28. december
2001
Cirkusminder
fra år 2001. 2001 bød på
mange gode cirkusoplevelser, de fleste sammen med min yngste søn og webmaster Lars.
Årets første cirkusbesøg var hos Benneweis i
Helsingør 13. april. Diana Benneweis præsenterede i 2001 en forestilling med lutter
kvindelige artister. De flotte italienske Folco girls imponerede ved at fremføre
elefanter uden brug af andre hjælpemidler end stemmen (ingen pisk, ingen stok). Jeg var
også imponeret over antipodisten Consuela Reyes, den russiske klovn Anatoschka og Trio
Trukhinis synkrontrapeznummer. Men det helt uerfarne engelske orkester var rædselsfuldt !
Da jeg genså forestillingen på Bellahøj 16. september, oplevede jeg den som en flot,
velfungerende forstilling med et orkester, som i løbet af sæsonen er blevet ganske
velspillende. 19. april besøgte vi Arena på
Bellahøj. Benny Berdino bød i år på en meget spektakulær forestilling med Garcias i
rumraket (flot, men bestemt ikke høj sværhedsgrad) og Kim Benneweis med 9 elefanter. Jeg
var mest imponeret over Kourbanovs ikariske lege med motorcykler som piedestal, Konstantin
Mouraview i tysk hjul og håndstandsarkrobaterne Duo
Dores med "gammeldags gymnastik". I slutningen af april besøgte det svenske
nycirkus Cirkus Cirkör Albertslund Musikteater
med forestillingen Trix. Det var en flot teatercirkusforestilling med mange gode
indslag/ideer, men ingen exceptionelle artistnumre. 13. maj besøgte René Mønster og Cirkusteatret Allerød. En sød forestilling med
flere gode indslag, bl.a. en talentfuld fodjonglør - alt serveret i charmerende
indpakning. Trist, at René Mønsters nyskabelse i den danske cirkusverden skulle få så
dårlig en sæson, at de ikke kommer på landevejene i 2002. René har dog fortalt, at han
er klar med et nyt initiativ. I forbindelse med Hvidovre kommunes 100-års-jubilæum havde
Benny Schumann produceret en flot
forestilling ved Cirkusbyen 19.-20. maj. Blandt de medvirkende var trapezartisterne Duo
Aerius, cykelakrobaterne Cycling Triss og slangemennesket og ,jongløren Tapé. Den 30.
juni så vi tyske Cirkus Busch-Roland i
Flensborg. Det var en tempofyldt forestilling med adskillige udmærkede numre, bl.a. Duo
Macs tempofyldte trapeznummer, René Cassellys elefanter, Carl Mundeligs tigernummer,
jonglørerne Silvia og Sandra Stipka (hhv. fodjonglør og boldjonglør) samt pauseklovnen
Vladimir Slobodeniuk. Den 11. juli havde familien Deleurans Cirkus Mascot fundet vej til Lynge med en pæn
forestilling, hvorfra jeg især husker rola-rola-akrobaterne Duo Binka, hvor den
kvindelige partner lavede rola rola på ryggen af manden.
Susanne (min
ægteviv) deler ikke min og Lars' glæde over cirkus. Men da vi så Cirque du Soleil i København 11. august var både
hun og min svigerdatter (Christina) vildt betaget af den fantastiske flotte forestilling.
Blandt de mange fremragende numre kan nævnes Benjamin Kahan i tysk hjul, 4 kinesiske
diabolo-spillere, pyramidebyggerne Banquine og statuenummer udført af Yved Decoste og
Marie-Laure Mesnage samt klovnetruppen Les Macloma. Ca. 1.000 tilskuere jublede 12. august
over gallaforestillingen ved den internationale Klovnefestival
på Bakken. Forestillingen sluttede med Benny Schumanns uddeling af The World Artist
and Clown Award til Toto Chabri og Den gyldne næse til Les Freres Taquins. Den 18. august
var vi i Lübeck for at se Cirkus Barum.
Flying Beata udførte en perfekt 3-dobbelt salto. Don Martinez komiske trampolinnummer er
efter min mening det bedste af sin art. Hans datter Shirley Dean er en taltentfuld
tempojonglør, og direktør Gerd Simoneits tigernummer måske det mest sympatiske, jeg
nogensinde har set. Glen Nicolodis håndstandsnummer med en puddelhund som assistent var
ganske charmerende. Cirkus Dannebrog besøgte
vi i Fælledparken 15. september 2001. Jeg vil huske jonglørerne Two Novicovis, Luftman's
(klovne), Isabella Enoch i trapez og Hadies jr.jr. på cykel. Og så vil jeg huske den
rædselsfulde båndede musik ! Kære Haddy Enoch: kan der dog ikke i den kommende sæson
blive råd til bare et lillebitte rigtigt orkester ? Årets sidste cirkusbesøg blev 30/11
hos Nova Exit med forestillingen Apropos i
Kanonhallen i København. Det lykkedes for de unge artister at skabe en
nycirkusforstilling, som bestemt kan tåle sammenligning med de franske, tyske og svenske
nycirkus, vi har kunnet opleve i Danmark i de senere år. Forstillingen Apropos var en
flot, humørfyldt forestilling, serveret i forrygende tempo af 7 unge artister og 4
musikere.
27. december
2001
Maja Aerius fra den danske trapez-duo Duo Aerius fortæller glad, at hun netop har haft den ære at modtage Peter Lie's Minde-legat til støtte af studieophold på Den Russiske Statscirkusskole i Moskva. Læs mere om Duo Aerius www.duoaerius.f2s.com.
Duo Arius
Tony
Alexi er fra fjerde generation i en artistfamilie. I 9 år arbejdede han i det tyske
Cirkus Krone - Europas største cirkus.
21. december 2001
Vintercirkus i Malmø. Diana og Carlo Rhodin
producerer i december og januar ifølge Cirkulära Notiser "Louis Gautier Dinner Cirkus" i Malmø
med servering i teltet. Ideen kommer fra Schweiz, hvor familien Gasser har budt på
tilsvarende forestillinger ved juletid. Navnet Louis Gautier kommer fra Diana og Carlos
morfar, som var hestedressør hos bl.a. Ringling og Hagenbeck.
18. december
2001
14. december 2001
13. december 2001
Parken Sport
& Entertainment
Peter
Schaufuss balletten samt 10 andre kulturinstitutioner fra provinsen
Odsgaard
Reklame og Marketing
Den svenske
restaurationskæde Wallmans Salonger
På et møde
13. december 2001 i Københavns kommunes kultur- og fritidsudvalg ønskede et flertal (de
borgerlige partier) at give lejemålet fra 2003 og 10 år frem til Wallmans Salonger. Wallmans har lovet at bruge 30
mio. kr. af egen lomme til at ombygge Cirkusbygningen til en restaurant med
artistoptræden (en variete). Angiveligt vil Wallmans føre bygningen tilbage til dens
oprindelige form med blandt andet brug af søløvebasinet under manegen. Flere steder i
udlandet bruges sådanne bassiner til vandpantomine. Indretningen til servering vil dog
nok betyde, at den sidste mulighed for at vise traditionelt cirkus i bygningen forsvinder
- men der er der jo øjensynligt alligevel ikke kommercielt grundlag for. Wallmans
salonger taler også om at indrette en cafe og et cirkusmuseum i bygningen. Enhedslisten
og SF ønskede at udleje bygningen til Peter Schaufuss-baletten. Socialdemokraterne
ønskede at lade Parken fortsætte som lejer. Sagen er nu henskudt til afgørelse i
Borgerrepræsentationen den 17. januar 2002. Så kampen om Cirkusbygningen er ikke slut
endnu.
12. december
2001
11. december
2001
8. december
2001
6. december
2001
5. december 2001
4. december
2001
Der kommer
også andre europæiske frimærker med cirkusmotiver, idet Posteurop,
samarbejdsorganisationen på det postale område, har valgt cirkus som fælles
frimærketema.
2. december
2001
2. december
2001
1. december
2001
Og svaret er,
at det er lykkedes. Forstillingen Apropos,
som spiller i Kanonhallen i København til og med den 16. december 2001 er en flot,
humørfyldt forestilling, serveret i forrygende tempo af 7 unge artister og 4 musikere. Klik
her, hvis du har lyst til at se hvad unge danske artister kan byde på, når de er
bedst. Så kommer du direkte ind på BILLETnets bestillingsside.
28. november 2001
Forsidebilledet
på Cirkuläre Notiser viser Albert Schumann med 2 araberhingste på Djurgården i
Stockholm i 1946. Fotografiet er fra det svenske cirkusarkiv.
28. november
2001
Steckel's
28. november 2001
27. november
2001
Jeg kan i
øvrigt oplyse at også andre kollegaer kører juleforestillinger. Cirkus Charlie kører nisseteater og Cirkus Krone julecirkus, hvis du vil vide mere om
dette må du selv kontakte dem. - Jeg vender snart tilbage med et helt nyt og spændende
cirkus som får sin premiere i slutningen af april. Der kommer nyt navn og der vil være
tale om en noget anden stil end Cirkusteater, og vil nu satse op det mere traditionelle,
men med en titel der siger traditionel cirkus "på
en ny måde".
24. november
2001
Engelsk nyhedsbrev. Stewart fra den fortrinlige
amerikanske cirkusside The Circus Directory
har fået en god ide: Han udsender hver uge et nyhedsbrev pr. email med engelsksprogede
nyheder. Er du interesseret i at abonnere på hans nyhedsbrev (som er gratis), så klik
ind på http://www.circustuff.com,
hvor du finder en bestillingsformular i venstre margen på alle sider.
23. november
2001
På Sveriges Magi-arkivs fremragende
hjemmeside kan man nu under magiske
personligheder finde en biografi af den danske tryllekunstner Tergovas (Jens Preben Tersgov),
som har været forretningsfører både for cirkus Benneweis og hos cirkus Arena. Fra 1974
til 1983 optrådte Tergova som illusionist i cirkus Arena, ofte bistået af Hanne og
Suzanne Berdino. Han trak sig tilbage i 1990 og bor nu i Nykøbing Falster. Jens Preben
Tersgov har i øvrigt en af landets største privatejede cirkussamlinger. - På Sveriges
Magi-arkivs hjemmeside finder du i øvrigt altid interessante nyheder i rubrikken SETT,
HÖRT & HÄNT! Notiser om trolleri, cirkus m.m., som opdateres
løbende.
22. november 2001
Den 26. internationale cirkusfestival i Monaco
afholdes fra den 17. til den 24. januar 2002 i Chapiteau Espace Fontvieille, Monaco.
20. november
2001
Den 9. september i år efterlyste det amerikanske artistpar GiGi og Tim Tegge fotos fra den Københavnske variete Valencia i begyndelsen af 1930'erne til brug for en bog om luftartisten Lilian Leitzel, som døde efter et styrt i Valencia i februar 1931. Susanne Torgard fra Cirkusbyens Museum har hjulpet dels med nedenstående foto af interiøret i Valencia, dels med kopi af programmet fra februar 1931. Billedet af Lilian Leitzel er fra dette program. - GiGi og Tim Tegge er fortsat meget intesseret i fotos, som viser Valencia udefra, samt af beskrivelser af lokalet. Send mig en email, hvis du har besøgt Valencia og kan hjælpe med en beskrivelse af lokalet, eller hvis du har et foto af Valencia.
Interiør fra Valencia
,
Lilian Leitzel
15.
november 2001
På grund af den store succes, som Klovnefestivalen har haft på Bakken, er det nu
aftalt med Dyrehavsbakken, at den skal spille
i 14 dage til næste år i stedet for den ene uge, vi plejer at spille, fortæller en glad
Benny Schumann. 2002-udgaven af Den
Internationale Klovnefestival holdes fra mandag d. 5. august til og med søndag d. 18.
august.
Den store klovne galla forestilling i
cirkusrevyens telt holdes søndag d. 11. august.
Hvem der skal medvirke, vil Benny
Schumann endnu ikke røbe. Men han kan mærke, at Klovnefestivalen har fået et
internationalt godt ry i faget, og at der er mange, der gerne vil medvirke. Næsten alle,
der har været med før, vil gerne komme igen.
14. november
2001
12. november
2001
Efter turneen i
Norge rejste vi hurtigst muligt til cirkusskolen i Moskva, hvor vi har et hårdt
træningsprogram. Udover at lære nye tricks i trapezen, træner vi tissue (stof) og
dobbelt-akrobatik (acrobatique par terre). Desuden har vi klassisk ballet og almindelig
akrobatik.
Her i Moskva
bor vi rart, men primitivt. Vores kollegieværelse er på 16 m2. Her er
nydeligt tapetseret med åkander fra gulv til loft og vægge, dør og skabe - det er
næsten som Monets berømte åkande-rum i Paris. Vi har selv dekoreret med et verdenskort,
i håb om at komme verden rundt også i virkeligheden. Tørresnoren med skiftende
ophængning pynter også. Vi har flotte birke- og ahorntræer foran vores vindue selvom vi
bor meget centralt i Moskva, og ikke mindst har vi rigtig god opvarmning - og det er
dejligt for vores ømme muskler. Vi er glade for vores hjem i Moskva."
Maja Aerius i tissue
11 november
2001
Den 1. november
2001 skrev jeg, at den fremragende klovnekvartet Rastellis
(en hvid klovn og 3 Auguster), som her i landet seneste optrådte hos Schumann i 1978,
ikke optrådte længere.
Rastellis
10. november 2001
Svenske Cirkus Scott afslutter som tidligere nævnt i
denne week-end sæson 2001 på Fisketorvet i København (samme plads, som Cirque du Soleil
brugte). Til premieren torsdag 8/11 var der fyldt (biletterne var uddelt som fribilletter
gennem gratisavisen metroXpress), hvorimod der kun var omkring 100 mennesker i teltet (som
kan rummer 1.800 tilskuere) fredag aften. Blandt disse var Nelly Jane, som kunne fortælle af familien fra
Dronningmølle sidste år var kørt til Bellahøj for at se årets Scott-forestilling, som
imidlertid den aften var aflyst, selv om de inden de tog fra Dronningmølle havde ringet
for at høre, om der var billetter at få. Trods det beskedne tilskuertal blev
forestillingen fredag aften gennemført med godt humør. Som da jeg så Scott i juli i
Helsingborg var der tale om en flot, tempofyldt forestilling med flere udmærkede numre -
der er især grund til at fremhæve jongløren Picasso
Jr., Frechette på elastisk dobbeltline, Beristov med perch og de svenske rytter-brødre Kosowiik's. Årets cirkusprinsesse Svetlana
Belova var ikke med - i stedet optrådte en fortrinlig håndstandsduo, The Rippelbrothers.
Dødsglobe og dødshjul fremvist af Alexi's - truppen var dog skrumpet siden Helsingborg, hvor
der var 5 motorcykler i dødsgloben (4 i København) og 4 personer på dødshjulet (2 i
København). Scott kunne bestemt have fortjent større publikum i København. Scotts
markedsføring er dog særpræget - de har kun annonceret i metroXpress, hvor læserne
fremme i bladet i en helsidesannonce fik tilbud om at komme gratis til forestillingen
torsdag og bag i avisen kunne læse en halvsidesannonce om de øvrige forestillinger,
hvortil der skal betales entre. Scotts billetpriser er i øvrigt noget højere end
eksempelvis Arena og Benneweis.
9.
november 2001
I omtalen af Cirkusbygningens nye
lejer den 2. november gengav jeg Søren
Nancke-Krogh beretning om, hvorfor der ikke længere drives cirkus i Cirkusbygningen. Blandt andet omtalte jeg, at
familien Schumann skulle have haft økonomiske problemer.
Albert og Pauline Schumanns søn, Benny Schumann,
er helt uenig i Nancke-Kroghs udlægning. Benny skriver: " Det er løgn, når der står at Schumann
havde problemer med økonomien, fordi Bertram Mills lukkede deres cirkus i London. Min far Albert Schumann har altid været en fornuftig cirkusdirektør
og kunne godt forudse, hvordan det kunne gå i fremtiden, med truslen om at de ville hæve
Cirkusbygningens husleje mere og mere. Og så var det ikke risikoen og besværet
værd, når man skal betale næsten 70 % af overskuddet i skat, men intet får tilbage
hvis det skulle gå galt. Da Max Schumann og hans familie startede sit eget Cirkus M.
Schumann nogle år efter, købte han cirkuset kontant. At
det så gik konkurs, har på intet med Cirkus Schumann i bygningen at gøre.
Og vores heste blev solgt fordi min far, mor, bror og undertegnede ikke ønskede på det
tidspunkt at optræde med dem mere hverken i Cirkus eller andre steder, for ellers var
hestene ikke blevet solgt .Vi kunne havde forsat med at optræde med dem i andre cirkus
m.m, husk på at Schumann´s hestenumre var nogle af de mest anerkendte i cirkushistorien.
Min far, Albert Schumann, sagde både nej til Cirkus Ringling i U.S.A. og Cirkus Krone i
Tyskland. Jeg fik også tilbudt nogle engagementer med heste, men valgte at nøjes med at
være jonglør på den tid. At arbejde med heste som vi gjorde det på den tid, var et
heldags og aften job. Vi synes også dengang, at der er andet her i livet end arbejde med
heste og cirkus."
5. november
2001
4. november
2001
4. november 2001
Tryllemagasinet
Pegasus oplyser, at Truxas mindefond og Johan Ahlberg i samarbejde med Dansk Artistforbund
har givet årets Truxa-pris til det svenske
artistpar Zen-lit (Elias og Lynx Wåhlund).
Zin-lat har skabt et newstage nummer, hvor luftakrobatik blandes med humor, musik og lys.
2. november 2001
Cirkus Schumann
optrådte i Cirkusbygningen fra 1943 til 1969. Schumænnerne havde også brugt bygningen i tidligere perioder. Fra 1970 til 1990 præsenterede Eli Benneweis
cirkus i bygningen. Siden da er den kun med lange mellemrum benyttet til sit formål,
senest i 1998, hvor den kinesiske Guandong-trup optrådte i bygningen. I bogen Elefanter
og andre store artister fortæller Søren
Nancke-Krogh, at familien Schumanns problem med økonomien startede i London, hvor de
hver vinter optrådte med deres heste i Bertramm Mills Cirkus. Det var nødvendigt for at
have råd til at holde hestene og klare huslejen i København. Efter vintersæsonen 1968
afvikledes cirkus Bertram Mills, og efter sommersæsonen 1968 måtte familien Schumann
sælge de fleste af hestene. Sæson 1968 blev Albert og Pauline Schumanns sidste sæson i
manegen. I marts 1969 optrådte Max Schumann med datteren Katja med heste fra tyske cirkus
Krone samt deres egne få resterende heste. I Eli Benneweis' tid gav Cirkusbygningen
ifølge Søren Nancke-Krogh underskud hvert år. Det er baggrunden for, at ingen siden
1990 har turde binde an med at præsentere cirkus i en af verdens smukkeste
cirkusbygninger.
Diana Benneweis
i Cirkusbygningen 1970
1. november
2001
Jeg har givet
spørgsmålet om klovne videre til forfatteren Jørgen
Lorenzen, der som tidligere nævnt her på siden arbejder på en film om klovne.
Jørgen svarer: "Ja, den hvide klovn er
ved at uddø - i hvert fald i DK. Det er bl.a. det, min film tager op - hvorfor det er
gået således. Søren Arli har et svar, og det
bringes i filmen. Jule og Bubi arbejder ikke
længere, og jeg mener, at en af dem ikke lever længere. Rastelli arbejder mig bekendt
ikke for tiden. Jeg har ikke stødt på navnet i mange år." Ifølge
min oversigt over optrædende i danske cirkus optrådte Rastellis her i landet senest hos
Schumann i 1978. Jule og Bubis seneste optræden i Danmark var hos Arena i 1986.
Kenneth S.
fortsætter: "Jeg er samtidig samler for cirkus effekter, plakater, programmer
mm. Ved du om der findes andre i Danmark med samme interesse ??". Send mig en email hvis du er
samler og ønsker at blive sat i forbindelse med Kenneth og andre samlere. (Jeg gengiver
kun emailadresser her på siden efter forudgående aftale - det er ikke alle, som bryder
sig om at lægge den slags oplysninger på nettet).
27. oktober 2001
"Stjerner i manegen" kaldte Cirkus Arena det, da de den 4. august i år viste en særudgave af 2001-forestillingen under medvirken af en række kendte skuespillere og til fordel for Børnecancerfonden. Forestillinge blev optaget af TV2, som viser 1. del 27. oktober klokken 20 (genudsendes 11. november) og 2. del 3. november (genudsendes vist nok 18. november).
26. oktober 2001
"CIRKUS SCOTT - HUNDRA PROCENT CIRKUS!" lover brødrene Henry og
Robert Bronett som 8.-11. november 2001 besøger Fisketorvet i København med deres
svenske cirkus Scott. Det bliver årets sidste besøg af et teltcirkus. I
pressemeddelelsen om besøget hedder det: " Vem har känt luftdraget från en
kvinnlig komet? Eller hört motordånet från en atom? Eller sett ett av världens minsta
rovdjur uppträda? Den som kliver in i Cirkus Scotts tält får vara med om allt detta och
än fler nyheter. Innanför tältduken finns en värld där det omöjliga blir möjligt
och alla naturlagar är upphävda. Som störtande kometer ur mörkret kommer flickorna
från Ukraina. Från kupolens tak i gummilinor, i ett Bungy jump i grupp. Tätt, tätt
stryker de över publikens huvuden så det ilar i maggropen av spänning och skönhet.
Vi har en tre ton tung stålglob i manegen. Inne runt i den kör fem våghalsar
motorcykel med precision i högsta hastighet. Som elektroner i en atom snurrar de runt
varandra.
Det vill till att allt i säkerhetsväg är minutiöst planerat, säger cirkusdirektören
Robert Bronett. Något liknande har aldrig tidigare visats i Sverige. Och artisterna
kallar sitt nummer för dödsgloben.
Sen har vi fått tillstånd att visa rovdjur på cirkus! Igelkottar (pindsvin), skrattar Henry Bronett. Leenden och skratt har alltid stor plats i cirkusen som när clownen Jachukov släpper lös sina igelkottar på manegens kant. Eller när professor emeritus Egon von Schwanz gör akrobatiska konster medan han snubblar så mycket som möjligt. Ett tips till kvinnor långt fram på logeplats. Håll i behån. På Cirkus Scott finns också årets Cirkusprinsessa Svetlana Belova, kautschukkvinnan som lugnt och elegant viker sig tredubbel. I vild karriär möter vi Gabi Dews hästar i frihetsdressyr och bröderna Kosowiik med sin rykande kosackritt i ultramodern tappning. Det enda som är som det brukar är bröderna Bronett själva. De är våra värdar och konferencierer i full frihet. Allt det som vi vanliga dödliga aldrig skulle våga, kunna eller ens skulle tänka oss sker här i tältet där alla uppträder med lust och fägring stor - för mesta möjliga spänning, skratt och njutning."
Cirkus Scott besøgte også København i 1999 og 2000, begge gange med flotte forestillinger, som dog bortset fra premieredagen (hvor alle biletter var givet væk) ikke tiltrak noget større publikum.
20. oktober 2001
Chinese Acrobatic Circus aflyser besøg. The Incredible Original Chinese Acrobatic Circus, som skulle have besøgt Malmø 9. november, Åbenrå 15. november, Århus 16. november og Esbjerg 17. november 2001 har udsat deres Europa-turne til næste efterår i håbet om, at verdenssituationen til den tid ser roligere ud.
19. oktober 2001
Den danske kaskadørduo Steckel's (Freddi Steckel og Line Vittrup) optræder i november 2001 på Hansa Theater i Hamburg og i december 2001 i Frankrig.
18. oktober 2001
Caroline, som går i femte klasse og er i gang med et emne, der handler om cirkus, har
spurgt hvad det første cirkus i Danmark hed og hvordan cirkus opstod? De fleste mener, at
cirkus er "opfundet" af englænderen Philip Astley i 1768. Også før
hans tid havde der været artistoptræden, men det var Astley, som fik den ide at lade
denne optræden ske i en manege i stedet for på en scene eller på et torv. Det første
cirkus jeg har hørt om i Danmark er fra 1859, hvor Didier Gautier annoncerede i
Fyns Stifttidende med, at hans kunstberidderselskab gav forestilling i "den opbyggede
amerikanske cirkus" på markedspladsen i Odense. I 1855 år optrådte de engelske Brødrene
Hutchinson i Odense i noget, der vist nok har været et cirkustelt - de brugte dog
ikke ordet cirkus.(Kilde: Anders
Enevigs bøger Cirkus i Danmark og Cirkus og gøgl i Odense)
Træsnittet viser Philip Astley's cirkus i 1770, det øverste billede set udefra, det nederste den åbne arena.
12. oktober 2001
Det svenske Cirkusakademis pris "Årets Charlie" et tildelt de 3 unge trick-ryttere Kosowiik's. De 3 brødre, som viser tempofyldt voltigeridt, turnerer for tiden med det svenske cirkus Scott og vil derfor kunne opleves på Fisketorvet i København, hvor Scott slutter sin 2001-turne 9.-12. november 2001.
The Kosowiik's
10. oktober 2001
Det kan tit være svært at få fat på bøger om cirkus. På adressen www.antikvariat.net
har 71 skandinaviske antikvarboghandlere indlagt oplysninger om en mængde antikvariske
bøger, som de har på lager. Hvis du søger på "cirkus" finder
du omtale af en lang række cirkusbøger (samt af en lang række andre bøger, hvor cirkus
indgår i titlen). På denne hjemmeside finder du under Fakta om bøger om cirkus
omtale af en lang række danske bøger om cirkus.
9. oktober 2001
Einar Thrie, som ejer det lille nordjyske cirkus Charlie, modtog i september i år Frederikshavns kommunes kulturpris for sit store arbejde gennem mange år for cirkus, drama og musik.
9. oktober 2001
Danske Kenny Quinn, som optrådte hos cirkus Arena i 1999 med et lommetyvsnummer inspireret af den berømte Charly Borra, optræder 1.- 24. november sammen med sin partner Joan i revy-varietéen "Schou-tur på Saxovej" i Kolding. Ud over som lommetyv optræder Kenny Quinn med en manipulationsakt, som han har overtaget efter Viggo Jahn. Billetbestilling på 76 33 21 00. I sommer optrådte Joan og Kenny Quinn i Rottefælde-revyen i Svendborg.
8. oktober 2001
Nr. 4/2001 af skandinaviens eneste cirkusblad, det svenske Cirkuläre Notiser, indeholder blandt andet
En artikel "På cirkusutfärd i Danmark" om årets forestillinger hos Dannebrog, Benneweis og Arena
En nekrolog over den berømte tysk/amerikanske domptør Gunter Gebel-Williams, som døde i juli i år
En mindeartikel om den svenske artist og cirkussamler Bertil "Berra" Sandberg, som døde i august i år
Omtale af cirkus Scotts 2001-forestilling
Samt en række andre notitser, herunder en del fra denne hjemmeside. Det er i øvrigt udgave nr. 200, siden det svenske cirkusakademi i 1974 begyndte at udgive Cirkuläre Notiser. Et årsabonnement (6 numre) koster 200 svenske kroner og tegnes ved at indbetale nævnte beløb på svensk postgiro 15 89 57-1 og anføre "Cirkuläre Notiser" på talonen. Bladet kan varmt anbefales til alle cirkusinteresserede.
8. oktober 2001
Det svenske Cirkusarkiv er flyttet fra Slussen i Stockholm til Store Mossens Gade 14 i Bromma (forstad til Stockholm), hvor de råder over 205 m2. Arkivet besidder over 2.000 plakater, 38.000 fotografier, 1.500 bøger, 4.500 programmer, 12 hyldemeter avisudklip, 18 hyldemeter fagblade, 62 værdifulde artistkostymer og en mængde rekvisitter.
7. oktober 2001
Snart slut med elefanter og søløver i cirkus ? Johan Vinberg fra det svenske Cirkusakademi fortæller: "Jordbruksverket (det svenske landbrugsdirektorat) har på nytt - i en skrivelse till regeringen om ett hundratal djurskyddsåtgärder för bl.a. grisar och kor - även föreslagit förbud för elefanter och sjölejon på cirkus. Men djurförbudens tid bör vara förbi sedan vårt EU-medlemskap. Om inte Sverige och dess regering fick förbjuda monsterkossan Belgian Blue, så får den heller inte förbjuda elefanter och sjölejon. Fast - Österrike inför elefantförbud år 2004 och Tyskland lär införa sjölejonförbud 2002 eller 2003 - såvida inte någon drar ärendena till EU-domstolen i Luxemburg. Då kan saken säkerligen förändras. Vi får se. Elefantnummer är det förvisso bristvara på. All elefanthandel är strypt, och en cirkus som Krone kan inte köpa nya elefanter, varken från djurparker eller godkända stuterier i Asien. Dock får elefanter säljas mellan cirkusar - fortfarande. Dessutom är bra elefantdressörer en ännu större bristvara. Varken Knie eller Krone har fått tag på någon som de anser hålla god standard." (Gengivet fra Christer Nilssons hjemmeside http://welcome.to/magiarkivet )
4. oktober 2001
Magi efter Ni. Et par hundrede begejstrede tilskuere overværede trylleshowet Magi efter Ni den 3. oktober på ABC i København. Michael Frederiksen ("Trylle Michael") havde arrangeret showet og oplyste, at der vil blive flere tilsvarende shows. Især illusionisten Mystiske Mr. Mox imponerede med et forrygende flot nummer, både alene og sammen med sin assistent. Dixi & Trixi viste et tankelæsernummer, som bragte minder frem om afdøde Truxa og fru Gulli. Dixi er dog elskværdigere over for både publikum og sin partner, end Truxa var. Showet bød i øvrigt på hukommelseskunstneren Niels Bork, tryllekunstneren og stand-up komikeren Mikkel Gundersen og Lars Andersen, som viste et udbrydernummer. Før og efter forstillingen underholdt Trylle Michael og Mikkel Gundersen med close up-trylleri.
2. oktober 2001
"Årets förestilling spelar ända till den 11e November, då vi slutar i Köpenhamn", fortæller Henry og Robert Bronett fra det svenske cirkus Scott. Årets hovedattraktion er med Henry og Robets ord "Dödsgloben: 100 kubiks motorcyklar som vrålar runt i loopar och formationer i en stålglob - tycker publiken är hemskt och spännande". Dødsglobe-nummeret udføres af 5 Alexi's. Truppen optræder også i dødshjul under navnet 4 Alexi's. Alixi's skulle oprindelige have optrådt hos cirkus Arena i år - cirkusdirektør Benny Berdino mente i hvert fald, at han havde en aftale med dem. Men de unge mennesker valgte altså at turnere med det svenske cirkus. Fotografierne af Alexi's er fra Scotts forestilling 18. juni i Helsingborg.
1. oktober 2001
Cirkus Benneweis oplyser, at årets forestilling "SUPER-GIRLS 2001", som sluttede på Bellahøj den 16. september, blev set af langt over 250.000 tilskuere. Der blev givet 200 forestillinger i 80 byer landet over. Cirkusejeres oplysninger om tilskuerantal skal dog undertiden tages med "et gram salt".
28. september 2001
Det dansk/finske klovnepar Bonbon og Tiina, som i sommer turnerede med Cirkus Arena, er på turne i Grønland fra 2. til 10. oktober. Fra 8. november til 3. december kan de opleves i Bergen Variete i Norge. Og fra 8. til 21. december medvirker de i julecirkus i Kongrescenteret i Grenoble, Frankrig. Bonbon og Tiina er især kendt for deres komiske badminton-entre. Du kan finde mere om de 2 artister på www.bonbon-clown.dk
Bonbon og Tiina.
27. september 2001
Ud over at gøre klar til Cirkusteatrets vinterturne med forestillingen Kejserens nye klæder har René Mønster besluttet at lave julecirkus. Det får titlen Cirkus Nissesjov. Til forestillingen har René engageret den lettiske fodjonglør-familie Rzivceva, som han havde med Cirkusteatrets forestillinger i sommer.
25. september 2001
I anledning af udgivelsen af Anders Enevigs bog "Cirkusplakater og andre tegninger af Oscar Knudsen og Erik Stockmarr" viser Cirkusmuseet i Hvidovre fra 14.oktober arbejder af de to tegnere. Deres plakater suppleres af originaler, forarbejder, udkast, programforsider, ex libris og brevhoveder, tegneserier, bogudgivelser og ligende. Gennem en omfattende korrespondance kan plakaterne således følges fra bestiller - over idé til korrektur og tryk.
20. september 2001
Duo Aerius tilbage i Moskva. Efter at have afsluttet en succesfyldt turne med det norske ny-cirkus Xanti (se nærmere omtale 1. september), er Esben og Maja Aerius rejst tilbage til den russiske cirkusskole i Moskva, hvor de lige som i årets første måneder træner for blive endnu bedre. Du kan finde nærmere information om de to talentfulde danskere på www.duoarius.f2s.com
17. september 2001
Trist sæson for Cirkusteatret. Da Cirkusteater sluttede sæsonen 16. september i Rudkøbing kunne ejeren René Mønster se tilbage på den dårligste sæson siden starten i 1998. Alt så ellers lovende ud, da sæsonen startede 2. april ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde med Cirkusteatrets hidtil flotteste forestilling, Kejserens nye klæder. Men problemerne begyndte snart: mudrede pladser, hvor bilerne sad fast, biler der brød sammen, indbrud, teltarbejdere, der rejste i utide og værst af alt: alt for få tilskuere. Og når publikum bliver væk, hjælper det ikke meget, at de få fremmødte er begejstrede. I begyndelsen af august besluttede René Mønster at stoppe med at turnere i telt, når sæson 2001 sluttede 16. september. Men prøvelserne var ikke slut:hovedrolleindehaveren , måtte stoppe på grund af sygdom, og senere faldt endnu en medarbejder af i svinget. " Jeg har aldrig haft sådan en sæson med så stor frafald, det er som børnesangen om de ti små cyklister, " skriver René Mønster i sin dagbog. I efteråret skal Cirkusteatret ud med en tremandsudgave af Kejserens nye Klæder, hvor der spilles for institutioner og i storcentre. Klik her, hvis du vil læse René Mønsters dagsbog for hele sæsonen (link findes øverst på den side, du kommer til) - Vidste du for resten, at børneteatre som andre teatre får pæne offentlige tilskud, medens René Mønster og andre cirkusejere aldrig har modtaget så meget som en femøre i statsstøtte ?
16. september 2001
En samling skønne strigler. "You have been a wonderful team of bitches meant on a nice way," sagde Dianna Benneweis til sine kvindelige artister, da cirkus Benneweis sluttede sæsonen 16. september på Bellahøj. Årets forestilling, som havde premiere i Hillerød i 5. april 2001, har udelukkende budt på kvindelige artister: Mussina Truppen (sjippetov og pyramidenummer), Folco Girls (skoleridt, frihedsdresur og elefanter), Antoschka & partner (klovne), Consuelo Reyes (antipodist, dvs. fodjonglør), Chy Mey Ling (håndstand), Elena Kaminskaya (katte), Trio Trukhini (synkron swingtrapez) samt jonglørerne Line Carol (i begyndelsen af sæsonen) og Katarina Kokorina (resten af sæsonen).
15. september 2001
Legat til Nelly Jane. Nelly Jane Benneweis har modtaget Volmer Sørensens Mindelegat for et langt og engageret liv i underholdningsbranchen. Nelly Jane debuterede for 50 år siden som danserinde i Lorry, hvor hun senere blev konferencier. Fra 1971 til 1996 var hun sprechstallmeister hos Cirkus Benneweis, hvor hun fortsat arbejder med turneplanlægning, information- og pressetjeneste. Udenfor cirkussæsonen holder Nelly Jane talrige foredrag i landets foreninger.
14. september 2001
Cirkusfolk er gale med cirkus, fortæller Nelly Jane på cirkus
Benneweis' hjemmeside. Da Benneweiskolonnen den 17. august kørte fra Nyborg
til Greve, havde man en friaften, som artisterne brugte til at gå i Cirque du Soleil,
hvor de bagefter mødtes med bl.a. russiske kollegaer og havde det vældig hyggeligt. Den
20. august var der ingen forestilling i Cirque du Soleil, hvis artister brugte deres
friaften til at gå i Cirkus Benneweis. Den 31. august havde Cirkus Dannebrog en
friaften før premieren på Trianglen, som Solveig og Haddy Enoch sammen med deres
artister og medarbejdere bruge til et besøg hos Benneweis på Bellahøj. Mon ikke Diana
Benneweis og hendes folk finder tid til en genvisit ?
12. september 2001
Borgens Forlag oplyser, at Anders Enevigs nye bog: "CIRKUSPLAKATER - og andre tegninger af Oscar Knudsen og Erik Stockmarr - fra den danske cirkustraditions guldalder", forventes at udkomme i slutningen af oktober i år. Bogen bliver på ca. 160 sider og får 110 originaltegner, heraf 70 i farver. Prisen bliver ca. 299 kr.
11. september 2001
Kinisisk cirkus i Århus. "Cirkus i verdensklasse", lover Musikhuset i Århus, når de den 16. november 2001 præsenterer truppen med det halsbrækkende navn Incredible Original Chinese Acrobatic Circus. Ifølge pressemeddelelsen mestrer de kinesiske artister kunster, man ikke ser andre steder. Kilotunge vaser á la Ming-Dynastiets ryger ubesværet gennem luften og lander på hoveder og nakker. Buddhistiske munke, mandariner og hofdamer holder også deres indtog i flere af truppens numre. Medlemmerne balancerer på et bjerg af stole, jonglerer med paraplyer, og de vrider og drejer deres smidige kroppe i positioner, der synes fysisk umulige. Truppen har vundet adskillige guldmedaljer ved artistkonkurrencer rundt om i verden - blandt andet i Monacos Internationale Cirkus Festival samt i Moskva, London, Verona og Paris. Forstillingen varer 2 timer og 30 minutter inkl. pause
9. september 2001
Jaared Aaronson fra Massachusetts, USA skriver: "Jeg har købt et bundt postkort af en dame her i Massachusetts, hvis far stammer fra Danmark. Blandt billederne var der et af Bech Olsen som står i positur med muskelsvulmende arme og et stort bælte om maven. Jeg har aldrig hørt om ham, men gætter på, at han har var bokser eller bryder". Magnus Bech Olsen var bryder. Han blev født i København 7. september 1866. Han blev verdensmester i brydning i 1892 og bevarede titlen indtil 1903. Siden optrådte han som bryder i adskillige cirkus. I 1908 startede han sig eget cirkus Bech-Olsen. Med dette turnerede han i Danmark og et par sæsoner tillige i Sverige ,indtil han døde i 1932. Hans søn Manne fortsatte cirkusdriften i 1932-1934.
9. september 2001
GiGi Tegge fra Baraboo, Wisconsin, USA, skriver: "Jeg har haft stor glæde af din hjemmeside. Jeg ved ikke, om du kan hjælpe mig, men jeg søger information - måske kan du lede mig på sporet. Min mand og jeg (Tim og GiGi Tegge) er cirkusartister fra Amerika. Vi optræder begge som klovne, Tim tillige som ringmaster (den, som præsenterer forestillingen). Vi har i mange år arbejdet på en bog om Lillian Leitzel. Du ved sikkert, at hun døde efter et styrt i København i 1931. Vi har haft svært ved at finde information om varieteen Valencia, hvor hun optrådte - især hvordan den så ud inde fra og ude fra." - Lillian Leitzel (1882-1931) var dronningen blandt kvindelige luftakrobater i begyndelsen af det 20. århundrede. Hun optrådte i romerske ringe og lavede blandt andet et utroligt stort antal svingninger i en arm - normalt omkring 100, men hendes rekord var 249 ! I 1927 blev hun gift med Alfredo Codona, som var luftens kongen i flyvende trapez. Den 13 Februar optrådte Lillian Leitzel i varieteen Valencia i København. Da hun var ved at klatre op til ringene, knækkede det øsken, som holdt rebet, og hun faldt 6 meter ned. Den 15. februar døde hun af de kvæstelser, som hun havde pådraget sig. Cirkusmuseet i Hvidovre har lovet at hjælpe mig med materiale til Tim og GiGi Tegge. Jeg hører dog også gerne fra andre, som har fotos fra Valencia. Send mig en email.
7. september 2001
Svenske aviser skriver, at der skulle være indgivet konkursbegæring mod selskabet bag det svenske cirkus Scott. Der har i flere år verseret rygter og været avisomtale om ubetalt skattegæld m.v. Efter planen besøger cirkus Scott København til november.
2. september 2001
Så er Cirkusmuseet i Hvidovre åbent. Den officielle åbning med politikere, entreprenører mv. fandt sted lørdag den 1. september. Og i dag, den 2. september, slog museet dørene op for publikum, herunder for medlemmerne af Selskabet Barlys Venner. Susanne Torgard og hendes kolleger har sammen med medlemmer af bestyrelsen for Barlys Venner gjort en fantastisk indsats for at få museet klar. Museet vil dels have en permanent udstilling fra den faste samling, dels byde på vekslende udstillinger.
Den første udstilling har artisten som centrum. Af de mange kostumer i Barlys samling er udvalgt en række, der præsenterer forskellige artistdiscipliner og forskellige perioder. De ældste kostumer i udstillingen er to børnedragter, fra ca. 1872 og Alexander Renards lille klovnedragt fra ca. 1895. De yngste kostumer er fra illusionistparret Lee Pee Ville fra 1980'erne. Moden afspejles i de kvindelige artisters kostume, hvor Zephora Barencos rosenkostume fra 1915 i dag virker helt tækkelig i forhold til Miamar Shermons dansebikini fra 1950'erne. Hos klovnene kan man se, hvordan den hvide klovns pailletkostume varieres, præsenteret med bl.a. Vittorio Brassos dragt fra 1925 og barnebarnet Bernard Brassos kostume fra 1952. Augustklovnen behøver blot et næsten almindeligt kjolesæt - det er personen indeni der skaber den morsomme figur - ikke kostumet, f.eks. Lavater Lee. De kinesiske dragter er præsentationsdragter, der ved artistens entre dækkede den egentlige arbejdsdragt. De ældste er fra før 1914. Fra samlingens rige fotoarkiv er der først og fremmest valgt fotografier, der har direkte sammenhæng med kostumerne.
I cirkusmuseet er også udstillet et fascinerende flot modelcirkus, bygget af Knud Munch, Rønne, i måleforholdet 1:20.
Alle med interesse for artister, underholdning og manegens kunst bør unde sig selv et besøg på museet. Adressen er Avedørelejre, Avedøre Tværvej 10, Hvidovre. Bus 133 kører til døren (133 kører fra Valby station til Avedøre station og omvendt). Museet er åbent hver søndag, mandag og tirsdag fra 10:00 til 16:00.
1. september 2001
Nyt telt til Arena. Når cirkus Arena den 16. september slutter sæson 2001 i Sorø, tager direktør Benny Berdino afsked med det telt, som han har brugt de seneste år, først som 6-masters telt og siden med en sektion indsat som 8-masters telt. Når Arena åbner på Bellahøj til næste forår bliver det i et helt nyt 4-masters telt, vist nok med en diameter på 40 meter, hvilket gør det til Danmarks største. Det nye telt får 8 stormstænger. Arena får samtidig nyt gradin (opbygningen af skrånende siddepladser) med større hældning, hvilket giver tilskuerne (ikke mindst børn) bedre mulighed for at se, hvad der sker i manegen. Benny Berdino glæder sig i øvrigt over, at de seneste år har været gode for dansk cirkus i almindelighed og Arena i særdeleshed.
1. september 2001
Maja & Esben Aerius (Duo Aerius) fortæller, at de har det pragtfuldt i Norge med Cirkus Xanti's forestilling RINGEN. Forstillingen er baseret på Vølund-kvaddt fra Edda. Publikum og presse er også begejstrede. Verdens Gang skriver således: "I manesjens magiske sirkel virvles vi inn i sensuelle rytmer, vakker mystik, flammer og blod. Dette er en forestilling du opplever med sanserne! Volunds drømmer om sin ekskede vises gjennom de to danske trapeskunstnere Esben og Maja Aerius. De er som to alver i en sødmefull sensuell lek; så nydelig grasiøst å beskue at selv en skarve tilskuer et øyeblik føler seg i vektløs tilstand". I Haugesund avis hedder det: "Rått og vakkert, morsomt og poetisk, lokker Haugesund Teater i omtalen av Norges første nysirkusforestilling "Ringen". Og for en gangs skyld holder reklamen, hvad den lover Duo Aerius' luftige kunster er innntagende vakre og utrolig dristige". Maja og Esben fortæller, at de har skabt tre meget forskellige numre i trapezen (fangstolen). Desuden har Maje at smukt og poetisk solonummer i tissue (stof). Endelig laver de nogle partner-akrobatik-løft på gulvet i forbindelse med entre og sortie. I alt står de for mere end 25 (artistiske) minutter af forestillingens 1½ time. - Duo Aerius udsender nogle gange om året nyhedsbreve pr. email. Vil du på listen over modtagere, så sendt en email til duoaerius@hotmail.com.
27. august 2001
Albert Schumann død. Den berømte tidligere cirkusdirektør og dressør Albert Schumann døde mandag den 27. august efter længere tids sygdom. Albert Schumann var født i 1915. Han fulgte familietraditionen og præsenterede heste i familiens traditionsrige Cirkus Schumann. Sammen med sin et år yngre bror Max Schumann overtog han som altmeister ledelsen af familiens cirkus, da faderen Oscar Schumann døde i 1954. Albert Schumanns frihedsdressur var den fornemste, man oplevede noget steds, det være sig i Danmark eller i udlandet. Kendere betragter numrene Ungarnsk intermezzo fra1962 og Rhapsody in blue fra 1965 som de bedste hestenumre, der nogensinde er vist i en manege. Albert Schumann tak sig tilbage efter sæson 1968 og levede sine sidste år i den lille spanske by Cubelles.
24. august 2001
Selskabet Barlys Venner inviterer medlemmerne til formel åbning af Cirkusmuseet i Hvidovre søndag den 2. september klokken 10. Museet ligger i Avedørelejren, Avedøre Tværvej 10, i bataljonsbygningen lige inden for porten (se foto). Bus 133 kører til døren - nærmeste S-tog er Avedøre Station, ca. 20 minutters gang fra museet. "Med denne glædelig begivenhed sætter vi punktum på første kapital i Selskabets historie", skriver formanden Jens Frobenius. Han fortsætter: "Vi håber de næste års arbejde vil føre os til det mål, der er vores fælles ambition: At skabe Europas smukkeste cirkusmuseum med tilhørende aktivitetscenter til gavn og glæde for hovedstands områdets godt og vel 2 millioner indbyggere Vi er ikke kommet så langt, som vi gerne ville med selve indretningen, men alligevel så langt, at vi finder det rimeligt og forsvarligt at åbne dørene for publikum så cirkusvenner fra hele landet kan forstå, at Cirkusmuseet nu er en realitet, og at København som kulturby har fået en cirkusattraktion med helt enestående muligheder."
Cirkusmuseet får til huse i den gamle kommandantbygning i Avedøvrelejren
23. august 2001
Hjemmesiden Cirkus i Danmark har haft mere end 7.500 besøgende, siden den blev lagt på internettet i august 2000. De første måneder var besøgstallet beskedent - kun få kendte siden. Siden marts i år har der i gennemsnit været lidt mere end 1.000 besøg pr. måned. Godt 90 % af besøgende er på den danske udgave af siden.
22. august 2001
Nyt om klovnefilmen. "Nu skrider det!", skriver en glad Jørgen Lorenzen. Jørgen, som nu er alene om projektet (Poul Larsen er gledet ud), fortsætter: "Jeg har fået en overordentlig flot bevilling af Århus Filmværksted, så jeg nu kan gå i gang med redigeringsarbejdet og gøre filmen færdig - i professionelle omgivelser og med dygtige filmfolk omkring mig. Jeg er lettet og glad, fordi jeg nu har så mange penge, at jeg kan omgive mig med professionelle filmfolk og bruge de fineste studier. Det bliver en meget flot film. Mit gæt er, at den er færdig først i foråret. Premieren bliver engang sidst på foråret - eller måske på Testrup højskoles sommerkursus Kunsten at more sig. I hvert fald bliver den færdig - inden altfor længe." - Klovnefilmen kommer dels til at indeholde et portræt af klovnen Josef Dubsky (Dubsky-Rivel family), dels fortælle om klovnens historie i cirkus, hvor der bliver lagt vægt på den klassiske klovne trio med den hvide klovn og de 2 dumme Auguster.
21. august 2001
Hvorfor ser man aldrig rovdyr i danske cirkus, er der nogen, som spørger. Siden 1962 har dansk lovgivning forbudt fremvisning af vilde dyr. Forbuddet blev indført efter nogle kedelige episoder i sommeren 1961. Cirkus Bingers domptør Rudy Althoff pryglede en bjørn i Frederikshavn til straf for, at den var stukket af. Italieneren Gerardi, som optrådte hos cirkus Moreno, blev overfaldet af sine løver og senere anmeldt for dyremishandling. Og en tredje domptør, italieneren Darix Togni fortalte pressen, at prygl var en forudsætning man kunne have rovdyrnumre. Blandt andet disse episoder gav anledning til kritik at rovdyrenes forhold og resulterede forbuddet. Tilsvarende forbud findes i de øvrige nordiske lande. Uden for Norden er rovdyr et fast indslag i mange cirkusprogrammer. År tilbage så man ofte numre, hvor domptør og dyr kæmpede med hinanden i, hvad der lignede en livsfarlig dyst. Reelt dækkede numrene ikke over mere slagsmål, end når man leger "farlig hund" med sin hund. De rovdyrnumre, man ser i dag, er normalt af en anden type: her er domptør og dyr tydeligt gode venner, som når Gerd Siemoneit fra tyske cirkus Barum klapper sin største tiger på ryggen under forstillingen.
En af Gerd Siemoneits-Barums hvide tigre
16. august 2001
"Jeres side bliver bedre og bedre," skriver Benny Schumann. (Tak !) "Men Toto Chabri var første gang i Danmark i 1966 i Cirkusbygningen hos Cirkus Schumann." (I omtalen 14. august 2001 af klovnefestivallen på Bakken skrev jeg, at danskerne første gang oplevede Toto Chabri i 1969. Undskyld, både til Toto Chabri og Schumænnerne). Benny Schumann fortæller videre: "Næste gang jeg har klovnekompagni forestilling er til Roskilde Natten fredag d.7. september. Medvirkende er Patricia Schumann, Peter Bagger, Tapé, Anton og Agger, Lott og Leslie, Fricco og undertegnede. Jeg er gået i gang med at skaffe klovne til næste års International Klovnefestival."
15. august 2001
Cirque du Soleil har besluttet at spille yderligere 10 forestillinger i København og spiller herefter sidste gang søndag den 2. september. Til de fleste af forestillingerne har der været, hvad man i showbusiness kalder "kun få ledige pladser". Når Cirque de Soleil forlader København har det canadiske cirkus spillet 41 forestillinger og haft omkring 90.000 tilskuere. Til sammenligning: cirkus Benneweis havde i 2000 ca. 200.000 tilskuere og Arena i nærheden af 250.000 tilskuere (begge tal baseret på de 2 cirkus oplysninger til pressen. Sådanne tal ligger ofte i overkanten af det korrekte, selv om danske cirkusejere ikke er helt så pralende som svenske cirkus Scott: De oplyste for et par år siden et tilskuerantal, som oversteg antallet af forestillinger x antallet af pladser i teltet !). Efter København rejser Cirque du Soleil til Zürich, hvor de planlægger premiere 14. september.
14. august 2001
Kan du oplyse mig om der har været en cirkus Moreno i Danmark, spørger Skjold Pagh.
Ja, Willy Moreno og hans hustru Inga drev cirkus Moreno fra 1948 til 1967.
De første 3 år samarbejdede Moreno med med Albert Reinsch under navnet Cirkus Moreno
& Reinsch. I 1950 købte Willy Moreno Reinsch ud og bruge herefter blot Moreno-navnet.
Willy Moreno (1919-79) var oprindelig udlært som elektromekaniker, men puslede med
trylleri og optrådte sammen med ægtefællen Inga med tankelæsernummeret Moreno &
Regni. Willy Moreno havde sans for markedsføring og markedsførte bl.a. sit cirkus som
Danmarks største 6-masters-cirkus (hvilket ikke var løgn - det var nemlig det eneste
6-masters-cirkus i Danmark !). Moreno havde normalt udmærkede og tempofyldte programmer.
Han præsenterede flere sæsoner "Cirkus under vand" med manegen fyldt med vand
(i en plastdug lagt op over manegekanten) i forestillingens 2. afdeling. I 1965 turnerede
verdensklovnen Charlie Rivel med Moreno.
Willy Moreno var en dygtig forretningsmand og trak sig i 1967 tilbage med - vist nok - et
pænt overskud efter sine 20 år som cirkusdirektør.
12. august 2001
I forbindelse med den gallaforestilling, som markerede afslutningen af den 6. internationale klovnefestival på Bakken, modtog den belgiske verdensklovn Toto Cabri The World Artist and Clown Award. Toto Chabri kvitterede med at udnævne det danske publikum til verdens bedste. Toto Chabri er 69 år og har tilbragt mange sæsoner i Danmark: 1969 (Benneweis), 1970 (Cirkusbygningen), 1972-74 (Cirkusbygningen), 1978 (Cirkusbygningen), 1980 (Benneweis), 1984 (Cirkusbygningen), 1986-87 (Arena), 1989 (Dania), 1990 (Cirkusbygningen ) og 1998 (Benneweis). Toto Chabris "læsse af, læsse på" entre og hans entre som balletdanserinde hører utvivlsomt til det danske cirkuspublikums favoritnumre. Klovnefestivalens anden pris, Den gyldne næse, gik til Les Fréres Taquins for deres entre "Den mekaniske mand". Ca. 1000 personer overværede gallaforestillingen, som fandt sted i Cirkusrevyens telt.
7. august 2001
Cirkusteatret lukker 16. september. Ejeren René Mønster fortæller: "Jeg har en vemodig, men velovervejet beslutning at meddele. Cirkusteatret har sin sidste forestilling i cirkustelt den 16. september. Efter at have turneret i 4 sæsoner vælger jeg at stoppe med Cirkusteatret. Årsagerne er mange. For det første har besøget vist sig at falde, og det er svært at få økonomien til at hænge sammen, samtidig med at jeg gerne vil udvikle konceptet. Konceptet fejler intet, vi oplever dagligt at folk er fulde af begejstring og tilkendegiver at det er det bedste de har set, men blot er det synd at der ikke kommer flere. En anden er pressens manglende interesse for, at der nu endelig er et foretagende der fornyer cirkusverdenen. Det er bittert at læse spalte op og ned om Cirque de Soleil og om hvor fantastisk en nyskabning det er (hvilket jeg dog giver dem ret i), og om hvor synd det er, at der ikke sker noget nyt i den danske cirkusverden. Jeg har, siden jeg startede sendt masser af programmer, pressemeddelelser og på alle mulige måder prøvet at trænge igennem med at der er et nyt cirkus på landevejene. Senest har jeg sendt en pressemeddelelse ud, hvor jeg har brugt Cirque de Soleil som udgangspunkt og fortalt at der rent faktisk er en anden form for cirkus end den traditionelle, men lige meget har det hjulpet. Dog må jeg pointere at lokalaviser og lokale dagblade har gjort noget, men landsdækkende er det ikke lykkedes at trænge igennem. En tredje årsag er, at jeg igennem alle årene har prøvet at få hul igennen til støtte for udvikling og markedsføring af denne specielle form for cirkus. Jeg har søgt både offentlige og private midler. Samtidig skal jeg også dertil sige, at jeg ikke deler Cirkusdirektørforeningens holdning om at klare sig selv.
Af alle de årsager har jeg så nu valgt at stoppe, naturligvis med en vis bitterhed over danskernes forbandede jantelov, Tordenskjold soldater og snæversynethed. Der er ingen tvivl om at mit koncept nok ville kunne slå igennem, hvis jeg fortsatte 10 år til, og hvis der kommer én eller anden Onkel Joakim som giver mig en pose penge, er jeg straks klar igen.
Cirkusteatret kører nu fortsat videre i vintersæsonen med forestillinger for institutioner og i storcentre. Hvad jeg skal lave næste sommer vil tiden vise. Jeg har trods alt et komplet cirkus liggende."
René Mønster arbejdede for cirkus Arena fra1986 til 1994 og optrådte et par sæsoner som tryllekunstner under kunstnernavnet Ron Marvin. I 1995 etablerede han et børneteater.
René Mønster startede Cirkusteatret i 1998 under navnet Cirkusteatret Aloé. I 1999 blev navnet forenklet til Cirkusteatret. Cirkusteatret kombinerer cirkus, teater og musical, og forestillingen har en sammenhængende handling, i år baseret på eventyret om kejserens nye klæder. Resten af sæsonen turnere Cirkusteatret på Fyn og i Jylland, så der er endnu mulighed for at opleve René Mønsters nyskabelse i den danske cirkusverden. Sæsonen fortsætter som nævnt til den 16. september.
Cirkusteatret
7. august 2001
René Mønster har givet mig en lille rettelse til nekrologen 1. august 2001 om Alakazam. René skriver: "Jeg læser omkring Alakazams død, at han var i Jørgens Børsch cirkus Fantastico. Jørgen, som i øvrigt er en af mine gode venner, har ikke haft noget cirkus. Fantastico var ejet af Kurt Sørensen, som tidligere var forretningsfører i Cirkus Schumann. Jørgen var ansat som pressechef og turnéleder."
6. august 2001
Det dansk/finske klovnepar Bonbon & Tiina, som i denne sæson optræder i cirkus Arena, medvirker i november 2001 i Bergen Variete 2001 på Ole Bull Teater i Bergen. Blandt de øvrige medvirkende er den norske tryllekunstner Roy Bjarke.
5. august 2001
Danskere, som har lyst til at opleve udenlandske cirkusforestillinger af international topkvalitet, har uden at skulle rejse langt mulighed for at gøre det i august måned.
Det canadiske nycirkus Cirque du Soleil optræder i København frem til den 25. august.
Det store svenske cirkus Maximum turnerer i Skåne med en utrolig flot forestilling og Skandinaviens mest velspillende cirkusorkester. Årets program er omtalt her rubrikken 12. juli. Maximum spiller hver aften klokken 19 og spiller blandt andet i Linhamn den 7. august, i Lund den 15. og 16. august, i Ängelholm, (ca. 25 km. fra Helsingborg ad E6 mod Göteborg) 18. august og i Åstorp (ca. 20 km. fra Helsingborg ad E4 mod Stockholm) den 19. august. Billetbestilling kan ske på telefon 00 46 705 - 130097.
Elefanten Colonel Joe optræder i år hos cirkus Maximum
Det store tyske cirkus Barum besøger Lübeck fra 15. til 19. august med forestillinger hver dag 15:30 og 19:00, 19. august dog kl. 11.00 og 15:30. Cirkus Barums program byder på direktør Gerd Siemoneit-Barums dresserede tigre, de russiske pauseklovner Vladimir Shutow & Oleg Kadykov, klovnetrioen The Balders, domptøren Sandro Montez (som blandt andet fremviser næsehorn), den russiske tryllekunstner Evgeni Chmarlovski (oprådte i Cirkusbygningen i 1989 og hos Benneweis i 1997), den brasilianske trapeztrup The Flying Beata (topnummer: den 3-dobbelte saltomotale), Don Martinez's komiske trampolinnummer (optrådte hos Arena 1997), jongløren Shirley Dean (optrådte hos Arena i 1997) og Glen Nicolodis hundenummer. Cirkus Barum oplyser, at de har Europas største cirkusorkester. Billetbestilling kan ske på telefon 00 49 171 - 4 63 87 31 og 00 49 0171 - 4 63 87 31.
2. august 2001
Den 33-årige franske linedanser Didier Pasquette gennemførte 2. august klokken 18 uden større problemer opstigningen på skråline fra Rosenborg Eksercerplads til de åbningen lige under toppen på Rosenborgs højeste tårn. Turen startede fra en ca. 10 meter høj metalmast. Didier Pasquette valgte at tage tårntrappen ned og undlod således den farefulde nedtur på skrålinen, som i 1827 kostede den hollandskfødte linedanser Christian Roat livet, da linen knækkede.
1. august 2001
Tryllekunstneren Henri Alakazam er afgået ved døden, 66 år gammel. Alakazams rigtige navn var Henry Hermansen. Oprindelig var han manufakturlærling, men hans talent for amatørteater og magi gjorde ham til professionel underholder. Med sin kone Ann som partner optrådte han i tv-shows flere steder i Europa, og Alakazams trylleteater turnerede i omkring 40 år i Danmark, Norge og Sverige, ligesom det i mange år gæstestespillede i Tivolis børneteater Valmuen. Endvidere optrådte Alakazam som tryllende julemand ved Tivolis julemarkeder. I 1993 var har sprechstallmeister i Jørgen Børschs cirkus Fantastico, som kun turnerede denne ene sæson.
31. juli 2001
Den tyske trapez- og lineartist Marie Jimènez har på grund af en forstrukket skulder forladt cirkus Arli. I første omgang blev hun erstattet af et belgisk artistpar. Men nu og i resten af sæsonen erstattes hun af det fortræffelige tysk/danske kaskadørpar Lott & Leslie, hvis kvindelige partner også optræder med limbo dance under navnet Yvonne Miré. Lott & Leslie rejste med cirkus Arli i 1991 og med Dannebrog i 1995. Tidligere i sæson 2001 har de optrådt på friluftsscenen på Bakken. - Vidste du, at cirkusdirektør Søren Arli og hans kone Lotte i 1965 under navnet Lott and Arli optrådte med et kaskadørnummer i cirkus Moreno ?
29. juli 2001
Cirque du Soleils forestilling Quidam har fået kanonflotte anmeldelser i København. Ekstrabladet giver forestillingen topkarakteren 6 stjerner. Børsen taler om sublim forførelse og kalder forestillingen "noget nær det bedste og mest nyskabende cirkus, der er set i Danmark i mange, mange år". Politiken kalder Quidam "en mageløs balanceakt mellem himmel og jord - mellem teknik og menneske. Nok til af få 2.500 tilskuere til at juble, som var de til fodboldkamp." B.T. giver forestillingen 5 stjerner. Jyllandsposten synes, at aftenen er billetprisen på 500 kr. værd, men har svært ved at se sammenhængen i forstillingens godt 15 artistnumre. Mest forbeholden er Berlingske Tidendes Jørgen Siegumfeldt, som ikke falder på halen over forestillingen og er mere imponeret over de enkelte artistnumre end over helheden.
25. juli 2001
Som nævnt 28. juni 2001 vil den franske linedanser Didier Pasquette gå på line fra eksercerpladsen ved Rosenborg op til slottets øverste tårn torsdag den 2. august klokken 18. I juni 1827 omkom den hollandskfødte linedanser Roat under et tilsvarende forsøg, da linen brast under hans nedtur. Af Anders Enevigs bøger om Cirkus og Gøgl i Odense fremgår, at Christian Roat var født i Middelburg i Holland i 1788 og at hans rigtige efternavn formodentlig var Rohard eller Rohardo. Han var medlem af forskellige akrobatselskaber til han i 1815 blev gift med en datter af sognepræsten i Verninge (ligger mellem Odense og Assens). I 1816 etablerede han sig som gæstgiver i Odense. Åbenbart savnede han artistlivet - i 1820 var han artist hos Goldkette (en forfader til Henry og Robert Bronett, som driver det svenske cirkus Scott), og senere etablerede han eget akrobatselskab. - Didier Pasquette, som nu gentager det forsøg, som kostede Roat livet, har medvirket i blandt andet cirkus Archaos forestillinger samt rejst rundt og gået på line i det fri, blandt andet over Themsen. Efter Rosenborg planlægger han en tur fra Habour Bridge til Utzons operahus i Sydney.
Roat besøgte Odense 20. april 1821 og besteg ved den lejlighed domkirkens tårn ved hjælp af en skråline fra torvet. Træsnit fra Rigsarkivets samling.
24. juli 2001
Den 3. maj 2001 omtalte jeg den amerikanske cirkus-cowboy Jack Joyce. Jeg har nu modtaget flere oplysninger fra amerikanske Joyce Keeley Brickhouse, som fortæller at hun er Jack Joyces barnebarn, og fra Joyces kusine Jeanne Delaney Hubbard.
Jack Joyce blev født 10. februar 1875 i Allegheny County, Pennsylvania, USA. I 1898 var han som cowboy med i Buffalo Bills Wild West Show (kendt bl.a. fra musicalen Annie get your gun). Jack Joyce kom til Eurpoa omkring 1907. Ca. 1909 blev han gift med Viola Mary Carey, som han havde mødt i London, hvor hun optrådte med hunde og fugle. Viola var også født i Pennsylvania (19. december 1885), men var sammen med sine forældre, irske Harry Carey og tyske Marie Bolcke (undertiden kaldet Maria Schroeder), som vist nok var artister, flyttet til Tyskland.
Af Anders Enevigs bog om Cirkus og gøgl i Odense fremgår, at Jack Joyce optrådte i Danmark i 1909. I en omtale 22. juni 1909 i Fyns Stifttidende omtales han som "Jack Joyce fra Buffalo Bill Show. Verdens bedste Hestebetvinger med sin store Cowboy Troupe og sine vilde Heste på Cykelbanen ved Fruens Bøge." Samme år optrådte Jack Joyce hos cirkus Busch i Berlin. Som nævnt i min omtale 2. maj 2001 arbejdede Jack Joyce i 1911 hos det danske cirkus Bech-Olsen i 1911. Jack Joyce turnerede i Danmark og Sverige med sit eget wild-west cirkus fra 1913 til 1923. Datteren, Maud Anita Joyce, blev født i København den 13. februar 1916. Joyce Keeley Brickhouse fortæller, at Jack Joyce sammen med sin familie vendte tilbage til USA 10. januar 1925. Han døde den 16. juni 1934 og hustruen Viola Joyce døde den 2. januar 1969. Deres søn Jack Joyce Jr. (Joyce Keeley Brickhouse onkel) fortsatte med at arbejde i diverse cirkus og kom blandt andet til Australien, hvor han trænede kameler til sit nummer samt til brug for filmindustrien. Jack Joyce Jr. debuterede i manegen i Danmark da han var 9 år gammel. Jeg har lovet Joyce Keeley Brickhouse og Jeanne Delaney Hubbard at jagte yderligere oplysninger om deres slægtninges optræden i Danmark. Send mig en email, hvis du kan hjælpe mig.
23. juli 2001
Benny Schumann, som er kunstnerisk leder Den internationale klovnefestival på Bakken 6-.12. august, fortæller at de medvirkende er: Toto Cabri og Kompagni,klovnerier med musik og ballet. Les Fréres Taquins," med deres originale mesterværk "Den mekaniske mand". Benny Schumann som "The Clown of Rock + gæst Star.Anton og Agger som "The Goldfingers." Patricia Schumann og Peter Bagger som Bakken`s hjemme klovneservice. Bakkens Pjerrot tryller sammen med Schumann. Endvidere optræder ponyerne Musti, Laban og Shadow sammen med .Stallmeister Briano. Kapelmester er Anders Vesterdahl på harmonika. - I forbindelse med festivalen uddeles Charlie Rivel priserne Den gyldne Næse og The World Artist and Clown Award, som er udført at kunstmaleren Adi Holzer.
22. juli 2001
Jeg modtager undertiden emails med spørgsmål om cirkus og artister. Lilli Schmidt har sendt mig følgende spørgsmål om cirkus Arena:
- Har du oplysninger om Hanne Bardinos søster Myrna Reinch? Hvornår optrådte hun sidst ?
- Har du oplysninger om søløvedamen Adi ( Addi ) Frimann Jepsen?
- Har du oplysninger om familien Rubini ?
- Der var en meget venlig cirkusknast der hed Spens, hvor længe var han med?
- To brødre var også med Keld og Tom Larsen, hvad årstal?
- Kan du fortælle noget om klovnen Larno ?"
Lilli Schmidt fortæller, at Abdulla, den stærke mand som var i kompagniskab med Arne Berdino i Arenas første år, var i Sverige i 1950'erne, og at hun passede hans ene barn i en kort periode.
Jeg har ikke kunnet skaffe Lilli Schmidt om Myrna Reinsch, familien Rubini eller om Keld og Tom Larsen. Addi Jepsen optrådte i Cirkusbygningen i 1981 og hos Arena i 1987. Jeg ved ikke, hvad der siden er blevet af hende. Larno (Georg Larsen) var med fra Arenas start og indtil begyndelsen af 70'erne. Han var født i Hillerød i 1899. I Arena optrådte han blandt andet sammen med Søren Arli. .Larnos rekvisitter er deponeret på Nationalmuseet i Brede. Egon Spens blev senere teltmester i Benneweis og sluttede sin karriere som klovn. Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, så send mig en email.
21. juli 2001
Som nævnt den 3. juli 2001 er svenske Wallmans Salonger (Wallmans Nöjen AB) blandt de mulige kommende lejere af Cirkusbygningen i København. I juni-nummeret af det svenske cirkusblad Cirkuläre Notiser fortæller Hasse Wallmann, at han har sagt nej tak til at købe bygningen for 59 mio. kr., men at han nu forhandler om en 5- eller 10-årig lejekontrakt. Han vil i givet fald omdanne bygningen til restaurant med god mad, dansemusik og artistoptræden. Navnet vil blive Wallmans Cirkussaloner. Der skal være borde på gradinnerne og i en del af manegen, som også skal rumme en scene, som kan køres op og ned. Staldene skal indrettes til køkken. Det er tanken, at artisterne skal være med til at servere. Wallmans driver tilsvarende saloner i Malmø, Stockholm og Oslo - her består underholdningen dog af sang og dans, blandt andet fremført af det unge serveringspersonale. - Det er endnu uafklaret, om Wallmans bliver cirkusbygningens nye lejer.
21. juli 2001
Den svenske forfatter og journalist Uno Myggan Ericson afgik ved døden i maj i år efter længere tids sygdom. Myggan Ericson var medstifter af det svenske cirkusakademi og har skrevet adskillige bøger om cirkus og underholdning, blandt andet "Historier från cirkus" fra 1996 og 14-bindsværket "Myggans Nöjeslexikon". I 1981 og 1983 (og ved nogle få lejligheder i 1984 og 1985) fungerede han som sprechstallmeister (den, som præsenterer numrene) i cirkus Benneweis under dettes Sveriges-turneer. - Svenske Jan Richter fortæller følgende anekdote om Myggan og Eli Benneweis:
Ved Cirkusfestivalen i Monte Carlo i 1979 sad jeg og min søn David på en restaurant nær kasinoet og talte med cirkusdirektør Eli Benneweis. Lokalet var fuldt af cirkusvenner og flere gange passerede Myggan vores bord.
"Hvem der den mand, som jeg ofte ser i denne slags sammenhæng ?", hviskede Eli.
"Det er Myggan Ericson. Kender du ikke ham ?"
"Nej. Hvad er han for en ?"
"Tja man kan sige, at han er specialist i svensk underholdning."
"Åh, så forstår jeg, hvorfor han ser så bekymret ud," sagde Eli.
(Kilde: Cirkuläre Notiser nr. 3/2001).
18. juli 2001
Det svenske cirkus Scott besøgte Helsingborg 17.-19. juli 2001 med en flot, tempofyldt, men ganske kort forestilling: 1 time og 40 minutter incl. 15 minutters pause. For første gang i Skandinavien præsenteredes Dødsgloben - en kugledrom, flettet af båndstål, inden i hvilken motorcykler kører rundt som i en dødsdrom. Benny Berdino fra cirkus Arena overvejede tidligere på året at engagere nummeret, 5 Alexi's (Alexi's Extreme Motorbikes), til Arenas forestilling i år. Måske opgav han, fordi det er svært at få den store kugle ind i teltet - hos Scott havde man måtte flyttet 9-mandsorkesteret væk fra den sædvanlige tribune og ind i en containerformet kasse af plexiglas for at skabe plads til, at kuglen kunne kører ind i teltet. - Efter forestillingen 18. juli fortalte den ene af ejerne, Henry Bronett, at Scott under besøget til november i København opgiver at bruge pladsen ved Bellahøj, som han finder uegnet - "man kan ikke byde publikum af vade rundt i mudder". Trods flotte forestillinger har antallet af besøgende til Scotts forestillinger i København i 1999 og 2000 været meget begrænset. Det kan være medvirkende til, at man prøver med en ny plads.
16. juli 2001
Ny cirkusbog. På Multivers forlag er udkommet en essaysamling, Det teatrale cirkus, redigeret af Michael Eigtved. Den indeholder en række af indlæggene fra en konference om nycirkus, som blev holdt i København i 2000. Bogen, som er på 143 sider, koster 228 kr.
17. juli 2001
I forbindelse med artistkonkurrencen : La Piste aux Espoirs. i foråret i Tournai inviterede vinderne, Guangzhou Acrobatic Troupe of China , de danske trapezartister Duo Aerius til Kina (byen Guangzhou, 200 km fra Hong Kong) for at optræde. Daloon-fonden har netop givet Esben og Maja Aerius støtte til rejsen. Besøget kan dog først finde sted senere på året eller til næste år, idet Duo Aerius er på vej til en engagement frem til 26. september med et ny-cirkus-teater i Haugesund i Norge. Forestillingen optræder blandt andet på ny-cirkus-festivallen ved Sandvika ved Oslo 21.-26.august. Nærmere oplysning kan findes på www.haugesund-teater.no
13. juli 2001
DR's reportagehold har fulgt cirkus Dannebrog siden marts i år, hvor man forberedte sig til premieren på Haddy Enochs 25 års jubliæumsforestilling. Resultater er blevet 8 udsendelser på hver 30 minutter. Den første vises i DR TV onsdag den 18. juli klokken 20.30 med genudsendelse 20. juli om eftermiddagen. De resterende afsnit kommer de følgende onsdage.
13. juli 2001
Cirque du Soleil har besluttet at give yderligere 10 forestillinger i København. Deres ophold på Fisketorvet kommer således til at vare fra 26. juli til 25. august. Bortset fra til premieren 26. juli, hvor alle billetter er givet væk til repræsentanter for presse og kulturliv, er der stadig billetter at få til samtlige forestillinger.
12. juli 2001
Det svenske cirkus Maximum, som i dag må betragtes som det førende i Sverige, besøger Skåne i august 2001. Nærmere oplysninger om spilletid- og steder i Malmø-området og Helsingborgområdet bliver i løbet af kort tid indlagt i Cirkuskalenderen. Forestillingen byder på mulighed for gensyn med adskillige artister, som danske cirkusvenner vil huske som topnavne fra deres optræden her i landet. Blandt disse er Alegria Brothers med dødshjul (Cirkusbygningen 1990, Benneweis i 1992, Tivoli 1996). De 2 brødre optræder også hver for sig: Sabu i Washington-trapez og Fransesco på line. Kæmpeelefanten Colonel Joe huske mange sikkert fra Benneweis 1999-forestilling. Ingo Stiebner fremviser søløver. Ingo optrådte hos Benneweis i 1998 og hos Arena i 2000. Russiske Sudartchikov Jr., som optråde hos Benneweis i 1996, skifter kostymer i et forrygende tempo. Og så nogle artister, som vi vist endnu ikke har set her i landet: Ignatov-truppen viser akrobatik på hesteryg, blandt andet en saltomotale fra hest til hest, og Tony Alexi viser sin musikalske klovneentre. Cirkusvenner vil værdsætte, at forestillingen akkompagneres af et særdeles velspillende 8-mands orkester, og at ingen numre fremføres til båndet musik !
Cirkus Maximum under besøget i Helsingborg i august 2000
12. juli 2001
En pressemeddelelse fra cirkus Arena fortæller, at der er "Stjerner i manegen", når Cirkus Arena optræder i Charlottenlund Strandpark lørdag 4. august kl. 18.30. Stjerner i Manegen er en særudgave af Cirkus Arenas 2001 forestilling, hvor alle medvirkende optræder gratis og hele indtægten går til Børnecancerfonden. Forestillingen bliver optaget af TV2 og udsendt senere på året i forbindelse med en landsindsamling. En perlerække af kendte danske stjerner optræder sammen med Cirkus Arenas ensemble: De ekvilibristiske springbrætsartister Thomas Mørk, Niels Olsen og Super Brian - De danske verdensklovne Bonbon og Poul Erik Høyer Det akrobatiske violinfænomen Kim Sjøgren Den spanske cirkusprimadonna Søren Hauch-Fausbøl Cirkusverdenens unge par Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke Søs Fenger og Alex Nyborg Madsen i smukt samspil med Kourbanovs kæmpe motorcykler De rejseglade rekvisitører Mads Mikkelsen, Trine Pallesen, Charlotte Fich og Lars Brygmann Repriceklovnen Peter Mygind Det oratoriske fænomen Jan Gintberg Hovedattraktionen Peter Gantzler Ghita Nørby - de 9 elefantastiske cirkusprinsesser Iben Hjejle, Søs Fenger, Ellen Hillingsøe, Camilla Miehe-Renard, Camilla Gregersen, Maria Hirse, Soap søstrene og Birgitte Simonsen. Forestillingen vil blive overværet at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra. Ligeledes vil Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen være til stede.
11. juli 2001
Christian Blomgreen, som er journalist på Den Liberale Presse, er i gang med at skrive en artikel om det danske cirkusmarked. Den liberale presse leverer artikler til 15 dagblade. Det er op til den enkelte avis, om de bringer de centralt producerede artikler.
11. juli 2001
I år gennemfører 7 danske cirkus en "fuld sæson", dvs. turne fra april til september. Der er 3 store cirkus Arena, Benneweis og Dannebrog og 3 små: Arli, Krone og Mascot. Hertil kommer Cirkusteatret, som er en blanding af cirkus og teater. Du kan finde oplysninger om de enkelte cirkus og deres historie andetsteds på denne side. De store cirkus byder på en lang række artister. I de små består forestillingen typisk af familiens egne numre kombineret med et par alsidige udenlandske artistfamilier af udmærket standard. Der er bestemt ikke tale om, at et lille cirkus byder på en dårlig forestilling. De små cirkus har normalt plads til 149 tilskuere, idet de skal betales for en brandvagt, hvis der er 150 siddepladser eller derover. De store cirkus offentliggør altid turneplan nogle uger frem (Benneweis for hele sæsonen). Blandt de små er det kun Cirkusteatret og Krone, som offentliggør turneplan - Arli og Mascot er vist bange for, at kolleger eller et af de hell-drivers show, som synes at turnere hver sommer, ellers "hugger" en god by for næsen af dem. Selv blandt de store kæmpes der om at komme først til byerne: sidste år var Arena således booket ind i Allerød et par dage efter Dannebrog. Men en hurtig ruteændring betød, at Benny Berdinos Arena i stedet for kom et par dage før Haddy Enochs Dannebrog !
10. juli 2001
Danske cirkushistorikeres grand old man, Anders Enevig (78) fortæller, at han er næsten færdig med sin bog om danske cirkusplakater. Bogen bliver flot udstyret og kommer til at indeholde 30-40 helsidesgengivelser af plakater af Oscar Knudsen og Erik Stockmarr. Oscar Knudsen tegnede blandt andet plakater for cirkus Schumann. Erik Stockmarrs plakater var mere "kunstplakater" til salg til samlere end plakater til opsætning. Ud over cirkusplakater omtaler bogen også Oscar Knudsens mange illustrationer til OTA-bøgerne samt hans tegneserier. Bogen forsynes med resume på engelsk, tysk, fransk og spansk. Bogen udkommer på Borgens forlag i løbet af efteråret 2001. - Vidste du for resten, at Anders Enevigs seneste værk om cirkus, 4-binds-værket Cirkus og gøgl i Odense 1640-1940, ikke kun handler om, hvad der foregik i Odense, men også om hvad fynske aviser skrev om cirkus og gøgl andetsteds i landet ? Og at hvert af de 4 bind indledes med artikler, som ikke specielt relaterer sig til Odense, fx noget af det eneste, som herhjemme er skrevet om scenehypnotisører ? Anders Enevig overvejer at udgive disse artikler som særskilt bog.
10. juli 2001
Det ser ud til, at Cirkusmuseet i Cirkusbyen i Hvidovre er klar til at åbne dørene for publikum 1. september 2001. Museet skulle oprindelig være åbnet i forbindelse med Hvidovre kommunes jubilæum i maj, men ombygningen museets lokaler i den gamle kommandantbygning i Avedøvrelejren trak ud. Museet vil blandt andet rumme Barlys samling (se under Fakta om cirkussamlinger og museer) samt Truxas samling.
Cirkusmuseet får til huse i den gamle kommandantbygning i Avedøvrelejren
5. juli 2001
Lotte Kaarsholm, som skriver for Dagbladet Information, fortæller at Infomation fredag den 13. juli i tillægget i2 bringer et tema om cirkus.
4. juli 2001
Trods intensiv markedsføring i form af annoncer, 16-siders reklameindstik i tabloid-format til en række dagblade og TV-spots synes salget af de 55.000 billetter, som er udbudt til Cirque du Soleils forestilling Quidam i København at gå lidt trægt. Måske forekommer billetpriserne danskere høje: fra 285 til 475 kr. (30 kr. rabat til børn under 13 år) og 925 kr. for VIP-billetter. (VIP-billetter inkluderer program, middagsreception og fri bar før forestillingen m.v.). Til sammenligning: billetter til Phantom of the Opera på Det ny Teater koster fra 219 til 489 kr. (189 til 414 kr. for unge under 25 år). De dyreste billetter til cirkus Arena og cirkus Benneweis koster 170 kr. - Ouidam (udtales kidam) fortæller historien om skolepigen Zoë, hvis forældre er mere optagede af deres travle liv end af at tage sig af hende. Hun forsøger at få deres opmærksomhed indtil Quidam, en hovedløs figur klædt i en trenchcoat og bærende en paraply kommer gennem døren. Han lægger sin hat fra sig. Da Zoë prøver den, begynder et fantastisk eventyr. - Cirque du Soleil blev stiftet af Guy Laliberte i Montreal i 1984 som en lille cirkus med offentlig støtte. Siden denne beskedne start er det vokset til en kæmpeorganisation med 7 enheder, som optræder forskellige steder Nordamerika, Europa og Asien. Cirque du Soleil modtager ikke længere offentlig støtte, men benytter sig flittigt af sponsorer. Ud over i de turnerende cirkus optræder Soleil-enheder på Treasury Island Hotel i Las Vegas (forestillingen Mystere, billetpris 80 $), på Bellagio Hotel i Las Vegas (forestillingen O, billetpriser fra 90 til 110 $) samt i Disney World i Orlando (forestillingen La Nouba, billetpris 67 $). I løbet af en week-end overværer op til 50.000 personer en af Cirque du Soleils forestillinger.
3. juli 2001
Cirkusbygningen i København skal måske have ny lejer - men desværre ikke et cirkus. Bygningen er fra 1886. Cirkus Schumann optrådte i bygningen fra 1943 til 1969 - Schumænnerne havde i øvrigt også brugt bygningen i tidligere perioder. Fra 1970 til 1990 præsenterede Eli Benneweis cirkus i bygningen. Siden da er den kun med lange mellemrum benyttet til sit formål, senest i 1996, hvor cirkus Roncalli i en uges tid optrådte i bygningen og i 1998, hvor den kinesiske Guandong-trup optrådte i bygningen. Cirkusbygningen, som er fredet, ejes af Københavns kommune. Den nuværende lejer er Parken, som ifølge dagbladet Politiken betaler en årsleje på 240.000 kr. Parken lejer bygningen ud til diverse begivenheder - Linie 3 har eksempelvis optrådt der i foråret 2001. Prisen for at leje bygningen er kr. 32.000 pr. dag - ikke mange cirkus tør binde an med en sådan grundomkostning. Parkens lejekontrakt udløber med udgangen af 2001, og blandt muligt nye lejere er - ud over Parken - Bella Center og det svenske restaurationskæde Wallmans Salonger. Også teatergruppen Dr. Dante har vist interesse i at overtage lejemålet. Fotografiet viser Cirkusbygningen i 1970, hvor den endnu blev benyttet til sit formål og hvor man blandt andet udnyttede den vandgrav, som findes under manegen.
2. juli 2001
Tysklands ældste variete, HANSA-THEATER i Hamburg, lukker efter 107 år med udgangen af december i år. Mange danske artister har gennem årene optrådt på Hansa-theater, som imidlertid har givet betydelige underskud siden 1994. Så nu har den 77-årige ejer Telse Grell taget konsekvensen og besluttet at lukke sit variete-teater.
1. juli 2001
De kommende uger byder på artistoptræden på Bakkens friluftsscene hver dag klokken 17:30 og 19:30. Frem til 22. juli optræder cykelakrobaterne Peter Rosendahl & Partner. Fra 23. juli til 5. august optræder Harrisons Hot Dogs og balanceartisterne Liazeed. Og fra 6. til 12. august er der international klovnefestival, ledet af Benny Schumann. Blandt de medvirkende er Toto Chabri og Les Fréres Taquins.
30. juni 2001
Svenske cirkus Scott, som gæster København 8.-11. november 2001 (og som interesserede forinden kan se bl.a. i Helsingborg 17.-19. juli) har offentliggjort navnene på nogle af de medvirkende i årets forestilling, som har premiere i Falkenberg den 11. juli. Svetlana Belova, som vandt prisen som årets cirkusprinsesse ved festivalen Prinsessan i Stockholm i maj, viser sit kautjuknummer (slangemenneske).The Banjiks Bungy Troupe fra Ukraine viser deres luftnummer med bungy jumps. Nummeret vandt 3. præmien ved cirkusfestivalen Prinsessan. 5 vovehalse (navn uoplyst) præsentere et nummer, hvor de kører på motorcykel inden i 4 tons tung kugleformet dødsdrom flettet af båndstål. Klovnen Jachukov fremviser dresserede ildere. Gabi Dew fremviser heste i frihedsdresur, og brøderne Kosowiik præsenterer kosakridt i ultramoderne udførelse.
28. juni 2001
Torsdag den 12. juni 1827 indtraf en af de blodigste tragedier i dansk cirkushistorie. Den hollandske tårnlinedanser Roat, som havde optrådt verden over under artistnavnet Rohardo, var den 6. juni spadseret på line fra eksercerpladsen ved Rosenborg op til slottets øverste tårnvindue, hvor han havde udråbt et leve for Frederik den Sjette. Den 12. juni ville han gentage sig vovestykke - med bind for øjnene. Opturen forløb problemfrit, men under nedturen begyndte linen af give sig. Roats hjælpere strammede den, men da han var knapt 20 meter over jorden brød linen sammen og Roat styrtede ned. Kongens livlæge, som var til stede, forbandt og åreladede den forulykkede, som dog efter 5 timers forløb udåndede under frygtelige lidelser. (Kilde: Carl Muusmann: Københavns Cirkusliv i 100 år). Den 2. august i år vil den franske linedanser Didier Pasquette som led i åbningen af Københavns sommerscenes Solo2001 gentage forsøget. Arrangørerne lover, at linen bliver forsvarligt fastgjort ! Pasquette har tidligere optrådt i cirkus Archaos.
28. juni 2001
De senere år har KIT (Københavns InternationaleTeater) præsenteret en række new wave cirkus som led i deres sommerscene. I år er eneste artistindslag i sommerscenen linedanseren Didier Pasquette (se ovenfor). KIT har sikkert vurderet, at Cirque du Soleil tager det publikum, der er til nycirkus. Til november står KIT for at Le Cirque Invisible med Victoria Chaplin og hendes mand Baptiste Thierée for femte gang besøger Danmark med deres 2-personers cirkuscabaret. De starter i Musikhuset i Århus, fortsætter til Værket i Randers og slutter af i Musikteateret i Albertslund 20.-25. november 2001.
26. juni 2001
Leif Damsgaard Jensen, som arbejder på Bogen om cirkus Arena, fortæller, at Benny Berdino har udskudt udgivelsen til 2002. Til den tid får Arena et nyt telt, som Benny gerne vil have med som en flot kulmination på det, der startede med et laset rottecirkus-telt.
23. juni 2001
Jubilerende cirkusdirektører. Benny Berdino kan i dag fejre sit 25-jubilæum som cirkusdirektør. Han overtog ledelsen af cirkus Arena efter faderen Arne Berdino Olsens død i 1976. Se nærmere om cirkus Arenas historie under Fakta om cirkus Arena. Også Haddy Enoch fra cirkus Dannebrog fejrer i denne sæson 25-jubilæum som cirkusdirektør. Se nærmere om Enoch-familiens historie under Fakta om cirkus Dannebrog.
22. juni 2001
Det er ikke kun i danske cirkus, vi må undvære levende musik (Arli og Dannebrog) eller leve med langt mindre orkestre (Arena og Benneweis) end tidligere. I sin fortrinlige gennemgang af cirkusåret 2000 i USA skriver Fred D. Pfening Jr. således i cirkusbladet Bandwagon: (min oversættelse) "Traditionerne inden for amerikansk cirkus har ikke ændret sig meget fra år 1900 til år 2000. Programmet består fortsat af akrobater, luftartister, klovne og trænede dyr En af de største ændringer er brugen af båndet musik: kun ganske få cirkus bruger i dag levende musik - og i så fald består den ofte blot af et keyboard og trommer, som akkompagnerer en båndoptager."
15. juni 2001
Dagligdagen byder på mange praktiske problemer for en cirkusdirektør. I sin dagbog fortæller Cirkusteatrets René Mønster, at man i Bjæverskov havde fået stillet Byparken til rådighed af kommunen. Blot var der det, at ingen i byen vidste hvor Byparken lå ! René og hans artister fandt den dog, og det gjorde byens borgere heldigvis også. I Ejby havde Cirkusteatret fået tilladelse til at spille på en grund ved Gemsevej. Men kommunen havde glemt, at de havde solgt arealet ! "Vi fik så en anden plads stillet til rådighed," fortsætter René. "Da byen er så lille, blev det ikke noget problem, kun for en enkelt emsig nabo til pladsen, der havde ondt et vist sted og ville tilkalde politiet."
14. juni 2001
"Cirkusskolen" har afgangsforestilling 14. + 15. juni kl.19 og lørdag 16. juni kl.17.
Ud over afgangseleverne medvirker andre unge artister. Det foregår udendørs (aflysning ved regnvejr) på adressen Kigkurren 1-3, 2300 Kbh S.
14. juni 2001
Den 28. maj efterlyste jeg efter ønske fra svenske Christer Nilsson oplysninger om den danskfødte tryllekunstner og stuntakrobat Chiras Rasini. Rasini optrådte oprindelig som magiker sammen med assistenten Kylla. Senere hyrede den svenske kanonkonge Leoni ham til at køre sin Rocket car - en bil, som slog kolbøtte på vej ned af en slidske. Christer Nilsson vidste, at Rasini muligvis flyttede til USA i 1950'erne, men ikke, hvad der senere var blevet af ham. Min gode ven Al House, amerikansk cirkusfan, har nu fortalt at Rasini flyttede til USA, hvor han optrådte med sin Rocket Car i alle større cirkus. Han var aktiv indtil engang i 1960'erne, hvor Al så nummeret i cirkus Clyde Beaty-Cole Bros.
Rasini i sin Rocket Car på Gröna Lund 1949.
Fra det svenske Cirkusarkiv.
12. juni 2001
Den 29. maj omtalte jeg i forbindelse med en ny engelsk bog om klovne de dansk/franske musikalske klovne Noni & Co. Susanne Torgard fra Projekt Barly har fortalt følgende om truppen: "Ang. Noni og co. så har vi flere billeder af en mand og 2 damer - Noni og døtre - Noni, Nita & Dody - svarende til din beskrivelse med musik osv. Det ældste er af Noni i Cirkus Schumann juli 1928 - sammen med døtrene stammer de fra 1950'erne. Der er er også plakater fra div. varieteer i 50'erne. I 1956 har de engelsk pas. Ellers har vi ikke noget videre på skrift." Et billede fra det svenske cirkusarkiv viser en kjoleklædt August sammen med 2 damer, der spiller henholdsvis violin og harmonika.
12. juni 2001
Projekt Barly er flyttet ind i den kommende museumsbygning i Cirkusbyen i Avedørelejren. Adressen er nu Københavns Amt, Projekt Barly, Avedørelejren, Hovedporten 6, 2650 Hvidovre.
9. juni 2001
Det tyske cirkus Busch-Roland spiller på Festplatz i Flensborg fra 26. juni til 1. juli.
26. juni spilles klokken 19:30, 1. juli klokken 15 og 18 og øvrige dage klokken 16 og 19:30. Blandt de optrædende er den russiske klovn Vladimor Slobodeniuk, tigerdomptøren Carl Mundeling, Alexia og René Caselly (optrådt flere sæsoner hos Arena, senest i 1997) med heste og 4 afrikanske elefanter, luftartisterne Duo Mak, jonglørparet Stipká (søstrene Sandra, som er tempojonglør, og Silvia, som er antipodist), Ivanovs (komiske akrobater) og Die Wolf's (stigebalance m.v). Forestillingen ledsages af et 8-mandsorkster fra Ukraine. Link til billetbestilling:
Vidste du for resten, at cirkus Busch-Rolands rødder rækker tilbage til cirkus Busch, som blev startet i Svendborg i 1884 af den tyske militære rideskolelærer Paul Busch (1950-1927) ? Paul Busch valgte dog snart Hamborg som udgangspunkt for sit cirkus. Roland-navnet kom ind i 1963, hvor cirkus Busch blev slået sammen med cirkus Roland-Bremem.
8. juni 2001
Ved den svenske cirkusfestival Cirkus Prinsessan blev den russiske kautsjukakrobat (slangemenneske) SVETLANA BELOVA kåret som "Världens CirkusPrinsessa 2001". Svetlana Belova kommer fra Cirkus Nikulin i Moskva. Hendes eneste redskab er hendes egen krop. Svetlana kan opleves i svensk TV1 10. juni klokken 18.45 (genudsendes 16. juni klokken 16.05).Festivalens andenpræmie, Brødrene Bronetts sølvpris, gik til den kinesiske Nanjang Acrobatic Troupe (tallerkenbalance og diabolo). Øvrige priser gik til The Banjiks Bungy Troupe (luftnummer med bungy-jumps) fra Ukraine og canadiske Trio Trapeze.
7. juni 2001
Tivoli Friheden i Århus har sommeren igennem optræden af adskillige artister, blandt andet David Skunk, Fru Doras Cirkus og Cirkus Mongo med gøgleren professor Tony Trifolikum. Sidstnævnte optræder 11.-15. juni, 2.-6. juli, 8.-11. juli, 16.-18. juli, 30.-31. juli, 1.-3. august, 6.-9. august og 25.-26. august. Tony Trifolikum turnerede i slutningen af 80'erne med "Danmarks eneste hestetrukne cirkus", cirkus Freja med et samlet personale på 6 personer. Frejas selvironiske motto var: "Kan vi ikke holde kvaliteten, sænker vi standarden." Tonys nuværende show er opkaldt efter hans hest, Mongo.
3. juni 2001
Jørgen Lorenzen fortæller, at hans og Poul Larsens film om klovne har været inde i et dødvande på grund af pengemangel. Men nu har de fået så mange midler, at de regner med at tage de sidste optagelser (bl.a. i Arli) her i sommer. Hvis de så får flere penge skal den klippes færdig næste vinter. Så Jørgen og Poul knokler videre. Filmen var nærmere omtalt her i rubrikken den 10. februar 2001.
2. juni 2001
Der er faldet barske ord i konflikten mellem de danske cirkus og Dansk Musikerforbund (DMF). Konflikten er omtalt her i rubrikken den 26. april 2001.
Cirkusdirektørerne gør gældende, at de ikke kan anvende ukvalificerede danske musikere, som kun vil spille 45 minutter ad gangen og forlanger en ugentlig fridag samt 2-3 ugers ferie i løbet af sæsonen. De betragter DMF's aktion som et rent attentat mod de højt kvalificerede konservatorieuddannede polske musikere, som ved hvad det handler om.
Hertil svarer Anders Laursen, formand for DMF i forbundsbladet MUSIKEREN, maj 2001: "Der har været kø ved målet lige efter første april. På egen banehalvdel. Cirkusdirektørernes banehalvdel. Man har haft travlt med at score selvmål. Det ene efter det andet. Det har ikke handlet om fodbold, men om betalingen for at spille musik i danske cirkus". Gert Kring, tidligere cirkuskapelmester og formand for DMF Sydvestjyllands afdeling, er barskere og skriver blandt andet: "Polske og andre østeuropæiske musikere har sammen med de ligeledes underbetalte artister og cirkusarbejdere sikret cirkusejerne en hårrejsende profit. Med baggrund i de polske musikeres usikre status på det danske arbejdsmarked, har de været helt overladt til cirkusdirektørens forgodtbefindende. De har samtidigt måttet være cirkusarbejdere, issælgere, billetkontrollører og lastbilchauffører, og de har ikke haft en chance for at sige fra af skræk for returbilletten til Polen i utide, og de sultne børn derhjemme. Ydermere har de haft natlogi i "burhønsevogne" hvor man sover og lever to-tre mennesker i køjesenge i "pulterkamre" på 6 kvadratmeter." (Gert Kring har uden held søgt job ved danske cirkus !)
Som tidligere nævnt har konflikten resulteret i, at de danske cirkus enten har engageret engelske musikere (Arena og Benneweis) eller bruger båndet musik. Dannebrogs bånd er indspillet af det polske orkester, som konflikten har forhindret i at spille i Danmark.
2. juni 2001
Danske Kenny Quinn, som optrådte hos cirkus Arena i 1999 med et lommetyvsnummer inspireret af den berømte Charly Borra, optræder på Rottefælden i Svendborg fra 6. juni til 18. august, hvor han medvirker i den traditionelle revy, som i øvrigt har Jan Schou, Arne Lundemann og Ulla Jessen på rollelisten. Ud over som lommetyv optræder Kenny Quinn med en manipulationsakt, som han har overtaget efter Viggo Jahn. (Kilde: Peganis hjemmeside).
29. maj 2001
Den engelske The Circus Friends Association har udgivet en bog "Clowns of the 20th Century". Bogen er på 80 sider i A4-format på glittet papir og indeholder fotografier af 3-400 klovne, som har optrådt i Europa, USA og Rusland fra 1901 til 2000. Eneste danske klovnegruppe, som er omtalt, er de dansk/franske musikalske klovne Noni & Co. Af skandinaviske klovne findes i øvrigt omtale af de svenske 3 Carlssons (Vikibngarna) og brødrene Bronett. I øvrigt omtales Charlie Rivel, Grock, Popov, Otto Griebling, Emmet Kelly, Lou Jacobs,
Les Francescos og mange andre. (Kilde: det svenske cirkusblad Cirkuläre Notiser, maj 2001)
28. maj 2001
Svenske Christer Nilsson efterlyser oplysninger om tryllekunstneren og stuntmanden Chiras Rasini. Rasini var født i Danmark og havde på et tidspunkt adresse på Borgerskolen i Sorø. I 1930'erne optrådte han sammen med assistenten Kylla. Senere flyttede han til Sverige, hvor han i 1944 optrådt med cirkus Astoria. Den svenske kanonkonge Leoni hyrede ham til at køre sin Rocket car - en bil, som slog kolbøtte på vej ned af en slidske. Rasini flyttede muligvis til Sydamarika eller USA i 1950'erne. Send mig en email, hvis du har oplysninger om Rasini.
27. maj 2001
Cirkusprinsessan 2001 i svensk TV1. Første del vises pinsedag, 3. juni, klokken
18.45 (genudsendes tekstet 9. juni 16.10). Anden del sendes 10. juni klokken 18.45
(genudsendes tekstet 16. juni klokken 16.05). Det er 7. år i træk, festivalen
Cirkusprinsessan holdes i Stockholm. Der medvirker kun kvindelige artister, som kæmper om
titlen årets cirkusprinsesse. Blandt de optrædende er den kinesiske The Nanjang
Acrobatic Troupe, den russiske linedanser Anastasia Bikonskaya, en bungy-jumpgruppe fra
Ukraine, de canadiske trapezakrobater Trio Trapeze, og den russiske kautsjukakrobat
(slangemenneske) miss Belova.
24. maj 2001
Nycirkus Nova Exit præsenterer i perioden 29. november til 16. december 2001 forestillingen Apropos i Kanonhallen i København. Billetterne sælges blandt andet gennem Arte, som har taget forstillingen med i sæsonkataloget. Nova Exit nævner, at det er første gang, der præsenteres en større dansk nycirkusproduktion i Danmark. Det er nok en sandhed med modifikationer. CirkusVarite2000, som blev opført i Ungdomshuset i december1999 og januar 2000), kan også betegnes som en større danske ny-cirkus-opsætning.
23. maj 2001
"Der blev skrevet cirkushistorie denne dag," fortæller Cirkusteatrets René
Mønster i sin dagbog. "Den plads (i Osted), som vi havde fået stillet til
rådighed, var ikke stor nok til vores telt. Det var dejligt vejr og vi besluttede så at
spille i fri luft. Gradinet og scenen blev stillet op, og det hele blev omkranset af
rundsejlet ,så man ikke kunne se ind. Publikum tog det godt, og vi alle havde en sjov og
mindeværdig oplevelse." Også forestillingern 15. maj i Slangerup bød på lidt ud
over det sædvanlige: " Et dejligt publikum mødte os i Slangerup og de fik sig en
ekstra oplevelse: Da skrædderne blev afsløret med deres ugerningen, faldt den ene side
af scenen ned, og de var nær skvattet på jorden, forud for dette stod kejseren i det
næsten bare ingenting, da én dreng fra publikum råbte "Du har kun underhylere
på". Den slags små oplevelser gør det levende at gå i cirkus."
22. maj 2001
Efter flere år som medlem af fondsbestyrelsen for cirkusbyen i Hvidovre har Benny Schumann bedt Dansk Artist Forbund om at finde en afløser for ham til at repræsentere forbundet i fondsbestyrelsen. Benny fortæller, at der er flere grunde til hans beslutning: "Først og fremmest har jeg på grund af mit arbejde med mine forestillinger de næste kommende år ikke meget tid mere til at passe kommende møder. Dernæst har jeg i den periode, hvor jeg har været bestyrelsesmedlem og som tiden er gået, mere og mere følt at dette arbejde ikke passer til mine arbejdsmetoder og mit temperament. Men jeg vil på andre måder stadig bakke dette projekt op og håber at mange andre indenfor artist- og cirkusfaget også vil gøre det, da det er et enestående projekt i Danmarks cirkushistorie."
- Benny Schumann fortjener i øvrigt stor ros for den flotte forestilling, han havde produceret ved Cirkusbyen i forbindelse med Hvidovre kommunes 100-års-jubilæum 19.-20. maj. Alt for få havde fundet frem til forestillingerne 19. maj. Den 20. maj var det fuldt hus til begge forestillinger, og både publikum og professionelle cirkusfolk roste forestillingen til skyerne.
19. maj 2001
Den 10. maj efterlyst jeg efter ønske fra en hollænder oplysninger om Harry Belli og hans optræden med hest og tiger. Den 16. maj modtog jeg en email fra en tidligere artist, Charly Ross, som efter at have stoppet sin karriere med udgangen af 1996 bor i Mexico. Charly Ross fortæller, at Harry Belli er fra den tyske gren af Belli-familien. Sammen med 5 eller 6 søskende arbejde han i familiens cirkus i Tyskland. Da det stoppede, begyndte han at optræde i andre cirkus med sine løver - 7 imponerende hanløver med store manker. Det hollandske cirkus Strassburger besøgte Tyskland i 1956 med Harry blandt de optrædende. Harry blev hos Strassburger og blev i 1957 gift med Elly Strassburger. Fra 1959 optrådte Harry Belli med et nummer med en tiger, som red på en hest. Cirkus Stasssburger turnerede ikke in 1961-63 - disse år turnerede Harry Belli til gengæld i Holland med cirkus Belli. Senere optrådte han mange steder i verden, blandt andet i Argentina. Harry Belli døde i slutningen af 1970'erne eller i begyndelsen af 1980'erne.
Charly Ross fortæller i øvrigt, at han har kende mange danske artister, blandt andet trapezstjernen Greta Frisk. Greta Frisk døde sidste år i USA, hvor hun havde boet siden 1960'erne, hvor hun blandt andet optrådte i cirkus Clyde Beaty/Cole Bros. både i svingende trapez (jeg så hende i 1968 - hun var fremragende) og sammen med sin ægtefælle og hans familie i cykelnummeret Frielanis.
"Er du klar over, hvem Charlie Ross er ?," har forfatteren og cirkushistorikeren Jørgen Lorenzen spurgt mig. Jørgen giver selv svaret: "Måske den største klischnigger i nyere tid. Jeg har set ham et par gange - i Fliegenpilz. Det var utroligt - på kanten til det makabre. Han er en fornem repræsentant for cirkuskunsten". (En klischnigger er et slangemenneske, der arbejder med bøjninger fremover. Han kravler ofte ind i en ganske lille beholder).
15. maj 2001
Cirkusbyen i Avedørelejren i Hvidovre starter sine aktiviteter i week-enden 19.-20. maj i forbindelse med Hvidovre kommunes 100 års jubilæum. Åbningen markeres med gallaforstillinger 19. maj klokken 13 og 17 og 20. maj klokken 10 og 17. Billetter til forestillingerne behøves ikke. Mød op og håb på at der er plads. Forestillingerne er produceret og instrueret af Benny Schumann. Åbningen af Cirkusmuseet er blevet udsat til september 2001 på grund af forsinkelser med ombygningen.
14. maj 2001
René Mønster fra Cirkusteatret har fået en god ide: på Cirkursteatrets hjemmeside fører han en dagbog, hvor han fortæller om cirkuslivet bag kulisserne dag for dag . I indledningen til siden skriver René: "Velkommen til eventyret bag eventyret 2001.
At rejse med cirkus forbinder mange med sol, sommer og spændende oplevelser. Os der lever dette liv elsker det, men det er ikke altid lutter lagkage". Klik her for at læse Renés dagbog.
11. maj 2001
I år turnerer der 9 cirkus i Sverige: Brazil Jack, Europa, Harlekin, Maximum, Olympia, Scott, Skratt, Wictoria og Åke Skogh. Det er sandsynligt, at cirkus Scott som de sidste 2 år slutter sin turne i København til november. Cirkus Maximum plejer at nå til Skåne i august måned, hvor danske cirkusvenner har mulighed for at se en af Skandinaviens bedste forestillinger. Som mange danskere ved, er Berdino-familien involveret i cirkus Skratt. Cirkus Skratt ejes af svenskeren Bo Rönnberg, som lejer telt og udstyr af Berdino-familien, som også sammensætter størstedelen af programmet. Bo Rönnberg har det fulde økonomiske ansvar for cirkus Skratt. Næsten alle forestillinger sælges til virksomheder. Benny Berdinos datter og svigersøn Suzanne og Karsten Berdino står for den daglige ledelse af cirkus Skratt. Cirkus Skratt indstiller turneen i sommermånederne, hvor Suzanne Berdino præsenterer cirkus i "BonBon-land". Flere af Skratts artister plejer at medvirke i i forestillingen i BonBon-land.
10. maj 2001
Jeg modtager jævnligt emails med spørgsmål om cirkusemner. "Jeg leder efter information om Harry Belli og hans optræden med hest og tiger samt om Cirkus Belli" skriver hollandske I.V.D. Braak". Jeg har ikke kunnet finde information om Harry Belli. Send mig en email, hvis du kan hjælpe.
Baseret på Anders Enevigs fremragende bog om Cirkus i Danmark har jeg givet I.V.D. Braak følgende oplysninger om Cirkus Belli: Det tyske cirkus Belli besøgte Danmark første gang i 1888. Fra 1894 til 1899 rejse Carl Belli rundt i Danmark med et tivoli, som på mange måder mindede om et cirkus. Cirkus Brødrene Belli besøgte Danmark i 1904, hvor de også bruge navnet cirkus Frants Alouis. En af brødrene, Giovanni Belli, blev i 1908 gift med danske Meta Jensen og cirkus Belli blev i Danmark. Partnerskabet mellem brødrene Belli blev opløst i 1919. Giovanni og Meta blev i Danmark, hvor de etablerede cirkus Giovanni Belli. Fra 1924 brugte de navnet Cirkus Belli. Da Giovanni døde i 1929 gik Meta Belli i kompagniskab med tyskeren Willy Borchardt. Fra 1930 hørte cirkus Belli (som i nogle sæsoner kaldte sig Cirkus-Variete Belli-Borchardt) til blandt de førende danske cirkus. Kompagniskabet blev opløst i 1933, hvorefter Meta Belli var eneejer af cirkus Belli. Fra 1934 blev hun bistået af Fredy Wachman, som mange anså for Metas ægtefælle, selv om de aldrig blev gift. I slutningen af 1930'erne var cirkus Belli vokset til at være det største danske cirkus. I 1939 var hovedattraktionen den amerikanske cowboy-filmstjerne Tom Mix. Da Meta Belli døde i 1953, blev hendes cirkus solgt til investorer uden tilknytning til familien. I 1955 videresolgte investorerne cirkus Belli til Eli Benneweis. Cirkus Bellis sidste sæson på de danske veje var i 1957.
5. maj 2001
"Min bedstefars bror, John Edward "Jack" Joyce havde et Wild West Show, som turnerede i Europa i begyndelsen af 1900-tallet. Familietraditionen siger, at han var i Danmark i længere tid, at han lærte Kong Christians børn at ride og at han introducerede Jack Joyce tyggegummi i Denmark. Er der nogen steder, hvor jeg kan få nærmere information om hans liv i Danmark", skrev amerikanske Jeanne Delaney Hubbard.
Indtil nu har jeg fundet følgende information til Jeanne Hubbard: Jack Joyce arbejdede hos det danske cirkus Bech-Olsen i 1911. Han blev præsenteret som "Cowboy-Indianeren Jack Joyce med sine vilde heste. Scener fra Wild West". Efter en forestilling beskyldte folketingsmanden Peter Sabroe cirkuset for at mishandle sine dyr. Jack Joyce blev så ophidset, at han stak Peter Sabroe en lussing. Politiet blev indblandet, og Jack Joyce fik en bøde på 20 kroner. I 1913 rejste Jack Joyce rundt i Danmark som ejer af cirkus America (optrådte blandt andet i København) og i 1914 som ejer af Jack Joyce's Wild West Cirkus. I efteråret 1915 arbejdede Jack Joyce hos cirkus Schreiber i Sverige - en kort periode skiftede cirkus endda navn til Jack Joyce. Jack Joyce var tilbage i Danmark fra 1916 til 1923. I 1916 hed hans show cirkus Jack Joyce. I 1917 brugte han navnet Wild West Cirkus Jack Joyce. I 1918 var navnet igen cirkus Jack Joyce. Jeg har ingen oplysninger om 1919. I 1920 hed forestillingen Jack Joyce Cirkus Wild West, i 1921 Cirkus Jack Joyce, in 1922 Jack Joyce's Wild-West-Show og i 1923 Wild West Cirkus Jack Joyce. Send mig en email, hvis du kan hjælpe med yderligere oplysninger om Jack Joyces færden i Skandinavien.
4. maj 2001
Esben Aerius fortæller, at Duo Aerius har uofficiel forpremiere på deres nye
nummer (virkelig helt nye ting fra Moskva) den 15.maj 2001 kl.19:00 i København. Det er
forpremiere på det nummer, Esben og Maja viser til Schumanns gallaforestilling
den 19 & 20. maj i forbindelse med åbningen af Cirkusbyen i Hvidovre. Hvis du ønsker
at komme til forpremieren, kan du kontakte Aerius på telefon 26 36 35 20 eller duoaerius@hotmail.com
2. maj 2001
Kunsten af more sig er titlen på et sommerkursus fra 8. - 14. juli på Testrup Højskole i Mårslet. I forbindelse med kurset holder forfatteren og cirkushistorikeren Jørgen Lorenzen fordrag om cirkus i Danmark, ligesom han holder lysbilledeforedraget "Et døgn i cirkus". I kurset indgår også en rundvisning i cirkus Benneweis ved Nelly Jane samt Benneweis 2001-forestilling Super Girls. Prisen for kurset (incl. ophold og helpension) er 2.700 kr. for voksne og 1.200 for børn under 15 år. Nærmere oplysning får hos Testrup Højskole på telefon 89 26 03 35 eller på skolens hjemmeside www.testrup.dk
28. april 2001
Hjemmesiden Cirkus i Danmark, som blandt andet omfatter Cirkuskalenderen og Cirkusnyt, har haft godt 2.500 besøgende siden 1. marts 2001. Langt de fleste har besøgt den danske udgave af siden.
27. april 2001
Da René Mønster startede Cirkusteatret i 1998, var forestillingen mest for børn. René Mønster fortæller, at hans forestilling i år er meget bredere end tidligere og med endnu flere cirkuselementer. Den er således ikke længere mest for børn, men også for alle andre, som holder af cirkus og teater.
26. april 2001
Cirkusmusik - Hvordan 23 polakker blev til 9 englændere. De seneste mange år har danske cirkus haft polske orkestre. Ryszard Murakowsky har med en enkelt sæsons afbrydelse ledet Dannebrogs orkester siden 1984. Due Warshao har ledsaget Arlis forestillinger siden 1990. Hos Benneweis hed kapelmesteren fra 1984-1993 Ryzard Plechonski. Fra 1994 overtog Bogdan Szlachich jobbet. Hos Arena har Leslaw Witek været ansvarlig for musikken fra 1998. Men i år er det slut: de polske musikere har ikke kunnet få arbejdstilladelse i Danmark. Baggrunden er en årelang konflikt mellem Dansk Musiker Forbund (DMF) og cirkusdirektørerne: Men en arbejdsløshedsprocent på næsten 20 har de polske musikere været en torn i øjet på DMF. DMF har følt at ansættelsen af de polske musikere var en uacceptabel social dumping, idet polakkerne kun fik de en brøkdel af, hvad en dansk musiker skal aflønnes med. De danske cirkusdirektører har på deres side hævdet, at de polske musikere var mere erfarne og fleksible, og at det var nødvendigt at have sammenspillede orkestre. Efter pres fra DMF har Udlændingestyrelsen nu fastslået, at cirkusdirektørerne ikke kan stille krav om "sammenspillede orkestre", og der heller ikke kan stilles krav om formel uddannelse. Det er alene et spørgsmål om faglig kvalifikation - uanset hvorledes denne faglige kvalifikation er opnået. Kun såfremt der ikke er kvalificerede ansøgere til de enkelte stillinger, er det herefter muligt for 3.landsmusikere at opnå arbejds- og opholdstilladelse. - DMF har dermed vundet en halv sejr, idet danske cirkus nu ikke længere beskæftiger polske musikere. Sejren har dog ikke øget beskæftigelsen for danske musikere: Hos Arli er Duo Warshao erstattet af en båndoptager. Hos Dannebrog er Ryszard Murakowskys og hans 7 musikere erstattet af en båndoptager. Hos Arena er Leslaw Witeks 8-mands orkester erstattet af 4 engelske musikere. Hos Benneweis er Bogdan Szlachichs 7-mands band erstattet af 5 englændere. (EU-reglerne betyder, at engelske musikere har ret til ar arbejde i Danmark, ganske som danske musikere har ret til at arbejde i England).
25. april 2001
Skuespilleren, tryllekunstneren og mimikeren Johan Thiersen er død, 80 år gammel. I 1960'erne kom Johan Thiersen til Pantomimeteatret i Tivoli, hvor han både spillede Pjerrot og andre figurer. Johan Thiersen optrådte også som dyreimitator med fuglefløjt som speciale.
25. april 2001
På generalforsamlingen 21. april i Selskabet Barlys Venner fortalte formanden Jens Frobenius, at ombygningen Avedørelejrens gamle kommandantbygning, som skal huse cirkusmuseet med blandt andet Barlys og Truxas samlinger, er blevet forsinket. Det er nu næppe muligt at åbne museet i forbindelse med Hvidovre kommunes 100 års jubilæum 19.-20. maj 2001. Ombygningen er finansieret af Hvidovre kommune. Barlys venner har indtil nu uden held søgt diverse fonde om støtte til indretning af museet. Fra cirkusverdenen modtager Barlys venner et årligt støttebeløb fra Haddy Enoch fra cirkus Dannebrog. I forbindelse med generalforsamlingen udtrådte Bjørn Heimann og Henrik Lehmann af bestyrelsen. Som nye medlemmer valgtes John Lington og Lise Hanøe.
22. april 2001
Det verdensberømte canadiske new-wave cirkus Cirque du Soleil besøger København 27. juli - 12. august 2001 med forestillingen Quidam. Forestillingen havde premiere i Montreal 23. april 1996 og har siden turneret verden over og skulle være set af mere end 30 millioner tilskuere. Cirque du Soleils telt har plads til 2.570 tilskuere (til sammenligning: cirkus Arena har Danmarks største cirkustelt med plads til 1.673 tilskuere. Det svenske cirkus Scott har Nordens største telt med plads til 1.800 tilskuere). Cirque du Soleils billetpriser er fra 200 til 475 kroner (børn: 179 til 445 kroner). Trods de høje priser har cirkus trukket fulde huse i de fleste af de byer, hvor de har spillet. Forestillingen varer 2½ time incl. pause. - Cirque du Soleils forestillinger er en blanding af teater og cirkus: der er en handling i forestillingen, og scenografi, lyssætning m.v. er aldeles imponerende. Der medvirker ikke dyr i forestillingen. Cirque de Soleil haft held til at tiltrække ikke blot det traditionelle cirkuspublikum, men også folk, som holder af teateroplevelser, men som ikke ville drømme om at besøge et traditionelt cirkus. Du kan finde nærmere oplysninger om Cirque du Soleil og forestillingen Quidam på www.cirquedusoleil.com (sprog: engelsk, tysk og fransk)
21. april 2001
Selskabet Barlys Venner har udnævnt tryllekunstneren Knud Shorty Andersen (som kalder sig Danmarks ældste aktive gøgler) og foreningens mangeårige bestyrelsesmedlem Bjørn Heimann (som desværre har måtte trække sig fra bestyrelsen på grund af sygdom), til æresmedlemmer af foreningen.
19. april 2001
Der er sket en del ændringer i Cirkus Arenas 2001-program i forhold til de første oplysninger, omtalt her på siden den 3. februar 2001. Medvirkende i årets forestilling er:
Garcias, dels med et luftnummer fra en "rumraket", dels med Pablo Garcias linenummer.Palasovi Truppen optræder med sit springbrætnummer. Truppen optrådte også hos Arena i 1998. Kourbanovs udfører ikariske lege (en cirkusdisciplin, hvor aktørerne bruger hinanden til at jonglere med) på motorcykler. Kim Benneweis præsenterer 9 indiske elefanter. Konstantin Mouraview optræder med Rhønrad eller "rullehjul". Miller Benneweis præsenterer 8 araberhingste i frihedsdressur. 2 medlemmer af en italienske familie Folco optræder med 52 hunde. Duo Dores byder på hånd-til-hånd akrobatik. For klovnenumrene står de russiske pauseklovne Alexander og Duddar og dansk/finske Bonbon og Tiina (gengangere fra 1999-forestillingen og fra tidligere års Benneweis-forestillinger) med deres komiske badmintonnummer. Årets forestilling spiller 2 timer og 5 minutter, og akkompagneres af 4 engelske cirkusmusikere. - Benny Berdino, som i år fejrer sit 25-års jubilæum som cirkusdirektør, oplyser, at 50.000 tilskuere har set Arenas forestilling på Bellahøj. Inklusive generalprøver har Arena givet 34 forestillinger på Bellahøj. Efter Benny Berdinos oplysning skulle der således i gennemsnit have været 1470 tilskuere pr. forestilling, svarende til en belægningsprocent på 88 (teltet har plads til 1673 tilskuere).
15. april 2001
Blandt de optrædende i det svenske cirkus Scotts 2001-forestilling er de dygtige svenske trickryttere The Kosowiik's - de 3 unge brødre Antony, Gary og Danny Wiik. De seneste år har de tilbragt sommersæsonen med familiens cirkus Scala, som imidlertid ikke turnerer i år. Cirkus Scott forventes at have premiere i midten af juli og at slutte sæsonen i begyndelsen af november, formentlig i København.
14. april 2001
Den danske illusionist Kim Kenneth og hans partner Patricia, som optrådte hos cirkus Arena i 1995, 1996 og 1997, har netop startet sæsonen i det tyske cirkus Charles Knie. Kim har fortalt den danske magiker Steen Pegani, at det er et rigtig flot program, der absolut er værd at se. Du kan altid få oplyst, hvor de optræder, hvis du ringer på Informationstelefon +49 171-9462456. (Kilde: Steen Peganis hjemmeside www.pegani.dk).
14. april 2001
Er du interesseret i at vide, hvad der kommer af trylleri på TV - før det er for sent - så klik jævnligt ind på MICs (Moderna Illusionisters Cirkel) hjemmeside http://magi.nu/mic/tv.shtml (Kilde: Steen Peganis hjemmeside).
13. april 2001
Cirkus Benneweis' 2001 forestilling byder ud over de artister, som er nævnt i det trykte program (og omtalt her i rubrikken den 26. marts 2001) på den talentfulde jonglør Line Caroll (datter af klovnen Toto Chabri - og vist nok Diana Benneweis' guddatter). Årets forstilling, som kun har kvindelige artister, varer 2 timer og 10 minutter, og akkompagneres af 5 (mandlige) engelske cirkusmusikere. Konflikten mellem de danske cirkus og Dansk Musiker Forbund har betydet, at Benneweis har måttet sige farvel til det polske orkester, som har ledsaget forestillingen tidligere år.
12. april 2001
Det svenske new-wave cirkus Cirkör optræder med forestillingen TRIX på Musikteateret i Albertslund 25.-30. april 2001. Gæstespillet er arrangeret af KIT (Københavns Internationale Teater). Forestillingen Trix er skabt i tæt samarbejde med det svenske Orionteater og byder på såvel svenske som internationale artister: akrobater, linedansere, mimikere, en troldmand, en jonglør og et slangemenneske. For musikken står det svenske rockband URGA.
11. april 2001
Cirkus Krone har premiere på sin 2001-forestilling den 15. april i Hårup. Jan Allan (gift med cirkusdirektør Irene Thierry) fremviser knabstrubberheste og shetlandsponyer samt et poetisk hestenummer, kaldet "Skovturen". Fra Cape Town medvirker trapezduoen "Duo Mawendo", som også optræder med luftakrobatik i reb, hvor begge arbejder i rebet på samme tid. For klovneriet står klovnen Alando (Jan Allan) samt familien Thierry. Fra Tyskland kommer cykelnummeret Trio Lauretti, bestående af far, mor og en tolvårig søn. Lee Lauretti optræder også med et Magic Show. I den komiske afdeling optræder Frank Thierry (søn af Irene Thierry), som også er forretningsfører for cirkus Krone. Cirkus Krone har i år fået nye gradiner (bænke) og en ny hovedindgang.
11. april 2001
Guangzhou Acrobatic Troupe of China så Duo Aerius til konkurrencen
i Tournai og har nu inviteret de talentfulde unge danskere til Kina (byen Guangzhou, 200
km fra Hong Kong) for at optræde. Duo Aerius søger nu sponsorstøtte til at dække
transportomkostningerne, som andrager ca. 10.000 kr. Esben og Maja Aerius er utvivlsomt
taknemmelige for forslag til, hvordan pengene kan skaffes.
10. april 2001
Norske Thorbjørn Flo fortæller at Norges mindste turnerende cirkus, cirkus Zorba, havde sæsonstart 31. marts i hjemstedskommunen Frei. Cirkus Zorba har et to masters telt med plads til ca. 500. Cirkus Zorba fejrer i år sit 10 års jubilæum med stort program og nyt telt. Thorbjørn Flo fortæller samtidig, at norske cirkus Arnardo havde premiere 10. marts og ikke som jeg tidligere har skrevet den 9. marts.
8. april 2001
Cirkus Arlis 2001-program byder på Marie Jimènez, som optræder i solotrapez og på line, på akrobaterne Zolotukhini, på luftduoen Sergei, som optræder i strapater og på Arli-familens egne medlemmer: Alexander Arli som tempojonglør, hans mor Bettina Arli med dresserede raceduer, hans far Martin Arli som tryllekunstner og Alexander, Martin og cirkusdirektør Søren Arli som klovnene Martino & Co.
8. april 2001
"Endnu engang byder vi jer velkommen til cirkusfest, hvor I denne gang møder artister fra Ukraine, Moskva, Warszawa og Danmark, samt vores Shetlandsponyer og sprælske puddelhunde", fortæller Jess Deleuran fra Circus Mascot. Han beklager, at han har måtte sløjfe geder samt lamaer på grund af risikoen for mund- og klovsyge, men lover en forestilling af høj artistisk kvalitet og morsomme indfald.
7. april 2001
De unge danske trapezkunstnere Duo Aerius har netop skrevet kontakt med et ny-cirkus-teater i Haugesund i Norge under Haugesund teater ved teaterlederen Sverre Waage. Engagementet løber fra 25.juli til 26.september. Forestillingen har titlen "Ringen" og er frit efter sagnet i den ældre Edda om kongesønnen Vølund (ved Esben Aerius) og kongedatteren Bodvild (ved Maja Aerius). Her i landet optræder Aerius blandt andet i forbindelse med Cirkusbyens åbning 19.-20. maj.
31. marts 2001
Du har hidtil kunnet finde denne side på adressen www.cirkus-dk.dk3.com. Siden er nu flyttet til adressen www.cirkus-dk.dk. Ret venligst adressen, hvis du har gemt linket. (Den gamle adresse vil endnu i et par måneder føre dig til siden).
29. marts 2001
Som tidligere nævnt åbner Cirkusbyen i Hvidovre i forbindelse med Hvidovre kommunes 100 års jubilæum 19.-20. maj i år. Her er navnene på artisterne, der medvirker i Cirkus festforestillingerne lørdag d. 19. kl 13 og 17 og søndag d. 20. maj kl 10 og 17:
Multiartisten Benny Schumann, som tillige er kunstnerisk leder og instruktør
Klovnerne Arthur Vercoe Pedlar og Allan Forte
Trapezartisterne Duo Aerius
Cykelakrobaterne Cycling Triss
Slangemennesket og ,jongløren Tapé
Tryllekunstneren Hans Ulrik
Komikerne Patricia Schumann og Peter Bagger
Staldmeister Briano samt ponyerne Lille Mustafa og Laban.
Musik af bl.a. Ivan Kemnithz.
27. marts 2001
"Endnu et arbejdsår er gået i Selskabet Barlys Venner, hvor vi må konstatere, at vi er meget tæt på at opfylde vores formål: At sikre og beskytte de smukke og enestående samlinger fra cirkus- og artistverdenen, som er i vores varetægt. Med Barlys livsværk som hjørnestenen, sammen med Truxas og Wong Kolians samlinger kombineret med alle de andre generøse givere." Således starter Jens Frobenius bestyrelsens årsberetning for 2000. Han fortæller videre, at man i registreringen af Barlys Samling nu nærmer sig 100.000 numre. Den kommende museumsbygning er renoveret for mellem 6 og 7 mio. kroner. Arbejdet skulle have været færdigt 1. marts, men er blevet forsinket. Det forsinker dels indflytningen af projekt Barly, dels indretningen af museet, som efter planen skal udføres af frivillige fra Selskabet Barlys Venner kombineret med et antal kommunalt ansatte samt betalte medarbejdere i det omfang, det lykkes Cirkusbyens bestyrelse af skaffe penge hertil. - Selskabet Barlys venner afholder generalforsamling lørdag den 21. april 2001 kl. 13:00 i Pavillonen, Strandmarksskolen, Hvidovre Enghavevej 2, Hvidovre.
26. marts 2001
Også cirkus Benneweis har nu offentliggjort sit 2001-program, kaldet Super Girls, hvor alle optrædende er kvinder. Russiske trio Trukhini optræder i svingtrapez. Consuela Reyes, som også optrådte hos Benneweis i 1983, hos Arena i 1987 og på Plænen i Tivoli i 1995, jonglerer ved hjælp af fødderne (kaldes i cirkussproget en antipodist). Den dygtige kinesiske håndstandsakrobat Chy Mei Ling husker mange sikkert fra Benneweis forestillinger i 1993 og 1997. Russiske Antoschka er en af verdens få kvindelige klovne - foruden at besidde et eventyrligt komisk talent skulle hun også være en fremragende ekvilibrist, akrobat og smådyrsdressør. Elena Kaminskya, som også er fra Rusland, præsenterer et katteshow. Kvindelige medlemmer fra den italienske Folco Family byder på elefant- og hestedressur samt skoleridt. Ludmila Mussina Truppen, som består af 6 unge artister fra Kazakhstan, optræder med tempofyldt Jump Robe - Sjippe Show og orientalskinspireret pyramideakrobatik. Benneweis har landspremiere i Hillerød 5. april.
24. marts 2001
Cirkus Dannebrog, som har landspremiere i Vojens 29. marts, har offentliggjort sit 2001-program. Der er direktør Haddy Enochs 25. sæson, siden han i 1977 retablerede det gamle familiecirkus, hvis rødder går helt tilbage til 1888. I 2001-forestillingen medvirker den rumænske Lazartrup, dels med et akrobatnummer ("4 Augustin"), dels med et perchnummer. Vicky fremviser legesyge racekatte, inspireret af musicalen Cats: musikken er Cats og Vickys kostume og makeup er Cats. Vicky og hendes partner Zdenek (som er elektronikmekaniker af uddannelse) fremviser også glade hunde under navnet Duo Victoria. De ungarsk/hollandske Luftman Clowns viser for første gang deres kunnen i en dansk cirkusmanege. De skøjtende Sayers optræder på rulleskøjter. Peter Salsky tryller med sin elskede kanin og optræder også i dødsjul under navnet The Sensational Salskys. The two Novicovis, som rejste med cirkus Arli i 2000, betegner sig Rock'n Roll jonglører. Bernhard Kaselowsky fremviser dels en elefant, dels 6 heste i frihedsdresur. Enoch-famliens egne medlemmer bidrager også til forestillingen: Isabella Enoch optræder i swinging-trapez, The Haddies jr. (Dennie og Jimmi Enoch, Haddy Enochs søn og barnebarn) mestrer kunstcyklingens svære discipliner og direktør Haddy Enoch fremviser sine hannoveranerheste og små shetlandsponyer.
24. marts 2001
Tivoli, som i år åbner 11. april, har offentliggjort navnene på de optrædende artister i sommerens Plæneforestillinger. Indtil 10. juni optræder Duo Simet (Motorcykel og line) og Jidinis & Magic Company (Tryllekunstner). Fra 11. juni - 15. juli byder Plænen på Laszlo Simet (Giant Wheel, også kaldet dødshjul, optrådte i Tivoli i 1998 og hos Benneweis i 1999), Veniamin ("The Human Slinky") og Florin & Cato (Hundenummer, optræder ikke 15. - 17. juni). 16. juli - 19. august lyder programmet Laszlo Simet (Giant Wheel), Veniamin ("The Human Slinky") og Diana & Iouri (Adagio på unicykel). Og sæsonen sluttes 20. august - 23. september med The Simets (Akrobatic på line) og Serge Percelly (tennis-jonglør, optrådte hos Bennweis i 1984 og 1989).
21. marts 2001
Benny Schumann fortæller med stolthed, at hans datter Patricia Schumann er blevet optaget på Statens Teater Skole i København. Benny fortæller videre, at det spanske TV 3 kommer til Danmark til maj for at optage Benny Schumann's optræden som klovn. Det er i anledningen af, at Benny er den eneste af den afdøde verdensklovn Charlie Rivel børnebørn, der er gået i hans fodspor.
16. marts 2001
Det er et sikkert forårstegn for de mange tusinde Københavnere, som dagligt i bil eller bus passerer hjørnet af Hulgaardsvej og Borups Allé, når cirkus Arena rejser deres telt på cirkuspladsen på Bellahøj. I år skete det fredag den 16. marts. Teltet er det samme som de seneste år: et ovalt 8-masters telt med plads til ca. 1.600 tilskuere. Arena har landspremiere på Bellahøj 27. marts.
12. marts 2001
I adskillige år har jeg hvert forår sendt en nogle cirkusvenner i den engelsksprogede del af verden en kort omtale af den foregående cirkussæson i Danmark. Klik her, hvis du vil læse The circus year in review 2000.
7. marts 2001
I et nyhedsbrev fortæller formanden for foreningen Cirkusbyens venner, Jan Skov, at der ikke er sket meget i foreningens regi det sidste år, ud over formandens arbejde i bestyrelsen for Fonden Cirkusbyen i Hvidovre (Cirkusfonden). Her har der til gengæld været et stort arbejde. Cirkusfonden har blandt andet haft forhandlinger med Hvidovre kommune samt stået for planlægningen af cirkusforestillingerne 1000 Faces i august 2000. Cirkusbyen åbner 19/20 maj 2001 (i forbindelse med Hvidovre kommunes 100-års-jubilæum. Artistforbundets telt opsættes lige som sidste år, og Jan Skov håber på endnu flere forestillinger og aktiviteter end i 2000. Cirkusfonden har søgt en daglig leder af cirkusbyen. Lederen vil få det daglige ansvar for cirkusbyens økonomi, aktiviterene samt museumssamlingen under udstillinger. Jan Skov har søgt stillingen, og cirkusfondens bestyrelse har peget på ham som leder. På adressen www.sitecenter.dk/cirkusbyens_venner har Jan Skov etableret en hjemmeside, som fortæller om cirkusbyen, cirkusmuseet, aktiviteterne m.v. - Foreningen Cirkusbyens venner afholder generalforsamling onsdag den 28. marts klokken 19 i Hvidovre medborgerhus, mødelokale A, Hvidovrevej 280, Hvidovre. Alle er velkomne, men kun medlemmer har stemmeret.
10. marts 2001
En konflikt mellem de danske cirkus og Dansk Musikerforbund synes at betyde, at der kun er båndet musik til forestilingerne i den kommende sæson. Mon ikke mange vil savne den levende musik ?
8. marts 2001
Det svenske cirkusakademis blad Cirkuläre Notisers nr. 1/2001 indeholder information om forårets cirkuspremiere i de nordiske lande. De danske cirkus er omtalt i cirkuskalenderen. Om svenske cirkus oplyses:
Cirkus Brazil Jack i Malmø 22. marts
Cirkus Maximum i Älversed 30. marts
Cirkus Olympia i Oskarström 7. april
Cirkus Prinsessan i Stockholm 26. april
Cirkus Skratt i Kungsbacka 24. april
Cirkus Wictoria i Fjugesta 14. april
Cirkus Åke Skogh i Heby i begyndelsen af april
Cirkus Scott oplyser i et nyhedsbrev, at de har premiere medio juli.
Om norske cirkus oplyser Cirkuläre Notiser:
Cirkus Agora i Hamar 9. marts
Cirkus Arnardo i Arendal 9. marts
Cirkus Merano i Frederiksstad 2. marts
I Finland har cirkus Finlandia premiere 8. april.
1. marts 2001
Benny Schumann har sikret sig er par verdensnavne til Den Internationale Klovnefestival 2001 på Bakken fra 6. til 12. august:
* Toto Chabri og partner, som er kendt og elsket af alle danske cirkusvenner. Toto Chabri optrådte senest i Danmark hos Benneweis i 1998.
* Les Fréres Taquins optræder med deres komiske og poetiske nummer "Den mekaniske mand ". Les Fréres Taquins besøgte København med cirkus Roncalli i efteråret 1996 og optrådte på Plænen i Tivoli i 1998.
Benny Schumann fortæller i øvrigt, at han fra 26. juni til 4. juli og igen fra 24.- 26 august 2001 turnerer på Bornholm sammen med Cirkus Stjeneskud i en original forestilling, som de kalder " Cirkus in Space."
28. februar 2001:
Cirkus Benneweis 2001-forestilling hedder "Super Cirkus Girls" og har kun kvindelige medvirkende. Premiere i Hillerød 5. april, derefter landsturne, som slutter 9. september på Bellahøj i København.
25. februar 2001
Fra Projekt Barlys hjemmeside (http://home6.inet.tele.dk/barly/) er det muligt at downloade en cd demo om Barlys samling. Demoen giver en flot smagsprøve på, hvad samlingen indeholder, og hvad man kan glæde sig til i det kommende cirkusmuseum i Hvidovre. Stor ros til Susanne Torgard og hendes medarbejdere for dette initiativ !
25. februar 2001
Det lille jyske Cirkus Mascot planlægger landspremiere 4. april 2001. Herefter landsturne, som slutter 1. oktober. Direktørparret Marianne og Jess Deleuran får således - som i 2000 - en fuld sæson, ligesom Arena, Arli, Benneweis og Dannebrog.
25. februar 2001
DR 1 har være i Moskva og filmet Duo Aerius. Indslaget forventes bragt i TV-avisen omkring 1. marts. DR 1 forbereder endvidere 8 programmer om cirkus Dannebrog, herunder om forberedelserne til den kommende sæson. Disse programmer ventes vist til sommer.
24. februar 2001
Under et informationsmøde for medlemmer af Selskabet Barlys Venner i det kommende cirkusmuseum i Avedørelejren oplyste formanden Jens Frobenius, at Cirkusbyen åbner 19.-20. maj, men at museet næppe når at være færdigindrettet inden da. Museet får flotte lokaler i stuen og på 1. sal i den tidligere kommendantbygning. 2. sal reserveres indtil udgangen af 2002 til projekt Barly fra Københavns Amt.
22. februar 2001
Som nævnt 4. december 2000 skriver Leif Damsgaard Jensen - også kendt som tryllekunstneren Mr.Swan - på en bog om cirkus Arena. Leif Damsgaard Jensen fortæller: "Jeg anslår, at jeg nu har skrevet 90 pct. af den tekst, der skal med. Det vil sige ca. 200 A4-sider tekst (eller vel omkring 150, når vi fjerner tomme linier på de udprintede ark). De mange sider er til gennemlæsning i øjeblikket. Hidtil har jeg skrevet i et tekstbehandlingsprogram, men går nu over til et layout-program. Her kan jeg så gøre de ca. 100 afsnit færdige et ad gangen - incl. billeder, vignetter, citatbokse og billedtekster m.v. - efterhånden som jeg får styr på rettelser og tilføjelser. Efter hvert afsnit laver jeg en kildehenvisning. De seneste uger har jeg brugt meget af min fritid på at scanne billeder - foreløbig ca. 450. Jeg har lavet to udgaver af hvert billede: en i høj opløsning og en i lav opløsning. Den lave opløsning skal bruges til layout og til min egen udprintning. Så må vi se, hvad bogtrykkeren til sin tid skal bruge. Vi bliver ikke færdige til sommer, men hen over sommeren. Og jeg er stadig overbevist om, at bogen udkommer i år."
14. februar 2001
Min gode ven, den amerikanske cirkusfan Al House, besøger hvert år cirkusfestivallen i Monte Carlo sammen med sin hustru Maxine. Klik her, hvis du vil læse, hvad Al har sendt mig om Monte Carlo Cirkus Festivallen i januar 2001.
10. februar 2001
Jørgen Lorenzen, cirkusfan og forfatter til flere bøger om cirkus, arbejder sammen med Poul Larsen på en film om den klassiske klovnetype. De har allerede mere end 14 timers råfilm med klovnen Josef Dubsky (Dubsky-Rivel family, som i Danmark blandt andet har optrådt hos cirkus Dannebrog i sæson 1988, 1996 og 2000 og hos cirkus Stella Nova i sæson 1993), som med udgangen af 2000-sæsonnen afsluttede sin karriere efter et langt liv i manegen. Filmen skal dels indeholde et portræt af Josef Dubsky, dels fortælle om klovnens historie i cirkus, hvor der bliver lagt vægt på den klassiske klovne trio med den hvide klovn og de 2 dumme Auguster. Spies-Fonden har støttet projektet med 10.000 kr., og Det danske Filminstitut har givet støtte til manuskript og research. Jørgen Lorenzen og Poul Larsen håber at have filmen klar om et års tid.
4. februar 2001
I et informationsbrev til medlemmerne af Selskabet Barlys Venner (se under Foreninger for cirkusinteresserede) fortæller formanden Jens Frobenius, at håndværkere p.t. arbejder med at få renovereret museumsbygningen i Avedøre-lejren. Der kommer nye gulve, nye toiletter, velindrettet loftetage og handicapelevator. Arbejdet skal efter planen være tilendebragt senest 1. marts 2001. Herefter skifter projekt Barly fra Københavns Amt opholdssted fra Fabriksparken i Glostrup til museet. Projekt Barly fortsætter indtil udgangen af 2002, hvor registreringen forventes at være afsluttet. Projekt Barly har ikke noget at gøre med etablering og indretning af museet som sådan. Indretning og opbygning skal efter planen udføres af frivillige fra Selskabet Barlys Venner kombineret med et antal betalte medarbejdere. Museets åbning er sat til week-enden 19.-20. maj. Foreningens medlemmer inviteres til et kort orienteringsmøde og besigtigelse af museet lørdag den 24. februar klokken 13.
3. februar 2001
Cirkus Arena har offentliggjort navnene på de medvirkende i årets forestilling, som får premiere på Bellahøj 27. marts 2001: Alexi´s optræder dels med dødshjul, dels i en kugleformet dødsdrom flettet af båndstål. Palasovi Truppen optræder med sit springbrætnummer. Truppen optrådte også hos Arena i 1998. Kourbanovs udfører ikariske lege (en cirkusdisciplin, hvor aktørerne bruger hinanden til at jonglere med) på motorcykler. Kim Benneweis præsenterer 9 indiske elefanter. Konstantin Mouraview optræder med Rhønrad eller "rullehjul". Miller Benneweis præsenterer 8 andalusiske hingste i frihedsdressur. Den italienske familie Folco slipper deres 52 hunde løs i manegen på en gang. Julia Kolosova præsenterede sin specielle kombination af luftakrobatik og hulla-hop ringe. Ved cirkusfestivalen i Monte Carlo i 1996 vandt hun en sølvklovn for sit nummer og et år efter vandt hun i Sverige titlen "Cirkusprinsessen." For klovnenumrene står de russiske pauseklovne Alexander og Duddar og dansk/finske Bonbon og Tiina (gengangere fra 1999-forestillingen og fra tidligere års Benneweis-forestillinger) med deres komiske badmintonnummer.
2. februar 2001
Esben Aerius fortæller fra Moskva, at Duo Aerius er optaget til
Cirkuskonkurrencen i Tounai, Belgien 2.-4- marts 2001. Konkurrencens officielle navn er
"La Piste aux Espoirs.
Festival International d'Artistes de Cirque"
25. januar 2001
Der blev uddelt 2 guldklovne og 4 sølvklovne ved den 25. cirkusfestival i Monte Carlo. Guldklovnen fik franske ALEXIS GRUSS for sine heste i frihredsdresur og den kinesiske
THE SHANGHAI TROUPE, som optrådte med springbrædt og ikariske lege. Der var sølvklovne til de portugisiske parterre ekvilibrister PERES BROTHERS, til akrobaterne DUO MANDUCAS, til den italienske repriseklovn FUMAGALLIog til tårnlinetruppen CARILLOS fra Columbia/USA. Juryen bestod af Emilien Bouglione (Frankrig), Enis Togni (Italien), Mi-Lu (Kina), Tim Holst (USA), Maxime Nikouline (Rusland) og Monica Strotmann.
25. januar 2001
Cirkusteatrets direktør Rene Mønster fortæller, at år 2001's forestilling får premiere ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde i starten af april. Derefter er der turné i hele landet til 103 byer. Årets forestilling har temaet Kejserens nye klæder. Der medvirker artister og skuespillere fra ind- og udland. - I februar og marts turnerer Cirkusteatret med sidste års forestilling Aladdin. Denne turne slutter 8. marts i Bruxelles
13. januar 2001
Cirkus Arena præsenterer Vintercirkus 2001. Af en pressemeddelelse fremgår, at cirkus Arena i januar - februar arrangerer vintercirkus i en række stører danske haller. Forestillingen præsenteres af Hele Danmarks Pjerrot og den syngende cirkusdirektør Benny Berdino. The Berdino Magic leverer trylleri og illusioner. Kegler og ringe flyver gennem luften, når fod- og tempojonglørparret Duo Navrátil indtager manegen. Den danske klovn Larna er klar med søde og sjove ballondyr. Den Italienske repriseklovn Christian kan opleves med en blanding af mimik, komik og morskab. Det Svenske cykelfænomen Malte Knap er med sine et-hjulede cykler med til at holde tempoet højt i årets forestilling. Samson fra West Kenya leverer et forrygende Power-show kombineret af afrikansk folklore, akrobatik og råstyrke. Herudover præsenteres heste i frihedsdressur samt i samarbejde med 4 kameler. Forestillingen spilles i en speciel sammensat børneudgave af 75 minutters varighed uden pause samt en normal 2 timers forestilling. - Programmet for Arenas sommerforestilling, som har premiere på Bellahøj den 27. marts, er endnu uoplyst - se dog omtalen nedenfor under 15. november 2000.
6. januar 2001
Cirkusbyen i Hvidovre, som blandt andet vil indeholde Barlys samling (se under fakta om danske cirkussamlinger og museer) åbner forhåbentlig 19. maj 2001.
3. januar 2001
Benny Schuman fortæller, at han i år skal optræde mere end 120 forskellige steder i Danmark med forestillingerne "Hej Clown", Schumann & Kompagni og Schumann`s Cirkus. Som producer og instruktør vil Benny Schumann også præsentere cirkusforestillinger ved åbningen af Cirkusbyen i Hvidovre 19/5 & 20/5 samt den traditionelle klovnefestival på Bakken 6/8 til12/8. Se mere om Benny Schumann (incl. fotos) under fakta om danske småcirkus.