Nyheder fra 2019

27. december 2019

Året, der gik

Året, der gik, er en fast rubrik på nyhedssiden. Den er bragt ved udgangen af hvert år. Du finder link til tidligere års nyheder nederst på nyhedssiden.

Indledning

Det er svært at drive cirkus. Omkostninger ved levende underholdning som cirkus og teater er høje. Billetpriserne kan derfor ikke konkurrere med prisen for en tur i biografen. Mange voksne mener desværre, at en cirkustur med ungerne langt fra må koste det samme, som når far og mor skal til koncert, i teateret eller se en af landets mange revyer.

Samtidig gør den stigende bureaukratisering det besværligt at drive cirkus. Der er regler, der giver både branche og kommunerne en række nytteløse, men tidskrævende opgaver.

Det var som tidligere år svært få omtale af cirkus i medierne, med mindre det handlede om ulykker eller forbuddet mod elefanter.

Den daværende regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik i foråret 2018 en aftale om, at man skulle forbyde vilde dyr i cirkus. Konkret handlede det om elefanter, søløver og zebraer, idet alle andre vilde dyr blev forbudt i 1963.

Mest omtale fik landets 4 cirkuselefanter: tre i Cirkus Arena og en i Cirkus Trapez.

Det var oprindelig tanken, at et forbud skulle træde i kraft 1. januar 2019. Derfor tog ingen at de to cirkus elefanterne med på turne i 2019. Samtidig var der forhandlinger om en løsning, hvor de 4 elefanter skulle ende i Knuthenborg Safaripark. I finansloven for 2019 blev der afsat 7 mio. kr. for at sikre, at de 4 elefanter kunne blive frikøbt og doneret til danske ejere, som kunne tage hånd om de store dyr.

Forhandlingerne trak ud, men efter Folketingsvalget i juni tog den nye fødevareminister Mogens Jensen fat i sagen. 31. august nåede han og de to cirkus frem til et resultat: Staten købte de 4 elefanter for i alt 11 mio. kroner med henblik på at overdrage dem til en dyrepark. Det var yderligere en mio. kroner pr. elefant i kompensation for opstaldningsudgifter i forhold til statens første tilbud på syv mio. kroner.

I oktober blev det besluttet, at elefanterne skulle overdrages til Knuthenborg Safaripark, der var de eneste som havde budt på opgaven. Indtil et elefantanlæg er klar er de 4 elefanter opstaldet i Cirkus Arenas vinterkvarter i Årslev. Det er Dyrenes Beskyttelse, som afholder udgifterne til pasning, indtil anlægget i Knuthenborg er klar.

Dermed et det definitivt slut med elefanter i danske cirkus. Der er delte meninger om fornuften i et sådant forbud, da flere undersøgelser viser, at elefanter trives udmærket i et cirkus. Men politikere og andre uden særlig forstand på cirkusforhold føler sig overbeviste om, at en cirkuselefant bliver lykkeligere i en dyrepark.

Rent faktisk er forbuddet mod fremvisning af elefanter endnu ikke vedtaget! Efter planen sker det først den 6. februar 2020, hvor forslaget til ny dyrevelfærdslov skal tredjebehandles.

Som tidligere år var kvaliteten af forestillingerne i de danske cirkus god og publikum godt tilfredse med, hvad de så.

For fjerde år i træk lykkedes det med støtte fra private sponsorer at uddele Den Danske Cirkuspris.

Prisuddelingen fandt sted den 8. august i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre.

Kulturminister Joy Mogensen overrakte dansk cirkus- og artistverdens fornemste pris, Den Danske Cirkuspris, til Benny Schumann. Årets talentpris gik til Kolev Sisters fra Cirkus Arena. Prisen for årets bedste nummer tilfaldt Andrejs Fjodorovs fra Cirkus Arena.

Cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli overrakte Indsatsprisen til borgmester Helle Adelborg. Prisen går til den politiker eller offentlige person, der har gjort mest for cirkus i det forgangne år. Hvidovre Kommune, hvor Helle Adelborg er borgmester, driver Cirkusmuseet i Hvidovre.

Prisvinderne fra venstre: Helle Adelborg, Kolev Sisters, Andrejs Fjodorovs, Joy Mogensen og årets hædersprismodtager Benny Schumann. Bagest prisjuryen: Ole Simonsen, Jan Hertz, og Rud Kofoed. Foto: Trine Kofoed / Ajour Press

Årets forestillinger

I skolernes vinterferie havde CIRKUS KRONE forestillinger i Aarhus. BENNY SCHUMANN bød på mini cirkus i Helsingør Bycenter. CIRKUS MASCOT optrådte i Herning Centret og Aalborg Storcenter. CIRKUS BALDONI optrådte i Ishøj bycenter. JIMMY ENOCH producerede en forestilling for Rosengårdcentret i Odense. ISABELLA ENOCH viste vintercirkus i 9 jyske haller. CIRKUSMUSEET I HVIDOVRE bød på optræden af bugtaleren Peter Nørgaard.

Cirkus Arena

Cirkus Arena havde landspremiere på Bellahøj i København den 20. marts. Den ”gamle” Ekstra Blad-anmelder Rud Kofoed var til premieren på årets forestilling. Rud gav årets forestilling 5 stjerner og skrev :

« UNG KVINDEMAGT I INTERNATIONALT GENNEMBRUD - KOLEV SISTERS ER GIRLPOWER MOD STÆRKE MÆND I BUBBERS PRAGTFORESTILLING

At to unge søstre, den yngste er 19, skulle gå hen og blive et fantastisk topnummer er en af de drømme, Bubber gør til virkelighed i sæsonens Cirkus Arena-forestilling. Og nej, det skyldes ikke kun, at de ser godt ud, hvilket selvfølgelig ikke er nogen ulempe. Næ, kendsgerningen er, at kæden af mindst 250 år med stærke mænd i manegen her bliver brudt eftertrykkeligt af en gang girlpower, hvis lige næppe er set.

Kolev Sisters’ hånd-til-hånd akrobatik er så smukt, kraftfuldt og vildt imponerende, at de udløste stående applaus fra det begejstrede premierepublikum i Arena på Bellahøj. Nicole og Michelle Kolev har været på vej i nogen tid, men lidt i skyggen af Flying Wulber, der huser deres forældre i flyvende trapez, som heldigvis også er med i forestillingen.

Her står Kolev Sisters for første gang virkelig på egne ben og skal bære en forestilling. Det har de kraften og elegancen til – uden at ligne kunstigt oppumpede testosteron-bomber, der lige har forladt fitnesscentret med urent dopingmel i musklerne. Hvor de får alle de kræfter og al den smidighed fra er svært at få øje på, men de har begge dele og serverer det med en ro og sikkerhed, der kan tage pusten fra enhver.

I 2019 blev girlpower’en indført i den danske cirkusmanege!

Kolev søstrene - et overraskende topnummer. I august blev de belønnet med Den Danske Cirkuspris’ talentpris. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Det bør nu ikke få forestillingens anden håndstandsartist, den russiske Oleg Izossimov til at pakke kufferten, selv om eftertanken drejer omkring spørgsmålet: ’Hvorfor en håndstand mere?’

Men dermed standsede de store oplevelser langt fra. For det første er Bubber tilbage 29 år efter, at han første gang sprang i Arena-manegen med sit badekar. Det var sjovt dengang – og syv år efter. Nu står han der igen med en renvasket cirkussjæl, men med en lige så begejstret barnlig cirkusbegejstring. Den patina, han nu er pakket ind i, er en kolossal indsigt og viden, der berettiger plakatråbet: ’Cirkus ifølge Bubber’.

Bubber var tilbage efter 29 år. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Oplevelserne fortsætter med endnu et topnummer. De duer, Andrejs Fjordorovs fra Letland flyver med, er en næsten ubegribelig, men smuk og dybt fascinerende oplevelse af, hvad der kan ske, når menneske og fugl finder hinanden i en symbiose, man vist skal have været ’naturgal’ bonderøv i en lettisk skov for at forstå.

Det var Andrejs Fjodorovs, da han som autodidakt duehvisker i 2008 ydmygt dukkede op i det lille, danske Cirkus Arli og overrumplede enhver med sin omgang med duer. Han havde lært sig deres ’sprog’, så han kunne træne dem til det mest utrolige.

10 år senere er Fjodorovs tilbage til Danmark, hvor det hele startede – denne gang i Skandinaviens største cirkus. Nummeret er blevet så udviklet, flot og fantastisk, at jeg måtte bide mig i armen og kontakte en troværdig cirkusekspert for at få bekræftet, at det virkelig er den samme Andrejs Fjodorovs, det handler om. Det er det.

Andrejs Fjodorovs – duernes herre. I august fik han prisen for årets bedste cirkusnummer. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

År 1 efter elefanterne i de danske maneger formilder sådan et dyrenummer. Dertil sørger Karsten Berdino for et eksotisk tilskud med en ørkenvandring med enpuklede kameler, mest kendt som dromedarer. Det er flotte, velplejede dyr. Det er cirkusprinsessen Laura Berdinos smukke, brune araberhingste også. De er endnu så fyldt med forårsfornemmelser, at de pletvis kan blive helt overstadige, men de er lige så elegante og dejlige som deres dressør – næsten.

Laura Berdino med 6 brune arabere. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Vi kommer ikke uden om det: De fem seje fartsyndere i Diorios benzinstinkende dødsglobe får markedsgøglersjælen til at banke og dødsdromfeberen til at stige. Diorios er de bedste i branchen og fremkalder det samme gys hver gang – i år med endnu større fart. Der skal en indlysende dødsforagt til for at kaste sig ud i det – og ingen dårlige dage, eller tekniske fejl.

Det kræver dødsforagt og ikke en eneste dårlig dag at kaste sig ud i dette race, der foregår med hele fem motorcyklister for fuld udblæsning i dødskuglen, der her åbner sig midt i racet. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Svagest står nok Cheban med deres russiske gynge og hopperiet på oppustede gigantslanger fra landingshjul. (Truppen udgik af forestillingen i maj og blev erstattet af Alexander-truppen med et flot nummer med springbræt).

Til gengæld er Duo Costache tilbage med et nyt trapez-nummer. De går til grænsen, men holder sig på den sikre side. Det mislykkedes i 2017, hvor ’Iron Lady’ Vita tog et styrt, da hun skulle bestige sin mand, Leonardo ’Jaws’ Costache’s skulderbårne balancestang i Viborg. Heldigvis slap hun fra det uden varige mén. I år er den meget rå attitude pillet af nummeret. Det klæder parret.

Ellers er det Flying Wulber, der dominerer i luften med tredobbelte saltoer, flotte ’overspringshandlinger’ og hvad man ellers kan ønske sig af et traditionelt luftnummer.

Den står på tredobbelte salto. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for at se flere af Rud Kofoeds billeder

Pauseklovnen Jimmy Folco er en smags sag, også pletvis den gode. Man kan ikke sige andet, end at han kæmper for sagen med italiensk charme. Men når han siger: ’På med boksehandskerne’- i en publikumsdrevet entre, bliver det alt for langtrukket. »

Cirkus Arena sluttede sæsonen 20. august i Kalundborg.

Som tidligere år holdt Cirkus Arena vinterkvarteret i Årslev åbent i vinterferien, sommerferien og efterårsferien. Cirkusland, som det kaldes, bød på pirat-show, eventyrparade, cirkusskole for børn, ponyridning, legeland, museum m.v. samt korte forestillinger i Cirkus Landino. I vinter- og sommerferien tillige på søløveshows. Blandt de optrædende i sommerferien var klovnen Berty Balder og rola-rola akrobaten Paolo Kaiser, som mange husker fra Cirkus Arena 2016. Han skal også være med i Arenas 2020-forestilling.

Cirkus Arli

30. marts havde Cirkus Arli landspremiere i Fløng. I sommeren 2018 fik Martin Arli nethindeløsning i det ene øje. Det behandles med operation, som nogen gange skal gentages. Martin havde fået flere øjenoperationer og et påbud om ikke at overanstrenge sit øje, før det er i orden igen. Derfor var han i år tvunget til at undlade nogle af de ting, han plejer, herunder at spille på trompet og at sminke sig. Det gjorde det til gengæld gjort muligt for ham at anlægge et klædeligt fuldskæg.

Derfor var det sket lidt ændringer i Cirkus Arlis sædvanlige koncept. Klovnen og spasmageren Martino var erstattet af Alejandro alias Alexander Arli, og Martin selv overtog rollen som sprechstallmeister fra fru Bettina.

Det betød dog ikke, at den stemning og elegance, som karakteriserer en Arli-forestilling, var gået tabt. Arli var bestemt på toppen, og i år endda med et artistnummer i verdensklasse.

Åbningsnummeret var iflg. Lotte Arli det dyreste hestenummer, der nogensinde er præsenteret hos Arli – kostumerne var nemlig dyre! Og samtidig noget, som end ikke den mest fanatiske dyrevelfærdsaktivist kan brokke sig over. "Vrinskende hestligt – for ikke at sige festligt, " skrev den "gamle" Ekstra Blad anmelder Rud Kofoed.

Hyp alle mine heste!

Derpå kom Duo Bench i manegen med et elegant og veludført nummer med balance på og omkring en bænk. Parret var også hos Arli i 2018, hvor han viste håndstand med på en "Væltepeter" og hun optrådte i tissue og med hula hop, hvor hun blev hejst op i luften.

Duo Bench

Efter en kort klovne-reprice med Alejandro – " du må ikke spille her" - kom Yuriy Mamchych i manegen med et æstetisk særdeles elegant nummer strapater (af nogle kaldet aerial straps) udført til klassisk musik. Derpå tryllede Martin kugler ud af munden og ned i en hat, som endte med at sende hundredevis af kugler (sæbebobler) ud i manegen.

Nu fulgte endnu en humørfyldt reprice med Alejandro, der i år kunne fejre sit 30 års artistjubilæum. Han var kun 2 år, da han havde sin debut! I repricen steppede han på en medbragt platform. Men projektøren skiftede hele tiden retning, og Alejandro måtte flytte til et nyt sted.

Stepdansen blev afløst at Jelena Vasiljeva – hende fra Duo Bench – med yndefyldt artisteri i ringstand, se foto.

Jelena med ringstand

Sidste nummer før pausen var 28-årige Alan Sulc, som viste et nummer af en standard, man sjældent ser i et lille cirkus. Det er 15 år siden, vi første gang oplevede ham i et dansk cirkus: Benneweis, hvor han til tonerne af Safri Duos musik bouncede boldene ned i sit podie med ufattelig hast og sikkerhed og blev årets topnummer. Allerede i 2001 vandt han kun 12 år gammel guld ved European Youth Circus festivalen i Wiesbaden. I januar 2004 fik han som en af de yngste artister nogensinde en bronzeklovn i Monte Carlo.Senere samme år var han som nævnt hos Benneweis. Han var bestemt ikke blevet dårligere med årene!

Alan Sulc – en verdensstjerne hos Arli. Han var blandt de nominerede til prisen for årets bedste nummer.

"Alan arbejder med hænderne og hans kone med fødderne". Sådan præsenterede Martin Miss Veronica alias fru Sulc, som med fødderne jonglerede med først et, så to, siden tre og til sidst fire tørklæder. Der var også et par håndstandelementer i hendes entre.

Dernæst kom der en "slinky" i manegen. Den viste sig at indeholde Bettina Arli, som siden svævede over manegen - endda hængende i håret! Noget den tidligere damefrisør første gang prøvede for 35 år siden.

Hun svæver over manegen

Under navnet the Polupans viste Sergeis Populans og fru Jelena et kort, men veludført, illusionsnummer med rekvisitter, de havde lånt af familien Arli.

I mange år har klovnene i Cirkus Arli heddet Martino & Co og bestået af Martin og Alexander Arli. I år hed truppen Alejandro & co. De mange, der elskede Martino & Co, havde dog ingen grund til at fortvivle - Martino alias Martin og Alexander var stadig med i duoen, Martin dog uden at være sminket. Hovedentreen i år var en af parrets mest elskede entreer: Kunstskytteentreen.

Alejandro & co.

Forestillingen sidste nummer var et elegant nummer i tissue, også kaldet silks eller lagner. Duo Mamchych består af Yuriy – ham med strapeterne – og hans kone Edita, som forresten er søster til Alan Sulc.

Klik her for at se Jacob Boas Leitissteins fotos fra forestillingen.

Klik her for at se Rud Kofoeds anmeldelse med fotos af forestillingen

Cirkus Arli sluttede sæsonen 20. august i Sengeløse. Som sædvanligt holdt de sig til Sjælland med Faxe Ladeplads som det sydligste spillested.

For sjette år i træk stod familien Arli fra midten november og frem til jul for H.C. Andersens julemarked i København. Lige som sidste år var placeringen på Nytorv foran Domhuset.

Cirkus Baldoni

Den flyvende cirkus er titlen på en dansk film fra 1912 og på en roman af Carl Muusmann fra 1914. Det er dog tvivlsomt, om det er filmen og bogen, der havde inspireret René Mønster Baldoni til at lade en flyvetur være temaet i årets forestilling. Det er snarere Renés kærlighed til ultralette fly og sin helikopter.

Under alle omstændigheder fik årets forestilling en "flyvende start", da kaptajn Baldoni den 27. marts bød premierepublikummet velkommen til Baldoni Airways og gennemgik sikkerhedsproceduren. Fx. dumpede der, hvis udstyret ellers virkede, iltmasker ned i tilfælde at latterkrampe, og rygning var kun tilladt udendørs i faldskærm. Da flybesætningen – 3 stewardesser og purseren Paczo – kom på scenen, var de ført flyuniformer. Det samme gjaldt kaptajn René selv og sørme også hans løve Leonardo.

Besætningen hos Baldoni Airways. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Purseren Paczo (Peytchev Plamen Metodiev) var forestillingens gennemgående klovn. Han afløste Danilo, som efter 10 år hos Baldoni prøvede noget andet. Baldonis publikum mødte også Paczo i 2006, 2011 og 2017, hvor han som Mr. Jumping optrådte i det klassiske komiske trampolinnummer med udspring i swimmingpool. Paczos talent som kaskadør var dog nok større end hans talent som klovn.

Efter sikkerhedsinstruktion og Baldonis traditionelle velkomstsang mødte publikum en gammel kending: den tjekkiske all-round artist Eduard "Eddie" Janacek. Det var hans fjerde sæson hos Baldoni. Tidligere år har man oplevet ham som jonglør, med rola rola og som klovn. I år viste han et klassisk og godt udført jonglørnummer med ringe, kegler, hatte og cigarkasser.

Dernæst kom ungarske Adrienn i manegen – eller rettere sagt over manegen. Hun viste et flot nummer i fast trapez.

Adrienn. Hun var blandt de nominerede til årets talentpris. Foto: Jacob Boas Leitisstein.

Så var det tid til komik i form at et indslag med René og Pazco og et springbrædt. Man mærkede klart, at Pazco havde en fortid som kaskadør.

Flyrejsen var nu nået til Irland, hvor publikum under titlen Irland Riverdance mødte den bulgarske fodjonglør (antipodist) Suliana Tomova med hula hop ringe, bolde og cylindere.

Derefter var Baldoni Airways nået til Las Vegas, hvor man oplevede elegant trylleri med den danske magiker Kim Kenneth og hans 3 piger, primært assistenten og kæresten Jessica. Med en enkelt undtagelse viste Kim numre, som hverken var på programmet, da han i 2018 var hos Baldoni eller da han i 2009, 2010 og 2015 var hos Benneweis. Blandt andet viste han en elegant, men opdateret, udgave af det klassiske nummer med den oversavede dame. Til sidst fik han Jessica til at svæve ud af manegen.

Klar til at save den kønne Jessica midt over. Foto : Ole Simonsen

Efter pausen kom kaptajnen igen i manegen, denne gang på segboard og "iført" en lille Cessna, som turen så skulle fortsætte med.

Første land på den videre tur var Japan, hvor publikum oplevede japansk linedansk med bulgarske Stiliana Tomowa, der bl.a. mestrede at gå på line med træklodser på fødderne.

Dernæst kom vi til det vilde vesten, hvor hele familien Janacek kom manegen: papa Eddie, mama Maria og sønnen Karel (Kaya), som sidste år var blandt de nominerede til Den Danske Cirkuspris’ talentpris. Familien viste piskesmæld, lassospinning og knivkast. Det sidste endda med mama Maria spændt fast til en roterende skive.

Buffalo Family alias familien Janacek. Her kaster Eddie knive mod sin kone. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Kim Kenneth har som mange tryllere en svaghed for kortricks. Hjulpet af en herre fra publikum – ved premieren Vild med dans-dommeren Jens Werner – viste han et nummer, hvor Jens Werner ved at skyde efter en kortbunke skulle ramme et kort præcis mage til det, han tidligere havde trukket uden at vise det til Kim. Nummeret blev præsenteret med charme og elegance og et par af de gimmicks, som Kim både elsker og mestrer.

Det gør sig altid godt med en "kendis" på scenen - her Vild med dans- dommeren Jens Werner. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Næste nummer hed Luftens konge i fri dressur. Desværre dukkede han ikke op, og Pazco prøvede med større eller mindre held at erstatte ham i en entre, hvis start kunne minde lidt om Wolff Brothers komiske trapezentre.

Forestillingens sidste nummer skulle have været Ababa Brothers / Abu Boys, som i 2015 begejstrede Baldonis publikum med et flot nummer med ikariske lege. Desværre havde de job på et krydstogsskib, så René måtte i stedet bruge et andet par fra Etiopien, som han præsenterede under navnet Ethiopian Brothers. Selv om de ikke var på højde med deres landsmænd fra 2015, viste de et tempofyldt nummer, der sluttede med at flyveren udførte 29 saltomortaler.

'Ethiopian Brothers. Foto: Jacob Boas Leitisstein. Klik her for at se flere af Jacobs fotos fra forestillingen

Teltsæsonen, hvor man traditionen tro holdt sig til Sjælland og Lolland-Falster, sluttede 28. august i Tureby, men blev efterfulgt af et gæstespil i haller på Færøerne.

BALDONI´S JULECIRKUS havde i november og december forestillinger i en række haller på Sjællandog Falster, herunder i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre. Desuden lavede de under navnet CIRKUS NISSESJOV en række institutionsforestillinger. Dog færre end tidligere år, da instruktionernes budgetter næsten alle steder er skåret ned som led i kommunale besparelser.

Cirkus Krone

Bortset fra vintercirkus og 5 dage ved Randers festuge holdt det lille Cirkus Krone pause i 2019.

Cirkus Mascot

Cirkus Mascot havde landspremiere i Roslev den 27. marts. Årets forestilling hed Går Amok. Jørgen Lorenzen så forestillingen nogle uger senere og skrev:

”Cirkus Mascot holder fast i traditionerne – helt bogstaveligt. Det er de to artistfamilier Deleuran og Gulyamov, der står for det meste af forestillingen. Altså ligesom sidste år. Og der er to nye artister, to brødre fra Ethiopien. I år har forestillingen fået titlen: cirkus går amok.

Men både famlien Gulyamov (far, mor, datter og søn) og familien Deleuran (Marianne og hendes søn Daniel) overrasker med helt nye numre. Alt føles frisk, nyt og forynget. Og så afvikles forestillingen i et stramt og kvikt tempo. Det styrker altid seværdigheden.

Klovnen Gulio (Ulmas Gulyamov) udvikler sig mere og mere. Hvert år er hans entreer helt nye – og er et festfyrværkeri af indfald, skæve ideer og løjerlige, tekniske Storm P.-opfindelser. Og han bruger mange replikker – er i perioder ren taleklovn. Men et bevis på hans evner får man f.eks., da han kyler en forvokset badebold ud blandt publikum. Det kan så mange, men Gulio gør det så underfundigt, at hele teltet runger af fryd og latter – ren og skær skæg og ballade. Alle er med – alle føler sig henrykt. Sådan kan kun den gode klovn agere. Og en anden original entre: klovnen støder på et menneskestort gebis, der sidder i en kæmpemund, der kan gå ved egen kraft. Det bliver så Gulios opgave at sørge for, at kæmpemunden får børstet tænder. Ikke nogen let opgave, for kæmpemunden kan både gå frit rundt, svare igen og bide fra sig.

Gulio med tandbørsten. Alle fotos: Daniel Deleuran, Cirkus Mascot

Og i år har han konstrueret en klappemaskine, så han kan måle styrken i publikums bifald. Det går han så rundt og gør, og bifaldet bliver så stort, at maskinen eksploderer.

Sammen med datteren Julia har han en ubetalelig, gakket entre. Den begynder som den klassiske spaghetti-entre, hvor klovnen skal servere for en restaurantgæst. Her går det helt grassat, da gæsten får serveret rotte-suppe. Rottesuppe! Hvem finder på det? I begyndelsen flyder suppen med døde rotter (af tøj), men snart vrimler det med levende rotter. Det er helt – nåja – til rotterne. Og ustyrligt morsomt. Næsten vildt, for hvornår så man sidst rotter? I hvert fald ikke tamrotter!

Juliya og Gulio vil servere rottesuppe

Fru Gulyamov, som har bevaret efternavnet Primachenko, har vi set før – i et gardinnummer, altså to stofbaner, som hænger ned fra kuplen. I år er hun stadig luftartist, men nu i det klassiske reb, som kaldes vertikalsejl. Og det gør hun suverænt, bl.a. med hurtige piruetter, mens hun hænger i en fod, i en arm og i nakkehang. Styrke, skønhed og suveræn beherskelse af rekvisit og krop.

Tetyana Primachenko

Sønnen Husik optræder i et kostume, der fører tankerne hen på en rummand. Eller er det en ridder? Han jonglerer med diabolo, og gør det sikkert og overbevisende

Men forestillingen igennem vrimler det med et dyr. For cirkus og dyr hører sammen.  Mariannes hunderevy har man vel set før? Men nej, den føles frisk og ny. Bl.a. fordi den indledes med regnehunden Bobby, som i år har lært sig at spille på klaver. Det gør den så – ivrigt tilskyndet af Mariannes godbidder, når den rammer de rigtige tangenter. Og der er mange andre dyr: ponyer, grisene Yrsa og Sille (fremført af Marianne i et kækt ungpigeoutfit), geder, en gås, i pausen et æsel – og som sagt rotter.

Marianne Deleuran og Sille

De to afrikanske artister optræder i kostumer, som ikke ligner den klassiske, europæiske dragt. Det virker som farvestrålende sportstøj, og det er sikkert en etiopisk iklædning. De indleder forestillingen med hattejonglage, og de slutter den med et solidt ikarier-nummer.

Abebe og Dessta med ikariske lege, dvs. et nummer, hvor den ene ved brug af fødderne jonglerer med den anden. De var blandt de nominerede til årets talentpris.

Kort sagt: det er nyt, men det er klassisk. Det er tempo- og humørfyldt uden at blive forjaget. Det er rigtigt cirkus. Og det fyldte telt kvitterede da også med varme bifald og stor medleven – helt til finalen. Ingen blev trætte. Men mange kunne ønske, at det fortsatte. Det gør det jo også – næste år! Så gå bare amok igen næste år.”

Teltsæsonen sluttede 22. september i Skive.

Ud over efterårsferieforestillinger i shoppingcentret Spinderiet i Valby viste Cirkus Mascot i nogle weekender før jul en ca. 30 minutter lang forestilling i en række Plantorama-centre.

Zirkus Nemo

Fra 18. april, hvor der var landspremiere i Horsens, og frem til 14. september besøgte Søren Østergaard i et antal byer med sit Zirkus Nemo, som han kalder Danmarks eneste voksencirkus. Hvor de øvrige cirkus har mange endagsbyer, ligger Zirkus Nemo normalt mindst 5 dage på en plads og har aldrig forestilling om mandagen og i de fleste byer heller ikke om tirsdagen. Derved bliver arbejdet med at flytte teltet mindre stressende end i de øvrige cirkus.

Rud Kofoed så premiereforestillingen i Horsens 18. april og skrev:

”Til lykke til Zirkus Nemo, der igennem 20 år har tilført dansk zirkus en originalitet, der har været værd at vente på. Skuespilleren, komikeren, gøgleren, ridderen, kunstneren, klovnen og zirkusdirektøren Søren Østergaard glemte at fejre jubilæet sidst år, men gør det til gengæld med en seksstjernet eftertrykkelighed i år.

20 ÅRS FORRYKT GALSKAB DER HAR ÆNDRET CIRKUSVERDENEN

Det er i Zirkus Nemos manege, at ingenting bliver til alting. Det sker med en originalitet, der vedbliver at være så overrumplende, at man må lægge sig fladt ned og puste: -Aldrig har jeg set nogen lignende!

Nu sker det for 21. gang. Det skal fejres med et brag – og det bliver det så eftertrykkeligt, at det må tilrådes zirkusdirektøren Zøren Østergaard at stramme alle sine barduner dobbelt for at undgå, at teltet pludselig bliver blæst væk af publikumsbegejstringen.

Det truede slemt med at ske ved Horsens-premieren på det 20-års jubilæum, som han nu har taget fat på at fejre et år for sent. For faktisk var det sidste år, men der glemte han at fejre det. Straffen er, at han nu er blevet et år ældre og som den ikoniske Bager Jørgen bliver fanget i sin egen fleretages lyserøde jubilæumskage og må have hjælp til at slippe ud!

Det har været en sand oplevelse at overvære samtlige forestillinger hertil, og jubilæumsforestillingen gør ikke begejstringen mindre – tværtimod. Den er overvældende med et tydeligt omrids af, hvad der kan ske, når man som Zøren Østergaard har fastholdt at kæmpe for alt, hvad man har kært, grin om så det gælder. Det startede i 1999 i et lille telt med plads til et stort underskud og 175 mennesker. Nu rummer det sort-røde telt 600 og er landets vel nok bedste cirkusforretning.

Det var en stærk forestilling, der sidste år voksede fra fem til seks stjerner i løbet af sæsonen. Her starter jubilæumsforestillingen med direkte kurs mod en udvidelse af stjernesystemet ved at være om muligt endnu bedre og endnu mere i sin finurlige disharmoniske opbygning med Zøren Østergaards persongalleri midt i en håndfuld stjerneartister af en kvalitetskaliber, der hver for sig står som et suverænt topnummer. Det er bare for vildt.

Årets hovednummer er i bogstaveligste forstand Duo Kvas. Det er deres nakkehvirvler, man nærmest kan høre knase, når de to ukrainere Vladimir Kostenko og Anton Savchenko viser deres helt utrolige, akrobatiske styrke. Der sidder et mere end almindeligt godt hoved på Vladimir, for ikke bare kan det holde til, at Anton står på sit egen ovenpå det, men samtidig kan Vladimir gå i knæ og op igen. Den magtdemonstration er verdensklasse.

Duo Kvas - en magtdemonstration fra Ukraine. De var blandt de 3 nominerede til prisen for årets bedste nummer. Alle fotos: Rud Kofoed / Ajour Press

Det er den skridtkløeramte Kim Tim også – i hvert fald i sine egne fedtede og forføriske Rødovre-øjne. Jubilæet fejres direkte i skridthøjde med sin behårede uromager dernede. Han bevarer for så vidt gentleman-stilen. Det har den tyske bugtaler Ernst Ditmar Bruchendorff Jr. noget sværere ved i den hylende herlige personlighedsspaltning, Zøren Østergaard bugner af.

Den klimakterieramte Mariannes energiske jubilæumssved i venstre armhule skal ikke forbigås. Næ, vist har hun ikke rotter på loftet, men hun har to, der kommer flyvende ind i manegen efter at have overlevet sidste sæsons rotteræs. At man kan dressere rotter i disse år med vilddyrsforbud er i sig selv overraskende, men i Nemo kan man. Det varer næppe længe, før vi ser den første rotte gå på hænder manegen rundt? Dyretæmmeren Ingo Stiebner har før gjort det med søløver. Nu kan rotterne – næsten – det samme!

Marianne er helt til rotterne - og som de kan efter, at dyrepasseren Ingo Stiebner har lært dem alle sine tricks fra sin tid med søløverne...

Zirkusdirektøren har en ny personlighed at byde på: Ove Rudolf. Han er pausepølse og afslører, hvordan han ubemærket får smuglet sin kæmpe brødrister med som håndbagage på ferieflyet!

Efter pausen kan man til gengæld forvisse sig om, at Målermanden er i storform med sine historiske og dybt videnskabelige jubilæumsmålinger, som han gennemfører næsten uden at omtale sin trivielle histories første målermand, hans far, der endte som grænsebom! Byggemarkederne vil blive lænset for de selvrullende målebånd, når det går op for folk!

Zøren Østergaards sjæleven, den norskfødte Las Vegas-stjerne Captain Frodo er tilbage med sin uterlige omgang med tennisketchere, der i 2016 udløste Den Danske Pris for ’Årets bedste Nummer’. At naturen har udstyret ham med en leddeløs gummikrop og en favnende konfettidryssende charme gør ham til et ganske usædvanligt fænomen, som man ville forsværge kunne være velegnet til at underholde børn, men det gør han med lige så stor succes som i Nemos Zirkus for Voksne. Caroline Wozniacki har sandelig meget at lære om, hvordan man omgås sin bedste ketcher!

Captain Frodo kunne lære Caroline Wozniacki meget om tennisketcherens hemmeligheder...

Sæsonens hidtil fornemste magi serverer det finske par Marko & Vanessa Karvo. At det overhovedet er lykkedes at sikre sig verdensklasseartisterne til Nemo er flot, for de hører ikke til dem, der nøjes med at have mange fugle på taget. De har dem også i hånden – og i luften hen over hovedet på publikum, der bliver ’vækket’ til dåd ved vingeslaget af en store, farverig papegøje. Kakaduer og andre duer flyver ud af det bare ingenting, når fuglekongen og frue tryllebinder os.

Den elegante, mystiske finske fuglekonge Marko Karvo gør sin magiske entre

Nu er vi ganske vist heller ikke for kloge. Det bliver vi gjort meget bombastisk opmærksom på af Smadremanden, der igen aldrig har mødt noget værre end den gang homoer og grimme hængerøve, Horsens kunne mobilisere. ’Har I aldrig set jer selv i spejlet, for fanden’??!!! Han var heller ikke synderligt imponeret over jubilæumspåklædningen. Han var faktisk ved at brække sig over den – ned ad sin egen netundertrøje.

Den oversavede kvinde med løs hånd midt i mareridtet... for Smadremanden er intet helligt

Mod al den grovhed dansede Menno & Emily van Dyke romantisk ind i deres store kærlighedseventyr – det udødelige møde mellem jongløren og ballerinaen, der ender med at være for livet. Den hollandske Menno van Dyke og den franske Emily Weisse er en æstetisk nydelse, der tager kegler og gør en vild med dans på en anden måde end den, vi kender fra tv.

Menno og Emily - det romantiske møde mellem jongløren og ballerinaen...

Hen over hele det prægtige show drysses flere iøjnefaldende små jubilæumsgaver – og stor skønhed. Det skyldes Tatiana & Hector. Bag navnene skjuler sig det internationalt kendte Duo Solys-par, der sidste år fik Den danske Cirkuspris for ’Årets bedste Nummer’ for deres karakterfulde akrobatiske håndstandsnumre, der ikke nøjes med at sætte kvinden i en pynterolle. Tværtimod. Men derfor er det jo ingen forbrydelse at se godt ud! Det gjorde parret i Nemo. Det fortsætter nu i en hel anden stil – som medlemmer af Zirkusfamilien, der får hele menageriet til at køre.

Den cubanske Hector Yzquierdo skifter i jubilæets anledning køn for en stund. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.

På toppen af det hele bæres vi igennem hele ’menagen’ af Frans Baks Gamle Drenge. Det er så frydefuldt, at det er til at blive religiøs af og takke d’herrer: Yndlingskapelmesteren Øyvind Ougaard med sin harmonika og moustache, Klaus Menzer med sine trommer, bækkener og kagedåser, Klavs Hovman med sin bas at støtte sig til - og ikke mindst det nye medlem af klanen, Morten Carlsen, der for alvor får blæst igennem på sin saxofon og det, der er værre. Det er fortsat Danmarks bedste og mest originale zirkusorkester.

Roen sænker sig, mens zirkusdirektøren og zirkusartisten blæser deres sæbeboblende drømme om en fredfyldt verden uden et ord. Kernen i al den vild- og galskab viser sig igen at være en gang poesi skrevet med den kærlige klovns hjerte.

Til lykke til ham og Nemonismen.”

I Aarhus, København og Odense besøgte Søren Østergaards børnecirkus Zirkus Barnly byerne samtidig med Zirkus Nemo. Det lille telt var slået op på samme plads som Nemo. Som i 2018 var hovedstjernen Captain Frodo, assistere af cirkustjenerne Line og Jenny og Henning Amstrups one man band.

Cirkus Trapez

Cirkus Trapez havde premiere i Kolding den 12. april og tunerede derefter i Jylland og på Fyn. De markedsførte sig i år som Yakari - Indianer-hesteshow og bød på en børneteaterforestilling med indlagte artistnumre.

Forestillingen var bygget op om indianerdrengen Yakari, som var på jagt efter det gyldne træ, hvis blade kan give høvdingen hans visdom og magiske kræfter tilbage. Yakari er en tegneserie/tegnefilmsfigur, som børnene bl.a. kender fra DR Ramasjang.

Rollen som Yakari blev spillet af en 12-årig Frederikshavner-pige Nynne Hulsig Samuelsen.

Yakari alias Nynne Hulsig Samuelsen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Rent historiemæssigt var handlingen lidt tynd og i vidt omfang er bygget op om indianer tableauer efterfulgt at artist- eller dyrenumre. Alle artister var iklædt indianerdragter. Artistmæssigt var de 3 Saabel-døtre Alexandra, Kelly og Jennifer forestillingens bærende kræfter. Danskerne kender Saabel-familien fra Cirkus Benneweis 2011 og Cirkus Dannebrog 2013. Dengang viste Alexandra et flot håndstandsnummer. Sammen med forældrene Tiziana og Bernhard red hun elegant skoleridt og fremviste familiens kendte nummer med sibiriske husky-hunde. I dag har familien droppet hestene, men rejser fortsat rundt med hundenummeret og døtrenes akrobatiske numre.

I årets forestilling havde den nu 30-årige Alexandra overladt håndstandnummeret til lillesøster Kelly. Da jeg så forestillingen 2. påskedag havde Alexandra rollen som Yakaris mor, optrådte i tissue og præsenterede et stor og lille-nummer. Men rollefordelingen var vist ikke helt på plads, blandt andet fordi en arbejdstilladelse til en cubansk artist var forsinket.

Forestilling blev indledt med et tableau med en indianerlejr, hvor det yngste medlem af Saabel-familien Jennifer lavede antipode (fodjonglering) med tørklæder og Alexandra optrådte i tissue.

I det første tableau mødte vi Jennifer Saabel som antipodist og storesøster Alexandra i tissue. Foto: Rud Kofoed /Ajour Press

Dernæst kom Yakari i manegen med sin pony Torden, og det viste sig at indianerhøvdingen, spillet af Bernhard Kaselowsky, havde mistet sin visdom og magiske kræfter, som han kun kunne få tilbage, hvis man fandt det gyldne træ.

Derefter viste Alexandra et klassisk stor og lille nummer – en frieserhest og en pony. Vi var først på sæsonen, så man kunne godt mærke at hestene var trænet af Bernhard Kaselowky og ikke af Alexandra. Men hun kommer utvivlsomt efter det i løbet af en par uger. Og hun var meget kønnere end den ikke helt unge Bernhard!

Ikke mindst mindre børn elsker entreen med en stor og en lille hest, her præsenteret af Alexandra Saabel. Foto: Ole Simonsen

Forestillingens klovn var den unge Michael Cadima. For at passe ind i handlingen var han som de øvrige optrædende udklædt som indianer og ikke sminket, og hans klovneentreer var få og relativt korte. I den første fik en herre fra publikum lov til at danse limbo efter at Yakari og Michael havde gjort det. Endda med bind for øjnene – og så var limbostangen selvfølgelig fjernet. Entreen er set før, dog oftest med et sjippetov.

Et tableau med kanoer gik over i Kelly Saabels håndstands/contortion nummer, hvor sluttricket var, når hun, medens hun stod på hænder, med fødderne affrede en bue, så pilen ramte en ballon, se foto. Flot!

Kelly Saabel som bueskytte. Foto: Ole Simonsen

Klovneentreen med hajen i badekarret er en gammel kending. Den bedste udgave er nok med den schweiziske klovn André Broger. Michael Cadima brugte også entreen, og han udgave var hverken værre eller bedre end Jimmy Folcos i Arena. Nogle mindre børn fandt hajmusikken lidt uhyggelig. Det burde man måske tænke på i en forestilling for mindre børn.

Jennifer Saabel og Yakari fremviste derefter Bernhads Kaselowskys walisiske geder, som ser flotte ud, men ikke kan alverden. Dernæst fulgte en entre med Bernhard til hest, Kelly Saabel i aerial ring og Alexandra som den, der stod med pisken i manegen.

Næste tableau bød på Michael Cadimi som jonglør (ikke en klovneudgave). Også Yakari jonglerede med 3 bolde. Dernæst fulgte Saabel-familiens elegante hundenummer, hvor mama Titiane hjalp sine døtre lidt.

Saabel-familiens hunde. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

De flest kender klovneentreen, hvor klovnen skal have publikum til at klappe. Michael Cadimini viste den i en ganske charmerende version, hvor han brugte en tromme i stedet for at klappe i hænderne. Og han havde en god mimik.

Efter et kort intermezzo med jonglering med store ringe kom Bernhard Kaseloswkys 4 friesere i manegen.

Det var sidste nummer, inden man bar det gyldne træ ind, og eventyret kunne ende lykkeligt.

Finalen med det gyldne træ. Foto: Mr. Sputnik (Per Krogh Petersen). Klik her for at se flere at hans fotos og videoklip fra forestillingen.

Sæsonen sluttede 15. september i Vojens.

Andre forestillinger

År tilbage kunne man opleve artistoptræden i mange forlystelsesparker. Men det er desværre historie.

Katja Schumann har indrettet en cirkusgård lige uden for Løkken, hvor hun i sommermånederne viste forestillinger.

I skolernes efterårsferie optrådte CIRKUS MASCOT i Spinderiet i Valby og BENNY SCHUMANN i Glostrup Shoppingcenter. CIRKUS ARENA producerede en forestilling for Kolding Storcenter. På Cirkusmuseet i Hvidovre mødte gæsterne akrobaten og jongløren Gugge.

Dem sagde vi farvel til i årets løb

Marta Carbayo, også kendt som Cantaclown, døde 18. april 2019 efter nogen tids sygdom. Hun var født i Spanien, men flyttede senere til Aarhus og rejste Danmark og Europa tyndt for at sprede latter og glæde. Hendes fantastiske mimik og sublime timing gjorde hende til en eminent klovn og en af de få kvindelige af slagsen.

Lotte Arli sov stile ind den 13. oktober efter kort tids sygdom. Hun blev 81 år. 19 år gammel mødte hun Søren Arli. De dannede par og skabte sig en karriere som artister. I 1971 startede de Cirkus Arli, som de første par år lå i Jyllands Mini-Zoo i Haustrup. Siden 1973 har Cirkus Arli turneret på Sjælland med Faxe Ladeplads som det sydligste punkt med familievenlige forestillinger udført af familien Arli selv bistået af nogle dygtige udenlandske artister. Efter Søren Arlis død i 2011 fortsatte Lotte Arli driften af det lille cirkus i samarbejde med sønnen og svigerdatteren Martin og Bettina Arli, som i dag står som ejere af det lille cirkus, der i 2020 kan fejre sæson nr. 50.

Esben Aerius afgik ved døden 22. oktober. Han blev 51 år. Fra 1999 til 2008 havde han sammen med sin daværende partner Maja stor succes med luftnummeret Duo Aerius, og de optrådte på en række varieteer i Tyskland mv. Da samarbejdet stoppede, gik Esben solo og optrådte bl.a. som luftakrobat i metal-kæder med nummeret "Chains of Love". I de senere år underviste han blandt andet for Innercirq og AFUK.

Året, der gik, er en fast rubrik på nyhedssiden. Den er bragt ved udgangen af hvert år. Du finder link til tidligere års nyheder nederst på nyhedssiden.

klovn.gif (1460 bytes)

26. december 2019

Magi i svensk tv. Svensk SVT 1 sender 31. december  kl. 20.00 -  kl. 21.00: "Inferno - The Fire Spectacular". Det er et fascinerede og underholdende magisk show med Joe Labero og ildkunstnerne fra "The Fuel Girls". Indspillet på Paris Theatre i Las Vegas 2018. Vi følger også Labero på og udenfor scenen samt på et besøg i Singapore.

klovn.gif (1460 bytes)

25. december 2019

Elvira Madigan. Den svenske cirkushistoriker Klas Grönqvist udgav i 2013 bogen "En droppe föll ..."  om Elvira Madigan. En opdateret dansk udgave udkom i 2017 under titlen "En dråbe faldt ...". De to bøger er nok den bedste og mest udførlige beretning om Elvira Madigans liv, som foreligger. Klas Grönqvist har nu lavet en hjemmeside, http://elviramadigan.se/, hvor man kan finde supplerende oplysninger samt downloade den svenske udgave af hans bog. Et imponerende arbejde!

klovn.gif (1460 bytes)

23. december 2019 

DET SKER I PARIS - men även annorstädes - PRESSURE GROUPS vilka har anammat en opinion, de har valt DEN GODA SAKEN - och detta ger upphov till diverse oro, demonstrationer och i värsta fall skadegörelse /hærverk: butiker, banker och institutitioner blir skott-tavla för deras opinion vilken de absolut vill att alla skall dela.

För cirkus är det ju icke acceptabelt att ha en skrikande/ skraalende/ mobb framför cirkusens BIG TOP, det kan ha ekonomiska konsekvenser och det finns demokratiska aktioner som kan utföras enligt demokratiens regler.

Paris är dessvärre intet undantag, LA MAIRIE / Länsstyrelsen i Sverige/ local government/ 

som icke har beslutanderätt i detta ärende, har efter diverse demonstrationer föreslagit regeringen att förbjuda rovdjur, detta är en sak varest endast regeringen kan besluta.

Det är sant att i gamla, mycket gamla tider, kunde cirkus-djur/dyr/ bli dresserade med grymma medel, även leva i olämpliga burar - men detta är en svunnen tid.

Modern dressyr sker med lämpliga medel : godbitar, kärlek och gensidig respekt.

Emellertid är det näppe en god idé att tala med vederbörande/vedkommende: de har redan spikat fast sin opinion, vilken de  har som sin mantra.

Lösningen "elefanterna", 4 STYCKEN, i DANMARK, finner jag vara oacceptabel, dessa elefanter har levt i cirkus hela sitt liv och kommer att ha stora problem med att anpassa sig till en djurpark, vidare skulle de beslutsfattande veta att en ny medlem blir ICKE accepterad af flocken, heller icke bland savanne-levande djur.

Om man ger efter --- kommer det nya krav, det är skruven utan ände.

Ett utsläpp av tidigare cirkusdjur " i naturen" skulle medföra en snabb död, eftersom  dessa djur inte kan klara sig själva och .... aldrig har lärt att jaga.

Bristande/manglende kompetens har olyckligtvis vunni slaget - och det är icke till djurens fördel.

----------------------

PARIS , dec 2019, ROLF  R. WOLLERT / fil.lic./  artist ZARRO ZARRO, numer journalist.

   

Siden 2007 har den svenske tryllekunstner Zarro Zarro forsynet sidens læsere med omtale af forestillinger m.v. i Paris. Zarro Zarro, hvis borgerlige navn er Rolf Wollert, er født i Stockholm i 1932 og arbejdede i mange år som gymnasielærer, først i Sverige og siden i Zambia og på Elfenbenskysten. Siden 1993 har han boet i Paris, hvor han har undervist i engelsk. På billedet tv ses han på stranden ved Saintes Maries de la Mer sammen med datteren Madeleine , der i sin tid var hans assistent i nummeret Det Spiritiske Kabinet. Et nummer, han for nogle år siden skrev en artikel om, som du kan læse her. Fotos: Imad Daher.

klovn.gif (1460 bytes)

 19. december 2019

Traditionen tro bød spillestedet Radar i Aarhus i begyndelsen af december på The Yule Show, produceret af Cabaresque. Her ses Jørgen Lorenzen, som tidligere har skrevet om Cabaresques forestillinger, sammen med nogle af de optrædende og en kvindelig julemand. Jørgen har lovet at skrive om juleforestillingen, men har endnu ikke modtaget fotos til at ledsage omtalen.

 klovn.gif (1460 bytes)

17. december 2019

Boganmeldelse: Helle Abildgaard og Viggo Salting: Kom Klovn – en cirkuskrønike. Forlaget Kle·art 2019. Softcover, format 22 x 26½ cm. 82 sider med gengivelse i høj kvalitet af mange af forfatternes klovnebilleder.

I 1984 havde kunstnerparret Helle Abildgaard og Viggo Salting deres 3 sønner på fire, fem og seks år med til en fernisering i København. Børnene havde opført sig eksemplarisk. Som belønning tog Helle og Viggo dem med til en forestilling i Cirkusbygningen. Helle og Viggo blev begejstrede og faldt især for klovnen med lys og poesi. Og de fik en spontan ide: Vi vil rejse med cirkus. Året efter skrev de til Eli Benneweis, men fik intet svar. De ringede, men traf kun Elis kone Eva, som fortalte at hendes mand var ude at rejse. En fornyet opringning bragte dem i kontakt med Nelly Jane, og ved hendes mellemkomst fik de omsider fat i cirkuskongen, som efter at have tygget lidt på sagen svarede ”Godt- kom De bare en tre uger”.

Det blev starten på 9 sæsoner, hvor kunstnerparret hvert år i nogle uger fulgte Cirkus Benneweis rundt på deres sommerturné med deres skitseblokke og malergrej og indfangede stemningen.

Bogen er en velskrevet krønike med mange sjove anekdoter om parrets rejse med Cirkus Benneweis i de ni sæsoner. Den er flot illustreret med en lang række af deres skønne tegninger og malerier fra cirkusmiljøet. Først og fremmest af klovne, som ikke mindst Viggo faldt for i et sådant omfang, at han i dag i malerverdenen er kendt som Klovnens Mester.

Bogen er udgivet med støtte fra Inge og Anders Enevigs fond og Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond.

Omslaget viser et af Viggo Salting klovnebilleder

Inga og Anders Enevigs fond til trykning af bøger om kultur og lokalhistoriske emner blev oprettet i 2013 af forfatteren Anders Enevig og hans hustru. Fondens formue var omkring 2 mio. kr., som var anbragt i realkreditobligationer. Man forventede oprindelig hvert år at kunne uddele 60.000 – 65.000 kr. Det faldende renteniveau har dog for denne som for andre fonde betydet, at der har været langt mindre til uddeling end forudsat. Indtil nu har fonden ud over til ovennævnte bog ydet støtte til bogen Københavns Cirkusbygning og andre artikler om cirkus og artister, som udkom i 2017, samt givet tilsagn om støtte til en bog om Truxa, skrevet af Michael Frederiksen. Denne bog forventes at udkomme august 2020. Pt. har fonden ikke afkast til at kunne støtte yderligere projekter. Som udgangspunkt må en fond kun uddele af sit afkast og ikke af selve hovedstolen.

 klovn.gif (1460 bytes)

16. december 2019

Francesco Fratellini med i Cirkus Arlis jubilæumsforestilling. Efter et år i det berømte schweiziske Cirkus Knie er klovnen og multiartisten Francesco Fratellini i den kommende sæson tilbage i Cirkus Arli, der i 2020 fejrer deres 50 års jubilæumssæson. Francescos formidable samspil med Alexander Arli væltede aften efter aften teltet i 2017 og 2018, hvor Francesco var hos Arli. Han lovede at komme tilbage til jubilæumssæsonen. Det løfte holder han, selv om det ikke har skortet på andre tilbud. Francesco var i 2017 blandt de 3 nominerede til Talentprisen fra Den Danske Cirkuspris. - Foto: Jacob Boas Leitisstein

 klovn.gif (1460 bytes)

14. december 2019

Som tidligere år havde Danske Cirkusvenner en stand ved det traditionsrige julemarked i Avedørelejren. Det var Irene Hansen og Finn Larsen, der passede standen og fik en god snak med de mange besøgende. Der var da også flere som meldte sig ind i Danske Cirkusvenner i forbindelse med julemarkedet. Du kan læse mere om Danske Cirkusvenner på www.danskecirkusvenner.dk

 klovn.gif (1460 bytes)

14. december 2019

Annoncer i dagspressen har fortalt om en ny forestilling, Cirkus Jul, som i november og december 2020 skal opføres Cirkus Summarums telt, først på cirkuspladsen på Bellahøj og senere på Tangkrogen i Aarhus. Lige som Cirkus Summarum er det ikke cirkus, men børneteater. Hvor Summarum er bygget over figurer fra DR tv's børneudsendelser bygges Cirkus Jul over børnebogsfigurer som Orla Frøsnapper, Næsehornet Otto, Cirkeline, Mustafa fra Mustafas kiosk og Vitello. Lige som ved Cirkus Summarum er det Muskelsvindfonden der står bag forestillingen, som de håber generere overskud til fordel for fondens arbejde.

 klovn.gif (1460 bytes)

14. december 2019

DET SKER I PARIS - nu omfattande strejk främst inom transport /metro etc/, detta började DEC 05, nu DEC 14, de strejkande har bitit sig fast i sitt avvisande av en pensions-reform som skulle vara mer rättvis.

Nu betyder detta att jag icke kunnat ta mig till ett antal föreställnngar, vilka hade varit intressanta: CIRQUE ARLETTE GRUSS i första hand , men även andra: HOUSCH-MA-HOUSCH har en one-man-show; THEATRE DEJAZET, omöjligt att komma sig dit utan fungerande Metro, i värsta fall lyckas man att komma fram, men sedan --  inte tillbaka.

Info: klicka www.cirque-gruss.com och www.housch-ma-housch.de/en där finns fotos och program.

Arlette Gruss har avslutat gästspel i Paris. Housch-Ma-Houschs sista föreställning i Paris är planerad till 25 januari 2020. Måndag till fredag, kl. 19, lördag kl. 15 och 19.

Komikeren Semen Shuster, alias “Housch-ma-Housch”, er født i Ukraine og uddannet på “Circus School of Kiev”. Siden 2000 har han og hans famlie boet i Tyskland. Han har vundet bronze såvel ved 26e Festival Mondial du Cirque de Demain” som ved “33ème Festival International du Cirque de Monte Carlo” i Monaco. I flere år har han optrådt på den berømte cabaret Lido i Paris.

Denna strejk kan ju inte vara evigt, partierna har som slutlösning att sitta runt bordet och -förhandla!

Politisk oro är en del av fransk kultur, President DE GAULLE lär ha sagt att man inte kan styra ett land som har 200 ostar !!

Jag önskar alla mina läsare en GOD JUL / GLAEDELIG JUL och ett underbart 2020 med härliga cirkus-besök och goda artist-upplevelser !!!

MAY ALL YOUR  DAYS BE AS HAPPY AS A CIRCUS DAY !!!

-----------------------------  reported by   ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

5. december 2019

Kamelen Ali til Dronningmølle. Mange husker statsminister Mette Frederiksens grineflip, da hun under folketingets åbningsdebat fortalte om cirkuselefanten Ramboline og dennes bedste ven kamelen Ali. Oprindelig var det tanken, at Ramboline skulle have Ali med til Knuthenborg. Men Knuthenborg var ikke interesseret i Ali, da de ønsker at træne (dressere) Ramboline og de 3 Arena-elefanter til at opføre sig som frie elefanter. Der var lige frem tale om eventuelt at aflive Ali. Det fik Henrik Møller fra Dronningmølle Kameludlejning til at tilbyde at overtage Ali, der kommer til at gå sammen med hans andre kameler. Og det er nok den bedst tænkelige udgang på eventyret om Ali.

Ali på vej ind i Henriks kameltransport. Fotos: Henrik Svanholm Møller

På facebook skriver Henrik:

Selvfølgelig er det spændende på den ene side, men på den anden side er det også meget vemodigt. For det er også enden på Bernhardt og Isabella’s liv med elefanten Ramboline og så Ali i cirkus pga. et kommende forbud mod elefanter i cirkus.

Et forbud der er rent populistisk, for der findes ikke et eneste videnskabeligt bevis til at bakke det op.

Jeg føler virkelig med Bernhard og Isabella i denne situation, og vi vil selvfølgelig passe rigtig godt på Ali for dem.

Ali er en virkelig sød kamel. Meget vågen og selskabelig. Han er en ældre herre, så han er en lille smule stivbenet, men ikke noget der ser ud til at påvirke ham synderligt.

Han har haft et godt liv hos Bernhard og Isabella, og han er blevet behandlet godt. Det kan jeg helt tydeligt se og mærke på ham. Han vil fortsætte det samme liv hos os, dog på pension.

Han vil komme ud på gåture sammen med de andre kameler på de omkringliggende veje og stier. Det har han brug for, fordi han er vant til at se mange nye ting. Men han skal ikke arbejde.

Change Lingerie har besluttet at sponsorere Ali’s foder fremadrettet, og vi står for plejen.

Det skal nok blive godt.

Rambolines mangeårige ven Ali. Ramboline selv er nu kommet til Arenas vinterkvarter i Slagelse, hvor hun er indsat i en fold ved siden af de 3 Arena-elefanter. Med sponsorstøtte fra Dyrenes Beskyttelse skal de 4 elefanter være opstaldet hos Arena indtil deres nye anlæg i Knuthenborg Safaripark er klar.

 klovn.gif (1460 bytes)

4. december 2019

Det var fuldt hus, da Baldoni’s Julecirkus 3. december gæstede Centerhallen i Allerød. René Mønster Baldoni er i det hele taget godt tilfreds med besøgstallene til årets julecirkus. Han overvejer næste år at lade flere byer få besøg af forestillingen og til gengæld reducere antallet af kortere forestillinger, som nogle af de medvirkende viser under navnet Cirkus Nissesjov. – Renés debut som cirkusejer var i 1998, hvor han turnerede med Cirkusteateret, som var en blanding af børneteater og cirkus. Fra 2002 ændrede han sommerkonceptet til mere traditionelt cirkus. Siden 2007 har han hvert år i november og december vist julecirkus i diverse haller. Disse juleglade forestillinger ligger tæt op af det oprindelige koncept med børneteater med indlagte artistnumre.

 klovn.gif (1460 bytes)

3. december 2019

Cirkusproduktion ”Mother Africa” kommer til Sverige 2020.

Forestillingen besøger følgende byer:

Stockholm 19. februar 2020

Jönköping 20. februar 2020

Göteborg 21. februar 2020

Borås 22. februar 2020

Norrköping 23. februar 2020

Linköping 24. februar 2020

Växjö 25. februar 2020

Malmö 26. februar 2020.

Siden 2014 er forestillingen set af mere end 300.000 tilskuere fra London til Paris og fra New York til Helsinki. Den er skabt af Winston Ruddle og Hubert Schober, som også stod bag showet „Afrika! Afrika!“.

Producenterne skriver:

”Mother Africa är en färgstark föreställning full med dans och musik. Det är mer än bara en show, en resa genom Afrikas kontinent. Ett nytt sätt att se Afrikas skönhet. Med hjälp av dans och musik tar vi del av en berättelse från förorten Khayelitsha. Khayelitsha ligger ca 25 kilometer utanför Kapstaden och är den största förorten i Sydafrika med ca två miljoner invånare. Mitt bland Khayelitshas höga brottslighet hittar man glädje och hopp. Gatorna är fulla med talanger och positiv energi. Det är dessa glädjeämnen showen vill beskriva. Livet i Afrika balanserar i ofta mellan gamla afrikanska traditioner och det moderna livet. Det är därför inte alls konstigt att traditionell zuludans möter modern breakdance i showen.

Förutom succén i Europa har Mother Africa gjort succé i Asien, Australien och USA. Tidningar runt om i världen beskriver showen:

“A continental feast for the eyes and the ears” (New York Times)

“Spectacular acrobatics, thrilling dance scenes and a great band” (Kieler Nachrichten)

“The show is almost like a wonder. You get to know the whole world of Africa with its magical colors and costumes, live music, authentic instruments, spectacular acrobatics and dance acts.” (Münchner Merkur)

"Joyful and dazzling - Mother Africa is out of this world." (THE STAGE, London)”

Pressefoto fra forestillingen

Billetterne koster 645 svenske kroner. Billetsalg til nogle forestillinger hos juliusbiljettservice.se og til andre forestillinger Ticketmaster.se

Se mere på www.circus-mother-africa.de/en/

Klik her for at se en kort videoteaser.

 klovn.gif (1460 bytes)

3. december 2019

Der har været særdeles velbesøgt ved de juleforestillinger og klovneshows, Cirkus Mascot i de seneste weekends har haft i en række Plantoramacentre. Så godt, at Plantorama i Vejle, som havde besøg af Cirkus Mascot den 24. november, har bedt dem gentage forestillingen søndag den 8. december, denne dag dog kun med klovneoptræden

Blandt stjernerne i forestillingen er Marianne Deleurans hund Pepsi, der kan spille bjældeklang på sit keybord. Klik her for kort videoklip. Foto og video fra Hillerød 1. december. Dagen efter var Marianne så uheldig at falde baglæns over sin kongepuddel Anzo hjemme i entréen i vinterkvarteret i Roslev. Det viste sig at hun havde brækket hoften.  Stakkels Marianne - rigtig god bedring.

Der er selvfølgelig også klovne med i Mascots forestillinger. Her Gulio med datteren Julia forklædt som gebis.

 klovn.gif (1460 bytes)

1. december 2019

Magisk undergrund. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Teater Magistraten, Østergade 7F, Silkeborg – 19. nov. kl.20 og skriver.

Cafe von Hatten i Randers og Teater Magistraten i Silkeborg ligner hinanden. Begge steder har ydmyge, små intimscener, og begge steder er lokalerne holdt i mørke farver. De ligger begge på ydmyge adresser, som man skal lede efter, og de har begge et lidt brøstfældigt retrolook.  Men måske er den manglende maling og det slidte inventar netop med til at give atmosfære – i kontrast til de store, forkromede scener.

Cafe von Hatten er et spillested med levende musik. Teater Magistraten har ikke musik – men dyrker det levende ord. Men begge steder er der plads til trylleri og magi – med tryllekunstneren Christian de Wilde som igangsætter. Ja, hans mellemnavn er faktisk de Wilde, men på sin arbejdsplads bruger han sit efternavn Langballe. 

30 tilskuere var mødt op til en aften, som kun kan appellere til gentagelse. Trylleri, magi, mystik, overraskelser, underfundigheder – og kaskader af snak. Og publikum sidder tilbage med det evige spørgsmål: hvordan i alverden gør de det?

Simon Olesen bød velkommen og viste det gamle rebnummer – i en fin dialog med publikum.

Simon Olesen. Foto: Christian Langballe 

Derefter kom Frederik Lund på scenen og viste korttricks – igen i en oplagt samtale med de måbende og vantro tilskuere.

Jes Busk er hurtigsnakker. Stand up-genren faldt glimrende ind i trylleriet. Man hvilede øjnene og brugte ørerne så meget mere. Brandere, vitser (både og under bæltestedet), skæve indfald og udfald, ordspil og en sprudlende brug af vort modersmål.

Efter pausen fulgte et gammelt, klassisk fakirnummer. Simon Olesen slugte – ikke barberblade, men nåle. 8 blev det til, inden sulten var stillet. Og naturligvis citerede han Anne Linnets sang: du har sat dig på tværs i mit indre univers.  Men heldigvis kunne han gylpe dem op igen.

Tommy Nielsen var mentalist, som hentede en pige fra publikum op på og scenen og gættede alt om hende, mens mundtøjet (altså Tommys) gik lystigt og hurtigt.

Og til slut kom Christian de Wilde. Med mystiske og magiske kræfter tryllede han lommetørklæder væk, fik dem tilbage og lod dem skifte farve efter forgodtbefindende. I triumf konstaterede han, at hele verden nu lå for hans fødder. Og tilføjede: det gør den jo altid, når man står op. Han tryllede ting og sager frem af en pose, der ellers var fyldt med intethed.  Han dresserede en loppe ved navn Hernando. Den forvildede sig ned blandt publikum. Han fandt den igen, troede han. Men det viste sig at være en fjern slægtning til Hernando. Og han tryllede med dåser, flasker og ærter, som lystrede hans magiske evner og kom frem og forsvandt på kommando.

   

Christian de Wilde. Fotos: Christian Langballe

Det var en god aften – for mange publikummer sikkert anderledes end de mere vante stand up-snakkere og de mange revyer. Der må være behov for denne her underholdning på andre scener og i andre sammenhænge. Og helt formidabelt kunne det blive, hvis man kombinerede de mandlige tryllekunstnere med de kvindelige burlesquedansere, som netop nu står foran en renæssance. Se f.eks. www.cabaresque.dk.

 klovn.gif (1460 bytes)

25. november 2019

Danmark har talent. Efter fem liveshows og den store finale løb vovehalsen Alex Porsing med titlen som vinder af TV2’s underholdningsprogram 'Danmark har talent' 2019. Andenpladsen gik til tryllekunstneren Sunny Cagara. Alex Porsings tre mand store trup FMX Danmark er til sæson 2020 hyret til Cirkus Arena, hvor truppen skal lave de vildeste rampestunts. ”Mit hidtil dyreste nummer,” fortæller Benny Berdino.

I nummeret, som Alex viste ved finalen, fløj han på sin motocrosscykel fra en rampe gennem luften, hvor han lavede en salto, for så slutteligt at køre ind i en oppustelig gummipude, som luften blev lukket ud af. Iført en styrthjelm, som han ikke kunne se ud af! Klik her for at se hans stunt.

Det bliver næppe dette trick, publikum næste år kan opleve i Cirkus Arena. Det er alt for farligt, både for rytteren og for publikum. I Danmark har talent-finalen var nummeret af samme årsag gennemført, før der kom publikum i studiet. Det blev derfor vist på video.

Danmark har talent 2019 blev i øvrigt indtil videre den sidste udsendelse i serien, da seertallet de senere år ikke har været tilfredsstillende. Udsendelsen er baseret på det engelske koncept Got Talent.

klovn.gif (1460 bytes)

25. november 2019

Halloween Show. Jørgen Lorenzen så Cabaresques forestilling på spillestedet Radar, Godsbanen i Århus den 30. oktober kl. 20 og skriver:

I 2014 grundlagde Sophie Ternowitz og Pernille Lund Olesen et dansekompagni ved navn Cabaresque. Som navnet antyder: en blanding af cabaret og burlesque. Siden 2014 har Cabaresque været hjemsted for danse- og teaterglade unge piger og lidt ældre kvinder. De får mulighed for at prøve sig selv af og vise deres kreativitet i små teateragtige tableauer, som læner sig op ad burlesquegenren, og som har den kvindelige krop i centrum.

Det er ikke strip, men iderige tableauer og sketches med kvindekroppen og erotikken i centrum. Der er dans, mime, fantasifulde dragter i strålende farver, alverdens effekter og en del overraskelser. Men ikke det talte ord. Det er til gengæld lagt i munden på en formfuldendt konferencier, som mestrer sproget og har en fin evne til publikumskontakt.

   

Danserinder. Alle fotos taget af Christopher Thomsen og Gaia Micatovich og stillet til rådighed af Cabaresque

Cabaresque gav to forestillinger i oktober med halloween som tema.  Og helt klart bliver danserinderne bedre og bedre. Man kan se, at det er de samme navne, der går igen fra gang til gang. Og man kan se, at øvelse gør mester. Erotikken og den kvindelige krop er i centrum. Det er frækt, men vel aldrig rigtig lummert og sjofelt. Det er i hvert fald langt fra porno. Der er en afvæbnende humor med i spillet hele vejen igennem. Man morer sig, glæder sig, for kvindekroppen er jo smuk, både med (stramtsiddende) tøj og også uden. Og her sætter burlesque-påvirkningen sig igennem. Der er masser af fjer og pailletter – men aldrig nøgenhed. Og man mærker sig, at alle kan være med. Ikke kun de åleslanke mannequinpiger, men også de modne kvinder, hvor kødet jo sidder lidt løsere og hvor kroppen har taget til i vægt og volumen.

Sangerinden

Halloween-showet var naturligvis præget af gys, gru og glamour. Fantasien var sat i sving og hæmningerne sluppet løs, da de 9 dansere (incl. en sangerinde) slap hverdagen og lod sig henføre til en eventyrverden, hvor alt kan ske og intet er umuligt. Publikum lod sig henføre og forføre.

Midt i det hele dukkede minsandten en artist op. Cecilia Gozilla slugte sværd og bøjler og slog søm op i næsen (hjernen?) – og spyttede dem ud af munden. Og hun endte med at æde to sværd på en gang. Altså en genremæssig åbning til markedspladserne og cirkus, hvor sabelslugere jo altid har haft deres virke.

Cecilia Gozilla

Det hele var garneret med et glimt i øjet, forløsende humor – og undertiden en lidt blasert distance – både til det, der skete på scenen en også til det skuelystne publikum: fik I set nok?  Vil I have mere? Underforstået: så vent på næste nummer – eller kom tilbage til næste show.

Og der er mulighed for at opleve ensemblet, når der i julemåneden gives 4 forestillinger. Faktisk var julemanden allerede med i showet her i oktober, men det gik ham ilde, fordi han var kommet for tidligt. Men i december skal han nok vende tilbage – og sammen med os andre glæde sig over et pragtfuldt indslag i den danske underholdningstradition, som peger tilbage i tiden og som lover noget godt for fremtiden.

Hele ensemblet

Cabaresque giver den 5. og 6. december forestilling, The Yule Show, på Radar i Århus. Den 11. og 12. december flyttes teltpælene til Nordkraft i Ålborg. Se nærmere på https://www.cabaresque.dk/

klovn.gif (1460 bytes)

24. november 2019

Joe Labero UNEXPECTED VISIT. I Danmark er det svært at lokke publikum til trylleshow. Måske lige bortset fra Rune Klan med hans kombination af tryl og stand up har det ikke været en succes, når danske magikere har forsøgt sig med en dansk turne. Kvaliteten har været i orden. Men hvad nytter det, når publikum bliver væk som til Michael Deutsch turne for en del år siden og Baldonis trylleshow Vild med trylleri i januar og februar 2016.

Svenskerne er meget lettere at lokke til trylleshow. Siden 11. oktober har Sveriges for tiden meste kendte tryllekunstner Joe Labero besøgt en lang række svenske byer med sin 80 minutter lange forestilling UNEXPECTED VISIT. I mange byer var det udsolgt. Det var også tilfældet, da han 22. november gæstede Ängelholm nord for Helsingborg.

Joe Labero er født i 1963. Efternavnet er sammensat fra stavelser i hans fødenavn: Lars Bengt Roland Johansson. Allerede som 12-årige blev han fanget af trylleriet, og han er den svenske tryllekunstner, som i de senere år har haft størst succes i såvel Sverige som andre steder i verden.

Danskerne oplevede ham første gang med showet Rhapsody in rock with magic, hvor han den 8. og 9. december 2002 optrådte på Falkonerteatret sammen med den svenske pianist og sanger Robert Wells. Showet var flot, men blev ikke den publikumssucces, som arrangørerne havde håbet på. De havde ikke taget højde for, at såvel Robert Wells som Joe Labero var ukendte i Danmark, og at det i mange år ikke har været muligt at trække noget større publikum til trylleshows i Danmark.

I november og december 2003 kunne publikum opleve Joe Labero hos Wallmans i Cirkusbygningen. Heller ikke her var publikumstilstrømningen så stor, som man havde håbet på. Det samme gjaldt, da han et par år senere havde en enkelt forestilling på Falkonerteateret.

Men som sagt: I Sverige er der større interesse for trylleshow, og jeg havde da også en god oplevelse, da jeg 22. november sammen med min søn og min trylleglade 12 år gamle sønnesøn så Laberos forestilling i Ängelholm.

Sammenlignet med de shows, Labero har vist i Danmark, var Unexpected Visit en lidt mindre forestilling med færre illusionsnumre. Men udført med charme, elegance, fingerfærdighed og talent for misdirection, dvs. at aflede publikums opmærksomhed fra det, det i virkeligheden sker.

Som noget, jeg aldrig før har oplevet, viste Labero en fin version af den oversavede dame med en 9-årig dreng fra publikum. Oscar blev godt nok ikke savet over, men ”kun” hakket over med to skarpe metalplader. Men det var en imponerende nyskabelse at vise den slags med en tilskuer i stedet for med en medbragt assistent. Og jeg tror ikke, at Oscar var en medbragt assistent.

Senere i showet viste Labero også en flot version af den svævende dame. Igen med en tilskuer. Her er jeg dog knapt så sikker på, om hun var medbragt. Illusionen forudsætter i hvert fald, at man vælger en person, som ligger helt stille på platformen både før og under den svæver.

Labero viste også andre klassiske tricks. Eksempelvis pengesedlen, som en tilskuer skriver sin autograf på og som senere dukker op i en citron eller appelsin. Et af fx. Poul Arlands og Tergovas glansnumre. Og tricket med det svævende bord, som Kim Kenneth har vist såvel hos Benneweis som hos Baldoni. Og tricket med de 3 vielsesringe, lånt at tilskuere, som pludselig hænger sammen i en kæde. Hos Labero endte tricket med, at ringene hang på en armbrøstpil, da den efter at have passeret et æble på Labaros hoved ramte skydeskiven.

Selv om showet ikke bød på mange magiske nyheder, var det alligevel en god og flot oplevelse. Jeg havde dog ikke helt taget højde for, at sproget selvfølgelig var svensk. Men en svensk svigerdatter og mange års samarbejde med svenske kolleger gav det mig ikke større problemer. Men mit 12-årige barnebarn Sebastian havde nok foretrukket at sproget havde været engelsk.

Forestillingen vises vist nok på SVT 1 den 31. december kl. 20.00.

Joe Labero. Pressefoto

klovn.gif (1460 bytes)

24. november 2019

December-træf i Stockholm. Det svenske cirkusakademi skriver: Lördagen den 7 december är ni hjärtligt välkomna till ”Stallet” på Kaplansbacken i Stockholm. Då skall vi minnas den svenska komiska akrobatgruppen VETERANERNA, tillsammamns med Hedersledamoten i Cirkusakademien, Tommy Klatzkow, som skall berätta och visa film om sina år med VETERANERNA.

De komiske gymnaster Veteranerna havde fra begyndelsen af 1960’erne og frem til 1989 stor succes såvel i Sverige som i udlandet. Danskerne oplevede dem i Tivoli i 1966. Foto gengivet fra Per Arne Wåhlbergs bog Inte bara glitter …

Alla intresserade är varmt välkomna till Cirkusakademiens träffar, så tag gärna med släkt och vänner.

OBS! Anmälan om deltagande senast den 5 december till Margareta Vesterlund, tel. 076-0166464 alt. margareta.vesterlund@hotmail.com

klovn.gif (1460 bytes)

23. november 2019

Cirkusrejser. Martin Lasson Berglund skriver:

Rostock Vintercirkus 2020

Den 1 februari arrangerar jag en rejse via DK till Rostock og Vintercirkusen som arrangeras av familjen Huppertz. Det är en lille cirkus med ett fantastikt program. I år med Marcel Krämer med bison og åsnor, som deltog i Monte Carlo 2019, Pellegrini brohters från Italien som gör fantastisk akrobatik, familjen Wolf med jonglering, hästar och en riktigt bra orkester. Det är en jättebra cirkus som jag varje år försöker besöka. Så ta chansen att följ med till Rostock när vi åker ud från Malmö via Kastrup og Gedser till Rostock den 1/2 og hjem den 2/2. Rejse med cirkusbiljett og 1 hotellövernattning med morgonmad.

Anmälan bör ske innan 31/12 via e-post antilop80@hotmail.com

Cirkus Krone program nr 2 den 29/2  + nr 3 1/3 i München

Det finns 2020 en unik chans att se Krones fantastiska program över en helg då programmen ligger tätt intill varandra. Dessutom, förhoppningsvis ett besök i Krone Zoo som endast har öppet på söndagar.

Jag kommer själv att resa ner med bil och färja och det finns nu en möjlighet för som vill, att följa med. Dock är det ingen arrangerad resa som tidigare men jag kommer hjälpa alla med cirkusbiljetter och hotellövernattning. Båtöverfart bokar man på egen hand. Det finns inget sista anmälningsdatum men risken är stor att både cirkusbiljetter och färjebiljett är slutsålda redan i januari. Utresa kvällen den 28/2 och åter 2/3 med färja förmiddag så åter i Sverige den 2/3 under kvällen.

Anmälan och mer info på e-post antilop80@hotmail.com

Også Brian Behrendt fra Briano’s cirkusrejser laver ture til Krone i München. Både i månedsskifterne januar/februar og februar/marts, dvs. begge gange med mulighed for at se to forskellige forestillinger. Brians rejser er med fly. Interesserede kan skrive til Brian på brianbehrendt@ymail.com

 klovn.gif (1460 bytes)

21. november 2019

Baldoni’s Julecirkus 2019. Jacob Boas Leitisstein så premiereforestillingen og skriver:

For længst er det blevet en tradition, at Cirkus Baldoni i november og december præsenterer en to timers lang juleforestilling under navnet Baldoni’s Julecirkus. I år var der premiere på forestillingen lørdag d. 16. november – som altid i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre. Ved premieren var salen fyldt med børn og voksne, som oplevede en forestilling fyldt med cirkusnisser og julestemning.

Forestillingens tre gennemgående personer var igen i år Nisseline, Nis og Julemanden (Cindy Binau Nielsen, Frederik Vejs og René Mønster Baldoni).

Nisseline og Nis kunne ikke finde julemanden, da forestillingen skulle til at starte – og fandt hurtigt ud af, at han var på ferie på Hawaii. Heldigvis tog han hurtigt afsted, og pludselig kom Julemanden ind i manegen iført Hawaii-skjorte og shorts. Han måtte selvfølgelig hjem og skifte til sit rigtige juletøj og overlod derfor julecirkusset til Nisseline og Nis.

Julemand i Hawaii-skjorte – det går virkelig ikke, siger Nis. Alle fotos: Jacob Boas Leitisstein

Første nummer i julemanegen var et balance- og jonglørnummer med Rudi Janecek. I nummeret jonglerer Rudi både med ringe, bolde, kegler og ild-kegler – alt imens han står og ruller på en stor bold.

Jonglør på kæmpebold

Inden næste artist var det nissen Julius’ (René Mønster Baldoni) og julegrisen Antons tur. De blev efterfulgt af en kort trylleentre med Nisseline og Nis.

Om sommeren er bugtalerdukken løven Leonardo. Om vinteren julegrisen Anton

De næste cirkusnisser var fyldt med luft. Det var nemlig klovnene Red & Blue iført et oppusteligt stærk mand kostume.

Et ”luftnummer” - klovn i oppusteligt kostume

Herefter var det tid til ”Nisser har talent”, hvor Nisseline og Nis naturligvis skulle deltage. Nis viste jonglering med en fodbold og Nisseline sang flot en juleklassiker: ”Søren Banjomus”.

Nisseline og Nis præsenterede herefter balancenissen Eddie Janecek. Eddie viste stolebalance med op til fem stole. Det var samtidig det sidste nummer inden pausen.

En Baldoni-veteran: Eddie Janecek

Efter pausen var julemanden tilbage i sit rigtige tøj og præsentrede Maria Janecek. Til sangen ”En stjerneregn af sne” viste Maria yndefuldt akrobatik i sin halvmåne. Nummeret sluttede, ligesom sangen, i en stjerneregn af sne, der dalede ned over manegen.

The girl in the moon – Maria Janecek

Derefter kom klovnene Red & Blue igen i manegen – denne gang med en masse farvestrålende paraplyer, som de jonglerede med.

Inden Red & Blue igen kom i manegen med et visuelt flot lysnummer, spillede julegrisen Anton en lille julemelodi på sin mundharmonika.

Nu kom nisserne Julius, Eddie og Nisseline i manegen med fuld musik. Nummeret var en juleudgave af ”Du må ikke spille her”, hvor der både blev spillet på bl.a. saxofon og trompeter. Et godt nummer, hvor man rigtig kom i julestemning med live musik.

Nisserne Julius (René) og Eddie spiller på de saxofoner, de tidligere i år købte af John Lington: en lille rød altsax og en lille farvet sopransax.

Sidste nummer inden finalen var Kaya Janecek med sit flotte rola rola nummer. Et nummer, der i 2018 gjorde, at Kaya blev nomineret til årets talent ved uddelingen af Den Danske Cirkuspris.

Det unge talent Kaya Janecek

I finalen kom alle artisterne i manegen og sang den velkendte Baldoni-sang, imens sneen dalede ned over dem.

Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.

Igen i år præsenterede Baldoni’s Julecirkus en hyggelig juleforestilling med masser af gode julenumre og dejlig julemusik.

Juleforestillingen kan opleves på Sjælland og Falster frem til og med d. 20. december. Se nærmere i Cirkuskalenderen.

 klovn.gif (1460 bytes)

20. november 2019

Cirkusfestivalen i Budapest. Der er p.t. 28 tilmeldte til den tur til festivalen i Budapest, som Brianos Cirkusrejser arrangerer i dagene 9. til 12. januar. Der er flere kendte ansigter blandt de artister, som Brian og hans ledsagere vil opleve ved årets festival.

Kolev Sisters fik deres internationale gennembrud i Cirkus Arena i 2019 og blev belønnet med årets talentpris fra Den Danske Cirkuspris. Juryens formand Ole Simonsen spåede, at det blev deres første, men bestemt ikke deres sidste pris. Mon ikke Brian og hans gæster krydser fingre for, at de også får en pris i Budapest?

   

Yves Nicols og Ambra Faggioni optrådte i Cirkus Benneweis i 2010. De var også med ved Cirkusfestivalen i Budapest i 2014, hvor de fik bronze. De er med igen ved Budapest-festivalen i 2020. Billedet tv er fra Benneweis og det th fra Budapest

Semen Krachinov kunne holde mange bolde i luften, da han var hos Benneweis i 2013 med sin Krachnikov Fire of Juggling-entré. En meget sikkert udført jonglørentré i et forrygende tempo. Til januar er han blandt artisterne ved festivalen i Budapest. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

klovn.gif (1460 bytes)

19. november 2019

Bakken får ny Pjerrot. Det har længe været kendt, at 67-årige Kurt Flemming, som i 23 år har været Bakkens Pjerrot, har valgt at stoppe med sæsonens udgang.

Hans sidste optræden på Bakken bliver 22. december, der er den sidste dag i Bakkens julesæson.

Som ny Pjerrot har Bakken valgt den 65-årige skuespiller Morten Eisner.

»Han er skuespiller og en sand gøgler af natur, og så er han kommet på Bakken hele sit liv,« siger Bakkens direktør, Niels-Erik Winther, og tilføjer:

»Morten er en musisk artist og vil derfor også kunne tilføje noget nyt og andet til Bakkens Pjerrot, og det glæder vi os meget til at opleve og præsentere på Bakken i året, der kommer.«

Morten Eisner modtog tidligere i år Bakkens Oscar for sin livslange tilknytning til Dyrehavsbakken og hans ikoniske gengivelse af den legendariske Bakke-gøgler Professor Tribini.

Morten Eisner (th) sammen med skuespillerkollegaen Peter Aude

Morten Eisner er født og opvokset på Frederiksberg med sin familie: far og Bakken-maler Ib Eisner, mor og maler Inger Larsen, storebror og Bakken-maler Jeppe Eisner. Han blev uddannet som skuespiller på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1978. Har blandt andet været tilknyttet Betty Nansen Teatret, hvor han spillede en af røverne i Folk og røvere i Kardemomme by. I 2013 var han klovn i Cirkus Arena. Han har også haft rollen som Bamse i Bamses Billedbog.

Kurt Flemming havde opgaven som Pjerrot i 23 år. Da Morten Eisner er 65 år, er det tvivlsomt, om han holder lige så længe.

Morten Eisner i Cirkus Arena 2013. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

klovn.gif (1460 bytes)

18. november 2019

Familien Arli står bag H.C. Andersen Julemarked på Nytorv i København. Mød julemanden og selveste H.C. Andersen, som selvfølgelig stiller op til foto og måske en selfie. Masser af sjove og spændende julegaveideer i de mange julepyntede hytter - gløgg, kakao, glühwein, originale tyske pølser fra trækulsgrill, brændte mandler, lækre specialiteter fra hele verden, vikinger med mjød. Til og med 21. december er der åbent søndag til torsdag kl.11 – 19 og fredag + lørdag kl.11 – 20. Se mere på www.julemarked.co

klovn.gif (1460 bytes)

12. november 2019

Femstjernet forestilling med en stjerne. Min gode ven Jørgen Lorenzen havde lokket mig til Silkeborg lørdag 9. november for at se forestillingen L’Homme-Cirque (Cirkusartisten) med den schweiziske artist David Dimitri. Mine forventninger til det, arrangørerne kaldte ”en enestående nycirkusforestilling, udført af kun 1 person”, var måske ikke store, og der er et pænt stykke vej fra Nordsjælland, hvor jeg bor, til Silkeborg. Men med et DSB-tilbud om billet til kun 99 kr. lod jeg mig overtale.

Men forestillingen i David Dimitris lille telt, der vel er på størrelse med Cirkus Mascots telt, blev en af årets bedste cirkusoplevelser. Helt klart til 5 stjerner i dagbladenes skala, hvor 6 stjerner er det maksimale og 4 stjerner eller derover flot.  

I køen foran teltet ses bl.a. Agnete Louise Enoch, Irene Thierry og Jørgen Lorenzen. Alle fotos er smartphonefotos, taget af Ole Simonsen

I det vel opvarmede telt viste den 56-årige David Dimitri sig som en både dygtig og charmerende multiartist med formidabel udstråling. Det var imponerende, hvad han ene mand kunne klare. Og der var masser af humor og gode ideer i forestillingen, som han indledte med at skifte sko. Vel at mærke stående på et ben. Hvis du ikke synes det lyder svært, så prøv selv ! David Dimitri gentog i øvrigt nummeret med skoen på et løbebånd !

I det hele taget var der meget opfindsomhed i den måde, hvorpå en række klassiske cirkustricks blev udført. En hest, som vi kender den fra skolernes idrætstimer, var rigget til som en rigtig hest, som endda kunne lave hestepærer! Og et springbrætnummer, hvor Dimitri under springet spillede harmonika, kunne lade sig gøre ved at lade en sæk falde ned på den anden ende af springbrættet. Efter at den første sæk, David Dimitri udløste, ramte ham i hovedet. Selvfølgelig ikke ved en fejl, men som led i forestillingen.

David Dimitri er oprindelig uddannet som lineakrobat. Forestilling bød da også på et linenummer, hvor han elegant og stilsikkert udførte først en baglæns og senere en forlæns salto. Han spillede forresten også på trompet, medens han lå på linen.

I en kanonkongentre havde mange sikkert ventet at se ham kravle ud med af kanonen med tøjet i laser, således som fx. klovnen Bonbon gør det. Men nej – han lod sig skyde ud af kanonen for så at gribe fat i et reb (vertikalt sejl), som hang ned fra teltkuplen.

Den ca. 1 time lange forestilling sluttede med, at han på skråline gik ud af teltet og fortsatte op til en høj mast, hvorfra han efter at have taget nogle selfier kravlede ned og hilste på sit begejstrede publikum. Klik her for at se videoklip fra dette nummer.

« Thank you for a Fantastic Performances in Silkeborg - You are absolutely Amazing ! » skrev cirkusdronningen Agnete Louise Enoch, der her ses sammen med David Dimitri. I baggrunden Jørgen Lorenzen.

« Jeg mener, det er noget af det bedste, vi har set længe », skrev Jørgen Lorenzen og tilføjede:

1. Det fungerer! Folk var ellevilde fra start til slut. Ikke som i mange danske forestillinger, hvor man sidder og tænker: er de snart ovre. Det er det med at skabe præcis og stor forventning.  Teltet var jo en blanding af en middelalderlig gøglerplads og en røverhule.

2. Der skete en forening af gøgl og artisteri - det sidste af fornem klasse.

3. Mandens mimik og hele adfærd befordrede stemningen - bremsede den ikke (som klovne jo af og til gør).

4. Der var overraskelser og en befriende humor. Og alle aldersklasser kunne more sig af det samme på samme tid.

5. Man bliver glad, for her er en klar mulighed for cirkus - en niche, som kan udvikles. Og samtidig som forestillingen har rod i gammel cirkus- og gøglerkultur, peger den jo ind i fremtiden.

 klovn.gif (1460 bytes)

12. november 2019

Videoprojekt om cirkus. Tre studerende Ebbe Sidenius, Frederik Overgaard og Maja Wistesen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har lavet et 8 minutter langt videoprojekt om cirkus. Til opgaven har de blandt andet haft hjælp af forfatteren og cirkuskenderen Jørgen Lorenzen og af artisterne Jesper og Jonas von Kriegbaum (far og søn). Klik her for at se videoen.

 klovn.gif (1460 bytes)

11. november 2019

Det historiske hjørne

Leon Rabello – vidunderbarnet, der blev cirkusdirektør. Mange artister har en drøm om at etablere deres eget cirkus. Det lykkes for nogle ganske få, men for andre bliver det en kortvarig fornøjelse. Blandt disse var den danske jonglør Leon Rabello.

Leon Rabello blev født i 1912. En enkelt kilde skriver, at han var ” third generation juggler from the Renari family”.

I 1947 fortalte han en Randers-avis, at han i begyndelsen af 1930’erne som en lille krøllet dreng havde optrådt som jonglør med bolde, pinde og meget andet. Han blev kaldt den lille Rastelli, da nogle af de tricks han viste var de samme, som den berømte italienske jonglør Enrico Rastelli optrådte med. Leon Rabello fortalte tillige Randers-avisen, at han som 16-årig stak af hjemmefra og kom til Italien, hvor han lærte at stå på egne ben. Han fortalte, at han var på turne med flere cirkus, indtil han havde tjent nok til at starte sit eget cirkus. Han startede i Sydamerika, kom lige før 2. verdenskrig til England og senere til Sverige, hvor han startede med Cirkus Rabello.

Avisens beskrivelse af karrieren er måske ikke helt præcis, da han i 1930 var 18 år gammel og derfor næppe kan kaldes en lille krøllet dreng. Men at han var en talentuld jonglør kan ses at et filmklip fra 1936 optaget af filmselskab Pathe. Klik her for at se filmklippet.

Det er rigtigt, at han kom til England lige før 2. verdenskrig. En plakat fra engelske Blackpool Palace viser, at han var der i oktober 1939. Men som optrædende og ikke som cirkusejer!

Det er også rigtigt, at han var i Sverige. I 1930 og igen i 1940 og 1943 optrådte Rabello nemlig i nogle uger i Cabarethallen i forlystelsesparken Liseberg i Göteborg, og han har sikkert også haft andre svenske engagementer.

I 1947 kom Cirkus Rabello til Danmark, hvor de i reklamerne kaldte sig den firemastede gigantcirkus Rabello og lovede, at der var folkeslag og dyr fra 5 verdensdele.

Et af Leon Rabellos numre var at kaste en bold ud blandt publikum og så gribe bolden på en pind, han havde i munden. Til en avis fortalte han, at han lagde vægt på gode artister samt afveksling. Desuden arbejde han på at højne standarden og bevare den noble tone, og han ville aldrig byde publikum noget halvdårligt.

Dette foto, som blev bragt i Aarhus Stiftstidende 9. maj 1947, er måske af Leon Rabello, der den gang var 35 år gammel. Billedteksten lød ”Leon Rabello med kamel” – kamelen kan man dog ikke se.

I 1949 var Cirkus Rabello igen på turne i Danmark. Men de blev ramt af uheld. 6. maj beskadigede en skypumpe teltet, da cirkus lå i Karlslunde. Senere besøgte de Bornholm, hvor en brand i Rønne 29. maj ødelagte køkkenteltet og staldteltet. Der skete kun materiel skade, men skypumpe og brand ramte cirkus så hårdt økonomisk, at Leon Rabello 12. juni besluttede at stoppe. Og dermed var det slut for Cirkus Rabello.

Men ikke for Leon Rabello. Opslag i Mediastream viser, at han i oktober1960 optrådte med sin jonglør-entre ved Kloster-Messen i Løgumkloster. Blandt de andre optrædende var ”Lille Dorthe”, som senere blev kendt som Dorthe Kollo. En af aviserne skrev at Leon Rabello var fra Sverige. Det har ikke været muligt for mig at finde senere informationer om ham.

Plakat fra 1949, hvor forestillingen blev kaldt Cirkusparaden og præsenteret som ”100 % cirkusprogram”

Leon Rabellos cirkus klarede sig som det kan ses kun i et par sæsoner. For andre artister med artistdrømme gik det endnu værre. I slutningen af 1940’erne havde Ole Gosvig sammen med partneren Villy Iversen succes med et trapeznummer. Enkelte aviser angiver fornavnet som Oluf og taler om, at partneren var fra Belgien. I 1951 ville Ole Gosvig starte sit eget cirkus, men udskød det til året efter, da han angiveligt ikke kunne få de nødvendige tilladelser. Men 13. maj 1952 havde Cirkus Gosvig premiere i forsamlingsbygningen i Horsens med ”Cirkus Gosvig – Indendørs Cirkus. ”De numre som Gosvig præsenterede for publikum var så ringe som tænkes kan – et dårligt amatørshow,” skrev aviserne. Kun en artist blev rost: håndstandsartisten Athila. Cirkus Gosvig krakkede allerede på premieredagen, så det blev kun til denne ene forestilling. I november forsøgte Ole Gosvig sig med en forestilling i Nakskov, men på spilledagen dukkede hverken artister eller direktør op. Det samme var vist nok sket i Svedborg.

 klovn.gif (1460 bytes)

10. november 2019

DET SKER I PARIS -- THEATRE LA SCALA presenterar en utmärkt show: MACHINE DE CIRQUE, LA SCALA är en ombyggd och rehabiliterad teater, vilken efter sin glanstid efterhand blev en ruin, men som nu är upprustad till fordoms glans, med varierande program:  teater, koncert, cirkus.

MACHINE DE CIRQUE: 4 akrobater, en multi-musiker utför hisnande akrobatik, dels med en, tydligen specialgjord cirka 4 meter hög ställning, vilken används som bar och räck för de akrobatiska figurerna, dels direkt i golv-höjd.

En spring-bräda och en trapets  samt en kinesisk mast möjliggör otroliga effekter, dessutom är dessa akrobater super-duktiga jonglörer vilka excellerar med klubbor/käglor i olika formationer.

En avdelning af denna show, som varar 90 minuter, är en synnerligen komisk sketch där artisterna drar av sina kläder och sedan, obetalbart komiskt döljer sina ädlare delar med -

handdukar/haandklaeder/- och lyckas - utan att den goda smaken och respekten för publiken -- blir satt till sidan.

Ett mästerstycke av komik!!

Fotos stillet til rådighed af Theatre La Scala

Väl sevärt -- DET SKER I PARIS !!!

Se mer: www.machinedecirque.com og kort videoklip på https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=RNtU-Lht9Vg

Föreställningen visades i Paris fram till 3 november och är nu på turné i ett antal andra franska städer och kommer senare också att besöka Litauen, Tyskland, Kanada, Italien och Belgien, se https://machinedecirque.com/fr/calendrier/ 2019

.....................................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

8. november 2019

Hvad laver cirkusfolk om vinteren? Hvis du tror, at de bare driver den af, må du tro om. Alle er i fuld gang med at forberede sæson 2020. Ud over at vedligeholde udstyret er der en masse tidskrævende papirarbejde. Ikke blot med at engagere artister – mange kontrakter er allerede på plads – men også med at indhente nødvendige tilladelser, lægge turneplan osv. Desværre er det danske system i de senere år blevet mere og mere bureukratisk. Fx. kunne pladsreservation af kommunale cirkuspladser i gamle dage klares ved en opringning til den i kommunen, der tog sig at den slags. I dag skal der via en PC indsendes et ansøgningskema vedhæftet en lang række bilag. Skal et cirkus ligge på flere pladser i samme kommune, skal man ofte indsende det identiske materiale for hver eneste spilleplads.

Mange cirkusfolk er også aktive på anden vis.

Cirkus Baldoni har både et antal ca. 2 timer lange forestillinger under navnet Baldoni’s Julecirkus samt flere hold, der rejser rundt og viser kortere forestillinger under navnet Cirkus Nissesjov.

Fra finalen i Baldoni’s Julecirkus 2019

Cirkus Mascot har en række forestillinger i Plantoramas havecentre. Enten egentlige forestillinger eller dage, hvor fx klovnen Gulio er i en af Plantoramas afdelinger og binder ballondyr og laver masser af fis og ballade.

Foto fra en tidligere Mascot-forestilling i et Plantorama-center

Se i Cirkuskalenderen om tid og sted for Baldoni’s Julecirkus og Mascots foretillinger i Plantorama.

Familien Arli står for 6. år i træk for H.C. Andersens julemarked i København. Lige som sidste år er placeringen på Nytorv foran Domhuset. Markedet har åbent fra 15. november til 21. december. Søndag til torsdag kl.11 – 19 og fredag + lørdag kl.11 – 20.

Martin Arli sammen med julemanden. Foto fra 2018

klovn.gif (1460 bytes)

7. november 2019

Ny bog af Søren Østergaard: 12 store danske artister

Forlaget People’s Press skriver:

Igennem tyve år har cirkusdirektør Søren Østergaard rejst land og rige rundt med sit Zirkus Nemo. Med sig har han haft nogle af landets mest markante og alsidige artister, som hver på sit felt med stor virtuositet og professionalisme har bjergtaget danskerne med deres kunst.

I 12 STORE DANSKE ARTISTER møder vi blandt andet Baconmanden, kendt og elsket for sine performances, hvor han som menneskelig flæsk lader sig stege på en glohed pande i oversize. Vi møder også Bager Jørgen, der er berømt for sin forrygende optræden med dansende wienerbrød for det danske kongehus. Senest er han sprunget ud som digter med samlingen 15 erotiske brøddigte, der går som varmt brød. Og vi møder Erik Bo Nielsen alias Smadremanden og får den utrolige historie om hans opvækst, som nok vil komme bag på de fleste.

Som alle store kunstnere og genier slæber de rundt på tung bagage. I bogen får vi eksempelvis den tragiske historie om, hvordan det musikalske geni Manden, der ikke kan fløjte, mistede sine forældre ved en koncert, hvor de skulle hyldes for deres livslange opbakning. Også den fænomenale showdressør Ib Glann har mødt tragedien; faktisk var det hans berømte bedstefars død, som satte gang i Ibs karriere, da bedstefaren efterlod sit barnebarn et brev, hvori der blot stod: »Rid Ib«, og det gjorde han så.

Ifølge Ekstra Bladet har Søren Østergaard skrevet bogen under et ophold i Pattaya i Thailand, og han har moret sig kongeligt undervejs! Bogen er på 112 sider. Indbundet og med mange fotos. Den vejledende udsalgspris er 199,95 kr., men andre priser i en række netboghandler. Ud over i en papirudgave findes bogen også som E-bog og som lydbog indtalt af Søren Østergaard selv.

klovn.gif (1460 bytes)

7. november 2019

Omkring 50 personer oplevede onsdag aften en veloplagt Preben Palsgård, der med mange sjove anekdoter fortalte om sit liv som bugtaler. Stedet var 2. sal på Cirkusmuseet i Hvidovre. Preben viste også et par videoklip samt « live » en entre, som han snart skal optræde med i en italiensk tv-udsendelse.

Preben fortalte også om sin deltagelse i årets udgave af Danmark har Talent, herunder hvor svært det er uden sceneprøve eller andet at skulle lave en entre, der ikke må vare mere end 2 minutter. Dommerne og publikum sendte ham videre, men producerne fravalgte både Preben og mange andre, da de udvalgte de numre, der kommer med i et live show. For producerne er en passende miks af numre vigtigere end talent. Det handler jo om at lave populær tv-underholdning med højt seertal, og ikke om at finde de mest talentfulde ... 

Danske Cirkusvenners formand Kim Thanning Olsen sammen med Preben Palsgård. Fotos: Lise Kokholm

 klovn.gif (1460 bytes)

6. november 2019

I mange år har man på Cirkusmuseet i Hvidovre kunne se en art kopi af artisten og samleren Barlys stue. Barlys enorme samling suppleret med Truxas samling dannede grundstammen for Cirkusmuseet, som aldrig var blevet en realitet uden disse samlinger. Museumschef Mikkel Knudsen har nu besluttet, at udstillingen fra Barlys stue har stået der længe nok, og at det ganske lille værelse fremadrettet skal bruges til skiftende særudstillinger. Rummet blev derfor ryddet i efterårsferien og skal i første omgang bruges til en kommende særudstilling om Cirkus Arena, som i 2020 kan fejre sit 65 års jubilæum. Så ovenstående foto er nu et historisk foto af noget, der var engang.

 klovn.gif (1460 bytes)

4. november 2019

Et dødsfald: Esben Aerius. Den danske luftakrobat og artist Esben Aerius (Esben Gregers Stahl Holck) afgik ved døden 22. oktober. Han blev 51 år. Han var uddannet på AFUK og senere på cirkusskolen i Moskva. Fra 1999 til 2008 havde han sammen med sin daværende partner Maja stor succes som Duo Aerius, og de optrådte på en række varieteer i Tyskland og andre steder i Europa. Da samarbejdet stoppede, gik Esben solo og optrådte bl.a. som luft-akrobat i metal-kæder med nummeret "Chains of Love" eller "Kærlighedens Lænker". Han lavede også et nummer kaldet Sculpture in Motion og viste sit talent som multiartist i nogle oneman shows. I 2010 var han med i AFUK Utæmmet Natcabaret. I 2011 kunne man blandt andet se ham, da Teatergruppen De Slagfaste viste forestillingen "Cirkusprinsessen" om Kätchen Renz, og han optrådte som artistgruppen Brødrene Aerius, der udførte en række flotte numre: kæder, tissue, håndstand, balance, skulptur (den store hvide orm, også kaldet Slinky) samt struds. I de senere år underviste han blandt andet for Innercirq og AFUK.

Esben Aerius med nummeret Chains of Love

klovn.gif (1460 bytes)

4. november 2019

The Hungarian National Circus (Jozsef Richter familien). Normalt bringer vi kun skandinaviske nyheder samt som special feature nyheder fra Paris. En af hovedattraktionerne i det ungarske nationalcirkus er imidlertid Casselly-familien, der er kendt af danskerne fra mange sæsoner i Cirkus Arena og af svenskere fra sæsoner i det Cirkus Skratt. Derudover har flere danskere besøgt det ungarske nationale cirkus med Briano's cirkusrejser, Derfor har vi valgt at bringe vores engelske ven John Cooper omtale af årets forestilling (min oversættelse):

Et nyligt besøg i den ungarske hovedstad i Budapest gjorde det muligt for mig at se en af ​​sæsonens sidste forestillinger i Jozsef Richter-familiens ungarske nationalcirkus. Forestillingen fandt sted i cirkus vinterkvarter, et godt stykke fra byens centrum.

Som mange læsere ved, var det dette cirkus som Casselly-familien valgte at arbejde i efter mange år med Danmarks Cirkus Arena. At det nu er deres hjem i sommersæsonen har meget at gøre med det faktum, at Merrylu Casselly er blevet gift med Jozsef Richter Junior.

Både elefantnumrene og rytternumerne er fælles numre udført af Richter- og Casselly-familierne, De medvirkende er Merrylu, hendes mand Jozsef, hendes bror Rene Junior samt en eller to andre artister.

Rene Casselly Senior præsenterer sine elefanter, medens Jozsef Richter Senior, der selv har arbejdet med elefanter, ser på. Højdepunktet i nummeret er når Rene Junior fra et springbræt havner på ryggen af en elefant, en bedrift jeg første gang så udført af The Richter Troupe for flere år siden.

Rytternumrene er jockey ridt med akrobatik på hesteryg.

Alexia Casselly er til stede under begge numre, men hverken hun eller hendes mand kommer ind i showets finale.

Laszlo Simets semaphore-nummer med ham og to kvindelige artister var i 2018 i Danmark hos Arena og fortsætter med at imponere.

Derudover præsenterer Laszlo et nummer med en motorcykel på line med en af ​​pigerne hængende i en trapez under linen. Med i nummeret er, at motorcyklen drejer rundt om linen. (Mange danskere husker dette nummer fra Plænen i Tivoli 2001. Den motorcykel, som Laszlo brugte, er udstillet på Cirkusmuseet i Hvidovre, der også har videoklip fra nummeret).

I Cirkus Benneweis sidste sæson 2015 mødte man de moderne italienske klovnebrødre Steve og Jones. Hos Richter viste de to rutiner, som jeg husker fra Benneweis. Derudover udførte Steve udførte et solo-komedienummer med publikums deltagelse. Han havde også et flot diabolo nummer med op til fem diaboloer.

Som I måske ved, er Steve og Jones brødre til Jessica Caveagna, der er partner (både inde i  og uden for manegen) med den danske illusionist Kim Kenneth.

Se mere inklusive videoklip på www.magyarnemzeticirkusz.hu

Mens jeg var i Budapest, så jeg også det nyeste show i Cirkusbygningen. Det har så vidt jeg ved ingen numre, der er vist i Danmark, men jeg anbefaler det stærkt. Det vises indtil 31. december.

To uger efter mit besøg skulle Florian Richter's Circus komme i Budapest. Florien er ligesom Jozsef Junior søn af Jozsef Richter Senior. Næste gang må jeg tjekker hjemmesider mere omhyggeligt!

Gode ​​nyheder er efter min mening, at den ungarske regering har godkendt planerne om at opføre en ny cirkusbygning med central beliggenhed. Når den har åbnet, men ikke før, lukker den nuværende bygning. Tidshorisonten er ukendt.

 klovn.gif (1460 bytes)

4. november 2019

DET SKER I PARIS – man besöker TEATER -- ALHAMBRA presenterar YOGANE MAGIC SHOW av och med YOGANE, en av de sällsynta kvinnliga trolleriartisterna - och detta sker i den teater, vilken ersätter den gamla ALHAMBRA, i samma centrala kvarter och med referens till MAURICE CHEVALIER, som spirituellt ännu lever i franskt teaterliv.

Förestelningan kallas "Ma Sorcière Préférée 1" ("Min favorit trollkvinna 1"). Alle fotos stillet til rådighed af Yogane.

YOGANE möter sin unga publik med föräldrar i en mindre lokal med passande mindre scen, den är fylld med mystiska och hemlighetsfulla ting, allt väcker publikens förväntningar -- vad skall ske med detta?

Denna stage setting matchas av YOGANE'S klädsel/paaklädning/ hon är klädd som en - elegant - häxa /heks/.

Heksen Yogane

Höjdpunkterna synes mig vara presentationen av den klassiska PARASOLL-ILLUSIONEN, samt av DET SVÄVANDE BORDET.

Et klassisk magisk trick : det svævende bord

Där är mycken interaction med barnen, till deras  stora förtjusning, och givetvis är föräldrar hänryckta att deras  barn har -  en härlig upplevelse !

Föreställningen på 1 timme kan ses fram till 5 januari 2020, i de flesta veckor är det dock bara lördag och söndag.

Se mer: www.yogane.fr

Plats: ALHAMBRA THEATRE, 21 RUE YVES TOUDIC, 75010 PARIS. Metro: Republique.

DET SKER I PARIS !!!

........................................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

1. november 2019

Cirkus Baldoni 2020. René Mønster Baldoni har løftet sløret for nogle af de medvirkede i sæson 2020, der begynder i slutningen af marts. Han skriver.

Årets forestilling 2020 får titlen POWER. Dette er ikke helt uden grund. Vi har således engageret én af verdens allerstærkeste mænd, Denis Ilschenko. Dagligt når han træner i fitnesscentret løfter han 420 kg. og i manegen svinger han 6 personer rundt, hvor de hænger på en træbjælke. I får også at se den powerfulde kvinde Martyn Chabri, multimusiker og quickchange, håndstandsartisten Michael Mudrak, der med sin råstyrke imponerer alle og naturligvis har vi masser af klovnerier og Løven Leonardo, der sikkert også har været en tur i fitnesscentret. Glæd Jer det bliver det stærkeste program nogensinde.

Deniz Ilchenko var i svenske Cirkus Brazil Jack i 2017. Han jonglerede med bildæk, trak med mundbid en bil og snurrede rundt med en træstamme på nakken. Et kunststykke, som han derefter gentog med 4 personer på træstammen, se foto. Til sidst i entreen blev han kørt over af en bil. I 2018 optrådte han i det norske Cirkus Arnardo, og i år har han været i Finland hos Cirkus Finlandia. I 2020 er det danskerne tur til at møde ham.

Martyn Chabry med døbenavnet Martine Gombert er datter af klovnen Toto Chabri og fru Norah. Hun tilbragte en stor del af sin barndom i Cirkusbygningen i København, hvor hendes far var ikke mindre end 7 sæsoner. Første gang danskerne oplevede Martyn Cabrys musikalske festfyrværkeri med smarte kostumeskift, variationer og personality var hos Benneweis i 1998. Hun var tilbage hos Benneweis i 2005 og 2014.

Michel Mudrak var den mandlige parter i duoen Hands to Violin, som var hos Baldoni i 2016. Duoen blev nomineret til prisen for årets bedste nummer. I sæson 2020 oplever du ham med et stærkt håndstandsnummer der vist nok slutter med Enchos trick, hvor murstenene falder ned.

Den gennemmusikalske Eddie Janacek bliver som i sæson 2018 en af forestillingens klovne. I en af sæsonens entreer er han i manegen sammen med René Baldoni, der spiller på en saxofon, som han tidligere i år købte af John Lington

 klovn.gif (1460 bytes)

1. november 2019

Foredrag med Preben Palsgård. Preben Palsgård er Danmarks bedste bugtaler!

I 2013 holdt Preben et særdeles underholdende foredrag om sit spændende liv i Cirkus Flik-Flaks lokaler i Odense. Det er lykkedes Danske Cirkusvenner og Cirkusmuseet i Hvidovre at få Preben til at holde et nyt foredrag, denne gang på Cirkusmuseet i Hvidovre. Datoen er onsdag 6. november kl. 19. Alle er velkomne. Entre 50 kr. Gratis for medlemmer af Danske Cirkusvenner.

Den 67-årige bugtaler Preben Palsgård var med i årets udgave af TV 2’s Danmark har talent, hvor han i udsendelsen 7. september viste sin entre med de talende og syngende sko. Dommerne og 84 % af tilskuerne sendte ham videre. Det betød, at han kom med i den pulje, hvorfra producenterne valgte dem, der skal være med i de direkte udsendeler. Desværre var Preben ikke en af de heldige, som producenterne sendte videre til et liveshow.

Preben har optrådt som bugtaler siden 1969 og har således 50 års jubilæum i år. Han blev landskendt, da han medvirkede i "TV I TELTET" i 1981. Her optrådte han for første gang med den talende sko.

Preben Palsgård og hans syngende sko

 klovn.gif (1460 bytes)

31. oktober 2019

Cirkusartisten. Silkeborgs Festival of Wonder, som tidligere hed Silkeborg Dukketeaterfestival, finder i år sted 7. til 10. november. I år byder den også på en forestilling med en levende artist: forestillingen Cirkusartisten med den schweiziske akrobat og linedanser David Dimitri. Festival of Wonder skriver:

Cirkusartisten er en enestående ny cirkusforestilling, udført af kun 1 person, den verdensberømte highwire walker David Dimitri fra Schweiz. Forestillingen er en poetisk og gribende kombination af high wire walking, akrobatik, musik, dans og livsfarlige, dristige stunts. Publikum holder vejret, når David Dimitri udfører de enormt krævende stunts. Slår han saltomortaler på linen? Og hvad skal kanonen i menneske størrelse bruges til?

Som afslutning på forestillingen går han op på teatrets høje line, forlader teltet balancerende på et tyndt kabel, og går ud gennem taget af det store telt, mens han vinkende tager afsked med sit imponerede publikum. David Dimitri viser en halsbrækkende og humoristisk forestilling. Her er alt, hvad man kan forvente af en moderne nycirkus forestilling for hele familien. Forestillingen lever i høj grad op til Festival of Wonders tema for 2019: ”Teater på liv og død”.

Forestillingen vises i Havneteltet, Åhavevej, 8600 Silkeborg. Den varer 55 minutter og kan ses

7. november kl. 17.30, 8. november kl. 17.00, 9. november kl. 15.00 og 10. november kl. 13.00.

David Dimitri. Pressefoto fra Festival of Wonders

David Dimitri er født i 1963. Han far var den kendt schweiziske klovn Dimitri (1935-2016). 14 år gammel kom han ind på cirkusskolen i Budapest og blev uddannet som linedanser. I de følgende år optrådte han i en række cirkus m.v. verden over. I 2001 lavede han sit eget one-man show, L’Homme-Cirque. Det er denne forestilling, der nu er nået til Silkeborg. Klik her for at se et ca. 7 minutter langt videoklip om og fra forestillingen.

 klovn.gif (1460 bytes)

28. oktober 2019

Flyvende trapez i 60 år. Det svenske cirkusakademi skriver:

INBJUDAN till Akademimöte i Stockholm lördagen den 16 november 2019 kl. 13.30

i ”Stallet” på Kaplansbacken 4 A-B (port in till gården) bredvid Kungsholms kyrka på Kungsholmen.

FLYGANDE TRAPETS 160 ÅR

Den franske akrobaten Jules Léotard (1838 – 1870) uppfann den flygande trapetsen 1859

Föredrag av vår ledamot Björn Seger, m.fl.

Hjärtligt välkomna till möte med Cirkusakademien, öppet för alla cirkusintresserade,

så tag gärna med släkt och vänner!

Som vanligt, kaffeservering till humana priser!

Anmälan om deltagande senast 14 november till Hans Lindgren, Tel. 070-6230166, alt. soh.lindgren@tele2.se

 klovn.gif (1460 bytes)

26. oktober 2019

De tidligere Arena-elefanter i et nye udeanlæg. Dyrenes beskyttelse skriver:

”Udeanlægget til cirkuselefanterne er færdigt. Og elefanterne har nu fået mulighed for at komme ud hver dag, mens de venter på deres nye elefantanlæg i Knuthenborg Safaripark. Det er dette midlertidige udeanlæg, som nogle af de indsamlede midler går til. De har ikke tidligere kunnet komme ud, da pladsen ikke var elefantsikret, og de kun kunne komme ud med deres træner tilstede. Nu er pladsen indhegnet og sikret til elefanterne, så de kan komme ud så ofte vejret tillader det. Her kan de blive aktiverede med grene, træstammer og lignende, så de ikke skal stå i en stald og kede sig de næste 8 måneder. Vi har fået lavet en film, så du kan se elefanterne i deres nye anlæg.”

Klik her for at se filmen

De utvivlsomt velmenende mennesker fra Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg har tænkt sig, at den fjerde cirkuselefant, Ramboline fra Cirkus Trapez, i nær fremtid skal flyttes til Årslev, så den kan få social kontakt med de tre Arena-elefanter.

Flere med kendskab til cirkuselefanter er spændt på, hvordan det vil gå. Det er ikke uproblematisk at sætte en elefant ind i en eksisterende flok, og Ramboline har været single i mange år. Hertil kommer, at Arenas førerelefant er kendt for at have temperament. Worst case kan det ende med kampe, som koster en af de fire elefanter livet.

Selv om elefanter kaldes sociale dyr, er de lige som mennesker ikke lige sociale. Cirkus Benneweis havde således 2013 engageret to af familien Folcos elefanter. Adriana Folco havde dog glemt at fortælle, at de to elefanter ikke kunne døje hinanden! De kunne ikke være i fold sammen, og i stalden måtte de stå således, at de ikke kunne nå hinanden. Og kun den ene af elefanterne kom i manegen, da det ville have været alt for farligt at forsøge at tage dem begge ind.

Sharon Folco med den af de to elefanter, som hun tog i manegen. Den brød sig mildt sagt ikke om den anden af de elefanter, hun havde med. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

 klovn.gif (1460 bytes)

26. oktober 2019

Boganmeldelse: Dick H. Vrieling: Wim Vos - Grootmeester in de leeuwenkooi (Stormester i løveburet). Club van Circusvrienden Nederland 2019. Softcover, 100 sider med mange fotos.

De hollandske cirkusvenners Club van Circusvrienden Nederland kan i år fejre deres 70 års jubilæum. For at fejre jubilæet har de udgivet en bog om Wim Vos (William Vos), en af ​​de bedste hollandske dyretræner. Desværre døde han i august, kort før bogen blev udgivet.

Forfatteren er den velkendte hollandske cirkushistoriker og forfatter af bøger om cirkus Dick H Vrieling, der allerede da han var barn blev fascineret af cirkus.

Wim Vos havde en lang international karriere og arbejdede hos store cirkus i Europa, USA, Sydamerika, Japan og Thailand. I sin imponerende karriere trænede han ikke kun løver, men også tigre, bjørne og elefanter. I en alder af 70 trænede han en stor gruppe af tigre i Tigerworld i Le Zoo d'Amnéville i Frankrig.

Desværre er denne bog også en ode til et tilsyneladende uddøende erhverv af rovdyrdomptører, da de såkaldte dyrevenner i 2015 overtalte den hollandske regering til at forbyde fremvisning af rovdyr i cirkus. Ganske som da vi fik et lignende forbud i Danmark i 1963. Ikke baseret på fakta, men på hvad folk, der aldrig går i cirkus, tror.

Selvom sproget i bogen er hollandsk, er bogen også interessant for udlændinge, da der er en masse fotos. Og med kendskab til tysk er det muligt at forstå en god del af den hollandske tekst.

Bogen kan bestilles via Mr. Edmond Denos, e-mail: evae.denos@gmail.com.

Forudbetaling af 29,50 Euro til ING Bank nr. NL29 INGB 0000 2517 95. Kontohaver Club van Circusvrienden Nederland

 klovn.gif (1460 bytes)

26. oktober 2019

DET SKER I PARIS -- BOUGLIONE CIRQUE D'HIVER har nu startat sin jul-och vinter-säsong i sin praktfulla cirkus-byggnad, centralt i Paris.

Vintersäsongens förestelning kallas Défi.

Det torde vara omöjligt att sammanställa ett bättre program, trots att detta icke bjuder hästar, lejon/löver/, elefanter eller flygande trapets.

Vi fick se:

WITHOUT SOCKS - nytänkta clown-entréer

De 3 russiske klovner Without Socks fik deres europæiske gennembrud ved cirkusfestivallen i Budapest i 2018 og har i sommersæsonen turneret i Tyskland med Cirkus Krone. Alle fotos er pressebilleder fra Bouglione Cirque d'Hiver

DANIEL GOLLA- fjärrstyrda flygplan

Daniel Gorra og hans flyvemaskine. Et tilsvarende nummer er aldrig vist i Skandinavien

DUO AA- originell par terre-akrobatik

TROUP BINGO-akrobatik i högsta klass

VICTORIA BOUGLIONE- super originell hula hoop

REGINA BOUGLIONE- kameler och lama

Regina Bouglione med sine flotte dyr

NATALIA och SAMPION BOUGLIONE- straps

EVGENY KOMISARENKO- dog show

ASEL SARALAEVA-cat show

KONSTANTIN MURAVIEV- German wheel

WHITE NIGHT-  jonglering med stora bollar ridande monocykel UTAN SADEL, endast ett hjul DUO SHOCK-wheel of death

CIRKUS orkester, dirigent PIERRE NOUVEAU

Rringmaster MICHEL PALMER.

Michael Palmer er forestillingens elegante sprechstallmeister

Programmet lyser av originalitet, spelglädje, munterhet och allehanda överraskningar.
Absolut sevärt , cirkusens interiör är praktfull, musiken flott - allt är ett sagoland !!

Säsongen startade 12 oktober och slutar 15 mars 2020. Under vissa perioder finns det bara föreställning på lördag och söndag.

Se mer: www.cirquedhiver.com med mulighed for billetbestilling

Plats:  CIRQUE D'HIVER, 110 rue Amelot, 75011 Paris.  Metro: FILLES DE CALVAIRE.

DET SKER I PARIS !!!

..................................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

25. oktober 2019

Den stilfærdige cirkusdronning. Onsdag den 30.oktober fylder Hanne Berdino, Årslev pr. Slagelse, 75 år. I 1967 blev hun gift med Benny Berdino, som den gang var kronprins i det lille Cirkus Arena. I 1976 blev han direktør for Cirkus Arena, som siden har udviklet sig til Nordens største cirkus. Medens Benny Berdino er kendt som en udadvendt person med store armbevægelser, er fru Hanne en mere stilfærdig person, som de sidste mange år har foretrukket at holde sig i baggrunden og hellige sig familien med de to børn Suzanne og Jackie og de 6 børnebørn.

Hanne Berdino. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Hanne Berdino stammer fra en gammel cirkusfamilie, Reinsch-familien, som især var kendt som fremragende ryttere. Tre af familiens medlemmer, Alex, Albert og Arthur, som optrådte som brødrene Reinsch, var i stand til stående på en usadlet hest at udføre en dobbelt baglæns saltomortale fra en to mand høj søjle til opretstående stilling på den efterfølgende usadlede hest. Et nummer, som der vist aldrig er andre som har været i stand til at udføre.

Hanne Berdino er født Thunø, men blev kaldt Reinsch, da hendes mor da Hanne var syv år gammel blev gift med Alex Reinsch. Hanne er derfor opvokset hos familien Reinsch og fik som andre artistbørn en allround artistuddannelse. Gennem artistmiljøet mødte hun Benny, og der opstod sød musik og de blev gift. I adskillige år var hun med i forestillingerne i Cirkus Arena, hvor hun blandt andet fremviste duer og hunde og var en af tryllekunstneren Tergovas assistenter. Hanne forlod manegen i midten af 1980’erne og har siden holdt sig i baggrunden, men samtidig været en helt uvurderlig støtte for mand og børn.

Den runde dag fejres i hjemmet i Årslev, hvor Cirkus Arena har vinterkvarter.

klovn.gif (1460 bytes)

25. oktober 2019

Et dødsfald: Zoologisk Haves dyrlæge gennem mange år, Erik Eriksen, er død efter kort tids sygdom. Han blev 88 år. I cirkuskredse var han kendt som en af de få dyrlæger, der havde forstand på elefanter. Han rådgav blandt andet Cirkus Benneweis i spørgsmål om elefanter. Erik Eriksen bisættes fredag den 25. oktober fra Kapellet, Taastrup Nykirke Kirkegård, Birkedalsvej 2, Taastrup.

klovn.gif (1460 bytes)

25. oktober 2019

Cirkus ifølge Bubber 2 - NU med JULIE BERTHELSEN skriver Cirkus Arena. De har til den kommende sæson har engageret den populære sangerinde med grønlandske rødder til at præsentere forestillingen sammen med Bubber. Benny Berdino håber, at det giver forsalget til den kommende sæson et boost, at Julie Berthelsen nu også er med.

klovn.gif (1460 bytes)

24. oktober 2019

Lotte Arlis bisættelse. Bisættelsen fra Grøndalskirken tirsdag eftermiddag blev en smuk og værdig begivenhed.

Kim Sjøgren indledte akkompagneret af Henrik Krogsgaard med en flot violinsolo, inden sognepræst Tine Vængtoft Kristensen holdt en smuk og meget personlig tale om Lotte, som man næsten skulle tro hun havde kendt. Også Lottes søn Martin Arli holdt en smuk tale.

Sopranen Philippa Cold sang en smuk arie (Lottes yndlingsstykke) akkompagneret af Henrik Krogsgaard.

Salmevalget var Lottes yndlingssalmer: Den signede dag, Nu falmer skoven og Dejlig er jorden. Afslutningsvis sang man Gøglersangen.

Lotte Arlis kiste bæres ud af barnebarnet Alexander Arli, Susanne Breuning og Benny Berdino på den ene side og sønnen Martin Arli, Bettina Arli og Per Dahl på den anden. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Da rustvognen kørte væk fik Lotte ”stående applaus”. Applaus er jo det, artister holder allermest af, så det var bestemt ikke upassende. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Efter bisættelsen samledes gæsterne i familien Arlis yndlingsrestaurant, Hansens gamle familiehave.

Klik her for at læse Rud Kofoed smukke reportage fra bisættelsen med mange fotos.

klovn.gif (1460 bytes)

22. oktober 2019

Cirkus og artister i efterårsferien - fortsættelse af omtalen 18. oktober.

Cirkus Big

Jacob Boas Leitisstein besøgte Cirkus Big i Esbjerg og skriver:

De seneste par år har det lille Cirkus Big kunne opleves i Esbjergs shoppingcenter Broen Shopping – og det kunne de også i år.

På et af centres små pladser havde Big opstillet sit hyggelige set up med manege, bagtæppe og taburetter og puder til publikum. De små puder var selvfølgelig til børnene, så de kunne komme helt tæt på manegen.

De medvirkende i forestillingen var i år Mr. Big (Benjamin Breith) og Andreas Magic (Andreas Brunsborg Larsen) - og som optakt til hver forestilling drog de to ud på en cirkusparade med fuld musik og dans i centrets gader. Paraden sluttede i manegen, og så kunne forestillingen begynde.

Mr. Big bød velkommen og startede med at få publikum i den helt rette cirkusstemning. Det blev efterfulgt af lidt jonglering med op til tre hatte.

Mr. Big varmer op. Alle fotos fra Esbjerg: Jacob Boas Leitisstein

Herefter kom Andreas Magic i manegen for at vise et flot tryllenummer – han blev dog hele tiden afbrudt af Mr. Big, der sang. En fin udgave af den kendte entre ”Du må ikke spille her”.

Herefter bød forestillingen på et kort rola-rola nummer med Mr. Big og klovneentreen med pistolen og ballonen. Næste nummer var ”par-yoga” med karaktererne Arne og Bjarne fra Bogense, der viste komisk akrobatik.

Rola Rola

Sidste indslag i forestillingen var Mr. Bigs nummer i kæmpeballonen. Et sjovt nummer, der også resulterede i massevis af latter og smil på læben i blandt publikum.

Mr. Big i ballonen. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.

Flere fotos fra Cirkus Mascot i Spinderiet

Forestillingen var omtalt 18. oktober. Det var Daniel Deleuran, som fylder 30 på lørdag, som bød velkommen. Foto: Jacob Boas Leitisstein. Klik her for at se flere af Jacobs fotos fra forestillingen.

Flere fotos fra Benny Schumanns Mini Cirkus i Glostrup shoppingcenter

Forestillingen var omtalt 18. oktober. Foto: Mr. Sputnik alias Per Krogh Petersen. Klik her for at se flere af hans fotos fra forestillingen.

klovn.gif (1460 bytes)

20. oktober 2019

Cirkus og Danmark har talent. Ved live showet 21. oktober i TV2’s populære Danmark har Talent havde begge de talenter, der gik videre til finalen 23. november, cirkusrelationer.

Den første var artisten Johnny, hvis borgerlige navn er Jonathan Bendtsen. I Danmark har talent har han optrådt såvel med diabolo som i cyr wheel. Han er 26 år og kommer fra Skanderborg.

Den anden var den 25-årige vovehals Alex Porsing. Han viste et nervepirrende nummer hvor han tog en hjelm på, så han intet kunne se, og satte gashåndtaget i bund på sin motocrosscykel for i blinde at køre op ad en rampe ind i 'Danmark har talent'-studiet. Fra rampen fløj han gennem luften - på et tidspunkt kun en meter fra loftet – for at lande i først på en anden rampe og så slutteligt køre ind i en oppustelig gummipude, som luften blev lukket ud af. Nogle vil måske kalde ham mere en vovehals end et artistisk talent. Hans tre mand store trup FMX Danmark er til sæson 2020 hyret til Cirkus Arena, hvor truppen skal lave de vildeste rampestunts. ”Mit hidtil dyreste nummer,” fortæller Benny Berdino. Klik her for at se det stunt, der sikrede Alex Porsing en finaleplads.

Rampestunts er ikke noget nyt i cirkus. Her ser et udsnit af en Oscar Knudsen plakat for Cirkus Schumann, hvor en af attraktionerne i 1926 og 1932 var Nic Diavolo, der på cykel viste looping the loop i åben sløjfe. Han blev præsenteret som den nyeste amerikanske sensation, der stillede alle andre loopingmænd i skygge. ”Kommer Nic Diavolo en centimeter ud af sin bane er han redningsløst fortabt,” skrev en af afviserne og til føjede, at det næppe var en eneste tilskuer, som ikke ventede at se Nic Diavolo liggende blødende og bevidstløs i manegen. Heldigvis skete der ingen ulykker.

klovn.gif (1460 bytes)

20. oktober 2019

DET SKER I PARIS - alltid nya och äldre intressanta, muntra och stimulerande föreställningar - CIRKUS GONTELLI- en liten familje-cirkus driven av en gammal cirkus-familj: pappa SERGE, mor FABIOLA, son CHRISTIAN, dotter MARY, son CLAYTON vilka alla presenterar olika cirkus-nummer. Vid tillfällen medverkar den del av familjen som är baserad i MARSEILLE.

Äldsta dotter OPHELIE, nyligen gift med en interiör-dekoratör, har lämnat cirkusen, efter att ha varit luftakrobat, duvdrottning och partner till clownerna SERGE och CHRISTIAN.

   

Tv: Clayton värmer upp salen. Th: Serge Gontelli, cirkus direktör, välkomnar publikum. Alle fotos: Noufou Ouedraogo, Paris

INTRESSEPUNKTER: GONTELLIS är specialiserade inom rubriken BARNFÖRESTÄLLNINGAR, de riktar sig till barn i 2 - 7-gruppen, och är utan konkurrans, eftersom de presenterar unika events med program vilka bjuder alla mindre barn att se - och medverka – i skräddarsydda performances, i PARIS under sommartid, i region MARSEILLE vintertid, de gör allt själva: uppsättning och distribution av plakat, montering och demontering av den lilla BIG TOP, och detta i alla väder, sol eller regn, de spelar i mindre parker/squares/ i Paris, med licens av de lokala myndigheterna och till glädje för barn och föräldrar i omkretsen.

En institution av rang - och lika kulturellt som mycket annat!

Sarah, dotter till fotografen Noufou Ouedraogo

Program som alternerar: antipod-jonglering, jonglering med bollar, klubbor, ringar/ rola rola /hula hoop/ lindans, / luftakrobatik/ clowning/ trolleri/ dresserade getter-geder/ idem katter, vita möss, duvor/ och cowboy-lasso-nummer – vissa sketcher är inspirerade av populära barnTVprogram: TASS PATRULLEN eller H. C. ANDERSENS äventyr.

   

Tv: Christian med 8-faldig rola rola. Th: Serge med klassikern MUSIK FÖRBJUDEN

Vid mitt senaste besök fick vi se LA FEE CLOCHETTE, en ung och vacker/smuk/ flicka som presenterade en akt med SOAPBUBBLES / SÆBEBOBLER, barnen fick deltaga aktivt, de fick se en sago-figur, allt var särdeles graciöst och estetiskt.

Sago-prinsessan Clochette gör stora bubblor, ett nummer för Bouglione

En underbar upplevelse för hänförda barn, ett stycke kvalitets-tid för föräldrar vilka glädjes att se de minsta ha - en munter eftermiddag! Klicka här för att se en videoteaser för showen

Programmet kan avnjutas/nydes/ av barn som icke kan franska, eftersom det är VISUELLT.

Se mer: http://les-gontellis.e-monsite.com –googleöversättning av det franska är möjlig.

Platser: se annonser L'OFFICIEL DES SPECTACLES, € 1 i alla kiosker.

DET SKER I PARIS!!!

.....................................   reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

18. oktober 2019

   

Lalandias populære børneentertainer Hr. Plys arrangerer to show på Torvet i Lalandia Rødby den sidste weekend i oktober. Lørdag 26. oktober kl 19 er der gæsteoptræden af Store Pjerrot og Lille Pjerrot (Bakkens mangeårige Pjerrot Kurt Flemming og hans barnebarn). Søndag 27. oktober kl. 11 er gæsten bugtaleren Sine med Frække Rikke. Sine er datter af Kurt Flemming.

klovn.gif (1460 bytes)

18. oktober 2019

Danmarks yngste cirkusdirektør fylder 30

Lørdag den 26. oktober fylder cirkusdirektør Daniel Deleuran, Roslev, 30 år. Daniel Deleuran fik sin debut i manegen helt fra barnsben i sin families cirkus, Cirkus Mascot, der så dagens lys i 1994. Allerede som 2-årig blev Daniel spurgt, om han kunne sige ’Cirkus Mascot’, da cirkusset netop skulle have et navn, som selv helt små børn kunne udtale, og sådan blev det. I de følgende år oplevede man ham både som klovn, tryllekunstner, cowboy, gededressør, stærkmand og orientalsk slangetæmmer med en slange, som viste sig at være en slatten kylling lavet af gummi.

6-årige Daniel som den mystiske slangetæmmer, der i stedet har gemt en slatten gummikylling i kurven. Foto: Cirkus Mascot

Da Daniel var 11 år spurgte en af de artister, Cirkus Mascot havde engageret, om han kunne tænke sig at lære at gå på slap line. Han var med på ideen, og cirkus måtte investere en wire, som kunne hænges imellem teltets 2 master. Efter 1 ½ års træning var nummeret klar. Senere lærte Daniel også at lave rola rola-balance, at jonglere med bolde og kegler, at vise håndstand på stablede stole og at udføre luftakrobatik i stropper, som hang ned fra cirkusteltets top. Nogle år senere lavede han også et ’2 mand stærk’-nummer sammen med sin lillebror Andreas.

Daniel med lillebror på nakken 2013. Et trick som det tog mange timer at lære.

Foto: Anne Marie Jørgensen

I 2013 havde Daniels far fået nok af cirkuslivet. Daniel indtrådte derfor i ledelsen af det lille cirkus, som han i dag driver sammen med sin mor Marianne Deleuran. Han har lagt akrobatikken på hylden og er nu Cirkus Mascots veloplagte sprechstallmeister, lige som han præsenterer Cirkus Mascots ponyer.

Daniel som sprechstallmeister 2019. Foto: Anne Steen

I begyndelsen turnerede Cirkus Mascot kun i Jylland, men de sidste mange år har de midt på sommeren også besøgt Fyn og Sjælland, hvor de i flere sæsoner har tilbragt juli måned i Sommerland Sjælland.

Den runde dag fejres i hjemmet i Roslev.

 klovn.gif (1460 bytes)

18. oktober 2019

Cirkus og artister i efterårsferien. Flere stedet i landet har uge 42 budt på cirkus- og artistforestillinger. Nogle er omtalt nedenfor. Omtale af flere forestillinger følger i næste uge.

Cirkusland – Efterårsferien 2019

Jacob Boas Leitisstein besøgte Cirkusland og skriver:

Efterårsferien i Cirkusland i Slagelse bød som altid på en række forskellige live shows. Parkens overordnede tema udspillede sig, ligesom i sommerferien, omkring eventyrlandet Esdelot – med Madame Betty (Suzanne Berdino) og Mister Tik Tak (Briano Behrendt) som de gennemgående personer.

Dagens første show i Cirkusland plejer at være søløveshowet. Men da søløverne ikke længere må optræde, var søløveshowet udskiftet med et halloween-show. Det enorme søløvebassin var blevet overdækket og fungerede nu som en stor scene. Scenen var flot udsmykket med græskar, halmballer og spøgelser, så man kom i den helt rigtige halloween-stemning.

Søløvebassinnet er overdækket og fungerede som scene for et halloween-show. Alle fotos fra Cirkusland: Jacob Boas Leitisstein

Historien i halloween-showet gik på, at Madame Betty var blevet tryllet om til et stort græskar af den onde Morgana (Silvana Biasini). Igennem showet prøvede Madame Betty derfor at få fat i Morgana, så hun kunne blive tryllet tilbage igen.

Ellers var showet bygget op omkring en masse små artistnumre. Heriblandt klovnen Don Christian med komisk trylleri, cykelnummer med artisterne Julia og Joakim og lidt tryl med Duo Biasini.

Cyklende spøgelser

Næste show på programmet var Mister Tik Taks Børneshow på den lille scene i legelandet. Showet startede med Tik Taks sang og gik derefter over i et komisk nummer med Madame Betty og Don Christian. Derudover oplevede man også trylleri med Mister Tik Tak og fodjonglering med Silvana Biasini.

Madame Berty (Suzanne Berdino) og Don Christian

I Cirkus Landino kunne man også opleve en ny forestilling i efterårsferien. Efter Joakim, på sin klodsede måde, fik stillet mikrofonen klar, begyndte forestillingen med trompetspil af Don Christian. Herefter kom Timm Delbosq i manegen med sine ponyer, som blev efterfulgt af Don Christians klokkekoncert.

Tim Delbosq med ponyer

Næste nummer var Julia og Joakims flotte jonglørnummer. Herefter kom det klassiske Landino-nummer: trylleri med Biasini. Forestillingen sluttede med Don Christians bokseentre og dromedarer præsenteret af Timm Delbosq. 

Julia og Joakim jonglerer. Klik her for at se flere fotos fra Cirkusland

Cirkusland har åbent til og med søndag 20. oktober.

Gugge på Cirkusmuseet

Ole Simonsen så forestillingen på Cirkusmuseet og skriver:

Cirkusmuseet bød i år på show med komikeren, akrobaten og jongløren Gugge. Han er en alsidig artist, som kan lidt af hvert uden af noget af det er i verdensklasse. I gamle dage ville man nok – uden af der skal ligge noget nedladende i det – havde kaldt ham for gøgler. I løbet af forestillingen lavede Gugge diverse gags, medens han småsnakkede med publikum. Han jonglerede også. Både ved hjælp af munden med bordtennisbolte og med hænderne med andre bolde i varierende størrelser.

   

Gugge. Alle fotos fra forestillingen på Cirkusmuseet: Ole Simonsen

I et enkelt nummer fik han hjælp af en dreng blandt publikum og drengens mor, se foto. Publikum følte sig godt underholdt under den ca. 30 minutter lange forestilling.

   

Benny Schumanns mini-cirkus i Glostrup Shoppingcenter

Ole Simonsen så forestillingen i Glostrup og skriver:

Den 74-årige klovn og multi-artist er dansk cirkusverdens Grand Old Man, hvilket da også i år har indbragt ham såvel Den Danske Cirkuspris som Truxa-prisen. Ved forestillingerne i Glostrup viste han, at han fanger børnene lige så eminent godt, som da han begyndte med sine klovneshow for 40 år siden.

Nogle børn er lidt bange for klovne. Derfor startede Benny med at lægge sin maske, medens han fortalte om klovnens rolle. Og lod 10 minutter før den egentlige forestilling startede to børn komme i manegen og spinne med tallerkener.

       

Klovnen sminker sig. Alle fotos fra Glostrup: Ole Simonsen

Benny åbnede den egentlig forestilling med at byde velkommen og svinge med hatten med en dukke i toppen. Dernæst balancerede han først en kniv og senere en sko på panden. Det sidste samtidig med at han gik i spagat.

Benny Schumann kan fortsat gå i spagat.

Så fulgte lidt trylleri og en entre med en elefant – forbuddet mod cirkuselefanter er jo endnu ikke trådt i kraft. Nå – Bennys elefant rammes næppe af forbuddet (se foto).

Benny og elefanten

Dernæst fulgte hans elskede entreer med bugtalerdukkerne Hunni og fuglen.

Så kom turen til forestillingens 2 andre medvirkende: klovnen Florin med hunde Cato, som er en gevaldig drillepind. Men som også kan regne – eller regne den ud!

Florin og Cato

Benny kom nu tilbage med sit berømte tallerkenjonglørnummer, som han havde sin debut med i 1967, og som han fortsat viser med stor elegance. Denne entre sluttede med, at et par børn blandt publikum fik lov til at spinne med tallerkener.

Benny Schumanns tallerkennummer

Florin kom nu tilbage med Cato, som selvfølgelig ikke ville springe, når Florin bad ham om det. Men selvfølgelig gerne, når han selv fik lov at bestemme.

Den knap 40 minutter lange og velbesøgte forestilling sluttede med Bennys entre i et oppusteligt kostume. Forestillingen kan ses til og med lørdag 19. oktober, hvor den vises kl. 11 og kl. 13.

Cirkus Arena i Kolding Storcenter

Jørgen Lorenzen så forestillingen i Kolding Storcenter 15. oktober kl. 13 og skriver:

En halv times flot cirkus. Men hvorfor er der ikke bygget et egentligt gradin op, så alle kan se? Og i år var der ingen, der beordrede de store indkøbsvogne væk. Så de stod rundt om pisten – og forhindrede børnene komme tæt på.

Men inde i manegen skete der ting og sager. Efter Arenas kendingsmelodi bød Bettina Arli velkommen. Og første nummer var en frihedsdressur med ponyer – fremført af Laura Berdino. Derefter fulgte Miss Veronika med et solidt antipodistnummer, af Bettina Arli præsenteret som fodantipodistnummer – altså dobbeltkonfekt! I midten af nummeret var indlagt en sekvens med håndstand på klodser.

   

Tv: Laura Berdino. Th. Miss Veronika. Alle fotos fra Kolding: Jacob Boas Leitisstein

Og så fulgte David Hammarberg i et stofnummer (tissue). Der var langt op til taget i Store Torv, så det blev ekstra flot, fordi det foregik i så stor højde. Rødt stof, hvide, lange bukser og nøgen overkrop – næsten som et fluemenneske. Og bortset fra at det må være så svært, f.eks. 10 rotationer om egen krop i et fald ned ad stoffet, så er det en æstetisk nydelse, som kun fuldblodsartisten kan fremkalde. Hans lette, velproportionerede krop, hans enorme kraftoverskud og den legende lethed, hvormed han næsten danser i stoffet, giver en oplevelse, som kun den usædvanlige artist kan give. Han viser, hvad det drejer sig om – det, tyskerne kalder for ”Spitzenleistung”. Og ordet betyder mere end toppræstation. Der er nogle overtoner i ordet – af det helt suveræne, som vises med en selvfølgelighed – hvad det jo ikke er. ”Så I mig?” Hvad siger I så?” Var det ikke flot?” Men aldrig hoverende eller pralende – nærmest ydmyg, på grænsen til det reserverede.

David Hammarberg

Derefter fulgte klovnenummeret. Alexander Arli var sminket – Martin Arli nøjedes med briller og et klædeligt skæg. Hans menneskelige, åbne og glade holdning gør, at alle børn ser ham som indbegrebet af en rar bedstefar. De to udførte den gamle entre, hvor det gælder om at knalde balloner – garneret med brandere, misforståelser og ordspil.

Martin og Alexander Arli

Og til sidst kom Allan Sulc. Hans bouncing er så svær, at det ikke synes muligt. Og han gør det uden at tabe en eneste bold. Martin Arli fortalte, at det kun var få gange i løbet af den seneste Arli-sæson, at han tabte en bold. Det forstår man jo ikke rigtigt. Til gengæld var der nu kommet mere udstråling over ham – et glimt og et smil ud mod publikum. Tidligere virkede han sammenbidt og koncentreret. Men nu: ”Så I mig? Var det ikke flot. Hvad siger I så?”

Mesterjongløren Alan Sulc tilbragte sammen med sin kone Veronika sommeren hos Cirkus Arli. Alan var blandt de 3 artister, som blev nomineret til prisen for årets bedste nummer. Han blev dog slået med en knivsbred af en anden tidligere Arli-artist: duemanden Andrejs Fjordorovs. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.

Og så var det slut. Da jeg kom hjem til det sted, jeg bor, spurgte min nabo: er det virkelig værd at rejse helt til Kolding for at se en halv time med numre, du har set før. Svaret er: JA!  Det forstår cirkusvenner. Men andre fatter det nok ikke.

Cirkus Mascot i Spinderiet i Valby

Ole Simonsen så forestillingen i Spinderiet og skriver:

For andet år i træk gæster jyske Cirkus Mascot i efterårsferien indkøbscenteret Spinderiet i Valby. Forestillingerne vises på Torvet i centret. Tovet er overdækket. men uopvarmet, og portåbningerne for enden af torveområde er helt åbne, endda op til 3. sals højde. Forholdene er derfor ikke optimale, især ikke hvis det blæser i en retning, så vinden farer ind af den ene port og ud af den anden.

Trods de lidt vanskelige forhold viste Cirkus Mascot en flot ca. 30 minutter lang forestilling, som tiltrak mange børn og voksne.

Forestillingen blev indledt med lidt komisk tryl og lommetyveri med den elskelige klovn Gulio og hans ven, den veloplagte sprechstallmeister Daniel Deleruan.

Derefter fulgte Danmarks største hundeshow med Marianne Deleurans herlige og legesyge vovser. En af dem havde i år endda lært at spille på keyboard.

Marianne og den musikalske hund Pepsi. Alle fotos fra Cirkus Mascot er smartphonefotos, taget af Ole Simonsen

Fra sommerens forestilling viste Gulio herefter entreen med tandbørsten og munden. Det var datteren Juliya, som gemmer sin inden i munden.

Man skal skylle munden, når man har børstet tænder. Gæt, hvem der fik vand i hovedet når der skulle spyttes ud!

Tetyana, som er gift med Gulio og mor til Jyliya, viste herefter en god entre med hula hop-ringe.

Sidste nummer i forestillingen kommer også fra sommerens forestilling: Juliya og Gulio, som laver rottesuppe. Der var endda 3 levende rotter – Juliyas kæledyr – med i entreen, samt en lille hund. Lige som entreen med tandbørste en fin og helt original entre. Forestillingen kan ses til og med søndag 20. oktober, hvor den vises kl 11 og kl. 13.

   

Det er både levende rotter og en lille hund med i entreen med rottesuppe

 klovn.gif (1460 bytes)

13. oktober 2019

Et dødsfald: Lotte Arli. Lotte Arli afgik ved døden 13. oktober om morgenen efter kort tids sygdom. Hun blev 81 år.

Lotte Arli. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Kun 19 år gammel mødte Lotte Arli den flotte og charmerende malerlærling Søren Arli Hansen, og begge blev ramt af Gud Amors pil. De dannede hurtigt par, og Søren, der som 18-årig havde haft sin artistdebut i den daværende bakkekonge Frode Jensens variete "Alhambra", fik overbevist Lotte om, at tilværelsen som malerfrue ikke var nær så spændende som tilværelsen som artist. De blev gift i 1960 og skabte sammen et komisk jonglørnummer, Lott and Arli. Parret optrådte også med en melange-akt. Derudover arbejdede Søren som hvid klovn og Lotte som tankelæser under navnet Madame Zarina. Med numre som disse optrådte Søren og Lotte i en række cirkus, herunder Cirkus Moreno og Cirkus Arena og – sammen med sønnen Martin –med indianernummeret Dakotas.

Som mange artistpar drømte Lotte og Søren om at få deres eget cirkus. Det skulle ikke være verdens største cirkus, men et lille cirkus med intim kontakt til publikum og med atmosfære som i gamle dage. I 1971 gik drømmen i opfyldelse, da de åbnede Cirkus Arli i et lille 1-mastet telt, som de selv havde syet. De byggede også selv bænke, manege, ridegang og facade. Personalet bestod af Søren, Lotte og deres søn Martin. De første to sæsoner tilbragte Cirkus Arli i Jyllands Mini-Zoo i Haustrup. Siden 1973 har Cirkus Arli turneret på Sjælland med Faxe Ladeplads som det sydligste punkt med familievenlige forestillinger udført af familien Arli selv bistået af nogle dygtige udenlandske artister. Det lille cirkus fik hurtigt succes og har fastholdt konceptet om at det skal være småt, men godt.

Efter Søren Arlis død i 2011 fortsatte Lotte Arli driften af det lille cirkus i tæt og godt samarbejde med sønnen og svigerdatteren Martin og Bettina Arli, som i dag står som ejere af det lille cirkus.

Lige fra dag et sad Lotte i billetvognen i Cirkus Arli. Sådan var det også ved sæsonstart i år, men senere på sæsonen overlod Lotte opgaven til Bettina.

Lotte Arli bisættes tirsdag 22. oktober kl. 14 fra Grøndalskirken i København. Den ligger lige over for den lejlighed, som hun og Søren i næsten en menneskealder boede i.

 klovn.gif (1460 bytes)

12. oktober 2019

Maleriudstilling CIRKUS på Gl. Holtegaard. Frem til 5. januar kan du opleve maleriudstillingen Cirkus i Rudersdals Kommunes udstillingslokaler på Gl. Holtegård. Det er en mindre udstilling, som takket være støtte fra en række fonde er flot opsat. Kuratorerne forsøger med udstillingen at kaste nyt lys over udvalgte temaer omkring cirkusmotivet i kunsten tilbage fra 1890’erne og frem til i dag. Blandt kunstnerne er Preben Hornung, Michael Kvium, Storm P, Hans Scherfig, Henri Toulouse-Lautrec og J.F. Willumsen. Der er derimod intet af kunstnere som Per Arnoldi, Ib og Jeppe Eisner, Helle Abildgaard og Viggo Salting. Til gengæld er der blevet plads til nogle såkaldte video stills.

I forbindelse med udstillingen er der lavet et rigt illustreret katalog med artikler, der inddrager og diskuterer cirkusmotiver fra forskellige faglige vinkler. Blandt forfatterne til kataloget er Peter Michael Hornung, Bo Tao Michaëlis samt Cirkusmuseets tidl. direktør, Anja Olsen. Nogle vil måske finde artiklerne lidt højtravende. Når Horning og Michaëlis skriver om trapezkunstneren, der søger at slå den dobbelte saltomortale uden sikkerhedsnet, tyder det ikke på, at de nogensinde har set et nummer i flyvende trapez. Når de lidt nedladende skriver, at cirkus i dag er mere barnligt end farligt og at det, der er tilbage kun er spøg og skæmt for børn og barnlige sjæle, kan det også kun være et begrænset antal forestillinger, de har overværet.

 klovn.gif (1460 bytes)

12. oktober 2019

DET SKER I PARIS -- THEATRE AKTEON presenterar nu i begynnelsen av säsongen en barn-och familje-föreställning: LES EMOTIONS DU MAGICIEN / trollkonstnärens känslor/fölelser/ -  det är trolleri, visor, musik, mimik och mycken humor, en fin blandning av dessa olika komponenter.

Artister: WILFRIED RICHARD, LEA VANDERSCHELDEN, kostymer: CATHY WITT.

Allt är adapterat till de minsta barnen, trolleri-effekterna är enkla men goda och tydliga, barnen kan följa med.

Wilfried Richard og Lea Vanderschelden. Foto stillet til rådighed af Aktéon théâtre

WILFRIED RICHARD är klädd liksom "MERLIN" och ser ut som den trollkarl som barnen väntar sig, LEA VANDERSCHELDEN klarar fint sin roll som den lilla flickan /pigen/ trots att man ser att hon är vuxen, glömmer man det och ser -- en liten flicka ! En flott performance !

Lea Vanderschelden. Foto stillet til rådighed af Aktéon théâtre

Det är liv, spelglädje och dynamik över hela fältet - en utmärkt kvalitetstid en eftermiddag i Oktober !!

Interaction och audience participation som alltid vid liknande föreställningar, och barnen vinner en första kontakt med -- att besöka en TEATER, viktigt att komma loss ur elektronikens fasta grepp !

Plats: THEATRE AKTEON, 11 RUE DU GENERAL BLAISE,  75011 PARIS; Metro: Saint Ambroise, sedan kort promenad, kvarterets gatu-adresser är affischerade i varje metro-station.

Se mer: www.akteon.fr där det också är möjligt att beställa biljetter till showen, som pågår fram till 11 November.   

DET SKER I PARIS !!!

...................................  reported by  ZARRO ZARRO.

klovn.gif (1460 bytes)

11. oktober 2019

Cirkus i efterårsferien. Du kan flere steder i landet se cirkus- eller artistforestillinger i efterårsferien.

Cirkusmuseet i Hvidovre kan du opleve et forrygende show med komikeren, akrobaten og jongløren Gugge mandag 14. til fredag 18. oktober, alle dage kl. 11. Oplev når han jonglerer med bordtennisbolde med munden! Spiller fodbold i slow motion og meget mere. Showet er for alle aldre og koster 20 kr. + entré 50 kr. Billetter kan købes online her, resterende billetter bliver solgt på museet på dagen.

Du kan også selv prøve cirkusdisciplinerne til Cirkusleg. Det sker om søndagene fra 11-12.30 og fra mandag til fredag i ferien fra kl. 12-14. Her kan du udfordre dit mod i trapezen, din balance på linen eller din koordination med jongleringen. Der er plads til masser af grin, og du vil garanteret opleve skjulte evner hos dig selv og hele familien.

Er du til mere rolige sysler, kan du boltre dig på Det Kreative Værksted. Her stiller vi alle remedier til rådighed til, at du kan lave din egen flotte cirkuscollage. Så slip kreativiteten løs. Det Kreative Værksted er åbent fra kl. 11.30-15 i hele ferien.

Museets udstilling rummer masser af spændende historier. Fra mandag til fredag alle dage kl. 13, kan du høre én af dem, når vi byder på Vilde Historier. Det er 10 min. fortælling om f.eks. Danmarks mest berømte tryllekunstner Truxa, udbryderkongen Bernardi eller verdens bedste jonglør Bob Ripa. Du kan også tage på skattejagt i udstillingen, hvor særligt børnene har mulighed for at opleve den på en ny og anderledes måde.

I Kolding Storcenter kan du fra mandag 14. oktober til og med fredag 18. oktober opleve Cirkus Arena med gratis forestillinger på Store Torv hver dag klokken kl. 11, 13 & 15. Fri entré.

   

Fotos fra sidste års forestilling i Kolding Storcenter

Cirkusland i Årslev ved Slagelse er åbent fra 12. til 20. oktober. I løbet af dagen kan du opleve forskellige shows i parken. Bl.a. Mister Tik Taks børneshow og en festlig cirkusparade gennem Cirkusland, som afsluttes med en eventyrlig cirkusforestilling kl. 13:30, hvor du kan opleve artister og dyr fra Esdelot, eventyrverdenen hvor alt kan ske. Cirkusland ligger i Cirkus Arenas vinterkvarteret i Årslev ved Slagelse. Kørselsvejledning: Kommer du af motorvejen, drejes af ved afkørsel 39. Kør af vej 225 mod Jyderup. I Sønderup drejes til venstre mod Årslev. Herefter følges skiltene. 

Alle aktiviteter og shows er gratis, når entréen til Cirkusland er betalt. Det er muligt at købe mad og drikke i parkens bistro. Cirkusland har åbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-16 i al slags vejr, så husk tøj efter vejret, da nogle af aktiviteterne foregår udendørs.

Blandt de optrædende er artisterne Julia og Joakim fra Danmark. De to søskende er børn af klovnen Bonbon og fru Tiina

Du møder også klovnen Don Christian fra Østrig. Danskerne kender ham bl.a. fra tre sæsoner i Cirkus Benneweis,

Indkøbscentret Spinderiet i Valby får fra 14. til 20. oktober besøg af Cirkus Mascot. Forestillinger mandag til fredag kl. 11, 13 & 15. Lørdag og søndag kl.11 & 13. Fri entré.

I cirkusmanegen kan både børn og voksne glæde sig til at opleve Danmarks største hundeshow med cirkusdirektør Marianne og hendes 10 dejlige vovser. Den store tandbørste bliver fundet frem for at minde publikum om vigtigheden af at passe godt på sine tænder, men at det ikke er helt let, når man er lidt af en klovn. Akrobaten Tatyana tager sine mange hulahopringe med under armen og demonstrerer at man via mange års øvelse kan gå fra bare 1 hulahopring om livet til at holde over 20 stk. i gang på én gang! Og så bliver det noget af en ’suppedas’ når Juliya og klovnen Gulio finder kokkehuer og forklæder frem og i fællesskab skal forsøge at blive enige om hvad cirkus-menuen skal byde på.

Som billedet fra 2018 viser tiltrak Mariannes hundeshow massevis af kunder til Spinderiet. Også i år har Marianne vovserne med.

Gulio og tandbørsten

Juliya og hende far Gulio laver rottesuppe

Glostrup Shoppingcenter får fra mandag 14. til lørdag 19. oktober besøg af Benny Schumanns Minicirkus. Ud over Benny Schumann møder du Florin og hunden Cato. Forestillinger mandag- fredag hver dag kl. 13:00. Lørdag 11:00 og 13:00. Fri entré

Bugtalerdukken Hunni, Benny Schumann, Florin og Cato. Foto  Per "Mr. Sputnik" Krogh Petersen, redigeret af Benny Schumann. Klik her for at se en videoteaser for forestillingen.

Den tyske klovn og komiker Florin og hans hund Cato er gamle bekendte af danskerne, som første gang oplevede nummeret i Cirkus Dannebrog i 1990. Ovenstående foto er fra en optræden i Benny Schumanns Minicirkus 2014. Foto: Per "Mr. Sputnik" Krogh Petersen. – PS: den nuværende Cato er ikke den samme som den, der for 29 år siden optrådte i Cirkus Dannebrog.

I Broen Shopping i Esbjerg kan du fra mandag 14. oktober til lørdag 19. oktober opleve Cirkus Big. Forestillinger hver dag kl. 13 & 16 foran Gina Tricot. Fri entré.

Cirkus Big i Broen i 2017. Foto: Finn Stendevad

Cirkusmuseet i Rold har åbent lørdag 13. oktober til søndag 20. oktober. Alle dage kl. 11-16.

Torsdag 17. oktober kl. 13 kan du møde den 12-årige cirkusprinsesse Nynne Hulsig Samuelsen. Nynne har i sommeren 2019 levet et liv, som mange børn nok misunder hende for. Hun har nemlig rejst rundt med Cirkus Trapez og optrådt med sin trapez som indianerdrengen Yakari i årets forestilling " Yakari og lille Torden". Nynne Hulsig Samuelsen både optræder og fortæller om livet som cirkusprinsesse.

Samme dag kl. 11 afholder museet en sjippe-workshop med instruktører fra Gug Rope Skipping Team. Her kan hele familien - store som små - lære at sjippe som en professionel.

Der er desuden rundvisning på museet kl 14, hvor du kan høre historien om Cirkus Miehe og deres tilknytning til Rold, se deres fine ridehus, som er bevaret på museet og meget, meget mere.

Nynne gæster Cirkusmuseet i Rold 17. oktober. Her ses hun i rollen som Yakari i Cirkus Trapez' sommerforestilling. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Flying Superkids besøger en række jyske og sjællandske byer med deres flotte show. Flere af forestillingerne er dog allerede udsolgt. Klik her for at se nærmere.

 klovn.gif (1460 bytes)

9. oktober 2019

Knuthenborg Safaripark bliver som forventet det nye hjem for Danmarks fire cirkuselefanter Ramboline, Lara, Djungla og Jenny.

Det har Fødevareministeriet besluttet. Knuthenborg var de eneste, som søgte om at overtage elefanterne.

Ministeren jubler

- Knuthenborg er kommet med et rigtig godt bud, som vil give fantastiske rammer for det gode elefantliv. Jeg har før sagt, at elefanter ikke hører til i hverken en stald eller en manege, og det glæder mig, at de fire elefanter inden længe frit vil kunne boltre sig i mudder eller tage en frisk gåtur i græsset, siger Mogens Jensen.

Ifølge Knuthenborg skal det nye elefantanlæg give parkens gæster følelsen af at stå og kigge ud over den afrikanske busk- og skovsavanne. Elefanterne får mulighed for at bevæge sig frit på et område på omkring 110.000-150.000 m2. De vil kunne bade i vand, mudderbade, sandbade, græsse, spise grene og socialisere med hinanden, som hvis de var på den rigtige savanne i Afrika.

Knuthenborg jubler

- Det bliver en kæmpe fornøjelse at byde vores fire nye bofæller indenfor. Der er ikke meget Afrika over livet som cirkuselefant, så vi glæder os til at hjælpe elefanterne til at genfinde deres sande natur, siger Rasmus Nielsen, chefzoolog i Knuthenborg Safaripark.

Der er næppe tvivl om, at Knuthenborg håber på, at elefanterne bliver en attraktion, der tiltrækker mange gæster. Parken, hvis ejer og daglige leder er lensgreve Christoffer Knuth, har normalt haft omkring 250.000 gæster om året.

Byggearbejdet med det store anlæg starter hurtigst muligt, og ifølge planen kan elefanterne flytte ind i deres nye hjem cirka otte måneder herefter. I mellemtiden skal elefanterne være opstaldet i Slagelse, hvor Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg tager sig af dem.

Tre af cirkuselefanterne kommer fra Cirkus Arena og står i Slagelse - det er Lara, Djungla og Jenny, mens den fjerde elefant, Ramboline, kommer fra Cirkus Trapez i Sønderjylland. 

Rambolines ven kamelen Ali kommer med i købet, hvis Knuthenborg vil have den. Og det er uvist. Safariparken forklarer nemlig, at kamelens helbred skranter, så nu skal den have en veterinærfaglig vurdering, før der tages stilling til, om den skal til Knuthenborg. Hvis kamelen Ali har det godt nok til at flytte, så kommer den i fremtiden ikke til at græsse med de fire cirkuselefanter, understreger dyreparken, der påpeger, at kamelen skal gå med de andre kameler, mens elefanterne skal gå i deres eget anlæg i parken.

Når Cirkus Trapez alligevel er interesseret i, at Ali kommer med til Knuthenborg, skyldes det, at den er den sidste kamel de har. Det vil være synd, hvis den skal gå alene, når den mister sin ven Ramboline. Henrik Møller fra Dronningmølle Kameludlejning har også tilbudt at overtage Ali.

Det ser ikke ud som om Ramboline får sin bedste ven, kamelen Ali, med til Knuthenborg. Hvis parken overhovedet vil have Ali, vil de nemlig sætte den sammen med de øvrige kameler og ikke sammen med Ramboline. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Dyrenes beskyttelse jubler

”Vi kan nu endelig ånde lettet op vel vidende, at cirkuselefanterne Ramboline, Lara, Djungla og Jenny skal tilbringe resten af deres dage under de bedst mulige forhold lige så snart, at anlægget i Knuthenborg Safaripark er klar til at tage imod dem,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Som en del af den samlede aftale mellem cirkus og regeringen overtager Dyrenes Beskyttelse udgifter til pasning af elefanterne i overgangsperioden fra staten køber elefanterne til det nye anlæg står klar, for at sikre dyrene så optimale forhold som muligt i denne periode.

Dyrenes Beskyttelse dækker udgifter til dyrepasning, foder, vand, aktivering, samt etablering af en udefold i Slagelse, så dyrene har adgang til det fri ved de midlertidige staldbygninger. 

Fagfolk er bekymrede

Det er usikkert, om det er muligt at sætte den enlige elefant Ramboline sammen med de tre Arena-elefanter. Det er ikke problemfrit at sætte en elefant ind i en eksisterende flok, heller ikke i naturen.

Medens politikere og dyreværnsfolk er glade for den opnåede løsning, er der folk med kendskab til cirkuselefanter som mener, at det dyrevelfærdsmæssigt havde været bedre at give elefanterne lov til at gå tiden ud i deres vante omgivelser. Erfaringer fra andre steder i verden, hvor en cirkuselefant er overført til en dyrepark, viser at det er et meget stort kulturchok for en elefant, der siden den var en lille kalv har været omgivet af mennesker. Det kræver stor omstillingsparathed fra elefanterne.

Det er slut med elefanter i danske cirkus. Mange cirkusgængere har glædet sig over at kunne opleve de prægtige dyr. Men et stort flertal i Folketinget og i den del af befolkningen, som ikke går i cirkus, har ønsket et forbud ud fra en tro på, at det er det bedste for elefanterne. De tror ikke på cirkusfagfolks erklæringer om, at elefanterne ville have det bedre, hvis de fik lov til at blive i cirkusmiljøet.

klovn.gif (1460 bytes)

8. oktober 2019

Ramboline og kamelen Ali. I forbindelse med Folketingets åbningsdebat 3. oktober om Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38 sagde Mette Frederiksen:

”Jeg glæder mig i det hele taget til at tage fat på alt det, vi skal i gang med. Jeg er også selv et ret utålmodigt menneske, så det passer sådan set ret godt. Og i begejstring over det skal vi jo ikke glemme, hvad vi allerede har gennemført. Man må sige, at vi lagde hårdt ud. Vi lavede faktisk som noget af det første en bred aftale med alle Folketingets partier, hvor vi købte fire elementer, Ramboline, Lara, Djungla og Jenny. Hvad vi ikke vidste, da vi gik i gang med det køb – og det her skal man jo ikke grine af – er, at Ramboline, altså den ene af elefanterne, også havde en ven, en bedste ven, en kamel. Kamelen hedder selvfølgelig Ali, og vi blev bibragt den vigtige oplysning, at det ville være forkert at adskille Ramboline og Ali, og derfor fik vi faktisk Ali med. Så når Dansk Folkeparti i anden sammenhæng har sagt, at det blev Alis tur, så er det rigtigt. (Munterhed). Desværre har Ali det ikke så godt, og han var faktisk heller ikke bedste ven med Ramboline, så det var nok ikke så god en handel, vi gjorde. Jeg var faktisk også lidt bekymret undervejs, når nu kamelen hedder Ali, og om Nye Borgerlige ville springe fra aftalen, men det gjorde I ikke, og tak for det. (Munterhed).”

Rent faktisk står der intet i den skriftlige aftale mellem Staten og Cirkus Trapez om kamelen. Og om den rent faktisk kommer med til Knuthenborg er tvivlsomt.

Klik her og her for at se videoklip fra statsministerens grineflip i forbindelse med det citerede indlæg.

klovn.gif (1460 bytes)

7. oktober 2019

Et dødsfald. Per Arne Wåhlberg. Den svenske forfatter og cirkushistoriker Per Arne Wåhlberg afgik ved døden 5. oktober. Han blev 87 år. Han var en af initiativtagerne til, at man i 1973 etablerede det svenske cirkusakademi, og han blev æresmedlem af akademiet i 2008. 

Inspireret af blandt andre den danske cirkushistoriker Anders Enevig skrev Per Arne Wåhlberg, flere fremragende bøger om cirkus og artister: Cirkusfamilier i Gävle fra 1978, Cirkus i Sverige fra 1992 og Inte bara gliter ... möten med cirksartister fra 2005. 

"Jag känner en stor sorg över att han inte längre finns bland oss," skrev Per Arne Wåhlberg da Anders Enevig døde i 2013. Alle, som kendte Per Arne Wåhlberg, vil sige det samme om ham.

 klovn.gif (1460 bytes)

5. oktober 2019

DET SKER I PARIS -- teater-traditionen fungerar sedan 1600-talet -- THEATRE LA BOUSSOLE presenterar en fin barn-och -familje-föreställning, MAX ET LE GRAND MAGICIEN, tema är att den store trollerikonstnären har - trollat bort sig själv - och MAX vill ha honom tillbaka !

Iscensättningen är fint genomarbetad, regissören TIMOTHY MEYERS har gjort ett utmärkt arbete, genom att använda modern teknik, bakgrunden är bilder som projekteras via en filmscreen och dessa relaterar till de visade effekterna.

Denna show är originell, artisterna CLEMENT GUSTAVE som alternerar med CHRISTOPHE SELLIER visar akrobatisk dans, en munter mimik, en överraskande costume quick-change, ett tio-tal magi-effekter, och mycket av detta med en festlig interaction/audience participation.

Publikum var glada och klappade entusiastiskt, en timmes utmärkt show !

Idé och handling av MAUD DELMAR.

Klicka här för att se en videoteaser för showen

THEATRE LA BOUSSOLE ligger i ett intressant och livligt kvarter, mittemot/lige overfor/ GARE DU NORD, vilken är helt renoverad efter att ha fört generationer av Skandinaver till Paris!!

Plats: THEATRE LA BOUSSOLE, 29 rue de DUNKERKQUE, 75010 PARIS.  Metro: GARE DU NORD.

Se mer: www.theatrelaboussole.com där det också är möjligt att beställa biljetter till showen, som pågår fram till 19 januari 2020.

DET SKER I PARIS !!!

.................................... reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

4. oktober

Cirkus og artister i efterårsferien. Vi bringer en beskrivelse af efterårsferiens forestillinger lørdag den 11. oktober. Men du kan allerede nu se i Cirkuskalenderen, hvad der bydes på.

 klovn.gif (1460 bytes)

4. oktober 2019

Zirkus Nemo 2020. Zirkus Nemo skriver: Til næste år vender Zirkus Nemo tilbage med intet ringere end verdenspremieren på 2020’s zirkusforestilling. Traditionen tro bliver der tale om et festfyrværkeri af et show, der i al sin storslåethed byder på en vidunderlig cocktail af talenter i verdensklasse, humor, musik, og alt dette i det mest hæsblæsende tempo, der er set i denne del af verden i mange, mange år.

Efter at have afsluttet 20-års jubilæumssæsonen 2019, der på alle parametre har været et rekordår, vil zirkusdirektør Søren Østergaard bruge de kommende måneder på at forberede den forestående forestilling, men han lover allerede nu, at han igen har fundet nogle af verdens allerdygtigste zirkusartister og hyret dem til sit etablissement.

”Vi glæder os rigtig meget til den kommende sæson, og det ved jeg også især Bager Jørgen gør. Han har jo døjet lidt med noget klaustrofobi efter han sad fast i kagen tidligere på året, men det skulle være løst nu” siger Zirkusdirektør Søren Østergaard

Jungletrommerne har fortalt os, at zirkusdirektøren har overraskelser oppe i ærmet til den kommende sæson. Denne gang i form af både gamle kendinge og mulige nye bekendtskaber, og vi tør også godt røbe, at bl.a. den dejlige klimakteriemakrel Marianne er på spil igen.

Der er premiere i Horsens den 11. april. Sæsonen slutter i Odense 13. september. I Charlottenlund (København), hvor alle forestillinger var udsolgt i år, kan du opleve Nemo fra 5. til 30. august. Billetsalget til sæson 2020 er allerede startet – klik her for billetbestilling.

Mon ikke også smadremanden, som her ses sammen med Søren Østergaards personlige assistent Laura Kvist Poulsen, tiltvinger sig adgang til Zirkus Nemo i 2020? Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

klovn.gif (1460 bytes)

3. oktober 2019

Forslag til Dyrevelfærdslov. Den tidligere fødevareministers forslag til dyrevelfærdslov bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj 2019. Den nye fødevareminister Mogens Jensen vil inden udgangen af november i år genfremsætte forslaget med nogle ændringer. Forslaget vil blandt andet give ministeren hjemmel til at forbyde optræden af elefanter, søløver og zebraer i cirkus.

Et udkast til den nye lov har været sendt til høring. Efter udkastet lægges der op til en overgangsordning for udfasning af elefanter, søløver og zebraer. I et høringssvar har Cirkusdirektørforeningen bl.a. skrevet, at der efter statens køb af elefanterne ikke er brug for en overgangsordning for disse dyr, og at et forbud bør gennemføres hurtigst muligt for at forhindre, at udenlandske cirkus kan fremvise elefanter i Danmark. Det vil være en unfair konkurrence med de danske cirkus. De har strakt sig langt for at finde en løsning, der sikrede de danske cirkuselefanter en god fremtid, når de ikke længere kan få lov at optræde i cirkus.

 klovn.gif (1460 bytes)

3. oktober 2019

Cirkusgås kommer til filmen. 3. oktober var der officiel premiere på filmen 'Gooseboy'. Allerede 29. september var der dog gallapremiere for særligt inviterede gæster. Blandt disse var Benny Schumann, hvis kusine Katja Schumann ejer den gås, som har en stor rolle i filmen som gåsen Nissemand. Det er selvfølgelig også Katja, som har trænet og dresseret gåsen.

Fra gallapremieren. Alle fotos: Benny Schumann

’Gooseboy’ handler om drengen Viggo, der elsker computerspil. Da en gås en dag styrter ned på Viggos altan og kommer til skade, må Viggo droppe spillet for at hjælpe gåsen. Det viser sig, at gåsen hedder Nissemand, og så kan den forresten tale. Sammen tager de to venner på et eventyr for at bringe Nissemand hjem til sin flok.

'Gooseboy' er instrueret af Michael Wikke og Steen Rasmussen, der tidligere har stået bag andre populære familiefilm som 'Flyvende farmor' og 'Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger'.

   

Medierne har taget pænt mod filmen – pænere end de normalt gør ved andre børnefilm som Far til fire og Min søsters børn. Politiken gav filmen 4 hjerter. Filmmagasinet gav 4 stjerner og skrev: ”Med veloplagt skuespil fra børn og voksne fortsætter Wikke & Rasmussen deres fodtappende og varmhjertede hofstil i musikalsk børnefilm”. Moovy skrev: ”Wikke og Rasmussen har med "Gooseboy" endnu engang skabt et fornøjeligt familieeventyr. Og i dagbladet Information hedder der: ”De voksne opfører sig lige så grinagtigt, som de plejer hos Wikke & Rasmussen i deres nye film ’Gooseboy’. Sådan undgår makkerparret at blive moraliserende i det forrygende og dybt professionelle festfyrværkeri af en film.” Knap så positiv var JyllandsPosten, hvor det kun blev til 3 stjerner.

klovn.gif (1460 bytes)

1. oktober 2019

Cirkuselefanterne. I går udløb fristen for at byde på at overtage de fire cirkuselefanter, som Staten gennem Landbrugsstyrelsen har købt fra Cirkus Arena og Cirkus Trapez for 11 millioner kroner.

Knuthenborg Safaripark melder nu offentligt ud, at den har budt på elefanterne. Fødevareministeriet ønsker ikke at oplyse, om der er modtaget andre bud.

- Vi tilbyder først og fremmest at tage imod elefanterne, fordi vi ønsker at sikre dem god dyrevelfærd. Hvis de går til udlandet, ved vi ikke, hvordan velfærden vil være. Derudover har vi pladsen og mulighederne for at skabe et unikt anlæg på europæisk plan, siger chefzoolog i Knuthenborg Safaripark, Rasmus Nielsen, i en pressemeddelelse.

Knuthenborg Safaripark anslår, at driften vil koste to millioner kroner om året, og at der skal ansættes minimum tre dyrepassere til elefanterne Ramboline, Lara, Djungla og Jenny.

Den mellem Landbrugsstyrelsen og de to cirkus indgåede aftale er betinget af, at Landbrugsstyrelsen opnår skriftlig aftale med tredjemand om overdragelse af elefanterne. De to cirkus bærer risikoen for elefanternes hændelige undergang, sygdom og tilskadekomst indtil overdragelse til en sådan tredjemand har fundet sted.

Prisen for hver elefant er 1.750.000 kr. Derudover kan der ydes kompensation i størrelsesordenen op til 1 mio. kr. pr. elefant for sælgernes dokumenterede faktisk afholdte udgifter til elefanternes foder og opstaldning i perioden december 2018 til august 2019.

klovn.gif (1460 bytes)

27. september 2019

Trolle Rhodin udnævnt til Årets Medelpunkt. Skånska Akademien udnævner hvert år en fremtrædende person til "Årets Medelpunkt". Kravet til modtageren er at han eller hun ”skall ha gett tyngd och energi åt begreppet ”Kultur & Humor i Skåne”.

I år går prisen til cirkusdirektøren Trolle Rhodin, også kaldet Trolle III. Det er ham, der i dag står i spidsen for Cirkus Brazil Jack. Trolle III modtager prisen 5. oktober på Stiftsgården Åkersberg i Höör.

– Cirkus er en del den skånske kulturhistorie, siger Martin Martinsson, direktør for Skånska Akademien. Derfor belønnes Trolle Rhodin og Cirkus Brazil Jack med prisen som Årets medelpunkt.

Det synlige udtryk for prisen er denne vandrepokal. Bland de tidligere modagere er skuespillerinden Eva Rydberg og filminstruktøren Jan Troell

Cirkus Brazil Jack har siden sæson 2018 været ”all human”, dvs. uden dyr. Ikke fordi de er modstandere af dyr i cirkus, men fordi de vurderede, at publikums interesse i dyrenumre var faldende. Beslutningen blev kritiseret af mange cirkusvenner, men har indtil videre forretningsmæssigt set været klog: efter flere sæsoner med fald steg tilskuerantallet såvel i sidste år som i år.

klovn.gif (1460 bytes) 

26. september 2019

Tysk ungdomscirkus på besøg i Odense. Søndag d. 6. oktober kl. 16.00 får Cirkus Flik-Flak besøg af det tyske ungdomscirkus “Charivari” fra Lübeck med deres forestilling ”PAGES – a circus library”. 20 unge artister inviterer dig ind i en verden af bøger, de fortæller historier om universet, om edderkopper, om Pippi Langstrømpe, om Mary Poppins og om 1001 nats eventyr. 10 unge musikkere akkompagner de poetiske og fascinerende cirkus numre. Alle deltagerer er mellem 13-18 år.

Forestillingen er en poetisk og temperamentsfuld nycirkusforestilling.

Circus Charivari vægter sammenhold højt og føler sig som en stor familie – den følelse vil de gerne dele med deres publikum. På deres turne´ vil de gerne møde mennesker fra alle kulturelle baggrunde, fordi, som de siger, er cirkus et sprog der kan forstås af alle, og bygge bro mellem mennesker.

Fra forestillingen

Forestillingen er arrangeret i samarbejde med cirkus Flik-Flak og ALLE er hjertelig velkomme. Billetter er GRATIS men skal bestilles på www.cirkusflikflak.dk

Adressen er Cirkus Flik-Flak, Herluf Trolles Vej 138, Odense SØ

Cirkus Flik-Flak byder i øvrigt på flere spændende arrangementer i vinterhalvåret. De skriver:

I denne sæson vil vi præsentere jer for en række danske artister og trupper. Vores mål med arrangementet er at formidle positive samværsrelationer ved at give børn, unge og voksne en uforglemmelig cirkusoplevelse. Det vil være i form af forskellige forestillinger samt efterfølgende mulighed for selv at prøve cirkuskunsten. Kom og se, hør og vær med, når cirkusfolket indtager Odense med gøgl, klovneri og komik. Vi lukker dørene op for et program fyldt med fabulerende gøglere og artister – velkommen til Cirkus, Gøgl og Sjov i Cirkus Flik-Flak.

Program:

Søndag 27. oktober byder de på Halloween-cirkus med børnecirkus fra hele landet.

Lørdag 16. november får de besøg af De Jyske Helte

Lørdag 14. december kommer Baldoni’s julecirkus på besøg.

Lørdag 11. januar optræder Mr. Toons

Fredag 14. februar viser Cirkus Flik-Flaks egne artister en familieforestilling

Lørdag 29. februar optræder entertaineren og tryllekunstneren Steen Pegani.

Arrangementerne støttes af Odense Kommune Bydelspuljen.

klovn.gif (1460 bytes)

25. september 2019

Cirque du Soleil til Danmark med Corteo. Til foråret besøger det canadiske Cirque du Soliel København og Herning med forestillingen Corteo. De spiller i Royal Arena 23. til 26. april og i Jyske Bank Boxen 29. april til 3. maj. Billetpriserne er fra 350 til 695 kr.

Corteo havde oprindeligt premiere i et telt i Montreal i 2005 og blev herefter vist som teltforestilling i en række lande. I 2018 blev den ændret til en forestilling, beregnet til arenaer, og det er denne hal-version, som gæster Danmark. Siden 2005 er forestillingen set af flere end 9 millioner mennesker i 19 lande verden over.

Corteo, som betyder cortege på italiensk, er en klovns forestilling om en festlig parade. Klovnen forestiller sig sin egen begravelse, som foregår midt i et karneval, imens stille og omsorgsfulde engle ser til. Når man forestiller sig det store i sammenspil med det mindre, det latterlige imod det tragiske og magien ved det perfekte i forhold til charmen ved ufuldkommenhed, så fremhæver showet styrkerne og skrøbeligheden ved klovnen, såvel som hans visdom og venlighed – den menneskelighed som er i os alle. Musikken er lyrisk og legende og bærer Corteo igennem en tidløs fest hvor illusionen driller virkeligheden.    

Scenens udformning bringer publikum ind i en teaterverden, som ikke tidligere er set i en Cirque du Soleil forestilling. Teatertæppet er inspireret af Eiffel tårnet og andre tæpper er håndmalet for at skabe den helt rigtige poetiske stemning i Corteo.

Castet består af 51 akrobater, musikere, sangere og skuespillere fra hele verden.

Klik her for at se en videoteaser.

klovn.gif (1460 bytes)

23. september 2019

Cirkus Mascot sluttede sæsonen 22. september. De fortæller, at de siden premieren 27. marts har besøgt 144 byer, haft 212 forestillinger og et samlet tilskuerantal på 41.798. Det svarer til en belægningsprocent på knap 75. De skriver: ”Tak til vores fantastiske team for en forrygende sæson og tak til alle Jer, der har købt billet til årets forestilling - Det har været en absolut fornøjelse, at 'GÅ AMOK' sammen med Jer”.

Mascots team 2019

Sæsonslut betyder dog ikke, at familien Deleuran holder ferie de næste 6 måneder, da deres lille cirkus også er aktivt med diverse vintercirkus events. I efterårsferien er de således at finde på centertorvet i indkøbscentret Spinderiet i Valby med små gratis forestillinger for centrets kunder.

 klovn.gif (1460 bytes)

22. september 2019

Teambuilding i et cirkustelt. Einar Trie fra DUBAL skriver:

Fredag d. 20. september var en fantastisk dag hvor 400 Alfa Laval medarbejdere i Aalborg brugte artisteri som middel i en læringsprojekt om innovation.

Godt gået Alfa Lavel - og hold da op hvor var I aktive. Selvfølgelig også TAK til artisterne og coachs der var inspiratorer. Og teltene var leveret af Cirkus Trapez.

400 nyudklækkede artister i manegen i et gigantisk show, med de samme 400 som publikummer - Joee, alt kan lade sig gøre når innovation er målet.

klovn.gif (1460 bytes)

19. september 2019

Wallmans Carnival – the hottest show in town. Det nye Wallmans-show hedder Carnival. Der var galla-premiere onsdag 18. september, men siden 23. august har showet været vist ved en række forpremierer.

Tre sangere står på halvtaget over indgangen og byder gæsterne velkommen

I år præsenteres forestillingen som et dinnerparty og ikke som en dinnershow. Det er ikke bare en ny betegnelse, men dækker over, at gæsterne ikke bare er tilskuere, men i endnu højere grad end tidligere sidder midt i oplevelsen og selv en del af showet. Eksempelvis kommer der en tryllekunstner forbi ved bordene og viser imponerende close up magi med spillekort.

Første nummer er bl.a. med kuliser fra de sideshow, som var en del af The Greatest Show on Earth (Barnum & Bailey) samt på et flygel, der med en sangerinde på låget forsvinder op under cirkuskuplen. Pressefoto fra Wallmans. Fotograf John Resborn

Den gennemgående person i forestillingen er den engelske komiker Abigail Collins. Hun er et talende vandfald og en sand humørbombe, der i den grad får publikums lattermuskler i sving, når hun optræder som karakteren Peggy Sued. Undertiden med hjælp at tilskuere, som hun med talent vælger blandt dem, der nyder den slags. Hun sætter også alle sejl til, når hun ifølge med sine humørfyldte saxofonister overdynger æresgæsterne med charme, champagne og utøjlet humor.

Abigail Collins gør sin entre ved at kravle ud af en kanon. Pressefoto fra Wallmans. Fotograf John Resborn

En af de æresgæster, som hun på den måde hædrede ved gallapremieren, var Benny Schumann. Wallmans udnævnte ham sidste år til hædersgæst hos Wallmans, og han fik sin helt egen private guldstol med navn i. Den var selvfølgelig sat frem til ham. Benny Schumann har i øvrigt for nylig fået to fornemme priser: Den Danske Cirkuspris (det nævnte Abigail også i sin hyldest) og Truxas Mindelegat.

Benny Schumann blev hædret. Smartphonefoto, taget af Marianne Schumann

Benny Schumann i snak med Wallmans-direktøren Dorthe Fryd Ekelin. Smartphonefoto, taget af Ole Simonsen

Som altid er der dygtige sangere og dansere, og som noget nyt spiller flere af dem i år på guitar eller saxofon, både på scenen og når de optræder på de mange podier i salen. En af årets sangere er Louise Desiree Bottelet, som blandt andet er kendt fra Skammerens Datter på Østre Gasværk.

Alt i alt kan man sige, at Wallmans showet har fået et facelift. Og konstatere, at det er særdeles vellykket!

Årets artister er ud over Abigail Collins den sydafrikanske tryllekunstner, musiker & guitarist Daniel Rosenfeldt. I flere år har han været bosat i Danmark, hvor han blandt andet har medvirket i et af Rune Klans show, lige som han sidste år var med i Danmark har Talent. Ud over close up ved bordene viser han tricks på scenen midt i den gamle manege, lige som der er et indslag hvor han spiller guitar med ”fingerstyle” med guitaren liggende på knæene.

Derudover møder publikum hos Wallmans den amerikansk-canadisk Duo Pile ou Face. Først i et nummer i Cyr Wheel og siden i et nummer med svajmaster, der er maskeret som lygtepæle. En type nummer, som jeg ikke mindes at have set siden den legendariske Fattinis berømte fuldemandsentre med lygtepælen, som gæster i Cirkusbygningen jublede over både hos Schumann i 1966 og Benneweis i 1974. Fattinis entre var en komisk entre i en meget høj svajmast. De master, som Duo Pole ou Face (Shannon Mcguire og Phillip Renaud) bruger er knapt så høje og entreen vises ikke som en komisk entre. Til gengæld er de på et tidspunkt to i masten, og senere svajer de i hver deres mast. Ingen tvivl om, at publikum var imponeret over det spektakulære nummer. Både det og deres nummer i hjulet glider elegant ind i forestillingen og er med til at gøre den til en helhed og andet og mere end individuelle solopræsentationer.

Duo Pile ou Face i Cyr Wheel. Pressefoto fra Wallmans. Fotograf John Resborn

Duo Pile ou Face i svajmast. Pressefoto fra Wallmans. Fotograf John Resborn

Da det er et dinnerparty, fortjener made også at blive nævnt. Den serveres under pauser i showet, og det er både fascinerende og imponerende at se, hvor elegant og hurtigt den serveres til de op mod 1.000 gæster rundt om i salen. Menuen består af 4 lækre retter: Først sæsonens suppe (ved gallapremieren en utrolig lækker blomkålssuppe). Dernæst en tallerken velsmagende og flot anrettet italiensk antipasti. En hovedret, hvor der er flere valgmuligheder. Premieregæsterne blev budt på skøn oksemørbrad i skiver med trøffelmayonnaise, serveret med hasselbackkartofler og rødvinssauce. Og til sidste dessert: Mørk chokolademousse toppet med panna cotta. Alt var utroligt lækkert. Og portionerne var store nok til, at alle blev mætte.

Aftenen sluttede med sangerne og danserne i et forrygende Quenn-potpourri, der sluttede We will rock you! Og We are the Champions. Sangerne og danserne kunne med god grund have omdøbt den første sang til We have rocked you. Og de var i den grad sammen med de øvrigt medvirkende champions i et forrygende flot og festligt show.

Showet varer ca. 4½ time.

Bicyle Race indgik også i Quenn-potpourri. Medens en artist cyklede hen over hovederne på publikum. Smartphonefoto, taget af Ole Simonsen

klovn.gif (1460 bytes)

17. september 2019

To butikscentre dropper cirkusunderholdning i efterårsferien. I mange år har Frederiksberg Centret budt på cirkus- og artistunderholdning i efterårsferien. Først med Benny Schumann og i de senere år med Charlie og Binalto fra Cirkus 3. Men efterårsferien i år kommer der ingen cirkusunderholdning i Frederiksberg Centret.

City 2 i Høje Tåstrup havde i nogle år besøg af Cirkus Bella Donna, både med forestilling og cirkusleg. Sidste år var det Benneweis som producerede en forestilling og en cirkuspark for City 2. Men i år har City 2 droppet cirkustemaet til fordel for et Halloween-arrangement.

Så de to butikscentre er der absolut ingen grund til at besøge i efterårsferien.

Heldigvis er der andre centre, der byder på cirkusunderholdning. Spinderiet i Valby får besøg af Cirkus Mascot og Glostup Shoppingcenter af Benny Schumanns Mini Cirkus. Kolding Storcenter får traditionen tro besøg af Cirkus Arena, og Broen i Esbjerg byder på forestillinger med Cirkus Big.

 klovn.gif (1460 bytes)

16. september 2019

Cirkus i Danmark siden 1945. I foråret bad DR’ os hjælpe dem med en oversigt over, hvor mange cirkus der år for år havde været i Danmark siden 1945. Antallet har i den nævnte periode ligget på mellem 3 og 10 turnerende danske cirkus. Da oversigten kan være af interesse for andre, er den nu indlagt i denne websides artikelsamling. Klik her for at se den

Send mig gerne en mail, hvis du har rettelser eller tilføjelser.

 klovn.gif (1460 bytes)

15. september 2019

Klovn Micki i Humble. Der sker ikke så meget på Langeland, i hvert fald ikke når det drejer sig om klovne og cirkus. Derfor havde fotografen og cirkusvennen Mr. Sputnik / Per Krogh Petersen, som bor i Humble på den sydlige del af Langeland, arrangeret en klovneforestilling på Humble Hotel lørdag den 14. september. Omkring 50 børn og voksne dukkede op, og Per har fået stor ros for arrangementer.

Klik her for at se flere af Pers fotos og videoklip fra forestillingen.

 klovn.gif (1460 bytes)

13. september 2019

Katja Schumann - Et liv i cirkus. Mandag den 16. september fylder Katja Schumann, Løkken, 70 år. Katja er datter af Max og Vivi Schumann. 10 år gammel fik hun sin debut i Cirkus Schumann i Cirkusbygningen i København, hvor hun optrådte som ballerina til hest. I de følgende år oplevede man hende sammen med øvrige medlemmer af Schumann-familien med skoleridt og frihedsdressur, og mange ungersvende tilkastede den flotte cirkusprinsesse forelskede øjekast. En enkelt sæson fremviste Katja også papegøjer og i en anden sæson dresserede grise. I vintersæsonerne kunne hun sammen med andre medlemmer af familien Schumann opleves bl.a. i Bertram Mills Cirkus i London.

Da Cirkus Schumann stoppede i Cirkusbygningen efter sæson 1969, optrådte Katja Schumann i en række andre cirkus over hele verden. Ved den allerførste Cirkusfestival i Monte Carlo i 1974 blev hun tildelt La Dame du Cirque-prisen. I 1976 vandt hun guld ved den første Circus World Championship i London.

Da hendes far Max Schumann i 1977 lagde ud med et teltcirkus, var Katja en af de bærende kræfter, både artistmæssigt og på andre områder. Fx kørte hun lastbiler med cirkusudstyr fra plads til plads. I vintersæsonen 1981 optrådte hun med skoleridt i New Yorks berømte Big Apple Circus. Da Cirkus M. Schumann stoppede efter sæson 1982, flyttede hun til USA, hvor hun i mange år stod for hestenumrene i Big Apple Circus og var gift med direktøren Paul Binder. Men Katja og Paul voksede fra hinanden, og ægteskabet blev opløst i 2004. Katja kom så til det amerikanske Cirkus Flora, indtil hun i 2008 blandt andet på af hensyn til sin mor Vivi Schumann vendte tilbage til Danmark, hvor hun optrådte i Cirkus Dannebrog.

Derefter var hun i nogle år knyttet til Luffe Bøghs No Name Cirkus-projekt i Solbjerg nord for Hadsund. I 2012 og 2013 turnerede Katja i sommersæsonen med Cirkus Mascot.

Katja Schumann i Cirkus Mascot 2012. Foto: Ole Simonsen

På et tidspunkt opstod der uenighed mellem Luffe Bøgh og institutionen No Name, og dermed stoppede No Name Cirkus. Der var imidlertid opstået sød musik mellem Katja og Luffe Bøgh, som i dag danner par. De havde en drøm om at skabe et international anerkendt sted, hvor ideer kunne omsættes til gavn for cirkus som kultur, og hvor de kunne styrke samspillet mellem dyr og mennesker. Et sted hvor cirkus udvikles. Et træningscenter. Et historisk vingesus. Fortiden skulle danne fundament for nytænkning og innovation og for show, hvor publikum kunne opleve heste i den runde manege. Og opleve cirkus i det historiske og moderne lys.

Det kunne lyde som en urealistisk drøm. Men i 2015 købte Katja Schumann en 21.000 m2 stor nedlagt landbrugsejendom på Vrenstedvej uden for Løkken. Den gang så ejendommen ud, som ventede den på en bulldozer. Men siden har Katja og Luffe Bøgh knoklet med at sætte den faldefærdige ejendom i stand og skabt en imponerende cirkusgård med fokus på dyr. Der er også en hal med manege til forestillinger og et miljø, som hver eneste sommer tiltrækker mange besøgende. Og dermed er drømmen gået opfyldelse.

Katja Schumann 2018. Foto: Lise Kokholm

Katja Schumann under forestilling på Cirkusgården: Foto. Ole Simonsen

Katja og Luffe tilbringer i dag størstedelen af tilværelsen på deres elskede Cirkusgård. Selv om der er lejlighed på gården, bor Katja stadig i sine forældres beboelsesvogne fra 1977 – der trives hun bedst. Katja er dog også hvert år i USA for at besøge sine og Paul Binders to børn Katherine og Max og børnebørnene Leo og Sonya.

Katja Schumann er bortrejst på den runde dag.

klovn.gif (1460 bytes)

13. september 2019

Truxas Mindelegat til Benny Schumann og Michael Frederiksen

Hvert år hædres bemærkelsesværdige artister og scenekunstnere fra Danmark og Sverige med et mindelegat, stiftet af tryllekunstneren og illusionisten Truxa. Normalt uddeles det på Truxas fødselsdag den 7. november. Men i år havde Dansk Artist Forbund, som administrerer legatet, valgt at foretage uddelingen i forbindelse med en Truxa-matine på Cirkusmuseet den 13. september.

Der blev uddelt to priser: den ene, som var ledsaget af et beløb på 20.000 kr., gik til dansk cirkus-og artistverdens grand old man Benny Schumann, som for nogle måneder siden også modtog hædersprisen Den Danske Cirkuspris. De 20.000 kr. vil Benny bruge til digitalisering af film og fotos fra Cirkus Schumann.

Den anden på 10.000 kr. gik til tryllekunstneren Michael Frederiksen, som i forbindelse med matineen genopførte nogle af Truxas numre, mens museumschef Mikkel Knudsen fortalte om Truxas spændende liv på og udenfor scenen. Noget, som Mikkel Knudsen også beskrev i årets udgave af Danske Cirkusvenner og Cirkusmuseets årsskrift Cirkusbladet.

Truxa (Erik Bang, 1919-1996) optrådte første gang i 1939 og blev især kendt for sit tankelæsernummer, som han udførte sammen med sin partner, Gulli, men også bilkørsler med bind for øjnene og forudsigelser af avisoverskrifter vakte opsigt. Han optrådte på varieteer i hele Norden, fik damer til at svæve frit i luften og var i en menneskealder Danmarks store, internationale tryllekunstner med flere end 100 tv-shows.

Michael Normann Frederiksen, også kendt som Trylle-Michael, er født 1973. Siden 1997 har han optrådt ved tusinder af shows i Danmark og i udlandet. I 2006 og 2007 vandt han 1. pris i Close-up Magic i Magisk Cirkel Danmark. I 2008 blev han nr. 3 ved de Nordiske Mesterskaber i Oslo i kategorien Close-up Magic. Hans femten instruktions DVD'er har solgt 10.000 eksemplarer i de nordiske lande. Hans 352-siders engelsksprogede bog Listen to Us! handler om showbiz. I dag bor Michael og hans familie i København.

Klik her for at se fotos fra matine og prisuddeling. (Album vil først være helt klar lørdag 14/9)

klovn.gif (1460 bytes)

12. september 2019

Jongløren David Sosman har netop deltaget i Nikulin Festivalen i Moskva (The Moscow International Youth Festival-competition of circus art). Den fornemste pris, Den Gyldne Elefant, blev blandt andet givet til Kolev Sisters fra årets Arena-forestilling. Som bekendt modtog de to søster også årets talentpris fra Den Danske Cirkuspris. Klik her for at se en video med deres optræden i Moskva. Blandt jurymedlemmerne var Monte Carlo-festivallens Urs Pilz.

Klik her for at se en række fotos fra forestillingerne og prisuddelingen.

 klovn.gif (1460 bytes)

11. september 2019

De fleste kender plakaterne med Cirkus Arenas klovnefigur. Den stammer vist nok fra en italiensk standardplakat, og der er mange andre figurer, som ligner den. Her en næsten tilsvarende klovnefigur brugt af det tyske Cirkus Gebrüder Althoff

 klovn.gif (1460 bytes)

10. september 2019

Preben Palsgård i Danmark har talent. Den 66-årige bugtaler Preben Palsgård er med i årets udgave af TV 2’s Danmark har talent. Har optrådt som bugtaler siden 1969 og har således 50 års jubilæum i år. Han blev landskendt da han medvirkede i "TV I TELTET" i 1981. Her optrådte han for første gang med den talende sko. Og det var også 2019-udgaven af entreen med de talende og syngende sko, han viste for lørdag 7. september. Dommerne og 84 % af tilskuerne sendte ham videre. Det betyder, at han er med i den pulje, hvorfra producenterne vælger dem, der skal være med i de direkte udsendeler. Vi krydser fingre for, at Preben så også bliver blandt dem, der rent faktisk kommer med i de direkte udsendelser. Klik her for se video med hans optræden i lørdags.

Preben Palsgård og hans syngende sko

Onsdag den 6. november kl. 19 kan du møde Preben Palsgård på Cirkusmuseet i Hvidovre, hvor han vil fortælle om sit liv og sikkert også om sine oplevelser i Danmark har talent. Foredraget er arrangeret af Danske Cirkusvenner og Cirkusmuseet.

 klovn.gif (1460 bytes)

10. september 2019

Cirkus Arena på Grønland. I dagene 3. til 8. september besøgte Cirkus Arena en række byer på Grønland. Blandt de optrædende var Don Christian, Bonbon og hans børn, Bettina og Martin Arli, Duo Costache, Alan Sulc & Veronika, Bubber, Julie Bertelsen. Benny Berdino var selvfølgelig også selv med. Martin Arli har sendt mig nedenstående fotos fra forestillingerne på Grønland.

Grønlænderne oplevede Don Christian i den kendte bokseentre

Julia og Joakim er datter / søn af klovnen Bonbon og hans kone Tiina

Forestillingerne blev præsenteret af Bubber og sangerinden Julie Berthelsen, som er datter af en grønlandsk mor og en dansk far.

 klovn.gif (1460 bytes)

8. september 2019

Temaet for den årlige kulturaften i Gilleleje er i år klovn. Datoen er lørdag 14. september, og der sker noget fra kl. 16 til 21. Programmet byder på optræden af Charlie og Binalto, ballonklovne, ansigtsmaling af klovnebørn, sigøjner cirkusmusik og klovneshow på gaderne, æsler og kameler fra Dronningmølle Kameludlejning, besøg af en klovnefamilie (Bonbon og fru Tiinas børn Julia og Joakim, som mingler lidt rundt på gaden) og meget andet.

 klovn.gif (1460 bytes)

8. september 2019

Mange danskere har besøgt det tyske Cirkus Charles Knie. Både da det var ejet af Charles Knie og senere, da Sascha Melnjak overtog det. Den hollandske cirkusven og forfatter Henk van den Berg har nu udgivet om bog om Cirkus Charles Knie med 550 fotos og plakater. Bogen er på mere end 124 sider, alle i farve. Teksten er på engelsk. Inkl. forsendelse til Danmark eller andre skandinaviske lande er prisen 36 Euro. Skriv til hj.berg49@gmail.com hvis du er interesseret i at købe bogen.    

 klovn.gif (1460 bytes)

6. september 2019

Klovn Micki i Humble. Fotografen Mr. Sputnik / Per Krogh Petersen, som bor i Humble på Langeland, brænder for cirkus. Og især for klovne. Men der sker ikke så meget på Langeland, når det drejer sig om klovne og cirkus. Derfor har Per nu arrangeret en klovneforestilling i Humble lørdag den 14. september. Per skriver:

Jeg har nu været rigtig klovne heldig. Jeg har nu fået fat i den Internationale Klovn Micki. Han har nu sagt ja til at besøge Humble her på Langeland. I vil kunne opleve Klovnen Micki på Humble Hotel. DET ER GRATIS for børn og barnlig sjæle at opleve dette klovne SHOW på

Humble Hotel - Ristingevej 2, lørdag d. 14. september kl. 11:00.

Da det SHOW er helt gratis har jeg valgt at støtte Danske Hospitalsklovne. Der bliver sendt indsamlingbøtter til mig. Så jeg vil så håbe at tilskuerne vil støtte den lille indsamling til fordel for Danske Hospitalsklovne.

Klovnen Micki er en lidt uheldig person. Han vil så gerne gøre tingene flot og rigtigt, men det går næsten altid galt for ham. Sjovt nok er det altid ham selv det går ud over. Til stor morskab for dem, der kigger på.

Micki tryller og fjoller rundt. Han tager tit en af sine venner med. Det kunne for eksempel være dukken Herbert eller en af hans andre venner, der tager med ham, når han skal ud og optræde. Bag klovnen Micki gemmer sig Michael Koed, som kommer fra Esbjerg.

 klovn.gif (1460 bytes)

5. september 2019

Truxa på Cirkusmuseet. Cirkusmuseet i Hvidovre skriver:

Fredag d. 13. og søndag d. 15. september står i tryllekunstneren Truxas tegn. Truxa var Danmarks mest berømte tryllekunstner, og han vil være fyldt 100 i år, hvilket vi markerer på museet med de to arrangementer.

Fredag d. 13. september kl. 13.00 kan du i Fægtesalen komme til matiné, hvor tryllekunstner Michael Frederiksen vil genopføre nogle af Truxas numre, mens museumschef Mikkel Knudsen vil fortælle om Truxas spændende liv på og udenfor scenen. Til arrangementet kan du købe kaffe og kage og efterfølgende vil der være kortvarigt åbent på museet. Billetter til varietéen koster 50 kr. og kan reserveres på info@cirkusmuseet.dk. Overskydende billetter bliver solgt i døren.

Søndag d. 15. september kl. 12.30 sætter Michael Frederiksen nok engang fokus på Truxa, men denne gang for hele familien i et show, hvor han både vil vise nogle af sine egne og Truxas tricks, mens han også fortæller om Truxa for hele familien. Billetter til dette show koster 20 kr. + entré til museet. Her kan du ligeledes bestille billet på info@cirkusmuseet.dk.

Begge arrangementer er en del af Vestegnens Kulturuge og er støttet af Hvidovre Kommune

 klovn.gif (1460 bytes)

5. september 2019

Magic Moments - International natcabaret. Hermans, Tivoli Friheden. Et arrangement i Århus festuge. Jørgen Lorenzen har set forestillingen og skriver:

Igen i år lukker Århus Festuge og Hermans publikum ind i cabaretens og varieteens univers. I den store sal er der dæmpet belysning, stilfuld borddækning og mange forventningsfulde gæster, hvoriblandt der er mange, har markeret aftenen med stilfuld påklædning. Der er behagelig konversation ved bordene, og mobiltelefonerne er efterladt i garderoben. Menuen er god, betjeningen udsøgt og stemningen lades langsomt op til showet – som forudgribes, da 6 dansepiger allerede under middagen åbner løjerne med dans mellem bordene.

De 6 danserinder er et gennemgående indslag i showet. Man tror, de kommer fra Paris, så professionelt danser de. Men nej, de kommer fra Odense. De hedder Foxy Ladies og har showdans som hobby. Og alt er gennemført: kostumerne er flotte, der er fjer og skørter, charleston og can-can, rytme og præcision, danseglæde og lyst til at vise sig frem. Og alle 6 kan det, der må være det sværeste i den genre: springe op og falde ned på gulvet i spagat. Sammen med Mark Thierrys trio er de med til at give stemning og puls under den 2 timer lange forestilling, som begynder kl. 21.

Foxy Ladies. Foto: Martin Dam Kristensen

Forestillingens clou er nok to præstationer af en mand og en kvinde – hver for sig. 

Kvinden er russisk Lina Lii. På en glasplade danner hun mønstre i rødbrunt sand, som hun strør ud med sine hænder. Pladen projiceres op på en storskærm, så publikum kan følge med. Og der var åndeløs stilhed i salen, mens hun dannede figurer i en lang, glidende bevægelse, hvor det ene mønster gik over i det næste. Kunst? Ja, helt givet.

Line Lii. Foto: Martin Dam Kristensen

Det andet højdepunkt er balancekunstneren Jochen Schell. Klædt i en lang, sort frakke, og med et uudgrundeligt ansigtsudtryk satte han et antal snurretoppe i rotation – store som små. Disse snurretoppe balanceres så på kroppen, på spidse genstande, f.eks. på æggen af en sabel. Og en tallerken sættes i rotation på noget, der ligner en persienne – som så foldes ud, så tallerkenen roterer på spidsen af en svajende (gardin)stang et sted højt oppe i luften.

Jochen Schell. Foto: Martin Dam Kristensen

Og der er i det hele taget stor bredde og variation i forestillingen. Daniel Zafrani er på scenen flere gange. En gang som struds på to menneskeben. Artistens arm rager højt op over strudsekroppen og udgør dens hals og hoved. Og senere som manden, der taber sit hoved inde i et klædeskab, så tøjet ikke længere passer.

Der er sørget for humor, selv om en egentlig klovn mangler. Les soeurs pillerés er to kvindelige balletdansere, der kommer i karambolage med hinanden, mens de danser ballet og siden søger tilflugt i en trapez. Komikken og det kiksede tager de med sig op i luften. Men ingen er i tvivl om, at der er alvor bag løjerne, for de kan deres fag som luftartister.

Les soeurs pillerés. Foto: Martin Dam Kristensen

Der er et potent nummer, hvor Ludivine Furnon vikler sin krop om en pole, som vist også hedder stripperstang. Her er vi langt fra strip, men ser yndefuld og kraftbetonet kropsbeherskelse. Endelig er der to parterre-akrobater, Duo Maintenant, som har en erotisk udstråling. Det passer jo fint til variete/cabaret-genren, som gerne må være pikant og lokkende.

Og endelig er der en lommetyv. Nummeret hører jo til i den komiske afdeling af et show. For folk morer sig, mens Michael Halvarson ribber sit offer for alt i lommerne og alt løstsiddende, incl. slipset. Han bruger et par gummibolde til at aflede opmærksomheden – både hos publikum og den medvirkende men snart slipseløse mand. 

Michael Halvarson. Foto: Martin Dam Kristensen

Kort sagt: en aften, som folk strømmer til. På en almindelig tirsdag var der udsolgt, og der er ingen tvivl om, at deltagerne rundt om bordene havde en herlig aften og gik mætte hjem – både i fysisk og psykisk forstand. Og de kommer igen. Det kunne man høre på kommentarerne, da salen langsomt tømtes.

 klovn.gif (1460 bytes)

5. september 2019

Det svenske cirkusakademi indbyder til møde i Stockholm lørdag den 28. september kl. 13.30

i ”Stallet” på Kaplansbacken 4 A-B (port in till gården) ved Kungsholms kirke på Kungsholmen. De skriver:

Cirkusaffischer från 1800-talets Växjö - -vad hände med de då gästande cirkusfamiljerna?

Roy Himsel och Johan Vinberg visar bilder och berättar.

Vi får också se Herman Köhl´s smalfilmer från Trolle Rhodins Zoo Cirkus 1961

Samt Scott 1959 (med Strassburger) och 1960.

Hjärtligt välkomna till höstens första Akademimöte, öppet för alla cirkusintresserade,

så tag gärna med släkt och vänner!

Anmälan om deltagande senast 26 september till Hans Lindgren, tel. 0706-230166

alt. soh.lindgren@tele2.se

Cirkusakademiet arrangerer også en tur til det store finske Cirkus Finlandia. De skriver:

Följ med till Finland och se årets föreställning av Sirkus Finlandia lördagen den 12 oktober.

Cirkusen är belägen i Kaisaniemiparken mitt i centrala Helsingfors.

Deltagarna ordnar själva med resa och ev. övernattning.

Vi samlas kl. 16.00 vid cirkusen och ser föreställningen kl. 17.00, därefter blir det sedvanligt

mingel på lämplig lokal i den finländska huvudstaden.

Anmälan till undertecknad senast den 30 september, ange också om ni önskar deltaga vid

middagen och om speciell kost önskas. Hans Lindgren, Schreibstallmeister, Mobil 0706-230166, E-post: soh.lindgren@tele2.se

 klovn.gif (1460 bytes)

4. september 2019

Staten køber cirkuselefanterne. I en pressemeddelelse dateret 31. august skriver Miljø- og Fødevareministeriet:

Fødevareminister Mogens Jensen er blevet enig med Cirkus Arena og Cirkus Trapez om et køb af fire pensionerede cirkuselefanter. Prisen er på i alt 11 mio. kroner. Det er yderligere en mio. kroner pr. elefant i kompensation for opstaldningsudgifter i forhold til statens første tilbud på syv mio. kroner.

- Vi er kommet frem til en rigtig fornuftig løsning, så elefanterne kan få det bedre. Vilde dyr hører ikke til i hverken en stald eller en manege, og når Folketinget åbner, vil jeg fremsætte forslag om ny dyrevelfærdslov, så vi endelig får forbudt vilde dyr i cirkus, siger Mogens Jensen.

- Det er gået hurtigt med at finde en løsning, og det har været muligt på grund af godt samarbejde både med elefanternes ejere, med Dyrenes Beskyttelse og med Folketingets andre partier. Det vil jeg gerne takke for, siger ministeren.

Alle Folketingets partier står bag aftalen.

Elefanterne forbliver foreløbigt, hvor de er, mens Miljø- og Fødevareministeriet finder en god aftager. Som en del af løsningen vil Dyrenes Beskyttelse hjælpe med at sikre dyrenes velfærd i denne periode.
- I Dyrenes Beskyttelse er vi glade for at kunne være med til at få aftalen på plads og samtidig sikre velfærden for Ramboline, Lara, Djunga og Jenny i overgangsperioden, indtil deres otium står klar til at tage imod dem, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Miljø- og Fødevareministeriet vil nu igangsætte en ansøgningsproces, hvor alle interesserede kan ansøge om at overtage elefanter vederlagsfrit fra staten. Det er kun zoologiske haver og andre slags dyreparker, der kan søge, da man skal have lov til at holde elefanter. Det gives ikke til private. Ansøgninger vil blive evalueret, og elefanterne vil blive overdraget til den aftager, der kan tilbyde det højeste niveau af dyrevelfærd for elefanterne.

Politikens ATS skriver spøgefuldt, at de 4 elefanter er blevet de første levende væsner, der har nydt godt af regeringens tilbud om tidlig tilbagetrækning J

   

Det er slut med elefanter i cirkus. Mange cirkusgængere har glædet sig over at kunne opleve de prægtige dyr. Men et stort flertal i Folketinget og i den del af befolkningen, som ikke går i cirkus, har ønsket et forbud. De tror ikke på cirkusfagfolks erklæringer om, at elefanter har det godt i cirkus.

Dyrenes beskyttelse glæder sig over aftalen og fortæller, at de vil bidrage til pasning og aktivering af elefanterne samt etablering af et nyt udeområde hos Cirkus Arena, så de 3 elefanter fra Arena får adgang til det fri i indtil et elefantanlæg hos den kommende ejer står færdigbygget. Trapez-elefanten Ramboline har allerede i dag adgang til et udeområde.

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker som nævnt at finde en aftager til de fire danske pensionerede cirkuselefanter. De fire cirkuselefanter vil blive overdraget vederlagsfrit til den ansøger, der opnår det højeste antal point. Tildelingskriterieriet er bedste forhold mellem tidsperspektiv og dyrevelfærd. Alle interesserede opfordres til at indgive en ansøgning.

Ansøgningsfrist: mandag d. 30. september kl. 12.00. Klik her for at se kravsspecifikationen. Det er et mindstekrav, at ansøger kan overtage ejerskabet over alle fire elefanter i år 2019. Ansøger kan, om nødvendigt, opstalde elefanterne under midlertidige forhold, i det tilfælde at de endelige faciliteter ikke er klar i år 2019.

Perioden inden den kommende ejer kan have et elefantanlæg klar ventes at være på 4-8 måneder. Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark arbejder for at etablere et nyt og moderne elefantanlæg som en del af Knuthenborg Safaripark, hvor cirkuselefanterne kan tilbringe deres otium under de bedste forhold. Dyrenes beskyttelses favorit til at overtage elefanterne er således Knuthenborg Safaripark. Så vidt vides er der ikke andre danske zoo eller dyreparker der vil byde på opgaven. Men Knuthenborg vil selvsagt ikke gå i gang med byggeriet af elefantanlæg, før de er helt sikre på at de får elefanterne.

Prisen pr. elefant endte med at bliver 2,75 mio. kr., hvoraf Cirkus Arena får 8,25 mio.kr. Bennys Berdinos oprindelige ønske var 38,9 mio. kr., idet han blandt andet ønskede kompensation for udgifterne til sit elefantanlæg. Kravet blev senere nedsat til 20 mio. kr. Nu har han altså måtte affinde sig med et langt lavere beløb. Fødevareminister Mogens Jensen har udtalt, at de 2,75 mio. kr. pr. elefant var det maksimale staten kunne give uden at komme i konflikt med reglerne om statsstøtte. For staten må selvfølgelig ikke forskelsbehandle cirkus ved kun at give støtte til enkelte cirkus.

Da flere og flere lande forbyder elefanter i cirkus, kunne Cirkus Arena og Cirkus Trapez næppe have opnået en bedre pris ved salg til anden siden, da forbuddene selvfølgelig begrænser efterspørgslen. Og da i hvert fald Cirkus Arena har haft flere sæsoner med underskud falder pengene på et tørt sted.

Det er tænkeligt, at nogle finder prisen så høj, at der reelt er tale om en form statsstøtte til Arena og Trapez.

Nogle folk med kendskab til cirkuselefanter mener, at den bedste løsning for elefanterne havde været, hvis de havde fået lov til at gå tiden ud i deres vante omgivelser, og at den valgte løsning således kun er den næstbedste for elefanterne. Men den slags betragtninger har Dyrenes Beskyttelse og politikerne ingen forståelse for.

Et syn som dette vil du ikke længere kunne se i et dansk cirkus. Foto fra Cirkus Arena 2018, den sidste sæson de havde elefanter med på turne. Arena overtog elefanterne fra et spansk cirkus i 2007. De første sæsoner var de lejet ud, blandt andet til det svenske Cirkus Maximum. Men efter af Arenas samarbejde med Casselly-familien stoppede med udgangen af sæson 2010, har Arena haft dem med på turne. Elefantnummeret var dog ikke helt på niveau med Casselly-familiens nummer. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

De 4 nævnte elefanter er alle afrikanske elefanter. Den største trussel mod disse prægtige dyr er ikke cirkus, men afrikanske krybskytter. I et enkelt afrikansk land, Botswana, er elefantbestanden dog i dag så stor, at de skader mange landbrug, hvor farmere kæmper for at holde dyrene væk fra deres marker. Over 135.000 elefanter strejfer frit omkring i Botswanas parker og naturområder, der ikke er indhegnede. Derfor overvejer regeringen reduktion i form af vildpleje, ganske som det fx gælder hjortene i Dyrehaven ved København. Botswana har endda overvejet at ophæve forbuddet mod elefantjagt. - Nabolandet Zimbabwe har solgt næsten 100 elefanter til Kina og Dubai i de seneste seks år.

klovn.gif (1460 bytes)

29. august 2019

Som altid var der lidt sjove påfund i Cirkus Baldonis sidste forestilling. Bl.a. René som knivkaster-assistent og Baldonis tidligere klovn Danilo som Olsen-bande Benny. Fotos: Jacob Boas Leitisstein. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen 28. august i Tureby, hvor Cirkus Baldoni har vinterkvarter.

klovn.gif (1460 bytes)

27. august 2019

Norrköpings Ungdomscirkus fylder 40 år. Det svenske cirkusakademi skriver:

I år fyller Norrköpings Ungdomscirkus 40 år och firar det med att bl.a. ”flytta in” hos Norrköpings Stadsmuseum under hösten och vintern.

På lördag den 31 augusti kl. 14.00 är det vernissage av utställningen Cirkusfamiljen, som är en färgsprakande, känslosam och interaktiv utställning.

Besökarna får följa med cirkusartisterna från de hårda passen i träningslokalen via den pirriga stunden innan entrén till kicken och pressen i rampljuset.

Utställningen kommer att pågå från den 31 augusti till den 5 januari 2020 i Färgerisalen på plan 1 i Norrköpings Stadsmuseum på Holbrogränd. Museet är öppet tisdagar, onsdagar, fredagar kl. 11 – 17, torsdagar kl. 11 – 20 samt lördagar och söndagar kl. 11 – 16 och det är fri entré.

Redan 1992 erhöll ungdomscirkusen Cirkusakademiens utmärkelse ”Årets Charlie”, som då bestod av en byst utformad av Dag Stille.

Artister fra Norrköpings Ungdomscirkus

klovn.gif (1460 bytes)

23. august 2019

Cirkus Arena 2020. Cirkus Arena har netop sluttet sæson 2019. Men de har allerede startet forsalget til sæson 2020, hvor de kan fejre deres 65 års jubilæum. Cirkus Arena skriver:

Cirkus Arenas 65 års jubilæum i 2020 skydes i gang med Bubber i spidsen og et udpluk af verdens bedste artister i Cirkus Arenas nye forestilling 'Cirkus ifølge Bubber 2'.

Jubilæumsprogrammet er sammensat med ekstreme numre i verdensklasse, og nogle i en liga som aldrig før er set i Danmark!

Sammen med Bubber vil I bl.a. møde motocrossgruppen FMX Danmark, som laver de vildeste rampestunts hen over manegen samt linedanserne Danguir, som imponerer på en line i luften med deres 7-mands-pyramide. Det er aldrig før set i Danmark.

Oplev også trapezkunst i verdensklasse, springakrobater i flotte formationer, dansepiger og de sødeste hunde.

En morsom og livsbekræftende oplevelse venter for hele familien, når Cirkus Arena kommer til en by nær dig i 2020.

FMX Danmark kalder sig Danmarks eneste professionelle FMX show. Truppen er stiftet i 2014 af Allan Porsing med bistand af hans gode ven Kevin Rahbek, og de har optrådt ved en række events i Danmark og Tyskland. Fredag 30. august kl. 16 kan du opleve dem på Centertorvet i Grindsted som led i Grindsted Festuge.

FMX står for Freestyle Motocross, som de kalder en af verdens farligste ekstremsportsgrene. Sporten går ud på at udføre vanvittige stunts i 15 meters højde på 100 kg tunge motorcykler. Der udføres baglæns saltoer, tricks, hvor kørere slipper maskinen helt, backflip tricks og meget, meget mere. At FMX ikke er ufarlig understreges også af en dødsulykke for et par år siden i Monte Carlo, hvor en motorcykelrytter omkom efter et forfejlet spring ved en af prøverne forud for cirkusfestivallen.

Klik her for at læse mere om truppen og dens historie.

Tårnlinetruppen Danguir ledes af Mustafa Danguir fra Marokko, og de har blandt andet optrådt i den nu lukkede amerikanske cirkus Ringling Bros. and Barnum & Bailey.

Cirkus Arena har landspremiere på Bellahøj onsdag 25. marts 2020. De bliver i København til og med 13. april. Derefter går turen som sædvanligt til Aarhus og en række andre jyske byer, inden de i juni kommer til Fyn og derefter er tilbage på Sjælland indtil sæsonslut i august.

 klovn.gif (1460 bytes)

23. august 2019

Natcabaret ved Aarhus Festuge. Natcabareten er en af Festugens årligt tilbagevendende highlights. Igen i år producerer Aarhus Festuge selv hele forestillingen. Der er forestilling hver aften klokken 21 i dagene 31. august til 7. september med mulighed for at nyde en tre retters gallamiddag før forestillingen. Middagsgæsterne er så heldige, at de kan blive siddende på samme pladser hele aftenen igennem. Som noget nyt i år vil der også være optræden under middagen.

Kultur- og teaterhuset Hermans i Tivoli Friheden danner igen i år rammerne om Natcabareten.

Aarhus Festuge skriver:

I år kan publikum som en del af showet bl.a. glæde sig til at opleve den svenske magiker og komiker Michael Halvarson, som er et sandt scoop for årets Natcabaret. Verdensartisten har blandt andet medvirket i det ultra populære Cirque Du Soleil og Broadway-showet The Illusionist, hvor han løfter lommetyveri til nye kunstneriske højder, når han med blændende fingerfærdighed ”stjæler” ure, tegnebøger, slips og andet fra publikum.

Den Internationale Natcabaret får desuden besøg af snurretoppens mester, den tyske kunstner Jochen Schell. Med forbløffende balanceevne får han snurretoppe i alle størrelser til at spinne på både hænder, fødder, hoved og sågar op ad knivsæggen til spidsen af et samuraisværd.

Også Rusland er repræsenteret i dette års Natcabaret. Lina Lii er i bogstavelig forstand en sand kunstner, som ved at tegne i sand skaber fantastiske fortællinger. Publikum kan streg for streg følge med i Lina Liis fortryllende kreative evner.

Herudover medvirker mange andre internationale topartister samt forrygende danske Foxy Ladies, som danser alt lige fra charleston til can can og Marc Thierrys fabelagtige trio, som spiller under Natcabareten, og når publikum ankommer.

Blandt de øvrige medvirkende er med forbehold for ændringer:

Duo MainTenant fra Mexico. Et erotisk akrobatisk nummer, hvor de kombinerer akrobatik med dans og imponerende kropsbeherskelse.

Les Soeurs Pillerés som præsenteres som to sjove kvinder fra Frankrig optræder med et ballet- og trapez nummer. Alt som kan gå galt, går galt.

Daniel Zafrani kommer fra Frankrig og behersker mime og komik og kan kunsten at få mime til at møde magien, så fantasien kommer i spil.

Ludivine Furnon fra Mexico optræder med et pole-nummer, hvor hun tryllebinder med kropslig styrke og imponerende akrobatik.

Stemningsbillede fra Natcabaret 2018. Fotograf: Martin Dam Kristensen

 klovn.gif (1460 bytes)

22. august 2019

Cirkus Arena til Grønland. Cirkus Arena sluttede sæsonen 20. august. Men for 36. gang besøger Benny Berdino og hans cirkustrup efter den danske sæson Grønland med en forestilling, der forener børn og voksne i cirkusmagien med kombinationen af musik, eventyr og artisteri i verdensklasse.

Det er dog ikke sommerens forestilling, der sendes på turne, men en særlig forestilling lavet til de grønlandske sportshaller m.v. Cirkus Arena skriver:

”Forestillingens byder bl.a. på ekvilibristiske stærke menneskekroppe, luftartister der kan vende hele verden på hovedet, en jonglør der kan gribe alt mellem himmel og jord samt sågar en vaske-næsten-ægte elefant. Bonbon-klovnene er gennemgående figurer i forestillingen med et hav af påfund, børn i alle aldre kan være med på. Bubber, som er kendt fra TV, og sangerinden Julie Berthelsen leder publikum gennem forestillingen på både grønlandsk og dansk.”

Jongløren er Alan Sulc, som var en af de 3 nominerede til prisen for årets bedste nummer og som i år har optrådt i Cirkus Arli. Fra Cirkus Arli tager også Bettina og Martin Arli med til Grønland.

Mesterjongløren Alan Sulc er blandt artisterne på Grønland. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Cirkus Arena besøger:

3. september - Aasiaat kl 18.30 i sportshallen (Julie Berthelsen medvirker ikke denne dag)

4. september - Ilulissat kl. 18.30 i sportshallen

5. september - Maniitsoq kl. 18.30 i sportshallen

6. september - Sisimiut kl. 18.30 i sportshallen

8. september - Nuuk kl. 13.00 og kl. 16.00 i Inussivik

Billetter kan købes hos Pisiffik samt ved døren 1 time før forestillingen. Billetterne koster 150 kr. pr. stk.

Normalt ligger Arenas besøg på Grønland først i begyndelsen af oktober. Men i år er det rykket en måned frem.

 klovn.gif (1460 bytes)

22. august 2019

Cirkus Agora 2019. Thorbjørn Klæbo Flo så forestillingen i det norske cirkus i Gol og skriver:

Forestilling kl 16.00, vargihet 2 timer med 20 min pause. ponni ridning for publikum + kiosk.

Åpning Francesco, jubileumsvideo, Martyn Chabry - musikals lynskift nr, Mr Gagiu - strapat nr., Edi Laforte - hunder, Francesco mellomspill, Max Weldy - komisk trampoline, pause, Andrea Quaiser med 2 ponnier, Erika Hågensen - vertkalrep, Francescos mellomspill, Marius Gagiu - vertkalstang, Dir. Jan Ketil med koppe nr., Francescos mellomspill,

Rafael De Carlo - jonglør, Clown Xhiliphone - finale.

Cirkus Agora startet med premiere på Hamar i 1989 og kjørte teltsesonger i tre forskjellige telt fram til 2009. Noen konkurser underveis, sist i 2008 og 09. Etter dette arbeidet Jan Ketil med få innleide artister for den Kulturelle skolesekken i Norge. Dette er tilbud for skoleneå ta inn lærdom og underholdning.

Cirkus Agora kom tilbake som klassisk telt cirkus men i mindre format i 2017. Et sammarbeid med Tyske Andreas Quaiser som kom med telt, kasse, to ponnier, kiosk og toalettvogn

I år har Jan Ketil invistert i helt nytt 24 meters telt. Et klokt valg, kjører uten orkester men har lydanlegg som bærer forestillingen og god lyssetting. I følge 30 års jubileum er programmet påkostet.

Topp artister som klovnen Francesco fra Frankrike, sett tidliger hos de flest store cirkus i Skandinavia.

Francesco. Alle fotos: Thorbjørn Klæbo Flo

Rafael De Carlos verdens kjent jonglør fra Cuba med hans kone Martyn Chabry. datter av like kjent klovn fra Belgia.

   

Tv. Rafael de Carlos. Th. Martyn Chabri

Edi Laforte og Max Weldy også gode artister på høyt niva i sine disipliner.

Edi Laforte og hans hunde

Norske Erika Hågensen Norsk debutant. Gjør også en god profil med flott utstrålning og godt gjennomført luft nr i vertikal rep.

Erika Hågensen.

Dette nr. finnes mange av som spesielt ny-cirkus miljøene arbeider med. Har sett mange av disse artister og dette er noe av det sterkeste jeg har sett på lenge.

En ulykke i Molde med artisten i vertkal stang falt ned med utstyr og var skadet en periode. dette nr. uteble på Gol.Samme med Andreas Quaiser ponnier som ikke arbeidet pga. sykdom.

Jan Ketil har greid å bygge seg opp som en treffsikker konferansier og selger forestillingen bra til publikum. Spesielt også når han framfører sin historie som artist og avslutter med sprekt utført koppebalanse nr. tross mange skader under en lang artist kariere som linedanser. Bilylykke osv...

Jan Ketil

Alt i alt vil jeg si artisk sterkt jubileums program og høy stemning. Ca 130 inne på Gol ble imponert og stående applaus tilbake.

Blir spennende å følge Agora framover i tid.

 klovn.gif (1460 bytes)

22. august 2019

Cirkusfestival hos Flik-Flak fra den 29. august til den 1. september 2019

Cirkus Flik-Flak arrangerer i samarbejde med DUBAL cirkusfestival i Odense fra d. 29.

august til 1. september 2019.

På cirkusfestivalen mødes børn, unge og voksne fra cirkusklubber fra hele Danmark. Arrangørerne håber at klubberne sammen kan skabe en fantastisk cirkusfestival med masser af cirkusinspiration, forestillinger og workshops.

Festivalen bliver afholdt på arealerne omkring Cirkus Flik-Flak´s lokaler på Herluf Trolles Vej 138 i Odense SØ.

På festivalpladsen bliver der sat cirkustelt op, hvor der hele weekenden vil være mulighed

for cirkustræning på tværs af klubberne.

Lørdag d. 31. august fra kl. 13.00-17.00 er alle de deltagende børne/ungdomscirkus klar til at vise deres forestillinger i Cirkusbygningen, Herluf Trolles Vej 138, Odense SØ. Det bliver meget forskellige cirkusforestillinger som vises, og mellem forestillingerne vil der være mulighed for med hjælp fra artisterne selv at prøve forskellige cirkusaktiviteter.

Se så mange forestillinger du har lyst til! GRATIS ENTRE HELE EFTERMIDDAGEN

Lørdag kl. 20 er der gallashow med indslag fra samtlige cirkus.

 klovn.gif (1460 bytes)

21. august 2019

Maleriudstilling CIRKUS på Gl. Holtegaard. Fra 23. august til 5. januar 2020 kan du se en cirkusrelateret maleriudstilling på Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte. Der er åbent tirsdag-søndag: 12-17 og torsdag: 12-20.

Gl. Holtegaard kaster med udstillingen CIRKUS lys over udvalgte tematikker omkring cirkusmotivet i kunsten helt tilbage fra 1890’erne og frem til i dag. Udstillingen er en stor gruppeudstilling, der præsenterer værker af nulevende såvel som ældre kunstnere fra ind- og udland, herunder Vilhelm Lundstrøm, Robert Storm Petersen, Hans Scherfig og Henri Toulouse-Lautrec.

Udstillingen ledsages af et performativt formidlingsprogram. Gl. Holtegaard ønsker at prøve kræfter med et fortrinsvis scenekunstbaseret formidlingsprogram funderet i live performance.

I forbindelse med udstillingen udgives et rigt illustreret katalog med artikler, der inddrager og diskuterer cirkusmotiver fra forskellige faglige vinkler. Blandt forfatterne til kataloget er kunsthistoriker og -kritiker Peter Michael Hornung, kulturkritiker Bo Tao Michaëlis samt Cirkusmuseets tidl. direktør Anja Olsen, der tilsammen fører læseren igennem kultur-, litteratur-, film- og kunsthistorien og danner bro til cirkusmotiverne i kunsten.

Et par gange om måneden indbyder Gl. Holtegaard til Art Walk, hvor man kan gå med

på en guidet tur i kunsthallens aktuelle udstilling Cirkus. Gl. Holtegaards Art Walks er altid guidet af kunstfagligt personale. Første gang søndag 25. august kl. 14. Gratis, når entré til udstillingen er betalt.

 klovn.gif (1460 bytes)

20. august 2019

Ny branchedag hele vejen rundt om cirkus. Artistforbundet skriver:

Der er fart på det internationale cirkus i Odense. Her står Dynamo Workplace ikke bare bag den tilbagevendende cirkusfestival midt i august måned. De står også bag en branchedag, hvor hele artistmiljøet kan mødes om branchens aktuelle emner.

Torsdag den 8. august mødtes artister fra Frankrig, Irland, Finland, Sverige, Canada samt Danmark og arbejdede med aktuelle emner som kvinders muligheder i cirkusbranchen, nye veje til fundraising og det vigtige spørgsmål om sikkerhed.

Tre-i-een: Handstand-artist, handstand-baby & handstand-mother

Hvad sker der med cirkuskroppen og det kunstneriske indhold, når der pludselig indfinder sig en baby i maven? Handstand-akrobat Signe Løve Anderskov delte sine faglige reflektioner over hvordan cirkuskunst og familieliv kræver både krop og kunstnerisk opmærksomhed som gravid artist.

Redskaber til fundraising

Branchedagen bød også på praktiske og strategiske tips til fundraising fra Kulturprojekt.dk, der gennemgik mange konkrete redskaber. Rune Vadstrøm, artist og igangsætter viste hvordan man f.eks. kan styrke en ansøgning ved at dokumentere, at en samarbejdspartner er klar til at bidrage, hvis støtte opnås.

Hvordan sikrer man sig som cirkusartist mod uheld?

Man laver tjek og taler med dem, man samarbejder med. Dansk Artist Forbund fortalte om det nye sikkerhedsprojekt 'Cirkus- helt sikkert' der er startet med tjeklister på 4 sprog til alle, der arbejder med cirkus.

"Tjektlisterne får medarbejdere i danske cirkus tale at mere sammen om sikkerheden'" lød det fra formand Lena Brostrøm. Sikkerhed er ikke noget, man kan sætte kryds ved een gang for alle, det kræver løbende opmærksomhed, fortalte arbejdsmarkedskonsulent Dorthe Korfitzen.

Dagen sluttede i intens koncentration med tre 'fuck-up' talks, hvor cirkusartisterne Joel Degerfeldt, Karolina Tamara Wojtowicz og producent Lina B. Frank gav deres personlige fortælling om alvorlige ulykker fra cirkuslivet. 

Dynamo Workplace har planer om at stå for en lignende branchedag til næste år.

Bortset fra indslaget om artisternes sikkerhed synes branchedagen primært at fokusere på nycirkus og ikke på de klassiske cirkus.

 klovn.gif (1460 bytes)

20. august 2019

Ukrainsk cirkusartist lægger sag an mod Cirkus Arena. Tetiana ”Tanya” Koreneva faldt 8 meter og brækkede nakken fire steder, da hendes kabel i august sidste år knækkede under en forestilling i Cirkus Arena. Hun kræver nu erstatning, fortæller hendes advokat til Radio24syv.

"Vi stævner Cirkus Arena, fordi de har et medansvar for Tetianas tilskadekomst, da hun fik sin arbejdsskade sidste år,” siger advokat Søren Kroer fra Kroer/Fink advokater. Firmaet har specialisteret sig i erstatningssager, hvor de udelukkende repræsenterer skadelidte.

Tetiana Korenieva har ifølge advokat Søren Kroer fået fri proces til at føre sagen. Fri proces betyder, at statskassen betaler retsafgiften og salæret til Tetianas advokat. Hvis hun taber sagen, betaler statskassen også sagsomkostningerne til Cirkus Arena.

Advokaten kan endnu ikke sætte et tal på, hvor stor en erstatning cirkusartisten går efter.

Cirkus Arena har tidligere afvist at være ansvarlig for ulykken, da artister selv har ansvaret for vedligeholdelse og montering af deres udstyr. Tetiana var ikke ansat af Cirkus Arena, men derimod af Circus Theatre Bingo i Ukraine, hvor Cirkus Arena havde lejet den trup, Tetiana optrådte i.

Hun optrådt i tissue, dvs. lange stofbaner, som hænger ned fra en wire i cirkuskuplen. Tissue-numre er normalt relativt ufarlige. Men hvis den wire, stofbanerne hænger i, knækker, kan det som her gå grueligt galt.

Tetiana fotograferet ved premieren i København i marts 2018. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Der kan gå adskillige år, før domstolene træffer en afgørelse i sagen. Når Cirkus Arena modtager stævningen, får deres advokat et stykke tid til at lave et svarskrift. Når Tetianas advokat har set det, laver han en såkaldt replik. Når Arenas advokat får det, laver han en såkaldt duplik. Og der kan blive tale om yderligere skriftveksling, før domstole finder et tidspunkt, hvor dommerne skal se på sagen.

klovn.gif (1460 bytes)

17. august 2019

La Soirée i Aalborg. 16. august havde La Soirée verdenspremiere i Aalborg på deres helt nye show. Vores trofaste cirkuskender, cirkusfan og anmelder Jørgen Lorenzen var blandt premieregæsterne. Jørgen skriver.

La Soirée i Spejlteltet Paradiso ved Nordkraft, Aalborg

Premiere, fredag den 16. august kl. 20

Hvis man kom med forventning om at skulle opleve en gammeldags variete – den, som vi ældre endnu husker – så blev man overrasket. Til den behagelige side!

Publikum var godt nok ikke klædt på til fest, som man var i den gamle variete. De kom i skødesløs fritidspåklædning. Men stemningen var ægte – som i gamle dage.

Forestillingen havde rødder langt nede i den gamle music-hall tradition. Der var sang, artister, dans, farver, glimmer og lidt erotik, men sat sammen, så det virkede friskt, nyt – og overraskende. Tradition og fornyelse i en frugtbar blanding. F.eks. erotikken: i den gamle variete kunne man af og til støde på stripperen. Sådan også her. Men stripperen var en mand, og hans afklædning skete midt i et lynomklædningsnummer, som helt kiksede – naturligvis efter planen. Og mens han for nøgen og forvirret rundt, fik han fat i en sok, som han lånte fra en mand blandt publikum. Og sokken blev så brugt til at skjule noget på forsiden af artisten. Altså strip – men overraskende og nyt.

Og hele forestillingen var i det hele taget gennemsyret af pikante, underfundige, flirtende optrin og lokkende blikke ud til publikum. Og det vigtigste: der er en hårfin grænse mellem det pikante og det vulgære. Her blev det aldrig vammelt, fordi der hele tiden var en forløsende humor og et afvæbnende smil til at fordøje herlighederne med. 

Ben Lewis i arial ring. Foto stillet til rådighed af Skråen. Fotograf Pia Kirstine Foto.

Og en anden fornyelse: der var en kompetent strapat-artist. Et strapatnummer kan virke lidt stift, fordi bevægelsesmulighederne er begrænsede. Men ikke her. For midt i nummeret – som blev dygtigt udført – åbnede himlens sluser sig og det regnede fra en installation i kuplen. Så halvdelen af nummeret blev udført i regnvejr. Overraskende, og medvirkende til at understrege den gennemblødte artists kropsudtryk.

Will Underwood i strapater (aerial straps). Foto stillet til rådighed af Skråen. Fotograf Pia Kirstine Foto.

Men det mest ustyrlige var dog Daredevil Chicken Club. To artister, der spiser af en banan, men jonglerer med bananstykkerne, som kastes fra den ene artists mund til den anden. Og til sidst bliver det til bananmos, som vandrer fra mund til mund. Makabert? Nej, for humoren forløser.

Der var en dygtig kvindelig sabelsluger – med en utrolig appeal til publikum, en stadig flirtende, afsøgende og afvæbnende øjenkontakt til dem, der turde se igen. Og den samme artist inviterede en mand op på den runde scene, besnakkede og hypnotiserede ham, så han ikke kunne løfte hendes lette og smukke krop fra gulvet. Og han blev sendt ned med et læbestiftskys så eftertrykkeligt, at hans kone har haft besvær med at tørre det af.

Sabelslugeren Jewels Good. Foto stillet til rådighed af Skråen. Fotograf Pia Kirstine Foto.

Der var et stilrent kautsjuk-nummer, udført af en kvinde, som tillige havde hypermobile led. Der var en mastenummer, hvor den mandlige artist 3 gange lod sig falde fra den øverste del af masten og standsede faldet med sine ben nogle få centimeter over scenegulvet.

Et kvindeligt slangemenneske. Foto stillet til rådighed af Skråen. Fotograf Pia Kirstine Foto.

Der var et dukkeførernummer, Cabaret Dekadence, som kunne opleves i cirkus Nemo i sidste sæson. Og der var en dygtig sangerinde a la Liza Minella. Hun hed Carla Lippis, og hun blev ledsaget af flot elektrisk guitarmusik, udført af Geoff Growther.

Forestillingen var langt mere sammenhængende end sidste års forestilling i spejlteltet i Aalborg. Og med de mange overraskelser og friske fornyelser peger forestillingen frem mod en ny variete. Som altså stadig har rødder i traditionen. Og sådan skal det være: traditionen må ikke blive til forkalkning, og fornyelsen skal besinde sig på den fortid, den står på skuldrene af.

Der er forestilling i spejlteltet indtil den 24. august. Og mon ikke alle tilskuere på premiereaftenen er klar til en ny oplevelse næste år? Det er der ingen tvivl om – efter bifaldet at dømme.

  klovn.gif (1460 bytes)

16. august 2019

La Soiree i Aalborg. I aften har La Soiree verdenspremiere i Aalborg på deres helt nye show. Vores trofaste cirkuskender, cirkusfan og anmelder Jørgen Lorensen er selvfølgelig blandt premieregæsterne. Fra lørdag 17. august sidste på dagen kan du læse hans omtale af forestillingen på sidste nyt-siden.

 klovn.gif (1460 bytes)

15. august 2019

Cirkus Krone. Familien Thierrys lille jyske Cirkus Krone har i år for første gang i mange år ikke haft deres sædvanlige sommerturne. De kun været aktive i februar, hvor de spillede i Musikhuset i Aarhus, samt 5 dage i forbindelse med Randers festuge.

Cirkus Krone i Randers. Smartphonefoto, taget af Jørgen Lorenzen

Jørgen Lorenzen så forestillingen ved Randers festuge 14. august kl. 10.15 og skriver:

Cirkus Krone er tilbage i bybilledet! I det mindste en uges tid – i Randers festuge.

Der var to forestillinger den 14. om formiddagen. Og en stor overvægt af børn, der deltog med liv og sjæl. Cirkus Krone står i et generationsskifte. Irene Thierry præsenterede. Alt var som i gamle dage. Men det var det så alligevel ikke, for man mærker, at Frank Thierry langsomt træder nye spor. Hans underfundige, men smittende humor og hans sproglige veloplagthed slår igennem og er i høj grad med til at gøre Krone til Danmarks hyggeligste cirkus. Dette slogan er det ene af to selvbetegnelser. For cirkus Krone er også: Cirkus med hjerte.

F.eks. konstaterer han, at orkestret ikke er mødt til tiden. Så man jo spille ved hjælp af tankeoverføring, og derfor sætter han sig selv til klaveret og lader tankerne og tonerne flyde frit. Og ganske rigtigt: det er cirkus Krones kendingsmelodi, der kommer til ham fra atmosfæren.

Irene Thierry og hendes to medhjælpere, Kate og Zitha, er klædt i karnevalsdragter med mange pailletter – en blanding af en bajads og hvidklovnen. Klovnen Don Carlos har optimale arbejdsbetingelser, når han henrykker børnene og får dem delt i to lejre, hvor den ene råber: nej og den anden: ja. Hans problem er, at han ikke tør sætte sig op på en enhjulet cykel, men til sidst enes børnene om at råbe nej. Altså tør han ikke. Men netop dette nej får klovnen til at gøre det modsatte: han cykler derudad – og børnene jubler af fryd. Så han hjuler af sted – på sit enhjulede transportmiddel, som han kalder en rabatcykel, fordi det ene hjul er sparet væk!

Men størst opmærksomhed vækker hundehviskeren Leo Beljakov. Han er inde to gange. Først med en solohund, og dernæst med 5 hund af forskellig race. Man kommer uvilkårligt til at tænke på duedressøren Andrejs Fjodorov, som fik årets cirkuspris for årets bedste nummer. Begge har en evne til at omgås med dyrene, så der opstår helt uventede situationer – og publikum må stille sig spørgsmålet: hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan får man en hund til at balancere på line, til at løbe baglæns, til at stå på bagpoter og på forpoter i hans hånd og til at klatre rundt på Beljakov, som om han var en rekvisit eller et stativ. Men det er han jo netop ikke, og hans dressur går ud over det muliges kunst. Og en cirkusforestilling må gerne rumme et øjeblik, hvor publikum næsten samstemmigt tænker: det der er umuligt; sådan kan man ikke gøre. Men jo, vi er jo i cirkus, og her er alt muligt.  

Og cirkus Krone holder på formerne og traditionerne. Morfars mast er stadig bundet til en af rundstængerne. Og man tør vel efterhånden ikke overvære en Krone-forestilling til ende, hvis ikke man får historien om den mast. Og pengene, som kommer ind, bliver stadig brugt til rundstykker om morgenen. Måske også kryddere, birkes og basser?

Man må så inderligt håbe, at cirkus Krone kommer på landevejen igen. For Krone er en uundværlig del af den danske cirkusbestand.

Irene Thierry med sønnen Frank. Smartphonefoto, taget af Jørgen Lorenzen

klovn.gif (1460 bytes)

14. august 2019

Kolev Sisters. Årets talentpris gik som bekendt til de to italienske søstre Nicole og Michelle Kolev for deres imponerende hånd-til-hånd nummer. De er døtre af Gilda Vulcanelli og Miltcho Kolev. Sidstnævnte er en af flyverne i The Flying Wulber, som fra 2016 til 2018 var hos det store tyske cirkus Charles Knie. Det samme gjaldt artisterne Messoudi Brothers. Det var ved at træne sammen med dem Nicole og Michelle fik lavet deres fantastiske nummer. Det blev kun vist ganske enkelte gange i Cirkus Charles Knie. Men i december 2018 havde pigerne stor succes med deres nummer i Cirque de Noel Christiane Bouglione i Paris. Fra 15. februar til 9. marts i år optrådte de i det prestigefyldte amerikanske Cirkus Sarasota. En anmelder skrev, at de helt klart var topnummeret i forestillingen. Sæsonen med Cirkus Arena har været deres første fulde sæson som soloartister. Deres fantastiske talent og udstråling gør, at de utvivlsomt bliver et efterspurgt nummer i branchen.

Den danske talentpris var deres første pris. Men det bliver utvivlsomt ikke den sidste!

   

Kolev Sisters optrådte i forbindelse med prisuddelingen 8. august. Foto: Jacob Boas Leitisstein

 klovn.gif (1460 bytes)

13. august 2019

Dannebrogs gradin solgt til Tyskland. For et par år siden solgte Cirkus Benneweis deres telt og gradin til et tysk cirkus. Nu er også Cirkus Dannebrogs gradin (tribune) havnet i Tyskland, hvor det et købt af Circus Voyage. De han endda både købt det gradin, Cirkus Dannebrog brugte i deres sidste sæson, og et ældre gradin.

 klovn.gif (1460 bytes)

12. august 2019

Cirkus Rhodin 2019. Jörgen Börsch har besøgt det svenske cirkus og skriver

Cirkus Rhodin turnerer i Sverige som landets 3. og mindste cirkus, for tiden på Göteborg-kanten. Under Diana Rhodin's ledelse holdes familienavnet i hævd under mottoet: Cirkus som på Farfars tid. hvilket nok ikke relaterer til Brazil Jack's stil.

Virker teltet bekendt? Det er det også – Diana Rhodin købte for nogle år siden et af Cirkus Arlis gamle telte. Foto: Jörgen Börsch

Diana indleder selv med en pony-frihed. Jindra Faltyni jr. viser glas-balance med mama Edita Faltyni, som assistent. Klovnen Jerry gemmer under maskeringen Jindra Faltiny snr.  Diana's datter, Simona, viser en hula-hoop rutine. Og så lever Diana op til begrebet cirkus, med igen et dyre-nummer: hunden Bosse. Klovn Jerry viser sig som slange-betvinger, og så sluttes 1. afdeling af Edit Belitzky-Arrieta og Raul Angel Arrieta's argentinske Tromme- og Bola-nummer.

Diana Rhodin med ponyer i manegen. Foto: Jörgen Börsch

Jerry klovner som optakt til 2. afdeling efterfulgt af Simone på stram line. Klovn Jerry tegner (?) en tilskuer, og Diana viser, at hun har lært hunden Bosse at ride på en pony. Jindra jr. rola-rola'er, og Simona viser trolleri. Og så slutter Edit & Raul Arrieta med deres armbrøst-nummer og efterfølgende finale-præsentation af artisterne og takke-ord fra Diana.

Se mere på www.cirkusrhodin.se

klovn.gif (1460 bytes)

12. august 2019

Circus Theater Roncalli 2019. Thorbjørn Klæbo Flo har set det tyske cirkus og skriver:

Circus Theater Roncalli sett i Hamburg en svært varm søndag i juli. Som alltid en stor estetisk opplevelse å se vogner vakkert dekorert. Stort fortelt med alt av hva man kan ønske av drikke, spise og handle med hjem minner som modell biler, cd plater, plakater, krus med mere til.

Alle fotos. Thorbjørn Klæbo Flo

Selvsagt en tur til cirkus cafeen - Cafe des artistes også en opplevelse man kan nyte. Opplevelsen starter alt ved inngang med confetti, levende musikk ledet av Georg Pommer og hans Roncalli Royal Orchestra. Musikken herfra komponert av Pommer finnes i nesten alle Europeiske cirkus. Så dette er et orkester som er i forkant, tidligere mye inspirert av Italienske Nino Rota, huskomponisten til filmregisøren Fredderico Fellini.

Georg Pommer og hans orkester spiller før forestilingen i forteltet

I år har Dir. Bernhard Paul fjernet dyrene helt fra cirkus og tatt konsekvensen av dette med navne endring fra Circus Roncalli til Circus Theater Roncalli.

Et hologram erstatter dyrene i begynnelsen av forestillingen hvor stemmen til Paul forteller om cirkuset historie og dyrene der. Dette fungerte og like etter kommer Ringamster inn med en dukke laget som hest i full skala.

Elefanterne er et holgram og ikke levende dyr, da Bernhars Paul ikke længere har dyr med i forestillingen

Resten av forestillingen er en blanding av clovner, komikere og akrobater i luft og bakken. Mange sterke artister og nevner spesielt Bello sisters, Quincy Azzario, Cedeno Brothers, Zhenyu Li og Queens of Baroque - Vivi & Natalia. Alle sterk artister i sine disipliner.

Jemile Martinez - ( arbeidet hos Cirkus Merano som jonglør i 2002) (Roncalli fra 2011) - er ringmaster nå og gjør en glimrende figur. klovner har alltid hovedfokus i Roncallis manesje med Gensi, Carillon, Anatoli Akerman og den yngere Christirrin. Moderne komikk med Robert Wicke - type street art artist og Kai Ekermann med break dance blant annet.

   

Tv. Bello Sisters. Th. Qincy Azzario

Cedeno Brothers

To af klovnerne

Musikk, lys, lyd og artister gjør en glimrende jobb i et svalt telt med tanke på 32 pluss grader ute i solen. Som alltid lang finale og publikum i losje får anledning til å danse med artistene.

Vil anbefale årets program tross jeg savnet levende hester hos Roncalli, tror at Hamburgs publikum hele 66.000 er enig med meg der. Circus Theater Roncalli ligger nå i Lübeck fra 1 - 25 august og for mange Dansker er ikke veien lang.

Se nærmere i Cirkuskalenderen om spilletidspunkter og billetbestilling

 klovn.gif (1460 bytes)

12. august 2019

DET SKER I PARIS – ELLER ICKE. Nedan en resumé av aktiviteter med etiketten CIRKUS - och detta alltsedan begynnelsen av 80-talet.

Paris hade beteckningen PARIS AIME LE CIRQUE/ Paris älskar cirkus! 

Paris har mycket god plats till cirkus: den mega-stora parken PELOUSE DE REUILLY, parken BOIS DE BOULOGNE i anslutning, plus andra platser.

Man kan diskutera djur/dyr/ i cirkus, men med en saklig och objektiv grund.

LA MAIRIE de Paris /den lokala styrelsen/ har meddelat att de icke vill se rovdjur i cirkus, de är icke beslutsfattande, ärendet hamnar hos regeringen vilken har andra och viktigare problem - beslut kan dröja.

Sedan 1980 har jag sett och recenserat talrika cirkus-program: ALEXIS GRUSS / hästnummer icke sedda sedan SCHUMANN-tiden/, PINDER/rovdjur i särklass/, ARLETTE GRUSS/tradition i förnyelse/, CIRQUE D'HIVER BOUGLIONE/ super-program i den magnifika cirkus-byggnaden/, CIRQUE DE NOEL, CHRISTIANE BOUGLIONE/ familje-vänlig show/.

Tidigare kunde dar vara upp till 8 cirkus-företag under en julsäsong, varav CIRQUE ROMANES / nu annorstädes vid besök i Paris, CIRQUE PAUWELS/ fastliggande i BRUXELLES sedan länge, CIRQUE MORENO BORMANN/ nu nära Metro Balard/, cirque KINOS/ledlagd/, CIRQUE ZAVATTA/ stor familj med flera cirkus-företag/, FRATELLINI/ med cirkus-skola i utkanten av Paris/, CIRQUE GONTELLI/ liten familjecirkus speciellt för de minsta barnen/ spelar i Paris-trakten sommartid, vintertid i Marseille/.

Under den kommanda julsäsongen spelar Cirque PHENIX i parken PELOUSE DE REUILLY, /super duktiga kines-trupper, icke cirkus, men elit-gymnastik /som jag ser det, man kan tycka/synes annorledes/.

Av klassisk cirkus ser vi i Paris den lommande jul-säsong ALEXIS GRUSS och CIRQUE D'HIVER BOUGLIONE = färre än tidigare!! Bouglione har alltid haft rovdjur och elefanter som ett flaggskepp. Men inte under den kommande säsongen. Dystert.

Vinterens forestilling i det berømte Cirque D'hiver Bouglione hedder Défi. Der er premiere 12. oktober. Sidste spilledag 15. marts 2020. I en del af sæsonen spilles kun lørdage og søndage

Dessutom från 16 november till 15 december CIRQUE DE NOEL CHRISTIANE BOUGLIONE i Porte de Passy.

ARLETTE GRUSS kommer icke til Paris eftersom publiken svek/svigtede/ senaste säsong.

PINDER som inställt sin vanliga turné kommer - utan rovdjur - och enligt vad jag vet - visar en show med ny-examinerade artister /cirkus-skola/, uppenbarligen har de givit in för en trend, vilken icke alla delar, ytterligare har de en konkurs/fallit/ att beakta, de har nämligen förlorat en stor del av sina skol-föreställningar, eftersom de mindre skol-barnens schema har ändrats, vilket gör dessa ekonomiskt inbringande events - omöjliga.

Denna resumé avslutas med en sorg-modig tanke tillbaka till tiden när cirkus-livet blomstrade --  vem vet - tiden kan komma igen --// citat Dansk Artistforbund:

LIVE ENTERTAINMENT FOR LIVE PEOPLE!!!!!!!!!!

DET SKER I PARIS -- ELLER ICKE!!!

Paris,  AUG 2019,  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

8. august 2019

Den Danske Cirkuspris til Benny Schumann. Talentprisen til Kolev Sisters, prisen for bedste nummer til Andrejs Fjodorovs og den særlige indsatspris til borgmester Helle Adelborg, Hvidovre kommune

Kulturminister Joy Mogensen overrakte i dag dansk cirkus- og artistverdens fornemste pris, Den Danske Cirkuspris, til Benny Schumann.

Den nybagte, højgravide kulturminister Joy Mogensen overrakte den største hæderspris i dansk cirkuskunst, nemlig Den Danske Cirkuspris, til klovnen og artisten Benny Schumann. Det synlige bevis på prisen var et maleri af Viggo Salting. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Benny er nu 74 år og turnerer på 40. år med sine børnevenlige forestillinger. For et par år siden oplevede vi ham med sit berømte nummer som tallerkenjonglør hos Wallmans i Cirkusbygningen, hvor han 50 år tidligere havde haft sin debut som tallerkenjonglør og som medlem af den berømte Schumann-familie også tilbragt sine barne- og ungdomsår.

Kulturminister Joy Mogensen benyttede lejligheden til en meget personlig og varm tale om, hvor vigtigt det er at turde noget – og også fejle. Ofte vil man samtidig finde ud af, hvor meget der kan lade sig gøre - også af det, man ikke troede muligt. De unge har aldrig været under et voldsommere pres end nu. Derfor kaster de sig helst ikke ud i noget, de ikke er sikre på, de kan, sagde ministeren.

-Jeg håber, de kommer i cirkus og mærker energien – og mærker, at de kan, tilføjede Joy Mogensen i sin tale til Benny Schumann,

Hun roste ham for som klovn at få os til at grine både sammen og også lidt af os selv og fandt hans indsats for at bringe cirkus videre til den nye generation vigtig.

Benny Schumann takkede ydmygt for den fornemme pris, som har en meget speciel betydning for ham. Hans berømte far, Albert Schumann, var nemlig den første, der modtog den. Det skete i 1968, og kort efter forlod Albert Schumann cirkus og vendte aldrig tilbage i manegen.

Det samme kan Benny Schumann aldrig finde på, forsikrede han. Hans eget største forbillede igennem hele livet har været hans morfar, den verdensberømte klovn Charlie Rivel, som blev ved til sidste åndedrag.

Benny Schumann benyttede lejligheden til at markere, at det efter hans mening er helt ude i hampen at forbyde så mange forskellige dyr i cirkus, senest med et lovforslag om forbud mod elefanter.

-Der har været dyr i cirkus i flere hundrede år. I stedet for det ene forbud efter det andet, skulle man sende nogle dyrepsykologer ud og studere, hvordan artister og dyr kommunikerer sammen i cirkus, mente Schumann og var ikke i tvivl om, at det kunne gøre mange klogere på, hvad det faktisk er, der foregår i cirkus, selv om der også der kan være brodne kar.

Cirkusmuseet var vært for prisuddelingen, Her byder museumschef Mikkel Knudsen velkommen. I forgrunden kulturminister Joy Mogensen. Smartphonefoto taget af Ole Simonsen

Som tidligere år havde mange artister og cirkusinteresserede fundet vej til prisuddelingen. Her hylder de med stående applaus Kolev Sisters, som optrådte forud for selve prisoverrækkelsen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Prisoverrækkelsen blev igen i år en festlig begivenhed, som for fjerde år i træk fandt sted i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre. Skuespilleren og sceneinstruktøren Jan Hertz, der er medlem af prisjuryen, var dagens veloplagte konferencier.

Jan Hertz var dagens veloplagte konferencier. Eller sprechstallmeister, som det hedder i cirkusverdenen. At der i sidste øjeblik kom lidt uforudsete ændringer i rækkefølgen i programmet, klarede Jan med stor elegance. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Jan mindedes, at de store cirkus i 1950’erne hed Benneweis, Belli, Louis, Moreno, Miehe og Schumann. Han fortsatte:

”I dag er alle de nævnte cirkus forsvundet, men nye er kommet til. Sådan har det altid været i cirkusbranchen: nogle forsvinder og andre kommer til. Og husk: de omkringrejsende cirkus er unikke privatejede forretninger, der ikke modtager nogen form for statsstøtte.

I manegen mødte vi i mine børneår ud over artister og klovne massevis af dyr, herunder løver, tigere, bjørne, chimpanser og elefanter.

Rovdyrene forsvandt fra manegen i 1963 og chimpanserne i 1980. Nu er også elefanterne på vej væk. Lad os håbe, der findes en løsning, som sikre dem en god fremtid, når de nu ikke længere kan optræde i danske maneger.

Men vi har dygtige artister og herlige klovne. Flere cirkus har også heste, hunde, katte, grise, geder og papegøjer med i forestillingerne. I år har vi sågar kunne opleve både duer og rotter i de danske maneger. Fælles for de danske cirkus – Arena, Arli, Baldoni, Barnly, Mascot, Nemo og Trapez – er, at de skaber herlige forestillinger, som hvert eneste år glæder hundredetusindevis af danskere.”

Årets talentpris gik til Kolev Sisters fra Cirkus Arena. Den var sponseret af Simon Spies fonden og blev overrakt af Hvidovres borgmester Helle Adelborg.

Søstrene Nicole og Michelle Kolev er brudt ud med hånd-til-hånd akrobatik og viste girlpower i international klasse, der udløste Talentprisen 2019. De to italienske søstre kan utvivlsomt se frem til flere priser ved kommende cirkusfestivaler m.v. Deres nummer, som de viste som indledning til prisuddelingen, er enestående og aldrig før udført af kvindelige artister. Nicole og Michelle er døtre af to af artisterne fra The Flying Wulber og fortæller, at de i de tre år, Flying Wulber turnerede med tyske Cirkus Charles Knie, trænede sammen med de fremragende håndstands- og hånd-til-hånd akrobater Messoudi Brothers, som danskerne mødte i Cirkus Dannebrog i 2008 og 2014. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Prisen for årets bedste nummer gik til Andrejs Fjodorovs fra Cirkus Arena. Jan Hertz røbede, at valget mellem de tre nominerede numre, som alle var prisværdige, ikke havde været let og fortalte, at juryen ikke alene så på den tekniske sværhedsgrad, men også på artistens udstråling og om der var noget, som gjorde nummeret helt specielt. Prisen, som var sponseret af Cirkushusets Museumsforening og Danske Cirkusvenner, blev overrakt af repræsentanter fra de to foreninger: Leif Andersen fra museumsforeningen og John Lington fra Danske Cirkusvenner.

Andrejs Fjodorovs overraskede enhver, da han som autodidakt duehvisker i 2008 dukkede op i det lille Cirkus Arli. En udenlandsk cirkusagent spottede ham. To år efter optrådte han ved den internationale cirkusfestival i Monte-Carlo, og det internationale gennembrud var en realitet. I år er Fjodorovs tilbage til Danmark, denne gang i Cirkus Arena. Duernes konge kan det umulige så overbevisende, at man får reinkarnationstanker! Han må have været due i sit tidligere liv. Jurymedlemmerne var enige om, at Fjodorovs nummer er helt enestående og lysår bedre end de andre duenumre, de har set. John Lington fra Danske Cirkusvenner og Leif Andersen fra Cirkushusets Museumsforeningen overrakte diplomet

Cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli overrakte Indsatsprisen til borgmester Helle Adelborg. Prisen går til den politiker eller offentlige person, der har gjort mest for cirkus i det forgangne år. Hvidovre kommune, hvor Helle Adelborg er borgmester, har gennem driften af Cirkusmuseet i Hvidovre gjort en helt enestående indsat for at bevare historien om de danske cirkus og skabt en kombination af aktivitet og museum, der gør oplevelsen unik og til noget andet og mere end det traditionelle museumsbesøg.

Martin Arli og Helle Adelborg. Foto: Jacob Boas Leitisstein. Klik her for at se flere af Jacobs fotos fra prisuddelingen.

Den Danske Cirkuspris 2019 bestod af et maleri, skabt og doneret af maleren Viggo Salting.

Talentprisen bestod af et diplom samt et beløb på 10.000 kr.

Prisen for årets bedste nummer bestod af et diplom samt et beløb på 500 Euro.

Indsatsprisen bestod af et maleri af Viggo Salting.

Prisvinderne fra venstre: Helle Adelborg, Kolev Sisters, Andrejs Fjodorovs, Joy Mogensen og årets hædersprismodtager Benny Schumann. Bagest prisjuryen: Ole Simonsen, Jan Hertz, og Rud Kofoed. Foto: Trine Kofoed / Ajour Press

I sin afsluttende tale sagde juryformanden Ole Simonsen:

”Vi er lidt stolte over, at vi i år for fjerde år i træk har kunnet overrække velfortjente priser til nogle få artister og cirkusfolk. Den oprindelige cirkuspris fra 1968 overlevede kun i to sæsoner. Vi har sikret os, at vi i hvert fald også i 2020 for 5. gang kan overrække priser for at hædre den branche, der hvert år glæder hundredetusindevis af danskere med deres forestillinger.

Valget af prismodtagere har ikke været let. Året har budt på rigtig mange flotte numre og dygtige cirkusfolk, der kunne fortjene en anerkendelse. Men som jury skal vi træffe et valg. Og jeg er glad for at vi i dag har haft mulighed for at hædre nogle få af de talenter, som vi har mødt her i landet siden prisuddelingen sidste år.

Jeg siger tak til kulturministeren, fordi du i en travl kalender fandt tid til at deltage i prisoverrækkelsen. Jeg glæder mig også over, at du som alle vist kan se er i lykkelige omstændigheder og dermed gør dit til at sikre, at der også vil være en fremtidig generation af cirkusglade børn. Jeg siger også tak til Simon Spies-fonden, som har sponseret årets talentpris og lovet at gentage sponseringen de næste år samt til vores andre sponsorer, herunder Cirkushusets Museumsforening, Danske Cirkusvenner og maleren Viggo Salting, uden hvis støtte prisuddelingen ikke ville have været mulig. Også en stor tak til Hvidovre kommune og Cirkusmuseet for igen i år at stå for alt det praktiske i forbindelse med prisuddelingen her i dag.”

Afslutningsvis udbragte han et trefoldigt leve for de danske cirkus.               

Jeg glæder mig over, at du, som alle vist kan se, er i lykkelige omstændigheder og dermed gør dit til at sikre, at der også vil være en fremtidig generation af cirkusglade børn, sagde Den Danske Cirkuspris' formand Ole Simonsen med et smil i øjet til kulturminister Joy Mogensen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Tre tidligere hædersprismodtageren. Benny Berdino fik hædersprisen i 2016, Søren Østergaard i 2017 og Martin Arli i 2018. Foto Rud Kofoed /Ajour Press. Klik her for at se Ruds omtale af prisoverrækkelsen med mange flere fotos. Dele af reportagen er gengivet ovenfor.

 klovn.gif (1460 bytes)

5. august 2019

Cirkuselefanterne - møde mellem minister og cirkusfolk. Mogens Jensen, som blandt andet er minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde og dermed ansvarlig for bl.a. dyrevelfærdslovgivningen, holdt mandag 5. august møde med Benny Berdino fra Cirkus Arena og Isabella Enoch Sosman fra Cirkus Trapez. Mødet forløb i god stemning, og parterne var enige om at gøre en indsats for at finde en meget hurtig løsning. Ministeren har torsdag 8. august et møde om sagen med de andre partiers miljø- og fødevareordførere.

Til syvende og sidst handler det om penge. Staten har tilbudt at købet de 4 cirkuselefanter for i alt 7 mio. kr., hvilket de to cirkus synes er for lidt. Det vil vise sig, om der kan opnås enighed mellem politikere og cirkus om, hvad beløbet skal være. Knuthenborg Safaripark vil gerne overtage elefanterne, men som park med zoo-status må de ikke betale for dem. De regner med at finde sponsorer, der vil betale udgifterne til et elefantanlæg, men selvsagt kun hvis de er sikre på, at elefanterne rent faktisk kommer til Knuthenborg.

 klovn.gif (1460 bytes)

5. august 2019

La Soiree har verdenspremiere på nyt show i Aalborg. Jørgen Nissen fra Skråen skriver:

La Soiree har skabt helt nye standarder for moderne Cabaret og Cirkus for voksne.

Eneste shows i Europa!

Det prisbelønnede, spektakulære, uimodståelige og vandvittig morsomme show La Soirée har igen i år sagt ja til at komme til Aalborg med Verdenspremieren på deres helt nye show.

Australske La Soiree og showets producer og instruktør Brett Haylock vandt i 2015 prisen som Verdens Bedste Show. Bret Haylock er garant for topkvalitets underholdning uden sidestykke igen i år..

Han lover igen i år at sammensætte et stjernehold af de allerbedste nye artister, komikere og sangere fra hele verden, til at stå klar på den lille runde cabaret scene midt i det smukke og stemningsfyldte spejltelt.

Vanen tro kender vi først det nye shows fulde program et par dage før Verdenspremieren.

Men allerede nu ligger det fast, at programmet rummer en lang række helt nye fantastiske internationale topnavne direkte fra bl.a. Australien, Canada, USA og Rusland:

For første gang i Danmark direkte fra Las Vegas DAREDEVIL CHICKEN CLUB der leverer rå, slapstic comedy.

Skråen oplevede dem ved et show sidste år i London, og siden har de stået allerøverst på vores ønskeseddel. Deres ægteskabelige unoder med bl.a. jonglering af bananstumper gav i bogstavelig forstand mavekrampe af grin - det er sjovt, det er vanvittigt og det er ikke for børn.

Daredevil Chicken Club. Pressefoto fra Skråen

Sidste års hovednavn i Zirkus Nemo canadiske CABARET DECADANCE, har også stået øverst på vores ønskeseddel med deres helt unikke, frække og vildt sjove dukkeshow, hvor dukkeførerne er lige så iøjnefaldende og forførende som de fantastiske menneskestore dukker. 

Cabaret Decadance. Pressefoto fra Skråen

Russisk/tyske JEWELS GOOD er en livlig blanding af usædvanlige stunts som slugning af et stort sværd, komedie, magi og en dejlig karismatisk personlighed. Glæd dig til en frisk tilgang til performancekunst af "dronningen af uventede præsentationer".

Amerikanske WILL UNDERWOOD kombinerer skødesløs lethed med kontrolleret kaos når han sidder højt over det hele. Han ophæver tyngdekraften når han falder, klatrer og drejer på en enkelt lodret stang.

Australske BEN LEWIS får med utrolig styrke og smidighed alle, ikke mindst det kvindelige publikum, til at tabe underkæben med hans flirtende erotiske opvisning i luftbånd højt over publikum.

Ligeledes australske CARLA LIPPIS er en strålende sanger og entertainer. Sammen med hendes mand guitaristen Geoff Crowther byder hun på rå late night rock'n'roll som et møde mellem Iggy Pop og Nancy Sinatra.

Der er forestillinger i Spejlteltet Paradiso ved Nordkraft i Aalborg 14. - 24. august. Se nærmere i Cirkuskalenderen.

Facaden på spejlteltet Paradiso. Pressefoto fra Skråen

 klovn.gif (1460 bytes)

4. august 2019

Lørdag den 3. august så en gruppe danske cirkusvenner Laura og Luis Torres Schumanns flotte hesteshow på Ditlevsdal Bisonfarm i Morud på Fyn. Her ses nogle af cirkusvennerne sammen med Laura, Luis og parrets 2 børn samt næstyderst th. Daniel Hamre, som medvirkende i showet.

Familien Schumann Torres: Laura, Luis, Natalia og Adriana, fotograferet efter showet på Ditlevsdal Bisonfarm. Klik her for at se fotos fra deres show.

Før besøget på Ditlevsdal så nogle af cirkusvennerne Cirkus Flik-Flaks forestilling i Odense. Det var en seksstjernet fornøjelse at opleve de dygtige og entusiastiske børn i en herlig og vel sammensat forestilling, akkompagneret af Danmarks ubetinget både største og bedste cirkusorkester.

Ret skal være ret: det var ikke blevet til 6 stjerner, hvis det havde været et cirkus med professionelle artister. Men børnenes smittende begejstring for at optræde og det forhold, at der hos Flik-Flak ikke kun skal være plads til stjernerne, men også til lille Peter, der ikke kan se meget, gjorde det til en herlig oplevelse. Nedenfor fotos fra finalen i forestillingen, som i år hed Verden rundt med Flik-Flak.

Finalen i årets Cirkus Flik-Flak-forestilling. Klik her for at se fotos fra forestillingen.

klovn.gif (1460 bytes)

2. august 2019

Wallmans sæson 2019/2020. Wallmans skriver:

NY SÆSON, NYT SHOW, NY FEST: CARNIVAL – BYENS STØRSTE DINNERPARTY!

Gør dig klar! Det går ikke stille for sig, når byens største dinnerparty fra start til slut byder på en overflod af latter, spænding og overraskelser. Skal du fejre noget særligt, eller trænger du blot til en aften fuld af magi, fest og farver? Velkommen til Wallmans Dinnerparty!

DU ER IKKE BARE TILSKUER – DU ER EN DEL AF OPLEVELSEN

Du og dit selskab nyder en lækker 4-retters menu, men pas på, du ikke får en artist i suppen! Der udspiller sig et sandt fyrværkeri af et show rundt om dig og fra alle ender og kanter af Cirkussalen. Her er du ikke bare tilskuer – i Wallmans sidder du midt i oplevelsen, og inden du har set dig om, er du selv en del af showet.

Vi har sørget for flere pauser i løbet af aftenen, hvor I nyder maden, de kølige drikkevarer og hinandens selskab. Du kan dog aldrig vide dig sikker! Inden du ved af det, kunne der nemlig komme en tryllekunstner forbi…

CRAZY HUMOR I SÆRKLASSE

Vi har lyttet til vores gæster, så nu skruer vi ekstra meget op for humoren – også den rigtig crazy slags. Glæd dig til den helt unikke performer Abigail Collins, der har optrådt på bl.a. West End og National Theatre i London, og er hyldet af alle de største britiske medier. Hun har en personlighed, der fylder hele rummet, og som karakteren Peggy Sued har hun sat gang i lattermusklerne hos mange tusinde publikummer.

BLIV FEJRET SOM ALDRIG FØR

Et elsket højdepunkt i Wallmans er aftenens fejringsnummer, hvor vi giver lidt ekstra opmærksomhed og spotlight til de gæster, der fejrer noget særligt. Som den crazy og elskelige karakter Peggy Sued sætter Abigail Collins alle sejl til, når hun ifølge med sine humørfyldte saxofonister overdynger æresgæsterne med charme, champagne og utøjlet humor.

DO YOU WANNA ROCK?

Der bliver ekstra varmt i salen, når en fantastisk amerikansk-canadisk cirkusduo imponerer på to svingende sway poles langt oppe under cirkuskuplen. Det er et prisvindende nummer, som får hele salen til at holde vejret i intens spænding.

Vi river dig med på en hæsblæsende og sensationel rejse med artister på live-instrumenter og nogle af de mest talentfulde sangere og dansere i branchen! Slå dig løs og giv den gas, når vi skruer helt op for et funky Bruno Mars-medley og for Eurythmics’ allerstørste hits.

Tiden går stærkt i byens bedste selskab, men vi slutter af med et kæmpe brag, der får taget til at løfte sig! Nu skal der trampes med og festes igennem, når den samlede artistgruppe går amok i sang, dans og artisteri til de eksplosive toner fra rocklegenderne over dem alle: Queen! We will rock you!

Showet CARNIVAL spiller torsdag – lørdag fra 23. august 2019 til og med midten af juni 2020. Priserne varierer alt efter hvilken dag, periode, kategori og menu, du vælger.

Wallmans Creative Director Johan Espeland fortæller, at den amerikansk-canadiske cirkusduo hedder Duo Pile ou Face. De to artister Philippe Renaud og Shannon Maguire har arbejdet sammen siden 2014. Philippe fik en bronzemedalje bronze ved Cirque de Demain festivalen i 2009, og Shanon har bl.a. modtaget publikumsprisen ved cirkusfestivalen i Latina i 2012. De er meget alsidige og kan udføre adskillige numre. Hos Wallmans vil du ud over i entreen i svajmast opleve dem i Cyr Wheel (se foto) og adagio/hånd til hånd akrobatik/dans. Entreen i svajmast er vist nok lidt i stil med den legendariske Fattinis berømte komiske entre med lygtepælen, som gæster i Cirkusbygningen jublede over både i Schumann-årene og i Benneweis-årene.

Duo Pile ou Face. Foto: Pablo Wünsch Blanco

Danske og svenske cirkusvenner har modtaget et helt specielt tilbud om at se showet fredag den 30. august til en pris, der ligger lang under den sædvanlige. Nysgerrig: så send en e-mail til ole@danskecirkusvenner.dk

2. august 2019

10 års jubilæumsshow på Cirkusfabrikken. Fredag d. 9. august kl. 17 optræder ca. 50 børne- og ungdomsartister med et stort 1½ times show i cirkusteltet. Disse kommer hovedsagelig fra Skive Kommune. Men bliver krydret med voksne internationale artister. Der er fri entre. Adressen er Cirkusfabrikken, Skivevej 88, Lindum, 7870 Skive.

Kl. 19:00 er der grillbuffet med masser af lækkert tilbehør. Du kan bestille mad på sl@raffenland.dk Prisen er kr.100,- for voksne, og for børn 50,-, og selvfølgelig er der hyggelig livemusik til maden.

I 2009 kom cirkusteltet, som stammer fra Cirkus Charlie, op på Cirkusfabrikken, og der blev afholdt "Cirkusfestival", "European Cirkuscamp" og som noget helt nyt startede "Cirkusferie". Disse projekter har gennem de sidste ti år udviklet sig til at tiltrække gæster fra hele verden. I 2019 fra 17 nationer, med over 2.000 overnatninger i de 6 sommermåneder.

 klovn.gif (1460 bytes)

2. august 2019

Cirkuselefanterne - update. Som nævnt på nyhedssiden 26. juli har en dyrlæge slået alarm, fordi elefanterne Djungla, Lara og Jenny udviser tydelige tegn på mistrivsel efter at have tilbragt mange måneder indendørs i en stald i Cirkus Arenas vinterkvarter i Årslev.

Elefanternes tidligere træner Billy Smart advarer om, at elefanterne under den langvarige isolation er ved at blive livsfarlige og særdeles aggressive.

- Alle tre elefanter er som udgangspunkt søde og gode elefanter. Men når man holder dem i isolation på denne helt uacceptable måde, så stiger deres irritation, og så kan de pludseligt gå amok. Ikke mindst Jungla, som er lederen i flokken, kan blive yderst farlig, siger den 74-årige domptør Billy Smart til Ekstra Bladet. Han blev overfaldet af Jungla i Cirkus Arenas stald i 2012, da en dyrlæge skulle udtage blodprøve på den nervøse elefant, og fik alvorlige kvæstelser og måtte stoppe som træner. Senere overtog Rudy Althoff, der i dag arbejder i det tyske Cirkus Charlie Knie, jobbet som træner.

Fødevareminister Mogens Jensen vil nu indkalde de relevante parter i sagen til et møde, se nærmere nedenfor.

Mange har undret sig over at elefanterne er anbragt i karantæne.

Det er der en god grund til, indtil de kan komme til Knuthenborg Safaripark, forklarer Knuthenborgs chefzoolog Rasmus Nielsen TV2 Øst, som skriver at Knuthenborg vil sikre, at det er sunde og raske dyr, de modtager, bl.a. for at undgå, at nye dyr bringer sygdomme til parkens øvrige dyr. For elefanter er det især risikoen for tuberkulose, man er opmærksom på.

Derfor gennemgik de tre Arena-elefanter et helbredstjek før jul, og i januar i år gennemgik Cirkus Trapez' Ramboline et tilsvarende tjek.

- For at kunne bibeholde tilbuddet om at tage imod elefanterne, er vi nødt til at have en garanti for, at de fortsat er tuberkulosefri. Derfor har vi opfordret til, at elefanterne ikke flyttes fra deres matrikel, siger Rasmus Nielsen til TV2 Øst, som fortsætter:


Hvis elefanterne kommer i kontakt med andre dyr eller fremmede mennesker, er der risiko for, at de smittes med for eksempel tuberkulose.

- Tage man dem ud af karantæne, vil man skulle igennem hele processen én gang til, forklarer Rasmus Nielsen

Et fyldestgørende helbredstjek af elefanter er en meget omkostningsfuld og omstændig affære, forklarer han. Men først og fremmest er det ikke risikofrit for elefanterne.

- Det kræver, at man sederer dem, altså at man semi-bedøver dem. Det indebærer også en risiko. Hver gang du bedøver et dyr, risikerer du, at der går noget galt, og at dyret dør. Derfor skal man bestræbe sig på at sedere dyr så få gange som overhovedet muligt, siger chefzoolog Rasmus Nielsen.


Fødevareminister Mogens Jensen forklarer, at forbuddet endnu ikke er vedtaget, og at Cirkus Arena og Cirkus Trapez derfor er i deres gode ret til at lade elefanterne optræde.

- Staten har tilbudt at købe de fire cirkuselefanter. Købstilbuddet står fortsat ved magt, men det er dog op til dyrenes ejere, om de ønsker at sælge, skriver han i et svar til DR Nyheder.

- Regeringen vil fortsætte arbejdet for at indføre et forbud mod elefanter, søløver og zebraer i cirkus. Når forbuddet er indført, vil det ikke længere være lovligt at indføre nye vilde dyr i cirkus, understreger ministeren.

De to største oppositionspartier, Venstre og Dansk Folkeparti, kræver hurtig handling fra den nye fødevareminister, Mogens Jensen. Der er tale om en nødsituation, fordi elefanterne mistrives. Og så må man bare skære igennem fra regeringens side og få det ordnet, mener Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Han bakkes op af Venstres dyrevelfærdsordfører, Erling Bonnesen:

- På baggrund af, at dyrlægerne siger, som de gør, skal det være nu. Bolden ligger på ministerens bord, synes han.

Fødevareminister Mogens Jensen vil som nævnt indkalde de relevante parter i sagen til et møde.

- Jo hurtigere, vi løser sagen, des bedre. Jeg indkalder nu cirkusdirektørerne til et møde, hvor vi kan drøfte handlemulighederne. Derefter vil jeg indkalde ordførerne til et møde hurtigst muligt – og gerne i næste uge, udtaler Mogens Jensen i et svar til TV2 ØST.

Mogens Jensen forventer, at loven om et forbud mod elefanter i cirkus og en overgangsperiode kan vedtages i Folketinget til efteråret.

Det tilbud fra staten, som Mogens Jensen nævner, er på 7 mio. kr., dvs. 1,75 mio. kr. for hver elefant. Ministeren mener at det er maksimum for, hvad Staten kan betale uden af komme i strid med EU-reglerne om statsstøtte.  Benny Berdino fra Cirkus Arena ønsker dog yderligere kompensation på 20 mio. kr. for den millioninvestering, han har foretaget i sit elefantanlæg. Det er der, tvisten ligger. Han har selv beregnet udgiften til elefantanlægger til knap 40 mio. kr. og mener derfor han har givet sig ved kun at forlange 20 mio. kr. Investeringerne i elefantanlægget blev foretaget i tillid til de regler, som Folketinget vedtog i juni 2009 på grundlag af en rapport fra 2008 fra Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af dyr i cirkus. Reglerne og den senere bekendtgørelse om hold af dyr i cirkus gjorde det lovligt at lade elefanter optræde, men stillede bl.a. en række krav til staldfaciliteterne.

I en tid, hvor flere og flere lande forbyder elefantoptræden i cirkus, er det ikke helt enkelt at værdiansætte en cirkuselefant.

Da Diana Benneweis i 1995 solgte sine tre elefanter, var bedste bud 250.000 D-mark pr. stk.. Det svarer til ca. 950.000 kr. Diana lagde dog mere vægt på at sikre dyrene en god fremtid end på at få flest mulige penge, og solgte dem derfor til en tysk safaripark for 150.000 D-mark (570.000 danske kroner) pr. stk. Diana blev chokeret, da safariparken straks efter overdrog elefanterne til et italiensk cirkus og anlagde sag, der endte forlig, der gav hende ca. halvdelen af forskellen mellem bedste bud og det hun havde solgt for til safariparken. ”Men jeg ville meget hellere have nøjedes med de 150.000 D-mark og sikret elefanterne en god tilværelse i en safaripark,” siger Diana Benneweis.

Hvis der ikke meget snart kommer en løsning, overvejer Cirkus Arena af hensyn til dyrenes tarv at sætte dem på plakaten igen. Det siger Benny Berdino til BT og TV2 ØST og fortæller, at han kan kontakte nogle af deres tidligere kunder i udlandet, som meget gerne vil have deres elefantnummer i manegen.

Eksterne kilder: TV 2 Øst, Ritzau, DR, BT, Ekstra Bladet m.fl. medier
.

Klik her for at se Rud Kofoeds seneste omtale.

 klovn.gif (1460 bytes)

31. august 2019

Cirkusrejse til cirkusfestivalen 2020 i Budapest. Traditionen tro arrangerer Briano’s Cirkusrejser en tur til festivalen i Budapest. Der bliver afrejse 9. januar om aftenen og hjemrejse 12. januar om aftenen. Prisen for hotel + bedste pladser i cirkus til såvel A-forestillingen, B-forestillingen og det ungarske show er 2.700 kr. i enkeltværelse og 3.700 kr. for 2 personer i delt dobbeltværelse. Hertil kommer fly, som deltagerne selv skal booke. Vil du vide mere, så så ring til Briano på tlf. 22 59 50 46, bedst efter kl.17.00 Eller send en mail til brianbehrendt@ymail.com

 klovn.gif (1460 bytes)

28. juli 2019

Fakta om vilde dyr i cirkus.

Indtil 1962 var der ikke regler om, hvilke dyr der måtte fremvises i cirkus.

På baggrund af et par enkeltstående uheldige episoder vedtog Folketinget i maj 1962 at vilde dyr ikke måtte anvendes ved forestillinger i cirkus. Justitsministeren kunne meddele undtagelser fra forbuddet. Reglerne trådt i kraft 1. januar 1963. Du kan læse om forløbet i Kurt Møller Madsens bog Cirkus fra 1964.

I praksis blev der i de følgende år nærmest rutinemæssigt givet dispensation til fremvisning af elefanter og søløver og til og med 1980 også chimpanser.

I marts 2007 nedsatte Justitsministeriet en arbejdsgruppe vedrørende hold af dyr i cirkus. Arbejdsgruppen skulle bl.a. udarbejde forslag til regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv, herunder hold og fremvisning af de vilde dyrearter, som det efter Justitsministeriets dispensationspraksis var tilladt at fremvise. Cirkusbranchen var repræsenteret af Klaus Jochumsen fra Cirkus Arena.

I sin rapport fra november 2008 anbefalede et flertal i arbejdsgruppen, at det skulle være tilladt at fremvise elefanter, søløver og zebraer, hvis en række betingelser var opfyldt. På baggrund af rapporten vedtog Folketinget i 2009 en ændring af dyreværnsloven, der gav Justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus. Sådanne regler blev fastsat senere samme år. Ressortområdet blev senere overført til Fødevareministeren.

Herefter kunne cirkus uden tilladelse fremvise elefanter, søløver og zebraer, hvis en række betingelser om bl.a. staldforhold var opfyldt.

Den daværende regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik 23. marts 2018 en aftale om at forbyde vilde dyr i cirkus. Konkret handlede det om elefanter, søløver og zebraer, idet alle andre vilde dyr allerede var forbudt. Forligspartierne lagde op til en vis overgangsordning for de 4 cirkuselefanter, der er i Danmark: 3 hos Cirkus Arena og 1 hos Cirkus Trapez.

Forbuddet var med i et forslag til ny dyrevelfærdslov, som den daværende fødevareminister Jakob-Ellemann Jensen fremsatte i februar 2018. Lovforslaget, som handlede om meget andet end vilde dyr i cirkus, nåede ikke at blive vedtaget før valget.

Det derfor fortsat tilladt et cirkus at fremvise elefanter, søløver og zebraer, hvis betingelser i bekendtgørelsen om hold og fremvisning af dyr i cirkus er opfyldt.

Der er fortsat et betydeligt politisk flertal for et forbud mod fremvisning af elefanter, søløver og zebraer. Så et forbud kommer, meget tænkeligt således at det gælder fra 1. januar 2020. Måske med en tidsbegrænset overgangsordning for de 4 elefanter, der allerede er i landet, hvis der da ikke forinden er indgået en aftale mellem på den ene side Cirkus Arena og Cirkus Trapez og på den anden side staten om de 4 elefanters skæbne. Såvel de to cirkus som Dyrenes Beskyttelse ser gerne, at elefanterne ender deres dage i Knuthenborg Safaripark, der også gerne vil modtage elefanterne.

 klovn.gif (1460 bytes)

28. juli 2019

Piratcirkus på Fulton. Som led i arrangementet Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe præsenterede Danske Ungdoms og Børne Artisters Landsforening (DUBAL) Piratcirkus på den 3-mastede skonnert Fulton. Disse fotos er fra en forestilling på havnen i Fåborg 26. juli. Fotograf Mr. Sputnik(Per Krogh Petersen). Han fortæller, at det var sjovt at se, og det er altid en fornøjelse at se, hvad de unge kan. Der var rigtig mange mennesker på den lille plads ved Fulton.

Artisterne kom fra flere forskellige cirkusklubber i Danmark:

Cirkus Vista, Frederiksberg

Aalborg Cirkus Klub, Aalborg

Zirkus Zig Zag, Randers

Cirkus Liberty, Nybøbing M

Salling Cirkus Kids, Skive

Cirkus Olaiski, Kalundborg

Cirkus Højdeskræk, Viborg

Nafsi Acrobats, Kenya

Einar Trie fra Dubal fortæller, at de år indtil videre har lavet show på to store sejlskibe. Marilyn Anne (en gang i Struer) og Fulton (seks gange på ”Fyn Rundt”). I 2018 lavede de show på Marilyn Anne i Frederikshavn og Skive. Det bliver sikkert til flere show i år, når der er ”Limfjorden Rundt”

 klovn.gif (1460 bytes)

26. juli 2019

 

Klovne, tryllekunstnere og akrobater i farvestrålende dragter. Cirkus Flik-Flak i Odense kan i år byde velkommen til en forrygende forestillinger med 240 medvirkende børn og unge. Cirkusorkesteret spiller og manegen er fyldt med glade børn der stråler, alt imens de skråler "Verdens bedste cirkus, det kan I tro - mik-mak, tik-tak, lakridskonfekt og zig-zag, ja tak! Her er Cirkus Flik-Flak". Teltet er tæt pakket med et oplagt publikum forsynet med popcorn og candyfloss. Stemningen er i top, når Cirkus Flik-Flak spiller op på Herluf Trolles Vej 138 til årets cirkusforestilling. Fredag d. 2. august kl. 13.30. Lørdag d. 3. august kl. 13 og 15.30. Søndag d. 4. august kl. 13 og 15.30

 klovn.gif (1460 bytes)

26. juli 2019

Elefanter- once more. Fremtiden for de stakkels cirkuselefanter, som i mange måneder har stået i karantæne i henholdsvis Årslev og Mølby, er fortsat uvis. For tiden har de klart ringere forhold, end hvis de fortsat havde været med på turne, se omtalen her på siden 11. juli med bl.a. dette videoklip af en Arena-elefant, som går hvileløst rundt i sin stald.

Arena-elefanter i karantæne i deres stald, hvor de har opholdt sig de 8 måneder. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Arena-elefanternes faste dyrlæge gennem flere år Henrik Hagbard siger til Ekstra Bladet, at han følger sagen meget nøje.

- Det er tydeligt, at elefanterne ikke trives. Hvis deres forhold ikke ændres i løbet af forholdsvis kort tid, så nærmer vi os det punkt, hvor der er tale om direkte psykisk dyremishandling.

Uden udsigt til en snarlig afklaring og med kritikken fra dyrlægen in mente overvejer Benny Berdino iflg. TV2 Øst af hensyn til dyrenes tarv at sætte dem på plakaten igen. Dels ved at leje dem ud til udenlandske cirkus i vintersæsonen og dels ved at tage dem med på Cirkus Arenas turne i 2020. Det vil være bedre for elefanterne end den nuværende situation.

Man kan dog håbe, at den nye fødevareminister Mogens Jensen snarest finder en løsning på det problem, som det ikke lykkedes hans forgænger Jakob Elleman-Jensen at få løst. For politikernes enighed om, at det skal forbydes at vise elefanter i cirkus, havde vel ikke til hensigt at skabe dårligere forhold for de store dyr?

(Den daværende regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik sidste forår en aftale om at forbyde elefanter, zebraer og søløver dyr i cirkusmanegen. Men en sådan aftale er ikke et forbud, kun en aftale om, at der skal komme et forbud! Selv om forbuddet ikke var trådt i kraft undlod Cirkus Arena og Cirkus Trapez at tage deres elefanter med på turne i 2019 og var indstillet på en løsning, hvor elefanterne skulle ende deres dage i Knuthenborg Safari Park mod en rimelig økonomisk kompensation til de to cirkus. Forbuddet skulle have været var en del af den dyrevelfærdslov, som det af andre årsager ikke lykkedes Jakob Elleman-Jensen at få vedtaget før valget. Også i det nyvalgte folketing er der stort flertal for, at der skal komme et forbud)

 klovn.gif (1460 bytes)

25. juli 2019

Tyske Cirkus Krone 2019. Mange danske cirkusvenner besøgte Cirkus Krone, da de fra 16. til 23. juli gæstede Flensborg. Vi ved, at yderligere en gruppe danske og en gruppe svenske cirkusvenner vil besøge dem, når de fra 8. til 19. august besøger Kiel.

Blandt gæsterne til eftermiddagsforestillingen søndag var Danske Cirkusvenners formand Kim Thanning Olsen samt denne sides webmaster Lars Simonsen og han søn Sebastian

Cirkus Krone er Europas største cirkus og vist nok tillige verdens største turnerende teltcirkus.

Sidste år var der forlydender om, at du ville anskaffe et lidt mindre telt. Men i Flensborg brugte de stadig det gamle lidt aflange telt, der vist nok har plads til 3.500 tilskuere. Det er nu sjældent, der kommer så mange.

Forteltet var som altid indbydende med vogne, boder, VIP område, karrusel, udstilling, siddepladser og en souvenir vogn.

Deres nye forestilling er en tema-forestilling med titlen Mandana – Circuskunst neu geträumt. Historien handler om hesteprinsessen, som falder for løveprinsen og til sidst bliver gift med ham. Ganske som det skete for Cirkus Krones nuværende ejer Jana Mandana Lacey Krone og rovdyrdomptøren Martin Lacey Jr. Jana Mandana overtog Cirkus Krone, da hendes adoptivmor Christel Sembach-Krone døde i 2017.

Små input mellem artistnumrene binder det hele sammen.

Der kan være delte meninger om, hvorvidt det er en fordel med en form for handling i en cirkusforestilling. Det fungerer bedst, hvis artistnumrene er gode, og det er bestemt tilfældet i den 2½ time lange forestilling hos Cirkus Krone. Men forestillingen ville måske være lige så god, selv om man droppede handlingen.

Cirkus Krones mangeårige sprechstallmeister Nikolai Tovarich bød velkommen og takkede af, men præsenterede ikke de enkelte numre.

Flere numre fortjener at blive fremhævet.

Duo Stipka (Eliana og Daniel Stipka) red en elegant pas de deux, hvor Eliana ender med at stå på hovedet af Daniel. Parret fik en bronzeklovn i Monte Carlo i 2012. Foto: Ole Simonsen

Aleksandr Bautuev viste et godt og ikke for langt contortion-nummer. Han fik en bronzeklovn i Monte Carlo i 2017. Foto: Lise Kokholm / Cirkusfoto.dk

Jana Mandana og Hans-Ludwig Suppmeir red flot skoleridt.

Den colombianske trup Los Robles vist et imponerende nummer på tårnline. Der var både linedans, spring over andre, sjippende akrobater, og to mand på cykel med en kvindelig artist mellem sig på en barre, se foto. Og vi slap for det fingerede fald, hvor artisten i sidste øjeblik griber fat om linen, som mange tårnlineartister er forfaldne til. Nummeret sluttende med den berømte 7-mands pyramide. De må være oplagte kandidater til priser på de store cirkusfestivaller. Fotos: Lise Kokholm / Cirkusfoto.dk (cykel) og Ole Simonsen (pyramide)

Truppe Non Stop viste udklædt som gøglere en trampolin against wall-entre, dvs. trampolinspring mod en ”mur”. Det er vist nok den samme trup, som danskerne oplevede i Cirkus Arena i 2016.

Jana Mandana præsenterede flotte heste i frihedsdressur. På et tidspunkt var der 15 heste i manegen, og i alt omkring 30 heste i manegen i de forskellige entreer med heste. Fotos: Ole Simonsen

Duo Stauberti (Ditmar Stauberti og hans niece Nancy) viste deres imponerende perch-nummer, hvor Ditmar ender med at bære perchen, medens han kører på mono-cykel. Svenskerne oplevede dem sidste år i Cirkus Olympia. De fik en sølvklovn i Monte Carlo i januar 2018. Foto: Ole Simonsen

De gennemgående klovne i forestillingen var de russiske Trio Without Socks, som havde en række fine entreer med megen nytænkning. De fik deres internationale gennembrud ved cirkusfestivalen i Budapest i 2018, hvor de vandt sølv. Ved Monte Carlo festivalen i januar i år fik de bronze. Nogle mener, at klovne skal have røde næser og vil kalde Without Socks for komikere og ikke for klovne. Selv fandt jeg det befriende med lidt fornyelse og at vi ikke endnu en gang skulle se Fumagalli og Lille Bi, giv mig honning. Foto: Ole Simonsen

   

Forestillingens sidste nummer var Martin Lacey Jr. med massevis af flotte løver og et par tigre. Imponerende, ikke mindst på grund af dyrenes antal – der var vist 15. For sit nummer har han flere gange fået en guldklovn i Monte Carlo. Fotos: Ole Simonsen

En enkelt artist faldt ikke i min smag: den ungarske komiker Steve Eleky, som grinede mere af sine indfald end publikum gjorde. Retfærdigvis skal dog siges, at en dansk familie, som sad lige bag mig, skraldgrinede af ham. Smag og behag. Foto: Lise Kokholm / Cirkusfoto.dk

Som noget nyt var der i år et ”live” orkester i Cirkus Krone. Lidt utraditionelt placeret på en orkestertribune over publikumsindgangen. De spillede dog kun under enkelt numre, bl.a. klovneentreerne. Til hovedparten af forestillingen var musikken som tidligere år forudindspillet.

De danskere og svenskere, som besøger Cirkus Krone i Kiel eller andet steds i det tyske har noget at glæde sig til. Mange vil sikkert synes, at det er den bedste forestilling, de har set i år.

 klovn.gif (1460 bytes)

22. juli 2019

DET SKER I PARIS - även sommartid - för de minsta vilka icke kommit iväg till sommarferie  -- en liten avant-garde teater: COMEDIE NATION presenterar en munter sketch,  45 minuter, den kallas  ABUDADABEL - ett fantasi-namn för en show av och med BALTHAZAR GAULIER och SUSANA ALCANTUD, vilka tumlar runt scen och salong, utförande allehanda lustiga och muntra aktiviteter - det är mest clowning, enkel och levande, vilket gör att de minsta barnen kan följa händelseförloppet, det hela är kryddat med en del magiska effekter och en god portion interaction med hela publiken.

Under scen-namnen BUMBEL och CROQUETA skapar dessa allround-artister mycket skratt/latter och hela publiken följer intresserat med.

I finalen försvinner  Croquetas högra arm i en slags box, som jag aldrig sett förut ... det visade sig att BUMBEL köpt den av en norsk trolleriartist -  vilken visade sig vara  FINN JON, internationellt känd och erkänd!!!

Iscensättning: Pablo Gomis /Cirque du Soleil.

Sevärt!!

   

Fotos stillet til rådighed af Balthazar Gaulier. Fotograf Majid Khalili

Abudadabel turnerar nu internationellt. De är tillbaka i Paris från den 11 september

Se mer: www.comedienation.fr/content/abudadabel

Plats : COMEDIE NATION, 77 rue de Montreuil, 75011  Paris ;  Metro :  Nation, sedan kort promenad / plan över kvarteret finns alltid i Metro-stationen.

DET SKER I PARIS !!!

...................................... reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

19. juli 2019

Nomineringer til årets cirkuspriser.

Siden sidste års prisuddeling i 22. august 2018 har medlemmer af prisjuryen set mere end 60 artister/artistnumre.

Juryen har nu besluttet, hvem af disse der skal nomineres til priserne for årets bedste nummer og årets talentpris.

Til prisen for årets bedste nummer er nomineret:

Andrejs Fjodorovs, Cirkus Arena

Duo Kvas, Zirkus Nemo

Alan Sulc, Cirkus Arli

ANDREJS FJODOROVS overrumplede enhver, da han som autodidakt duehvisker i 2008 dukkede op i det lille Cirkus Arli. En udenlandsk cirkusagent spottede sensationen. To år efter optrådte han ved den internationale cirkusfestival i Monte-Carlo, hvor han fik den fornemme ’Prix de l´Association Monegasque Des Amis du Cirque’. Nu havde verden set ham, og det internationale gennembrud var en realitet. Duenummeret har været ’en sensation’ lige siden på de største festivaller og i de store maneger. I år er Fjodorovs tilbage til Danmark. Duernes konge kan det umulige så overbevisende, at man får reinkarnationstanker! Han må have været due i sit tidligere liv. Foto: Rud Kofoed /Ajour Press

DUO KVAS er med deres fantastiske balance hoved til hoved i bogstaveligste forstand hovednummeret i Zirkus Nemo. Det er deres nakkehvirvler, man nærmest kan høre knase, når de to ukrainere Vladimir Kostenko og Anton Savchenko viser deres helt utrolige, akrobatiske styrke. Der sidder et mere end almindeligt godt hoved på Vladimir, for ikke bare kan det holde til, at Anton står på sit egen ovenpå det, men samtidig kan Vladimir gå i knæ og op igen. Den magtdemonstration er verdensklasse. Foto: Rud Kofoed /Ajour Press

ALAN SULC er 28 år, fra Tjekkiet og en af de bedste, mindst effektjagende tempojonglører, man kan komme i tanker om. I diskret småblomstret, hvid skjorte og sorte bukser med glimmerkant i sidesømmen springer han op på sit lille podie, mens han kæreste, Miss Veronica, står klar med en pose bolde. Det er det eneste, han bruger. Alan Sulcs stil er hel ren – og så sikker, at man tror, det er løgn. Han jonglerer med op til ni bolde – og de er alle i spil og farer rundt og op og ned i stramlinede mønstre. I 2004 vandt han som 14-årig en bronze-klovn i Monte Carlo. Kort efter dukkede Alan op i Cirkus Benneweis, inden han fortsatte ud i verden og markerede sig i den absolutte verdensklasse. At han nu er tilbage synes mirakuløst.

Til årets talentpris er nomineret:

Adrienn, Cirkus Baldoni

Kolev Sisters, Cirkus Arena

Brødrene Ikaros (Dessto og Abebe), Cirkus Mascot

ADRIENN med efternavnet Fehérgyamati kommer fra Ungarn og er en fryd for øjet i den gode, gammeldags cirkusdisciplin: trapez. Og det endda udført med talent, charme og elegance og på en måde, der gør hende til andet og mere end ”just another trapeze acrobat” når hun laver elegant akrobatik med indslag af contortion og højt over manegen bruger sin trapez som kolbøttestang. Foto: Rud Kofoed /Ajour Press

KOLEV SISTERS viser ung kvindemagt i internationalt gennembrud. At to unge søstre, den yngste er 19, skulle gå hen og blive et fantastisk topnummer er en af de drømme, der bliver til virkelighed i sæsonens Cirkus Arena-forestilling. Det skyldes ikke kun, at de ser godt ud, hvilket selvfølgelig ikke er nogen ulempe. Næ, kendsgerningen er, at kæden af mindst 250 år med stærke mænd i manegen her bliver brudt eftertrykkeligt af en gang girlpower, hvis lige næppe er set. Kolev Sisters’ hånd-til-hånd akrobatik er så smukt, kraftfuldt og vildt imponerende, at de udløser stående applaus aften efter aften fra det begejstrede publikum. Foto: Rud Kofoed /Ajour Press.

BRØDRENE IKAROS– de to etiopiske ”brødre” Abebe og Dessta - er årets gæsteartister i Cirkus Mascot. De indleder med et jonglørnummer med hatte, men det er i slutnummeret på den ikariske bænk, det foregår. Storebror Dessta jonglerer med sin charmerende lillebror Abebe i et rasende tempo – og her går det hele virkelig ’amok’. For han gør det med benene, liggende på ryggen, og med en sikkerhed og et talent, der spår godt for fremtiden og viser, at der ikke kun er europæiske og asiatiske artistskoler, der kan frembringe unge talenter. Foto: Daniel Deleuran

Prisoverrækkelsen finder sted torsdag den 8. august kl. 10 i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre under medvirken af kulturminister Joy Mogensen og Hvidovres borgmester Helle Adelborg.

Der uddeles 4 priser: Hædersprisen ”Den danske Cirkuspris”, Talentprisen, Årets bedste nummer og Indsatsprisen. Der foretages ikke nominering til hædersprisen og indsatsprisen.

 klovn.gif (1460 bytes)

18. juli 2019

Slut med søløver. I omtalen af Cirkusland 11. juli skrev vi, at det måske var sidste chance for at se optrædende søløver i Danmark. Nu har Cirkusland bekræftet, at vores gæt var rigtigt; når sæsonen slutter 11. august er det slut med at kunne opleve Cirkus Arenas søløver her i landet. Så fremover skal du i zoo for at se søløver. Her optræder de ikke og har i Københavns Zoo et noget mindre bassin at boltre sig i end søløverne i Cirkusland. Det kaldes dyrevelfærd. Gad vide, om søløverne er enige? Foto: Jacob Boas Leitisstein

 klovn.gif (1460 bytes)

18. juli 2019

Cirkus Mondolino 2019. Rud Kofoed skriver:

Midt i cirkus-krise-tider med lukning af flere skandinaviske maneger efter misforstået dyrevelfærd og elefant-forbud, konkurrence fra sommerlande og masser af andre ’børnelokkere’ brydes savsmuldspessimismen af en ukuelig optimisme – i hvert fald i Tisvildeleje og det store, tilstødende sommerland.

Denne gang er nyheden ikke lukning af endnu en cirkus, men tværtimod starten på en ny. Tirsdag den 16. juli 2019 var der urpremiere for fulde huse på den nye Cirkus Mondolino i Tisvildeleje, lige midt i den forkætrede uge 29, hvor det københavnske jetset sammen med andre in-grupperinger farter til ’Musik i Lejet’, mens nogle stadig satser på Skagens tennisbaner og gourmet-restauranter.

Det hele startede på god, gammeldagsvis med en opmærksomhedsvækkende artist- og dyreparade gennem byen. Bag den nye cirkus står to cirkusbegejstrede drenge, begge på 11, nemlig Christian Gerner Frost og Linus Svendsen. De er ikke kommet sovende til det, men tog tilløb allerede i 2017, hvor de inviterede til cirkus i baghaven i Tisvilde. Siden har ideerne udviklet sig, og fra i år præsenteres forestillingen i et rigtigt, tre-mastet cirkustelt.

Klik her for at se fotos og læse mere.

De to unge cirkusdirektører. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Bortset fra de medvirkende dyr, som kommer fra Dronningmølle Kameludlejning, er de optrædende børn lige som i de danske børne- og ungdomscirkus.

 klovn.gif (1460 bytes)

15. juli 2019

Et dødsfald: Calle Jernström, Cirkus Finlandia. Grundlæggeren af Finlands største og ældste cirkus, Carl-Gustaf ”Calle” Jernström, afgik ved døden natten til søndag efter nogen tids sygdom. Han startede Sirkus Finlandia 1976 og ville selv være fyldt 75 år i slutningen af juli. Han var kendt som et fint og nobelt menneske. Ledelsen af Cirkus Finlandia blev for flere år siden overdraget til Calle Jernströms søn, Carl "Calle" Jernström junior.

Cirkus Finlandia turnerer i hele Finland og har hvert år mere end 200 forestillinger i ca. 100 forskellige byer. Det årlige tilskuerantal er omkring 200,000. Det byder hvert år på en international forestilling af høj kvalitet.

Den danske klovn Bonbon og hans finskfødte hustru Tiina har haft flere sæsoner i Cirkus Finlandia, og Lasse "Bonbon" Nørager har i flere år op mod sæsonstart bistået dem med en række opgaver omkring iscenesættelse, lyd og lys.

Carl-Gustaf ”Calle” Jernström foran Cirkus Finlandia

 klovn.gif (1460 bytes)

13. juli 2019

Ud over landets 6 omkringrejsende cirkus - Arena, Arli, Baldoni, Barnly, Mascot og Trapez kan du som tidligere år rundt omkring i landet opleve nogle ganske små cirkus med nogle få medvirkende. Blandt disse er Cirkus Hjemve, som du frem til 31. juli kan opleve hver mandag til onsdag kl. 17.00 ved den gamle industrihavn på Havnevej i Ebeltoft. De medvirkende er Tonny Trifolikom og Max Bering.

På en række campingpladser kan du møde Cirkus Big med Benjamin Breith og hans team.

Se nærmere under "Andet" i Cirkuskalenderen.

 klovn.gif (1460 bytes)

13. juli 2019

DET SKER I PARIS – även sommartid – THEATRE DE L'ATELIER presenterar en fantastisk, originell och sympatisk show: CIRCUS INCOGNITUS av och med JAMIE ADKINS, en US-canadisk multi-artist, vilken suveränt behärskar slak lina, med och utan jonglering, akrobatik med stege, en otrolig sekvens med mun-jonglering av 5 ping pong bollar och … en stol!

Vidare en obetalbar komik, mimik, gestik - allt perfekt och genomarbetat, framför allt minnes man komiken med - den röda stolen!

En god portion interaction är inlagd, JAMIE ADKINS spetsar med en gaffel i munnen - ett antal apelsiner vilka kastas mot honom - av publiken!

Hela denna show minner om BUSTER KEATON, och om STAN LAUREL /LAUREL AND HARDY/, säkert för dem som sett dessa komiker.

THEATRE DE L'ATELIER är en värdig ram omkring denna unika show, i väntan att densamma skall begynna, spelas medryckande glad-jazz-musik, teatern är dekorerad i traditionell stil i rött och guld vilket allt sätter publikum i god stämning.

JAMIE ADKINS show är inspirerad av den amerikanska vaudeville-varietén och av all slags visuell entertainment - man kan endast ropa BRAVO!

Se mer: www.jamieadkins.com & www.theatre-atelier.com/circus-incognitus-lo2774.html

Klicka här för att titta på videoklipp

Plats: Theatre de l'Atelier, Place Charles Dullin, 75018 Paris, Metro: Pigalle and 10 min. walk.

Spelas till AUG 11, 2019.  65 min. show.

DET SKER I PARIS!!!

...........................................  reported by  ZARRO ZARRO. 

 klovn.gif (1460 bytes)

11. juli 2019

Stakkels elefanter! I marts 2018 indgik et bredt flertal i Folketinget aftale om, at det skulle forbydes at fremvise elefanter i de danske cirkus. I løbet af efteråret 2018 opnåede man enighed om, at det bedste for landets 4 cirkuselefanter ville være, at de endte deres dage i Knuthenborg Safaripark. Kort før jul gennemgik elefanterne et helbredstjek, og siden har de stået i karantæne og ventet på en endelig aftale. De 3 Arena-elefanter i vinterkvarteret i Årslev og den enlige Trapez-elefant i vinterkvarteret i Mølby. Karantænen betyder, at elefanterne nu i mere end et halvt år har stået indelukket i deres stald. Klik her for at se et videoklip af en Arena-elefant, som går hvileløst rundt i sin stald. Turen rundt tager godt 20 sekunder. Du kan selv regne ud, hvor mange rundture det giver på en time! På et døgn! På 6 måneder! Både Dyrenes Beskyttelse og Cirkus Arena har rettet henvendelse til den nye fødevareminister Mogens Jensen og bedt ham tage initiativ til at få sagen løst. Indtil det er sket, står elefanterne under uværdige forhold. Formelt set kan et cirkus stadig fremvise elefanter. Den tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens forslag til Dyrevelfærdslov, som blandt andet forbød elefanter i cirkus, blev nemlig ikke vedtaget før valget.  Se også omtalen dateret 8. juli af Dyrenes Beskyttelses henvendelse til ministeren. Foto: Jacob Boas Leitisstein. Videoklip taget med smartphone: Ole Simonsen

 

11. juli 2019

Cirkusland 2019. Temaparken Cirkusland i Cirkus Arenas vinterkvarter i Årslev ved Slagelse byder langt fra på så mange kørende forlystelser som Bakken, Bonbonland, Legoland, Tivoli og de forskellige sommerlande. Til gengæld byder den på levende underholdning, hvad mange savner i de fleste af de øvrige forlystelsesparker. Sommerens udgave af Cirkusland gør den derfor til et oplagt besøgssted for familier med mindre børn.

Og så er det endda billigt. Entreen er kun 129 kr. Når entreen er betalt, er alle aktiviteter og shows gratis. Parkering er også gratis, og det er tilladt at medbringe madkurv. Der er også en bistro med rimelige priser.

Sidste år tema var pirater. I år er det to temaer. Om formiddagen er temaet pirater, og om eftermiddagen eventyrlandet Esdelot.

Dagens første show er et pirat-søløveshow. Kalle Kanonkugle (Brian Behrendt) byder velkommen, og showet præsenteres af sørøvermutter Suzanne Berdino.

Sørøvermutter præsenterer forestillingen. Alle fotos: Jacob Boas Leitisstein

Det ca. 20 minutter lange show byder på fodjonglering (antipode) med Sylvana Biasini, sabelfægtning og sørøver akrobatik med alle de 8 medvirkende, et nummer i pole med Katja Kaiser samt søløverne Luna og Sally, præsenteret af Chang. Den store hansøløve Oscar er i brunst og derfor ikke med i forestillingen. Op mod sæsonstart er søløverne trænet af veteranen Addie Jepsen, det i sin tid var en af Europas bedste søløvedomptører.

   

Tv: Sylvana Biasini. Th: Katja Kaiser

Chang og søløverne. Det kommende forbud gør, at det måske er sidste chance for at se optrædende søløver i Danmark.

Børneshowet på scenen i det store legeland præsenteres af Brian Behrendt, der nu har skiftet artistnavn og kostume til Mr. Tik Tak. Sammen med klovnen Berty Balder viser han lidt trylleri og laver ballondyr.

Mr. Tik Tak og Berty

Dernæst præsentere Madam Betty (Suzanne Berdino) er sødt lille hundeshow, bistået af Bertys datter Delilah og en anden lille pige. Sidste nummer i showet er robotten Bumblebee, kendt fra filmen af samme navn. Først viser Berty ham som en lille dukke, så trylles han om til en 2½ meter høj robot, det beder børnene danse lige som ham. ”Indmaden” i robotten er artisten Paolo Kaiser. Efter showet kan børnene helt gratis blive fotograferet sammen med Bumblebee. (Forældre/bedsteforældre skal selv fotografere med deres smartphone eller kamera).

Bumblebee omgivet af Madam Betty, Mr. Tik Tak og Berty

Lidt senere er der en festlig eventyrparade med mange flotte eventyrfigurer. De flotte og farverige kostumer er vist nok lavet af Sylvana Biasini.

Kl. 13.30 er der en ca. 40 minutter lang forestilling i Cirkus Landino. Det er en cirkus eventyrteater forestilling, som indledes med, at Mr. Tik Tak er i manegen med tigerdyret Tiger Lilly (ikke hende fra Peter Pan-filmen). Forestillingen præsenteres af Madame Betty (Suzanne Berdino) og indledes med, at Cirkus Arenas mangeårige cheftræner Tim Delbosq viser et nummer med en dromedar, en knabstrupper-hest, en zebra og en pony og til sidst et par lamaer.

En Pippi Langstrømpe-hest (racen hedder Knabstrupper) og en zebra. Det kommende forbud gør, at det måske er sidste chance for at se en zebra i en dansk cirkusmanege.

Så kommer klovnen Berty i manegen med en fin lille entré, hvor han skal lave et maleri af et par tilskuere, som inviteres i manegen. Dernæst kommer Flora Lagkage og professor Tryl (Claude og Sylvana Biasini) i manegen med en entre, som kombinerer lynomklædning med trylleri.

Derpå forsøger Mr. Tik Tak sig som rovdyrdomptør med Tiger Lilly. Nummeret går over i Suzanne Berdinos entré med hendes 4 gråskimlede arabere.

Suzanne Berdino og hendes heste

Berty kommer så i manegen med sin ”struds”, der gerne vil have popcorn.

Berty og hans struds

Forestillingen afsluttes med rola-rola akrobaten Paolo Kaiser, som mange sikkert husker fra Cirkus Arena 2016. Han viser som hos Arena flotte og dristige spring fra det ene rola-rola podie til det andet, afsluttende med en baglæns kolbøtte fra det ene bræt til det andet. Sejt!

Paolo Kaiser i den baglæns kolbøtte fra bræt til bræt. Klik her for at se flere af Jacob Boas Leitissteins fotos fra Cirkusland.

Alle de optrædende er iført farverige eventyrkostumer.

Cirkusland har åbent til og med 11. august, dagligt kl. 10-16. Kørselsvejledning: Kommer du af motorvejen, drejes af ved afkørsel 39. Kør af vej 225 mod Jyderup. I Sønderup drejes til venstre mod Årslev. Herefter følges skiltene. Til GPS'en: adressen er Årslevvej 6, 4200 Slagelse.

 klovn.gif (1460 bytes)

9. juli 2019

I det lille cirkusmuseum i Cirkusland i Årslev ved Slagelse har man i år udstillet 4 af cirkusdronningen Agnete Louise Enochs flotte kjoler fra hendes tid som sprechstallmeister i Cirkus Dannebrog. I dag arbejder Agnete Louise Enoch bl.a. med turneplanlægning for et Monster Truck Show, som gæster Danmark. Showet, som ejes af den tyske Aranis Klaas familie, gæstede også Danmark i 2017 og 2018. Fotos: Jacob Boas Leitisstein

   

 klovn.gif (1460 bytes)

8. juli 2019

Cirkuselefanter har brug for hjælp fra den nye regering. Dyrenes beskyttelse skriver:

Tilbage i marts 2018 blev den daværende regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om en aftale, der skulle forbyde eksotiske dyr i danske cirkusser. Aftalen fik særlig opmærksomhed, da den ville betyde en tidlig pension for de fire danske cirkuselefanter; Ramboline, Lara, Djungla og Jenny.

Men her mere end et år senere er aftalen stadig ikke mundet ud i et konkret lovforslag, og da Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalg, lagde det endnu en dæmper på en i forvejen meget forsinket proces. Derfor har Dyrenes Beskyttelse nu skrevet til den netop udpegede Miljø- og Fødevareminister, Mogens Jensen (S), i håb om hjælp.

”Der er stadig ikke fundet en løsning for elefanterne, og det er en dyrevelfærdsmæssig uholdbar situation, fordi dyrene er taget af årets program og derfor står opstaldet i deres vinterstalde. Elefanter, især dem der har været vant til at optræde, har behov for at komme ud og blive aktiveret. Jeg beder om, at der må komme i gang i processen, og alle får lavet en løsning, som er god for dyrene. Alle parter må gå ind i denne hårdknude med ønske om at løse den,” siger Britta Riis, som er direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Cirkus Arena har deres tre elefanter stående i vinterstald ved Slagelse, imens Cirkus Trapez har deres enlige elefant Ramboline stående på deres vinterplads ved Sommersted.

”Det er en uholdbar løsning, for sådan nogle store, prægtige dyr skal ikke stå i et staldanlæg i månedsvis. De skal have daglig aktivering. Det er selvfølgelig ejerne af dyrenes ansvar for at sørge for dette, men vi har i Dyrenes Beskyttelse tilbudt at hjælpe med aktiveringsprogrammer for dyrene, så vi hjælper dem bedst muligt i overgangsperioden. Indtil videre er der igangsat aktivering for Ramboline,” siger Britta Riis.

Modsat de forbud, som er indført i mange andre lande, så har man i Danmark valgt, at der skal findes en værdig pensionsløsning for de danske cirkuselefanter, så de ikke bare bliver solgt til et udenlandsk cirkus, hvor de fortsat skal optræde. Men det har vist sig sværere end forventet at finde en løsning, der tilgodeser alle parter.

”Man har valgt den helt rigtige måde at gøre det på, så dyrenes tarv bliver holdt for øje. Derfor ærgrer det mig endnu mere, at processen er gået i hårdknude,” siger Britta Riis.

Først og fremmest skal der findes en aftale mellem de to cirkusser og regeringen, der overdrager elefanterne til regeringen. Derudover skal der fremsættes og vedtages et lovforslag om stop for hold af vilde dyr i cirkus.

Dernæst skal regeringen finde et sted, som kan give elefanterne de bedste forhold. Her har Knuthenborg Safaripark og Dyrenes Beskyttelse sammen præsenteret et projekt, som vil hjælpe de fire elefanter til et godt og værdigt otium, når en overdragelse er afklaret, og som parterne i dag er ved at finde finansiering til.

”Der er stadig den risiko, at forhandlingerne går i vasken, og der ikke bliver fundet en pensionsløsning for elefanterne, og så er cirkussernes eneste mulighed at sælge eller udleje elefanterne til udlandet,” siger Britta Riis og fortsætter, ”det er der vist ingen, der ønsker”.

Arenas 3 elefanter står som nævnt i vinterkvarteret i Årslev ved Slagelse, der i sommerperioden holder åbent som Cirkusland. Men elefanterne indgår ikke i forestillingerne i Cirkusland. De står blot i deres indendørs stald og savner utvivlsomt den aktivering, de daglige forestillinger gav dem, samt at komme ud i en fold, som de gjorde når de var på turne med Cirkus Arena. Så indtil nu har det kommende forbud bestemt ikke været til gavn for elefanterne!

En af de 3 Arena-elefanter. Foto. Jacob Boas Leitisstein

Elefanternes træner gennem flere år, Rudi Althoff, arbejder ikke længere for Cirkus Arena. Han er nu hos det tyske Cirkus Charles Knie, men arbejder ikke med dyr.

Arenas søløver, der også bliver ramt af det kommende tilbud, er med i sommerens forestillinger i Cirkusland. Det samme gælder en zebra.

Alla andre vilde dyr har været forbudt siden 1963.

 klovn.gif (1460 bytes)

7. juli 2019

Mandag den 8. juli fylder skuespilleren og sceneinstruktøren Jan Hertz 70 år. Han satte flere gange forestillingerne i scene for Cirkus Benneweis. Interessen for og kærligheden til cirkus hænger stadig ved. Jan er nemlig medlem af bestyrelsen for Den Danske Cirkuspris og leder slagets gang, når årets priser uddeles 8. august under medvirken af kulturminister Joy Mogensen. Fotos: Rud Kofoed / Ajour Press, taget ved tidligere års prisuddelinger.

klovn.gif (1460 bytes)

7. juli 2019

Fodgænger-tunnellen under Holte Station er dekoreret med en række fotostater - lokale jernbane-historiske fotos. Ved døren på Vejlesøvej-siden ses Sonny Benneweis føre en af cirkus' elefanter ud af sin togvogn på Holte Station i 1958. Foto: fantastica-cirkus@borsch.dk

 klovn.gif (1460 bytes)

7. juli 2019

DET SKER I PARIS – LA SCALA, tidigare en hedervärd teater, vilken deklinerade, slutade som porno-bio och - stängdes, har nu efter en total renovering öppnats med en utmärkt program-sättning, nu presenterar LA SCALA ett new-circus program, " 5es HURLANTS", skapat av RAPHAELLE BOITEL i samarbete med TRISTAN BAUDOIN.

Programmet/casting: JULIETTA SALZ, aerial ring, SALVO CAPPELLO, strapater, ALEJANDRO ESCOBEDO, jonglering, LOIC LEVIEL, spänd och slak lina, CLARA HENRY, akrobatik.

Via en avancerad akrobatik vill  RAPHAELLE BOITEL visa gruppens gemenskap/faellesskab/ och mänskliga egenskaper. Kroppar i rörelse /bevægelse/ förväntas producera emotioner och ett BRAVO till cirkuskonsten.

En helt originell show, där varje person kan göra sin personliga tolkning.

Show 65 minuter.

   

Fotos stillet til rådighed af Dominique Racle Consultants. Fotograf : Sophian Ridel

Man gör dock klokt i att taga del av det tryckta programmet för att riktigt fatta helheten i budskapet, vilket - tror jag - är fallet när NEW CIRCUS blandar visuella stunts med budskap!!Väl värt att se!

Föreställningen spelar från 4 till 21 juli

Se mer: https://lascala-paris.com/

Plats: LA SCALA PARIS, 13 Boulevard de STRASBOURG,  75010  PARIS. Metro: Strasbourg Saint Denis.

......................................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

4. juli 2019

Den Danske Cirkuspris 2019. Årets prisuddeling sker torsdag 8. august kl. 10 i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre. Kulturminister Joy Mogensen har lovet, at hun lige som sine to forgængere vil være til stede og overrække hædersprisen Den Danske Cirkuspris. Navnet på prismodtageren offentliggøres først i forbindelse med prisoverrækkelsen. Alle er velkomne til at overvære overrækkelsen af hædersprisen og de øvrige priser.

 klovn.gif (1460 bytes)

2. juli 2019

Cirkusshow i Lalandia Rødby. Igen i år byder Lalandia Rødby på artistoptræden i sommerferien. I år er de optrædende Ina Sopova og Kristaps Pavlovs-Lipinskis samt parrets 10 år gamle søn Aleksis. De kommer fra Letland, hvor Kristaps mor var direktør i den nu lukkede cirkusbygning i Riga. Parret optrådte i Cirkus Arli i 2006 og 2010.

Der var premiere på årets show fredag den 28. juni. Kristaps indledte med lidt komisk trylleri, der gik over i hans og Inas udmærkede lynomklædningsnummer, der også bød på lidt komik.

   

Selv efter at være bundet med reb kan Ina skifte kjole med (næsten) lynets hast

Derpå kom parrets søn på scenen i en sød entre på ethjulet cykel og med lidt akrobatik.

Aleksis på monobike

Dernæst var Ina og Kristap tilbage med komisk trylleri – tricket med bøjlerne på snoren, hvor de blev bistået af et af de mange børn, der så showet. Derefter overtog Ina scenen sammen med to gravhunde.

Ina Sopova og hendes gravhunde

Næste nummer var Kristaps veludførte cigarkassejonglering med en god portion humor i tricket med de mange kasser.

Kristap – klarer han mon også kasse nr. 22?

Forestillingen sluttede med yderligere et par flotte lynomklædningstricks.

Ved premieren varede cirkusshowet ca. 40 minutter. Men det bliver nok strammet op, så det tager 30-35 minutter.

Til og med 9. august kan showet opleves på torvet i Lalandia Rødby hver mandag, onsdag, fredag og søndag kl. 20. Gratis adgang for alle, dvs. ikke blot for gæster i Lalandia. De øvrige dage optræder Lalandias faste entertainer hr. Plys. Hans borgerlige navn er Niels Lærkegaard, og han startede som bademester i Lalandia i 1988. Efter at han i 1990 havde booket en ikke alt for succesrig tryllekunstner til at underholde, fandt han ud af, at det kunne han gøre bedre. Og det blev starten på hans karriere som entertainer, ballonklovn og tryllekunstner, både i Lalandia og andetsteds.

Hr. Plys, her fotograferet sammen med mit 8 år gamle barnebarn Pernille

 klovn.gif (1460 bytes)

2. juli 2019

I år det det Bubber, som præsenterer forestillingen i Cirkus Arena. Der er dog nogle få perioder, hvor han ikke kan være med, og der overtager Benny Berdino rollen som sprechstallmeister. Det var blandt andet tilfældet ved forestillingen i Nykøbing Sjælland den 1. juli, hvor Jacob Boas Leitisstein tog dette foto af Benny i hans gamle glansrolle. Benny afsluttede med at fortælle, at næste års forestilling bliver en "Cirkus ifølge Bubber 2".

Jacob Boas Leitisstein tog også dette foto af Alexander-truppen, der i midten af maj afløste Cheban-trupen i årets Arena-forestilling

 klovn.gif (1460 bytes)

2. juli 2019

Marvellous Moments i Hansapark. Den nordtyske forlystelsespark Hansapark, som ligger lidt nord for Lübeck, byder ud over de mange kørende forlystelser også på artistoptræden i deres varieteteater Fiesta del Mar. Årets show hedder Marvellous Moments. Inden det ca. 30 minutter lange show varmede et velspillende 5 mands band op. Til selve showet var musikken derimod forudindspillet. Første nummer var springbræt med truppen 4 Happy Boys, der først og fremmest brugte springbrættet som vippe og afsæt for høje spring. Flere af springene var med saltomortaler, men ingen sluttede med, at flyveren landede på skulderen af en af de øvrige.

4 Happy Boys. Alle fotos gengivet fra plakat i Hansapark. Det var ikke tilladt at fotografere under forestillingen

Næste nummer var Stepan Melnyk i strapater (aerial straps).

Stepan Melnyk kommer fra Ukraine og er udlært på cirkusskolen i Kiev (Kyiv Municipal Academy of Circus and Variety Arts)

Tredje og klart bedste nummer var Trio Liazeed. Det danske publikum oplevede dem på plænen i Tivoli i 1991 og 1998 samt på friluftscenen på Bakken i 2001. I 2008 var de hos Benneweis og i 2012 hos Dannebrog. I de to cirkus bestod truppen af papa Omar, datteren Zaida samt hendes kæreste Francisco. I 2012 kunne man dog fornemme, at Omar var på vej ud af nummeret. I Hansapark bestod truppen af Zaida og Francisco samt dennes søn Armando. Sidstnævnte oplevede danskerne i Cirkus Dannebrog i 2016, hvor han bl.a. hoppede på hovedet samt på en hånd op og ned af en trappe og var blandt de tre, som Den Danske Cirkuspris nominerede til prisen for årets bedste nummer. Disse imponerende tricks viste han også som led i Liazeeds 2019-nummer. Man røber ikke damers alder, men Zaida var vist nok 10 år gammel, da hun havde sin artistdebut i 1969 ...

Trio Liazeed

Fjerde og sidste nummer var et luftnummer med 3 Ferreiras.

3 Ferreiras

Det er en fremragende ide, at en forlystelsespark ud over mekaniske forlysteler også byder på artistunderholdning. Noget mange savner både på Bakken og i Tivoli.

 klovn.gif (1460 bytes)

1.juli 2019

Cirkus Flik-Flak på vulkaner i Island! De odenseanske børne- og ungdomscirkus skriver: Så er alle rekvisitter og udstyr pakket og sendt til Island. I de næste 14 dage besøger 34 børn, unge og voksne fra Cirkus Flik-Flak igen Island.

Der er gennem de sidste måneder blevet trænet og sammensat numre.  Så nu er vi klar med et fantastisk show bestående af akrobatik, et-hjulede cykler, jonglering, trapez, klovne mv.

På turen bliver der følgende forestillinger:
1. juli Mosfellsbaer
2. juli Vatnaskógur
3. juli Hveragerði
7. juli Vestmannaeyjar
8. juli Hvolsvöllur
10. juli Reykjavík

 klovn.gif (1460 bytes)

27. juni 2019

Flying Superkids. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Tilst ved Aarhus 21. juni kl. 18.30 og skriver:

Allerede en time før forestillingen begyndte, var der travl aktivitet på det store areal omkring det flotte, helt nye teltpalads.  En stolt Jimmy Enoch viste paladset frem: et teltpalads helt uden master, men med plads til 1.000 tilskuere. Alle tilskuere sad på et stejlt 10-rækkers gradin, og alle sad på magelige, polstrede bænke med et godt ryglæn. Gradinets konstruktion var velegnet til at give tilskuerne en fornemmelse af samhørighed. Og i og med god stemning er forestillingen jo godt på vej til at blive en god og livsbekræftende oplevelse – både for aktørerne på scenen og de tilskuere, som kan se og høre de andre tilskueres medleven og bifald. Et stejlt gradin styrker oplevelsen.

Men inden forestillingen boltrede børne sig i det fri. Det var næsten som et tivoli eller som en festival. Der var trampolin, klatrebane, hoppeborg, springbane, boldbane, gynger – og meget andet. Og en bil, som det var tilladt at male på med tuscher. Plus et antal boder, hvor der solgtes mad og merchandise. Og en scene, hvorfra der blev kaldt til opvarmning for dem, der ville være med.

Cirkuspladsen med Paladsteltet. Alle fotos er pressefoto fra Flying Superkids

Konceptet hos Superkids er anderledes end i det klassiske cirkus – bl.a. fordi de optrædende er børn og unge, som elsker at optræde – og gør det i fritiden. Men forestillingen har et ben i cirkus og bevæger sig i et spændingsfelt mellem gymnastik, dans og cirkus.

Superkids udmærker sig ved et flot design – både hvad angår dragter og lyssætning. Hele tiden overraskes man - bliver nærmest bombarderet med lys- og synsindtryk. Alt afvikles i et stramt tempo, hvor intet går i stå og intet forceres. Det virker uhyre gennemarbejdet – og alligevel afslappet, som en leg med kroppen, med rekvisitter, med kostumer, med lys, lyd og farver. Og alt bæres frem af aktørernes åbenlyse glæde ved og stolthed over det, de kan og gør.

Forestillingen indledes med spring fra et mobilt tårn, som kan køres frem og trækkes tilbage og ombygges, så det tilpasses de enkelte discipliner. Og cirkuselementer var der masser af. F.eks. spring i massevis – som en god arabertrup eller et hold elitegymnaster kan lave det. Spring på måtte eller med springbræt. Kraftspring, saltoer og vist et enkelt flik-flak.

Massevis af imponerende spring

Dobbelte saltoer med pirouette og vist et enkelt spring med 3-dobbelt salto. Og cirkusgenrerne kom som perler på snor. Der var vertikalsejl, hula-hop (med 120 ringe). rhönrad, sjippetov, stolebalance, kaskadør-nummer (bordnummeret), parterre-akrobatik og levende dukke.

Hula-hop med 120 ringe!

Stolebalance

Sådan sjipper man hos Flying Superkids

Og flere sangsolister. Alt sammen i et farvestrålende regi med lys- og ildeffekter. Ind imellem var der filmindslag med billeder fra Superkids rejser ud i den store verden. Og en Lars Godbersen i topform som den, der forbandt de forskellige indslag, hvor det var nødvendigt. Og midt i det hele et mægtigt vikingeskib, som blev trukket ind- for at illustrere, at de unge skam ikke forsømte deres skolegang, men passede den, selv når de var på turne. Her var der altså anskuelsesundervisning i vikingealderen. Og man kunne her opleve Jimmy Enoch med hår og skæg – en frygtindgydende viking.

Det var en totaloplevelse, et tæppebombardement af alle sanser. Flying Superkids har fundet en niche, som har et stort publikum. Og alt virker så veldrevet og gennemarbejdet.

Se turneplan i Cirkuskalenderen. Rabatordning for medlemmer af Danske Cirkusvenner.

 klovn.gif (1460 bytes)

25. juni 2019

Ludvika Minicirkus 35-årsjubilæum. Det svenske børne- og ungdomscirkus kan i år fejre sit 35 års jubilæum. Det blev oprettet i 1984 af artistparret Ola og Barbro Nordström.

Barbro Nordström skriver:

”Ja för nästan exakt 35 år sedan hade Ludvika Minicircus sin första uppvisning,

invigningen av ABB Hallen.

Att Ludvika Minicircus – Young Stars blivit välkända artister som gjort uppvisningar

runt hela världen, prisvinnare på alla stora cirkusfestivaler, känner ni säkert till och

många av våra adepter har blivit professionella artister.

Föreningen har nu ca 150 unga deltagare, som under ett års tid tränat för att få

ihop en bra 35 års jubileums show.

Våra Young Stars tränar för fullt varje dag och under vecka 27 kommer alla våra

aktiva barn och ungdomar att repetera-sätta ihop programmet.

Vi kör föreställningar 5-6-7 juli. Medarrangörer är Ludvika Kultur & Fritid och Ludvika 100 år

Vecka 26 kör vi vår årliga sommar cirkus skola”

Se mere på www.ludvikaminicircus.com

 klovn.gif (1460 bytes)

24. juni 2019

Kolev Sisters i TV2 Charlie Sankt Hans aften. Da Anette Heick Sankt Hans aften præsenterede 'internationale cirkusartister' i TV2 Charlies Sankt Hans-show, var det artister fra Cirkus Arena, der var tale om. Stortalenterne Nicole og Michelle - alias Kolev Sisters - som i år har deres store gennembrud med hånd-til-hånd-akrobatik i Arenas forestilling, optrådte på Sankt Hans-scenen på Egeskov Slot.

Kolev Sisters. Foto fra Arenas landspremiere. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

 klovn.gif (1460 bytes)

24. juni 2019

Uheld i Cirkus Arena. Fredag den 22. juni gæstede Cirkus Arena Nakskov. Det første nummer efter pausen var flyvende trapez, udført af truppen Flying Wulber. Under er af truppens tricks, den såkaldte dobbelte passage hvor to flyvere er i luften på samme tid, ramte flyverne hinanden, og den ene flyver Patricio Alexis faldt ned i sikkerhedsnettet. Desværre så uheldigt, at han ramte en af de stopler, der holder nettet. Den uheldige artist blev hurtigt hjulpet ud af manegen og kørt til sygehuset og fik syet en flænge i hovedet sammen. Han optræder dog ikke mere i denne weekend, men han regner meget snart at være tilbage i manegen, hvor han og resten af The Flying Wulber atter vil imponere i luften.

Medens det jævnligt sker, at en flyver uden at tage skade havner i nettet under forsøg på at lave en tredobbelt saltomortale, er der meget sjældent, at der sker uheld under en dobbelt passage.

Under den dobbelte passage er to flyvere i luften på samme tid. Først flyver den ene og lader sig gribe af fangeren. Samtidig med tilbagespringet til den svingende trapez flyver den anden og lader sig gribe af fangeren. Dernæst svinger den svingede trapez tilbage, og flyver nummer to hænger ved siden af flyver nummer et på vej tilbage til broen. Det gik galt, fordi de to flyvere strejfede hinanden. Foto fra Cirkus Arenas landspremiere, hvor den dobbelte passage gik problemfrit. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

 klovn.gif (1460 bytes)

23. juni 2019

Lille programændring i Cirkus Trapez. Michael Cadima, som har haft rollen som klovn og jonglør i årets forestilling Yakari og Lille Torden, er i resten af sæsonen erstattet af den tysk/russiske artist og bounching-jonglør Ilja Smyslov. Han optræder tillige med comedy og jonglering i luften.

 klovn.gif (1460 bytes)

23. juni 2019

Klik her for at se en 3 min. lang musikvideo fra det norske Sirkus Jesper.

klovn.gif (1460 bytes)

21. juni 2019

Zirkus Barnly. Jørgen Lorenzen så forestillingen på Tangkrogen i Århus 19. juni kl. 17 og skriver.

Zirkus Nemo har fået en lillesøster. Ved siden af det flotte Nemo-telt ligger et mere ydmygt to-mastet telt – som helt sikkert har været i brug tidligere.

Til venstre Nemo-teltet, til højre Zirkus Barnlys lille 2-masters telt. Teltet har tidligere tilhørt Tonny Trifolikom og blev i efterårsferien 2018 brugt af Benneweis Cirkuspark i City 2. Foto: Lise Kokholm

Det hedder Zrkus Barnly, og hovedpersonen er kaptajn og hedder Frodo – en ubestemmelig blanding af en troldmand, artist, rekommandør, orientalsk slangetæmmer – og meget andet. Noget af det, han laver, lykkes i første forsøg. Andet lykkes slet ikke eller går i fisk. Men med afværgende humor og et lystigt snakketøj får han det vendt til en bragende succes. Han er ubestemmelig, rablende, underfundig og først og fremmest sympatisk, når han med vantro i øjnene forsøger at bilde børnene ind, at sådan er det og sådan skal det være – og sådan har det for resten altid været! Og vi voksne lader os rive med – føres tilbage til den tabte barndom og mistede barnetro, hvor alt var muligt og intet usandsynligt.

Captain Frodo viser i Zirkus Barnly en helt anden side af sig selv, end den man kender fra Zirkus Nemo. I Zirkus Barnly var han et særdeles underholdende og talende vandfald. Skønt nordmand taler han dansk næsten uden accent. Foto: Lise Kokholm

Han fører an i løjerne i den 50 min. lange forestilling. Og han bliver godt hjulpet af to kvindelige med- og modspillere. Kaptajn Frodo koster rundt med Line Vittrup og Jennie Mikaelsson, som han dog ikke kan undvære, hvis ikke verden skal falde sammen omkring ham. Og multimusikeren Henning Amstrup er til stede overalt – med nye instrumenter og glad musik.

Og man skal lægge mærke til de kaskader af ord, som flyder frit og som er med til at bortforklare det, der ikke lykkes – og til at understrege de successer, der opstår undervejs. Sådan er rekommandøren: et sprogligt vandfald – og sproglig fornyer. Om rebtricket: ”Hvorfor klippe det i stykker, når det alligevel skal sættes sammen igen?” Ja, ærlig talt! Om bjørneungen Lille Ole, et tøjdyr, som trylles frem af savsmuldet: ”Den er så stiv af skræk, at man ikke kan se, at den er levende.” Og om et usynligt æg, som han tryller med – skønt ingen kan få øje på det, for det er jo usynligt: ”Det kommer fra en høne, som har haft et indbildt svangerskab.”

En stor del af forestillingen består af Frodos hyggelige trylleri, blandt andet tricket med rebet, som klippes i 3 stykker. Han får også meget morskab ud af det usynlige æg. Det med trylleri har han ikke fra fremmede: han er søn af den norske magiker The Great Santini. Arkivfoto fra 2018. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Og til sidst sætter han sig op på en piedestal. Han sætter sig ikke på tønden, som han ellers har medbragt, men på en konservesdåse – alt imens han tager benene på nakken.

Frodos kendte nummer, hvor han er "på spanden". Foto: Lise Kokholm. Klik her for at se flere af Lises fotos fra årets forestilling.

God underholdning karakteriseres ved, at det kan skabe stor og præcis forventning (Per Højholts ord). Sådan er det her – ligesom i storesøster Nemo. En gennemført, gennemtænkt iscenesættelse, som dog ikke er strammere, end der er plads til improvisationer og kåde indfald. Et godt eksempel herpå så man forleden onsdag i Nemo, hvor det blev et forfærdeligt uvejr under forestillingen. Søren Østergaard havde åndsnærværelse nok til at kommentere tordenvejret på en afvæbnende måde, så uhyggen i teltet fortog sig. Sådan også her. Det skal være en leg, og i legen kan man ikke forudse alt, selv om reglerne er fastlagt på forhånd. Og den gode artist og gøgler er den, der – med et citat af Philip Schumann – viser, hvad der skal ske - i en brøkdel af et sekund, før det sker.

Dejligt, at Barnly holder fast i og viser den folkelige, uforfalskede og ægte gøgler- og cirkuskultur. For hvor vi dog trænger til den!

klovn.gif (1460 bytes)

21. juni 2019

Preben Palsgård på sommerturne. Preben Palsgård skriver:

”Så er skoleferiens ferielejrturné fastlagt. Det bliver til besøg på 24 ferielejre hos URK (Ungdommens Røde Kors), Dansk Folkehjælp og Red Barnet. Turen er støttet økonomisk af Odd Fellow Ordenen, Den Faberske Fond og Dansk Artistforbund. Uden deres hjælp havde det ikke kunnet lade sig gøre.”

Preben Palsgård er født i 1962. Allerede som 17-årig besluttede Preben, at han ville være bugtaler. Og det blev han. Endda en af de allerbedste. Prebens helt store gennembrud kom i 1980’erne, da han medvirkede i tv-programmet Tv i Teltet. Det program, som også gjorde Linie 3 berømtet. I cirkussammenhæng har danskerne mødt ham i Cirkus Arli, Cirkus Dannebrog, Cirkus Krone og Cirkusland. Han har også optrådt flere gange på Cirkusmuseet i Hvidovre.

Preben Palsgård med hunden Poppe. Foto fra optræden på Cirkusmuseet i Hvidovre i februar 2017. Foto: Kenny Quinn

klovn.gif (1460 bytes)

21. juni 2019

Utæmmet Natcabaret. 20. og 21. juni holdt AFUK deres årlige Festivitas. Traditionen tro inviterer de også til Utæmmet Natcabaret. Det foregår 22. juni kl. 22 hos AFUK, Enghavevej 82 B, 2450 København SV. AFUK skriver:

UTÆMMET NATCABARET – HOUSE OF LOVE!

Én enkelt magisk aften hvert år samles professionelle nycirkusartister fra Skandinavien og omegn i en hal på Enghavevej for at skabe en Utæmmet Natcabaret.

Processen er lige så enkel, som den er vanvittig: Årets medvirkende mødes kl. 12:00 og begynder straks på idéudvikling og rigning af udstyr, og allerede ti timer senere går årets Utæmmet Natcabaret i luften.

Utæmmet Natcabaret 2019

23 fantastiske nycirkusartister og performere skaber et overflødighedshorn af oplevelser. Der er trapez og reb artister, parakrobater og contorsionister,

Teeterboard (springbræt), håndstand og slapline artister, skønsang, humor og straps (strapater!

Kopenhagen Laptop Orchestra ledsager alle disse imponerende, betagende og hårrejsende udfoldelser med deres musikalske ekvilibrisme.

Til hverdag figurerer de medvirkende i forskellige internationale kompagnier. For disse omrejsende artister er Utæmmet Natcabaret en måde at mødes, skabe sammen og holde kontakten, og nysgerrighed på hinandens virke, vedlige i et fagligt fællesskab der strækker sig udover personlige venskaber.

Utæmmet Natcabaret er et forum for seriøs, vild og uprætentiøs leg og udveksling.

Det er det, det er, lige nu og her, aldrig set hverken før eller siden.

Årets Medvirkende: Linn Holm, Mari Stoknes, Tamar Ohana Goksøyr, Elona Planman, Jonas Preben Jørgensen, Olivia Constance Aurora Bjurling, Olivia Englund, Troels Brendstrup, Alfred Hall von Kriegbaum, Sonia Matos, Rasmus Ohrt, David Ullrich, Jonas Hall Von Kriegbaum, Daniel Bendtsen, Jonathan Bendtsen, Freia Maria Kreutzfeldt Kristensenm Rune Vadstrøm Andersen, Mari Vincentz, Elise Bjerklund Reine og Anders Bjørklund. Og et lille gæstespil med Michiel Tange van Leuwen, Cecilia Gosilla og Ylva Havndrup

klovn.gif (1460 bytes)

20. juni 2019

Det mindste Cirkus på ”turne”. I mange år har det været en tradition, at du hvert år i juli kunne opleve Den mindste Cirkus med klovnen Jody i Møntergården i Odense.

Men ikke i år. Jody alias skuespilleren Arne Bjørk fortæller, at du i stedet hver tirsdag i juli kan opleve Jody og hans cirkus i en af de odenseanske forstæder som led i Odenses projekt sommerteater i forstæderne, der sender 3 forestillinger rund til 4 udvalgte lokalområder: Blangstedgård, Dalum, Bolbro og Vollsmose. Se nærmere i Cirkuskalenderen.

   

Klovnen Jody. Fotos fra optræden på den internationale cirkusdag i 2014

klovn.gif (1460 bytes)

20. juni 2019

Cirque du Soleil musical i Hamborg. Indtil 30. april 2019 kan du se Cirque du Soleils forestilling Paramour på Stage Theater Neue Flora i Hamborg. Det er en musical med masser af akrobatiske numre. Klik her for at se et videoklip.

klovn.gif (1460 bytes)

17. juni 2029

Danske hospitalsklovne får overenskomst. Dansk Artistforbund skriver:

Som noget helt nyt er løn og arbejdsvilkår for de danske hospitalsklovne fremover dækket af en overenskomst. Aftalen sætter en fælles ramme om vigtige forhold som løn, ferie og transport og er indgået mellem Dansk Artist Forbund og foreningen Danske Hospitalsklovne.

Formand Lena Brostrøm er stolt af aftalen, der er blevet til i et tæt samarbejde og er med til at give hospitalsklovnene et stabilt fundament:

”En god og respektfuld dialog imellem alle parter har givet et godt resultat. Vi har haft et meget tæt og godt samarbejde med hele klovnegruppen gennem forløbet og deres store engagement har været inspirerende. Foreningen Danske Hospitalsklovne er ligeledes gået særdeles konstruktivt ind i forhandlingerne, og det skal de have stor tak for. Vi er kommet hertil ved at lytte og arbejde grundigt. Nu har vi en aftale der understøtter klovnenes særlige arbejde og kan gøre det i mange år frem.”

Fra DAFs side har hovedfokus været at opnå en aftale med økonomisk tryghed og samtidig give hospitalsklovnene plads til at have andet artistisk arbejde ved siden af, understreger formand Lena Brostrøm. Det er helt nyt at dække klovnens arbejde med en overenskomst og derfor er det også skrevet ind at aftalen skal evalueres allerede næste år. 

Der er vækst i antallet af hospitalsklovne, og en overenskomst er vigtig for fagets udbredelse, fortæller direktør for Danske Hospitalsklovne, Kenneth Ørberg Krag:

”Der er lidt over 50 hospitalsklovne i Danmark og 9 mere er under uddannelse, hvorfor skridtet henimod mere regulerede forhold for klovnene er et godt bidrag til hospitalsklovnenes vigtige og meget værdsatte arbejde. Som forening hjælper og støtter vi børn i sårbare situationer og gør en beviselig stor forskel for både dem og deres familier. Vi har længe haft et stort ønske om at skabe tryghed for hospitalsklovnene, så de får de bedst mulige forudsætninger for at udøve deres virke overalt i landet. Vi er derfor både glade og stolte over at være kommet i mål med en overenskomst med Dansk Artist Forbund.”

Danske Hospitalsklovne er en forening, der uddanner og sender hospitalsklovnene rundt på børneafdelinger og på særtilbud og institutioner for børn og unge, her i blandt på det børnepsykiatriske område. Antallet af klovne der arbejder for foreningen er steget støt gennem de senere år.

Dansk Artist Forbund har ca. 30 medlemmer der arbejder i hele landet. Sidste år bad klovnene forbundet om, at forhandle en kollektiv aftale. Efter længere tids forhandlinger lykkedes det at nå til enighed om overenskomsten og efterfølgende stemte 87 % af klovnene ja til overenskomsten.

Danske Hospitalsklovne er som nævnt en forening. Den har til formål at sprede glæde blandt syge og udsatte børn. ”Vi tror, at humor, fantasi og nærhed ikke blot kan gøre barnets sygdomsforløb mere overkommenligt, men også øge barnet selvværd og styrke til at håndtere sin egen situation bedre,” står der i vedtægterne.

Finansieringen kommer bl.a. fra bidragydere og sponsorer samt de såkaldte klovneløb. Et nyligt klovneløb i Hillerød havde 1.408 deltagere og gav et overskud på ca. 150.000 kr.

Timelønnen for en hospitalsklovn ligger alt efter anciennitet på fra 194 kr. til 231,50 kr. Hertil kommer løn for en række særlige opgaver.

klovn.gif (1460 bytes)

16., juni 2019

Nymalede bænke i Cirkus Trapez. Aarhus Stiftstidende fortæller, at flere af gæsterne i Cirkus Trapez fik maling på tøjet, da de besøgte forestillingen Yakari og Lille Torden fredag 14. juni ved Brotoften i Randers. Nogle af bænkene var nemlig nymalede og havde smittet af på folks tøj.

Ejer af Cirkus Trapez, Isabella Enoch fortæller Stiftstidende, at omkring 350 personer var inde at se forestillingen om den lille indianer, hvoraf de 200 billetter var givet til Randers Kommune til uddeling blandt socialt udsatte. Men det var heldigvis ikke nær alle, der havde fået maling på tøjet, for det var ikke alle bænke, der var malet. ”Det plejer ellers at være en maling, der er meget hurtigtørrende, men måske har der været for meget fugtighed i luften,” siger Isabella Enoch, der fredag delte penge ud til de folk, som kom og klagede over maling på tøjet efter forestillingen.

Sagen med de nymalede bænke var også omtalt i TV2 Østjylland.

Cirkus Trapez har traditionelle bænke af træ på gradinet. Nogle af bænkene var nymalede inden forestillingen 14. juni, og malingen smittede af. Normalt maler et cirkus bænkene inden sæsonstart. Og hvis der er nødvendigt med en opfriskning, sikrer man sig at bænkene er helt tørre, inden de tages i brug. Det gør Cirkus Trapez nok også fremover …

 klovn.gif (1460 bytes)

14. juni 2019

Cirkusland i Slagelse åbner i sommerferien fra den 6. juli 2019. I en pressemeddelelse skriver parkchefen Suzanne Berdino:

Tag en pause fra den travle hverdag, kom ind i den finurlige verden, hvor du bliver budt velkommen af Mister Tik Tak fra Esdelot - eventyrverdenen hvor alt kan ske. Pludselig ser du Tiger Lilly der er stukket af fra Mister Tik Tak. Eller Flora-lagkage der er på jagt efter Professor Tryl, som hun er blevet lidt forelsket i. Madame Betty er vild med hunde, og sammen med lille frøken Mynte prøver de at få styr på dem. Bedst som du tror, du set dem alle, dukker der pludselig en vaskeægte pirat op. Nemlig selveste Kalle Kanonkugle, der tager jer med til piratland, hvor du kan møde søløverne Luna, Sally og Oscar, der boltrer sig i Danmarks største søløvebassin.

   

Mister Tik Tak og Kalle Kanonkugle. I det civile liv også kendt som Brian Behrendt fra Brianos Cirkusrejser. Alle fotos pressefortos fra Cirkusland

Hele dagen har I sammen mulighed for at gå på opdagelse i Cirkusland og komme tæt på alle vores dejlige dyr i deres stalde. Vi har bl.a. heste, søløver, lamaer, zebraer, grise, geder og ponyer. Kom og hils på Robotten Bumblebee som for første gang kan ses i Danmark, og deltag i vores nye eventyrjagt, hvor I kan vinde en flot præmie.

Robotten Bumblebee

Alle aktiviteter og shows er gratis, når entréen til Cirkusland er betalt. Det er muligt at købe mad og drikke til rimelige priser i parkens bistro. Cirkusland har åbent i al slags vejr, så husk tøj efter vejret, da nogle af aktiviteterne foregår udendørs.

Hver dag er der festlig eventyrparade gennem Cirkusland - paraden afsluttes med show på scenen. Hver eftermiddag er der også børneshow, piratsøløveshow og en eventyrlig cirkusforestilling med parkens figurer.

Drømmer du om at blive jonglør, linedanser eller diablospiller? Så tag i artistskole og lær nye kunster med hjælp fra professionelle cirkusartister og klovnen Berty. Den sjoveste sommerskole for børn og voksne – og det koster ikke ekstra at lære et par nye tricks!

   

Klovne Berty er en af de 3 Balder-brødre, som år tilbage optrådte som klovnetrio, blandt andet i Cirkus Dannebrog.

Hver dag i sommerferien spiller Cirkus Landino en eventyrlig cirkusforestilling kl. 13:30. I forestillingen kan du bl.a. møde Professor Tryl og Flora-lagkage som optræder med deres fortryllende duer. Der er også sjove hunde, og du kan se søde enhjørninger, som galoperer af sted i manegen. Adgang til cirkusforestillingen er gratis, når entréen til Cirkusland er betalt.

En række af de optrædende i Cirkusland

Praktisk info om Cirkusland i Slagelse: Fra 6. juli – 11. august. Åbent alle dage kl. 10-16.

Entrébillet pr. person 129 kr. 25 kr. rabat for medlemmer af Danske Cirkusvenner. Familieentrébillet 4 personer 476 kr. Gratis entré for børn under 90 cm.

Når entréen er betalt er alle shows, forlystelser, aktiviteter samt parkering gratis.

Brian Behrendt, der i Cirkusland kan opleves både i rollen som Mister Tik Tak og som Kalle Kanonkugle, fortæller at navnet på eventyrlandet Esdelot er noget, Cirkusland selv har fundet på med forskellige figurer fra eventyr-og fantasi verdenen. Navnet er måske inspireret af sangen om eventyrlandet Camelot, hvor sommeren varer fra marts til september, hvor det aldrig er for varmt og hvor det aldrig regner før efter solnedgang.

Brian må endnu ikke sætte navn på andre optrædende end Berty Balder, Silvana og Claude Biasini og Suzanne Berdino og ham selv. Han fortæller, at der kommer nye artister til.

Cirkusland ligger i Cirkus Arenas vinterkvarteret i Årslev ved Slagelse. Kørselsvejledning: Kommer du af motorvejen, drejes af ved afkørsel 39. Kør af vej 225 mod Jyderup. I Sønderup drejes til venstre mod Årslev. Herefter følges skiltene. Til GPS'en: adressen er Årslevvej 6, 4200 Slagelse.

klovn.gif (1460 bytes)

14. juni 2019

Fotografen Mr. Sputnik (Per Krogh Petersen) så Cirkus Mascots forestilling i Gudme den 13. juni. KIik her for at se hans fotos og videoklip fra forestillingen.

klovn.gif (1460 bytes)

14. juni 2019

Omkring 70 personer overværende torsdag aften René Mønster Baldonis foredrag om sit liv og hvordan han var kommet til dér, hvor han er i dag. Han kom også ind på personlig udvikling og teknikker til hvordan man opnår sine mål. Fotos: Jacob Boas Leitisstein

René Baldoni er blandt andet inspireret af den tidligere tryllekunstner Anders Hansen, der i sin tid var den ene halvdel af trylleduoen Star Magic fra Sønderborg. For en halv snes år siden rejste Anders Hansen til USA og optrådte bl.a. i en periode på de store krydstogtsskibe. Ved et tilfælde mødte han Bob Proctor, som mange regner som en af de førende inden for personlig udvikling. I dag arbejder Anders Hansen som coach for personlig udvikling. Deltagerne ved Renés foredrag blev tilbudt en gratis internetbaseret coachingsession med Anders Hansen eller en af hans folk. Også René har planer om udover at drive sit cirkus at skabe sig en karriere som foredragsholder og coach. ”Det var som jeg nævnte et stort skridt ud over min komfortzone, og jeg skal nu til at finde ud af, hvad jeg nøjagtig vil med det, sætte mig et nyt mål,” skrev René efter foredraget.

klovn.gif (1460 bytes)

12. juni 2019

Livets vand - Totalteater. Jørgen Lorenzen så forestillingen ved Ulstrupbro og på Ulstrup slot den 9. juni kl. 13-16 og skriver:

I gamle dage rejste omrejsende gøgler- og teatertrupper fra by til by, slog deres telte op og viste deres kunster. På et tidspunkt drog de videre. Ofte var det en rejse fra markedsplads til markedsplads.  Det var jo en gevinst at optræde der, hvor der i forvejen var mange mennesker forsamlet. De fleste drog ad landevejen – enkelte tog vandvejen, hvor en sådan fandtes.

Gudenåen var transportvej, før der var landevej og jernbane. De omrejsende gøglere sejlede ned ad Gudenåen og gik i land, hvor der var folk, der ville se på deres kunster. Og sådan var det, da en flok sangere, musikere og gøglere kom sejlende fra Bjerringbro og gik i land ved Ulstrupbro.

Gøglerne går i land. Foto: Karin Hyldborg

Siden begav de sig i optog til Ulstrup slot og vise deres færdigheder i slotsparken, inden tilskuerne lejrede sig med deres madkurve. Med farvestrålende dragter og maskeringer førtes man tilbage til middelalderen og til sigøjnerkulturen – med et stænk Dario Fo. Der var små tableuer, akrobatik, linedans, magi, musik, sang og dans. De kvindelige sangsolister havde professionelle stemmer.

Fotos: Karin Hyldborg

Temaet var vand – naturligt nok, når man rejser ad den årtusindgamle Gudenå. Undertitlen på forestillingen var: kilden, floden, havet. Og vand er en livsnødvendighed men også symbol på livet, der strømmer og flyder. Og det blev understreget i en flammende tale i slotsgården, at vandet i vores tid trues af forurening, ligesom kulturområderne trues – af tørke og oversvømmelse, eller begge dele. Det hele var dygtigt instrueret og iscenesat. Speakeren, som talte, præsenterede og holdt sammen på arrangementet, og var en blanding af udråber og sprechstallmeister og sprogligt meget veloplagt – som en dygtig og velsmurt rekommandør.

Bag hele forestillingen stod teaterforeningen Hakkehuset, der har hjemsted i Silkeborg. Med støtte fra flere fonde og kommuner bliver der i alt 15 ”landsætninger” i perioden 29. maj – 16. juni. Plus forskellige kunstarrangementer.

Og så sidder man tilbage med spørgsmålet: hvorfor er den form for optræden så sjælden? Der burde jo være gøgler- og artistoptræden, sang og musik i hver eneste gågade i købstæderne. Om ikke dagligt, så ugentligt. Bykernerne har det miljø, som er en fin kulisse for gøglere, musikere, sangere, skuespillere og ny-cirkus-artister. De kan medvirke til at skabe den gamle, glade folkelige torve- og markedsstemning.

Men det er jo i sidste ende et spørgsmål om penge. Og som forholdene er nu, har teaterforestillinger mulighed for et økonomisk tilskud. Værre er det med cirkus, klovne, gøglere og andet godtfolk, som bliver holdt udenfor. Så her er en opgave for den kommende kulturminister: at skabe bedre vilkår for den århundredgamle og folkelige underholdningskultur, som giver historisk fornemmelse – og skaber fryd og gammen hos alle, der nysgerrigt ser på.

klovn.gif (1460 bytes)

11. juni 2019

   

Cirkus Krone holder som bekendt pause i år. Med en enkelt undtagelse: i dagene 12. til 16. august viser de ca. 45 minutter lange forestillinger som led i Randers Festuge. Årets klovn er Don Carlos, som også medvirkede i en række af Cirkus Krones forestillinger sidste år. Billederne er fra en af disse forestillinger.

klovn.gif (1460 bytes)

11. juni 2019

Cirkus Merano 1978- ren nostalgi. Klik her for at se et 43 minutter langt sammendrag af 1978-forestillingen i det norske Cirkus Merano. Knut Dahl etablerede Cirkus Merano i 1975, og det blev hurtigt et af Nordens førende cirkus. Cirkus Merano stoppede med udgangen af sæson 2014.

 klovn.gif (1460 bytes)

10. juni 2019

Besøg på Katja Schumanns og Luffe Bøghs Cirkusgård i Løkken. Brian ”Briano” Behrendt skriver:

Søndag den 9. juni var jeg med familien oppe i området omkring Løkken. Vi opdagede, at den kendte hestedressør Katja Schumanns gård havde show denne dag. Så vi valgte at køre forbi. Vi havde aldrig været der før, men kender Katja lidt fra den tid, hvor jeg arbejdede for Benny Schumann med ponyer.

Vi ankom til gården ca. klokken 15.15 og var så heldige, at der også var andre cirkusvenner, som havde valgt at lægge vejen forbi. Vi blev modtaget flot at Luffes far Erling iført høj sort hat. Han valgte at lave en speciel rundvisning for os, inden vi skulle se showet kl. 16. Denne rundvisning var spændende, og han fortalte os lidt om, hvad der var af nye planer, bl.a. et orangeri. Der var mange forskellige heste, hunde, høns, fugle, æsler, geder og meget mere. Herefter fik vi lidt tid selv til at gå rundt og fik også snakket med Katja og Luffe. Specielt for os viste de alle filmene på det store lærred i ridegangen indtil manegen. Det var meget spændende at se klip fra gamle dage, og så filmen om selve gården: Hvordan den så ud og opbygningen af den. Jeg kan love for der er blevet flot.

Da showet startede bød, Luffe velkommen, og Katja kom i manegen med 3 hvide arabere i frihedsdressur uden seletøj (det vil sige kun med en tynd grime). De lavede piruetter, skift og op på en kasse til dem hver, kaldet postement, til flot musik.

Katja Schumann med de tre hvide arabere. Alle fotos: Rikke Threms

Efter Katja tog Luffe over med en sort oldenborghoppe på 4 år, hvor han forklarede om grundprincipperne i at komme op på en hest og hvordan man lærer den at gå tilbage, lave sidelæns bevægelser og stå stille, helt uden pisk og sporer.

Luffe Bøgh ridende på oldenborgerhoppen

Herefter kom Katja i manegen med sin nye flotte araber hest, som var en 4 årig. Hun viste forskellige ting med hesten i longe og med hovedtøj på, så den kunne vænne sig til dette, og forklarede hvordan man trænede den til de forskellige ting.  Herefter en lille pause.

Som det første efter pausen så vi en shetlænder med føl. Hoppen havde tidligere arbejdet i cirkus og var inde og løbe et par runder, så føllet også kunne vænne sig til showbizz, og hoppen havde ikke glemt sine ting.

Som noget helt nyt oplevede vi os Katja og Luffe med et fint lille hundenummer, som var med 2 hunderacer, som man ikke så tit ser i cirkus. Sødt og sjovt.

Katja Schumann med en af hundene

Så kom Luffe med hesten Douglas i forskellige øvelser sammen med cirkustjeneren Loui. Hesten Douglas kommer fra Suzanne Berdino fra Arena, som har trænet ham og optrådt med ham flere steder i cirkus og teater samt voltige med Oliver Berdino, hvor han os stod og jonglerede oppe på ryggen af hesten. Suzanne har foræret hesten til Katja.

Herefter kom der en sort shetlænderhingst med Luffe, som viste forskellige ting, og som sluttricks løb den hele vejen rundt på pisten.

Sidste nummer i forestillingen: her kom Katja med en hvid araber, der var blevet gjort klar med tissue 2 delt der hang i loftet. Hesten lavede forskellige ting og løb igennem stoffet og lavede også en stejling og spring igennem stoffet.

Hesten med tissue

Herefter takkede Luffe og Katja af. Med applaus fra os alle. Dog fik vi lige et ekstra nummer med Katjas gæs, som bliver filmstjerner til oktober i Wikke & Rasmussen nye film Gooseboy, se trailer på www.youtube.com/watch?v=U5mWOrWr6Ww

Hele familien gås samt gæslinger var i manegen.

Vi vil gerne takke Katja og Luffe, samt hendes team for en god eftermiddag. Vi vil klart anbefale et besøg hos dem, hvis I er på disse kanter af landet. Frem til 23. juni er der forestilling hver lørdag og søndag kl. 16. I ferieugerne 26 - 32 hver dag undtagen mandag kl. 16.

Cirkustjeneren Loui, Katja Schumann og Luffe Bøgh

klovn.gif (1460 bytes)

9. juni 2019

Markko Karvo stopper med årets udgang. Ifølge den svenske siden www.magiclund.se stopper den fremragende finske tryllekunstner Markko Karvo med årets udgang med sit fantastiske nummer med duer. For tiden du opleve ham i Zirkus Nemo, hvor han også var i 2013 og 2015. Hans første optræden i Danmark var efteråret 1996, hvor han var hos Charley Kaye på Røde Kro Teater. 

Fra finalen på Markko Karvo og fru Vanessas entre. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Markko Karvo er født i 1962. Han nævner selv den engelske tryllekunstner Johnny Hart som et af sine forbilleder. Han har optrådt over det meste af verden og var blandt andet 6 år i den berømte cabaret Lido i Paris. Klik her for at se en video med hans entre.

klovn.gif (1460 bytes)

9. juni 2019

Magi i Lund. Martin Lasson Berglund gør opmærksom på et trylleshow The Times They Are A-Changin', som kan ses i Lund den 3. oktober. De medvirkende er

Tigran Petrosyan från Tyskland visar klassiska, skickliga manipulationer i en modern personlig stil med karisma.

Disguido från Italien är två sprudlande artister som presenterar en originell musikalisk koreografi i en kombination av magi som hyllar filmklassiker och visuell komedi.

Alana från Tyskland förtrollar publiken med charm, elegans och energi med magi som går betydligt längre än den klassiska.

Stuart McDonald från USA lurade Penn & Teller i den berömda TV-serien och visar sin prisvinnande akt som är en berättelse om en spegel och en klantig trollkarl.

Sos & Victoria från Armenien och Ryssland är helt enkelt världens bästa Quick-Change-akt.

Marko Karvo från Finland blev världsmästare 2012 och hans akt med friflygande papegojor anses vara den bästa i världen. Dessvärre går akten i pension vid årets slut så detta är sista chansen att få se denna världsakt i Sverige.

Sos & Victoria var blandt de optrædende, da showet The Illusionist i april gæstede København. Markko Karvo turnerer for tiden med Zirkus Nemo.

Se mere om The Times They Are A-Changin' www.magiclund.se

Lund byder i øvrigt på mere magi i løbet af efteråret: Joe Labero gæster Lunds Stadsteater 24. november med sit nye show Unexpectes Magic. Danskerne kunne i november og december 2003 opleve den svenske stjerne hos Wallmans i Cirkusbygningen. Han har også et par gange optrådt i Falkonersalen. Artistnavnet Joe Labero er sammensat fra stavelser i hans fødenavn: Lars Bengt Roland Johansson.

klovn.gif (1460 bytes) 

7. juni 2019

Sirkus Jesper 2019. Norge har 3 cirkus: det store Cirkus Arnardo, det mellemstore Cirkus Agora og så Sirkus Jesper. De to første er traditionelle turnerende teltcirkus. Sirkus Jesper er et stationært cirkus i Kristianssand Dyrepark.

Sirkus Jespers telt. Foto fra 2018. Fotograf: Lise Kokholm

De ca. 1 time lange forestillinger er tema-forestillinger, bygget over afslutningen i bogen Folk og røvere i Kardemomme by, hvor røveren Jesper bliver cirkusdirektør. Dyreparken skriver:

Du kan tro Jesper er stolt som en sirkushest over å ha fått sitt eget sirkus. I år inviterer han til en morsom og spektakulær sirkusforestilling helt utenom det vanlige. Møt den morsomme klovnen Bonbon, barbermester Sørensen med et imponerende tallerkensjongleringsnummer, trampolinekunstneren Costin, sirkusfdirektør Jesper med elefanten Mimo, lille Kamomilla og Løvemann. Dessuten ryktes det at Jesper har en plan om å få en streng tante til å sveve...

I Sirkus Jesper er det profesjonelle sirkusartister fra hele verden i en ny og morsom blanding med kjente karakterer fra Kardemomme by. Sirkus Jesper passer absolutt hele fammilien - la deg begeistre du også! Dette er sirkuslykke uten sidestykke!

Lasse ”Bonbon” Nørager, der er kreativ producent af forestillingen, fortæller at de optrædende i årets forestilling er

Joakim (komisk opvarmning)

Bonbon & Tiina badminton, skildpadde m.m.

Bonbon & Tiina badminton. Bonbon turtles. Alle fotos fra forestillingen: Lasse Nørager

Nelma Pietela antipodist fra Finland i rollen som Columbine

Lajos Nagy (Nereus) tallerken-nummer i rollen som Barbermester Sørensen

Julia & Joakim parjonglører

Julia og Joakim med deres parjonglør-nummer. De er hhv. datter og søn af Lasse Nørager og fru Tiina.

Costin Bellu trampolin

Costin Bellu trampolin. Svenskerne oplevede ham i Cirkus Maximum i 2013 og danskerne i Cirkus Benneweis i 2015.

Barbermester Sørensens mirakuløse hårkur, demonstreret af Julia (hår-hængning)

Piano virtuos Kamomilla

Tante Sofie (svæver!)

(røveren) Jesper, cirkusdirektør!

I ensemblet i diverse roller desuden Maria Jernström, Angelika Varga og Freddi Steckel.

Instruktør: Jostein Kirkeby-Garstad. Koreograf: Sindre Postholm. Lysdesign: Bjørnar Skutleberg og Joakim Foldøy. Teknisk afvikling: Vegard Skretting og Mathias Gunnulfsen. Lyddesign: Lasse Nørager og Vegard Skretting. Musikarrangør: Nikolai Bøgelund. Musikproduktion: Lasse Nørager, All of Music (DK). Cirkusudstyr: TL Production

Spilleperiode 2019:

* Juni: 15. og 16. juni. 17. til 21. juni: lukkede forestillinger. 22. juni - 31. juni: tirsdag - søndag.

* Juli: Alle dager tirsdag - søndag.

* August: 1. - 4. august.

* Forestillingstart: Kl. 17.30 alle dage.

Hvis du er på facebook, så klik her for at se en række af Lise Kokholm fotos fra Sirkus Jesper 2018.

 klovn.gif (1460 bytes)

6. juni 2019

Valgplakater og cirkusplakater. Reglerne for valgplakater er ens over hele landet. Ifølge vejlovgivningen må valgplakater hænges op fra den fjerde lørdag før valgdagen klokken 12. Valgplakaterne skal være taget ned igen senest otte dage efter valgdagen ved døgnets afslutning. Det vil efter valget i onsdag senest torsdag den 13. juni 2019 ved døgnets afslutning.

Reglerne for opsætning af cirkusplakater er forskellige fra kommune til kommune. Men altid med kortere frister end dem, der gælder for valgplakater! Eksempelvis må ophæng af plakater i Aarhus Kommune tidligst påbegyndes 11 dage før arrangementet, og nedtagning skal være udført senest 3 dage efter arrangementet. Og altid kun efter forudgående tilladelse.

 klovn.gif (1460 bytes)

6. juni 2019

Ny kulturminister efter valget. Liberal Alliances Mette Bock, der har været Kulturministrer siden november 2016, meddelte allerede efter at hun trods 35.244 personlige stemmer ikke opnåede plads i Europaparlamentet, at politik var et afsluttet kapital i hendes liv..

På facebook skrev hun: ”Jeg er dybt taknemmelig for mine otte år som folketingsmedlem, medlem af Præsidiet og som kirkeminister og kulturminister. Som repræsentant for et fantastisk parti! Det har været et enormt privilegium - og nu vender jeg så tilbage til civilsamfundet som et frit menneske! Jeg skal nok finde fylde og indhold i mit liv udenfor Christiansborg.”

Som kulturminister har hun blandt andet været ressortminister for cirkusbranchen og stået for uddelingen af Den Danske Cirkuspris i 2017 og 2018. Hun bakkede op cirkusbranchens ønske om administrative forenklinger og rettede henvendelse til en række ministerkolleger herom.  

Mette Bocks politiske karriere led lige som denne valgplakat et knæk, da hun ikke opnåede plads i Europaparlamentet

Mette Bock fortsætter som Kulturminister indtil en ny regering er dannet. Hun er storesøster til Anders Samuelsen. Inden hun gik ind i politik har hun blandt andet været direktør for Muskelsvindfonden, chefredaktør for JyskeVestkysten og programdirektør i DR.

klovn.gif (1460 bytes)

4. juni 2019

Cirkus på Gottland. Den lille svenske dyrepark Stenkyrka Djurpark – B&M Gården, som ligger på det nordlige Gottland, får fra 14. juni til 25. august besøg af et lille cirkus ved navn Lattjo Lajban. Parken lover ”En underhållande show med människor och deras bästa vänner hunden”. B&M står för Bongani & Malin, som købte gården i 2010 med en drøm om at skabe en dyrepark. Det lille cirkus har tidligere turneret i Tyskland under navnet Cirkus Lattjo Lajban aus Schweden. Det drives vist nok af Anton Franks datter og svigersøn. Anton Frank var chefdressør i det svenske Cirkus Maximum, som ikke har turneret siden 2017. - Lattjo Lajban var et børneprogram i svensk TV4.

klovn.gif (1460 bytes)

4. juni 2019

Wallmans nuværende dinnershow URBAN NIGHTS spiller i Cirkusbygningen til og med 22. juni 2019. Derefter er det sommerpause, indtil de er klar med det nye show. 25. april skrev jeg, at det nye show ville få titlen DARK ROMANCE. Men siden har Wallmans ændret titlen til CARNICAL. Det nye show spiller fra 23. august 2019. Navnene på de optrædende i det nye show er endnu ikke oplyst. De senere år har der ud over de unger sangere og dansere været 3 artistnumre med i forestillingen. CARNIVAL er et internationalt show, der som de tidligere dinnershows udføres på engelsk. Wallmans tager forbehold for, at artisterne kan blive skadet eller syge, hvilket vil medføre ændringer i showets sammensætning og indhold. Det er sket nogle gange i løbet af den nuværende sæson, hvor blandt andet den danske contortionist Ylva Maia Havndrup har været ramt af skader.

klovn.gif (1460 bytes)

3. juni 2019

DET SKER I PARIS  --  ett livligt och levande teaterliv, tradition alltsedan MOLIERE/ 1600-talet/, nu: THEATRE DE L'ATELIER presenterar  -  MADEMOISELLE JULIE (Fröken Julie) - av  AUGUST STRINDBERG / 1849-1912/, berömd svensk författare. Andra skandinaviska pjäsförfattare, IBSEN, Norge, H.C. ANDERSEN, Danmark, spelas ofta i Paris.

Vanligtvis anmäler jag visuella shows, denna pjäs har en stor visuell kraft, vilket är motivet.

Kammarspelet om den unga högadliga Julie och betjänten Jean, och deras förehavanden under en midsommarnatt och morgon hade urpremiär i Köpenhamn 1889 och möttes av allvarlig kritik, den uppfattades som oanständig och var en tid drabbad av förbud.

MADEMOISELLE JULIE är filmad flera gånger, både på svenska och engelska.

MADEMOISELLE JULIE respekterar "de tre enheterna":  tid, plats och handling och är aktuell även idag, en kamp mellan sociala grupperingar och för kvinnornas ställning i samhället!

Iscensättningen är utmärkt tids-trogen, slutet av 1800-talet, även kostymerna och man rycks med av den dramatiska handlingen, framförd i översättning av TERJE SINDING, scenografi JULIE BROCHEN.

De medverkande: ANNA MOUGLALIS, XAVIER LEGRAND, JULIE BROCHEN är helt övertygande i sitt spel och man lämnar teatern efter att ha sett en mästerlig tolkning av - ett mästerverk !!

De tre medvirkende. Foto copyright Franck Beloncle, stillet til rådighed af Dominique Racle Consultants

Föreställningen visas till 30 juni.

Se mer: www.theatre-atelier.com

Plats: Theatre de l'Atelier, Place Charles Dullin, 75018, Paris. Metro: Pigalle eller Anvers.

DET SKER I PARIS !!!

---------------------------------  reported by   ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

31. maj 2019

Ikke mange cirkus i Jylland i sommerferien. Tidligere turnerede tre cirkus i det jyske i sommerferien: Benneweis, Dannebrog og Krone. De to første er lukket, og Cirkus Krone holder pause i år. Cirkus Arenas Jyllands-besøg slutter 10. juni. Cirkus Mascot forlod Jylland med udgangen af maj og er først retur i midten af august. Cirkus Arli og Cirkus Baldoni tilbringer hele sæsonen på Sjælland.

Af sommercirkus i det jyske er der herefter kun Søren Østergaards to cirkus: Zirkus Nemo for voksne og Zirkus Barnly for børn, samt Cirkus Trapez, som i år markedsfører sig som indianer-hesteshow. Zirkus Barnly kan jyderne kun opleve i Aarhus, hvor det til gengæld lige som storesøster Nemo ligger på Tangkrogen fra 6. til 30. juni. Nemo fortsætter derfra uden lillebror Barnly til Vejle, hvor de har sidste forestilling i Jylland 7. juli.

Cirkushungrende jyder kan overveje en tur til Flensborg, hvor Europas største cirkus, Cirkus Krone, ligger fra 16. til 23. juli. De kan også køre i den anden retning, nemlig til Løkken, og se forestillingen på Katja Schumanns cirkusgård.

På Sjælland er der cirkustrængsel: i skolesommerferien har Sjælland besøg af Arena, Arli, Baldoni og Mascot, hvortil kommer forestillingerne i Cirkusland i Årslev. Zirkus Nemo er på Sjælland (først Nykøbing Sjælland og dernæst Charlottenlund) fra 31. juli.

klovn.gif (1460 bytes)

31. maj 2019

Opdateringer af undersider. Ud over den ugentligt opdaterede nyhedsside og den i sæsonen dagligt opdaterede kalenderside har www.cirkus-dk.dk en række undersider med fakta, som opdateres efter behov. Undertiden med en vis forsinkelse ...

Følgende undersider er netop opdateret:

·         Fakta om danske småcirkus

·         Fakta om Cirkusbygningen i København

·         Fakta om børne- og ungdomscirkus

·         Fakta om cirkussamlinger og museer

·         Fakta om foreninger for cirkusinteresserede

·         Links med beskrivelse af indhold  

·         Artikler om cirkus og artister

·         Fakta om denne side

Har du rettelser til disse eller andre undersider, så skriv til cirkus-dk@mail.tele.dk

 klovn.gif (1460 bytes)

30. maj 2019

Benneweis-grunden i Dronningmølle. Efter at have været til salg i halvandet år blev Cirkus Benneweis’ vinterkvarter Hulerødgaard i 2017 solgt til et entreprenørfirma, som ville bruge grunden til et sommerhusprojekt. Prisen var 5.550.000 kr. Efter at den nødvendige lokalplan kom på plads, har køberne nedrevet de gamle staldbygninger og er nu i gang med opførelsen af 6 eller 7 sommerhuse. Villaen, som Diana Benneweis boede i, når hun ikke var med på turne eller i sit hus i Sverige, er blevet gennemgribende moderniseret. Som billedet viser, er den nu malet grøn, har fået stråtag og er døbt Hulerødgaard. Den er sat til salg for lige knap 7 mio. kr. hos ejendomsmæglerfirmaet Brix Westergaard. Klik her for at se fotos m.v.. Klik her for at læse om sommerhusprojektet. Prisen for et sommerhus er lige knap 4½ mio.kr.

Billederne her viser villaen som den ser ud i dag og som den så ud 2015. 

Vejen, som villaen og de nye sommerhuse ligger på, er døbt cirkusvej.

Sommerhus under opgørelse. Bygningen th. er annekset til huset

Cirkus Benneweis købte Hulerødgaard i 1938. Da de købte gården, havde de masser af dyr, som var opstaldet på gården i vintersæsonen: heste, elefanter, løver og tigre. Der var også træningsmaneger, hvor dyrene blev trænet i nye numre. Fra 1997 havde Cirkus Benneweis ikke egne dyr, men engagerede i stedet artister med dyrenumre. Ejendommen blev derfor kun brugt som oplagringsplads for vogne og andet materiel. Den blev sat til salg, da Cirkus Benneweis efter nogle besøgsmæssigt dårlige sæsoner i august 2015 valgte at sætte turnevirksomheden ”on hold”.

klovn.gif (1460 bytes)

30. maj 2019

Foredrag med René Mønster Baldoni. Den 13. juni kl. 19 afholder Cirkus Baldoni et gratis arrangement i teltet, som den dag er slået op på Bellahøj, hvor René Baldoni fortæller om sin vej til at blive cirkusdirektør. Cirkus Baldoni skriver:

Det lå ikke ligefrem i kortene at René skulle blive cirkusdirektør, han fortæller således: ”Jeg voksede op i Albertslund i en ganske normal familie med hjemmegående mor og far der var håndværker. I min barndom drømte jeg om noget andet end dét, der var omkring mig. Jeg blev i en tidlig alder klar over at jeg var iværksætter og startede således med at tjene penge i de første skoleår. I 12 årsalderen begyndte jeg at trylle og skilte mig ud på den måde. Efter endt uddannelse, tog jeg springet ud i en tilværelse som professionel tryllekunstner, der senere hen blev til cirkusdirektør, hvor jeg nu i dag driver Cirkus Baldoni.”

Troen på at alt kan lade sig gøre og man kan hvad man vil, har hele tiden været drivkraften. Der har været meget modgang, konkurser, skilsmisser og dér hvor de fleste ville kaste håndklædet i ringen, knoklede René videre med sine visioner om at skabe sit cirkus. Det er ”det umuliges kunst”. Det handler om at tro på sig selv og sortere alt det rationelle fra og leve sig ind i det, man har besluttet sig for.

René Mønster Baldoni, da han ved et af Danske Cirkusvenners og Cirkusmuseets fællesarrangementer i 2017 fortalte om sit liv. Som du kan se på lærredet, har han en fortid hos Cirkus Arena. Det nye foredrag bliver meget anderledes end det, René holdt på museet og går mere i dybden om hvem han er, og hvordan han er kommet til der, hvor han er i dag.

Foredraget er i 2 afdelinger, hvor han først fortæller om vejen til at blive professionel tryllekunstner og senere cirkusdirektør. 2. afdeling handler om konkrete teknikker til hvordan man selv kan gøre sin hverdag til et eventyr. Foredraget er et livsbekræftende boost og kan være startskuddet på en helt anden måde at tænke på. Der afsluttes med et konkret gratis tilbud, hvor de tilhørere, der er interesseret i at udleve sine drømme, får muligheden for en gratis privat session.

Klik her for at bestille billet.

klovn.gif (1460 bytes)

28. maj 2019

Elefanter i klemme i valgkamp. Dyrenes Beskyttelse skriver i en pressemeddelelse:

Da folketingsvalget blev udskrevet, stoppede processerne omkring politiske forslag, og alt ligger stille, indtil en ny regering er på plads. Det gælder også forslaget om at forbyde eksotiske dyr i cirkus.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik ellers en aftale for over et år siden, men det politiske arbejde er stadig ikke mundet ud i et egentlig forbud. Og det har mærkbare konsekvenser for de fire cirkuselefanter, som står tilbage med en uvis fremtid.

”Cirkus Arena og Cirkus Trapez, som ejer elefanterne, Knuthenborg Safaripark og vi i Dyrenes Beskyttelse arbejder fortsat på, at sikre elefanterne et værdigt otium efter en vedtagelse af loven, men det har nu - på grund af valget – desværre endnu længere udsigter”, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse og forsætter:

”Situationen bliver mere og mere uholdbar for elefanterne og for cirkus, og vi står reelt med et politisk løfte om at sikre elefanternes fremtid, som ikke er indfriet endnu. Det er naturligvis helt op til cirkus at afgøre på hvilke betingelser, de vil overdrage elefanterne til staten, men både Knuthenborg og vi i Dyrenes Beskyttelse arbejder fortsat på at hjælpe de fire elefanter til et godt og værdigt otium, når en overdragelse er afklaret.”

Cirkus Arena har deres tre elefanter stående i vinterstald ved Slagelse, imens cirkus Trapez har deres enlige elefant Ramboline stående på deres vinterplads ved Sommersted. Alle dyrene har det fysisk godt, men biolog og elefantekspert i Dyrenes Beskyttelse, Anne Sofie Meilvang og chefzoolog fra Knuthenborg Safaripark, Rasmus Nielsen hjælper i øjeblikket Cirkus Trapez med tiltag, der kan skabe stimulering og adspredelse for Ramboline.

Alle parter arbejder desuden stadig med planerne om, hvordan et anlæg i Knuthenborg kan finansieres og etableres. Tanken er, at elefanterne skal have 150-200.000 m2 friareal, gode indendørs faciliteter og mange aktiveringsmuligheder. Udgangspunktet for samarbejdet er derudover at skabe en god og tryg overgang fra cirkus til et liv, som mere frie elefanter i de nye rammer. En overgang, som skal ske i tæt samarbejde med de to cirkus, og de elefantpassere, som elefanterne kender.

Men nu er processen desværre med valget yderligere udskudt.

”Vi er nu i en situation, hvor cirkus ikke føler, at de bør optræde med elefanterne, fordi loven er på vej, samtidig med, at der er reelt ingen afklaring er på elefanternes fremtid. Vi kan kun bede om, at elefanterne ikke bliver glemt. Det er fire fantastiske dyr, som har fortjent en bedre skæbne, og et fortsat langt og godt liv,” slutter Britta Riis.

For at se artikel og klip fra TV2 Øst om problemet: klik her

Om de 4 elefanter:

Ramboline er 36 år. Hun blev som 2-årig købt på en farm i Zimbabwe i Afrika, hvor de tog sig af forældreløse elefanter. Hendes forældre blev skudt af krybskytter.

Ramboline i Cirkus Trapez manege i 2018. I år står hun bortset fra selskab med kameler ensom hjemme i vinterkarteret i Mølby og savner sin træner Bernhard Kaselowsky samt den adspredelse og stimulering, som cirkuslivet gav hende. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Lara er førerelefant for de 3 elefanter hos Arena. Hun er ligesom Djungla 31 år. Jenny er elefanten uden stødtænder. Hun er 29 år. Alle tre elefanter kom til Danmark i 2007 fra det spanske Cirkus Deros (Rossi-Deros), fordi dressøren grundet sit helbred ikke længere kunne tage sig af dem.

De 3 Arena-elefanter i manegen i 2018. I år står de hjemme i vinterkvarteret i Årslev. Da de er tre, har de det socialt bedre end Ramboline. At flytte Ramboline til Årslev er ikke en løsning, da det ikke er problemfrit at sætte en ny elefant ind i en eksisterende flok. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

 klovn.gif (1460 bytes)

27. maj 2019

Nyt fra GLiMT. Performer- og nycirkuskompagniet GLiMT skriver: ”Vi ser frem til at travl og spændende sommer - faktisk bliver dette en af vores travleste sommer nogensinde!”

Blandt sommerens forestillinger kan nævnes:

Forestillingen "Dans med mig" blev 27. - 29. maj vist ved Karens Minde Kulturhus i Københavns Sydhavn i forbindelse med dette års CPH:Stage festival.

Til sommer skal 60 børn i alderen 8 til 12 år fra Østerbro Lilleskole skabe en stedspecifik forestilling, baseret på temaet "Mødet med det ukendte". Det gør de under vejledning og instruktion fra GLiMTs artister. De vil blive introduceret for cirkus og fysisk teater discipliner af 3 professionelle performere, som også vil undervise dem i grundlæggende kreative processer.

Den 23. juni kommer GLiMTs havneforestilling "opHAV", på turné til Ebeltoft, hvor den skal spille på havnen lige ved siden af Fregatten Jylland. Det sker som en del af en større fejring af Skt. Hans, og efterfølges af et stort Skt. Hans bål.

Fra den 7. - 10. august finder landets 2. største musikfestival Smukfest sted i de smukke omgivelser i Skanderborg. I år skal GLiMT skabe et scenisk univers på "Ønskeøen", tæt på festivalens centrum, hvor festivalgæsterne kan sejle over for at nyde en anderledes oplevelse, væk fra musik og menneskemængder. GLiMT skriver: ”Vi fører gæsterne ind på en sti til et afslapningsområde, gennem en portal til en anderledes virkelighed. Vi ændrer skoven med skulpturer og installationer, som bruges af akrobater og performere, og vi ændrer den måde festivalgæsterne oplever skoven, og giver dem mulighed for at give deres trætte hoveder og kroppe ro. Forestillingen finder sted hen over 5 timer hver dag, og er en immersiv installationsforestilling, hvor hver publikummer der besøger øen får en anderledes oplevelse.”

klovn.gif (1460 bytes)

27. maj 2019

DET SKER I PARIS - kulturella events i större och mindre format: 

CIRQUE GONTELLI är utan tvivel ett betydande exempel - trots att den är en liten cirkus med en flott SMALL TOP med cirka hundra sittplatser, ofta fullt hus.

SERGE GONTELLI, av en gammal cirkus-familj med italienska rötter, driver denna cirkus samman med hustru FABIOLA och barnen:

CHRISTIAN / jonglör, cirkus-cowboy, clown och ekvilibrist,

MARY / akrobat med och utan hula hoop, artist med soap-bubbles, clown,

CLINTON, den yngste som blir utbildad som all round cirkusartist.

Christian som jonglør. Alle fotos stillet til rådighed af Cirque Gontelli

OPHELIE spirande lindansös och trapetsartist har efter äktenskap lämnat familje-cirkusen.

SERGE har därför upptagit sitt utmärkta nummer som antipodist/fotjonglör, en akt som skulle försvara sin plats även i en stor cirkus!

SERGE presenterar en MAGIC ACT, där barnen kan klappa framtrollade kaniner - stor succé!

FABIOLA har hand om presentationen som RINGMASTER // MADAME LOYAL i Frankrike/ och medverkar i den avslutande clown-sekvensen med SERGE.

Som nyhet 2019 utför MARY en elegant och poetisk akt med mindre och större SOAP BUBBLES, som medför en sympatisk interaction med flera barn.

Mary har "fanget" et barn i en sæbebobbel.

Denna show som riktar sig till de mindre barnen, 2 - 6, inkluderar även en annan nyhet,

TV-serie-figuren LA PAT PATROUILLE (på svenska känd som Tasspatrullen och på danska som Paw Patrol) gör sin entré till barnens stora förtjusning - tänk att skaka hand med en omtyckt serie-figur - vilken ju annars endast syns i TV!!

De optrædende sammen med en af kattene fra Paw Patrol

CIRQUE GONTELLI är utan konkurrens inför denna publik, med undantag av svenske KASPER/ danske MESTER JAKEL/ GUIGNOL eller POLICHINELLE i FRANKRIKE/ PUNCH AND JUDY i den anglo-saxiska kulturen.

CIRQUE GONTELLI är en unik kulturell företeelse och utgör ett gott alternativ till all elektronisk entertainment, ett närliggande mänskligt alternativ till en robot-kultur.

Klicka her for videoklip från föreställningen

Platser: man ser L'OFFICEL DES SPECTACLES, i alla kiosker, det spelas i Paris i MAJ- NOV, sedan DEC - APRIL i MARSEILLE, där vädret är milt vintertid.

Se mer:  www.les-gontellis.e-monsite.com

DET SKER I PARIS!!!

-----------------------------------  reported by  ZARRO ZARRO.

klovn.gif (1460 bytes) 

24. maj 2019

Cirque Éloize i Aarhus. 24. og 25. maj gæster det canadiske Cirque Éloize Musikhusets Store Sal med deres show SALOON. Besøget er et led i Aarhus' internationale teaterfestival ILT.  

Arrangørerne skriver: SALOON er en skøn blanding af dans, akrobatik og teater inspireret af fortællingen om det vilde vesten i Amerika. Til tonerne af tidens folkemusik udfolder sig et show, der, når du træder ind ad saloon-dørene, vil betage, underholde og begejstre dig. En mytisk verden tager form foran dig i et hastigt tempo fyldt med spektakulære optrædender ved Cirque Éloizes dygtige ensemble.

Klik her for at se et videoklip fra forestillingen.

klovn.gif (1460 bytes)

24. maj 2019

Nycirkus på Nordisk Vand. Lørdag 25. maj kl. 19:00 og søndag 26. maj kl. 14:00 kan du se den helt nye forestilling Nycirkus på Nordisk Vand i Odense på Estlandskaj bag skateboardbanen. Der er gratis adgang.

DYNAMO Workspace har produceret forestillingen i samarbejde med det svenske cirkus kompagni Spinning Circus Performance. De skriver:

Gaffelriggen Johanne har sejlet tusindvis af sømil fra Nordsøen gennem lumske Skagerrak til den åbne Østersø. Hun har lagt skrog til galskab og skørbug og igennem årene har hendes besætning konspireret, drukket og lært sig selv nye tricks.

I stiv kuling står havgusens helte vejrbidt og rå klar med et vildt og imponerende cirkus-show! En gal og genial balancegang om livet ombord og om verden på land.

Med halsbrækkende akrobatik fra masten, håndstand i vinden og uovertruffen præcision i alt hvad der sker, viser besætningen af artister og musikere, hvad der sker når kommandolinjen går fløjten og det kreative anarki bryder ud.

“Nycirkus på Nordisk Vand” er et flot og forførende cirkusshow af ca. 60 min. varighed med livemusik af den svenske electronica-artist Jenny Nilsson og anbefales til alle aldre. “Nycirkus på Nordisk Vand” er den 2. i rækken af DYNAMOs co-producerede nycirkus-forestillinger.

Medvirkende: Andrea Hilario, Johannes Starke, Matthew Horton og Rebecca Seward. Musik af: Jenny Nilsson. Instruktion/iscenesættelse: Rune Vadstrøm Andersen

Forestilling er produceret med støtte fra: Odense Kommune, Statens Kunstfond, Odense Havnekulturfestival, Det Svenske Kulturråd og Region Skåne.

Forestillingen foregår på det gamle 18 meter lange træsejlskib Johanne samt på kajen foran skibet. Det er planen at den efter Odense skal på turné til andre havne.

DYNAMO i Odense er et arbejdsrum for nycirkus og ny scenekunst beliggende i et nyrenoveret gammelt pakhus midt i Danmark på Odense havn. Det gamle pakhus giver med sine 1.300 m2 plads til at danske og internationale nycirkusartister, scenekunstnere og grupper kan få tag over deres produktioner i et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø.

klovn.gif (1460 bytes)

23. maj 2019

Benny Schumann på jobfestival. Onsdag den 22. maj var der jobfestival for 6. klasserne i Hørsholm Hallen. Blandt de mange forskellige stande stillede Benny Schumann op for artistfaget. ”Der var kø for at høre, hvordan det er at være klovn. Skønt at de unge gider spørge en gammel klovn om sådan et mærkeligt job,” fortæller Benny Schumann.

klovn.gif (1460 bytes)

19. maj 2019

Skoleforestillinger. Min omtale 13. maj af Cirkus Baldonis projekt Børn i manegen kunne få nogle til at tro, at det er en unik Baldoni-ide. Men det er ikke tilfældet.

Benny Schumann har i mange år – også før René Mønster Baldoni startede sit cirkus – haft forestillinger med skolebørn, som optræder efter forudgående træning. Enten på skoler eller i kommunalt regi. Fx stod han i mange år for forestillinger med børn fra Hørsholm i kommunens kulturhus Trommen. For tiden er Benny Schumann i gang med et stort cirkusprojekt med godt 200 elever fra Rungsted Private Realskoles SFO. I den kommende måned skal de øve sammen, så børnene kan præsenterer en flot og morsom cirkusforestilling til den store sommerfest på skolen d. 14. juni.

Sommerfesten for Rungsted Private Realskoles SFO hedder Cirkus Ønskeøen. Børnene i forestillingen har trænet med Benny Schumann

Cirkus Baldoni er heller ikke de første, hvor skoleforestillinger foregår i et cirkustelt. Modellen blev for nogle år siden afprøvet af Cirkus Benneweis i samarbejde med Line Vittrup. Der er også andre cirkus, som ind imellem bruger modellen. Eksempelvis havde Cirkus Mascot 16. maj et projekt på Gjerndrup Friskole, hvor de i samarbejde med skolen og Einar Trie fra DUBAL og Cirkusfabrikken havde 140 elever igennem manegen til dagens to udsolgte forestillinger i Gjerndrup. Alle skolens børn havde trænet forskellige cirkus-discipliner hele ugen og sammensat små numre, som blev implementeret i Mascots forestilling, så cirkusgæsterne både kunne opleve friskolens elever samt udvalgte numre fra årets Mascot -forestilling. Klik her og her for at se to korte indslag fra TV SYD.

Der er dog ingen, der bruger konceptet så systematisk som Cirkus Baldoni. Rene Mønster Baldoni lægger ikke skjul på, at indtægterne ved billet- og kiosksalg fra skoleforestillingerne er et kærkomment supplement til indtjeningen ved de almindelige forestillinger.

klovn.gif (1460 bytes)

18. maj 2019

BubberTV. Bubber har åbnet sin egen YouTube-kanal BubberTV. Han lægger ud med en serie, der går bag om hans liv i Cirkus Arena. Klik her for at se de første afsnit i serien. 

klovn.gif (1460 bytes)

17. maj 2019

”Varm luft – handling nu” kræver politikeren. ”Bare rolig – vi er på vej” beroliger Cirkus Arli. – Valgplakaterne har i øvrig nogle steder i landet givet problemer, idet politikerne for at få plads til egne plakater har skubbet cirkusplakater op i en sådan højde, at de ikke kan fjernes ved brug af en almindelig stige.

16. maj 2019

The Clowns Show på Cirkusmuseet i Hvidovre. Søndag d. 26. maj kl. 12.30 kan du opleve nogle af fremtidens stjerner på klovnehimlen, når The Clowns Show bliver spillet på Cirkusmuseet. Her vil en række danske og udenlandske klovne vække lattermusklerne og give nye perspektiver på tilværelsen for såvel store og små, når de tager menneskets gode og dårlige sider under behandling. Det sker med hjertet på rette sted, og forestillingen er for alle aldre. Showet spiller i Fægtesalen og varer ca. 35 minutter. Entré er 20 kr. per person + entré til Cirkusmuseet. Entréindtægterne går ubeskåret til klovnene, så de kan komme ud i verdenen med deres show.

Klovnene kommer fra Commedia School i København. Skolen har gennem årene udklækket en række klovne til hospitaler, pantomimeteatret og mange andre steder.

klovn.gif (1460 bytes)

16. maj 2019

Grand Circus Hotel i Malmø. Der er åbnet et nyt hotel, eller måske snarere et vandrehjem, på et nedlagt jernbanedepot i Malmø. De reklamere med, at man kan tilbringe natten i en cirkusvogn. Hotellet hedder Grand Circus Hotel og adressen er Södra Bulltoftavägen 51, Malmø. På hjemmesiden www.grandcircushotel.com præsenteres hotellet således:

On a disused railway lot in Malmö, we’ve created a hotel consisting of circus wagons. Each wagon is one room, and all twelve rooms are decorated in different themes; the Clown’s Wagon, the Manager’s Wagon, the Magician’s Wagon, and so on.

There is a built-in kitchen and bathroom in some of the wagons, and shared ones for others. Our facilities include a shared kitchen, a house with showers and lavatories, and a reception with a minimarket.

All the rooms come with two bikes, free to use during your stay. Additional bikes are available to rent. The hotel also has ten spaces for guest caravans, with access to electricity.

Nearby, there is a street food truck, a supermarket, pizzerias, laundry etc. The city centre can be reached by bus, train or a fifteen minute bike ride.

Welcome to Malmö’s most spectacular accommodation!

Priserne for en overnatning ligger på mellem 800 og 2.100 svenske kroner.

klovn.gif (1460 bytes)

14. maj 2019

Lille programændring hos Cirkus Arena. Cheban-truppen er udgået af årets forestilling. Det er ikke det store tab - i sin 5-stjerne-anmeldelse af forestillingen skrev Rud Kofoed: "Svagest står nok Cheban med deres russiske gynge og hopperiet på oppustede gigantslanger fra landingshjul ..."

Cheban-truppen er i resten af sæsonen erstattet af Alexander-truppen med springbræt. Utvivlsomt et godt bytte.

Fem mand høj - den rumænske Alexander-trup i svenske Cirkus Maximum i 2014. Året før var de hos Cirkus Merano i Norge. Nu kan du opleve dem i Cirkus Arena. Jørgen Lorenzen skriver, at de er glimrende. Klik her for at se et videoklip med truppen.

”Ett klassiskt och fartfyllt nummer, med mänskliga pyramider till både fyra och fem man högt” skrev Tobias Schött om Alexander-truppen, da de optrådte hos Maximum i 2014. Foto: Tobias Schött

klovn.gif (1460 bytes)

14. maj 2019

Mere om Fiedel-familien. 10. maj omtalte jeg den beboelsesvogn, som Cirkusmuseet i Rold erhvervede for nogle år siden, og som havde tilhørt tivoliejer Alfred Fiedel (1903-1986). Alfred Fiedel var søn af en tysk snedker Johan Carl Wilhelm Fiedel, som i 1895 flyttede til Aarhus og fra 1919 ernærede sig som markedsrejsende. Han og ægtefællen Martha Fiedel fik 9 børn, hvoraf adskillige blev markedsrejsende. Parrets ældste søn Wilhelm Fiedel rejste i mange år rundt med kulgrubemodellen ”Den Sorte Diamant”. Du kan læse mere om Fiedel-familien i artiklen Fiedel – en markedsrejsende familie fra Århus af Marianne Ritzau, optaget i Historisk Samfund for Århus Stifts årbog for 2007. Klik her for at læse artiklen.

klovn.gif (1460 bytes)

13. maj 2019

Børn i manegen er titlen på et projekt, som Cirkus Baldoni har haft succes med siden de lancerede det 2017. Det er et samarbejde mellem på den ene side Cirkus Baldoni og på den anden side skoler, der får et projekt at arbejde med, som munder ud i en lukket forestilling i en kombination af skolernes børn og Baldonis artister. Til den forestilling hjælper børnene med at sælge billetter til familie og venner, som selvfølgelig skal se deres børn og børnebørn m.v. optræde. Cirkus Baldoni står for opsætning af telt og udstyr i nærheden af skolen, og de kommer med alle deres artister, og popcornmaskiner, som hører et cirkus til. På selve dagen kommer børnene i Cirkus Baldoni om formiddagen, hvor de sammen med Baldonis folk gennemgår numrene med musik, lys og det praktiske med at tage rekvisitter ind og ud, så alt er klar, når børnene senere på dagen skal optræde for forældre, søskende, familie og venner.

Cirkus Baldonis telt danner rammerne om et antal lukkede forestillinger, hvor både skolebørn og Baldonis artister er i manegen

”Det har været en kæmpe motivation for børnene, at de skal ud og optræde i virkeligheden i et rigtigt cirkustelt foran en rigtigt publikum,” siger en lærer fra Høsterkøb Skole til Frederiksborg Amts Avis. Skolen har netop haft et sådant projekt, hvor 90 børn fra skolen var aktivt medvirkende i cirkussets forestilling på sportspladsen i Høsterkøb. ”Vi har haft børn, som fra starten ikke ville være med, men som så alligevel har kastet sig ud i det og fundet glæden ved at blive rigtig gode til noget,” fortæller en anden lærer til Amtsavisen.

klovn.gif (1460 bytes)

10. maj 2019

Nyt fra Cirkusmuseet i Rold. Museet er en afdeling af Nordjyllands Historiske Museum, som skriver:

Cirkusmuseet erhvervede for nogle år siden den beboelsesvogn, der i de sidste mange år af tivoliejer Alfred Fidels liv (1903-1986), udgjorde rammen om hans hverdag. I maj 2018 åbnede museet udstillingen ”Livet på hjul” i vognen for at vise, hvordan det omrejsende liv blev levet.

I forbindelse med åbningen af udstillingen deltog en række af Alfreds slægtninge, hvoraf flere har haft deres gang i vognen, da han endnu boede i den. De kunne imidlertid fortælle, at noget af det inventar, der var blevet brugt i forbindelse med museets indretning af vognen, ikke stod der oprindeligt.

Efterfølgende har Alfred Fiedels barnebarn, Reno Fiedel, doneret en mængde genstande, som oprindeligt har stået i vognen. Oplysningerne om indretningen på Alfreds tid og de nyerhvervede genstande gør nu museet i stand til at nyindrette vognen, så den giver et meget mere levende indtryk af, hvordan den oprindelig tog sig ud.

Foto fra Nordjyllands Historiske Museum

Noget, der i den forbindelse især vil være med til at gøre tivolifamilien Fidels liv nærværende, er de fotos, der oprindelige prydede væggene i Alfreds beboelsesvogn. Som et led i nyindretningen vil der i løbet af foråret 2019 blive opsat kopier af disse fotos i vognen.

Som nævnt, har beboelsesvognen i sin tid været beboet af tivoliejer Alfred Fiedel. Alfred blev efter endt skolegang ansat hos faderen Wilhelm Fiedel, der ernærede sig som markedsrejsende.

På forskellige markeder fremviste og demonstrerede faderen blandt andet en stor kulminemodel med en mængde mekaniske indretninger. Modellen var et tilløbsstykke, men i 1928 solgte faderen den til en dansk/svensk tivoliejer ved navn Fridan Bøgild. Alfred blev i den forbindelse ansat af Bøgild til fortsat at assistere med fremvisningerne af modellen.

Efter et par år hos Fridan Bøgild fik Alfred imidlertid arbejde på Dyrehavsbakken. Opholdet her blev dog af kort varighed, da han var mere tiltrukket af det omrejsende markedsliv end den faste arbejdsplads på Dyrehavsbakken. Alfred flyttede derfor til Kalundborg, hvor hans storebror, karruselejer Max Fiedel, havde base. Her fik han mulighed for at rejse rundt til de sjællandske markeder. Det gav Alfred mod på selv at binde an med et lignende foretagende. I 1934 flyttede han derfor til Aarhus og startede ”Alfred Fiedels Tivolipark”.

På rejserne rundt i Jylland med tivoliparken boede Alfred i forskellige beboelsesvogne, og efterhånden foretrak han denne livsform året rundt. Vognen, der i dag står på Cirkusmuseet, var således hans hjem i de sidste mange år af hans liv.

klovn.gif (1460 bytes)

9. maj 2019

Cirkus på Netflix. På Netflix kan du for tiden se en dokumentar i to afsnit om nogle af tidligere tiders amerikanske cirkus. Den tager sit udgangspunkt i Barnum & Bailey Circus, men fortæller også om P.T. Barnum og James Anthony Baileys tidligere cirkus og om konkurrenterne Adam Forepaugh og Ringling Bros. Der er masser af gamle fotos og videooptagelser samt korte indslag med cirkushistorikere og gamle artister. Blandt disse danskfødte La Norma, som her i landet måske mest er kendt fra Aase Thomassens bog om den gamle trapezstjerne. Netflixudsendelsen hedder ”The Circus”. Hvert afsnit varer knap 2 timer.

klovn.gif (1460 bytes)

9. maj 2019

Bubber eller Benny Berdino. I år det det Bubber, som præsenterer forestillingen i Cirkus Arena. Der er dog nogle få perioder, hvor han ikke kan være med, og der overtager Benny Berdino rollen som sprechstallmeister. Det drejer sig om dagene 11. til 16. juni, 1. til 3. juli og 24. til 27. juli. Så vil du gerne genopleve Benny i hans gamle rolle som sprechstallmeister, har du muligheden de nævnte dage.

Ved nogle af forestillingerne i juni og juli bliver Bubber (tv.) afløst af Benny Berdino (th.). Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

klovn.gif (1460 bytes)

8. maj 2019

Cirkusgården 2019. Der er sæsonpremiere på 2019-forestillingen i Katja Schumanns Cirkusgård i Løkken søndag den 11. maj kl. 16. Hos Schumann er det heste og dyr, der er i fokus. Dyrene bliver vist i temaet "lege - lære - mestre".

Fra 11. maj til 23. juni er der forestilling hver lørdag og søndag kl. 16. I ferieugerne 26 – 32 er der forestilling hver dag undtagen mandag kl. 16.

Adressen er Cirkusgården, Vrenstedvej 287, 9480 Løkken.

Fra 2018-forestillingen

klovn.gif (1460 bytes)

7. maj 2019

Valget forsinket forbuddet mod cirkuselefanter. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har som bekendt udskrevet valg til Folketinget d. 5. juni 2019.

Det er praksis, at Folketingets almindelige virksomhed standses, når valget er udskrevet. Det betyder blandt andet, at forslaget til ny dyrevelfærdslov, som giver ministeren mulighed for at forbyde elefanter i cirkus, er bortfaldet, fordi det ikke var vedtaget inden valget blev udskrevet. Et nyt forslag bliver næppe fremsat før Folketingets ordinære samling begynder til oktober, og det vedtages næppe før tidligst i december.

Derfor er det fortsat tilladt at lade elefanter, søløver og zebraer optræde i cirkus, selv om et stort flertal i Folketinget sidste år tilkendegav støtte til et forbud mod elefanter m.v. En sådan tilkendegivelse er nemlig IKKE et forbud, men kun et løfte om at senere at stemme for et forbud.  

De to cirkus, som har elefanter – Arena har tre og Trapez en – har dog valgt at lade elefanterne blive hjemme i år. De ved, der kommer et forbud, og virker mere interesserede i at få økonomisk kompensation for elefanterne end i at lade dem optræde endnu en sæson.

klovn.gif (1460 bytes)

7. maj 2019

Cirkusplakater og valgplakater. De mange valgplakater gør, at cirkusplakater drukner lidt i bybilledet. Der er eksempler på, at cirkusplakater, som var sat op før valget blev udskrevet, er blevet skubbet nedad på lygtepælen, så det blev plads højere oppe til valgplakater.

Gad i øvrigt vide, om plakater med et partibogstav eller et foto af en kandidat flytter stemmer ...

klovn.gif (1460 bytes)

7. maj 2019

Det historiske hjørne Elvira Madigan gravsten fup? Selv om dramaet med Elvira Madigan og Sixten Sparre i år har 130 år på bagen, dukker der stadig nyt op.

Den seneste nyhed handler dog ikke om selve dramaet, men om en gravsten med indskriften ”Hvil i Fred Elvira”, som i mange år stod på Elvira Madigans grav på Landet sogns kirkegård på Tåsinge. Ingen ved præcis, hvornår stenen blev sat på graven, men en tidligere præst ved embedet fortalte i juli 1964 Faaborg Avis, at den havde stået på graven i mange år og var helt tilgroet af stedsegrønne buske.

Dette er de originale gravsten, som fortsat står ved graven i Landet kirkegård, hvor de nu er anbragt på en mindeplade. På Elviras grav stod indtil en gang i 1990’erne yderligere en sten med indskriften ”Hvil i Fred Elvira”.

Stenen forsvandt fra graven en gang i 1990’erne, og forfatteren Anders Enevig gættede i sin bog ”Fakta om Elvire Madigan og Sixten Sparre” på, at den var røget ud ved en gartners forskønnelse af gravstedet og som mange andre gravsten endt på et stenknuseri. Han fik dog – måske i forbindelse med korrekturlæsningen – tilføjet, at stenen blev fundet på Tåsinge i sommeren 2005, samme år som Enevigs bog udkom.

Fyns Amts Avis omtalte sagen og berettede, at der sammen med stenen var et håndskrevet brev: ”Min mand tog denne sten fra, så den ikke kom på fyldepladsen. Efter at den har været efterlyst, vil jeg ikke have den i haven mere. Jeg tror, min mand ville have den tilbage på graven. Jeg vil gerne være anonym”.

Anders Enevigs forlægger Jacob Wisby fortæller nu, at den tilbageleverede sten var en practical joke fra Enevigs side. Stenen havde han og hans hustru Inga selv lavet i deres have på Skovløkkevej i Seden. Brevet havde den højrehåndede Anders skrevet med venstre hånd. Han fortalte Jacob Wisby om sagen, men betingede sig, at Jacob først måtte lade historien gå videre, når både Anders og Inga Enevig var døde. Anders Enevig døde i 2013 og Inga Enevig i 2018.

Stenen, som blev fundet i 2005, står i dag på Tåsinge Museum, hvor man har svært på at tro på at den er lavet af Anders Enevig som en joke. Efter at have sammenlignet den genfundne sten med fotos af den oprindelige sten er museumfolkene dog enige i, at det ikke som de hidtil har troet var den oprindelige gravsten, der dukkede op i 2005. De er fortsat uvist, hvad der er blevet af den oprindelige sten.

Stenen fra 2005 findes på Tåsinge Museum, som bl.a. har en udstilling kaldet ”Myter og fakta om Elvira og Sixten”

Sagen var omtalt i Fyens Stiftstidende 23. og 28. februar i år.

Anders Enevigs bog med fakta om Elivira Madigan og Sixten Sparre udkom i 2005. Den indeholder en detaljeret beskrivelse af dramaet, baseret på facts. Bogen, som er indbundet og illustreret og på 200 sider, kan købes for 99 kr. på www.bogshop.dk

klovn.gif (1460 bytes)

6. maj 2019

DET SKER I PARIS  -- evigt och alltid -- en rad av spännande, intressanta och muntra visuella föreställningar -- just nu THÉÂTRE ALAMBIC COMÉDIE presenterar en barn-och-familje-föreställning med trolleri och muntra infall och överraskningar. 

THÉÂTRE ALAMBIC COMÉDIE är en mindre teater, festligt dekorerad och inrättad med en medelstor scen, ordentligt förhänge och utmärkt ljud-och-ljus/lyd-og-lys/system, allt som visas ses tydligt och klart.

Aktören OWAN NEMO kallar sin show ..." ET TOUT  CELA POUR DES CHAMPIGNONS"!

Fri översättning: " UT ATT PLOCKA SVAMP"  ...  denna sketch är full med lustiga episoder, originella och trevliga.

Barnen medverkar ivrigt, en del inviteras till scenen, där är mycken interaction, alla är aktiva.

Intressepunkter: den franska och speciellt parisiska teater-traditionen lever vidare, man besöker cirkus och teater, alltsedan MOLIERE'S tid, och barnen ser att roliga företeelser kan upplevas utan elektronik - LIVE är bättre !!

Sevärt och lustigt för barn -- och deras föräldrar !

Foto stillet til rådighed af Owan Nemo. Klik her for at se et videoklip fra forestillingen.

Se mer: www.owan-nemo.fr och https://www.alambic-comedie.com/

Plats: THÉÂTRE ALAMBIC COMÉDIE, 12 rue Neuve de la Chardonniere, 75018 Paris. Metro: SIMPLON.

DET SKER I PARIS !!!

----------------------------   reported by  ZARRO ZARRO.

klovn.gif (1460 bytes)

3. maj 2019

Cirkus Mascot. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Stevnstrup 1. maj kl. 17 og skriver:

Cirkus er tradition og fornyelse. Begge dele. Tradition, fordi publikum kommer for at føle genkendelsens glæde. Det skal være, som det altid har været. Men hvis der ikke på samme tid er fornyelse – sommetider umærkeligt – føles det stift og uvedkommende. Så cirkus skal rumme begge dele.

Cirkus Mascot holder fast i traditionerne – helt bogstaveligt. Det er de to artistfamilier Deleuran og Gulyamov, der står for det meste af forestillingen. Altså ligesom sidste år. Og der er to nye artister, to brødre fra Ethiopien. De erstatter de to polske artister, som medvirkede sidste år. Og i år har forestillingen fået titlen: cirkus går amok.

Men: både famlien Gulyamov (far, mor, datter og søn)  og familien Deleuran  (Marianne og hendes søn Daniel) overrasker med helt nye numre. Alt føles frisk, nyt og forynget. Og så afvikles forestillingen i et stramt og kvikt tempo. Det styrker altid seværdigheden.

Klovnen Gulio (Ulmas Gulyamov) udvikler sig mere og mere. Hvert år er hans entreer helt nye – og er et festfyrværkeri af indfald, skæve ideer og løjerlige, tekniske Storm P.-opfindelser. Og han bruger mange replikker – er i perioder ren taleklovn. Men et bevis på hans evner får man f.eks., da han kyler en forvokset badebold ud blandt publikum. Det kan så mange, men Gulio gør det så underfundigt, at hele teltet runger af fryd og latter – ren og skær skæg og ballade. Alle er med – alle føler sig henrykt. Sådan kan kun den gode klovn agere. Og en anden original entre: klovnen støder på et menneskestort gebis, der sidder i en kæmpemund, der kan gå ved egen kraft. Det bliver så Gulios opgave at sørge for, at kæmpemunden får børstet tænder. Ikke nogen let opgave, for kæmpemunden kan både gå frit rundt, svare igen og bide fra sig.

Gulio med tandbørsten. Alle fotos: Daniel Deleuran, Cirkus Mascot

Og i år har han konstrueret en klappemaskine, så han kan måle styrken i publikums bifald. Det går han så rundt og gør, og bifaldet bliver så stort, at maskinen eksploderer.

Og sammen med datteren Julia har han en ubetalelig, gakket entre. Den begynder som den klassiske spaghetti-entre, hvor klovnen skal servere for en restaurantgæst. Her går det helt grassat, da gæsten får serveret rotte-suppe. Rottesuppe! Hvem finder på det? I begyndelsen flyder suppen med døde rotter (af tøj), men snart vrimler det med levende rotter. Det er helt – nåja – til rotterne. Og ustyrligt morsomt. Næsten vildt, for hvornår så man sidst rotter? I hvert fald ikke tamrotter!

Juliya og Gulio vil servere rottesuppe

Fru Gulyamov, som har bevaret efternavnet Primachenko, har vi set før – i et gardinnummer, altså to stofbaner, som hænger ned fra kuplen. I år er hun stadig luftartist, men nu i det klassiske reb, som kaldes vertikalsejl. Og det gør hun suverænt, bl.a. med hurtige piruetter, mens hun hænger i en fod, i en arm og i nakkehang. Styrke, skønhed og suveræn beherskelse af rekvisit og krop.

Tetyana Primachenko

Sønnen Husik optræder i et kostume, der fører tankerne hen på en rummand. Eller er det en ridder? Han jonglerer med diabolo, og gør det sikkert og overbevisende

Husik med diaboloer

Men forestillingen igennem vrimler det med et dyr. For cirkus og dyr hører sammen.  Mariannes hunderevy har man vel set før? Men nej, den føles frisk og ny. Bl.a. fordi den indledes med regnehunden Bobby, som i år har lært sig at spille på klaver. Det gør den så – ivrigt tilskyndet af Mariannes godbidder, når den rammer de rigtige tangenter. Og der er mange andre dyr: ponyer, grisene Yrsa og Sille (fremført af Marianne i et kækt ungpigeoutfit), geder, en gås, i pausen et æsel – og som sagt rotter.

Marianne Deleuran og Sille

De to afrikanske artister optræder i kostumer, som ikke ligner den klassiske, europæiske dragt. Det virker som farvestrålende sportstøj, og det er sikkert en etiopisk iklædning. De indleder forestillingen med hattejonglage, og de slutter den med et solidt ikarier-nummer.

Abebe og Dessta med ikariske lege, dvs. et nummer, hvor den ene ved brug af fødderne jonglerer med den anden.

Andreas, bror til Daniel, er ikke synlig i manegen, men i det trykte program er han udnævnt til pladsofficer. Mon det er en rang over teltmesteren?

Kort sagt: det er nyt, men det er klassisk. Det er tempo- og humørfyldt uden at blive forjaget. Det er rigtigt cirkus. Og det fyldte telt kvitterede da også med varme bifald og stor medleven – helt til finalen. Ingen blev trætte. Men mange kunne ønske, at det fortsatte. Det gør det jo også – næste år! Så gå bare amok igen næste år.

klovn.gif (1460 bytes)

3.maj 2019

Forbud mod elefanter i cirkus er endnu ikke vedtaget. Opdateret status.

Det forslag, til dyrevelfærdslov, som giver Miljø- og Fødevareministeren mulighed for at forbyde, at elefanter, søløver og zebraer optræder i cirkus, vedtages næppe på denne side af folketingvalget. Det var sat på dagsordenen med henblik på vedtagelse den 7. maj, men sagen er blevet forsinket i Folketingets Miljø- og fødevareudvalg og er derfor taget af dagsordenen. Selv om der er bred enighed om elefantforbuddet, er det andre elementer i lovforslaget, som handler om meget andet end cirkusdyr, som der bestemt ikke er enighed om. Det virker som om man har opgivet at få lovforslaget igennem inden folketingsvalget.

Derfor er det fortsat tilladt at lade elefanter, søløver og zebraer optræde i cirkus. De to cirkus, som har elefanter – Arena har tre og Trapez en – har dog valgt at lade elefanterne blive hjemme i år. Hvis der kan opnås en aftale om kompensation til Arena og Trapez er det tanken, at de fire elefanter skal til Knuthenborg Safaripark. Men politikerne er for tiden langt mere optaget af det kommende valg end af cirkuselefanternes skæbne.

Et stort flertal i Folketinget tilkendegav sidste år støtte til forbuddet mod elefanter m.v. Men det er altså IKKE ensbetydende med, at det er vedtaget!

Det koster i omegnen af 700 kr. om dagen at fodre en voksen elefant. En omkostning, der påløber de to cirkusser, mens de venter på en afklaring og ikke har en indtjening på elefanterne, da de står i karantæne – klar til at blive flyttet til Knuthenborg. Fodervirksomheden Brogaarden har besluttet sig for at hjælpe de fire cirkuselefanter igennem deres forventede kommende flytning, og har valgt at donere foder til elefanterne for at sikre den bedst mulige trivsel og forberedelse til flytning og nye omgivelser.

klovn.gif (1460 bytes)

29. april 2019

The Illusionists. I Danmark er det ikke let at sælge billetter til trylleshows. Det var derfor lidt af en satsning for producenten at leje Royal Arena i København til 3 shows med magikere og med billetpriser på fra 470 til 770 kr. Det blev da også kun til en belægningsprocent på under 50 i den opstilling med 7.500 pladser, man havde valgt i Royal Arena til showene den 26. og 27. april.

The Illusionists startede som et Broadway-show, men har senere turneret verden over. For tiden er en enhed i gang med en turne til 19 europæiske byer. En anden enhed turnerer i USA. Den gruppe, som turnerer i Europa, har allerede besøgt Oslo. Efter København besøger de bl.a. Stockholm (18. og 19. maj) og Helsinki 24. og 25. maj. Den europæiske turne slutter med forestillinger på Shaftesbury Theatre i London fra 6. juli til 1. september.

Gennem årene er det sket udskiftninger blandt de medvirkende. I København mødte man med den portugisiske magiker Luis De Matos som vært og tv-værten Anders Breinholt som dansk medvært og oversætter følgende:

Udbryderkongen Andrew Basso, som bl.a. viste Houdinis berømte water torture cell, hvor han først fik håndjern på, dernæst fødderne lænket til en klods og så med hovedet nedad sænket i en tank fyldt med vand. Ved hjælp af en clips tog det Andrew Basso knapt 3 minutter at frigøre sig for håndjern og fodlænker og komme op af tanken.

Kevin James, som blandt andet viste et imponerende nummer, hvor han ved et ”uheld” kom til at save en mand midt over med en motorsav. Et andet trick var det kendte, hvor papir bliver til snefnug (Snowstorm in China). I Kevin James version efter at han havde kommet det ned i et glas med vand og medens han var omgivet af børn. Alle børn på op til 7 år blev inviteret op på scenen.

Sos & Victoria optrådte med flot quick-change (lynomklædning)

Yu Ho-Jin viste imponerende tricks med kort samt – vist på storskærm – close-up trylleri med mønter.

James More viste en række illusionsnumre. Det samme gjaldt Enzo Weyne.

Luis De Matos selv viste et imponerende trick, hvor alle blandt publikum skulle åbne en kuvert, der indeholdt postkort med fotos af 4 af de medvirkende. De skulle først blande kortene og derpå rive dem over. Et af de halve kort skulle gemmes i en bukselomme. Et af de andre skulle byttes med naboen, og dernæst skulle man efter instruks fra Luis De Matos sortere de halve kort og smide nogle af dem op i luften. Til sidst sad man tilbage med kun et halvt kort. Og det var den anden halvdel af det, der var gemt i bukselommen! Imponerende udført, selv om det måske var ren matematik.

Det var meget show over forestillingen med akrobater til dels at hjælpe med illusionsnumrene og dels at slå saltomortaler m.v. mellem magikernes entreer, så det ikke var pauser mellem numrene. De enkelt enkelte tricks var for så vidt ikke nye, men for de flestes vedkommende præsenteret elegant og ofte med lidt humor. Houdini-nummeret plejer at blive vist med ”dækken” over beholderen, men blev her vist så man kunne se, hvad der skete.

Jeg så forestillingen sammen med min yngste søn Lars og barnebarnet Sebastian. Begge var begejstrede og ville godt have set showet en gang til. Billetsalget var dog næppe godt nok til, at showet vender tilbage til København.

Se mere på www.theillusionistslive.com

klovn.gif (1460 bytes)

27. april 2019

Fredag 26.april holdt Cirkusmuseet afskedsreception for museumschefen Anja Olsen, som efter 16 år på Cirkusmuseet fra 1. maj har fået nyt job som leder af Rudersdals Museer. Blandt gæsterne var Danske Cirkusvenners tidligere formand John Lington, som i mange år var medlem af museets bestyrelse. John havde taget sin saxofon med og spillede en solo for Anja. Afskedsgaven fra Danske Cirkusvenner og klovnens mester Viggo Salting var et af Viggos fornemme klovnebilleder. Smartphonefoto taget af Lise Kokholm

 klovn.gif (1460 bytes)

27. april 2019

DET SKER I PARIS -- LA SCALA - teatern har renoverats och välkomnar sin publik!!

Historik:  LA SCALA var i sin tid en välbesökt och välrenommerad teater, dessvärre gick den i förfall och förblev en ruin i ett antal säsonger.

Sedan OKTOBER 2018 har den nu byggts om, totalrenoverats och bjuder en rikt omväxlande produktion - LA SCALA ligger i ett distrikt med internationell karaktär och kan kallas ett av Paris' centra - en given turist-attraktion, med teater och visuella program. Interiören är helt i  en  vacker pastell-färg, bekväma stolar, placerade i etager med god utsyn för alla och en vänlig welcome-desk.

LA SCALA för traditionen med teater vidare alltsedan MOLIERE : TRISSOTIN OU LES FEMMES SAVANTES,/ TRISSOTIN ELLER DE LÄRDA KVINNORNA,/ DE LÆRDE DAMER, skriven 1672, iscensatt av MACHA MAKEIEFF, behandlar ett ämne som är rykande aktuellt idag, nämligen kvinnornas frigörelse och jämställdhet.

Alle fotos stillet til rådighed af Dominique Racle Consultants

Dekor och kostymer av MACHA MAKEIEFF-- en trupp av 12 aktörer framför dynamiskt och med stor komik en kamp för att kvinnorna skall göra sig gällande inom alla strukturer i samhället - vilket ofta gör männen osäkra, tvivlande och illa till mods, även i dag !!

Pjäsen spelas med franskt tal, men om man känner till programmet och lever sig in i alla visuella inslag - kan man följa handlingen !!

Översättning finnes i bokhandeln.

LA SCALA har en restaurant och bar i anslutning till teaterverksamheten.

En sevärd föreställning i PARIS. Föreställningen spelas fram till 10 maj.

Se mer: www.lascala-paris.com

Plats:13 Boulevard de STRASBOURG, 75010 Paris. Metro: STRASBOURG SAINT DENIS.

DET SKER I PARIS !!!

-------------------------------------  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

26. april 2019

Forbud mod elefanter i cirkus – status. Den 28. februar fremsatte Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen det forslag til dyrevelfærdslov, der giver ham mulighed for at forbyde, at elefanter, søløver og zebraer optræder i cirkus. Optræden af andre vilde dyr som fx rovdyr har været forbudt siden 1963. Et lovforslag skal behandles 3 gange i Folketinget, før det kan vedtages. Og mellem 1. behandling og 2. behandling skal det behandles i et udvalg, som skal afgive en betænkning. Lovforslaget blev 1. behandlet 28. marts og har siden været behandlet i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Betænkningsafgivelse planlagt til 30. april. Sat på dagsorden til 2. behandling 2. maj. Sat på dagsorden til vedtagelse ved 3. behandling 7. maj. Lovforslaget bortfalder, hvis Statsministeren inden da udskriver valg. Det kan så – eventuelt i ændret form – fremsættes igen, når det nyvalgte folketing træder sammen. Og skal så igen gennem 3 behandlinger i Folketinget samt en udvalgsbehandling.

Da lovforslaget ikke er vedtaget, er det fortsat tilladt at lade elefanter, søløver og zebraer optræde i cirkus. De to cirkus, som har elefanter – Arena har tre og Trapez en – har dog valgt at lade elefanterne blive hjemme i år. Hvis der kan opnås en aftale om kompensation til Arena og Trapez er det tanken, at de fire elefanter skal til Knuthenborg Safaripark.

Ingen cirkus har søløver eller zebraer med i årets forestillinger.

Et stort flertal i Folketinget tilkendegav sidste år støtte til forbuddet mod elefanter m.v. Men det er altså IKKE ensbetydende med, at det er vedtaget! Der er andre elementer i dyrevelfærdsloven, som handler om meget andet end cirkusdyr, der ikke er enighed om.

klovn.gif (1460 bytes)

25.april 2019

Wallmans nuværende dinnershow URBAN NIGHTS spiller til og med 22. juni 2019. Derefter er det sommerpause indtil de er klar med det nye show DARK ROMANCE, der spiller fra 23. august 2019. Det nye show kommer til at kulminere i en bragende Queen-finale med We will rock you. De senere år har der ud over de unger sangere og dansere været 3 artistnumre i forestillingen. Navnene på de optrædende i det nye show er endnu ikke oplyst.

Som noget nyt kan Wallmans i år omkring juletid opleves i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), idet Wallmans on Tour spiller i AKKC otte gange i november og december med et juleshow. Det betyder samtidig at AKKC siger farvel til Aalborg Vinterrevy.

Wallmans on Tour er et show specielt sat sammen til Aalborg. Det kan opleves i AKKC fredage og lørdage fra 15. november til og med 7. december. Wallmans on Tour består af 6 topprofessionelle artister, der byder på deres eget forrygende show.

klovn.gif (1460 bytes)

24. april 2019

Cirkusteater i Cirkus Trapez. Cirkus Trapez markedsfører sig i år som Yakari - Indianer-hesteshow. Forestillingen er ligesom i Cirkusteatret, som i 2002 blev ændret til et cirkus under navnet Baldoni, en børneteaterforestilling med indlagte artistnumre. Så det er på en måde passende, at Cirkus Trapez bruger et tidligere Baldoni-telt.

Direktørparret Isabella Enoch Sosman og Bernhard Kaselowsky prøver i år lykken med et indianer-hesteshow i stedet for med et traditionelt cirkus. Vi kan håbe for dem, at det tiltrækker et større publikum end Cirkus Trapez tidligere forestillinger har gjort. Foto: Ole Simonsen

Årets forestilling er bygget op om indianerdrengen Yakari, som er på jagt efter det gyldne træ, hvis blade kan give høvdingen hans visdom og magiske kræfter tilbage. Yakari er en tegneserie/tegnefilmsfigur, som børnene bl.a. kender fra DR Ramasjang, som er DR’s kanal for 3-6 årige. Målgruppen for årets Trapez-forestilling er da også forældre og bedsteforældre med mindre børn, dog også gerne dem på 7 - 8 år.

Rollen som Yakari spilles af en 12-årig Frederikshavner-pige Nynne Hulsig Samuelsen. Sin cirkusinteresse fik hun under en circus summer camp på Einar Tries Cirkusfabrik. I vinterferien i år var hun med i Isabella Enochs forestillinger i nogle jyske og fynske haller. I årets Trapez-forestillingen er hendes rolle dog mere en børneskuespillerrolle end en artistrolle. Det er nok er nødvendigt for at få myndighedernes tilladelse til at have en kun 12-årig pige med på turne. Men der ser bestemt ud, som om Nynne nyder sin rolle.

Yakari alias Nynne Hulsig Samuelsen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Rent historiemæssigt er handlingen lidt tynd og i vidt omfang er bygget op om indianer tableauer efterfulgt at artist- eller dyrenumre. Alle artister er iklædt indianerdragter. Artistmæssigt er de 3 Saabel-døtre Alexandra, Kelly og Jennifer forestillingens bærende kræfter. Danskerne kender Saabel-familien fra Cirkus Benneweis 2011 og Cirkus Dannebrog 2013. Dengang viste Alexandra et flot håndstandsnummer. Sammen med forældrene Tiziana og Bernhard red hun elegant skoleridt og fremviste familiens kendte nummer med sibiriske husky-hunde. I dag har familien droppet hestene, men rejser fortsat rundt med hundenummeret og døtrenes akrobatiske numre.

I årets forestilling har den nu 30-årige Alexandra overladt håndstandnummeret til lillesøster Kelly. Da jeg så forestillingen 2. påskedag havde Alexandra rollen som Yakaris mor, optrådte i tissue og præsenterede et stor og lille-nummer. Men rollefordelingen er vist ikke helt på plads, blandt andet fordi en arbejdstilladelse til en cubansk artist er forsinket.

Alexandra har for resten ud over som artist skabt sig en karriere som kostumedesigner.

Forestilling blev indledt med et tableau med en indianerlejr, hvor det yngste medlem af Saabel-familien Jennifer lavede antipode (fodjonglering) med tørklæder og Alexandra optrådte i tissue.

I det første tableau mødte vi Jennifer Saabel som antipodist og storesøster Alexandra i tissue. Foto: Rud Kofoed /Ajour Press

Dernæst kom Yakari i manegen med sin pony Torden, og det viste sig at indianerhøvdingen, spillet af Bernhard Kaselowsky, havde mistet sin visdom og magiske kræfter, som han kun kunne få tilbage, hvis man fandt det gyldne træ.

Derefter viste Alexandra et klassisk stor og lille nummer – en frieserhest og en pony. Vi var først på sæsonen, så man kunne godt mærke at hestene var trænet af Bernhard Kaselowky og ikke af Alexandra. Men hun kommer utvivlsomt efter det i løbet af en par uger. Og hun er meget kønnere end den ikke helt unge Bernhard!

Ikke mindst mindre børn elsker entreen med en stor og en lille hest, her præsenteret af Alexandra Saabel. Foto: Ole Simonsen

Forestillingens klovn er den unge Michael Cadima. For at passe ind i handlingen er han som de øvrige optrædende udklædt som indianer og ikke sminket, og hans klovneentreer er få og relativt korte. I den første fik en herre fra publikum lov til at danse limbo efter at Yakari og Michael havde gjort det. Endda med bind for øjnene – og så var limbostangen selvfølgelig fjernet. Entreen er set før, dog oftest med et sjippetov.

Et tableau med kanoer gik over i Kelly Saabels håndstands/contortion nummer, hvor sluttricket er, når hun, medens hun står på hænder, med fødderne at affyre en bue, så pilen rammer en ballon, se foto. Flot!

Kelly Saabel som bueskytte. Foto: Ole Simonsen

Klovneentreen med hajen i badekarret er en gammel kending. Den bedste udgave er nok med den schweiziske klovn André Broger. Michael Cadima brugte også entreen, og han udgave var hverken værre eller bedre end Jimmy Folcos i Arena. Nogle mindre børn fandt hajmusikken lidt uhyggelig. Det burde man måske tænke på i en forestilling for mindre børn.

Jennifer Saabel og Yakari fremviste derefter Bernhads Kaselowskys walisiske geder, som ser flotte ud, men ikke kan alverden. Dernæst fulgte en entre med Bernhard til hest, Kelly Saabel i aerial ring og Alexandra som den, der stod med pisken i manegen.

Næste tableau bød på Michael Cadimi som jonglør (ikke en klovneudgave). Også Yakari jonglerede med 3 bolde. Dernæst fulgte Saabel-familiens elegante hundenummer, hvor mama Titiane hjalp sine døtre lidt.

Saabel-familiens hunde. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

De flest kender klovneentreen, hvor klovnen skal have publikum til at klappe. Michael Cadimini viste den i en ganske charmerende version, hvor han brugte en tromme i stedet for at klappe i hænderne. Og han har en god mimik.

Efter et kort intermezzo med jonglering med store ringe kom Bernhard Kaseloswkys 4 friesere i manegen.

Bernhard Kaselowsky og hans fire friesere. Foto: Ole Simonsen

Det var sidste nummer, inden man bar det gyldne træ ind, og eventyret kunne ende lykkeligt.

Finalen med det gyldne træ. Foto: Mr. Sputnik (Per Krogh Petersen). Klik her for at se flere at hans fotos og videoklip fra forestillingen.

Det bliver spændende at se, om der i sommerens løb er større interesse for et indianer-hesteshow end for en klassisk cirkusforestilling. Isabella håber, at det er tilfældet, så hun næste år kan byde velkommen til en ny Yakari-forestilling.

Hun håber også, at der snart opnås enighed mellem politikerne på den ene side og hende og Benny Berdino på den anden side om, hvilken kompensation de skal have for deres elefanter. Isabella og Benny er ikke tilfreds med de 7 mio. kr. de har fået tilbudt. Indtil en aftale er på plads står Ramboline hjemme i vinterkvarteret sammen med sin bedste ven, en kamel. Når Ramboline ikke kan få lov til at gå tiden ud i sine vante omgivelser, mener Isabella og Bernhard at den bedste løsning for elefanten er den, som Knuthenborg Safari Park lægger op til og som i første omgang vil betyde, at Ramboline sammen med sin kamel-ven får sin egen fold og ikke sættes sammen med de 3 Arena-elefanter. Der kunne let opstå slagsmål, måske med dødelig udgang for en af elefanterne, hvis man fra dag 1 satte de 4 elefanter sammen.

klovn.gif (1460 bytes)

21. april 2019

Zirkus Nemo 2019. Rud Kofoed var til premieren i Horsens den 18. april. Han giver forestillingen 6 stjerner og skriver:

Til lykke til Zirkus Nemo, der igennem 20 år har tilført dansk zirkus en originalitet, der har været værd at vente på.

Skuespilleren, komikeren, gøgleren, ridderen, kunstneren, klovnen og zirkusdirektøren Søren Østergaard glemte at fejre jubilæet sidst år, men gør det til gengæld med en seksstjernet eftertrykkelighed i år.

20 ÅRS FORRYKT GALSKAB DER HAR ÆNDRET CIRKUSVERDENEN

Det er i Zirkus Nemos manege, at ingenting bliver til alting. Det sker med en originalitet, der vedbliver at være så overrumplende, at man må lægge sig fladt ned og puste: -Aldrig har jeg set nogen lignende!

Nu sker det for 21. gang. Det skal fejres med et brag – og det bliver det så eftertrykkeligt, at det må tilrådes zirkusdirektøren Zøren Østergaard at stramme alle sine barduner dobbelt for at undgå, at teltet pludselig bliver blæst væk af publikumsbegejstringen.

Alle fotos: Rud Kofoed / Ajour Press

Det truede slemt med at ske ved Horsens-premieren på det 20-års jubilæum, som han nu har taget fat på at fejre et år for sent. For faktisk var det sidste år, men der glemte han at fejre det. Straffen er, at han nu er blevet et år ældre og som den ikoniske Bager Jørgen bliver fanget i sin egen fleretages lyserøde jubilæumskage og må have hjælp til at slippe ud!

Det har været en sand oplevelse at overvære samtlige forestillinger hertil, og jubilæumsforestillingen gør ikke begejstringen mindre – tværtimod. Den er overvældende med et tydeligt omrids af, hvad der kan ske, når man som Zøren Østergaard har fastholdt at kæmpe for alt, hvad man har kært, grin om så det gælder. Det startede i 1999 i et lille telt med plads til et stort underskud og 175 mennesker. Nu rummer det sort-røde telt 600 og er landets vel nok bedste cirkusforretning.

Det var en stærk forestilling, der sidste år voksede fra fem til seks stjerner i løbet af sæsonen. Her starter jubilæumsforestillingen med direkte kurs mod en udvidelse af stjernesystemet ved at være om muligt endnu bedre og endnu mere i sin finurlige disharmoniske opbygning med Zøren Østergaards persongalleri midt i en håndfuld stjerneartister af en kvalitetskaliber, der hver for sig står som et suverænt topnummer. Det er bare for vildt.

Den store jubilæumsåbning tager sit afsæt i, at Zøren Østergaard som sædvanlig selv går rundt og sælger sine programmer – og i denne sæson er der virkelig grund til, at han får ’fattigrøvene’ til at slippe de 40 kr. Jubilæumsprogrammet er ikke bare dobbelt så stort, men også dobbelt så sjovt at læse med sit jubilæumsindhold af klasse – og fan-post fra Ghita Nørby, der ikke virker det mindste plaget af at være konfronteret med en stor pen. Det gør hendes mange kolleger forståeligt nok heller ikke.

Endelig bliver zirkusdirektøren indfanget og jubilæumsåbningen får samlet hele stjernekompagniet. Fløjtemanden lader være at fløjte sit hit, så englene holder op at synge. Det er slet ikke til at holde op med at grine af, så det gør vi ikke.

Årets hovednummer er i bogstaveligste forstand Duo Kvas. Det er deres nakkehvirvler, man nærmest kan høre knase, når de to ukrainere Vladimir Kostenko og Anton Savchenko viser deres helt utrolige, akrobatiske styrke. Der sidder et mere end almindeligt godt hoved på Vladimir, for ikke bare kan det holde til, at Anton står på sit egen ovenpå det, men samtidig kan Vladimir gå i knæ og op igen. Den magtdemonstration er verdensklasse.

Duo Kvas - en magtdemonstration fra Ukraine. Alle fotos: Rud Kofoed / Ajour Press

Det er den skridtkløeramte Kim Tim også – i hvert fald i sine egne fedtede og forføriske Rødovre-øjne. Jubilæet fejres direkte i skridthøjde med sin behårede uromager dernede. Han bevarer for så vidt gentleman-stilen. Det har den tyske bugtaler Ernst Ditmar Bruchendorff Jr. noget sværere ved i den hylende herlige personlighedsspaltning, Zøren Østergaard bugner af.

Den klimakterieramte Mariannes energiske jubilæumssved i venstre armhule skal ikke forbigås. Næ, vist har hun ikke rotter på loftet, men hun har to, der kommer flyvende ind i manegen efter at have overlevet sidste sæsons rotteræs. At man kan dressere rotter i disse år med vilddyrsforbud er i sig selv overraskende, men i Nemo kan man. Det varer næppe længe, før vi ser den første rotte gå på hænder manegen rundt? Dyretæmmeren Ingo Stiebner har før gjort det med søløver. Nu kan rotterne – næsten – det samme!

Marianne er helt til rotterne - og som de kan efter, at dyrepasseren Ingo Stiebner har lært dem alle sine tricks fra sin tid med søløverne...

Zirkusdirektøren har en ny personlighed at byde på: Ove Rudolf. Han er pausepølse og afslører, hvordan han ubemærket får smuglet sin kæmpe brødrister med som håndbagage på ferieflyet!

Jubilæumsoverraskelsen: Zirkusdirektøren som pausepølsen Ove Rudolf - værsgo' og dyp

Efter pausen kan man til gengæld forvisse sig om, at Målermanden er i storform med sine historiske og dybt videnskabelige jubilæumsmålinger, som han gennemfører næsten uden at omtale sin trivielle histories første målermand, hans far, der endte som grænsebom! Byggemarkederne vil blive lænset for de selvrullende målebånd, når det går op for folk!

Zøren Østergaards sjæleven, den norskfødte Las Vegas-stjerne Captain Frodo er tilbage med sin uterlige omgang med tennisketchere, der i 2016 udløste Den Danske Pris for ’Årets bedste Nummer’. At naturen har udstyret ham med en leddeløs gummikrop og en favnende konfettidryssende charme gør ham til et ganske usædvanligt fænomen, som man ville forsværge kunne være velegnet til at underholde børn, men det gør han med lige så stor succes som i Nemos Zirkus for Voksne. Caroline Wozniacki har sandelig meget at lære om, hvordan man omgås sin bedste ketcher!

Captain Frodo kunne lære Caroline Wozniacki meget om tennisketcherens hemmeligheder...

Sæsonens hidtil fornemste magi serverer det finske par Marko & Vanessa Karvo. At det overhovedet er lykkedes at sikre sig verdensklasseartisterne til Nemo er flot, for de hører ikke til dem, der nøjes med at have mange fugle på taget. De har dem også i hånden – og i luften hen over hovedet på publikum, der bliver ’vækket’ til dåd ved vingeslaget af en store, farverig papegøje. Kakaduer og andre duer flyver ud af det bare ingenting, når fuglekongen og frue tryllebinder os.

Den elegante, mystiske finske fuglekonge Marko Karvo gør sin magiske entre

Nu er vi ganske vist heller ikke for kloge. Det bliver vi gjort meget bombastisk opmærksom på af Smadremanden, der igen aldrig har mødt noget værre end den gang homoer og grimme hængerøve, Horsens kunne mobilisere. ’Har I aldrig set jer selv i spejlet, for fanden’??!!! Han var heller ikke synderligt imponeret over jubilæumspåklædningen. Han var faktisk ved at brække sig over den – ned ad sin egen netundertrøje.

Den oversavede kvinde med løs hånd midt i mareridtet...for Smadremanden er intet hellig

Mod al den grovhed dansede Menno & Emily van Dyke romantisk ind i deres store kærlighedseventyr – det udødelige møde mellem jongløren og ballerinaen, der ender med at være for livet. Den hollandske Menno van Dyke og den franske Emily Weisse er en æstetisk nydelse, der tager kegler og gør en vild med dans på en anden måde end den, vi kender fra tv.

Menno og Emily - det romantiske møde mellem jongløren og ballerinaen...

Hen over hele det prægtige show drysses flere iøjnefaldende små jubilæumsgaver – og stor skønhed. Det skyldes Tatiana & Hector. Bag navnene skjuler sig det internationalt kendte Duo Solys-par, der sidste år fik Den danske Cirkuspris for ’Årets bedste Nummer’ for deres karakterfulde akrobatiske håndstandsnumre, der ikke nøjes med at sætte kvinden i en pynterolle. Tværtimod. Men derfor er det jo ingen forbrydelse at se godt ud! Det gjorde parret i Nemo. Det fortsætter nu i en hel anden stil – som medlemmer af Zirkusfamilien, der får hele menageriet til at køre.

Den cubanske Hector Yzquierdo skifter i jubilæets anledning køn for en stund. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.

På toppen af det hele bæres vi igennem hele ’menagen’ af Frans Baks Gamle Drenge. Det er så frydefuldt, at det er til at blive religiøs af og takke d’herrer: Yndlingskapelmesteren Øyvind Ougaard med sin harmonika og moustache, Klaus Menzer med sine trommer, bækkener og kagedåser, Klavs Hovman med sin bas at støtte sig til - og ikke mindst det nye medlem af klanen, Morten Carlsen, der for alvor får blæst igennem på sin saxofon og det, der er værre. Det er fortsat Danmarks bedste og mest originale zirkusorkester.

Roen sænker sig, mens zirkusdirektøren og zirkusartisten blæser deres sæbeboblende drømme om en fredfyldt verden uden et ord. Kernen i al den vild- og galskab viser sig igen at være en gang poesi skrevet med den kærlige klovns hjerte.

Til lykke til ham og Nemonismen.

PS! Og så er der den med de to hvide duer, som zirkusdirektøren i anledning af jubilæet har fundet tungtvejende grunde til at slippe ud i friheden og bane vej for de næste 20 år…Lyder det ikke bare smukt? Jamen så vent og se...

klovn.gif (1460 bytes)

19. april 2019

Et dødsfald. Marta Carbayo, også kendt som Cantaclown, afgik ved døden Skærtorsdag morgen efter nogen tids sygdom. Marta Carbayo var født i Spanien og har siden 1992 levet af at få voksne mennesker til at skraldgrine. Bosiddende i Aarhus rejste hun Danmark og Europa tyndt for at sprede latter og glæde. Hun kommunikerede uden ord fra hjerte til hjerte og skabte et univers, hvor alt kunne ske. Hendes fantastiske mimik og sublime timing gjorde hende til en eminent klovn og en af de få kvindelige af slagsen.

Danskerne har bl.a. kunnet opleve Marta Carbayo på Cirkusmuseet i Hvidovre, ved Benny Schumanns klovnefestival, i DR “Bamses julerejse” som Bamses ven pandekagedamen og som bindeled i Den Jyske Operas 70 års-jubilæums gallaforestilling, der i 2017 blev opført i 12 byer landet over. Derudover ved masse festivaler og som hospitalsklovnen Plaster.

Hun efterlader sig sin mand artisten og jongløren Jon Skjerning-Rasmussen og deres 2 sønner Felix og Sylvester.

Marta Carbayo ved klovnefestivalen på Bakken i 2006

klovn.gif (1460 bytes)

17. april 2019

Stjålne motorcykler. Cirkus Arena har siden i lørdags ligget på Tangkrogen i Aarhus. Natten mellem mandag og tirsdag var der indbrud på pladsen, hvor de seks gule Suzuki-motocross-motorcykler på 125 ccm som Diorios bruger i deres dødsglobe blev stjålet. Senere tirsdag fandt man 3 af motorcyklerne. Onsdag lykkedes det at få fat i tre motorcykler mage til de manglende hos en forhandler i Horsens. Så onsdagens forestilling kunne gennemføres med de sædvanlige fem ryttere i dødsgloben. Medieomtalen af tyveriet har næppe skadet billetsalget! Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

klovn.gif (1460 bytes)

15. april 2019

Det jyske Cirkus Krone tager en pause fra sommerturne i 2019.

Direktøren Frank Thierry skriver:

Efter mange store og nøje overvejelser har jeg sammen med min familie besluttet, at Cirkus Krone ikke tager på sommerturne 2019.

Dette skyldes at jeg, Frank Thierry, har gennemgået et længere sygdomsforløb med kræft. Jeg har været igennem en operation, som heldigvis gik godt, og jeg er på nuværende tidspunkt erklæret rask. Det er selvfølgelig ikke uden mén, så derfor er det nødvendigt med tid til at restituere, som vi har valgt at prioritere meget højt.

Alle vores øvrige aktiviteter så som workshops, enkeltstående arrangementer, produktioner, teltudlejning og deslige fortsætter som hidtil. Derfor er man stadig meget velkommen til at rette henvendelse vedr. ovenstående.

Det betyder ikke at Cirkus Krone lukker, tværtimod. Vi har med stor succes, netop afviklet vores årlige Vintercirkus i Musikhuset Aarhus.

Det betyder blot at sommerturneen som man kender den, lader vente på sig til næste år.

Vi har allerede en del workshops, teltudlejninger og enkelt stående arrangementer på programmet i 2019, som vi glæder os til.

Så kontakt os endelig for et rigtig godt tilbud. Man skal endelige ikke holde sig tilbage.

Cirkus Krone vender stærkt tilbage med sommerturné 2020!

Kærlige hilsener fra hele familien i Cirkus Krone

klovn.gif (1460 bytes)

15. april 2019

Monte Carlo-festivallen i tysk tv. Søndag den 21. april kl. 20:15 sender den tyske kanal NRD 1½ times sammendrag fra cirkusfestivallen i Monte Carlo i januar 2018. Det er altså sidste års festival og ikke årets festival, du kan se sammendrag fra.

klovn.gif (1460 bytes)

15. april 2019

International Cirkusdag (World CircusDay) 2019. Lørdag den 13. april tog Danske Cirkusvenner for 10. år i træk initiativ til at fejre den internationale cirkusdag (World Circus Day). Igen i år i samarbejde med Cirkusmuseet i Hvidovre og Cirkus Baldoni. Ud over mulighed for museumsbesøg bød dagen på jonglørtræning i Cirkus Baldonis manege, et underholdende foredrag med tryllekunstneren Henning Nielsen, et formidabelt trylleshow med samme samt en velbesøgt gallaforestilling i Cirkus Baldoni.

Henning Nielsen i Fægtesalen. Foto: Ole Simonsen

   

Show med Henning Nielsen. Drenge på scenen er mit 11-årige trylleglade barnebarn Sebastian. Foto: Jacob Boas Leitisstein. Klik her for at se flere af Jacobs fotos fra dagen

Kø foran Cirkus Baldoni. Foto: Ole Simonsen

Egentlig ligger den internationale cirkusdag den 3. lørdag i april. Det er i år påskelørdag, og derfor rykkede cirkusvennerne den danske markering en uge frem.

I Sverige mener de også, at der kommer færre, hvis man fejrer dagen i påsken. Der har de rykket markeringen til en uge efter påske, hvor det svenske Cirkusakademi i samarbejde med Cirkus Olympia fejrer begivenheden i Växjö i dagene 25. til 27. april. Program:

Torsdag 25 april

Kl. 17.00 - 20.00 Shoppingkväll i Växjö City. Alla butiker i stan har förlängt öppethållande med CIRKUS-tema. Speakers Corner: ballonger, ansiktsmålning för barn, försäljning av Cirkus Olympia biljetter osv. På scenen mitt på Storgatan uppträder då och då Cirkusartisten Johanna Abrahamsson med rockringar.

Fredag 26 april

Kl. 15.00 - 16.00 Cirkusparad genom centrala Växjö. Artister, djur, cirkusorkester.

Kl. 18.30 Cirkusföreställning, Spetsamossen.

Kl. 21.15 mingel med gemensam middag på Restaurang La Castellina (Hotel Royal Corner), Liedbergsgatan 11 för alla intresserade tillsammans med ledamöter från Cirkusakademien och artister från Cirkus Olympia. 3-rätter SEK 350:- inkl. ett glas öl, vin eller vatten med Skagenröra, Grillad biffstek, Marängswiss och kaffe.

Lördag 27 april

Kl. 10.00 – 11.00 Öppet hus hos Cirkus Olympia. Se träning med artister, hästar och hundar i manegen.

Cirkusartisten och cirkusläraren Johanna Abrahamsson (Årets Charlie 2018) berättar om Föreningen Reinos Vänner, Cirkusexpressen och Projekt Cirkuskvarnen.

Kl. 12.00 Gudstjänst i Cirkustältet med Biskop Fredrik Modeus och Domkyrkokaplan Jens Linder. Östrabokören under ledning av Anna Holmström. Mona G - sång. Artister från Olympia medverkar. Fri entre, kollekt.

Kl. 16.00 Cirkusföreställning, Spetsamossen. Köp biljett i Cirkuskassan, 070-338 11 88. (www.cirkusolympia.se).

Kl. 19.30 enkel sammankomst på Restaurang La Castellina (Hotel Royal Corner) över en bit mat.

Anmälan till middag till Roy Himsel tel. 070-6998944 eller roy.himsel@telia.com senast den 22/4. (meddela samtidigt om du inte önskar kött)

Välkomna att fira den 10:e World Circus Day med Cirkusakademien i Växjö!

klovn.gif (1460 bytes)

15. april 2019

Igen i år har Alexander Arli været med i Jan Schous revy-varieté Schou-tur på Østergaards Hotel i Herning. I april med forestillinger 5, 6, 12. og 13. De dage overtog Martin Arli derfor Alexanders rolle som klovn i Cirkus Arli, og den store klovneentre "Kunstskytten" blev udført af Martin og Bettina Arli. Den klovnereprice, hvor Alexander stepper, var erstattet med fodjonglering af Miss Edita, søster til Alan Sulc og partner til Yuriy Mamchych. Medens antipodister ligger på ryggen, når de jonglerer med fødderne, står Edita op. I sit sluttrick går hun op af en slags stige, idet hun hver gang, hun går et trin op, med foden kaster en aflang cylinder over på den anden fod, se foto.

klovn.gif (1460 bytes)

15. april 2019

Cirkus i Flensborg. Det store tyske Cirkus Krone besøger Flensborg i dagene 16. til 23. juli. Premiere 16. juli kl. 20. Derefter hverdag kl. 16 og 20 og søndag kl. 14 & 18. Tirsdag 23. juli kun kl. 16. Årets forestilling hedder Mandana - Circuskunst neu geträumt og præsenteres som en spændende historie med en masse humor og fascinerende cirkuselementer.

Blandt de optrædende er Martin Lacey JR med sit guldklovnebelønnede rovdyrnummer. Hans ægtefælle, ejeren af Cirkus Krone, Jana Mandana Lacey, fremviser prægtige heste i frihedsdressur. I forestillingen møder du tillige tårnlinetruppen Los Robles med den berømte 7-mands pyramide, komikeren Steve Eleky, trampolinartisterne Team Non Stop, slangemennesket Aleksandr Batuev, perchakrobaterne Duo Stauberti, klovnetrioen Without Socks samt Duo Stipka, som ridder pas de deux.

Mange er bortrejst i juli måned. Derfor arrangerer Brianos Cirkusrejser en tur til Kiel, som Cirkus Krone besøger i august. Det bliver 17. august kl. 16. Skriv til Brian på brianbehrendt@ymail.com hvis du vil høre nærmere.

klovn.gif (1460 bytes)

15. april 2019

Unge cirkusartister og et-hjulede cyklister i verdensklasse mødes på Cirkusfabrikken. Dubal skriver:

Unge spirende cirkusartister og unicycle-kørere (et-hjulet cykel) fra hele Europa mødes og træner cirkus sammen i uge 27. Det hele foregår på Cirkusfabrikken ved Skive.

Arrangørerne bag den internationale camp har hyret professionelle cirkusartister og unicycle-kørere fra hele verden, som skal lære fra sig i løbet af ugen, så de op mod

250 unge cirkusartister kan blive endnu dygtigere.

”Det er et af årets højdepunkter på Cirkusfabrikken, når vi samles til cirkuscamp og Trial Camp. Niveauet er utrolig højt, men det skal ikke afskrække nye unge fra at deltage i lejren. Man bliver undervist ud fra det niveau, som man er på, så selvom man aldrig har gået til cirkus før, men f.eks. har været aktiv gymnast eller showdanser, så kan man sagtens deltage,” forklarer Einar Trie, der er leder af DUBAL, som arrangerer European Circus Camp og Danish Unicycle Trail Camp. De to camps finder sted samtidig, og der bliver masser af mulighed for fælles oplevelser for deltagerne. På campen undervises der i følgende discipliner: Akrobatik, Trapez, Jonglering, Klovneri, Showdance, Arial Silks, Hulahop, Unicycle, Trylleri, Diabolo, Gak og Løjer.

Hverdagen på campen er fyldt med sjov, og der bliver knyttet mange venskaber. Første dag har man mulighed for at komme rundt og prøve forskellige discipliner af. Resten af ugen træner man i den disciplin, man vælger sig ind på sammen med professionelle instruktører. Ugens hårde træning munder ud i fire store cirkusforestillinger i et rigtigt cirkustelt, hvor alle kommer til at optræde med deres nummer mindst en gang.

Pressefoto fra tidligere European Circus Camp

Verdensmester som underviser

Underviserne til unicycle bliver Mark Fabian fra Ungarn, der er verdensmester i Unicycle og danske Tania Olsen.

”På Cirkusfabrikken har vi en af Europas største Unicycle-baner, den er godkendt til officielle stævner for et-hjulede cykelkørere. Banen er bygget specielt til trial-cykler, og består af dæk, rør, betonblokke og meget mere. I løbet af ugen vil vi have forskellige workshops, og alle niveauer er velkomne fra nybegynderen til pro riders. En af dagene tager vi til Fur og kører på et-hjulet ned af de store skrænter ved havet, det er en både sjov og udfordrende oplevelse,” fortæller Einar Trie. Hvis vejret ikke er godt, så indrettes en af de gamle lagerhaller fra mejeriet tid til en indendørs trialbane med paller, dæk, bjælker mm.

Pressefoto fra tidligere Danish Unicycle Trials Camp

Fra Cape Town til Nordsalling

Som navnet antyder, så er det et internationalt arrangement, og der er gæster fra store dele af verden med til campen. Pt. er der tilmeldt en større gruppe fra Tyskland, en gruppe fra Finland og så er der dialog med fem palæstinensere om at komme på camp. Underviserne kommer fra Kenya, Ungarn, Letland, Polen, Tyskland, Cuba, Sydafrika, Belgien og Danmark, så ud over at man lærer en masse cirkus og trial, så bliver man som deltager også beriget med venskaber fra hele verden.

En anden populær disciplin er Showdance, som er for både cirkusbørn og børn, der ikke har prøvet cirkus før. Der trænes hele ugen intensivt på at lave en stor showdance opsætning over et tema, hvor dans, kostumer, musik og dansere går op i en højere enhed. Opsætningen bliver vist til i alt fire forestillinger i cirkusteltet.

Under hele campen vil der være unicycle shows og cirkus optræden om aftenen, som man kan komme forbi og se. Se hele programmet på cirkusfabrikken.dk

Fakta:

Danish Unicycle Trials Camp og European Circus Camp

Dato: 30. juni – 6. juli 2019

For børn og unge mellem 10-30 år.

Sted: Cirkusfabrikken, Salling

Arrangør: DUBAL

Du kan vælge at arbejde med: Akrobatik, Trapez, Jonglering, Klovneri, Showdance, Arial Silks, Hulahop, Unicycle, Trylleri, Diabolo, Gak og Løjer.

Se nærmere på disse links: European Circus Camp og Danish Unicycle Trials Camp

Yderligere oplysninger kontakt: Einar Trie, DUBAL. Tel: 69150345. Mail: info@dubal.dk

klovn.gif (1460 bytes)

15. april 2019

Det var hjertet i byernes by, Paris, der blev ramt, da Notre Dame mandag aften blev offer for en voldsom indebrand. Paris har i det hele taget været hårdt ramt de senere år : terrorangreb, kæmpe demonstrationer (« De gule veste ») og nu branden i byens vartegn. Men Paris og pariserne overgiver sig ikke, og det gør min mangeårige korrespondent Zarro Zarro heller ikke. Så her kommer endnu en af hans beretninger om artistforestillinger i Paris.

DET SKER I PARIS – alltid intressanta, berikande och muntra föreställningar - just nu presenterar COMEDIE NATION en synnerligen festlig trolleri-show för barn - och deras föräldrar - trolleriartisten CLEMENT bjuder oss ZYGOMAGIQUE, vars titel betyder att publiken kan vänta sig en munter och överraskande show.

COMEDIE NATION är en liten teater, trevligt inredd och med en stor programmation, här har ett antal debuterande artister haft sina första entréer.

Programmet har trolleri som bas, men de humoristiska elementen är det bärande i programmet, vilket framföres med stor energi och mycken dynamik, vilket gör att barnen är med, skrattar /ler/ och ropar /raaber/.

Klädd elegant i svart, presenterar CLEMENT sitt program, i raskt tempo och med en stor  portion interaction med alla barnen, han behandlar dem vänligt och humoristiskt , vilket gör   att barnen känner sig trygga, vilket uppskattas/ paaskönnes/  av deras föräldrar.

En härlig eftermiddag med lustiga effekter, LIVE ENTERTAINMENT, alla ser att man kan  ha en festlig stund utan elektronik.

   

Fotos stillet til rådighed af Clement

Absolut sevärt!!

Se mer: www.clementlemagicien.com

Plats: COMEDIE NATION, 77 rue de Montreuil, 75011 Paris. Metro: Nation.

Några shows/events anmäles när de har slutat. Men de ovan nämnda föreställningarna kommer ofta tillbaka till Paris och de turnerar över hela världen.

DET SKER I PARIS !!!

.....................................  reported by  ZARRO ZARRO.

klovn.gif (1460 bytes)

12. april 2019

Steen Pegani 50 år. Tirsdag den 16. april fylder Steen Pegani, Horsens, 50 år. Hans far var organist og moderen aftenskolelærer. Da Steen fyldte 6 år, forærede nogle af familiens venner ham en Anders Ands tryllebog. Hans forældre syntes, at det var en lidt tosset gave, da han jo ikke kunne læse endnu og var for lille til at forstå numrene. Som 10-årig faldt han over sin storebrors tryllesæt og tryllebogen blev taget ned fra hylden. Og hold da op, hvor blev den gennemlæst ned til mindste detalje. Sammen med en kammerat, der også var interesseret i trylleri, inviterede han til fantastiske garage-shows med tilhørende salg af popcorn og saftevand. Det blev starten på et liv i magiens verden.

Døbenavnet var Steen Hedegaard Sørensen, men det duede ikke som kunstnernavn. Derfor valgte han at kalde sig Pegani. Et katalog fra Topps Magi i Saxkøbing blev årsag til, at han allerede som 16-årig begyndte at forhandle tryllerekvisitter, og to år senere åbnede han en tryllebutik i Horsens. Firmaet eksisterer den dag i dag, og Steen Pegani har i mange år været Nordens førende forhandler af tryllerekvisitter m.v. både til professionelle og til trylleinteresserede børn og voksne.

Han har altid gjort meget ud af at hjælpe unge talenter bl.a. via mentorordning og i det hele taget skabe øget interesse for magi og trylleri. Han bliver ofte involveret, når der er behov for magi i forbindelse med TV, film, teater, cirkus og shows. Han rejser også rundt og underviser og inspirerer andre tryllekunstnere, både i Danmark og i udlandet.

Steen Pegani er lykkeligt gift med Bettina. Parret har 3 børn, Josefine på 14, Victor på 16 og Oliver på 20. Alle har hen af vejen valgt at tage kunstnernavnet Pegani til efternavn. Ud over at drive sit firma optræder Steen Pegani stadig selv som tryllekunstner og har jobs over hele landet. I 18 år udgav han magasinet "Pegasus" til den skandinaviske trylleverden, og i gennem en årrække var nu afdøde Paul Arland fast skribent. Han afsluttede hver klumme med "så længe det ikke bliver kedeligt". Og det er også blevet et motto for Steen Pegani.

Den runde dag fejres med gode venner i privat regi.

En særlig hilsen til fødselaren kommer fra Zarro Zarro i Paris:

STEEN HEDEGAARD SÖRENSEN, PEGANI in magic, fyller de 50 /halvtreds/ detta kan ett antal personer klara och derfor önsker jeg TILLYKKE med fremgangsrig karriere som artist och handlende med rekvisitter til trylleri, jonglering og julemaend ... og andre entertainers.

Fra PARNASSEN blikker de störste ned - det er LEO TOPP, SAKSKÖBING, DK, // EGELO, NORGE// og HARRIES FAMILIEN , SVERIGE - alle har haft en enorm betydelse for  TRYLLERI SOM ENTERTAINMENT - en aktivitet som PEGANI fortsaetter.

Under 18 säsonger producerade STEEN den skandinaviska fack-tidskriften PEGASUS, där jag medverkade. STEEN och jag hade icke alltid samma synpunkter, men det var fint, eftersom det endast kan bli debatt mellan olika meningar.

PEGASUS var et SKANDINAVISKT FAGBLAD, hvilket glaedede mig, som forkaempe for den skandinaviske kultur og - med rödder i Sverige og i Danmark.

ET STORT TILLYKKE og MANY HAPPY RETURNS OF THIS D-DAY!

HAR DEN ÄRAN ATT GRATULERA!!

BON ANNIVERSAIRE lyder det fra PARIS og ZARRO ZARRO !!!

 klovn.gif (1460 bytes)

11. april 2019

Kulturministeren bakker op om projekt Dansk Cirkustalent Artistforbundet skriver :

Aktører på tværs af Danmark styrker talentet. Der arbejdes for at uddanne flere trænere og for at cirkusartister kan have en livslang karriere. Kulturminister Mette Bock bakker op.

Flere og flere børn "går til cirkus". Derfor er der brug for kvalificerede instruktører og for i højere grad at tænke karrieren som cirkusartist ind i et livsforløb, fra barn til gammel.

Fire aktører inden for cirkus for børn og unge er gået sammen under navnet "Dansk Cirkustalent" for at styrke talentudviklingen af cirkusartister. Dansk Cirkustalent består af AFUK, Cirkus Tværs, Ørkenfortet, og Gøglerskolen, som alle laver cirkus med børn og unge. Sidst i marts måned mødtes de med kulturminister Mette Bock for at drøfte talentarbejdet indenfor cirkus. Klik her for at læse mere.

 klovn.gif (1460 bytes)

11. april 2019

Cirkus Olympia 35 år- med en tempofylld rolig show! (Det svenske ord roligt betyder morsomt !)

Martin Lasson Berglund så premiereforestillingen i det svenske cirkus og skriver :

Cirkus Olympia hade premiär den 6 april i ett varmt Oskarström utanför Halmstad. Det är en trevlig tradition att åka dit och träffa alla cirkusvänner, medarbetare och direktionen. I år har man en nyrenoverad kassavagn, större än tidigare och väldigt vacker i trä. På premiären hade man också satt upp ett fint staket i fasaden med ljusslingor som gav ett välkomnande intryck. En annan detalj var att man placerat ett par hästar framme vid förtältet som gick och betade. Detta såg också mycket trevligt ut när man kom till cirkusplatsen. 

Programmet i år, som är 35 års jubileum, bjuder på den svenska clownen Cito vars karaktär spelas av Albin Ganovic från Helsingborg.

Klovnen Cito. Alle fotos er pressefotos fra Cirkus Olympia. Fotograf: Linda Himsel

Trots sin unga ålder har han redan producerat vintercirkus samt satt upp fantastiska Cabaret shower (både i Helsingborg och i Malmö). Carbaret showen kan jag varmt rekommendera och den brukar sättas upp under hösten. I år arbetar han som clown hos Olympia vilket även clownen Tito Medina gör (som uppträtt hos Benneweis).

Tito Medina

Niklas Bengtsson framför cirkusens egna friserhästar och ponnyhästar, sambon Natascha Jarz framför den ridande hunden Lekzsi och Henrika Bengtsson cirkusens glada hundar.

Henrik Bengtsson med hunde og hjælpere

Jessica Bengtsson är inte i manegen i år utan stannar hemma på vinterkvarteret för att bl.a. sköta om de djur som har "säsongsledigt" och går hemma på bete.

Familjen Medina inleder med ett quick-change nummer där även familjens barn byter kläder. Duo Lameth uppträder i strapater och senare i fast trapets som imponerar stort.

Duo Lameth i strapater

Andra artister som medverkar i året föreställning är Irena Lagroni som antipodist, Miss Nanou som equillibrist och Duo Lagroni med komisk bordsakrobatik.

Duo Lagroni

Sist men inte minst, Cirkus Olympias stora orkester, 6 man stark som leds av Valentin Smirnov sedan många år tillbaks.

Låt oss bara stanna upp här! Det är faktiskt unikt att ha orkester i dag för tittar man runt om i Europa så är det väldigt få cirkusar som har levande musik i förhållande till hur många cirkusar det finns. Allt fler går över till inspelad musik och musiken prioriteras inte riktigt vilket är väldigt synd. Jag personligen älskar när det är live musik och musiker som spelar. Cirkus Maximums fd kapellmästare Krzysztof Majewski, spelar t.ex. i år hos danska Baldoni men endast som trumslagare dvs han spelar ihop med inspelad musik. Delar av Maximums orkester finns hos norska Arnardo och andra ute i Europa men gänget kommer spela ihop igen på cirkusfestivalen i Lille som de gjort tidigare år. Cirkus Krone i Tyskland har i år cirkusorkester under sin turné som spelar ihop med inspelad musik så här gör man lite tvärtom, går från enbart inspelad musik till att anställa orkester, just under sin turnésäsong.

Så missa inte årets föreställning av svenska Cirkus Olympia där man får uppleva riktig cirkus i modern tappning! Det är värt en tur över sundet 🙂 

***

I dagene 15.til 18. april gæster Cirkus Olympia nogle byer tæt ved Helsingborg. Se nærmere i Cirkuskalenderen. Herefter fortsætter turneen til andre dele af Sverige. Cirkus Olympia er normalt tilbage i Skåne til august.

 klovn.gif (1460 bytes)

9. april 2019

Social Circus Day. Jørgen Lorenzen så forestillingen på Cirkusfabrikken 6. april kl. 19 og skriver:

Alverdens børne- og ungdomscirkus hyldede den 6. april cirkuskunsten. Gennem et helt døgn kunne man på TV følge mange cirkusklubber jorden rundt – og blev inviteret indenfor i deres univers. På Cirkusfabrikken kunne man, inden fabrikkens egen forestilling gik i gang, se ungdomscirkus fra Afghanistan.

Om eftermiddagen havde der været forestilling i cirkus Flik Flak i Odense.

Og kl. 19 gik Cirkusfabrikkens forestilling i gang. Der var 4 cirkusklubber, som var gået sammen om at skabe aftenens forestilling: cirkus Sceneskræk (Løgstrup), cirkus Liberty (Nykøbing M.), cirkus Højdeskræk (Fly) og Salling Circus Kids (Skive). Instruktører var Heine Sørensen og Kennedy Owino.

Forestillingen rummede mange af cirkuskunstens genrer – naturligvis på et beskedent niveau. Men en del af numrene – især numrene i trapez – viste tricks af en imponerende sværhedsgrad.

   

Jørgen Lorenzen var især imponeret af luftnumrene. Alle fotos fra Cirkusfabrikken: Laila Bak á Lava

Og stemningen inden, under og efter forestillingen var ubeskrivelig – positiv, glad og meget social. Familierne var samlet om børnenes kunster og kunnen. Forældrene nød de stolte poders udfoldelser. Man fulgte børnenes entusiasme og glæde, og man mærkede – endnu engang – hvor stærkt cirkus er – hvad cirkus kan og gør ved sine udøvere. Cirkus giver glæde, selvtillid, respekt for det, man kan – og især det, man ikke kan. Og bestræbelsen på, at det hele skal lykkes, er stor, og når/hvis målet er nået, er triumfen synlig og til at tage og føle på.

Artisterne i showet på Cirkusfabrikken

Det er måske derfor, at det spirer frem overalt her i foråret – ikke kun naturen derude, ikke kun de mange teltcirkus, der spirer frem i by efter by, næsten som forvoksede paddehatte. Men der også grøde i cirkusklubberne. Nye cirkusklubber kommer til, og de gamle vokser. Der skabes med garanti nye artister og nye cirkusfans. Og helt sikkert vil den entusiasme, der lægges for dagen, være et aktiv for morgendagens cirkus. For cirkus vil overleve, og intet anslag kan forhindre det. Det er som foråret derude.

Som nævnt blev dagen også fejres hos Cirkus Flik-Flak i Odense hvor fotografen Mr. Sputnik alias Per Krogh Petersen tog dette foto. Klik her for at se flere af hans fotos og videoklip

 klovn.gif (1460 bytes)

8. april 2019

De sidste 3 sæsoner har den talentfulde og charmerende unge klovn og multiartist Francesco Fratellini turneret med Cirkus Arli. I år rejser han dog med et langt større cirkus: det berømte Cirkus Knie i Schweiz, hvor hvor han i eftermiddagsforestillingerne medvirker som klovn i en trio med Yann Rosyan som hvid klovn. Som barn og ung tilbragte han mange ferie i Cirkus Knie, men det er første gang han er i manegen hos dem. Francescos søster Rebecca har været ansat hos Knie i over 10 år og står for pasning af deres heste. Desuden er hun gift med teltmesteren. – Foto : Jacob Boas Leitisstein

 klovn.gif (1460 bytes)

7. april 2019

DET SKER I PARIS  -- en super-originell show SPEAKEASY – I Paris presenterad av LA CIGALE, belägen i kvarteret PIGALLE, tidigare beryktat för kriminalitet och prostitution, numera ett turistkvarter utan egentligt intresse, dock finnes ett antal teatrar, varav LA CIGALE, tidigare ett danshak/dansebule/, nu restaurerad till en flott teater och koncertsal.

SPEAKEASY refererar till de lönnkrogar/smugkroer vilka dök upp under THE PROHIBITION, förbudstiden 1919 - 1933 i USA, all handel med alkohol var förbjuden, men de som drack riskerade intet!

SPEAKEASY, skapad och framförd av THE RAT PACK, en grupp utmärkta akrobater, komiker, allround artister: CLARA HUET dans, komedi, aerial ring/ ANN-KATRIN JORNOT akrobatik, volter, balanser/ ANDREA CATOZZI akrobatik, kinesisk mast, komedi/ GUILLAUME JUNCAR akrobatik CYR WHEEL/ XAVIER LAVABRE akrobatik/ VINCENT MAGGIONI akrobatik kinesisk mast,/ .

Fotograf: Jumo Photography, foto stillet til rådighed af KI M’AIME ME SUIVE

Stage setting REGIS TRUCHY// Live music från bandet Chinese MAN.

SPEAKEASY ger en inblick i 30-talets miljöer, den är dynamisk med otrolig akrobat stunts och träffar prick i miljöskildringen, kostymer, frisyrer, interiörer av dessa speakeasies är perfekt utformade.

Absolut sevärd - de turnerar överallt i värden! Tillbaka i Paris från 13 juni till 10 augusti 2019,

tisdag till lördag kl. 19:30, på Palais de Glaces, 37 Rue du Faubourg du Temple, 75010 Paris

Se mer: www.kimaimemesuive.fr och www.lacigale.fr

Plakat från föreställningen. Klicka här för videoteaser från den kommande föreställning

Plats: LA CIGALE, 120 Boulevard ROCHECHOUART, 75018 Paris Metro: Pigalle. Från 13 juni till 10 augusti 2019 Palais de Glaces, 37 Rue du Faubourg du Temple, 75010 Paris.

DET SKER I PARIS!!!

-----------------------------  reported by  ZARRO ZARRO.

klovn.gif (1460 bytes)

5. april 2019

International Cirkusdag og Social Circus Day.

Lørdag d. 13. april fejrer vi for 10. år i træk International Cirkusdag (World Circus Day).

I Hovedstadsområdet fejres dagen på Cirkusmuseet i Hvidovre. Der sker i samarbejde mellem Danske Cirkusvenner, museet og Cirkus Baldoni.

På Cirkusdagen har museet åbent fra 10-14. I dagens anledning er der gratis adgang.

Fra 11 til 12.30 er der Cirkusleg i Cirkus Baldonis manege. Et sandt hit for børn! Du kan opleve manegens magi og bl.a. lære at jonglere med bistand af professionelle artister. Teltet er opstillet på Alarmpladsen lige bag Cirkusmuseet. Gratis adgang.

Klokken 11:15 fortæller tryllekunstneren Henning Nielsen om sit liv, herunder om sine oplevelser, da han i 2015 tog dommerpanelet og hele familien Danmark med storm, da han opnåede en flot 3. plads i ”Danmark har Talent ”på TV2. Det foregår i Auditoriet i Avedørelejren, få minutters gang fra Cirkusmuseet. Gratis adgang.

Klokken 13 optræder Henning Nielsen i Fægtesalen, som ligger ud til Alarmpladsen lige bag museet. Gratis adgang.

Du kan opleve Henning Nielsen to gange: først som foredragsholder og siden som tryllekunstner

Klokken 14:15 er der gallaforestilling i Cirkus Baldoni, der som tidligere år har slået teltet op på Alarmpladsen. I dagens anledning er alle billetpriser nedsat med 30 kr.

Cirkus Baldoni slår deres rød/blå telt op på pladsen lige bag Cirkusmuseet

Den Internationale Cirkusdag afholdes på initiativ af Fédération Mondiale du Cirque, som har Prinsesse Stephanie af Monaco som ærespræsident. Dagen fejres normalt 3. lørdag i april. Da de i år er påskelørdag, har vi i hovedstadsområdet rykket markeringen af dagen en uge frem.

Social Circus Day er ”opfundet” af Asian Social Circus Association og markeres af børne- og ungdomscirkus verden over den første lørdag i april.

I Danmark fejres dagen to steder:

I Odense sker det lørdag 6. april fra 12:00 - 17:00 hos Cirkus Flik-Flak, Herluf Trolles Vej 138, Odense SØ. Fri entre.

Hele dagen vil der være mulighed for selv at være cirkusartist og prøve alle deres cirkusrekvisitter. kl. 13.00 vil børn og unge fra Cirkus Flik-Flak underholde med et lille show. Klokken 15.00 kommer af gøgleren Jon på besøg. Han optræder med et gøglershow i verdensklasse spækket med comedy, jonglering og masser af livsglæde.

I Cirkuscafeen kan der hele eftermiddagen købes kaffe, the, sodavand, kage, popcorn mv.

På Cirkusfabrikken i Salling, Skivevej 88, Lindum, 7870 Roslev, er der fra 19.00-20.00 et kæmpe artist show med fri entre. Organiseret af Aarhus Cirkusklub og Cirkusfabrikken.

klovn.gif (1460 bytes)

5. april 2019

Cirkus Brazil Jack 2019 - Flot jubilæumsforestilling. 5 stjerner ud af 6 mulige, hvis jeg havde været avisanmelder.

I år det det 120 år siden, at den svenske artist Brazil Jack (Carl Max Alexander Rhodin) etablerede sit cirkus. Så selv om det nuværende Cirkus Brazil Jack først blev etableret i 1982, vælger de at fejre jubilæet. For i cirkusbranchen fejrer man altid jubilæer med ekstra flotte programmer og lidt ”buller og bang i reklamen”.

Cirkus Brazil Jack havde landspremiere på Møllepladsen i Malmø den 4. april

Teltet er slidt, og før forestillingen føler man næsten, at man kigger op i en stjernehimmel, som ikke bare et malet på teltkuplen. Men når forestillingen går i gang, er det bestemt ikke noget slidt over den: en flot og tempofyldt forestilling med flere topnumre. Og ledsaget et velspillende orkester og ikke bare forud indspillet musik.

De hvide pletter er ikke stjerner på teltdugen eller fejl i billedet, men stedet hvor sjappen (det hedder det i fagsproget) er ekstra slidt. En ny sjap står da også på ønskesedlen

Årets repriceklovn hedder Tony Florees. Han har flere repricer, hvor han får publikummer i manegen, som han forsøgte at dirigere ved flittig brug af en trillefløjte. I sin første reprice maskerede han en publikummer som løve og vil have ham til at springe igennem en ring med ild. Det var dog Tony selv, der må tage springet, da David Wolff fra Wolff Brothers overtog kommandoen.

Tony Florees er glad for sin trilleføjte!

Dernæst kom et farve- og tempofuldt sjippenummer med 8 artister Compania Havana, som også sidste år leverede artister til Brazil Jack. De mestrede blandt andet at sjippe med en ”pyramide” på 4 personer, noget jeg ikke tidligere mindes at have set.

Compania Havanna kan sjippe på mange måder

Efter en kort velkomst af direktøren Trolle Rhodin III kom et af forestillingens topnumre: den kun 18-årige franskmand Vioris Zoppis, med et imponerende nummer i strapater (aerial straps). Et nummer der da også sidste år indbragte ham guld ved New Generation-festivalen i Monte Carlo. Det gjorde nummeret ekstra spektakulært, at det i manegen var anbragt en fladt bassin med lidt vand i, som han kunne dyppe sig i, når han var nede, og som sprøjtede af ham, når han med stor hast kom op igen.

Vioris Zoppis – en mester i strapater

Det er 3 år i træk, Wolf Brothers er hos Brazil Jack. Sidste år forsøgte de sig med nye entreer. I år er gået tilbage til deres hovedentreer, som da også er brødrenes bedste. Deres første entre var den komiske trapezentre, hvor lilebror David, der er et hoved højere end storebror Richard, som trapezstjerne forsøger at nå en trapez. De er faktisk brødre trods højdeforskellen.

Wolff Brothers. Danskerne kender dem fra flere sæsoner i Cirkus Arli

Efter en kort reprice med Tony kom 4 medlemmer fra Compania Havana igen i manegen, denne gang med et hånd-til-hånd nummer afviklet i roligt (på svensk lugnt) tempo.

En pige på toppen

De fleste mandlige slangemennesker er dødsensalvorlige under deres nummer, og ikke alle tilskuere finder den slags numre lige æstetiske. George fra Ghana havde imidlertid et smil på læberne, medens han drejede sin elastikske krop i alle mulige og umulige retninger.

Et smilende slangemenneske

Første nummer efter pausen var gensyn med Wolffs Brothers, nu udklædt som skotter i deres kendte bordnummer (kaskadørnummer).

De blev afløst af Raisa fra Compania Havanna med et luftnummer i hængeperch.

Efter endnu en reprice med Tony – den med babyen i barnevognen – mødte vi hans kone: Maud Florees Gruss på line med et nummer, der er klasser over, hvad kvindelige linedansere normalt viser. Ud over diverse balancer og spagat bød entreen på cykling på ethjulet cykel, sjipning og til sidste tåspidsgang. Endda medens linen blev sænket, så den endte som slap line. En imponerende flot entre.

Tony havde nu en ny reprise med 3 tilskuere: den version af orkesterentreen, hvor musikerne bliver trukket ud bag bagtæppet og skudt en efter en.

Forestillingen sidste nummer var Compania Havanna med russisk gynge. Under opstillingen underholdt Wolff Brothers med en komisk springbrætentre. Nummeret i russisk gynge bød på flere flotte spring og var niveauer over, hvad Cheban-truppen i år viser i Cirkus Arena. Blandt de spektakulære tricks var spring gennem indring og spring til stol som kendt fra springbrætnumre.

Fra russisk gynge og i ilden

Som sædvanligt hos Brazil Jack var der ingen sprechstallmeister. Kun ved at købe et program i cirkuskiosken kunne man se navnene på de optrædende. ”Vi er jo Brazil Jack, et show og ikke enkeltartister,” forklarede direktøren Trolle Rhodin III.

23 gange i den kommende sæson skal Brazil Jacks telt bruges til andet end cirkus: de byder nemlig på optræden af den populære svenske pop-trio Dolly Style, der med melodien Habiti var med i finalen ved det svenske melodi grand prix, hvor de dog blev slået af John Lundvik

“Det har alltid funnits något magiskt med cirkustält, och den magin blir nog inte mindre med Dolly Style i tältet. Det blir ett helt nytt grepp och en underbar arena för Dolly Style och alla deras fans att komma till,” siger Trolle Rhodin III, cirkusdirektør i Brazil Jack.

klovn.gif (1460 bytes)

5. april 2019

Cirkus Trapez vælger i år at markedsføre sig som ”Det flotte indianer-heste-show Yakari og lille Torden”. Rollen som indianerdrengen Yakari, som kan tale med dyrene, udføres af den 12-årige Nynne, der havde sin cirkusdebut i Isabella Enochs Sosmans vintercirkus. Der er premiere i Kolding 12. april.

Normalt må børn under 13 år ikke arbejde. Politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi kan dog efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade, at børn under 13 år erhvervsmæssigt optræder, deltager eller medvirker i kulturelle og lignende aktiviteter, herunder cirkusforestillinger.

klovn.gif (1460 bytes)

3. april 2019

Et dødsfald: Arne Nørager. Danske Cirkusveners mangeårige medlem og tidligere bestyrelsesmedlem Arne Nørager afgik ved døden tirsdag aften i en alder af 82 år. Han var meget aktiv i Selskabet Barlys Venner (i dag Danske Cirkusvenner), da det i 2001 lykkedes os at få etableret et cirkusmuseum i Avedørelejren i Hvidovre, og han var med til at skabe museets allerførste udstilling. Hans ægtefælle Nina døde for et par år siden. Han efterlader sig to sønner, herunder sønnen Lasse, også kendt som klovnen Bonbon, svigerdatteren Tiina og børnebørnene Julia og Joakim.

klovn.gif (1460 bytes)

2. april 2019

Arli på toppen – Cirkus Arli 2019. Sidste sommer fik Martin Arli nethindeløsning i det ene øje. Nethindeløsning kan betyde, at man i større eller mindre omfang mister synet på det ramte øje. Det behandles med operation, som nogen gange skal gentages. Martin har fået fire øjenoperationer inden for det sidste år og et påbud om ikke at overanstrenge sit øje, før det er i orden igen. Derfor er han i år tvunget til at undlade nogle af de ting, han plejer, herunder at spille på trompet og at sminke sig. Det har til gengæld gjort det muligt for ham at anlægge et klædeligt fuldskæg.

Derfor et det sket lidt ændringer i Cirkus Arlis sædvanlige koncept. Klovnen og spasmageren Martino er erstattet af Alejandro alias Alexander Arli, og Martin selv har overtaget rollen som sprechstallmeister fra fru Bettina.

Landets mange Arli-venner behøver dog ikke at frygte, at den stemning og elegance, som karakteriserer en Arli-forestilling, er gået tabt. Arli et bestemt på toppen, og i år endda med et artistnummer i verdensklasse.

Åbningsnummeret er iflg. Lotte Arli det dyreste hestenummer, der nogensinde er præsenteret hos Arli – kostumerne var nemlig dyre! Og samtidig noget, som end ikke den mest fanatiske dyrevelfærdsaktivist kan brokke sig over. "Vrinskende hestligt – for ikke at sige festligt, " skrev den "gamle" Ekstra Blad anmelder Rud Kofoed.

Hyp alle mine heste!

Derpå kom Duo Bench i manegen med et elegant og veludført nummer med balance på og omkring en bænk. ”Kender jeg dem ikke fra sidste år?”, spurgte jeg efter forestillingen. Og jo: Parret var også hos Arli i 2018, hvor han viste håndstand med på en "Væltepeter" og hun optrådte i tissue og med hula hop, hvor hun blev hejst op i luften.

Duo Bench

Efter en kort klovne-reprice med Alejandro – " du må ikke spille her" - kom Yuriy Mamchych i manegen med et æstetisk særdeles elegant nummer strapater (af nogle kaldet aerial straps) udført til klassisk musik. Derpå tryllede Martin kugler ud af munden og ned i en hat, som endte med at sende hundredevis af kugler (sæbebobler) ud i manegen.

Nu fulgte endnu en humørfyldt reprice med Alejandro, der forresten i år kan fejre sig 30 års artistjubilæum. Han var kun 2 år, da han havde sin debut! I repricen steppede han på en medbragt platform. Men projektøren skiftede hele tiden retning, og Alejandro måtte flytte til et nyt sted.

Stepdansen blev afløst at Jelena Vasiljeva – hende fra Duo Bench – med yndefyldt artisteri i ringstand, se foto.

Jelena med ringstand

Sidste nummer før pausen var 28-årige Alan Sulc, som viste et nummer af en standard, man sjældent ser i et lille cirkus. Det er 15 år siden, vi første gang oplevede ham i et dansk cirkus: Benneweis, hvor han til tonerne af Safri Duos musik bouncede boldene ned i sit podie med ufattelig hast og sikkerhed og blev årets topnummer. Allerede i 2001 vandt han kun 12 år gammel med bl.a. Nelly Jane Benneweis i juryen guld ved European Youth Circus festivalen i Wiesbaden. I januar 2004 fik han som en af de yngste artister nogensinde en bronzeklovn i Monte Carlo, og senere samme år var han som nævnt hos Benneweis. Han er bestemt ikke blevet dårligere med årene, og Martin Arli var med rette stolt over at kunne præsentere sit publikum for sådant et verdensklassenummer.

Alan Sulc – en verdensstjerne hos Arli. Også Jackie Berdino fra det store Cirkus Arena var imponeret.

"Alan arbejder med hænderne og hans kone med fødderne". Sådan præsenterede Martin Miss Veronica alias fru Sulc, som med fødderne jonglerede med først et, så to, siden tre og til sidst fire tørklæder. Der var også et par håndstandelementer i hendes entre.

Dernæst kom der en "slinky" i manegen. Den viste sig at indeholde Bettina Arli, som siden svævede over manegen - endda hængende i håret! Noget den tidligere damefrisør første gang prøvede for 35 år siden.

Hun svæver over manegen

Under navnet the Polupans viste Sergeis Populans og fru Jelena et kort, men veludført, illusionsnummer med rekvisitter, de har lånt af familien Arli. "Hvor er hun dog henne? " spurgte min kone, når Sergeis tryllede sin høje kone væk i kasserne.

I mange år har klovnene i Cirkus Arli heddet Martino & Co og bestået af Martin og Alexander Arli. I år hedder truppen Alejandro & co. De mange, der har elsket Martino & Co, skal dog ikke fortvivle - Martino alias Martin og Alexander er stadig med i duoen, Martin dog uden at være sminket. Hovedentreen i år var en af parrets mest elskede entreer: Kunstskytteentreen.

Alejandro & co.

Forestillingen sidste nummer var et elegant nummer i tissue, også kaldet silks eller lagner. Duo Mamchych består af Yuriy – ham med strapeterne – og hans kone Edita, som forresten er søster til Alan Sulc.

Duo Mamchych – elegance i luften

Den knapt 2 timer lange forestilling knytter sig smukt til den lange perlerække af charmerende Arli-forestillinger. Så Join the circus og gå i Arli. Deres billetpriser er endda blandt de laveste i branchen: fra 150 kr. til 180 kr., 30 kr. billigere for børn under 12 år.

Klik her for at se Jacob Boas Leitissteins fotos fra forestillingen.

Klik her for at se Rud Kofoeds anmeldelse med fotos af forestillingen

klovn.gif (1460 bytes)

2. april 2019

Forsikringsmulighed for artister. Ulykken i Cirkus Arena i august sidste år, hvor Tetiana « Tanya » Koreneva, der optrådte i tissue, styrtede ned og kom alvorligt til skade, viste behov for at artister kan tegne en ulykkesforsikring. De er selvstændige erhvervsdrivende og derfor ikke som lønmodtagere dækket af en arbejdsgivertegnet forsikring. Hvis en cirkusartist vil tegne en individuel forsikring, kan det være meget dyrt. Efter drøftelser mellem Martin Arli fra Cirkusdirektørforeningen og Dansk Artistforbund åbner forbundet nu mulighed for, at artister med sæsonjob i et dansk cirkus kan forsikre sig gennem den kollektive forsikringsordning Artistforbundet tilbyder deres medlemmer. Også uden at være medlemmer af forbundet.

Cirkusdirektørforeningen og Artistforbundet har samtidig lavet en lille pjece om arbejdssikkerhed m.v., som det enkelt cirkus kan uddele til deres artister.

klovn.gif (1460 bytes)

2. april 2019

Cirkus Rhodin 2019. Det mindste af de tre svenske Cirkus er Diana Rhodins Cirkus Rhodin. De har i flere sæsoner brugt et telt, de købte af danske Cirkus Arli. Der er landspremiere i Bunkeflo ved Malmø søndag den 7. april kl. 16. Forestillingen varer cirka 1 time og 45 minutter med 15 minutters pause. De medvirkende er:

Hunden Bosse, som 1 år gammel kom til familien Rhodin i januar 2017. På kort tid lærte han mange tricks, og han var en stor succes og alle børns favorit i sidste års forestilling.

Simona Rhodin optræder med hula hop og magi og går tillige på line.

Jindra og Edita Faltyny fra Tjekkiet viser glasbalance. Sønnen Jindra Faltyny Jr. optræder med rola rola.

Raúl og Edit viser et gaucho nummer. Raúl er tillige kunstskytte med armbrøst.

Årets klovn hedder Jerry.

klovn.gif (1460 bytes)

1. april 2019

Cirkus Arnardo 2019. Thorbjørn Klæbo Flo så premiereforestillingen og skriver

Cirkus Arnardo med 70 års jubileum. Norgespremiere i Arendal med nesten fult telt og stående aplaus velfortjent. Litt lang forestilling men kjører seg sikkert ned til rett tid. Mange fine artister av høy kvalitet.

Kvalitet også over Laura Urunovs hunder. Alle fotos: Thorbjørn Klæbo Flo.

Are og Paolina holder fast ved bestefars Arnes magiske tradisjoner. Priscilla Errani med et sterkt hula jopp nr. Trixi & Roys Ponnie nr for andre gang i Arnardos manesje, lekent framført.

Mikhail Milla temposjonglør med mere en glimt i øyet, høyt tempo absolutt.

Laura Urunovs papegøyer var også et eksemplarisk høydepunkt et jubile verdig.

Los Sitos bløtkakehumor gikk bra hjem på premieren. Merket meg at Are Arnardo gjorde en glimrende jobb i mellomspillene. Ikke alle får dette til.

Pause på ca 15 min. Los Sitos tilbake med spillopper.

Jan Extreme bike show, bmx og trail actionsport absolutt et fungerende spektakulært show. Med mange høydepunkter, høye hopp og like langt ned. Vel utført og godt jobbet.

Svenske David Hammarberg jobbet svært godt i Bungee - trapeze, dro opp stemningen på spenningspunkter.

Trixi & Roy tilbake med ponnier og lamaer i flott dressur. Det er riktig og flott at Arnardo velger å beholde dyrene i en tid mange velger de bort helt. Med denne kvaliteten på dyrehold er alt å vinne.

Duo Urnov med tidenes raskeste Quick-change....fantastisk utført

Double risk - Marco og Priscilla avslutter årets forestilling med både knivkasting og armbrøstskyting med høyt risikonivå. høyt tempo og mye sjarm

Finale med artister blomsterutdeling og som nevnt stående aplaus på premiere kvelden.

Cirkus Arnardo startet første sesong i 1949, ikke den letteste tiden å bygge opp et cirkus. Kom ut alle sesonger siden og er dermed det cirkus i Norge gjennom historien som har overlevd lengst sammenhengende. Så får vi håpe på 70 nye år i framtiden, viljen er der og generasjons interessen er der blant de yngste som Luigio Folco Arnardo. Vi må også håpe at publikum vil det samme slik at cirkus kulturen overlever også denne vanskelige perioden.

***

En trist tilføjelse: Siden midten af 1980’erne har cirkuspladsen i Oslo ligget i Tøyen ved siden af Munch-museet. I mere end 30 år har bydelens beboere hvert år kunnet se Cirkus Arnardos ankomst som et sikkert forårstegn. Men nu er grunden bebygget, og Oslo kommune har ikke kunnet anvise en anden cirkusplads. Dermed et det slut med cirkus i Oslo. Byens nye slogan kan måske være: ”Vi satser på natur og ikke på kultur”. Oslo er i hvert fald den eneste nordiske hovedstad, der ikke har plads til cirkus.

klovn.gif (1460 bytes)

30. marts 2019

Forslag til Dyrevelfærdslov – status. Miljø- og fødevareministerens forslag til dyrevelfærdslov, som blandt andet giver ham hjemmel til at forbyde, at elefanter, søløver og zebraer optræder i cirkus, blev førstebehandlet i Folketinget 28. marts. Det blev henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Betænkningsafgivelse er planlagt til 24. april, og forslaget er sat på dagsorden til 2. behandling i folketinget den 2. maj. 3. behandling og vedtagelse er planlagt til 7. maj. Alt under forudsætning af, at der ikke forinden er udskrevet folketingvalg, for så bortfalder alle forslag, der ikke allerede er vedtaget.

Lovforslaget handler om meget andet end cirkusdyr, og folketingsdebatten i forbindelse med 1. behandlingen berørte slet ikke spørgsmålet om dyr i cirkus. Flere partier var kritiske over for lovforslaget som sådant og undrede sig over, at det ikke på forhånd havde været drøftet med de politiske partier.

 klovn.gif (1460 bytes)

29. marts 2019

Cirkus Baldoni 2019 – den flyvende cirkus. Den flyvende cirkus er titlen på en dansk film fra 1912 og på en roman af Carl Muusmann fra 1914. Det er dog tvivlsomt, om det er filmen og bogen, der har inspireret René Mønster Baldoni til at lade en flyvetur være temaet i årets forestilling. Det er snarere Renés kærlighed til ultralette fly og sin helikopter.

Under alle omstændigheder fik årets forestilling en "flyvende start", da kaptajn Baldoni på bedste vis bød publikum velkommen til Baldoni Airways og gennemgik sikkerhedsproceduren. Fx. dumpede der, hvis udstyret ellers virkede, iltmasker ned i tilfælde at latterkrampe, og rygning var kun tilladt udendørs i faldskærm. Da flybesætningen – 3 stewardesser og purseren Paczo – kom på scenen, var de ført flyuniformer. Det samme gjaldt kaptajn René selv og sørme også hans løve Leonardo.

Besætningen hos Baldoni Airways. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Purseren Paczo (Peytchev Plamen Metodiev) var forestillingens gennemgående klovn. Han afløser Danilo, som efter 10 år hos Baldoni prøver noget andet. Baldonis publikum mødte også Paczo i 2006, 2011 og 2017, hvor han som Mr. Jumping optrådte i det klassiske komiske trampolinnummer med udspring i swimmingpool.

En gammel og en ny klovn. De sidste 10 sæsoner har Baldonis husklovn været Danilo alias Daniel Dimitrijevic. Trods efternavnet er han pæredansk. I år er han erstattet af Paczo (Peytchev Plamen Metodiev) fra Ungarn. Baldonis publikum mødte ham i 2006, 2011 og 2017 som Mr. Jumping i det klassiske komiske trampolinnummer med udspring i swimmingpool. Foto: Ole Simonsen

Ikke alt er nyt. Her ses Leonardo og direktør Baldoni, der har deres kendte replikskifter. De har dog begge fået nye uniformer, der passer til temaet til årets forestilling: Tag på tur med Baldoni Airways. Meget passende i et cirkus, hvis direktør selv er vild med at flyve i ultralet fly og helikopter. Foto: Ole Simonsen

Efter sikkerhedsinstruktion og Baldonis traditionelle velkomstsang mødte publikum en gammel kending: den tjekkiske all-round artist Eduard "Eddie" Janacek. Det er hans fjerde sæson hos Baldoni. Tidligere år har man oplevet ham som jonglør, med rola rola og som klovn. I år viser han et klassisk og godt udført jonglørnummer med ringe, kegler, hatte og cigarkasser.

Dernæst kom ungarske Adrienn i manegen – eller rettere sagt over manegen. Hun viste et udmærket nummer i fast trapez.

Adrienn. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Så var det tid til komik i form at et indslag med René og Pazco og et springbrædt. Man mærkede klart, at Pazco har en fortid som kaskadør.

Flyrejsen var nu nået til Irland, hvor vi under titlen Irland Riverdance mødte den bulgarske fodjonglør (antipodist) Suliana Tomova med hula hop ringe, bolde og cylindere.

Derefter var Baldoni Airways nået til Las Vegas, hvor man oplevede elegant trylleri med den danske magiker Kim Kenneth og hans 3 piger, primært assistenten og kæresten Jessica. Med en enkelt undtagelse viste Kim numre, som hverken var på programmet, da han i 2018 var hos Baldoni eller da han i 2009, 2010 og 2015 var hos Benneweis. Blandt andet viste han en elegant, men opdateret, udgave af det klassiske nummer med den oversavede dame. Til sidst fik han Jessica til at svæve ud af manegen.

Kim Kenneth og hans piger. Foto : Ole Simonsen

Klar til at save den kønne Jessica midt over. Foto : Ole Simonsen

Nu bebudede kaptajn Baldoni og Leonardo at der var problemer med motorerne – det var en Boing 737 Max! Så man var nødsaget til at lande på en flyveplads, hvor der forresten var velassorterede kiosker!

Efter pausen kom kaptajnen igen i manegen, denne gang på segboard og "iført" en lille Cessna, som turen så skulle fortsætte med.

Første land på den videre tur var Japan, hvor vi oplevede japansk linedansk med bulgarske Stiliana Tomowa, der bl.a. mestrede at gå på line med træklodser på fødderne.

Spagat på line. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Dernæst kom vi til det vilde vesten, hvor hele familien Janacek kom manegen: papa Eddie, mama Maria og sønnen Karel (Kaya), som sidste år var blandt de nominerede til Den Danske Cirkuspris’ talentpris. Familien viste piskesmæld, lassospinning og knivkast. Det sidste endda med mama Maria spændt fast til en roterende skive.

Buffalo Family alias familien Janacek. Her kaster Eddie knive mod sin kone. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Kim Kenneth har som mange tryllere en svaghed for kortricks. Hjulpet af en herre fra publikum – ved premieren Vild med dans-dommeren Jens Werner – vist han et nummer, hvor Jens Werner ved at skyde efter en kortbunke skulle ramme et kort præcis mage til det, han tidligere havde trukket uden at vise det til Kim. Nummeret blev præsenteret med charme og elegance og et par af de gimmicks, som Kim både elsker og mestrer.

Det gør sig altid godt med en "kendis" på scenen - her Vild med dans- dommeren Jens Werner. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Næste nummer hed Luftens konge i fri dressur. Desværre dukkede han ikke op, og Pazco prøvede med større eller mindre held at erstatte ham i en entre, hvis start kunne minde lidt om Wolff Brothers komiske trapezentre. Om det lykkes Pazco at komme op i trapezen, må du gå i Cirkus Baldoni for at se.

Forestillingens sidste nummer skulle have være Ababa Brothers / Abu Boys, som i 2015 begejstrede Baldonis publikum med et flot nummer med ikariske lege. Desværre har de job på et krydstogsskib, så René måtte i stedet bruge et andet par fra Etiopien, som han præsenterede under navnet Ethiopian Brothers. Selv om de måske ikke helt var på højde med deres landsmænd fra 2015, viste de et godt og tempofyldt nummer, der sluttede med at flyveren udførte 29 saltomortaler.

Ethiopian Brothers. Foto: Jacob Boas Leitisstein

Det var en godt sammensat forestilling, der blev afviklet i et fint tempo og uden numre, der virkede langtrukne eller som fyld. Om løven Leonardo burde forny sit replikskifte med René er en smags sag. Men René fortæller, at publikum brokker sig, hvis Leonardo ikke kommer med sine sædvanlige bemærkninger. Forestillingen var sat i scene af Kim Kenneth og René Mønster Baldoni.

Der er ingen tvivl om, at publikum sæsonen igennem vil føle sig godt underholdt i Cirkus Baldoni. Så find flysokkerne frem og gå i cirkus!

Efter forestillingen hyldede et entusiastisk publikum de 11 medvirkende med stående ovationer. Foto: Jacob Boas Leitisstein. Klik her for at se flere af Jacobs fotos fra forestillingen

klovn.gif (1460 bytes)

29. marts 2019

Cirkusgeder i film. Victor Høegh Abrahamsen fra Katja Schumanns cirkusgård i Løkken skriver:

Som mange af jer ved, var vi i september en tur i Vollsmose med gederne, som skulle medvirke i filmen Qs barbershop. Nu har filmen haft premiere og bliver sendt på DR 3 på følgende tidspunkter: 10/4 kl 22, 13/4 17.25, 15/4 17.30 og kommer på DRTV (til at streame) fra på søndag.

Q´s Barbershop er en ny dansk dokumentarfilm, lavet af Emil Langballe. Den spiller 60 minutter og beskrives som en opløftende og farverig beretning fra Vollsmose om den driftige og funky frisør Qasim, der indgyder værdighed, inspiration og håb hos de unge gennem noget vi alle kan relatere til - en fed frisure!

klovn.gif (1460 bytes)

26. marts 2019

Optrædende i Cirkus Brazil Jack 2019. Sveriges største cirkus har premiere på Møllepladsen i Malmø torsdag den 4. april. På facebook har de præsenteret nogle af de medvirkende i årets forestilling:

Den 18-årige Vioris Zoppis kommer fra Italien. Han er 6. generations cirkusartist og uddannet som luftakrobat på Accademia D’arte Circense i Verona. I januar 2018 vandt han guld ved 7eme New Generation festivalen i Monte Carlo. Klik her for at se et videoklip. Alle fotos er pressefotos fra Cirkus Brazil Jack

Gummimanden George Faining er født i Ghana. Han opdagede tidligt, at han havde utroligt smidige led og rygrad, hvilket samen med hans interesse for akrobatik gjorde er let at vælge en karriere som akrobat. I modsætning til mange andre slangemennesker optræder han med et smil på læben.

Maud Florees Gruss er datter af Alexis og Gipsy Gruss fra det store franske Cirkus Alexis Gruss. Hun er 6. generation af den berømte franske cirkusfamilie. Både hendes mor og hendes mormor var fremragende linedansere, og det er Maud Floress Gruss også. Hun er født i 1982 og gift med komikeren og multiartisten Tony Florees, som også er med i årets Brazil Jack-forestilling.

Efter at have tilbragt vintersæsonen i Paris’ berømte Cirque D'hiver Bouglione, er Wolf Brothers tilbage hos Brazil Jack med nye spændende og komiske indslag. De var også hos Brazil Jack i 2017 og 2018. Danskerne kender dem fra Cirkus Arli 2011 og 2014

Der er selvfølgelig flere medvirkende i forestillingen end de nævnte.

Hvis du er medlem af Danske Cirkusvenner og interesseret i samkørsel til premieren i Malmø 4. april, så send en mail til ole@danskecirkusvenner.dk. Prisen for samkørsel med opsamling/afsætning ved Clarion Hotel i lufthavnen er 100 kr. Der er et begrænset antal samkørselpladser. Du skal selv købe cirkusbillet, hvilket kan ske på ticketmaster.

klovn.gif (1460 bytes)

24. marts 2019

Pjerrot skifter job. Når Bakkens åbner sæsonen fredag d. 12. april bliver det tid sidste sæson, hvor du kan opleve Kurt Flemming som Pjerrot. Han har nemlig meddelt Bakken, at han efter 28 sæsoner som Pjerrot vil stoppe med udgangen af sæson 2019.

"Nu skal tiden bruges på at være en anden", siger Kurt Flemming til Frederiksborg Amts Avis.

Pjerrot alias Kurt Flemming som vi kender ham. Med udgangen af sæson 2019 er det slut med at se Kurt Flemming som Pjerrot.

Det er hårdt arbejde at være Pjerrot: Hver dag har han 3 ordinære forestillinger, og nogle dage når han op på 13 forestillinger plus det løse, hvis han bliver bedt om at møde op til en fødselsdagsfest eller er bryllup i en af Bakkens restauranter.

For nylig blev Kurt Flemming præsenteret som ny direktør for KulNaturScenen i Skodsborg. KulNaturScenen omfatter alt fra foredrag, musik, teater, kunst, lokalhistorie og fællesskab.

Kurt Flemming siger: “Direktør af KulNaturScenen er en udfordring, jeg selvfølgelig tager op, for som Pippi Langstrømpe siger: Det har jeg ikke prøvet før, så det er jeg nok god til”. Han fortsætter: “Desuden er mere fokus på natur og kultur noget, jeg har stort hjerte for, og noget, jeg mener, verden har brug for i takt med, at vores verdensbillede og -opfattelse forsvinder mere og mere ind i cyberworld…- Vi har brug for at komme ud!”

Til og med udgangen af årets Bakkesæson kan du forsat møde Kurt Flemming som Pjerrot på Bakken.

klovn.gif (1460 bytes)

24. marts 2019

DET SKER I PARIS – allltid intressanta och spännande events – THEATRE DE L'ATELIER presenterar en show av internationellt intresse: BELLS AND SPELLS, av VICTORIA THIERREE CHAPLIN /dotter till den store CHAPLIN/, aktörerna är hennes dotter AURELIA THIERREE och JAIME MARTINEZ.

THEATRE DE L'ATELIER är en vacker teater, i traditionell stil, rött och guld, festligt !

Denna show kan icke beskrivas exakt eftersom den träder ut av vanliga ramar, med massor av överraskningar, inte minst de scen-rekvisitor som, till synes av sig själva, rullar in i scenbilden.

En individuel interpretation/tolkning/ av scenariot är det närmaste man kan komma , nämligen en personlig uppfattning av det som sker.

Scen-effekterna minner om magiska illusioner, det är dock ingen illusions-show. Professionnella magic entertainers kan hämta  inspiration av detta scenario.Aktörerna är professionnella dansare och akrobater - till stor del. De visar tydligt stor glädje av att uppträda och publiken svarar villigt.

En viktig detalj: ljud/lyd/ styrkan av den, diskret, ackompanjerande musiken - är svag, en behaglig bakgrund.

Absolut sevärt !!  //  Spelas i Paris till MAJ 12. Sedan turnera till England, Ryssland och Schweiz.

Foto stillet til rådighed af Theatre de L'atelier. Fotograf : Richard Haughton

Se mer : http://www.aureliathierree.com/bells-and-spells/

Klik her for at se kort videoklip

PLATS: THEATRE DE L'ATELIER, 1 Place Charles Dullin, 75018 Paris. Metro:  PIGALLE eller  ANVERS.

DET SKER I PARIS !!!

---------------------------------- reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

22. marts 2019

Cirkus Arena 2019 - sæsonpremiere. Rud Kofoed fra Ajour Press var lige som jeg selv, min yngste søn og min sønnesøn til premiere på årets forestilling onsdag 20. marts. Rud giver årets forestilling 5 stjerner og skriver :

UNG KVINDEMAGT I INTERNATIONALT GENNEMBRUD - KOLEV SISTERS ER GIRLPOWER MOD STÆRKE MÆND I BUBBERS PRAGTFORESTILLING

At to unge søstre, den yngste er 19, skulle gå hen og blive et fantastisk topnummer er en af de drømme, Bubber gør til virkelighed i sæsonens Cirkus Arena-forestilling. Og nej, det skyldes ikke kun, at de ser godt ud, hvilket selvfølgelig ikke er nogen ulempe. Næ, kendsgerningen er, at kæden af mindst 250 år med stærke mænd i manegen her bliver brudt eftertrykkeligt af en gang girlpower, hvis lige næppe er set.

Kolev Sisters’ hånd-til-hånd akrobatik er så smukt, kraftfuldt og vildt imponerende, at de udløste stående applaus fra det begejstrede premierepublikum i Arena på Bellahøj. Vi gætter på, at det vil det blive ved med sommeren igennem. Nicole og Michelle Kolev har været på vej i nogen tid, men lidt i skyggen af Flying Wulber, der huser deres forældre i flyvende trapez, som heldigvis også er med i forestillingen.

Her står Kolev Sisters for første gang virkelig på egne ben og skal bære en forestilling. Det har de kraften og elegancen til – uden at ligne kunstigt oppumpede testosteron-bomber, der lige har forladt fitnesscentret med urent dopingmel i musklerne. Hvor de får alle de kræfter og al den smidighed fra er svært at få øje på, men de har begge dele og serverer det med en ro og sikkerhed, der kan tage pusten fra enhver.

I 2019 blev girlpower’en indført i den danske cirkusmanege!

Kolev søstrene - et overraskende topnummer. Det er ikke nogen almindelig gymnastiktime, vi er vidne til med de to søstre. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Det bør nu ikke få forestillingens anden håndstandsartist, den russiske Oleg Izossimov til at pakke kufferten, selv om eftertanken drejer omkring spørgsmålet: ’Hvorfor en håndstand mere?’ Det føles nu ikke helt ude i hampen, for han er en elegant og afbalanceret en af slagsen med sin fjerlette, dansende måde at svæve over manegen på. Jeg bemærkede, at han tændte påfaldende mange pigers lyst til mobilfotografering – ik’, Motor-Mille?

En græsk adonis, der kan sætte gang i cirkus-Afroditernes mobilfotografering. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Men dermed standsede de store oplevelser langt fra. For det første er Bubber tilbage 29 år efter, at han første gang sprang i Arena-manegen med sit badekar. Det var sjovt dengang – og syv år efter. Nu står han der igen med en renvasket cirkussjæl, men med en lige så begejstret barnlig cirkusbegejstring. Den patina, han nu er pakket ind i, er en kolossal indsigt og viden, der berettiger plakatråbet: ’Cirkus ifølge Bubber’.

Niels Christian Meyer er blevet 54, siger de. Men som pistens ukronede konge er han den uforlignelige, altid nysgerrige og varmt engagerede show- og sprechstallmeister Bubber, født til at forene generationer.

Her kommer Bubber tilbage efter 29 år. Han skal være velkommen tilbage som pistens patinerede konge med den cirkusviden, der 'hypnotiserer' publikum. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Oplevelserne fortsætter med endnu et topnummer, altså med mindre kineseren, der forleden købte en brevdue til 10 mio. kr., får nye investeringslyster. De duer, Andrejs Fjordorovs fra Letland flyver med, er en næsten ubegribelig, men smuk og dybt fascinerende oplevelse af, hvad der kan ske, når menneske og fugl finder hinanden i en symbiose, man vist skal have været ’naturgal’ bonderøv i en lettisk skov for at forstå.

Det var Andrejs Fjodorovs, da han som autodidakt duehvisker i 2008 ydmygt dukkede op i det lille, danske Cirkus Arli og overrumplede enhver, i hvert fald denne anmelder, med sin omgang med duer. Han havde lært sig deres ’sprog’, så han kunne træne dem til det mest utrolige, hvilket udløste en fem-stjernet anmeldelse i Ekstra Bladet, hvor jeg tillod mig at skrive: -Ingen tvivl om, at det er et verdensnummer, vi her er vidne til. Det er bare så nyt, at kun meget få har opdaget det endnu.

Artisterne – duerne – fløj frit rundt i naturen om dagen og kom kun i bur om natten, og når cirkus flyttede. Andrejs kaldte bare på dem, når de skulle ’sove’.

Det var et verdensnummer, der blev født i Arli! En udenlandsk cirkusagent havde spottet sensationen. Allerede to år efter – i 2010 – mødte jeg igen Andrejs Fjodorovs, denne gang under de størst, tænkelige forhold, nemlig ved den internationale cirkusfestival i Monte-Carlo, hvor 4.000 publikummer hver aften sad og ’dissekerede’ numrene. Der gentog han med en lige så iøjnefaldende sikkerhed sin kunst, der duer.

Det udløste ganske vist ikke dengang en metal-klovn, hvilket siger mere om den hårde konkurrence, end om Andrejs Fjodorovs. Til gengæld fik han den fornemme ’Prix de l´Association Monegasque Des Amis du Cirque’. Nu havde verden set ham, og det internationale gennembrud var en realitet. Duenummeret har været ’en sensation’ lige siden på de største festivaller og i de store maneger.

10 år senere er Fjodorovs tilbage til Danmark, hvor det hele startede – denne gang i Skandinaviens største cirkus. Nummeret er blevet så udviklet, flot og fantastisk, at jeg måtte bide mig i armen og kontakte en troværdig cirkusekspert for at få bekræftet, at det virkelig er den samme Andrejs Fjodorovs, det handler om. Det er det.

Nummeret er ret ubeskriveligt, men påstanden om, at man ikke kan lære en gammel hund nye kunstner holder i hvert fald lige så lidt, som at én fugl i hånden er bedre end ti på taget. Duernes konge kan det umulige så overbevisende, at man får reinkarnationstanker! Han må have været due i sit tidligere liv.

Andrejs Fjodorovs – duernes herre. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

År 1 efter elefanterne i de danske maneger formilder sådan et dyrenummer. Dertil sørger Karsten Berdino – far til Arena-trillingerne – for et eksotisk tilskud med en ørkenvandring med enpuklede kameler, mest kendt som dromedarer. Det er flotte, velplejede dyr. Det er cirkusprinsessen Laura Berdinos smukke, brune araberhingste også. De er endnu så fyldt med forårsfornemmelser, at de pletvis kan blive helt overstadige, men de er lige så elegante og dejlige som deres dressør – næsten.

Laura Berdino med 6 brune arabere. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Endelige slipper Laura sin og Jackie Berdinos datter 6-årige Scarlett løs - med en shetlandspony, der er en populær gevinst i enhver manege, så nu har Arena ikke bare en, men to cirkusprinsesser i savsmulden i år. Til gengæld er kronprinsen, Patrick Berdino, gået på orlov for at opleve noget nyt for første gang i sine 27 medfødte cirkusår.

Vi kommer ikke uden om det: De fem seje fartsyndere i Diorios benzinstinkende dødsglobe får markedsgøglersjælen til at banke og dødsdromfeberen til at stige. Diorios er de bedste i branchen og fremkalder det samme gys hver gang – i år med endnu større fart. Der skal en indlysende dødsforagt til for at kaste sig ud i det – og ingen dårlige dage, eller tekniske fejl. Er der en psykolog til stede? Det er et publikumshit – hver gang!

Det kræver dødsforagt og ikke en eneste dårlig dag at kaste sig ud i dette race, der foregår med hele fem motorcyklister for fuld udblæsning i dødskuglen, der her åbner sig midt i racet. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Svagest står nok Cheban med deres russiske gynge og hopperiet på oppustede gigantslanger fra landingshjul, men vist er der underholdende momenter i det. En del af forklaringen på den lidt lavblussende indsats kan være, at to mand fra truppen ikke er nået frem på grund af vrøvl med arbejdstilladelserne. De kommer om få dage, siges det.

Til gengæld er Duo Costache tilbage med et nyt trapez-nummer. De går til grænsen, men holder sig på den sikre side. Det mislykkedes i 2017, hvor ’Iron Lady’ Vita tog et styrt, da hun skulle bestige sin mand, Leonardo ’Jaws’ Costache’s skulderbårne balancestang i Viborg. Heldigvis slap hun fra det uden varige mén. I år er den meget rå attitude pillet af nummeret. Det klæder parret.

   

Leonardo hænger på den kone - og satser på at blive ved med det, for der er unægtelig et godt bid i hende. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Ellers er det Flying Wulber, der dominerer i luften med tredobbelte saltoer, flotte ’overspringshandlinger’ og hvad man ellers kan ønske sig af et traditionelt luftnummer.

Den står på tredobbelte salto. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Pauseklovnen Jimmy Folco er en smags sag, også pletvis den gode. Man kan ikke sige andet, end at han kæmper for sagen med italiensk charme. Men når han siger: ’På med boksehandskerne’- i en publikumsdrevet entre, bliver det alt for langtrukket.

-Der er noget galt i toppen, noget det trænger til at skiftes ud, lød det, da vi trådte ind i teltet…Uden direkte forbindelse er det faktisk sket: Jackie Berdino har overtaget produktionslederposten efter direktør Klaus Jochumsen, der er gået på pension – dog ikke mere, end at Jochumsen har været med til at sætte de nye folk ind i sagerne - og fruen, Kitt Jochumsen, fortsætter som turnechef.

Lydmanden Lasse Nørager, kendt som klovnen Bonbon, har sammen med Jackie Berdino stået for en vellykket instruktion af årets forestilling.

Når det rykker og rocker, plirrer og pop’er med nyere syng med hits publikum træder ind i teltet, er det et signal om nye tider i Arena, men tvivl ikke: ’Cirkus ifølge Bubber’ bevarer savsmuldsforbindelsen med en begejstring, der ikke er til at tage fejl af.

Den gamle hanelefant Benny Berdino er stadig cirkusdirektør og kan tage en æresrunde i manegen, når han har lyst, men mest kan han glæde sig over, at cirkus er i gode familiehænder fremover. Det kan vi andre også – navnlig med sådan en pragtforestilling med tre topnumre.

Bubber, Laura og Scarlett og den gamle cirkusdirektør Benny Berdino, der kan glæde sig over at se sin cirkus i trygge hænder. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

For at se flere af Rud Kofoeds billeder : Klik på https://ajourpress.smugmug.com/CIRKUS-ARENA-2019-GIRLPOWER-I-F%C3%98LGE-BUBBER/

klovn.gif (1460 bytes)

20. marts 2019

"Må jeg tage en selfie med dig", spurgte mit barnebarn Sebastian Bubber efter premieren på Cirkus Arenas 2019-forestilling. Som I kan se fik han lov.

For første gang i mange år var der ikke elefanter med i Arena-forestillingen. Arenas 3 elefanter står hjemme i deres stald i Årslev og venter på, at der findes en aftale, der sender dem på pension i Knuthenborg Safaripark. Det forudsætter dels at der skaffes midler til et elefantanlæg i safariparken og dels at der opnås enighed om en rimelig kompensation til Cirkus Arena. Selv om et bredt flertal i Folketinget ønsker elefanter forbudt og gerne ser landets 4 cirkuselefanter pensioneret under gode forhold, er politikernes fokus for tiden mere på det kommende folketingsvalg end på 4 cirkuselefanters skæbne. (Den 4. cirkuselefant tilhører Cirkus Trapez )

klovn.gif (1460 bytes)

19. marts 2019

Cirkus med og uden dyr. Da Philip Astley « opfandt » cirkus i 1768 bestod forestillingen af hestenumre med indlagt optræden af klovne og akrobater. Ser man på programmer fra Cirkusbygningens første 25 år, lå hovedvægten på heste. Herunder skoleridt, hvor det i hver eneste forestilling var ryttere, der kæmpede om publikums gunst. Lidt svært at forstå i dag, hvor skoleridt ikke er det store trækplaster, og hvor kun få tilskuere har indsigt nok til at bedømme sværhedsgraden og mange finder den slags numre kedelige.

Nogle cirkusvenner, især de lidt ældre, mener at dyrenumre er et « must » i en forestilling, og at en forestilling uden dyr egentlig burde kaldes variete og ikke cirkus. For andre blandt publikum er dyrenumre ikke vigtige, og nogle foretrækker ligefrem forestillinger uden dyr.

Af de danske cirkus har Baldoni helt fravalgt dyrenumre. Den seneste sæson, hvor de havde mange dyr med – sæson 2013 med familien Igen med hunde og geder – blev en af de dårligste sæsoner i Baldonis historie. René Mønster Baldoni konstaterede, at hans publikum meget hellere vil se klovne, akrobater og komiske numre end numre med dyr. ”I enhver forretning må man lytte til kundernes ønsker,” siger René. Derfor har han de sidste par år fravalgt at have dyr med i forestillingerne. ”Men jeg vil ikke kritisere, at andre cirkus træffer et andet valg,” siger René.

Selv om både nummer og dyrevelfærd var i orden, var det publikumsmæssigt ikke en succes, da Cirkus Baldoni i 2013 bød på Igen-familien med hunde og geder. Baldonis publikum vil hellere se klovne, akrobater og komiske numre. Derfor droppede René Mønster Baldoni dyrenumrene. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Blandt de øvrige danske cirkus har Arena, Mascot og Trapez altid dyr med i forestillingerne. Arli og Nemo har undertiden dyr med i forestillingerne. Men langt fra i hver sæson. ”Dyrenumre er ikke et must for os,” siger Martin Arli. ”Men får vi tilbudt numre af tilstrækkelig høj kvalitet og hvor dyrevelfærden er i orden, siger vi ikke på forhånd nej tak til et nummer med fx. hunde eller katte. Vi har dog ingen dyr med i 2019-forestillingen.”

I Sverige fravalgte Cirkus Brazil Jack i 2018 at have dyr med i forestillingen. Ikke fordi de er modstandere dyr i cirkus eller har lavet en alliance med Dyrenes Beskyttelse. Men fordi de som Baldoni i Danmark oplevede, at deres publikum blev mindre og mindre interesseret i dyrenumre.

Hertil kommer, at et cirkus, der som Brazil Jack turnerer over hele Sverige, også i Norrlandet, kommer til mange pladser, hvor underlaget er asfalt eller beton. Altså ikke græspladser, som vi kender det fra Danmark.

”Det gør det svært at give store dyr som heste og kameler optimale forhold,” siger Carmen Rhodin. ”Alt det betød, at min søn Trolle III, som i dag står som ejer af Cirkus Brazil Jack, sidste år besluttede ikke at have dyr med i forestillingen. Det blev værdsat af vores publikum, og vi havde i 2018 klart flere tilskuere end året før. Derfor er der heller ikke dyr med i vores 2019-forestilling”.

Både Carmen, hendes ægtefælle Trolle Jr. og deres søn Trolle III respektere, at andre cirkus fortsat har dyr med, og tvivler ikke på, at de nordiske cirkus, som har dyr med, behandler deres dyr godt.

I svensk TV4’s program ”Malou efter tio” havde Malou von Sivers den 19. marts besøg af Trolle Rhodin III, som fortalte hvordan han som teenager efter sin bror tragiske selvmord gradvis overtog ansvaret for cirkus, som har fået flere tilskuere efter de droppede dyrenumrene. Klik her for at se det ca. 14 minutter lange interview.

Internationalt set går tendensen mod ingen eller færre dyr i forestillingerne. Et af de seneste årtiers mest succesfulde cirkusvirksomheder, Cirque du Soleil, har med enkelt undtagelser aldrig dyr med i forestillingerne, og det tyske kultcirkus Cirkus Roncalli har også valgt at droppe dyrene.

Man kan lave fremragende forestillinger både med og uden dyr. Det skal vi glæde os over. Samt over, at de, der vil se dyr, stadig kan gøre det. Og de, der helst er fri for dyrenumrene, kan finde cirkus, der passer til deres smag. Personligt bedømmer jeg en forestilling ud fra dens kvalitet, hvad enten den er med eller uden dyr. Og jeg elsker gode forestillinger. Med eller uden dyr.

 klovn.gif (1460 bytes)

19. marts 2019

Lederskift som museumschef for Cirkusmuseet og Forstadsmuseet. Anja Olsen, der de senere år har været museumschef for de to museer, skifter pr. 1. maj til et job som museumschef for Rudersdal Museer. Ruderdal Museer består af Mothsgården, Vedbækfundene og Historisk Arkiv.

Anja Olsen, der er 47 år, kom for godt 16 år siden som nyuddannet etnolog direkte fra universitetet til Cirkusmuseet. For nogle år siden blev hun museumschef for Forstadsmuseet og Cirkusmuseet. Samtidig blev Mikkel Knudsen daglig leder af Cirkusmuseet. Anjas jobskifte får derfor ikke umiddelbare konsekvenser for Cirkusmuset i Hvidovre.

 klovn.gif (1460 bytes)

19. marts 2019

Brianos Cirkusrejser. Brian Behrendt har mange gange med succes hjulpet gæster, som gerne vil på cirkusrejser i Europa, med praktiske ting såsom hotelbooking, billetkøb m.v.

Gæsterne skal selv bestille og betale fly. Har de brug for vejledning, hjælper Brian gerne. Men Brian står ikke som arrangør af flyrejsen og har intet ansvar, dersom et flyselskab får vanskeligheder.

Her er en oversigt over de rejser, Brian p.t. har planlagt. Hvis du vil tilmelde dig eller vide mere, så ring til Brian på tlf. 22 59 50 46, bedst efter kl.17.00 Eller send en mail til brianbehrendt@ymail.com

Cirkusrejse til Budapest maj 2019      

Anbefalet afgang fra København den 24. maj om aftenen kl. 19.50 med Ryanair og hjemrejse den 26. maj kl.19.50 med Ryanair. (Transfer fra lufthavn i Budapest i bus til hotel er inkl. når det er disse flytider). Du kan vælge andre afgangstidspunkter, men så har du ikke Brian med som guide fra lufthavn til hotel. 

Vi skal se en flot forestilling i cirkusbygningen, som har temaet Flying Circus. Blandt topnumrene klovnen Fumagalli. Der er også dyrenumre og meget mere,

Det bliver en rejse med 3 stjernet hotel inkl. morgenmadsbuffet og cirkusbillet. Hotellet ligger centralt i forhold til cirkusbygningen, og der er bad og toilet på værelserne. Bus –metro næsten til cirkus.                                                                                             

Pris er pt. for enkeltværelse og cirkusbillet til 1 forestilling 1.000 kr. Ved overnatning i dobbeltværelse er prisen 1.400 kr. pr. par. Hotellet kan opkræve en byskat ved hjemrejse. Denne er for deltagernes egen regning. For tiden ca. 1 euro pr døgn pr. person.

Hurtig tilmelding anbefales, hvis du vil sikre dig gode pladser i cirkus.

Cirkus Knie i Geneve i Schweiz: 30. august til 1. september: Besøg i det store schweiziske Cirkus Knie, der i år fejrer deres 100 års jubilæum.

Anbefalet afgang fra København den 30. august kl. 08.30 med Easyjet og hjemrejse den 1. september 18.20, ligeledes med Easyjet. (Transfer fra lufthavn i Geneve til hotel er inkl. når det er disse flytider). Du kan vælge andre afgangstidspunkter, men så har du ikke Brian med som guide fra lufthavn til hotel. 

Hotellet er 3 stjernet og ligger centralt. Der er bad og toilet på værelserne og gratis internet. Morgenmadsbuffet er med i prisen. Pris er pt. med overnatning i enkeltværelse, og de bedste pladser i cirkus 2.200 kr. I dobbeltværelse er prisen 3.200 kr. pr. par.

Hotelpriserne er stigende, hvorfor hurtig tilmelding anbefales.

Cirkusrejse til Berlin i december.                          

I december 2019 bliver der en rejse til Berlin. Cirkus Roncalli og Friedrichstadt Palast incl. og mulighed for tillige at se Cirkus Williams 

Anbefalet afgang fra København den 27/12 med hjemrejse den 30/12. Forslag til fly følger senere.

Det bliver en rejse med hotel inkl. morgenmadsbuffet og cirkusbilletter til Roncalli og Friedrichstadt-Palast.

Hotellet er 3 stjernet og ligger centralt, og der er bad og toilet på værelserne og gratis internet. Morgenmadsbuffet er med i prisen. (Vi har brugt hotellet tidligere). Pris er pt. for enkeltværelse og god plads i cirkus 1.900 kr.  Ved overnatning i dobbeltværelse er prisen 2.900  kr. pr. par.  (Hvis børn med eller 3 personers værelse kontakt Brian). Hotellet kan opkræve en byskat ved hjemrejse. Denne er for deltagernes egen regning. For tiden ca. 2 euro pr døgn pr. person.

Bedste pladser ved bestilling og betaling inden 1. august.

Rejse til Cirkusfestivalen i Budapest i januar 2020

I dagene fra 8/1 til 12/1. Nærmere info kommer i august

Cirkusrejse til Nice og Monaco med besøg til cirkusfestivalen i januar 2020

I januar 2020 bliver der igen en rejse til Cirkusfestivalen i Monte Carlo, vi bor 2 nætter i Monaco og 1 i Nice

Anbefalet afgang fra København den 17/1 med Norwegian kl. 10.20. Nice og hjemrejse den 20/1 kl. 13.20 med Norwegian. Du kan vælge andre afgangstidspunkter, men så har du ikke Brian med som guide fra lufthavn til hotel.

Det bliver en rejse med lejlighedshotel i Monaco og cirkusbillet til premieren på program B om fredagen, og program A om lørdagen, så man ser alle numre dernede.

Hotel eller lejlighedshotel 2 dage i Monaco. Lejlighedshotellet er 3 stjernet og ligger centralt. Tæt på Monaco og der er bad og toilet på værelserne og gratis internet. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes på hotellet. Vi flytter til Nice søndag formiddag så I kan opleve byen. Hotellet ligger centralt, Tæt på alt der er bad og toilet på værelserne og gratis internet. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes på hotellet.

Pris er pt. for enkeltværelse og de bedste pladser i cirkus A kategori 3.900 kr. Ved overnatning i dobbeltværelse er prisen 5.200 kr. pr. par. Forbehold for prisændringer – priserne er stigende, hvorfor hurtig tilmelding anbefales. Hotellerne kan opkræve en byskat ved hjemrejse. Denne er for deltagernes egen regning. For tiden ca. 2 euro pr døgn pr. person.

Cirkusrejse til Krone i München 31. januar – 2. februar 2020

Anbefalet afgang fra København den 31/1 kl. 07.15 med SAS og hjemrejse den 2/2 kl. 16.05 med Lufthansa. Du kan også vælge andre afgangstidspunkter, men så har du ikke Brian med som guide fra lufthavn til hotel.

Det bliver en rejse med hotel inkl. morgenmadsbuffet og cirkusbillet til Krones sidste program i januar og premieren på februar-programmet. I vintermånederne skifter Cirkus Krone program hver måned.      

                                                                             

Hotellet ligger centralt, og der er bad og toilet på værelserne og gratis internet. Morgenmadsbuffet er med i prisen.

 

Pris er pt. for enkeltværelse og de bedste pladser i cirkus 2.000 kr. Ved overnatning i værelse med 2 enkeltsenge 2.600 kr. dobbeltværelse er prisen 2.800 kr. pr. par. Inkl. skatter og afgifter.

 

Vi får de bedste pladser hvis du/I booker og betaler inden 1/8.

 

For samtlige rejser gælder, at hotel og cirkusbillet ikke refunderes, hvis gæst aflyser. Om du kan afbestille flybillet, som du selv skal bestille og betale, afhænger af det enkelte flyselskab.

klovn.gif (1460 bytes)

18. marts 2019

DET SKER I PARIS - en super-originell show med tema GEORGES MELIES, pionjär inom film-industrien, nyskapare av det som idag kallas SPECIAL EFFECTS, verksam i PARIS och NEW YORK, även med trolleri-föreställningar.

GEORGES MELIES, 1861 - 1938, vars production delvis framställs i den show, kallad

GEORGES MELIES, CABARET MAGIQUE, och som spelats vid ett stort antal tillfällen, THEATRE LA VIEILLE GRILLE, /numera nedlagd/  PARIS, direktion LAURENT BERMAN och ANNE QUESEMAND, nyligen spelades denna pjäs, THEATRE EL CLANDESTINO, direktion DIEGO STIRMAN, kvarteret BELLEVILLE, där även den stora CHINATOWN befinner sig.

Denna show visar ett antal av GEORGES MELIES' filmer med special effects och trolleri-effekter, de gamla kopiorna är fint restaurerade och ger en utmärkt bild av den tidens cinema.

Alternativt medverkar en trolleri-artist i 4 sekvenser, mellan filmerna, man har levande musik och diverse lustiga inslag/islaet/.

Vid mitt besök uppträdde trolleriartisten PAUL MAZ med uppskattade, muntra effekter.

Paul Maz. Fotos stillet til rådighed af Charlotte Popon

En kulturell upplevelse, särskilt som GEORGE MELIES är tämligen okänd bland den allmänna publiken.

Om George Melies : se https://www.youtube.com/watch?v=L8is28gAOTcA eller prøv at google.

Om Diego Stirman og de föreställningar, han visar : se http://www.familia-stirman.com/el-clandestino

DET SKER I PARIS !!!

............................ reported by  ZARRO ZARRO.

klovn.gif (1460 bytes)

15. marts 2019

Anna Conradi 85 år. Lørdag den 16. marts fylder den tidligere kunstcyklist Anna Conradi, Valby, 85 år. Fra 1950 til 1988 turnerede hun sammen med sin mand Leif Conradi som kunstcyklistparret Les Conradis i Europa, Mellemøsten og Japan. I Danmark optrådte parret blandt andet i Cirkus Arli, Cirkus Arena og Cirkus Belli. Parret optrådte også som jonglører under navnet 2 Maxelli. Men hovednummeret var cykelnummeret, som de udviklede hen ad vejen og som sluttede med, at Leif på en-hjulet cykel hoppede op ad en trappe med mange trin. Efter at have stoppet turnelivet tog de i en periode stadig rundt og optrådte til byfester, i messecentre og sådan noget, men kun i Danmark. Senere fik de begge som flere andre gamle artister job som kontrollører i Tivoli.

Conradis. Foto fra 1971-programmet for svenske Cirkus Ray Miller

klovn.gif (1460 bytes)

14. marts 2019

Cirkus Mascot 2019. Familien Deleurans lille cirkus har premiere i Roslev onsdag den 27. marts. Årets forestilling hedder Går Amok. Cirkus Mascot skriver:

Kan du huske fornemmelsen af magi, der bruser i blodet? En følelse af begejstring, der langsomt sniger sig ind under huden på dig, og sætter sig fast som et minde… Troen på, at alt kan lade sig gøre i det øjeblik… Det er den magi, vi, som en af Danmarks cirkusfamilier, er skabt af – det er den, vi kommer til byen med…

Årets forestilling har vi valgt at kalde ”GÅR AMOK” – og hvad betyder det egentlig? Kort fortalt at vi endnu en gang har lagt os i selen for at levere et brag af et show.

Vi glæder os til at præsenterer jer for enestående luftakrobatik, tempofyldt diabolo-spil, stort hundeshow, nuttede ponyer, TALENT grisen Yrsa og hendes veninde Sille, sjove geder og masser af spas med vores absolut sjoveste klovn, Gulio.

   

Tv Cirkus Mascots elskede husklovn Gulio og th hans søn Husik, som i år optræder med diabolos. Alle fotos er pressefotos fra Cirkus Mascot

Dette års nye cirkusartister er 2 brødre, som vi har hentet fra Etiopien. Abebe og Dessta er et par dygtige unge gutter med charme, selvtillid og lækkert hår. Alligevel er de glade for at have en HELT masse hatte på - på én gang. Vi tvivler ikke på, at håret vil rejse sig hos dig, som cirkusgæst, når den ene (fra sine fødder!) kaster den anden rundt i serier af hæsblæsende saltomortaler. #VERDENSKLASSE

Abebe og Dessta kommer fra Etiopien

Dette års show ’GÅR HELT AMOK’ og det hele er til ære for jer og for den cirkusmagi, vi insisterer på!

”Vi tror på, at det aldrig er ligegyldigt, hvordan vi bruger vores tid sammen, og vi ved, at de

små særlige øjeblikke vi deler under teltdugen, helt tæt og sammen om en oplevelse – det

er dem, vi husker for altid.” siger Marianne Deleruan, som sammen med sønnen Daniel udgør direktionen i Cirkus Mascot.

Årets turne slutter 22. september. Cirkus Mascot besøger i løbet af sæsonen Jylland, Fyn, Lolland-Falster og Sjælland.

 klovn.gif (1460 bytes)

14. marts 2019

Sommerens Artister i Lalandia Rødby. Børnenes ven, Lalandias faste entertainer hr. Plys, fortæller at sommerens artister i Lalandia Rødby er Duo Creative. Duoen består af Ina Sopova og Kristaps Pavlovs-Lipinskis fra Letland. De optræder med lynomklædning, fodjonglering og gravhunde. Parret må ikke forveksles med polske Duo Creative, som optrådte hos Wallmans i sæson 2016/17 og 2017/18.

Kristaps jonglerer bl.a. med cigaræsker

I perioden 28. juni til 9. august kan du dem på scenen i Rødby kl.20 hver mandag, onsdag, fredag og søndag, hvor de afløser Hr. Plys, som disse dage optræder i Lalandia Billund. Showet varer ca. 30 minutter og er for hele familien.

Du kan læse mere om Duo Creative på www.creativeduo.lv.

Ina og hendes gravhunde

 klovn.gif (1460 bytes)

14. marts 2019

Cirkus Olympia 2019. Det svenske Cirkus Olympia har 35-års jubilæum i år. Årets program ser således ud:

Cirkus Olympias orkester under ledning av Valentin Smirnov

Duo Lameth - Luftakrobater i fast trapets

Clownen Cito - Cirkus Olympias roliga clown

Duo Lagroni - Komisk bordsakrobatik

Tito Medina - Komiska repriser

Henrika Bengtsson - Cirkus Olympias charmiga hundar

Miss Nanou - Equillibrist

Medina Family - Quick Change

Niklas Bengtsson - Frihetsdressyr med Cirkus Olympias vackra hästar och ponnies.

Duo Lameth- Luftakrobatik i strapat

Irena Lagroni - Antipodist

Alla medverkande i en färgfylld Grand Finale

Helena Bengtssons hunde er en ”Olympia Classic”. Foto: Linda Himsel

Forestillingen præsenteres således: Den svenske clownen Cito, engagerar både barn och vuxna med skratt och glädje. Luftakrobaterna Duo Lameth presenterar två fantastiska luftnummer; ett i fast trapets och ett annat i den cirkusdisciplin, som kallas strapater, dvs artisterna arbetar i långa remmar, som hänger från cirkuskupolen. Från Tjeckien kommer jonglören Irena Lagroni i ett antipodnummer, vilket betyder att hon jonglerar med fötterna! Ekvilibristen Miss Nanou presenterar ett vackert och avancerat handstans-nummer och The Medina Family presenterar ett magiskt Quick Change-nummer. Föreställningen har en tydlig komisk tonvikt och vi får förutom Clownen Cito även stifta bekantskap med den spanske repriskomikern Tito Medina och de komiska bordsakrobaterna Duo Lagroni. Cirkus Olympias egna hästar och hundar har såklart sin självklara plats även i årets föreställning. Niklas Bengtsson presenterar sina vackra Frieser-hästar och stora Tinkerhästar och små Shetlandsponnies och Henrika Bengtsson uppträder med sina busiga och leksugna hundar.

Klovnen Citos borgerlige navn er Albin Ganovic. Han er kendt som manden bag Helsingborgs Cabaret Candy Club og det nylige vintercirkus i Malmö og Helsingborg.

Duo Lagroni var også hos Olympia i 2011, hvor de optrådte i strapater.

Det danske publikum oplevede klovnen Tito Medina i Cirkus Benneweis 2011, hvor han og en partner blandt andet viste et komisk nummer i lavthængende flyvende trapez og Tito optrådte med en oppustelig elefant.

Ikke engang modstandere af dyr i cirkus kan have indvendinger mod, at Tito Medina fremviser denne elefant!

klovn.gif (1460 bytes)

12. marts 2019

Hvis du i sæsonens løb i Tyskland støder på Circus Afrika, vil du måske nikke genkendende til teltet: Det er det gamle Benneweis telt, som Dawid Benneweis for nogle år siden solgte til Tyskland. Cirkus Afrika ejes af familien Weisheit og byder som mange andre af de tyske familiecirkus på mange dyrenumre: elefanter, heste, kameler, dromedarer, æsler, lamaer, zebrider (en krydsning mellem en zebra og en pony), ponyer og hunde.

klovn.gif (1460 bytes)

11. marts 2019

Ny cirkusrejse 18.-19. maj. Martin Lasson Berglund skriver:

För er som är cirkussugna så finns det möjlighet att åka med till Rostock lördag den 18 maj och se Cirkus Paul Busch som besöker staden. Under söndagen gör vi ett besök hos Sonny Frankellos elefantgård där vi ser hans lilla uppvisning av elefanterna och där vi kan gå runt och titta på hans lilla gård med diverse djur som pensionerade cirkuselefanter. Har vi tur kanske det blir ännu en cirkus innan vi vänder hemåt.

Resa i minibuss med färjeöverfart, diesel, broavgift och 1 hotellövernattning med frukost! Cirkusbiljetter (ca 25 euro) köper var och en på plats liksom inträde (ca 10 euro) till elefantparken. Upphämtning/avlämning i Lund, Malmö og på hotel Clarion Kastrup i DK.

För mer information, skicka ett mail till antilop80@hotmail.com

Sista anmälningsdag är 21/4  

klovn.gif (1460 bytes)

11. marts 2019

Det svenske Cirkusakademis månedsmøde. Cirkusakademiet skriver:

Välkomna till Cirkusakademiens månadsmöte lördagen den 23 mars 2019

Kl. 14.30 (OBS! TIDEN!)

Vi träffas i ”Stallet” på Kaplansbacken 4 A-B (port in till gården), bredvid Kungsholms kyrka på Kungsholmen.

Hedersledamoten i Cirkusakademien, Herbert Weiss berättar och visar dokumentärfilm om den svenska komiska akrobatgruppen de KIMS. Roy Himsel och Johan Vinberg visar ”gamla affischer” från cirkusvärlden

Cirkusakademiens möten är alltid öppna för alla cirkusintresserade, så tag gärna med släkt och vänner.

Anmälan om deltagande senast 21 mars till Hans Lindgren, tel. 0706-230166 alt. e-mail: soh.lindgren@tele2.se

 klovn.gif (1460 bytes)

10. marts 2019

DET SKER PÅ CRUISE De mange krydtogtsskibe er et voksende arbejdsmarked for artister. De større skibe er en art omrejsende luksushoteller, hvor der ud over massevis af restaurationer og barer også er en teatersal, hvor der vises shows om aftenen. Under et cruise i februar gennem Panamakanale med Norwegian Star oplevede jeg således de russiske artister Duo Maria og Dmitrys show Marrambola, som blandt andet bød på adagio akrobatik, aerial ring (hoop), strapater (aerial straps) og tissue. De to sidste numre var af en sådan kvalitet, at de nemt kunne gøre sig i et af de store nordiske cirkus.

Stardust Theatre på Norwegian Star har plads til 1.200 personer. Det var desværre ikke tilladt af fotografere under forestillingerne. Norwegian Star har plads til 2.348 passagerer og en bestætning på 1.031.

En anden aften præsenterede den engelske magiker Michael White sammen med sin ægtefælle Hulan fra Mongoliet et imponerende trylle- og illusionsshow «White Magic», hvor publikum mellem alt trylleriet også så et par af Hulans flotte tricks som contortionist (slangemenneske).

Michael White & Hugan. Sidstnævnte var en af Kim Kenneths assisteter, da han for nogle år siden lavede et show i Blackpool Tower i England

klovn.gif (1460 bytes)

10. marts 2019

DET SKER I PARIS --THEATRE ALAMBIC presenterar olika program, dels för vuxna och ett antal teater pjäser för barn.

Av dessa sistnämnda är de olika sketcherna om syskonparet  GABILOLO och MALOLOTTE  i flertal, de har blivit en riktig institution,  omkring  50 stycken, alla föreställande diverse lustiga situationer, dessa sketcher spelas  dels i regi av  THEATRE ALAMBIC,  Paris, dels i övriga Frankrike av /nödvändigtvis /  flera teater-par, vilka gestaltar syskonparet GABILOLO och  MALOLOTTE.

Alle fotos er stillet til rådighed af Jérémy Martin/Gabilolo

Den mycket produktiva författarinnan CATHERINE DEGAY riktar sig till barn, 2 - 8, och har med denna aktivitet stor succé - dessa sketcher är rikt varierade och presenterar musik, dans, alla möjliga lustigheter, trolleri-effekter, allt inramat i färgrika kostymer och rekvisitor, vilka väcker förundran / vad skall ske med detta ?

Catherine Degay

Det är ett fullt paket med dynamik, färger, visor där barnen sjunger med,  ytterligare interaktion med barnen, vilka är glada - vilket betyder att föräldrarna  är lyckliga eftersom barnen skrattar/  ler/ och följer med i handlingen.

Iscensättningen är elegant och visar den situation i vilken det hela sker, ljud-och-ljus/lyd- og -lys/ effekter ackompanjerar allt, och allt  sker med en glädje att uppträda, intet som kan göra barnen rädda/bange/ finns,  de har alla en /ofta/ unik upplevelse av TEATER, och de ser att levande teater är sympatiskt, som ett alternativ till all elektronik.

Sketcherna med  GABILOLO och  MALOLOTTE är en stor succé när man vill ge sina barn en god, munter, intressant teatralisk upplevelse.

Mycket visuellt, även barn som inte kan franska kan följa med, i stort sett.

THEATRE ALAMBIC är absolut värt ett besök !!

Se mer: : www.alambic-comedie.com og www.gabilolo.fr

Plats:  12 rue Neuve  de la Chardonniere, 75018  Paris. Metro:  SIMPLON.

DET SKER I PARIS !!!

..........................................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

7. marts 2019

Cirkus Arli 2019. Årets forestilling, som har premiere på Møllebakken i Fløng den 31. marts med forpremiere dagen før, byder på følgende artister :

Alan Sulc - jonglør

Veronica -  antipodist (Alans kone)

Duo Mamchych - Dobbelt tissue (består af Yuiry og Edita, som er søster til Alan. De er engageret uafhængigt af hinanden)

Yuiry - strapat

Elena Vasiljeva - Stand-ring

Duo Bench - håndstand

The Polupans - illusioner

Alejandro ( Alexander Arli) som gennemgående klovn

Bettina Arli - comeback med hårhæng

Martin Arli vil selv præsentere forestillingen i år.

Alan Sulc er født i 1990 og stammer fra den kendte Berousek-familie. I 2001 vandt han kun 12 år gammel med bl.a. Nelly Jane Benneweis i juryen guld ved European Youth Circus festivalen i Wiesbaden.I 2004 oplevede danskerne ham i Cirkus Benneweis, hvor han til tonerne af Safri duos musik bouncede bolde ned i sit podium og klart var årets topnummer. Et par særpriser fra årets cirkusfestival i Monte Carlo viser, at han stadig hører til i toppen af jonglørverdenen. Han fik bl.a. de tyske cirkusvenners pris.

Rud Kofoed tog dette foto under årets cirkusfestival i Monte Carlo og skrev: Gensyn med Alan Sulc - nu med ni bolde i luften. Der var gensyn med den unge, tjekkiske, stilsikre jonglør Alan Sulc i den anden af de indledende forestillinger. Han var kun 14, da han gjorde sin entre på festivalen for første gang i 2004 i et nummer, han var trænet op i fra han var fem år af sin luftartist-far. Det overrakte prins Albert ham en bronzeklovn for dengang. Denne gang var der ingen metalklovn, men til gengæld flere prominente sidepriser og kæmpeapplaus for den udvikling, han nu kan præsentere. 15 år senere med en sikkerhed og finesse - med op til ni bolde i luften samtidig. Han bruger både arme og ben, når han jonglerer - og har en forbilledlig og koncentreret måde at gøre det på. Det efterlader respekt - og beundring - og ikke mindst en tro på en fremtid for disciplinen.

klovn.gif (1460 bytes)

7. marts 2019

Cirkus i Sverige 2019 Cirkus Brazil Jack har premiere i Malmö 4.april. Cirkus Olympia har premiere i Oskarström 6. april. Cirkus Diana Rhodin har premiere 7. april i Åkarp.

Cirkus Brazil Jack skriver: "Vi presenterar en djurfri enastående föreställning med artister från 4 kontinenter. Gravitationstrotsande luftakrobatik, Fransk lindans, internationella clowner och komiker, atleter från Sydamerika, stor välspelande orkester och årets sensation, från Ghana, gummimannen George"

I år er det 120 år siden, Brazil Jack startede sit cirkus

Cirkus Olympia og Cirkus Diana Rhodin har endnu ikke offentlggjort navnene på de medrikende i årets forestillinger.

Cirkus Maximum holder lige som i 2018 pause. Men det svenske cirkusblad Cirkuläre Notiser skriver med Hallandsposten som kilde, at de måske kommer ud i 2020 med en forestilling med mindre dyr og artistnumre, gerne med et komisk indslag. Og det bliver en forestilling med et højt tempo. « Men intet er bestämt », siger Maximums turnechef Helena Schicht. «Men kommer vi tilbage bliver det med en förändrad cirkus.»

klovn.gif (1460 bytes)

6.marts 2019

Cheban-truppen til Cirkus Arena. Ud over de artister, hvis navne tidligere er nævnt her på siden, har Cirkus Arena engageret Cheban-truppen fra Moldavien til den kommende sæson. De optrådte i Cirkus Benneweis i 2011 med hop på bouncing wheels (store sorte oppustede gummihjul) og sping fra russisk gynge.

klovn.gif (1460 bytes)

6. marts 2019

Cirkus i Norge 2019

Cirkus Arnardo har premiere i Arendal den 16. marts. « I 2019 settes menneskene i fokus med magiske opplevelser på rekke og rad », siger Are Arnardo, turnéleder for Cirkus Arnardo - som er Norgens største cirkus og som i år kan fejre 70 års jubilæum.

Om årets artister skriver Cirkus Arnardo :

Lev med når Priscilla Errani til livlige rytmer øker takten på flere titalls rockeringer, pass på tellingen idet 19-årige Mikhail Milla fra Chile slippes løs med hurtige baller og ringer, hold pusten mens Steacy Giribaldi nærmer seg toppen av en frittstående stige uten annet enn publikums støtte.

Bli overrasket, bli forbauset, over Duo Urunovs forbløffende Quick-Change der fasjonable antrekk forsvinner i løse luften rett foran dine egne øyne. Kjenn spenningen pulsere når armbrøstskytteren spenner pilen og sikter seg inn og partneren spennes fast på en roterende skive.

Marco og Priscilla viser spektakulær armbrøstskydning og knivkasterakrobatik. Alle fotos er pressefotos fra Cirkus Arnardo.

Forvent nifse backflips og spektakulære hopp med BMX og Trial, tøffe sykler ikke helt ulike de du selv har hjemme.

Stuntsyklistene i Jan Extreme Bike Show viser dristige tricks.

Se og hør musikalske klovner med elleville spanske spillopper. Ta del i oppfinnsomme gags langs Los Sitos´ komiske røde tråd. Opplev Lauras praktfulle papegøyer og en episk «ara-flight» du aldri vil glemme. Vær klar for et tett møte med russiske borzoier og lekne pudler med virvelvindambisjoner.

Laura Urunova fremviser såvel papegøjer som hunde

Og si «Hej!» til svenske David Hammarberg som flyr i spretten Bungee-strikk høyt, høyt der oppe.

Trixi og Roy viser ponyer og lamaer.

Cirkus Arnados juniordirektør Are og fru Paolina er i år i manegen med et helt nyudviklet magi- og illusionsnummer. Ares bestefar, Cirkuskongen Arne Arnardo, er Norges mest berømte tryllekunstner gennom tidene.

Cirkus Agora 2019. Jan Ketils Cirkus Agora har premiere i Straume den 13. marts. Årets program byder på fodbolsjongløren Rafael De Carlo, rumænske Marius Gagiu i pole, Edi Lafortes hunderevy, Andreas Quaiser med sine ponnier Max og Moritz, Martyn Chabri med musikalsk quickchange, klovnen Francesco, luftakrobaten Mr. Gagiu i aerial straps samt Jan Ketil selv med balance med kopper og fade. Et nummer han i sin tid viste på slap line.

   

Martyn Chabri og hendes mand Rafael de Carlo optrådte i Cirkus Benneweis i 2014. Martyn, der er datter af klovnen Toto Chabri, var også hos Benneweis i 1998 og 2005.

Klovnen Francesco (Francis Brunard) har haft adskillige sæsoner hos Benneweis, senest i 2005, og har også flere gange optrådt i de svenske cirkus Brazil Jack og Maximum. Foto : Roy Himsel, taget i Cirkus Maximum i 2016.

Andet i Norge. Det svenske nycirkus Cirkör er på ny miniturne med METOO tema. Den norske artist Christer Pettersen, som tidligere har optrådt hos Monti, Soleil, OL åpning London og Arnardo, er på turne i Norge med kæresten Mara med forestillingen Fisken og Plasten. Arr. Eskil Rønningsbakke.

klovn.gif (1460 bytes)

6. marts 2019

Cirkuselefanterne. 28. februar fremsatte Miljø- og Fødevareminster Jacob Ellemann-Jensen det forslag til dyrevelfærdslov, som giver mulighed for at forbyde cirkus at fremvise elefanter, søløver og zebraer. Folketinget skal efter planen førstebehandle lovforslaget 28-03-2019. Det er meget tvivlsomt, om Folketinget når at færdigbehandle loven på denne side af det kommende folketingsvalg. Så lovgivningsmæssigt er det intet, der forhindre Cirkus Arena og Cirkus Trapez i at have deres elefanter med på turne i år.

Som bekendt er der planer om, at de 4 elefater skal ende deres dage i Knutenborg safaripark, hvilket såvel Cirkus Arena som Cirkus Trapez er positive over for, hvis man kan enes om størrelsen af den kompensation, de skal have. De to cirkus finder ikke, at de 7 mio. kr., der er afsat på Finansloven, er nok.

Dyrenes beskyttelse skriver 5. marts :

CIRKUSELEFANTERS FREMTID ER STADIG UVIS

Sidste år tegnede der sig et flertal i Folketinget for at forbyde eksotiske dyr i cirkus, herunder elefanter. Der er endnu ikke fremsat et endeligt forslag, da politikerne fortsat er ved at finde ud af, hvordan man sikrer de pensionerede cirkusdyr et værdigt otium.

Det har dog ikke afholdt Knuthenborg Safaripark, Dyrenes Beskyttelse og Cirkus Arena fra i mellemtiden at foreslå et nyt elefantanlæg som en del af Knuthenborg Safaripark, hvor cirkuselefanterne kan tilbringe resten af deres dage under de bedste forhold. Ramboline, som kommer fra Cirkus Trapez, er også tilbudt en plads i det nye elefant-hjem.

”En løsning med et elefantanlæg i Knuthenborg Safaripark vil sikre, at elefanterne bliver i Danmark under de bedste forhold og ikke sælges til et cirkus i udlandet. Cirkuselefanter kan ikke bare lukkes ud på savannen, når de har levet hele deres liv i menneskers varetægt. Så dette er klart den bedste mulighed for at give elefanterne et godt liv”, siger chefzoolog i Knuthenborg Safaripark, Rasmus Nielsen.

Og netop arbejdet med at finansiere elefanternes overgang fra cirkus til deres fremtidige hjem er en stor opgave for alle de involverede parter:

”Det er en stor kabale, som lige nu skal gå op. Der skal findes midler til at bygge et nyt elefantanlæg, midler til at købe elefanterne af cirkus, og endelig forventer de to cirkus, at de bliver kompenseret for det tab, de lider som følge af forbuddet. Vi forsøger at planlægge for alle scenarier,” siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, og tilføjer: ”Men vi er ved at have ryggen mod muren i forhold til tid.” 

Regeringen og Dansk Folkeparti blev sidste år enige om at afsætte 7 millioner kroner på finansloven for 2019 til at sikre elefanterne en fremtid i Danmark. Men de penge rækker ikke, fastslår Britta Riis.

Som en del af den obligatoriske proces med at blive overdraget til en zoologisk have som Knuthenborg Safaripark, er alle elefanterne blevet testet for smitsomme sygdomme og står lige nu i karantæne, indtil de kan flyttes til deres endelige hjem. Det betyder, at de ikke længere må optræde eller flyttes, og kan derfor heller ikke komme med, når henholdsvis Cirkus Arena og Cirkus Trapez om lidt starter deres årlige, omrejsende turné.

”De to cirkus har været meget samarbejdsvillige i denne proces og fortjener ros for at have taget elefanterne af plakaten og sat dem i sundhedskarantæne allerede inden, at der er kommet en endelig melding fra politisk side,” siger Britta Riis.

Cirkus Arena og Cirkus Trapez har store udgifter ved at have elefanterne gående. En elefant koster op mod 4.000 kr. om dagen i foder, vand og pleje.

klovn.gif (1460 bytes)

2. marts 2019

Cirkus Baldoni i Ishøj Bycenter 2019. Jacob Boas Leitisstein så forestillingen i uge 8 (vinterferieugen i nogle kommuner i Køge Bugt-området) og skriver:

Siden 2016 har man hvert år kunne opleve en vinterforestilling med Cirkus Baldoni i Ishøj Bycenter. I år var det igen Baldoni, der stod for underholdningen i vinterferien.

Da forestillingen d. 21. februar begyndte, var der fyldt med mennesker omkring manegen. René Baldoni bød velkommen og pludselig, iblandt publikum, dukkede et af medlemmerne af artisttrioen Trio Sáközi op. Han var udklædt som butikstyv – og skulle derfor selvfølgelig fanges. Det stod de to andre medlemmer for, og det udviklede sig til et akrobatnummer med gang i.

Herefter kom René tilbage sammen med Løven Leonardo for at præsentere forestillingens klovn. Klovnen Danilo er ikke længere hos Baldoni, så publikum skulle møde en ny klovn: den danske klovn Don Carlos. Han kom lige fra Aarhus, hvor han havde medvirket i Cirkus Krones vinterforestillinger. Første entre med Don Carlos var hans violinnummer – her fik han spillet på violin på mange forskellige måder.

Don Carlos. Alle foto er taget af Jacob Boas Leitisstein

Næste nummer var den danske fodjonglør Nathalie Enoch Fröchte. Et flot nummer, hvor der både blev jongleret med bl.a. tæpper, basketballs og hulahopringe.

Nathalie Enoch Fröchte

Efter Nathalies nummer kom Don Carlos atter forbi – denne gang som ”yndefuld” linedanserinde. Han lagde linen på gulvet, men børnene råbte højlydt, at linen selvfølgelig skal op i luften. Det kom den også, men det lykkedes ikke helt at vise flot linedans…

Forestillingen blev rundet af med et tempofyldt jonglørnummer udført af Trio Sáközi. Et flot nummer, der virkelig fyldte hele manegen ud.

Trio Sáközi. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.

Afslutningsvis kom alle artister ind og sang Baldonis finalesang.

klovn.gif (1460 bytes)

25. februar 2019

Enochs Cirkus Show. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Rosengårdcentret, Odense, 13. feb. kl. 13 og skriver:

Det var rigtigt cirkus. 45 minutter. Så længe varede det. Altså ikke en kort forestilling, som endelig ikke måtte vare så længe, at folk mistede indkøbslysten. Men en hel, fyldig forestilling.

Det er 30. gang, der er vintercirkus i Rosengårdcentret. De sidste 8 år har direktøren heddet Jimmy Enoch. Og straks, da han kommer cyklende ind og byder velkommen, kan man mærke, at han brænder for cirkus – det cirkus, som står hans hjerte nær og som han selv er en integreret del af.

Jimmy Enoch. Alle fotos: Jacob Boas Leitisstein

Forestillingen blev åbnet af Sharon Berousek. Hun går i sin jonglørfars fodspor. Men hvad hun kan – i modsætning til ham – er at gå i spagat med 5 kegler i rotation. Som sluttrick viste hun det, som er hans varemærke: tempojonglage. Og det skal tages for pålydende. Et rasende tempo, hvor de 3 kegler roterer så hurtigt, at de ligner møllehjul.

Sharon Berousek

Don Christian er set før i Danmark – i cirkus Benneweis. Han viste den klovneentre, hvor han spiller på klokker og skal bruge et barn fra publikums rækker til at hjælpe med. Det blev en dreng, som i bogstaveligste forstand skulle give ham et los i røven. Drengen skulle med en stor kølle give Don Christians ”bagbeklædning” et ordentligt drag. Bagbeklædningen var en stor pande, som var spændt om livet på ham. Men så skete der noget: drengen blev utryg og bange. Det opfattede Don Christian hurtigt og fik ham afleveret til sin far, inden han inviterede en anden ungersvend ind for at svinge med køllen.

Don Christian

Dernæst så vi Peter Sarger, som med en flok kåde hunde fremkaldte latter. Ikke mindst det lille optrin, som stammer fra Old Regnas, hvor en uartig hund vælter en skraldespand - for at drille Peter Sarger, der er i gang med at feje manegen ren for papir. Og hundene hoppede, sprang, løb, trillede og bjæffede, inden de forlod manegen i en lang række. Den største hund først, de andre i rækkefølge med forpoterne hvilende på ryggen af den hund, der går foran.

Thais Ferreira arbejdede i vertikalsejl – sort som hendes kostume. Hun kom ind i en kutte, så hun lignede både en nonne og en heks. Men hun smed kutten og gav en fin opvisning i den disciplin, som efterhånden er uundgåelig i enhver cirkusforestilling.

Don Christian måtte i sving igen. Denne gang med den – fortærskede? – entre, hvor han kalder publikum ind for at danne et orkester. Også denne oplevelse er svær at undgå, hvis man kommer jævnligt i cirkus.

Men så kom slutnummeret – hovednummeret. Armando Liazeed går i sine forældres fodspor. Han er en fremragende håndstandsakrobat – helt enestående. Det er så rent, så ægte, så svært. Der er intet andet end det, man kan se. Alligevel tror man ikke sine egne øjne. Og hans attitude: stolt, men ikke pralende. Suveræn – og han ved det! Men han bliver aldrig blæret. Og sluttrickene: hovedspring hen ad en planke og spring i enhåndstand op og ned ad en trappes 8 trin.  Det er et nummer, man kan se igen og igen – og hver gang med undren og respekt.

Armando Arano Liazeed. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.

Så var det finale. Slut på et stykke ægte, autentisk cirkus. Og de mange tilskuere, som sad på et stort gradin med 6 rækker, kunne spredes i de omkringliggende indkøbsgader. Ingen tvivl om, at denne cirkusoplevelse gik rent ind.

klovn.gif (1460 bytes)

25. februar 2019

Cirkus Mascot havde velbesøgte forestillinger i HerningCentret i uge 7 og i Aalborg Storcenter i uge 8. Billederne, som er stillet til rådighed af Daniel Deleuran, er fra forestillingerne i Herning.

klovn.gif (1460 bytes)

22. februar 2019

Russian Circus on Ice. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Værket, Randers, 20. feb. kl. 19 og skriver:

I gamle dage var en af sommerens Københavner-forlystelser, at cirkus Schumann gav forestillinger i Cirkusbygningen. Jyderne måtte på rejse, hvis de ville se Schumann i sommertiden.

Men i vintermånederne fik Jylland besøg af Holiday on Ice. I mange år var det en tradition for mange jyder og fynboer at se isforestilling i de store haller i Jylland. Og der var publikum nok til mange dages forestillinger i de enkelte byer. Der var arrangeret bustransport fra de omliggende byer. Holiday on Ice var skøjteopvisning med farvestrålende udstyrsstykker og med masseoptrin. Det mindede om Disneyland og skøjteløberne viste en mellemting mellem skøjteopvisning, ballet, dans – og undertiden cirkusnumre, især klovneri. Det gjorde et stort totalindtryk – selv om kulden fra den store isbelagte scene trængte ud i hver eneste krog.

Det russiske iscirkus kalder sig Circus on Ice. Det er en tilsnigelse, for skøjteløberne løb på glasfiber og ikke is. Og derfor mærkede ingen i salen til kulde fra manegegulvet.

Skøjteløb giver mulighed for hurtige, rytmiske og glidende bevægelser. Det blev udnyttet, så showet blev en blanding af skøjteløb (med spring og pirouetter som i skøjtekonkurrencerne), ballet, dans, teater – og cirkus. Der var mange masseoptrin med samtlige 16 artister på scenen i farvestrålende dragter og fantasifulde kostumer. Der var glimmer, pailetter, lyseffekter og en iderig og sansemættet koreografi. Et udstyrsstykke med fin effekt. Og med et fint flow og tempo samt effektfulde scenografiske virkemidler på de rigtige steder.

De fleste cirkusdiscipliner var repræsenteret på et solidt niveau. Men der var ingen verdenssensationer og ikke det, tyskere med et godt udtryk kalder for ”Spitzenleistung”. Men det var gedigent. Flot for dem, der ikke er vant til at komme i cirkus.

Forestillingen var bygget op som visualisering/genfortælling af Nøddeknækkeren (med den rigtige Tjajkovskij-musik), Snedronningen og Alice i Eventyrland. En speakerstemme ledsagede dansernes opvisning.

Snedronningen. Pressefoto fra producenterne

Der var båndmusik – på et behageligt lydniveau. Men man mærkede, hvordan stemningen blev ændret til det bedre, når forestillingens eneste musiker (en multimusiker, som havde klovnens rolle) dukkede op og spillede på flere instrumenter. Levende musik skaber en varme og en puls, som ikke selv det bedste lydanlæg kan frembringe.

Pointen hang i luften mod slutningen, da speakerstemmen prædikede: ”Kun eventyr kommer til verden og bliver her for evigt. Lav jeres verden om til et eventyr. Man skal tro på mirakler. Hold aldrig op med at drømme.” Sådan!

Og priserne var eventyrlige. Mere end 500 kr. Måske har den (for) høje pris holdt publikum væk. For fremmødet var beskedent.

klovn.gif (1460 bytes)

17. februar 2019

Cirkusland – Vinterferien 2019. Jacob Boas Leitisstein besøgte Cirkusland i vinterferien og skriver:

”Piraterne ta’r på nye eventyr” – sådan lød overskriften på Cirkuslands vinterprogram 2019. Temaet i parken var altså fortsat en blanding af pirater og cirkus. Cirkusland lægger stadig høj vægt på live underholdning i form af diverse shows, og i vinterferien kunne man både opleve piratshow, børneshow, cirkusforestilling og søløveshow.

Piraterne i Cirkusland. Alle fotos: Jacob Boas Leitisstein

Dagen startede ud med piratshow på ”scenen” ved det store søløvebassin. Piratshowet bød på masser af artisteri i pirat-udklædning. Første indslag var Patrick Harrisons hundenummer – samme nummer som man kunne opleve i Cirkus Arena sidste år. Dernæst var der ildshow med fakiren Abdullah. Til sidst et kort søløveshow med to af Cirkuslands søløver.

Efter frokostpausen lagde den lille scene i legelandet ramme til børneshowet med Kalle Kanonkugle. Børneshowet bød på to artist-indslag. Først var det Oliver Berdino med sit jonglørnummer, og derefter kom familien Navratil på scenen for at udføre et kort knivkaster-nummer.

Oliver Berdino

I Cirkus Landinos manege kunne man som sædvanligt opleve en klassisk cirkusforestilling med artister, dyr og klovne. Forestillingen blev præsenteret af Suzanne Berdino, der også indledte forestillingen med hestedressur. Herefter kom sidste års vinder af cirkusprisens talentpris, Charmaine Berdino, i manegen sammen med sine heste Orion og Meloso. Flot frihedsdressur!

Charmaine Berdino

Forestillingens klovn hed Luigi – han viste flere numre, hvor han inddragede publikum. Endnu et nummer fra sidste års Arena-show kunne man også opleve i forestillingen. Det var fodjonglering med Jan Navratil. Næste nummer var en Landino-klassiker: trylleri med Duo Biasini. Forestillingen sluttede med dromedarer og lamaer præsenteret af Rudi Althoff.

Sidste show i Cirkuslands program var søløveshowet, der blev præsentret af Pip og Patrick Harrison. Denne gang var alle Cirkuslands søløver på banen – Luna, Sally og Oscar. 

Pat Harrison med en af Cirkuslands søløver. Klik her for at se flere fotos fra Cirkusland i vinterferien

klovn.gif (1460 bytes)

16. februar 2019

Fotografen Mr. Sputnik (Per Krogh Petersen) så Charlie og Binalto fra Cirkus 3 på Bjerringbro bibliotek den 14. februar. Klik her for at se flere fotos og videoklip fra forestillingen. 

klovn.gif (1460 bytes)

15. februar 2019

Oplev Cirkus Benneweis mangeårige kassechef Margit Volder Loginoff og hendes ægtefælle Larbi, som var hos Benneweis i 36 år, senest som teltmester, i et spændende talkshow, hvor de fortæller om deres liv hos Benneweis. Det sker på Cirkusmuseet i Hvidovre torsdag 7. marts kl. 19. Alle er velkomne. Entre 50 kr. Gratis adgang for medlemmer af Danske Cirkusvenner

klovn.gif (1460 bytes)

15. februar 2019

Reportager fra flere af vinterferiens forestillinger kommer, når denne side opdateres 9. marts.

klovn.gif (1460 bytes)

14. februar 2019

   

I vinterferien i uge 7 har Cirkusmuseet i Hvidovre budt på herlige shows med bugtaleren Peter Nørgaard samt cirkusleg og kreativt værksted. Fotos : Cirkusmuseet

klovn.gif (1460 bytes)

13. februar 2019

Resa till Charles Knie i Hannover 30-31/3. Martin Lasson Berglund skriver :

Följ med på en ny rolig och trevlig cirkustur, den här gången till stora fina Charles Knie som presenterar mästerdomptören Alexander Lacey med sina tigrar, senast i USA på Ringling Brothers, Diorios motorcyklar som kör runt i en globe, 5 stycken på samtidigt, Duo Vanegas dödshjul,  Duo Medini på rullskridskor, Marek Jama med hästar, högskoleritt och exotiska djur, Duo Romance i strapater, Jan Navratil fotjönglör, clownen Gino, sångerskan Katie, Charles Knie balett och den 9 man starka orkestern från Ukraina.

Ett härligt cirkusprogram utlovas!

Det är mina förhoppningar att vi under helgen också kan se ytterligare en cirkus innan vi vänder skutan mot Sverige. Vilken det blir avslöjas under resan.

Resa i minibuss, färjeöverfart, diesel, 1 hotellövernattning med frukost och biljett till Charles Knie (numrerad plats) i paketpris.

Mat och biljett till på cirkus nr 2 betalas av var och en under resan.

För mer info om tider/priser och anmälan vänligen maila till antilop80@hotmail.com

Sista anmälningsdag samt betalningsdag är 10/3!

klovn.gif (1460 bytes)

12. februar 2019

Cirkus Krone vintercirkus. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Musikhuset, Århus. Lille sal, mandag den 11. feb. kl. 14 og skriver:

Cirkus er tradition. I cirkus Krone er det en tradition, at Irene Thierry byder publikum velkommen. Hun opfordrer til, at man hilser på sin sidemand – og dernæst bukker alle for hende. Det er også tradition, at hun tager afsked med publikum i og med, at hun forsikrer om, at entreindtægten ikke ødsles bort – men bruges til rundstykker næste morgen. Så cirkus er tradition.

Men cirkus er jo også fornyelse. Nyt i cirkus Krone er, at de to musikere i Krone Band, direktør Frank Thierry og hans bror Marc, kommer ind i manegen og hilser på publikum, inden de sætter sig til instrumenterne og spiller Krones kendingsmelodi (som jo hører til en af traditionerne). Tradition og fornyelse med få sekunders interval.

Og så er cirkus overraskelse. Publikum skal helst en eller flere gange lade sig gribe i at tænke: det der, der kan ikke lade sig gøre. Og den store overraskelse i Krones vinterforestilling er Leonid Beljakov. Hans to hundenumre overgår med flere alen de hundenumre, man ellers oplever i cirkus. Han første entre er med 5 hunde af forskellig størrelse og udseende. Og ikke blot kan de hoppe, springe, trille og gøre det, en glad hund gerne vil. Han når længere med sine hundekunster. De kan gå på bagben – forlæns og baglæns. De kan gå på line. En hund står på bagpoterne i hans hånd, mens han slår en kolbøtte. De kravler rundt om halsen på ham. De balancerer på hans fødder, mens han ligger på ryggen. Det er det flotteste hundenummer i mands minde.

   

Et hundenummer i særklasse! Alle fotos taget af Jørna Bækmark

Og hans andet nummer er med en enkelt hund – en boxer. Den opfører sig, som om den har menneskeforstand. Den ligger på ryggen og sover. Den strækker sig og giver pote, da han vækker den.  Den kan balancere med en pind. Og til slut giver den koncert. Leonid spiller på mundharpe – hunden hyler i vilden sky. Som sagt: det er hundenumre på et niveau, som forbløffer.   

Jongløren Kasparas Bujanavkas er et ungt talent. Han ejer jonglørens dirrende spændstighed, og hans jonglage er stilrent, tempofyldt – og han har en stærk udstråling. Hans første nummer er jonglering med 3 cigarkasser, hvorefter han samler 19 kasser sammen i en lang række mellem sine to hænder. Den sidste samler han op fra gulvet – med sin fod. Hans anden entre er en festlig jonglering med bolde, kegler og ringe. Han bruger ikke kun hænderne, men lader boldene springe til og fra sin krop – og bag om kroppen. En jonglør fremkalder glæde og beundring. Sådan også her. Og min sidemand spurgte mig – i forundring: hvor mange tusinde timer har han brugt for at lære sig det? De kan nok ikke tælles. Men der skal ikke kun flid til, men også talent. Og talent – det havde han!

Kasparas Bujanavkas fra Litauen er et ungt supertalent. Han vandt Litauen har talent i 2017 (den lokale version af Danmark har talent)

Klovnen Don Carlos havde mange små entreer. Og hans maske er fin. Der er noget landligt over ham – samtidig med, at han er lidt barnligt naiv og har en ukuelig optimisme. Han lader sig aldrig slå ud, selv om alt driller – men forstår at redde situationen og få latteren over på sin side. Og så har hans maske et strejf af galskab. En klovn er jo ikke bindegal, men han befinder sig i et grænseland mellem det fiffige, det beregnende og det usandsynlige, hvor galskaben lurer et sted ude i horisonten. Don Carlos balancerer fint mellem klovnens mange facetter og udtryksmåder.

Det var en rigtig fin time. Og publikum var mætte og tilfredse. Det kunne man høre på kommentarerne på vej ud. Og efter en lys og god oplevelse som denne, får man bestyrket sin tro på, at det ægte, klassiske cirkus nok skal klare sig. Det er så stærkt, at intet kan slå det ud. Det er så ægte, så levende, så autentisk og forener tradition og fornyelse på en måde, som ingen anden kunstform kan.

Fra finalen i Krones vinterforestilling

 klovn.gif (1460 bytes)

11. februar 2019

Benny Schumanns vinterferieforestillinger i Helsingør Bycenter trækker som altid mange besøgende, herunder også børnehaver. Det var også tilfældet ved premeren 11. februar kl. 11 på årets forestilling. Ventetiden inden en forestilling kan være lang, så Benny bevarede den hyggelige tradition med at lade børn hjælpe sig med lidt småtryl og tallerkenbalance inden selve forestilingen gik i gang.

Masser af forventningfulde tilskuere. De blev bestemt ikke skuffede

Benny indledte forestillingen med at balancere en kniv på panden, spinne med et fad og at gå i spagat balancerende en sko på panden. Imponerende at den 73-årige Benny Schumann stadig kan klare det !

Dette trick ville være imponerende også for en langt yngre artist

Dernæst kom den svenske jonglør Erik Ivarsson i manegen med keglejonglering, endda medens han bukkede bagover (se foto). Elegant, og med god udstrålimg.

Erik Ivarsson viste sig som en meget alsidig og dygtig artist

Benny Schumann viste nu sit nummer med stolebalance, inden Erik Ivarsson kom tilbage og havde først 5, siden 6 og til sidst 7 bolde i luften.

Det er i år 51 år siden, Benny havde sin debut som tallerkenjonglør. Men han mestre fortsat kunsten med de 6 spinnende og 6 dansende tallerkener. Og det med en elegance, charme og rutine, som langt overstiger de fleste andre og langt yngre tallerkenjonglører.

Benny Schumann og hans dansende tallerkener. Efter 51 år stadig et topnummer

Efter et hånd-og hovedstandsnummer med Erik Ivarsson viste Benny trylleri og fik bl.a. hjælp af en dreng fra publikum.

Trylleentreen gik over i en kort bugtalerentre med Hunni, som præsenterede det næste nummer: Dog Dancing med Louise Vig og Ausssie hunden Cherie.

Dog Dancing bygger på et tæt samarbejde mellem hund og fører, der sammen udfører en koreografi bestående af tricks og/eller en række fri ved fod-positioner til musik. Herligt, at Benny Schumann i år havde fundet sådant en nummer i stedet for et mere traditionelt hundenummer. Ingen tvivl om, at også hunden nød at danse med sin partner.

Louise Vig og Cherie

Forestillingen sidste nummer var Erik Anderson, nu på monocykler i forskellige størrelse og med indlagt jonglering. Helt imponerende og et nummer, som problemfrit kunne have gjort sig godt både i Cirkus Schumann og hos Benneweis!

Erik Ivarssons sluttrick – et nummer af verdensklasse

klovn.gif (1460 bytes)

10. februar 2019

VinterCirkus 2019. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Søby-Højslev hallen 9. februar kl. 15 og skriver:

Vintercirkus – et barn af cirkus Trapez – besøger i vinterferien 9 haller i Jylland og på Fyn.

Premieren i Højslev bød på et afvekslende og righoldigt program. Præsentationen stod David Sosman for, og hans mor Isabella Sosman var til stede – diskret, men synlig – sammen med Bernhard Kaselowsky.

Den gennemgående figur var klovnen Rudi Brukson – en gennemrutineret klovn, hvis glade udstråling og mimik man følte sig tryg ved. Og så kunne han det, som nogle klovner ikke kan: han kunne finde vej ud af manegen, mens man tænker: bare det ville vare lidt længere. Og altså før man begynder at tænke: hvornår er han færdig?  Den kunst er ikke alle klovne forundt! Hans første entre var den, hvor han forsøger sig som kok, og alt mislykkes – hvilket jo også er meningen.

Rico Brukson var tennisjonglør. Han jonglerede med op til 5 ketsjere i en rutine, og naturligvis jonglerede han med bolde på ketsjerne – overraskende, fordi en ketsjer jo er beregnet til at sende boldene over nettet, men ikke til at lade boldene danse på ketsjerne.

Klovnen måtte derefter kæmpe med en lumsk slange, som boede inde i en stor krukke. Men slangen skiftede ham – og blev til en dansende fugl. Nancy Brukson viste et klassisk slørnummer, inden Rico jonglerede en tallerken på en pind, som dog var limet fast til pinden.

Og dyr hører til cirkus. 5 geder blev præsenteret af Noah og Nynne Samuelsen – assisteret af Bernhard Kaselowsky.

Geder i manegen uden af der gik ged i den. Alle fotos: smartphonefoto, taget af Jørgen Lorenzen

Efter pausen blev det tid til Henry Fröchte, assisteret af datteren Nathalie. Han viste sit flotte, robuste antipodenummer. Nyt var det, at regiet ikke længere var indianermiljø, men sørøverlook. Totempælen var dog flyttet med over i sørøverlejren – let genkendelig fra Winnetou-udgaven af hans klassiske jonglørnummer, som klæder enhver manege.

Piraten Henry Fröchte

Og så kom der nostalgi i manegen. Isabellas gamle, røde solotrapez, som hun har arbejdet på i sit liv som luftartist, blev nu tager i anvendelse af den 12-årige Nynne Samuelsen. Nynne er uddannet på Cirkusfabrikken – hos Einar Trie. Og hun er en artist i svøb. Bag en næsten sammenbidt alvor anede man, at hun allerede er ved at tilegne sig den professionelle artists attitude: stolt men ikke pralende. Glad, men ikke vigtig. Og med en stærk fysik viste hun svære tricks, f.eks. knæhang med et ben.

En stjerne i svøb? 12-årige Nynne Samuelsen

Klovn Rico måtte have hjælp af en dreng fra publikum. Drengen skulle hjælpe til med at jonglere tallerkner på pinde. Og så blev det David Sosmans tur. En ny jonglage, hvor hans lidt tunge rekvisit, som var nødvendig for at få boldene til at springe tilbage i overraskende vinkler, var erstattet af et podium, hvorfra han viste både jonglage og bouncing – med 6 bolde.

Simona Rhodin jonglerede med store ringe, og nummeret blev en blanding af jonglering og hula hop. Klovnen spillede på klokker – med publikums hjælp. En af klokkerne var hvinende falsk, men alligevel blev det til O sole mio. Forestillingen blev rundet af med Edi la Fortes hundenummer – veloplagt, humør- og tempofyldt, som hundenumre jo ofte kan være.

Det var en vel tilrettelagt forestilling, som havde fortjent en større tilskuerskare end de knap 200 mennesker, der havde fundet vej fra Skive og omegn til hallen, som ligger i en forstad til Skive.

klovn.gif (1460 bytes)

9. februar 2019

Monte Carlo once more. Rud Kofoed skriver:

Cirkus er ikke kun badutspring og en trussel mod vasketøjet. Efter at 250 års-jubilæet blev fejret med pomp, pragt og masser omstændigheder i alverdens maneger sidste år, turde det være rimelig klart, at cirkus er en klassisk kunstart - og formentlig den mest folkelige og globalt set mest inkluderende.

Skulle der have siddet bare den mindste tvivl tilbage, turde den være gjort til skamme med årets præsentationer ved cirkusfestivalen i Monte-Carlo, der har overgået sig selv - som beskrevet i bl.a. den seksstjernede anmeldelse

Efter præsentationen af guld-, sølv- og bronzeklovn-vinderne gælder det her det lidt mere stemningstonede med nye talenter på vej, overraskelser som et nummer med bisonokser, folk og fæ - og ikke at forglemme prinsessen og fyrsten og hvad deraf følger.

De store præstationer er selvsagt en bærbar oplevelse i en cirkus, men det er det også blot at være der og fornemme pulsen og den særlige atmosfære, der er forbundet med det. Cirkus er en 'vitaminfyldt' oplevelse i stadig mere digitaliseret og passionsfjendsk verden. Her kan undres og henrykkes ubegrænset.

Cirkus-festivalen i Monte-Carlo er ligesom de fleste andre større begivenheder underlagt de irriterede, men nødvendige sikkerhedskrav, dikteret af en ny, mere voldelig verdensorden. Det er endnu ikke sådan, at det springer voldsomt i øjnene, men at der foregår et langt mere omfattende sikkerhedsarbejde end tidligere er klart mærkbart i form af flere barrikader, hegn, afspærringer og akkrediteringskrav i enhver retning.

På en måde er det stik imod cirkuslivets natur som en verden, der om nogen er åben for alle nationaliteter, professioner og menneskelig formåen i snart sagt enhver retning, der er mulig med savsmuld som eneste bindemiddel.

Det er i cirkus det unikke kan opleves i et magisk øjeblik - og være væk det næste. Var det klovnen, vi grinede af - eller os selv? Spørgsmålet står stadig til fri besvarelse efter den 43. internationale cirkus festival i Monte-Carlo.

Klik her for at se flere fotos.

klovn.gif (1460 bytes)

6. februar 2019

 

Yderligere artist til Enoch's Cirkus Show. Jimmy Enoch fortæller, at han nu har hyret yderligere en artist til sine vinterferieforestillinger i Rosengaardcentret i Odense: den unge tjekkiske jonglør Sharon Berousek. Det med at jonglere har hun ikke fra fremmende: hun er datter af verdens hurtigste jonglør Mario Berousek. Det danske publikum oplevede hende i Cirkus Arena i 2013. Året efter turnerede hun med svenske Cirkus Brazil Jack.

klovn.gif (1460 bytes)

5. februar 2019

Med Agnete Louise Enoch i Monte Carlo. Cirkusdronningen Agnete Louise Enoch har sendt mig sin beretning om årets cirkusfestival i Monte Carlo. Den «gamle» Ekstra Blad anmelder Rud Kofoed har suppleret Agnetes omtale med fotos og billedtekster. En stor tak til både Agnete og Rud !

 

Agnete Louise Enoch besøgte årets festival sammen med sin mor Solvej Enoch og sin bror og svigerinde Dennie og Gitte Enoch. På Rud Kofoeds foto ses Agnete og hendes mor

43`erne FESTIVAL INTERNATIONAL DU CIRQUE MONTE CARLO. Fra den 17. til 27. januar 2019.

Jeg har haft suget i maven mange gange takket være Brianos Cirkusrejser, der åbnede vejen og interessen for mig til for efterhånden mange år siden endelig at opleve Cirkusfestivalen i Monte Carlo. Disse ture har fortryllet mig til at blive en ægte cirkusfanatiker, der følger med i, hvad der rører sig i den internationale cirkusbranche. Tak til Brian Behrendt som altid står til rådighed 24 timer i døgnet for at hjælpe sine venner!

Det har altid været en oplevelse at besøge Cirkusfestivalen Monte Carlo og møde alle de dejlige mennesker, man har optrådt med i udlandet, og artister der har været engageret i vores elskede Cirkus Dannebrog i op til flere sæsoner.

Denne gang var det en begivenhed større end hvad jeg nogensinde hidtil har oplevet i hele mit lange liv som artist og blæksprutte i Cirkus Dannebrog i de 40 sæsoner fra 1977 – 2016.

WEEKEND I MONTE CARLO

Allerede når vi mellemlander i Amsterdam begynder suget i maven og stemningen, hvor man møder cirkusdirektioner og cirkusvenner fra hele verden. Derefter lander man med flyet i Nice. Den gode stemning fortsætter i Monte Carlo 43`erne International Cirkusfestival 2019, hvor man bliver mødt af deres populære klovneorkester Les Clowns en Folie med min favoritklovn Miss Loretta i spidsen og hele hendes farverige klovne trup, der spiller ægte gammeldags cirkusmusik, som man også oplever igen inde i det store cirkustelt, der rummer 4.000 gæster. De spiller op til flere gange under forestillingen i de lange opbygnings-rekvisitnumre. Jeg nåede at overvære 2 udvælgelses forestillinger med en samlet varighed på ca.10 timer!

Artister og udvalgte smukke balletpiger og mænd fra hele Rusland, Swarovski-krystaller, strudsefjer, kostumer, koreografi og velplejede dyr for millioner.

Det ser man i en verdensproduktion af største format: Des Royal Circus af Gia Eradze, som bidrager med 68 artister, 24 balletdansere og 13 heste.

Derudover er der artister fra det Kinesiske Statscirkus og Europa. I alt ca. 200 medvirkende.

Forestillingen begynder, når det store 16 mands orkester under ledelse af Reto Parolari spiller op, og hvor en magisk klovn fantasifuldt kommer alene ind i manegen, hvor der udvikler sig til en stor Charivari med lys og pærer på lange silkesnore, som dumper ned oppe fra teltkuppelen, formet som en cirkus, og hvor der efterfølgende kommer udvalgte 12 smukke kvinder og 12 flotte mænd, der gør deres entre. Kvinderne danser i store rober for derefter at hænge oppe i de lysbelagte silkesnore i alle violette farver, Deres kostumer er aldrig set smukkere a la Rokoko stil med raffinerede cirkusbilleder i skørterne - ikke en af kjolerne er kreeret ens, det her er et mesterværk.

Festivalen begynder!

Ind i manegen kommer den altid oplagte og charmerende sprechstallmeister Petit Gougou og byder velkommen på fransk. Til denne her mega store internationale cirkusfestival kunne han godt have speaket lidt på engelsk og tysk, som jeg ved han kan flydende, da han var partner til min afdøde svoger, verdensklovnen Eddy Sosman. For mange år siden har jeg selv speaket til en cirkusforestilling på svensk, tysk, spansk og engelsk i samme velkomst på turne i Sverige. Men efterhånden kan jeg godt forstå det meste af hvad han siger! Han siger nemlig for det meste altid det samme! Med publikums hjælp slutter han præsentationen af med Monte Carlo!

Petit Gougou. Alle fotos: Rud Kofoed / Ajour Press

Det bliver fulgt af en perlerække af stjerneartister, hvor det ene nummer dupperede efter det andet, pakket ind i store strudsefjer og kostumer spækket med ægte Swarovski-krystaller i alle regnbuens farver.

Koreografi: Olga Poltarak, Creationer Tatiana Skirokova og Andre Grigoujo

Her kommer en lille beretning om højdepunkterne af, hvad man kunne opleve!

ARTEM LYUBANEVYCH: Flot veltrænet fyr oplevede jeg ud over det sædvanlige, oppe i en lodret hængede perch stang, hvor han udførte de mest utrolige atletiske discipliner.

WITHOUT SOCKS: klovne i nyere stil, der begejstrede! Morsomme og gennemmusikalske.

Det er svært at forestille sig større forskelligheder end Artem Babilov, Maxim Karpov og Konstantin Kopeikiw. Ikke desto mindre danner de klovne-trioen Without Socks. Hvorfor de er uden sokker er lige så logisk som alt andet, de foretager sig. Without Socks bryder med normerne og de kendte klovnestereotyper til fordel for deres egne kropslige, musikalske og intellektuelle forskelligheder. Det kommer der mange befriende grin ud af. Det har gjort dem berømte på den russiske hjemmebane, men efterhånden også i mange vesteuropæiske byer, f.eks. Budapest. Artistdiplomerne hentede de på State Theatre Institute i den russiske by Ekaterinburg. Det har nu givet pote i Monte-Carlo, hvor prinsesse Stéphanie's datter, Pauline, her overrækker dem Bronzeklovnen 2019.

DIAS BRØDRENE fra Portugal var fabelagtige og super dygtige ikarier, kendt fra Cirkus Dannebrog. Der er ingen tvivl om, at de bliver berømte, når de bliver lidt ældre.

Den store Familie JOY GÄRTNER begejstrede med håndstands akrobater og 4 dobbelt saltomortale på elefanter. Vi er i Skandinavien meget forvænte med enestående elefantnumre. Gärtners havde 2 forskellige entreer med deres elefanter i Monte Carlo. hvor pigerne (konerne?) dominerede i den ene version. Lidt rodet, må jeg lige tilføje. Der manglede personality! Sønnerne Joseph Jr., Jacky, Maverik og Francy kunne deres kram til fingerspidserne i samarbejde med elefanterne Belinda, Sabine, Baby og Pira på henholdsvis 54, 51, 49 og 48 år gammel. Ingen alder for en elefant! (Fejl i elefantnavnene i det trykte program: den ene af elefanterne var den tidligere Benneweis-elefant Thai, Red.anm.).

Joy Gärtner præsenterede denne gang fire asiatiske hunelefanter - angiveligt Belinda, 54, Sabine, 51, Baby, 49 og Pira, 48. Men elefanten, der indleder og afslutter elefantnummeret sammen med Gärtner-familiens yngste søn Francy skulle være identisk med den gamle Benneweis-elefant Thai. Det afslører Henrik Møller på 'Cirkus-dk.dk'. Han var manden, der passede Thai i Benneweis og genkender den på det manglende pigment på fronten af snablen. Desuden er hendes kæbe mere rund end de andres - og ser man hende forfra ligner hun en kobra! Thai var også med, da Gärtner-familien fik den første bronzeklovn i Monte-Carlo i 2014. Også cirkusrejse-arrangøren Briano Behrendt har hos Joy Gärtner selv fået bekræftet, at det er Thai, der har været med til at bære årets bronzeklovne-belønningen hjem. Dermed er Thai i form igen efter, at hun sidste år i april var med i en tragisk færdselsulykke i Spanien, hvor en af de fem elefanter blev slået ihjel. Indirekte mindes den med Gärtner-sangerindes smukke vuggevise om at miste sin bedste ven, som slutter nummeret, hvor elefanten ligger med drengen i sin 'favn'.

Joy og Candy Gärtner har 'skubbet' børnene Joseph Junior, Jacky, Maverik og Francy helt i front og udviklet familiens specialitet: At bygge elefant-pyramider. Klik her for at se flere fotos fra elefantnummeret og de andre numre, som blev belønnet med en bronzeklovn.

QUATUOR PRILEPIN: 4 herrer klædt i elegante habitter forbløffer med nummer hvor de kastede rundt med hinanden til Beatles sangen Yesterday. Den melodi brugte jeg også til mit eget håndstands nummer helt tilbage i 1969, hvor jeg optrådte I Regnbuen i Oslo. Melodien er faktisk udgivet den 14. juni 1965 med Paul Mc Cartney

De russiske 'fab four'-atleter i Prilepin Quartet tog publikum med storm i Monte-Carlo. Om de ligner The Beatles som unge eller ej er mindre afgørende. Ingen var i hvert fald i tvivl om, hvad der skulle forestille - understregede de store bifaldsbølger. Kvartettens 'opfinder' er den russiske topgymnast og europæiske juniormester Rodion Prilepin, der sammen med sine gode venner Artem Degterev og Ruslan Makhmudov fik ideen at forme nummeret som en Tribute to The Beatles, musikalsk drejet om 'Yesterday. Det sidste problem var at finde fjerdemanden, men også det gik let - med Nikita Kocherov, der ikke bare var vild med ideen, men også havde de atletiske kvalifikationer. De fire repræsenterer i Monte-Carlo Moskvas store Bolshoï Circus og bygger deres atletiske piedestal op i flotte to og tre-etagers håndbalancer. I finalen understreger Rodion selv sin kraft og sit overblik i en tredobbelt salto med skue og landing på 'gulvet'. Det er klar nok perfektionen og koreografiens enkle renhed, kvartetten går efter. Det fik de helt fortjent en bronzeklovn for.

YURI VOLODCHENKOV - Amour Gypsy er nok et af de smukkeste artistnumre, jeg nogensinde har overværet, der bliver spillet sigøjnermusik, manegen fyldes af smukke danserinder igen med speciel kreerede kostumer i mange forskellige farver. Derefter kom den henrivende solodanserinde Avelina Kvasova og en flot mand Yuri Volodchenkov i høj skoleridt, og samtidigt danser kvinden og hesten, Yuri sjipper sammen med hesten, for til sidst siddende på hesten at udføre den berømte Capriole Excellente. (Danskere husker måske Yuri Volodchenkovs soloentre fra Cirkus Benneweis 2012. Red.anm.)

'Hesteviskeren' Yuri Volodchenkov er nærmest født på sin hest Legion og et med den. Den smukke, æggende sigøjnerdanser Avelina Kvasova udfordrer og pirrer ham i en vild pas de deux, hvor der bliver åbnet for alle passionens sluser. Yuri ridder 'uden hænder' og Legion er med på det hele. Klimaks er en ridende capriole, altså hvor hesten letter fra manegen med alle fire ben på 'en gang. Normalt ser man det kun udført med lange longer og rytteren på jorden.

TROUPE ACROBATIQUE NATIONALE DE CHINE: Voltigeurs Sur Triple Masts er et nummer med 2 lange flagstænger, som folder sig ud fra midten af en postament, og truppen flyver frem og tilbage i alsidige kropsbevægelser. Nytænkning.

Man hører og læser tit at cirkus ikke følger med tiden. Det er ikke sandt. Man har haft cirkustradition i 250 år bestående af en rund manege og har altid haft fremragende og dygtige akrobater og dyrenumre. Også dengang kunne man fornemme, at artister kopierede hinanden lidt, hvis de kunne komme til det. Det er der stadigvæk nogen, der gør. Men til gengæld er der heldigvis kommet mange cirkusfolk til ude fra, som ikke er født ind i en cirkus familie, og som har specialiseret sig i at koreografere med nye ideer up to date! Man bør absolut ikke frygte for, denne form af underholdning nogensinde bliver kedelig.

Prinsesse Stéphanie overrakte igen i år en klovn til en knalddygtig kinesisk nationaltrup af atleter, denne gang en Sølvklovn. De kinesiske akrobater var hamrende dygtige i deres mastekunst, specielt da de tog fat i tredobbelte, bevægelige master, der rakte ud fra et fælles bundfæste og artisterne fløj rundt i dem som 'gummidyr'. Sværhedsgraderne og farligheden blev ikke mindre, da truppens frontfigur Xing Yunwei gik til tops i en tvedelt, bevægelig piedestal, der blev bygget op, da hans partner smed forlængerrør op til ham. Disciplinen er 30 år gammel, lanceret af den cubanske artist Rokaky. Men den fik ikke lov at udvikle sig længe, før den blev forbudt på grund af risikoen for at falde ned. Det har den været, indtil den kinesiske Xing Yunwei og hans trup genopfandt disciplinen og i år lancerede den ved festivalen i Monte-Carlo med stor succes.

MARTIN LACEY Jr.: For 2 år siden i 2016 var jeg i Cirkus Krone for at skrive kontrakt med vores flyvende trapez nummer fra Brasilien, Der stod jeg tilfældigvis og talte med fru Chipperfield fra England, og lige pludselig kom Martin Lacey Jr. hen til os, Wow sikke en flot høj mand, tænkte jeg, og tillige store veltrænede muskler. Meget hurtigt inden han forsvandt igen, men for at gøre indtryk, nåede jeg lige at fortælle ham, at jeg syntes han absolut var den bedste rovdyr domptør i hele verden. Han tog komplimentet med at svare tilbage ”Thank you very much”. Meget ædelt, høfligt og ærbødigt, sådan er Martin Lacey Jr. Jeg nød de 2 forestillinger i Monte Carlo med gensynet af Martin Lacey Jr. For øvrigt havde jeg også lige set ham I Cirkus Krone på Heiligengeistfeld i Hamborg i oktober måned. Jeg forguder og elsker den harmoniske, rolige og meget kærlige måde, han fremfører alle hans 26 løver og tigre på. Jeg havde et brændende ønske om at være en af hans løver. Man skulle næsten tro, han sov med dem om natten, det er nok ikke tilfældet, men en ting er sikkert: Han har givet alle hans rovdyr masser af kærlighed samt givet dem sutteflaske lige fra de var ganske spæde. I mit stille sind tænkte jeg: Han fortjener virkelig at modtage Guldklovnen i år. ´Det var minsandten også tilfældet. Han fik samtidigt en hel række andre anderkendelser. Bravo!

Martin Lacey Jr. Klik her for at se flere fotos fra nummeret

NAZERKE ET YOKA - DUE SEGWAY: 2 kvinder. Et specielt nummer fra Kasakhstan bestående af balance på et bræt, der ruller i alle retninger, til det helt utrolige og mest umulige. Undermanden klarede samtidigt at balancerende på rekvisitten og med bravour at have den anden lidt yngre kvinde oppe på hovedet. De udførte mange forskellige akrobatiske stilarter. Fantastisk! Aldrig set før.

3 J JUGGLING tog kegler. Truppen bestod af 3 unge fyre, som jonglerende a la lidt gadegøgl i moderne stil.

LES OEUFS FABERGE QUICK – CHANGE: Kostume skift. Dette nummer er en sensation. En stor ballet på 12 damer og 12 herrer, Store dekorerede Faberge æg, besat med 1000-vis Swarovski krystaller!

Jeg havde virkelig glædet mig til at overvære dette utrolige quick change nummer, men kunne samtidigt slet ikke forestille mig, det var så gigantisk og imponerende! Absolut cirkusmarkedets bedste og mest kostbare QUICK - CHANGE nummer.

Den russiske zar Alexander III ville overraske sin kejserinde Maria Feodorovna med et Faberge-påskeæg i 1885 for at fejre deres 20 års trolovelse. Efter sigende stjal han ideen til ægget fra kejserindens tante, Prinsesse Wilhelmine Marie af Danmark. Det var åbenbart hos hende, Fabergé havde lagt sit første guldæg. Nu har Gia Eradze i hvert fald genoptaget produktionen med seks kæmpeæg med plads til seks par, der danser og skifter deres overdådige kostumer for øjnene af publikum en halv snes gange. Kostumeskift-tricket er set før, men ikke i et omfang og en udførelse som her. Molin Rouge, Lido, Casino de Paris og Crazy Horse kan godt gå hjem og øve sig.

CHARLOTTE O`SULLIVAN and NICOLAS JELMONI: Akrobater/dansere i kunstnerisk format i meget veltrænet og farvepræget udførelse. En kombination af komik, dans, teknik og akrobatik. De gjorde stor lykke. De kommer henholdsvis fra Frankrig og Canada.

Nicolas Jelmoni, 27, er barn af de internationale cirkus-vibrationer i Monte-Carlo. Det er der, han er født og opvokset. Cirkuspassionen fik han gennem barndommen styrket ved de årlige besøg i prinsesse Stéphanie's cirkustelt. Appetitten på at lære mere drev ham til San Francisco Circus Center og senere til Montreal i Canada på National Circus School. Det var elevtiden på den skole, der blev skæbnesvanger for ham. Der mødte han den canadiske Charlotte O'Sullivan, 24, hvilket førte til det nu bronzeklovn belønnede 'hand-to-hand'-nummer. Det kræver den nærhed de også privat tilstræber. I 2016 vendte Nicholas første gang hjem for at vise sine evner som artist. Det skete på Monte-Carlos internationale ungdomsfestival for cirkustalenter. Det resulterede i en sølvklovn - og i år med invitationen til at deltage i 'den rigtige' festival med kombinationen af hånd-til-hånd indrammet i deres akrobatiske dans, hvor parret fik en bronzeklovn.

ROYAL CIRCUS DE GIA ERADZE TABLEAU BLANC er en hel historie for sig selv, med prismelysekroner og ”kongelig ballet” flyvende balletdansere med mega strudsefjer, flyvende heste med vinger og orgel besat med swarovski krystaller og store 5 armede lysestager, oppe på orgelet er der en mandlig ekvilibrist og samtidigt oppe under cirkuskupelen flyver en drøm af sensationelle luftakrobater i verdensklasse, alt sammen bygget op på klassisk ballet og musik.

Russisk cirkusdesigner lægger guldæg og ridder sit internationale gennembrud hjem på Pegasus. Det kan vi takke en uvorn knægt fra Georgien for. Gia Eradze, 39, gad fanden i sine forældres krav om at blive akademiker. Han ville lave cirkus! Allerede som 11-årig lykkedes det ham samtidig med skolegangen at blive assistent i en ryttertrup 'De georgiske Kosakker'. Det tændte hans vildeste cirkusdrømme. Han drømte om at træne store, vilde katte og lavede i 2009 sin første store egen-produktion 'Junglens vilde verden' med ni tigre og tre løver. I 2015 fik han den russiske Cirkus Oscar for sit show i Royal Cirkus, der blev noget af en sensation på hans russiske hjemmebane. Nysgerrigheden begyndte at vækkes i udlandet, specielt hos Monacos cirkusprinsesse Stéphanie, der hørte om hans unikke mix af luksus og moderne cirkus og inviterede ham til den 43. Internationale Cirkus festival i Monte-Carlo. Prinsesse Stéphanie var ikke i tvivl om, at Gia Eradze's deltagelse i Monte-Carlo ville blive en markant begivenhed i den internationale cirkushistorie. Hun fik ret. Gia Eradze kom til Monte-Carlo med sine 68 folk, overvejende artister, og dertil et balletkorps på 24 dansere og 13 heste. Det var, hvad der skulle til for at præsentere nogle af de største og mest luksuriøst tableauer og drømmeverdener, der formentlig er set i cirkus overhovedet. Foto Rud Kofoed /Ajour Press. Klik her for at se flere fotos fra Gia Eradzes fantastiske entreer.

ALAN SULC: En vidunder jonglør på 28 år. Vi havde hans forældre engageret i Cirkus Dannebrog 1990 og knap 1 mdr. efter kom denne vidunderlige dreng til verden, allerede fra ganske lille har han haft sit eget jonglør nummer, når han jonglere med 8 og 10 bolde med stor charme og personality til irsk folkemusik uden en eneste fejl, så løfter teltdugen sig til gengæld, og bifaldet tager ingen ende. Min personlige mening: Alan Sulcs kunnen gør, at han trods sin unge alder hører med til blandt de bedste jonglere i hele verden. Bravo!

MARCEL KRÄMER ÆSLER OG RODEO: Rodeo Show med meget velplejede æsler i den rutine, man plejer at overvære, når man ser frihedsdressur med heste. Han overraskede også med bison okser, som man sjældent ser i cirkus regi, og som sikkert vil være et trækplaster i et hvilken som helst cirkus.

CESAR DIAS: Det var et dejligt gensyn med Cesar Dias fra Portugal, som har været engageret i Cirkus Dannebrog en del år siden. Han gjorde det glimrende med hans hoved nummer ”I Did It My Way”. Desuden er han en meget venlig personlighed.

César Dias er fjerde generation af en portugisisk artistfamilie og startede sin karriere allerede som 6-årig rola-rola-artist. Som 19-årig blev han for alvor grebet af komediekunsten, men med hang til klovnekunsten i nye rammer. Det er nu lykkedes ham så godt, at prinsesse Stéphanie's datter Pauline Ducruet kunne overrække ham Bronzeklovnen 2019 i Monte-Carlo. Cesar Dias fik bronzeklovnen for sin elegante og charmerede måde at overraske publikum på. Det sker specielt i Frank Sinatra-parafrasen 'I Did It My Way'. Han croonede sig lige igennem alle genvordighederne til stjernerne. Pudsigt nok har det danske cirkuspublikum været blandt de første, der har set det, nemlig da han optrådte med det i Cirkus Dannebrog, der desværre nu er lukket ned. Men Cesar Dias er fortsat med at forbedre nummeret - og det faldt juryen for i Monte-Carlo.

JUST 2 MEN duperede med en fantastisk og enestående præsentation af lodrette tørklæder (tissue) hængende ned fra cirkuskuppelen, hvor de udførte ekvilibristiske trick af meget høj karat.

Sølvklovnevinderne Duo Just 2 Men er to unge ukrainere, Artem Lyubanevych og Oleg Shakirov. Prinsesse Stéphanie valgte dem til årets festival efter at have set dem ved Moskvas Internationale Ungdomsfestival i Cirkuskunst i Cirkus Nikulin i Moskva. De to stærke atleter er originale i deres måde at udvikle deres luftnummer på i 'aerial straps' . Flere af disciplinerne er set før, men udført på jorden. Her foregår det i luften, som stiller anderledes krav til balancen - og muskelkraften.

XING YUNWEI TROUPE ACROBATIQUE NATIONALE DE CHINE: Sensationel stående på hænder oppe på en roterende piedestal med en utrolig styrke, bygget op på et bevægelig trappestillads der bliver højere og højere, man tror det er løgn, at det kan lade sig gøre! Han er simpelthen fantastisk! Aldrig set før på det høje niveau.

LA TROUPE FILINOV Du Royal Circus: 8 personer udførte en pragtfuld version af dobbelt vandrette gynger, hvor der ellers blev fløjet frem og tilbage oppe i luften fra gynge til gynge med saltoer og meget mere.

En tur i den russiske gynge udløste en fornem sølvklovn. Den russiske Miklael Filinov og hans trup kommer fra guldvinderen, cirkusfænomenet Gia Eradze's Royal Circus med hele deres folkloristiske charme. Truppen består af syv herr.lige flyvere og én kvindelig ditto: Ekaterina Medvedeva. Hun er forrygende og i luften det meste af tiden i spændingsfeltet mellem to russiske gynger, hvor det hele foregår. Dobbelte saltoer med skrue hører til hverdagens orden, men med en dobbelt passage med tredobbelt salto er klimaks nået.

FIPS and BEAU: Komik med vand pjask, der ingen ende tager, de bliver ved og ved. Heldigt for mig jeg ikke sad nede i logen men sad tørt, godt og behageligt oppe på stoleterrassen.  

THE OWL and The PUSSY CAT- TRAPEZ er et kaste trapez nummer uden sikkerhedsnet, der går op i en højere enhed til det umulige. Det skal ses live! Formidable!

Prinsesse Stéphani's søn Louis Ducruet overrakte bronzeklovnen til 'Uglen' og 'Missekatten', den australske Paul Tracogna, 35, og den amerikanske Adrienne Jack-Sands, 34, for deres meget passionerede trapez-nummer. De to mødtes tilfældigt i Seattle på Emerald City Trapeze Arts for seks år siden. Hendes tilgang var en klassisk ballet uddannelse. Han havde færdiggjort sin artistuddannelse som elev af en kendt læremester Rodleigh Stevens og var en del af Flying Bull Dancers, der i 2008 blev de første australske artister, der skulle arbejde for Bougliones Winter Circus i Paris. Det unge pars møde i Seattle blev skæbnesvangert - og endte med, at de tog al deres passion med op i trapez-nummeret 'The Owl and the Pussy Cat' i 2017. Deltagelsen i den 16. internationale cirkus-festival i Nikulin Circus i Moskva resulterede i en sølvelefant. Det så prinsesse Stéphanie og inviterede parret til Monte-Carlo.

LES FEMMES DJIGUITES DU ROYAL CIRCUS: Tilbage i november 1973 kom jeg fra Japan, hvor det var plus 45 graders varme, til Moskva hvor der var 45 minus grader. Jeg var der 3 dage og oplevede byen som et ægte eventyr. Det jeg ikke så, fantaserede jeg mig til. Jeg kom forbi deres nyere cirkusbygning. Desværre var der ingen forestilling de dage. Nogle år tidlige havde jeg set Doctor Zhivago filmen, som virkeligt var højdepunktet for mange i midt 60’erne. Musikken, romancen og hele historien. Fantastisk. Derfor forestillede jeg mig også, at der ville være kosakryttere med russisk musik temperament og flotte kostumer inde i Det Russiske Nationalcirkus. Ja ! Og efter 45 år fik jeg i Monte Carlo indfriet min drøm fra dengang om at overvære russisk cirkus, når det er bedst. Med rytteren Ruslam Gazzaev i spidsen for sine kvindelige ryttere i en susende fart med masser af spring over pistekasserne. Op og ned, og rundt om hestene. BRAVO! Aldrig set bedre. 

Jeg takker Prinsesse Stephanie af Monaco og Urs Pilz som har bidraget til dette Fantastiske Eventyr 43` erne FESTIVAL INTERNATIONAL DU CIRQUE MONTE CARLO

Alievs sølvklovnebelønnede luftnummer i fire afdelinger er et vildt, farverigt show - en luftballet koreograferet af Kazakhstan-gruppens leder Alisher Aliiev. Det omfatter bl. a. et decideret luftnummer og et specielt nummer med russisk barre med dobbelte saltoer og passager, der kræver en ekstra vejrtrækning. Og det hele foregår i et hæsblæsende tempo. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for at se flere fotos fra de 4 numre, som løb med sølvtøjet

klovn.gif (1460 bytes)

3. februar 2019

Ny cirkus-biograf hjemmeside. Fotografen Mr. Sputnik alias Per Krogh Petersen har lavet en side med mange af de sjove videooptagelser, han har lavet, når han har besøgte danske cirkus. Klik her for at besøge siden.

klovn.gif (1460 bytes)

1. februar 2019

Cirkus i vinterferien. Som tidligere år kan du mange steder i landet opleve cirkusforestillinger m.v. i uge 7 og 8, hvor skolebørnene har vinterferie. Børnene har kun en uges ferie. Om det er i uge 7 eller 8 skifter fra kommune til kommune.

Her er en oversigt over, hvad du kan opleve i år. Præcise spilletidspunkter kan du se i Cirkuskalenderen.

I København og på Sjælland

Cirkus Paniks vintershow

Årets vintershow hedder "Har vi husket Bedste?" og spilles fra 9. til 16. februar i Paniks lille cirkusbygning i Vanløse. Adressen er Skjulhøj Allé 21, 2720 Vanløse. Det lille familiecirkus skriver:

Cirkus Panik gir’ den fuld gas i familieforestillingen: Har vi husket Bedste?

I forestillingen følger du tre generationer, som udfordrer hinanden i artisteriets verden. Cirkusmanegen og cirkuskuplen bliver fyldt med flyvende objekter til udfordring for artisternes færdigheder og til publikums larmende begejstring.

Luft-, gulv- og cykelakrobater udfordrer tyngdeloven, og magien vil frit svæve rundt i kuplen blandt tilbageholdte åndedræt. Alle sejl er sat til at give hele familien et festfyrværkeri af spændingsfyldt artisteri og hjertevarmt klovneri.

Gør en kold tid lys og levende. Giv dig selv, din institution, din familie, et barn eller kæreste denne vitaminindsprøjtning af livsglæde og turbohumør.

Vi glæder os så meget til at se jer!

Cirkusmuseet i Hvidovre

Optræden af bugtaleren Peter Nørgaard fra mandag 11. februar til og med fredag 15. februar i uge 7. Det er alle dage kl. 11. Cirkusleg og kreativt værksted både i uge 7 og uge 8. I de nævnte uger også åbent fredag.

   

Museet skriver:

Peter er en af Danmarks bedste bugtalere, og han fik sit helt store gennembrud i TV-showet Danmark har talent 2015, hvor han ikke blot bugtalte, men også ”bugsang” sammen med Elvis Presley og Tina Turner. Efterfølgende har han sågar optrådt i den tyske variant af showet. Billetter til showet kan reserveres på info@cirkusmuseet.dk. Billetten koster 80 kr. for voksne og 20 kr. for børn samt medlemmer af Danske Cirkusvenner og giver også adgang til museets andre ferieaktiviteter så som Cirkusleg, hvor man selv kan prøve cirkusdisciplinerne, det kreative værksted, hvor man som navnet antyder kan udfolde sig kreativt, Vilde historier, hvor du kan høre godbidder fra museets udstilling og meget mere. Billet uden show koster 60 kr. for voksne, mens det er gratis for børn ifølge med voksne samt for medlemmer af Danske Cirkusvenner..

Benny Schumans vinterferieforestillinger i Helsingør Bycenter

Benny Schumann byder fra 11. til 17. februar på vinterferieforestillinger i Helsingør Bycenter. De medvirkende er foruden Benny selv den utrolige cykelartist Erik Ivarsson samt Dog Dancing med Louise Vig og hendes hunde, bl.a. 2 år gamle Ausssie hund Cherie. Gratis adgang.

Benny Schumann mellem Cherie og Hunni. Sidstnævnt er en bugtalerdukke

Erik Ivarssons kærlighed til de enhjulede cykler begyndte, da han som niårig besøgte den svenske cirkusskole 'Ludvika Minicircus'. Da han var 12 fik han sit første artistjob: en måneds kontrakt med forlystelsesparken Liseberg i Göteborg. Det var bare begyndelsen. Hans færdigheder har siden ført ham til store scener overalt i verden. Klik her for at se et kort videoklip fra hans nummer.

Cirkusland i Årslev ved Slagelse

Fra 19. til 18. februar er der åbent hver dag fra 10 til 16. Entre 119 kr. 25 kr. rabat for medlemmer af Danske Cirkusvenner. Cirkusland skriver :

I 2018 fik Cirkusland skabt et helt nyt pirattema, og i vinterferien 2019 kan du møde vores velkendte pirater på nye eventyr. Hele dagen har I mulighed for sammen at gå på opdagelse i vores cirkuspark og komme tættere på cirkuslivet, og vores dejlige dyr i deres stalde. Oplev piratparaden hver dag kl. 11:15, eller tag en tur på skattejagt, hvor I kan vinde en flot præmie. Alle aktiviteter og shows er gratis, når entreen er betalt, så der opstår ingen uventede udgifter.

I løbet af dagen har du mulighed for at opleve forskellige shows. Den internationalt kendte søløvetræner Patrick Harrison besøger os, og han optræder med Cirkuslands egne søløver Luna, Sally og Oscar i alletiders søløveshow. Herudover kom du opleve Kalle Kanonkugle og hans piratvenner, når de underholder børn og barnlige sjæle på scenen i legeland. I den store cirkusforestilling kan du bl.a. opleve den italienske pizza-klovn Luigi, heste, dromedarer, lamaer, dygtige artister og meget mere. Det hele bliver præsenteret af Suzanne Berdino.

Temaparken byder på dyrestalde, indendørsmanege, vores helt egen cirkusudstilling med både antikke og nyere cirkusting, et 500.000 liters søløvebassin, cirkusskole, vores store indendørsområde med alt fra minigolf, til bistro og showscene. Prøv bl.a. vores antikke karrusel, kør en tur med vores lille tog, rid på rodeotyr eller afprøv din balance og gå på vandet i vores waterrollers.

Patrick Harrison er også kendt for sit hundenummer Hot dogs, som han undertiden har fremført under navnet Pat Clarrison. Han er lillebror til den tidligere søløvetræneren Inge Stiebner, som nu har droppet søløverne.

Cirkus Big

11. til 14. februar i Vestsjællandscentret. Gratis adgang

Cirkus Big skriver :

Cirkus Big præsenterer dagligt 2 forestillinger, som begge er sammensat med absolut latter-garanti for HELE familien.

Andreas Magic og Cirkusdirektøren Mr. Big må sammen bemande alle roller i dette festfyrværkeri af sjove karakterer, absurde fortællinger og finurlige påfund. De lover en vel varieret oplevelse med artisteri i verdensklasse.

Altsammen demonstreret med  jonglering, balance, trylleri, klovneri, dans, illusion og gøgl for det kræsne og kvalitetsbevidste publikum.

Dagens første Forestilling med komisk bold-jonglering, trylleri, balance og gøgl, overrasker og fastholder særligt det yngste publikum med kæmpekaninen Ninus. Kaninen snyder den frustrerede tryllekunstner til børnenes store begejstring.

Dagens anden Forestilling byder på Mr. Bigs  hatte-jonglering, tryllekunstneren Andreas og hans elegante assistent miss Laila, top-gymnasterne Arne og Bjarne og som finale Cirkus Bigs helt nye act. Sømandsduen med en overraskelse helt særligt for det unge og voksne publikum.

Snyd endelig ikke jer selv for vores cirkuslegeplads hvor de inspirerende artister hjælper voksne og børn med udfolde sig som rigtige cirkusartister i Vestsjællandscentret.  Cirkuslegepladsen er umiddelbart efter dagens første Forestilling.

Før hver Forestilling laver de dygtige artister en festlig parade igennem centret.

Mr. Big danser på rulleskøjter og domptøren tæmmer vores ny-erhvervede cirkuszebra Tommy Zebak.

Baldoni’s vintercirkus i Ishøj Bycenter

18. til 23. februar: Ishøj Bycenter. De medvirkende er René Mønster Baldoni, de ungarnske jonglører Trio Sáközi, klovnen Don Carlos og fodjongløren Nathalie Enoch Fröchte. Gratis adgang.

Trio Sáközi er blandt de optrænde, når Baldoni viser vintercirkus i Ishøj bycenter

På Fyn

Enoch’s Cirkus Show produceres af Jimmy Enoch og kan ses i Rosengårdcentret i Odense fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. februar. Du kan opleve alt fra klovne og akrobatik til cykelshow og dyrenummer. Gratis adgang.

I den ca. 45 minutter lange forstilling møder du bl.a.

Jimmy Enoch

Armando Liazeed, håndstand fra Cuba.

Mange husker sikkert Armando Arano Liazeed fra Cirkus Dannebrog 2016. Det år var han også blandt de 3 nominerede til prisen for årets bedste nummet fra Den Danske Cirkuspris. Et klart kvalitetsstempel, selv om det ikke blev ham, som fik prisen.

Thais Ferreira, luftnummer fra Brasilien

Don Christian, klovn fra Østrig

Don Christian er blandt andet kendt og elsket fra flere sæsoner i Cirkus Benneweis.

Peter Taylor, hundenummer fra Tyskland.

Peter Taylor. Sjællænderne oplevede sidste år hans muntre nummer som drager med drilagtige hunde i Benny Schumanns vinterforestilling i Helsingør Bycenter.

Cirkus Flik-Flak byder som tidligere år på en vinterforestilling. I år er det fredag d. 15. februar kl. 10.30 i Cirkus Flik-Flak’s lokaler, Herluf Trolles Vej 138, Odense SØ. Entre.

De skriver :

Som en fast tradition laver børn og unge fra Cirkus Flik-Flak igen i år cirkusforestilling for hele familien i Vinterferien (uge 7).

Som en fast tradition laver børn og unge fra Cirkus Flik-Flak igen i år forestilling for hele familien i Vinterferien.

Programmet er sammensat af de unge artister og byder på en spændende forestilling, hvor inspirationen er hentet fra cirkusverdenen.

Her møder du en yderst veloplagt trup, der giver den fuld gas med alskens artisteri, underfundig og grinagtig klovneri, svimlende luftakrobatik, spektakulær udfording af tyngdeloven og svært begribelig illusion.

Kom sur - gå glad! - Vi gør en kold tid varm for dig og dine nærmeste med vores cirkusforestilling der luner langt ind i sjælen. Giv dig selv, din institution, din familie, et barn eller kæreste denne vitaminindsprøjtning af livsglæde, gåpåmod og turbo humør!

Cirkuslokalerne er bare den perfekte rammer til en varm, nærværende og god oplevelse for hele familien.

"Mine damer og herrer! Cirkus Flik-Flak har nu fornøjelsen at byde Dem velkommen til en overraskende og underholdende forestilling for børn i alle aldre."

I Jylland

Isabella Enoch Sosmans VinterCirkus.

Fra 9. til 18. februar præsenterer Isabella Enoch vintercirkus i 7 jyske haller samt 2 haller på Vestsfyn. Entre.

Programmet ser således ud:

Edi La Forte - hunde

Rudi og Irena Brukson - klovne

Rico Brukson ketsjer jonglør

Nancy Brukson - slør

Simona Danailova Rhodin - line og hula hop

Nynne - trapez

Nynne og Noah Hulsig Samuelsen - geder

Henry og Nathalie Fröchte - antipode i pirat stil

David Sosmann er sprechstallmeister og jonglerer, men med et andet nummer end det han lavede i Cirkus Trapez i 2018

Simona Rhodin er adoptivdatter af Diana Rhodin og har jævnligt optrådt i dennes Cirkus Rhodin.

Nathalie er datter af Henry Fröchte og Katja Enoch. Hun var med i Cirkus Trapez’ forstilling 2018. Efter Isabellas vinterforstillinger fortsætter hun til Baldoni’s vintercirkus i Ishøj bycenter. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Cirkus Krone i Aarhus Musikhus

11. til 19. februar inviterer Cirkus Krone til vintercirkus i Aarhus Musikhus. Entre.

   

I pressemeddelelsen skriver Cirkus Krone:

Traditionen tro gæster Cirkus Krone og familien Thierry igen Musikhuset Aarhus.

Efter sidste års generationsskifte, er det nu officielt med Frank Thierry ved roret.

Det blev for alvor stadfæstet på 2018’s sommerturne. Så man ikke sommerens anmelderroste forestilling, kan man se lidt om hvordan det gik på www.cirkuskrone.dk

Med er denne gang Leonid Beljakov - en af verdens bedste hunde dressører, som vi har ønsket at få med lige siden vi så ham første gang i Cirkus Roncalli.

Nu er det endelig lykkedes og vi glæder os meget til at præsentere jer for ham og hans fantastiske, dygtige, 4-benede venner. Lille sal bliver fyldt med hunde i alle størrelser.

Kasparas Bujanaukas, som vi havde den store glæde at arbejde sammen med på sommerens turne, faktisk så stor en glæde at vi har fået ham med igen her i vinterferien.

Kasparas er en fantastisk dygtig jonglør, det var derfor fuldt fortjent da han løb med sejren i Litauen har talent sæson 2017. Forud venter uden tvivl en stor international karriere. Vi er meget stolte over igen at kunne præsentere hans store talent.

Vi er også meget stolte over at Klovnen Don Carlos har valgt at holde vinterferie sammen med os. Det kommer ikke til at gå stille for sig, når børnenes ven, Don Carlos kommer og viser nogle af sine klassiske klovnenumre.

Farmor Irene vil på vanlig vis lede publikum trygt gennem forestillingen, i samarbejde med Frank.

De to holder liv i en gammel tradition, børneakrobatikken. Det kan de naturligvis ikke klare helt selv, så find jeres indre cirkusprinssese og cirkusprins frem, da artisterne skal findes blandt publikum.

Kate, Carla og Petrine sørge for at tæppet bliver trukket, rekvisitterne kommer frem og vigtigst af alt.. de lune popcorn.

Kom og hils på dem både for og efter forestillingen. De lover der vil være masser popcorn og flotte cirkusplakater at finde i vores Krone Cafe udenfor salen.

I vores legendariske Krone Band, sidder som altid Marc Thierry bag trommerne og sørger for den rette cirkus stemning. Dette gør han i samarbejde med Frank, som styrer keyboardet.

Der er lagt op til sand festivitas, når hele familien Thierry, denne vinterferie byder indenfor i Musikhuset.

Vi glæder os til at se jer.

Vi ses i vinterferien 2019 - til vinterens bedste børneforestilling- I Danmarks hyggeligste familiecirkus

Cirkus Mascot

Cirkus Mascot besøger Herning Centret i uge 7 og Aalborg Storcenter i uge 8. Gratis adgang.

De optrædende er medlemmer af familien Deleuran samt klovnen Ulmas/Gulio m. familie: fru Tatyana og datteren Juliya.

Marianne Deleuran og hendes pudler er utvivlsomt med i forestillingerne

klovn.gif (1460 bytes)

27. januar 2019

Når Monte-Carlo-Festivalen ikke vil komme til Danmark, må danske cirkusfolk tage til Monte-Carlo. Og det gør de – og i år flere end nogensinde for at blive inspireret, måske gøre et artist-kup, eller bare nyde nogle af cirkusverdenens største præstationer – og hilse på gode kollegaer og venner fra hele den vide verden.  På gruppebilledet ses fra venstre Cirkus Arenas ’svigersøn’, Daniel Koscik, gift med Suzanne Berdino, ved siden af to, der præsenterer sig som uhelbredelige cirkusfans, dernæst Agneta Louise Enoch, hendes bror Dennie med fru Gitte og mor Solveig Enoch, alle fra det hedengangne Cirkus Dannebrog. Smilet på bagerste række bag Solveig tilhører Lasse Nørager, som mange kender bedre som den international klovn Bonbon. Han har selv – sammen med sin kone Tiina – været i festivalmanegen i Monte-Carlo – i 2007 - med stor succes. Midt i hele selskabet Briano Behrendt ("Brianos Cirkusrejser"), der ikke helt uden grund kalder sig selv ’Danmarks største cirkustosse’. Foran ham står den altid sprudlende Irene Thierry fra Cirkus Krone, der nu har overdraget ansvaret for den lille cirkus til sin søn Frank, der ses ved siden af artisten Line Vittrup, der i sidste sæson var med i det nye Zirkus Barnly, Cirkus Baldoni-direktørparret René Mønster og Camila Frimann, yderst til højre med røde negle: Cirkus Big direktøren Benjamin Breith. -Tekst og foto: Rud Kofoed / Ajour Press.

Klik her for at se flere fotos af danske gæster i Monte Carlo.

klovn.gif (1460 bytes)

25. januar 2019

Omkring 40 personer havde fundet vej til Cirkus Flik-Flaks lokaler i Odense, da Danske Cirkusvenner torsdag aften havde fået Philip Schumann til at fortælle om sit liv i cirkus. Først om barndommen/ungdommen i Cirkusbygningen i København, og senere om et døgn i det turnerende Cirkus M. Schumann. Det blev et særdeles vellykket arrangement med en spændende og veloplagt foredragsholder.

klovn.gif (1460 bytes)

22. januar 2019

Et dødsfald: Steven Pedersen. Den charmerende søløvedomptør Steven Pedersen er død efter nogen tids sygdom. Han blev 58 år. Han var kendt for sit glade nummer med legesyge søløver, der blandt andet greb ringe, som børn fik lov til at kaste. Han entre sluttede altid med pingviner på rutchebane. I Danmark oplevede vi ham først i Cirkus Arena i 1994 og siden hos Benneweis i 2003 og 2005. Han var også med i flere af Benny Schumanns forestillinger. I 2006 var han med, da familien Haddy Enoch producerede Cirkus Kenny for Rosengårdscentret i Odense. Hans optræden der er kendt at utallige danske børn fra dvd’en Dyrene i Cirkus. Steven var søn af den engelskfødte søløvedomptør Doreen Pedersen og den danske bjørnedressør Henry Petersen. I mange år boede Doreen og Henry i en nedlagt landsbyskole i Farstrup på Fyn, hvor deres to sønner Hans og Steven også havde deres søløver og pingviner gående rundt omkring i bassiner eller i indhegninger, når de var hjemme.

Steven Pedersen. Foto fra Benny Schumanns Mini Cirkus 2008

klovn.gif (1460 bytes)

22. januar 2019

Årets vindere i Monte Carlo

Guldklovn til

Truppen fra  "Royal Circus" produceret af Gia Eradze (The Royal Circus Ballet med 68 artister, balletkompagniets 24 dansere, en trup af kvindelige kosakryttere, 13 heste og grej)

Martin Lacey jr. - Rovdyrdressur. Han fik tillige juryens specialpris

Superdressøren Martin Lacey Jr. scorede for anden gang en guldklovn ved den internationale cirkusfestival i Monte-Carlo. Ud over Guldklovnen 2019 for sit nummer med 26 løver og tigre fik Martin Lacey Junior Bronzeløven for det ekstraordinære og helt sublime resultat, han har nået. Han fik også publikumsprisen.

For mig er cirkus uden dyr som at gå til opera med playback... - siger prinsesse Stéphanie. Fyrst Albert og Martin Lacey er helt enige. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Hvordan Martin Lacey kan styre 26 løver i manegen uden at bringe sig selv og dyrene indbyrdes i fare er ubegribeligt. Men sådan er det, siger han og påstår, at hemmeligheden er, at han bygger sit nummer op som en opera med kor og solister. En hemmelighed mere: Det er et langt stykke ad vejen sine pupiller, han bruger til at dirigere dyrene med. De opfatter hver en bevægelse og har hele tiden øjenkontakt, når det er nødvendigt. Han brugte alle 26 til at erobre guldklovnen: 6 store, hvide hanløver, 5 hvide løvinder, 3 'brune' hanløver, 10 løvinder, den hvide hantiger Zhomart og den hvide huntiger India. Alle 'kattene' er født og opflasket af Martin Lacey i det store tyske Krone Circus, hvor englænderen fik sit store gennembrud for mange år siden. Tekst og foto : Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for at se flere fotos

Sølvklovn til:

Duo Just 2 Men - Strapater

Truppe Aliev - Flyende trapez

Truppe Filinov - Russisk gynge

Troupe Acrobatique de Chine - diverse numre, bl.a. tredobbelte bevægelige master

Bronzeklovn til

Familie Joseph Gärtner - Elefanter. Blandt elefanterne den tidligere Benneweis-elefant Thai.

Trio Without Socks - klovnetrio

Cesar Dias - komiker. I Danmark kendt fra Cirkus Dannebrog 2012 (" I did it my way")

Quatuor Prilepin - Håndvoltige

The Owl and the Pussy Cat - Duo-Trapez

Charlotte & Nicolas - Partner-Akrobatik (hånd-til-hånd)

De nævnte priser blev overrakt ved galla-forestillingen tirsdag aften.

Henrik Møller har sendt mig dette foto fra årets Monte Carlo-forestilling af den tidligere Benneweis-elefant Thai. Den 50 år gamle elefant tilhører nu familien Joy Gärtner. Henrik, der passede Thai i Benneweis-årene, fortæller, at man blandt andet kan kende Thai på, at hun mangler pigment på front af snablen og at hendes kæbe er mere rund end de andres. Ser man hende forfra ligner hoved og snabel en kobra. - Henrik var ikke selv i Monte Carlo. Elefantnummeret indbragte som nævnt Gärtner-familien en bronzeklovn.

Hvis du er på facebook, så søg på Fabio Montico. Han har lagt mange gode videoklip på sin væg, herunder også af elefantnummeret, som både indledes og afsluttes af den tidligere Benneweis-elefant Thai. Fabio Montico er præsident for International Circus Festival of Italy, også kendt som Latina-festivalen.

klovn.gif (1460 bytes)

22. januar 2019

Situationen for cirkus i Europa. I EU’s budget er der afsat 1,76 milliarder euro til kulturelle formål, herunder cirkus. Men det er kun en brøkdel af pengene, der bliver givet til de klassiske cirkus, måske fordi de klassiske cirkus ikke er nær så opmærksomme på mulighederne som fx nycirkus.

Med støtte fra EU gennemføres der for tiden en undersøgelse af situationen for cirkus i Europa. Undersøgelsen blev omtalt på det nylige ECA-møde i forbindelse med festivalen i Monte Carlo.

Undersøgelsen vedrører såvel klassiske cirkus som nycirkus. Det overordnede formål med undersøgelsen er:

At skaffe data om den socioøkonomiske (samfundsøkonomiske) situation og skaffe et samlet overblik over cirkussektoren

At lave en analyse af det innovative potentiale i cirkussektoren

At lave en kvantitativ og kvalitativ evaluering af EU-finansieringsmulighederne (støtteordningerne) for cirkussektoren

At skaffe oplysninger om skolegangsmulighederne for børn, der rejser rundt i EU med turnerende cirkus

Undersøgelsen har fokus cirkusdirektioner og på personer, der i 2018 havde et eller andet job i et cirkus.

Den gennemføres ved at bede ansatte, herunder artister, og direktioner besvare en række spørgsmål.

Spørgsmålene til ansatte findes på https://goo.gl/CaGHRE

Spørgsmålene ti direktioner findes på https://goo.gl/kywmgg

De er udarbejdet i samråd med bl.a. ECA (The European Association for Circus) og The Fédération Mondiale du Cirque.

Besvarelser skal være indsendt inden slutningen af februar. Nytteværdien af undersøgelsen er størst, hvis der kommer mange besvarelser!

Undersøgelsen foretages af forskeren Verena Cornwall i samarbejde med analyseinstituttet Panteia. Verena Cornwall er leder af det engelske Winchester Science Centre. Hun har tidligere været kunstnerisk leder af St. Patrick's Festival i Dublin og chef for English National Ballet School i London. Panteia er et stort hollandsk analyseinstitut.

klovn.gif (1460 bytes)

22. januar 2019

DET SKER I PARIS – unika och originella föreställningar – THEATRE DE BELLEVILLE presenterar en unik teater-show, vilken är helt inspirerad av en resa i NORDKOREA och skapad för att ge ett - teatraliskt - perspektiv, en visserligen humoristisk men dock realistisk bild av de totalitära, brutala, absurda och diktatoriska regler vilka befolkningen, hjärntvättad av en aldrig sinande propaganda - har att leva med.

Fotos er pressefotos fra forestillingen Corée du nord. Fotograf : Alban van Wassenhove 

THEATRE DE BELLEVILLE är en mindre teater, 100 sittplatser, belägen i Paris'  stora  CHINATOWN / det finns flera mindre dylika/, liksom et stort antal liknande teaterlokaler , är den tydligen inbyggd i en tidigare lokal, där varje  centimeter utnyttjats.

Stor scen, perfekt ljud-och -ljus-anläggning, mycket vänligt och trevligt mottagande av publiken, fullt hus, i Paris älskar man teater !!

Denna show är mycket visuell, aktörerna har alla en betydande energi och dynamik, den är kryddad med talrika och muntra infall, dekor och accessoarer är spektakulära, samspelet mellan de medverkande är synkroniserat och för fram mot en final som  sprutar fyrverkeri - en god idé!

ABSOLUT sevärt!!

Aktörer: OLIVIER LOPEZ, MARIE-LAURE BAUDAIN, ALEXANDRE CHATELIN, LAURA DEFORGE, ADELAIDE LANGLOIS.

Se mer: www.theatredebelleville.com

Plats: THEATRE DE BELLEVILLE, 94 rue du Faubourg-du-Temple, 75011 Paris. Metro: BELLEVILLE.

DET SKER I PARIS!!!

-----------------------------  reported by ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

22. januar 2019

Akademimöte i Stockholm Lördagen den 9 februari kl. 13.30 i ”Stallet” på Kaplansbacken 4 A-B (port in till gården), bredvid Kungsholms kyrka på Kungsholmen.

Det svenske Cirkusakademi skriver :

Johanna Abrahamsson, ÅRETS CHARLIE 2018, berättar/intervjuas om sitt yrkesval, Cirkusexpressen, Reinos Vänner och drömmen om ett nytt cirkushus i Bohuslän

Akademiledamöter och cirkusvänner som besökt den 43:e Internationella Cirkusfestivalen i Monte Carlo rapporterar om alla utdelade clownvalörer i årets festival

Hjärtligt välkomna till årets första Akademimöte, öppet för alla cirkusintresserade,                 så tag gärna med släkt och vänner!

Som vanligt, kaffeservering till humana priser!

 klovn.gif (1460 bytes)

18. januar 2019

Thai til Monte Carlo. Den tidligere Benneweis-elefant Thai tilhører i dag Gärtner-familien. Hun var med, da de optrådte ved Monte Carlo-festivalen i 2014, hvor nummeret fik en bronzeklovn. Hun er i Monte Carlo igen i år, hvor det endnu engang er familen Joy Gärtner, der står for elefantnummeret. Den nu 50 år gamle Thai er heldigvis kommet sig oven på de skader, hun i april sidste år pådrog sig ved en en trafikulykke i Spanien, hvor Gärtners elefanttransport kørte galt. En elefant af de 5 i vognen omkom. To andre, herunder Thai, blev kvæstet.

Joy Gärtner har denne gang 4 elefanter med til Monte Carlo. I forbindelse med forestillngen torsdag aften blev det oplyst, at det var Belinda, Sabine, Baby og Pira, der var i manegen. Joy Gärtner har dog fortalt Briano, at de ene af elefanterne var Thai.

Om selve forestillinen skrev Rud Kofoed: Flot forestilling i aftes, stor og mægtig, men unægtelig fjernt fra det cirkus, der formentlig - bortset fra undtagelser - vil kunne rummes på de hjemlige breddegrader,

Du kan læse mere om Thai og de andre Benneweis-elefanter i bogen Københavns Cirkusbygning og andre artikler om cirkus og artister, som udkom i december 2017 på forlaget Wisby & Wilkens.

Thai i Monte Carlo 2014. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

klovn.gif (1460 bytes)

17. januar 2019

Foredrag med Philip Schumann. Torsdag 24. januar kl. 19 i Cirkus Flik-Flaks lokaler i Odense kommer Philip Schumann og fortæller om sit liv.

Som søn af den legendariske cirkusdirektør Max Schumann og fru Vivi var det skrevet i stjernerne, at Philip ville få et liv i cirkus. Det holdt også stik de første 29 år af hans liv: Som Schumann-familiens øvrige børn voksede han så at sige op i Cirkusbygningen i København, når han da ikke uden for cirkussæsonen i København var med på turneerne i Sverige og England m.v.. Efter sæson 1969 valgte brødrene Albert og Max Schumann at stoppe i Cirkusbygningen. Albert trak sig helt tilbage fra artisttilværelsen, medens Max og hans to børn havde en drøm om at fortsætte det berømte Cirkus Schumann. Fra 1972 til 1975 arbejdede Philip i Cirkus Benneweis, hvor han var sprechstallmeister i en enkelt sæson. Derefter var han i et par år steward hos SAS. I 1977 startede Max Schumann med hjælp af Philip og hans søster Katja Cirkus M. Schumann som et omkringrejsende teltcirkus. Programmet var flot. Det var antallet af tilskuere desværre ikke, og efter sæson 1982 var det slut med Cirkus M. Schumann. Max, Vivi og Katja fortsatte i andre cirkus, men for Philip betød lukningen af hans fars cirkus slutningen på 29 års artisttilværelse. 

Selv om det nu er mere end 30 år siden at Philip forlod cirkusverden, har han bevaret kærligheden til cirkus og heste. Kærligheden er også gået i arv til hans børn: datteren Theresa er dyrlæge med speciale i heste. Datteren Laura er fysioterapeut, men kendes også for de hesteshows m.v. hun har lavet sammen med ægtefællen Luis på bl.a. Ditlevsdal Bisonfarm.

Philip Schumann

Arrangør er Danske Cirkusvenner i samarbejde med Cirkus Flik-Flak. Alle er velkomne. Gratis adgang.

klovn.gif (1460 bytes)

12. januar 2019

Malmö vintercirkus – en 5 stjernet fornøjelse.

Kan man lave cirkus om vinteren ? Svaret er et klar ja: selvfølgelig kan man det.

Kan man få publikum til at gå i cirkus om vinteren ? Det er et vanskeligere spørgsmål. 24 år gamle Albin Ganovics forsøg med i år at lave vintercirkus først i Malmö og så i Helsingborg vil vise, hvad svaret er. Kvaliteten af hans vintercirkus er der i hvert fald ikke noget at udsætte på : 5 ud af 6 mulige stjerner.

Albin forsøgte sig med julecirkus i Helsingborg i 2013 og 2014. Forestillinerne var udmærkede. Publikumsbesøget var rimeligt det første år og skuffende det næste år. Siden har Albin holdt pause med cirkus, men hvert år præsenterede forestillinger om efteråret i sin Cabaret Candy Club. Nu prøver han så lykken med cirkus i januar, hvor det nok er lettere af få gode artister end i december, hvor der er mange julecirkus i Tyskland, Holland m.v.

Teltet, som er stillet op på Møllepladsen i Malmø, er lejet af svenske Cirkus Olympia.

Der er en historie i den 2 timer lange forestilling, men den er svær at følge for dem, der ikke har svensk som modersmål. Men den handler om pigen Ofelia, der stikker af med cirkus og ender med at blive tibudt jobbet som direktør, et job hun dog overlader til klovnen Cito alias Albin Ganovic.

Klovnen Cito alias Albin Ganovic

Forestillingen starter med et festlige intro med nogle af Albins sangere og dansere fra Cabaret Candy Club. De fungere også som rekvisittører og er de kønneste rekvisotører, jeg nogen sinde har set! Også det velspillende 6 mand store orkester er fra Candy Club.

Candy Club singers and dancers – verdens kønneste rekvisitører ?

Derefter kommer klovnen Mama ud af en stor kasse. Rollen spilles af den elskelige og populære svenske skuespillerinde Marianne Mörck, som i sine yngre (og slankere) dag både både har været Eliaza i My fair Lady og Maria i Sound of Music.

Første artistnummer er et festligt og tempofyldt jonglørnummer med ungarnske Tri Sáközi. En fortræffelig måde at starte en forestilling på.

Tri Sáközi.

De afløses af en af forestillingens topstjerner : cubanske Hector Yzquierdo, den mandlige partner i Duo Solys. Han viser et utroligt flot håndstandsnummer, der blandt andet byder på hop fra hånd til hånd, hovedbalance for så at slutte med Enchos berømte trick med murstenene, der skubbes væk. Imponerende ! Og dejligt at se, at den ryg- og nakkeskade, som generede ham i slutningen af sæson 2018 hos Zirkus Nemo, ser ud til at være overstået.

Hector Yzquierdo

Næste nummer var strapatnummer, udført af Yosvany Rodriguez.

Efter et kort intermezzo, hvor klovnen Mama jonglerede med plastikposer, kom der heste i manegen: Olympia-direktøren Niklas Bengtsson, som har anlagt et klædeligt fuldskæg, viste et stor og lille nummer med en Tinker-hest og en pony.

Niklas Bengtsson og hans heste

Derpå kom Hector i manegen igen, denne gang samme med ægtefællen Tatiana. Som Duo Solys viste de deres fremragende nummer, som indbragte dem bronze ved sidste års cirksusfestial i Budapest og prisen som årets bedste nummer i Danmark 2018. Hvis de kom til Monte Carlo burde det mindst blive til en sølvklovn. Som i Hectors eget nummer var det en fornøjelse at se, at han nu igen synes fit for fight.

Duo Solys

Efter pausen var der igen et festligt indslag med de unge dansere og sangere. Det ledte over i det kendte nummer med 4 mandlige publikummer, der placeres på taburetter, som klovnen Mama derefter fjernede en efter en. Ganske hensynsfuldt over for «ofrene» satte hun taburetterne ind igen, inden de rejste sig op. Mange andre lader dem «kollapse».

Derefter kom Yosvany Rodriguez tilbage, denne gang med sit hovednummer på springline.Ganske som hos Cirkus Scott i 2013 og hos Benneweis året efter laver han gevaldige spring og kolbøtter, dog den aften jeg så forestillingen med lidt flere kiks end for 5 år siden.

Yosvany Rodriguez

Dernæst havde klovn Cito 3 børn i manegen, hvor de skulle skyde med forstøverdåser efter sæbebobler. En fin og sympatisk entre, hvor man undgik at sprøjte urimelige mænger vand i hovedet på logetilskuerne.

Sidste artistnummer var Silva JR (Weddington Silva), der viste sin far Super Silvas kendte og dristige luftnummer. Først gik han i armgang fra trapez til trapez og sprang så tilbage til den første trapez. Derefter samme tur, hængende i føddene, og med et fingeret uheld, hvor den ene fod gled ud af løkken. Afsluttende med endnu et spring fra trapez til trapez. Oprindelig var det vist tanken, at den optrædende skulle have været Alex Michael, som laver et tilsvarende nummer. Men Silva JR viste nummeret lige så godt som sin far og Alex Michael.

Silva JR

Et nyt indslag med de to klovne og sangerne og danserne afsluttede forestillingen. Selv om antallet af artister ikke var stort, var det en flot og vel sammensat forestilling. Lad os håbe at der kommer tilskuere nok til, at vi også næste år kan opleve vintercirkus i Malmö og Helsingborg.

Klik her for at se flere foto fra forestillingen

klovn.gif (1460 bytes)

12. januar 2019

DET SKER I PARIS – en av de mest prestige-fyllda teatrarna, THEATRE DES CHAMPS-ELYSEES, presenterar en show som är helt unik, nämligen en kombination av jonglering och klassisk musik!

THEATRE DES CHAMPS-ELYSEES befinner sig i ett av Paris' finaste kvarter där alla de stora mode-skaparna har sina butiker, det är en stor, traditionsrik teater, med stor sal och därtill ett galleri i tre etager, flott inredd med bekväma sittplatser, man välkomnas av en stab i mörk uniform, vilka övervakar allt. Scenen är reellt mycket stor, vilket gör att en stor show med ett antal medverkande - kommer till sin rätt, artistiskt sett.

Hela denna show som är konstruerad med tema "cirkus och klassisk musik", bär namnet

CIRCUS ORCHESTRA tolkande gamla tiders trubadurer's  vana  att uppträda samman med vad man idag skulle kalla "street performers", gycklare och jonglörer.

Kombinationen är skapad som ett samspel mellan jonglörerna och musikerna, allt av högsta klass, sällan har jag sett jonglörer med en aldrig svikande säkerhet, samtidigt stod det klart att de var all round cirkus-artister, med en bakgrund av akrobatik, dans och mim.

Fullt hus i den stora salen, en begeistrad publik, inklusive barn, standing ovation !!

COMPANY OBJETS VOLANTS, DAVID GREILSAMMER, direktion.

Jonglörer / bollar, klubbor, ringar i olika storlekar: JEAN-BAPTISTE DIOT, ALEJANDRO ESCOBEDO SOTO, DENIS PAUMIER, DANIEL SANCHEZ, OLLI VUORINEN

Musiker: JOANNA HUSZCZA /solo violin/, CECILE DORCHENE, TIMOTI FREGNI, GEMMA LONGONI, YUMI ONDA, KATHARINA PAUL, /violiner/, ADA MEINICH, ELIA PORTABALES,/alto violiner/,  IRA GIVOL, CELINE BARRICAULT, /cello/,  JEREMY BRUYERE,/kontrabas/, JUSTINE CHARLET, /klavecin/.

Compositörer: BACH, PURCELL, CORELLI, VIVALDI, HAENDEL, LULLY, MONTEVERDI.

Belysning och special effects:  CLOTHILDE HOFFMANN.

Absolut unikt !!

Plats: THEATRE DES CHAMPS-ELYSEES,15 Avenue  Montaigne, 75008 PARIS. Metro: ALMA-MARCEAU.

DET SKER I PARIS !!!

----------------------------------------  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

 11. januar 2019

Vintercirkus i Malmø og Helsingborg. Torsdag 10. januar 2019 var der premiere på årets første skandinaviske cirkusforestilling: Albin Ganovics Malmö vintercirkus, som spiller i Cirkus Olympias telt på Møllepladsen i Malmø.

Den populære svenske skuespillerinde Marianne Mörck har rollen som Clown Mamma og Albin Ganovic som Clownen Cito. Forestillingens artister er Super Silva, Duo Solys, Yosvany og Trio Sarkozi. Endvidere møder publikum Cirkus Olympias Niklas Bengtsson med heste.

Danskerne kender vovehalsen Super Silva fra Cirkus Dannebrog 2012, Duo Solys fra Zirkus Nemo 2016 og 2018, hvilket år Den Danske Cirkuspris kårede dem som årets bedste nummer, og Trio Sarkozi fra Cirkus Trapez 2014. Yosvany optrådte i Cirkus Benneweis i 2014.

Der er en historie i forestillingen, indtalt af Eva Rydberg. Historien handler om lille Ofelia, som stikker af med cirkus og ender som cirkusdirektør.

Ensemblet består af Rebecca Karlsson, Josefine Sebring, Felicia Daxberg, Julia Kristoffersson, Isabelle Hultqvist, Matilda Ek, Emma Ekelund. Det 6 mand store orkester består af Viktor Lundahl, Joel Selsfors, Kasper Hellström, Ludvig Collden, Olle Hellbring, Lucas Gulbing.

Der er forestillinger i weekenderne (inkl. fredage) Malmø til og med 20. januar. Derefter flyttes forestillingen til Helsingborg, hvor den under navnet Helsingborg Vintercirkus spiller på pladsen ved Sofiero Slot i weekenderne 26./27. januar og 2./3. februar. Om spilletidspunkter og billetbestilling : se Cirkuskalenderen.

Nærmere omtale af forestillingen med fotos kan læses på sidste nyt-siden fra 13. januar om eftermiddagen samt ved næste uges opdatering af denne side.

klovn.gif (1460 bytes)

7. januar 2019

Det sker også i London.

Vores britiske ven John Cooper skriver (min oversættelse)

Som faste læsere af denne side er opmærksomme på har man fra midten af ​​november til begyndelsen af ​​januar kunnet se Cirque Berserk, produceret af Martin "Zippo" Burton, i Winter Wonderland i Londons Hyde Park.

Hver dag (bortset fra juledag) var der tre shows hver aften kl. 18, 19 og 20. Hvert show varede omkring 50 minutter. Så der var meget kort tid mellem forestillingerne.

Musik var forudindspillet, og der var hverken konferencier eller trykt program, så jeg vil blot nævne enkelte af numrene.

For at holde tempoet op var de fleste numre splittet op i to eller flere sektioner eller skåret meget ned. Alle artister havde fået nye kostumer og ny musik, så du så ikke et nummer som du kendte det i forvejen. Men det er nok uden betydning for de fleste tilskuere.

Illusionisten Kim Kenneth (The Dane In The Fast Lane) havde to store entreer sammen med sin partner Jessica Caveagna.

Efter at have trylle Jessica frem fra en brændede rekvisit, knuste han hende i en kasse. Hun kom dog uskadt ud for blive lænket i et kabinet, som Kim kørte igennem på motorcykel, fulgt at to ryttere fra Dødsgloben. Rekvisitten blev fjernet før Jessica var sat fri – derved undgik man tid uden « action ».

   



Kim Kenneth og Jessica. Alle fotos er taget af den fremragende endelse cirkusfotograf Andy Payne

I deres anden entre trylles Jessica væk i en kasse for så at komme frem sammen med en anden pige. Hun låses så inde i en stor boks, der gennemskæres af knivblade nogle sekunder før hun hun dukker op blandt publikum.

       

   

Kim Kenneth og Jessica Caveagna. Foto: Andy Payne

I showets finale tryllede Kim mange af de optrædende frem fra et tomt bur.

Jessicas eget sabelbalancenummer var skåret ned til kun at vise når hun gik op og ned af stigen. Men hun « solgte » nummeret lige så godt som altid.

       

Jessica Caveagna. Foto: Andy Payne

De, der så Cirkus Dannebrog i 2016, vil huske The Centners jonglørnummer, hvor Danny jonglerede på ladet af en lille firhjulstrækker. I Berserk arbejdede han med fluorescerende kegler og kegler med ild i.

The Centners i Cirque Berserk

Et andet nummer jeg må mævne er balanceringsnummeret med Alan og Rafael, som jeg har set præsenteret under forskellige navne. Der særlige er, at Rafael (top-manden) er en kørestolsbruger; et faktum, som ikke søges skjult. Han er en inspiration for mange.

Der er ingen tvivl om, at der kommer en ny produktion af Cirque Berserk Winter Wonderland 2019/2020, med Zippo's julecirkus i samme telt tidligere på dagen. Det er utvlsomt et besøg værd.

klovn.gif (1460 bytes)

4. januar 2019

Cirkusprinsen, der hader rampelyset. Mandag den 7. januar fylder Jackie Berdino, Cirkus Arena, 50 år. Som søn af Benny og Hanne Berdino var det givet, at han ville få et liv i cirkus, og fra 1978 til 1986 oplevede man ham i Cirkus Arenas manege med fx ponyer, heste og zebraer i frihedsdressur. Jackie havde imidlertid ikke storesøster Suzannes glæde ved optræde og fandt derfor hurtigt ud af, at han gjorde mere gavn backstage end i manegen. Glæden ved at optræde sprang simpelthen en generation over til Jackies ældste søn Patrick, som familien Berdino da også har valgt at lancere som Cirkus Arenas kronprins. At Jackie ikke er nær så synlig som papa Benny og sønnike Patrick betyder dog ikke, at han ikke er involveret i cirkusdriften. I snart mange år er det ham, der har engageret artister og været involveret i iscenesættelse af forestillingerne og meget andet af det ”baggrundsarbejde”, som er nødvendigt for at drive et cirkus. Medens Jackie som nævnt ikke viser sig i manegen, er ud over sønnen Patrick også fru Laura, som han blev gift med i 2009, et fast indslag i Arena-forestillingerne med flotte heste i frihedsdressur. Også deres fælles datter Scarlet har undertiden været med i forestillingerne.

Jackie Berdino. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

klovn.gif (1460 bytes)

4. januar 2019

Danske cirkus i 2019. Her er en oversigt i alfabetisk rækkefølge over de cirkus, som turnerer i 2019, samt en oversigt over optrædende i det enkelte cirkus. Mange af artistnavnene har før været nævnt her på siden.

Cirkus Arena: Landspremiere på Bellahøj den 20. marts. Forestillingens konferencier er Bubber. De medvirkende artister er Duo Costache med et helt nyt luftnummer, Diorios med deres dødsglobe, Andrejs Fjodorovs med duer, Oleg Izossimov med håndstand, Kolev Sisters med hånd til hånd-akrobatik, The Flying Wulbers i flyvende trapez, Laura Berdino med heste i frihedsdressur, eksoter fra Cirkus Arenas stalde samt Cirkus Arenas husklovn Jimmy Folco.

Cirkus Arli: landspremiere i Fløng i slutningen af marts. Navne på medvirkende er endnu ikke offentliggjort.

Du kan utvivlsomt møde klovnerne Martino & Co. i Cirkus Arli

Cirkus Baldoni: landspremiere i Lyngby 23. marts. Ud over direktøren René Mønster Baldoni medvirker blandt andre illusionisten Kim Kenneth, Abu Brothers med ikariske lege og klovnen/komikeren Peytchev Plamen Metodiev. Med i programmet skulle også være en knivkaster, en tempojonglør og en japansk linedanserinde.  

For andet år i træk er illusionisten Kim Kenneth og hans kæreste Jessica med i Baldonis forestilling. Men med helt andre tricks end dem, de viste i 2018

Zirkus Barnly følger i år med Zirkus Nemo og spiller i 3 byer: Aarhus (6. til 30. juni), København (7. august til 1. september) og Odense (4. til 15. september). Captain Frodo er igen hovedkraften. Frodo kan også opleves i Zirkus Nemo, hvor han i anledning af Nemos store jubilæum 20 år uden savsmuld er et af de store navne.

Lige som i 2019 er norske Captain Frodo hovedkraften i Zirkus Barnly. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Cirkus Krone: Premieredato ikke oplyst. Navne på medvirkende er endnu ikke offentliggjort.

Som landets øvrige cirkus håber Cirkus Krone på masser af folk i kø ved cirkuskassen

Cirkus Mascot: Premieredato ikke oplyst. Ud over medlemmer af familierne Deluran og klovnen Gulio og hans familie er navnene på de medvirkende endnu ikke offentliggjort.

Marianne Deleruan præsenterer såvel hunde som geder og minigrise. Her fotograferet med en ged. Foto: Mr. Sputnik alias Per Krogh Petersen

Zirkus Nemo: landspremiere 18. april i Horsens. I forestillingen medvirker Søren Østergaard, gummimanden Captain Frodo, håndstandsartisterne Duo Kvas, jonglørduoen Menno og Emily van Dyke og den finske duetryller Marko Karvo.

Zirkus Nemos artister er fremragende. Men det helt store trækplaster er nok direktøren selv, ikke mindst når han optræder som smadremanden. Pressefoto fra Zirkus Nemo. Fotograf Steen Brogaard.

Cirkus Trapez: premieredato ikke oplyst. I forestillingen medvirker indianerdrengen Yakari og ponyen Lille Torden, Bernhard Kaselowsky, som fremfører frieserheste i frihedsdressur samt frieserhesten Frederik og den lille pony Bonito i et stor og lille-nummer, Saabel-familien, som præsenterer deres flotte sibiriske husky-hunde, Kelly Saabel med håndstand, Jennifer Saabel som antipodist, Randy og Mila med et luftnummer i aerial straps og Romany May med et luftnummer, vist nok i tissue. Forestillingens klovn er Michael Cadima, der tillige viser en jonglørentre.

klovn.gif (1460 bytes)

3. januar 2019

DUBAL - Danske Ungdoms- og Børne- Artisters Landsforening, fortæller i et nyhedsbrev, at 5 nye cirkusklubber så dagens lys i 2018, og at der nu er 28 steder i Danmark, hvor børn og unge kan træne artisteri. Blandt store begivenheder nævner de årets Cirkusfestival, der blev afholdt af Cirkus Kæphøj i Holbæk, Kr. Himmelfarts-træf på Cirkusfabrikken i Salling, European Circuscamp på Cirkusfabrikken i Salling og DUBALs deltagelse i Kulturmødet på Mors. I efteråret har der været afholdt Halloweeen-træf og Diabolo-træf, begge arrangementer i Odense.

Se mere om DUBAL på www.dubal.dk og på deres facebook-side.

Dejligt at flere og flere børn og unge gennem cirkusklubberne får en sund og meningsfuld fritid. Alle oplever på den måde, at cirkus er noget godt, sjovt og positivt, og enkelte ender måske som artister.

klovn.gif (1460 bytes)

2. januar 2019

Runde dage i 2019. Flere inden for den danske cirkus- og artistverden kan fejre en rund dag i løbet af 2019:

7. januar 2019: Jackie Berdino, Cirkus Arena, 50 år

16. april 2019: Steen Pegani 50 år

16. september 2019: Katja Schumann, Cirkusgården i Løkken, 70 år

25. oktober 2019: Daniel Deleuran, Cirkus Mascot, 30 år.

Jeg vil blive glad for en e-mail, hvis du er opmærksom på andre runde dage, som jeg burde have haft med i oversigten.

klovn.gif (1460 bytes)

2. januar 2019

DET SKER I PARIS – - under jul-säsongen – - ett stort antal förestâllningar.

Från 5 till 29 december visade ESPACE PARIS-PLAINE, en vacker/smuk/ teater sponsrad av kommunen, MIRAGES /HÄGRINGAR/, titeln skall föra tankarna till - en hägring, d.v.s. det overkliga, det underbara, det poetiska.

Denna show, av och med FRANK DESMAROUX and friends: SVETLANA ZINDOVIC, ROMANE CHANDELIER, MELL DESMAROUX, NANCY MOUTARDE, DANTE DESMAROUX, ERIC VARELAS, med bakgrunds-dekor av HIPPOLYTE ROMAIN, koreograf: JOHAN NUS.

Scenbilderna är vackra och originella, de skapar stämning och framhäver artisterna, vilka alla excellerar i flera specialiteter: single-jonglering och flerdubbel jonglering, flotta balanser, contorsion, clowning och comedy, akrobatik med och utan dans, flera luftnummer, aerial ring och textil, liksom vertikal-rep.

Alle fotos stillet til rådighed af La Lanterne Magique

Jag uppskattade/paaskönnede/ särskilt de eleganta kostymerna, uppenbart sydda för denna show, vidare gav artisterna signal till publiken att de älskar att uppträda, deras entusiasm gick ut  i salen, där publiken tackade med kraftigt bifall.

Musiken var lagom diskret, och var vad den skulle vara - en bakgrund.Vid slutet av denna show lämnade alla salen i högt humör !

Intressepunkt:  den ungdomliga publiken fick utan tvivel se att LIVE ENTERTAINMENT är mer sympatiskt än den elektroniska, och detta i enlighet med fransk teater-tradition, som funnits sedan MOLIERE'S dagar.

ABSOLUT SEVÄRT !!

   

Se mer: www.lalanternemagique.eu

Plats:  ESPACE PARIS-PLAINE, 13 rue du General GUILLOMAT, 75O15 PARIS. Metro: PORTE DE VERSAILLES, man kan sedan ta TRAMWAY eller promenera en halvtimme.

DER SKER I PARIS !!!

.............................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

1. januar 2019

Websiden Cirkus i Danmark har haft knap 30.000 hits (besøg) i 2018. Tælleren kan ses nederst på den første side (den, hvor du vælger sprog). Tælleren registrerer ikke skift mellem de enkelte undersider eller deep-links til siden. Som tidligere år har besøgstallet været højst i cirkussæsonen.

Siden har mange læsere, som besøger den en eller flere gange om måneden. Adskillige hver weekend, fordi siden med nyheder normalt opdateres hver lørdag. Til de faste læsere kommer et stort antal, som i anden forbindelse falder over siden, herunder journalister, som foretager research. På nyhedssiden bringer vi nyt fra den danske cirkusverden, herunder om danske artisters optræden i udlandet. Jeg omtaler også cirkus i nabolandene Sverige og Norge. Siden november 2006 har jeg tillige bragt omtale af cirkus i Paris, skrevet af min trofaste korrespondent Zarro Zarro. En særlig sidste-nyt side opdateres, hvis der er særlige nyheder siden seneste ugeopdateringer. Kalendersiden opdateres dagligt, hvis der er ændringer.

Ud over nyhedssiden og kalendersiden indeholder Cirkus i Danmark sider med historiske fakta om de enkelt danske cirkus, om cirkussamlinger og museer, om cirkuslitteratur på de skandinaviske sprog, om danske cirkusfamilier og om foreninger for cirkusinteresserede. Derudover findes der en underside med lidt længere artikler om cirkus. Klik her for at finde links til de omtalte undersider (findes et stykke nede på den side, der kommer frem).

 klovn.gif (1460 bytes)

Tilbage til forsiden