Fakta om bøger om cirkus
Der findes en lang række bøger på dansk om cirkus. Enkelte kan købes hos boghandleren - resten kan lånes eller skaffes via biblioteket.
Nogen bøger fås også antikvarisk - prøv at søge på www.antikvariat.net
Blandt bøgerne kan nævnes:
Cirkus og artister i Danmark
Betænkning fra Kulturministeriets Artistudvalg 1998.
Helle Abildgaard og Viggo Salting: Kom Klovn – en cirkuskrønike. Forlaget Kle·art 2019.
En humoristisk cirkuskrønike om kunstnerne Helle Abildgaard og Viggo Saltings rejser med Cirkus Benneweis gennem ni sæsoner. Det hele starter i 1984 og slutter med cirkusdirektør Eli Benneweis´død i 1993. Illustreret med en række at kunstnernes egne billeder.
Allingham,
Philip: Farende Folk
Jespersen og Pios Forlag1935. En engelsk markedsgøglers oplevelser.
Arnardo:
Sirkusliv (norsk)
Bjørnsen & Schram 1973 (1. udgave J.W.Capplen 1962). Den norske cirkusdirektør Arne Arnardos erindringer, fortalt til Bjørn Bjørnsen. Arnardos karriere minder på mange måder om danske Arne Berdinos karriere: begge var tryllekunstnere og gøglere, som startede eget cirkus - og de to cirkus, som i dag videreføres af deres sønner, er i dag de største i henholdsvis Danmark og Norge.
René Baldoni: Tænk stort – mindre kan ikke gøre det
Eget forlag 2022.René Baldoni fortæller om sin vej til at skabe sit eget cirkus og deler ud af sine egne livserfaringer om at skabe det liv, man ønsker, beskrevet i form at lettilgængelige teknikker.
Bernardi & co.: Gøgl og gøglere - Bernardi fortæller
Hovedstadens
forlag 1946. Historien om udbryderkongen Bernhard "Bernardi" Eskildsen
(1906-1946 - Bernardi omkom kort efter, at bogen var udgivet). Den anonyme medforfatter er
vist nok bogens illustrator Erik Stockmarr.
Benneweis,
Diana: Alting har sin pris
Forlaget elkjaeroghansen 2002. Diana Benneweis' dybt personlige beretning om et broget og begivenhedsrigt liv som Danmarks ukronede cirkusdronning. Journalisten Britta Bjerre har hjulpet med bogen.
Nyt oplag 2005 på forlaget Pretty Ink publishing.Benneweis, Diana: Livet bliver ikke genudsendt
Forlaget Pretty Ink 2006. I bogen fortæller Diane Benneweis om sin svære psykiske sygdom samt hvordan hun ved at lægge sin tilværelse radikalt om har lært at leve med sygdommen.
Susanne Berdino: Hestekunster – lær din hest at lave sjove tricks
Gyldendals forlag 2007
Anders W. Berthelsen: Sikke et cirkus – 25 år med børnecirkus i Odense
Om Cirkus Flik-Flak i Odense, udgivet af Cirkus Flik-Flak 2012
Herman Berthelsen: Cirkus i Norge
Commentun forlag 2009. Rigt illustreret bog om historien om gøglere, cirkus og andre folkelige forlystelser i Norge
Herman Berthelsen:
Skjeggete damer og siamesiske tvillinger (norsk)
Cappelen Forlag, Oslo, 2002. Bogen beretter om de forskellige "freaks", som i perioden fra 1840 til 1940 turnerede med cirkus, omkringrejsende tivolier eller blev fremvist i forbindelse med markeder m.v
Forlaget
Kolofon 2005. Historien om
Herman Berthelsen: Forlystelser på Bygdøy (norsk)
Baneforlaget, Oslo, 2015
Arne Bjørk:
Klovnen Jody
Wusby
& Wilkens 2005. Skuespilleren Arne Bjørks beretning om sæson 1983-1986 i Cirkus
Benneweis, hvo han optrådte som klovnen Jody.
Henry Bronett: Största
möjliga njutning! Cirkus - människor - mat (svensk)
Alfatbeta
Bokförlag, Stockholm 2005. Henry Bronett fortæller om en række episoder fra dagligdagen
blandt artister m.v. og gengiver opskrifter på nogle af artisternes livretter.
Christer Cederberg: Cirkusliv (svensk)
Gidlunds
forlag 1981. Bogen, hvis undertitel er "En etnologisk studie av en ambulerande
yrkesgrupp i vår tid" var tænkt som en svensk doktordisputats, men Christer
Cederberg døde i 1980 efter af afhandlingen var færdig, men inden den havde indbragt ham
doktorgraden.
Cirkus i Stan (svensk)
Liljevalchs Konsthall 1981. Indeholder nogle essays om cirkus samt en række fotos
C.R. Cooper: Løver, tigre og cirkusliv
E. Jespersens forlag, udgivelsesår ukendt. En amerikansk journalists oplevelser fra amerikanske cirkus.
Henry Dahl: Danmark rundt med to glade gutter
Frederik E. Pedersens forlag 1938. Et par af kapitlerne handler om oplevelser i Cirkus BelliHenry Dahl: Savsmuld og Piskesmæld.
Palæ-forlaget 1949. Fortælling, baseret på forfatterens oplevelser som pressesekretær for cirkus Brdr. Schmidt i 1948.
Henry Dahl og Willy Ulsing: Med Tom Mix på cirkusturné
Frederik E. Pedersens forlag 1939. Den amerikanske filmcowboy Tom Mix turnerede i sommeren 1939 med det danske cirkus Belli.
Søren Dahl: Søren Østergaard – Så grin dog!
Gyldendal 2024. En livsfortælling skrevet om Søren Østergaard.
Alf Danielsson: Cirkusliv (svensk)
Askild & Kärnekull 1974. Alf Danielsson meldte sig i 1973 til svensk TV's kvit eller dobbelt med emnet cirkus og klarede alle spørgsmålene. I bogen fortæller han om cirkus, herunder også om familien Schumann og Elvira Madigan.
Joan Dansberg: Bag Portieren.
Forlaget Lunden 2021. Historisk roman, som på baggrund af omfattende research er skrevet frit efter Irma Altenburgs erindringer om sit liv som artist og varietékunstner og er med til at give et indblik i et miljø, som de færreste kender til. Tidsperioden er 1894-1916.
Joan Dansberg: Et trut for livet.
Forlaget Lunden 2023. Selvstændig fortsættelse af Bag Portieren. Tidsperioden er 1917–1962.
Ole Ege: Benneweis - en cirkusfamilies historie
Politikens forlag1987.
Michael
Eigtved (red): Det teatrale cirkus
Multivers forlag 2001. Essays om nycirkus.
Ekström, Tomas Klas: Berättelsen om Giraldos
Venaröd Förlag 2016. Om de svenske tårnlineakrobater Giraldos
Anders Enevig:
Tatere og rejsende
Forlaget
Fremad 1965. Indeholder bl.a. beretningen om Blueshøjlejren i Valby. Flere af disse
rejsende havde aner i cirkus- og artistverdenen, hvilket vakte Anders Enevigs interesse
for de danske cirkusfamilier og deres historie, som han siden har skrevet adskillige
værker om.
Anders Enevig: Cirkusbygningen
- et lærestykke i græsrodsarbejde
1986.
Den sandfærdige historie om, hvordan man undgik, at Cirkusbygningen endte som
parkeringshus for et stormagasin.
Anders Enevig: Cirkus i Danmark, bind 1 - 3
Dansk Håndbogsforlag 1981 og 1982. Enestående værk med et væld af illustrationer og
oplysninger om danske cirkusfamilier som Price, Knuth, Abe-Schmidt, Belli, Bruun,
Benneweis, Glauert, Bergman, Mundeling, Schumann, Kolzer, Beketow, Hoffmann, Schulz,
Miehe, Enoch, Gautier, Steckel, Houcke, Olschansky, Reinsch, Dubsky, Schmidt og Bech
Olsen.
En stor del af de historiske oplysninger på denne hjemmeside stammer fra Anders Enevigs
bog.
Anders
Enevig: Rottekongen Cibrino
Forlaget
Klematis 1989.
Anders Enevig: Cirkus Hinné - det sejlende cirkus
Odense Universitetsforlag 1992. Historien om Charles Hinné, som fra 1852 til 1874 turnerede i Nordeuropa og blandt andet brugte Østersøen som transportvej
Anders Enevig: Cirkus og gøgl i Odense 1640-1940
4 bind. Odense Universitetsforlag 1995-1999. Enestående materialesamling, hovedsageligt baseret på omtale af cirkus, artister og gøglere i Fyns Stiftstidende (udkom første gang 1772) og Fyns Avis (1780-1868). Hvert bind indledes med en artikel, som ikke specielt relaterer sig til Odense, fx om pantomimer og om scenehypnotisører.
Anders Enevig: Cirkusplakater og- andre tegninger af Oscar Knudsen og Erik Stockmarr - fra den danske cirkustraditions guldalder
Borgens
Forlag 2001. Utrolig flot bog med 40 helsidesgengivelser i farver af Oscar Knudsens og
Erik Stockmarrs cirkusplakater og adskillige andre illustrationer.
Anders
Enevig: Gøglere, hypnotisører og savoyarder
Syddansk Universitetsforlag 2003
Anders Enevig: Danske Rejsende. Cirkus- og gøglerslægter - Miljø og stamtavler. 2. reviderede udgave 2011. Stamtavler m.v. for 38 af de kendteste cirkus- og gøglerslægter. Tillige kort tekstafsnit om den enkelte familie. Rettelser, kommentarer og tilføjelser til bogen samt stamtavler for yderligere familier findes på http://www.cirkus-dk.dk/htm/dk/cirkusslaegter.htm
Anders Enevig: Fakta om
Elvira Madigan og Sixten Sparre
Wisby & Wilkens 2005. Dokumentarisk beretning om dramaet, baseret på politi- og herredsfogedrapporter.
Engfeldt, Birgitta: Miko – en älskad clown
Kira Förlag 2011. Bog om artisten og klovnen Miko alias Göte Forsberg.
Ericson, Uno
Myggan: Historier från cirkus (svensk)
Tre Böcker, Göteborg, 1996. Myggan var journalist og interesserede sig specielt for "nöjen" (fornøjelser). I 3 sæsoner var han sprechstallmeister foir Cirkus Benneweis under dettes turne i Sverige, lige som han var fast gæst ved Monte Carlo festivalerne.
Michael Frederiksen: Listen to us! Showbizz interviews
Eget forlag 2015. Engelsksprogede interviews med et lang række artister, især tryllekunstnere.
Michael Frederiksen: Truxa – en biografi. Eget forlag 2020
Randi Fuglehaug: På Kanten (norsk)
Kagge forlag 2012. Om balancekunstneren Eskil Rønningsbakken
John B. E. Gasmann: Spillet med døden - cirkus i
og bak manesjen (norsk)
H. Aschehoug & co., Oslo 1947. John Gasmann var forretningsfører og presseagent for en række varieteteatre m.v. I bogen berettes om en lang række artister.
Didier Gautier: Fra apostolsk notar via cirkus til kongelig livberidder – familien Gautier gennem 400 år
Forlaget Desiderius, udsendt som privattryk 2012
Grock: Grock - en klovns erindringer
J.H. Schultz forlag 1958. Den berømte klovn Grock blev født i 1880 og døde i 1959.
Grönqvist, Klas: Elvira Madigan – en droppe föl …
Recito förlag 2013. Biografi om Elvira Madigan og Sixten Svarre. Rigt illustreret, Dansk udgave med visse opdateringer: Elvira Madigan – en dråbe faldt, Forlaget Kle-Art 2017
Carl Hagenbeck. Dyr og mennesker
Gyldendals forlag 1911. Oplevelser og erfaringer, fortalt af grundlæggeren af den berømte zoo i Hamburg. Carl Hagenbeck var dyrehandler og var periodevis også involveret i cirkusdrift.
Arne Hansen: Manegens
kunst - småtræk gennem tiderne samt Cirkus Louis gennem 35 år
København
1953. Udsendte af direktør Louis Schmidt til venner af Cirkus Louis.
Uffe Hansen: Bakkefolk og Bakkeminder
Forlaget Hamlet 1977.
Tommy Hardam: Stuurt stuurt nummer i lille manege 15 år med Cirkus Flik-Flak
Cirkus Flik-Flak 2003. Bog om de første 15 år i det odenseanske børnecirkus Flik-Flak.
J.Y. Henderson: Cirkus Doktor
Hertz forlag 1951. Erindringer fra en dyrlæge, som arbejdede for det store amerikanske cirkus Ringling Bros. and Barnum & Bailey.
Sven Hirn: Den gastronomiske hästen
Svenska Litteratursällskabet i Finland, bogforlaget Atlantis 2002. 100 træsnitsplakater fra 1700- og 1800 tallet for artister m.v. med omtale af den enkelte artist.
Sven Hirn m.fl.: En endda Cirkus – Minnernas cirkus
Udstillingskatalog fra Åbo Landskapsmuseum 2002 med en række essays om cirkus, artister m.v.
Sven Hirn: Konstberidersällskap i Finland – et bidrag til nordisk cirkushistorie
1972
Sven Hirn: Konst och konster
Svenska Litteratursällskabet i Finland. Om artistklanen Lehmann – Legat.
Axel Holm: Saadan et liv
Graver Andersens forlag 1946. Biografisk bog om cirkusdirektør Dora Miehe (1868-1945).´
Jack,
Brazil: På mitt livs nöjesfält (svensk)
Wahlström
& Widstrand 1945. Spredte og underholdende erindringer skrevet af Brazil Jack (alias
Carl Max Alexander Rhodin (1871-1952)
Finn Jor og
Jørn Kr. Jørgensen: I livets manege (norsk)
Grøndahl Dreyer 1998. Bogens undertittel er "En reise med Cirkus Arnardo i går, i dag og i morgen". Mange illustrationer, flere i farver.
Liv Lindman, Åse Larsson og Lena Rhodin Larsson: Cirkusungen (svensk)
Forlaget Lava 2023. Skrevet på baggrund af Xavier Rhodins erindringer. Xavier var søn af Brazil Jack og hans første hustru Gunhild Charlotta.
Olof
"Zay-Mé" Karlsson:
Gycklarliv(svensk)
Tirbos
forlag 1973. Bogen indeholder bl.a. oversigt over svenske cirkus i perioden
1939-1972.
Olof "Zay-Mé" Karlsson: Nya svenska cirkusföretag 1973-2002 (svensk)
Zay-Mé og Zuzettes forlag 2003.
Kaye, Charley: Mit liv i rampelyset
Skriveforlaget 2015. Artisten og teaterdirektøren Charley Kayes erindringer. Illustreret
Jens Korse: Danser med wienerbrød - en bog med og om Søren Østergaard
Gads forlag 2011.
Lindhe, Kathinka: Sorgliga saker hände – Elvira Madigan, Sixten och mig
Utblick Media 2014. Bog om Sixten Sparre og dennes ægtefælle Liutgard Sparre. Rigt illustreret
Lindhe, Kathinka: Vacker var han, utav börd: Sixten Sparre, mannen som mördade Elvira Madigan
Ekström & Garay Forlag 2020. Illustreret, Kathinka Lindhe er tidligere radiojournalist, bibliotekar og slægtsforsker og Sixtens Sparres oldebarn.
Lindhe, Kathinka: Historien om et mord.
Gads forlag 2021. Let redigeret og forkortet dansk oversættelse af ovennævnte bog
John Lindskog: Berdino - et cirkusdynasti.
Berdino Holding 2005. Mange illustrationer, flere i farver. Velskrevet journalistisk beretning om Cirkus Arenas første 50 år.
Ljungström,
Vilhelm: Cirkus (svensk)
Romanforlaget 1935. Bog om manegens dyr og mennesker
Jørgen Lorenzen: Rundt om cirkus. Analyse - debat - status ca. 1970-1987
Dansk historisk håndbogsforlag 1987.
Jørgen Lorenzen: Hvad er cirkus
Skipperhoved 1991.
Otto Ludwig:
Professor Tribini gøglernes konge
Askholms Forlag, 2000. Bog om gøgleren Professor Tribini og gøglere og artister omkring ham.
Lund, Jacob D: Buster Larsen – en biografi
Gyldendal 2013. Indeholder bl.a. afsnit om Buster Larsens cirkusliv.
Kurt Møller Madsen: Cirkus
Fremad 1964. Kyndig indførelse i manegens festlige kunst.
Kurt Møller Madsen: Markedsgøgl og cirkusløjer
Lademanns forlag 1970. Rigt illustreret bog om danske cirkusfolk og markedsgøglere.
Fritiof Malmsten: Varieté (svensk)
Folkets Parkers Centralstyrelses Forlag 1945.
Den svenske kunstcyklist Fritiof Malmstens ((1875-1952) erindringer.
Dan Mannix: En sabelslugers erindringer
Gyldendal 1960. Forfatteren optrådte i en årrække som sabelsluger i amerikanske tivolier m.v.
Per Meistrup: Den hyggelige familiecirkus
En feriedrengs erindringer fra dengang Cirkus Arena var Danmarks mindste. Books on Demand, København, 2011
Børge Michelsen: Uden Sikkerhedsnet
Chr. Erichsens forlag 1939. Bogen har undertitlen Om Smilet og Døden i Cirkus og Varieté.
Ingrid Millbourn: Det hemmelightsfulla mötet – public och gycklara (svensk)
Carlssons bogförlag 2012. Videnskabelig afhandling ”om skräcken och lockelsen i att se varandra”, illustreret med aftryk af gamle plakater.
Carl Muusmann: Det glade København
Forlaget Danmark 1939. Forfatteren Carl Muusmans beretning om Københavns forlystelsesliv fra ca. 1880 til ca. 1905.
Carl Muusmann: Københavns cirkusliv gennem 100 år
E. Jespersens forlag ca. 1927. Forfatteren Carl Muusmans beretning om Københavns cirkusliv 1827 til 1927.
Søren
Nancke-Krogh: Elefanter
og andre store artister
Nyt
nordisk forlag Arnold Busck 1997. Fem essays om cirkus, blandt andet om elefantdomptøren
Jørgen Camillo Andersen.
Børge Nees: Cirkus Leksikon
Nees bogtryk og ofsett 1983
Christer Nilsson: Trollare och andre underhålllare (svensk)
Bokförlaget Spektra 1990. Bogen handler om tryllekunstnere og andre underholdere, herunder tankelæsere, lommetyve, hypnotisører, udbryderkonger, bugtalere, ballonklovne samt fakirer, herunder ild- og sabelslugere. Den omtaler også en lang række danske artister samt en del udenlandske artister, som også har optrådt i Danmark
Sveriges MagiArkiv
2007. Biografi over mere end 1.000 svenske og enkelte danske tryllekunstnere.
Eiler Nystrøm: Offentlige forlystelser i Frederik den sjettes tid I-II
Gyldendals forlag 1910 og 1913. Historikeren Eiler Nystrøms bidrag til dansk
kulturhistorie.
Jørgen Olsen: Cirkus i Gladsaxe. Rigt illustreret artikel på 54 sider i Årbog 2007 fra Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune. Handler primært om Cirkus Moreno.
Marie Olofsson: Bronett's - historien om en cirkusfamilj (svensk)
Fischer & Co. 1995. Historien om familien Goldkette, som senere skiftede navn til Bronett. 4 Bronetts (brødrene Tini, Calle, Herman og Bruno Bronett) var fra 1920 til 1937 en af verdens førende klovnetruppe. I 1937 etablerede de det svenske cirkus Scott, som turnerede frem til 2016.
Henning Orlando: Cirkus (svensk)
Walhström & Widstrand 1944. Den svenske cirkusdirektør Henning Orlandos (1875-1945) erindringer.
P.E. Møller Pedersen: Historien om Elvira Madigan
Nordisk Litteratur forlag 1967.
Aage Rasmussen: En badutspringers erindringer
Fremad 1968. En dansk artist erindringer. Aage Rasmussen (født 1896) optrådte under kunstnernavnene Fresco og Markoni.
Bill Reading: Artistliv (norsk).
Artistlivs forlag 1946, Oslo. Den norske akrobat Bill Readings spredte erindringer ,
Jack Rennert: Cirkusplakater gennem 100 år
Lademann 1975. Imponerende værk med reproduktioner af en række fremragende plakater.
Toni Rhodin: Cirkuskungen Brazil Jack - Jag gjorde mig väl flott?
Kira Forlag 2024. Romanbiografi om Brazil Jack. Illusreret
Trolle Rhodin: Trolle Rhodins underbare cirkusvärd
Kira Förlag 2011. Erindringer
Charlie Rivel: Stakkels klovn
Gyldendal 1971. Den berømte klovn Charlie Rivels erindringer. Charlie Rivel (1896-1983) har en gang tidligere skrevet sine erindringer: i 1934 med bistand af svenskeren Willy Falkman. Disse erindringer udkom (på svensk) i 1934 på P.A. Norstedt & Söners Förlag under titlen Akrobat - Oh og under samme titel og samme år på dansk, her udgivet af Aschehougs forlag
Jean Eugéne Robert-Houdin: En magikers erindringer
Forfatterforlaget Attika 1998. Dansk oversættelse af Robert-Houdins erindringer fra 1858.
Alfred
Rundberg: Cirkus (svensk)
Zindermans
1965. Indeholder kapitler om antikkens og middelalderens gøglere, fransk cirkus, engelsk
cirkus, amerikansk cirkus, tysk cirkus, syd- og østeuropæisk cirkus, dansk og norsk
cirkus samt svensk cirkus. Mange illustrationer fra den svenske kunstcyklist og samler
Frithiof Malstens samling.
Toptryk Grafisk Bogforlag 2002. Tryllekunstneren Heinz Saxburgers erindringer.
Benny Schumann: Din og min cirkus
Forlaget Klemantis 1991
Ole Simonsen (red): Københavns Cirkusbygning og andre artikler om cirkus og artister.
Forlaget Wisby & Wilken 2017. Indeholder følgende artikler: 1) Københavns cirkusbygning i 130 år – fra Renz til Wallmans. 2) Anna Stennis - et liv. 3) Jack Joyce - en cowboy i Danmark. 4) Da Cirkus Strassburger ikke kom til Danmark. 5) Benneweis-elefanterne - historien om Thai, Siam, India og Ceylon. 6) Den Danske Cirkuspris
H. Slyngbom: Cirkusliv og Gøglerfærd
Forlaget Skandiakunst 1949. Bogen i 1950 blev beslaglagt ved fogedretsafgørelse efter krav fra bakkekongen Frode Jensen som fandt, at den indholdt ærekrænkende beskyldninger. Bogen må først gøres tilgængelig i 2030, men ses undertiden udbudt til salg i udenlandske antikvariater.
Anna Stennis: Rosen i den røde ring
Branner & Korch 1959. En dansk skolerytters erindringer. Anna Stennis optrådte i en række europæiske cirkus fra 1909 til 1924. Hvad der senere skete, er omtalt i artiklen Anna Stennis – et liv i bogen Københavns Cirkusbygning og andre artikler om cirkus og artister. Forlaget Wisby & Wilken 2017
Stockmarr, Erik: Cirkus Cavalcade
Berlingske forlag 1950. Indeholder en mængde cirkusfotos med tilhørende informative tekster.
Geir Støre: Brødrene Berg og søstrene Mundelig (norsk)
Kolofon forlag 2017
Strandner, Lennart: Lorensbergs Cirkus 1884-1969 – och andra maneger i Göteborg (svensk)
Forlaget HB Sagt & Gjort 2008. Udgivet som nr. 30 i serien Cirkusakademiens Cirkuläre Småskrifter
Aase Thomassen: La Norma – Sorg, savn og succes – en dansk trapezstjernes vej til international berømmelse.
Eget forlag 2009. Historien om den danskfødte trapezstjerne Norma Fox.
Trix med Truxa (Erik Bang) – gør det selv
Nyt nordisk forlag Arnold Busck 1969. Indeholder også kortfattede erindringer.
Jon Vedel: Miehernes Cirkus
Cirkusbyens forlag 1998. Historikeren Jon Vedels bog om cirkus Miehe. Bogen kan købes hos Cirkusmuseet i Hvidovre.
Jon Vedel: Gøgler af guds nåde
Borgens forlag 1992. Historikeren Jon Vedels bog om teltholdere og tivolifolk i Danmark.
M.R. Werner: Den store Barnum - reklamens konge
Rasmus Navers forlag 1937. Biografi om den amerikanske showman Ph.T. Barnum (1810-1891). Barnum etablerede blandt mange andre foretagender cirkus Barnum & Bailey - det var dog partneren James A. Bailey som stod for den daglige drift. Efter James A. Baileys død i 1906 blev cirkus solgt til de 5 Ringling brødre og nogle år senere sammenlagt med deres cirkus under navnet Ringling Bros. and Barnum & Bailey.
Bjørn Vinberg m.fl.: Hipp - cirkusen som blev
teater, som blev kyrka, som blev teater (svensk)
Malmö Musik och Teater AB 1993. Historien om Cirkusbygningen i Malmö, opført 1899 og brugt til cirkus frem til 1922.
Per Arne Wåhlberg: Här får du veta någonting om cirkus (svensk)
Bonniers forlag 1976
Per Arne Wåhlberg: Cirkus i Sverige (svensk)
Carlssons bogförlag 1992. Fremragende bog, som også indeholder oplysninger om "danske" cirkusfamilier som Schumann, Price, Bergman og Glauert.
Per Arne Wåhlberg: Cirkusfamiljer i Gävle
Gästrikslands
kulturhistoriska Forenings meddelanden 1978.
Per Arne
Wåhlberg: Inte bara glitter - möten med cirkusartister (svensk)
Carlssons
Bogförlag 2005. Særdeles læseværdige portrætter af en lang række svenske artister,
herunder flere som har optrådt i Danmark.