Nyheder fra 2018

28. december 2018

Året, der gik

Året, der gik, er en fast rubrik på nyhedssiden. Den er bragt ved udgangen af hvert år. Du finder link til tidligere års nyheder nederst på nyhedssiden.

Indledning

I 2018 markerede man verden over 250 året for cirkus’ fødsel. Selv om flere af de danske cirkus havde indslag om den runde dag i deres forestillinger, gav jubilæet ikke megen medieomtale. Det var svært at interessere aviser og tv for cirkus, med mindre det handlede om ulykker eller det kommende forud mod elefanter.

Det er svært at drive cirkus. Omkostninger ved levende underholdning som cirkus og teater er høje. Billetpriserne kan derfor ikke konkurrere med prisen for en tur i biografen. Mange voksne mener desværre, at en cirkustur med ungerne langt fra må koste det samme, som når far og mor skal til koncert, i teateret eller se en af landets mange revyer.

Samtidig gør den stigende bureaukratisering det besværligt at drive cirkus. Der er regler, der giver både branche og kommunerne en række nytteløse, men tidskrævende opgaver. Med virkning fra 1. januar 2019 er det dog lykkedes Cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli at få afskaffet en enkelt regel: Pligten til at anmelde tid og sted for forestillinger til politiet.

Statsforvaltningen har med opbakning fra Økonomi- og Indenrigsministeren tilkendegivet, at kommunerne ikke længere må stille cirkuspladser gratis til rådighed, da de mener at det strider mod såvel EU-regler som den såkaldte kommunalfuldmagt. Hidtil har omkring halvdelen af landets kommuner stilet pladserne gratis til rådighed. Både Cirkusdirektørforeningen og Danske Cirkusvenner har rettet henvendelse til ministeren om forholdet og blandt andet påpeget, at EU-reglerne ikke forhindre gratis pladsleje. De har endnu ikke modtaget svar på den seneste henvendelse fra 23. august.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik 23. marts aften en aftale, der forbyder vilde dyr i cirkus. Konkret handler det om elefanter, søløver og zebraer, idet alle andre vilde dyr har været forbudt siden 1963. Forligspartierne lagde dog op til en vis overgangsordning for de 4 cirkuselefanter, der er i Danmark: 3 hos Cirkus Arena og 1 hos Cirkus Trapez.

Det var oprindelig tanken, at et forbud skulle træde i kraft 1. januar 2019. Det forslag til dyrevelfærdslov, som skal gennemføre forslaget, er dog endnu ikke fremsat i Folketinget, så et forbud træder næppe i kraft før 1. januar 2020. For tiden arbejder Dyrenes Beskyttelse, Knuthenborg Safaripark og Cirkus Arena på en model, hvor de 3 Arena-elefanter ender i Knuthenborg Safaripark. Også Cirkus Trapez er positiv over for denne model. I finansloven for 2019 er der afsat 7 mio. kr. til at sikre, at de 4 elefanter kan blive frikøbt og doneret til danske ejere, som kan tage hånd om de store dyr i trygge rammer.

Som tidligere år var kvaliteten af forestillingerne i de danske cirkus god og publikum godt tilfredse med, hvad de så.

For tiende år i træk fik de danske cirkus konkurrence fra DR Big Bandet og Muskelsvindfondens børneteaterforestilling Cirkus Summarum. Der er ingen tvivl om, at DR har været med til at flytte markedsandele væk fra de rigtige cirkus og over til Cirkus Summarum.

For tredje år i træk lykkedes det med støtte fra private sponsorer at uddele Den Danske Cirkuspris.

Prisuddelingen fandt sted den 22. august i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre.

Kulturminister Mette Bock overrakte dansk cirkus- og artistverdens fornemste pris, Den Danske Cirkuspris, til cirkusdirektør Martin Arli, som tillige er formand for Cirkusdirektørforeningen. Årets talentpris gik til Charmaine Berdino fra Cirkus Arena. Prisen for årets bedste nummer tilfaldt Duo Solys fra Zirkus Nemo.

Cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli overrakte Indsatsprisen til borgmester Anders Gerner Frost. Prisen går til den politiker eller offentlige person, der har gjort mest for cirkus i det forgangne år. Gribskov kommune, hvor Anders Gerner Frost er borgmester, ønsker at være landets mest cirkusvenlige kommune.

Foto fra prisuddelingen. Fra venstre ses juryformanden Ole Simonsen, talentprismodtageren Charmaine Berdino, maleren Viggo Salting, hædersprismodtageren Martin Arli, jurymedlemmet Jan Hertz, Tatiana og Hector fra Duo Solys, Hvidovres borgmester Helle Adelborg, museumschef Anja Olsen og kulturminister Mette Bock. Foto: Jacob Boas Leitisstein.

Årets forestillinger

I skolernes vinterferie havde CIRKUS KRONE forestillinger i Aarhus. BENNY SCHUMANN bød på mini cirkus i Helsingør Bycenter. CIRKUS MASCOT optrådte i Herning Centret og Aalborg Storcenter. CIRKUS BALDONI optrådte i Ishøj bycenter. JIMMY ENOCH producerede en forestilling for Rosengårdcentret i Odense. ISABELLA ENOCH viste vintercirkus i 9 jyske haller. CIRKUSMUSEET I HVIDOVRE bød på optræden af illusionisten Kim Kenneth og hans partnerske Jessica Caveagna, som også optrådte med sabelbalance. 

Cirkus Arena

Cirkus Arena havde landspremiere på Bellahøj i København den 28. marts. Den ”gamle” Ekstra Blad-anmelder Rud Kofoed var til premieren på årets forestilling, der havde titlen Klovnen & Kronprinsen – Jagten på den tabte tåre. Rud gav forestillingen 5 stjerner og skrev:

-Man må rejse verden rundt for at finde sig selv, mener rapper Clemens, 38. God idé - og slet ikke så krævende som det lyder. Det er bare at gå i cirkus Arena, for der er rejsen på tilbud med skipper Clemens som turens debuterede pauseklovn midt i en stressboblende tilværelse, hvor ingen har tid til pause!

Med Patrick Berdino, 26, naturligt nok i Kronprinsens rolle, som han er født og opvokset til, kan spillet gå i gang og verdenseventyret folde sig ud i al sin fascination. Pointen er, at vi skal lære at være os selv – og være tilfreds med det. Og kors, hvor har vi en fest undervejs.

Klovnen og kronprinsen. Foto: Ole Simonsen

Clemens har teater- og scenisk erfaring at sætte mod Patricks savsmuld-artisteri. De er måske ikke verdens største skuespillere, men de har den ’barnlige’ tæft, der gør, at man hellere end gerne vil lege med dem.

-Giv mig et A, rapper Clemens i introsagen, der følges op med ’Isblomst-buketter’ , ’Knæk & Bræk’ og til sidst ’Turen i Manegen’, der er konklusionen på at rejse jorden rundt, finde sig selv og opdage: -Hjemme er nu ikke værst alligevel’.

”Giv mig et A. Giv mig et R. Giv mig et E. Giv mig et mig et N. Giv mig et A. Skal vi ta. I A-re-na. Ja vi ska. De’ Arenadag i dag,” rapper Clemens omgivet af de 8 piger fra Bingo-truppen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Trods den jordnære konklusion starter artisteriet med en månevandring – med den ungarske Lazlo Simet i Neil Armstrong-balance assisteret af sine to rumkvinder Fanni Cseh og Georgina Szotkó, der også er friske på en cykeltur i måneskin. Månevandrerne kommer fra årets cirkusfestival i Monte-Carlo med flere specialpriser i bagagen for deres stille stunts i det usymmetriske ’rumfartøj’.

Laszlo Simet og hans crew på rekvisitten, som han kalder en Giant Semaphor. Den 58-årige Laszlo Simet er gammel tårnline- og dødshjulsartist. Danskerne oplevede ham første gang i 1998 på Plænen i Tivoli og året efter hos Benneweis. I 2001 og 2003 var han igen i Tivoli.  Mange husker sikkert at han på motorcykel kørte på line fra toppen af koncertsalen til Plænen, medens hans daværende kone Olga udførte akrobatik på en trapez, som hang under motorcyklen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Fra Monte-Carlo-festivalen kommer også det ukrainske Bingo Cirkus Theatre, som i år scorede juryens specialpris. I Arena bliver de sendt tilbage til cirkusskolen – og der får de topkarakter. De piger kører på et overskud, der er så medrivende energisk, at i hvert fald denne anmelder totalt taber pusten af begejstring. Det er imponerende, hvad de piger kan – både sammen og hver for sig. Og så er de lige så magnetiske i luften som i savsmulden. I 22 år har Bingo-showet kørt for fuld udblæsning – og der er gevinst hver gang!

Bingo-truppen er en stor trup, som deles op i mindre enheder. I 2014 optrådte en af truppens enheder i Cirkus Dannebrog. I år er det 8 af truppens kvindelige medlemmer, som begejstrer publikum i Cirkus Arena. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Rumænske Trio Angelis bliver sendt ud i den sibiriske kulde for at arbejde sig varme – og det gjorde de – med kvinden i centrum på den russiske, elastiske barre på to mænds skuldre. To gange kiksede fru Angelies i baglæns salto og landede på ryggen. Av, sagde man, men ikke fruen. Hun sprang op igen og lykkedes til bragende bifald.

Trio Angelis. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Pletskuddet på verdensrejsen møder vi på Mexicos vulkaner med jongløren Juan Pablo Martinez, der er en eksplosion af livsglæde og inddrager hver en krog af manegen i sit dynamiske nummer, hvor den får så både hatten, keglerne og mundboldene passer i det nærmeste en jonglør kan komme på et vulkansk udbrud.

Juan Pablo Martinez slutter sin hæsblæsende entré med at jonglere med hatte, medens han løber rundt mellem rækkerne på gradinnet. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Men smukkest midt i det hele: Kronprinsens feberdrøm, der 24-årige Charmaine Berdino. Man har kunnet opleve hende i Cirkusland i Slagelse og for den sags skyld på Orionteatern i Stockholm, men det er i Arena-manegen hun hører hjemme! Basta! Hun er en af Suzanne Berdinos trillingerne. Når hun kommer ind med sin ’nøgne’, vildt smukke hest og ’taler’ til den, bliver man nærmest leveringsdygtig i den tabte tåre, hele forestillingen går ud på at finde. Nemlig den tåre, der er af glæde. Det er poesi – og så ydmygt, at det er betagende – samtidig med, at andre snakker om VM i dressur.

Sidste år viste Charmaine sit nummer i Cirkusland ved Slagelse. Siden har hun trænet yderligere, og hendes flotte entre gjorde sig fremragende i Arenas manege. 22. august modtog hun årets talentpris fra Den Danske Cirkuspris. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Meget apropos kommer vi lige en tur på ’Skadesstuen’ (ja, det hedder entreen) med hendes bror Oliver Berdino, der sammen med fætter kronprins, Patrick Berdino, fyrer den af i et hæsblæsende trampolin-nummer: ’Knæk og bræk med dit næste træk’.

Det tredje familiemedlem i manegen er ’ørkenens cirkusprinsesse’ Laura Berdino, der bliver smukkere og smukkere med sine otte hvide fuldblodsarabere, der i år er så smukt ’klædt på’ som ingensinde – i opgejlet seletøj, ’arvet’ fra Benneweis.

Når man hænger på hovedet, ser man det hele meget klarere, lyder det fra Indiens trætoppe. Der hænger den spanske Alexander Lichner, eller rettere står på hovedet, kun et bid fra dybet under sig. Derfra kaster han sig ud i trapezkunst med sværhedsgrader, der kan give åndenød. Det er ikke hverdagsmad for ret mange at kunne hænge i sine hæle helt oppe under cirkustoppen. Han er blændende dygtig og et klart topnummer i forestillingen.

Alexander Lichner. Heldigvis bruger han sikkerhedslonge under sit dristige nummer. Der blev dog ikke brug for longen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Mere nede på kanvassen finder vi den tjekkiske Jan Navratil, 43, der fejrer sommer i Tyrol på langs – som antipodist. Behændigt og underholdende ligesom Dyrepasseren, den engelske Patrick Clarrison, der er til velanrettede Hotdogs med sine sjove, ’skævbenede’ bastarder, man meget let kan falde for.

Jan Navratils signaturtrick med bolden, der skal ende i kurven. De, som har set antipodenummeret før, ved at det ikke er et helt ægte uheld, når stangen vælter under første forsøg på at få bolden til tops. Mange artister bruger den slags fingerede uheld for at sikre sig, at publikum er klar over sværhedsgraden. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Patrick Clarrison med sine hot dogs. Et nummer, som han har overtaget fra sin far Pete Harrison. I 2013 viste han under navnet Pat Harrison nummeret i Cirkus Benneweis. Han har også flere gange medvirket i Benny Schumanns forestillinger. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Arenas italienske husklovn Jimmy Folco, 47, optræder i denne sæson som journalisten, der konstaterer: At være klovn er ikke kun for sjov. – Han har sine manerer, men også sine vellykkede entreer, i år bl.a. som filmfotografen, der instruerer udvalgte publikummer i bizarre roller, hvor en ender med ganske ufrivilligt at nedlægge en kvindelig medvirkende til stor publikumsjubel. At fruen vist var hans egen Claudia gjorde ikke moroen mindre.

Jimmy Folco med den kendte filmentre. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Rudi Althoff er en smagssag som dressør, men det er en rigtig flot præsentation, han afleverer i år med de afrikanske kæmpeklumperne Jenny på 29, Lara og Djungla på 31. Elefanterne er i topform, kvikke, følsomme, hurtige og meget veltrimmede.

De 3 Arenaelefanter, som et folketingflertal nu vil have forvist fra cirkus. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Klik her for at se flere af Rud Kofoeds fotos fra forestillingen.

Under en forestilling i Hornbæk den 1. august skete der en alvorlig ulykke, idet en af Bingo-truppens artister Tetiana Koreneva, kaldet Tanya, der optrådte i tissue, styrtede ned da den wire, der holdt stofstykkerne, knækkede. Hun kom alvorligt til skade og får sikkert varigt men og kan næppe genoptage karrieren som artist.

Cirkus Arena sluttede sæsonen 17. september i Dianalund.

Som tidligere år holdt Cirkus Arena vinterkvarteret i Årslev åbent i vinterferien, sommerferien og efterårsferien. Cirkusland, som det kaldes, bød på søløveshow, pirat-show, cirkusskole for børn, ponyridning, legeland, museum m.v. samt korte forestillinger i Cirkus Landino. Blandt de optrædende i sommerferien var Wolf-familien, kendt fra bl.a. Cirkus Dannebrog og Cirkus Krone.

Cirkus Arli

31. marts havde Cirkus Arli landspremiere i Fløng. Årets forestilling hed "Længe leve cirkus."

"Længe leve cirkus" var, netop hvad Martin Arli med sin rumsterstang i hånden sang, da han bød velkommen, efter at et kort slideshow om cirkus i 250 år var vist på teltlærredet over sceneindgangen.

Forestillingen blev indledt med det elegante og humørfyldte formationsjonglørnummer The Arlinis. Trioen bestod af Alexander Arli og hans gode venner Francesco Fratellini og Sarah Florees.

The Arlinis. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Næste nummer var et fint nummer i tissue med Jelena Vasiljeva fra Letland.

Hyggeligt trylleri med Martin Arli er et must i en Arli-forestilling. I år tryllede han duer frem af en kasserolle, et maleri og en changerpose. Duerne blev anbragt i et bur på et bord. Buret blev dækket til og kastet op i luften. Og vips, så var både bur og duer væk.

Martin og en af hans duer. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Dernæst havde ”slangetæmmeren” Francesco en charmerende entre med en farlig ”slange”.

Det er ikke altid, Cirkus Arli har dyr med i forestillingen. De stiller nemlig høje krav til såvel kvalitet og dyrevelfærd. Begge dele var opfyldt med Vlad Olanders elegante nummer med angorakatte. Et af cirkusverdenens bedste nummer med katte. Han har optrådt i førende cirkus verden over, senest i Cirque d’Hiver Bougliones teltforestilling. Danskerne oplevede ham senest i Jimmy Enochs vintercirkus i 2014 og hos Benneweis i 2013. Han har løbende ændret sin entré, og man mærkede klart det tætte forhold mellem Vlad og hans 6 katte.

Vlad Olander og en af hans katte. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Sidste år oplevede vi Alexander og Francesco i et pragtfuldt kaskadørnummer (bordnummer). I år oplevede vi dem i et lige så pragtfuldt nummer i chinese pole. Normalt er den slags numre elegante, men alvorlige. Alexander og Francesco har valgt at lægge masse af comedy ind i nummeret, herunder elementer fra kaskadørentreen. Bravo!

Alexander og Francesco. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Der er mange hula-hop numre. Måske for mange. Men Jelena fra Letland viste en elegant version, hvor hun med ringene snurrende om arme, ben og talje blev hejst op under cirkuskuplen. Så hun var bestemt ikke ”bare” endnu en hula-hop-artist. Hendes nummer var det første efter pausen.

Jelena Vasiljeva. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Dernæst kom charmøren Francesco igen på scenen, denne gang med en barnevogn med en skrigende baby. Det kom der meget sjov ud af, når babyen også kunne spise, bøvse og prutte.

Francesco med barnevogn. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

En god sild er ikke at foragte. Og det havde Arli med Sarah Florees i et fiskenet, hvor hun lavede elegant akrobatik for så til slut at anvende nettet som et vertikalt sejl.

”Vil I se klovne?” spurgte den elegante sprechstallmeister Bettina. Og selvfølgelig ville både børn og voksne se klovne. Årets entre var et herligt mix af skydeentreen og entreen, hvor Martin og Alexander synger ”Ude i Charlottenlund...”. I år var det et spøgelse, som forstyrrede dem. Selvfølgelig med Francesco under lagnet. Så det sig hør og bør sluttede nummeret med fuld musik. ”Oh when the saints” burde omdøbes til ”Oh when the clowns” … - Senere på sæsonen overtog Alexander dele af Martins rolle og Francesco overtog Alexanders rolle. En af rekvisitørerne agerede så spøgelse.

Danser med spøgelse. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Forestillingen sidste nummer var et håndstandsnummer med den lidt kraftige Sergejs Populans, der brugte en art kæmpestor væltepeter som trinka og viste sig som en dygtig håndstandsakrobat.

Sergejs Populans. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

I finalen afsminkede Martino sig og blev igen til Martin, inden han præsenterede årets artister, som modtog velfortjent stående applaus for den dejlige forestilling.  Foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen

Cirkus Arli sluttede sæsonen 22. august i Sengeløse. Som sædvanligt holdt de sig til Sjælland med Faxe Ladeplads som det sydligste spillested.

For femte år i træk stod familien Arli fra midten november og frem til jul for H.C. Andersens julemarked i København. Lige som sidste år var placeringen på Nytorv foran Domhuset.

Cirkus Baldoni

Cirkus Baldoni havde landspremiere på Cirkuspladsen i Lyngby den 20. marts i et helt nyt og flot Cannobio-telt.

Selv om det flotte nye Cannobio-telt kun rummer ca. 70 tilskuere mere end det gamle telt og kun er 1½ mere i diameter, virker det væsentligt større, fordi det ikke som det gamle går op i en spids. Teltet har plads til 486 personer på 2 rækker logepladser og 5 rækker med plastiksæder. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

De gennemgående personer i en Baldoni forestilling plejer at være René Mønster Baldoni, hans løve Leonardo samt klovnen Danilo. I år var også illusionisten Kim Kenneth kommet med, og han viste flere tricks, som han ikke før havde vist i et dansk cirkus. Kim var også været med til at iscenesætte forestillingen, og man mærkede flere steder hans elegante fingeraftryk. 

Årets forestilling hed Danish Dynamite, fordi der var flere danske stjerneartister med end i tidligere Baldoni-forestillinger. Så selvfølgelig havde løven Leonardo fået en Danish Dynamite Vikingehat på, da han hjalp René Mønster Baldoni med at byde velkommen til forestillingen.

René og Leonardo. Som elsker børn - med sovs og kartofler. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

René bød derefter sin gamle tryllekammerat Kim Kenneth velkommen. I deres unge dage havde de en drøm om at blive Danmarks svar på Siegfried & Roy, men kun Kim har holdt fast ved tryllekarrieren.

Bistået af René, sin kæreste Jessica samt klovnerne Danilo og Eddie jonglerede Kim med kort og viste en illusion, hvor Jessica og Leonardo blev lukket ind i en kasse, som derefter blev åbnet som en harmonika (se foto).

Danilo og Eddie med kassen med Jessica og Leonardo

Derefter kom husklovnen Danilo på scenen og ledte alle gennem Baldonis startsang ”Vi skal være de bedste venner, her kan alle være med”.

Derpå var der gensyn med sidste års Mombasa Boys. Dog med lidt justeringer: 2 af de 4 artister i truppen var nye. De viste et sjovt nummer med en art formationsjonglering med hatte.

På hat med Mombasa Boys. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

René og Leonardo præsenterede dernæst en havfrue: Maria Janacek i aerial ring (hoop).

For nogle år siden havde klovne Danilo stor succes med en entre, hvor han som ”Lille Danilo” mimede til en række hits. I år viste han en opdateret udgave af denne entre med et potpourri med sange af Elvis, Michael Jackson og andre berømtheder.

Lille Danilo. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Vi har tidligere i Cirkus Baldoni oplevet Eddie Janacek med et veludført rola rola-nummer. I sidste års skoleforestillinger samt i julecirkus i december oplevede vi hans 11-årige søn Karel, kaldet Kaja, med rola rola. Nu var han kommet med i den rigtige forestilling med en flot entre, hvor hans far præsenteres som verdensstjerne og Karel kom ind med en ghettoblaster og gentog faderens trick, blot i langt større sværhedsgrad. En god måde at pakke et i øvrigt udmærket nummer ind på. Ideen er vist nok Kim Kenneths.

Baldonis vidunderbarn Kaja Janacek. Foto. Rud Kofoed / Ajour Press

Derpå fulgte Kim Kenneths hovedentre, i hvilken han var bistået af Jessica og Maria Janacek (gift med klovnen og mor til Kaja). Kim tryllede Jessica ud af en ildsprudlende rekvisit. Han tryllede hende væk i en kasse og derpå først Jessica og siden Maria ud af kassen. Med bistand af en ca. 10-årig dreng fra publikum maste han Jessica helt flad i en kasse og fik hende uskadt tilbage. Sidste trick i entreen var hans signaturtrick, hvor han på motorcykel kørte gennem et kabinet, som rummede den lænkede Jessica. Som heldigvis bagefter viste sig helt uskadt.

Kim Kenneth tryller med damer. Her Maria og Jessica. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Efter pausen havde Danilo med assistance af kæresten Cindy og en publikummer en entre, hvor selvudløseren på et kamera førte sig eget liv, når de prøvede at tage en selfie.

Dernæst var der et gensyn med Kim Kenneths kæreste Jessica Caveagna. Men denne gang med hendes solonummer: spektakulær sabelbalance, hvor hun til sidst går op og ned af en stige med ild – se fotos.

   

Jessica på stigen. Fotos. Ole Simonsen

Nu var det tid til Baldoni-klovnes hovedentre: Cindy, Danilo og Eddie med den klassiske ”Lille bi, giv mig honning”. Den ældre generation husker måske den version, som Arena-grundlæggeren Arne Berdino havde sammen med klovnen Larno. Den har den yngre generation forståeligt nok ikke oplevet – det er 42 år siden, Arne Berdino døde. Den yngre generation af cirkuselskere kender til gengæld brødrene Darix og Fumagallis fuldemandsversion af entreen. Det er vist den, der har inspireret Baldoni-klovnene. Bien Eddie spytter dog ikke som Fumagalli vand i hovedet på de tilskuere, som sidder nærmest ved manegen (scenen). Fint! Det er ikke alle, som bryder sig om at få vand i hovedet, som har været inde i munden på en anden.

Fotos: Rud Kofoed / Ajour Press

Efter klovnene kom Kim Kenneth endnu en gang på scenen. Nu med en entre, som han ikke før har vist i et dansk cirkus: En lille aflåst kiste placeres på scenen. Kim kaster med ryggen mod publikum en (gummi)mursten over skulderen, og griberen skulle nu nævne en by, hvor han ville se cirkus, hvad billetterne kostede samt hvilket transportmiddel han ville bruge. Kim skrev alle 3 ting op på en flipover og bad så griberen kaste murstenen videre til en ny tilskuer, der skulle fortælle hvad han ville købe i kiosken samt hvad forestillingens første nummer skulle være. Også disse svar blev skrevet op på flipoveren. Dernæst låste Kim kisten op. Den viste sig at indeholder en papirrulle med netop de ord, han havde skrevet på flipoveren.

Kim tilbød efter forestillingen at sælge forudsigelse af den kommende uges lottotal!

Hans entre sluttede med, at han sammen med Jessica viste en fin og original version af det nummer, tryllekunstnere kalder substitution trunk.

Efter Kim kom Mombasa Boys igen i manegen. Denne gang med en håndstand og hånd til hånd-entre.

Mombasa Boys. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

TV2’s Danmark har talent er populært. Så René spurgte nu, om der var nogen blandt publikum, der havde lyst til at vise hvad de kunne. Det havde en ældre herre, som efter at have rystet en hysterisk kone af sine frakkeskøder klatrede op på scenen. Den ældre herre var selvfølgelig ikke en rigtig tilskuer. Nej, det var den 68-årige artist og kaskadør Freddy Steckel, der med René Mønster Baldoni som mere eller mindre frivillig partner viste sit humørfyldte bordnummer. Og beviste, at der i et cirkus ikke alene er plads til de unge og smukke, men også til de gamle og kloge.



Freddi Steckel og René. Fotos: Rud Kofoed / Ajour Press

Dermed var det slut med godt 2 timers godt, gedigent og velafviklet cirkus.

Klik her for at se Rud Kofoed omtale af forestillingen med massevis af fotos.

Teltsæsonen, hvor man traditionen tro holdt sig til Sjælland og Lolland-Falster, sluttede 29. august i Ulstrup, men blev efterfulgt af et gæstespil i haller på Færøerne.

BALDONI´S JULECIRKUS havde i november og december forestillinger i 16 forskellige haller på Sjælland, herunder i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre. Desuden lavede de under navnet CIRKUS NISSESJOV en række institutionsforestillinger. Dog færre end tidligere år, da instruktionernes budgetter næsten alle steder er skåret ned som led i kommunale besparelser.

Cirkus Krone

Det lille Cirkus Krone havde landspremiere 18. maj i Silkeborg. Med en ny direktion: Frank Thierry havde overtaget det lille cirkus efter sin mor Irene, der dog fortsat var med i forestillingen. Premiereforestillingen blev noget speciel, idet Krones husklovn Alando med få timers varsel havde meddelt, at han ikke ønskede at være med. Jørgen Lorenzen var blandt gæsterne og skrev:

Der var mødt mange venner og bekendte op for at fejre det ”nye” Krone efter generationsskiftet fra Irene til Frank Thierry.

Krones telt var noget mindre end sidste år. Det kunne rumme 200 tilskuere. Sjappen stammer fra cirkus Flik Flak. Ved at holde teltets størrelse nede spares der teltfolk. Gradinet er nylavet.

Interiør i teltet med manege, gelænder om manegen (ingen pist) og gradin. Th. trommesæt og keyboard. Det "gamle" indgangs-telt er opstillet som artist-"backstage" og til venstre for dette publikums-indgang umiddelbart ved siden af artist-indgangen! Herved er hele midtersektionen af gradin ubrudt. Foto: Jörgen Börsch

Forestillingen strålede i mange retninger: ægte cirkus med det islæt af galskab og gøgl, som Frank Thierry er en mester i. Og man mærker straks det friske pust, som han kaster ind over det nye Krone: en kogende, koglende og humoristisk tone. Og en underfundig leg med sproget.

Professor Trifolikom skal kun med på en del af turneen. Hans varme, lidt naive og troskyldige klovnerier går direkte ind i både voksne og børn. Hans samspil med Frank er jo opbygget gennem mange års venskab og samarbejde. Tonny viser ”de bedste numre, jeg ikke kan”. Han ”sætter sin hat, som hatten vil”. Han forvirrer børn med spørgsmålet: ”hvor gammel bor du til fornavn”. Han fylder sin store mund, hvis bredde vist kun overgås af Kim Larsens mund, med tomater, så det sprøjter med tomatsaft i alle retninger og tungen falder ned på brystet. Og han giver rollen som afdanket rocker, der er en forpjusket udgave af Fantomet og Batman. 

Tonny Trifolikom. Foto: Lise Kokholm

Men det er ikke kun gas og gøgl. Der er flotte artister. Jongløren Kasparas Bujanauskas viser et flot, færdigudviklet nummer med cigarkasser Han kan holde 20 kasser samlet, og den sidste samles op fra gulvet. Sofia Speratti er håndstandsakrobat. Hun balancerer i håndstand med store bolde, som næsten klæber til hendes krop og synes at lade hånt om de naturlove, vi andre er underkastet. Det er et æstetisk nummer med en høj sværhedsgrad. Balance, kraft, ynde og skønhed i en samlet koncentration.

Blandt artisterne imponerede den unge Sofia Speratti fra Argentina. Hun viser dels håndstand med brug af bolde – elegant og noget jeg aldrig før har set. Derudover havde hun en hula hop entré, som også var i særklasse.

Frank optræder med sit rola-rola nummer, hvor han kravler gennem en ring, assisteret af en kvindelig publikummer. Og mens løjerne står på, fyres der op med brandere, vittigheder, kommentarer og underfundige filosofiske betragtninger. Til den kvindelige assistent: ”du skal stå og se farlig ud – og nu skal du give slip, medmindre du vil med hjem”

Irene dukker op – nu påklædt – og præsenterer en del af forestillingen, helt som i det gamle Krone. Og vi får den kendte fortælling om morfars mast, som klamrer sig til en af rundstængerne. For hvis ikke den er der, går Irene ikke ind i teltet!  Og ”vi er jo bare mennesker, der holder af cirkus.”

Og der er flere klassiske, stilrene artistnumre. Alex og Vlad er parterre-akrobater, som mestrer både hånd- og hovedstand.

Alex og Vlad. Foto: Lise Kokholm

Kasper jonglerer med bolde, ringe og kegler.

Jongløren Kasper Bujanauskas var også i særklasse. Sidste år vandt han den littauske udgave af ”Danmark har talent”. Hos Krone viste han blandt andet sit vindernummer, hvor mange forskellige jonglørdiscipliner udføres på ganske kort tid.

Og Sofia Speratti danser med hula hop – ringe. Men gør nummeret humoristisk.

Ingen tvivl om, at det ”nye” Krone har fundet en niche, hvor der er plads. Ikke for stort, men stort nok. Gammelt, men på samme tid ungdommeligt. Med direktørens ord: ”Vi vil tilbage til morfars tid, hvor alt var småt og godt.” Men altså serveret, så det føles nyt, frisk og vedkommende. Danmarks mindste, men hyggeligste cirkus. Sådan præsenterer Krone sig selv. Cirkus med hjerte. Ja, og med hjertevarme.

Klik her for at se Per ”Mr. Sputnik” Krogh Petersens fotos og videoklip fra forestillingen.

Cirkus Krone spillede sæsonens sidste forestilling 26. august i Skovby efter at have turneret i Jylland og på Fyn og Ærø. I en del af forestillingerne var klovnerollen overtaget af Don Carlos alias Mogens Koolmeyer. Både Trifolkom og Don Carlos havde år tilbage deres artistdebut i Cirkus Krone.

Den meget varme sommer betød, at mange af de campingpladser, Cirkus Krone traditionen tro besøgte, havde færre gæster end normalt. Det betød desværre også, at der kom færre besøgende i Cirkus Krone.

Cirkus Mascot

Cirkus Mascot havde landspremiere i Roslev den 28. marts. Jørgen Lorenzen var med til landspremieren og skrev:

Det er altid en god ide at slå et slag rundt på pladsen inden forestillingen – som en ouverture. Man fornemmer den særlige stemning på pladsen, og man studerer materiellet, som skal være både robust og velholdt for at holde til sliddet.

En rundtur inden forestillingen i teltet viser, at Mascot er veldrevet. Alt skinner og udstråler kraft og overskud. Og så er der jo selve teltet – indkøbt sidste år.

Cirkus Mascots telt. Foto: Mr. Sputnik alias Per Krogh Petersen

Forestillingen har to ”fremmede” artister – det polske makkerpar Waldemar og Pawel. I første afdeling udfører de par terre-akrobatik på måtte – med et islæt af kaskadørteknik. Og i forestillingens sidste nummer er de trampolinspringere. Trampolin er et festligt nummer – et fyrværkeri i hop og spring og gags, som er egnet til at skabe humør og glæde. Det er et velegnet nummer at sende publikum hjem på. Og det bekræfter, at en forestillings slutnummer gerne må være et stærkt nummer – som et klimaks.

Waldemar & Pawel. Foto: Mr. Sputnik alias Per Krogh Petersen

Og så står familierne Deleuran og Primachenko/Gulyamov for de øvrige løjer. Klovnen Gulio har i mange år været husklovn i Mascot. Men han fornyr sig. Hans entreer er originale, og man smittes af hans humør. Han ser ud til at more sig sammen med sit publikum. Og han rækker ud mod børnene, men vi andre med et barnligt sind ler med, når han deler ud af sit skæve klovneunivers. I år er det særlig en entre, hvor han lokker en mand ind i manegen og med sin stemme imiterer alverdens lyde, som man hører, når man drikker af en flaske. Og efter at de to aktører har drukket sig mod til, ender det i en hjertelig boksekamp. Gulios virkemidler er enkle – men netop det karakteriserer jo en god klovn

Daniel og Gulio. Foto: Mr. Sputnik alias Per Krogh Petersen

Den skønne Tetyana er luftakrobat – i et æstetisk stofnummer. Husik videreudvikler sit jonglørnummer, som vi også så sidste år, og hans søster Julia laver sammen med sin far Gulio et tryllenummer.

Og så er der dyrene! Der var mange, der så Marianne Deleuran i TV-serien Damark har talent. Hendes medvirken i flere udsendelser var en god reklame for cirkus – og et bevis på, at dyr i cirkus bliver behandlet godt. Ingen var i tvivl om, at dyrene var Mariannes kæledyr. Hundenummeret er – igen i år - fyldigt og alsidigt, og med en nyskabelse: to hunde kører rundt i en selvkørende minibil. Og det blev til et gensyn med regnehunden Bobby, som ikke har glemt sin børnelærdom. Og naturligvis grisebassen Yrsa, som ikke altid vil i den rigtige retning. Men det er jo det, der er sjovt – især når den finder målet til sidst. Cirkus Mascots ponyer var med – 4 stk. Og gederne var der. For man kan godt lave cirkus uden dyr. Men dyrene liver op – og minder om eventyrene, hvor dyr optræder, som om de havde menneskeforstand og egen vilje. Og kan det ikke blive de store dyr – pga. manegens diameter – så i hvert fald mindre dyr. 

   

Marianne Deleuran med hunde og grise. Pressefotos fra Cirkus Mascot

Mascot er et uundværligt indslag i den danske cirkuskultur – nu på 25. år. Og Mascot er, som Per Schultz-Knudsen slog fast i sin anmeldelse i Amtsavisen den 24. april, en af de tre største landsdækkende cirkus. Og det passer jo, når man lægger vægten på landsdækkende.  

Cirkus Mascot sluttede sæsonen 23. september i Glyngøre. Juli måned tilbragte de lige som de tre seneste år som ”free attraction” i Sommeland Sjælland.

Klik her for at se Per ”Mr. Sputnik” Krogh Petersens fotos og videoklip fra forestillingen.

Ud over efterårsferieforestillinger i shoppingcentret Spinderiet i Valby viste Cirkus Mactos i nogle weekender før jul en ca. 30 minutter lang forestilling i en række Plantorama-centre.

Zirkus Nemo

Fra 18. april, hvor der var landspremiere i Horsens, og frem til 15. september besøgte Søren Østergaard i et antal byer med sit Zirkus Nemo, som han kalder Danmarks eneste voksencirkus. Hvor de øvrige cirkus har mange endagsbyer, ligger Zirkus Nemo normalt mindst 5 dage på en plads og har aldrig forestilling søndag og mandag. Derved bliver arbejdet med at flytte teltet mindre stressende end i de øvrige cirkus.

Rud Kofoed så premiereforestillingen i Horsens 18. april og skrev:

Det kræver unægtelig en helt speciel ego-styring at være sin egen største og mest uerstattelige vare på hylden. Søren Østergaard kan den kunst, fordi han er så naglende empatisk - og god mod dyr, hvad enten de er to- eller flerbenede.

-Han har Dirch Passers uskyldighed, mener en kollega. Jeg tror, han har her ret.

Den 20. (!) Zirkus Nemo-forestilling ’Nu med Dyr’ understreger det. Forestillingen er ikke mange dampfløjt gammel, før man har sluppet denne verden og bevæget sig ind i den Nemo’ske tidsalder med alle indsugningskanaler vidt åbne. Kors i ryggen, hvor er det originalt.

Smadremanden – Erik Bo Nielsen fra Otterup - er ikke kun tilbage, men overtager i den grad styringen sammen med sit taberkræ af en ny, glubsk hund. Så er de rige, der har råd til logepladser, advaret. Holder de ikke lemmer og andre løse genstande på den rigtige side af rampen, risikerer de at miste dem! Kræet slikker dem af!

På billedet Smadremanden med sin nye dræberhund. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Smadremanden er nok gået hen og blevet en mediedarling, men er ved gud ellers ikke typen, der lefler for publikum. Tværtimod var der ikke det, han ikke havde at udsætte på ’verdens grimmeste premierepublikum’. Det fik i den grad fuck-fingeren og den ene klæbrige verbalharker efter den anden.

Søren Østergaard syntes på et tidspunkt, at Smadremanden var blevet for grov og frøs ham lidt ud, men ville publikum finde sig i det? NEJ! Den ene protestbølge efter den anden har rullet ind over Nemo med trusler om alverdens ulykker. Zirkusdirektøren fik én valgmulighed: At give efter! Så nu er det hæmningsløse fænomen fra Otterup igen på fri fod! Gud bevare Nemo.

Zirkusdirektøren havde angiveligt været syg (Smadremands-influenza?) lige op til premieren, men det bar hverken han eller forestillingen præg af. Veloplagtheden stod formeligt ud af alle sprækker med en kraft som hos en veludhvilet bjørn i hopla efter vintersøvnen. Og uden for var vejret fulgt med. Det var sommer.

Mens det mere end nogensinde er politisk ukorrekt at have dyr på programmet i cirkus, sætter Søren Østergaard mere end nogensinde alle kræfter ind på at præsentere vilde dyr. Topnummeret er hans præsentation af Overgangs-Marianne, der nu er helt til rotterne – ørkenrotterne. De fiser og farer over bomme og op og ned ad rottehuller. Stjernerotten tager turen ad klatretovet helt til telttoppen, hvor der venter en flyver – og så sker miraklet: Rotten springer ud i faldskærm og - puha - lander midt i springlagensspanden i manegen! Den trækker sved på panden af spænding!

Marianne beder rotten gå på line - og den gør det! Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Dermed er de vilde dyrs præstationer langt fra forbi: Kim Tim, som nogen vil huske som den skridtkløeramte Mr. Magic fra Rødovre, er tilbage nu med forførende fiskedressur. Han var nødt til at skifte hentehårs-kunsten ud efter at miraklet skete, og han fik fast hår. De nye, skelsættende præstationer foregår i et stort badekar på hjul og ender med det store guldspring, der går i fisk som beregnet.

Det gør det også, da der må gås i manegen. Zirkusdirektøren har genoptaget og videre udviklet sit kendte nummer med hele to gæs, der gør nøjagtig, som han siger – og springer over, hvor gærdet er lavest. Dette kræver ikke blot store domptørevner, men i lige så høj grad en omstillingsparathed ud over det almindelige.

For at sætte trumf på, at dyr hører til i cirkus, præsenterer Søren også et uforligneligt hestenummer!

Cirkuspassion helt til hest... Hesten var vist nok trænet af Ingo Stiebner med bistand af Rosi Hochegger. Den udgik senere på sæsonen af forestillingen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Om der slet ikke er nogen nye ansigter med? Jo, sandelig, Udbrudskongen, den dansk-ungarske Keld Noak Abildgaard Kretznisjaft, der sågar gør det i serie-udbrud, der langt overgår de krav, der stilles til enkelt-udbrud både med og uden skrue.

Endnu en hjemvendt stjerne er Aage Dalgård Villum Kaj Ollergaard Nielsen. Han viser sig at stå bag Baglænsmanden, der huskes fra den tid, hvor det virkelig vakte opsigt at gå tilbage. Og Lesley Boye Møller overrasket med at kunne sige som hele tre statsministre, hvis stemmer publikum formodes at genkende: Hilmar Baunsgaard, Poul Hartling og Thorvald Stauning! Lyt efter nuancerne i Møllers mund. Kan du ikke lige høre dem, er det nok dig, der er noget galt med! Eller…?!!

Nej, selvfølgelig er han ikke glemt: Bager Jørgen. Efter 20 år med wienerbrød, tarteletter og alskens bagværk har han nu påtaget sig en meget stor opgave: At danse med et franskbrød og et rugbrød – samtidig! Det var på et hængende lår, men det lykkedes. Det er jo tunge sager at danse med.

Franskbrødet bliver noget flosset i kanten af mødet med det barske rugbrød. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Midt i præsentationen af alle de skæve eksistenser belønnes vi som publikum med noget af det artistisk bedste, der endnu er set i Zirkus Nemo. Vi har sagt noget lignende 19 gange tidligere, men er nødt til at gøre det igen, for æstetisk og kvalitetsmæssigt rager det så højt op, at man knapt tror det muligt i en zirkus med plads til små 600. Det er en Nemo-specialitet at ligge så artistisk højt, at det alene kan være en god grund til at komme der.

Når man har set den russiske prop Konstantin Mouraviev rulle halsbrækkende rundt i manegen og holde 4.000 publikummer i sin hule hånd ved cirkusfestivalen i Monte-Carlo, ville man forsværge, at nummeret kunne pakkes ind i Nemo uden at lide skade. Men sørme jo: Det lader sig gøre. Den lille ’Fat Man’-russer er forrygende i sin kamp for at blive fitness-trimmet muskelhelt med et taljemål, de fleste end ikke ville turde drømme om. Mouraviev’s ildhu kæmpe-hjulet kører lige til kanten. Det er et godgørende gys at opleve under så intime omstændigheder!

Konstantin Mouraviev har været i Danmark før, men aldrig så nærværende som her! Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Duo Solys er det smukkeste eksempel at krop og kærlighed kan gå op i en højere artistisk helhed. Den cubanske Hector Yzquierdo fik under en turne til Ny Caledonien midt i sit komplicerede håndstandsnummer øjenkontakt med en smuk pige blandt publikum. Han havde svært ved at koncentrere sig, men slap dog helskindet igennem forestillingen.

Da han bagefter kikkede efter pigen, var hun væk – indtil han skulle forlade stedet. Hun ventede ved udgangen. Kort efter forlod Tatanias sin familie og sit kontorjob og blev verdensomrejsende cirkusartist. I dag er parret gift og markerer sig internationalt ved at vinde den ene pris efter den anden. Det tror pokker. De er en akrobatisk nydelse.

Kærlighed gør stærk. Duo Solys fik i ved uddelingen af cirkuspriser i august prisen for årets bedste nummer. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Mod al den ’langsomme’ sensualitet kommer Mario Berousek som verdens hurtigste jonglør. Det er han dobbelt-noteret for i Guinness-rekordbog, men også ved cirkusfestivalen i Monte-Carlo, hvor han sidste år vandt Bronze-klovn. Siden 1756 har hans tjekkiske cirkusfamilie angiveligt levet som artister. Mario fik sin hurtighed ind allerede med opdragelsen, hvor hans far gav ham fire-fem timers undervisning daglig. Der er kun at sige, at den har virket. Han er knalddygtig.

Det går så hurtigt, at man ikke kan skelne keglerne fra hinanden. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Tanken om endnu en smuk, ung håbefuld hulahop-artist kan godt give en lidt træt fornemmelse, sådan rent artistisk set. Sådan var det, da jeg hørte om Geraldine Philadelphia. Fanden tage mig, for det er det da helt ved siden af. Jeg har sjældent – om nogensinde – set et mere tempofyldt og helstøbt hulahop-nummer. Det er så forrygende flot og sikkert, at man tydeligt aner hendes opvækst som tysk 10. generations cirkusbarn - og jonglør. Den nu 22-årige Geraldine er i øvrigt den yngste artist i Nemo til dato. Hun har udviklet sin helt egen stil, der fuldt berettiger det.

Den tyske Geraldine Philadelphia, 22, er den hidtil yngste artist i Zirkus Nemo. Geraldine kan noget særligt med sine hulahop-ringe. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Nå, og så lidt dukketeater, kunne man tro. Fejl igen! Vel er Cabaret Décadanse en smagssag, men det er sand for dyden hverken for dukkelegende børn eller snoreophængte dukkeførere. Det er et vulkanudbrud af et sansebombardement med masker og big bands-musik, der gør det umuligt at sidde stille på sin plads – en slags åndelig vild med dans live.

Bag Cabaret Décadanse står det canadiske par André-Anne Leblanc og Colin Cyr Duhamel helt bogstaveligt og laver deres vildt underholdende performance serveret med en cocktail af dekadence, humor og sexappeal. Det startede som gadeteater i Montreal i 1999. Godt det er her. Det er overvældende.

Cabaret Décadanse er en speciel og imponerende oplevelse i bedste Tina Turner ånd. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for at se flere fotos fra premiereforestillingen.

Alt dette skylles ned med en musik, der er så medrivende fornøjelig og godgørende, at man håber, den aldrig holder op. Kors, hvor det swinger for kapelmesteren og virtuosen Øyvind Ougaard, der er lige så sammenvokset med sin harmonika som med sin kendte moustache.

I løbet af sæsonen søsatte Søren Østergaard også et nyt projekt: Zirkus Barnly. Fra 26. juni til 22. juli lå det på en plads på Raffinaderivej på Amager og fra 24. juli til 12. august på Officerspladsen v. Musikhuset i Aarhus.

Zirkus Barnly bød på 45 minutters god og børnevenlig underholdning, som i den grad fangede børnene og de medbragte forældre.

”Søren Østergaards Zirkus Nemo, der i øjeblikket turnerer rundt i landet, har fået sig en børneudgave, en glad legestue under ledelse af cirkusartisten Frodo,” skrev Gregers Dirckinck-Holmfeld og gav forestillingen 4 stjerner. Rud Kofoed gav den 5 stjerner og skrev: ”ET LILLE HVERDAGSMIRAKKEL - Den sammenklappelige, gale nordmand Captain Frodo kan få børnene helt op i eventyrfeltet.”

Før forestillingen agerede Captain Frodo udråber, ganske som den lidt ældre generation husker det fra paraderne på Bakken og diverse markeder. Foto: Ole Simonsen

Et kig ind i teltet, hvor der er nogle logestole samt 4 rækker med bænke rundt om den lille, savsmuldsfyldte manege. Teltet har tidligere tilhørt Tonny Trifolikom og blev i efterårsferien brugt af Benneweis Cirkuspark i City 2. Foto: Ole Simonsen

Første nummer i forestillingen var båthorskoncert med enmandsorkestret Henning Amstrup fra De Nattergale og Østjysk Musikforsyning. De to zirkustjenere er til venstre Line Vittrup og til højre Jennie Mikaelsson. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Captain Frodo bød velkommen og viser en helt anden side af sig selv, end den man kender fra La Clique, La Soirée og Zirkus Nemo. I Zirkus Barnly var han et særdeles underholdende og talende vandfald. Skønt nordmand taler han dansk næsten uden accent. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

En stor del af forestillingen bestod af Frodos hyggelige børnetrylleri med brug af bl.a. changerpose og tricket med rebet, som klippes i 3 stykker. Han får også meget morskab ud af det usynlige æg og den tabte sko. Det med trylleri har han ikke fra fremmede: han er søn af den norske magiker The Great Santini. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Der var skam dyr med i forestillingen: Her ses Line Vittrup ridende på en fugl. Line og Jennie havde også et par andre korte indslag i forestillingen, bl.a. et kaskadørindslag. Som mange ved har Line en fortid som partner i kaskadørnummeret Steckel’s.  Foto: Ole Simonsen

Forestillingens sidste nummer var Frodos kendte nummer, hvor han er "på spanden".  Foto: Ole Simonsen

Forestillingen sluttede med at Frodo og de 3 andre i parade leder børnene ud til cirkusleg foran teltet. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for at se flere af Rud Kofoeds fotos fra forestillingen.

Cirkus Trapez

Cirkus Trapez havde premiere i Kolding den 12. april og tunerede derefter i Jylland og på Fyn.

Det var Cirkus Trapez sæson nr. 3 på de danske landeveje. Rud Kofoed gav årets forestillng 4 stjerne ud af 6 mulige og skrev:

NATHALIE NYT UNGT STJERNEFRØ I CIRKUS TRAPEZ - Fætter- og kusinefest med stor succes i Cirkus Trapez med en ung, energisk forestilling med mange dyr.

Nathalie Enoch. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Alle gode gange tre. Cirkus Trapez overrasker og understreger sin eksistensberettigelse med en lille, tæt, animerende, ung og meget underholdende forestilling. Kom man med flossede forventninger efter sidste sæsons uheld med afhop, vrøvl med dyreværnsaktivister og negative omtaler, blev de gjort til skamme, da vi så den spritnye forestilling i Vamdrup.

250 års jubilæet gennemsyrede forestillingen, der var pakket ind som en helhed af god gøgl, der på den ene side nok smagte af gadecirkus, men på den anden sandelig også rakte højt op i luften - og ramte i bredden med hyggelige dyrenumre.

Cirkus Trapez-truppen giver alt, hvad den har i sig forestillingen igennem...i god, gammeldags gøglerstil for at markere 250 års jubilæet for Astley Philip's opfindelse af cirkus. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Isabella og hendes samlever, Bernard Kaselowsky, startede Cirkus Trapez ’på dyrenes præmisser’. Nu er det også med dele af familien i ryggen: Isabella’s yngste søn, David Sosman er efter sin universitetsuddannelse og færdiguddannet elev på en italiensk cirkusskole klar som heltidsartist. Han er både en medlevende sprechstallmeister og fremragende jonglør, bedre end både vi – og for den sags skyld paven – nogensinde har set ham før. Hans adrætte fremtræden understreges af, at han - hokus-pokus - er blevet mere end 25 kg lettere ved en målrettet kostindtagelse.

David Sosman. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

David Sosmans ’trick’ med de to endestykker på sin ellers åbne ’jonglør-hylde’ er nu så veludviklet, at det kan klare sig med bravour i den internationale liga – og også har gjort det, bl.a. ved cirkusfestivalen i Budapest.

Den veltrimmede David præsenterer en ny Enoch-stjerne in spe, nemlig kusinen, antipode-artisten Nathalie Enoch, datter af Katja Enoch og altså barnebarn af Dannebrogs Solveig og Haddy Enoch. Men hun er det også af den tyske cirkusartist Willi Fröchte. Han gav i sin tid sit antipodenummer, hvor han jonglerede med bare fødder, til sin søn. Han er Nathalie’s far, og det er ham, der har trænet sin datter op til det, hun kan i dag – og det er ikke så lidt. Hende kommer vi helt sikkert til at se mere til.

Nathalie Enochs hovednummer er som antipode artist. Det er i første række det, hun er uddannet til - og det ser man med al tydelighed. Det er en smuk og overbevisende entre, hun gør. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Ud over sit hovednummer, præsenterer hun geder, ridder på Kaselowsky 37-årige Ramboline-elefant, danser og er stort set i manegen som medlem af Trapez-truppen det meste af tiden. Hun er en fornøjelse.

Den portugisiske Erica Chaves, 22, laver et smukt luftnummer i slør. Hun er en flyvende, frisk havfrue.

Hendes storebror er næsten lige så flyvende, men på motorcykel. Kevin Chaves, 35, er en dreven rola-rola-artist, men det usædvanlige ligger i, at han udfører nummeret på sin mortorcykel. Det er smart, flot og medrivende i sin dynamik.

Portugisisk rola rola på motorcykel - Kevin Chaves har fundet en ny måde at servere rola rola på. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Alt det kan man takke Chaves-familiens papa, Angelo Chaves, for. Han holder sig heller selv på nogen måde tilbage, men fylder effektivt op som entreprise-klovn med en bredspektret humør-medicin, der udløser masser af high five-anerkendelse fra publikum.

Den portugisiske entrepriseklovn Angelo Chaves har både sin søn og datter med i manegen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Fra Finland kommer endnu et ungt håb, den kun 19-årige Amanda Juliet Attwood, der blev færdig på en finsk cirkusskole for et års tid siden. Hun er en håndstandsakrobat, der kan tage pusten fra de fleste med sin bøjelighed. Der er fremtid i den Amanda.

Den finske håndstandsakrobat Amanda. Senere på sæsonen udgik hun af forestillingen af helbredsmæssige årsager. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Mathilde Gormsen fra Fredericia er Davids syngende med-sprechstallmeister – og det er hun rigtig god til. Hun sprang sidste år til i anden halvdel af sæsonen, da Judy Glosted hoppede af. Det klarede hun så godt, at hun blev hyret til hele 2018-sæsonen – igen med husorkestret Tino Aeby Band, der er en animerende og effektiv cirkus-trio, der rækker fra rif, rap og Charleston til New Orleans-stemning.

Ud over at cirkusdirektør Bernhard Kaselowsky synes at opleve sin anden ungdom sammen med Nathalie og Ramboline, gør han det også i slutnummeret med sine friserheste i en præsentation tilegnet 250 års jubilaren Philip Astley for hvem hesten var cirkuskunstens ypperligste.

Cirkus Trapez slipper flot fra genfortællingen af cirkushistorien i et ungt, moderne regi, hvor alle gode kræfter bliver udnyttet optimalt. Afslutningerne på mange af numrene kunne sagtens gøres mere overbevisende og mindre famlende. Lyssætningen trænger til mere præcision. Men alt det drukner som petitesser i den gode stemning, man forlader forestillingen med.

Det må briste eller bære – og det gør det, altså bærer!

Klik her for at se Per ”Mr. Sputnik” Krogh Petersens fotos og videoklip fra forestillingen.

Sæsonen sluttede 23. september i Tommerup. Ved sæsonslut var Tino Aebys trio skrumpet til kun af bestå af Tino selv, og Mathilde Gormsen var udgået af forestillingen.

Andre forestillinger

År tilbage kunne man opleve artistoptræden i mange forlystelsesparker. Men det er desværre historie.

Katja Schumann har indrettet en cirkusgård lige uden for Løkken, hvor hun i sommermånederne viste forestillinger.

I skolernes efterårsferie optrådte CIRKUS MASCOT i Spinderiet i Valby, CIRKUS ARENA producerede en forestilling for Kolding Storcenter. CHARLIE OG BINALTO fra Cirkus 3 optrådte i Frederiksbergcentret og Nadia og Dawid Benneweis producerede en forestilling og en cirkuspark for City 2 i Høje Taastrup. På Cirkusmuseet i Hvidovre mødte gæsterne Lauge Benjaminsen med et jonglørshow. Det engelske Cirque Berserk havde i oktober 5 forestillinger i jyske teatre/kulturhuse.

Cirkuspark med Benneweis hed efterårsferiens tilbud fra City 2 i Høje Taastrup. Cirkusparken bød både på mulighed for cirkusleg med instruktion af dygtige artister og på korte forestilling. De medvirkende i disse var klovnen Bonbon og hans børn Julia og Joakim med mama Tiina backstage for at sørge for det tekniske. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.

Året, der gik, er en fast rubrik på nyhedssiden. Den er bragt ved udgangen af hvert år. Du finder link til tidligere års nyheder nederst på nyhedssiden.

klovn.gif (1460 bytes)

25. december 2018

Cirkus Trapez 2019  - Yakari og Lille Torden; søgen efter Guldtræet. Cirkus Trapez skriver:

”Til 2019 får vi den berømte indianer dreng Yakari på besøg, når han sammen med Lille Torden tager på eventyr i vores cirkustelt og undervejs møder spændende dyr og fantastiske artister. Glæd jer til dette unikke show i velkendte rammer.”

Den børnevenlige westerntegneserie Yakari er skrevet af Job og tegnet af Derib. Serien er udgivet på 17 sprog, heriblandt på dansk, hvor det første album udkom i 1978. Serien handler om indianerdrengen Yakari og hans hest Lille Torden. Yakari kan tale med dyrene, og alle hans eventyr kredser omkring dyrenes verden. En række tegnefilm om Yakari har været vist på DR Ramasjang.

Den tyske cirkusfamilie Wille har med tilladelse fra Euro Lizenzen, der administrerer rettighederne til Yakari-figuren, haft et show på turne under titlen Yakari und kleiner Donner med mange hestenumre fremført af artister i indianerkostume.

I Cirkus Trapez får indianerdrengen og hans pony følgeskab af:

Bernhard Kaselowsky, som fremfører sine frieserheste i frihedsdressur samt frieserhesten Frederik og den lille pony Bonito i et stor og lille-nummer (mini og maxi-nummer).

Saabel-familien præsentere deres flotte sibiriske husky-hunde. Herudover viser et af familiens medlemmer, Kelly Saabel, sit håndstandsnummer. Hendes lillesøster Jennifer Saabel optræder som antipodist, dvs. jonglerer med fødderne.

Randy og Mila udfører et luftnummer i aerial straps. Også Romany May fremviser uftnummer. Formentlig i tissue – se dette videoklip fra 2014 fra det engelske John Lawsons cirkus.

Årets klovn er den kun 21-årige klovn Michael Cadima, der tillige viser en jonglørentre.

Det ser ikke ud som om elefanten Ramboline skal med på turneen. P.t. arbejdes der på, at den lige som Cirkus Arenas 3 elefanter skal til Knuthenborg Safaripark, der dog næppe kan have et elefantanlæg klar til brug i 2019.

klovn.gif (1460 bytes)

25. december 2018

Penge til ejerne af cirkuselefanterne. I en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet hedder det:

"Der er nu fundet penge på finansloven til, at de fire elefanter i danske cirkus kan gå på velfortjent pension.  ... Der er fundet syv mio. kroner på finansloven til at sikre, at elefanterne i cirkus kan blive frikøbt og doneret til danske ejere, som kan tage hånd om de store dyr i trygge rammer."

I en anden pressemeddelelse skriver Dyrenes Beskyttelse, at Cirkus Arenas tre elefanter netop har bestået et udvidet sundhedstjek. Jenny, Lara og Jungla har nu papir på, at de alle tre er sunde og raske elefanter. Det glæder Cirkus Arena, Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark, der samarbejdede om sundhedsundersøgelsen.

”Det er tre friske og livskraftige elefanter med hver deres personlighed. Da der er ekstra strenge krav til cirkus, har elefanterne fået foretaget sundhedstjek hvert år for at sikre sig, at de ikke har smitsomme sygdomme,” fortæller dyrlæge Henrik Hagbard fra Gørlev Dyreklinik. Han har været dyrlæge for Cirkus Arenas elefanter, siden de kom til Danmark fra Sydeuropa for 12 års tid siden.

”Det er vigtigt at undersøge elefanternes helbredsstatus af flere årsager. Men primært for at sikre, at de er sunde og raske, inden vi går ud og beder om hjælp til at rejse midlerne til etablering af elefanternes otium de næste 30-40 år i Knuthenborg Safaripark,” forklarer chefzoolog i Knuthenborg Safaripark Rasmus Nielsen.

Nu kan man nu se fremad i processen om at få en endelig afklaring på cirkuselefanternes fremtid.

”Vi har projekteret et bud på etablering af et elefantanlæg, selvom det ikke er endeligt afklaret, hvor eller hvornår elefanterne skal rejse fra Cirkus Arena. Men når det sker, vil vi gerne sikre, at man ikke pludselig kommer til at stå i en situation, hvor der ikke er nogen, der har gjort det krævende forarbejde,” siger Knuthenborg Safariparks chefzoolog Rasmus Nielsen.

Lige nu bor Jenny, Lara og Jungla i deres vinterstald hos Cirkus Arena i Slagelse. Står det til de tre parter, vil man hurtigst muligt samarbejde om endelig afklaring på, om og hvornår cirkuselefanterne skal til Knuthenborg Safaripark. Det vides endnu ikke, hvornår det forventede forbud om vilde dyr i cirkus træder i kraft.

Der findes en fjerde cirkuselefant, Ramboline, i Cirkus Trapez. Den er også blevet tilbudt et otium i safariparken. - Af en artikel i Jyske Vestkysten 24. december fremgår, at Cirkus Trapez nu også har sagt ja til tilbuddet fra Knuthenborg Safaripark.

klovn.gif (1460 bytes)

23. december 2018

Gode venner af Cirkus Mascot og familien Deleuran har netop modtaget en julehilsen sammen med en årskalender for 2019. Cirkus Mascot har i flere år fået en sådan kalender fremstillet og sendt den rundt som julegave.

 klovn.gif (1460 bytes)

22. december 2018

Julemanden og "den gamle redaktør" Ole Simonsen ønsker alle cirkusvenner en glædelig jul og et godt nytår og deres venner i cirkusbranchen mange fyldte telte.

klovn.gif (1460 bytes)

20. december 2018

Kim Kenneth og Jessica i Hyde Parks Winter Wonderland. Jessica Caveagna har sendt mig dette foto, taget af den fremrangende engelske cirkusfotograf Andrew Payne. Det viser Kim Kenneth og 2 andre motorcykler, som netop er kørt gennem buret med den lænkede Jessica. Som tidligere nævnt medvirker Jessica og Kim frem til 6. januar i forestillingerne i Cirque Berserk. Vi vil senere bringe nærmere omtale af forestillingen med flere fotos.

klovn.gif (1460 bytes)

18. december 2018

Cirkus Benneweis solgte for et par år siden deres blå/røde/hvide telt til en tysk cirkusmand. For tiden er teltet stillet op i Plauen, hvor det fra 22. december til 6. januar danner rammen om 2. Plauener Weihnachtscircus. Forestillingen produceres af familien Hardy Weisheit, der i sommersæsonen turnerer med deres Cirkus Afrika. – Foto taget Per "Mr. Sputnik" Krogh Petersen i 2015, den sidste sæson Cirkus Benneweis turnerede.

klovn.gif (1460 bytes)

17. december 2018

Cirkusrejse til Rostock Vintercirkus 2019. Martin Lasson Berglund skriver:

Så är jag i gång att planera första resan på det nya året og du är givetvis mycket välkommen att åka med.

Lördagen den 2/2 arrangerar jag en heldagstur till Rostock där vi ser den fina Rostock Vintercirkus. En produktion som sätts upp av olika familjer och som lyckas skapa en fantastisk cirkusstämning i ett litet format. Akrobatik, hästar, välspelande orkester, en fantastisk ljussättning och så klart en riktigt vinterinramning av hela cirkusen. Konferencier är legenden Torsten Malmström som flera år arbetat med Cirkus Krone. Utresa från Lund via Malmö lördag morgon, besök i boardershopen och ev se nått av Rostock city på egen hand i mån av tid innan det är cirkus på eftermiddagen. Åter i Sverige sen kväll/natt. Resa inkluderad broavgift, färjeöverfart, diesel, upphämtning och avlämning vid adress i Malmö, Lund eller på Kastrup vid Clarion Hotell( Ellehammersvej 20), samt numrerad cirkusbiljett parkett, 1.100 svenske kr. per person. Anmälan och betalning senast 2/1 2019 pga rykande åtgång på biljetter.

Info og anmälan: antilop80@hotmail.com

klovn.gif (1460 bytes)

17. maj 2018

Det historiske hjørne

Cirkus Arena 1945 og 1953. Nej hov, vil nogen sige og minde mig om, at Arne Berdino Olsen først startede sit cirkus i 1955. Men Arne Berdinos cirkus var ikke det første med navnet Arena.

Også i 1945 var det nemlig et cirkus med navnet Arena på de danske landeveje. De reklamerede med ”12 af Danmarks bedste artistnumre” og ”Et sensationsprogram – nyt og enestående”. Om forestillingen skrev Vestsjællands Social-Demokrat den 11. maj 1945: ”En lille, men kvalitetsmæssig god cirkus havde i går premiere i byen. Til afveksling fra det gængse teltcirkus er dette bygget op i arena-form, hvilket ikke givet den samme intime stemning som et teltcirkus, men som dog har sin charme – når vejret er godt. Premieren i går forløb godt. Publikum var glade for numrene, hvoraf flere er i topklasse.”

Sorø Amts Tidende fortalte den 12. maj 1945, at der var tale om artister, som på grund af de dårlige cirkusforhold selv var rejst ud og spillede på deling. ”Der hviler en egen hjemlig hygge over foretagendet. Der er ikke noget egentligt cirkustelt. Man sidder bag et stort teltlærred under åben himmel. De optrædende er meget gode. Udbryderkongen Bernardi, den udmærkede linedanser Carlo Andrew og den smukke Mlle. Georgette med sin filmshund samt den dristige trapezkunstner Kai Svenne.”

Af Bernardis erindringer fremgår, at Kai Svenne bl.a. udførte det kunststykke at sidde på en stol, der med et stoleben balancerede på trapezen. Ved en forestilling forsøgte flere blandt publikum at ryste ham ned af trapezen ved af alle kræfter at tage fat i den wire, der holdt trapezen oppe. Svenne klarede sig velbeholden ned på jorden, hvor han stak den mest pågående af de bønder, der sled i wiren, en på tuden. Bonden anmeldte det til politiet som overfald, og artisten som med meget besvær havde reddet livet, fik en bøde!

Af avisomtale fremgår, at klovnene hed André & Carlos. Bortset fra hunden, der sammen med Georgette optrådte som levende skulpturer, er der ikke omtalt om dyrenumre, så det var sikkert en ren artistforestilling.

Af Bernardis erindringer samt af en artikel om Bernardi i Cirkusbladet fra 2015 fremgår, at Mlle. Georgette trods det franskklingende navn var svensk og hed Gina, og at Bernardi havde lært sætterhunden Rex sammen med Gina at vise nogle fine, levende skulpturer, bl.a. af Gaugin og Kaj Nielsen. I 1943 havde de optrådt med dette nummer i Cirkus Brdr. Schmidt.

De svære forhold for artister lige efter krigen var også omtalt i andre aviser. ”Det er jo trængselstider af værste art for artisterne – i den sidste tid er det oven i købet blevet så slemt, at de har måttet optræde på gaderne rundt omkring i byerne. Netop for at hjælpe disse artister blev Cirkus Arena oprettet ved hjælp at indsamlede pengebeløb fra forskellige institutioner,” skrev Vestsjællands Social-Demokrat den 9. maj 1945.

Vendsyssel Tidende skrev 22. juni 1945. ”Et foretagende at sammensluttede artister, som på grund af forholdene ikke har kunnet få engagement i udlandet, drager i øjeblikket på turne i Danmark under navnet det danske Cirkus Arena.” Et par dage senere omtalte avisen det som ”det lille kooperative cirkusforetagende Cirkus Arena” og skrev, at kernen i foretagendet var en lille, men dygtig trup. Specielt fremhævede de Bernadi, som stammede fra Løkken.

Turneen startede på Sjælland i begyndelsen af maj og fortsatte så efter stop på Fyn til Nordjylland, hvor det var en række forestillinger i juni måned.

Artisternes Cirkus Arena turnerede kun denne ene sæson, og vist nok kun i et par måneder.

Også i 1953 stødte man på Arena-navnet: Cirkus Rex Arena, som præsenterede 12 Don-kosakker under ledelse af kosakfyrsten, baron Nicolai Osteletsky, på diverse stadioner mv. I annoncer lovede man, at pladsen var projektørbelyst, og at forestillingen ville blive gennemført uanset vejret.

I hvert fald i 1949 havde et cirkus ved navn Cirkus Rex turneret i godt og vel en måned, inden det krakkede. Direktøren var en artist med artistnavnet Lumino. Det er muligt, at Cirkus Rex også var på landevejene i 1947, hvor et par aviser omtaler det som et af de to nye cirkus.

Det er uvist, om det er Luminos Cirkus Rex som stod bag forestillingerne med Don-kosakkerne, og om trykket ved udtale skal lægges på Rex og ikke på Arena, som måske bare skulle angive, at forestillingerne fandt sted i en arena under åben himmel og ikke i et telt. Direktøren for Cirkus Rex Arena 1953 hed Jon Brynjolfsson.

Cirkus Rex Arena startede turneen med kosakkerne på Sjælland i maj og havde bl.a. forestilling på Charlottenlund Travbane den 17. maj.

Senere på sæsonen besøgte de en række større jyske byer. I nogle annoncer blev Don-kosakkerne omtalt som sensationen fra Københavns og Odenses travbaner.

Ud over kosakkerne var der også andre artister. I nogle annoncer var nævnt Mr. Frog og 5 Stewos. Franz Herman Bruun var sammen med sin hustru og datter også med i nogle af forestillingerne, hvor de skulle lave opvisninger i pauserne mellem kosaknumrene. Det gav et retsligt efterspil: Franz Herman Bruun kom op at skændes med baron Nicolai Osteletsky, der var utilfreds med, at Franz Herman havde ladet nogle artistkammerater se forestillingen gratis. Nicolai Osteletsky nægtede at optræde, hvis Franz Herman Bruun stadig var der, og Jon Brynjolfsson bortviste herefter Franz Herman Bruun. Domstolene fandt senere bortvisningen uberettiget, og Jon Brynjolfsson blev dømt til at betalt 5.400 kr. + 1.000 kr. i sagsomkostninger.

Også i en anden sag måtte Jon Brynjolfsson af med penge: han havde snydt med betaling af forlystelsesafgift, og måtte ud over afgiften på 2.081 kr. betale en bøde på 1.500 kr.

klovn.gif (1460 bytes)

16. december 2018

Cirkus Trapez fortsætter med hver søndag i advent at fortælle lidt om den kommende forestilling. I dag skriver de, at publikum lige som i 2017 kan møde flotte frieserheste, fremført af Bernhard Kaselowsky, der har lært hestene nye og unikke tricks. Han vil også præsentere ponyen Lille Torden.

Bernhard Kaselowsky og hans friesere. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Randy og Mila udfører et særdeles svært luftnummer i stropper (aerial straps). Randy kommer fra Macaggi Forgione familien, der ejer det spanske Circus Wonderland. Mila er 8. generations cirkus artist fra Valla-Bertini familien og datter af klovneparret Salvinis.

klovn.gif (1460 bytes)

16. december 2018

DET SKER I PARIS  --  julsäsong nu -- CIRQUE ARLETTE GRUSS spelar del av NOV och DEC, de undviker att besöka en-dagars-platser och menar att publiken vill komma när djungel-telefonen har gjort sin verkan.

Ett flott program, med flera vackra scenbilder där artisterna bär originella kostymer,   ackompanjerat av en bra cirkus-orkester, jag räknade 6 musiker, ett storslaget tält med bekväma sittplatser och ljud-och ljus/lys/ helt i top.

Den moderna high tech skall ju brukas, personligen fann jag den alltför kraftig och flera nummer var i stort sett laser-baserade: NEON EXTREME LIGHT, ALEXANDER HURTADO med drones, som flög -  dit han ville!

Alexander Hurtado og hans droner. Alle fotos stillet til rådighed af Cirque Arlette Gruss

CLOWN MATHIEU hade flera lyckade entréer, den med interaction av tre frivilliga - klarade han fint med takt och respekt.

Clown Mathieu

ALEXIS GRUSS och SERGEI BARYSHNIKOV framförde ekvilibristik med super-höga master

Alexis Gruss og Sergei Baryshnikov

LINDA BIASINI GRUSS och LAURA MARIA GRUSS framförde 8 vackra hästar

Laura Gruss

KEVIN GRUSS hade entréer, hand-akrobatik med sin dotter, i hängande ljus-krona med sin partner, sedan solo i straps,

Kevin Gruss og partner

RAMON KATHRINER övertygade i rollen som  KANON-KUNG, efter en kort presentation, en specialitet sällan sedd idag, SARAH HOUCKE förde sina 5 tigrar mästerligt, en fröjd att se förtroende och samspel mellan dressör och rovdjur/rovdyr/, som jag ser det - en av höjdpunkterna ;

Sarah Houcke

MICHAEL och ALEJANDRO VANEGAS med hisnande stunts i THE WHEEL OF DEATH.

Duo Vanegas. Svenskerne oplevede dem i Cirkus Maximum i 2013 og danskerne i Cirkus Benneweis i 2015

GRANDE FINALE var MOTOR'S SHOW, otroliga stunts med motorcyklar.

CIRQUE ARLETTE GRUSS har som ledande idé att förnya cirkuskonsten, man kan önska dem all lycka, goda cirkusplatser och massor av publik!!

Absolut sevärt !!

DET SKER I PARIS !!!

Se mer: : https://www.cirque-gruss.com/

Plats: Cirkus-platsen, PELOUSE DE REUILLY, Metro: PORTE DOREE / välj exit till vänster när man lämnar Metro-vagnen. Säsongen 2018 slutade den 16 december. Säsong 2019 börjar i Bordeaux 10 januari.

...................................   reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

14. december 2018

”Cirkus ifølge Bubber - supercirkus 2019” er titlen på Cirkus Arenas 2019-forestilling. Den har premiere på Bellehøj 20. marts. Cirkus Arena skriver:

Oplev en original fortælling i en eventyrlig sammensætning, når Bubber viser jer alle afkroge af cirkus’ magiske verden.

Sammen vil I bl.a. møde de stærkeste håndstandere, som viser deres utrolige kræfter, når de en efter én vender verden på hovedet, og Duo Costache som får tænderne til at klapre i et nyt imponerende nummer. Vi møder også de frygtløse motorcykelkørere fra Diorios, som er tilbage i manegen, hvor de suser afsted i deres globus. Et morsomt og livsbekræftende eventyr venter for hele familien, når Cirkus Arena kommer til en by nær dig i 2019.

Bubber var konferencier i Cirkus Arena i årene 1990 til 1998 og igen i 2017 i den periode, hvor den anden konferencier Motor Mille optrådte i Cirkus Summarum.

Duo Costache var hos Arena i 2017, hvor de optrådte i perch. I 2019-forestillingen viser de et helt nyt luftnummer. De er dygtige og alsidige artister, som kan udføre en række forskellige numre. Duoen består af Leonardo Costache og hans kone. Leonardo er søstersøn til Carmen Rhodin fra svenske Cirkus Brazil Jack og har flere gange optrådt i Cirkus Brazil Jack, både alene og sammen med konen.

Carmen Rhodin har sendt mig dette foto fra Duo Costaches nye nummer

Diorios var med deres dødsglobe første gang hos Arena i 2002. Senest var de der i 2015, hvor der var 7 ryttere i globen. Mon der bliver 8 i 2019?

De øvrige artister i den kommende forestilling er:

Andrejs Fjodorovs, som fik sit internationale gennembrud i Cirkus Arli i 2008. I 2010 var han med ved Cirkusfestivalen i Monte Carlo, hvor han fik flere særpriser. Siden har han optrådt i en lang række internationale topcirkus. Hans seneste optræden i Skandinavien var hos svenske Cirkus Maximum 2015, hvor der også var en hund med i nummeret.

Duernes herre Andrejs Fjodorovs fra Letland startede sin internationale karriere hos Einar Trie i Cirkus Charlie. Han fik sit gennembrud hos Cirkus Arli i 2008, hvor udenlandske cirkusdirektører så ham og spottede hans helt enestående talent. Foto fra Cirkusfestivalen i Budapest i januar 2018, hvor Andrejs fik en sølvmedalje – hans hidtil fornemste udmærkelse.

Oleg Izossimov viser et håndstandsnummer. En artist af samme navn optrådte på Plænen i Tivoli i 1996. Uvist, om artisten i Arena er den samme eller en yngre afløser for den Oleg, danskerne kunne se for 22 år siden. Klik her for at se et videoklip fra 2010 med Oleg.

Kolev Sisters (italienske Michelle & bulgarske Nicole) viser et fornemt hånd til hånd- nummer. De startede deres cirkuskarriere som medlemmer af The Flying Wulbers, som også kan opleves hos Arena i 2019. Klik her for at se et videoklip med Kolev Sisters.

Flying Wulber var i sæson 2018 hos tyske Cirkus Charles Knie, hvor de viste et flot nummer i flyvende trapez. Entreen inkluderede både en fejlfrit udført tredobbelt salto med skrue i tilbagespring, dobbelt passage og dødsspringet, hvor en artist hænger i en trapez med fødderne og lader sig falde ned i nettet. I 2019 bliver det danskernes tur til at opleve dem i Cirkus Arena.

Laura Berdino med heste i frihedsdressur

Eksoter fra Cirkus Arenas stalde. De bliver formentlig præsenteret af Patrick Beredino.

Cirkus Arenas husklovn Jimmy Folco. Han var første gang hos Arena i 1997, og 2019 bliver hans 13. sæson hos Arena. Han havde sin danske debut hos Cirkus Dannebrog i 1994.

Cirkus Arena har tidligere haft overvejelser om at udskifte deres nu 10 år gamle telt med en diameter på 45 meter og plads til ca. 1.800 tilskuere med et nyt og lidt mindre telt, fx med en diameter på 42 meter. Det er sjældent, at teltet er helt fyldt, og mange cirkuspladser er knebent store nok til at rumme det nuværende telt. Der ser dog ud som om Cirkus Arena også i 2019 vil bruge det eksisterende telt.

klovn.gif (1460 bytes)

12. december 2018

Et dødsfald: Johnny Hart. Den fremragende engelske magiker og illusionist Johnny Hart er afgået ved døden den 10. december efter længere tids sygdom. Han blev 75 år. Mange husker ham sikkert fra Benneweis i Cirkusbygningen i 1978 og 1990 og før da hos Schumann i deres sidste år i bygningen i 1969. Hos Benneweis så man ham sammen med partnersken Vinnie Barning, som døde for et års tid siden. Johnny Hart boede i flere år i København, men flyttede senere tilbage til England. Han var et sympatisk menneske, en fremragende tryllekunstner og altid hjælpsom og villig til at dele ud af sin viden til andre tryllekunstnere.

Johnny Hart. Foto fra Kenny Quinns samling

Kenny Quinn fortæller således, at han i de år Johnny og Vinnie boede i København så dem en del både i Magisk Cirkel Danmark og privat, blandt andet sammen med Jørgen Samson, Viggo Jahn, Michael Deutsch m.fl. til spisning og hyggesnak om magi, cirkus og showbizz.

”Som for mange andre i den magiske verden har Johnny Hart med sin engelske elegante gentleman-stil også for mig været en helt, en stjerne og et forbillede, jeg så op til. Og jeg havde som alle andre en god hjælp af at tale med Johnny, der altid var hjælpsom, og villig til at dele ud af sin viden,” skriver Kenny Quinn.

Johnny Hart og Vinnie Barning. Foto fra Kenny Quinns samling

Johnny Møller, som i mange år var chefrekvisitør i Cirkusbygningen, skriver: ” Han var et på alle måder et fantastisk menneske og en top professionel tryllekunstner. Jeg havde den store glæde at arbejde sammen med ham i Cirkusbygningen. R.I.P. ”

”Det gør mig ondt! Han var fremragende,” skriver Diana Benneweis.

Johnny Harts liv og karriere er beskrevet i bogen ”Johnny Hart – International Star of Magic”, som udkom tidligere i år. Se nærmere på www.johnnyhartbook.com

klovn.gif (1460 bytes)

12. december 2018

Cirkus Trapez 2019. Lige som sidst år offentliggør Cirkus Trapez hver søndag i advent navne på en eller flere af de optrædende i sæson 2019. 1. søndag i advent præsenterede de håndstandsakrobaten Kelly Saabel, som i sæson 2013 ind imellem dublerede for sin storesøster Alexandra Saabel hos Cirkus Dannebrog. I er par senere sæsoner optrådte søstrene som duo, bl.a. i svenske Cirkus Brazil Jack. I 2018 optrådte Kelly i det norske Cirkus Arnardo.

2. søndag i advent fortalte Cirkus Trapez, at årets klovn bliver den kun 21-årige fjollede og humorfulde portugisiske klovn Michael Cadima. Klik her for at se et videoklip med ham.

Videre fortalte Cirkus Trapez, at Saabel-familien også præsenterer deres flotte sibiriske husky hunde, ganske som de gjorde hos Benneweis i 2011 og hos Dannebrog i 2013. Hundenummeret fremføres sikkert som i årets forestilling i norske Cirkus Arnardo af Kelly Saabel og hendes søster lillesøster Jennifer.

Saabel family og deres hunde. Foto fra Cirkus Brazil Jack 2014

Saabel-familiens hundenummer blev oprindelig fremført at Tiziana og Bernard Saabel, der også havde en elegant entre med skoleridt. Siden er hundenummeret gået i arv til deres børn.

klovn.gif (1460 bytes)

12. december 2018

Cirkus Mascots juleshow i Plantorama 2018. Jacob Boas Leitisstein skriver: Ligesom sidste år præsenterede Cirkus Mascot et lille juleshow i en række af Plantoramas plante-centre – både i Jylland samt på Sjælland og Fyn. Forestillingerne kunne opleves i de to første weekender i december.

Nissepigen Marianne Deleuran og hundene. Foto: Jacob Boas Leitisstein

I Plantorama i Kastrup på Amager lørdag d. 8. december havde en pæn gruppe af plante-centerets kunder fundet vej til Mascots manege. Mascot viste en fin lille forestilling, der bød på mange af de samme numre som man oplevede i efterårsforestillingen i Spinderiet i Valby – dog var jongløren Husik ikke med i Plantorama. Daniel Deleuran bød velkommen og sikrede som altid, at publikum kom i godt cirkushumør. Derefter kom en oppustelig udgave af Gulio i manegen. Næste nummer var en juleudgave af Mascots hundeshow med Marianne Deleuran – selvfølgelig med en masse glade og legesyge hunde. Gulio kom nu i manegen igen, men denne gang med datteren Juliya. De lavede sammen deres komiske tryllenummer. Hulahop-nummeret, som Husik plejer at stå for, blev i dette show udført af hans mor Tatyana. Som afslutning på forestillingen viste Daniel og Gulio deres klovneentre med armbrøsten og ballonerne,

Juliya og Gulio. Foto: Jacob Boas Leitisstein. For at se flere af Jacobs billeder fra forestillingen: Klik her

klovn.gif (1460 bytes)

11. december 2018

DET SKER I PARIS --- alltid intressanta och originella föreställningar – nu TEATER

GAITE-MONTPARNASSE som presenterar en synnerligen festlig, sympatisk barn-och familje-show, denna teater daterar sig sedan slutet av 1700-talet, den är i traditionell teater-stil helt i rött och guld – 400 platser med bekväma stolar och modern PA-anläggning.

Fram till den 24 Mars visar de föreställningen COMMENT DEVENIR MAGICIEN EN MOINS DE 57 MINUTES… (på svenska: Hur man blir en magiker på mindre än 57 minuter)

THE LEADING LADY, CALISTA SINCLAIR, AUSTRALIEN, bjuder oss en show i rykande takt och tempo, med ett sprudlande humör och sitt dynamiska uppträdande rycker hon publiken med sig - till en välförtjänt succé!!

Hon tar publiken i famn med interaction med barnen och faktiskt de vuxna med, hon är klart och tydligt en utbildad/uddanned/ dansare och använder denna skicklighet till att locka barnen till att medverka.

De magiska stunts som hon utför integreras i diverse dans-situationer, vilka väcker den unga publikens förtjusning. Final är en kollektiv dans samman med barnen!!

Scenario är realiserat av ERIC ANTOINE, i Frankrike känd komediant och trolleriartist.

Teater GAITE-MONTPARNASSE ligger vid gatan RUE DE LA GAITE, varest talrika teatrar, barer och restauranter befinner sig, denna gata är en av Paris’ mötesplatser när man vill ha en glad afton.

Absolut sevärt med hela familjen!!

Klicka här för att se ett videoklipp från Föreställingen

Plats: THEATRE GAITE-MONTPARNASSE, 26 rue de la GAITE, 75014 Paris, Metro: Montparnasse, sedan till fots RUE DE LA GAITE, en kort promenad.

Se mer: www.gaite.com

DET SKER I PARIS!

...............................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

7. december 2018

Vi har tidligere omtalt Baldoni’s Julecirkus og Cirkus Mascots forestillinger i en række Plantorama-centre. Men december byder også på andre juleforestillinger m.v. Blandt disse kan nævnes:

Cirkus Big Juleshow: søndag 9. december kl. 11 og 14 i Broen shopping, Exnersgade 20, Esbjerg. Gratis adgang. Cirkus Big skriver : « Cirkus Big er verdens mindste cirkus med verdens største navne, og med et motto som: Verdensholdning i Underklasse, Nej, Underholdning i Verdensklasse. »

Cirkus Fyr og Flamme - Rotter på Loftet og Mus i Grøden. Søndag 9. december kl. 11 og kl. 15. (Entré: 60 kr.): Opholdsstedet Asgaard-Sødinge, Søllingevej 3, Ringe

Cirkus Fyr og Flamme med troldmanden fra Samsø optræder en god time for hele familien. Det er en forestilling med levende dyr, trylleri, jonglering, ildnumre, musik og vaske ægte gøgl. Det er en enmands forestilling og troldmanden garanterer for at der er høns, hunde , rotter og mus med. Evt. en kanin med nissehue.

Jul i Den Gamle Badeby. Lørdag 15. december kl. 12-16: Torvet, Løkken. Gratis adgang.

Oplev stemningen til Jul I Den Gamle Badeby når Torvet fyldes med boder, dyrebesøg fra Katja Schumanns Cirkusgård, godter og juletræssalg.

klovn.gif (1460 bytes)

4. december 2018

Martin Arli, som her ses sammen med julemanden på H.C. Andersen Julemarked i København, er netop indtrådt i bestyrelsen for Danmarks Tivoliforening. 3 af landets cirkus er medlem af Tivoliforeningen: Arena, Arli og Nemo. 9 omkringrejsende tivolier og to teltholdere er medlem af foreningen. Martin er selvfølgelig også fortsat formand for cirkusdirektørforeningen, som de fleste danske cirkus er medlem af.

klovn.gif (1460 bytes)

1. december 2018

Penge til pensionerede elefanter. Et stort flertal i Folketinget har oplyst, at de ønsker at indføre et forbud mod de såkaldt vilde dyr i danske cirkus, dvs. elefanter, søløver og zebraer. Det fik blandt andet Cirkus Arena til meddele, at de ville pensionere elefanterne Lara, Djungla og Jenny med udgangen af sæson 2018. Af den netop indgåede aftalt om Finanslov for 2019 fremgår, at man på baggrund af lovforslaget om elefantforbud m.v. vil sikre dyrevelfærden for de "vilde" cirkusdyr i Danmark, når de pensioneres. Derfor afsætter man syv millioner kroner i 2019. Midlerne skal bruges til håndtering af "vilde" dyr fra cirkus med henblik på at sikre, at dyrene forbliver i Danmark under gode forhold.

Efter planen fremsættes lovforslaget om elefantforbud m.v. til februar. Et forbud træder næppe i kraft før med udgangen af 2019.

klovn.gif (1460 bytes)

1. december 2018

DET SKER I PARIS - TEATER ALHAMBRA presenterar en utmärkt barn-och familjeföreställning: LE MAGICIEN DES COULEURS, bakom denna titel döljer sig WILFRIED RICHARD, en sympatisk och duktig comediant, som med sina vänner ger oss en fint komponerad show med trolleri, visserligen klassiska stunts vilka alla resulterar i att diverse objekt skiftar färg/farve/, men i ett klart sammanhang, och med massor av interaction och audience participation.

Vid mitt besök klickade mitt minne fram det danska paret  HENRI and ANN  ALAKAZAM, vilka under massor av säsonger var - utan tvivel -  toppen av alla entertainers för barn-och familje-shows i DANMARK -  bättre kan det nog inte göras,

Barnen och deras föräldrar är högst entusiastiska och responderar glatt och villigt, det är liv och glädje hela tiden, barnen tävlar om att komma upp och medverka, de mottager villigt den utklädning som WILFRIED RICHARD erbjuder dem och medverkar positivt.

Denna show, utförd av WILFRIED RICHARD and FRIENDS bjuder oss in till en fest av färger, magiska effekter, melodier med gitarr och ukelele, dans-lekar/danselege/ och massor av jokes och lustigheter.

WILFRIED AND FRIENDS skiftar kostymer,  de talar lustigt till publiken och älskar tydligen att uppträda - denna deras entusiasm smittar av  sig och finner väg till salen.

Hela denna show bäres av artisternas humor och goda humör !

Alle fotos er stillet til rådighed af Wilfried Richard. Klik her for også at se et videoklip.

Alla njuter av /nyder/   LIVE ENTERTAINMENT !

TEATER ALHAMBRA är en relativt ny byggnad, skapad helt nära den ursprungliga /oprindelige/  ALHAMBRA där odödliga artister som MAURICE CHEVALIER,  MISTINGUETTE och andra  - gjorde succé. En sal med bekväma sittplatser och god ben-plats - säger vi alla tack för !

Forestillingen visas på söndagar och enkelte andra dagar fram till den 10 mars. Se mer : http://www.alhambra-paris.com/magicien-couleurs-lo1165.html

Plats: theatre ALHAMBRA, 21 rue Yves Toudic, 75010 PARIS.  Metro: Republique.

DET SKER I PARIS!!!

..................................... reported by  ZARRO ZARRO.

klovn.gif (1460 bytes)

30. november 2018

Jessica Caveagna har sendt mig disse fotos fra Cirque Berserk i Winter Wonderland i Hyde Park i London. Som tidligere nævnt medvirker hun og hendes kæreste Kim Kenneth i forestillingerne.

   

Fra finalen I Cirque Berserk. Jessica og Kim ses i forgrunden.

klovn.gif (1460 bytes)

28. november 2018

Mere om Elvira Madigan. Den svenske cirkushistoriker Klas Grönqvist udgav i 2013 bogen "En droppe föll ..."  om Elvira Madigan. En opdateret dansk udgave udkom i 2017 under titlen "En dråbe faldt ...". Klas Grönqvist har nu lavet nogle sider med rettelse og tilføjelser til bøgerne. Blandt andet har det vist sig, at omtalen af papirlappen med det vers, som har inspireret ham til bogens titel, ikke som tidligere antaget kun stammer fra en svensk avis, men før da havde været bragt i københavner-avisen Morgenbladet, der var en del af venstrepressen. Det øger sandsynligheden for, at beretningen om verset er sandfærdig, selv om det ikke er omtalt i det officielle materiale fra ligsyn m.v. Med tilladelse fra Klas Grönqvist er hans rettelser indlagt i den artikelside, som hører til min website.

klovn.gif (1460 bytes)

26. november 2018

Cirkus Trapez med i russisk samarbejde. I forbindelse med den nyligt afholdte VII St. Petersburg International Cultural Forum, der blandt andet havde Isabella Enoch Sosman som deltager, har det russiske statscirkus Rosgocirk indgået samarbejdsaftaler med en række udenlandske cirkus, deriblandt Cirkus Trapez.

Rosgocirk kalder sig verdens største cirkusvirksomhed. De driver 36 stationære cirkus og 6 teltcirkus i Rusland og har i alt omkring 4.500 ansatte. I 2017 turnerede artister fra Rosgocirk i 27 forskellige lande.

Det er usikkert, hvad samarbejdsaftalen med Cirkus Trapez betyder i praksis. Russiske artister skal have arbejdstilladelse for at optræde i Danmark. Det gives kun, hvis de får en løn af en størrelse som ofte er højere end den, der betales til artister fra EU-lande.

klovn.gif (1460 bytes)

25. november 2018

Eventyrcirkus ved juletid i Sundsvall (Sverige). Cirkus Elvira producerer en familieforestilling med premiere 26. december. Forestillinger af ca. 60 minutters varighed til og med 13. januar på Svea teatern i Sundsvall.

De medvirkende er blandt andet

Clownen Daff-Daff/ Thomas Jerbo Cirkus Elvira

Rebecca Seward fra Sverige

Tuk Frederiksen fra Danmark. Han er uddannet på AFUK og har blandt andet optrådt med partnersken Sofie under navnet Tuk & Sofie. I Sundswall-forestillingen optræder han dog så vidt vides solo.

Lalla la Cour og Eivind Øverland fra Danmark. Begge er uddannet fra AMoC i København og blev færdige i juni 2017. Ved afgangsforestillingen optrådte de i partrapez.

Lalla la Cour og Eivind Øverland ved AmoC’s afgangsforestilling 2017. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Der er en handling i forestillingen: Daff-Daff har packat sin bil och gett sig iväg på en lugn och stillsam semesterresa. Men det blir allt annat än stillsamt. För på sin färd möter han allsköns märkliga, lustiga och spännande figurer. Vart har han hamnat? Varför går alla på händer? Allt är upp o ner och bak o fram. Äventyret tar sin början. Det blir förvåningar, fantasterier och förbluffningar. Det blir ett stort äventyr fyllt av cirkus, skratt och lyckligt slut!

Se nærmere på https://entresundsvall.se/arrangemang/det-stora-aventyret/

klovn.gif (1460 bytes)

25. november 2018

DET SKER I PARIS -- det mesta och det bästa av LIVE ENTERTAINMENT – presenterat inom ramen för riktiga teatrar, stora och mindre --- FOLIES BERGERE en fantastisk teater, invigd 1869, presenterar FASHION FREAK SHOW, en kreation av den världsberömde mode-skaparen JEAN PAUL GAULTIER, vilken här gjort sin barndoms dröm till verklighet, nämligen att framföra sitt artistiska liv inför publik och - att bringa den till -- FOLIES BERGERE, där alla stora stjärnor uppträtt, JOSEPHINE BAKER, MISTINGUETT, MAURICE CHEVALIER och  ...  alla de andra!!

Det som motsvarar EINLASS -tältet i cirkus, LE FOYER, är väl värt besöket redan innan show - det är en estetisk upplevelse där historiska dräkter och teater-relaterade ting är utställda, allt är vackert, med en smakfull dekor och en väl tränad personal vid the welcome desk.  

Denna unika show kan icke beskrivas, eftersom den icke kan sammanliknas med andra, JEAN PAUL GAULTIER har haft sin hand med överallt, kulisserna är ersatta med enorma video-screens, vilka följer alla aktörers agerande, man har bringat topmodern hightechnique in i scenbilderna, som tillsammans utgör ett fyrverkeri av färger/farver/, dans, akrobatik av hög klass, samt modern musik.

Ett verkligt underverk av en show, som alla borde se, desssutom har man en känsla /fölelse/, av att vara med i ett historiskt ögonblick, man känner andakt, liksom i en katedral!

Alle fotos er stillet til rådighed af Pierre Laporte Communication

JEAN PAUL GAULTIER visar sig i video-kulisserna och framför sitt credo: Skönhet är icke begränsat till ETT  begrepp - men är ytterst pluralistiskt!!

Denna show är sannerligen ett upprop till DIVERSITET och TOLERANS!!

Showet kan ses till 10 mars 2019. Inga föreställningar på måndage. Se mer: http://jpgfashionfreakshow.com/?lang=en

Plats:  FOLIES BERGERE, 32 rue Richer, 75009 Paris. METRO: GRANDS BOULEVARDS.

DET SKER I PARIS !!!

...................................... reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

23. november 2019

Zirkus Nemo 2019. Zirkus Nemo skriver:

Zirkus Nemo vender næste forår tilbage med intet mindre end verdenspremieren på det store 20 års jubilæumsshow. Det bliver et festfyrværkeri af et show, der i al sin pragt byder på et hav af numre, der kommer til at skrive sig ind blandt højdepunkterne i Zirkus Nemos stolte historie.

Efter at have afsluttet sidste års sæson med et rekordhøjt salg på over 50.000 billetter er Zirkusdirektør Søren Østergaard klar til at sætte alle sejl for at løfte forestillingen til et hidtil uset højt niveau.

”Jeg glæder mig vanvittigt til at vende tilbage til Horsens (Zirkus Nemos premiereby), og det ved jeg at Smadremanden også gør, selvom han ikke er meget for at indrømme det”, siger Søren Østergaard.

Ud over smadremanden og andre af Søren Østergaards herlige figurer møder du i 2019 blandt andet gummimanden Captain Frodo, håndstandsartisterne Duo Kvas, jonglørduoen Menno og Emily van Dyke og den finske duetryller Marko Karvo.

Norske Captain Frodo var hos Nemo i 2014 og 2016. Sidstnævnte år modtog han prisen for årets bedste nummer fra Den Danske Cirkuspris. I 2018 stod han i spidsen for Zirkus Barnly. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press (Foto fra Nemo 2016)

Den ukrainske Duo Kvas er smidige, bomstærke muskelmænd med balancen i orden. De er nye i en dansk manege. Duoen består af Vladimir Kostenko og Anton Savchenk. De modtog en bronzeklovn i Monte Carlo i 2014. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press (Foto fra Monte Carlo 2014)

De tangodansende jonglører Menno og Emely van Dyke var hos Nemo 2016. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press (foto fra Nemo 2016)

Den fænomenale finske duetryller Marko Karvo var hos Nemo i 2013 og 2015. Pressefoto fra 2015 fra Zirkus Nemo

 klovn.gif (1460 bytes)

23. november 2018

Cirkus Baldoni 2019. Cirkus Baldoni skriver:

Turnéen starter den 23. marts i Lyngby og varer indtil den 28. august. Turnéen er under udarbejdelse. I begyndelsen af det nye år bliver turnéen offentliggjort, men vi prøver såvidt muligt at fastholde byer og tidspunkter i samme perioder som tidligere.

Vi har til sæsonen reengageret den danske super illusionist Kim Kenneth, som kommer med helt nye tryllenumre og illusioner, der aldrig før er set i Danmark. Et hit fra 2015 har vi også fundet frem: de fænomenale Aku Brothers fra Ethiopien som jonglerer rundt med hinanden. Derudover er der noget så spændende som en ægte knivkaster, en tempojonglør og noget så eksklusivt som en japansk linedanserinde har fundet vej til manegen.

Humor bliver der naturligvis rigtig meget af. I år har vi et helt ny klovn på programmet og han tager så absolut kegler, så meget at vi selv synes han er det mest morsomme vi har set. Vi har naturligvis meget mere at byde på i den kommende sæson. Løven Leonardo er selvfølgelig også helt klar med nye og gamle fraser.

Den nye klovn er Peytchev Plamen Metodiev, også kendt som Mr. Jumping. Han viste sig komiske trampolinnummer hos Baldoni i 2006, 2011 og 2017. I den kommende sæson skal han erstatte klovnen Danilo, som har været hos Baldoni siden 2009, men i den kommende sæson har fået lyst til at prøve noget nyt.    

   

Abu Brothers hos Baldoni i 2015. I det trykte program kaldte René Mønster Baldoni dem Ababa Boys.

 klovn.gif (1460 bytes)

22. november 2018

Boganmeldelse: Arne Bjørk: Den stille klovn. Det mindste Cirkus forlag 2018. ISBN 978-87-970832-0-8. Bogen kan fås i boghandlen eller ved henvendelse til forfatteren på bjork@webspeed.dk Pris: 150 kr. Anmeldt af Jørgen Lorenzen

I gamle dage fandtes der en stor og frodig cirkuslitteratur. Mest romantiske ungdomsromaner, der skildrede cirkuslivet som eventyr – uden konflikter, uden besvær og vanskeligheder. Næsten som et paradis på jord.

Genren er tyndet ud. Det er derfor en sjældenhed, når der udkommer en fiktionsbog om cirkus. I nyere tid er der vel kun to: Marie Løn: Det store nummer (1992) – en kollektiv roman om en cirkustrup, hvor handlingen henlægges til cirkus Sarrasani. Og så er der: Henning Mortensen: Klovnens rejse (2013) – en erindringsroman, hvor en gammel klovn sidder på plejehjem og reflekterer over sit liv.

Der er også småt med biografier. Der er vist kun tre: Heinz Saxburger: Verden rundt med flyvende kjoleskøder (2002) samt Charley Kaye: Mit liv i rampelyset (2015). Og den mest kendte: Diana Benneweis: Alting har sin pris (2002).

Arne Bjørk udgav i 2005 en dagbogsfortælling fra sin tid som husklovn i cirkus Benneweis (1971 og 1983-1987). Bogen er interessant, fordi den ikke idylliserer cirkus, men skildrer cirkuslivet, som det er: ja, et eventyr – men jo også et liv fyldt med vanskeligheder og konflikter. Og bogen rummer et ærligt portræt af Eli Benneweis – cirkusmanden par excellence, men også en sammensat og reserveret person.

Arne Bjørks nye bog Den stille klovn er en fiktiv skildring af klovnens rejse fra evigheden til det menneskelige univers, hvor han udtrykker menneskelighed, kærlighed, ærlighed, poesi og glæde. Vel vidende, at alvoren ligger bag: man kan græde af glæde, men man kan også dø af grin – eller det, der er værre! Begge udveje.

Arne Bjørks baggrund som skuespiller fornægter sig ikke. Gang på gang sammenligner han skuespilleren, som spiller en rolle, med klovnen, som forbliver sig selv – bag masken. Man mærker også hans rodfæstethed i H.C. Andersens by: der er eventyrtræk, som leder tanken hen på den verdensberømte forfatter. Og der er en lang række religiøse allusioner. Et afsnit foregår under korset på Golgata, og sætningen: det er fuldbragt fører uvilkårligt tanken på Jesus, som hævdes at have sagt sådan lige før sin død. Klovnen minder om evighed og tidløshed – sender en hilsen fra en anden, højere virkelighed og skaber ”en kontrast mellem den såkaldte realistiske verden og drømmenes poetiske univers” (Klovnen Jody, s. 33). Eller med en formulering fra Den stille klovn: ”Når jeg går ind i manegen, er det, som om jeg skal spille en rolle, men når jeg er der, er det, som om rollen blot er mig selv, som om jeg er noget dybt inde i mig selv, som noget, der er mit inderste væsen” (s. 76).

Så klovnen er en ophøjet, mytisk, evig skikkelse – en del af mennesket. Men samtidig ”skriver klovnen et digt med kroppen i et tidløst, evigt univers” (s. 80). Han er et kunstværk i et show. Og når det lykkes, er der, med Arne Bjørks ord fra et interview, noget helt enestående over det: ”Som klovn kan man nogle gange opleve at gribe ind i evigheden – eller sagt anderledes: man henter noget ud af intetheden. I de store øjeblikke, hvor arbejdet virkelig lykkes, er der noget religiøst over det.” (Fyn Posten, 12. okt. 1991).

Bogen skal læses igennem mange gange – som en meditation, som et digt, der sætter associationer og følelser i gang hos læseren – som bliver medskaber i bogens univers.

Arne Bjørk har også evner som tegner. Bogen er forsynet med små vignetter af klovne. Desværre alt for små. Det kniber at se figurerne.   

 klovn.gif (1460 bytes)

22. november 2018

Baldoni’s Julecirkus 2018 – en Let anretning. Forestillingens 5 akrobater er fra Letland. Derfor kan man kalde årets forestilling for en Let anretning.

Medens de tyske og hollandske julecirkus typisk byder på artistnumre med et drys julestemning, har essensen i Baldonis juleforestillinger altid være julestemning med nisseartister. De fokuserer på julehyggen i stedet for på artister i topklasse.

Målgruppen er børn på op til 8-9 år med medbragte forældre eller bedsteforældre, medens de tyske og hollandske forestillinger tit satser på et voksent publikum.

Som tidligere år er det en art historie i Baldoni’s juleforestilling, især i indledningen: Julemanden bliver kaldt til Grønland, og det bliver derfor Nis og Nisseline, der efter at være kureret for nissefluenza skal præsenteret de optrædende. Og det sker altid under nissenavne som Mandarina, Fætter Guf og Fætter Gran. Kun de særligt indviede kender artisternes rigtige navne.

I rollen som Nisseline møder publikum igen i år Cindy Binau, der som altid brænder fornemt igennem. Hendes partner som Nis plejer at være Daniel Dimitrijevic, bedre kendt som klovnen Danilo. Men han har jobs andetsteds og er erstattet af Frederik Vejs. Han gør det pænt, men har ikke helt samme udstråling som Daniel.

Nisseline og Nis – Cindy Binau og Frederik Vejs. Foto: Ole Simonsen

Udskiftningen betyder også, at entreerne med julegrisen Anton (en bugtalerdukke) er overtaget af René Mønster Baldoni. Han bruger sin lidt mutte karakter fra sommersæsonens Leonardo-entreer i stedet for Daniels lidt mere sprudlende karakter som klovn og Nis. Replikkerne er dog stort set de samme som dem, Daniel brugte.

Første artistnummer er Jelena Vasiljeva med hula hop. I sommersæsonen turnerede hun med Cirkus Arli, hvor hun blev hejst op under teltkuplen, medens hun lavede hula hop. Noget sådant er ikke muligt i de haller, hvor Baldoni viser deres juleforestilling.

Jelena Vasiljeva. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Efter en bugtalerentre med René og Anton kommer ægteparret Ekaterina Mikhailova og Gendadijs Kantorovics i manegen med en udmærket udgave af entreen, hvor han kravler ind i en kæmpe ballon. I Danmark især kendt fra Lars Lottrups og Mr. Toons entreer.

Gendadijs på vej ind i sin kæmpe ballon. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Efter et kort intermezzo med Nis og Nisseline kommer Sergejs Polupans i manegen med det hånstandsnummer på en stor cykel, som han viste i sommerens forestilling i Cirkus Arli.

Efter pausen præsenterer julemanden den lille nissepige Apolinarija Kantorovica med en fint contortion-nummer (slangemenneske).

Apolinarija Kantorovica. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Hun afløses af sine forældre Gendadijs og Ekaterina, som vist nok bruger artistnavnet Red & Blue. Han viser en original klovnereprice, hvor han igen og igen dykker ned bag et forhæng og med lynets hast skifter hovedbeklædning. Se foto. I slutningen af nummeret viser det sig, at Ektarina har hjulpet ham med de hurtige skift.



Red and Blue alias Gendadijs Kantorovics og Ekaterina Mikhailova. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Efter en kort danseentre med Nis og Nisseline kommer forestillingens sidste nummer: akrobatik med en bænk med Jelena Vasiljeva og Sergejs Polupans. En udmærket entré, som parret ikke tidligere har vist i Danmark.

Jelena Vasiljeva og Sergejs Polupans. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Den ”gamle” Ekstra-Blad anmelder Rud Kofoed slutter sin omtale af forestillingen således:

Stor cirkuskunst? Næ, ikke på den måde, men en rigtig gedigen og hyggelig juleforestilling, der giver varme bjældeklang-fornemmelser og kravlenisse-kriller, så på med nissehuen og afsted! Pebernødderne venter

Jeg kan kun være helt enig med ham.

Klik her for at se flere fotos fra forestillingen. Og her for at se Rud Kofoeds anmeldelse med fotos.

Hvis du savner Daniel / Danilo, kan du hver weekend frem til 16. december møde ham i Nordisk Films udstilling om Olsenbanden, hvor han agerer Benny. Næste år er han der første lørdag i hver måned frem til udstillingen lukker i juli måned.

klovn.gif (1460 bytes)

22. november 2018

«I år har vi lavet Alexanders bar om til en cirkusbar med lidt fotos og rekvisitter fra cirkus, da der jo er mange gæster som kender os netop fra det,» skriver Martin Arli og sender mig disse fotos af Zanders Julebod fra H.C. Andersen Julemarked på Nytorv København

klovn.gif (1460 bytes)

21. november 2018

Søren Østergaards Hjulemarked i Aarhus. Zirkus Nemo skriver :

Nemos Hjul er stolte af endnu engang at kunne invitere til familiebegivenheden ”Hjul på Hjul” på Bispetorv i Aarhus.

Det hele løber af stablen med festlig officiel åbning fredag den 23.11.18 og kører frem til om med lørdag den 22.12.18

Hjulemarkedet vil være åbent i tidsrummet man-tors kl.12-18 – fredag -søndag 11-18.

Igen i år stiller Nemos Hjul med et spektakulært retro-Juleunivers, hvor Søren Østergaard byder indenfor til en god gang hyggelig, klassisk, nostalgisk jul med alt hvad der hører sig til af æbleskiver, glühwein, gammeldags karruseller, børnetog, lykkehjul, underholdning fra Nemo Scenen og som noget helt særligt vil der på dette års marked være mulighed for at nyde lækre retter fra Restaurant Mefisto, der b.la. byder på et udvalg af klassiske Mefisto-retter som muslinger med fritter, gullaschsuppe og flæskestegssandwich. Som en særlig hædersbevisning har restauranten desuden fået betroet at stå for tilberedningen af Smadremandens uovertrufne pølsemix. Det kan alt sammen nydes i en af markeds mange til lejligheden julepyntede zirkus vogne.

klovn.gif (1460 bytes)

18. november 2018

Nye fra AFUK. AFUK skriver :

Daghøjskolerne reddet

Vi vil gerne sende kæmpe tak og store knus ud til alle venner og støtter af AFUK, samt kommunalpolitikerene, der hjalp med at redde Daghøjskolerne fra nedskæringer. Artistlinien og Perform er nu sikret til og med 2019, og vi er så glade og taknemlige.

The Faust And The Furious

Vi er så heldige, at Nycirkus linien fra Musik og Teaterhøjskolen kommer forbi AFUK og spiller deres afgangsforestilling lørdag d. 8. december kl 18.00. Det er en cirkusudforskning af Goethe´s tyske klassiker med originalt soundtrack af Teaterhøjskolens Elektroniske Musik Linie, og så er det endda gratis!

Julecabaret

December nærmer sig, og vi ved alle hvad det betyder: Freaky cabaret med et ordentligt skud jul den 8. og 9. december! Henholdsvis kl. 21 og kl.20. En række artister kommer fra nær og fjern og sætter en forestilling sammen her på AFUK, så giv marcipan og julestress en pause og kom forbi og se noget cirkus i stedet.

De medvirkende er Aurelie Bernard FR -Joel Degerfeldt SE -Eos Karlsson SE -The Maniac NO -Moa Asklof Prescott SE -Elise Reine NO -Katharina Drösher CH

2-årig praktisk/teoretisk uddannelse på SU.

Som noget nyt kan man gå på enten Kulturpiloterne, Skate eller Artistlinien med S.U. Holdstart er januar 2019.

Alle 3 forløb er 2-årige, hvor første studieår fokuserer på enten scenisk træning, Skate færdigheder eller artist-træning sammen med resten af eleverne på de enkelte linier.

Det andet studieår er et overbygningsforløb, hvor man uddannes til at træne og undervise børn & unge på basis-niveau.

Helt konkret får man redskaber til at lede en undervisnings-situation, kendskab til sikkerhed, indsigt i anatomi og eleven bruger væsentlig tid på at udvikle, undersøge og lære forskellige pædagogiske “metoder”, lege, opgaver og udviklingsforløb.

Uddannelsen er praksisbaseret. Det vil sige, at næsten halvdelen af andet studieår kommer til at foregå i erhvervspraktikker.

Uddannelsen er Åben for alle, som er under 25 år, bor i Kbh, Frederiksberg eller Tårnby Kommune og som ikke har færdiggjort en ungdomsuddannelse.

klovn.gif (1460 bytes)

18. november 2018

DET SKER I PARIS – alltid initiativ vilka fortsätter den solida teater-tradition som är – ett av PARIS’ kännetecken – under ett flertal säsonger har CATHERINE DEGAY författat ett antal sketcher, vilka framföres av det teater-team som samarbetar med henne.

Ofta uppträder de i en mindre teater, kallad THEATRE ALAMBIC, som är intim och där barnen och deras föräldrar sitter helt nära scenen där de tydligt kan se de medverkandes mimik och gester, samt höra dem.

Sammanhanget är framfört av detta team, vilka alltid spelar 2 person-karaktärer, nämligen

mannen GABILOLO och hans syster MALOLOTTE, egentligen ett slags clown-duo.
De uppträder i helt olika sketcher, klädda i färgrika och lustiga kläder,  och  samspelar i allehanda muntra situationer, alltid med vokala inslag, de sjunger/synger/ , dansar och bjuder publiken festliga grimaser .....   vilka alla är sammanbundna med de sketcher de spelar: GABILOLO och MALOLOTTE ute att fiska, ... försöker sig som trolleri-artister, ...  arbetar i lantbruket -  listan är ikke fullständig ..... alla dessa sketcher är fint anpassade till den mycket unga publiken, det slutar med melodier och danser där barnen kan sjunga med, klappa i händerna och känna/föle/ att de medverkar.

Intressepunkt: barnen har redan tidigt i livet tillfälle att se LIVE ENTERTAINMENT, och att se att elektroniska spel/games/ inte är allt, viktigt eftersom de är morgondagens publik, som gärna skulle fortsätta teater-traditionerna i Paris !!

SE mer: www.gabilolo.fr

Plats: THEATRE ALAMBIC, 12 rue Neuve de la Chardonniere, 75018 PARIS. Metro:  SIMPLON.

DET SKER IPARIS !!! Men från 7 November til 19 December också i Nantes hver ondag kl. 14 :30 och lørdag kl. 16 i THEATRE DE JEANNE 5, rue des Salorges.

......................................  reported by  ZARRO ZARRO.

klovn.gif (1460 bytes)

16. november 2018

H. C. Andersen Julemarked. I dag åbner H. C. Andersen Julemarked på Nytorv i København. Det er 5. år i træk, familien Arli står for dette julemarked, der til og med 21. december har åbent søndag til torsdag fra 11 til 19 og fredag og lørdag fra 11 til 20.

H.C. Andersens julemarked 2017. Foto fra familien Arli, Klik her for at se en videoteaser

Famiien Arli skriver:

Kom i rigtig julestemning og nyd julens duft, smag og atmosfære. Julemarkedet er smagfuldt pyntet med tusindevis af lys. Mød julemanden og selveste H.C. Andersen, som selvfølgelig stiller op til foto og måske en selfie. Masser af sjove og spændende julegaveideer i de mange julepyntede hytter - gløgg, kakao, glühwein, originale tyske pølser fra trækulsgrill, brændte mandler, lækre specialiteter fra hele verden, vikinger med mjød. Kort sagt - noget for hele familien.

Julemanden bor i sit hyggelige hus på H.C. Andersen Julemarked på Nytorv. Her er alle børn velkomne til at hilse på ham og fortælle om deres julegaveønsker og måske tage en selfie sammen med ham. I julemandens kan man også klippe kravlenisser og H.C. Andersen-figurer. Julemanden træffes i sit hus Onsd. - Sønd. kl. 11 – 16

Det allerbedste - entréen til julemarkedet er gratis.

Se mere på www.julemarked.co

klovn.gif (1460 bytes)

15. november 2018

Søndag 18. november får Cirkus Flik-Flak besøg af de 2 diabolo artister Duo Par Deux fra Belgien.

Cirkus Flik-Flak skriver:

I Cirkus Flik-Flak har vi været så heldige at Diabolo artisterne Duo Par Deux kommer til Odense for at træne unge fra bl.a. Cirkus Flik-Flak, så de kan få lært masser af nye diabolotrick.

Søndag d. 18/11 kl. 14.00 afsluttes weekenden med forestilling, hvor alle har mulighed for at se hvad de unge har lært. Som afslutning vil Duo Par Deux optræde med deres fantastiske forestilling i utroligt højt tempo med masser af rigtig svære trick. Der bliver trick med flere diaboloér og trick både vertikalt og horisontalt. Duo Par Deux består af Victor De Bouvère og Alexis Levillons som er nogle af verdens bedste diabolospillere.

En fantstisk oplevelse for hele familien. Efter showet vil der være mulighed for selv at prøve diaboloer.

Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag i Cirkus Flik-Flak.

Forestillingen vises søndag d. 18. november kl. 14.00 hos Cirkus Flik-Flak, Herluf Trolles Vej 138, 5220 Odense SØ.

Billetter koster kun kr. 20,- og kan købes på vores hjemmeside www.cirkusflikflak.dk

 klovn.gif (1460 bytes)

14. november 2018

Omkring 40 personer, herunder to fra Danmark, havde fundet vej til Vuxenskolans lokaler i Malmø, da Toni Rhodin 13. november holdt sit foredrag «Samlom Samlom Salabamlon» om hans farfar Brazil Jack og cirkusfamilien Rhodin. Et spændende foredrag med mange sjove anekdoter. Og en særdeles veloplagt foredragsholder – Toni er ikke for ingenting gammel skuespiller! I nogle år i 1980’erne optrådte han også som klovn i Cirkus Brazil Jack, som den gang blev drevet af hans onkel Trolle Rhodin. Ud over at være skuespiller, foredragsholder og klovn er Toni Rhodin også forfatter: han skrev for nogle år siden trilogien om cirkusfamilien Mundi. Den første af bøgerne Rex Mundivalsen (2013), indbragte ham Bokcirklars stora läsarpris som Årets debutant.

klovn.gif (1460 bytes)

14. november 2018

Julemarked i ridehuset ved Cirkusmuseet i Rold. Lørdag 24. november markeres julens komme, når Cirkusmuseet i Rold sammen med Cirkushusets Museumsforening slår dørene op til det årlige julemarked i det gamle ridehus. Boderne bugner af alt fra juledekorationer og granbundter til hjemmeproduktion over filtede nisser til malerier, hjemmestrik og alskens julepynt. Cirkusmuseets ansatte og Cirkushusets Museumsforening vil også være repræsenteret med en bod, hvor man kan købe lidt fra museumsbutikken eller få en snak omkring museet og støtteforeningens arbejde.

Foto fra tidligere års julemarked i Ridehuset

Skulle besøgende få lyst til at udfordre sin indre spillefugl, så kan man deltage i bylaugets amerikanske lotteri. Måske man er heldig at vinde lidt ekstra til julegaverne?

I tilfælde af akut sult og tørst vil det selvfølgelig være muligt at få lidt varm gløgg og nyde lidt godt til ganen, så man kan blive klar til at handle videre i boderne.

Julemarkedet i Rold er åbent fra 11-15.

Også Cirkusmuseet i Hvidovre er med i et julemarked : Avedørelejrens Julemarked, som holdes søndag den 9. December.

klovn.gif (1460 bytes)

14. november 2018

Danske heste i Paris. De heste, som Joseph Bouglione fremviser i vintersæsonens forestillling i Cirque d’Hiver Bouglione, kommer fra Cirkus Arenas stalde og er trænet af Arenas cheftræner Tim Delbosq. Du kunne læse Zarro Zarros omtale af forestillingen her på siden den 3. November. Foto stillet til rådighed af Cirque d’Hiver Bouglione

 klovn.gif (1460 bytes)

13. november 2018

DET SKER I PARIS  – nu när cirkus-säsongen begynner – CIRQUE ALEXIS GRUSS  presenterar ett unikt cirkusprogram, de är en gammal cirkus-familj, jag minnes med glädje ANDRE "DEDE" GRUSS, en underbar clown, jag bevistade deras show 1973, precis efter mitt kontrakt i ZAMBIA, de spelade i en liten "square" = park i centrala Paris.

Alltsedan dess har CIRQUE GRUSS, numera ledd av STEPHANE GRUSS, varje säsong glatt publikum med en helt ny show, ett nytt tema.

Denna show presenteras i en BIG TOP, flott dekorerad, med bekväma sittplatser, väl uppvärmd vintertid, man har intryck av att befinna sig i en fast cirkusbyggnad.

Flotta hästnummer utgör huvud-delen av programmet, second to none, jag kan endast sammanlikna dem med de hästnummer som familjen SCHUMANN bjöd oss, innan och  under 60-talet.

Forestillingen indledes med militærparade, som det så ud i 1765, redet af Alexis, Gipsy, Stephan, Firmin, Charles, Alexandre, Louis, Joseph Gruss og Romuald Bruneau. Alle fotos stillet til rådighed af Cirque Alexis Gruss

Romuald Bruneau – badutspring over 6 heste

Voltigeridt med Stephan og Firmin Gruss

Charles Gruss som romersk gladiator

Charles Gruss rider ungarnsk kurer med 17 heste

Efter paus, fick vi se flotta akrobat-nummer, speciellt elegant och säker lindans.

I anden afdeling af forestillingen oplever publikum bland andet lineakrobaten Geoffrey Berhault.

Louis Gruss i Rhönrad er også blandt de optrædende i anden afdeling

Ett fint inslag/islaet/ var GYPSIE GRUSS, född BOUGLIONE, som hade entréer med en hund, detta gav en mänsklig dimension till alla dessa stunts vilka man trodde vara omöjliga !!

Hela familjen GRUSS medverkar i denna show -  absolut sevärd !!

CIRQUE ALEXIS GRUSS spelar i Paris til 3 Mars 2019, dock inte alle dagar. Se mer https://www.alexis-gruss.com/  (franska och engelska)

Plats: Carrefour des Cascades, BOIS DE BOULOGNE, stor park nära Metro  LA MUETTE, gratis shuttle bus, alternativt en vacker/smuk/ promenad, 20 min.

DET SKER I PARIS !!!

........................................... reported by  ZARRO ZARRO. 

klovn.gif (1460 bytes) 

9. november 2018

Kim Kenneth går Berserk. Jeg har tidligere fortalt, at Kim Kenneth og hans kæreste Jessica fra 22. november 2018 til 6. januar 2019 medvirker i de cirkusforestillinger, som Martin Burton producerer i Londons Winter Wonderland i Hyde Park. Oprindelig var det tanken, at parret skulle have medvirket i eftermiddagsforestillingerne i Zippos Circus. Men direktøren Martin Burton bad dem for nylig om i stedet at være med i aftenforestillingerne i Cirque Berserks helt nye show ‘Inferno’. «Det sagde vi selvfølgelig ja til – altid spændende at være med i en ny type forestilling,» siger Kim Kenneth. Hyde Part forestillingerne i Cirque Berserk er 45 minutter lange tempofyldte forestillinger sat i scene af en teaterinstruktør. Der er forestillinger kl. 18, kl. 19 og kl. 20, så det er tale 3 timer uden mange pauser, da Kim skal vise flere af sine illusionsnumre og Jessica sit nummer med sabelbalance.

Fra tidligere års finale i Cirque Berserk i Hyde Park. Fotograf Piet Hein Out, stillet til rådighed af IMG PRESS og Winter Wonderland.

Måske bliver der blandt andet tale om, at Kim Kenneth skal agere som en art gang-leader for de 4 motorcyklister, der slutter forestillingen med at køre i dødsglobe, og at de alle 5 kører gennem buret med den lænkede Jessica. Et af Kim Kenneths signaturtricks. «Men du får mig ikke at se som rytter i selve dødsgloben,» fortæller den danske verdensillusionist med et glimt i øjet.

Hans kæreste Jessica har lovet at sende lidt foto fra forestillingen i Hyde Park.

Fra Londons julemarked Winter Wonderland. Forestilingerne i Zippos Circus og Cirque Berserk foregår i England største telt, the MegaDome. Foto IMG PRESS og Winter Wonderland

klovn.gif (1460 bytes)

7. november 2018

Cirkusmuseet i Hvidovre skriver:

ELIS HAT

Fra d. 1/12 kan du i vores udstilling se en af museets nyeste indkomne genstande, nemlig en af Eli Benneweis ikoniske Stetsonhatte. Eli var manden, der i høj grad gjorde Cirkus Benneweis til Nordens største cirkus og var en af de mest markante skikkelser i manegen frem til sin død i 1993.

En af Eli Benneweis Stetson-hatte. I baggrunden foto af Eli med hatten.

TAG PÅ NISSEJAGT

Fra på søndag kan du også tage på nissejagt på museet. Drillenissen har ikke blot taget Rudolfs tud, men er også blevet sur over, at vi har glemt at stille grøden frem. Derfor har den lavet uorden i udstillingen. Tag på jagt og opleve udstillingen med nisseøjne. Nissejagten er for børnefamilierne og er gratis.

JULECIRKUS

Kom rigtigt i julestemning når Cirkus Baldoni gæster museet med deres julecirkus d. 17/11 kl. 15 og d. 18/11 kl. 11 og 15. Oplev masser af artisteri og jul når Nis og Nisseline, julegrisen Anton Antonius og mange flere træder ind i manegen. Forestillingen foregår i Fægtesalen og billetter skal købes direkte hos Cirkus Baldoni eller i døren. Billetten giver også adgang til et besøg på museet i 2018.

OBS! Pga. julecirkus er der ikke Cirkusleg d. 18/11.

klovn.gif (1460 bytes)

7. november 2018

Cirkus på Grønland. Normalt har Cirkus Arena været det eneste cirkus, som besøgte Grønland. Men i år får Grønland også besøg af et islandsk cirkus: Sirkus Íslands Skinnsemi. Om forestillingen skriver de: Et cirkus kabaret show KUN for voksne. Dette show er ikke for sarte sjæle, men er en grænseløst og fandenivoldsk kult sensation i Island. Forestil dig cirkus på en helt ny måde og kørt gennem en blender. Det er uforudsigeligt på alle planer. Der er kun en regel i Skinnsemi: « What happens in Skinnsemi, stays in Skinnsemi ».

Der er forestillinger i kulturhuset i Nuuk 9. og 10. november.

klovn.gif (1460 bytes)

5. november 2018

Ekstra stjerner hos Wallmans. Da Danske Cirkusvenners formand KimThanning Olsen 2. november så Wallmans showet i Cirkusbygningen, blev han glædeligt overrasket over at se Benny Schumann på scenen med hans berømte tallerkenjonglørnummer. Benny var med i det forrige show, men ikke i det nye show, som havde premiere i september. Wallmans Creative Director Johan Espeland bekræfter, at publikum til nogle forestillinger som ekstra feature har kunnet opleve enten Benny Schumann med tallerkenerne eller Duo Creative med det flotte håndstandsnummer, som de viste i sæson 2016/17, og som i 2017 indbragte dem en nominering til prisen for årets bedste nummer. De er dog ikke fast indslag det nye show URBAN NIGHTS..

Benny Schumann. Foto stillet til rådighed af Wallmans. ”Skønt at komme tilbage ind imellem, der er altid en hjertelig og festlig stemning i Cirkusbygningen,” siger Benny Schumann, der trådte sine barnesko i Cirkusbygningen.

Duo Creative var med deres håndstadsnummer et af topnumrene i sæson 2016/17. De var også med i sæson 2017/18, hvor de viste et luftnummer. Foto : Rud Kofoed / Ajour Press

Det publikums- og anmelderroste Wallmans-show URBAN NIGHTS spiller frem til juni 2019. « Cirkusartisteri i topklasse »”, skrev Frederiksborg Amts Avis. « Tårnhøjt niveau » skrev CPHCulture. «Råt, sexet og superunderholdende » skrev Børsen. Se nærmere i Cirkuskalenderen om spilletidspunkter og billetbestilling.

klovn.gif (1460 bytes)

4. november 2018

Årets Charlie til Johanna Abrahamsson. Det svenske cikusakademi har uddelt deres årlige hæderspris og skriver:

Lördagen den 3 november 2018 delade Akademien för Cirkuskonstens bevarande i Sverige (Cirkusakademien) ut ÅRETS CHARLIE 2018 i samband med Reinodagen i Uddevalla.

Denna utmärkelse har instiftats av Akademien för Cirkuskonstens bevarande i Sverige som ett bevis på Cirkusakademiens uppskattning och erkänsla för mottagarnas särskilda insatser eller verksamhet för att främja de syften som Cirkusakademien gjort till sina, nämligen att bevara cirkus som en i Sverige allmänt erkänd konstart, sprida kännedom om samt främja intresset för denna konstart.

Årets Charlie 2018 har tilldelats en person, som har visat sig vara en hängiven cirkusvän och inspirationskälla för många ungdomar. Hon har under lång tid verkligen främjat intresset för cirkus som konstart.

Cirkusakademiens Prisjury har beslutat tilldela Johanna Abrahamsson ”Årets Charlie” 2018 för hennes kulturella insatser till fromma för cirkuskonstens bevarande.

Utmärkelsen består av en förgylld skulptur föreställande den världsberömde clownen Charlie Rivel (1896-1983) och är skapad av skulptören Jan Hedh i Malmö.

Den allra första Årets Charlie tilldelades 1985 dåvarande direktrisen för Cirkus Scott, Käte Bronett.

Akademien för Cirkuskonstens bevarande i Sverige instiftades i Stockholm den 16 mars 1973 och skall verka för att bevara cirkus som en i Sverige allmänt erkänd konstart.

Johanna Abrahamsson fotograferet sammen med Cirkusakademiets SchreibstallmeisterHans Lindgren

Prisjuryns fullständiga motivering lyder som följer:

« Årets Charlie 2018 går till en person som genom sitt tidiga yrkesval mognat till framgångsrik

cirkusartist och ambassadör för cirkusbranschen.

Dennes discipliner i såväl manege som på estrad har personen med stor framgång visat främst

på den spända linan, men även på högre höjder i tyg och dessutom med jonglering, m.m.

Prismottagaren har framgångsrikt varit med att starta Sällskapet Reinos Vänner och därigenom

främjat intresset för cirkuskonsten i stort, samt dessutom med kamrater, vänner och sponsorer

skapat ett särskilt stipendium för svenska cirkusartister. Genom sitt företag Cirkusexpressen

har hon (för det är en hon) deltagit i cirkusfestivaler samt cirkusskolor i vårt avlånga land.

Cirkusakademiens Prisjury har beslutat tilldela Johanna Abrahamsson hederspriset

”Årets Charlie” 2018 för hennes kulturella insatser till fromma för cirkuskonstens bevarande. « 

 klovn.gif (1460 bytes)

3. november 2018

DET SKER I PARIS -- jul-säsongen begynner i OKTOBER, de traditionella jul-cirkusarna kommer  -- nu BOUGLIONE CIRQUE D'HIVER / = vintercirkus/ med en fantastisk show i den anrika, historiska cirkus-byggnaden rue AMELOT, Paris: som alltid ett storslaget program, med orkester, ledd av kapellmästare PIERRE NOUVEAU, en intressant detalj är att orkestern har en kvinnlig violinist vilket är en sällsynthet.

Alle fotos er stillet til rådighed af Cirque d’Hiver Bouglione

Ringmaster MICHEL PALMER för publiken genom programmet med korta, intressanta comments.

SALTO DANCERS, 8 flotta, mycket professionnella dansöser har entréer mellan de olika akterna

JOSEPH BOUGLIONE inleder med en vacker/smuk/ frihetsdressyr med 6 välskötta/velplejede/ hästar

WOLF BROTHERS /välkända i SKANDINAVIEN/ utför en komisk akrobatik-akt

Wolf Brothers. I Danmark kendt fra Cirkus Arli 2011 og 2014. I Sverige kendt fra Cirkus Olympia (2013) og Cirkus Brazil Jack (2017 og 2018).

STEVE AND RYAN har ett antal entréer som verkligen är komiska

ANDREY ROMANOVSKY visar en contorsion act där han intager de mest otroliga positioner utanför och inuti ett högt skorstensrör,

Andrey Romanovsky, kendt for contorsion og gakkede gangarter. Danskerne oplevede ham i Cirkus Benneweis i 2014.

LIVIV TODOR har en originell akt med jonglering och där - hans hund - medverkar i stor stil

CHLOE GARDIOL med estetisk akrobatik i aerial ring

DUO FRENESIE med flott akrobatik i kinesisk mast,

Duo Frenesie

GOLDEN DREAM, ett par i aerial tissue -  de minner om tidigare "levande statyer"

REGINA BOUGLIONE har en elegant duv-akt

FLYING MENDOZA visar imponerande flygande trapez - 6 passager utan miss, även de kvinnliga akrobaterna var super duktiga,

Flying Mendoza

ELVIS ERRANI hade 3 indiska elefanter i fri dressyr, 3 av balettens flickor medverkade.

Elvis Errani med 2 af elefanterne. Danskerne opleved ham i Cirkus Dannebrog i 2007, 2008, 2009 og 2012

En super duktig jonglör TY TOJO imponerade starkt med 7 bollar i luften, jag har aldrig sett en liknande säkerhet och precision!

Ty Tojo

CIRQUE D'HIVER BOUGLIONE spelar Okt 06 - Mars 17, 2019, programmet kallas EXTRA, spelas Lör- Sön, och diverse andre dagar. Se mer www.cirquedhiver.com

Plats: Cirkusbyggnaden, rue  AMELOT, Paris,  Metro:  FILLES DE CALVAIRE.

DET SKER I PARIS!!!

.....................................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

2. november 2018

Baldoni’s Julecirkus 2018. Traditionen tro viser Cirkus Baldoni julecirkus i november og december. Der er premiere i Fægtesalen ved Cirkusmuseet lørdag den 17. november kl. 15. De spiller også i Fægtesalen om søndagen kl. 11 & 15. Du finder turneplan og link til billetbestilling i Cirkuskalenderen.

Der kan også bestilles billetter på tlf. 20 86 60 10 hverdage ml. 9 og 14. Derved spares billetgebyret. Cirkus Baldoni donere kr. 10 pr. billet til Julemærkefonden. Billetpris excl. gebyr kr. 150 for børn 3-17 år, voksne kr. 200. Ganske som ved sommerforestillingen får medlemmer af Danske Cirkusvenner 20 % rabat på billetprisen mod forevisning af medlemskort.

Fra finalen på sidste års juleforestilling

I rollerne som Nis og Nisseline møder du Frederik Vejs og Cindy.

Af artister er der 2 hold fra Letland. Det ene er Ekaterina Mikhailova og Gendadijs Kantorovics, også kaldet Red & Blue, og deres datter Apolinarija Kantorovica. Gendadijs var hos Baldoni i 2002 som medlem af truppen Baltic Jugglers, medens Ekaterina under navnet Katya viste sabelbalance og optrådte i vertikalsejl. Parret var også hos Baldoni i 2003.

De andre fra Letland er Jelena Vasiljeva og Sergejs Polupans, som var med i Arli i år. De skal lave nummeret med den store cykel, hula hop samt et akrobatisk nummer med en bænk, som de ikke har vist i Danmark før. René Mønster Baldoni står selv for bugtaleriet med julegrisen Anton. Selvfølgelig er julemanden også med i forestillingen.

klovn.gif (1460 bytes)

2. november 2018

Et dødsfald: Viola Harston Meyer. Viola Harston Meyer sov stille ind den 30. oktober. Hun blev 95 år. Fra 1948 og mere end 20 år frem var hun medlem af Harston-truppen, der havde stor succes overalt i verden med deres springbrætnummer, som blandt andet bød på et fabelagtigt trick, hvor flyveren lander med fødderne på den ene fod af en antipodist, som ligger på ryggen på sin trinka (se foto nedenfor).

Hun var født i Mariager. Som ganske ung mødte hun i Randers artisten Alfred Meyer, som optrådte i en springbrættrup. Senere rejste hun til København, hvor det var lettere at få arbejde end i det Nordjyske. Der var opstået ”sød musik” mellem hende og den 5 år ældre Alfred, og de holdt kontakten ved lige ved at skrive til hinanden. Da Viola så en annonce ”Artistelev søges” lagde hun ind på den og trænede som artist sideløbende med, at hun passede sit almindelige arbejde. Hun arbejdede blandt andet som rulleskøjteartist. I 1944 blev hun gift med Alfred Meyer, der sammen med sine brødre Paul og Henry i 4 år havde været i lære hos en italiensk springbrættrup. De 3 Meyer-brødre dannede deres egen springbræt-trup, Harston-truppen, hvor de også havde et par andre artister med, og optrådte blandt andet i Cirkus Benneweis i 1945 og 1948. Efter sæsonen 1948 hos Benneweis kom Viola og hendes svigerinde med i nummeret. Truppen rejste til England, hvor de i et par år som ”The Five Harstons” optrådte på teatre, varieteer m.v. I 1949 kom de til USA, hvor de optrådte de næste 3-4 år. Om vinteren var de i New York, hvor de blandt andet optrådte på det berømte hotel Waldorff Astoria samt på Palads Teatre på Times Square. I sommersæsonerne rejste de rundt i USA og optrådte blandt andet i forbindelse med sportsstævner. De forlod USA, fordi de havde en kontrakt med det svenske Cirkus Scott, som de rejste rundt med en sæson. Senere kom de til Australien, hvor de arbejdede i 8 år.

Viola stoppede som artist i 1973 for at være hjemme i Danmark for hendes og Alfreds yngste søn Robert kunne passe sin skolegang.

Five Harstons. Foto London ca. 1949. Flyveren lander med hænderne på fødderne af en antipodist, som ligger på en trinka.

klovn.gif (1460 bytes)

1. november 2018

Seminar for artister (Gøglerseminar) 2018. De sidste par år har gøglerseminaret været afholdt i Viborg som led i gøglerfestivalen i Viborg. Det var også planlagt, at det skulle være sådan i år, men kommunale omprioriteringer satte en stopper for projektet. Gøglerfestivalen blev i stedet realiseret som en del af Kulturmødet på Mors, og takket være økonomisk støtte og opbakning fra Dansk Artistforbund og med Cirkusmuseet i Hvidovres indtræden som medarrangør blev seminaret under navnet Seminar for Artister afholdt på Cirkusmuseet den 30. okt. kl. 10-17. Danske Cirkusvenners Lise Kokholm og cirkuskenderen Jørgen Lorenzen var blandt deltagerne. Jørgen Lorenzen skriver:

Der var 74 deltagere fra artist- og gøglerfagets mange genrer og arbejdsområder. Det velorganiserede seminar blev afviklet i en positiv, optimistisk og fremadrettet stemning.

Alle fotos er smartphonefoto, taget af Lise Kokholm

Søren Visby bød velkommen, inden Jon Skerning- Rasmussen spillede for til en fællessang.

Jon Skerning Rasmussen (også kendt som Jon G Lør). På fløjen: Mikkel Knudsen

Derefter gav Mikkel Knudsen en kort, men præcis gennemgang af gøgler- og artisthistorien i såvel Europa som Danmark. Og han pointerede det pres, som altid har ligget på branchen – og som også mærkes i dag: angst for det, der er anderledes og spraglet. Det har givet sig udslag i mistænksomhed, bureaukrati og restriktioner – forbud og påbud. Også i nutiden er der jo sørgelige eksempler på benspænd. Formålet med hindringerne har altid været at holde gøgleriet på afstand. Og ind imellem har det ført til konfrontationer.

Mikkel Knudsen fortalte om artistbranchen under pres

Efter den gode start var det tid til brainstorming. Alle bidrog med årstal, begivenheder og personer, som har været med til at præge branchen i den sidste generation. Det blev så levende, fordi alle deltagerne jo havde været aktive i mangt og meget. De blev til et overflødighedshorn, eller rettere: et utal af småsedler, som viste en næsten uendelig perlerække af forestillinger, stævner, festivaller, træf, events og andre begivenheder og tiltag. Til sammen viste sedlerne, at faget er sprællevende og ikke kan holdes nede eller i ave. Hverken forbud, påbud eller teaterloven (som tilgodeser teaterforestillinger, men ikke tillader refusion til klovne, gøglere og artister) kan forhindre fagets udøvere i at komme ud i lyset.

Fra Dansk Artist Forbund var der mødt tre repræsentanter: Lena Brostrøm, Anne Dorte Korfitzen og Dorte Vincentzen. Hver for sig gav de en instruktiv fremstilling af forbundets arbejde og de muligheder, der er for at støtte og fremme artistfaget. Forkvinde Lena Brostrøm gjorde rede for, at det ofte kan være svært at være helt konkret i forhandlinger med myndigheder og arbejdsgivere, fordi fagets udøvere dækker et bredt felt, og man har ikke altid helt præcise statistikker, som kan støtte et givet argument. Der mangler kultur- og artistdata. Og, som det blev nævnt adskillige gange i dagens forløb, er gøglere og artister ofte individualister, som ikke altid forstår kunsten at stå sammen og vise solidaritet med hinanden. Her har teaterfolkene været langt bedre.

Dorte Vincentzen fra Dansk Artist Forbund. På trappen: Lena Brostrøm og Dorte Korfitzen - ligeledes fra DAF

Men der er hjælp at få. Henrik Rasmussen har nemlig sendt et spørgeskema ud til 335 medlemmer af Gøglerforum. Heraf er de 280 DAF-medlemmer. Og her er en platform, som kan give svar på de mange spørgsmål, som skal besvares, når man er i konkrete forhandlinger med myndigheder og bevilgende institutioner, og når der skal argumenteres for bedre kår for de udøvende. En platform, som der kan arbejdes videre med – og som vil blive udbygget, når Henrik får tid.

Derefter blev scenen overladt til Steen Pegani. Med vanlig oplagthed og smittende overskud fortalte han om arbejdet med unge mennesker, der går med en tryllekunstner i maven. Han havde skaffet talenterne en mentor – kendte navne i faget.  Og som et bevis på, hvor vellykket den ide var, havde han bedt Zakarias Girsel om at komme. Zakarias tryllede, så selv erfarne artister og tryllere lod sig dupere. Jeg sad ved siden af et par stykker – og spurgte: Ved I, hvordan han gør? Kun noget af det, svarede de.

Tryllekunstner Zakarias Girsel med to af seminarets deltagere. Herren med høj hat er Benjamin Breith fra Cirkus Big.

Om eftermiddagen var der plenum – efter at hovederne var lagt i blød for at komme med nye ideer og fælles tiltag. Og luften var tyk af gode forslag – som for de flestes vedkommende ikke er luftkasteller, men realisable muligheder: bedre mulighed for værkstedsfaciliteter, fælles hjemmeside/facebookside, kurser i markedsføring og branding og opfølgning sf succesoplevelser (som branchen er så fuld af). Endvidere forslag om brancheforening og instruktørordning, kurser i lyd og fjernbetjening, flere åbne scener, fælles annoncering i fagblade. Og det første tiltag blev ført ud i livet: etablering af netværksgrupper med hver sit arbejdsfelt.

Det var en vellykket, positiv og optimistisk dag. Et bevis på, at gøgl og artisteri kan man ikke holde nede eller slå ud. Det vil frem i lyset. Forklaringen er den enkle, at samfundet ikke kan undvære den stemme i kulturlandskabet. Måske er gøgl og cirkus den allervigtigste kilde til de fleste kulturformer. Det er vi mange, der er overbevist om.

klovn.gif (1460 bytes)

1. november 2018

MagicXmas – Julshow. Lige som i 2018 producerer Robert Bronett, der i årene 2011 til 2015 uden kommerciel succes drev det svenske Cirkus Scott, et juleshow MagicXmas i Stocholm. Showet kan ses i Viktoriahallen i Stockholm fra 28. november til 15. december. Forestillingen kan ses både som dinnershow og som show uden spisning.

« Låt Robert Bronett ta dig med på en magisk julföreställning späckad av överraskningar. Som besökare kliver du rakt in i ett tindrande jullandskap fyllt av förväntningar och aktiviteter. Ni avnjuter ett magiskt julbord och när lamporna släcks och showen sätter igång, öppnas en hel värld av cirkuskonster, magi, sång och dans. Framträdanden av Robert Bronett presenterar en rad olika artister från hela världen! » hedder det i foromtalen.

Navnene på de optrædende er endnu ikke oplyst.

 klovn.gif (1460 bytes)

1. november 2018

Charmaine Berdino, som vandt årets talentpris, har brugt de 10.000 kr. som fulgte med prisen, til at få lavet en hestetrænings DVD, hvor hun underviser andre i frihedsdressur og tricks med deres heste.

DVD-en, som hedder ”Lær din hest frihedsdressur og tricks med Charmaine Berdino”, er nu klar og kan købes på www.topreiterdanmark.dk.

På den nye DVD kan rideinteresserede både få inspiration og en step-by-step guide til at lave forskellige øvelser som styrker forhold mellem rytter og hest. DVD’en består af 9 kapitler der viser, hvordan man bl.a. lærer sin hest at følge sig frit, gå sidebevægelser, neje, spanske skridt og meget mere.

 klovn.gif (1460 bytes)

29. oktober 2018

   

Traditionen tro viste Odenses Cirkus Flik-Flak Halloween-cirkus den sidste søndag i oktober. I årets forestilling mødte man ud over unge artiter fra Flik-Flak børn fra Cirkus Liberty fra Nykøbing Mors og Cirkus Olaiski fra Kalundborg. Det var fuldt hus til forestillingen, som fandt sted i Cirkus Flik-Flaks hal. «Det var en god & uhyggelig forestilling. Den yngste artist var kun 4 år. Hun var rigtig dygtig. Det er altid en fornøjelse at ser, hvad de børn og unge kan lave,» skriver fotografen Per «Mr. Sputnik» Krogh Petersen, der har sendt mig ovennævnte billeder. Klik her for at se flere af hans fotos og videoklip fra forestillingen

 klovn.gif (1460 bytes)

29. oktober 2018

Akademien för Cirkuskonstens bevarande i Sverige önsker välkomnar till

Arkivens Dag i Cirkusarkivet Lördag den 10 november 2018 kl. 13.00 - 15.00

Årets tema för jubilerande Arkivens Dag är Fest och glädie.

Cirkusakademiens ledamöter ger en kort guidning och det finns möjlighet att köpa en del av Cirkusarkivets utvalda dubletter i form av'program och böcker

Cirkusarkivet ligger på Stopvägen 123 i Bromma, som är på gården av första huset i

korsningen med Tunnlandsvägen. Utnyttja iförsta hand T-bana till Brommaplan. Gå uppför

Kapplandstrappan omedelbart titlvänster om stationsutgången. Sedan finns ytterligare en

trappa bakom höghuset och gena därefter på gångväg i grönområdet till korsningen

Tunnlandsvägen/Stopvägen

 klovn.gif (1460 bytes)

29. oktober 2018

DET SKER I PARIS – alltid fina föreställningar – mest under höst/efteraars/säsongen.

NU: THEATRE DES BELIERS PARISIENS presenterar en MAGIC SHOW av och med

SEBASTIEN MOSSIERE, faktiskt är det en form av barn-teater, vilken minner mig om den trollerishow vilken det danska paret HENRY OG ANN ALAKAZAM framförde i Köpenhamn under 60-talet, och vilken recenserades som det den var - barn-teater!

THEATRE DES BELIERS PARISIENS är en medelstor teater, modernt inredd i rött - festligt - stor scen och prima PA address system, cirka 200 platser.

SEBASTIEN MOSSIERE bär en lustig kostym, vilken dessutom är elegant, hans tricks och stunts är festliga och väcker barnens förtjusning, vilket gör att föräldrarna är glada!

Hela denna show, speltid en timme, är ROLIG / i den danska OCH svenska betydelsen/: barnen har en rolig/munter /upplevelse samtidigt som den flyter i ett lugnt /roligt/ och stilla tempo där barnen, även de minsta, kan följa med, och ingenting kan göra dem förskräckta /bange/.

Detta till skillnad/forskel/ mot allt oväsen /stöj/ som barn idag utsättes för - en viktig synpunkt !!

Allt är komponerat med humor och allehanda lustigheter, mycken interaction vilket giver en god stämning och god publik-kontakt.

Fotos stillet til rådighed af Sebastien Mossiere

Intressepunkt: i stället för allsköns elektronik, ser barnen barn-teater LIVE, det är morgondagens publik -  som vi skall se - senare !!

Från 20/10 till 04/11 och från 26/12 till 05/01 : Från tisdag till lördag kl 14.00

Söndag kl. 11:00.

DET SKER I PARIS !!!

Se mer: www.theatredesbeliersparisiens.com

PLATS:  THEATRE DES BELIERS PARISIENS, 14 bis rue SAINTE ISAURE, 75018 PARIS, Metro Jules Joffrin.

.............................................  reported by  ZARRO ZARRO.

klovn.gif (1460 bytes)

26. oktober 2017

Halloween CIRKUS søndag d. 28. oktober kl. 14.00. Cirkus Flik-Flak har i år fornøjelsen at byde Dem velkommen til en fantastisk Halloween cirkusforestilling for børn i alle aldre.

Forestillingen byder på svævende skeletter, fantastiske tryllehekse og masser af akrobattrolde. En ny og spændende forestilling, hvor forestillingens tema er Halloween med inspirationen hentet fra cirkusverdenen.

Artisterne i Cirkus Flik-Flak, Cirkus Liberty (Nykøbing Mors) og Cirkus Olaiski (Kalundborg) bl.a. tryller, jonglerer, optræder som ethjulede cykelartister og det hele krydres med musik og gags.

Forestilling søndag d. 28. oktober kl. 14.00 i Cirkus Flik-Flak´s lokaler Herluf Trolles Vej 138 - Odense SØ. Billetter: Børn kr. 40,-, voksne kr. 60,-. Billetter købes på www.cirkusflikflak.dk

 klovn.gif (1460 bytes)

26. oktober 2018

På Cirkusmuseet i Hvidovre overværende knap 25 personer torsdag aften afdelingsleder Mikkel Knudsens spændende og underholdende foredrag om cirkus i 250 år. Til venstre ses den ivrigt lyttende cirkusekspert Jørgen Lorenzen, der lige som to andre deltagere havde taget turen fra Jylland for at høre foredraget.

klovn.gif (1460 bytes)

24. oktober 2018

Cirkus i efterårsferien. Selv tilbragte jeg efterårsferien i Dubai. Så den eneste cirkusforestillingen jeg nåede at se var Benneweis-forestillingen i City 2 den 13. oktober. Omtalt her på siden samme dag. Rud Kofoed har også lavet en omtale ledsaget af mange fremragende billeder. Klik her for at se Ruds velskrevne reportage.

Gode bekendte har hjulpet mig med omtale af nogle af efterårsferiens andre forestillinger:

Cirque Berserk i Esbjerg.

Cirkusdronningen Agnete Louise Enoch så forestillingen den 14. oktober og skriver:

Det engelske CIRQUE BERSERK kom endelig til Musikhuset Esbjerg med solskinsvejr og hjertevarme artister!

Med stor tak modtog jeg en invitation fra Julia Knight og Martin Burton til at overvære Cirque Berserk, der havde forestilling i Esbjerg søndag den 14. oktober kl.15.00

Jeg glædede mig allerede lang tid før. Jeg har kendt Martin Burton i mange år. For over 30 år siden optrådte jeg med en kombination af contortion, spring og håndstand i et meget dristigt dansenummer med et langt cigaretrør og strudsefjer. Nummeret varede 20 minutter. Direktionen bad mig ikke om at korte nummeret ned. I Chessington Zoo Christmas Circus Tamara Coco kom Martin Burton ofte forbi. Allerede dengang havde han flere shows kørende, Han kaldte dem The Zippos Circus - der var mange unge mennesker i disse shows. Jeg tror at han selv trænede dem op! Jeg vil betegne dem dengang som et meget farverigt, moderne gøgler show. Martin Burton driver fortsat Zippos Cirkus, som i dag er Englands største turnerende cirkus med internationale topartister. Derudover har Martin Burton udviklet Cirque Berserk, som er beregnet til at blive opført på teatre og er i et internationalt format, som skiller det helt ud fra de traditionelle cirkus. Mange danskere er desværre gået glip af denne formidable produktion.

Søndag formiddag den 14. oktober tog jeg toget til Esbjerg og var der næsten 3 timer før forestilling kl. 15.00

Solen skinnede, og jeg ville forkæle mig selv for at få en vidunderlig dag til denne fornemme invitation til Cirque Berserk i Esbjerg! Som faktisk er min Papas fødeby. Jeg havde masser af tid, så jeg gik rundt i den smukke by og så mig omkring, og var på en fin Steak Restaurant, for at spise deres bedste steak. Derefter i god tid for at få det hele med., tog jeg turen op til Musikhuset Esbjerg, hvor vores Papa direktør Haddy Enoch modtog Jydske Vestkystens Kulturpris i 2005. Han fik også et større penge beløb, som han sendte videre til Thailand, hvor min datter Victoria og jeg lige havde befundet os under tsunamien.

Jeg ankom ca. 45 minutter før showet, som jeg havde glædet mig rigtig meget til! Jeg satte mig over i et hjørne for at se, hvilken type publikum der kom til Cirque Berserk. De første der kom god tid, var en hel masse busser fyldt med 100-vis af pensionister. Tak til Esbjerg kommune for at gøre en forskel for de ældre. Derefter myldrede det ellers ind med publikum i alderen fra ca.12 til 100 år.

Jeg troede faktisk jeg var helt alene i verden uden at kende nogen. Men det var ikke tilfældet. Hvor jeg når jeg er nede i Monte Carlo til Cirkusfestivalen for at anmelde forestillingerne kender næsten hele den internationale cirkusverden, var der her mange gamle stampublikummer fra Cirkus Dannebrog, der var glade for at møde mig i Musikhuset Esbjerg. Gensynsglæden var selvfølgelig også gengældt fra min side.

Jeg kaldte på en ung mand som solgte programmer. Programmet kostede 50 kr. Efter at have betalt fortalte jeg ham, hvor jeg kom fra, og jeg var kommet for at skrive en beretning om Cirque Berserk. 10 minutter efter kom han igen, og gav mig mine 50 kr. tilbage. God service!

CIRQUE BERSERK

Først blev lyset slukket, for efterfølgende at blive tændt igen, med en flot velkomst på engelsk! Så begyndte Showet hurtigere end hvirvelvinden. Non stop, men delt op i to afdelinger!

Scenen var fyldt med rekvisitter. Blandt andet verdens mindste dødsdrom og ståltrapper længst tilbage fra scenekanten. Så blev det spændende! Som første nummer kom 7 meget velklædte mørkglødede flotte mænd med veste på. Meget stærkt udførte de akrobatik, spring og pyramider på en helt anderledes måde end det man traditionelt oplever, når man ser marokkaner trupper. De havde en fantastisk udstråling, der gik lige ind i publikums hjerter. Jeg forestillede mig selv, at jeg befandt mig i selveste Chicago.

Timbuktu Tumblers. Pressefoto fra Cirque Berserk

Artisterne, som lige havde optrådt, satte sig elegant hen på de opbyggede ståltrapper. Og så viste Cirque Berserk alt, hvad der skal til for at præsentere det mest umulige, som man slet ikke vidste eksisterede mere. Man troede det var løgn, at der kunne foregå så meget på en scene på en gang. Der var vippebrædt artister fra Cuba, gammeldags knivkastning med en meget charmerende mand, som var klædt ud som cirkusdirektør, sammen med hans kvindelige partner, som han heldigvis ikke ramte med de skarpe knive.

Den tjekkiske knivkaster Toni sender knive og økser mod skiven uden at ramme sin kone Nikol. Pressefoto fra Cirque Berserk. Fotograf Piet Hein Out, www.circusphotographer.com

Højt oppe over teaterscenen var der smukke unge piger i ringballet samtidigt med, at der også var en supertalentfuld brasiliansk kvinde, som roterede i susende fart med et reb om halsen. Der var en adagio håndstands duo i særklasse og en contortionist som fik mig til at mindes mig selv for 30- 40 år siden, med meget gammeldags discipliner. Der var en kvindelig antipodist, en hængende perch og et af de ældste cirkusnumre: stolebalance udført med flere stole bygget op på hinanden for at slutte med et balance/håndstands nummer helt oppe på den øverste stol, udført af en ung mand med meget store muskler.

Zula fra Mongoliet med stolebalance. Pressefoto fra Cirque Berserk. Fotograf Piet Hein Out, www.circusphotographer.com 

Videre var der en ildsluger, gadegøgl, ballet, harems damer og meget mere. Komikerne Duo Mustache Brothers tog kegler. De var den røde tråd igennem hele showet. De to pragtfulde mennesker er nogen af de bedste entertainere, jeg nogensinde har set. Der var så meget komik og akrobatik i deres entreer, at man næsten fik tårer i øjnene af begejstring.

Det var først i slutningen af forestillingen, efter der kom et bord ind på scenen, hvor komikerne udførte deres verdensberømte kaskadør nummer, at jeg kunne nikke genkendende til dem! De havde jo haft en hel sæson i Cirkus Dannebrog for 5-6 år siden.

Der var verdens mindste vandbowle fyldt med vand med en kvindelig artist som optrådte inde i vandbowlen, hvor hun udførte akrobatiske discipliner i en sværhedsgrad, der gik op i en større enhed. Alle medvirkende i Cirque Berserk var enestående. Jeg må ikke glemme at nævne Dødsdromen. I verdens mindste Globe of Death så jeg 4 mænd og en kvinde vise det mest vovende og farlige dødsdrom nummer, jeg nogensinde har set på så lidt plads. De kørte på motorcykler helt vildt! 4 mænd oven på hinanden i spejl med susende fart. Bravo!

The Lucius Team i dødsgloben. Pressefoto fra Cirque Berserk. Fotograf Piet Hein Out, www.circusphotographer.com 

Hele showet var helt anderledes end det man tidligere har oplevet. Man kan forestille sig, man befinder sig på en markedsplads for 100 år siden. Direktøren Martin Burton og Julia Knight har sikkert rejst over hele verden for at finde de sjældne og meget anderledes typer, end dem man normalt ser, og utroligt store talenter, som er blevet fornyet i en udgave til up to date. Man kan tydeligt se, at det er en englænder, der har turdet tage det store spring at få sin drøm realiseret om til at sætte sådan en kostbar produktion i værk, for derefter at få drømmen bragt ud i den store verden, på de fineste teaterscener, med gigantisk succes, hvor end Cirque Berserk befinder sig.

Hele Cirque Berserk var super fantastisk! Tak for en uforglemmelig dag, jeg sent vil glemme!

Til finalen var der standing ovation. Publikums applaus ville ingen en tage. Mustache Brothers fik endelig øje på mig, og begyndte derefter at sende kys ned til mig, og lave tegn til, jeg skulle komme om backstage! Jeg følte mig lige pludselig ung på ny!

5 Stjerner fra Agnete Louise Enoch!

Der var 35 medvirkende Artister, plus personale fra 10 lande!

Cirkus Arena i Kolding Storcenter.

Jørgen Lorenzen så forestillingen 17. okt. kl. 13. Han skriver:

Forestillingen varede 40 minutter og bød på alsidig cirkuskunst.

Bettina Arli bød velkommen til de mange hundrede tilskuere – flest børn.

Jelena Vasiljeva lagde for med et traditionelt stofnummer, hvor både stoffet og kostumet var holdt i rød-hvide farver.

Jelena Vasiljeva. Alle fotos: Jørgen Lorenzen

Klovnen Francesco var slangetæmmer. Børnene hjalp ham med at finde slangen, som havde gemt sig – i hans hovedbeklædning. Laura Berdino var gæstestjerne. Hun fremførte 6 ponyer. Derefter kom Sarah og Francesco med et nummer, hvor Sarah var den mekaniske dukke, som i løbet af nummeret viser sig både at have vilje og levende krop.

Og så kom det, der for anmelderen var hovednummeret: Alexander og Martin Arli, hjulpet godt på vej af spøgelset Francesco. Spøgelsesentreen er – måske med undtagelse af spejlentreen – absolut anmelderens favoritnummer blandt klovneentreerne. Det har så mange muligheder i sig. Det er vanvittigt morsomt. Børnene hviner af fryd og de medvirkende klovne får lov til at boltre sig. Nummeret må være stramt opbygget, ellers ender det i kaos. Men det er ikke så stramt i strukturen som spejlentreen, hvor hver eneste bevægelse og detalje skal passe på en prik. Det virker mere improviseret. Og netop det passer til Martin Arli, hvis kommentarer er en kaskade af muntre brandere, bogstavrim og skæve indfald. I dagens udgave var der en hilsen til ”de lystige koner i Kolding.” Og til sidst tabte han bukserne af skræk. Dette nummer er en rejse værd!

Martino & Co.

Jelena og Sergejs Populans kom i manegen med et fælles håndstandsnummer, inden jongløren Juan Pablo Martinez, kendt fra sommerens Arena-forestilling, afsluttede forestillingen med et alsidigt jonglørnummer med kegler, tennisbolde, der katapulteres op i luften fra munden – 5 på en gang. Og han sluttede med at slynge roterende hatte op i luften. Hattene havde boomerang-egenskaber, så de vendte tilbage til hans hånd.

En jonglør der tager kegler! Juan Pablo Martinez

En alsidig forestilling, som viste cirkuskunsten fra sin bedste side. Altid en rejse værd. Og også her kunne man nyde den professionelle udstråling og attitude. Man oplever noget helt specielt: en blanding af glæde og stolthed, som aldrig kammer over og bliver til selvpromovering eller leflen for publikum. Men en attitude, som udstråler autoritet og sikkerhed – men aldrig overlegenhed eller nedladenhed. Alene de få sekunder, hvor artisten gør kompliment, er et studium værd.  Det er noget særligt – og anderledes end f.eks. skuespillerens. Det kan der siges og skrives meget om.   

Cirkusland i Slagelse – Efterårsferie 2018.

Jacob Boas Leitisstein besøgte Cirkusland og skriver:

Traditionen tro åbnede Cirkusland i Slagelse op i efterårsferien. Igen i år bød efterårsferiens program på en hel del forskellige shows og forestillinger. Derudover kunne man stadig også boltre sig i det store legeland, besøge staldene med cirkusdyrene og gå på opdagelse i Cirkuslands museum.

I sommerferien havde Cirkusland premiere på et helt nyt pirattema – dette tema fortsatte i efterårsferien og derfor var programmets første shows selvfølgelig piratparade og piratshow. Piratparaden med alle Cirkuslands artister fungerede som en optakt til piratshowet og førte publikum fra legelandet og over til søløvebassinet, hvor showet foregik. I piratshowet fortalte man historien om piratkonkurrencen, hvor alle piraterne gerne ville imponere piratkongen. Showet bød bl.a. på akrobatik, fodjonglering, en af Cirkuslands søløver, fakiren Abdullah og hulahop.

Fakiren Abdullah. Alle fotos: Jacob Boas Leitisstein

På den lille scene i legelandet kunne man opleve børneshow med Plukfisk Marie og Kalle Kanonkugle (Suzanne Berdino og Briano Behrendt). Første nummer i showet var papegøjeshow med papegøjen Gøje og Daniel Koscik. Dernæst kom to børn på scenen for at deltage i en hulahop-konkurrence. Konkurrencen i hulahop førte videre til et rigtigt hulahop-show med Charmaine Berdino.

Daniel Koscik, Suzanne Berdino og Gøje

I Cirkusland fejrede man også 250-års jubilæet for cirkus. I efterårsferien kunne man opleve særudstillingen ”Cirkus igennem 250 år” og i Cirkus Landino præsenterede man ”Cirkus som i gamle dage”. Cirkusforestillingen blev præsenteret af Professor Landino (Briano Behrendt) og Suzanne Berdino. Første nummer var med Suzanne Berdino selv i manegen – nemlig med flot hestedressur bestående af fire hvide araberheste.

Suzanne Berdino med heste i frihedsdressur

Dernæst kom de spanske musikalske klovne Antoni’s i manegen og viste en klassisk klovneentre med den hvide klovn og to auguster. Nummeret blev selvfølgelig afsluttet med fuld musik.

Antoni’s

Næste nummer var et gensyn med Duo Biasinis quick change- og illusionsnummer. Fra Cirkus Arenas grønlandsturné kunne man opleve gigantiske sæbebobler med Diana Boiachin.

Diana Boiachin var i sommer i det norske Cirkus Arnardo og i begyndelsen af oktober med Arena i Grønland.

Herefter bød forestillingen på årets talentpris-modtager Charmaine Berdino med sin imponerende frihedsdressur med sine to heste.

Charmaine Berdino

Jonglering bidrog Oliver Berdino med og det sidste nummer i forestillingen var Cirkus Arenas tre elefanter sammen med Rudi Althoff.

Cirkus Arenas 3 afrikanske elefanter. Måske deres sidste optræden i en cirkusmanege. Klik her for at se flere af Jacob Boas Leitissteins fotos fra Cirkusland. 

Efterårsprogrammet blev afsluttet med Cirkuslands velkendte søløveshow i det store søløvebassin. Cirkuslands to søløver blev i efterårsferien præsenteret af Patrick Harrison, som man nok mest kender fra sit hundeshow, der også var med i årets Cirkus Arena-forestilling.

Cirkus Mascot i Spinderiet 2018.

Jacob Boas Leitisstein så forestillingen og skriver:

Efter en række år, hvor Cirkus Mascot har præsenteret deres efterårsforestillinger i Bytorv Horsens, rykkede Mascot i år til Sjælland. I hele efterårsferien kunne man opleve Mascots små forestillinger på torvet i shoppingcentret Spinderiet i Valby.

Ved forestillingerne d. 21. oktober (sidste spilledag) havde en hel del mennesker fundet vej til manegen på torvet.

Forestillingen bød som sædvanligt på en række af de numre, man har kunnet opleve i årets sommercirkus. Daniel Deleuran bød velkommen og sørgede for, at alle kom i den helt rette cirkusstemning. Derefter kom en oppustelig Gulio i manegen.

Gulio. Alle fotos Jacob Boas Leitisstein

Næste indslag var en Mascot-klassiker, nemlig Marianne Deleurans hundeshow. Hundeshowet bød som altid på en masse glade hunde, der sammen med Marianne laver massevis af tricks og kunstner. Regnehunden Bobby, der i starten af året blev kendt i ”Danmark har talent”, var selvfølgelig også med i Spinderiet.

Marianne Deleuran og vovserne

Klovnen Gulio kom herefter igen, men nu sammen med sin kone Tatyana. De viste sammen et komisk tryllenummer. Det samme nummer som Gulio i sommer viste sammen med sin datter Juliya.

Komisk tryl med Gulio og Tatyana

Juliyas bror Husik var derimod med i forestillingen. Han viste sit nummer, der kombinerer både jonglering og hulahop. Som afslutning på forestillingen viste Daniel og Gulio deres klovneentre med armbrøsten og ballonerne.

Husik. Klik her for at se flere af Jacob Boas Leitissteins fotos fra Mascot i Spinderiet.

Alt i alt en god lille forestilling på ca. 30 minutter.  

I Sædding Centret i Esbjerg kunne kunderne i uge 42 opleve Cirkusmuseets og Dansk Artistforbunds udstilling om Cirkus i 250 år. ”De senere år har cirkus været under pres på grund af øgede myndighedskrav til fx opsætning af telte, men også tendenser i tiden, hvor vi i højere grad ønsker oplevelser, vi kan iscenesætte os selv i. Udstillingen viser, at det ikke er nyt for cirkus at være under pres, men cirkus altid har fundet ud af nye retninger, når man har været under pres fra myndighederne eller konkurrence i tiden,” fortæller Finn Stendevad-Nielsen, som var den der tog initiativ til, at udstillingen kom til Esbjerg. – Esbjergs andet butikscenter, Broen, havde besøg af Cirkus Big. Fotos og reportage kommer senere.

klovn.gif (1460 bytes)

22. oktober 2018

Forbud mod fremvisning af elefanter, søløver og zebraer. Fødevarestyrelsen har den 11. oktober sendt et forslag til dyrevelfærdslov i høring. Lovudkastet forventes fremsat i Folketinget til februar 2019 og vedtaget i løbet af foråret. Miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Om de foreslåede regler for fremvisning af dyr i cirkus skriver Fødevarestyrelsen:

Ifølge dyreværnslovens § 17, stk. 4, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder, herunder om forbud mod hold og fremvisning af visse dyrearter. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v. Efter bekendtgørelsen tillades hold og fremvisning i cirkus m.v. af en række domesticerede dyrearter samt tre vilde dyrearter: Elefanter, søløver og zebraer.

Den 23. marts 2018 blev der fremsat et forslag til folketingsbeslutning om forbud mod vilde dyr i cirkus (B 126). Forslagsstillerne ønsker, at der inden udgangen af 2018 skal indføres et forbud mod brug af vilde dyr i cirkus. Regeringen støttede ved 1. behandling intentionerne bag forslaget og er enig i, at der bør indføres et forbud mod hold og fremvisning i cirkus af elefanter, søløver og zebraer, som er de tre vilde pattedyrearter, der tillades holdt og fremvist i cirkus i Danmark. Regeringen kunne dog ikke tilslutte sig forslaget i sin helhed, blandt andet fordi, det ikke er klart, hvad der skal ske med de vilde dyr, der allerede befinder sig i de cirkus, der er bosiddende i Danmark.

Der er afgivet beretning over beslutningsforslaget den 13. juni 2018, hvoraf det fremgår, at et flertal støtter et forbud, idet flertallet dog samtidig finder, at der bør etableres en overgangsordning for de dyr, der allerede er i cirkus. Samtidig er der juridiske spørgsmål, herunder om ekspropriation, som skal afklares.

Med den foreslåede § 29, stk. 4, foreslås den gældende bestemmelse præciseret og ændret således, at bemyndigelsen til ministeren til at kunne fastsætte regler om forbud mod hold og fremvisning af visse dyr i cirkus m.v. også omfatter elefanter og søløver. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at ændre bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv., således at det fremover forbydes at holde og fremvise elefanter, søløver og zebraer i cirkus.

Det forudsættes, at der i forbindelse med indførelse af et forbud vil blive fastsat passende overgangsregler for de virksomheder, der i dag driver virksomhed med hold og fremvisning af visse dyr i henhold til de gældende regler herom, så det sikres, at forbuddet ikke kommer til at udgøre et ekspropriativt indgreb. Det følger af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det, og det kan kun ske ifølge lov og mod fuld erstatning. Det må antages, at udøvelse af cirkusvirksomhed med hold og fremvisning af vissedyr udgør en rettighed, som er beskyttet af grundlovens § 73, og et forbud mod hold og fremvisning af visse dyrearter i cirkus m.v. vil derfor kunne indebære et indgreb i en rettighed, der er omfattet af grundlovens ejendomsbegreb.

Det ser således ikke ud som om det kommende forbud træder i kraft allerede pr. 1. januar. Det må derfor antages, at de danske cirkus også i sæson 2019 har mulighed for at fremvise elefanter. Om de vil gøre brug af denne mulighed er uvist. Cirkus Arena har tidligere tilkendegivet, at sæson 2018 blev den sidste med elefanter i manegen.

Du kan se den fulde ordlyd af lovforslaget med bemærkninger på https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62279

klovn.gif (1460 bytes)

18. oktober 2018

Albin Ganovic hædret som årets personlighed. Marknadsföreningen i Helsingborgsregionen holder hvert år en næringslivsgalla kaldet Mih Guld, hvor de hylder vinderne i kategorierne ”Årets företag/affärsidé”, ”Årets happening/evenemang” och ”Årets personlighet/inspiratör”. I år fandt gallaen sted 17. oktober. Prisen som årets personlighed /inspirator gik til den 24-årige Albin Ganovic, som står bag Helsinborgs succesrige Cabaret Candy Club.

klovn.gif (1460 bytes)

18. oktober 2018

DET SKER I PARIS -- alltid nya och intressanta föreställningar -- THEATRE TREVISE -- presenterar en originell cabaret show, av och med FREDERIC LECLERC, with friends and back up crew.

Alle fotos stillet til rådighed af Sandrine Donzel

Eftersom denna show är super originell kan den icke beskrivas i detalj, men här kommer en del info: flera inslag av projecections on giant screen, ackompanjerade av live artists och med oväntad /=originell / interaction.

Ett antal komiska inslag av typ slapstick dyker upp ... vidare ytterligare video projections men nu ser man bilderna tack vare att FREDERIC LECLERC bär en vit kostym, vilken är konstruerad med ett slags vingar, fungerande som screen.

Vid "einlass"  delas ut ett par skyddshandskar, i olika färger, vilka publiken uppmanas att använda, alltefter som FREDERIK LECLERC dirigerar rörelserna /bevegelserna/ - en helt fantastisk effekt och helt originell!

Denna show riktar sig till all publik, barn och vuxna, allt är gemytligt, muntert och intet som kan skrämma mindre barn.

Speltid: 90 minuter. Föreställningen kan fram till 29 december ses varje lördag kl 16:30, men inte den 3 november.

Absolut sevärt !

DET SKER I PARIS!!!

Se mer: www.apzurde.com

Plats:  THEATRE TREVISE,   14 RUE DE TREVISE,  75009 PARIS,  METRO: GRANDS BOULEVARDS.

...................................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

13. oktober 2018

Cirkuspark med Benneweis hedder efterårsferiens tilbud fra City 2 i Høje Taastrup. Der var premiere i dag. Cirkusparken byder både på mulighed for cirkusleg med instruktion af dygtige artister og på korte forestilling. De medvirkende i disse er klovnen Bonbon og hans børn Julia og Joakim med mama Tiina backstage for at sørge for det tekniske. Bonbon og fru Tiina havde deres danske debut i Cirkus Benneweis i 1992 og 1993 og var senere i flere sæsoner hos Cirkus Arena. De er klovne af internationalt format med optræden i mange kendte cirkus, herunder det store tyske Cirkus Krone, hvor de senest var i februar i år sammen med deres børn, som der med succes fik deres internationale gennembrud.

I de ca. 30 minutter lange forestillinger mødte publikum Bonbon med tre af hans bedste entreer: den med den ”tunge kuffert”, klokkespilsentreen og den med skildpadden. Børn fra publikum blev involveret i de to førstnævnte entreer. Julia og hendes lillebror Joakim viste bl.a. jonglering og cykelakrobatik. Forestillingen vises i det samme telt, som Søren Østergaards Zirkus Barnly brugte under sommerturneen. Ingen tvivl om, at publikum var begejstrede for forestillingen, som forhåbentlig trækker masser af mennesker til City 2.

Bonbon og klokkerne. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen. Slideshowet vil først være helt færdigt søndag formiddag.

  

 klovn.gif (1460 bytes)

12. oktober 2018

Kolding Storcenter byder som tidligere nævnt fra 15. til 21. oktober på forestillinger, produceret af Cirkus Arena. Traditionen tro er det Bettina Arli, som præsenterer forestillingen. Fra familien Berdino møder publikum Laura Berdino som gæstestjerne. Francesco Fratellini og Sarah Florees viser det dukkenummer, som publikum i Cirkus Arli oplevede sidste år. Fra årets Arli-forestilling kommer Jelena Vasiljeva dels i tissue, og dels i et håndstandsnummer sammen med sin mand Sergejs Populans. I årets Arli-forestilling viste Sergejs sit solonummer, men i Kolding er det altså et fællesnummer med fru Jelena. Klovnene Martinio & Co. består i Kolding af Martin og Alexander Arli sammen med Francesco Fratellini.

Francesco og Sarah med dukkenummeret. Foto fra Cirkus Arli 2017

klovn.gif (1460 bytes)

12. oktober 2018

Ib ”Pjerrot” Groth Rasmussen fylder 75. Mandag den 22. oktober fylder Ib Groth Rasmussen, Humlebæk, bedre kendt som Pjerrot, 75 år. 

Ib Groth Rasmussen

Ib Groth Rasmussen er født i København, hvor familien boede i Store Kongensgade. Bortset fra, at hans farmor var klog kone i Flamstrup på Fyn, var det en helt almindelig familie uden forbindelse til gøgler- og artistverdenen. Som 10-årig så Ib en annonce i avisen, hvor Kramers variete på Bakken søgte artister. Han lagde ind på annoncen og præsenterede sig som illusionisten Ricco. Navnet Ricco stammede fra navnet på et tryllesæt, han havde købt i Kina og Japan-huset på Købmagergade. Folkene fra Kramers variete kontaktede ham og blev lidt overraskede over at se en kun 10 år gammel knægt. De gav ham dog et sommerferiejob med at passe tæppet og grammofonen. Forestillingen i Kramers variete var han derimod ikke med i.

Et par år senere var han igen på Bakken, og nu som tryllekunstner: Han optrådte i børnecirkuset Dan, der lavede eftermiddagsforestillinger i Varieté Alkazar og også optrådte ved byfester og markeder. Som assistent havde han sin lillesøster Sonja.

Siden fik Ib Groth Rasmussen arbejde som dekoratør, lige som han arbejdede med reklame.

I 1984 skulle Bakken have en ny Pjerrot. Den gamle, Erico Lund, var nemlig død i efteråret 1983. Ib Groth Rasmussen søgte stillingen og var sammen med 2 andre kandidater til en art optagelsesprøve. Valget faldt på Ib, og frem til 1996 var han Pjerrot på Bakken. I 1990 modtog han Bakkens fornemste hæderspris, Bakkens Oscar, som hvert år tildeles en person, som har udvist ganske særlig fantasi og initiativ til gavn og glæde for Dyrehavsbakken. Uden for Bakke-sæsonen turnerede han med Cirkus Arena på Grønland.

Ib Groth Rasmussen som Pjerrot

I 1997 blev han fast knyttet til Cirkus Arena og blev siden kendt over hele landet som Cirkus Arenas helt egen Pjerrot. Desuden har Ib Groth Rasmussen optrådt i tv-shows, bl.a. 3½ år i Børnekanalen, som havde Søren Thorup og Pernille Aalund som værter.

Ib Groth Rasmussen er bortrejst på dagen.

klovn.gif (1460 bytes)

11. oktober 2018

Det engelske Cirque Berserk, som kalder sig "Real Circus made for theatre", besøger til og med 14. oktober Horsens, Randers og Esbjerg. Der var premiere tirsdag aften i den stopfyldte Store Sal på værket i Randers. Forestillingen var led i et af Sparkassen Kronjyllands garantmøder, og der var blandt de fremmødte stor tilfredshed med den flotte og tempofyldte forestilling.

Værkets Store sal har plads til 1.000 tilskuere. Og der var stopfyldt til Danmarkspremieren på forestillingen

Cirque Berserk er ikke nycirkus, men en cirkusforestilling skabt til teatre. Stilmæsigt er ligger forestillingen langt fra de danske familiecirkus, som mest satser på familier med børn på under 12 år. Berserk er næppe noget for mindre børn. Men både teenagers og voksne vil sikkert nyde forestillingen.

I forestillingen mødte man blandt andet en akrobattrup, Timbuktu Tumblers, der sjippede og byggede menneskelige pyramider, sprang gennem tøndebånd og dansede limbo. Tropicana Troupe optrådte med springbræt. Der var jonglører, både nogle der brugte hænderne og en som brugte fødderne. Der var knivkastere, gaucoer med bolas, luftumre, komikere og kaskadører og meget andet. Komikerne/kaskadørerne var Mustace Brothers, som nogle måske husker fra Cirkus Dannebrog 2013. Og til sidste 4 personer, The Lucius Team. i dødsgloben.

«Det vildeste show nogensinde,» skrev Lisbeth Stryhn List om forestillingen og gav de 6 sjerner i Randers Amtsavis. Hun fortsatte : «Tempo, timing og professionalisme er kodeordene for det britiske kompagni, der sprænger den klassiske cirkus-tradition i atomer. Til gengæld tager de suveræne artister sit publikum med ud i galaksen - helt derud, hvor alt kan lade sig gøre, og hvor man lader hånt om tyngdekraften og andre hæmmende naturlove.»

Cirkusdronningen Agnete Louise Enoch ser forestillingen på søndag i Esbjerg og har lovet at lave en omtale af forestillingen. Glæd dig til en af Agnetes altid velskrevne og farverige beretninger!

Smartphonefoto fra finalen i Cirque Berserk

klovn.gif (1460 bytes)

10. oktober 2018

Det svenske Cirkusakademi inviterer til møde i Stockholm lørdag den 27. oktober kl. 13.30. De skriver :

Vi gästas av luftakrobaten och cirkusartisten David Hammarberg (Gävle), som kommer att intervjuas om sin utbildning och liv som internationell artist av Akademiledamoten Johan Vinberg (Årets Charliemottagare 2017).

Det blir också tillfälle att se den för många okända filmen ”Vart tog cirkusbarnet Lillibet från Cirkus Scott vägen?”

En uppföljande dokumentärfilm om Astrid Lindgrens barnbok från 1960.

Cirkusakademiens möten är alltid öppna för alla cirkusintresserade, så tag gärna med släkt och vänner.

Lokal där vi håller till är Stallet, Kaplansbacken 4 A-B (port in till gården), bredvid Kungsholms kyrka.

Som vanligt, kaffeservering till humana priser!

Anmälan om deltagande till Hans Lindgren undertecknad senast 25 oktober! Mobil 0706-230166, E-post: soh.lindgren@tele2.se

klovn.gif (1460 bytes)

6. oktober 2018

DET SKER I PARIS -- man besöker teater, koncerter och cirkus -- en gammal tradition alltsedan MOLIERE'S tid – nu: COMEDIE SAINT MICHEL, mindre teater med ett imponerande rikt program, presenterar AUGUSTIN, clown, komediant och trolleriartist.

Denna show riktar sig till de mindre barnen - och deras föräldrar !

AUGUSTIN har en färgrik kostym och ett sympatiskt uppträdande och han vinner barnens intresse och - sympati - en förutsättning för all succé !

Clown Augustin. Foto : Jean Blanc

Efter en sekvens med allehanda lustigheter, vilka egentligen roar/morer/ barn lika mycket som trolleri-trick, fick vi se en BUBBLE SHOW, där jättestora/kämpestore/ bubblor producerades ur en tallrik med vatten /vand/,  sedan  MAGIC STUNTS, alla klara och tydliga vilket gör att de mindre barnen kan följa med i handlingen:  färgförvandlande sidendukar,det mjuka repet som - blir styft, guldfiskar uppenbarar sig i ett kärl/kar/ med vatten, en brun, söt liten kanin kommer upp ur en box - till barnens förtjusning och glädje .....  in kommer nu en PANDA, en medverkande i PANDA-kostym,  vilken dansar och sjunger/synger/ med barnen - till slut ordnas en foto-seans med dessa  -  stor succé !!

Augustin med Pandaen. Foto : Jean Blanc

Alla har upplevt en god eftermiddag vilken säkert inspirerar barn till lekar/lege/   länge   efter denna AUGUSTIN show !

DET SKER I PARIS !!!

Plats: COMEDIE SAINT MICHEL,  95 Boulevard ST MICHEL, 75005 Paris.   RER/lokaltog/ station Luxembourg.

.......................................  reported by   ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

5. oktober 2018

Cirkus i efterårsferien. I skolernes efterårsferie kan du mange steder i landet opleve cirkus og artister i butikscentre m.v.

Her er en oversigt over de arrangementer, jeg kender:

I Jylland

Kolding Storcenter får besøg af Cirkus Arena fra mandag d. 15. oktober til og med søndag d. 21. oktober. Forestillinger i manegen på Store Torv alle dagene kl. 11, 13 og 15. Traditionen tro er klovnerne Martino & Co. fra Cirkus Arli blandt de optrædende. Fri entré.

Cirkus Arena i Kolding Storcenter. Foto fra forestillingen i 2017

torvet i Løkken kan du tirsdag 16/10 og fredag 19/10 kl. 13 opleve familien fra Katja Schumanns Cirkusgård med et finurligt og sjovt show med deres søde geder. Fri entré.

I Broen Shopping i Esbjerg giver Cirkus Big forestillinger mandag d. 15 - lørdag d. 20. oktober kl. 13 og 16. Der er lagt op til grin, gys og gas, når klovnen Benjamin alias Mr. Big og klovnen Knud slår deres egne verdensrekorder på stribe. Her er trylleri, musik, jonglering, dans, gøgl og artisteri i tilbagelænet komisk stil.

Cirkus Big i Broen i 2017. Foto: Finn Stendevad

I dagene 13.-21. oktober har Cirkusmuseet i Rold ekstraordinært åbent fra 11 - 16. Foruden de sjove udstillinger, kan du træde ind i Artistens Værksted, hvor man som museumsgæst kan lege cirkusartist. Der er jonglørbolde, flower sticks og andre klassiske cirkusredskaber, og for de modige er der også kostumer og en manege, så man kan lave en lille optræden for resten af familien, hvis man har lyst.

På Fyn

Dynamo - Workspace for circus & performing arts i Odense byder på TVÅ - En børnecirkusforestilling og Workshops onsdag 17. oktober kl. 12.30-16 og torsdag 18. oktober kl. 12.30-16. Entré. De skriver:

I efterårsferien vil DYNAMO åbne dørene op for børn og deres voksne! Oplev en drømmende cirkus rejse igennem forestillingen TVÅ, efterfølgende kan I slå jer løs i workshop hvor I kan boltre jer og lære vilde tricks i line, trapez, jonglering og akrobatik. Forestillingen spiller kl 13.00-13.40.

Adressen er Finlandkaj 6, Odense C.

I København og andre steder på Sjælland

Cirkusmuseet i Hvidovre kan du fra 15.-19. oktober hver dag kl. 11 se jonglørshow med Lauge Benjaminsen. Entré. Museet skriver:

I efterårsferien kan du få en stor oplevelse, når vi byder på show med vel nok Danmarks bedste jonglør, Lauge Benjaminsen. Allerede som 14 årig vandt han Tv-konkurrencen "Scenen er din", og lige siden har han kun forbedret sine evner og er blandt andet blevet et YouTube fænomen. Billetter kan reserveres på info@cirkusmuseet.dk, og de koster 20 kr. for børn og 70 kr. for voksne (entré til museet er inkluderet). (For medlemmer af Danske Cirkusvenner dog kun 20 kr., da medlemskortet giver gratis adgang til museet).

Lauge Benjaminsen

I efterårsferien fra d. 15/10-19/10 er der Cirkusleg fra mandag til fredag fra kl. 12.30-14.30. Den første halve time vil der være fokus på jonglering, hvor du kan få instruktion af Lauge Benjaminsen. Efter jongleringen kan du også prøve trapez, stof, line og meget mere.

Du kan også lade fantasien råde i ferien på vores Kreative Værksted. Her kan du f.eks. lave dit eget cirkus kæpdyr. Alle materialer er til rådighed, og det er inkluderet i entréprisen. Værkstedet er åbent fra kl. 11.30-15 mandag til fredag.

Kl. 13.30 fra mandag til fredag i ferien kan du høre Vilde historier i vores udstilling. Vær med til at bestemme om du vil høre om f.eks. verdens bedste jonglør, den mest utrolige udbryderkonge eller noget helt tredje.

I Spinderiet i Valby har Cirkus Mascot har forestillinger i dagene 15. til 21. oktober.

De ca. 30 minutter lange forestillinger byder på klovnen Gulio og hans familie. Som rosinen i pølseenden byder forestillingen på Marianne Deleurans pudler. Fri entré

Gulio. Pressefoto fra Cirkus Mascot

Marianne Deleuran og vovserne. Foto: Per ”Mr. Sputnik” Krogh Petersen

City 2 i Høje Taastrup byder i år på Cirkuspark med Benneweis med workshops og to daglige børneforestillinger af en varighed på 25-35 minutter. Forestillingerne er hverdage: kl. 13.30 & 15.30 og weekender kl. 12 & 15.30. Under hver børneforestilling kan du opleve professionelle jonglører, klovnestreger, klokkekoncert, balancegang med æg og planker – og ikke mindst verdens mindste cirkusdyr Loppen. Forestillingen er tilrettelagt af Benneweis, som sørger for at inddrage børnene på en god og sjov måde. Udover cirkusforestillingerne kan børnene hygge sig med alle de sjove aktiviteter i workshopområdet. Her kan man prøve kræfter med: Balance, jonglering, akrobatik og trylleri sammen med 4 artister fra Benneweis. Børnene kan både prøve rola-rola, gå på line, sjippe, jonglere med kegler, bolde og tallerkener, køre på et-hjulede cykler, forsøge sig med koldbøtter, hovedstand, mini-trampolin, hulahopringe, køre på minicykler og meget, meget mere. Entré 30 kr. Ved køb af City 2’s feriebillet tíl 50 kr. gælder en af kuponerne som adgang til cirkusparken.

Frederiksberg Centret. Fra 13. til 21. oktober er der hver dag fra 12 til 14 klovneoptræden med Charlie & Binalto. De vil gå rundt i gangene og lave sjov med store og små, så alle får sig et godt grin over klovnenes skøre påfund. Fri entré.

Charlie og Binalto

Cirkusland i Årslev ved Slagelse. Cirkusland skriver:

Få en familieoplevelse udover det sædvanlige, når Cirkusland i Slagelse igen slår dørene op i efterårsferien fra den 13. - 21. oktober - alle dage fra kl. 10-16.

”I efterårsferien 2018 åbner vi igen op med vores pirattema. Her har hele familien mulighed for at gå på opdagelse i parken, deltage i skattejagten og møde piraterne på nye eventyr", fortæller parkchef Suzanne Berdino.

Pirater i Cirkusland. Pressefoto fra Cirkusland

En verden af sjov og oplevelser for hele familien

Kom tæt på cirkuslivet i Danmarks eneste cirkuspark og mærk duften af savsmuld og dyr. Sammensat med et væld af oplevelser, nostalgi og flotte shows. Hele dagen kan I gå på opdagelse sammen i parken og møde piraterne fra de vindblæste have, som har indtaget Cirkusland. Tag en snak med Plukfisk Marie, Kalle Kanonkugle eller Kaptajn Sortskæg, der sammen med de andre pirater går frit omkring i parken. Alle aktiviteter og shows er gratis, når entreen er betalt.

Kun i efterårsferien

I anledning af at cirkus som genre fejrer 250 års jubilæum i hele verden, har vi været så heldige at få særudstillingen om cirkus igennem 250 år til Cirkusland i efterårsferien.

Nye shows

Hver dag i efterårsferien har du mulighed for at opleve en række shows. Du kan bl.a. se det flotte piratshow med artisteri, og den indiske pirat-fakir Abdullah som er en vaskeægte ildpirat. Du kan også opleve Skibsdrengen Jokke med sine søløver i vores søløveshow. I løbet af dagen underholder piraterne Plukfisk Marie og Co. med et børneshow for børn og voksne i alle aldre.

I anledningen af cirkus’ 250 års jubilæum hylder vi cirkusgenren med en ægte gammeldags cirkusforestilling. I efterårets cirkusforestilling er vi så heldige bl.a. at kunne præsentere vores hestehvisker fra Cirkus Arena, Charmaine Berdino, der vandt prisen som Årets Talent 2018 ved Den Danske Cirkuspris for sit arbejde med sine heste. Herudover kan Arenas egne afrikanske elefanter, Lara, Jenny og Djungla, opleves i efterårsferien for sidste gang i Cirkus Landino.

Charmaine Berdino fik i august Den Danske Cirkuspris’ talentpris 2018. Pressefoto fra Cirkusland.

Cirkus Landino byder bl.a. på de spanske musikalske klovne Quiros. Pressefoto fra Cirkusland

Cirkuspark og legeland i al slags vejr

Cirkusland har både aktiviteter udendørs og indendørs. I vores indendørs legeland kan du spille minigolf, køre en tur med vores lille cirkustog, gå på vandet i waterrollers eller prøve en tur i den antikke karrusel. Du kan også tage en dyst på rodeotyren, ride på ponyer, køre i mooncars eller prøve en tur i vores nostalgiske luftgynger. Ude i vores cirkustelt kan du gå i cirkusskole, hvor du sammen med vores internationale artister kan prøve forskellige cirkusdiscipliner såsom at køre på ethjulet cykel, gå på line, jonglere m.m. Kig forbi vores dyrestalde, tag et hvil i cirkusbiografen, besøg en vaskeægte cirkusvogn, eller tag et kig i vores cirkusmuseum og oplev særudstillingen ’Cirkus i verden i 250 år’.  Her kan du også prøve forskellige kostumer og se både nye og gamle cirkusting.

Entré: 119 kr. pr. person. 25 kr. rabat for medlemmer af Danske Cirkusvenner. Børn under 90 cm. har gratis entré. Familierabat for 4 personer: kr. 396,-. Fri parkering.

klovn.gif (1460 bytes)

4. oktober 2018

Kim Kenneth og Jessica Caveagna til London. Fra 22. november 2018 til 6. januar 2019 medvirker Kim Kenneth og hans kæreste Jessica i de cirkusforestillinger, som Martin Burton producerer i Londons Winter Wonderland I Hyde Park. Martin Burton ejer såvel Englands største turnerede cirkus, Zippos Zirkus som Cirque Berserk. Kim skal sammen med Jessica og 4 andre piger optræde med sine illusionsnumre. Jessica skal derudover vise sit sabelbalancenummer. Ganske som hun gjorde i årets Baldoni-forestilling.

Kim Kenneth med Jessica og en yderligere assistent. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

   

Jessica med sabelbalance. Fotos. Ole Simonsen

 klovn.gif (1460 bytes)

2. oktober 2018

Nødråb fra AFUK. Københavns Kommunes budgetforlig for 2019 risikerer at lukke de københavnske daghøjskoler. 10 mio. kr., svarende til 40 % af tilskuddet, skal skæres. Det betyder, at Københavns Daghøjskoler er lukningstruede.

AFUK (Akademiet for Utæmmet Kreativitet) skriver:

Kære venner af AFUK. Budgetforliget i Københavns kommune truer vores daghøjskoler, og det kan få fatale konsekvenser for hele AFUK, en masse unge og for det Københavnske nycirkusmiljø. Vi håber vores politikere vil indse, at de er ved at lave en kæmpe fejl og det ville være en dejlig hjælp, hvis I kan sprede ordet på de sociale medier. Vi har lagt informationsvideoer ud på vores Facebook side, og dem må I meget gerne dele/like/sende til venner etc.

Der er en underskriftsindsamling, som kan underskrives her (husk at bekræfte jeres underskrift på den efterfølgende mail fra skrivunder.net, ellers tæller den ikke!).

AFUKs Daghøjskole uddanner unge i formidling, mod og kreativitet. Vi styrker de unges evner og praksiskompetencer til at tænke nyt i en tid, hvor både samfund og erhvervsliv skriger på selvstædige unge, der kan tænke ud af boksen og innovere i en konstant og hurtigt forandrende verden. AFUKs daghøjskole er endvidere den eneste udbyder af nycirkusundervisning på et højt fagligt niveau. Ikke bare i København, men i Danmark.

En erhvervsuddannelse for unge med talent for praktisk, fysisk formidlingsarbejde.

På AFUK skaber vi bevægelsesaktiviteter, der tiltrækker børn og unge, som ikke trives med konkurrencesport eller som trives ved noget, der har et element af spænding. Elever fra daghøjskolen arbejder og forsørger sig som børne- og ungdomstrænere. Mange af de professionelle nycirkus artister i Danmark er også uddannet på AFUKs daghøjskole.

AFUKs daghøjskole danner rammen om, og har skabt et nycirkusmiljø i København, der har sat Danmark på nycirkus verdenskort og høstet stor international anerkendelse.

Det er ikke for lidt at påstå, at uden AFUKs daghøjskole var dansk nycirkus overhovedet ikke på det niveau, som det trods alt er i dag. Uden AFUKs Daghøjskole mister København og Danmark et helt enestående og højt kvalificeret nycirkusmiljø.

AFUKs daghøjskole er et godt tilbud for unge med meget spjæt i benene.

Daghøjskolen hjælper unge:

- der ikke kan sidde stille, men som har et fysik/kunstnerligt/musikalsk talent.

- der skal have styrket sin koncentration og koordineringsevne

- der har en drøm om en mere modig og kreativ tilgang til livet, enten for at kunne gennemføre et senere studie, arbejdsliv, eller for at søge en kunstnerisk karriere.

Daghøjskolen har også en del elever med andre uddannelser, der tager et kursus hos os, f.eks. fordi de mangler at arbejde med formidlingsaspektet af deres viden eller fordi de trænger til at gøre sig fri af nulfejls kulturens pres.

Endelig forbereder vi også unge til kunstneriske videregående uddannelser.

AFUK rummer p.t. en Produktionsskole, en Daghøjskole og to kommunalt støttede foreninger. AFUK er derfor et unikt miljø, hvor unge med vidt forskellige baggrunde arbejder sammen og støtter, udvikler og komplementerer hinanden.

Uden Daghøjskoleelever vil det være mere end meget svært at rekruttere kvalificerede trænere til børne- og unge aktiviteterne. Aktiviteter med stor, og hele tiden stigende, efterspørgsel blandt børn og unge i Københavns kommune.

En lukning eller en voldsomt forhøjet deltagerbetaling på AFUKs daghøjskole vil sandsynligvis betyde enden for et miljø der gør en afgørende forskel for nogle af de unge der ikke passer til ”den slagne vej”. Unge som vi mener er en væsentlig del af Danmarks råstof: helt almindelige talentfulde unge med drømme om at bidrage i verden og som har brug for at finde en uddannelse/dannelsesvej, de kan trives og udvikles i.

 klovn.gif (1460 bytes)

2. oktober 2018

European Youth Circus Festival Wiesbaden afholdes i år fra 25.til 28.oktober. Der er 3 numre fra de nordiske lande. Fra Finland kommer Saana Leppänen, som optræder I vertikalsejl, og jongløren Aki Haikonen. Fra Sverige kommer trapezartisterne Duo Olivia, som er uddannet på AMoC i Købehavhavn. På festivallen, som er en af de meste prestigefyldte for unge artister, deltager i år 25 numre fra 11 forskellige europæiske lande. Festivallen afholde hvert andet år.

   

Duo Olivia (Olivia Englund & Olivia Bjurling) kommer fra Sverige og viser et flot og lidt anderledes nummer i partrapez. Fotos fra AMoC’s afgangsforestilling 2018

 klovn.gif (1460 bytes)

2. oktober 2018

 

Fra 17. til 20. oktober er der nycirkusfestival i Sundsvall i Sverige. Se nærmere på www.facebook.com/sundsvallsnycirkusfestival

 klovn.gif (1460 bytes)

1. oktober 2018 (opdateret 5. oktober 2018)

DET SKER I PARIS  – nämligen ALLT – POSITIVT och NEGATIVT!

Härmed info: Cirkus har besvärliga tider och konditioner -- terrorist-attentat har gjort att folk =  publiken tvekar att vara i folksamlingar, den ekonomiska situationen gör att CIRQUE PINDER avbröt sin turné under sommaren, grundat omorganisation av elevernas skoldag har de mistat den större delen av sina pedagogiska skol-föreställningar, och därmed en stor del av sin inkomst,  den oreda som allehanda diskussioner om rovdjur  och andra djur  i cirkus har medfört, är just icke till cirkusen's fördel, men tvärtom !

CIRQUE PINDER har dock meddelat att de genomför sin jul-säsong cirka OKT - JAN 2019.

Vi skulle, normalt, dessutom se CIRQUE ALEXIS GRUSS, CIRQUE ARLETTE GRUSS och CIRQUE D'HIVER BOUGLIONE.

CIRQUE D'HIVER BOUGLIONE spelar Okt 06 - Mars 17, 2019, programmet kallas EXTRA, spelas Lör- Sön, och diverse eftermiddagar.

Program: ERRANIS elefanter, jonglör TU TOJO, GOLDEN DREAM luftnummer i textil, clowner STEVE AND RYAN, DUO FRENESIE kinesisk mast, WOLFF BROTHERS komisk trapez og kaskadörer, REGINA BOUGLIONE duvor, ANDREY ROMANOVSKY  kontorsion, JOSEPH BOUGLIONE frihetsdressyr, FLYING MENDONÇA trapets, LIVIV TUDOR komedian, CHLOE GARDILO aerial ring, Baletten  SALTO DANCERS och en prima cirkus-orkester omramar programmet.

Wolff brothers – i Danmark kendt fra Cirkus Arli 2011 og 2014 og i Sverige fra Cirkus Olympia 2013 og Cirkus Brazil Jack 2017 og 2018

Det danske publikum oplevede Andrey Romanovsky i Cirkus Benneweis i 2014.

CIRQUE GONTELLI spelar i Paris' parker till framemot jul. Föreställningen presenterades här på sidan den 8 september i år.

CIRQUE BORMANN MORENO, en utmärkt familjecirkus, med clown SASHA, spelar hela tiden JAN - JAN i Paris. Föreställningen presenterades här på sidan 16 september i år.

L'OFFICIEL DES SPECTACLES är en publikation som varje vecka /uge/ informerar om ALLA föreställningar i PARIS, däribland CIRKUS.

Härmed en tekst, L'OFFICIEL DES SPECTACLES, no 3745, sida 57:

Besöks-siffrorna , FRANKRIKE, visar att CIRKUS  intar en fin plats i publikens smak, när det gäller levande entertainment. Hela tiden flera millioner besökande, visserligen efter tivoli och nöjesparker, biografer och zoo, men innan teater, dans och opera.

Denna succé är säkerligen att söka i en blandning av risk, känsloladdade upplevelser, ljud-effekter ,musik -- vilka alla förenar artister, ibland djur /dyr/ och närvarande publik.

.....................................  reported by   ZARRO ZARRO.

klovn.gif (1460 bytes)

28. september 2018

Cirkus Arena ta'r til Grønland for 35. gang! Cirkus Arena skriver:

Fra på tirsdag den 2. oktober og frem til søndag den 7. oktober spiller vi i Grønland. I år besøger vi Ilulissat, Aasiaat, Maniitsoq, Sisimiut og Nuuk. Den stjernebesatte forestilling byder bl.a. på ekvilibristiske balancerende menneskekroppe, jonglører der kan holde alting flyvende og sæbebobler i giga størrelse! De to klovne Francesco og Martino er gennemgående figurer i forestillingen med et hav af påfund, børn i alle aldre kan være med på.

I anledning af at det er 35. gang, Cirkus Arena er på turné i Grønland, er det en stor glæde at præsentere turnéens specielle gæstestjerne: Mille Gori, som igen vil stå i Arenas manege - nu i Grønland.

Blandt de medvirkende er ud over Mille, Martino (Martin Arli) og Francesco Fratellini sidstnævntes kæreste Sarah Floores samt Jelena Vasiljeva og Segeis Populans, alle kendt fra årets Arli-forestilling. Fra årets forestilling i det norske Cirkus Arnardo har man hentet Diana Boiachin, der viser poetisk leg med sæbebobler. Fra Arenas egen forestilling møder grønlænderne vist nok jongløren Juan Pablo Martinez, der var en af de 3 nominerede til prisen for årets bedste cirkusnummer.

klovn.gif (1460 bytes)

27. september 2018

Cirkussæsonen sluttede i søndags. Sæson 2018 har budt på 8 turnerende cirkus: Arena, Arli, Baldoni, Barnly, Mascot, Krone, Nemo og Trapez. Cirkus Mascot og Cirkus Trapez sluttede som de sidste sæsonen i søndags.

Trods den ekstremt varme sommer, der ikke gavnede besøget, har alle gennemført den planlagte sæson. Søren Østergaard fra Zirkus Nemo fortæller endda, at han har haft sin hidtil bedste sæson med langt over 50.000 besøgende. Det svarer til en gennemsnitlig belægningsprocent på over 75.

Nogle cirkus er aktive i vinterhalvåret, herunder i efterårsferien, i juleferien og i vinterferien.

 klovn.gif (1460 bytes)

27. september 2018

Slut med elefanter? Cirkus Trapez' forestilling i Vojens var måske den sidste gang, danskere kunne opleve en elefant i en manege i et omkringrejsende cirkus. Et stort flertal i folketinget vil nemlig inden årets udgang ændre dyreværnsloven, således at elefanter ikke længere må optræde i cirkus. Det er uvist, om der bliver en kortere overgangsordning for de elefanter, der allerede er i Danmark. Fremtiden er derfor uvis for Cirkus Trapez' elefant Rambolline, som igennem 35 år har optrådt med sin ejer Bernhard Kaselowsky. Hun kan næppe med held sættes sammen med andre elefantflokke.

Ramboline. Oprindelig blev hun kaldt Rambo, men nogle synes at Ramboline passede bedre til en hunelefant. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Ramboline er født i 1983. Hun er en afrikansk savanne-elefant. Bernhard købte hende i 1985 for 30.000 D-mark, svarende til ca. 110.000 danske kr., af en dyrehandler i Zimbabwe. Havde hun fået lov at blive på en afrikansk savanne, ville hun sandsynligvis for længst være død. Enten af sygdomme eller skudt af de krybskytter, som er en stor trussel mod afrikanske elefanter. I vild tilstand dør halvdelen af alle afrikanske elefanter før de er 15 år gamle og kun 1/5 af alle elefanter når en alder af 30 år.

Cirkus Arenas 3 elefanter Lara, Jenny og Djungla, kan du opleve efterårsferien i det indendørs Cirkus Landino i Cirkusland i Slagelse. Det bliver måske allersidste gang, du kan opleve optrædende elefanter i Danmark.

Arena-elefanterne Lara, Jenny og Djungla. De tre elefanter er født i 1985. Cirkus Arena overtog elefanterne i 2007 fra familien Rossi i Spanien

De berømteste danske elefanter er nok Benneweis-elefanterne Thai, India, Ceylon og Siam. Alle fire var indiske elefanter. Thai og Siam kom til Danmark i 1969 og India og Ceylon i 1971. De var købt fra en elefantfarm i Thailand, og der var altså ikke tale om indfangede vilde dyr.

Eli Benneweis med Thai og Siam. Foto fra 1969

De kom hurtigt med i forestillingerne. Først som babyelefanter, så som elefanter i lømmelalderen og siden som voksne elefanter. Frem til 1978 var der Sonny Benneweis, som trænede og fremførte elefanterne. I 1979, hvor han var alvorlig syg, overtog hans sønner Kim og Miller nummeret. Fra sæson 1980 overtog Kim Benneweis elefantnummeret. År efter år imponerede Kim Benneweis, ofte bistået af hustruen Kirsten, publikum med nye og flotte elefantnumre. Siam blev aflivet efter en episode i Nyborg i 1994, hvor den væltede Kim omkuld og trampede på ham og senere løb rundt i byen, inden den luntede tilbage til stalden. Thai, India og Ceylon optrådte i Cirkus Benneweis til og med sæson 1995, hvor Kim stoppede et par måneder før sæsonen sluttede. Efter sæsonslut blev de solgt til en tysk dyrepark, der til stor skuffelse for Diana Benneweis sendte dem videre til et italiensk cirkus. Diana have ønsket, at de skulle ende deres dage under fredelige forhold i en dyrepark og ikke i et andet cirkus.

Du kan læse historien om Benneweis-elefanterne, både om episoden i Nyborg og hvad der senere skete med dem, i bogen Københavns Cirkusbygning og andre artikler om cirkus og artister, der udkom i december 2017 på forlaget Wisby & Wilkens. Bogen kan købes i boghandlen eller lånes på biblioteket.

 klovn.gif (1460 bytes)

27. september 2018

Fotoudstiling på Tibri Bibliotek.Det svenske Cirkusakademi skiver:

Den mycket skicklige fotografen, tillika ledamoten av Cirkusakademien, Janeric Dahlin

från Tibro, kommer med en alldeles ny fotoutställning med Cirkustema på Tibro Bibliotek. Vernissage blir det tisdagen den 2 oktober kl. 18.00.

Tibro Bibliotek är beläget i Fågelviksgymnasiet på Gymnasiegatan 29A i Tibro, med ordinarie öppettider måndagar, tisdagar, onsdagar och torsdagar kl. 10.00 – kl. 19.00 samt fredagar kl. 10.00 – 16.00. Utställningen pågår mellan den 2 oktober – 2 november 2018.

Janeric hälsar alla hjärtligt välkomna till Tibro!

 klovn.gif (1460 bytes)

26. september 2018

Fira nya året med julcirkus i toppklass tillsammans med cirkusvänner! Martin Lasson Berglund skriver:

Jag planerar att arrangera en ny cirkusresa 2-4 januari med besök på Schwerin julcirkus- en liten cirkus men med fantastiska ambitioner. Ett fantastiskt ljussystem, orkester där familjemedlemmarna skiftas om att spela/uppträda, brukar hålla en högklass för en så liten cirkus. Avresa tidig onsdag morgon och hem fredag natt.

Gelsenkirchen julcirkus med Tom Diecks rovdjur, duo Sifolinis dödshjul, Jessica Probst med hästar, sångerska och orkester mm.

   

Tom Dieck og hans løver og tigre. Foto fra Cirkus Probst 2016.

Krefeld julcirkus- programmet ännu ej klart. De sist nämnda cirkusarna är det Cirkus Probst väst som står bakom.

OBS! Rätt till ändring av resplanen/cirkusbesöken förbehålles!

Ev kan det finnas chans att klämma in ytterligare besök men det vet jag ju närmare vi kommer. För att hålla kostnaderna nere kommer vi bo på enklare motell/hotell men där alla rum har dusch/toalett.

Från Puttgarden har vi ca 500 km ner till Gelsenkirchen/Krefeld.

I resan ingår resa i minibuss, färjeöverfart, broavgift, dieselkostnader, eventuella vägtullar, övernattningar och cirkusbiljetter. Avresa från Lund via Malmö och Kastrup med upphämtning/avlämning vid bestämda adresser. Möjlighet att parkera bilen i Lund mot avgift. För intresseanmälan och mer information vänligen kontakta Martin på e-post antilop80@hotmail.com eller tfn +46 737230158 senast 25/11, betalning behöver ske i samband med anmälan.

 klovn.gif (1460 bytes)

25. september 2018

International klovne-masterclass 25. - 26/10. Dansk Artistforbund skriver:

Der er lagt op til klovnearbejde af høj kaliber når Dynmano Workspace i Odense slår dørene op for international masterclass og to klovneartister i residency.

Det belgiske klovnekompagni Okidok står for en to-dages masterclass der henvender sig til cirkusartister, skuespillere og andre professionelle i scenekunstbranchen.

De to artister i Okidok trækker på en solid gadeteatererfaring, og deres poetiske galskab udfolder sig via i akrobatik, mime, magi og dans når de battler og forsøger at overgå hinanden.

Den belgiske klovneduo Okidok. Foto: Dansk Artistforbund

Den internationale masterclass tilbydes med rabat til medlemmer af DAF.

Pris: 600 kr. - 400 kr. for DAF-medlemmer. Inklusiv frokost.

Tilmelding: Send et par ord om dig selv til Gry Lambertsen på gry@dynamoworkspace.dk

Som sløjfe på undervisningsforløbet kan Okidok opleves på stedet med deres forestilling Slips Inside.

klovn.gif (1460 bytes)

25. september 2018

Taskforce om cirkus-sikkerhed på vej. Dansk Artistforbund skriver:

Der skal skrues op for sikkerheden i cirkus, og branchen skal arbejde sammen på tværs. Sådan lyder konklusionerne i cirkusbranchen oven på en tragisk fald-ulykke i Cirkus Arena tidligere på året.

Dansk Artist Forbund har taget initiativ til et bredere samarbejde om sikkerheden i cirkus, og i første omgang er målet at indsamle viden om sikkerhedsudfordringerne og få knyttet faglige eksperter sammen.

”Vi starter arbejdet med at få styr på fakta: Hvor kan der være fare på færde, og hvordan kan de vidende folk der findes både herhjemme og i udlandet, kobles sammen i et arbejdende netværk,” siger formand Lena Brostrøm.

Der er bred interesse i cirkusbranchen for at gå sammen om en tarsk force, der kan styrke sikkerheden i cirkus. Både cirkusdirektørernes formand Martin Arli og turnéchef i Cirkus Arena, Klaus Jochumsen, er positive over for et fælles tiltag. Det glæder artisternes formand, der forventer, at arbejdsgruppen kan samles i nærmeste fremtid.

”Jeg ser frem til, at vi kan løfte sikkerheden i flok. For et sikkert cirkus er helt afgørende for artisterne og cirkuskunsten som helhed,” siger formand Lena Brostrøm.

klovn.gif (1460 bytes)

24. september 2018

Arena-ulykken endnu en gang. Journalister fra Radio24syv har jagtet Cirkus Arena for kommentarer til en påstand om, at den wire, som knækkede og var årsagen til Tetiana Korenevas styrt, uden artistens tilladelse også blev brugt at andre, herunder trapezakrobaten Alexander Lichner, sprechstallmeisteren Clemens samt de børn, der mod betaling fik en svingtur i pausen. En video, som viser et skænderi mellem artisterne og Arenas turnechef Klaus Jochumsen har floreret på Facebook – den viser at Klaus til sidst i irritation puffer kameramandens kamera væk. I øvrigt efter at han havde forklaret journalisterne, at Cirkus Arena ikke kunne drømme om at bruge andres rekvisitter uden at have fået lov.

Tetiana fotograferet ved premieren i København. Hun optrådt i tissue, dvs. silkelignende stofstykker, som hænger ned fra en krog eller wire oppe under teltkuplen. Normalt anses tissue-akrobatik ikke for at være et farligt luftnummer, da artisten har godt fat i stofstykkerne. Men hvis ophænget knækker, som det sket i Arena, kan det gå grueligt galt. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Cirkus Arena har lagt en udførlig redegørelse for forløbet med de to journalister på Facebook. De skriver:

Inden for det seneste døgn har en video lavet af to journalister fra Radio 24syv floreret på Facebook. En video som følger den allerede kendte ulykke der fandt sted under vores forestilling den 1. august. Videoen viser det sidste møde, de to journalister havde med vores turnéchef i fredags. Forinden havde han frabedt sig at blive filmet flere gange, hvilket han ligeledes gør i videoen. Da journalisten ikke stoppede optagelsen, blev han derfor gal. Alt dette har en forhistorie, som vi synes, I bør kende. Den er derfor beskrevet nedenfor.

Først og fremmest skal ingen hverken slå sig eller slå andre. Vi tager afstand til enhver voldelig handling, men har en anden oplevelse af denne situation. Efter vores turnéchef utallige gange havde meddelt, at han ikke ville filmes, fortsatte journalistens kamera med at være på. Vores medarbejder blev derfor højrøstet og gal, og rykkede kameramandens headset og kamera væk, hvilket kan ses og høres på optagelsen, men derudover har der ikke været et fysisk sammenstød. Ordene i klippet er et udtryk for en frustration, hvis udfald vi må beklage.

Vi beder jer samtidig om at være opmærksomme på, at dette er en et minuts video af en kulmination på en næsten tre uger lang samtale med den pågældende journalist, som det har vist sig bliver ved med at stille de samme spørgsmål, indtil hun får det svar, hun ønsker - om det så er korrekt eller ej. For som man kan høre i videoen, svarer vores turnéchef på det stillede spørgsmål. Journalistens tendens til ikke at bruge de svar vedkommende får, er netop hele begyndelsen på udvekslingen i klippet.

For sagen med den skadede artist har desværre været en historie med så mange misforståelser og ukorrekte citater i pressen fra start, at det siger sig selv, at vi siden de første fejlcitater har ønsket at blive citeret korrekt og ikke har villet deltage i interviews, hvor vi ikke har kunnet sikre os, at vores citater blev brugt i sin helhed. Vi har ikke ønsket at deltage, hvis vores citater kunne klippes sammen på kryds og tværs og tages ud af en sammenhæng, som det tidligere har været tilfældet (se evt. vores Facebook-opslag fra den 23. august (gengiver her på siden 28. august 2018)). Det samme gør sig gældende overfor Radio 24syv.

For tre uger siden, den 30. august, kontaktede den pågældende journalist vores turnéchef med spørgsmål til ulykken. Vores turnéchef forklarede, at han gennem den seneste tid var blevet fejlciteret og dermed hængt ud i bl.a. BT, hvorfor han var forbeholden overfor at medvirke, da det samme ville kunne ske i radioen, hvor det også er muligt at klippe forklaringer og konteksten væk. Han sagde derfor, at han kun ville medvirke, hvis der var tale om et live-interview i radioen, hvor han jo så selv blev herre over sine udtalelser. Dette ville journalisten ikke tilbyde. Journalisten foreslog siden at sende sine spørgsmål på mail, hvilket hun gjorde, hvorefter vores turnéchef udførligt besvarede dem skriftligt, så de kunne give indsigt og blive læst op i sin helhed i en evt. udsendelse. Se vedhæftede foto af mailen som blev sendt til den pågældende journalist fredag den 31. august, hvor det ovenstående også forklares.

Spørgsmålene gik (ligesom hos BT) på, hvorfor Tetiana ikke fik løn fra os, ikke var forsikret af os, og om hele Cirkus Arena havde besøgt hende på hospitalet. Igen kunne vores turnéchef forklare, at det ikke er os som har standset lønudbetalingen, da Tetiana er ansat i Bingo Circus Theatre i Ukraine og dermed aldrig har været ansat hos os. Vi har hyret Bingo Circus Theatre til at bidrage med to numre til forestillingen, og for hver optræden modtager virksomheden Bingo Circus Theatre et honorar, som den herefter fordeler mellem sine optrædende artister, heriblandt Tetiana. Det var ligeledes Bingo Circus Theatre der skulle have forsikret sine artister, hvilket har stået i kontrakten med virksomheden. Hermed troede vi, at journalisten vidste besked. Det kom derfor meget bag på alle, da journalisten tre dage senere i Radio 24syv, mandag den 3. september, bragte et indslag, hvor der blev sagt, at vi ikke ville svare på hendes spørgsmål. For det havde vores turnéchef netop gjort. Det kom ligeledes meget bag på os, at overskriften på indslaget fortsat fejlagtigt var, at "Cirkus Arena har øjeblikkeligt stoppet Tetianas lønudbetaling", hvilket ligeledes blev påstået flere gange i udsendelsen. Hvorfor er ikke til at vide - måske fordi det ikke er en god nok historie, at et ukrainsk firma har standset en ukrainsk artists løn. Spørgsmålet om repræsentanter fra Cirkus Arena havde besøgt Tetiana på hospitalet - som vi kun kunne svare ja til - var i radioen ændret til, at der ikke havde været telefonopkald mellem Arena og artisten.

I bund og grund mener vi, at det ikke er fair journalistik, og det skal for pressenævnet, da det er brud på god presseskik. Radio 24syv har kun forsøgt at skabe et billede af, at vi ikke har villet hjælpe artisten, hvilket langt fra er korrekt. Senest har støtteforestillingen hvor alle billetindtægter gik til artisten været arrangeret. Et arrangement alle medier der tidligere har omtalt ulykken - lige på nær Radio 24syv - har formidlet videre, så folk kunne støtte indsamlingen denne dag.

Med alt dette taget i betragtning har vi siden kanalens første indslag ikke ønsket at indgå i flere interviews med den pågældende journalist. Ved vores støtteforestilling i fredags dukkede journalisten dog uanmeldt op uden en aftale, selvom hun ved sin ankomst foregav, at hun havde interviewaftaler med flere personer. Dette var ukorrekt, og først da hun blev konfronteret med dette af vores personale, ringede hun til vores presseafdeling. Igen et eksempel på brud på god presseskik. Hun ønskede nemlig atter at interviewe - denne gang med kamera på. Vores turnéchef som man ser på videoen, ønskede da stadig ikke at deltage pga. den tidligere omtalte chikane og dårlige behandling og bad da gentagende gange om ikke at blive filmet. Det gjaldt ligeledes vort andet personale. Alt sammen for som nævnt ikke at blive misbrugt endnu engang, hvilket journalisten ikke rettede sig efter. Og vi må da bare atter konstatere, at det er sket igen i dette korte klip, hvor hele opløbet er skåret fra. Et opløb hvor de netop flere gange forinden var blevet bedt om at gå af de ansvarlige på pladsen.

I videoen havde vores medarbejder netop bedt journalisten forlade området, som vi havde lejet og rådede over denne dag, da hun og kameramanden var gået om backstage i ridegangen, hvor netop alle artisters rekvisitter stod klar til aftenens forestilling. Et område hvor kun personale må befinde sig, hvilket er samme praksis på alle underholdningsscener; lige fra Det Kongelige Teater til koncertscener og cirkus. Det kræver en klar aftale at befinde sig backstage, hvilket de ikke havde. Vi og vores medarbejder beklager da ordudvekslingen i klippet, som var en reaktion på et nærgående kamera der som nævnt var blevet frabedt flere gange fra start.

Når alt kommer til alt, vil vi dog vurdere, at journalisten fik svar på sit spørgsmål ad flere omgange. For på videoen bliver der netop svaret, at vi ikke kunne drømme om at bruge andres rekvisitter uden at have fået lov. Regler om udstyr er netop det, som vi hele tiden har forsøgt at forklare, bl.a. i vores lange Facebook-opslag fra den 23. august. Ligesom med opholdet backstage skal der ligge meget klare aftaler, hvis en rekvisit benyttes af flere. Det skal samtidig siges, at den pågældende wire allerede er til undersøgelse hos politiet. Arbejdstilsynet og Dansk Artist Forbund har ligeledes været inde over hele sagen, som ikke kun er alvorlig for os som cirkus, men for luftakrobatik i det hele taget. Disse to tilsyn kunne kun konstatere, at alle regler er blevet fulgt.

Med ønsket om en fair behandling af artister og personale fremadrettet, er forhistorien hermed lagt frem.

klovn.gif (1460 bytes)

23. september 2018

DET SKER I PARIS – originella, intressanta och roliga/morsomme/ föreställningar –

TEATER AKTEON presenterar trolleriartisten SEBASTIEN, tidigare omtalad i dessa spalter,  med ett helt nytt program, inspirerat av trolleri, men nu med tema:

TICKET TILL LA FETE FORAINE / = tivoli, nöjespark/.

Alle fotos stillet til rådiged af Sébastien Gayou - Magic'Seb Production

De magiska effekterna utföres med barnens aktiva medverkan, stor interaction, de olika stunts är tolkade och utförda för att likna de spel och lekar/lege/ som man möter inom ramen för förlustelseparker.

Det hela är mycket teatraliskt framfört, samtidigt klart och tydligt, vilket gör att även de mindre barnen kan följa med.

Scenen är full med rekvisitor och vackert dekorerad, publiken följer ivrigt allt som sker, de vuxna uppskattar framför allt att --  deras barn har en fin upplevelse !

SEBASTIEN är en rutinerad entertainer för barn, han behandlar dem rätt och riktigt - med klara förklaringar och med sympati.

En originell show, väl sevärd - faktiskt även för vuxna !

Föreställningen kommer att äga rum fram till 11 november varje onsdag, lördag och söndag kl. 14:30.

DET SKER I PARIS !!!

Se mer: https://votrespectacledemagie.com/

Plats: Theatre AKTEON, 11 rue du General Blaise, 75011 PARIS. Metro: ST AMBROISE---man ser plan av kvarteret för att finna gatan /rue/, plan befintlig i metron.

................................ reported av   ZARRO ZARRO.

klovn.gif (1460 bytes)

21. september 2018

Den 19. september havde Wallmans premiere på deres nye dinnershow Urban Nights. Der har været et antal forpremierer siden 25. august. I showet medvirker unge sangere, dansere og artister. Billetpriserne for show, 4-retters middag og natklub er fra 399 kr.

I forbindelse med premieren markerede Wallmans, at de ved afslutningen af sæson 2017/18 udnævnte den 73-årige Benny Schumann til hædersgæst hos Wallmans. Benny Schumann fik i forbindelse med premieren på det nye show sin helt egen private guldstol med navn i. I sæson 2017/18 imponerede Benny Schumann gæsterne hos Wallmans med sit tallerkenjonglørnummer 50 år efter, at han netop i Cirkusbygningen viste dette nummer for allerførste gang.

Artisterne i det nye show er jongløren Grygoriy Lovygin, som kan holde ikke mindre end 9 bolde i luften, og luftakrobaten Igor Zavadko. De kommer begge fra Ukraine. Forestillingens tredje cirkusartist er danske Ylva Maia (Ylva Havndrup), som var blandt de artister, der i 2017 afsluttede deres uddannelse på AMoC.  Hun var medvirkende til, at AMoC i 2017 fik Den Danske Cirkuspris’ talentpris.

”Værd at fremhæve er også den ukrainske cirkusartist Igor Zavadko, som med alle synlige muskler spændt til det yderste imponerer i reb og kæder, her er på ingen måder tale om at dingle, tværtimod er han nærmest frigjort fra jordiske bånd, når han vandrer lige ud i luften”, skrev Palle Høj i Frederiksborg Amts Avis. Han gav showet 5 ud af 6 mulige stjerner. CPHCulture var enig i de 5 stjerner og skrev: ”Blandt aftenens artister fryder man sig især over Igor Zavadko, der er i fuldkommen kropslig kontrol, når han snor sig i reb eller stof oppe under cirkuskuplen.” Pressefoto fra Wallmans. Fotograf: John Resborn

 klovn.gif (1460 bytes)

18. september 2018

Fredag 14. september afholdt Cirkus Arena en støtteforestilling til fordel for artisten Tetiana Koreneva fra Bingo Circus Theatre, der i august var ude for en ulykke i forbindelse med Arenas forestilling i Hornbæk. Støtteforestillingen foregik i Charlottenlund Strandpark, nord for København, og var en helt normal udgave af årets Arena-show. Dog sluttede forestillingen af med, at Clemens og Patrick Berdino takkede alle publikum, som var mødt op. De kunne samtidig fortælle, at der i alt var blevet samlet over 40.000 kr. ind i forbindelse med støtteforestillingen. Tekst og foto: Jacob Boas Leitisstein.

En af de 3 Arena-elefanter, fotograferet under støtteforestillingen. Cirkus Arena sluttede sæsonen 17. september, og det kommende forbud mod elefanter i cirkus betød måske, at det var sidste gang publikum oplevede elefanterne Lara, Jenny og Jungla i Cirkus Arenas manege. Hvad der så skal ske med elefanterne er uafklaret. Cirkus Arena og Dyrenes beskyttelse ser dem gerne overdraget til Knuthenborg Safaripark, der også gerne vil have dem, men det forudsætter at politikerne sørger for en rimelig kompensation til Cirkus Arena og hjælper med at dække omkostningerne ved etablering af elefantanlægget i safariparken. Som zoo må Knuthenborg Safaripark ikke betale for elefanterne. - Cirkus Arenas 3 elefanter hører blandt de yngste af de knapt 50 cirkuselefanter, der er tilbage i Europa. Det bedste for elefanterne ville nok være, at de fik lov til at ”gå tiden ud” i deres vante omgivelser, men det vil politikerne næppe vente på. Foto: Jacob Boas Leitisstein.

Et stort antal cirkusgængere vil savne elefanterne og ser ingen grund til forbud. Men blandt de danskere, der ikke går i cirkus, er der vist bred opbakning til det kommende forbud.

klovn.gif (1460 bytes)

17. september 2018

Cirkus Flik-Flak er indstillet til Årets Fantastiske Fællesskab! Odenses børne- og ungdomscirkus skriver:

For at vi kan vinde har vi brug for at I stemmer på os.

Send en sms 📱 med teksten: FYN 2 til 1272. 

Det koster ikke mere end din almindelige sms-takst.

Udover at vi ville være stolte over at vinde, kan vi også vinde 50.000 kr. til nye rekvisitter og aktiviter. Afstemingen slutter den 23/9-18.

Læs mere og se vores video på: https://www.tv2fyn.dk/FF

 klovn.gif (1460 bytes)

17. september 2018

Vintercirkus i Malmø og Helsingborg

Albin Ganovic, som i adskillige år har været hovedkraften bag Cabaret Candy Club og som i 2013 og 2014 præsenterede Helsingborg Julecirkus, vil i januar og februar prøve lykken med vintercirkus. Først i Malmø, hvor der fra 10. til 20. januar skal være forestillinger i et opvarmet telt på Møllepladsen, og siden i Helsingborg. Der er teltet opstillet ved Sofiero, og der er forestillinger i perioden 26. januar til 3. februar.

I foromtalen står der: Vintercirkus är en musikalisk och sprudlande upplevelse i traditionell cirkusmiljö. Doften av nypoppade popcorn, det varma cirkustältet, våra världsberömda akrobater i samspel med den stora ensemblen och den gladspelande cirkusorkestern berättar vår alldeles egna vintersaga som berör stora som små.

Folkkära operadivan Marianne Mörck och vår cirkusdirektör Albin Ganovic intar rollerna som clownerna. De berättar i år den spännande vintersagan om lilla Ofelia som rymmer med cirkus och tillslut kanske blir cirkusdirektör. Eva Rydberg gör berättarrösten som lotsar publiken genom cirkusföreställningen.

Följ med modiga Ofelia, våra tokiga clowner, de snabba akrobaterna, trapetskonstnären högt upp under cirkuskupolen och jonglörerna på en resa genom vinterdröm och cirkusverklighet.

De medvirkende i forestillingen er Alex Michael i trapez, jonglørerne Trio Sarkozi, Romy Meggiolaro med antipode, Duo Solys + Hector håndstand samt Yosvany Rodriguez Peña, springline og strapater. Klovnerne er som nævnt Clown Cito alias Albin Ganovic og Clown Mama alias den folkekære operadiva Marianne Mörck. Dertil kommer en stor ballet, orkester samt en barneskuespiller i rollen som Ofelia.

Alex Michael optrådte i svenske Cirkus Olympia i 2013 og i Cirkus Arena i 2014. Hans ægtefælle Romy Meggiolaro har ikke tidligere optrådt i Skandinavien.

Trio Sarkozi oprådte i Cirkus Trapez i 2014 og i svenske Cirkus Maximum i 2015.

Duo Solys vandt i august i år prisen for årets bedste nummer i Danmark. De optrådte i Zirkus Nemo, hvor den mandlige partner Hector også viste sit håndstandsnummer.  De var også hos Nemo i 2016 og i svenske Cirkus Maximum i 2017. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Yosvany Rodriguez Peña i gang med en baglæns salto. Han optrådte i svenske Cirkus Scott i 2013 og hos Cirkus Benneweis i 2014.

Inden vintercirkus præsenteret Albin Ganovic og hans team endnu en gang Cabaret Candy Club. Årets forestilling hedder Aphrodite the burlesque Extravaganza, og der er forestillinger i Helsingborg Arena 15., 16. og 17. november og i Malmø i Moriska Paviljongen i Folkets Park 22. november til 15. december. De medvirkende er ud over Albin Ganovic med stor ballet og orkester Duo Solys, der som nævnt netop har vundet prisen som årets bedste nummer i Danmark, og performeren og jongløren David Eriksson (bald with balls), som du kan læse mere om på http://www.baldwithballs.com/

 klovn.gif (1460 bytes)

18. september 2018

Det historiske hjørne Familien Enoch og starten på Cirkus Dannebrog. Haddy Enoch og hans familie har altid ment, at Cirkus Dannebrog blev grundlagt i 1880, hvor Theodor Enoch fik bevilling til at optræde som artist og musiker. Cirkushistorikeren Anders Enevig mener, at startåret var 1897.

I dag er massevis af gamle aviser tilgængelige på Mediestream. Det gør søgning langt lettere end den manuelle søgning, som var eneste mulighed, da Enevig skrev sine bøger.

Ved søgning via Mediestream findes Cirkus Dannebrog første gang omtalt i forbindelse med forestillinger på Torvet i Hillerød i maj 1896. I august 1896 bragte Jyllandsposten en annonce for, at Cirkus Dannebrog ønskede at sælge deres telt på billige vilkår. Fra 1892 til 1895 findes der avisomtale af Varieteselskabet Enoch og Linedanserselskabet Enoch. Meget tyder derfor på, at navnet Cirkus Dannebrog først blev taget i brug i 1896. 

Da Theodor Enoch døde i 1909, blev Wilhelmine cirkusejer. Hun drev cirkus med hjælp fra sønnerne Peter og Georg. Da Wilhelmine døde i 1922 mener nogle kilder, at cirkus lukkede, og andre det det blev overtaget af de 2 sønner og at de drev det frem til 1928. Søgning i Mediestream viser ingen omtale af Cirkus Dannebrog i årene 1923 til 1927.

I 1923 turnerede Theodor og Wilhemines yngste datter Dorthea og hendes ægtefælle Alex Reinsch med et cirkus under navnet Cirkus Reinsch, men med tilføjelsen: forhen Cirkus Dannebrog.  Dette cirkus overlevede kun i en enkelt sæson.

I 1928 turnerede Oscar Eriksen (født 1894) og hans hustru Eva (født 1897 og niece til Theodor Enoch) i nogle få måneder med et cirkus, de kaldte Cirkus Dannebrog. Oscar Eriksens Cirkus Dannebrog var også på turne i 1933. Denne turne sluttede i oktober, da teltet, som var stillet op på en plads ved siden af Damhuskroen, blev ødelagt under en storm.

I 1929 kunne man opleve Cirkus Dannebrog på Røde Kro teater på Amager. Det var dog ikke en cirkusforestilling, men en folkekomedie med indlagte sange.

I 1948 forsøgte 2 personer uden forbindelse med Enoch-familien sig som cirkusejere under navnet Det Danske Nationale Cirkus Dannebrog. Trods et flot program klarede deres cirkus sig dog kun i en uge, for så senere på sæsonen ganske kortvarigt at genopstå med nye ejere og i stærkt reduceret størrelse. Og nu med navnet Cirkus Dannebrog.

I 1977 genstartede Haddy Enoch Cirkus Dannebrog, som turnerede til og med 2016. Se nærmere i Fakta om danske cirkusfamilier.

 klovn.gif (1460 bytes)

16. september 2018

DET SKER I PARIS – som alltid intressanta och sympatiska föreställningar – och faktiskt UNIKT att ha en cirkus vilken spelar utan pauser, JAN - JAN, vilket Paris torde vara ensam om.

CIRQUE BORMANN MORENO, lever upp till detta, en traditionell cirkus-familj varest ALEXANDRA , dotter till MARQUIS PAUWELS, hustru till ERIC BORMANN, intar en framträdande roll, super jonglös med 9 ringar i luften!

Alexandra Bormann Pauwels. Alle fotos er stillet til rådighed af Cirque Bormann Moreno

Allt sker i en BIG TOP med 900 platser, som ger intryck av att vara en fast cirkusbyggnad, vackert och smakfullt dekorerad.

CIRQUE BORMANN MORENO bjuder ett utmärkt program, alla nummer utföres av familjen, utom clownen SASHA, som dessutom är en duktig jonglör och ger liv och skratt /latter/ till denna show.

Klovnen Sacha de PAZ.

Innan programmet har barnen, och de vuxna om de vill, tillfälle att prova olika cirkus-discipliner, snurrande tallrikar etc. Efter finalen kan alla besöka djurstallarna, tigrar, hästar, lamadjur, detta är inkluderat i biljetten ,  det är en god idé och mycket populärt.

Programmet: cowboy nummer med piska och lasso, luftnummer, jonglering, RICHARD BORMANN med avancerad handstandsakt, det klassiska hästnumret med "stor och liten", clown-entréer i manege och gradin, där SASHA med partner presenterar allehanda muntrationer -  spelande trumpet !!

Richard Bormann

Silvana Bormann

Akten med tigrarna visas vid speciella tillfällen.

DET SKER I PARIS!!!

Se mer:  www.cirquebormann.fr

Plats: Pont du Garigliano, 5 rue LUCIEN BOSSOTROUT, 75015 PARIS, Metro: BALARD, sedan 15 min till fots, /en del trappor/.

.................................. reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

14. september 2018

Som plakaten viser, byder butikscentret City 2 i Høje Tastrup i efterårsferien på ”Cirkuspark med Benneweis”. Der er workshops og korte cirkusforestillinger. I 2016 og 2017 hed efterårsferiens tilbud ”City 2 Cirkusland”, og samarbejdspartneren var Karsten Mathiasen og hans Cirkus Bella Donna. I år er cirkusparken og forestillingerne produceret af Nadia og Dawid Benneweis. – Nærmere omtale af efterårsferiens forestillinger m.v. kommer her på nyhedssiden 6. oktober. Allerede nu kan du se en oversigt i Cirkuskalenderen.

 klovn.gif (1460 bytes)

12. september 2018

Foredrag med Irene Thierry. I Gjesing kirkes onsdagscafé onsdag den 12. den 12. september var cirkusdirektør Irene Thierry, 71 år, på programmet.

Irene Thierry. Foto fra foredrag på Cirkusmuseet i Hvidover på den internationale cirkusdag 21. april i år

Finn Stendevad skriver:

En særdeles veloplagt og dybt charmerende Irene Thierry fortalte hele familiens cirkushistorie, startende med sine forældre og sluttende med sine børnebørn.

fra forevisningstelt med Regnar som rekommandør til cirkus Krone. Undervejs fik hun fortalt om glæder, sorger, ulykker og sygdomme i familien på elegant vis, om deres samarbejde med Helle og Viggo Salting m.m. Hun viste også en lille film om hverdagen i cirkus Krone. Desuden viste hun dragter lige fra sit første trikot, da hun var seks år gammel, til det sidste fra hun i 2017 fyldte 70 år. Iblandt var kostumer, hun havde fået foræret samt hendes brudekjole fra giftermålet med Allan. I alt havde hun 14 kostumer med.

Som om det ikke var nok sluttede hun med en gang forrygende stepdans.

Foredraget varede fra 14.30 til 16.30, kun afbrudt af kaffebord en kort stund.

Det var en dejlig eftermiddag i selskab med en afgået cirkusdirektør, som stadig var i sit livs form.

Man kan kun anbefale hende overalt.

Også dette billede er fra den internationale cirkusdag 2018

De, som hørte Irene Thierry på Cirkusdagen på Cirkusmuseet i Hvidovre, eller da hun for nogle år siden holde foredrag for Danske Cirkusvenner i Odense, kan skrive unde på, at Irene er en fremragede og særdeles veloplagt foredragsholder. Kender du foreninger m.v., som kunne være interesserede i at booke Irene til et foredrag, kan de kontakte hende på tlf. 40 11 71 72.

 klovn.gif (1460 bytes)

10. september 2018

Kenny Quinn til Chemnitz. Det der næsten tradition for at den danske gentlemantyv Kenny Quinn og fru Joan har job i Tyskland i vintermånederne. Ofte i forbindelse med et af de mange tyske julecirkus. Men i år er det publikum i dinnershowet Moments 2 i Chemnitz, som kan opleve de elegante showlommetyve. Der er premiere 18. november, og showet kører frem til 6. januar 2019.

Chemnitz er en by med ca. 250.000 indbyggere i den tyske delstat Sachsen. Den hed Karl-Marx-Stadt mellem 1953 og Tysklands genforening i 1990.

Showets titel Moments 2 skyldes, at sidste års succesrige show hed Moments.

Du kan læse mere om Moments 2 på www.moments-chemnitz.de

Producenten af showet er Guido Gentzel, mangeårig leder af det tyske Rock-'n'-Roll-Band The Firebirds. Guido Gentzel producerer også dinnershows i Dresden og Leipzig. Kenny Quinn har tidligere haft stor succes i Guido Gentzels dinnershow Mafia Mia i Dresden.

 klovn.gif (1460 bytes)

8. september 2018

STØTTEFORESTILLING TIL SKADET ARTIST. Cirkus Arena slår fredag den 14. september kl. 17 teltdugen til side for en cirkusforestilling i Charlottenlund, hvor samtlige billetindtægter går ubeskåret til artisten Tetiana Koreneva fra Bingo Circus Theatre. 1. august kom Tetiana på ulykkelig vis til skade under sit luftnummer i årets forestilling, da den wire, som holdt hendes tissue, knækkede.

Tetiana fotograferet ved premieren i København. Det var under hendes nummer i tissue en wire knækkede og hun faldt ned i manegen. Wiren hørte til Bingo-truppens eget udstyr. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Cirkus Arena skriver:

Tetiana har efterfølgende gennemgået en vellykket operation og er i bedring. De knoglebrud hun fik under ulykken kræver dog tid til at hele, og hele Tetianas tidligere indtægtskilde, artistkunsten, er derfor sat på pause. For at Tetiana kan få ro, både fysisk og økonomisk, så hun kan komme sig på den mest optimale måde, er det med stor glæde, at samtlige artister og al personale i Cirkus Arena kan præsentere denne særforestilling, hvor alle billetindtægter vil gå ubeskåret til Tetiana og hendes fremtidige behandling.

Forestillingen den 14. september i Charlottenlund vil være en helt normal udgave af årets forestilling "Klovnen og Kronprinsen - Jagten på den tabte tåre".

Så har du endnu ikke oplevet årets forestilling, eller vil du gerne opleve den igen, er muligheden der nu samtidig med, at du støtter en god sag. Vi håber på at se så mange af jer som muligt, så vi sammen kan bidrage til den allerede igangværende indsamling


Tetiana er ansat i den ukrainske cirkusvirksomhed Bingo Circus Theatre, som Cirkus Arena har hyret til at bidrage med to numre i årets forestilling. Cirkusvirksomheden Bingo Circus Theatre modtager et honorar og aflønner selv de optrædende artister. "Det er således Bingo Circus Theatre, som har standset hendes løn efter ulykken, hvilket har været os ubekendt, da vi netop havde fået at vide fra Bingo Circus Theatre, at hun selvfølgelig fortsat ville få løn," lyder det fra Kristoffer Ditlevsen, pressechef hos Cirkus Arena, til TV 2 Lorry.

Tetiana er nu overflyttet til et hospital i Tyskland, hvor hendes kæreste Sebastian Hoffman bor. Han har fortalt TV2 Lorry, at Tetianas læge siger, at hun skal være glad, hvis hun kan få et normalt job om et år. Men at blive cirkusartist igen og dyrke ekstremsport - det forventer de ikke. Men vi bevarer håbet, fortalte Sebastian Hoffmann. Han har fortalt TV2 Lorry, at der på nuværende tidspunkt er samlet over 150.000 kroner ind til støtte for Tetiana.

DR P1 Morgen havde fredag morgen flere indslag relateret til ulykken, herunder interview med den danske luftakrobat Katja Tomasevic Olsen (som aldrig har optrådt i et dansk cirkus), artistforbundets formand Lena Brostrøm og formanden for Cirkusdirektørforeningen Martin Arli. Klik her for at høre indslagene.

 klovn.gif (1460 bytes)

8 september 2018

DET SKER I PARIS -- nu börjar säsongen -- CIRQUE GONTELLI är här - de är en UNIK cirkus, visserligen liten, med cirka 120 sittplatser och de specialiserar med ett program för de allra yngsta barnen, och spelar i ett mindre tält, vilket gör att barnen känner sig trygga i denna mänskliga dimension.

Alle fotos er stillet til rådighed af Serge Gontelli

Barnen indrages /träkkes ind/ i föreställningen eftersom  de blir mycket barnvänligt behandlade - en förutsättning för succé !

SERGE GONTELLI och hustru FABIOLA växlar med att föra barnen genom föreställningen,

SERGE gör dessutom en fin antipod-akt /fot-jonglering med ett stort bord som final/.

Vidare: sonen  CHRISTIAN jonglerar, balanserar med rola rola, och svingar lasso,

OPHELIE är elegant och graciös som dansös med tight rope, aerial ring och trapets och som DUVDROTTNING med vackra vita duvor. Hennes syster  MARY agerar med rullande klot och hula hoop, yngste sonen CLINTON utför diverse lustigheter och ....  början till akrobatik.

   

Alla deltager i clown-sketcher MUSIK FÖRBJUDEN, eller den klassiska VATTEN-ENTREEN, ibland uppträder växelvis: katten TOM, vita möss / men inte samman med katten/, samt en get /ged/ vilken mest äter pop-corn, dessa djur gör som de vill, barnen är glada, de vill helst bara klappa geten - det hela är avslappat och gemytligt !

Hela denna show ,90 minuter, utföres av hela familjen, men det är inte slut med ansträngningar: reklam-plakat skall sättas upp, och tagas ned , licens av den kommunala administrationen skall klaras, tältet skall ju upp och ner - mycket skall ordnas inom ramen för denna lilla cirkus som är UNIK!!

DET SKER I PARIS !!!

Se mer:  http://les-gontellis.e-monsite.com/

Spelplatser:  mindre parker i Paris under sommartid, i Marseille vintertid, man finner dem i L'OFFICIEL DES SPECTACLES, Euro 1, i alla kiosker.

..................................... reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

7. september 2018

Cirque Berserk kommer til Danmark. Fra 9. til 14. oktober får Horsens, Randers og Esbjerg besøg af det store engelske teatercirkus Berserk. Nogle af forestillingerne er solgte, men til forestillingerne i Horsens 12. oktober, Randers 13. oktober og Esbjerg 14. oktober er det muligt at købe billet. Se nærmere i Cirkuskalenderen.

Cirque Berserk produceres af Martin Burton, som også ejer Englands største turnerende cirkus, Zippos Cirkus.

Cirque Berserk har hvert år sæsonpremiere i forbindelse med Winter Wonderland i Hyde Park i London. Winter Wonderland et er stort julemarked i London, som ud over diverse stader også byder på forlystelser og shows, herunder særlige juleforestillinger i såvel Cirque Berserk som Zippos Cirkus.

Programforside

Efter Winter Wonderland turnerer Cirque Berserk med forestillinger på en række teatre i England og Irland. Og i år er turneen udvidet med forestillinger i Danmark og Belgien.

Den forestilling, vi kan se I Danmark, præsenteres således:

Klassisk artisteri møder adrenalinpumpende stunts i Cirque Berserks spektakulære cirkusteater. - I 250-året for opfindelsen af det moderne cirkus kommer Cirque Berserk - Storbritanniens største teatercirkus - til Danmark med et show, der sparker helt nyt liv i cirkuskunsten! I det spektakulære show, der er specialudviklet til teaterhuse, bliver publikum blæst bagover, når klassisk cirkusartisteri tilføres teater og stunts, der sprøjter af både adrenalin, benzin og opfindsomhed. Glæd dig til et vanvittigt og hæsblæsende show, hvor mere end 30 luftakrobater, knivkastere, jonglører, slangemennesker, dansere og musikere kommer til at redefinere din opfattelse af, hvad cirkus er. Og glæd dig ikke mindst til, at Cirque Berserks frygtløse stuntmænd kaster sig selv og deres toptunede motorcykler ud i en fantastisk fortolkning af det legendariske dødsdromen-nummer.

Engelske The Daily Express gav forestillingen 5 stjerner og skrev: "This amazing show is like Cirque du Soleil on steroids...brings the big boys to the big top in an outrageous, death-defying circus that will leave you gasping for breath. Anarchic and outrageous, this is gripping grown up fun that makes you wish you were a kid again so you could run away and join the circus."

Fra finalen i Cirque Berserk. Pressefoto fra Cirque Berserk. Fotograf: Piet Hein-Out. Klik her for at se den officielle videotrailer for forestillingen.

 klovn.gif (1460 bytes)

6. september 2018

A Bag of Laughs. Jørgen Lorenzen så årets udgave at Aarhus Festuges natcabaret i

Hermans, Friheden, Århus, den 5. september kl. 18.30 og skriver:

De spisende gæster blev placeret ved 10-mands borde. Der var således rig lejlighed til snak og konversation hen over bordene. Menuen var lækker, omgivelserne æstetiske, sorte vægge med gyldent ovenlys fra små pærer. Og der var en god akustik – ikke at forglemme.

Ved mit bord i den udsolgte sal var der enighed om, at konceptet var rigtigt: god mad – efterfulgt at flot underholdning. Ikke revy, ikke stand up, ikke teater – men artister og komikere. Programmet bruger ordet cabaret om det, der skulle ske. Og man kan kalde det sådan. Det er et definitionsspørgsmål. Men i Danmark forbindes ordet cabaret vel mere med sang og litteratur – Lulu Zieglers cabaret in mente. I udlandet dækker begrebet cabaret det, vi så. Måske er begrebet variete mere brugbart her i landet. Men også dette begreb kan jo defineres forskelligt.

Kl. 21 løb showet af stablen. Instruktør var cirkusdirektør Frank Thierry, som med sikker hånd havde iscenesat artisterne, som i øvrigt brugte hele salen som skueplads – også under spisningen, hvor de underholdt ved bordene. Og en del af forestillingen blev afviklet på en fremskudt scene, så den foregik blandt publikum, så at sige. Bror Marc Thierry og hans trio leverede levende musik til det meste af forestillingen – og spillede i foyeren inden arrangementet begyndte. Et levende orkester giver forestillingen rytme og puls – og burde indføres ved lov!

Marc Thierry. Pressefoto fra Aarhus Festuge

Jeg fortalte mine medspisende, at en forestilling kan bedømmes ud fra to kriterier: det enkelte nummers sværhedsgrad og den måde, det ”sælges” på. Et lidt svagere nummer kan sagtens slå igennem, hvis det serveres rigtigt. Et topnummer kan tabe i effekt, hvis ”indpakningen” ikke er i orden. Det ved Frank Thierry naturligvis bedre end alle, og forestillingen var fremragende. Intet mindre.

Royer og Emelie indledte med et klassisk rulleskøjtenummer. Naked Lunch viste sig at være to kokkeklædte komikere, som spiste grønsager og spillede på stegepander – med et utal af gags, indfald og udfald, komiske lyde og småsnak med publikum.

Naked Lunch. Pressefoto fra Aarhus Festuge

Men in Coats var ligeledes to mandlige komikere. De var iført duffel-coat, og de tryllede med sig selv og et utal af tossede rekvisitter inde i en stor, sort stofkasse, som de for ind og ud af, mens diverse rekvisitter og – til slut – legemsdele fløj op fra, ned i og rundt om den sorte boks.

Camille og Louis Marc  arbejdede i to stropper, der hang ned fra loftet, eller rettere: to store sløjfer. En rekvisit, som var en mellemting mellem tissue, line og vel egentlig også strapater.  Godt fundet på. Nummeret var en suveræn opvisning i kraft, skønhed og bevægelse. Og samtidig rummede det en udfoldet æstetik, hvor farver, lys og bevægelse gik ud i et med kostumet og de enkelte øvelser. Det var en helhedsoplevelse, en totaloplevelse.

Camille og Louis Marc. Pressefoto fra Aarhus Festuge

Galina og Sonny Hayes var komikere, eller måske bedre: excentrikere. Et væld af gags, kiksede indfald, misforståelser og påhit blev serveret i en levende dialog med publikum.

Og så kom hovednummeret. Den svenske jonglør Johan Wellton jonglerede med bolde – det, der i fagsproget hedder bouncing, hvor man slår boldene ned i underlaget i stedet for at kaste dem op i luften. Han jonglerede på et bord, men kunne få boldene til at hoppe ind under bordet – og selv finde vej ud igen. Det var, som om de blev levende og havde deres egen vilje. Han jonglerede også mod en stol, som var stillet på skrå. 5,6 og 7 bolde. Til slut klistrede han sort tape for øjnene, og stående på stolen, som var stillet op på bordet, bouncede han med 7 bolde. Og så havde han en fin kontakt til publikum. Forestillingens højdepunkt.

Den svenske mesterjonglør Johan Wellton. Pressefoto fra Aarhus Festuge. Johan Wellton fik en velfortjent Silver Pierrot ved Cirkusfestivalen i Budapest i 2012.

2. afdeling indledtes af Galina og Sonny Hayes, som tryllede – kikset. Og de udførte nummeret med de 3 spande på et bord, hvor der dukker et hoved op. Her udført med friske variationer og overraskelser.

Galina og Sonny Hayes. Pressefoto fra Aarhus Festuge

Camilla og Louis-Marc var inde igen. Nu med et håndstandsnummer, som var tilført akrobatik. Svært, men uhyre æstetisk. Lækkert!

Men in Coats måtte i sving igen med nye gags. Naked Lunch viste sig afklædte – kun med et figenblad, eller rettere: en pande. I begyndelsen var der 4 pander, men undervejs mistede de tre, og det lykkedes, selv med en enkelt pande tilbage, at skjule deres ædleste legemsdele. Morsomt, men ikke vulgært. Afvæbnende, med et glimt i øjet. Og en flot timing, så det ikke endte i pinligheder.

Vippebrædtartisterne Step Out bestod af 3 artister, hvis man så billedet af dem i programheftet. Denne aften var der kun to, måske fordi den tredje havde en skade. Men de to tilbageværende gjorde det godt. Dobbelt salto med skrue og spring i lange serier, hvor de sprang fra den ene side af vippebrædtet til den anden og altså skiftede position.

En herlig aften. Gæsterne ved bordet kommer igen. Nogle var allerede ”stamkunder”. Resten bliver det. Og i finalen så man et glimt af Preben Palsgaard, som havde en rolle bag scenen.

Bifaldet var stort. Beundring, begejstring – og taknemmelighed.            

klovn.gif (1460 bytes)

6. september 2018

Til lands, til vands og i luften – cirkus i Budapest

Tekst og foto: Liselotte Ramsing

En forrygende flyvetur til både drømmeland og vandland i cirkusbygningen, hvor stort set alle stolesæder var besat. Ungarerne er vilde med at gå i cirkus.

Det var en oplevelse af de helt store - på alle planer. Forestillingen, Atlantic Flight, Nagy Cirkuszi, fløj afsted fra først til sidst med piloten, Maka Gyula, der har været ringmaster i Cirkusbygningen i Budapest siden 2003. Godt akkompagneret af klovnen Bohocosztaly - og naturligvis balletten, der kunne mere end bare at se godt ud.

Ringmaster Maka Gyula viser vej til den helt store flyvetur.

Forestillingen hedder “Cirkus under vand”, hvor der leges med det våde element i de fleste numre, bl.a. i en trampolin akt med tre unge artister, der viser stor styrke og dynamik, når de springer, falder op og ned ad en to etages mur i et til sidst stort vandfald.

Men her er vi allerede et godt stykke inde i forestillingen, for historien starter med at vi allesammen går ombord på flyveren sammen med piloten, klovnen og balletten for at tage ud på en rejse med romantik, drama og tyngdekraftens ophævelse med et åbent sind og godt humør.

Steven Pedersen - Denmark

Showet, der er russisk indkøbt, har to numre, der er europæiske. Et luft og håndstandnummer med Elizabeth Axt og hendes russiske partner Bakalkina Marija - samt Angela og Steven Pedersen, Danmark, med deres søløver, som mange har kunnet se i Cirkusland ved Slagelse i efterårsferien.

Steven Pedersen fortalte efter forestillingen, at han er meget stolt af at have gjort “come back” efter en lille pause, da han så småt var begyndt at tænke på at slappe lidt af.

I 1979 var han allerede som 19-årig inviteret til Budapest, men debuterede allerede som 14-årig som tredje generation sammen med familien. Han har nu dannet par med sin hustru Angela i 32 år i manegen med deres verdenskendte søløvenummer, som i den grad tog kegler hos publikum. De to 18 - årige store syd amerikanske søløver, Teddy og Scooby, vejer hver 350 kg, så selv om Scooby havde en lille pause på grund af mavepine, så fyldte Teddy pladsen godt ud sammen med en veloplagt Steven Pedersen.

Budapest Cirkus har besluttet, at de vil have dyrenumre med, også fremover.

Foruden søløvenummeret blev der vist et hundenummer og et papegøjenummer af Laura Urunova, tempofyldt og yndefyldt. Også en publikums succes.

En god historie

Ideen med at lave åbningscenen som en ventesal i lufthavnen, hvor bagtæppet var sat op med afgangstider, og et fly vi gik ombord på, virkede super godt.

Den stjernebesatte ballet, A Tanckar, var med til at understøtte basis historien, som stewardesser, dansere og i et flot selvstændigt nummer, hvor både vand og lysshow gik op i en højere enhed i et hulahop nummer med Kuddzina Kristina, på krystalkuglen med vand overalt. Dybt facinerende og betagende, ligesom tre medlemmer af balletten udførte et spektakulært luftnummer i et lufthjul omkranset af vandkanoner fra fontænerne.

Det var et meget, meget vellykket vandshow, der gav mening hele vejen. Det blev brugt rigtigt, så artisterne kunne tage det med i deres egen fortælling, og der blev kun skruet op for fuld kraft, når nummeret kunne bære det.

Jeg havde lidt ondt af nogle af nogle af artisterne, for de blev godt nok våde, men de så glade ud, og så har de jo alderen til en omgang sjov.

Det var forresten noget, der skinnede igennem hele forestillingen - man kunne se, at de også selv morede sig. Men der er så sandelig også grund til at glæde sig, når der spilles for fulde huse.

Jeg vil fremhæve den unge jonglør, Iurii Serebrennikov, der jonglerede med mere end otte bolde på et en kvadratmeter platform på et højt podie midt i lysshow og to skarpe spotlights. Han er temmelig cool og helt klart en, man kommer til at se meget til.

Den unge stjerne, jongløren Iurii Serebrennikov, modtager applaus.

Det meget yndefulde par, Maria Syulgina og Evgeny Piasarev, i deres luftnummer “Love is in the Air” gav lige den ro, som publikum har brug for ind imellem. De optrådte også i et Quick Change, nummer, hvor det gik virkelig tjep. Maria har mere end 10 kostumeskift i rap.

Det sidste nummer med springbræt gruppen Dosov Ssoport, der har flere priser med i kufferten, bl.a. fra Budapest Internationale Circus Festival i 2004. de var et festfyrværkeri af kraft, tempo, humor - og elegance. De slap dog for at blive våde.

Det store lasershow havde sit helt eget liv. Nogle gange følte vi virkelig, at vi var under vandet med farvestrålende bølger og andre gange blev vi nærmest suget med op i luften. Sammen med det store springvand og musikken kunne vi ikke andet end at overgive os.

Til sidst - ja, det ville ingen ende tage - kom vi til finalen, og heldigvis fik orkesteret sin velfortjente applaus. Dejlig cirkusmusik, der gled helt naturligt ind i forestillingen som skøn ledsagemusik, og som også kunne stå alene. Vi opdagede næsten ikke, når der var numre med egen båndmusik.

Det var en stor aften i Budapest Statscirkus denne lørdag den 1. september.

Forestillingen slutter søndag den 9. september, hvor det er den unge generation, der tager over.

Angela og Steven Pedersen vil være på vej til nyt engagement med to store søløver, 7 tons vand, foder og en stor campingvogn, hvor de skal optræde i den helt nye og moderne cirkusbygning i Minsk.

Steven Pedersen hyggede sig efter endnu en forestilling med fuldt hus. Herefter drager han sammen med Angela og de to søløver til nyt engagement i Minsk.

klovn.gif (1460 bytes)

4. september 2018

La Soiree. Jørgen Lorezen så forestillingen i Spejlteltet Paradiso - ved Skråen, Ålborg. 30. august kl. 20 og skriver:

Det belgiske spejltelt, som tidligere har været rejst i både Århus og København, er den ideelle ramme om et show: velproportioneret, intimt, æstetisk og stemningsfuldt. Dette trætelt var rammen om Skråens varieteforestilling La Soiree – en forestilling, som lænede sig op ad cabaretgenren. Der var spilledage i perioden 16. august til 1. september. Og inden forestillingen løb i gang, var der festmiddag for dem, der ønskede det.

Forestillingen blev talt i gang af en konferencier, inden den fremragende, Elvis-lignende sanger Mikelangelo sang sin første sang – akkompagneret af en lokal pianist. Han dukkede op adskillige gange i forestillingen, og hans repertoire var alsidigt. Hans diktion var fin, hans stemme var god, og han sang med et teknisk overskud. Et par gange sang han duet med de andre medvirkende. Hans indslag gav forestillingen det tilskud, at man for en stund blev flyttet over i cabaretens verden. 

Forestillingen begyndte med et stærkt nummer – akrobatik i mast. Genren kommer fra Kina, og den har afsæt i matrosers spring fra mast til mast. Her var masten en træpæl. De to artister kom fra Indien og hed Rajesh Amrale og Rajesh Rao. Deres kostumer og hele outfit pegede også mod Indien.  Og deres kunnen var imponerende. Spring på, til og fra masten – enkeltvist, parvist, synkront og individuelt. Forestillingens stærkeste nummer.

   

Pole-akrobatik. Foto stillet til rådighed af Skråen. Fotograf: Pia Kirstine Langgaard

Multiartisten Victor Rossi var – sammen med sangeren – en gennemgående figur. Han var en dygtig jonglør, som mestrede op til 7 bolde i luften. Han kunne spille på xylofon og klarinet. Han udførte et udbrydernummer, som var tilsat komik. For det kunne han nemlig også – være morsom. Hans indslag forestillingen igennem var krydret med humor, gags, komiske påhit. En artist og klovn. der havde levet sig dybt ind i sit fag – på et højt niveau.

Victor Rossi. Foto stillet til rådighed af Skråen. Fotograf: Pia Kirstine Langgaard. Det svenske publikum oplevede Victor Rossi i Cirkus Olympia i 2011.

Og så gik det slag i slag. Et nummer i tissue og strapater sluttede på manegens gulv, hvor den kvindelige artist forvandledes til slangepige. En anden kvinde udførte hårhang og svævede hen over publikum – som engel. Englen mistede dog vingerne og englekostumet og blev forvandlet til en tiltrækkende kvinde.

2. afdeling indledtes med dans, inden artisten steg til vejrs i en ringtrapez, som kunne rotere hen over publikum. Der var hula hop-dans med lysende ringe. Der var en mandlig luftartist i et fiskenet. Styrkebetonet, virilt og tempofyldt. Måske egner et luftnummer som dette sig bedre for en mand end for en kvinde – som jo er det sædvanlige. Den maskuline styrke giver flere udtryksmuligheder og stærkere tempo i de enkelte tricks.

En herre i fiskenet. Foto stillet til rådighed af Skråen. Fotograf: Pia Kirstine Langgaard.

Forestillingen sluttede med en slangepige, som kunne tage benene på nakken. Men hun kunne mere. I håndstand kunne hun skyde med bue – altså med fødderne, da hænderne jo allerede var taget i brug. Med ryggen til sit mål, som hun altså ikke kunne se, og en bue, som blev betjent af hendes fødder, ramte hun plet – og det endda i første forsøg.

Og lidt malurt i bægeret – i en forestilling, som var virkelig god. Spejlteltets indretning og udformning appellerer til romantik, poesi og skønhed. Hvorfor så skrue lyden op, som om man var til en hidsig rockkoncert. Min ledsager sagde: det er, fordi de vil have de unge ind til forestillingen. Men det virkede disharmonisk og forstyrrende med så høj en lyd. Da konferencieren bød velkommen, kunne ingen høre, hvad han sagde, fordi musikken drønede løs. Men som min ledsager også sagde: måske er det os, der er blevet for gamle.

Men lad det stå et øjeblik. Til eftertanke. Det nytter nok ikke noget at sige det til nogen.

klovn.gif (1460 bytes)

31. august 2018

Et dødsfald: Egon Larsson fra Trio Hoganas. I en alder af 91 år er Egon Larsson, Höganäs, den 29.august sovet stille ind i sit hjem.

Egon Larsson. Foto: Akademien för cirkuskonstens bevarande

Egon Larsson var en af grundlæggerne af den i sin tid verdenskendte svenske Trio Hoganas. Truppen havde sin storhedstid i slutningen af 1950’erne og frem til 1975.

I maj i år afslørede Höganäs kommune et mindesmærke for deres berømte bysbørn.

Egon Larsson var æresmedlem af det svenske Cirkusakademi.

Trio Hoganas. Fra Per Arne Wåhlbergs samling

klovn.gif (1460 bytes)

31. august 2018

International natcabaret ved Aarhus Festuge.  Natcabareten er et af Festugens årligt tilbagevendende højdepunkter, og det bliver ingen undtagelse i år, hvor Aarhus Festuge selv har produceret hele forestillingen. Stedet er Kultur- og teaterhuset Hermans i Tivoli Friheden, og der er forestillinger i dagene 1. til 8. september. Se nærmere om spilletidspunkter og billetbestilling i Cirkuskalenderen.

I år er komikken og nycirkusartister i centrum for Natcabareten, og derfor er titlen ”A Bag of Laughs”. Du vil blandt andet opleve dygtige komikere, nervepirrende numre, der opføres ude blandt publikum, og artister, der tidligere har optrådt med Cirque Du Soleil.

De optrædende i år er:

Naked Lunch

Et vanvittigt komisk par, som optræder uden en trævl på kroppen. Deres nøgenhed er kun skjult bag et par stegepander, mens de på den mest absurde måde kæmper om ikke at blive klædt helt af til skindet.

Step Out

Patrick Schuhmann, Slava Hahunou og Elias Larsson er fra Tyskland, Hviderusland og Sverige og har bl.a. optrådt med Cirque du Soleil. Deres fascinerende springbrætsnummer er en treenighed i timing, præcision og kropsbeherskelse.

Step Out. Pressefoto Aarhus Festuge

Men in Coats

Englænderne Michael Dow og Mark Felgat tager komikken op på højeste plan, når de optræder med deres originale, skæve og skøre idéer, så der ikke er et øje tørt.

Camille & Louis-Marc

I både deres håndstands- og luftnummer overgår deres formåen ens fatteevne, når deres kroppe arbejder sammen som en samlet organisme.

Camille & Louis-Marc. Pressefoto Aarhus Festuge

Galina and Sonny Hayes

Den charmerende russiske komiker Galina assisterer den britiske magiker Sonny på den værst tænkelige måde, så alt, hvad der kan gå galt, går galt.

Johan Wellton

Den svenske jonglørs optræden er både original og komisk, og som publikum griner man højlydt samtidig med, at man forbløffes af hans imponerende evner og overblik.

Johan Wellton. Foto: Sveriges Cirkusmuseum

Royer og Emelie

Et fantastisk rulleskøjtenummer, som foregår i et hæsblæsende tempo ude blandt publikum, så man som tilskuer sidder med nerverne uden på tøjet.

Festugen byder tillige på CLEESE NATKABARET – ET MIDNATSMIX AF GØGL OG KOMIK. Denne natkabareten som kører fra kl. 23 til en gang efter midnat vises i dagene 31. august til 7. september. Stedet er Huset Carmel, Nørre Allé 23c, 8000 Aarhus C. Komikerne kommer fra hele byen, fra hele landet, ja endog fra udlandet for at være med og betale af på udlandsgælden til John Cleese.

Aarhus ukronede komik-dronning Marie Netterstrøm håndplukker hver dag et team af komikere og gøglere til aftenens natkabaret

Fredag 31. august

·         Frueflæsk og bøffer: Akrobatisk komik og kvindelige former i nye henrivende opstillinger

·         IlluSune: Magiker med pythonsk gakgak, guldkorn og skraldlatter

·         Kofoed og Netterstrøm: Retrospektive komikere med fuldmodne kroppe

Lørdag 1.sep

·         Marta Carbayo: Syngende spansk La canta clown - med et uimodståeligt og improvisatorisk One-woman-show

·         Jon G. Lør: Ekvilibristisk og lysende jonglør, der tager kegler i luften

·         Kofoed og Netterstrøm: Retrospektive komikere med fuldmodne talenter

·         Irene Thierry & Zita: Sabel-artisteri fra Cirkus Krone

Jongløren og komikeren Jon G Lør er blandt de optrædende på Cleese Natcabaret.. Hans borgerlige navn er Jon Skjerning-Rasmussen.  Foto fra optræden på Cirkusmuseet i Hvidovre

Mandag 3. september

·         Long John Jam: Også kendt som Kim Knokkelsploff og fru Lise, musikalsk humor, slapstick og stepdans

·         Frueflæsk og bøffer: Akrobatisk komik og kvindelige former i nye henrivende opstillinger

·         Jesper Von Kriegenbaum: Artistisk jonglering og glad komik på slap line.

·         Simon Tang: Stand-up med ungdommelig klasse

Tirsdag 4. september

·         Johnny Melville: Den skotske legende, mimiker og komiker catalansk visit

·         Long John Jam: Også kendt som Kim Knokkelsploff og fru Lise, musikalsk humor, slapstick og stepdans

·         IlluSune: Magiker med pythonsk gakgak, guldkorn og skraldlatter

·         David Skunk: Humoristisk One-man-band – et komisk show på både udspændt og slap line

Onsdag 5 september

·         Johnny Melville: Den skotske legende, mimiker og komiker catalansk visit

·         IlluSune: Magiker med pythonsk gakgak, guldkorn og skraldlatter

·         David Skunk: Humoristisk One-man-band – et komisk show på både udspændt og slap line

·         Jes Busk: Aarhus bykomiker leverer solid stand-up m. guf..

Torsdag 6.september

·         Oldfruerne: Akrobatisk elegance udført af erfarne fruer

·         Jon G. Lør: Ekvilibristisk og lysende jonglør, der tager kegler i luften

·         Jesper Von Kriegenbaum: Artistisk jonglering og glad komik på slap line

·         Luna og kæresten: De leger med hinanden og en trapez under loftet

Fredag 7. september

·         Gugge: Underfundig humor, absurd komik og gakkede indslag – lige til at grine af

·         Oldfruerne: Akrobatisk elegance udført af erfarne fruer

·         Stella og Zingy: Yppig kvinde og lille mand i terapeutisk parakrobatik

·         De jyske Helte: Vellidte gøglere og cirkusartister er gebrækkelige med hinandens kroppe

 klovn.gif (1460 bytes)

30. august 2018

Baldoni uden Danilo. Cirkus Baldonis populære klovn Danilo - Daniel Dimitrijevic – havde sin debut hos Baldoni i deres julecirkus i 2007. Siden 2008 har han været en gennemgående person i forestillingerne, dog med en pause i 2013. De seneste år har han optrådt sammen med sin kæreste Cindy Binau. Parrets mødtes i cirkus og blev dybt forelskede.

Det er de stadig, men både i Baldoni’s Julecirkus, hvor han plejer at have rollen som Nis, og i sæson 2019 kommer publikum til at kigge forgæves efter den kendte og elskede klovn. Baldonis september-turne på Færøerne bliver nemlig sidste gang, Baldonis publikum i denne omgang møder Danilo.

Danilo. De sidste 10 år en gennemgående figur i Baldoni-forestillingerne. Men i 2019 holder han pause fra Baldoni

Daniel starter en ny epoke i sit liv på Nordisk Films museum, hvor han skal fremvise Olsen Banden og alle de andre kendte figurer i filmselskabets særudstilling om den folkekære bande. Daniel har før været med i udstillingen og optrådt som Benny. Det gør han igen hver lørdag og søndag fra midten af september og året ud. Og måske længere, hvis udstillingsperioden bliver forlænget.

I stedet for Danilo kan du i Baldoni i 2019 opleve Peytchev Plamen Metodiev, også kendt som Mr. Jumping. Men med klovneentreer, ikke med hans komiske trampolinentre. Da han senest var hos Baldoni, i 2017, optrådte han også sammen med ægtefællen Fatime med katte. Men kattene kommer ikke med i 2019, da Baldoni fortsætter med at være cirkus uden dyr. Det er René Mønster Baldonis erfaring, at hans publikum er langt mere interesserede i akrobater, klovne og tryllekunstnere end i numre med dyr.

Illusionisten Kim Kenneth har sæsonen igennem været et af de helt store trækplastre i Cirkus Baldoni. Så Kim og hans kæreste Jessica er med igen næste år med helt nye illusioner og trylle -intermezzi.

klovn.gif (1460 bytes)

28. august 2018

Cirkus uden dyr har betydet flere tilskuere i Brazil Jack. Det svenske Cirkus Brazil Jack har ikke haft dyr med i sæson 2018. De vurderede, at deres publikum hellere ville se akrobater og klovne end dyr, og at nogle ligefrem ikke brød sig om dyrenumre. I et interview med svensk TV4 fortæller direktør Trolle Rhodin, at beslutningen har øget tilskuerantallet. Klik her for at se de ca. 5 minutter lange indslag, der også bringer klip fra forestillingen, herunder et længere klip med Companie Havanna i Chinesee Poles.

Companie Havanna

klovn.gif (1460 bytes)

28. august 2018

Holbæk Klovnefestival er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor Holbæk By bliver fyldt med klovne og andre artister i uge 35, i år fra 28.august til 1. september. Der vil i løbet af ugen være en masse shows og optog i Holbæk og omegn. Det hele kulminerer lørdag eftermiddag med den store gallaforestilling. Se mere på www.holbaekclownfestival.dk

 klovn.gif (1460 bytes)

28. august 2018

Den skaderamte artist fra Bingo-truppen. Der har i mange medier været misvisende artikler om ansættelsesforholdene m.v. for luftakrobaten Tetiana, som faldt ned under en forestilling i Cirkus Arena 1. august. Blandt andet har det været nævnt, at Cirkus Arena havde stoppet lønudbetalingerne til hende.

Men man kan ikke stoppe noget, man aldrig er begyndt på!

Tetiana er ansat af og har fået løn fra Bingo Circus Theatre. Cirkus Arena har lejet Bingo-truppen af det ukrainske cirkusteater og betaler honorar til dem.. En helt sædvanlig model i cirkusbranchen.

Tetiana fotograferet ved premieren i København. Det var under hendes nummer i tissue, det gik galt, og hun faldt ned i manegen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Redegørelse fra Cirkus Arena

I en længere redegørelse for forholdene skrev Cirkus Arena den 23.august på facebook:

Som mange af jer er bekendte med fandt en ulykke sted under vores forestilling den 1. august. Under den ukrainske artisttrup Bingo Circus Theatre's første ud af to numre i årets forestilling, hvor truppens luftakrobat Tetiana udfører tricks i luften i vertikalsejl, knækkede hendes wire, og hun faldt ned. Blandt publikum var der en læge og en sygeplejerske tilstede, som straks skyndte sig ind i manegen for omgående at give lægehjælp. I første omgang mente lægen i manegen, og den læge i den tilkaldte ambulance som vedkommende var i telefonisk kontakt med, at Tetiana muligvis var sluppet med en brækket arm. En lægehelikopter blev tilkaldt, og Tetiana blev fløjet til Rigshospitalet. Her blev hun CT-scannet, og i den forbindelse kunne man konstatere, at der ikke var tale om en brækket arm, men derimod brud på flere af nakkehvirvlerne ...

At styrtet fandt sted er selvfølgelig dybt ulykkeligt. Først og fremmest for artisten Tetiana, men også for publikum, os som cirkus og alle andre omkring hende. Vi er alle meget berørte af det, selvom flere mindre lødige medier fra start ønskede at få det modsatte til at fremstå. Blot 3 minutter efter ulykken var fundet sted, ringede de første journalister til os for at høre, hvad der var sket. De havde modtaget et tip og kunne nærmest bringe billeder fra manegen, førend vi selv var kommet derind. F.eks. var Ekstra Bladet meget nysgerrig på at få at vide, hvad artisten hedder, og hvornår hun er født, da de talte med vores turnéchef. Da Tetianas pårørende endnu ikke var informeret, og vores turnechef, som ikke selv havde overværet luftnummeret denne dag, samtidig var usikker på hvem - og dermed hvilket navn - fra den otte mands store ukrainske trup, det drejede sig om, kunne han til Ekstra Bladet ikke oplyse Tetianas navn eller sige meget mere end det, han løbende fik at vide fra publikum og lægerne i manegen. Det fik Ekstra Bladet til at se ud som om, at vi ikke bekymrer os om vores artister, ligesom vi heller ikke ved, hvad de hedder. Dette er selvfølgelig langt fra korrekt.

BT har i dag (23. august) bragt en artikel på deres hjemmeside, hvor de har besøgt Tetiana på sygehuset, hvor hun fortsat er indlagt efter ulykken - og heldigvis er i bedring efter en vellykket operation, hvilket vi alle priser os lykkelige for. Journalisten fra BT kontaktede os i går, og det blev til et 20 minutter langt interview. Da vi dog kender BT's skrivestil og et enkelt kig på deres forside vil afsløre, at de næsten kun jagter dramatiske historier, hvor der kan udpeges en skurk, bad vores turnechef om at få sine citater til gennemsyn, inden de blev publiceret, så han kunne rette dem, dersom de ikke stemte overens med det, som han havde sagt og hensigten med ordene. Det er som nævnt en ulykkelig situation for både Tetiana og os, og vi troede at dette kunne være med til at sikre, at der ikke opstod misforståelser som tidligere. Misforståelser som på ingen måde er gunstige i en situation som denne. Det viste sig dog, at det 20 minutter lange interview desværre var blevet barberet ned til tre citater, der var taget ud af en sammenhæng, og derfor ikke gav mening. Vi fik derfor rettet citaterne. Rettede citater som journalisten mod forventning ikke valgte at publicere …

Spørgsmålene gik bl.a. på, hvorfor vores turnéchef havde givet urigtige oplysninger til pressen. For Tetiana havde jo ikke brækket en arm. Vores turnéchef kunne fortælle, at oplysningerne om den brækkede arm kun blev givet til de journalister, heriblandt Ekstra Bladet, som ringede, inden Tetiana var fløjet til undersøgelse på Rigshospitalet. På dette tidspunkt kunne han med god grund kun videregive det, som lægerne i manegen fortalte. Derfor håbede vi alle, at dette var tilfældet, da det ville være en lettelse for artisten Tetiana, hvis hun var sluppet fra faldet med en brækket arm, som lægerne i manegen netop mente på daværende tidspunkt. Stort set samtlige medier begyndte herefter at citere disse artikler, hvilket betød, at informationen om den brækkede arm spredte sig. At citaterne ikke blev korrigeret, da vi dagen efter ulykken, og efter den vellykkede operation, kunne fortælle, at skaden i stedet var gået ud over nakkehvirvlerne er selvfølgelig uheldigt, men det har alt andet lige været ude af vores hænder. For den nye viden om ulykken blev meldt ud; bl.a. til TV2-Lorry, hvis område forestillingen fandt sted i ... (Blev også nævnt her på siden 2. august)

Ingen har på noget tidspunkt ønsket at negligere Tetianas skader, og vi er allesammen lykkelige over, at operationen var vellykket, og at hun er i bedring.

BT-journalisten var derefter interesseret i at høre, hvordan ulykken kunne ske. For de som ikke har besøgt et cirkus for nyligt, kommer det måske som et chok, at cirkus ... er bygget op omkring artister, som mestrer det næsten fysisk umulige og dermed leger med denne risiko, selvom numrene selvfølgelig sjældent går galt - heldigvis. Det er hele attraktionen ved cirkus, og det skaber både gys og beundring, når et vovefuldt trick lykkes. At udføre sådanne tricks er noget, artister i denne topprofessionelle liga har viet deres liv til; forstået som at de siden, de var helt små, har trænet dag ud og dag ind for at kunne betage publikum og få det kick, som kun et veludført trick kan give. ... Samtidig er enhver artist også klar over den risiko, der er ved at arbejde med cirkusdiscipliner. For det kan gå galt. Som traditionen i cirkus er, har artisterne altid bygget deres numre op omkring udstyr - det være sig alt lige fra jonglørens bolde til vertikalsejl og trapez. Udstyr som artisten selv er ansvarlig for at vedligeholde og montere. Alt sammen for artistens egen sikkerheds skyld. På den måde ved de, at alt er sikret, så de kan kaste sig ud i nummeret. Derfor er der regler om, at man f.eks. aldrig må hænge andres trapez op. I og med at ulykken i Bingo Circus Theatres nummer blev forårsaget af en knækket wire, som truppen selv har haft med, skyldtes ulykken altså truppens manglende eftersyn af eget udstyr. Wiren var blevet slidt.

I forbindelse med spørgsmålet om, hvordan en sådan ulykke kunne ske, møder vi og artisterne ligeledes folk som undrer sig over, at cirkusartister ikke har samme forsikring som folk på normale arbejdspladser. Men som beskrevet ovenfor skyldes dette, er det er yderst svært at finde et forsikringsselskab, der vil tegne en forsikring for folk som udfører sådanne tricks ... Dette er selvfølgelig noget artister er klar over, og derfor skal de være selvforsikrede. I dette tilfælde er Tetiana en af de otte artister i den trup, som organisationen Bingo Circus Theatre fra Ukraine har stillet med, da vi engagerede de to numre til årets forestilling fra organisationen. Det har derfor været Bingo Circus Theatres opgave at tegne forsikringer for sine ansatte. I forbindelse med interviewet i BT stillede journalisten ydermere spørgsmål ved, hvorfor vi eftersigende skulle have stoppet Tetianas lønudbetaling. Dette er desværre også en misforståelse, da Tetiana som nævnt er engageret gennem Bingo Circus Theatre, som selv fordeler honoraret for hver optræden. Vi har dog fået at vide, at Tetianas chef i Bingo Circus Theater fortsat betaler hende honorar, så denne udvikling af sagen, som BT kan berette om, er desværre ubekendt for os.

I forbindelse med engagementet har vi derimod sørget for, at Tetiana fik det gule sygesikringskort, så hun kunne få hospitalsbehandling gratis i Danmark ... Vi er samtidig blevet oplyst, når vi løbende har været i kontakt med sygehuset, at det danske sygehusvæsen ikke vil slippe hende, førend det er forsvarligt, selvom cirkussæsonen og opholdstilladelsen skulle ende, hvilket vi naturligvis er glade for.

Brud på kroppen kræver dog alt andet lige tid til at hele, og hele Tetianas tidligere indtægtskilde, artistkunsten, er derfor sat på pause nu. Måske kun for en stund, da der stadig er en chance for, at hun igen vil kunne indtage cirkusmanegen, hvis alt heler på den mest optimale måde, og hendes terapi går efter planen. For at Tetiana kan få ro, både fysisk og økonomisk, så vi måske igen en dag kan opleve hendes talent i en cirkusmanege et sted i verden, deler vi med glæde den pengeindsamling, som Tetianas kæreste netop har sat i værk: https://www.gofundme.com/help-tanya-pay-her-medical-bills

Samtidig ønsker vi af hjertet … forsat god bedring til Tetiana …

Et af trickene i Tetianas tissue-numme er, når hun vikler stofbanerne om benene og så lader sig rulle ned og stopper lidt over manegen. Hvis udstyret ellers holder! Foto fra premieren i København. Fotograf Rud Kofoed / Ajour Press

Dansk Artistforbund

Siden ulykken har Dansk Artist Forbund helt konkret fulgt op over for artisten og hendes kæreste omkring rettigheder og behandling. Forbundet har også ydet hende økonomisk støtte i et mindre omfang.

”Cirkusartisterne giver os spektakulære oplevelser og der må ikke gås på kompromis med deres sikkerhed,” siger forbundets formand Lena Brostrøm.

For at komme til bunds i hvordan ulykken kunne ske, og hvordan lignende ulykke kan undgås, har Dansk Artist Forbund taget initiativ til at mødes med Cirkus Arena om sikkerhedsforholdene. En mulighed er, at iværksætte et ekstra sikkerhedstjek af det udstyr, der bærer artisterne i de danske cirkusforestillinger, siger Lena Brostrøm:

”En ulykke som denne er meget tragisk og vi vil undersøge hvad der skal til, for at noget lignende ikke kan ske igen. Først og fremmest er det nødvendigt at gennemgå sikkerhedsforhold og procedurer sammen med Cirkus Arena. Og så skal vi se på, om der er brug for et ekstra sikkerhedstjek af forholdene for artisterne. Derfor har vi bedt Cirkus Arena om et møde, og derefter følger vi op over for de øvrige cirkusdirektører”.

 klovn.gif (1460 bytes)

27. august 2018

Invitation fra det svenske Cirkusakademi. Cirkusakademien bjuder nu in alla Cirkusintresserade till höstens första Akademiemöte, som kommer att avhållas i Stockholm lördagen den 15 september 2018, med start kl. 13.30.

Dagens program presenteras av Akademieledamoten Erik Åberg under rubriken

”Cirkushistoria och hur den uppfattas”. Erik är, enligt Cirkushögskolans Closing Acts program, Teacher in circus society (history) och han föreläser där i detta ämne.

Cirkusakademiens möten är alltid öppna för alla cirkusintresserade, så tag gärna med släkt och vänner. Anmälan om deltagande senast den 13 september till Hans Lindgren, tel. 0706-230166 alt. e-mail: soh.lindgren@tele2.se. Hjärtligt välkomna till PUMPAN, Färgargårdstorget 1 på Södermalm i Stockholm!

 klovn.gif (1460 bytes)

26. august 2018

22. august fik Gribskovs borgmester Anders Gerner Frost Den Danske Cirkuspris’ Indsatspris for sin indsats for at gøre Gribskov kommune til landets mest cirkusvenlige. Borgmesteren, som også er kendt fra DR’s Hammerslag, holder meget af cirkus og besøger hvert år samtlige danske cirkus. Sæsons sidste besøg var i Cirkus Baldoni, hvor han her ses i snak med René Mønster Baldoni.

 klovn.gif (1460 bytes)

26. august 2018

Et dødsfald: Inga Enevig. Inga Enevig, som var enke efter forfatteren og cirkushistorikeren Anders Enevig (1923-2013), afgik ved døden 24. august. Hun blev 94 år. Kort før Anders Enevigs død oprettede parret Inga og Anders Enevigs Fond til trykning af bøger om kultur og lokalhistoriske emner.

Fonden har indtil nu givet støtte til udgivelse af 2 bøger: Den første, ”Københavns Cirkusbygning og andre artikler om cirkus og artister”, udkom på forlaget Wisby & Wilkens i december 2017. Det var en antologi med 6 artikler. Den anden bog er malerægteparret Viggo Salting og Helle Abildgaards krønike om egne oplevelser fra turné med Cirkus Benneweis, og klovner der har ført cirkuskunstnerne rundt i europæiske cirkus. Bogen udkommer efter planen i løbet af 2019.

klovn.gif (1460 bytes)

23. august 2018

Den Danske Cirkuspris 2018 – prisuddelingen onsdag den 22. august kl. 12:00

Prisuddelingen blev lige som tidligere år en festlig begivenhed. Den foregik i den stopfyldte Fægtesal ved Cirkusmuseet i Hvidovre.

Den fyldte sal. Til højre ved mikrofonen ses juryformanden Ole Simonsen. Ved bordet forrest til venstre museumschef Anja Olsen, Hvidovres borgmester Helle Adelborg og kulturminister Mette Bock. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Kulturminister Mette Bock overrakte dansk cirkus- og artistverdens fornemste pris, Den Danske Cirkuspris, til Martin Arli, som både er direktør for Cirkus Arli og formand for Cirkusdirektørforeningen.

Martin Arli og kulturminister Mette Bock med det synlige symbol på prisen: et maleri af ”klovnens mester” Viggo Salting, som havde doneret maleriet til formålet.

I sin tale til Martin Arli gav ministeren udtryk for, at når man som hende kendte den indsats, Martin som formand for foreningen af cirkusdirektører gjorde for at skaffe danske cirkus bedre forhold, var let at forstå, at det var ham, prisjuryen i år havde valgt som modtager af hædersprisen. Hun roste Martin for at han i forhandlingerne med hende og andre myndigheder ikke bare som så mange andre bad om penge, men derimod påpegede en række muligheder for administrative forenklinger, der vil gøre livet lidt lettere for de omkringrejsende cirkus. Ministeren har dialog med flere af sine kolleger om sådanne forenklinger og vidste, at der allerede var opnået et resultat i justitsministeriet.

Ministeren fortalte, at hun havde sine rødder i det jyske, langt fra Arli-land. Men hun vidste, at Martin siden han overtog direktørrollen fra sin far havde holdt fast i, at det skulle være småt, men godt, og at anmelderne år efter år gav topkarakter til forestillingerne. I sommerlandet havde det lille cirkus opnået en næsten kultagtig status. Med sine kun 220 tilskuere var Cirkus Arli ikke det cirkus, son som har det største tilskuerantal, men det var ministerens fornemmelse, at deres belægningsprocent var blandt de højeste i branchen.

Ministeren roste også Martin for traditionen med, at han selv stod ved indgangen til teltet og bød velkommen, og på samme vis sagde farvel til gæsterne efter forestillingerne. En tradition som Martin dog ved sæsonens seneste forestillinger har måttet bryde, da han netop er opereret for nethindeløsning.

Som tidligere år præsenterede den kyndige konferencier Jan Hertz de nominerede artister. Som noget nyt blev hans præsentation ledsaget af slides med billeder fra de enkelte numre, således at man også fik et indtryk af de talentfulde artister, som ikke fik en pris. En nominering er i sig selv et klart kvalitetsstempel, også selv om den ikke udløser en pris.

Årets talentpris, som var sponseret af Simon Spies Fonden, gik til Charmaine Berdino fra Cirkus Arena. Den blev overrakt af Hvidovres borgmester Helle Adelborg. Prisen er på 10.000 kr. Charmaine fortæller, at hun vil bruge pengene på at få lavet en hestetrænings DVD, hvor hun underviser andre i frihedsdressur og tricks med deres heste. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Prisen til årets bedste nummer tilfaldt Duo Solys fra Zirkus Nemo. Prisen blev overrakt af Kim Thanning Olsen, som er formand for Danske Cirkusvenner, og Jørn Rasmussen, som er formand for Cirkushusets museumsforening i Rold. De to foreninger er hovedsponsorer for denne pris, som er på 750 Euro. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli overrakte årets indsatspris til borgmester Anders Gerner Frost. Prisen går til den politiker eller offentlige person, der har gjort mest for cirkus i det forgangne år. Gribskov kommune, hvor Anders Gerner Frost er borgmester, ønsker at være landets mest cirkusvenlige kommune. Anders Gerner Frost er landskendt for sin medvirken i DR’s serie ”Hammerslag”. Det synlige bevis for prisen var et maleri af Viggo Salting. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

I sin takketale fortalte Anders Gerner Frost, at han og hans familie hvert år besøger samtlige danske cirkus, og at der var fantastiske traditioner ved de rejsende cirkus, som man derfor skulle huske at hjælpe godt på vej.

Foto fra prisuddelingen. Fra venstre ses juryformanden Ole Simonsen, talentprismodtageren Charmaine Berdino, maleren Viggo Salting, hædersprismodtageren Martin Arli, jurymedlemmet Jan Hertz, Tatiana og Hector fra Duo Solys, Hvidovres borgmester Helle Adelborg, museumschef Anja Olsen og kulturminister Mette Bock. Foto: Jacob Boas Leitisstein.

Ingen cirkusprisuddeling uden et nummer. I år sørgede talentvinderen fra 2016 Alexander Arli for det. Sammen med Francesco Fratellini og Sarah Florees tog de inden selve prisuddelingen kegler som trioen The Arlinis, ligesom de har gjort det sommeren igennem i Cirkus Arli. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

I sin afsluttende tale sagde juryformanden Ole Simonsen:

Hvis ”opfinderen” af det moderne cirkus Philip Astley besøgte et cirkus i dag, ville han nikke genkendende til den cirkelrunde manege, men ellers opdage, at meget andet er ændret. Han vil utvivlsomt savne de 3-4 forskellige entreer med skoleridt, man havde i hans tid. Til gengæld ville han blive imponeret over de mange dygtige artister. Da han selv var en mand, der satsede på udvikling, ville han være både stolt og glad over den måde hans ”barn” cirkus har udviklet sig på, og at det har udviklet sig til at være en vigtig del af kulturlivet. Og han ville sikkert have uddelt velfortjente priser til rigtig mange af de numre, vi har kunnet opleve her i Danmark i år.

Jeg er glad for at vi i dag har haft mulighed for at hædre nogle få af de talenter, som vi har mødt her i landet siden prisuddelingen sidste år. Jeg siger tak til kulturministeren, fordi du i en travl kalender fandt tid til at deltage i prisoverrækkelsen, til Simon Spies-fonden, som har sponseret årets talentpris og lovet at gentage sponseringen de to næste år samt til vores andre sponsorer, herunder Danske Cirkusvenner og Cirkushusets Museumsforening og maleren Viggo Salting, uden hvis støtte prisuddelingen ikke ville have været mulig. Også en stor tak til Hvidovre kommune og Cirkusmuseet for igen i år at have stået for alt det praktiske i forbindelse med prisuddelingen her i dag.

Også en stor og varm tak til mine to medjurymedlemmer Jan Hertz og Rud Kofoed for deres store og engagerede indsats.

Endelig siger jeg tak for fremmødet her i dag, hvor jeg ved at mange af jer er kommet langvejs fra.

Vi satser på, at vi også næste år får mulighed for at uddele cirkuspriser, og jeg siger jer endnu en gang alle sammen tak fordi I kom til stede her i dag og var med til at gøre prisoverrækkelsen til en festlig begivenhed.

Og så synes jeg vil skal slutte med at udråbe et trefoldigt leve for de danske cirkus.

Cirkus længe leve!

Cirkus længe leve! Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Klik her for at se Rud Kofoeds reportage og mange fotos fra prisuddelingen.

klovn.gif (1460 bytes)

22. august 2018

Indsamling til den skaderamte artist fra Bingo-truppen. Familien Deleuran fra Cirkus Mascot har taget initiativ til dansk støtte til en indsamling til støtte til den 24-årige cirkusartist Tatania 'Tanya' Koreneva, som faldt ned under sit luftnummer i Cirkus Arena den 1. august og kom mere alvorligt til skade end først antaget. Indsamlingen er lavet af hendes veninde og kollega Valeriya Golub. Klik her for at læse mere om indsamlingen, herunder om, hvordan du kan give et bidrag. (Se i Mariannes opslag under datoen 18. august)

Flere andre af Tatanias kolleger samt hendes kæreste har startet en tilsvarende indsamlinger.

Tatiana arbejde for det ukrainske Bingo Circus Theatre, som flere gange har optrådt ved Cirkusfestivalen i Monte Carlo og som har flere truppe, som de lejer ud til forskellige cirkus. Eksempelvis var en Bingo-trup med i Cirkus Dannebrogs 2014-forestilling. En enkelt af artisterne fra den gang er blandt trupmedlemmerne i årets Arena-forestilling.

Tatianas arbejdsgiver er således Bingo Circus Theatre og ikke Cirkus Arena, som har en kontrakt med truppen som sådan og ikke med de enkelte artister. Den model er helt sædvanligt i cirkusbranchen.

Det rokker ikke ved, at situationen er ganske alvorlig for den tilskadekomne artists, som må påregne en længer sygeperiode inden hun – måske – kan genoptage sit arbejde. Der et ikke oplyst, om hendes aftale med det ukrainske Bingo Circus Theatre giver hende nogen form for økonomisk støtte efter en ulykke.

 klovn.gif (1460 bytes)

21. august 2018 

Danmarks Internationale Gadeteaterfestival. En af august måneds mange gadeteaterfestivaller er Danmarks Internationale Gadeteaterfestival med forestillinger i Esbjerg, Silkeborg, Randers, Ikast-Brande, Guldborgsund, København, Frederiksberg, Gentofte og Køge.

21. august så jeg to af de mange forestillinger ved Forum i København.

”La fem fatal” kalder sig nycirkus med trapez. De to spanske artister Anton & Polina viste et udmærket, men ikke sensationelt, nummer i trapez, hvor Anton blandt andet kaster rundt med Polina. Entreen var indpakket i en lidt absurd historie, hvor Polina nærmest fulgte Anton som en hund og kom når han fløjtede. I starten af forestillingen havde hun håret ned foran øjnene, og til slut red han ud på hende, som havde hun været en hest. Knap 50 personer overværede den gratis forestilling kl. 16 på Julius Thomsens plads ved Forum. Forestillingen varede ca. 15 minutter.

 

       

Fotos fra La Fem Fatal (En farlig kvinde)

Kl. 16:30 optrådte de 3 mandlige artister fra den engelske Barely Methodical Troupe lige foran nedgangen til Forum Metro Station. De havde lagt et stor, tynd og sammenfoldelig plastikplade over fliserne. Op mod 200 personer stoppede kortere eller længere tid for at se på forestillingen, som varede 45 minutter. Den blev indledt med forudindspillet speak, som var på engelsk og derfor ikke til at forstå for den halvdel af tilskuerne, som var mindre børn. Forestillingen var i øvrigt ganske underholdene, selv om den med fordel kunne være strammet lidt op. Artistmæssigt bød den på udmærket håndstand, breakdance, parkour, kast og cyr wheel m.v..

 

   

Barely Methodical Troupe kalder deres forestilling Bromance. Bromance kommer af en kombination af "bros" (mandlige venner eller brødre) og romantik.

 klovn.gif (1460 bytes)

17. august 2018

Dynamo Cirkus Festival gik i luften for anden gang den 10. & 11. august 2018. Stedet var Dynamo - Workspace for circus & performing arts, Finlandkaj 6, Odense C.

Lise Kokholm så forestillingerne den 11. august og skriver.

Den første forestilling jeg så lørdag hed “AROUND” med Race Horse Company. Det var en lille cirkusforestilling med klassiske nummer med jonglering, hulahop og akrobatik, men dyrenumrene var skiftet ud med en maske som en elefant, og slangen der blev fløjtet op af en kasse var den kvindelig artist i slangedekoreret tøj. Meget underholdende.

Elefanterne. Foto: Lise Kokholm

Nr. 2 forestilling hed “BABEL GLÖM” og var med artistgruppen Kaaos Kaamos.

En forestilling med 6 artister, der viser hvordan man kravler og kaster med hinanden på alle mulige måder. En forestilling hvor vi ikke bare skal klappe over at 2 eller 3 står oven på hinanden, men hvor selve måden at komme op og stå på hovedet i sig selv er en forestilling. Utrolig flot show, og jo længere vi kom i showet jo svære og flottere blev det. Så selv om man normalt kun ser sådan øvelser i max. 10 min i et cirkus, fik vi i omkring en time set hvor meget man alligevel kan lave med mennesket krop uden det blev kedeligt.

Fra Babel Glöm. Fotos: Lise Kokholm

Inden aften var der open stage som blev afholdt ude foran lokalerne.

   

Open Stage-optræden. Fotos: Lise Kokholm

Lørdag aften var der en super god Late night Cabaret, som som var en fed sammensætning af alle forestillinger og workshop. Forestillingen blev krydret med en fed musiker og sanger.

   

Fra Late Night Cabaret. Fotos: Lise Kokholm

 klovn.gif (1460 bytes)

14. august 2018

Arenas elefanter til Knuthenborg Safaripark? Det forventes, at folketinget i løbet af efteråret med virkning fra 1. januar 2019 indfører forbud mod elefanter i danske cirkus, dog med en vis overgangsordning for de fire elefanter, som allerede optræde her i landet: Tre elefanter i Cirkus Arena og en elefant i Cirkus Trapez.

Knuthenborg Safaripark tilbyder nu at overtage Cirkus Arenas 3 elefanter. De vil give dem et nyt hjem, hvor de vil få 100.000-200.000 kvadratmeter at boltre sig på.

Som en del af den internationale organisation for zoologiske haver må Knuthenborg Safaripark ikke betale for dyr.

Men Cirkus Arena har investeret flere millioner i elefanterne, og det bliver ikke en gratis omgang. Derfor er håbet at modtage en økonomisk kompensation fra Folketinget. Det fortæller turnéchefen i Cirkus Arena, Klaus Jochumsen.

»Man skal huske på, at vi har investeret rigtig mange millioner af kroner i anlæg til elefanterne, så vi kunne overholde de regler, som politikerne tidligere har lavet for, hvordan man må holde dyr i Danmark og i cirkus. Så er det jo ret og rimeligt, at når det er lovgiverne, der forbyder brugen af elefanter, at der så følger noget politisk kompensation,« siger han til DR Sjælland.

Hvorvidt det er muligt at give cirkusset kompensation, kommer an på det juridiske omkring aftalen, fortæller dyrevelfærdsordfører Karina Due (DF), der er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget.

Kilder: BT, DR, TV2 Øst, Berlingske Tidende m.fl.

Fremtiden er usikker for Cirkus Arenes tre elefanter. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

 klovn.gif (1460 bytes)

13. august 2018

Sæsonslut. I går sluttede Zirkus Barnly, Cirkusgården i Løkken og Cirkusland i Årslev ved Slagelse sommersæsonen 2018.

Cirkus Arli slutter sæsonen 22. august. Cirkus Krone slutter sæsonen 26. august. Cirkus Baldoni slutter sæsonen 29. august. Zirkus Nemo slutter sæsonen 15. september. Cirkus Arena slutter sæsonen 17. september. Cirkus Mascot og Cirkus Trapez slutter sæsonen 23. september.

Nogle af de nævnte cirkus er aktive med indendørsforestillinger i vinterhalvåret, herunder i efterårsferien, op mod jul og i vinterferien. Cirkus Baldoni besøger Færøerne i begyndelsen af september og Cirkus Arena besøger Grønland i begyndelsen af oktober.

 klovn.gif (1460 bytes)

11. august 2018

Glæde over nomineringer

Fantastisk 🎉😍 Juan Pablo Martinez er nomineret til prisen for ÅRETS BEDSTE NUMMER, og Charmaine Berdino er nomineret til ÅRETS TALENTPRIS ved Den Danske Cirkuspris ✨ Spændingen udløses den 22. august, hvor prisoverrækkelsen finder sted, skriver Cirkus Arena på deres facebookside.

Hos Cirkus Arli hedder det: ”Vores dygtige kattedressør, den russiske Vlad Olandar er blevet nomineret i kategorien - "Årets bedste nummer" - ved uddelingen af "Den Danske Cirkuspris" d. 22. august, på Cirkusmuseet i Hvidovre.”

”Vi har en meget stolt ung dreng i blandt os i dag!”, skriver Cirkus Baldoni og fortsætter: ”Kaya”, som i år er den yngste i kan opleve i Cirkus Baldoni (Blot 11 år) er blevet nomineret til årets talentpris af Den Danske Cirkuspris 2018! Send ham en masse held og lykke! Cirkus Baldoni ønsker tillykke til Kaya for den flotte nominering som er fuld fortjent! Kaya fik sin debut i Cirkus Baldoni sidste år, og får hver dag nye fans når han charmerer i manegen med sej dans og seje tricks som kun de sejeste kan udfører. Nu venter vi spændt på selve prisuddelingen, der finder sted den 22. august, hvor bl.a. kulturminister Mette Bock medvirker.

Cirkus Krone skriver: Vi er så stolte & glade for af at kunne fortælle, at vores artist Sofia Speratti, i dag er blevet nomineret af Den Danske Cirkuspris som årets talent! Tillykke til Sofia og vi krydser fingre for at du går hele vejen.

"It’s a honor to be nominated for “the best act in Danemark” with 2 others ac. Thank you Danemark and we are very proud to be part of Zirkus Nemo," skriver Tatiana Çolaquy Yzquierdo fra Duo Solys.

Det er cirkusprisjuryen (skuespileren og sceneinstruktøren Jan Hertz, teater-, revy og cirkusanmelderen Rud Kofoed og Ole Simonsen fra Danske Cirkusvenner), der træffer beslutning om, hvem der skal have årets priser. Men de røber intet for prisuddelingen 22. august.

 klovn.gif (1460 bytes)

11. august 2018

Slut med cirkus i Lund. Den eneste brugbare cirkusplads i universitetsbyen Lund i Skåne liigger i Mästers Park. Det er en lille park, som ud over cirkus har været anvendt af omkringrejsende tivolier. Men nu har Teknisk Forvaltning i Lund besluttet indtil videre at sige nej til at lade cirkus bruge pladsen. De begrunder afslaget med, at et cirkus i foråret "hade kört sönder marken och att denna nu behövde vila."

Mange cirkuspladser, både i Danmark og Sverige, er så bløde, at det er umulig at undgå at efterlade spor, hvis man bruger pladserne først på sæsonen eller er inde i en fugtig periode.

Beslutningen om ikke at tillade brug af pladsen har ramt Cirkus Olympia, som plejer at gæste Lund i august.  De har fundet en anden græsbelagt plads, men heller ikke den ville teknisk forvaltning tillade dem at bruge. De vil kun tillade cirkus at bruge grusbelagte plaser, men der findes slet ikke sådanne pladser til udlejning til cirkus.

Det ser derfor ud som om der er slut med cirkus i Lund.

 klovn.gif (1460 bytes)

9. august 2018

Nomineringer til årets cirkuspriser

Siden sidste års prisuddeling 9. august 2017 har medlemmer af prisjuryen set mere end 90 artister/artistnumre.

Juryen har nu besluttet, hvem af disse der skal nomineres til priserne for årets bedste nummer og årets talentpris.

Til prisen for årets bedste nummer er nomineret:

•    Juan Pablo Martinez, Cirkus Arena

•    Vlad Olander, Cirkus Arli

•    Duo Solys, Zirkus Nemo

Til årets talentpris er nomineret:

•    Charmaine Berdino, Cirkus Arena

•    Karel ”Kaya” Janecek, Cirkus Baldoni

•    Sofia Speratti, Cirkus Krone

Prisoverrækkelsen finder sted onsdag den 22. august kl. 12 i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre under medvirken af kulturminister Mette Bock og Hvidovres borgmester Helle Adelborg.

Der uddeles 4 priser:

•    Hædersprisen ”Den danske Cirkuspris”

•    Talentprisen

•    Årets bedste nummer

•    Indsatsprisen

Der foretages ikke nominering til hædersprisen og indsatsprisen.

Om priserne

Hædersprisen uddeles til en person som anerkendelse af dennes særlig fortjenstfulde indsats til fremme af cirkuskunsten i Danmark. Hædersprisen kan kun modtages en gang. Der foretages ikke nomineringer til denne pris. Hædersprisen består af et maleri af ”klovnens mester”, maleren Viggo Salting.

Prisen til årets bedste nummer uddeles til det artistnummer, som efter bestyrelsens opfattelse er årets bedste.  Prisen består af et diplom samt et engangsbeløb på 750 Euro.

Talentprisen uddeles fortrinsvis til en yngre artist. Prisen består af et diplom samt et engangsbeløb på 10.000 kr.

Indsatsprisen går til den politiker eller offentlige person, der har gjort mest for cirkus i det forgangne år.

Om de nominerede

JUAN PABLO MARTINEZ fra Mexicos er jongløren, der er en eksplosion af livsglæde og inddrager hver en krog af manegen i sit dynamiske nummer, hvor den får så både hatten, keglerne og mundboldene passer i det nærmeste en jonglør kan komme på et vulkansk udbrud. Som Arenas trykte program meget rigtig fastslår: -Når jorden brænder under fødderne, skal man ha’ mer’ end én bold i luften’. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

VLAD OLANDER. Det må være hundesvært at lave så elegant et nummer med 6 hvide angorakatte, som det russiske Vlad Olander viser. Kattene går lige frit oven på som under en balancebom – og hænger i ’to arme’, når det skal være. Olander begyndte som jonglør, inden han fik sin første kat, og han blev så betaget af den, at katte har været hans levevej i manegen lige siden. Kattene har to gange tidligere være luftet herhjemme – i Cirkus Benneweis i 2009 og 2013 - men nummeret er udviklet og måske cirkusverdenens bedste kattenummer. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

DUO SOLYS er det smukkeste eksempel at krop og kærlighed kan gå op i en højere, artistisk helhed. Den cubanske Hector Yzquierdo fik under en turne til Ny Caledonien midt i sit komplicerede håndstandsnummer øjenkontakt med en smuk pige blandt publikum. Han havde svært ved at koncentrere sig, men slap dog helskindet igennem forestillingen. Da han bagefter kikkede efter pigen, var hun væk – indtil han skulle forlade stedet. Hun ventede ved udgangen. Kort efter forlod Tatanias sin familie og sit kontorjob og blev verdensomrejsende cirkusartist. I dag er parret gift og markerer sig internationalt ved at vinde den ene pris efter den anden. Det tror pokker. De er en akrobatisk nydelse. De var også hos Nemo i 2016. Men nummeret et bestemt ikke blevet ringere!. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

CHARMAINE BERDINO er datter af Suzanne Berdino og dermed Benny Berdinos barnebarn. Som de fleste cirkusbørn har hun fået en allround træning i mange discipliner. Ganske som sin mor Suzanne har hun især kastet sin kærlighed på heste. Man har kunnet opleve hende i Cirkusland i Slagelse og for den sags skyld på Orionteatern i Stockholm, men det er i Arena-manegen, hun hører hjemme! Det er betagende, når hun kommer ind med sin ’nøgne’, vildt smukke hest og ’taler’ til den. Det er poesi, både ydmygt og smukt. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

KAREL ’KAYA’ JANACEK er 8. generation af en kendt tjekkisk artistfamilie. Han er kun 11-år gammel, men viser et imponerende rola rola-nummer, hvor han kappes med sin far Eddie Janecek om, hvem der er bedst, Sidste år var han med i Baldonis børneforestillinger samt i deres turne på Færøerne og deres julecirkus. I år viser han med ungdommens charme og udstråling sit nummer i Cirkus Baldonis ’almindelige’ forestilling og er helt klart blandt publikums favoritter. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

SOFIA SPERATTI fra Argentina er et fund, man kan blive helt vild med. Hendes bold-håndstand med fire bolde i fodboldstørrelse er helt suveræn. Hendes kropslige boldbehandling rammer en originalitet, der sandsynligvis vil kvalificere hende til ikke så få internationale cirkuspriser. Hun viser også et glimrende hula hop-nummer, men det er bold-håndstanden, der bliver siddende øverst på oplevelsesbarometret. Foto: Ole Simonsen, www.cirkus-dk.dk

 klovn.gif (1460 bytes)

6. august 2018

Det svenske cirkusakademi skriver: Besök gärna Finspång mellan den 10 – 19 augusti 2018, då kan ni få se det som kallas EAST SWEDEN CIRCUS FESTIVAL – CIRKUSSLOTTET.

Jag citerar från programmet ”Under utsökt ledning av den amerikanska clownen och

komikern Angela Ward varvas artister från Norrköpings Ungdomscirkus, Norrköpings

Cirkus & Varieté och Frisksport Ljungsbro i en lokal varieté som visar allt från luftakrobatik

och jonglering till volter och mänskliga pyramider." - Se nærmere på cirkusslottet.se

 klovn.gif (1460 bytes)

5. august 2018

Ved sæsonpremieren bestod Cirkus Arlis klovne Martino & Co. af Martin og Alexander Arli som auguster, suppleret af Francesco Fratellini som spøgelse, indtil han til sidst spillede trompet sammen med Martin og Alexander. Senere er der sket en lille ændring. Nu er det Alexander og Francesco, som er auguster, og Martin som er spøgelse. I finalen har Martin rumsterstang med i stedet for trompet. "Hvor Francesco og du dog klæder hinanden i Jeres forrygende numre i Årets Gode Cirkus Arli Forestilling.! Ja, -det handler om samspil, timing, stil og en præcis teknisk kunnen. Whauww..- Men sandelig også om det som man hverken kan lære eller købe for penge: Humor, Hjerte og Udstråling.!" skrev skuespilleren og sceneinstruktøren Jan Hertz på Alexanders facebookside efter at have set forestillingen.

 klovn.gif (1460 bytes)

2. august 2018 med opdatering 17. august 2018

Ulykke i Cirkus Arena. Onsdag 1. august kl. 17 havde Cirkus Arena forestilling i Hornbæk. Under forestillingen styrtede en kvindelig akrobat, Tetiana, tre meter ned, ved afslutningen af et nummer i vertikalline.

Vagtchef Henrik Alstrup fra Nordsjællands Politi fortæller, at de fik anmeldelsen om ulykken klokken 17.25.

- Ulykken sker under afslutningen af hendes nummer, fortæller vagtchefen. Her skal en wire stoppe hende i cirka tre meters højde, men den knækker, og hun falder de tre meter ned. 

Kvinden er blevet fløjet til Rigshospitalets Traumecenter i helikopter.

- Hun var hele tiden ved bevidsthed og kunne tale med folk, siger Henrik Alstrup.

Efter ulykken fortsatte cirkusset sin forestilling.

Den skaderamte artist er medlem af den ukrainske Bingo Theatre trup.

Den alsidige ukrainske Bingo Theatre trup mestrer en lang række artistdiscipliner, herunder også luftnumre. Det var under et luftnummer i vertikal line det gik galt for en af artisterne. Billedet ovenfor af truppen er fra premieren på Bellahøj på årets Arena-forestilling. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

TV 2 Lorry var kort efter ulykken i kontakt med Cirkus Arenas turnechef, Klaus Jochumsen.

- Det var chokerende både for os og for publikum, som overværede det, siger han.

Han fortæller, at der var to kvindelige læger til stede blandt publikum. De kom hurtigt kvinden til undsætning, indtil lægeambulancen ankom til stedet.

Han oplyser, at at kvinden, som er i 20'erne, kommer fra en ukrainsk kunstergruppe, der hedder Bingo Teateret. Klaus Jochumsen beskriver gruppen som værende "topprofessionelle", og at de har deres eget udstyr og egne rekvisitter med sig.

- De er juridisk set selvstændige og selvforsikrede. Sådan er det i cirkusverdenen, siger han og tilføjer, at der ikke findes et forsikringsselskab, der vil forsikre cirkusartister som eksempelvis trapezkunstnere.

2. august oplyste Klaus Jochumsen mig om, at Tetiana fra Bingo Theatre var i en igangværende operation, da hun desværre havde brud på nakkehvirvlerne. Efterfølgende skal hun gå med en stiv krave i 12 uger og herefter i genoptræning, så hun kommer desværre ikke til at arbejde mere i denne sæson. Opfølgende fortalte Klaus 17. august, at hun fortsat er indlagt på Rigshospitalet, men forventes udskrevet i løbet af en uges tid, hvor hendes tyske kæreste har fået lov at hente hende i bil.

I et facebookopslag 17.august fra klovnen David Larible starter han en indsamling til fordel for Tetiana, som han kalder ved hendes kælenavn Tanya. Cirkus Arena ser positivt på initiativet, men oplyser, at Laribles oplysning om at Tetiana har brækket næsten alle knoglerne i sin øvre rygsøjle ikke er helt rigtige. Ifølge ortopædkirurgerne på Rigshospitalet har hun ”kun” brækket 3 af de 7 nakkehvirvler. Men skaderne er selvsagt slemme nok. Hvis du er på Facebook kan du se David Laribles opslag her.

 klovn.gif (1460 bytes)

2.augst 2018

Cirkus Big Jubilæum. Cirkusdirektøren Benjamin Breith skrev 31. juli:

1. august 1998 fik Danmark et helt nyt cirkus - og et lille et af slagsen; Benjamins Interaktive Gadegøglershow! Med tiden blev navnet ændret til B.I.G., derefter Mr Big og til sidst Cirkus Big. 20 år er nu gået og Cirkus Big kan nu prale med at være Danmarks mest eksklusive cirkus!

Jubilæet skal naturligvis fejres med et kæmpe brag af en fødselsdagsfest, og hvor kunne være mere oplagt at holde festen, end byen, hvor det hele startede? [I Faaborg]

Oplev en storslået gallaforestilling, hvor man vil kunne opleve sjove klovne, nervepirrende sabelslugning, prisvindende trylleri, akrobatik uden sikkerhedsnet, gymnastik i verdensklasse og fantastisk live musik. En oplevelse man sent vil glemme! Cirkus Big har som altid 100% lattergaranti

Det telt, Cirkus Big bruger til deres fynske og jyske sommerturne, har plads til 149 tilskuere.

Lise Kokholm så jubilæumsforestillingen og skriver:

Den 1. august var jeg så heldig at få muligheden for at se Benjamins 20 års jubilæums forestilling i Fåborg i et fyldt telt. En mega sjov aften hvor ingen fik pengene tilbage - Benjamin har nemlig 100 % grine garanti!

Teltet fik den bedste mulig plads i Fåborg - men det manglede bare, da Benjamin kommer fra denne skønne havneby på Sydfyn. Vi fik oplevet alt fra trylleri, sang, akrobatik, sabelslugning, diablo, hatte-jonglering, ballon, klovne - ja alt hvad man kunne ønske sig af en forestilling og så lidt til.

Benjamin ”Mr. Big” Breith på scenen i sit lille cirkus. Fotos: Lise Kokholm

Holdet fra jubiluæmsforestillingen. Foto: Lise Kokholm

Lise Kokholm er en stor fan af klovne og Cirkus Big. Her ses hun sammen med Mr. Big.

 klovn.gif (1460 bytes)

31. juli 2018

Hold børnefødselsdag på Cirkusmuseet i Rold. Museet skriver:

Kniber det med plads til en hel børnefødselsdag derhjemme, eller vil du bare gerne slippe for alle forberedelserne? Så tag hele flokken med til Cirkusmuseet i Rold, og giv børnene en uforglemmelig oplevelse. Klik her for at se nærmere.

klovn.gif (1460 bytes)

27. juli 2018

Cirkus Flik-Flak i Odense. Odenses børne- og ungdomscirkus Flik-Flak, som er et af landets bedste, skriver:

Som en fast tradition i Odense i uge 31, byder børn og unge igen i år velkommen til en cirkusforestilling for hele familien i Cirkus Flik-Flak.

Programmet er sammensat af de mange unge artister og byder på en spændende forestilling, hvor inspirationen er hentet fra cirkusverdenen.

Her møder du en yderst veloplagt artist trup bestående af 230 børn og unge, der giver den fuld gas med alskens artisteri, underfundig og grinagtig klovneri, svimlende luftakrobatik, spektakulær udfordring af tyngdeloven og svært begribelig illusion.

I Cirkus Flik-Flak kan du giv dig selv og din familie, et barn eller kæreste en vitaminindsprøjtning af livsglæde, gåpåmod og godt humør!

Cirkusteltet er bare den perfekte ramme til en nærværende og god oplevelse for hele familien.

Det er med stor fornøjelse at Cirkus Flik-Flak igen i år kan præsentere et brag af en forestilling,

"Mine damer og herrer! Cirkus Flik-Flak har nu fornøjelsen at byde Dem velkommen til årets cirkusforestilling for børn i alle aldre.”

De mange børn og unge træner flittigt og ihærdigt for at blive klar til første forestilling for børnehavebørn, SFO’ere, forældre og alle andre, der har lyst til at opleve cirkusverdenens forunderlige atmosfære.

Nogle artister står i manegen for førstegang og kæmper med roterende sommerfugle i maveregionen, andre blæser det hele et stykke, for de er allerede publikumsvante efter adskillige optrædener på turneer rundt i Danmark eller i udlandet.

Sammen med det velspillende cirkusorkester levere alle artisterne en dejlig blanding af spænding, glæde, humor og opløftet stemning under teltdugen.

Manegen er fyldt med glade børn der stråler, alt imens de skråler "Verdens bedste cirkus, det kan I tro - mik-mak, tik-tak, lakridskonfekt og zig-zag, ja tak! Her er Cirkus Flik-Flak".

Teltet er tæt pakket med et oplagt publikum forsynet med popcorn og candyfloss. Stemningen er i top, når Cirkus Flik-Flak spiller op på Herluf Trolles Vej 138, 5220 Odense SØ til årets cirkusforestilling som er:

Fredag d. 3. august kl. 9.30 og 11.00 er der generalprøve for børnehaver, SFOer mv. Kl. 13.30 er der premiere på årets forestilling 2018

Lørdag d. 4. august kl. 13 og 15.30

Søndag d. 5. august kl. 13 og 15.30

Billetter kan købes på Cirkus Flik-Flak´s hjemmeside: www.cirkusflikflak.dk

 klovn.gif (1460 bytes)

27. juli 2018

Cirkus i Skåne. Hvis du har lyst til at se svenske cirkusforestillinger, er der gode muligheder i første halvdel af august.

Sveriges største cirkus, Cirkus Brazil Jack, vender nemlig dagene 6. til 12. august tilbage til Skåne. 10. og 11. august har de forestillinger i Limhamn.

De havde premiere i Malmø i marts og har siden rejste Sverige rundt med årets forestilling. Blandt artisterne fremhæver de selv klovnen Emiliano, diabolojongløren Pierre Marchand og kanonkongen Jody Bellucci. De har i år valgt ikke at have dyr med i forestillingen. Årets forestilling var omtalt her på siden den 18. marts.

Den fantastisk dygtige diabolojonglør Pierre Marchand er blandt de optrædende i Cirkus Brazil Jack

Brazil Jacks klovn hedder Emiliano. Han kommer fra Argentina. Det er hans første sæson i et europæisk cirkus

Kanonkongen Jody Bellucci fandt Trolle Rhodin i et lille italiensk familiecirkus

Sveriges næststørste cirkus, Cirkus Olympia, besøger fra 4. til 10. august en række byer, som er nemme at nå for danskere. Fx er de i Helsingborg den 10. august. De har massevis af dyr: heste, kameler, alpakaer og hunde. Artistisk set er topnummeret Duo Stauberti, som i januar fik en sølvklovn i Monte Carlo for deres flotte perchnummer. Derudover byder de bl.a. på klassiske musikalske klovne.

Alle de medvirkende i årets Olympia-forestilling. Pressefoto fra Cirkus Olympia, fotograf Linda Himsel

Et verdensnummer i Cirkus Olympia: sølvklovnevinderne Duo Stauberti. Pressefoto fra Cirkus Olympia, fotograf Linda Himsel

Klovne med røde næser – Cito og Danny Rivelino. Pressefoto fra Cirkus Olympia, fotograf Linda Himsel

Begge cirkus har velspillende levende musik: 6 musikere, hvilket er mere end noget dansk cirkus byder på.

Se nærmere i Cirkuskalenderen om spillesteder, spilletidspunkter og billetbestilling.

 klovn.gif (1460 bytes)

26. juli 2018

Nycirkus og gadeteater. I den kommende måned kan du mange steder ladet over se nycirkus og gadeteaterforestillinger. De fleste steder gratis, idet de er finansieret af Kulturministeriet, Statens Kunstråd, en række kommuner eller fonde. Landets 8 cirkus, som ikke får noget form for støtte, oplever næppe konkurrencen fra nycirkus- og gadeteaterforestillingerne som helt fair!

Der er ikke mindre end 6 gadeteaterfestivaller, der også byder på nycirkusforestillinger eller forestillinger med artistiske indslag:

Bornholms Internationale Gadeteater Festival, som afholdes fra 26. til 29. juli.

Passagefestival International Gadeteaterfestival, som finder sted fra 31. juli til 5. august i Helsingør og Helsingborg og deres omegn.

Fanø Gadeteaterfestival 2018, som afholdes 9.-11. august

STREET CUT - Næstveds internationale gadeteaterfestival, som finder sted i dagene 10. og 11. august

Danmarks Internationale Gadeteaterfestival, som fra 12. til 26. august har over 100 gratis forestillinger i Esbjerg, Frederiksberg, Gentofte, Guldborgsund, Ikast-Brande, København, Køge og Silkeborg

Blandt gadeteaterfestivalens mange forestillinger er La Fem Fatal –en farlig kvinde – med de spanske artister Anton og Polina. Pressefoto fra Danmarks Internationale Gadeteaterfestival.

Forestillingen Bromance med engelske Barely Methodical Troupe byder på nycirkus, parkour og vilde stunts! Pressefoto fra Danmarks Internationale Gadeteaterfestival.

Om forestillingen Udul skriver gadeteaterfestivalen: Et mystisk telt står oprejst. Det ligner ikke et typisk cirkustelt. Og indenfor finder man heller ikke normale cirkusartister. Los Galindos er et vaskeægte familieforetagende med far, mor, søn og svigerdatter. UDUL spillede i Helsingør i 2017 og kan nu opleves i Randers, Silkeborg og Gentofte med plads til 90 personer per forestilling. Pressefoto fra Danmarks Internationale Gadeteaterfestival.

Street Internationalt gadeteater som holdes i dagene 23 til 26. august i forbindelse med

Trekantområdets Festuge 2018 med forestillinger i Fredericia, Give, Haderslev, Jelling, Kolding og Vejle.

Derudover byder august på to nycirkusfestivaller:

Dynamo Cirkus Festival, som går i luften for anden gang den 10. & 11. august 2018 på Finlandkaj 6, Odense C.

Himmel og Havn Festival som kalder sig Tårnbys egen festival med moderne cirkus, akrobatik, klovneri og live musik for hele familien. Den afholdes 11. – 12. august på Kastrup Lystbådehavn.

Derudover kan man som omtalt her på siden fra 31. juli til 4. august opleve Aquanaut i en række havne i Sønderjylland, på Fyn og på Ærø. Og GLiMT viser i løbet af august forestillingen opHAV i havnene i Kastrup, Hvide Sande, Ringkøbing og Esbjerg.

   

Finn Stendevad tog ovenstående fotos, da opHAV 19. juli blev vist i Esbjerg. Finn skriver: De viste 3 numre fra den fulde forestilling. Første nummer varet udmærket slapseilnummer, 2. nummer var et vandpjaskenummer, hvor en kvindelig klovn viste, hvordan, hun mente, de klarede den personlige vask på de store sejlskibe. Det tredje var et glimrende vertikalseilnummer i et tov, som hang ned fra en høj kran. Forestillingen tog 20 minutter. De lagde gulvtæpper ud, folk kunne sidde på. Eneste anke er, at vandklovnen talte engelsk, når det nu er for børn. Man skulle have ladet den unge fyr, der var en slags sprechstallmeister, sige det, der skulle siges i dette nummer, så man kunne have forstået, hvad det drejede sig om.

Se nærmere i Cirkuskalenderen, som i august har en særlig sektion med omtale af nycirkus m.v.

Lad mig i øvrigt citere, hvad Frank Thierry skriver om nycirkus i 2018-programmet for Cirkus Krone: ”Ny cirkus” er et godt eksempel på fornyelse, men er desværre også blevet et begreb, der efterhånden hænger mig langt ud af halsen, fordi begrebet nu har eksisteret længere tid end jeg er gammel. – Frank er netop fyldt 51 år.

 klovn.gif (1460 bytes)

24. juli 2018

Campingplads med cirkusvogn.  Frederiksværk CIty Camping har både en campingplads og et vandrerhjem (Danhostel). Til campingpladsen hører 5 hytter og som noget nyt også en ægte cirkusvogn hentet fra Cirkus Maximum i Sverige. Her kan man overnatte 2 voksne og 2 børn, der er et lille te-køkken, men toilettet skal man spadsere 50 meter til. Cirkusvognen er helårs isoleret. Campingpladsen skriver, at vognen er ideel til natten før brylluppet for bruden og hendes bedste veninde. Her er nemlig 2 store oplyste make-up spejle og et make-up bord. Det kostet 800 kr. nat at leje cirkusvognen. Foto: Frederiksværk City Camping.

klovn.gif (1460 bytes)

20. juli 2018

Maritime nycirkus i sommermånederne

Det danske nycirkuskompagni Glimt og Egnsteatret OM’s forestillingen OpHAV blev vist fredag 20. juli kl. 15:30 på Trafikhavnskajen i Esbjerg og gentages tirsdag 24. juli kl. 18.30 i Assens Havn. I Esbjerg var forestillingen led i Tall Ship Races. I Assens er den led i arrangementet Assens for fulde Sejl - Historien er Overalt, i forbindelse med Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe. Arrangeret af Assens Kommune.

11. – 12. august 2018 kan forestillingen ses i Kastrup Lystbådehavn som led i Himmel og Havn Festival – Tårnbys festival med moderne cirkus, akrobatik, klovneri og live musik.

17. august kl. 15 kan den ses i Hvide Sande Havn, 18. august kl. 13.00 i Ringkøbing Havn og 26. august kl. 14.00 i Fredericia Havn.

Alle steder er der takket være offentlige tilskud gratis adgang.

Pressefoto fra GLiMT. Fotograf. Søren Meisner

Forestillingen er en maritim nycirkus-forestilling med musik, fysisk teater og akrobatik. Forestillingen udspiller sig fra og omkring en lokal kran. GLimT skriver:

Solidt plantet på kajen står kranen – som bindeled mellem land og vand.

I selskab med kranen og dens fører får vi lov at drømme om fjerne horisonter og nye eventyr. Vi oplever, hvordan vi med nysgerrighed, glæde og mistro tager imod de nye muligheder og nye mennesker, som kommer udefra.

Fra havnen begiver rejsende sig ud i verden. Og her tager vi imod mennesker og varer, der kommer hertil fra ukendte egne. Kranen fører os op i højderne og helt ned og røre ved vandet, mens de 4 performere med luftakrobatik i reb, slap line dans, live musik og meget mere giver sjæl og energi til denne fortælling om vores evige længsel efter nye horisonter.

Compagnie Aquanaut - The Golden Fleece. Det tyske Compagnie Aquanaut tager igen i 2018 på turne med et cirkusteater-show. Sagnet fra den græske mytologi om Jason og argonauternes togt for at hente det gyldne skind bliver genfortalt på en moderne og eksperimenterende måde. De skriver: ”Med en eksplosiv blanding af forskellige cirkusteknikker: akrobatik på skibets dæk og i luften, jongleren, dans, teater og musik viser Compagnie Aquanaut underholdende, spændende, og morsomt performanceteater for gamle og unge. Det særlige er, at det gode skib "Lovis" fungerer som en sejlende scene. Forestillingen løber over scenen med stærke billeder, hæsblæsende øjeblikke, medrivende musik og masser af fantasi. Luftakrobatikken udspiller sig mellem skibets master, på dækket optræder dansere, artister og dukkeførere, og et live-band installerer deres instrumenter på taget af kaptajnens kahyt. Publikum inviteres til at opleve forestillingen fra kajkanten.”

Fra tidligere forestilling med Aquanaut. Foto: Lise Kokholm

Lovis og dets besætning har følgende forestillinger i Danmark:

31. juli kl. 19: Gråsten havn

1. august kl. 19.00: Sønderborg ved iskiosken Promenaden/Havnekontoret i Sønderborg
2. august kl. 19: Faaborg Havn, Havnekontor: Kanalvej 19, Faaborg
3. august kl. 19: Ærøskøbing havn

4. august kl 19: Marstal havn

Alle steder er der gratis adgang. Turnéen får økonomisk støtte af Flensborg by, Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Både GLimTs forestillinger og Compagnie Aquanaut kan kun gennemføres takket være kommunal støtte. Der er således tale om skatteyderfinansieret konkurrence til de danske cirkus.

 klovn.gif (1460 bytes)

20. juli 2018

Cirkusmuseet i P1. P1 har været forbi museet og talt med afdelingsleder Mikkel Knudsen om cirkus gennem tiderne og hans bud på fremtiden for cirkus.  P1 fandt derimod ikke anledning til at tale med brancherepræsentanter som fx Cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli. Klik her for at høre det godt 10 minutter lange indslag med Mikkel Knudsen.

 klovn.gif (1460 bytes)

20. juli 2018

FORELÆSNING OM CIRKUSHISTORIEN. Til oktober udbyder Folkeuniversitetet i samarbejde med Cirkusmuseet i Hvidovre et forløb, hvor der bliver mulighed for at komme mere i dybden med den særlige historie, som hører cirkus til. Foredragsholderen er afdelingsleder, museumsinspektør, cand.mag. Mikkel Knudsen, Cirkusmuseet. Han tager deltagerne med på et dyk tilbage i historien og laver nedslag i de begivenheder, der har været med til at forme cirkus. Deltagerne hører også om de rejsende familier og nogle af cirkuslivets store og til tider særprægede personligheder. Klik her for nærmere information.

 klovn.gif (1460 bytes)

19. juli 2018

Cirkus Elvira. For 10. år i træk giver det svenske Cirkus Elvira forestillinger på Norra Berget i Sundsvalls Stadspark i Sundsvall. Fra 2. til 28. juli hedder forestillingen Sommarskoj (på dansk sommersjov), og de medvirkende er klovnen Daff-Daff samt artister fra Sverige, Finland og Norge. Den ca. 45 minutter lange forestilling vises kl. 12 og kl. 14. 29. og 30. juli kl. 19 viser Cirkus Elvira nycirkusforestillingen Revolt. Se nærmere på www.sommarskoj.nu

klovn.gif (1460 bytes)

19. juli 2018

Cirkustur blev dyrere end forventet. 21. maj havde Kolding Kommune inviterer plejehjemsbeboere i Cirkus Arena. 320 beboere sagde ja tak, og arrangementet var budgettet til at koste 150.000 kr. Regninger på 64.000 kroner for is og sodavand samt transportudgifter for godt 140.000 kroner fik budgettet til at skride, så den samlede regning blev mere end fordoblet. Seniorudvalgsformand Søren Rasmussen siger dog, at turen var alle pengene værd. De manglende penge har forvaltningen fundet i en pulje på i alt 273.000 kroner, der er afsat til fælles aktiviteter for beboerne på plejecentrene i 2018.

Repræsentanter fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Enhedslisten fastslår, at selve arrangementet for de ældre borgere var fint og godt, men kritiserer, at regningen løb op i over det dobbelte af, hvad der var bevilget til cirkusturen. Kommunens senior- og sundhedschef oplyser, at forvaltningen har været helt bevidst om, at de 150.000 kroner kun rakte til at købe selve cirkusbilletterne, men at det er fuldstændig efter formålet med aktivitetspuljen at bruge den til at gennemføre arrangementet.  (Kilde: Jyske Vestkysten).

klovn.gif (1460 bytes)

17. juli 2018

Cirkus Krone har haft et par forestillinger på Langeland. Fotografen Per ”Mr. Sputnik” Krogh Petersen, som selv bor på Langeland, var selvfølgelig i cirkus. ”Cirkus Krone laver ikke bare cirkus med hjertet, men i lige så høj grad til hjertet,” skriver han. Klik her for at se Pers fotos fra cirkusbesøget på Langeland.

 klovn.gif (1460 bytes)

16. juli 2018

Dyr i cirkus. Det svenske Cirkusakademis bestyrelsesmedlem Janne Näsström har lavet en ”Rapport om djurhållning på svenska cirkusföretag de senaste 20 åren”. Den er udarbejdet i efteråret 2017 og foråret 2018 og er nu sendt i høring (”ute på en remissrunda”).

I indledningen til rapporten hedder det bl.a. 

2012 fanns det i Sverige fem större cirkusföretag och tre mindre. Dessutom turnerade några tyska cirkusar i landet. De svenska spelade tusen föreställningar för 500 000 betalande åskådare. På många mindre orter var cirkusen årets enda professionella kulturbesök.

Turnerande cirkus är det enda kulturområde som finansieras med egna intäkter, utan direkta eller indirekta offentliga stöd. Som jämförelse fick de fem operahusen 1,2 miljarder kronor 2016 …

2018 återstår tre ekonomiskt hårt trängda företag …

Utvecklingen har flera förklaringar … Droppen som fick bägaren att rinna över var

djurfrågan. Djurrättsorganisationer, politiker och medier utmålar cirkus som djurplågeri. Fakta kontrolleras inte. Alla från Djurens Rätt till politiker av alla kulörer och Sveriges Veterinärförbund presenterar hörsägen och fördomar som om det vore beprövad erfarenhet och vetenskaplig forskning.

I år fyller cirkusen 250 år. Det firas över hela världen, utom i Sverige. I vårt grannland Norge skriver statsminister Erna Solberg förordet i Cirkus Arnardos  program. I Sverige 2018 vore det omöjligt.

Klik her for at læse rapporten.

 klovn.gif (1460 bytes)

15. juli 2018

Må man fremvise slanger i cirkus? Det har flere spurgt om efter at have set, at Cirkusland i Slagelse sommeren over fremviser to pytonslanger.

Sylvana Biasini med den ene af kvælerslangerne i Cirkusland. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Reglerne om hold og fremvisning af dyr i cirkus og forlystelsesparker findes i en bekendtgørelse fra Fødevarestyrelsen. Den indeholder en negativ-liste over dyrearter, som ikke må fremvises, og en positiv-liste over dyrearter, som godt må fremvises, hvis dyreholdet lever op til en række krav. Medens giftslanger står på negativ-livsten, er kvælerslanger hverken medtaget på negativ-listen eller positiv-listen.

Fødevarestyrelsen kan meddele tilladelse til fremvisning af vilde dyrearter, der ikke er omfattet af de to lister, hvis det ud fra dyrevelfærdsmæssige hensyn er ubetænkeligt. De har givet Cirkusland en sådan tilladelse, blandt andet fordi det er en stationær park og ikke en omkringrejsende forlystelse. Så det er lovligt, at Cirkusland sommeren over fremviser to pytonslanger.

Brian Behrendt med den anden pytonslange. Foto: Ole Simonsen

Det totalforbud mod vilde dyr i cirkus, som forventes at træde i kraft 1. januar 2019, vil sikkert også gælde kvælerslanger. Så sæson 2018 er sikkert sidste gang, du kan opleve kvælerslanger i Cirkusland.

Slangetæmmerske fra ”the good old days”. Som det ses er slangen en del større end de to i Cirkusland. Pytonslanger kan blive næsten 10 meter lange. Det normale er dog en længde på mellem 90 og 120 cm.

”Hvad med krokodiller?” er der nogle der har spurgt. Men her gælder et ubetinget forbud: de er nævnt på negativlisten, og der er ingen mulighed for dispensation. Hvis et cirkus eller en forlystelsespark fremviser krokodiller, kan de straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Klik her for at læse reglerne om hold og fremvisning af dyr i cirkus, forlystelsesparker eller lignende.

klovn.gif (1460 bytes)

13. juli 2018

42. Internationales Zirkusfestival  Monte Carlo i tysk tv. Torsdag den 19. juli kl. 20.15 sender tysk tv ARD 1½ times sammendrag fra årets cirkusfestival i Monte Carlo. Det mange år siden dansk eller svensk tv sendte noget tilsvarende. Det er tænkeligt, at udsendelsen fra ARD har fraklippet en del af dyrenumrene (dog ikke hestenumre) efter pres fra tyske modstandere af vilde dyr i cirkus.

 klovn.gif (1460 bytes)

13. juli 2018

Cirkus Krone, som er Danmarks mindste turnerende cirkus, gæster for tiden Fyn. Her er deres lille telt fotograferet på Camp Hverringe Nord for Kerteminde.

Lige som Cirkus Arena og Cirkus Trapez har Cirkus Krone levende musik, dog kun til en del af forestillingen. Jongløren Kasper passer trommesættet, og direktøren Frank spiller på keyboard.

   

Cirkus Krones sædvanlige klovn Allando har valgt ikke at være med i år. I stedet går klovneopgaven på skift mellem Tonny Trifolikum og Don Carlos. På Camp Hverringe var det Don Carlos, som havde opgaven. Det er første gang siden 2002, Don Carlos er på turne med et dansk cirkus.

Blandt artisterne imponerer den unge Sofia Speratti fra Argentina. Hun viser dels håndstand med brug af bolde – elegant og noget jeg aldrig før har set. Derudover har hun en hula hop entré, som også er i særklasse.

Jongløren Kasper Bujanauskas er også i særklasse. Sidste år vandt han den littauske udgave af ”Danmark har talent”. Hos Krone viser han blandt andet sit vindernummer, hvor mange forskellige jonglørdiscipliner udføres på ganske kort tid. – Cirkus Krones 2018-forestilling var omtalt her på siden den 24. maj.

 klovn.gif (1460 bytes)

12. juli 2018

Pirater i Cirkusland. ”Piraterne kommer”, skriver Cirkusland om sommersæsonen, som varer frem til 12. august.

To af piraterne: Kalle Kanonkugle og Sørøver Skumskæg

Hvor andre forlystelsesparker som Tivoli, Bakken, Legoland, Bonbonland og de mange sommerlande først og fremmest byder på mekaniske forlystelser, er hovedvægten i Cirkusland lagt på en række underholdende shows: piratshow, sørøvershow, Cirkus Landino og søløveshow. Hertil kommer en række forlystelser, primært for de lidt mindre børn, såsom hoppeborge, luftgynger, karrusel, et lille tog, funballs og en (mekanisk) rodeotyr. Der er også cirkusskole, hvor de besøgende med hjælp af artister kan prøve deres færdigheder. Entreen er rimelig: 119 kr. og fri parkering. Er du medlem af Danske Cirkusvenner, slipper du 25 kr. billigere. Så Cirkusland er et fortrinligt udflugtsmål for forældre og bedsteforældre med børn på op til 10-12 år. Besøget behøver ikke at koste en formue, da man gerne må medbringe mad, som dog også kan købes i bistroen.

Sørøvershowet foregår i søløvehallen og indledes med en lille parade, hvor sørøverne selvfølgelig også kommer op at slås. Med Suzanne Berdino som fortæller er der en lille historie: den onde heks, spillet af Sylvana Biasini, har forhekset den smukke prinsesse (et af Wolff-truppens kvindelige medlemmer), så hun er blevet til en havfrue.

Eliksiren, som kan helbrede hende, hænger i en kiste højt under loftet. Piraterne – de to mandlige medlemmer af Wolff-truppen – forsøger med bistand af Claude Biasini at nå kisten. Selvsagt ved hjælp af stigebalance, som er en af Wolff-truppens specialiteter.

   

Det lykkes ikke i første omgang – havfruen bliver endda tryllet om til en søløve, efter at sørøverne har forsøgt at spidde heksen i en kurv.

Men selvfølgelig ender alt lykkeligt: de tapre sørøvere når op til kisten og prinsessen bliver igen prinsesse. Uden havfruehale.

   

Sørøver Skumskægs show byder først på en bugtalerentre med Sørøver Skumskæg, også kendt som Preben Palsgård.  Danmarks bedste bugtaler!

Sørøver Sortskæg (Daniel Koscik) har derpå en kort entre med sin papegøje.

Kalle Kanonkugle (Brian Behrendt) og Plukfisk Marie (Sylvana Biasini) fremviser pytonslanger, der dog ikke er helt så store, som dem slangepigerne Anniqa og Miss Atecha for mange år siden fremviste i Cirkus Dania. Kalle Kanonkugle og Skumskæg har herefter en entre med komisk trylleri, inden showet slutter med optræden af en af de små piger fra Wolff-familien. 

Forestillingen i Cirkus Landino præsenteres som Cirkus som i gamle dage af professor Briano og Preben Palsgaard. Første nummer er linedans med et af Wolff-truppens kvindelige medlemmer, medens linen holdes oppe af et af Daniel Koscik (se foto). Hvordan vil jeg ikke røbe her.

Dernæst viser Sylvana Biasini sin antipode-entre.

Næste nummer er Tim Delbosq med 6 flotte sorte frieserheste.

Efter en ganske kort tryllereprice med Suzanne, Briano og Preben Palsgård, viser Wolff-familien deres flotte formationsjonglering.

De afløses af Claude og Sylvana Biasini med en illusionist-entre, hvori også indgår et enkelt omgang quick-change. Forestillingens sidste nummer er Tim Delbosq med dromedarer og lamaer.

Dagens sidste show er et kort søløveshow med pirattema. I dette show medvirker begge Cirkuslands søløver.

 klovn.gif (1460 bytes)

12. juli 2018

Cirkus skal laves til boliger, skriver Frederiksborg Amts avis og en rækker andre aviser under sjællandske medier. Det handler om den gamle Benneweis-ejendom Hulerødgård, som efter en liggetid på 1½ år blev solgt til en investor, som ønsker at opføre sommerhuse og helårshuse på den gamle cirkusgrund. Gribskov kommune har netop sendt en lokalplan, som muliggør den ønskede udnyttelse, i høring.

Med lokalplanforslaget skabes der grundlag for at der kan være op til 7 boliger i området fordelt på 5 sommerhuse og 2 helårshuse. Inden for området er der opført en fritliggende villa, et sommerhus og en række erhvervsbygninger. Ingen af bygningerne har nogen væsentlig arkitektonisk bevaringsværdi, men af hensyn til bygningsværdien i den eksisterende villa bevares denne. Klik her for at forslaget til lokalplan.

Fra beboere i området er det modstand mod det sommerhusprojekt, som er beskrevet forslaget til lokalplan. Blandt andet på grund af dyrelivet ved åen, fx isfugle og flodkrebs, og på grund af den stenalderboplads, som findes under jorden.

Hvis sommerhusprojektet ikke under en eller anden form kan gennemføres, er det tænkeligt at ejendommen lige som den nærliggende Hulerød Kro mere eller mindre kommer til at henligge som ruin.

 klovn.gif (1460 bytes)

11. juli 2018

Tirsdag den tirsdag 10. juli optrådte Benny Schumann sammen med Max Carling på DEN GRØNNE i Nyborg som led i Nyborgs sommerunderholdning " Tossede Tirsdage." Bennys gode bekendt Per ”Mr. Sputnik” Krogh Petersen var selvfølgelig på pletten og tog ovennævnte og nedenstående fotos. Klik her ffor at ser flere af Pers billeder.

klovn.gif (1460 bytes)

4. juli 2018

Cirkus Trapez fik stjålet teltvogn

Natten mellem 2. og 3. juli blev Cirkus Trapez teltvogn med master, fortelt og hovedtelt stjålet fra pladsen i Fjerritslev, hvor de havde haft forestilling 2. juli. Den stod klar til at blive kørt frem til Saltum, hvor Cirkus Trapez skulle have forestilling 3. juli.

Heldigvis blev teltvognen fundet senere på dagen. Dog ikke i rette tid til at sætte teltet op til forestillingen kl. 19.00 i Saltum. Cirkus Trapez valgte derfor at holde en Open Air forestilling. Som det gamle cirkusordsprog siger: The show must go on! På Facebook skrev en tilskuer: ”En ganske unik oplevelse; at se årets forestilling i aftensolen i Saltum, uden telt, uden trapez og luftakrobatik, men med humor, engagement og overskud.”

Fra cirkuspladsen i Saltum. Foto: Cirkus Trapez

 klovn.gif (1460 bytes)

3. juli 2018

Zirkus Barnly 2018. Søndag 1. juli kl. 15 var der gallapremiere i Søren Østergaard nye zirkus for børn: Zirkus Barnly. Zirkus Barnly bød på 45 minutters god og børnevenlig underholdning, som i den grad fangede børnene og de medbragte forældre.

”Søren Østergaards Zirkus Nemo, der i øjeblikket turnerer rundt i landet, har fået sig en børneudgave, en glad legestue under ledelse af cirkusartisten Frodo,” skrev Gregers Dirckinck-Holmfeld og gav forestillingen 4 stjerner. Rud Kofoed gav den 5 stjerner og skrev: ”ET LILLE HVERDAGSMIRAKKEL - Den sammenklappelige, gale nordmand Captain Frodo kan få børnene helt op i eventyrfeltet.”

   

Tv: en sommerklædt Søren Østergaard bød publikum velkommen, da de ankom til pladsen. Her ses han i samtale med den ”gamle” teateranmelder Rud Kofoed og sin hovedstjerne Captain Frodo. Th: Før forestillingen agerede Captain Frodo udråber, ganske som den lidt ældre generation husker det fra paraderne på Bakken og diverse markeder. Fotos: Ole Simonsen

Et kig ind i teltet, hvor der er nogle logestole samt 4 rækker med bænke rundt om den lille, savsmuldsfyldte manege. Teltet har tidligere tilhørt Tonny Trifolikom. Var det mon det, han brugte til sit hestetrukne Cirkus Freja? Foto: Ole Simonsen

De små nysgerrige canadiske minigrise er de første, der modtager publikum rundt om manegen. De er dog ikke med i selve forestillingen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Første nummer i forestillingen er båthorskoncert med enmandsorkestret Henning Amstrup fra De Nattergale og Østjysk Musikforsyning. De to zirkustjenere er til venstre Line Vittrup og til højre Jennie Mikaelsson. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Captain Frodo byder velkommen og viser en helt anden side af sig selv, end den man kender fra La Clique, La Soirée og Zirkus Nemo. I Zirkus Barnly er han et særdeles underholdende og talende vandfald. Skønt nordmand taler han dansk næsten uden accent. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Frodo jonglerer og balancerer med husholdsværktøj. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

En stor del af forestillingen består af Frodos hyggelige børnetrylleri med brug af bl.a. changerpose og tricket med rebet, som klippes i 3 stykker. Han får også meget morskab ud af det usynlige æg og den tabte sko. Det med trylleri har han ikke fra fremmede: han er søn af den norske magiker The Great Santini. Kunstnernavnet har hans far sikkert lånt fra en amerikansk roman, der også er filmatiseret.Den handler dog ikke om en magiker. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Der er skam dyr med i forestillingen: Her ses Line Vittrup ridende på en fugl. Line og Jennie har også et par andre korte indslag i forestillingen, bl.a. et kaskadørindslag. Som mange ved har Line en fortid som partner i kaskadørnummeret Steckel’s.  Foto: Ole Simonsen

Forestillingens sidste nummer er Frodos kendte nummer, hvor han er "på spanden".  Foto. Ole Simonsen

Forestillingen slutter med at Frodo og de 3 andre i parade leder børnene ud til cirkusleg foran teltet. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for at se flere af Rud Kofoeds fotos fra forestillingen.

 klovn.gif (1460 bytes)

3. juli 2018

Sidste show i Wallmans 2017/18 forestilling ENTOURAGE i Cirkusbygningen var lørdag d. 23. juni. Benny Schumann fortæller:

Efter sidste show var vi alle samlet oppe i stalden, hvor bl.a. show producer Johan Espeland gav hver af os en gave og smukke ord på vejen. Som den sidste fik jeg desuden også den ære at Direktør Dorthe Ekelin udnævnte mig som æresgæst af Cirkusbygningen.

Det har været en uforglemmelig sæson, ikke alene det at være tilbage i Cirkusbygningen, men også at se hvor godt alle ansatte trives der og til hvert eneste show opleve et enestående publikum.

Fotos by Schumann

Wallmans nye show URBAN NIGHTS har gallapremiere onsdag d. 19. september 2018, hvor presse, VIP´s og venner af huset inviteres op ad den røde løber. Der er forpremierer fra 24. august.  De medvirkende cirkusartister i den kommende forestilling er jongløren Grygoriy Lovygin, som kan holde ikke mindre end 9 bolde i luften, og luftakrobaten Igor Zavadko. De kommer begge fra Ukraine. Forestillingens tredje cirkusartist er danske Ylva Maia (Ylva Havndrup), som var blandt de artister, der i 2017 afsluttede deres uddannelse på AMoC. Hun var således medvirkende til, at AMoC i 2017 fik Den Danske Cirkuspris’ talentpris. ”Jag är speciellt stolt över att få jobba med Ylva, då hon är Dansk och har utbildat sig på AMoC. Det är alltid roligt att kunna anställ artister från de inhemska utbildningarna inom performing arts,” skriver Wallmans showproducer Johan Espeland.

Den supersmidige contortionist og håndstandsartist Ylva Maia Havndrup er blandt de optrædende i Wallmans kommende show. Foto fra AMoC’s afgangsforestilling 2017. Fotograf Rud Kofoed / Ajour Press

 klovn.gif (1460 bytes)

2. juli 2018

Cirkusmuseet i Hvidovres nye udstilling om Cirkus i 250 år består af 12 aflange bannere, som kan hænges op. Hvert banner indeholder en kort information på dansk og engelsk, jf. eksempet nedenfor. Udstillingen er sat op på 2. sal i museet, hvor den kan ses indtil 12. august. Museet har suppleret udstillingen med en knap 10 minutter lang video med klip fra en række Benneweis-forestillinger. Udstillingen, dvs. bannerne, er lavet i 2 eksemplarer og udlånes gerne til biblioteker, kulturhuse m.v. Udlån er gratis, men låneren skal betale for forsendelse. Interesserede kan henvende sig til Mikkel Knudsen fra Cirkusmuseet. Museets telefonnummer er 36 49 00 30. Klik her for at se flere fotos.

 klovn.gif (1460 bytes)

1. juli 2018

Det svenske Cirkus Olympia har gæstet nogle få skånske byer. De kommer tilbage til Skåne igen til august. Årets forestilling blev omtalt her på siden 27. marts 2018. Nedenfor nogle få fotos fra forestillingen 30. juni i Lomma.

Indtil nu er det svenske Cirkus Olympias nummer med geder blevet fremvist at David Hammarberg og Natascha Jarz. Men for et par dage siden har Natascha overladt sine opgaver i nummeret til hendes og Niklas Bengtssons 12-årige søn Simon, idet Natascha er i lykkelige omstændigheder, og hun og Niklas venter familieforøgelse til august.

Som det kan ses står Mama Natascha i baggrunden. Men Simon klarede det fint!

En gammeldags musikalsk klovneentre er efterhånden en sjældenhed. Men det er, hvad Cito Rivelinos og hans søn Danny viser i deres hovedentre i årets Olympia-forestilling. Intro med de to klovne på trompet, gag’et med bomben i tubaen (se foto), en lagkageentre og til slut Cito på saxofon og Harry på trompet. De fangede i den grad publikum og fik mere applaus end noget andet klovnenummer, jeg har oplevet i sæson 2018. -  Cito var med i den Rivelinos-trup, som i nogle sæsoner optrådte i danske Cirkus Arena og svenske Cirkus Maximum, senest i 2009 hos Arena. Derefter var han i nogle år teltmester for Zirkus Nemo, men stoppede, da Jackie Berdino mistede entreprisen med teltudlejning til Nemo.

Sidste nummer i forestillingen er Duo Stauberti, der fik en sølvklovn ved årets Cirkusfestival i Monte Carlo og næste år skal til det store tyske Cirkus Krone. Duoen har siden 2015 bestået af Dimitr Stauberti og hans niece Nancy. I deres sluttrick sidder Dimitr på en høj ethjulet cykel, medens han på panden balancere perchen med Nancy i håndstand på toppen – se foto. Imponerende, at Cirkus Olympia har kunnet sikre sig dette topnummer!

klovn.gif (1460 bytes)

30. juni 2018

       

Hr. Plys har sendt mig disse fotos fra Lalandia Rødby, hvor artistparret Nedyalko og Veselka samt deres datter Yana frem til 12/8 optræder på Cirkusscenen hver mandag, onsdag, fredag og søndag kl 20.00. Showet varer ca. 30 minutter.

klovn.gif (1460 bytes)

29. juni 2018

Cirkusland i Slagelse åbner sæsonen lørdag den 7. juli. I årets pressemeddelelse skriver de:

PIRATERNE FRA DE VINDBLÆSTE HAVE INDTAGER CIRKUSLAND I SOMMERFERIEN

Få en familieoplevelse udover det sædvanlige, når Cirkusland i Slagelse slår dørene op til fri leg, shows og sørøversjov i sommerferien fra den 7. juli til den 12. august - alle dage fra kl. 10-16.

"I sommerferien 2018 åbner vi op med et helt nyt pirattema med skumsprøjt og sørøversjov. Her har hele familien mulighed for at gå på opdagelse i parken, og møde de vindblæste pirater, der har indtaget Cirkusland med helt nye eventyr", fortæller parkchef Suzanne Berdino.

En verden af sjov og oplevelser for hele familien

Kom tæt på cirkuslivet i Danmarks eneste cirkuspark og mærk duften af savsmuld, dyr og sprøde popcorn sammensat med et væld af oplevelser, nostalgi og flotte shows. Hele dagen kan I gå på opdagelse sammen i parken, og møde piraterne fra de vindblæste have, som har indtaget Cirkusland. Mærk stemningen fra sørøverhavet og tag en snak med Kalle Kanonkugle, Kaptajn Skumskæg eller Plukfisk Marie, der sammen med de andre pirater går frit omkring i parken. Alle aktiviteter og shows er gratis, når entreen er betalt, så der opstår ingen uventede udgifter.

Shows og slanger i sommerferien 2018

Hver dag har du mulighed for at opleve en række helt unikke cirkusshows. Du kan bl.a. se det flotte søløveshow eller det store piratshow med stunt og artisteri i søløvehallen. Oplev Kaptajn Skumskæg med Danmarks klogeste papegøje, eller se skibsdreng Jokke optræde med søløven Sally. I løbet af dagen underholder Sørøver Sortskæg og Kalle Kanonkugle børn og voksne i alle aldre. Der er også rig mulighed for at opleve en vaskeægte cirkusforestilling med Cirkuslands egne artister, klovne og dyr, og for første gang nogensinde kan du opleve pythonslanger i Cirkus Landinos store cirkusforestilling.

Cirkuspark og legeland i al slags vejr

Cirkusland har både aktiviteter udendørs og indendørs. I vores indendørs legeland kan du spille minigolf, køre en tur med vores lille cirkustog, gå på vandet i waterrollers eller prøve en tur i den antikke karrusel. Du kan også tage en dyst på rodeotyren, ride på ponyer, køre i mooncars eller prøve en tur i vores nostalgiske luftgynger. Ude i vores cirkustelt kan du gå i cirkusskole, hvor du sammen med vores internationale artister kan prøve forskellige cirkusdiscipliner, såsom at køre på ethjulet cykel, gå på line, jonglere m.m. Kig forbi vores flotte dyrestalde, tag et hvil i cirkusbiografen, besøg en vaskeægte cirkusvogn, eller tag et kig i vores cirkusmuseum, hvor du kan prøve forskellige kostumer og se både nye og gamle cirkusting.

Entrebillet pr. person 119 kr. 25 kr. rabat til medlemmer af Danske Cirkusvenner.

Familieentrébillet 4 personer 396 kr. Gratis entré for børn under 90 cm. Når entréen er betalt er alle shows, forlystelser, aktiviteter samt parkering gratis.

Adresse til Cirkusland: Årslevvej 6, 4200 Slagelse.

Parkchef Suzanne Berdino fortæller, at årets artister i Cirkusland er familien Wolf med stigebalance, antipodisten Silvana Biasini, Samson Power som kombineret stærkmand/ ildsluger og Preben Palsgaard. Og så naturligvis Suzanne selv, hendes mand Daniel samt den mangeårige chefdressør Tim Delbosq.

Suzanne Berdino med heste. Pressefoto fra Cirkusland

Wolf-familien viser flot stigebalance. Foto fra Cirkus Krones 2017-forestilling. Fotograf: Rud Kofoed / Ajour Press

 klovn.gif (1460 bytes)

27. juni 2018

Zirkus Barnly, Søren Østergaards nye cirkus for børn, er stillet op på pladsen ved Raffinaderivej 20 på Amager. Der var første forpremiere 26, juni. Gallapremieren er på søndag, hvor Søren Østergaard, som har iscenesat forestillingen, er til stede. Da han optræder i Zirkus Nemo, som pt. ligger i Aarhus, kan han ikke være til stede ved forpremiererne.

I Zirkus Barnlys ca. 50 minutter lange forestilling møder du slangemennesket Captain Frodo, der til daglig optræder i Las Vegas, Multimusikeren Henning Amstrup, kendt fra bl.a. Østjysk Musikforsyning og De Nattergales husorkester og de to garvede zirkustjenere Jennie Mikaelsson og Line Vittrup. Pressefoto fra Zirkus Barnly. Fotograf Olivia Rutherford.

 klovn.gif (1460 bytes)

26. juni 2018

Nyt fra Cirkusmuseet i Hvidovre. Museet skriver:

CIRKUSLEG I SOMMERFERIEN

I hele juli måned kan du fra søndag til torsdag kl. 11-12.30 tage til Cirkusleg. Her kan hele familien få en sjov oplevelse med jonglering, trapez og meget mere. Det er inkluderet i entréprisen til museet. Vær opmærksom på, at Cirkusleg d. 2. og 3. juli samt d. 9. og 10. juli foregår udendørs med fokus på jonglering, da Fægtesalen er optaget af vores cirkusskole.

Cirkusleg er et hit for børn i alderen 6-10 år. Her mit barnebarn Ida

NY UDSTILLING

Fra d. 1. juli til d. 12. august kan du se vores nye særudstilling Cirkus i 250 år lavet i anledningen af, at cirkuskunsten i år har 250 års jubilæum. I udstillingen kan du få svar på en række af de spørgsmål, som ofte bliver stillet. Svarene fortæller samtidig om den forunderlige cirkusverden. Du er også meget velkommen til at stille nye spørgsmål, som vi vil svare på via vores Facebookside. Udstillingen er støttet af Dansk Artist Forbund.

Udstillingen bliver sat op på 2. sal i museet. Det er en bannerudstilling, som er lavet i to eksemplarer, så den også kan turnere rundt. Kontakt Mikkel Knudsen fra Cirkusmuseet, hvis du kender nogle, som kan være interesseret i at vise udstillingen.

VILDE HISTORIER

Fra mandag til torsdag i perioden d. 2. juli til og med d. 24. juli kan du høre Vilde Historier på museet kl. 10.30. Her er du med til at bestemme, hvilken historie, der skal fortælles, og du kan komme til at høre alt fra historien om den vildeste udbryderkonge til den sjoveste klovn. Historierne varer ca. 10 min.

STOP CIRKUSTYVEN!

Prøv vores nye ferieaktivitet for familier, der hedder Stop Cirkustyven! Her skal I se, om I kan gennemskue, hvilken tyv, der planlægger et kup på museet. Undervejs kommer I rundt i udstillingen på en ny og anderledes måde. Afslører I tyven, venter der naturligvis en præmie. 

 klovn.gif (1460 bytes)

24. juni 2018

Fotos fra Sirkus Jesper i Kristiansand Dyrepark. Lasse ”Bonbon” Nørager skriver:

Skuespilleren i den grønne jakke og høje hat, er Røveren Jesper, som i bogen Folk og Røvere i Kardemomme by bliver udnævnt til Cirkusdirektør i sidste kapitel. I år er Jesper ledsaget af strenge frøken Tante Sofie og hendes niece Lille Kamomilla. Begge viser helt nye sider af sig selv i årets forestilling, hvor Tante Sofie bl.a. bliver hypnotiseret til at svæve. Alt det historiemæssige bliver til i et tæt samarbejde med Egner familien, som skal godkende alle greb vi gør ind mod historien, hele tiden med fokus på hvad de mener faderen (Thorbjørn Egner) ville have tænkt om de aktuelle ideer. Heldigvis var Thorbjørn Egner utrolig glad for cirkus og familien besøgte bl.a. Cirkus Arena under deres sommerferie i Danmark. Ved premieren overrakte ældste søn Bjørn Egner os en kopi af en af hans fars skitser fra 60’erne, hvor han har tegnet Cirkus Arena.

Øvrige program:

Lajos Nagy platespinning i skikkelse af Barbermester Sørensen, som også har et 60’er agtigt sponsor indslag for sit nye hårprodukt, der efter sigende er så stærkt, at man kan hænge folk i håret når de blot bruger dette produkt (Julia demonstrerer). Alle fotos stillet til rådighed af Lasse Nørager.

Julia og Joakim med nyt tempo-parjonglør-nummer.

Nelma Pietela antipodist (Finland). Costin Bellu trampolin.

Bonbon & Tiina badminton. Bonbon turtles. Joakim som komisk maskot gennem forestillingen.

Forestillingen varer 70 minutter uden pause og spiller hver dag undtagen mandage fra 23.6. - 4.8.

Der går katamaranfærger fra Hirtshals til Kristiansand. Den hurtigste med en sejltid på kun 2 timer 15 minutter. Så bor du i Midt- eller Nordjylland er en smuttur til Kristiansand absolut en mulighed.

 klovn.gif (1460 bytes)

23. juni 2018

"Stuur stuur pengemaskine" skriver Politiken i dag om Cirkus Summarum og fortsætter: "Bamse og de andre DR-stjerner er klar i manegen, når Cirkus Summarum på onsdag igen trækker teltdugen til side. Muskelsvindfonden, der står bag, tjener millioner."

Det er Muskelsvindfonden, DR Ramasjang og DR Big Band, der arrangerer Cirkus Summarum. Overskud fra billetsalget og salg på pladsen går til Muskelsvindfondens arbejde for at styrke børn og unge med muskelsvind. Omkring 2.000 danskere lider af behandlingskrævende muskelsvind. Der er dog intet sted på Summarum-pladsen, hvor der er information om muskelsvind. Derimod masser af billeder og telte af Ramasjang-figurerne.

Cirkusdirektørforeningens formand Martin mener, at DR og Muskelsvindfonden er med til at skævvride konkurrencen på grund af reklameværdien af de populære DR figurer samt DR Ramasjangs flittige omtale af Summarum og genudsendelser af deres forestillinger. Samtidig med, at det er årevis siden, at DR har vist rigtige cirkusforestillinger.

Der er heller ikke tvivl om, at en del af de godt 100.000 besøgende, Cirkus Summarum har, foretager besøget på bekostning af et besøg i et rigtigt cirkus. Med de høje billetpriser, som Summarum har (165 kr. til 350 kr. og ingen børnerabatter), føler mange forældre, at årets budget til cirkus m.v. er brugt op, hvis man har været i Cirkus Summarum. Navnet ”Cirkus” og at forestillingen foregår i et cirkustelt, giver dem en fornemmelse af, at der er tale om cirkus, selv om forestillingerne ikke har mere at gøre med cirkus end Piccadilly Circus. Summarum er børneteater. Professionelt lavet og markedsført. Men cirkus, det er det ikke!

Summarum nyder godt af, at de har mange ulønnede frivillige, som hjælper til på pladsen.

Til og med sæson 2016 tjente Cirkus Arena/familien Berdino penge ved at leje et af deres store telte ud til Cirkus Summarum. I 2017 overgik entreprisen med teltudlejning til Enoch Show Production ApS, som også udlejer telte til bl.a. Heartland Festivalen og Flying Superkids.

klovn.gif (1460 bytes)

22. juni 2018

Cirkus Olympia i Malmø. Hvis du har lyst til at se et svensk cirkus med mange velplejede dyr og gode artister, så besøg Cirkus Olympia, som 30. juni kl 18 har forestilling i Malmø-forstaden Lomma, hvor de sætter teltet op ved siden af McDonalds.

Blandt de medvirkende artister er Duo Stauberti i perch. Nummeret fik en sølvklovn i Monte Carlo i januar i år. Samt David Hammarberg, som mange danskere kender fra Wallmans i sæson 2016/17. Du møder også Rivelinos-klovnene, som var hos Arena i 2005, 2007 og 2009. Det er dog muligt, at der siden da er skift udskiftninger.

Forestillingen akkompagneres af et 5 mand stort orkester. Årets forestilling var omtalt her på siden den 27. marts 2018. Se om billetbestilling i Cirkuskalenderen.

 klovn.gif (1460 bytes)

21. juni 2018

Sirkus Jesper. Lasse Nørager, også kendt som klovnen Bonbon, har sendt mig årets trailer for forestillingen i Sirkus Jesper i Kristiansand Dyrepark. Blandt de medvirkende er ud over Lasse og hans kone Tiina parrets børn Julia og Joachim og trampolinakrobaten Costin Bellu, som danskerne oplevede hos Benneweis i 2015. Sirkus Jesper havde premiere 16. juni og har forestillinger hver dag til og med 4. august.

 klovn.gif (1460 bytes)

20. juni 2018

Søren Østergaards nye zirkus for børn, Zirkus Barnly har premiere tirsdag den 26. juni på adressen Raffinaderivej 20. De bliver i København til og med 22. juli, og der er forestillinger tirsdag- fredag kl. 17.30 samt lørdag-søndag kl. 11 og kl. 15 med mulighed for at lave en tredje forestilling kl. 13. 1. juli kl. 15 er der en officiel åbning ved zirkusdirektør og instruktør Søren Østergaard. Søren kan nemlig ikke være til stede 26. juni, da Zirkus Nemo har forestilling i Aarhus. Og ingen Nemo uden Søren …

Ud over forestillinger byder Zirkus Barnly også på Zirkus sommerskole: 3 forrygende dage i Zirkus BARNLY,  Zirkus for børn. Deltagerne arbejde med jonglering, diabolo, devilstick, hulahop, spring, klovn, trylleri og akrobatik. Cirkusskolen foregår tirsdag, onsdag, torsdag fra kl. 9-12.30, og det koster 950 kr. eller 1.050 kr. for Cirkus Skole plus billet til Zirkus Barnlys egen forestilling.

Alder: 8 – 16 år.

Den ansvarlige for Zirkus-skolen er Danmark ukronede cirkusdronning, når det kommer til at undervise børn: Cirkusmuseet faste husartist Line Vittrup. Du kan læse mere om Zirkus-skolen på http://zirkus-barnly.dk/

 klovn.gif (1460 bytes)

20. juni 2018

Utæmmet Natcabaret 2018. AFUK skriver: Kom og vær med, når seks håndfulde internationale artister mødes og sætter et fuldkomment utæmmet show sammen - på én dag. København får besøg af Europas vildeste Ny cirkus-, teater,- og sideshow-artister som sammen vil skabe AFUK’s Natcabaret 2018: ”Celebration of life”. En hyldest til skamløshed, frihed, fandenivoldskhed og kærlighed. Årets natcabaret præsenteres af det norske action-Circus kompagni Norwegian Ninjas, og hele showet bliver akkompagneret live af Copenhagen Laptop Orchestras fabelagtige elektroniske musikunivers.

Det foregår hos AFUK, Enghavevej 82 B, 2450 København, lørdag den 23. juni kl. 22.

 klovn.gif (1460 bytes)

20. juni 2018

Kolding Kommune inviterer plejehjemsbeboere i cirkus. 320 beboere har sagt ja tak, og de kan tage børn, børnebørn og oldebørn med til forestillingen hos Cirkus Arena fredag den 21. juni.

Det giver beboerne en chance for at komme tæt på noget, mange af dem kan huske fra deres barndom. Desuden inviterer kommunen en række frivillige, foreninger og børnehaver i cirkus, og der bliver budt på is og sodavand.

Kommunen sætter liftbusser ind for at kunne transportere de mange plejehjemsbeboere.

Også andre steder i landet finder plejehjem penge til at invitere beboerne i cirkus. Der var således adskillige plejehjemsbeboere til Cirkus Arlis forestilling i Herfølge den 15. juli i Herfølge, hvor cirkuspladsen ligger lige over for plejehjemmet.

Et fint initiativ, når kommuner giver deres ældre beboer mulighed for en cirkusoplevelse.

 klovn.gif (1460 bytes)

20. juni 2018

Cirkusrejse til Nice og Monaco med besøg til cirkusfestivalen i Monte Carlo januar 2019. 43. Monte-Carlo International Circus Festival afholdes fra 17. til 27.januar 2019.

Brian Behrendt fra Briano’s Cirkusrejser arrangerer som tidligere år en tur til festivalen. Han skriver:

Jeg har flere gange med succes hjulpet gæster, som gerne vil på cirkusrejser i Europa, med praktiske ting såsom hotelbooking, billetkøb m.v.

I januar 2019 bliver der en rejse til Cirkusfestivalen i Monte Carlo. Vi bor i Nice. da hotellerne er meget dyre i Monaco.

Anbefalet afgang fra København den 17/1.  Der er ingen direkte fly til Nice den dag, så anbefalingen er at flyve med Norwegian via Stokholm. Afgang fra København kl. 7.00 og så videre fra Stockholm til Nice med ankomst kl.12.40. Hjemrejse den 20/1 kl. 13.30 med SAS (direkte fly).

Du kan vælge andre afgangstidspunkter, men så har du ikke Brian med som guide fra lufthavn til hotel. Du skal selv booke og betale fly. Har du brug for hjælp, så ring til Brian.

Det bliver en rejse med hotel i Nice. inkl. morgenmadsbuffet og cirkusbillet til premieren på program A og B henholdsvis torsdag og fredagen, således at man ser alle numre.

Blandt de numre du kan opleve i Monte Carlo er Martin Lacey JR. med sine løver og tigre

Hotellet er 3 stjernet og ligger centralt, I Nice. Der er bad og toilet på værelserne og gratis internet. Morgenmadsbuffet er med i prisen. Vi har brugt samme hotel i flere år, og deltagerne har været glade for hotellet.

Pris er pt. for enkeltværelse og de bedste pladser i cirkus (kategori A) 3.300 kr. inkl. transport hjem til hotellet efter forestillingerne. Ved overnatning i dobbeltværelse er prisen 5.200 kr. pr. par. Forbehold for prisændringer – priserne er stigende, hvorfor hurtig tilmelding anbefales.

Hotellet kan opkræve en byskat ved hjemrejse. Denne er for deltagernes egen regning. For tiden ca. 2 euro pr døgn pr. person.

Vi får de bedste pladser i cirkus hvis du/I booker og betaler inden 30. juli.

Har du spørgsmål eller vil med, så ring til Briano på tlf. 22 59 50 46. Eller send en mail til brianbehrendt@ymail.com

klovn.gif (1460 bytes)

19. juni 2018

Cirkus Arena i Nordborg. Fredag de 15. juni besøgte Cirkus Arena for første gang i mange år Nordborg på Als. Besøgstallet var bestemt ikke imponerende, næppe over 200. Efter at Danfoss har flyttet en del af produktionen til udlandet, er der langt fra så meget liv i Nordborg som tidligere.

Günther Kunstmann så forestillingen og skriver:

Vores cirkusplads ligger i en tunneldal, så den ligger godt beskyttet. For enden af pladsen går det meget stejlt op. Foroven går der en vej. Deroppefra kan jeg lave gode fotos, så det ligner luftfotos.

Arena havde ikke taget alt med til Nordborg. Forteltet, staldteltene og halvdelen af direktørvognene var taget direkte til Sønderborg.

Det var fint vejr, så alle dyr var på græs.

Så få tilskuere som vi var, har jeg aldrig før oplevet i Arena. De kommer nok ikke til Nordborg igen.

Forestillingen varede to timer og fireti minutter, incl. pause.

Clemens og Patrick kunne jeg godt undvære, det var for børn, men det skal jo være noget for alle, og cirkus er jo for hele familien.

Det var dygtige artister. Skal jeg fremhæve noget, må det være Chamaine Berdino. Jimmy Folco har jeg efterhånden set for tit. Alt hvad han har vist gennem årene, er noget han har stjålet fra andre klovne. Mange ting fra David Larible. Numrene i år, filmoptagelse, er fra Tito Lester. Indianernummeret er fra Eddy Lucien Sosman og Petit Gougou.

Som helhed var jeg tilfreds med det jeg så.

Selvom vi var så få, var stemningen god.

Det som Arena mangler de senere år, er familien Casselly. Men for dem var det godt at de kom væk fra Arena. Dem går det jo meget godt og de har stor succes.

Jeg håber for Arena, at det går godt med turneen, så vi også kan se dem i de følgende år.

Blandt de optrædende fremhæver Günther Kunstmann Charmaine Berdino. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

 klovn.gif (1460 bytes)

17. juni 2018

Offentlig meddelelse fra Cirkus Trapez. Efter en shitstorm om dyrenes forhold, omtalt på her på siden den 12. juni, har Cirkus Trapez har lagt følgende meddelelse på facebook:

Der har på det seneste figureret flere opslag på Facebook, hvor der sættes spørgsmålstegn ved, hvordan vi behandler nogle af vores dyr i Cirkus Trapez. Derudover har flere dyreaktivistgrupper været ude at protestere mod nogle af vores shows, fordi de mener, at flere af vores dyr mistrives.

På baggrund af den senere tids udvikling har vi nu valgt at lave en bekendtgørelse, der beskriver det værdisæt, vi i Cirkus Trapez altid lever efter, når det kommer til behandling af vores dyr. For en ting er sikkert: For os er det altafgørende, at vores dyr trives og lever et godt og sundt liv.

Vi vil gerne opfordre alle, der er interesserede i at blive klogere på, hvordan vi i Cirkus Trapez viser vores kærlighed for dyrene, til at læse bekendtgørelsen: https://bit.ly/2JQzVzn

Cirkus Trapez bruger det 4-masters telt, som år tilbage tilhørte Cirkus Baldoni. Foto: Mr. Sputnik (Per Krogh Petersen)

I bekendtgørelsen fortæller Cirkus Trapez om elefanten Ramboline, om en enkelt af deres heste samt om kamelerne.

For tiden har Cirkus Trapez en ikke tidsbegrænset dispensation til at beholde Ramboline, selv om hun er single. Gældende lovgivning muliggør nemlig en sådan dispensation. Men den kan selvfølgelig bortfalde, når Folketinget til efteråret ændrer lovgivningen om hold af dyr i cirkus. Som tidligere omtalt her på siden vil et stort folketingsflertal forbyde fremvisning af elefanter i de danske cirkus, dog formentlig med en vis overgangsordning for Ramboline og Cirkus Arenas 3 elefanter.

Dyrenes Beskyttelse har besøgt Cirkus Trapez og konstateret, at der ikke er noget dyreværnsmæssigt at komme efter. Det samme var tilfældet, da jeg selv så forestillingen i Odense i pinsen.

 klovn.gif (1460 bytes)

17. juni 2018

Det historiske hjørne 15. juni var det 95 år siden det kendte Cirkus Miehe måtte lide den tort at møde op til sæsonens premiereforestilling i Odense uden sin store stjerne Svend Olsen, der rejste rundt med cirkusset i rollen som ”Danmarks stærkeste mand” året efter, at han havde vunde sølv i vægtløftning ved de olympiske sommerlege i Los Angeles.

Dagen inden premieren var i Odense var kongens foged mødt op kort inden Cirkus Miehes ophold i Slagelse for at beslaglægge Svend Olsens vægte. Fogedens besøg skyldtes, at Svend Olsen havde begået kontraktbrud og derfor skyldte sin agent 950 kr. Dem havde Svend Olsen allerede givet sine olympiske medaljer i pant for, og da Svend Olsen ikke kunne tale et nyt krav, lukkede fogeden kassen med cirkusrekvisitter af til stor fortrydelse for Miehes cirkusdirektør Heinrich Kolzer.

Kilde: Fyens Stiftstidende 15. juni 2018 i rubrikken ”Gammelheder”.

Cirkus Miehe i Odense 1938. Fra Det Kongelige Biblioteks samling.

Om Cirkus Miehe: Den tyske cirkusmusiker Heinrich Miehe og hans hustru Louise, født Schulz, etablerede et cirkus i Danmark i 1884. Fra 1884 til 1888 turnerede de under navnet cirkus Thyland. I 1889 blev navnet ændret til cirkus Miehe. Cirkus Miehe turnerede indtil 1958. Det mest kendte medlem af Miehe-familien er måske klovnen August Miehe (1889-1936), som optrådte som dummepeter. Denne klovnetype kaldes i cirkussproget "auguste" efter August Miehe. (En anden og måske mere sandsynlig forklaring på betegnelsen "auguste" er, at "auguste" på plattysk betyder bondeknold.)   Cirkus Miehes storhedstid var i perioden fra 1915 og frem til 1945, hvor Dora Miehe Pfänner (1868-1945) ledede forretningen, som i denne periode var blandt de førende danske cirkus. Efter Doras død blev Cirkus Miehe drevet videre af ægtefællen Heinrich Kolzer (1874-1955) sammen med Doras børn, herunder Thyra Miehe (1902-1991) bistået af ægtefællen Alfons Cossmy (1904-1994).

klovn.gif (1460 bytes)

16. juni 2018

Cirkusgården i Løkken. Igen i år kan man sommeren igennem se forestillinger på Katja Schumanns cirkusgård i Løkken. Katja Schumann købte pr. 31/12 2014 det 21.000 m2 store nedlagte landbrug, der tidligere på året havde været på tvangsauktion. Prisen var 375.000 kr.

Katja Schumann foran gårdens stuehus

Den gang så ejendommen ud, som ventede den på en bulldozer. Men siden har Katja og hendes ven Luffe Bøgh knoklet med at sætte den faldefærdige ejendom i stand for at skabe en cirkusgård med fokus på dyr samt et cirkusmuseum med fokus på Schumann.

Det sidste er endnu ikke lykkedes, men Katja og Luffe har bestemt skabt en cirkusgård og et miljø, som er et besøg værd. Og de arbejder på også at få museet op at stå.

Cirkusgården ligger på Vrenstedvej 287, godt 3 kilometer fra Løkken. På det øverste billede ses gården fra vejen, på det nederste fra gårdspladsen.

To af længerne er sat i stand og indrettet dels til cirkus, dels til stalde. For det handler først og fremmest om dyrene. Katja og Luffe selv bor fortsat i de gamle vogne fra Schumann-årene!

Katja Schumann og Luffe bor i de gamle vogne. Der er planer om at indrette en beboelseslejlighed på 1. sal i stuehuset. Men Katja ved ikke rigtig. Når man åbner døren fra sin beboelse skal man kunne komme lige ud i det fri! Klik her for at se flere fotos fra Cirkusgården. Slideshowet er først helt færdig 17. juni.

”Drømme - Lege - Lære – Mestre”, skrev Katja Schumann i sit visionspapir. ”Drømme har alle. Legen stopper aldrig. Lære kan man. Mestre vil vi. Stedet vil være internationalt anerkendt, for at udvikle og omsætte ideer til gavn for cirkus som kultur. Og styrke samspillet mellem dyr og mennesker. - Katja Schumanns cirkus. En hippodrom. Et sted hvor cirkus udvikles. Et træningscenter. Et historisk vingesus. Fortiden skal danne fundament, for nytænkning og innovation. Skabe forståelse for dyr og deres samspil med mennesker. Der skal laves show, hvor publikum kan opleve, heste i den runde manege. Og opleve cirkus i det historiske og moderne lys.”

I Michelins guide betyder 1 stjerne: En god restaurant i sin kategori. 2 stjerner: Rigtig godt køkken, værd at køre en omvej efter. Og 3 stjerner: Ekstraordinær køkkenkunst, værd at rejse efter. Hvis Cirkusgårdens forestilling skal bedømmes efter denne skala, bliver det til 2 stjerner. Bruger man dagsbladenes 6-stjerners model bliver det til 4 stjerner.

Hovedvægten i den knap 2 timer lange forestilling er dyrene. Især hestene. Ud over dyrene er der kun 3 medvirkende: Luffe Bøgh, som også er sprechstallmeister, Katja Schumann og den 16-årige Victor Høegh Abrahamsen.

Forestillingen indledes med et kort videoklip om arbejdet med Cirkusgården. Dernæst byder Luffe velkommen. Han er godt skåret for tungebåndet og en mand med holdninger, som han ikke lægger skjul på!

Nu kommer en ældre dame iført slåbrok ind i manegen ved brug af rollator. Det er den 69-årige Katja Schumann, der dog snart smider slåbrokken og uden brug af rollator laver pole-akrobatik på et niveau, som er lang over hvad hendes jævnaldrene kan klare.

Katja med rollator og i pole

Dernæst præsenterer Luffe en hundehvalp og fortæller, hvordan man træner den. Det er et gennemgående træk i forestillingen, at han både fortæller hvad man laver og hvordan man gør.

Næste nummer er 3 flotte hvide heste, vist nok amerikanske saddlebreds. De bliver selvfølgelig fremført i frihedsdressur af Katja Schumann.

American Saddlebreds. Katja kan skimtes i baggrunden

Victor har derpå en kort klovnereprice, hvor han rider på en elefant (en dukke, ikke en rigtig elefant). Han bliver afløst af Katja med 3 gæs. Luffe er dog fræk nok til med et glimt i øjet at sige, at der er 4 gæs i manegen J

Dernæst viser Luffe en pony-potpourri, der også inkludere et æsel (tror jeg nok) og en stor sort frieserhest.

Efter endnu en kort klovnereprice med Victor kommer der en ged i manegen, og Luffe viser Victor (og tilskuerne). hvordan man træner numre med en ged.

Luffe med geden

Dernæst kommer Katja i manegen med en hvid og en brun hest. Vist nok arabere. Og som de andre dyr flotte og velplejede.

Luffe lærer derefter Victor (og publikum) hvordan man træner en pony.

Så er turen kommet til Victors egen entre, hvor han viser sig som en udmærket diabolojonglør.

Victor Høegh Abrahamsen

Sidste nummer er Katja Schumann med en flot brun araber (tilgiv mig, hvis det er en anden race), som hun både fremviser i frihedsdressur og rider på.

Katja Schumann til hest

I finalen danser Luffe med Katja.

Det lyder måske ikke af meget. Nogle vil spørge: hvordan kan det tage næsten 2 timer?

Men de 16 medlemme af Danske Cirkusvenner, som overværende forestillingen søndag den 10.juni kl.16, var enige om, at det havde været en spændende forestilling.

Før forestillingen havde Luffe vist dem rundt på ejendommen og givet dem et par småopgaver. Rigtige venner hjælper jo hinanden! Så cirkusvennerne striglede ponyer, rev savsmuldet i manegen og tørrede logestole m.v. af. Som belønning fik de kaffe i pausen.

Cirkusvennen Jørgen Lorenzen river manege.

Cirkusvennerne Nina Kastoft, Lone Lington og Irene Hansen strigler ponyer under supervision af en rigtig ”strigle”

Kommer du til Midt- eller Nordjylland er et besøg på Cirkusgården bestemt et par timers kørsel værd.

Katja og Luffe drømmer om, at Cirkusgården på sigt skal overtages af en fond, som kan drive den videre når Katja og Luffe på et tidspunkt føler, at de falder for aldersgrænsen. Jeg håber, der varer mange, mange år, og at det forinden lykkes parret at føre deres drømme ud i livet.

Klik her for at se flere fotos fra forestillingen på Cirkusgården. Slideshowet er først helt færdig 17. juni.

 klovn.gif (1460 bytes)

14. juni 2016

Cirkusvenner i Rold.

Lørdag den 9. juni havde Danske Cirkusvenner og Cirkushusets Museumsforening arrangeret et vellykket besøg på Cirkusmuseet i Rold.

Inde i Cirkus Miehes gamle ridehus bød museumsforeningens formand Jørn Rasmussen velkommen og fortalte om, hvordan man fik etableret museet.

Senere så gæsterne museet, herunder den nye udstillingen ”Livet på hjul” om de rejsende i to restaurerede vogne.

Museumsforeningen bød også de besøgende på kaffe og kage på Rold Gl. Kro, som fra 1895 til 1918 tilhørte Miehe-familien.

Det fortælles, at købet skyldtes en tilfældighed, idet Mieherne en stormfuld efterårsaften søgte logi for natten på kroen, men blev afvist på grund af deres miserable udseende efter den lange tur med hesteforspændte køretøjer i en forrygende snestorm. Det kunne have kostet privilegiet, men i stedet mødte Mieherne kort tid efter op, og opildnet af den tidligere hændelse købte de kroen og erhvervede herved den ejendom, der gennem mange år blev vinterhi for deres cirkus.

Danske Cirkusvenners formand Kim Thanning Olsen og kasserer Søren Kastoft foran en af museets vogne. Om vognen stammer fra Cirkus Miehe vides ikke med sikkerhed, men Cirkus Miehe brugte vogne af samme type. Klik her for at se flere fotos fra besøget på Cirkusmuseet.

 klovn.gif (1460 bytes)

13. juni 2018

Et dødsfald. Den svenske cirkusdirektør Ketill Thordarson sov stille ind den 25. maj. Han blev 81 år. Ketill arbejde hos Cirkus Lillebil Rhodin sæson 1969 som chauffør, billetsælger og rekvisitør. Samme år mødte han Cirkus Arena på Bornholm, hvor han blev godt modtaget. Siden fulgte flere rejser til Arena, blandt andet til vinterkvarteret, hvor han hjalp med at anskaffe en pist, logestole og et gradin. I sensommeren 1972 startede Ketill sig eget Cirkus Carneval. Første sæson lå det i Folkets park i Malmø. Fra 1973 til og med 1984 turnerede Cirkus Carneval under betegnelsen ”Sveriges trevligsta cirkus”. Sæson 1984 var meget dårlig og endte med en konkurs.

Derefter arbejdede Ketill i nogle sæsoner som reklamemand for Cirkus Brazil Jack, Cirkus Benneweis og Ölands dyrepark. Han havde dog ikke mistet lysten til selv at drive cirkus, og i 1990 lagde han ud med Cirkus Cavalcad. I 1990 lå det i længere tid i Skara Sommarland og hele sæson 1991 blev tilbragt i Tomelilla Sommarland. Cirkus Cavalcad turnerede i 1992 og 1993 og igen fra 1996 til 1998. Efter denne sæson valgte Ketill af helbredsmæssige årsager at stoppe som cirkusdirektør, og alt materiellet blev solgt.

Ketill Thordarson i smoking sammen med Trolle Rhodin. Foto fra 1992

klovn.gif (1460 bytes)

12. juni 2018

Cirkus Trapez. Igen i år har Cirkus Trapez været ramt at en Facebook-shitstorm relateret til dyrenes forhold. Uden rimelig grund. Dyrenes Beskyttelse har besøgt cirkus og konstateret, at der ikke er noget dyreværnsmæssigt at komme efter. Heldigvis var pressen til stede mens dyrenes beskyttelse var der, så de kunne få konstateret, at der ikke var noget i sagen og cirkus’ side af historien også kom ud.

Da jeg så forestillingen i Odense i pinsen var der heller ikke kritisable forhold. Men kritikken får direktøren Isabella Enoch Sosman til at overveje, om der næste år skal være åbent på cirkuspladsen, hvor alle i dag kan gå ind, klø dyrene bag ørerne og komme helt tæt på både elefant, kameler, geder, køer og heste. Kamelerne og køerne medvirker i øvrigt ikke i årets forestilling, men rejser med rundt. Elefanten Ramboline er i øvrigt helt forgabt i kamelerne og får dermed sit behov for social kontakt dækket.

 klovn.gif (1460 bytes)

9. juni 2018

Fotos fra Cirkus Mascot. Mr. Sputnik alias Per Krogh Petersen besøgte Cirkus Mascot i Langeskov den 7. juni. I den kommende uge er Mascot på Lolland-Falster for derefter et gæst nogle få Syd-, Midt- og Nordvestsjællandske byer på vej til Sommerland Sjælland, hvor de er hele juli måned.

Klik her for at se Pers fotos og videoklip fra forestillingen.

klovn.gif (1460 bytes)

7. juni 2018

European Circus Camp. Igen i år er der European Circus Camp på Cirkusfabrikken i Lindum ved Skive. Det foregår i dagene 1. til 7. juli, hvor er stort antal unge spirende artister fra hele Europa mødes og træner cirkus med bistand af professionelle artister fra hele verden. Der bliver arbejdet meget bredt indenfor cirkus og artisteri, så det er muligt at beskæftige sig med alt fra showdance til jonglering, et-hjulet cykel til klovneri, trapez til akrobatik og meget andet.

Blandt årets instruktører er

Fra Belgien: diabolojongløren Alexis Levillon. Klik her for at se en smagsprøve på, hvad han kan.

Fra Ungarn: springbrætartisten Tommy Teibler.  

   

Tommy (Tamas) Teibler og hans trup var blandt de optrædende ved det ungarske show ved Cirkusfestivalen i Budapest i 2016. Klik her for at se et videoklip med truppens nummer.

Fra Ungarn: Márk Fábián, som er specialist i spring på monocykel. Klik her for at se en hvordan han hopper runde på sin cykel.

Fra Kenya: springerne og pyramidebyggerne Nafsi Acrobats. Klik her for at se en smagsprøve på deres nummer.

Bag det store arrangement står DUBAL (Danske Ungdoms og Børne Artisters Landsforening), som er en forening for de danske børne- og ungdomscirkus. For tiden har foreningen 20 medlemmer, men med økonomisk støtte fra Nordea-fonden er man i gang med at etablere flere børne- og ungdomscirkus.

Samtidig med European Circus Camp er der Danish Unicycle Trials Camp 2018

I forbindelse med European Circus Camp og Danish Unicycle Trials Camp er der flere forestillinger, som alle er velkomne til at se. Entre 40 kr. eller 100 kr. for et “turpas” til alle forestillingerne. 

Mandag d. 2. juli 2018 kl. 20:00: Åbningsshow i Cirkusteltet: Professionelle internationale artister, der underviser på European Circus Camp, viser deres færdigheder, sammen med nogle af de deltagende ungdomsartister.

Fredag d. 6. juli 2018 kl. 17:00: Forestilling med unge artister i Cirkusteltet

Nogle af deltagerene på European Circus Camp optræder med de, de har lært i løbet af ugen og stor showdance opsætning.

Fredag d. 6. juli 2018 kl. 19:00: Unicycle show - på trial området

Unge artister på et-hjulet cykel viser, hvad de har trænet på hele ugen. Der hoppes højt, lagt og laves utrolige tricks på de et-hjulede.

Fredag d. 6. juli 2018 kl. 20:00: Gallaforestilling i Cirkusteltet

Udvalgte unge artister, der har deltaget i European Circus Camp optræder med deres numre i et brag af en gallaforestilling.

Lørdag d. 7. juli 2018 kl. 11:00 og 13:30: Forestilling med unge artister i Cirkusteltet

Nogle af deltagerene på European Circus Camp optræder med de, de har lært i løbet af ugen og stor showdance opsætning.

Einar Trie fra DUBAL fremhæver især fredagsforestillingerne og skriver: ”TÆNK SIG: Tre unikke show, med flere numre i verdensklasse og en middag på i alt 4½ time. That´s Tempo-Tempo. Så hvis de danske cirkusvenner skal opleve noget helt unikt, så må det da være her. Ikke mange danske cirkus kan vise numre af så høj klasse, som vi gør til vores gallashow fredag aften.”

Cirkusfabrikken er indrettet i et nedlagt mejeri i Lindum. Landsbyen Lindum ligger langt fra alfarvej et sted i Salling. Men når man nærmer sig byen, kan man se, at den har et vartegn. Cirkuskendere spotter straks dette vartegn: det er toppen af Cirkus Charlies karakteristiske kegleformede telt, som knejser over den lille by. Kører man ind i byen, kan man se, at det nedlagte mejeri er forvandlet til en cirkusby.

Adressen er Skivevej 84-90, 7870 Roslev

Cirkusfabrikkens vartegn: Cirkus Charlies telt, som siden Cirkus Charlie stoppede turnevirksomheden i 2007 har været opstillet uden for Cirkusfabrikken

klovn.gif (1460 bytes)

3. juni 2018

DET SKER I PARIS – - UTVECKLING FRÅN CABARET TILL STAND UP COMEDIANS OCH BARN-OCH-FAMILJE-FÖRESTÄLLNINGAR.

Paris var i sin tid känt för sina mindre cabareter, vilka bjöd på artistprogram med sång, dans, strip-tease, akrobatik, jonglering och trolleri, vilket var tänkt för en vuxen publik. Denna publik bestod dels av turist-grupper, dels av affärsmän som var ute på - vift...

Dessa cabareter hade så kallade "värdinnor", vars uppgift /opgave/ det var at få business-kunderna at beställa och betala mycket dyra drinks, klienterna fick den riktiga varan, värdinnorna fick - té … färgen/farven/ var ju densamma, så risk för avslöjning /afsløring/ var ringa!

Programmen var ett trevligt inslag i PARIS BY NIGHT.

Det var alltid fullt hus och alla hade en munter afton.

Dessvärre ville direktionerna tjäna mer pengar, de avvisade turistgrupperna och baserade sig på … affärsmännen, vilka ju inte kunde fylla salen.

Resultatet blev att denna typ av cabaret försvann - och då lokalerna gärna skulle brukas - kom STAND UP COMEDIANS, vilka ville pröva lyckan, inte lätt då man skall ha stoooor talang /talent/  för att hålla uppmärksamheten från en vuxen publik - i en timma.

På eftermiddagarna / onsdagar då franska barn har ledigt från skolan/ samt under skol-ferierna, spelas nu barnteater, inklusive trolleri - som också är teater!!

Nyligen såg jag trolleriartisten SEBASTIEN med partner LÆTITIA, teater AKTEON, och i kvarteret PIGALLE, som tidigare hade många cabareter -såg jag med nostalgi den lilla teatern LA CIBLE -  där SEBASTIEN  nu uppträdde solo med ett trevligt barn-och-familjeprogram.

Indgangen til La Cible

Det finns cirka 50 teater-lokaler som spelar upp dessa barn-och-familjeföreställningar, varav en del med trolleri, vilket gör att de yngre barnen får upp ögonen för att det muntra, det sköna och det intressanta - kan presenteras - utan elektronik.

Under min tid som Magic entertainer i Paris, uppträdde jag på/nästan/ alla cabareter, således även här - lokalen var helt ombyggd, flott och elegant, men man hade bevarat det färgade glas-golv, vilket var belyst underifrån … jag mindes allt: LA PARISIENNE, FOLIES PIGALLE. CABANA RYTHM, CABARET MOUNE, CHEZ MOON … och andra ...

De stora etablissemangen är aktiva: LIDO, MOULIN ROUGE, PARADIS LATIN (arbetar endast med turist-bussar från Holland) och FOLIES BERGERE er aktive och har varierande program. CRAZY HORSE har flotta dans-tablåer med riktiga dansöser, men inte mer de fina Magic entertainers vilka man där kunde se. ...

   

Le Lido er en cabaret og burlesque show med adresse på Champs-Élysées in Paris, France. Lide åbnede i 1946 og flyttede til sin nuværende adresse I 1977. Indgangspartiet er ikke imponerende og minder mest om indgangspartiet til en biograf. Men den store teatersal og scenen er fantastisk!

Moulin Rouge (fransk for røde mølle) er en kabaret i Paris, Frankrig. Huset blev grundlagt i 1889 af Charles Zidler og Joseph Oller. Moulin Rouge ligger tæt på Montmartre i distriktet Pigalle på Boulevard de Clichy i det 18. arrondissement, og er markeret med en rød vindmølle på taget. Den nærmeste metrostation er Blanche.

Det är också ett led i att traditionen att gå på teatern - lever fint i Frankrike, inte minst i Paris!

DET SKER I PARIS!

............................    reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

1. juni 2018

Cirkusmuseet i Hvidovre skriver:

KLOVNERIER

Søndag d. 3. juni kl. 12.30 kan du på Cirkusmuseet opleve en forrygende klovneforestilling, når 6 klovne vil optræde med The Clowns Show. Med udgangspunkt i den varme og menneskekærlige klovn, vil de vække latter og eftertanke. Forestillingen er gratis, når entréen er betalt, og holder vejret spiller den udendørs.

Den gode klovn har et stort hjerte og giver brede smil. Her er der ingen grund til at være bange for klovnene. Tag i stedet det store smil på og nyd forestillingen.. Klovnene kommer fra Commedia School i København. Tidligere artister fra skolen har bl.a. arbejdet i The Big Apple Circus i New York og på Pantomimeteatret i Tivoli.

NY AFLEVERING

Vi har modtaget en flot aflevering med materialer fra klovnen og artisten Raymond Steckel og hans kone Margit. Vi mangler imidlertid billeder og fortællinger om hans og deres numre, så ved du f.eks., hvad de hvide "skamler" på billedet har været brugt til, må du gerne kontakte os på info@cirkusmuseet.dk eller tlf. 36490030.

CIRKUSSKOLE I SOMMERFERIEN

Som en del af Aktiv Ferie i Hvidovre Kommune laver vi cirkusskole i sommerferien. På under en uge er den allerede blevet fuldt booket, så vi glæder os til 2 hold med glade børn fra Hvidovre til nogle hyggelige og sjove cirkusdage. Kom du ikke med på cirkusskolen, kan du glæde dig over, at vi har en række andre ferieaktiviteter i løbet af sommeren.

 klovn.gif (1460 bytes)

29. maj 2018

Living Room Circus. Jørgen Lorenzen på forestillingen på Cirkusfabrikken i den 27. maj og skriver:

Ca. 100 mennesker overværede den forpremiere, som den engelske cirkustrup Living Room Circus afholdt på Cirkusfabrikken. Forestillingen får premiere i London den 14. juni.

Men var det cirkus? Var det ikke abstrakt teater med cirkusindslag? Der var et godt strapatnummer, og der var indslag fra håndstandsakrobatik og balancekunster. Men de enkelte cirkusindslag var pakket ind i en handling, der foregik i en dagligstue med en sofa som centrum. I forestillingen medvirkede en pingvin – altså et menneske i forklædning. Det var vist noget med ensomhed og fremmedgørelse.

Der var langsomme bevægelser, tomme blikke og en symbolik, som selv en professor i metafysik ville have svært ved at afkode. Publikums reaktioner: bifald, når de artistiske færdigheder kom frem. Ellers: tavshed – men bestemt vilje til at forsøge at forstå. Og børnene? Et barn bag ved mig sagde, da forestillingen var 8 minutter gammel: er det ikke snart færdigt?

Living Room Circus med pingvinen i lænestolen. Smartphonefoto, taget af Jørgen Lorenzen

klovn.gif (1460 bytes)

29. maj 2018

Trio Hoganas fejret. Trio Hoganas (Bende og Egon Larsson sammen med Gert Karlsson) var et svensk artistnummer af verdensklasse. De havde deres storhedstid i slutningen af 1950’erne og frem til 1975. Som nævnt her på tiden 9. maj har Höganäs kommune nu afsløret et mindesmærke for dem.

”Lördagen den 26 maj 2018 var en stor dag för cirkus-, variete- och TV-shows-artisteri då Höganäs Kommun äntligen, ja, ÄNTLIGEN såg till att hedra kommunens i hela världen välkända artist-trupp och deras fantastiska nummer med stegar och slak lina,” skriver Toledo på sin website www.toledo.araks.se/nytt.htm, hvor du kan se fotos og læse mere om afsløringen af mindesmærket for de 3 gamle artister.

Fra indvielsen 26. maj 2018. Fra venstre ses Egon Larsson, hans danskfødte frue Bende, født Malling.  samt Gert Karlsson. Lennart Strandner har sendt mig billedet og skriver: Kommunens representant Anneli Sjöberg talade och tackade för att artisterna så generöst fört hemortens namn över världen. Hyllningen bestod av tre 15 kvm stora specialbehandlade fotografier från Trio Höganäs karriär. Dessa jättefoton, som klarar alla väder, är nu uppsatta på Gymnastik- och rackethallen i Höganäs. Bende Larsson var i många år uppskattad ledare i Höganäs gymnastikförening, så platsen var väl vald. Inne i hallen blev det sedan premiär på en 55 minuter lång film från gruppens turnerande och man fick också se hela numret med lina, stegar, handstans, akrobatik, och rotation med hjälp av kullager och strapater. Bende var på linan som Egon och Gert höll i munnen med hjälp av tandbett i läder. Ett originalnummer av världsklass.

Skønt op i årene lever de alle tre i bedste velgående. Truppens leder Egon Larsson er født i 1927, hans kone i 1935 og Gert Karlsson i 1933. De trak sig tilbage fra artistlivet efter sæson 1975 og fik borgerlige erhverv – fx. blev Bende gymnastiklærer - men har nu i mange år været pensionister.

 klovn.gif (1460 bytes)

27. maj 2018

Søren Østergaard laver nyt børnecirkus. I cirkuskredse har det været kendt et stykke tid. I dag er der udsendt følgende pressemeddelelse om det nye cirkus:

Danmark bliver til juni et cirkus rigere, når Zirkus Nemos direktør Søren Østergaard slår teltdugen op for det spritnye børnezirkus Zirkus Barnly, der her i premiereåret kommer til at ligge i henholdsvis København og Aarhus i syv uger sommeren over.

“Jeg faldt over et gammelt lærredstelt, som jeg kom til at købe, og så tænkte jeg: nu har jeg udfordret voksencirkus, så hvorfor ikke også prøve at lave cirkus for børn på en anden måde?,” fortæller cirkuselskeren Østergaard, der har fået verdensstjernen og legekammeraten Captain Frodo, som han kender fra to tidligere sæsoner med Zirkus Nemo, til at flyve ind fra Las Vegas for at være den centrale figur i manegen.

Captain Frodo optrådte i Zirkus Nemo i 2014 og 2016. Sidstnævnte år kårede Den Danske Cirkuspris hans nummer som årets bedste. Foto: Grethe Nygaard

Det høje artistiske niveau matches af musikken, som er lagt i hænderne på trommeslager og multimusiker Henning Amstrup, kendt fra bl.a. Østjysk Musikforsyning og De Nattergale. Derudover medvirker zirkustjenerne Jennie Mikaelsson og Line Vittrup, der også står for en helt ny type cirkusskole for børnene i dagtimerne.

Direktøren selv kalder Zirkus Barnly for “et stort eksperiment”, hvor han som instruktør af den første forestilling vil se, om han kan ramme lige så rigtigt, som det har vist sig, at han gjorde med Zirkus Nemo. Børnezirkusset starter, ligesom voksenzirkusset gjorde i 1999, med seks ansatte og et lille telt med plads til 240 mennesker.

“Og så håber vi, at vi kan udvide turneen i de kommende år. Vi glæder os helt vildt til at komme i gang og er meget spændte på, om det lykkes!,” siger Søren Østergaard.

Der er premiere i København den 26. juni, hvor Zirkus Barnly bliver indtl 22. juli. Stedet er en plads i et industrikvarter på Amager: Raffinaderivej 20, København S. Derpå tager Zirkus Barnly til Aarhus, hvor de fra 24. juli – 12. august ligger på Officerspladsen v. Musikhuset. Spilletider er tirsdag- fredag kl. 17.30 samt lørdag-søndag kl. 11 og kl. 15 med mulighed for at lave en tredje forestilling kl. 13. Forestillingen varer ca. 50 minutter.

I hvert fald i Aarhus og måske også i København er det 3-dages Cirkus Camp for børn mellem 8 og 16 år, hvor de kan prøve kræfter med de forskellige cirkusdiscipliner i selskab med to professionelle artister under ledelse af Line Vittrup. I hvert fald i Købehavn er Line kendt af masser af børn fra sit arbejde med bl.a. Cirkusleg på Cirkusmuseet i Hvidovre. Museet har givet Line orlov i den periode, Zirkus Barnly har forestillinger. Lines makker hos Zirkus Barnly Jennie Mikaelsson er Ingo Stiebners mangeårige sambo. Ingo er også knytte til Søren Østergaards cirkusimperium: Den tidligere søløvedomptør er i dag ansvarlig for dyrene i Zirkus Nemo.

klovn.gif (1460 bytes)

27. maj 2018

Der var stor hyldest til AMoC's rektor AnneSophie Bergmann Steen efter premieren fredag aften på dette års dimittenders afgangsforestilling. Her ses hun th. sammen med en af AFUK's og AMoC's ildsjæle Stine Pilmark

AMoC - Akademiet for moderne cirkus - blev oprettet som en 4-årig forsøgsuddannelse for nycirkusartister. Dette år dimittender er det andet og sidste hold. Fremtiden for uddannelsen er usikker: Det er AMoC's klare ønske og mål, at der etableres en videregående permanent uddannelse i moderne cirkus, meget gerne under Den Danske Scenekunstskole. Kulturminister Mette Bock er vist enig i, at det er der, uddannelsen hører til, men har ikke midler til Scenekunstskolen ud over, hvad de i forvejen får.

Afgangsforestillingen viste lige som sidste års afgangsforestilling, at AMoC fuldt ud er i stand til at give artister en uddannelse, der giver dem de nødvendige færdigheder hvad enten de skal optræde i nycirkus, i et klassisk cirkus, i teatersammenhæng eller andre steder.

AMoC modtog sidste år Den Danske Cirkuspris' talentpris for deres indsats.

Af årets 13 dimmitender kom 4 fra Danmark, 4 fra Sverige, 2 fra England, 2 fra Tjekkiet og 1 fra Portugal.

Nedenfor foto og kort omtale af de 11 numre, afgangsforestillingen bød på. Billedteksterne og udvalget af billeder må ikke betragtes som udtryk for min vurdering af de enkelte numre. Jeg er formand for Cirkusprisjuryen, og et jurymedlem røber aldrig sin vurdering før juryen har voteret. Men AMoC's afgangsforestilling er blandt de forestillinger, hvis artister indgår i prisjuryens overvejelser. Årets Cirkuspriser uddeles 22. august, og navnene på de nominerede artister offentliggøres medio juli.

Engelske Duo Aassay (Maya Peters og Liam Jones) viste flot parakrobatik

Danske Villads Bugge Bang kalder sig musisk performer. Med musikalitet, timing og humor laver han et komisk nummer, der læner sig tæt op ad klovnen.

Svenske Erika Hansson viste akrobatik med en hula hop ring. Hun satsede oprindelige på en karriere som parterreakrobat, men fik hofteproblemer. Flot, at hun trods problemerne valgte at gennemføre sin uddannelse.

Som regel er det mandlige artister, der optræder i Chinesee Pole. Men danske Ida Langkilde demonstrerede, at piger også kan mestre disciplinen. Hun benyttede på elegant vis også de strapater, som masten var spændt op i, lige som der indgik håndstand i hendes entre.

   

Love Dahlin, som kommer fra Sverige, viste et innovativt jonglørnummer med bolde

   

Duo Olivia (Olivia Englund & Olivia Bjurling) kommer fra Sverige og viser et flot og lidt anderledes nummer i partrapez

Der var meget nytænkning i danske Martha Errboes entre i reb

   

Filip Zahradnický bruger sine ringe til meget andet end til at jonglere med. Han kommer fra Tjekkiet.

Danske Line Helwegs nummer bød på dans og akrobatik.

Forestillingens næstsidste nummer var den tjekkiske håndstandsakrobat Jan Jirak

           

Ved sidste års afgangsforestilling blev danske Alfred Hall von Kriegbaum assisteret af 2-årseleven Sonia Matos fra Portugal. I år var det Alfreds tur til at assistere Sonia med parakrobatik, som begyndte med af Sonia var tissetrængende og Alfred agerede toilet og senere håndvask. Senere blev han både barstol og sofa, inden nummeret sluttede med akrobatik.

 klovn.gif (1460 bytes)

26. maj 2017

   

Den argentinske artist Martin Denda optrådte lørdag fra 11-11.45 i Sædding centret og kunne faktisk en hel del, bl.a. monocykel og leg med ring. Han havde god kontakt til publikum. Fotos er alle taget af Claus Brinch-Danielsen, Frivilligtræfpunktet i Sædding centret.

klovn.gif (1460 bytes)

25. maj 2018

Klovne på skift i Cirkus Krone. Det lille cirkus skriver:

Vi er i år så heldige at have 2 klovne, der på skift vil gæste os i denne sæson!

Det er derfor en fornøjelse at kunne præsentere den legendariske Tonny Trifolikom, som med sin rolige underspillede klovn, henrykker både børn og voksne. Tonny er rent faktisk oplært af 1. generation Regner Thierry i Cirkus Krone. Regner opdagede hurtigt Tonny’s talent og store evne som klovn. Det var i de gode gamle festugedage i Den Gamle By i Aarhus. Tonny har lige siden rejst land og rige rundt som klovn og med sit eget lille Cirkus Mongo.

Tonny Trifolikom. Pressefoto fra Cirkus Mongo. Fotograf Ulla Trædmark Jensen

Det er også en glæde at Klovnen Don Carlos gæster Cirkus Krone. Don Carlos alias Mogens Koolmeyer har ligeledes haft sin spæde start i Cirkus Krone under 2. generation Irene Thierrys vinger. Mogens kom med i tidernes morgen, da Irene blev forelsket i hans figur og ikke mindst den hoppende stol. Som årene er gået og med adskillige turneer, både i Danmark og udenlands, har Mogens udviklet Don Carlos som den klassiske klovn ungerne råber og hujer af, da han simpelthen ikke kan finde ud af noget.

Vi er stolte af igen at have Mogens og Tonny som en del af Cirkus Krone anno 2018.

 klovn.gif (1460 bytes)

24. maj 2018

Cirkus med hjertevarme

Cirkus Krone – landspremiere – Silkeborg, 18. maj kl. 17. Jørgen Lorenzen var blandt gæsterne og skriver:

Der var mødt mange venner og bekendte op for at fejre det ”nye” Krone efter generationsskiftet fra Irene til Frank Thierry. Bl.a. kunne man møde – nævnt i tilfældig rækkefølge - Jenny Abelgren, Laura Schumann med familie, Ulla og Jacki Steckel, Mogens Koelmeyer, Johan Plesner, Jörgen Börsch, Einar Trie, Søren Stockmar  og ganske givet andre, som også burde nævnes.

Krones husklovn Allando havde meldt forfald, så i hast måtte Tonny Trifolikom indkaldes. Krones telt er noget mindre end sidste år. Det kan rumme 200 tilskuere. Sjappen stammer fra cirkus Flik Flak. Og ved at holde teltets størrelse nede spares der teltfolk. Gradinet er nylavet.

Jørgen Lorenzen og Frank Thierry uden for Cirkus Krone. Foto: Lise Kokholm

Interiør i teltet med manege, gelænder om manegen (ingen pist) og gradin. Th. trommesæt og keyboard. Det "gamle" indgangs-telt er opstillet som artist-"backstage" og til venstre for dette publikums-indgang umiddelbart ved siden af artist-indgangen! Herved er hele midtersektionen af gradin ubrudt. Foto og oplysning: Jörgen Börsch

Forestillingen strålede i mange retninger: ægte cirkus med det islæt af galskab og gøgl, som Frank Thierry er en mester i. Og man mærker straks det friske pust, som han kaster ind over det nye Krone: en kogende, koglende og humoristisk tone. Og en underfundig leg med sproget. F.eks. præsenterer han de medvirkende, som jo ikke helt forstår dansk. Han spørger en af rekvisitørerne: hvad er din livret? Og får svaret: de røde bænke. Og midt i det hele dukker Irene op – med blottede ben. Et par behjertede knyster får hende hurtigt dækket til og ført ud i ro og orden. Og sådan fortsatte det: underfundigt, ustyrligt – men vanvittigt sjovt.

Professor Trifolikom skal kun med på en del af turneen. Hans varme, lidt naive og troskyldige klovnerier går direkte ind i både voksne og børn. Hans samspil med Frank er jo opbygget gennem mange års venskab og samarbejde. Tonny viser ”de bedste numre, jeg ikke kan”. Han ”sætter sin hat, som hatten vil”. Han forvirrer børn med spørgsmålet: ”hvor gammel bor du til fornavn”. Han fylder sin store mund, hvis bredde vist kun overgås af Kim Larsens mund, med tomater, så det sprøjter med tomatsaft i alle retninger og tungen falder ned på brystet. Og han giver rollen som afdanket rocker, der er en forpjusket udgave af Fantomet og Batman. 

Tonny Trifolikom. Foto: Lise Kokholm

Men det er ikke kun gas og gøgl. Der er flotte artister. Jongløren Kasparas Bujanauskas viser et flot, færdigudviklet nummer med cigarkasser Han kan holde 20 kasser samlet, og den sidste samles op fra gulvet. Sofia Speratti er håndstandsakrobat. Hun balancerer i håndstand med store bolde, som næsten klæber til hendes krop og synes at lade hånt om de naturlove, vi andre er underkastet. Det er et æstetisk nummer med en høj sværhedsgrad. Balance, kraft, ynde og skønhed i en samlet koncentration.

Sofia Speratti. Foto: Lise Kokholm

Frank optræder med sit rola-rola nummer, hvor han kravler gennem en ring, assisteret af en kvindelig publikummer. Og mens løjerne står på, fyres der op med brandere, vittigheder, kommentarer og underfundige filosofiske betragtninger. Til den kvindelige assistent: ”du skal stå og se farlig ud – og nu skal du give slip, medmindre du vil med hjem”

Frank skal lave rola rola med hjælp fra en kvindelig publikummer. Foto: Lise Kokholm

Irene dukker op – nu påklædt – og præsenterer en del af forestillingen, helt som i det gamle Krone. Og vi får den kendte fortælling om morfars mast, som klamrer sig til en af rundstængerne. For hvis ikke den er der, går Irene ikke ind i teltet!  Og ”vi er jo bare mennesker, der holder af cirkus.”

Og der er flere klassiske, stilrene artistnumre. Alex og Vlad er parterre-akrobater, som mestrer både hånd- og hovedstand.

Alex og Vlad. Foto: Lise Kokholm

Kasper jonglerer med bolde, ringe og kegler.

Kasparas Bujanauskas. Foto: Lise Kokholm

Og Sofia Speratti danser med hula hop – ringe. Men gør nummeret humoristisk.

Ingen tvivl om, at det ”nye” Krone har fundet en niche, hvor der er plads. Ikke for stort, men stort nok. Gammelt, men på samme tid ungdommeligt. Med direktørens ord: ”Vi vil tilbage til morfars tid, hvor alt var småt og godt.” Men altså serveret, så det føles nyt, frisk og vedkommende. Danmarks mindste, men hyggeligste cirkus. Sådan præsenterer Krone sig selv. Cirkus med hjerte. Ja, og med hjertevarme.

Team Krone 2018. Foto: Lise Kokholm

klovn.gif (1460 bytes)

24. maj 2018

GLiMT præsenterer "opHAV". Den 31. maj har nycirkuskompagniet GLimT premiere på forestillingen opHAV, som er en videreudvikling af forestillingen KRAN, som de viste i Kastrup Lystbådehavn august 2017.

opHAV vises fra d. 31. maj - 3. juni ved Slusens Bådbyggeri i Sydhavnen. Der er premiere torsdag 31. maj kl. 20.00. Herefter spilles fredag 1. juni kl. 20.00, lørdag 2. juni kl. 16.00 & 20.00 oh søndag 3. juni kl. 14.00. Adresse: Ved Slusen 34, 2300 KBH S. Forestillingen er gratis, og alle er velkomne! En co-produktion af GLiMT og Teatret OM. opHAV præsenteres i København af Metropolis – en sommer med performance og kunst i byens rum. opHAV kommer på turné i hele landet i juli-august 2018.

GLimT skriver:

Solidt plantet på kajen står kranen – som bindeled mellem land og vand.

Kranen – foto fra forestillingen Kran 2017

Fire dristige performere balancerer, flyver og forvandler med luftakrobatik, linedans og live-musik havnekajen til et svirrende samlingspunkt.

Linedans – foto fra forestilingen Kran 2017

Her på kanten af kajen, hvor land og vand mødes, begiver rejsende sig ud i verden. Og her møder vi de tilrejsende. Men hvordan tager vi imod de nye muligheder og nye mennesker, som kommer udefra? Med rationel skepsis eller drømmende nysgerrighed? Med længsel efter det eksotiske eller mistro ved det ukendte?

Hverdagssituationer forvandler sig til opsigtvækkende fysiske optrin, mens stemningsfuld live-musik sætter atmosfære, varme og sjæl til denne tidløst fængende fortælling.

 klovn.gif (1460 bytes)

23. maj 2018

Gøglerfestivalen i Viborg aflyst. 17. juni skulle der for tredje år i træk have været gøglerfestival og gøglerseminar i Viborg. Men begge dele er aflyst. Ifølge gøglernes talsmand Henrik Rasmussen fordi Viborg kommune tilsyneladende ikke har budget til at gennemføre det. Folkene bag festivalen arbejder på i stedet at deltage i Kulturmødet på Mors 23. til 25. august og at flytte gøglerseminaret til 31/10. Nok et sted på Fyn.

 klovn.gif (1460 bytes)

23. maj 2018

Forbud mod elefanter. 22. maj om eftermiddagen var der i Folketinget 1. behandling af forslaget fra Enhedslisten, Alternativet og SF om at pålægge regeringen senest med virkning fra 1. januar 2019 at forbyde elefanter, søløver og zebraer i de danske cirkus.

Der var en lang debat, som viste bred enighed om, at der skulle være et forbud, men at der var behov for en overgangsordning for de 4 elefanter, der i dag optræder i de danske cirkus for at finde den bedste løsning i forhold til at sikre dyrevelfærden for de 4 elefanter.

”Tiden er simpelt hen løbet fra, at vilde dyr optræder for mennesker. I dag vil vi gerne se vilde dyr i mere naturlige omgivelser frem for i en manege, hvor de optræder i strid med deres naturlige adfærd. Jeg må ærligt indrømme, at jeg tror, at de senere generationer vil se tilbage på os med lidt hovedrysten, når de ser på de ting, som for os har været helt naturlige at underholdes med i vores barndom,” udtalte Fødevare- og Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen.

Et forbud skal også gælde 3 søløver og 5 zebraer, som Fødevare- og Miljøministeren havde fået oplyst optrådte i danske cirkus. Undervejs i debatten fandt politikerne takket være en sms fra en, der fulgte debatten dog ud af, at der i år slet ikke optræder søløver eller zebraer i danske cirkus!

Man vil fortsat kunne se heste, men det vil snart være slut med elefanter og søløver i de danske cirkus.

Også andre dele af debatten afslørede at talernes viden om forholdene ikke altid var stor. Miljø - og Fødevareministeren mente således, at der var tale om 4 hanelefanter, selv om de 4 elefanter i danske cirkus lige som næsten alle andre cirkuselefanter er hunner.

Generelt var der et ønske om at sikre, at man finder et passende sted til de 4 elefanter, når de ikke længere må optræde i cirkus. Der var mange interessante forslag, lige fra en øde eller tynd befolket ø i Danmark til et sted i Nordafrika! De fleste talere var dog opmærksomme på, at cirkuselefanterne efter at have tilbragt hele deres liv blandt mennesker ikke ville kunne klare sig i den fri natur, og at de nok heller ikke ville trives sammen med andre elefanter i et Zoo. Et par talere havde hørt om en park i Frankrig for tidligere cirkuselefanter.

Nogle talere udtrykte sig som om de mente, at Folketinget frit kunne beslutte, hvad der skal ske med de 4 cirkuselefanter. Andre talere var opmærksomme på, at det kunne kræve en ekspropriation, hvis man fra politisk side skal bestemme, hvad der skal ske med elefanterne. Uden en sådan kan man ikke forhindre de nuværende ejere i at sælge dem til fx. udenlandske cirkus.

Liberal Alliances talsmand Carsten Bach spekulerede på, om de 4 cirkuselefanter reelt var vilde dyr, når de nu helt eller i overvejende grad aldrig har oplevet andet end fangenskab og en for dem unaturlig kontakt med mennesker. Han mente, at det bedste for dem måske var at lade tiden rinde ud for de eksisterende forhold og kun lade et forbud være gældende fremadrettet.

Også socialdemokratiets Simon Kollerup var bekymret for, om dyr, der er opvokset i og født ind i cirkusverdenen, var i stand til at klare et liv i vilde og mere naturlige omgivelser.

Politikerne var enige om, at der var rigtig vigtigt at inddrage den ekspertise, der måtte være omkring cirkusdyr og det liv, som de har været vant til.

Forslaget blev henvist til videre behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

   

Plakaterne fra Cirkus Dania 1977 og Cirkus Dannebrog 1987 er historiske. Dels er begge cirkus lukket, og dels vil det inden længe være slut med elefanter i de danske cirkus

Konklusion: Der kommer utvivlsomt et forbud, som med virkning fra sæson 2019 umuliggør at et dansk cirkus engagerer udenlandske numre med elefanter, søløver og zebraer. Fs. angår de elefanter, der allerede er i landet, bliver der en eller anden overgangsordning.

Klik her for at se tv-transmission af debatten. (Klik på dagsordens pkt. 25).  Eller her for at læse referatet.

 klovn.gif (1460 bytes)

22. maj 2018

Cirkus Krone uden Allando. Nogle timer før premieren fredag 18. maj på årets forestilling besluttede klovnen Jan "Allando" Allan at forlade Cirkus Krone. Han har optrådt i Cirkus Krone i mere end 20 år. Premiere-forestillingen blev gennemført, men med Tony Trifolikom som klovn. Cirkus Krone valgte at aflyse forestillingen lørdag eftermiddag og skrev:

"Desværre har Allan besluttet ikke at rejse med Cirkus Krone i år. Det er vi kede af, vi ville rigtig gerne have kunne trække på Allans årelange erfaring og hans fantastiske indsats som klovn … Med Allans afbud står vi nu med et helt nyt program. Vi kan i år præsentere en ung trup af dygtige internationale artister. Og vi har været så heldige, at engagere en anden fremragende klovn, elsket af både børn og voksne. Vi glæder os til at præsentere vores helt nye program fra i morgen søndag d. 20/5-18 kl. 14.00, når vi ses til Cirkus med hjertet."

Jan Allan fortæller, at han er ked af, at han nu skal skille sig af med de 3 ponyer, der er indgået i nogle af hans mest elskede entreer.  Indtil videre er der fundet plads til dem hos hans søsters nabo i Nordjylland. Men han vil savne dem og deres vrinsk.

 klovn.gif (1460 bytes)

20. maj 2018

CIRKUS TRAPEZ på SHOW tour 2018. Per “Mr. Sputnik” Krogh Petersen har sendt mig et link til fotos og videoklip fra årets forestilling.

 klovn.gif (1460 bytes)

20. maj 2018

Danmarks mindste cirkus, familien Thierrys Cirkus Krone, havde landspremiere i Silkeborg den 18. maj. Jörgen Börsch har sendt mig dette foto af de 4 Kroner: Marc Thierry, hans mor Irene Thierry og direktøren Frank Thierry (Irenes ældste søn) med kæresten Kate.

   

I det nye mindre Krone-telt er det ikke loge, men et traditionelt og splinternyt, solidt gradin med 4 rækker bænke. Selve teltet har tidligere været brugt af Cirkus Flik-Flak fra Odense. Foto: Jörgen Börsch

 klovn.gif (1460 bytes)

20. maj 2018

DET SKER I PARIS – - den franska och speciellt parisiska traditionen lever vidare – också med teater för barn, inklusive trolleri-förställningar, vilka också är – en form av teater!

Teater AKTEON presenterar under våren och del av sommarsäsongen en mycket sevärd MAGIC SHOW - speciellt skapad för de yngre barnen, av SEBASTIEN GAYOU, det genomgående temat är "när jag blir stor, skall jag bli trollerikonstnär".

Sebastien Gayou. Alle fotos stillet til rådighed af artisten

En mycket lyckad show som får barnens hela intresse, barnen får deltaga, så kallad interaction, vilket gläder både dem och deras föräldrar och detta ger föreställningen liv och - mening.

Teatern är en av de mindre i Paris, nyligen renoverad, allt är nytt och elegant, med fin ljud-och ljus-anläggning.

SEBASTIEN GAYOU presenterar med sin dynamiska partner LAETITIA PINCOT en MAGIC SHOW - helt i barnens smak och i ett raskt tempo, men ändå anpassat så att barnen kan följa med vad som sker.

Detta är viktigt, då det i många fall är barnens första kontakt med - teater – – och man hoppas att de således förstår att allt icke är baserat på elektronik, men här har vi levande historier som konkretiseras av - trolleri!!

Finalen är flott med röda ljus som framkommer överallt - och från ingenstans - en estetisk fullträff!

DET SKER I PARIS!!!

Plats:  Teater AKTEON, 11 rue du General Blaise,  75011  Paris.  Metro: St. AMBROISE.

Se mer: http://votrespectacledemagie.com/

...............................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

18. maj 2018

Argentinsk artist i Esbjerg. Lørdag den 26. maj er der markedsdag i Sædding Centret. Ud over gode tilbud til kunderne har centret sørget for poetisk gadegøgl på centertorvet med den argentinske artist Martin Denda, som kommer og optræder, og han lægger stor vægt på at få børn og voksne til at grine sammen.

Martin Denda står også for aktiviteten Mission of Smile - hvor han optræder gratis for fattige børn i Asien, Sydamerika og Afrika. Ifølge Martin Denda er der en særlig værdi i skabe morskab uden materielle ting og i at tilbyde latter mod smerte og had.

Den 26. maj kl. 19 kan du opleve Martin Denda på Cirkustorvet ud for Cirkus og Teatergruppen Fugl Føniks Cirkus/Teater og Kulturhus på Amagervej 10-12 i Jerne, Esbjerg.

 klovn.gif (1460 bytes)

18. maj 2018

Walmanns dinnershow Entourage kan opleves i Cirkusbygningen i København til og med den 23. juni. I det både publikums- og anmelderroste show kan du blandt andet opleve Benny Schumann og Duo Creative, som sidste år var blandt de nominerede til prisen for årets bedste nummer.

Benny Schumann har hans snurrende tallerkener. Foto stillet til rådighed af Wallmans

Duo Creative. Smartphonefoto. Forud for tiden hos Wallmans har de to dygtige artister bl.a. optrådt i Great Yarmouth Hippodrome Cirkus i England og på Caesar Palace i Las Vegas.

Fra 24. juni er der sommerpause frem til 24. august, hvor der er forpremiere på Wallmanns nye show Urban Nights. Wallmans skriver:

NYT SHOW FRA 24. AUGUST 2018

Gør dig klar til at tage på en forførende rejse i Wallmans Cirkusbygningen sammen med vennerne, kollegerne eller familien.

Showet URBAN NIGHTS åbner med et overraskende shownummer, der sparker gang i festen i Cirkussalen. Med sangen ”Come Alive” fra musicalfilmen The Greatest Showman vækkes hele byen – og Cirkussalen – til live!

FRA ADELE TIL SEXEDE ACDC

Hold godt fast, mens vi herefter overvælder dig med det ene spektakulære shownummer efter det andet. Oplev blandt andet en fantastisk hyldest til en af tidens allerstørste stjerner, sangerinden Adele, og lad dig rive med af et sexet og hæsblæsende AC/DC-medley.

Glæd dig også til en medrivende og moderne fortolkning af højdepunkter fra musicalklassikeren West Side Story, og til vores populære Celebrationnummer, hvor vi denne sæson fejrer vores gæster med charmerende og legendariske crooner-klassikere såsom ”Sway” og ”Volare”.

NERVEPIRRENDE AKROBATIK

Spektakulær akrobatik og artisteri er der heller ikke sparet på i denne sæson. Oplev bl.a. en jonglør i verdensklasse, en overmenneskeligt stærk luftakrobat og en yndefuld cirkusartist, der sætter helt nye standarder for smidighed!

POWERFUL POPFINALE

URBAN NIGHTS kulminerer i et brag af en farverig pinball-popfinale, hvor store kvindelige artister som Ariana Grande, Katy Perry og P!nk forenes og samtidig bliver en forrygende start på festen i natklubben!

URBAN NIGHTS SPILLER FREM TIL JUNI 2019.

 klovn.gif (1460 bytes)

18. maj 2018

Forbud mod elefanter og søløver. Tirsdag den 22. maj om eftermiddagen førstebehandler Folketinget et beslutningsforslag fra Enhedslisten, SF og Alternativet om at pålægge regeringen at sikre, at der inden udgangen af 2018 indføres forbud mod brug af vilde dyr i cirkus. Konkret handler det om elefanter, søløver og zebraer, idet alle andre vilde dyr har været forbudt siden 1963.

Ifølge forslaget skal et forbud træde i kraft uden nogen form for overgangsordning. Et folketingsflertal bestående af regeringspartierne, Socialdemokrater og Dansk Folkeparti har dog aftalt, at der skal være et forbud, men samtidig en vis overgangsordning. Hvordan den kommer til at se ud er uvist.

Cirkus Arenas 3 afrikanske elefanter Lara, Djungla og Jenny er sidste nummer i årets forestilling. Elefanter, som et flertal i folketinget nu vil have væk fra danske cirkus, dog med en vis overgangsordning. Det er uvist, hvilken skæbne de 3 elefanter går i møde den dag, de ikke længere må optræde i Cirkus Arena.

 klovn.gif (1460 bytes)

17. maj 2018

Cirkustur til tyske Cirkus Krone. Martin Lasson Berglund skriver:

Se Cirkus Krone for sidste gang i dets helt store format! Jeg arrangerer en tur til Leer i Tyskland i dagene 20. til 22, juli. Leer er en by i Ostfriesland og ligger ca. 225 km. vest for Hamborg. Cirkus Krone gæster Leer i dagene 18. til 23. juli. I år gæster de hverken Slesvig-Holsten eller Lübeck/Rostock-området.

Der bliver 2 overnatninger med mulighed for at se en af Krones aftenforestillinger samt 2 andre cirkus. I 2019 vil Krone til at få et noget mindre telt, og der er allerede skåret ned i antallet af dyr, personale og transportflåde. Du kan dog stadig opleve det store rovdyrnummer med ca. 30 dyr. Årsagen til ændringerne er blandt andet, at ikke alle byer har de meget store cirkuspladser, Cirkus Krone med det nuværende telt og udstyr skal bruge. Så der er behov for tilpasninger. Hvis du er interesseret i en sidste gang at opleve Cirkus Krone i det nuværende kæmpeformat, så kontakt mig snarest muligt og senest 4. juli pr. e-mail på antilop80@hotmail.com. Der bliver afgang fra Malmö med mulighed for opsamling ved Clarion-hotellet ved lufthavnen i Kastrup! Der er et begrænset antal pladser i den minibus, vi kører i. Så først til mølle …"

Cirkus Krones nuværende telt har plads til 4.500 tilskuere. Til sammenligning har Cirkus Arena plads til 1.800 tilskuere. Det telt, Cirkus Krone vil bruge fra 2019, forventes at have ca. halvt så mange pladser som deres nuværende telt.

klovn.gif (1460 bytes)

16. maj 2018

Planck. Lise Kokholm så NyCirkus forestillingen Planck på havnen i Odense i et helt nyt cirkustelt placeret inden i en stor gammel havnebygning. Lise skriver:

Rune byder publikum velkommen og sender os ned på knæ for at komme ind i dette lille intime telt.

På vej ind i teltet. Alle fotos: Lise Kokholm

Inden i telter var der helt mørkt og magisk, og hvor Gry sætter forestillingen i gang. En forestilling blandet af klassiske cirkusnummerer, fra pauseklovnen, tryllekunstneren, hesten, akrobaten, luftnummer... det hele bare sat sammen til en sjov, komisk, syret og fantastisk lille teaterforestilling. Kun stor ros til de 3 artister Rune Vadstrøm Andersen, Gry Lambertsen, der til sammen normalt driver TinCanCompany, og Camilla Bang, som var hyret ind specielt til denne forestilling.

   

   

Fra forestillingen. Du kan se flere af Lises billeder på hendes facebookside.

Planck spillede i Odense i dagene 9. til 16. maj. I dagene 31. maj til 2. juni kan københavnerne opleve forestillingen på Cphstage.dk, Nørrebrogade 37, København N. Se nærmere i Cirkuskalenderen.

 klovn.gif (1460 bytes)

16. maj 2018

Crazy Wilson kommet til skade. Mange danskere har set colombianeren Crazy Wilson Dominguez, som i mere end 10 år har været en af hovedattraktionerne i det tyske Cirkus Krone og før da hos amerikanske Ringlings.  Han har et flot, men meget dristigt nummer i dødshjul, som de senere år har været ”maskeret” som motorcykel. ”Det går galt en dag,” sagde Nelly Jane Benneweis for mange år siden. Og det gjorde det under en eftermiddagsforestilling 13. maj i Bad Kreuznach, hvor Crazy Wilson fra ca. 4 meters højde styrtede ned i manegen. Han kom alvorligt, men heldigvis ikke livstruende, til skade. En redningshelikopter bragte ham til hospitalet. Det det er uvist, hvornår han kan genoptage sit nummer. Crazy Wilson har tidligere haft mindre alvorlige styrt.

Crazy Wilson Dominguez var den første dødshjulsartist, der lavede en salto på ydersiden af hjulet. Foto fra marts-forestillingen i Cirkus Krones cirkusbygning i München.

 klovn.gif (1460 bytes)

15. maj 2018

Trylle-Michael på Cirkusmuseet. Omkring 40 tilskuere fordelt på 8-10 voksne (primært bedsteforældre) og 25-30 børn havde fundet vej til Cirkusmuseet i Hvidovre, da de søndag 13. maj bød på magisk søndag med en af Danmarks sjoveste og mest fingerfærdige tryllekunstnere i form af Michael Frederiksen. Michael leverede et godt og underholdende show af ca. 45 minutters varighed, og to af mine børnebørn, som var derude med deres far, hyggede sig. Showet fandt sted på 2. sal i Cirkusmuseet.

   

Smartphonefotos, taget af Lars Simonsen

 klovn.gif (1460 bytes)

13. maj 2018

DET SKER I PARIS - TEATER COMEDIE NATION presenterar en MAGIC SHOW, kallad ZYGOMAGIQUE /  namnet refererar till att föreställningen är humoristisk och munter/, den framföres av CLEMENT LE MAGICIEN -  en ung, mycket duktig trolleriartist.

CLEMENT är dynamisk, entusiastisk, har tålamod med barnen - och deras föräldrar - han har god kontakt med hela publiken och uppträder i en elegant kostym - det tackar vi för!!

Foto: Olivier Pendu. Alle fotos stillet til rådighed af Clement

Givetvis har han en stor del interaction, både med barnen i salongen och de - nödvändigtvis få - vilka får medverka på scen.

Fint samspil med børn. Foto: Olivier Pendu.

Jag noterade speciellt: en lustig entré, god scen-plastik, fint min- och mim-spel samt effekter som intresserade barnen, exempelvis PARAPLY ILLUSIONEN, med en sekvens av regn /från en vattenflaska som fanns ovanpå paraplyet ../  den mjölk /mælk/  som en flicka /pige/ från publiken - nyss drukkit - återkommer ur hennes ena armbåge /albue/ , visserligen en klassiker, men just därför får denna sekvens alltid stor succé.

Final med en dam från publiken på scen, där röda ljus/lys/   blinkar och framkommer - till synes i all oändlighet och överallt!

Tricket med mælk ud af albuen. Foto: Olivier Pendu.

Väl värt att se - och hela familjen får ...  en god och glad eftermiddag.

DET SKER I PARIS!!!

Venue:  COMEDIE  NATION, 77 rue de Montreuil, 75011 Paris. Metro: Nation.

Se mer: www.clementlemagicien.fr

......................................reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes) 

10. maj 2018

Sommerens artister i Lalandia Rødby kommer fra Bulgarien: Veselka, Nedyalko og deres datter Yana.  I Danmark er de kendt fra Cirkus Baldoni 2013 og Cirkus Krone 2015, 2016 og 2017. Yana er også kendt fra tv-udsendelsen, hvor DR ramasjang og Motor Mille besøgte Cirkus Krone. De optræder i perioden 29/6 til 12/8 på Cirkusscenen, hvor også Hr. Plys er at finde.

Yana i Cirkus Krone 2017.

Veselka og Nedyalko i Cirkus Krone 2017

 klovn.gif (1460 bytes)

9. maj 2018

Mindesmærke for Trio Hoganas. Trio Hoganas (danskfødte Bente og hende ægtefælle Egon Larsson sammen med Gert Karlsson) var et svensk artistnummer af verdensklasse. De havde deres storhedstid i slutningen af 1950’erne og frem til 1975, hvor de valgte at trække sig tilbage.

Trio Hoganas. Fra Per Arne Wåhlbergs samling

Nu rejser Höganäs kommune et mindesmærke for dem. Det svenske Cirkusakadami skriver:

Välkomna till Höganäs lördagen den 26 maj 2018!

Då kommer äntligen den officiella avtäckningen av Höganäs kommuns fotografiska minneshyllning av Trio Hoganas att ske kl. 11.00.

Detta högtidliga ögonblick kommer att äga rum framför idrottshallen i Höganäs Sportcenter i Lerberget. Verket utgörs av tre enormt förstorade svart/vita Hoganas-fotografier, som med polyuretanlack är monterade, d.v.s. klistrade, på en platta av aluminium. Verket mäter cirka 40 kvm och är signerat av konstnären Thommy Svensson och teknikern Henrik Rasmusson.

Efter högtidligheten visas inne i hallen en ny dokumentär om Hoganas. Filmen är gjord av dokumentärproffset Torbjörn Dencker.

Vem som blir avtäckare av minneskonstverket är ännu inte offentliggjort.

 klovn.gif (1460 bytes)

8. maj 2018

Ny udstilling i Rold. Jørgen Lorenzen skriver

Den 3. maj kl. 14 indbød Cirkusmuseet i Rold til indvielse af to nyrestaurerede beboelsesvogne. Vognene har været Olga og Alfred Fiedels hjem. De har næppe sat deres hjul i et omrejsende cirkus, men de er et fint eksempel på, hvordan ”de rejsende” boede og levede.

   

Alle fotos stillet til rådighed af fra Cirkusmuseet i Rold

Museumsdirektør Lars Chr. Nørbach bød de ca. 70 gæster velkommen, inden konservator Per Hadsund redegjorde for vognenes restaurering og indretning og beskrev beboelsesvognen som ”en helt almindelig lejlighed i et ualmindeligt hjem.”

Museumsinspektør Dorte Kook Lyngholm takkede familien Fiedel, som beredvilligt havde givet oplysninger om slægten. En særlig tak gik til Olga og Alfreds barnebarn Reno Fiedel, som var til stede – sammen med andre af familiens medlemmer.

Formanden for cirkusmuseets museumsforening Jørn Rasmussen fortalte, hvordan de to vogne var kommet fra Århus til deres blivende sted i Rold.

Jørn Rasmussen

Dernæst ridsede tidl. skoleinspektør Kurt Christensen ridsede museets historie op og nævnte, at ”private personer siden 60´erne havde arbejdet på at få det (ridehuset) bevaret.” Han har sikkert tænkt på cirkushistorikeren Anders Enevig samt museumsdirektør Peter Riismøller, som var ildsjælene i de første faser af kampen for at sikre, at ridehuset, som oprindelig stod bag Rold Brugsforening og tjente som lager for brugsforeningen, blev reddet.

Derefter var der adgang til de to vogne, og i pakvognen er der en lille, men meget instruktiv plancheudstilling om de rejsendes liv og virke på landevejene.

   

Blandt gæsterne sås museumsinspektør Lykke Olsen, Brønderslev museum, som er i gang med et forskningsarbejde om det, der med en samlebetegnelse kaldes for ”de rejsende”.

klovn.gif (1460 bytes)

7. maj 2018

DET SKER I PARIS -- intressanta, muntra och berikande förställningar.

COMEDIE SAINT MICHEL – presenterar OPERA MAGIQUE, där trolleri-artisten ALFREDO, vilken också är framstående sångare – utför en fin show, där sång och musik från VERDI'S opera LA TRAVIATA - blandas särdeles utmärkt med en rad häpnadsväckande magiska effekter. Denna show är färgrik, överraskande, estetisk och synnerligen originell, som journalist menar jag att den antagligen är den enda i sitt slag.

Foto: Michel-André Drode. Alle fotos stilles til rådighed af La Comédie Saint-Michel

Det positiva intrycket understödes av att ALFREDO bär en tidstypisk kostym, med tillhörande peruk, och en del av de magiska effekterna är - sällan sedda, till ex. sekvensen där hans handskar skiftar färg - flera gånger, det stämmer med helhetsintrycket då färger spelar en stor roll i denna show.

Alfredo. Foto: Michel-André Drode

Vid barn-och-familje-föreställningar brukar de uppträdande artisterna använda "interaction" d.v.s. att ett antal barn, eventuellt också vuxna, inbjudes att komma upp på scen och - medverka.

Så icke här - och egentligen fann jag det positivt och lämpligt i sammanhanget - då hela föreställningen sålunda kunde utföras utan de oförutsebara element som "audience participation" nödvändigtvis innebär, man vet aldrig hur en person/barn eller vuxen/ kommer att uppföra sig när vederbörande/vedkommende/ - står på scen!

En originell, estetisk och munter MAGIC OPERA SHOW!

Alfredo. Foto: Michel-André Drode

Föreställningen kan ses på valda datum till 27 juni. Klicka här för länk till biljettorder

DET SKER I PARIS!!!

Plats: COMEDIE SAINT MICHEL, 95 Boulevard Saint Michel, 75005 Paris.  RER/lokal tåg/ station Luxembourg.

Se mer: http://www.comediesaintmichel.fr/?q=node/439

................................   reported by   ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

4. maj 2018

Cirkus Mascot 2018. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Stevnstrup den 1. maj kl. 18. Jørgen skriver:

Det er altid en god ide at slå et slag rundt på pladsen inden forestillingen – som en ouverture. Man fornemmer den særlige stemning på pladsen, og man studerer materiellet, som skal være både robust og velholdt for at holde til sliddet.

En rundtur inden forestillingen i teltet viser, at Mascot er veldrevet. Alt skinner og udstråler kraft og overskud. Og så er der jo selve teltet – indkøbt sidste år. De to farver, der i sin tid blev valgt som grundfarve, har en historie. Den mørke farve er identisk med den ene af cirkus Morenos to farver. Og i forestillingens løb bliver den grønne farve pludselig gennemgående: Daniel Deleurans uniform og plumerne på de 4 ponyer, som er grønne og hvide. Tidligere var klovnens hat også grøn. Jamen det er da cirkus Sarrasanis farver! Er det tilfældigt? Det ved kun den, der har valgt dem. Men de beviser, at cirkus er historie. Meget i et moderne cirkus peger tilbage til dem, der lavede cirkus i fortiden. Her altså farver.

Forestillingen har to ”fremmede” artister – det polske makkerpar Waldemar og Pawel. I første afdeling udfører de par terre-akrobatik på måtte – med et islæt af kaskadørteknik. Og i forestillingens sidste nummer er de trampolinspringere. Trampolin er et festligt nummer – et fyrværkeri i hop og spring og gags, som er egnet til at skabe humør og glæde. Det er et velegnet nummer at sende publikum hjem på. Og det bekræfter, at en forestillings slutnummer gerne må være et stærkt nummer – som et klimaks.

Waldemar & Pawel. Alle fotos stillet til rådighed af Cirkus Mascot

Og så står familierne Deleuran og Primachenko/Gulyamov for de øvrige løjer. Klovnen Gulio har i mange år været husklovn i Mascot. Men han fornyr sig. Hans entreer er originale, og man smittes af hans humør. Han ser ud til at more sig sammen med sit publikum. Og han rækker ud mod børnene, men vi andre med et barnligt sind ler med, når han deler ud af sit skæve klovneunivers. I år er det særlig en entre, hvor han lokker en mand ind i manegen og med sin stemme imiterer alverdens lyde, som man hører, når man drikker af en flaske. Og efter at de to aktører har drukket sig mod til, ender det i en hjertelig boksekamp. Gulios virkemidler er enkle – men netop det karakteriserer jo en god klovn

Gulio

Den skønne Tetyana er luftakrobat – i et æstetisk stofnummer. Husik videreudvikler sit jonglørnummer, som vi også så sidste år, og hans søster Julia laver sammen med sin far Gulio et tryllenummer.

Husik

Og så er der dyrene! Der var mange, der så Marianne Deleuran i TV-serien Damark har talent. Hendes medvirken i flere udsendelser var en god reklame for cirkus – og et bevis på, at dyr i cirkus bliver behandlet godt. Ingen var i tvivl om, at dyrene var Mariannes kæledyr. Hundenummeret er – igen i år - fyldigt og alsidigt, og med en nyskabelse: to hunde kører rundt i en selvkørende minibil. Og det blev til et gensyn med regnehunden Bobby, som ikke har glemt sin børnelærdom. Og naturligvis grisebassen Yrsa, som ikke altid vil i den rigtige retning. Men det er jo det, der er sjovt – især når den finder målet til sidst. Cirkus Mascots ponyer var med – 4 stk. Og gederne var der. For man kan godt lave cirkus uden dyr. Men dyrene liver op – og minder om eventyrene, hvor dyr optræder, som om de havde menneskeforstand og egen vilje. Og kan det ikke blive de store dyr – pga. manegens diameter – så i hvert fald mindre dyr. 

   

Marianne Deleuran med hunde og grise

Der var næsten udsolgt – og optimisme at spore. I lørdags var cirkus Charles Knie i Flensburg. Der var næsten udsolgt til begge forestillinger – altså 2.000 tilskuere på en dag. Det skaber lys på vejen, som ligger ude i fremtiden. Mascot er et uundværligt indslag i den danske cirkuskultur – nu på 25. år. Og Mascot er, som Per Schultz-Knudsen slog fast i sin anmeldelse i Amtsavisen den 24. april, en af de tre største landsdækkende cirkus. Og det passer jo, når man lægger vægten på landsdækkende.  

klovn.gif (1460 bytes)

3. maj 2018

Nyt fra Cirkusmuseet i Hvidovre.

Museet skriver:

MAGISK SØNDAG

Søndag d. 13. maj kl. 12.30 kan du opleve en af Danmarks sjoveste og mest fingerfærdige tryllekunstnere i form af Michael Frederiksen. I et show, der vil få kæberne til at falde og smilerynkerne til at brede sig, vil han underholde hele familien. Entré til showet er 20 kr. + entré til museet. Inden showet kan du f.eks. deltage i Cirkusleg eller gå på opdagelse i museets trylleafdeling, hvor du bl.a. kan blive klogere på Truxas tankelæsernummer.

THE CLOWNS SHOW

Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 3/6 kl. 12.30, hvor museet får besøg af The Clowns Show. Her kan du opleve en række underfundige, sjove og skæve klovneentréer, når nogle af Danmarks mest talentfulde performere fra den anerkendte Commedia School vil opføre The Clowns Show. Her er plads til gode grin og eftertanke, når de viser, hvad man kan med klovnekarakteren. Showet er gratis for museets gæster

CIRKUS ARCUS

Husk at du fra d. 13.-19. maj kan opleve det fantastiske børne- og ungecirkus "Cirkus Arcus" i teltet på Grønningen i Avedørelejren. Du kan give familien den bedste cirkussøndag ved at kombinere Magisk Søndag på museet med Arcus´ forestilling der d. 13. maj spiller kl. 14.

CIRKUSMUSEET SOM CASE

Det er ikke kun skoler, der fatter interesse for Cirkusmuseet. I maj måned får vi således også besøg af Teater og Performancestudier fra Københavns universitet, der vil høre om, hvordan vi formidler om kunstarten cirkus. I maj tager vi også ud af huset og fortæller på CPH Business School om museet som virksomhed.

 klovn.gif (1460 bytes)

3. maj 2018

Zirkus Charles Knie 2018. Da Charles Knie efter et par sæsoner hos tyske Cirkus Barum og Cirkus Fliegenpilz i 1995 etablerede sit eget tyske cirkus, var det en pæn, mellemstor forretning. I 2006 solgte han sit cirkus til Sascha Melnjak, som i 1999 havde startet Heilbronner Weichnactscirkus, der hurtigt blev Tysklands førende julecirkus. Sascha investerede betydelige midler i nyt udstyr til Cirkus Charles Knie og fik hurtigt drevet det frem til at være et af de tre førende cirkus i Tyskland. De to andre er Krone og Roncalli.

Dyrenumre med flotte og velplejede dyr er væsentlig element i Zirkus Charles Knies forestillinger. Chefdressøren hos Charles Knie hedder Marek Jama. Øverst ses han med 5 hvide arabere, som oprindelig tilhørte Cirkus Arena. De solgte dem til Cirkus Maximum, som så igen har videresolgt dem til Cirkus Charles Knie. Også nogle eksoter stammer fra Cirkus Maximum. Nederste billede viser Marek Jama med skoleridt.

I håb om at slippe for de dyreværnsaktivister, der altid står uden for de store tyske cirkus, forsøgte Zirkus Charles Knie sig sidste år med en sæson uden rovdyr. Men demonstranterne kom stadigvæk, da de også mener at heste, hunde m.v. skal ud af cirkus. Og samtidig blev en stor del af publikum væk, da tyskerne holder meget af flotte rovdyrnumre. I år har Cirkus Charles Knie fået fat i Alexander Lacey, som var hos dem i adskillige sæsoner inden han tog til USA, hvor han i 6 sæsoner var hovedstjernen i Ringling-forestillingen Legends. Efter at Ringling lukkede sidste år kom Alexander Lacey tilbage til Europa og Zirkus Charles Knie, hvor han nu viser et fremragende nummer med 11 løver og tigre. Man mærket klart det tætte og kærlige forhold mellem Alexander og hans store katte.

Mange danskere husker Messoudis, som var hos Dannebrog i 2008 og 2014.  Svenskerne kender dem fra Maximum 2010 og Brazil Jack 2015. Og finnerne fra Finlandia 2013. Normalt er der 3 brødre, som undertiden er assisteret af deres far. Den ene bror er for nylig kommet til skade, så ved forestillingerne i Flensborg udgik deres jonglørentre og kun 2 af brødrene var med håndstandsentreen. 2-personers udgaven var først blevet klar 5 minutter før forestillingen lørdag eftermiddag.  Men de 2 brødre gjorde det fremragende. De, der ikke kendte den originale entre, opdagede slet ikke, at der manglende en artist i nummeret.

Forestillingens klovn hedder Henry og præsenteres som The Prince of Clowns. Han kommer fra Venezuela. I Flensborg havde han måske lidt for mange repriser, herunder en ikke særlig original udgave af orkester-entreen. Forklaringen var, at Messoudis jonglørnummer var udgået og Henry derfor sat til at lave en ekstra entre. Størst succes havde han med den kendte spaghetti-entre, som han havde tilføjet et par originale elementer: der blev spaghetti-kamp mellem ham og publikum, og han brugte et trick med at gå ned i en kælder, som jeg kun har set en enkelt gang før.

Duo Medini viste et flot og tempofyldt rulleskøjtenummer

Flying Wulber viste et flot nummer i flyvende trapez. Entreen inkluderede både en fejlfrit udført tredobbelt salto med skrue i tilbagespring, dobbelt passage og dødsspringet, hvor en artist hænger i en trapez med fødderne og lader sig falde ned i nettet. De mandlige medlemmer af truppen viste tillige et nummer i trampolin.

Tatiana optrådte på slap line.

Kan du kende hende? Katie Azzario-Lacey er den ene halvdel af de berømte Azzario Sisters, døtre af klovnen José Michel og hans kone. Azzario sisters gik i opløsning, da Katie for nogle år siden blev gift med Alexander Lacey. Hos Charles Knie viste hun sig som en dygtig sangerinde. At hun ikke som sin søster Quincy optræder med et håndstandsnummer skyldes, at hun venter sig. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.

 klovn.gif (1460 bytes)

2. maj 2018

Som tidligere nævnt fejrede Cirkus Trapez den 21. april den internationale cirkusdag ved at invitere en masse børn fra Esbjerg ind i deres manege og træne med dem. Det var en fantastisk dejlig dag med masser af glade og talentfulde børn! Klik her for at se en 1 minut lang video David Sosman fik lavet fra cirkusdagen.

 klovn.gif (1460 bytes)

29. april 2018

Kø foran cirkus er et syn, enhver cirkusven og cirkusdirektør elsker! Det store tyske Zirkus Charles Knie ligger til og med tirsdag den 1. maj i Flensborg. Til eftermiddagsforestillingen 28. april var der godt 1.000 tilskuere i teltet, der har plads til 1.350 gæster. Da eftermiddagsforestillingen sluttede 18:30 stod massevis af mennesker i lang køer for at komme ind til aftenforestillingen kl. 19:30, til hvilken der ifølge direktøren også var solgt omkring 1.000 billetter. På billedet ses til venstre cirkuskenderen Jørgen Lorenzen, der sammen med 24 andre danske cirkusvenner besøgte cirkus. Besøget var arrangeret af Brianos cirkusrejser.

Brian ”Briano” Behrendt (bagerst til venstre) og hans gruppe, hvor dog ikke alle er med på billedet. Midt i gruppen ses Charles Knie-direktøren Sascha Melnjak og foran ham Agnete Louise Enoch sammen med Heidi Messoudi (mor til Messoudi-brødrene). Foto: Glenn Sthyr Jonassen

Besøget gav blandt andet gruppen og de mange andre danskere, der tog turen til Flensborg, mulighed for at se et rovdyrnummer. Noget som har været forbudt i Danmark siden 1963. Men det stadig tilladt danskere at se den slags numre syd for grænsen. Det danske forbud skyldtes nogle ganske få uheldige episoder. Set med nutidens briller var de bure, cirkusdyrene levede i, også ret små. Ganske som de bure, rovdyrene den gang havde i Zoos gamle rovdyrhus. I dag har rovdyr både i cirkus og zoologiske haver langt bedre forhold. Billedet ovenfor viser rovdyranlægget hos Zirkus Charles Knie.

Nåede du ikke at se Charles Knie i Flensborg, kan du i resten af maj finde dem i en række byer i Slesvig-Holsten: Rendsburg (3. til 6. maj), Husum (8. til 10. maj), Süderbrarup (12 og 13. maj), Heide 15. til 17. maj og Kiel 19. til 27. maj.

 klovn.gif (1460 bytes)

28. april 2018

I Norge påskønner politikerne cirkus! Forordet i Cirkus Arnardos program er således skrevet af den norske statsminister Erna Solberg, som blandt andet takker cirkus for den indsats, de gør hver år, og for den glæde de spreder.

Måske noget Lars Løkke kunne tage ved lære af?

klovn.gif (1460 bytes)

27. april 2018

Cirkus Trapez 2018. Rud Kofoed har set årets forestilling, som han giver 4 stjerne ud af 6 mulige. Han skriver:

NATHALIE NYT UNGT STJERNEFRØ I CIRKUS TRAPEZ - Fætter- og kusinefest med stor succes i Cirkus Trapez med en ung, energisk forestilling med mange dyr.

Nathalie Enoch. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Gennem trængslerne til stjernerne. Cirkus Trapez vinder på det rappe, iørefaldende tempo med masser af dans og bevægelse - og artisterne, der åbner sig og vil have publikum med sig. Det lykkes. Ikke ét sekund er man i tvivl om, at de både vil og kan noget.

Alle gode gange tre. Cirkus Trapez overrasker og understreger sin eksistensberettigelse med en lille, tæt, animerende, ung og meget underholdende forestilling. Kom man med flossede forventninger efter sidste sæsons uheld med afhop, vrøvl med dyreværnsaktivister og negative omtaler, blev de gjort til skamme, da vi så den spritnye forestilling i Vamdrup.

Det eneste kiks var videomaskinen, der skulle have startet forestillingen. Den skulle have suppleret sprechstallmeisteren David Sosmans præsentation af 250 års jubilæet for englænderen, Sir Philip Astley’s opfindelse af den runde manege, der gjorde cirkus til en folkelig attraktion. Men den klarede David glimrende uden videoen, så der var næppe nogen, der savnede den.

250 års jubilæet gennemsyrede forestillingen, der var pakket ind som en helhed af god gøgl, der på den ene side nok smagte af gadecirkus, men på den anden sandelig også rakte højt op i luften - og ramte i bredden med hyggelige dyrenumre.

Cirkus Trapez-truppen giver alt, hvad den har i sig forestillingen igennem...i god, gammeldags gøglerstil for at markere 250 års jubilæet for Astley Philip's opfindelse af cirkus. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Cirkus Dannebrog endte som en rygende ruin på cirkuskirkegården for tre år siden, og det var vanskeligt at forestille sig en Fugl Phønix flyve op af konkursmoradset. Det splittede familien til ukendelighed og efterlod sår, man aldrig troede på kunne heles. Men nu ser det faktisk ud, som om alle Solveig og Haddy Enochs fire børn – Dennie, Agnete Louise, Katja og Isabella – er ved at komme på nogenlunde (tale)fod igen. Uanset der stadig er uafhøvlede knaster tilbage, er alle fire kommet nogenlunde videre.

Isabella og hendes samlever, Bernard Kaselowsky, startede Cirkus Trapez ’på dyrenes præmisser’. Nu er det også med dele af familien i ryggen: Isabella’s yngste søn, David Sosman er efter sin universitetsuddannelse og færdiguddannet elev på en italiensk cirkusskole klar som heltidsartist. Han er både en medlevende sprechstallmeister og fremragende jonglør, bedre end både vi – og for den sags skyld paven – nogensinde har set ham før. Hans adrætte fremtræden understreges af, at han - hokus-pokus - er blevet mere end 25 kg lettere ved en målrettet kostindtagelse.

David Sosman - Isabella Enochs yngste søn - har i to år læst i Italien og gået på internationalt gymnasium samtidig med, at han er blevet uddannet på den anerkendte cirkusskole Accademia d'Arte Circense. Det er her, han er blevet trænet i det jonglørnummer, han har udviklet til et internationalt nummer, der har vundet adskillige priser rundt om i Europa. Samtidig med jonglør-karrieren har han taget en universitetsuddannelse i statskundskab og historie på The University of Glasgow og Sciences Po Paris. I sommeren sidste år var han færdiguddannet og kunne satse fulltime på cirkuskarrieren.Det er, hvad han gør nu - med sit jonglørnummer, som han også har optrådt med for blandt paven i Vatikanet, ved en Cirkusfestival i Kina og Budapest, Cirque d'Hiver i Paris og flere andre cirkus i Frankrig. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

David Sosmans ’trick’ med de to endestykker på sin ellers åbne ’jonglør-hylde’ er nu så veludviklet, at det kan klare sig med bravour i den internationale liga – og også har gjort det, bl.a. ved cirkusfestivalen i Budapest.

Den veltrimmede David præsenterer en ny Enoch-stjerne in spe, nemlig kusinen, antipode-artisten Nathalie Enoch, datter af Katja Enoch og altså barnebarn af Dannebrogs Solveig og Haddy Enoch. Men hun er det også af den tyske cirkusartist Willi Fröchte. Han gav i sin tid sit antipodenummer, hvor han jonglerede med bare fødder, til sin søn. Han er Nathalie’s far, og det er ham, der har trænet sin datter op til det, hun kan i dag – og det er ikke så lidt. Hende kommer vi helt sikkert til at se mere til.

Nathalie Enochs hovednummer er som antipode artist. Det er i første række det, hun er uddannet til - og det ser man med al tydelighed. Det er en smuk og overbevisende entre, hun gør. Samtidig med at passe sin ungdomsuddannelse har hun brugt alle ferier og fridage i cirkus. Hun er ikke bare barnebarn af to cirkusfamilier, men er selv så tændt på cirkus, at det står øverst og alene på 'jobansøgningen'. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Alle de ferier og pauser, hun har haft i sin ungdomsuddannelse, er blevet brugt på cirkusoptræden, så da hun i sommer blev færdig, havde hun kun ét ønske på jobansøgningen: Cirkus. Ud over sit hovednummer, præsenterer hun geder, ridder på Kaselowsky 37-årige Ramboline-elefant, danser og er stort set i manegen som medlem af Trapez-truppen det meste af tiden. Hun er en fornøjelse.

Den portugisiske Erica Chaves, 22, laver et smukt luftnummer i slør. Hun er en flyvende, frisk havfrue.

Hendes storebror er næsten lige så flyvende, men på motorcykel. Kevin Chaves, 35, er en dreven rola-rola-artist, men det usædvanlige ligger i, at han udfører nummeret på sin mortorcykel. Det er smart, flot og medrivende i sin dynamik.

Portugisisk rola rola på motorcykel - Kevin Chaves har fundet en ny måde at servere rola rola på. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Alt det kan man takke Chaves-familiens papa, Angelo Chaves, for. Han holder sig heller selv på nogen måde tilbage, men fylder effektivt op som entreprise-klovn med en bredspektret humør-medicin, der udløser masser af high five-anerkendelse fra publikum.

Den portugisiske entrepriseklovn Angelo Chaves har både sin søn og datter med i manegen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Fra Finland kommer endnu et ungt håb, den kun 19-årige Amanda Juliet Attwood, der blev færdig på en finsk cirkusskole for et års tid siden. Hun er en håndstandsakrobat, der kan tage pusten fra de fleste med sin bøjelighed. Der er fremtid i den Amanda.

Den finske håndstandsakrobat Amanda Juliet Attwood er kun 19, men et klart talent. Amanda blev for et år siden færdig på cirkusskole og har siden turneret med det finske rockband Teflon Brothers og desuden optrådt med sit nummer under London Fashion Week. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Mathilde Gormsen fra Fredericia er Davids syngende med-sprechstallmeister – og det er hun rigtig god til. Hun sprang sidste år til i anden halvdel af sæsonen, da Judy Glosted hoppede af. Det klarede hun så godt, at hun blev hyret til hele 2018-sæsonen – igen med husorkestret Tino Aeby Band, der er en animerende og effektiv cirkus-trio, der rækker fra rif, rap og Charleston til New Orleans-stemning.

Ud over at cirkusdirektør Bernhard Kaselowsky synes at opleve sin anden ungdom sammen med Nathalie og Ramboline, gør han det også i slutnummeret med sine friserheste i en præsentation tilegnet 250 års jubilaren Philip Astley for hvem hesten var cirkuskunstens ypperligste.

Cirkus Trapez slipper flot fra genfortællingen af cirkushistorien i et ungt, moderne regi, hvor alle gode kræfter bliver udnyttet optimalt. Afslutningerne på mange af numrene kunne sagtens gøres mere overbevisende og mindre famlende. Lyssætningen trænger til mere præcision. Men alt det drukner som petitesser i den gode stemning, man forlader forestillingen med.

Det må briste eller bære – og det gør det, altså bærer!

klovn.gif (1460 bytes)

26. april 2018

Ny udstilling i Cirkusmuseet i Rold. Når Cirkusmuseet i Rold til maj åbner sæsonen, byder de på en helt ny udstilling Livet på hjul.

Udstillingen åbner i museets to vogne - en beboelsesvogn og en pakvogn, der begge har gennemgået en omfattende restaurering.

I beboelsesvognen kan man opleve et originalt rullende hjem med inventar, og i pakvognen fortælles om tilværelsen på hjul blandt den mangfoldige gruppe af bl.a. cirkusfolk og tivolifolk, der gennem tiderne har rejst på de danske landeveje. Klik her at læse mere om den nye udstilling.

Den officielle åbning sker torsdag 3. maj 2018 kl. 14.

Cirkusfonden har givet økonomisk støtte til udstilling og restaurering. Udstillingen er blevet til med hjælp fra: Reno Fiedel, Ivan Bak og Cirkushusets Museumsforening.

Foto fra Cirkusmuseet i Rolds samling

Rold-museet er fra 1. maj til 30. september åbent tirsdag-søndag kl. 11-16 (mandag lukket). Adressen er Østerled 1, Rold, 9510 Arden

klovn.gif (1460 bytes)

25. april 2018

Cirkus Krone har premiere i Silkeborg den 18. maj, fredag før pinse. Frank Thierry skriver: I manegen i år vil I møde litauiske Kasparas Bujanauskas, som vi har været heldige at få lokket til vores lille cirkus. Han vandt Litauen Got Talent i 2017 med sin bemærkelsesværdige tempo-jonglering.

Sofia Popi Speratti fra Frankrig vil optræde med imponerende håndstandsbalance og hulahop.

Selvfølgelig vil Irene Thierry og Klovnen Alando, som altid, også være at finde i manegen.

Kom selv og oplev et styrket Cirkus Krone, når vi sætter sæsonen i gang med premieren d. 18. maj 2018.

Klik her for at se Kasparas Bujanauskas entre ved det littauske talentshow.

 klovn.gif (1460 bytes)

24. april 2018

International Cirkusdag 2018. Den 21. april fejrede Danske Cirkusvenner for 9. år i træk med succes den internationale cirkusdag (World Circus Day) i samarbejde med Cirkusmuseet i Hvidovre og Cirkus Baldoni. Der var masser af glade børn til cirkusleg i Cirkus Baldonis manege, et spændende foredrag med Irene Thierry og en sjov og underholdende forestilling, som blev nydt at både børn og voksne, med Irene og hendes mand klovnen Allando (staven undertiden Alando). Samt super stemning til gallaforestillingen i Cirkus Baldoni.

       

Mange havde fundet vej til Auditoriet, hvor Irene Thierry fortalte om sit liv. Alle fotos: Ole Simonsen

Klovnen Allando fangede i allerhøjeste grad publikum i Fægtesalen. Klik her for at se flere fotos samt videoklip, optaget af Per ”Mr. Sputnik” Krogh Petersen.

Blandt de optrædende i Cirkus Baldoni var illusionisten Kim Kenneth, som efter mange succesrige sæsoner i udlandet har taget en sæson hos sin gamle ven René Mønster Baldoni

           

Kim Kenneths berømte signaturtrick, hvor han på motorcykel kører gennem buret med den lænkede Jessica

I Esbjerg blev dagen fejret i et samarbejde mellem Danske Cirkusvenner og Cirkus Trapez. Lørdag formiddag var der omkring 70 børn og forældre, som så åben træning med dyrene og selv fik lov til at komme i manegen. Gallaforestillingen kl. 15 blev indledt med, at Finn Stendevad fra Danske Cirkusvenner fortalte lidt om Danske Cirkusvenner og om cirkus i 250 år.

 klovn.gif (1460 bytes)

23. april 2017

The Diva Show, Vol. 2

Jørgen Lorenzen så forestillingen 13. april kl. 20 på Åbne scene, Godsbanen, Århus. Jørgen skriver:

Teaterforeningen Cabaresque stod bag forestillingen og havde givet den undertitlen: Cabaret – Burlesque – Variety.

Foto: Christopher Thomsen - FotoJyden

Og forestillingen var da også en blanding af de 3 genrer, og man kunne ønske sig, at der nu blev født en ny stjerne på den himmel, hvor underholdning kommer fra. Navnet cabaresque afslører, at der er rødder tilbage til burlesquen, og der var cabaret-fornemmelser, når den elegante og veloplagte konferencier Grace Penny krydrede sin præsentation med anekdotiske, filosofiske betragtninger – ofte i en direkte dialog med publikum.

Og de enkelte numre var iderige, sprudlende, bizarre og overraskende, måske ind imellem på kanten af det uæstetiske og provokerende. Det må afhænge af de øjne, der ser.

Sophie Sioux indledte med et underfundigt, selvironisk men elegant tableau, som vist skulle forestille, at hun drak sig fuld. Debutanten Viva Deville sang I´ve Found a New Baby, mens hun tog selfies. Hetty Hertz var i gammeldags hofteholder. Hendes ansigt var som sten – drømmende og i en anden verden. Hun udstrålede en strippers kølige attitude: I får mig ikke, men se, hvad jeg gør. Sød og vulgær på samme tid.

Hetty Hertz. Foto: Christopher Thomsen - FotoJyden

Debutanten Iris Eve, helt i sort, sang – uden at klæde sig af. Bloody Pearl, også debutant, førte tilskueren i retning af danseteater, inden Devious Delite sprøjtede med vand og smurte sig ind i blod, på og omkring et gynækologisk leje.

2. afdeling: Bloody Pearl serverede et madorgie, hvor der blev grovædt - voldædt hedder det vist - og svinet med mad. Uæstetisk? I hvert fald overraskende, og man mistede appetitten undervejs. Gaya Mae dansede – med et rensdyrgevir i panden, og symbolikken var ikke helt indlysende.

Gaya Mae med rensdyrgevir. Foto: Christopher Thomsen - FotoJyden

Sophie Sioux førte atter publikum ind i danseteatret, inde Scarlett Blixen i lyseblåt var både bunny og kat – en af dem fra Cats. Med akrobatiske, smidige og hurtige bevægelser fyldte hun med sin formfuldendte krop scenerummet helt ud.

Sophie Sioux. Foto: Christopher Thomsen - FotoJyden

Hetty Hertz var inde i sin anden entre – med en hvid maske og sort kasket. Både på bifaldet og ud fra den sikre rutine, hun udstrålede, mærkede man, at her var forestillingens diva. Slutnummeret var en helt lille teaterforestilling med et uhyre, der var udstyret med Ny Testamente. Der var munke, munkesang, en inkvisition, som endte med henrettelse – og et nummer i aerial ring.  Symbolerne stod i kø, der var så meget at fortælle, at ideerne tog magten og helheden var svær at få frem.

Alt i alt: en nyskabelse – ikke for de sarte og langt væk fra den elegante variete. Men for den, der nyder dans, kvinder, elegance, glimmer og rober, sminke og pailletter var der meget at hente. Også provokation, uudgrundelige mytespil og en iderigdom, som piblede frem hele tiden.

Er det noget for nycirkusartisterne? Kan de bruges her? Eller lære noget? Det synes oplagt, for selve ideen: et tableau med en handling, som kræver tolkning, er jo også til stede i nycirkus.

Programheftet stillede i nederste linie spørgsmålet: ses vi til næste show? Ja, for pokker, om vi gør!

klovn.gif (1460 bytes)

22. april 2018

CIRKUSKRIG I HORSENS FORKLÆDT SOM EN TILFÆLDIGHED

Rud Kofoed skriver:

Det så ud, som om der var udbrudt cirkuskrig i Horsens i den forløbne uge. Cirkusplakaterne for både Zirkus Nemo og Cirkus Arena kæmpede om pladserne på lygtepælene på vej ind til byen. Der var ikke mange ledige pladser tilbage.

Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

-Cirkuskrig? Nej-nej, slet ikke. Det må skyldes en ren tilfældighed. Vi havde et lukket arrangement i kommunen, tog en dag mere og søgte derfor for længe siden om pladsen ved Langelinie. Vi havde fået lovning på den, siger Benny Berdino fra Cirkus Arena.

-Desværre viste det sig at være samtidig med, at Zirkus Nemo havde premiere og andre i kommunen havde reserveret Langelinie-pladsen til dem. Det var de kede af og lovede derfor at finde et andet sted til os. Det blev så her på Dyreskuepladsen, og det er helt fint, siger Berdino.

-Men i øvrigt har vi næppe det samme publikum, så det betyder ikke noget, at vi er her samtidig. Og nu skal Søren Østergaard jo også lige lære at stave til Zirkus først, siger en munter Berdino med slet skjult ironi.

 Før Søren Østergaard fik sit eget nye, sort-røde telt lejede han faktisk telt hos Arena, så de to cirkus har før arbejdet sammen.

 Nemo har i mange år holdt premiere i Horsens, men det er dog første gang, at det sker sammen med Arena.

 Horsens og omegns beboer var tilsyneladende glade for det dobbelte cirkusudbud. Der var fulde huse begge steder - 1800 hos Arena og 588 hos Nemo pr. aften.

 Og masser af gode miner til 'slet' spil, der ikke var så dårligt endda.

 klovn.gif (1460 bytes)

21. april 2018

Ny formand og ny kasserer i Danske Cirkusvenner.

Efter generalforsamlingen 21. april i Danske Cirkusvenner konstituerede bestyrelsen sig med en ny formand og en ny kasserer:

Ny formand blev Kim Thanning Olsen, Slagelse. Kim har været foreningens kasserer siden 2011. Den afgående formand Ole Simonsen, som fortsætter som næstformand, fortalte at bestyrelsen allerede sidste år ønskede at vælge Kim som formand, men den gang manglende en kandidat til kassererposten.

Det havde man fundet i år, hvor Søren Kastoft, Ringkøbing, blev indvalgt i bestyrelsen, som derefter udpegede ham som kasserer.

   

Tv: Kim Thanning Olsen. Th: Søren Kastoft

I forbindelse med generalforsamlingen udnævnte Danske Cirkusvenner den tidligere artist, teaterdirektør og lokalpolitiker Charley Kaye til æresmedlem af foreningen. Det var Charley Kayes mangeårige suffløse fra Røde Kro Teater. Bente Puggaard-Müller, der på Danske Cirkusvenners vegne fæstnede den lille sølvmedalje, som er det synlige bevis på æresmedlemsskabet, på Charleys bryst.

klovn.gif (1460 bytes)

20. april 2018

SMADREMANDEN - NU MED HUND - Zirkus Nemo 2018 er helt til rotterne - med en ny, original, femstjernet fornøjelse.

Rud Kofoed så premiereforestillingen i Horsens 18. april og skriver:

SMADREHUNDEN TAGER FØRINGEN - MEN FORESTILLINGEN ER HELT TIL ROTTERNE

-Kan det blive ved?

- Ja, det kan det.

-Kan det gå galt?

-Ja, det kan det, men det gør det ikke.

-Jamen, er Søren Østergaard da rigtig vel forvaret?

-Nej, det er han ikke. Det er jo det, der er hele hemmeligheden: At springe ud fra ti meteren ned i et bassin uden vand – og så nå at få det fyldt op, inden man rammer bunden! Og så ellers lade som det var den største selvfølgelighed i verden.

Det kræver unægtelig en helt speciel ego-styring at være sin egen største og mest uerstattelige vare på hylden. Søren Østergaard kan den kunst, fordi han er så naglende empatisk - og god mod dyr, hvad enten de er to- eller flerbenede.

-Han har Dirch Passers uskyldighed, mener en kollega. Jeg tror, han har her ret.

Den 20. (!) Zirkus Nemo-forestilling ’Nu med Dyr’ understreger det. Forestillingen er ikke mange dampfløjt gammel, før man har sluppet denne verden og bevæget sig ind i den Nemo’ske tidsalder med alle indsugningskanaler vidt åbne. Kors i ryggen, hvor er det originalt.

Smadremanden – Erik Bo Nielsen fra Otterup - er ikke kun tilbage, men overtager i den grad styringen sammen med sit taberkræ af en ny, glubsk hund. Så er de rige, der har råd til logepladser, advaret. Holder de ikke lemmer og andre løse genstande på den rigtige side af rampen, risikerer de at miste dem! Kræet slikker dem af!

På billedet Smadremanden med sin nye dræberhund. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Smadremanden er nok gået hen og blevet en mediedarling, men er ved gud ellers ikke typen, der lefler for publikum. Tværtimod var der ikke det, han ikke havde at udsætte på ’verdens grimmeste premierepublikum’. Det fik i den grad fuck-fingeren og den ene klæbrige verbalharker efter den anden. Og alligevel kunne de mest masochistiske af dem i pausen gå ud i barteltet og købe et af de 50 nummererede håndmalede og signerede eksemplarer af Smadremanden med hjem til kaminhylden! Slesk tale, fedtet sjaskehår og netundertrøje er det nye sort!

Søren Østergaard syntes på et tidspunkt, at Smadremanden var blevet for grov og frøs ham lidt ud, men ville publikum finde sig i det? NEJ! Den ene protestbølge efter den anden har rullet ind over Nemo med trusler om alverdens ulykker. Zirkusdirektøren fik én valgmulighed: At give efter! Så nu er det hæmningsløse fænomen fra Otterup igen på fri fod! Gud bevare Nemo.

Zirkusdirektøren havde angiveligt været syg (Smadremands-influenza?) lige op til premieren, men det bar hverken han eller forestillingen præg af. Veloplagtheden stod formeligt ud af alle sprækker med en kraft som hos en veludhvilet bjørn i hopla efter vintersøvnen. Og uden for var vejret fulgt med. Det var sommer.

Mens det mere end nogensinde er politisk ukorrekt at have dyr på programmet i cirkus, sætter Søren Østergaard mere end nogensinde alle kræfter ind på at præsentere vilde dyr. Topnummeret er hans præsentation af Overgangs-Marianne, der nu er helt til rotterne – ørkenrotterne. De fiser og farer over bomme og op og ned ad rottehuller. Stjernerotten tager turen ad klatretovet helt til telttoppen, hvor der venter en flyver – og så sker miraklet: Rotten springer ud i faldskærm og - puha - lander midt i springlagensspanden i manegen! Den trækker sved på panden af spænding!

Marianne beder rotten gå på line - og den gør det! Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

I pausen kan publikum så lede efter de forsvundne rotter.

Dermed er de vilde dyrs præstationer langt fra forbi: Kim Tim, som nogen vil huske som den skridtkløeramte Mr. Magic fra Rødovre, er tilbage nu med forførende fiskedressur. Han var nødt til at skifte hentehårs-kunsten ud efter at miraklet skete, og han fik fast hår. De nye, skelsættende præstationer foregår i et stort badekar på hjul og ender med det store guldspring, der går i fisk som beregnet.

Det gør det også, da der må gås i manegen. Zirkusdirektøren har genoptaget og videre udviklet sit kendte nummer med hele to gæs, der gør nøjagtig, som han siger – og springer over, hvor gærdet er lavest. Dette kræver ikke blot store domptørevner, men i lige så høj grad en omstillingsparathed ud over det almindelige.

For at sætte trumf på, at dyr hører til i cirkus, præsenterer Søren også et uforligneligt hestenummer!

Cirkuspassion helt til hest... Hesten er vist nok trænet af Ingo Stiebner med bistand af Rosi Hochegger. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Om der slet ikke er nogen nye ansigter med? Jo, sandelig, Udbrudskongen, den dansk-ungarske Keld Noak Abildgaard Kretznisjaft, der sågar gør det i serie-udbrud, der langt overgår de krav, der stilles til enkelt-udbrud både med og uden skrue.

Endnu en hjemvendt stjerne er Aage Dalgård Villum Kaj Ollergaard Nielsen. Han viser sig at stå bag Baglænsmanden, der huskes fra den tid, hvor det virkelig vakte opsigt at gå tilbage. Og Lesley Boye Møller overrasket med at kunne sige som hele tre statsministre, hvis stemmer publikum formodes at genkende: Hilmar Baunsgaard, Poul Hartling og Thorvald Stauning! Lyt efter nuancerne i Møllers mund. Kan du ikke lige høre dem, er det nok dig, der er noget galt med! Eller…?!!

Nej, selvfølgelig er han ikke glemt: Bager Jørgen. Efter 20 år med wienerbrød, tarteletter og alskens bagværk har han nu påtaget sig en meget stor opgave: At danse med et franskbrød og et rugbrød – samtidig! Det var på et hængende lår, men det lykkedes. Det er jo tunge sager at danse med.

Franskbrødet bliver noget flosset i kanten af mødet med det barske rugbrød. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Midt i præsentationen af alle de skæve eksistenser belønnes vi som publikum med noget af det artistisk bedste, der endnu er set i Zirkus Nemo. Vi har sagt noget lignende 19 gange tidligere, men er nødt til at gøre det igen, for æstetisk og kvalitetsmæssigt rager det så højt op, at man knapt tror det muligt i en zirkus med plads til små 600. Det er en Nemo-specialitet at ligge så artistisk højt, at det alene kan være en god grund til at komme der.

Når man har set den russiske prop Konstantin Mouraviev rulle halsbrækkende rundt i manegen og holde 4.000 publikummer i sin hule hånd ved cirkusfestivalen i Monte-Carlo, ville man forsværge, at nummeret kunne pakkes ind i Nemo uden at lide skade. Men sørme jo: Det lader sig gøre. Den lille ’Fat Man’-russer er forrygende i sin kamp for at blive fitness-trimmet muskelhelt med et taljemål, de fleste end ikke ville turde drømme om. Mouraviev’s ildhu kæmpe-hjulet kører lige til kanten. Det er et godgørende gys at opleve under så intime omstændigheder!

Konstantin Mouraviev har været i Danmark før, men aldrig så nærværende som her! Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Duo Solys er det smukkeste eksempel at krop og kærlighed kan gå op i en højere artistisk helhed. Den cubanske Hector Yzquierdo fik under en turne til Ny Caledonien midt i sit komplicerede håndstandsnummer øjenkontakt med en smuk pige blandt publikum. Han havde svært ved at koncentrere sig, men slap dog helskindet igennem forestillingen.

Da han bagefter kikkede efter pigen, var hun væk – indtil han skulle forlade stedet. Hun ventede ved udgangen. Kort efter forlod Tatanias sin familie og sit kontorjob og blev verdensomrejsende cirkusartist. I dag er parret gift og markerer sig internationalt ved at vinde den ene pris efter den anden. Det tror pokker. De er en akrobatisk nydelse.

Kærlighed gør stærk. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Mod al den ’langsomme’ sensualitet kommer Mario Berousek som verdens hurtigste jonglør. Det er han dobbelt-noteret for i Guinness-rekordbog, men også ved cirkusfestivalen i Monte-Carlo, hvor han sidste år vandt Bronze-klovn. Siden 1756 har hans tjekkiske cirkusfamilie angiveligt levet som artister. Mario fik sin hurtighed ind allerede med opdragelsen, hvor hans far gav ham fire-fem timers undervisning daglig. Der er kun at sige, at den har virket. Han er knalddygtig.

Det går så hurtigt, at man ikke kan skelne keglerne fra hinanden. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Tanken om endnu en smuk, ung håbefuld hulahop-artist kan godt give en lidt træt fornemmelse, sådan rent artistisk set. Sådan var det, da jeg hørte om Geraldine Philadelphia. Fanden tage mig, for det er det da helt ved siden af. Jeg har sjældent – om nogensinde – set et mere tempofyldt og helstøbt hulahop-nummer. Det er så forrygende flot og sikkert, at man tydeligt aner hendes opvækst som tysk 10. generations cirkusbarn - og jonglør. Den nu 22-årige Geraldine er i øvrigt den yngste artist i Nemo til dato. Hun har udviklet sin helt egen stil, der fuldt berettiger det.

Den tyske Geraldine Philadelphia, 22, er den hidtil yngste artist i Zirkus Nemo. Geraldine kan noget særligt med sine hulahop-ringe. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Nå, og så lidt dukketeater, kunne man tro. Fejl igen! Vel er Cabaret Décadanse en smagssag, men det er sand for dyden hverken for dukkelegende børn eller snoreophængte dukkeførere. Det er et vulkanudbrud af et sansebombardement med masker og big bands-musik, der gør det umuligt at sidde stille på sin plads – en slags åndelig vild med dans live.

Bag Cabaret Décadanse står det canadiske par André-Anne Leblanc og Colin Cyr Duhamel helt bogstaveligt og laver deres vildt underholdende performance serveret med en cocktail af dekadence, humor og sexappeal. Det startede som gadeteater i Montreal i 1999. Godt det er her. Det er overvældende.

Cabaret Décadanse er en speciel og imponerende oplevelse i bedste Tina Turner ånd. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Alt dette skylles ned med en musik, der er så medrivende fornøjelig og godgørende, at man håber, den aldrig holder op. De siger Frank Bak har komponeret den, men det er i hvert fald hans drenge, der spiller så live, at man det ene øjeblik føler sig hensat til en la boheme-cabaret i en parisisk baggård og det næste går strøgtur i New Orleans. Kors, hvor det swinger for kapelmesteren og virtuosen Øyvind Ougaard, der er lige så sammenvokset med sin harmonika som med sin kendte moustache.

Med Klaus Menzer på trommer, Klavs Hovman på bas og ikke mindst Ketil Duckert på trompet og nu fast mand ombord i karavanan er opskriften på Danmarks bedste cirkusorkester givet.

Det er altid en særlig fornøjelse at forlade Zirkus Nemo…Nej, forstå det rigtigt: Det er på grund af lyssætningen på teltet - og omgivelserne. Det indbyder til, at vi alle bliver baglænsmænd og -kvinder, for det er et smukt syn at gå hjem på efter en forestilling, man ikke oplever magen til herhjemme – og så er den ikke engang for børn! Foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for at se flere fotos fra premiereforestillingen.

 klovn.gif (1460 bytes)

18. april 2018

Comedy Magic. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Musikstedet von Hatten, Randers, den 12. april kl. 20 og skriver:

Der findes to slags tryllekunstnere: dem, der arbejder uden at sige et ord, og dem, der krydrer deres tricks med kommentarer – velsagtens som et led i den misdirection, som er en af hemmelighederne ved trylleri.

Den sidste udgave af tryllekunstneren, altså den talende, kan uden besvær kombineres med stand up-komikeren. Stand up-artisten får en gave foræret, når den lange talestrøm forenes med eller forstærkes af trylletricks. Og med et slag er man med den nye genre, som hedder comedy magic, ført tilbage til det ægte gøgl. Man kommer helt tæt på den gamle rekommandør, der med sit snakketøj lagde op til gøgleriet eller satte det i relief. I tilfældet her: trylleriet.

Tryllekunstneren Christian de Wilde bød velkommen til de ca. 50 tilskuere. Med ordspil, bogstavrim, brandere og lommefilosofiske betragtninger lagde han op til fest – og tryllede med tørklæder. Frederik Lund tryllede en øldåse med rødvin frem – efter en god dialog med publikum, som blev inddraget med forslag til dåsens indhold. Og så kom turen til en ren stand up-ordækvilibrist, som – modigt og vel egentlig velgørende – inddrog sit eget fysiske særpræg i forestillingen. Peter Andreas Laursen var tankelæser og kunne trænge ind i folks hjerner og sige, hvilke ord, de tænkte på.

2. afdeling blev indledt af Christian de Wilde, der tryllede æg frem af en tom pose, inden Emil Rosendal viste russisk roulette – ikke med pistoler, men med hæfteklammemaskiner. Og denne aften gik det godt – også denne aften. Ingen kom til skade, men alle undrede sig over, hvordan det gik til. Jimmi Lauridsen filosoferede over børneopdragelse og ungdomskultur og over Randers, som blev udnævnt til Nordens Bangkok, fordi man også i Randers betaler med bat. Han antydede til den rå kultur, som Randers – vist med urette – har ry for. Afregningen i det voldsomme aftenliv gives med bat – altså kølle.

Til sidst kom Mortenn Christensen – og det er ikke en slagfejl at stave hans fornavn med to nn´er – eller var det to ænder? I et verbalt festfyrværkeri jonglerede han med tyggegummi, som han endda kunne bruge som sjippetov. Ikke nok med det: han åd toiletpapir, som han spyede ud som konfetti, og han jonglerede med tre knive, som nær havde påført ham en utilsigtet omskæring. Og han sluttede med at sluge både et sværd og en sabel. En præstation, som ikke fandtes bedre i de gamle markedstelte, som min generation vel ikke rigtig har set – men hørt om.

Og det flotte, humørfyldte og grinagtige show, der fremkaldte både gys og grin, rejste to spørgsmål.

Det ene: er der ved at ske et skifte i underholdningskulturen? Er det gamle markedsgøgl og den gamle variete ved at vende tilbage? Kloningen mellem stand up og trylleri er i hvert fald helt oplagt og – i tilfældet her – yderst vellykket.

Det andet: hvorfor optræder de medvirkende ikke i et kostume, der sætter deres præstation i relief. Det gjorde både Tribini og Labri – svalehalerne var ganske vist upressede og ormædte. Men de var der – i respekt for den kunst, de udførte. Så hvorfor nøjes med den danske nationaldragt, som er cowboybukser og skjorte? Det forøger elegancen og skærper mystikken, når den optrædende klæder sig fint på. Og det havde konferencieren Christian de Wilde forstået. De andre burde følge efter.

klovn.gif (1460 bytes)

18. april 2018

Pladsleje – ingen hjælp fra Økonomi- og Indenrigsministeren. Cirkusdirektørforeningen og Danske Cirkusvenner rettede i februar henvendelse til Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille om de problemer, det skabte for cirkusbranchen, at der nu fra ministeriets side stilles krav om, at kommuner skal kræve pladsleje, når et cirkus gæster byen. I mere end 25 år har en lang række kommuner uden kritik fra ministeriet stillet pladserne gratis til rådighed for cirkus.

I det netop modtagne svar skriver ministeren, at han ” har forståelse for jeres bekymring om, at kravet om opkrævning af markedsleje gør det vanskeligere at drive cirkus i Danmark. Det ligger mig meget på sinde, at danske virksomheder generelt skal have gode vilkår.”

Under henvisning til kommunalfuldmagten samt den danske fortolkning af EU’s regler om statsstøtte mener ministeren dog ikke, at der skal ske ændringer i de gældende regler om, at kommuner skal opkræve markedsleje for udlån af arealer til bl.a. cirkus.

Forvaltningsretlige principper samt den danske fortolkning af EU-reglerne er således langt vigtigere for ministeren end om cirkus lever eller dør. Det forvaltningsretlige kunne i givet fald være løst ved en særlov, og den danske fortolkning af EU-reglerne er det i hvert fald ikke alle EU-lande, som følger.

 klovn.gif (1460 bytes)

16. april 2018

Gøglerseminar i Viborg.  Søndag d. 17. juni 2018 er der igen seminar for artister og gøglere i Viborg. Seminaret er kulminationen på Gøglerfestivalen, der løber af stablen i dagene 15.-16. juni 2018.

På seminaret er der inspiration og faglig sparring til alle artister som rejser rundt med gøgler- og cirkusforestillinger og workshops er velkomne. Du behøver dog ikke skrive "gøgler" på visitkortet for at kunne deltage. Seminaret er gratis og åbent for alle, som interesserer sig for artisters og gøgleres situation i dagens Danmark.

På seminaret deltager også Dansk Artist Forbund for at præsentere den kommende undersøgelse Artistfakta 2018, der skal sætte tal på de opsøgende artister og deres publikum.

Programmet for 2018 er under udarbejdelse

Arrangørgruppen arbejder for tiden på at finde indlægsholdere og gode emner til seminaret. Ambitionen er at skabe et seminar hvor deltagerne kommer hjem med praktiske brugbare tips, men også hvor vi sammen arbejder på skabe initiativer, som kan styrke branchen som helhed.

Seminaret 2017 - Bugtaler Preben Palsgård fortalte om sit TV-gennembrud i 1981 da han deltog i programmet "TV I TELTET". Foto: Lise Kokholm

Bag seminar for artister og gøglere står en gruppe af otte artister, som har arbejdet sammen siden 2010. Seminaret er en del af Gøglerfestivalen. Det er meningen at både festivalen og seminaret med tiden skal flyttes til en ny landsdel hvert år, men arrangørgruppen har valgt at blive i Viborg de første tre år for at samle erfaringer og modne projektet. Artisterne, som optræder under festivalen arbejder ulønnet for at dels gøre opmærksom på vores fag, dels for at gøre seminaret gratis for alle kollegaerne.

Program og tilmelding findes på http://goglerforum.dk/seminar/

klovn.gif (1460 bytes)

16. april 2018

Det lille svenske Cirkus Rhodin, som for tiden turnerer i Skåne, har både ponyer, hunde og papegøjer med i årets forestilling. Papegøjerne præsenteres af Benjamin og hundene af Mr. Golfy, som jyder og fynboer måske husker fra Cirkus Krone 2012. Diana Rhodin kalder sit cirkus for "Sveriges trevligaste cirkus -Cirkus som på farfars tid" og skriver, at "Cirkus Rhodin firar 5 år i år i det lilla formatet".

klovn.gif (1460 bytes)

13. april 2018

World Circus Day 2018

Lørdag den 21. april fejrer man over hele verden World Circus Day, som vi her i landet fordansker til International Cirkusdag.

Danmark på Cirkusmuseet Hvidovre

Igen i år fejrer Danske Cirkusvenner dagen i samarbejde med Cirkus Baldoni og Cirkusmuseet i Hvidovre. Museet er åbent fra 10 til 14, og i dagens anledning er der gratis adgang for alle. Klokken 10 og 12 er der rundvisninger på museet.

Kl. 10:30 holder Danske Cirkusvenner deres årlige generalforsamling i Auditoriet i Avedørelejren, få minutters gang fra Cirkusmuseet. I forbindelse med generalforsamlingen vil Cirkusmuseets Mikkel Knudsen fortælle lidt om årets gang på museet. Kun adgang for medlemmer. Men du kan indmelde dig på stedet.

Til følgende arrangementer er alle velkomne:

For børn og barnlige sjæle er der Cirkusleg i Baldonis manege fra 11 til 12:30. Gratis.

Kl. 11:15 fortæller Irene Thierry om sit eventyrlige liv i cirkus. Det foregår lige som generalforsamlingen i Auditoriet. Gratis.

Irene Thierry med de sko, hun havde sin debut i. Foto fra foredrag i Odense i 2014

Klokken 13 optræder Irene sammen med sin mand, klovnen Allando, i Fægtesalen. Gratis adgang for alle.

Klokken 14 er der forestilling i Cirkus Baldoni, som ligger på Alarmpladsen lige bag museet. Særlig favorable billetpriser: 30 kr. under de sædvanlige priser. Medlemmer af Danske Cirkusvenner får yderligere 20 % rabat på den nedsatte billetpris mod fremvisning af medlemskort. Denne rabat fås kun ved køb i billetvognen, ikke ved køb over nettet.

Cirkus Baldoni har i år fået et flot nyt telt. Der er plads til 486 tilskuere på de to stolerækker og 5 rækker gradin, der alle har plastiksæder. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Du kan ikke regne med, at cafe & kulturhus Bataillionen på Alarmpladsen bag museet har åbent på cirkusdagen. Men Cirkusmuseet sælger pølser og brød fra kl. 11 til kl. 13, så der er mulighed for at få lidt at spise.

Danmark i Esbjerg

I weekenden 20. til 22. april er Cirkus Trapez i Esbjerg. De fejrer også cirkusdagen. Der er gallaforestilling kl. 15.  Den indledes med, at Finn Stendevad kort fortæller om cirkus gennem 250 år. Finn var i mange år bibliotekar i Esbjerg og er medforfatter af den nyligt udgivne antologi ”Københavns Cirkusbygning og andre artikler om cirkus og artister”.

I Esbjerg kan du høre Finn Stendevad fortælle om cirkus i 250 år

Lørdag den 21. april fra 10 – 12 inviterer Cirkus Trapez alle børn fra Esbjerg til gratis cirkusleg i deres manege. Professionelle artister vil på fuldt forsvarlig vis hjælpe børnene med at træne med forskellige cirkusnumre, som de børn der har lyst og talent får lov til vise som led i forestillingen lørdag kl. 15 eller i en af forestillingerne søndag klokken 11 og 15. Børnene kommer gratis ind til den forestilling, de medvirker i.

Medlemmer af Danske Cirkusvenner får både på Cirkusdagen og i resten af sæsonen 20 % rabat i Cirkus Trapez mod forevisning af medlemskort. Gælder medlemmer, som kan tage en ledsager med, som også får rabat. Kan ikke bruges ved billetkøb over nettet, men kun ved køb af billetter ved cirkuskassen. Billetter kan forudbestilles på 42 444 844 i billetkontorets åbningstid.

Andre danske cirkus på cirkusdagen

Hvis du ikke har mulighed for at komme til Esbjerg eller Hvidovre på Cirkusdagen foreslår vi, at du fejrer den med et cirkusbesøg andetsteds. Lørdag den 21. april finder du Cirkus Arena i Aarhus, Cirkus Arli i Værløse, Cirkus Mascot i Støvring og Zirkus Nemo i Horsens. Baldoni spiller som nævnt på pladsen bag Cirkusmuseet og Cirkus Trapez i ”Gryden” ved Gl. Vardevej i Esberg. Cirkus Krone har først premiere 18. maj.

Medlemmer af Danske Cirkusvenner får både på Cirkusdagen og i resten af sæsonen 20 % rabat i Cirkus Arli, Cirkus Arena, Cirkus Krone og Cirkus Mascot mod forevisning af medlemskort. Gælder medlemmer, men ikke eventuelle ledsagere. Kan ikke bruges ved billetkøb over nettet, men kun ved køb af billetter ved cirkuskassen. Rabattilbuddene fra de nævnte cirkus gælder ikke solgte forestillinger, herunder forestillinger med billetsalg i et supermarked el.lign., og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

I Sverige

Akademien för Cirkuskonstens bevarande i Sverige markerer dagen på Cirkusmuseet i Ingelsträde. Ingelsträde ligger i Höganäs kommune, 20 km. nord Helsingborg.

Dagens program:

Kl. 10,00 - 14.00 "öppet hus" i Sveriges enda Cirkusmuseum' som finns i den gamla byskolan icentrum av lngelsträde.

Kl. 13.00 Toni Rhodin berättar om "De gröna tandpetarna" -  En fantastisk historia ur familjen Rhodins rika flora illustrerat med episka foton'

Kl. 14,00 Cirkusvarieté i tältet utanför cirkusmuseet med jonglörfenomenet Johan Wellton, trolleri Janne Näsström och show och musik Carling family!

Entré endast 50:-, barn upp till 15 år gratis! Korv- och kaffeservering

Johan Welton. Foto: Sveriges Cirkusmuseum

Cirkus Brazil Jack er 21. april i Karlstad, hvor de markerer dagen med bl.a. et “mini open air show”, åbent telt, hvor man kan se artisterne træne og lodtrækning om billetter til dagens cirkusforestilling på Karlstad Norra Fältet.

Andre steder

Klik her for at se de mange andre steder i verden, hvor dagen fejres. Oversigten opdateres løbende.

 klovn.gif (1460 bytes)

12. april 2018

Cirkus Krone er midt i generationsskifte. Som bekendt overdrog Irene Thierry Cirkus Krone til sin ældste søn Frank Thierry i september 2017. Siden da har Frank arbejdet på at lægge rammerne for det fremtidige Cirkus Krone.

Der vil komme til at ske forandringer. Det hører jo med til at få ny ledelse. Men der vil også blive holdt fast i gode traditioner, så publikum i 2018 vil opleve et skønt miks af det bedste fra Cirkus Krones fortid kombineret med Franks ønske om at gøre Cirkus Krone til en endnu mere intim oplevelse end tidligere.

Frank vil ikke afsløre for meget på nuværende tidspunkt. Men han lover, at både Irene Thierry og Klovnen Allando vil være at finde i manegen. Der er premiere 18. maj (fredag før pinse). Turneplanen er endnu ikke offentliggjort. Men familien Thierry glæder sig til at se publikum i cirkus med hjertet J

Også i den kommende sæson kan du møde den elskelige klovn Allando i Cirkus Krone.

 klovn.gif (1460 bytes)

7. april 2018

Det lille svenske Cirkus Rhodin turnerer for tiden i Skåne. De bruger igen i år det telt, som de for nogle år siden købte af Cirkus Arli. Cirkus Rhodin drives af Diana Rhodin. Hun er søster til Trolle Rhodin JR. fra Cirkus Brazil Jack. I 2000 optrådte hun i Cirkus Dannebrog og i 2002 i Cirkus Benneweis med skoleridt, heste i frihedsdressur og elefanter. Begge hendes elefanter døde for nogle år siden, og der er derfor ikke elefanter med i forestillingerne i Cirkus Rhodin. – Foto: Martin Lasson Berglund.

 klovn.gif (1460 bytes)

8. april 2018

Cirkusferie 2018. I flere år har Cirkusfabrikken i Roslev inviteret til kreativ ferie for hele familien. I år foregår det i uge 28 + uge 29 + uge 30. De skriver:

Drømmene er dine. Underviserne er der for at hjælpe alle i din familie med at leve drømmene ud. Vi spiser sammen, træner sammen, leger sammen og hygger os sammen.

Vi mødes søndag eftermiddag.

Mandag og tirsdag træner vi.

Onsdag leger vi turister.

Torsdag træner vi, og finder kostumer.

Fredag er der prøver og træning.

SHOW i cirkusteltet fredag kl. 17:00

Klik her for at se en 6½ minutter lang video om, hvad der sker.

Eller her, hvis du vil have nærmere information,

 klovn.gif (1460 bytes)

4. april 2018

Længe leve Cirkus Arli. Det var tilskuerne til premiereforestillingen 1. april på Møllebakken i Fløng helt enige om efter at have set endnu en herlig Arli-forestilling. Den har forresten titlen "Længe leve cirkus."

Cirkus Arli på pladsen ved Møllebakken. Der er siden sidste år etableret en kommunal legeplads på pladsen, så det var lige med nød og næppe, der blev plads til Cirkus Arli. Foto hvor ikke andet angivet: Ole Simonsen

"Længe leve cirkus" var, netop hvad Martin Arli med sin rumsterstang i hånden sang, da han bød velkommen, efter at et kort slideshow om cirkus i 250 år var vist på teltlærredet over sceneindgangen.

Det var bidende koldt på premieredagen. Da Alexander Arli bød mig velkommen, sagde han, at han glædede sig til igen at kunne mærke sine forfrosne fingre. De kolde fingre var nok forklaringen på, at der var nogle ganske få drops i det elegante og humørfyldte formationsjonglørnummer med The Arlinis, som indledte forestillingen. Arlinis består af Alexander Arli og hans gode venner Francesco Fratellini og Sarah Florees.

The Arlinis. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Der er tredje sæson i træk, Francesco og hans kæreste er hos Arli. Hvert år med helt nye entreer. Martin har tidligere sagt, at 2018 nok blev parrets sidste sæson hos Arli, da man vil have noget nyt. Men når man forestillingen igennem nyder de to og Francescos fremragende samspil med Alexander må familien Arli meget gerne booke dem igen til 2019! Noget Martin Arli har lovet at overveje.

Næste nummer var et fint nummer i tissue med Jelena Vasiljeva fra Letland.

Hyggeligt trylleri med Martin Arli er et must i en Arli-forestilling. I år tryllede han duer frem af en kasserolle, et maleri og en changerpose. Duerne blev anbragt i et bur på et bord. Buret blev dækket til og kastet op i luften. Og vips, så var både bur og duer væk.

Martin og en af hans duer. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Dernæst havde ”slangetæmmeren” Francesco en charmerende entre med en farlig ”slange”.

Det er ikke altid, Cirkus Arli har dyr med i forestillingen. De stiller nemlig høje krav til såvel kvalitet og dyrevelfærd. Begge dele er opfyldt med Vlad Olanders elegante nummer med angorakatte. Et af cirkusverdenens bedste nummer med katte. Han har optrådt i førende cirkus verden over, senest i Cirque d’Hiver Bougliones teltforestilling. Danskerne oplevede ham senest i Jimmy Enochs vintercirkus i 2014 og hos Benneweis i 2013. Han var også hos Benneweis i 2009. Svenske cirkusvenner kender ham fra Cirkus Maximum 2008 og Cirkus Brazil Jack 2011. Han har løbende ændret sin entré, og man mærker klart det tætte forhold mellem Vlad og hans 6 katte.

Vlad Olander og en af hans katte. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Sidste år oplevede vi Alexander og Francesco i et pragtfuldt kaskadørnummer (bordnummer). I år oplevet vi dem i et lige så pragtfuldt nummer i chinese pole. Normalt er den slags numre elegante, men alvorlige. Alexander og Francesco har valgt at lægge masse af comedy ind i nummeret, herunder elementer fra kaskadørentreen. Bravo!

Alexander og Francesco. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Der er mange hula-hop numre. Måske for mange. Men Jelena fra Letland viste en elegant version, hvor hun med ringene snurrende om arme, ben og talje blev hejst op under cirkuskuplen. Så hun er bestemt ikke ”bare” endnu en hula-hop-artist. Hendes nummer var det første efter pausen.

Jelena Vasiljeva. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Dernæst kom charmøren Francesco igen på scenen, denne gang med en barnevogn med en skrigende baby. Det kom der meget sjov ud af, når babyen også kunne spise, bøvse og prutte. For så til sidst – nå nej, der må du gå i Arli for at se.

Francesco med barnevogn. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

En god sild er ikke at foragte. Og det har Arli med Sarah Florees i et fiskenet, hvor hun laver elegant akrobatik for så ti slut at anvende nettet som et vertikalt sejl.

Silden Sarah Florees. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

”Vil I se klovne?” spurgte den elegante sprechstallmeister Bettina. Og selvfølgelig ville både børn og voksne se klovne. Årets entre var et herligt mix af skydeentreen og entreen, hvor Martin og Alexander synger ”Ude i Charlottenlund...”. I år var det et spøgelse, som forstyrrede dem. Selvfølgelig med Francesco under lagnet. Så det sig hør og bør sluttede nummeret med fuld musik. ”Oh when the saints” burde omdøbes til ”Oh when the clowns” …

Lyset tændes

Danser med spøgelse. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Forestillingen sidste nummer var et håndstandsnummer med den lidt kraftige Sergejs Populans, der brugte en art kæmpestor væltepeter som trinka og viste sig som en dygtig håndstandsakrobat.

Sergejs Populans. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

I finalen afsminkede Martino sig og blev igen til Martin, inden han præsenterede årets artister, som modtog velfortjent stående applaus for den dejlige forestilling.  Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Selvfølgelig kom Lotte Arli også på scenen og blev hyldet. I januar fyldte hun 80, og Martin og Bettina har givet hende lov til at gå på pension. Men kun, hvis hun passer sidt arbejde! Så heldigvis kan vi stadig møde Lotte i billetvognen. Hun havde i øvrigt lokket sin halvbror Bille August og hans familie med i cirkus. De så bestemt ud, som om de nød forestillingen.

Lotte, Martin og Bettina Arli i finalen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Fhv. formand for Cirkusdirektørforeningen Benny Berdino, fhv. direktør for Cirkus Krone, Irene Thierry, og nuværende formand for Cirkusdirektørforeningen, Cirkus Arli-direktør Martin Arli. Der var jubel da Irene under sammenkomsten efter premieren overrakte Martin Cirkus Krone-prisen for hans indsats for de danske cirkus. Særdeles velfortjent. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Klik her for at se Rud Kofoeds omtale af forestillingen med en masse gode fotos.

 klovn.gif (1460 bytes)

3. april 2018

Zirkus Nemo 2018. Zirkusdirektør Søren Østergaard er i dag draget mod Horsens for at gøre klar til en ny sæson med Zirkus Nemo, der i 2018 kan præsentere et væld af vidunderlige verdensartister, en kaskade af kiksede karakterer og dyngevis af diminutive dyr. I en pressemeddelelse skriver Zirkus Nemo:

Zirkusdirektør Søren Østergaard er overskudsramt og byder i sæson 2018 på et

væld af verdensklasseartister, en kaskade af kiksede karakterer samt et helt nyt

medlem af Nemo-familien: Smadrehunden Pløk. Premieren står i Horsens 18. april.

Det går umådeligt godt for Zirkus Nemo. Faktisk så godt, at det er svært for direktøren at

holde armene såvel nede som inde i zirkusvognen. Siden sidste år er Søren Østergaards

nu 19 år gamle zirkus blevet kåret som gazelle-virksomhed af Børsen, og billetsalget til

årets forestilling er på nuværende tidspunkt næsten fordoblet i forhold til sidste år.

“Og det glæder jo mit gamle zirkushjerte, for så kan jeg investere endnu mere i at give

publikum en forrygende oplevelse. Jeg har hyret nogle af verdens bedste artister til at

optræde i årets forestilling, bl.a. er det lykkedes mig at få fat på den stærkt eftertragtede

og dejligt dekadente dukkeførerduo Cabaret Decadanse,” siger zirkusdirektøren.

CABARET DECADANSE: Denne dejligt dekadente dukkeførerduo har varmet op til deres Zirkus Nemo-debut ved at optræde i de verdenskendte prisvindende shows La Clique og La Soirée. Helt i vores ånd henvender deres flotte, frække og flabede dukker sig overhovedet ikke til børn, men til et (vel)voksent publikum, der sætter pris på overdådige kreationer og overraskende humor– og hvem gør ikke det? Pressefoto fra Zirkus Nemo

Holdet af internationale topartister består desuden af den fantastisk fantasifulde franskcubanske håndstandsduo Duo Solys, verdens absolut hurtigste jonglør Mario Berousek, hulahopringenes underskønne herskerinde Geraldine Philadelphia samt den rablende og rasende sjove russiske rullehjulsartist Konstantin Mouraviev, kendt som ’The Fat Man’.

DUO SOLYS: Oplev den fantastisk fantasifulde fransk-cubanske håndstandsduo i hele to bjergtagende numre, hvoraf det ene har premiere i Zirkus Nemo 2018. Duo Solys består af Hector Yzquierdo, der er af gammel cirkusfamilie, og den tidligere sekretær Tatania Colaquy, som han engang fik øjenkontakt med under en forestilling. Parret er i dag gift og rejser verden rundt med deres suveræne performance. Pressefoto fra Zirkus Nemo

Der er dog en enkelt dråbe malurt i zirkusdirektørens svingende fyldte bæger:

“Jeg er blevet nødt til at give urimeligt meget plads til den ubehøvlede og usoignerede

Smadremanden. Han har åbenbart en for mig ubegribeligt stor fanskare, der har krævet

at se mere til ham i år. Det er naturligvis steget ham til hovedet, så nu har han også

tænkt sig at tage sin utålelige smadrehund Pløk med i manegen,” lyder det med et suk.

Zirkusdirektørens skræk, men publikums yndling: Smadremanden. Foto Steen Brogaard.

Heldigvis har de øvrige danske zirkusstjerner besluttet sig for at give Smadremanden og

hans hund kamp til savsmuldsstregen – så bliv ikke overrasket over at se Bager Jørgen,

Kim Tim, Målermanden, Baglænsmanden og Marianne optræde med fisk, gæs og rotter.

“Og måske en hest. Det kan man aldrig udelukke,” siger Østergaard med et snedigt smil.

 klovn.gif (1460 bytes)

3. april 2018

Det svenske cirkusakademi skriver: Varmt välkomna att deltaga i den traditionella Gudstjänsten i Cirkustältet på Spetsamossen i Växjö lördagen den 14 april kl. 12.00.

Detta är ett årligt återkommande samarrangemang med Svenska kyrkan i Växjö och Cirkus Olympia samt Cirkusakademien.

 klovn.gif (1460 bytes)

2. april 2018

Hajen i badekarret. 23. februar var der en fejl i min omtale af den schweiziske klovn André Broger, som jeg tillagde æren for at have opfundet entreen med hajen i badekarret. Engelske John Cooper har imidlertid sendt mig et link til et klip fra 1971 med den russiske klovn Andrej Nicolajew ("Nico"), der laver en stor set tilsvarende entre med en krokodille. Mindst 10 år før André havde sin debut som klovn. Klik her for at se Nicos nummer. 

klovn.gif (1460 bytes)

1. april 2018

Fotos fra Cirkus Arena. Jacob Boas Leitisstein så forestillingen en af påskedagene og tog en række fotos, som du kan se ved at klikke her.

 klovn.gif (1460 bytes)

1. april 2018

Småfejl i omtalen af Arena 2018. Der var et par småfejl i omtalen 30. marts af årets Arena-forestilling.

Jeg fik udnævnt Laszlo Simet til at være russer. Men han er fra Ungarn.

Jeg fik stavet Neil Armstrongs fornavn forkert.

Der var også en fejl i oplistningen af besætningen i Laszlo Simets Astronaut-nummer. De rigtige navne er ud over Laszlo selv Fanni Cseh og Georgina Szotkó og ikke Olivia Kapitany og Linda Carannante. De 2 sidste var med, da Laszlo i januar var i Monte Carlo, men Laszlo har siden skiftet besætning.

I billedteksten til billedet af Jan Navratil skrev jeg, at danskerne første gang oplevede ham på Røde Kro Teater i 2006. Men det var tricket med bolden, der skal op i kurven, og ikke ham selv vi første gang så i 2006. Allerede 14 år før var Jan nemlig sammen med sin familie i Danmark, hvor de viste et cowboynummer i Cirkus Arli. Derudover viste Jan antipode (uden sit nuværende sluttrick) og hans bror optrådte som jonglør.

klovn.gif (1460 bytes)

30. marts 2018

Klovnen og Kronprinsen – Cirkus Arena 2018. Den ”gamle” Ekstra Blad-anmelder Rud Kofoed var til premieren 28. marts på Bellahøj på årets forestilling, der har titlen Klovnen & Kronprinsen – Jagten på den tabte tåre. Rud giver forestillingen 5 stjerner og skriver: 

-Man må rejse verden rundt for at finde sig selv, mener rapper Clemens, 38. God idé - og slet ikke så krævende som det lyder. Det er bare at gå i cirkus Arena, for der er rejsen på tilbud med skipper Clemens som turens debuterede pauseklovn midt i en stressboblende tilværelse, hvor ingen har tid til pause!

Med Patrick Berdino, 26, naturligt nok i Kronprinsens rolle, som han er født og opvokset til, kan spillet gå i gang og verdenseventyret folde sig ud i al sin fascination. Pointen er, at vi skal lære at være os selv – og være tilfreds med det. Og kors, hvor har vi en fest undervejs.

Klovnen og kronprinsen. Foto: Ole Simonsen

Clemens fif er at levendegøre Cirkus Arenas logo-klovn, der nu på 63. sæson optræder på plakater og andre tryksager, men aldrig har sagt et pip. Det gør han nu. Clemens slipper rigtig godt fra det med sit rap-, rum- rygfornemmelse. Hans klumpede, sindige jydefacon mod Patricks lette, friske springfyrs-attitude er et godt mix for et værtspar – det, der før hed sprechstallmeistere.

Clemens med rød næse. Foto: Ole Simonsen

Clemens har teater- og scenisk erfaring at sætte mod Patricks savsmuld-artisteri. De er måske ikke verdens største skuespillere, men de har den ’barnlige’ tæft, der gør, at man hellere end gerne vil lege med dem.

Dermed fortsætter Arena som konceptcirkus med en rød, musikalsk tråd, der rækker helt tilbage til Peter Belli, Bubber, Søs Fenger & Dario, delvist Signe Lindkvist & Uffe Holm, og sidste år med Motor Milles fabelagtige, nærmest musical-indpakkede eventyrforestilling. Arena kan have fundet melodien, der var ved at blive væk i cirkus netop, som det i år runder 250-året for sin fødsel.

Clemens Legolas Tellings vej til at blive sæsonens værtsklovn og forestillingens kunstnerisk ansvarlige startede med, at han sprang i manegen og sang fødselsdagssang til Arenas 60 års fødselsdag. Den succes tændte ideen til mere i cirkusdirektør Benny Berdinos hoved. Og her er resultatet – en solid artistisk kerne smeltet ind i en velsmagende og appetitvækkende eventyrkage.

-Giv mig et A, rapper Clemens i introsagen, der følges op med ’Isblomst-buketter’ , ’Knæk & Bræk’ og til sidst ’Turen i Manegen’, der er konklusionen på at rejse jorden rundt, finde sig selv og opdage: -Hjemme er nu ikke værst alligevel’. Det er så godgørende solopgangsdansk, at man hvert øjeblik forventer, at Badehotellets hr. Weyse springer i manegen og synger med. Til premieren vælger han dog at forblive på sin publikumsplads.

”Giv mig et A. Giv mig et R. Giv mig et E. Giv mig et mig et N. Giv mig et A. Skal vi ta. I A-re-na. Ja vi ska. De’ Arenadag i dag,” rapper Clemens omgivet af de 8 piger fra Bingo-truppen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Trods den jordnære konklusion starter artisteriet med en månevandring – med den ungarske Lazlo Simet i Neil Armstrong-balance assisteret af sine to rumkvinder Fanni Cseh og Georgina Szotkó, der også er friske på en cykeltur i måneskin. Månevandrerne kommer fra årets cirkusfestival i Monte-Carlo med flere specialpriser i bagagen for deres stille stunts i det usymmetriske ’rumfartøj’.

Laszlo Simet og hans crew på rekvisitten, som han kalder en Giant Semaphor. Nummeret blev i 1940’erne vist af Koch Sisters, men gik så i glemmebogen indtil Laszlo for nogle år siden fandt det frem af mølposen. Den 58-årige Laszlo Simet er gammel tårnline- og dødshjulsartist. Danskerne oplevede ham første gang i 1998 på Plænen i Tivoli og året efter hos Benneweis. I 2001 og 2003 var han igen i Tivoli.  Mange husker sikkert at han på motorcykel kørte på line fra toppen af koncertsalen til Plænen, medens hans daværende kone Olga udførte akrobatik på en trapez, som hang under motorcyklen. Motorcyklen + videoklip fra nummeret kan ses på Cirkusmuseet i Hvidovre. Laszlos nuværende crew er ret nye i faget. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Fra Monte-Carlo-festivalen kommer også det ukrainske Bingo Cirkus Theatre, som i år scorede juryens specialpris. I Arena bliver de sendt tilbage til cirkusskolen – og der får de topkarakter. De piger kører på et overskud, der er så medrivende energisk, at i hvert fald denne anmelder totalt taber pusten af begejstring. Det er imponerende, hvad de piger kan – både sammen og hver for sig. Og så er de lige så magnetiske i luften som i savsmulden. I 22 år har Bingo-showet kørt for fuld udblæsning – og der er gevinst hver gang!

Bingo-truppen er en stor trup, som deles op i mindre enheder. I 2014 optrådte en af truppens enheder i Cirkus Dannebrog. I år er det 8 af truppens kvindelige medlemmer, som begejstrer publikum i Cirkus Arena. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Rumænske Trio Angelis bliver sendt ud i den sibiriske kulde for at arbejde sig varme – og det gjorde de – med kvinden i centrum på den russiske, elastiske barre på to mænds skuldre. To gange kiksede fru Angelies i baglæns salto og landede på ryggen. Av, sagde man, men ikke fruen. Hun sprang op igen og lykkedes til bragende bifald. Som Clemens-eventyret beretter: Når man finder varmen i sig selv, kan man gi’ den til andre, der fryser’!

Trio Angelis. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Pletskuddet på verdensrejsen møder vi på Mexicos vulkaner med jongløren Juan Pablo Martinez, der er en eksplosion af livsglæde og inddrager hver en krog af manegen i sit dynamiske nummer, hvor den får så både hatten, keglerne og mundboldene passer i det nærmeste en jonglør kan komme på et vulkansk udbrud. Som programsnakken meget rigtig fastslår: -Når jorden brænder under fødderne, skal man ha’ mer’ end én bold i luften’.

Juan Pablo Martinez slutter til hæsblæsende entré med at jonglere med hatte, medens han løber rundt mellem rækkerne på gradinnet. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Men smukkest midt i det hele: Kronprinsens feberdrøm, der 24-årige Charmaine Berdino. Man har kunnet opleve hende i Cirkusland i Slagelse og for den sags skyld på Orionteatern i Stockholm, men det er i Arena-manegen hun hører hjemme! Basta! Hun er en af Suzanne Berdinos trillingerne. Når hun kommer ind med sin ’nøgne’, vildt smukke hest og ’taler’ til den, bliver man nærmest leveringsdygtig i den tabte tåre, hele forestillingen går ud på at finde. Nemlig den tåre, der er af glæde. Det er poesi – og så ydmygt, at det er betagende – samtidig med, at andre snakker om VM i dressur.

Sidste år viste Charmaine sit nummer i Cirkusland ved Slagelse. Siden har hun trænet yderligere, og hendes flotte entre gør sig fremragende i Arenas manege. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Charmaine havde fået en skade under morgentræningen og optrådte med smerter. Men bemærkede nogen det? Undertegnede gjorde ikke. Hun er sej, den hestehvisker-pige!

Meget apropos kommer vi lige en tur på ’Skadesstuen’ (ja, det hedder entreen) med hendes bror Oliver Berdino, der sammen med fætter kronprins, Patrick Berdino, fyrer den af i et hæsblæsende trampolin-nummer: ’Knæk og bræk med dit næste træk’. Opvakt, mildt sagt. I deres fritid er artistparret som sagt kronprins – og Oliver cirkusdirektør!

Det tredje familiemedlem i manegen er ’ørkenens cirkusprinsesse’ Laura Berdino, der bliver smukkere og smukkere med sine otte hvide fuldblodsarabere, der i år er så smukt ’klædt på’ som ingensinde – i opgejlet seletøj, ’arvet’ fra Benneweis. Dressuren er lidt løs og forårskåd i fugerne endnu, men det er formentlig et spørgsmål om få forestillinger, indtil præsentationen er kørt helt på plads og fuldblodet faldet til ro.

Laura Berdino præsentede 8 pragtfulde hvide araberheste. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Når man hænger på hovedet, ser man det hele meget klarere, lyder det fra Indiens trætoppe. Der hænger den spanske Alexander Lichner, eller rettere står på hovedet, kun et bid fra dybet under sig. Derfra kaster han sig ud i trapezkunst med sværhedsgrader, der kan give åndenød. Det er ikke hverdagsmad for ret mange at kunne hænge i sine hæle helt oppe under cirkustoppen. Han er blændende dygtig og et klar topnummer i forestillingen.

Alexander Lichner. Den spanske trapezstjerne var sidste år i Sverige i Cirkus Maximum. I år er det danskerne tur til at lade sig imponere. Heldigvis bruger han sikkerhedslonge under sit dristige nummer. Der blev dog ikke brug for longen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Mere nede på kanvassen finder vi den tjekkiske Jan Navratil, 43, der fejrer sommer i Tyrol på langs – som antipodist. Behændigt og underholdende ligesom Dyrepasseren, den engelske Patrick Clarrison, der er til velanrettede Hotdogs med sine sjove, ’skævbenede’ bastarder, man meget let kan falde for.

Jan Navratils signaturtrick med bolden, der skal ende i kurven. Danskerne så ham første gang vise dette trick i 2006 hos Charley Kaye på Røde Kro Teater på Amager. I 2009 var Jan Navratil hos Benneweis og sidste år i Cirkusland. Jan og familien Navratil var allerede i 1992 hos Cirkus Arli, hvor de lavede et cowboynummer. Derudover viste Jan antipode (uden sit nuværende sluttrick) og hans bror optrådte som jonglør. – De, som har set antipodenummeret før, ved at det ikke er et helt ægte uheld, når stangen vælter under første forsøg på at få bolden til tops. Mange artister bruger den slags fingerede uheld for at sikre sig, at publikum er klar over sværhedsgraden. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Patrick Clarrison med sine hot dogs. Et nummer, som han har overtaget fra sin far Pete Harrison. I 2013 viste han under navnet Pat Harrison nummeret i Cirkus Benneweis. Han har også flere gange medvirket i Benny Schumanns forestillinger. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Arenas italienske husklovn Jimmy Folco, 47, optræder i denne sæson som journalisten, der konstaterer: At være klovn er ikke kun for sjov. – Han har sine manerer, men også sine vellykkede entreer, i år bl.a. som filmfotografen, der instruerer udvalgte publikummer i bizarre roller, hvor en ender med ganske ufrivilligt at nedlægge en kvindelig medvirkende til stor publikumsjubel. At fruen vist var hans egen Claudia gjorde ikke moroen mindre.

Jimmy Folco med den kendte filmentre. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Rudi Althoff er en smagssag som dressør, men det er en rigtig flot præsentation, han afleverer i år med de afrikanske kæmpeklumperne Jenny på 29, Lara og Djungla på 31. Elefanterne er i topform, kvikke, følsomme, hurtige og meget veltrimmede. Kom lige og fortæl mig, at disse dyr lider! De er en fornøjelse at følge. Alle de kræfter, der bruges på at forbyde dyr i cirkus, var formentlig bedre brugt på at forhindre krybskytteri på den afrikanske savanne, eller burhøns på den jyske hede.

De 3 Arenaelefanter, som et folketingflertal nu vil have forvist fra cirkus. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

I Arenas program står en glimrende artikel om ’Sådan lever vi med VORES DYR’. Ikke overraskende er den positiv over for dyr i cirkus, men alligevel tankevækkende.

Elefanterne optræder også i bogen om ’Klovnen og Kronprinsen – Jagten på den tabte tåre’. Uden i øvrigt at ødelægge spændingen tør vi antyde, at jagten på den forsvundne tåre ikke er forgæves i forestillingen, men kun efter meget store forhindringer, lykkes det. For hvilken tåre er det lige, det drejer sig om?

Gæt selv – og græd af glæde.

Klik her for at se flere af Rud Kofoeds fotos fra forestillingen.

 klovn.gif (1460 bytes)

28. marts 2018

Diana Rhodins lille Cirkus Rhodin har premiere i påsken i Bunkeflo, som ligger i Malmö-området lige syd for Øresundsbroen. Der er forpremiere lørdag den 31. marts kl. 13.00 og premiere søndag den 1. april kl. 13.00 og kl. 16.00. Tidligere år har Diana Rhodin brugt et telt, som hun for nogle år siden købte af Cirkus Arli. Tænkelig, at hun også i 2018 bruger dette telt.

 klovn.gif (1460 bytes)

27. marts 2018

Cirkus Olympia 2018. Martin Lasson Berglund var til premiere i det svenske Cirkus Olympia den 24. marts og skriver:

I lördags bjöd familjen Bengtsson in till en ny cirkussäsong i ett kallt Oskarström.

Årets program är mycket variationsrikt och underhållande. Nu är Olympia den cirkus i Sverige som har flest djur och vi cirkusvänner behöver resa oss och ta fighten med alla de människor som påverkar kommuner och affärer att sluta stödja djur på cirkus. Olympia har en förstklassig djurhållning med uppbyggda hagar, korta transporter och bra stallpersonal som kan djur.

I år presenterar Jessica Bengtsson en exotisk tablå med kameler, lamadjur och två Jersey oxar.

Ett kul och udda inslag i manegen! Henrika Bengtssons hundar är lika glada som alltid, hoppandes och skuttandes runt i manegen charmar de publiken.

Niklas Bengtsson framför både irländska Tinkerhästar och ponnies i ett nytt sammansatt nummer samtidigt som han lustar publiken genom föreställningen på ett trevligt sätt.

Natascha Jarz och sonen Simon samt David Hammarberg, framför cirkusens alpackor och getter iklädda bondgårds kläder och till western musik.

David gör också ett bungee-trapets nummer iklädd en fin glittrig kostym och det är något nytt, tyvärr är det till inspelad musik som drar ner intrycket lite.

Något annat nytt är Robert Cawley som bjuder på en häftig lasershow och det går nu ett sus bland alla större barn. Jag tror det är helt rätt att ta in såna här nummer i utvecklandet av en mordernare föreställning.

Martii och Liina från Finland bjuder på ett spännande armborst nummer och vertikalrep, två nummer som smidigt går in i varandra.

Martti Peltonen med sine armbrøster

Det år roligt att åter se musicerande clowner och Rivilinos bjuder på rutin och fina melodier utan att publiken ska medverka i manegen. Stauberti inleder hängandes i håret och avslutar med sin partner med ett persch nummer som varit i Monte Carlo och visst är det klass på det numret.

Duo Staubeti fra Tjekkiet har siden 2015 bestået af Dimitr hans niece Nancy. Duoen fik en sølvklovn ved årets cirkusfestival og kan i år opleves i Cirkus Olympia.

Självklart finns det live musik och jag hoppas familjen Bengtsson fortsätter att ha orkester även i framtiden. I år leds bandet av trotjänaren Valentin Smirnov från Ryssland och de fem musikerna gör ett bra jobb föreställningen igenom.

Danska cirkusvänner, passa på att se showen i Skåne när de augusti gästar södra Sverige, jag lovar, det är värt brobiljetten :)

 klovn.gif (1460 bytes)

26. marts 2018

Slut med elefanter i danske cirkus. Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik 23. marts aften en aftale, der forbyder vilde dyr i cirkus. Konkret handler det om elefanter, søløver og zebraer, idet alle andre vilde dyr har været forbudt siden 1963.

Forbuddet forventes at træde i kraft 1. januar 2019. Men der bliver en overgangsordning, så de tre elefanter, der i dag er i Cirkus Arena, får lov til at fortsætte. Der er uvist, om der kommer loft over det antal år, de kan fortsætte. Det er også usikkert, om en overgangsordning vil gælde Cirkus Trapez' enlige elefant Ramboline. Allerede i dag kræver loven, at elefanter kun må optræde som flokdyr. Det er derfor en helt særlig dispensation, der gør det muligt for Bernhard Kaselowsky at optræde med sin enlige elefant Ramboline. Det er uvist om der også efter 1. januar vil være en sådan dispensationsmulighed.

Venstres dyrevelfærdsordfører Erling Bonnesen har udtalt, at en overgangsordning maksimalt vil løbe 3 til 5 år. Cirkus Arena håber på, at politikerne vil tillade en længere overgangsordning.

3 oppositionspartier, Enhedslisten, Alternativet og SF, ville foretrække et totalforbud uden overgangsordning. De fremsatte 23. marts deres eget forslag om at pålægge regeringen at sikre, at der inden udgangen af 2018 indføres forbud mod brug af vilde dyr i cirkus. Behandlingen af dette beslutningsforslag er endnu ikke sat på dagsordenen i Folketinget.

Cirkus Arenas 3 afrikanske elefanter Lara, Djungla og Jenny er sidste nummer i årets forestilling. Elefanter, som et flertal i folketinget nu vil have væk fra danske cirkus, dog med en vis overgangsordning. Det er uvist, hvilken skæbne de 3 elefanter går i møde den dag, de ikke længere må optræde i Cirkus Arena.

Berhard Kaselovskys elefant Ramboline i Cirkus Trapez. Usikkert om sæson 2018 bliver de sidste, den får lov at optræde i et dansk cirkus. Og hvilken skæbne den får, når den ikke længere må optræde i Cirkus Trapez.

Cirkus Benneweis droppede elefanterne allerede i 2014. Svenske og norske cirkus har også for nogle år siden droppet elefanterne. I Skandinavien er det derfor i dag kun Cirkus Arena og Cirkus Trapez, der stadig har elefanter med i forestillingerne.

Der er i dag mindre end 50 cirkuselefanter tilbage i Europa. De er i alderen fra ca. 30 til ca. 60, idet man i 1990’erne indførte et verdensomspændende forbud mod handel med elefanter med den virkning, at cirkus og domptører ikke længere kunne købe unge elefanter. Cirkus Arenas oplyser, at elefanten Jenny er 29 år gammel og Lara og Djungla 31 år.  Cirkus Trapez oplyser, at Bernhard Kaselowskys elefant Ramboline er 35 år. Så de 4 cirkuselefanter i Danmark er blandt de yngste cirkuselefanter.

Antallet af cirkuselefanter falder år for år, efterhånden som elefanterne dør eller går på pension. Så elefanter vil selv uden lovindgreb blive udfaset fra cirkus.

 klovn.gif (1460 bytes)

26. marts 2018

Fakta om elefanter og cirkuselefanter. Der findes 2 arter af elefanter: den afrikanske elefant, som kan kendes på sine store øre og den flade pande, og den indiske elefant, hvis ører er langt mindre. De afrikanske elefanter inddeles undertiden i 2 underarter: skovelefanten og savanneelefanten. Savanneelefanten er den største og kan veje op til 6 ton. Hunelefanter vejer som regel noget mindre end hannerne.

Hos afrikanske elefanter har både hanner og hunner stødtænder, hvilket gør dem til et eftertragtet bytte for krybskytter. Omkring en tredjedel af Afrikas elefanter er blevet dræbt af illegale krybskytter i løbet af de seneste ti år. I dag fødes der flere og flere afrikanske hunelefanter uden stødtænder, fordi en hunelefant uden stødtænder har større chance for at leve længe nok til at få unger.

Hos de indiske elefanter kan hunnernes stødtænder dårligt nok ses.

5 elefanter i det tyske Cirkus Krone. Bemærk de store øre, den flade pande samt stødtænderne hos de to forreste, som er afrikanske savanneelefanter. Og den høje pande og de små ører hos de bagerste, som er indisk hunelefanter uden stødtænder.

De indiske elefanter, som man har kunnet opleve i cirkus, kommer fra elefantfarme i Indien eller Thailand m.v., hvor man i årtusinder har haft elefanter som tamdyr og tidligere blandt andet brugt dem som arbejdsdyr, ganske som man i gamle dage gjorde med heste i Danmark. De berømte Benneweis-elefanter var indiske elefanter. Du kan læse historien om dem i bogen Københavns Cirkusbygning og andre artikler om cirkus og artister, som udkom kort før jul.

Mange af de afrikanske elefanter, som man i dag finder i cirkus, er som unge kalve købt af afrikanske lande, der som led i vildtpleje valgte at sælge dem i stedet for at aflive dem, således som zoologiske have undertiden er nødt til at gøre med rovdyr. Det er dyr, der siden de var ganske små har levet i fangenskab og er helt uden chance for at klare sig i naturen. De 4 cirkuselefanter, der i dag findes i Danmark, er afrikanske elefanter.

Næsten alle cirkuselefanter er hunelefanter.

Elefanter kan under gode forhold leve omtrent lige så længe som os mennesker. I zoo, dyreparker og cirkus bliver de typisk ældre end i naturen. Dels fordi de ikke er truet af krybskytter, dels fordi de får tilstrækkeligt med foder og passes og plejes, hvis de bliver syge.

De knap 50 cirkuselefanter, som i dag findes i Europa, er i alderen fra knap 30 år til omkring 60 år. I 1990’erne kom der et verdensomspændende forbud mod handel med elefanter med den virkning, at cirkus og domptører ikke længere kunne købe unge elefanter. Antallet af cirkuselefanter falder derfor år for år, efterhånden som elefanterne dør eller går på pension.

Også i naturen falder elefantbestanden. I Afrika dels på grund af krybskytter, dels fordi der er et begrænset antal reservater for vilde elefanter. Det sidste gælder også i Indien, Thailand, på Sri Lanka m.fl. steder, da det ikke er alle steder at bønder har forståelse for, at de skal afstå jord, de kan opdyrkes, til fordel for elefanter. ”Hvorfor skal mine børn sulte, for at skaffe plads til elefanterne?” er der nogle som siger.

klovn.gif (1460 bytes) 

23. marts 2018

Cirkus Baldoni 2018 - magisk elegance. Årets forestilling, som havde premiere i Lyngby 20. marts, er Cirkus Baldonis hidtil eleganteste forestilling.

Cirkus Baldoni på cirkuspladsen ved Firskovvej i Lyngby. Foto: Ole Simonsen

Selv om det flotte nye Cannobio-telt kun rummer ca. 70 tilskuere mere end det gamle telt og kun er 1½ mere i diameter, virker det væsentligt større, fordi det ikke som det gamle går op i en spids. Teltet har plads til 486 personer på 2 rækker logepladser og 5 rækker med plastiksæder. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

De gennemgående personer i en Baldoni forestilling plejer at være René Mønster Baldoni, hans løve Leonardo samt klovnen Danilo. I år er også illusionisten Kim Kenneth kommet med, og han viser flere flotte tricks, som han ikke før har vist i et dansk cirkus. Kim har også været med til at iscenesætte forestillingen, og man mærker flere steder hans fingeraftryk. 

Årets forestilling hedder Danish Dynamite, fordi der er flere danske stjerneartister med end i tidligere Baldoni-forestillinger. Så selvfølgelig havde løven Leonardo fået en Danish Dynamite Vikingehat på, da han hjalp René Mønster Baldoni med at byde velkommen til forestillingen.

René og Leonardo. Som elsker børn - med sovs og kartofler. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

René bød derefter sin gamle tryllekammerat Kim Kenneth velkommen.

I deres unge dage havde de en drøm om at blive Danmarks svar på Siegfried & Roy, men kun Kim har holdt fast ved tryllekarrieren.

Bistået af René, sin kæreste Jessica samt klovnerne Danilo og Eddie jonglerede Kim med kort og viste en illusion, hvor Jessica og Leonardo blev lukket ind i en kasse, som derefter blev åbnet som en harmonika (se foto).

Danilo og Eddie med kassen med Jessica og Leonardo

Derefter kom husklovnen Danilo på scenen og ledte alle gennem Baldonis startsang ”Vi skal være de bedste venner, her kan alle være med”.

Derpå var der gensyn med sidste års Mombasa Boys. Dog med lidt justeringer: 2 af de 4 artister i truppen var nye. De viste et sjovt nummer med en art formationsjonglering med hatte.

På hat med Mombasa Boys. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

René og Leonardo præsenterede dernæst en havfrue: Maria Janacek i aerial ring (hoop).

Havfruen Maria. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

For nogle år siden havde klovne Danilo stor succes med en entre, hvor han som ”Lille Danilo” mimede til en række hits. I år viste han en opdateret udgave af denne entre med et potpourri med sange af Elvis, Michael Jackson og andre berømtheder.

Lille Danilo. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Vi har tidligere i Cirkus Baldoni oplevet Eddie Janacek med et veludført rola rola-nummer. I sidste års skoleforestillinger samt i julecirkus i december oplevede vi hans 11-årige søn Karel, kaldet Kaja, med rola rola. Nu er han kommet med i den rigtige forestilling med en flot entre, hvor hans far præsenteres som verdensstjerne og Karel kommer ind med en ghettoblaster og gentager faderens trick, blot i langt større sværhedsgrad. En god måde at pakke et i øvrigt udmærket nummer ind på.

Baldonis vidunderbarn Kaja Janacek. Foto. Rud Kofoed / Ajour Press

Derpå fulgte Kim Kenneths hovedentre, i hvilken han var bistået af Jessica og Maria Janacek (gift med klovnen og mor til Kaja). Kim tryllede Jessica ud af en ildsprudlende rekvisit. Han tryllede hende væk i en kasse og derpå først Jessica og siden Maria ud af kassen. Med bistand af en ca. 10-årig dreng fra publikum maste han Jessica helt flad i en kasse og fik hende uskadt tilbage. Sidste trick i entreen var hans signaturtrick, hvor han på motorcykel kørte gennem et kabinet, som rummede den lænkede Jessica. Som heldigvis bagefter viste sig helt uskadt.

Kim Kenneth tryller med damer. Her Maria og Jessica. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

The Dane in the fast lane – Kim Kenneth & co. Foto: Ole Simonsen

Efter pausen havde Danilo med assistance af kæresten Cindy og en publikummer en entre, hvor selvudløseren på et kamera førte sig eget liv, når de prøvede at tage en selfie.

Kameraet driller. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Dernæst var der et gensyn med Kim Kenneths kæreste Jessica Caveagna. Men denne gang med hendes solonummer: spektakulær sabelbalance, hvor hun til sidst går op og ned af en stige med ild – se fotos.

   

Jessica på stigen. Fotos. Ole Simonsen

Nu var det tid til Baldoni-klovnes hovedentre: Cindy, Danilo og Eddie med den klassiske ”Lille bi, giv mig honning”. Den ældre generation husker måske den version, som Arena-grundlæggeren Arne Berdino havde sammen med klovnen Larno. Den har den yngre generation forståeligt nok ikke oplevet – det er 42 år siden, Arne Berdino døde. Den yngre generation af cirkuselskere kender til gengæld brødrene Darix og Fumagallis fuldemandsversion af entreen. Det er vist den, der har inspireret Baldoni-klovnene. Bien Eddie spytter dog ikke som Fumagalli vand i hovedet på de tilskuere, som sidder nærmest ved manegen (scenen). Fint! Det er ikke alle, som bryder sig om at få vand i hovedet, som har været inde i munden på en anden.

   

Fotos: Rud Kofoed / Ajour Press

Efter klovnene kom Kim Kenneth endnu en gang på scenen. Nu med en entre, som han ikke før har vist i et dansk cirkus: En lille aflåst kiste placeres på scenen. Kim kaster med ryggen mod publikum en (gummi)mursten over skulderen, og griberen – ved premieren den gamle artist Jackie Steckel (det var IKKE aftalt spil) - skulle nu nævne en by, hvor han ville se cirkus, hvad billetterne kostede samt hvilket transportmiddel han ville bruge. Kim skrev alle 3 ting op på en flipover og bad så Jackie kaste murstenen videre til en ny tilskuer, der skulle fortælle hvad han ville købe i kiosken samt hvad forestillingens første nummer skulle være. Også disse svar blev skrevet op på flipoveren. Dernæst låste Kim kisten op. Den viste sig at indeholder en papirrulle med netop de ord, han havde skrevet på flipoveren. Dog med en lille finurlighed omkring billetprisen, men den skal jeg ikke røbe her.

Kim tilbød efter forestillingen at sælge forudsigelse af den kommende uges lottotal!

Hans entre sluttede med, at han sammen med Jessica viste en fin og original version af det nummer, tryllekunstnere kalder substitution trunk.

Når man ser Kim Kenneths elegante entreer og med hvilken udstråling og talent for misdirection han viser dem, forstår man godt, at han har haft succes overalt i Europa. Fornemt at René Mønster Baldoni har overtalt Kim ham til at tage en sæson i Danmark og giver ham mulighed for også at vise andre entreer end dem, han for nogle år siden viste hos Benneweis.

Efter Kim kom Mombasa Boys igen i manegen. Denne gang med en håndstand og hånd til hånd-entre.

Mombasa Boys. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

TV2’s Danmark har talent er populært. Så René spurgte nu, om der var nogen blandt publikum, der havde lyst til at vise hvad de kunne. Det havde en ældre herre, som efter at have rystet en hysterisk kone af sine frakkeskøder klatrede op på scenen. Den ældre generation mindes såvel Karl Kossmeyer som Calle Svensson, som startede deres entreer på den måde. Den ældre herre var som de to nævnte ikke en rigtig tilskuer. Nej, det var den 68-årige artist og kaskadør Freddy Steckel, der med René Mønster Baldoni som mere eller mindre frivillig partner viste sit humørfyldte bordnummer. Og beviste, at der i et cirkus ikke alene er plads til de unge og smukke, men også til de gamle og kloge.

Freddi Steckel og René. Fotos: Rud Kofoed / Ajour Press

Dermed var det slut med godt 2 timers godt, gedigent og velafviklet cirkus. Publikum på Sjælland og Lolland-Falster har noget at se frem til, når Baldoni i de kommende 5 måneder besøger omkring 100 byer.

Klik her for at se Rud Kofoed omtale af forestillingen med massevis af fotos.

 klovn.gif (1460 bytes)

23. marts 2018

Elefanter og cirkus. Med nogle års mellemrum dukker debatten om elefanter i cirkus op. For nylig har Dansk Folkeparti gjort sig til talsmand for en udfasning, så cirkuselefanter i Danmark med tiden vil være historie. Og i dag fremsatte repræsentanter i for Enhedslisten, Alternativet og SF et forslag til folketingsbeslutning om forbud mod vilde dyr i cirkus med henblik på at få forbudt elefanter, søløver og zebraer. Alle andre vilde dyr er i forvejen forbudt i Danmark.

Forslaget blev støttet af Dansk Folkeparti, hvis dyrevelfærdsordfører Karina Due udtaler: ”Vi er helt imod vilde dyr i cirkus, så det kan vi kun støtte op om. Dyrevelfærden er simpelthen ikke i orden for vilde dyr i cirkus. De er i deres vogne i alt for lang tid, og når de endelig kommer ud, er det på et lille stykke græs med en kort snor.”

Udtalelsen tyder ikke på, at hun de senere år har været i nærheden af et cirkus! Jeg har i hvert fald aldrig oplevet elefanter eller zebraer i snor! Og at elefanterne overnatter i vogne skyldes lovkrav, ikke ønske fra branchen.

Fredag aften indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aftale, som skal underskrives påske, om at forbyde vilde dyr i cirkus. Der vil dog blive en overgangsordning for de elefanter, som allerede er i et dansk cirkus – i hvert fald for de 3 elefanter, som Cirkus Arena ejer. Om overgangsordningen også vil gælde Cirkus Trapez enlige elefant er uvist. Lovgivningen kræver allerede i dag, at elefanter kun må holdes i flok, og det er kun på grund af en helt særlig dispensation Trapez kan have en enlig elefant med.

Ingen af de øvrige cirkus har dyr med, som vil blive ramt af et forbud.

I Sverige har regeringen besluttet at forbyde opvisninger med elefanter og søløver. Da ingen af de svenske cirkus har haft elefanter og søløver med siden 2013, har forbuddet kun betydning for et par tyske kommediantcirkus, som undertiden uden større held har prøvet lykken i Sverige.

I seneste nummer af det svenske blad Cirkulära Notiser oplyser Cirkusakademiets Johan Vinberg, at der i dag er mindre end 50 cirkuselefanter tilbage i Europa, De er alle i alderen 35 til 60, idet man i 1990’erne indførte et verdensomspændende forbud mod handel med elefanter med den virkning, at cirkus og domptører ikke længere kunne købe unge elefanter. Antallet af cirkuselefanter falder år for år, efterhånden som elefanterne dør eller går på pension. Så elefanter bliver helt uden behov for lovindgreb udfaset fra cirkus.

 klovn.gif (1460 bytes)

17. marts 2018

Zirkus Nemos gummimand laver børnecirkus. I Aarhus Stiftstidende kunne man 16. marts læse, at Søren Østergaard, der står bag Zirkus Nemo, kommer til Aarhus med et helt nyt børnecirkus. Det skal kun være i to byer: Aarhus og København. Østergaard er ikke selv med i manegen, men slangemennesket Captain Frodo, der flere gange har været med i Nemo-forestillinger, skal stå for cirkusset. Teltet bliver slået op på Officerspladsen ved Ridehuset i juli og august. Det bliver en slags sommerferieaktivitet for børn med en cirkusskole, hvor børnene kan lære at optræde og være aktive. Der bliver også en forestilling på 45-50 minutter, og det hele vil foregå to gange om dagen, siger Søren Østergaard til Aarhus Stiftstidende.

Captain Frodo optrådte i Zirkus Nemo i 2014 og 2016. Sidstnævnte år fik han Den Danske Cirkuspris’ pris som årets bedste nummer.

Captain Frodo hos Nemo i 2016. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Nummeret blev af juryen bag Den Danske Cirkuspris kåret som årets bedste.

klovn.gif (1460 bytes)

16. marts 2018

Cirkus Brazil Jack 2018. Der var bidende koldt på Møllepladsen i Malmø, da Cirkus Brazil Jack havde landspremiere 15. marts. Men teltet var særdeles godt opvarmet, og stemningen blandt publikum i top, da Trolle Rhodin III bød velkommen til årets forestilling.

Sæsonpremieren var samtidig et generationsskifte, idet Trolle Rhodin JR og fru Carmen i år har overladt ansvaret for den daglige drift til deres søn Trolle III. Der var samtidig tale om et stilskift, blandt andet fordi Trolle i år har valgt ikke at have dyr med i forestillingen. Det er ikke fordi han mener, at dyr i cirkus ikke har det godt, men fordi han føler, at publikumsinteressen for at se dyr i cirkus er faldende. Han har nok også været lidt træt at de demonstranter, som i de senere år stående uden for svenske cirkustelte har forsøgt at få de besøgende til at tro på at cirkus mishandler deres dyr. Demonstranterne har normalt afvist dialog med anderledes tænkende, lige som de har afvist ved selvsyn at se, hvordan dyrene har det.

I år så man ikke disse demonstranter. Heller ikke som cirkusgæster. De er nemlig kun IMOD dyr i cirkus, ikke FOR cirkus uden dyr.

Den 28-årige cirkusdirektør Trolle Rhodin byder velkommen

Forestillingen blev indledt af årets repriceklovn Emiliano, som kommer fra Argentina og aldrig før har optrådt i Europa. Flere af hans repricer var originale, fx en med en ”hest” og en med en usynlig bold, og han fangede publikum godt og vil sikkert blive endnu bedre, når han har lært det svenske publikums reaktioner at kende. Fra andre klovne ved jeg, at der fra land til land er stor forskel på publikums reaktioner.

   

Emilano

Efter Trolles velkomst kom to artister fra Compania Havana i manegen: Isabella og Aylin der under navnet Duo Bella viste hårhang, dvs., et luftnummer, hvor de hænger i håret. Normalt består den slags numre i, at en artist hejses op i håret og laver lidt jonglering. Men Duo Bella kunne andet og mere end det: de lavede et spændende luftnummer. Eksempelvis hang den ene med hovedet nedad i en art trapezstol og bar i håret en aerial ring (hoop), som den anden lavede akrobatik i (se foto). I et andet trick hang de ”hår til hår”, medens underdamen roterede med stor hast.

   

Duo Bella

Derefter fulgte et komisk jonglørnummer med Wolff-brødrene, som også var hos Brazil Jack sidste år og som danskerne bl.a. kender fra Cirkus Arli. I nummeret forstyrrede storebror Richard hele tiden sin lillebror David, som i øvrigt er et hoved højere end sin storebror.

Efter Emilianos reprice med en ”hest” – eller var det et andet dyr? – kom Compania Havana i manegen med deres hovednummer, hvor de 6 kvindelige akrobater viste spektakulær akrobatik i 2 chinese poles.

Emiliano til hest

Compania Havana

Derefter vendte David og Richard Wolff tilbage med et komisk kanonkongenummer. Klart inspireret af en af den danske klovn Bonbons entreer.

Efter dette nummer fulgte en rigtig kanonkonge: italienske Jody Bellucci, som Trolle Rhodin har fundet i et lille italiensk cirkus. Fra sin kanon skydes han som en menneskelig kanonkugle hen over manegen og lander i en oppustelig luftpude ved publikumsindgangen. Et gammelt markedsgøglernummer, som nu har fundet vej til Brazil Jacks manege. Børn og voksne blandt publikum jublede, selv om klargøring af kanonen tog lang til sammenholdt med de få sekunder, den menneskelige kanonkonge var i luften.

Jody Bellucci

Efter pausen viste Anaisi og Norely fra Companie Havana (vist nok de samme som Isabella og Aylin) under navnet Duo Capricorn en nummer i aerial ring.

Emiliano havde derpå en reprice med en fiktiv bold, som kan kastede til og fra tilskuere, der gerne var med i legen.

I et komisk tryllenummer fik Wolf-brødrene bistand af Davids kone.

David forsøger at hypnotisere sin kone, men det er Richard der bliver hypnotiseret og falder omkuld

Man skal gemme det bedste til sidst. Og efter publikumsreaktionerne var forestillingens to sidste numre årets bedste.

Først Emiliano med den kendte filmentre.

”Åh nej, ikke nu igen” vil mange cirkusfreaks måske tænke.

Men Emilianos version er klart en af de bedste udgaver at entreen, som jeg har set. Og ved valgt af frivillige vist han takt og tone og accepterede et afslag. Noget en del andre repriceklovner kunne lære af. Jeg kender folk, der aldrig mere går i cirkus efter modstræbende at være slæbt i manegen at en taktløs repriceklovn. Noget enhver cirkusdirektør burde forbyde sine klovne at gøre.

Forestillingens sidste nummer var et gensyn med den fantastiske diabolojonglør Pierre Marchand. Han var senest i Brazil Jack i 2015 og sidste år hos Arena i Danmark. Hans talent og udstråling er fantastisk, og han ”sælger varen” bedre end nogen anden diabolojonglør.

           

Pierre Marchand

Savnede man dyrene i årets forestilling? Svaret må være et klart nej: Trolle har vist, at han sagtens kan lave en god forestilling uden dyr. Når et par småfejl er rettet – der er altid premierenerver og nogle af artisterne var først kommet dagen før premieren – vil årets forestilling utvivlsomt indskrive sig i perlerækken af fine Brazil Jack-forestillinger.

 klovn.gif (1460 bytes)

15. marts 2018

Kulturministeren lover initiativer for at hjælpe cirkus. I et brev til cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli skriver ministeren:

Jeg har fuld forståelse for din bekymring for situationen for cirkusbranchen. Derfor har jeg sendt breve til KL og relevante fagministerier, hvor jeg opfordrer dem alle til at se på mulighederne for nogle mere smidige regler jf. jeres nævnte problemstillinger i forbindelse med cirkusansøgninger. Desuden har jeg sendt et brev til økonomi- og indenrigsministeren på baggrund af dine nylige henvendelser vedr. Ankestyrelsens afgørelse om pladsleje i kommunerne med håb om, at ministeren vil se nærmere på sagen.

Jeg håber, brevene til de ovennævnte myndigheder kan være med til at gøre tilværelsen for omrejsende cirkus i Danmark lettere, og jeg vil følge sagen og vende tilbage, når der er nyt.

Ministeren lover samtidig at indkalde Cirkusdirektørforeningen og Kommunernes landsforening til et snarligt møde om situationen for cirkus.

 klovn.gif (1460 bytes)

15. marts 2018

Cirkus Arnardo 2018. Cirkus Arnardo havde som det første skandinaviske cirkus premiere 10. marts i Arendal.

Der var sne på pladsen, da Cirkus Arnardo havde premiere 10. marts. Alle fotos: Thorbjørn Klæbo Flo.

Thorbjørn Klæbo Flo så forestillingen og skriver:

En rekke fine artister i år med Duo Costache med pers og luft nr, hvor de henger etter tenner. Flotte artister som vi bla. har sett hos Merano og Brazil Jack.

   

Duo Costache. Danskerne så i 2017 deres perchnummer i Cirkus Arena.

Et forykende flott Siberian Huskey og Samojed hunde nr.også sett hos Brazil Jack og Benneweis tidligere.

Saabel-familiens flotte hundenummer så danskerne hos Benneweis i 2011 og hos Dannebrog i 2013. I Cirkus Arnardo var det den unge generation, søstrene Jennifer & Kelly Saabel, som præsenterede nummeret.

Nandor Varadi har blitt enda bedre en sist jeg så ham for noen år tilbake hos Arnardo. En fantastisk bra artist.

Nandor Varadi. Danskerne har mødt ham i Cirkus Krone i 2007 og hos Baldoni i 2008 og 2010. Allerede den gang var han god, men i dag er han endnu bedre.

Klovnen André binder forestillingen flott sammen med orginale repriser og noen få klassiske repriser. Behagelig framtoning, for første gang i Norge. Sett tidliger hos Scott.

   

Den talentfulde schweiziske klovn André. Hans eneste optræden i Danmark var i Jimmy Enochs vintercirkus sidste år i Rosengårdcentret.

Familien Are og Poulina Arnardo arbeider med sine ilusjoner og hadde med en ny variant av Houdinis mystiske kasse med fallteppe. Smidig og raskt utført på premieren.

Ponniene hadde premierenerver , framført av Yvonne Lübben. Disse kjører seg helt sikkert inn i løpet av kort tid.

Muskelmanden Denis Ilchenko var sidste år i Sverige hos Brazil Jack. I år er det nordmændenes tur til at møde ham

Denne helgen er de i Stavanger. I påsken spiller de ved Travbanen like ved Kristiansand Dyrepark. En gylden mulighet for våre Danske cirkusvenner å se Norges eldste cirkus i påsken, herved anbefalt.

klovn.gif (1460 bytes)

12. marts 2018

Klage over påstået skjult reklame afvist. Radio- og tv-nævnet, der består af ti medlemmer, er nedsat af kulturministeren. Nævnet har for nylig afvist en klage over

børneprogrammet ”Motor Mille på Cirkustur” sendt på DR Ramasjang, som en klager mente indeholdt skjult reklame for Cirkus Arli. I et resume skriver nævnet:

”Cirkus Arlis” logo ses flere gange undervejs i programmet, ligesom der løbende sker omtale af ”Cirkus Arli”. I programmet følger seerne værten ”Motor Mille” mens hun besøger ”Cirkus Arli”. To af artisterne, klovnene ”Martino” og ”Allehandro” lærer hende et cirkusnummer, som de sammen skal optræde med. Derudover viser artisterne eksempelvis også, hvordan de har indrettet deres cirkusvogn og hvordan de sminker sig som klovne. I sidste halvdel af programmet ser man klip fra ”Cirkus Arlis” show, ligesom der panoreres henover et klappende publikum. ”Motor Mille” og klovnenes show vises og ”Motor Mille” vises til sidst kørende væk fra cirkusset på sin motorcykel.

Nævnet fandt, at der var tale om en fremhævelse af ”Cirkus Arli”, idet ”Cirkus Arlis” logo ses flere gange undervejs, ligesom der løbende sker omtale af ”Cirkus Arli”.

Radio- og tv-nævnet fandt dog, at det var redaktionelt begrundet, at lade et cirkus danne rammen for programmet. Nævnet bemærkede derudover, at der er undervejs i programmet ikke er eksempelvis zoom på logo, rosende omtale, købsopfordringer eller lignende. Derudover lagde Radio- og tv-nævnet lagt vægt på, at DR oplyste, at der ikke var kommercielle interesser, som havde påvirket det redaktionelle indhold.

Efter en samlet vurdering var det Radio- og tv-nævnets vurdering, at der ikke var tale om en skjult reklame for ”Cirkus Arli”.

En modsat afgørelse ville betyde, at også udsendelserne med Motor Milles besøg hos Arena, Baldoni, Krone og Mascot var skjult reklame. Det samme ville sikkert også gælde Marianne Deleurans deltagelse i Danmark har talent samt de mange sangere og forfattere, der får lov til at fortælle om nyudgivelser mv. i Aftenshowet. For slet ikke at tale om tv-transmissionen af sidste års Cirkusrevy og mange tilsvarende udsendelser…

 klovn.gif (1460 bytes)

11. marts 2018

Danske geder i München. Et af de første numre i det store tyske Cirkus Krones marts-program i Cirkusbygningen i München er nogle Walisergeder, fremført af direktørparret Jana Lacey-Krone og Martin Laceys 10-årige søn Alexis og hans kusine Shirin på 11. Gederne tilhører Bernhard Kaselowsky, og da de har vinterkvarter i Sommersted, kan man vel kalde dem danske, selv om Bernhard er tysker. Ved premieren på marts-forestillingen stod han som det ses på billedet i baggrunden, men ellers er det tanken af de to børn selv skal klare nummeret, bistået af en af Krones dygtige dyrefolk Hans-Ludwig Suppmeier. I den kommende sæson kan du opleve gederne i Cirkus Trapez, hvor de præsenteres af Nathalie Enoch Fröchte.

 

   

I Cirkus Krones marts-program oplever publikum også den formidable kinesiske akrobat Huang Yang på slap line. Sjældent at se en kvinde udføre et nummer af så høj sværhedsgrad – og endda med ynde og elegance

Truppe Victor Yarov viser et nummer, jeg aldrig før har set: et perchnummer, kaldet flyvende perch, hvor percherne kastes fra undermand til undermand. Selvfølgelig med en anden artist øverst i perchen. Som vist på billedet kombinere de også russisk barre med perch.

Crazy Wilson Dominguez var den første dødshjulsartist, der lavede en salto på ydersiden af hjulet. Han er 37 år gammel.

   

Martin Lacey JR, der er gift med ejeren af Cirkus Krone, Jana Lacey-Krone (tidligere Jana Mandana) viste et imponerende flot rovdyrnummer i såvel februar som marts forestillingen. Man mærker det tætte forhold mellem træner og dyr, der er dresseret med kærlighed og omsorg og ikke med pisk og slag. Rovdyrnumre har været forbudt i Danmark siden 1963, fordi der i årene før havde været ganske enkelte domptører, der ikke var gode ved deres dyr. Der var i øvrigt den gang, løver og tigre gik hvileløst frem og tilbage i deres små bure i Zoo’s gamle rovdyrhus …

   

Duo Parshin viser et flot og farligt luftnummer – godt at hun brugte sikkerhedslonge

Trilogy fra Etiopien viser imponerende akrobatik

Flotte heste har altid været et af Cirkus Krones varemærker. Her ses Jana Lacey-Krone & Hans-Ludwig Suppmeier. Jana overtog Cirkus Krone efter sin plejemor Christel Sembach-Krone, som døde sidste år

   

8 kinesiske piger fra China National Acrobatic Troupe viser det flotte diabolonummer, som i januar i år indbragte dem en guld ved Cirkusfestivalen i Budapest og for nogle år siden også en guldklovn i Monte Carlo

De gennemgående figurer i Cirkus Krones marts-program er brødrene Darix og Fumagalli. Danskerne kender dem fra Cirkus Benneweis 2003 og 2006. Fumagalli er ikke mindst berømt for sin fuldemandsversion af Lille bi, giv mig honning.

 klovn.gif (1460 bytes)

10. marts 2018

Pladsleje i København. Borgerrepræsentationen har nu efter krav fra Statsforvaltningen, som blev bakket om af Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, vedtaget at er cirkus skal betale 1.500 kr. pr. dag for brug af Cirkuspladsen på Bellahøj.

Men det blev bestemt ikke vedtaget fordi de københavnske politikere syntes om ideen!

Venstre afgav i forbindelse med vedtagelsen følgende protokolbemærkning, som Alternativet tilsluttede sig:

”Venstre beklager konsekvenserne af Statsforvaltningens afgørelse, som gør det nødvendigt for kommunen at opkræve leje for kommercielle arrangementer i byens parker. Venstre opfordrer til, at partierne i budgetaftalen for 2019 arbejder for at finde det lavest mulige takstniveau for leje af kommunale arealer, så byen fremadrettet gør det attraktivt for arrangører at afvikle deres arrangementer i Københavns Kommune.” 

Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Vi mener grundlæggende ikke, at der skal opkræves leje for brug af kommunens parker. Kravet om betaling af leje vil gå ud over mindre erhvervsdrivende og det bidrag, de yder til københavnernes byliv. Udvalget ser endvidere kravet som en bureaukratisering, hvor private blot kommer til at betale for øget administration i kommunen.”

 klovn.gif (1460 bytes)

9. marts 2018

Cirkus Olympia 2018. Det svenske Cirkus Olympia er Sverige næststørste cirkus. Der er landspremiere Oskarström lørdag 24. marts kl 15.

Lige siden Herbert Bentgsson (1947-2014) etablerede sit cirkus i 1985, har dyrenumre været en vigtig del af forestillingen. Altid Cirkus Olympias egne dyr: heste, kameler, okser, geder, alpakaer og hunde. Dyr, som familien Bengtsson selv har trænet, så de er sikre på at dyrene er opvokset og trænet under gode forhold og bliver behandlet godt og kærligt.

I årets forestilling præsenterer søskendeparret Jessica & Niklas Bengtsson dels et eksotisk mix med kameler, lamaer og okser og dels frihedsdressur med heste og ponyer. Deres mor Henrika Bengtsson præsenterer traditionen tro sine legesyge hunde. Niklas’ sambo Natascha Jarz præsenterer alpakaer og geder, bistået af David Hammarberg.

De øvrige medvirkende i årets forestilling er:

Robert Cawley - laser-show fra England. Sikkert lidt i stil med det, danskerne så i Cirkus Arena i 2016

Nancy Stauberti - luftakrobat fra Tjekkiet, hænger i håret.

Duo Stauberti - perchakrobater fra Tjekkiet. De fik en sølvklovn og 2 specialpriser ved årets cirkusfestival i Monte Carlo.

   

Duo Stauberti. Foto fra forestilling i tyske Cirkus Krone i München marts 2017

David Hammarberg - luftakrobatik i bungee-trapez. Han var senest hos Olympia i 2015. I sæson 2016/17 oplevede danskerne ham hos Wallmans i Cirkusbygningen i København.

Martti Peltonen – armbrøstskytte fra Finland. Han var også hos Olympia i 2014

Liina Aunola - Luftakrobatik i vertikal sejl. Hun var også hos Olympia i 2003 og 2014

Rivolinos-klovnerne. Danskerne mødte dem i Cirkus Arena i 2002, 2003, 2005, 2007 og 2009 og svenskerne i Cirkus Maximum i 2000 og 2006. Der kan dog være sket ændringer i sammensætningen af truppen. En anden trup fra Rivelinos-familien, Pedro Rivelino-truppen, er i sæson 2018 i det norske Cirkus Agora. Rivelino-familien er IKKE den samme som den berømte Rivel-familie.

 klovn.gif (1460 bytes)

9. marts 2018

Cirkus Agora 2018. Jan Ketils cirkus, som er Norges næststørste, har sæsonpremiere i Straume Næringspark den 14. marts.

De medvirkende i årets forestilling præsenteres således:

Jan Kjetil. Våres kjære cirkusdirektør er som alltid klar for å ønske publikum hjertelig velkommen til Cirkus Agora, og i år som alle andre år har han overraskelser på lur. Gled dere!

Bianca Renz. Hula hopp. Den tradisjonelle rockeringen, kjenner vel alle til. Denne damen rocker litt flere ringer enn folk flest. Bianca Renz kommer fra et av de store cirkusene i Sveits til Norge og Cirkus Agora. Hoola Hopp er ynde, tempo og grasiøsitet på sitt beste.

Tony Garcia. Fra Spania får Agora besøk fra temposjongløren i verdensklasse, Tony Garcia. Han har imponert titusenvis av mennesker i noen av Europas største og mest anerkjente cirkus og høstet heder og ære i festivaler, blant cirkuskritikere og publikum.

Brad Garcia. Komisk trampoline. På trampolinen viser Brad akrobatiske mesterverk kombinert med en god dose humor. Han skytes opp i luften, og vender tilbake… med en herlig og komisk vri.

Miss Sandra. Luftens prinsesse. Oppunder stjernehimmelen tar Sandra Quaiser fra Tyskland oss med på spenstige vendinger i ein lysekrone og i tissue. Elegant og grasisøst tar hun pusten av publikummet med sine risikofylte vendinger. Det er ikke uten grunn at hun blir omtalt som luftens prinsesse.

Irena. Fotjongelør. Balansekunst i verdensklasse. Verden snus på hodet for vår unge lovende jounglør, der hun bruker bena i stedet for hendene til å sjonglere.. Hennes tekniske utførelse er det trolig ingen andre i verden som overgår innen denne spennende og krevende disiplinen. Bare Irena vet hvordan det er gjennomførbart!

Kaskadørene Duo Lagroni. Ellevill fart og humor. Disse to kaskadørene leverer tempo og humor, der de gjør krumspring som får den mest trauste av oss, til å gispe og å trekke på smilebåndet. Dette blir man bare i godt humør av.

Sandra Quaiser. Med sine ponnier. Møt våre firbeinte sjarmører Felix og Alex, presentert av Sandra Quaiser.

Los Rivelinos. Prisbelønte klovner. Rivelinos klovnene er prisbelønte klovner fra Spania. Med levende musikk og mye humor skaper de latter og glede i vårt cirkustelt.

Pedro. Agoras morsomme repriseklovn.

Peter Taylors Hunderevy. Peters beste venner er hundene Leon, Sky, Sammy, Blue og Zorro. Peter er postbud og hundene er hans assistenter. Uansett hva Peter prøver å gjøre, avbryter de lekne hundene han og viser oss hvem som egentlig er sjefen. Et nummer med mye humor og en god dose sjarm!

Danskerne oplevede Peter Taylors hundeshow i de forestilling, Benny Schumann i vinterferien præsenterede i Helsingør Bycenter. Peter Taylor har dog flere hunde med i Agora-forestillingen end i Helsingør.

 klovn.gif (1460 bytes)

4. marts 2018

Artistnavne hos Cirkus Macot. De 2 polske artister, som er med i årets forestilling, hedder Waldemar Solek og Pawel Dziki. De laver 2 numre: Trampolin og et komisk akrobatik nummer.

 klovn.gif (1460 bytes)

3. marts 2018

Bonbon & Co. i München. De gennemgående artister i det tyske Cirkus Krones februar-program i cirkusbygningen i München var klovnene Bonbon & Co. Danskerne kender Bonbon (Lasse Nørager) og hans finske kone Tiina fra flere sæsoner, først i Cirkus Benneweis og siden i Cirkus Arena. Men siden 2009 har man ikke kunnet opleve parret i et dansk cirkus.

Det var derfor en udsøgt fornøjelse at se dem hos Krone i München. Og nu er også parrets børn, Julia på 20 og Joakim på 18, kommet med i entreerne. De har både entreer sammen med far Lasse og mor Tiina, men herudover et par fine entreer alene.

Man siger, at et billede siger mere end tusind ord. Derfor kan du nedenfor se en stribe fotos fra Bonbon, Tiina, Julia og Joakims repriser.

Et glædeligt gensyn med 5 x Bonbon – det er den ægte vare i midten

Selvfølgelig oplevede vi Bonbon og Tiina i deres signaturentré: den med badmintonkampen. Bonbon siger i øvrigt, at han egentlig ikke er særlig god til at spille badminton …

Julia har slået hovedet ned i maven på sin lillebror Joakim

   

   

Julia og den store ballon

   

   

Sådan får man styr på en storesøster …

Bonbon og den tunge kuffert, som selv et barn kan flytte

   

I Krones februar-program mødte danske gæster yderligere et par gamle bekendte: jongløren Michael Ferreri, som var endnu bedre end da vi så ham hos Arena i 2015 (han har i øvrigt netop fået en bronzeklovn i Monte Carlo), og Duo Garcia med deres rumraket, kendt fra Cirkus Arena 2001 og Cirkus Dannebrog 2008 og 2014.

Omtale og fotos fra Krones marts-program følger i næste uge.

 klovn.gif (1460 bytes)

3. marts 2018

Lille ændring i Cirkus Arenas program. På grund af en skade har den kinesiske slap-line-artist Zang Fan set sig nødsaget til at opsige sin kontrakt med Cirkus Arena. Svenskerne oplevede hans fantastiske nummer, som er i stil man hans landsmand Cong Tians nummer, i Cirkus Maximum 2014. Cong Tian kender danskerne fra Cirkus Benneweis 2010 og første den af sæson 2015 – så kom han til skade. En klar erhvervsrisiko for artister, der viser numre af en sværhedsgrad som Zang Fan og Cong Tian.

 klovn.gif (1460 bytes)

3. marts 2018

Cirkus Brazil Jack 2018. Brazil Jack er Sveriges største cirkus. Der er landspremiere på Møllepladsen i Malmø torsdag den 15. marts. De medvirkende i årets forestilling er:

Diabolojongløren Pierre Marchand

Den argentinske klovn Emiliano

Den menneskelige kanonkugle Jody Bellucci

Wolf brothers med helt nye rutiner

Compania Havana fra Cuba. Deres hovednummer er 6 artister i Chinese Pole.

Duo Bella – akrobatik hængende i håret

Duo Capricorn fra Cuba i aerial hoop (ring)

Forestillingen er børnevenlig og i år helt uden dyrenumre

Cirkus Brazil Jack på Møllepladsen i Malmø. Foto fra 2016

Cirkus Brazil Jack præsenterer artisterne således:

Pierre Marchand: Från världsbekanta Lido i Paris kommer vår diabolokonstnär. Diabolon kommer ursprungligen från Kina, där den anses vara världens näst äldsta leksak, efter bollen. Pierre förälskade sig redan som 7 åring i cirkuskonsten. Året därpå började han på Anna Fratellinis cirkusskola i Paris. 10 år senare tog han sin examen och har därefter haft en enastående karriär runt om i världen. En virvlande urladdning av koordination och explosivitet.

   

Pierre Marchand, som mange anser for verdens bedste diabolojonglør, var også hos Brazil Jack i 2015. Sidste år var han i Cirkus Arena

Emiliano: I cirkusvärlden värderar man vad vi kallar generationsartister. Vår clowns familj har verkat i manegen i 4 generationer. Född i Argentina men med världen som arbetsplats erhöll han stjärnstatus på Sydamerikas största Cirkus Tihany med sina nyskapande clownnummer som ändå bottnar i den klassiska traditionen. Nu för första gången i Europa välkomnar vi denne skrattets betvingare.

Jody Bellucci: På en resa i södra Italien stötte vår direktör Trolle Rhodin på en familjecirkus som fångade hans nyfikenhet. Cirkusen som var rätt primitiv hade som huvudakt en mänsklig kanonkula. flygfärden begränsades av tältets blygsamma storlek men Trolle såg numrets potential. Han tänkte att i ett tält av vår storlek hade detta nummer kunnat vara en sensation. Nu efter matematiska uträkningar och korrigeringar av material kommer denna våghals att fylla luftrummet över Brazil Jacks manege.

Wolf Brothers: Med en gedigen bakgrund i cirkuskulturen, 4 generationer tillbaka sprungna ur den egna storcirkusen WOLF kommer våra 2 komiker i repris. Det som dom inte behärskar i fråga om klassiska cirkusdiscipliner är inte värt att nämna. Jonglering, akrobatik, lindans och magi men önskan att få folk att skratta tog så småningom överhand och ledde fram till de två karaktärer som vi bekantade oss med redan förra året. Nu är dom tillbaka med helt nya rutiner redo att gymnastisera era skrattmuskler.

Wolff Brothers var også hos Cirkus Brazil Jack i 2017. Men i år viser de helt nye entreer. Danskerne kender dem fra Cirkus Arli 2011 og 2014

Compania Havana: I år har Cirkus Brazil Jack valt att sträcka ut handen över Atlanten och bjuda in till ett kulturutbyte med det kubanska akrobatkollektivet Compania Havana. I deras huvudakt medverkar alla 6 artister i ett nummer med så kallade kinesiska stänger. En uråldrig kinesisk konstart som här får ett betydligt modernare ansikte. Artisterna som är i ålder mellan 21 och 26 är sprungna ur gymnastikens värld men bildade detta kollektiv utav en önskan att få uppträda för publik.

Duo Bella: Isabella och Aylin tillhör inte de hårömma. Även detta nummer är hämtat från den uråldriga kinesiska artistkulturen men är här omstöpt för att passa en modern publiks smak. Hemligheten ligger i metoden man binder upp sitt hår. Rätt uppsatt och med rätt träning kan sedan artisten bära upp betydligt mer än sin egen kroppsvikt och dessutom utföra ekvilibristiska prestationer på en hög nivå. Detta är ingenting ni ska pröva hemma.

Duo Capricorn: Skönhet grace och elegans högt under cirkuskupolen. Här återser vi våra kubanska akrobater i ett klassiskt renodlat cirkusnummer. Uppfinningsrikedomen har varit stor att variera luftnummer. Det finns romerska ringar, trapets, dubbeltrapets och många andra redskap. Yanaisi och Norelys uppträder i ett så kallad aerial-hoop som ger artisten mer varierande möjligheter att utföra sina konster.

Cirkus Brazil Jack bliver i Malmø til og med søndag den 18. marts. Derefter fortsætter turneen, i første omgang til en række skånske byer, herunder Helsingborg. Besøg Cirkuskalenderen for at se hvor i Skåne du frem til begyndelsen af april kan finde Cirkus Brazil Jack. Efter Skåne fortsætter turneen til resten af Sverige.

klovn.gif (1460 bytes)

2. marts 2018

Cirkus Arli 2018. Årets forestilling hedder "Længe Leve Cirkus". Der er premiere på Møllebakken i Fløng i weekenden 31.marts/1. april. Derefter og frem til slutningen af august turne på Sjælland med Faxe Ladeplads som det sydligste punkt. De medvirkende artister i årets forestilling er:

Sergejs Populans, håndstand på en speciel cykelrekvisit - Fra Letland

Sæson 2018 står for døren. Cirkus kan fejre 250 års jubilæum. I Cirkus Arli er det 48. år at de er på landevejen. I deres spritnye 2018-program kan du se håndstandsakrobatik i absolut særklasse på denne meget specielle rekvisit. Alle fotos er pressefotos fra Cirkus Arli.

Jelena Vasiljeva, hula hop i luften samt tissue.

I år skal vi se hula hop på en helt ny måde, nemlig i luften.  Fra Letland kommer yndige Jelena Vasiljeva. Hun er gift med Sergejs Populans

Vlad Olandars dresserede katte

I cirkus Arli er de meget selektive med valg af dyrenumre. Dyrevelfærd og kvaliteten af akten skal gå op i en højere enhed. Derfor er de stolte over at kunne præsentere russiske Vlad Olandars katteshow, som er et af de bedste i branchen. Vlad og kattene kommer direkte fra Cirque Bouglione i Frankrig. I 2009 og 2013 optrådte de i Cirkus Benneweis. I Sverige har de været både hos Maximum (2008) og Brazil Jack (2011).

Alexander og Francesco,- Chinese pole

I årets forestilling kan du opleve franske Francesco Fratellini og danske Alexander Arli i et helt nyt nummer som foregår i rekvisitten "chinese pole"

Sarah Florees i fiskenet

The Arlinis clubjonglering - Sarah, Francesco & Alexander.

The Arlinis – navnet er sammensat af Arli og Fratellini

Martin Arli, den tryllende cirkusdirektør (50 år tryllejubilæum)

Francesco Fratellini med nye repriser

Martino & Co, traditionen tro! Og hvad ville Cirkus Arli være uden disse herlige spasmagere?

 klovn.gif (1460 bytes)

2. marts 2018

Cirkus Mascot. Familien Deleurans lille jyske cirkus har premiere i hjembyen Roslev 28. marts. Årets forestilling hedder ”Højt Humør”. Som de seneste år er Daniel Deleuran forestillingens veloplagte sprechstallmeister. Det er også ham, som fremviser Cirkus Mascots ponyer, medens hans mor præsenter sine dejlige pudler samt grise og geder.

Den alsidige klovn Gulio og hans familie er også en vigtigt del af forestillingen, ganske som de har været siden 2003. Gulio selv er forestillingens gennemgående figur. Sønnen Husik optræder med hulahop og jonglering, og mama Tatyana viser et luftnummer. Et par mandlige artister optræder dels i trampolin, dels med komisk akrobatik. Turneen varer frem til 23. september. I løbet af den 6 måneder lange sæson besøger Cirkus Mascot hele landet med undtagelse af Bornholm. Forestillingen varer 1 time og 45 timer inkl. en pause på ca. 15 min. I juli måned giver Cirkus Mascot igen i år forestillinger i Sommerland Sjælland – gratis for parkens gæster.

Marianne Deleruan kan for resten ses i liveshow-delen af TV2’s Danmark har talent, der går i gang 10. marts.

 klovn.gif (1460 bytes)

2. marts 2018

Pladsleje. 23. februar 2018 omtalte jeg den forventede beslutningen om, at det fremover efter krav fra Statsforvaltningen skale koste et cirkus 1.500 kr. pr. dag at ligge på cirkuspladsen ved Bellahøj.

Det er bestemt ikke en beslutning, som Borgerrepræsentationen vil træffe med begejstring! Under sagens behandling i kommunens Teknik- og Miljøudvalg udtalte et stort flertal af medlemmerne (partierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet):

”Udvalget mener grundlæggende ikke, at der skal opkræves leje for brug af kommunens parker. Kravet om betaling af leje vil gå ud over mindre erhvervsdrivende og det bidrag, de yder til københavnernes byliv. Udvalget ser endvidere kravet som en bureaukratisering, hvor private blot kommer til at betale for øget administration i kommunen.”

Et krav om pligtmæssig opkrævning af pladsleje vil således være en belastning for såvel cirkusbranchen som kommunerne. Rent vanvid!

Københavns Teknik- og Miljøborgmester har henvendt sig til økonomi- og indenrigsministeren og bedt om at få et klart lovgrundlag, så kommunerne ikke behøver at opkræve markedsleje, når de giver tilladelse til kommercielle aktiviteter i kommunernes parker.

Også Cirkusdirektørforeningen i Danmark og Danske Cirkusvenner har rettet henvendelse til ministeren om forholdet. Med kopi til kulturministeren samt formand og næstformand for Folketingets kulturudvalg.

Økonomi- og indenrigsministeren har svaret Københavns Teknik- og Miljøborgmester at han tilslutter sig Statsforvaltningens udtalelse om, at hvis kommuner stiller arealer til rådighed for kulturbegivenheder mv., skal dette som udgangspunkt ske til markedsprisen, hvis arealerne stilles til rådighed for virksomhed, der drives med fortjeneste for øje. I tillæg hertil fremgår det af svaret, at EU’s statsstøtteretningslinjer vurderes at forhindre udlån af kommunale arealer på fordelagtige vilkår.

Finn Rudaizky fra Dansk Folkepartis gruppe i Borgerrepræsentationen har i sagens anledning udsendt følgende pressemeddelelse:

Cirkus Arena og Cirkus Baldoni må hjælpes. BR-mødet i aften 1/3. DF foreslår kulturtilskud.

Statsforvaltningen har tilkendegivet, at Københavns Kommune ikke længere kan give tilladelse til visse kommercielle aktiviteter på kommunens pladser og parker. Det er nemlig ikke i overensstemmelse med den såkaldte kommunalfuldmagt. Det betyder, at der fremover skal opkræves leje.

Det vil ramme Cirkus Arena og Cirkus Baldoni meget hårdt. I forvejen har disse to cirkus det økonomisk svært og fremover skal de betale 1.500 kroner pr. dag for at benytte Cirkuspladsen på Bellahøj.

“Det synes vi i Dansk Folkeparti er et forkert signal at sende, men vi må naturligvis følge loven. Men, den forhindrer os ikke at bevilge et kulturtilskud til Cirkus Arena og Cirkus Baldoni, så de ikke bliver økonomisk ramt af bureaukratiske regler”, siger DF’s ordfører i sagen, Finn Rudaizky.

“Derfor vil vi i aften på mødet i Borgerrepræsentationen meddele, at det ønske tager vi med til de såkaldte overførselsforhandlinger den 16/3. Hvis kompensationspengene ikke findes der, så vil DF på et kommende BR-møde fremsætte et konkret forslag om kulturtilskud til Arena og Baldoni”, fortsætter Finn Rudaizky.

“Det er vigtigt, at vi ikke spænder ben for cirkusfolket. Jeg håber på opbakning til vort forslag, som for 2018 kun drejer sig om 50.000 kr.”, slutter Finn Rudaizky.

Socialdemokratiets kulturordfører i Borgerrepræsentationen Simon Strange har i et svar til Danske Cirkusvenner udtalt: ”Tænker det er et krav vi er blevet pålagt af statsforvaltningen, som vil have vi skal opkræve leje, så det er nok smartest at vi bare giver et tilsvarende tilskud. Det har vi også gjort med Folkets Hus m.fl så det er en kendt model.”

Så det er vel et begrundet håb om at de københavnske politikere når frem til, at cirkus skal have økonomisk kompensation, dersom man tvinges til at afkræve dem pladsleje.

klovn.gif (1460 bytes)

28. februar 2018

Et dødsfald: Claus Kröplin. De tyske dyretræner Claus Kröplin døde 20. februar 2018 efter længere tids svær sygdom. Han blev 82 år. Han var uddannet som dyrepasser i Hagenbecks berømte dyrepark i Hamborg, hvor han blandt andet passede menneskeaber. I 1957 kom han til det store engelske Cirkus Billy Smart, hvor han mødte sin senere ægtefælle Marion. I de følgende år optrådte parret i en række europæiske cirkus. I 1975 præsenterede de deres dyrerevy med hunde, duer og papegøjer hos Benneweis i Cirkusbygningen i København. I 1978 var de med i Benneweis’ teltforestilling. Claus Kröplin var også sammen med sine døtre Kröplin Sisters, som havde et hundenummer, hos Benneweis i 1984 (teltet), 1988 (bygningen) og 1997 (teltet), hvor Claus Kröplin selv spillede på lirekasse under einlass og havde repricer. Han var også med Benneweis i Japan.

Claus Kröplin. Foto fra 1988-programmet i Cirkusbygningen

”Han var en ildsjæl og jeg kunne virkelig godt lide ham,” siger Diana Benneweis. ”Alle de gange i Japan var han med, og han var ofte babysitter hos os. Havde rigtig mange, fantastiske talenter!”

 klovn.gif (1460 bytes)

27. februar 2018

Judy Glosted som popsanger. Fra 2006 til 2008 og igen fra 2011 til 2014 var Judy Glosted syngende sprechstallmeister hos Cirkus Benneweis. Hun havde i nogle få måneder sidste år samme rolle i det langt mindre Cirkus Trapez. I den kommende sæson skal hun være sangerinde i dansktop-bandet Fede Finn & Funny Boyz.

"Jeg har så længe, jeg kan huske, haft en helt naturlig lyst til at synge og optræde",

udtaler Judy Glosted i en pressemeddelelse og fortsætter: "Jeg kan husker alle de gange. jeg har set dansktop programmer og optrædener, hvor jeg har tænkt - bare det var mig! Og nu er det pludselig mig. Jeg kan næsten ikke få armene ned af begejstring over, at

Lennart og resten af bandet har givet mig denne fantastiske chance for at være med

til at sikre Fede Finn & Funny Boyz videre succes som et dansktop-band med masser

af mod på fremtiden og god musik i ærmerne.”

Judy Glosted foran Cirkus Trapez telt. I den kommende sæson kan du ikke opleve hende i cirkus, men derimod på diverse dansktop-scener.

Fede Finn og Funny Boyz spiller dansktop i countryinspireret stil. Orkesteret blev grundlagt i 2004 af Lennart Johannesen, men størstedelen af bandets musikere blev skiftet ud i 2014. I december sidste år forlod sangerinden Katrine Daugaard orkesteret efter længere tids uenighed. Og nu skal hendes rolle altså overtages af Judy Glosted.

I pressemeddelelsen hedder det videre: Planen er nu, at der skal knokles på for at få bandet spillet sammen, en masse nye ideer skal afprøves, og så skal der indspilles en ny CD, inden sommerturneen for alvor sætter ind. "Vi har allerede en masse gode og spændende jobs i kalenderen", siger Lennart Johannessen, der ikke vil lægge skjul på, at han og det øvrige band har store forventninger til samarbejdet med Judy GIosted.

 klovn.gif (1460 bytes)

24. februar 2018

Nyt fra AFUK

Hvis du drømmer om en karriere som artist, eller bare er nysgerrig på hvad det vil sige at gå på cirkusskole, så er der optagelsesprøve på AFUK’s artistlinie den 11, 12 og 13. april. Klik her for at læse nærmere.

Festivitas 2018. Vi er tidligt ude, men sæt kryds i kalenderen 21. og 22. juni - der løber årets Festivitas nemlig af stablen!

  klovn.gif (1460 bytes)

24. februar 2018

Nyt fra AMoC

EXIT forestillinger 26. -29. maj. Så er datoerne for dette års EXIT-forestillingerne på plads, kom forbi 26. -29. maj og se AMOC´s fantastiske studerende præsentere deres artistiske svendestykker.

AMoC blev i sin tid oprettet som 4-årig forsøgsuddannelse under kulturministeriet med det formål at uddanne artister på højt niveau, understøtte udviklingen af kunstformen nycirkus samt undersøge mulighederne for etableringen af en videregående uddannelse for moderne cirkus. De fire år er nu ved at være slut, hvilket betyder, at AMoC skal evalueres fra politisk hold. Så kryds fingre for, at politikerne er enige med os i nødvendigheden af en dansk videregående cirkusuddannelse på internationalt niveau!

klovn.gif (1460 bytes)

23. februar 2018

Pladsleje på Bellahøj. I forbindelse med en renovering af cirkuspladsen på Bellahøj i starten af 00’erne besluttede Borgerrepræsentationen at afskaffe brugerbetaling fra cirkus, når disse gæstede København. Begrundelsen for dette var bl.a. at man anså cirkus for en kulturel aktivitet, som glædede og fornøjede hele familien uanset etnicitet, religion eller politiske overbevisning. Endvidere lagde man vægt på at cirkus ikke i forvejen fik offentlige subsidier af nogen art.

Men nu er det måske slut. På et møde i Borgerrepræsentationen den 6. marts behandler de et forslag fra Teknik- og Miljøforvaltningen om, at et cirkus fra og med i år skal betale 1.500 kr. pr. dag, ligger på pladsen. Forslaget er begrundet med, at et cirkus ifølge Statsforvaltningen ikke må tjene penge ved at bruge byens parker og pladser.

Lad os håbe Borgerrepræsentationen forkaster forslaget eller beslutter at yde cirkus kulturstøtte med et beløb svarende til pladslejen.

 klovn.gif (1460 bytes)

23. februar 2018

Cirkus Arnado 2018. Det store norske Cirkus Arnardo har som det første cirkus i Norden premiere den 10. marts. Årets forestilling byder på Jennifer og Kelly Saabel med siberian husky og samojedhunde, muskelmanden Denis Ilchenko, Yvonne Lübben med frihedsdressur med pinto-farvede ponyer, Clown André (André Broger), Diana Boiachin, dels i aerial ring og dels med sæbebobler, de afrikanske akrobater Kenya Boys, Duo Costache med perch og i trapez, jongløren Nandor Varadi samt Are & Paolina Arnardo med illusioner. Ares farfar, Cirkuskongen Arne Arnardo, var Norges mest berømte tryllekunstner gennem tiderne. Han grundlagde Cirkus Arnardo, der nu er gået i arv til sønnen Arild.

Kraftaleten Denis Ilscenko var i 2017 i det svenske Cirkus Brazil Jack.

   

Skønt international kendt har den schweiziske klovn André Broger kun en gang tidligere turneret med et nordisk cirkus: i 2003 med Cirkus Scott. Fotos fra tyske Cirkus Charles Knie 2012. Såvel entreen med hajen i badekarret som entreen, hvor en klovn miner til ”Save my love” er opfundet af André Broger, men med større eller mindre talent kopieret af utallige andre klovne

Duo Costache har optrådt såvel i Cirkus Brazil Jack som i Cirkus Arena. Nandor Varado har optrådt i såvel danske Cirkus Krone som i Cirkus Baldoni.

-Jeg er overbevist om at årets forestilling er i god Arnardotradisjon. En eventyrlig og magisk verden der publikum møter gleden, fascinasjonen og spenningen i de rundt to timene de er våre gjester. Og vi vet å ta vel vare på våre gjester, sier direktør Arild Arnardo som har sett utallige små og store gå inn i cirkusteltet med forhåpninger i blikket. De har åpnet opp sine sanser og gitt Arild og artistene mulighet til å fylle dem med lyd, lys, lukt, spenning, fascinasjon og ikke minst latter.

 klovn.gif (1460 bytes)

22. februar 2018

Cirkus Charles Knie i Flensborg. Et af de største tyske cirkus, Charles Knie, gæster Flensborg i dagene 28. april til 1. maj. Her kan danskere opleve noget, som i mange år har været forbudt i Danmark og andre nordiske lande: et nummer med løver og tigre. Og endda et af de allerbedste af slagsen: Alexander Lacey. I 6 sæsoner var han topstjerne i det amerikanske Ringling Bros. and Barnum & Bailey cirkus, men blev arbejdsløs, da de lukkede sidste forår. Nu er han tilbage hos Charles Knie, hvor han optrådte inden han tog til USA. Alle hans rovdyr er født i fangenskab – der er deres forældre og bedsteforældre også. Så det er ikke vilde dyr, man har indfanget. Hans dyr har fornemme pladsforhold, som kan måle sig med mange zoologiske haver. Forholdene minder bestemt ikke om de rovdyrbure, som ældre danskere kan huske fra tiden før 1963, eller om de kummerlige forhold i Københavns Zoos gamle rovdyrhus.

   

Alexander Lacey. Fotos fra 2008, hvor han også var hos Charles Knie

Forestillingen byder også på skoleridt, heste i frihedsdressur samt eksoter, præsenteret af Cirkus Charles Knies chefdressør Marek Jana, som i 2017 modtog en sølvklovn i Monte Carlo.

Messoudi-truppen, som mange danskere husker fra Cirkus Dannebrog 2008 og 2014 og svenske cirkusvenner fra Maximum 2010 og Brazil Jack 2015, viser jonglering og håndstand. Flying Wulber optræder i flyvende trapez og et par af medlemmerne tillige i trampolin. De var med flyvende trapez hos det svenske Cirkus Maximum i 2003, men der er sikkert senere sket udskiftninger i truppen. Duo Medini er rulleskøjtestjerner, og Tatiana Kundyk har en elegant entre på slap line. Forestillingens klovn hedder Henry og kommer fra Venezuela og kalder sig Prince of Clowns. Musikken levers af et 8 mand stort orkester. Dertil kommer en sangerinde: Katie Azzario. Hun er gift med Alexander Lacey og var tidligere den ene halvdel af de berømte Azzario sisters.

Brianos cirkusrejser arrangerer en tur til Charles Knie lørdag den 28. april til forestillingen kl. 16. Transport i form af samkørsel i biler. Send en mail til Briano på  brianbehrendt@ymail.com for tilmelding eller nærmere info.

 klovn.gif (1460 bytes)

22. februar 2018

Baldonis vintercirkus spillede i uge 8 i Ishøj By Center. Skolebørnene i en række kommuner syd for København har først vinterferie i uge 8. Og derfor var det i uge 8, at Ishøj By Center for tredje år i træk præsenterede Baldonis vintercirkus. Alle de ca. 35 minutter lange forestillinger var særdeles velbesøgte og trak utvivlsomt mange besøgende og dermed kunder til Ishøj By Center. Traditionen tro blev forestillingen præsenteret af René Baldoni og hans løve Leonardo. Alle fotos: Jacob Boas Leitisstein

Første nummer i forestillingen var Rudy Janacek, der rullede ind manegen på en stor kugle og siden jonglerede.

Hans mor Maria vise flot hula-hop artisteri

Baldoni clowns – Danilo, Cindy og Eduard – fik lattermusklerne i gang

11 år gamle Kaya Janacek afsluttede forestillingen rola rola på niveua med, hvad man ser voksne artister vise. Klik her for at se flere af Jacob Boas Leitisstens fotos fra forestillingen.

Klik her for at set et 4 minutter langt videosammendrag, optaget af Ole Simonsen med iPhone.

klovn.gif (1460 bytes)

21. februar 2018

VinterCirkus 2018 produceret af Isabella Enoch Sosman. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Hobro Idrætscenter 18. feb. kl. 15 og skriver:

Der var mellem 100 og 200 tilskuere i den store hal. De gennemgåede artister i forestillingen var klovnetrioen The Konyots. Og det er efterhånden længe siden, at vi har oplevet hvidklovnen sammen med 2 Auguster. Her var hun en kvinde – ikke sminket, men hvid. Og i samspil med to Dummepetere. Og især den ældre August mestrede klovnefaget. Han indledte forestillingen med den entre, hvor nodepapiret falder ned fra nodestativet, indtil han taper det fast – med den uforudsete konsekvens, at han taper sig selv fast.

Isabella Enoch bød velkommen, inden Marian fremførte 6 bjerggeder i et solidt og fyldigt dressurnummer, hvor hun viste, hvilke alsidige færdigheder disse dyr er i besiddelse af – behændighed og balanceevne. Et diabolonummer kom nu i manegen, hvor Duo Markewich jonglerede med diabolo-rekvisitter – bl.a. på høj monocykel. Henry Fröchte bød derefter på det klassiske tallerkennummer, udført helt efter bogen, inden The Konyots fremstod som musikalske klovne og spillede på trompet (to!), klarinet, klokker, mundharmonika, fløjte, båthorn – og til slut koncert for slange med tragt.

2. del blev indledt med en puddelsymfoni, fremvist af Anton Tarbeev. Hovedtricket var vel nok hunden, der stod på forpoter i dressørens hånd.  David Enoch Sosman har slanket sig.  Det nyder hans jonglørnummer godt af, for han har tilegnet sig jonglørens dirrende spændstighed. Han gennemførte sig svære nummer helt uden kiks. Hvad der er det vanskeligste i hans alsidige nummer, ved kun han selv. Men i hvert fald bouncede han 8 bolde, og det forekommer at være ekstraordinært vanskeligt – i hvert fald er det spektakulært.

David Enoch Sosman. Foto stillet til rådighed af Isabella Enoch Sosman

Et mellemspil med Katharina som hula hop-artist blev afløst af Henry Fröchte, alias indianeren Winnetou i sit robuste antipodenummer – assisteret af datteren Nathalie. Forestillingen blev afrundet med et lasso- og cowboynummer, udført af Lilli Lasso.

Og så var det slut. Isabella præsenterede forestillingens 11 medvirkende, inden vinterkulden atter opslugte publikum.          

Isabella Enoch Sosman omgivet at sit hold

 klovn.gif (1460 bytes)

17. februar 2018

Marianne Deleuran fra Cirkus Mascot gik videre i Danmark har talent. I aftenens udsendelse optrådte hun med regnehunden Bobby og lovede, at hun ville optræde med mange andre af Cirkus Mascots dyr, hvis hun gik videre. Dommerne var ikke helt enige, men showets to værter skar igennem og brugte guldknappen.

klovn.gif (1460 bytes)

17. februar 2018

Cirkus Big i Slagelse. Blandt årets vinterferieforestillinger var Cirkus Big, som optrådte i Vestsjællandscentret i Slagelse. Som billederne nedenfor viser, var der massevis af tilskuere, når Mr. Big (Benjamin Breith), Klovnen Knud (Thomas Larsen) og Andreas Magic var på scenen. Butikker og spisesteder i centeret nød utvivlsomt også godt af, at der skete noget, der trak besøgende og dermed også kunder til centeret i vinterferien.

   

   

 klovn.gif (1460 bytes)

17. februar 2017

Cirkushusets Museumsforening, der er støtteforening for Cirkusmuseet i Rold, har lige udsendt årgang 32 af deres årsskrift Cirkusbygningen. Cirkusbygningen er Miehe-familiens gamle ridehus i Rold, ikke den i København. Bladet er på 12 sider i A5-format og præsenterer bl.a. Rold-museets nye museumsinspektør Dorte Kook Lyngholm, som også er ansvarlig for en række andre museer under Nordjyllands Historiske Museum. Der er også artikler om en fortælleaften i Buderup ødekirke, om bryderen og cirkusdireketøren Magnus Bech-Olsen og om restaurering og genåbning af museets vogne. Det koster 50 kr. om året at være medlem af Cirkushusets Museumsforening. Medlemmerne har gratis adgang til Cirkusmuseet og en række af Nordjyllands Historiske Museums andre afdelinger. Formand for foreningen er Jørn Rasmussen, Spættevej 7, Rold, 9510 Arden.

 klovn.gif (1460 bytes)

17. februar 2018

DET SKER I PARIS  --  THEATRE CLAVEL  presenterar  LA COMEDIE MAGIQUE, en teatralisk  MAGIC SHOW, av och med  CARMELO CACCIATO och  BERTRAND CRIMET.

Bertrand Crimet og Carmelo Cacciato. Foto stillet til rådighed af Theatre Clavel

THEATRE CLAVEL är formad i amfi-teater-stil, 120 platser och med en stor scen där artisterna har god plats att framföra programmet.

Både  CARMELO och  CRIMET är goda skådespelare vilka presenterar de olika sketcherna på ett attraktivt sätt:

Efter en lustig entré med en vit näsduk /lommetørklæde/ som förvandlas till olika former, detta kallas NAPKINS NONSENSE, följer sketcher med publikums medverkan, alltså interaction vilket drager in publikum i handlingen -- vi såg pappers-klipp, den klassiska Myntfångsten, en vertikal svävning, båda artisterna agerar i en tavla som hänger på väggen, svårt att beskriva men det var mycket levande.

En del sublima effekter gick kanske över huvudet på de minsta barnen  /6 till 10 år/, men alla hade en munter eftermiddag, både de små och de vuxna.

Carmelo Cacciato. Foto stillet til rådighed af Theatre Clavel

Speltid 60 minuter.

En sympatisk, munter och intressant föreställning - väl värd att se !!

DET SKER I  PARIS  !!!

Plats: THEATRE CLAVEL, 3 rue Clavel,  75019  Paris.  Metro:  Pyrénées.

Se mer:  www.theatre-clavel.com

...........................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

16. februar 2018

Enoch’s Cirkus Show 2018. Jacob Boas Leitisstein har set forestillingen og skriver:

Jimmy Enoch har efterhånden præsenteret Enoch’s Cirkus Show i en hel del år i vinterferien i Rosengårdcentret i Odense – og man må sige, at cirkusshowet er blevet populært iblandt centerets gæster. Lang tid før showstart var alle pladser i logen og på tribunen besat, og rundt omkring manegen var der også propfyldt med stående publikum. 

Efter et par år, hvor forestillingen er blevet afholdt i hhv. et tomt butikslokale og på et af centrets mindre torve, var Enoch’s Cirkus Show i denne vinterferie tilbage på det store torv midt i centret.

Dette års udgave af Enoch’s Cirkus Show bød på en del numre, som det sjællandske cirkuspublikum nok vil kunne huske fra de seneste to sæsoner i Cirkus Arli. Forestillingen startede ud med klovnerier med Francesco Fratellini, der havde et kamera med i manegen. Francescos nummer lagde derefter op til Jimmy Enoch, som kom cyklende ind og lavede et par tricks på cyklen inden han bød velkommen.

Jimmy Enoch. Alle fotos: Jacob Boas Leitisstein

Francesco Fratellini kom herefter i manegen igen – nu med jonglering og ethjulet cykel. Først jonglering med bolde og dernæst på ethjulet cykel, hvor han med foden stabler kopper og tallerkner oppe på hovedet.

Francesco Fratellini

Nu kom der dyr i manegen – det var Gina Giovannis hundeshow. Flot hundenummer med tricks som hop igennem ringe og sjipning. Nummeret blev afsluttet med, at alle Ginas hunde fik sig en rutsjetur.

Efter hundenummeret kom klovnen Francesco igen – nu med baby og barnevogn. Næste artist var Sarah Florees med et flot hula hop-show. Sarah kombinerede både akrobatik og hula hop.

Sarah Florees

Forestillingens sidste nummer var et sjovt og tempofyldt kaskadørnummer udført af Alexander Arli og Francesco Fratellini. Alt i alt præsenterede Jimmy Enoch endnu en gang en super flot vinterforestilling!

Alexander og Francesco, Klik her for at se flere af Jacob Boas Leitissteins fotos fra forestillingen.

 klovn.gif (1460 bytes)

14. februar 2018

Cirkus Krone. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Musikhuset, Århus. Lille sal, 13. februar kl. 14 og skriver:

Det var vist Per Højholt, der sagde, at hemmeligheden ved en god cirkusforestilling er, at den skaber stor og præcis forventning hos publikum – og derefter indfrier den.

Sådan var det her. Salen var propfuld – mange børn. Stemningen steg og steg, mens Allando gik rundt og småsnakkede med de børn, han kunne nå at komme hen til. Og da han omsider fandt vej til manegen, lå der badebolde overalt. De skulle naturligvis skaffes af vejen, inden forestillingen kunne komme i gang, og Allando smed dem op til publikum – som returnerede dem under øredøvende henrykkelse.

Allando hyggesnakker med tilskuerne. Foto: Jørgen Diswal

Krone Band, mere præcist Marc og Frank Thierry spillede Krones kendingsmelodi, inden eksdirektrice Irene Thierry bød velkommen med sit gængse ritual, som ender med, at publikum bukker for hende. Og så var vi i Danmarks hyggeligste cirkus. Senere i forestillingen præsenterede hun sin efterfølger i direktørstolen, sønnen Frank Thierry.

Familien Janacek fra Tjekkiet mestrer 8 numre. Vi fik nogle af dem. Rudolf på 5 år, klædt i flot, skræddersyet jakkesæt var ”Kugelläufer”, som det hedder på tysk, når ækvilibristen balancerer på en stor kugle. Han jonglerede med ringe, bolde, kegle og sabler.

Rudolf Janacek. Foto: Jørgen Diswal

Derefter skulle vi, eller rettere Allando, på skovtur. Men en drilsk pony forstyrrede ham, og den ville absolut ikke forlade manegen godvilligt. Stor jubel – og sympatien ubetinget på ponyens side.

Allando og den drilske pony. Foto: Jørgen Diswal

Eduard, faderen i Janecek-familien, udførte en stolebalance, forklædt som agent 007. 4 stole i afvekslende positioner med jonglage øverst oppe.

Eduard Janacek. Foto: Jørgen Diswal

Allando kom ind med et dyr af ubestemmelig art. Selv var han i tvivl. Var det en and, en løve, en hund, en sælhund eller en søløve? Børnene hjalp ham med heftige tilråb, og man enedes om, at det var en søløve. Men så dukkede en drillesyg pingvin op. Også her svigtede hans syn eller zoologiske viden. Var det en rapand, en dinosaurus, en tissemyre, en skruptudse eller en pingeling? Sammen med børnene bestemtes dyret som en pingvin, som dog udviste en adfærd, så man kunne forledes til at tro, at der befandt sig et menneske inde bag hammen.

Kaya (= Karel) på 11 år var en habil rola-rola ækvilibrist. Med sikkerhed stod han på 3 og 4 cylindre, og han mestrede også det trick, hvor artisten, stående på sit bræt øverst på rullerne, manøvrerer sin krop gennem to ringe.

Kaya Janacek. Foto: Jørgen Diswal

Og så var der finale. Irene Thierry er nu ikke længere direktør, men ansat, og bestemt ikke klar til pensionistlivet! Og vi venter spændt på, hvad den nye direktør lægger ud med, når cirkus Krone kommer på græs engang i løbet af foråret.

klovn.gif (1460 bytes)

13. februar 2018

Cirkus Mascot. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Herning Centret mandag den 12. feb. kl. 14 og skriver:

Der var opstillet et gradin med 3 rækker, og centrets personale sørgede for, at barne- og indkøbsvogne blev forvist, så der var god plads til børn. Torvepladsen var fuldt besat.

Daniel Deleuran bød velkommen. Kloven Gulio greb forstyrrende ind, inden Daniel viste Gulio nogle trylletricks – hvor børnene let gennemskuede et par. Hvilket jo også var meningen. Husik viste derefter sit flotte jonglørnummer med ”forvoksede” ringe, inden Gulio fremkaldte latter med en kåd og løbsk tøjhund. Men snart kom de rigtige hunde, da Marianne fyldte manegen med sine kæledyr – i en symfoni af hundekunster.

Husik og ringene. Arkivfoto

Gulio og Julia opførte en sketch med en mekanisk dukke. Den samme, som man kunne opleve sidste sommer i Mascots telt. Men nummeret var videreudviklet, så det blev mere poetisk og levende. Det nye var, at Julias mimik var blevet forfinet, så hendes ansigt udstrålede mange følelser – langt flere end i teltet. Hele følelsesregistret fra irritation og forbløffelse til drilleri og morskab var i spil.

Gulio og Julia. Arkivfoto

Cirkus er et godt indslag i nogle af de store indkøbscentres program i vinterferien. Storcentre kan vel egentlig virke lidt sterile og fortravlede med de mange flise- og glasfacader og travle mennesker på indkøb. Men helt tydeligt arbejder man frem mod, at indkøbsoplevelsen suppleres med en æstetisk og kulturel dimension: grønne oaser og udsmykning – og altså også cirkus. På sigt kan man håbe, at der året rundt bliver plads til cirkus og gøgl i gågaderne – i centrene og i bykærnerne.  Der må være muligheder for den folkelige kunst her. Og de forretningsdrivende vil gøre den erfaring, at gøglere, artister, gårdsangere ikke står i vejen for salget – men tværtimod styrker det, fordi de bidrager med en rar og afslappet stemning og giver plads til fantasi og forundring.

 klovn.gif (1460 bytes)

13. februar 2018

Cirkusland i Slagelse – Vinterferien 2018. Jacob Boas Leitisstein skriver:

Igen i år har Cirkusland i Slagelse haft åbent i vinterferien. I denne vinterferie var det sidste chance for at opleve temaet ”Det Vilde Vesten” i cirkusparken. I sommerferien 2018 bliver cowboys og indianere nemlig udskiftet med pirater og sørøvere.

Udover forlystelserne i legelandet, cirkusskole, ponyridning og cirkusmuseet, er der fortsat størst fokus på live underholdning i form af diverse shows. Første show på programmet var westernshowet, der i vinterferien blev præsenteret af Texas Jack.

Texas Jack. Alle fotos: Jacob Boas Leitisstein

Første nummer i showet var et hundenummer med Stephanie Berdino, der blev afløst af klovnerier og piskesmæld med klovnen Christian Folco og Texas Jack. Dernæst kom Charmaine Berdino i manegen med sine to flotte heste. De sidste to numre i westernshowet var revolverjonglering med Texas Jack samt ponyshow med Daniel Koscik og Timm Delbosq.

Charmaine Berdino med en af sine flotte heste

Efter westernshowet var det tid til at opleve Arenas egne søløver Luna, Sally og Oscar. I første del af søløveshowet fortalte Stephanie Berdino lidt omkring, hvordan søløvetræningen foregår i Cirkusland. Herefter viste søløverne et fint show med tricks på land og i vand.

Efter frokost var der børneshow på den lille scene i legelandet. Høvding Talende Vandfald præsenterede her Texas Jack, der bød på et trylleshow. I børneshowet fik man også en lille forsmag på sommerens pirattema – det var et piratshow med papegøjen Gøje. 

Cirkus Landino var også klar med en ny flot cirkusforestilling, som blev præsenteret af Charmaine og Patrick Berdino. Forestillingens første nummer var Laura Berdino med flot hestedressur med i alt otte heste.

Laura Berdino

Klovnen Christian Folco, der også var med i efterårsferiens Landino-forestilling, havde et par nye entreer med. Første indslag med Folco var klovneentreen, hvor en fra publikum bliver inviteret med i manegen for at assistere i et springbrætnummer, der ikke går helt som forventet.

Christian Folco med hjælpere

Næste nummer var et illusionsnummer med Duo Biasini, der blev efterfulgt af Daniel Koscik med indiske løbeænder. Christian Folco kom nu i manegen med et meget ”farligt” dyr, der endte med at flå hans tøj itu J Derefter var det Patrick Berdinos tur til at lave et nummer sammen med sin fætter Oliver Berdino. Det blev til et flot og tempofyldt jonglerings- og kaskadørnummer.

Patrick og Oliver Berdino

Cirkusforestillingen blev afsluttet med massevis af cirkusdyr i selskab med Timm Delbosq – der var både dromedarer, zebraer, lamaer og en pony. 

Klik her for at se flere fotos fra Cirkusland

 klovn.gif (1460 bytes)

13. februar 2018

Magi på Cirkusmuseet. Cirkusmuseet i Hvidovre bød på hverdagene i uge 7 på et 45 minutter langt show med en af Danmarks mest internationalt anerkendte tryllekunstnere og illusionister, nemlig Kim Kenneth. Han og hans to assistenter viste også numre, vi ikke før har set i Danmark.

Det var fuldt hus til forestillingerne

Kim indledte med at jonglere og trylle med kort, medens han fortalte at han med sin far som lærermester som dreng startede med at trylle med kort. Senere fik han dog lyst til at trylle med damer J - og så var han nød til skifte kortricksene ud med illusionsnumre.

       

Tricket, hvor Kim sætter ild til rekvisitten og fremtryller sin kæreste Jessica. Ud over dette nummer bød forestillingen på illusionen, hvor Jessica lukkes inde i en kasse, som straks efter er tom. For så bagefter at vise sig at indeholde såvel Jessica som en yderligere assistent Henrika. Vi så også nummeret, hvor Jessica mases sammen i en kasse.

Showet bød også på tankelæsning. Et par tilfældigt udvalgte tilskuere skulle svare på, hvor de ville i cirkus, hvad billetterne kostede, hvordan de kom derhen, hvad de købte i cirkuskiosken og hvad forestillingens første nummer var. Svarene skrev Kim Kenneth op på en flipover. Derefter hejsede Line Vittrup en lille kasse ned fra loftet, der indeholdt en rulle, der viste sig at indeholde et papir med netop de svar, Kim havde skrevet på sin fliopver.

   

Jessica viste også sit eget nummer: elegant sabelbalance. På grund af brandreglerne dog uden sit sluttrick, hvor hun balancere sabler hen over en brændende stige.

Sluttricket ved forestillingen var en flot og original version af det nummer, der i fagsproget kaldes substitution trunk. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.

 klovn.gif (1460 bytes)

13. februar 2018

Cirkusrejse til Tyskland. Martin Lasson Berglund skriver:

Vårens stora cirkusresa. Den 11-13 maj anordnar jag vårens stora cirkusresa som går genom Danmark och Tyskland. Följ med och se stjärnspäckade Cirkus Charles Knie med den berömda rovdjursdomptören Alexander Lacey!

I Danmark besöker vi Cirkus Trapez där en av få kvarlevande cirkuselefanter uppträder.

Vi besöker också stora Cirkus Probst, ”väst-enheten”, som är en av de största traditionella cirkusarna i Tyskland som fortfarande har många djur och riktig orkester. I år med ett stort rovdjursnummer, vilka också är på väg att försvinna från cirkusarna.

Eventuellt hinner vi med ytterligare en cirkus men det vet jag när det närmar sig! Ett mer detaljerat program utlovas vid resans start.

En cirkusresa med två övernattningar, spännande cirkusupplevelser och trevligt umgänge med mycket cirkusprat en hel helg!

Avresa från Lund via Malmö och Kastrup vid (fd Hilton hotell)

Biljetter till Charles Knie kan köpas av mig i förväg.

Anmälan och betalning behöver jag ha senast 28 mars för att kunna få hotellrum till rätt priser samt få önskade biljetter till Charles Knie. För anmälan eller mer info, skicka ett mail till antilop80@hotmail.com

Vid anmälan/betalning efteråt sker det i mån av plats och eventuellt kan hotellpriserna ha höjts vilket gör att resan blir lite dyrare. Rätt till ändring i programmet förbehålles!

Ps. Nästa cirkusresa äger rum i aug/sept till världens största cirkus- KRONE Ds.

 klovn.gif (1460 bytes)

12. februar 2018

Det er en mangeårig tradition at Benny Schumann viser cirkusforestillinger i Helsingør Bycenter i vinterferien. Det er også en tradition, at han 10-15 minutter inden forestillingen begynder inviterer nogle børn i manegen. Alle fotos: Ole Simonsen

Blandt de optrædende i Bennys forestilling var hans niece Lauras mand Luis Torres, der har en fortid som partner for den berømte klovn Bello Nock. Hos Benny viser han pole akrobatik.

Benny Schumanns 2018-forestilling bød også på Peter Taylors komiske hundeshow. Benny selv optrådte bl.a. med tryl og som bugtaler. - Fotografen Per "Mr. Sputnik" Krogh Petersen har også besøgt forestillingen. Klik her for at se hans fotos.

 klovn.gif (1460 bytes)

11. februar 2018

Cirkusmuseets årsplakat. Helt tilbage fra 2006 har Cirkusmuseet i Hvidovre haft deres egen årsplakat, skabt af forskellige danske kunstnere som Leif Sylvester, Carl Quist Møller og Nelly Jane Benneweis.

Cirkusmuset er gået nye veje med dette års cirkusplakat, der er lavet af kunstneren Mix-Madsen, der ellers mest har beskæftiget sig med ”street art”. Trods at cirkus fylder 250 i år, er det absolut ikke støvet eller afdanket ifølge afdelingsleder Mikkel Knudsen fra Cirkusmuseet: ”Cirkus har altid ladet sig inspirere af udviklinger i samfundet og samtidig er cirkus på mange måder løsrevet fra tid og sted. Derfor var det også naturligt for os, at spørge en særdeles nutidig kunstner i form af Mix-Madsen, om at komme med sit bud på en plakat for museet i et år, hvor cirkus fylder 250.”

Mix-Madsen er kendt for at blande mange forskellige teknikker og har ofte arbejdet med stencils og spraymaling, som er teknikker kendt fra graffitiens verden. Det er da også gennem graffitien, at han fattede interesse for kunsten. Hans lærreder har været alt fra butiksfacader til biler, og nu har han altså også kastet sig over plakatkunsten.

Hovedmotivet for årets plakat er jongløren Ølund ”Barly” Jacobsen. ”Barly” som han blot blev kaldt, var en glimrende jonglør, men nok så væsentlig for museet, var han også storsamler. Det blev således Barlys samling, der kom til at danne grundlag for museet, da det åbnede i 2001 i Avedørelejren. Det glæder Mikkel Knudsen, at Barly nu får et yderligere efterliv ved at være foreviget på plakat.

Her ses afdelingsleder Mikkel Knudsen med årets plakat, som kan købes på museet.

Plakaten er den 14. i rækken af årsplakater for Cirkusmuseet. Den kan købes i museets butik for 50 kr., hvor du også se og købe de tidligere års plakater.

 klovn.gif (1460 bytes)

10. februar 2018

Det svenske Cirkus Brazil Jack, som i år er Sveriges største, har sæsonpremiere på Møllepladsen Malmø torsdag den 15. marts. De bliver i Malmø til og med søndag den 18. marts. 23. til 25. marts er de i Lund og 29. marts til 1. april i Helsingborg.

Årets forestilling byder på artister og klovne, men ikke på dyrenumre. Blandt året artister er den fantastiske diabolo-jonglør Pierre Marchand.

Danskerne oplevede den fantastiske Pierre Marchand i Cirkus Arena i 2017. Det svenske cirkuspublikum kan huske ham fra Cirkus Brazil Jack i 2015. Ingen tvivl om at det svenske publikum glæder sig til igen at opleve denne superstjerne.  Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Det andet svenske cirkus, Cirkus Olympia, har premiere lørdag den 24. marts i Oskarström.

Norges største cirkus, Cirkus Arnardo, har premieren 10. marts i Arendal.

 klovn.gif (1460 bytes)

11. februar 2018

Med Agnete Louise Enoch i Monte Carlo. Agnete Louise Enoch har sendt mig sin beretning om årets cirkusfestival i Monte Carlo.

Agnete Louise Enoch sammen med andre danske cirkusfolk og cirkusvenner foran teltet i Monte Carlo. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

42erne Festival International Du Cirque de MONTE - CARLO 2018

Cirkusfestivalen er stedet, hvor tradition og nytænkning år efter år går op i en højere enhed. Her mødes en farvestrålende palet af artister og byder publikum på deres absolut bedste.

Det gjaldt også for den netop afholdte 42erne FESTIVAL INTERNATIONAL DU CIRQUE de Monte - Carlo 2018.

Straks man træder ind på festivalpladsen mødes man som det første af det store farverige musikalske klovneensemble Les Clowns En Folie, duften af popcorn, vin, parfumer og savsmuld og hensættes i en følelse af den helt rigtige cirkusstemning.

Der er uddeles tusindvis af smil, kram og kindkys på pladsen, hvor familie, artister, direktioner, cirkusvenner og pressefolk er kommet rejsende fra hele verden.

Les Clowns En Folie - spillede også de danske gæster på plads. Billedtekst og foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Efter et fyrværkeri af en åbning, hvor især de smukke og historisk prægede palliet kostumer gjorde indtryk, kunne vi alle, som tidligere år, råbe med på MON-TE - CAR-LO.  Bingo pigerne, når de er bedst, fylder manegen med cirkus for 250 år siden - med gammeldags akrobatik og højt oppe under cirkuskuppelen I en up to date udgave. De er simpelthen både smukke, dygtige, fantasifulde og alsidige. Fremragende. WOW

Juryens specialpris gik til den vildt energiske Bingo-trup fra Ukraine. I sommer kan vi opleve det unge, energiske cirkusshow på turne med Cirkus Arena. Billedtekst og foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Forestillingen kunne endelig begynde og hvilken start. Hele verden stod nærmest stille - også for mit vedkommende - Da Merrylu Casselly Richter og hendes mand Jozsef Richter præsenterede deres Pas De Deux løftenummer oppe på hest i bedste standard og højeste karat. De tricks de udførte var smukke og i en meget høj sværhedsgrad, grænsende til det umulige, og blev akkompagneret af harmonisk og velvalgt musik. Publikum var henført og dybt berørt, man kunne have hørt et program falde til jorden, og efterfølgende bragede klapsalverne og BRAVO i stående applaus.  Dette var en drøm af et Pas De Deux nummer, som man sent vil glemme. De fortjente Guldklovnen, tænkte jeg! Og minsandten blev det en realitet: de var modtagere af den berømte Guldklovn. WOW!

Marrylu og Jozsef Richter. Fotos: Rud Kofoed /Ajour Press.

Min mening: Cirkus uden dyr er ingen ægte cirkus. Her i Monaco har Fyrstedømmet af Monaco sørget for at der er masser af dyr i deres manege. De elsker simpelthen cirkus, og bruger hele deres fritid til at arrangere denne Internationale Cirkusfestival i Monte - Carlo år efter år, lige siden 1974. Den bliver sendt i TV over næsten hele verden, bare ikke her i Danmark, men i over 100 andre lande på alle kontinenter

Prinsesse Stephanie og hendes søskende Prinsesse Caroline og Prins Albert har gjort meget for cirkus igennem årene over hele verden. Cirkusverdenen fortjener dette! Jeg er selv opvokset i denne verden, som jeg har fulgt hele mit liv. Cirkusartister og dem, som har dyrenumre, gør deres yderste for at leve op til nutidens krav. De ønsker kun at underholde på et meget højt niveau til glæde for børn og voksne i alle aldre. Man bliver ikke for gammel til at gå i cirkus, det er faktisk et led i et barns udvikling at opleve cirkus live.

Forældre skal gå i cirkus med deres børn. Cirkus må aldrig uddø - Cirkus længe leve!

Dyrenumrene var faktisk det bedste ved årets festival - dyrene bestod bl.a. af meget kælende tigre, som blev fremført af Carmen Zander.

Carmen Zander kommer ikke fra en cirkusfamilie, men var i sin tid med på et Østtysk gymnastikhold, der skulle med til De Olympiske Lege. Men det blev ikke til noget, fordi Carmen kom til skade og måtte opgive. I stedet forsøgte hun sig i cirkus - som jonglør, men barndommens passion om at præsentere og lege med store katte tog over. Forældrene hjalp hende økonomisk med at få fat i fire flaske-opfodrede tigre, som hun begyndte at træne med øjenkontrakt og en kæmpe tålmodighed - og det lykkedes så godt, at hun supplerede de fire bengalske tigre Imanii, Kiara, Face og Ashanti med den fire år gamle hvide hun-tiger Saphira. Carmen elsker angiveligt sine tigre. I hvert fald kan man ved selvsyn konstatere, at hun både kysser og rider på dem. Hvert år har jeg oplevet vilddyrsnumre ved Monte-Carlo-festivalen, men aldrig med en kvinde som eneste domptør. På det punkt er Carmen Zander i særklasse og helt i tråd med prinsesse Stéphanie kamp for at bevare retten til at vise dyr i cirkus som det er sket igennem de 250 år cirkus hidtil har eksisteret. Politisk korrekt eller ej. Det var et smukt nummer, Carmen Zander præsenterede. Hun fik ingen klovnestatuette, men flere særpriser. Én ting er sikkert: Hun dukker ikke op i Danmark, for der er vilddyr forbudt i cirkus. Billedtekst og foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Et andet nummer bød på masser af dyr på en gang i manegen- jeg har aldrig set så mange forskellige veldresserede dyrarter i et nummer i et stort menageri - WOW - Elefanter, store og mindre giraffer, zebraer, lamaer og heste, alle dyr samlet i manegen på samme tid, som blev fremført i en overdådig dressur, præsenteret og dresseret af Jozsef Richter. Hans svigerfar Rene Casselly har sikkert også været indblandet til at hjælpe til med sin ekspertise for at få dette gigantiske dyrenummer med flere forskellige racer op at stå uden et kiks. Fantastisk! Det var jo faktisk Rene Cassellys elefanter som var med i Richters nummer.

Nogle af de mange dyr, Jozsef Richter havde i manegen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

I pausen fik jeg en lille sludder med Rene Casselly, for også at spørge hvordan det hele hang sammen. Det var jo det umulige, der kunne lade sig gøre, med alle disse forskellige dyrarter i manegen samtidig. Rene Casselly fortalte mig at han styrede elefanterne fra ryttergangen ved hjælp af de lyde, der skal bruges til at fjerndressere elefanter.

Richter-familien medvirkede også med deres store ryttertrup, hvor Merrylu Casselly Richter også indgår. Hun har næsten taget hovedrollen i denne berømte trup fra Ungarn med alle hendes færdigheder og hendes enestående akrobatiske talent, arvet efter hendes mor Alexia, mormor, oldemor og tipoldemor, som alle var enestående dygtige akrobater. For mig er Merrylu Casselly Richter verdens bedste unge kvindelige artist. Hun kan springe ind alle steder. Jeg kan tydeligt huske da man for en 5-6 år siden manglede et nummer, som ikke var ankommet til Festivalen Monte – Carlo. En - to - tre!  Merrylu var straks parat til at udføre et hånstands nummer på højeste niveau, med flitsbue imellem benene, stående i håndstand for at skyde løs- og en af de vanskeligste discipliner man kan trænes op til i årevis tandem disciplinen. De anerkendelser, medaljer, og guldklovne, hun har modtaget igennem årene er velfortjente. Hun er og bliver en Stjerne.

Den smukke stjerneartist Yang Huang var for mig et dejligt gensyn. Jeg oplevede hende ved Cirkusfestivalen i Budapest i 2014. Hun udførte et nummer på slap line med discipliner, man sjældent ser udført af en kvinde. Hendes tricks mindede mig meget om verdensartisten Reino fra Sverige, som jeg i min barndom optrådte mange gange sammen med, også helt tilbage i 1965.

Yang Huan. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Jeg var henrykt over at overvære et stjerne perch nummer live- udført af Duo Stauberti, som er et gammelt kendt navn indenfor Show Biz. Jeg kendte Dimitr’s forældre og bedsteforældre, som også var perchartister, før han blev født for næsten 40 år siden. Jeg lå faktisk i forhandling med Stauberti op til Cirkus Dannebrogs sidste sæson 2016. Dette nummer kunne passe ind I et hvert cirkus i alle størrelser. Fantastisk og imponerende præstation elegance og charme! Sidende på en høj monocykel med en lang perch stang balancerende på panden, hvor hans niece Nancy udfører frit stående på hovedet, håndstand og meget mere helt oppe under cirkuskuppelen. Bravo!

Niecen og onklen går op i en højere enhed. Bæreren Dimitr Stauberti og hans niece, 'flyveren' Nancy, er fjerde generation af en tjekkisk perch-familie med balance-evner, der vil noget. Nancy begyndte samarbejdet med sin onkel i 2015 efter at have været en meget lukket student på Prags nationale danse-konservatorium. Deres foreløbige karriere har udviklet sig så betydeligt, at det i år udløste en fornem sølvklovn i Monte-Carlo. Billedtekst og foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Klovnen Sergey Prisvirnin og Company tog kegler, og mindede mig meget om Rolly og Arry el. Perry brothers for 40 og 50 år siden. Jeg var ved at dø af grin. Der var både komik, musik, trommer og stepdans, jeg var imponeret, ligeledes publikum, de bragede af klapsalver og latter så meget at cirkusteltet var ved at løfte sig. Det er det bedste klovne og komik nummer jeg har set i mange år. Jeg plejer ellers ikke at grine af klovne numre.

Sergey Prisvirnin og en af hans partnere. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Personligt er jeg stor beundre af håndstands artister - her blev jeg ikke snydt, her oplevede jeg ekvilibristerne Main A Main, udført af 2 flotte fyrer, hvor de faktisk i næsten hele deres nummer og uden pauser, udførte trick efter trick, sikke en udholdenhed og styrke. Et verdensnummer af første klasse. I skulle have været vidne til publikums begejstring.

Scott & Muriel oplevede jeg nede i Hamborg for en del år siddende er simpelthen fantastiske med deres komik og trylleri - det nummer skal ses.

Saly brødrene fra Italien viste temperamentsfyldt argentinsk folklore med dans og trommer, hvor den ene af brødrene på et tidspunkt tog en tilfældig kvinde fra publikum ind i manegen, hvor hun skulle føres til at danse deres dans. Det lykkedes med bravour. I gamle dage, da jeg selv var artist, optrådte man ofte med den form for argentinske danse-og tromme numre.

Ursula Rossi og Leandro Zeferine optrådte oppe på en høj piedestal med et fremragende rulleskøjte nummer - hurtigere end hvirvelvinden.

Chu Chuan-Ho udførte diablo kunsten, som var enestående, imponerende og super sejt.

Et stående perchnummer blev udført af parret Svetlana Markova og Anton Markov Perche Aerienne som et meget spændende nytænkning indenfor cirkus- meget smukt og krævende nummer.

Det var et herligt gensyn at opleve astronauterne Laszlo Simet og co. i en kombination af dødshjul og trapez i et meget spændende og dristigt nummer. De er et godt verdenskendt navn, som i den kommende sæson kan opleves i Cirkus Arena. Dette nummer kræver et stort cirkus at optræde i - deres rekvisitter fylder meget.  

Men flere specialpriser fra Monte-Carlo kan det danske cirkuspublikum glæde sig til at møde den ungarske Laszlo Simet og hans partnere Olivia Kapitany og Linda Carannante på en rumtur i Cirkus Arena i den kommende sæson

Duo Miracle var 2 unge mennesker, som udførte et lidt gammeldags plastik og partere nummer i kautsjuk, sammensat i en smuk koreografi.

Michael Ferreri fra Spanien er trods sine kun 21 år som jeg kender ham den venlige, høflige, ydmyge og galante person med stor respekt for alle mennesker. Den unge mand udførte en af de bedste jonglør numre, som jeg har overværet. Michael Ferreri er simpelthen fantastisk, han jonglerede med op til 9 små bolde på en gang i et tempo, jeg aldrig tidligere har set - hans charme og personality blev sendt helt op til den sidste række af cirkusteltet, jeg kiggede mig rundt, og observerede publikums begejstring. Efter min mening, skulle han have modtaget mindst en sølvklovn, men juryen gav ham kun bronze. Sommetider sidder jeg og tænker om de, som sidder i juryen, egentligt har begreb om, hvor vanskeligt og krævende det er at jonglere med så mange bolde oppe i luften på en gang, med så hurtige skift, temperament og charme. Han kommer med 100 % sikkerhed til at optræde på de bedste steder i hele verden - agenter og direktioner kommer til at stå i kø for at købe sådan en fremragende jonglør i verdensklasse. Bravissimo! Viva Spanien!

Han starter med tre bolde og ender med ni i luften samtidig. Den iltre spanske Michael Ferreri vil nogle kunne huske fra Cirkus Arena i 2015, hvor han var med efter at have placeret sig med en Junior-sølvklovn i prinsesse Paulines fjerde New Generation-festival i Monte-Carlo. I år blev det til bronze ved hovedfestivalen.

Michael Ferreri kan man også møde i Guinness Book of Records som verdens hurtigste jonglør - med 390 gribninger på 1 minut! Billedtekst og fotos: Rud Kofoed / Ajour Press

Puddelhunde er altid flotte dyr, her var 7 af slagsen i alle størrelser. Evgeniy Komisarenko er en person, som kan imponere mig meget med sine veldresserede og velplejede puddelhunde hunde, som faktisk ikke havde haft nødigt, at deres herre var til stede. De kunne selv og var utrolige dygtige og det hurtigste hundenummer, jeg nogensinde har set.  Det nummer ville være en gevinst for ethvert cirkus.

Evgeniy Komisarenko var elev på Moskvas berømte cirkusskole, indtil han i 2006 blev i stand til at realisere sin drøm om at træne pudler og fremelske alt, hvad de kunne byde på. Det er i den grad lykkedes. Selv om han ikke fik en klovn i år, vandt han ud over masser af publikumssympati også junior-juryens pris. Billedtekst og foto: Rud Kofoed / Ajour Press

La Troupe Acrobatique De Shanghai optrådte med russisk barre - både som enkelt person, dobbelt og tredobbelt, og samtidigt udfører de discipliner i en fantastisk sværhedsgrad. De nåede helt til tops og blev de heldige modtagere af den fornemmeste pris: Guldklovnen. Og ligeledes udførte de stående ovenpå hinanden, ikke stående på fødderne, pyramider som marokkanske trupper plejer at optræde med, men stående på en arms hånstande i alle dimensioner bygget op i forskellige pyramider ovenpå hinanden Sensationelt! De var 10 personer i truppen.

Shanghai-akrobaterne optrådte både med russisk barre og som pyramidebyggere. Fotos: Rud Kofoed / Ajour Press

Nicolai Kunzt udførte dristige discipliner i svingende trapez

Saolo Sarmiento optrådte med akrobatik på stående stang - Nytænkning.

Klovnen Jigalov havde masse af morsomme gags med i lommen.

Duo 2 - Zen - 0 var parret i en Globe, som blev hejst op og ned i en romantisk poetisk dramatisk kærligheds historie akkompagneret med meget smuk musik. Super dygtige artister.

Marie Eve Bisson og Jonathan Morin i bronzeklovn-belønnet cross wheel- intimitet. De to artister mødte hinanden i Cirque de Soleil og startede deres eget nummer: Duo 2-Zen-O, der med dobbelthjulet som base udtrykker al den animerede passion, man kan ønske sig af et luftnummer. Billedtekst og foto: Rud Kofoed / Ajour Press

5 dygtige kinesiske friske bedårende unge damer i flotte farverige kostumer, udførte med et meget imponerede monocykel kunst, hvor de samtidigt siddende på cyklen kastede kopper op ovenpå hovedet i balance.

Imponerende, indbyrdes udveksling af underskåle... Billedtekst og foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for at se flere af Ruds fotos fra årets Monte Carlo-festival

Et flyvende trapez nummer blev udført dristigt og meget spændende på et højt niveau af La Troupe The Heroes.

Det var igen en oplevelse for mig at besøge Cirkusfestivalen i Monte-Carlo.

Jeg takker alle dem som bakker denne vidunderlige cirkusverden op, som for mig var et eventyr og en del af mit liv.

klovn.gif (1460 bytes)

9. februar 2018

Tilføjelse til oversigt over Cirkus i vinterferien. Et par forestillinger på Fyn, som ikke var kommet med i oversigten dateret 2. februar:

Enoch’s Cirkus Show produceres af Jimmy Enoch og kan ses i Rosengårdcentret i Odense fra mandag den 12. til og med lørdag den 17. februar. Du kan opleve alt fra klovne og akrobatik til cykelshow og dyrenummer. Gratis adgang.

Cirkus Flik-Flak byder som tidligere år på en vinterforestilling. I år er det fredag d. 16. februar kl. 10.30 i Cirkus Flik-Flak’s lokaler, Herluf Trolles Vej 138, Odense SØ. De skriver:

Som en fast tradition laver børn og unge fra igen i år forestilling for hele familien i Vinterferie. Programmet er sammensat af de unge artister og byder på en spændende forestilling, hvor inspirationen er hentet fra cirkusverdenen. Billetbestilling Cirkus Flik-Flak´s hjemmeside www.cirkusflikflak.dk Billetpriser: Voksne: 40 kr., børn: 20 kr.

Her møder du yderst veloplagt artister, der giver den fuld gas med alskens artisteri.

Der bliver trylleri, akrobatik, jonglering, optræder på ethjulede cykler og det hele krydres med musik og gags. Vi er klar til at give dig en fantastisk oplevelse med masser af livsglæde, gåpåmod og godt humør! Cirkuslokalerne er bare den perfekte ramme til en varm, nærværende og god oplevelse for hele familien.

"Mine damer og herrer! Cirkus Flik-Flak har nu fornøjelsen at byde Dem velkommen til en overraskende og underholdende forestilling for børn i alle aldre.”

Efter forestillingen vil der som tidligere år også være mulighed for selv at prøve de forskellige cirkusdiscipliner.

 klovn.gif (1460 bytes)

9. februar 2018

Omkring 50 cirkusinteresserede havde fundet vej til Cirkusmuseet torsdag aften, hvor Katja Schumann havde taget den 350 km. lange køretur fra Løkken til Hvidovre for at fortælle om sit liv. Det gjorde hun spændende og livligt og med mange sjove anekdoter.

Afslutningsvis fortalte Katjas ven Luffe Bøgh dels om det nu lukkede No Name Cirkus, som Katja også var involveret i, dels om sit bud på fremtiden for cirkus, herunder dyr i cirkus. - Danske Cirkusvenner arrangerer til juni et besøg på Katjas og Luffes Cirkusgård Løkken.

Blandt tilhørende var illusionisten Kim Kenneth, der her ses i snak med Katja.

Nogle af tilhørerne

 klovn.gif (1460 bytes)

8. februar 2018 

Boganmeldelse: Dick H. Vrieling: The Best of Best – the unique circus collection of Jaap Best. Forlaget Bijzondere Collecties (Amsterdam Universitet). Softcover, 48 sider, 21 x 21 cm. Rigt illustreret. Anmeldt af Ole Simonsen

Der er mange samlere, men langt færre værdifulde samlinger. Mange samlere, der overvurderer værdien af deres egen samling. Men der hænder, at en samler har en virkelig værdifuld samling. Et eksempel er Ølund Barly, hvis enestående samling dannede grundstammen for Cirkusmuseet i Hvidovre.

I Holland hed en af de helt store samlere Jaap Best (1912-2002). Fra 1947 til 1961 arbejdede han som sekretær/forretningsfører for en række store cirkus. Ved sin død efterlod han sig omkring 9.000 plakater og 7.000 fotografier, som siden er affotograferet og digitaliserede og gjort tilgængelige på websiden www.circusmuseum.nl

Siden er for tiden under rekonstruktion og vil blive udbygget med et par andre samlinger.

Den hollandske cirkushistoriker Dick H. Vrieling fortæller i den lille bog om Jaap Best liv og om hans enestående samling, som netop er overført til Amsterdam Universitets afdeling for særlige samlinger. Bogen er velskrevet, særdeles præsentabel og rigt illustreret og indeholder tillige omtale af en række cirkus som har turneret i Holland. Den fås både i en engelsksproget og en hollandsk version. Prisen er særdeles rimelig; 14,95 Euro eller lige godt 100 kr. Hertil kommer forsendelse. Bogen kan købes på https://bijzonderecollecties.hexspoorwms.nl/NL/webshop/museumwinkel

klovn.gif (1460 bytes)

4. februar 2018

I min omtale 2. februar af Isabella Enoch Sosmans vintercirkus skrev jeg, at forestillingens klovne, de ungarske The Konyots, ikke tidligere havde optrådt i Skandinavien. Min engelske bekendt John Cooper har rettet mig.  De har været hos Arnardo i Norge. Gennemgang af programmer viser, at det var i 1999, hvor David Konyot og hans kone Ansca sammen med en tredje partner var hos Arnardo. 

Parrets datter Lilli var født dengang, men alt for ung til at være med i forestillingen.

Så hvor det var forkert når jeg skrev, at klovnetrioen ikke tidligere havde optrådt i Skandinavien, kunne jeg i stedet have skrevet, at "Syngende Lilli Lasso, som drejer og kaster med reb i alle størrelser og retninger," ikke før har optrådt i en Skandinavisk manege.

 klovn.gif (1460 bytes)

4. februar 2018

DET SKER I PARIS  –   men sannerligen också i –  DUBAI– nämligen under den stora  DUBAI SHOPPING FESTIVAL –  då man kan se enastående fina föreställningar, framförda i de stora SHOPPING MALLS/Köpcentral/. Arrangör:  DREAMMASTER.

Detta år har jag valt att presentera några helt ovanliga shows, vilka kombinerar musikaliska inslag /islæt/ med fysiska prestationer och en praktfull dekor och kostymering.

ELECTRIKA STRING QUARTET är fyra kvinnliga musiker, 2 violiner, 1 viola, 1 violoncell, vilka spelar barock-musik, klädda i epokens mode- vackra kostymer med därtill hörande peruker/parykker/. De cirkulerar mitt ibland publiken i flera shopping malls och får stor succé - aldrig sett här tidigare, -- DET ÄR EN UNIK VISUEL OCH MUSIKALISK SHOW.

ELECTRIKA STRING QUARTET. Fotograf: ADRIAN CHITIC.

SUPER DRUMMERS – är 8 trum-virtuoser, vilka utstrålar enorm energi och rytm-känsla, de presenterar en utmärkt koreografisk show, baserad på musik med enbart trummor.

Klädda i färg/farve/strålande kostymer och hattar får de stor succé hos publikum - som ju egentligen är , också i denna shopping mall,  för att handla - alla dessa trum-slagare visar stor talang, och man förstår att de blivit shortlisted i talang-tävlingen ARAB GOT TALENT.

   

Super Drumners. Fotograf Marcela Bello.

Se: www.dreammasterme.com

I THE GLOBAL VILLAGE, som är en stor nöjes-park finner man köpmän och marknads-resande från alla världens hörn/hjørne/, välkända marknads-attraktioner, restauranter med etniska maträtter – men också muntra, intressanta och vackra föreställningar på flera frilufts-scener. Det var mig icke möjligt att få detaljer i år.

Se: www.globalvillage.ae

DET SKER I --  DUBAI.

............................  reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

2. februar 2018

Cirkus i vinterferien. Som tidligere år kan du mange steder i landet opleve cirkusforestillinger m.v. i uge 7 og 8, hvor skolebørnene har vinterferie. Børnene har kun en uges ferie. Om det er i uge 7 eller 8 skifter fra kommune til kommune.

Her er en oversigt over, hvad du kan opleve i år:

I København og på Sjælland

Cirkusmuseet i Hvidovre

Museet skriver:

STOR MAGI. Fra d. 12.-16. februar kan du alle dage kl. 11 opleve den berømte illusionist Kim Kenneth i et forrygende show på Cirkusmuseet. Han vil blive assisteret af Jessica Caveagna, der bl.a. vil udføre balancekunst med sværd. Billetterne koster 20 kr. for børn og 70 kr. for voksne (20 kr. hvis medlem af Danske Cirkusvenner) og kan reserveres på info@cirkusmuseet.dk. Billetten giver også adgang til museet og de andre ferieaktiviteter.

På Cirkusmuseet kan du opleve illusionisten Kim Kenneth og hans kæreste Jessica, som viser sabelbalance.

Museet byder desuden på Cirkusleg mandag til fredag i både uge 7 og 8 fra kl. 12.30-14.30. De har også kreativt værksted de selv samme dage, hvor du kan lave tryllehatte, tryllestave og meget mere.

Benny Schumans vinterferieforestillinger i Helsingør Bycenter

Benny Schumann byder fra 12. til 18. februar på vinterferieforestillinger i Helsingør Bycenter. Benny fejrer 250 året for Cirkus med at fortælle historien i mellem de forskellige numre. De medvirkende er foruden Benny selv Luis Schumann-Torres med stang akrobatik samt Peter Taylor (Peter Taylor Balder) med sit komiske hundeshow.

Gratis adgang.

Cirkusland i Årslev ved Slagelse

Fra 19. til 18. februar er der åbent hver dag fra 10 til 16. Entre 119 kr. 25 kr. rabat for medlemmer af Danske Cirkusvenner. I en pressemeddelelse skriver Cirkusland:

Vinterferien er sidste mulighed, hvis du vil nå at opleve al det bedste fra Det Vilde Vesten i Cirkusland, da sommerens tema bliver helt nyt.

Tag en snak med høvding Talende Vandfald, prøv kræfter med guldgravning, bueskydning og ponyridning i vores store legeland. Alle aktiviteter og shows er gratis, når entreen er betalt. Oplev Cirkus Arenas søløver, zebraer og andre dyr uden for og i manegen og få et kig ind i en ægte cirkusvogn. Slå dig løs på prærien, træn med artister eller gå en tur på vandet i vores waterballs.

Cirkusland byder bl.a. på westernshow med Texas Jack, her set sammen med høvding Talende vandfald, søløveshow samt forestilling og cirkusskole i Cirkus Landino

Cirkus Big i Vestsjællandscentret

Fra 12. til 17. februar 2 shows dagligt samt cirkuslegeplads og mulighed for at optræde i et særligt børnegallashow. Du kan møde Cirkus Direktøren Mr. Big, Klovnen Knud og Andreas Magic. Gratis

Baldoni’s vintercirkus i Ishøj Bycenter

19. til 24. februar: Ishøj Bycenter. De medvirkende er René Mønster Baldoni, Danilo og Cindy samt familien Janacek fra Tjekkiet: Den 11-årige Kaya med rolla rolla, Maria med hula hop, og Eddie er med i klovnenummeret. Gratis.

Kaya Janacek var også med i Baldoni’s julecirkus

 I Jylland

Isabella Enochs VinterCirkus.

Fra 9. til 18. februar præsenterer Isabella Enoch vintercirkus i en række jyske haller. Entre.

Programmet ser således ud:

Isabella Enoch byder velkommen

Frække geder fra Alperne præsenteret af Marian

Smukke Kathrina fra Ungarn med hulahop

Diabolo med Duo Markawich

Jongler i verdensklasse David Enoch Sosman

Henry Fröchte fra Tyskland antipode

Klovne trioen The Konyots fra Ungarn

Navnebrødrene David og David. Trylleri så man skulle tro, de var tvillinger.

Dansende tallerkner udført af Henry og Nathalie.

Hundenummer præsenteret af Anton Tarbeev fra Rusland

Syngende Lilli Lasso, drejer og kaster med reb i alle størrelser og retninger.

Det sjællandske cirkuspublikum kender Katarina Markawich og Anton Tarbeev fra Cirkus Arli 2013 og Cirkus Baldoni 2015. Billedet er fra Arli 2013

Henry Fröchte optrådte under navnet Winnetou i flere sæsoner i Cirkus Dannebrog. Sammen med Katja Enoch, som har i en periode var gift med, har han datteren Nathalie.

Familien Konyot er en kendt ungarsk artistfamilie. David Konyot optrådte i flere år som hvid klovn sammen med Toni Alexis. The Konyots har så vidt jeg ved ikke tidligere optrådt i Skandinavien.

Cirkus Krone i Aarhus Musikhus

11. til 19. februar inviterer Cirkus Krone til vintercirkus i Aarhus Musikhus. Entre.

I pressemeddelelsen skriver Cirkus Krone:

Cirkus Krone & Musikhuset Aarhus præsenterer international vintercirkus 2018

Cirkus Krone og Musikhuset har efterhånden skabt en tradition med vintercirkus i vinterferien. Musikhusets lille sal danner de perfekte rammer til en varm, nærværende og god oplevelse for hele familien.

NYHED! I 2018 Sker der et generationsskifte i Cirkus Krone, i det at Frank Thierry er tiltrådt som direktør. Dette betyder dog ikke at cirkusdirektør Irene Thierry ikke vil være at finde i manegen igen i år, blot at hun har trukket sig tilbage fra driften af Cirkus Krone. Generationsskiftet vil betyde at Cirkus Krone vil blive videreført, og forhåbentlig bestå i mange år fremover.

I år kan vi med stolthed præsentere numre fra den helt unge generation i samarbejde med den tjekkiske familie Janecek. Karel (Kaya) på 11 år og hans familie, har i år valgt at holde deres vinterferie i Danmark sammen med os i cirkus Krone. Karel laver et meget flot rolla rolla nummer på niveau med voksne. Med sig har han taget sin lillebror Rudolf og far Eduard. Rudolf laver et fint og sødt jonglerings nummer på walking globe. Eduard kommer med et lidt anderledes håndstands act, hvor rekvisitterne består af køkkenstole. Mor Maria sørger får at alle drengene får deres rekvisitter rettidigt.

Jan Allan er klovnen Allando - i alt beskedenhed Danmarks ubestridt, bedste klovn! Allando arbejder i år sammen med hans bedste ven Pingo. Med de to sammen i manegen, skal der nok ske ting og sager!                                                                                 

Selvfølgelig er de små ponyer også med i Musikhuset, som muligvis kunne finde på at drille Allando J.

Cirkusmusikken bliver leveret af Marc og Frank Thierry, og i Krone’s cirkus café sørger pigerne for, at foyeren dufter af popcorn som jo hører sig cirkus til.

Cirkusdirektør Irene Thierry guider som altid publikum sikkert og trygt gennem forestillingen.

Kom og oplev en meget alsidig, hyggelig, sjov, spændende, farlig og traditionel cirkusforestilling i børnehøjde for hele familien.

Cirkus leveret som altid med hjertet

Cirkus Mascot

Cirkus Mascot besøger Herning Centret i uge 7 og Aalborg Storcenter i uge 8. Gratis adgang.

De optrædende er medlemmer af familien Deleuran samt klovnen Ulmas/Gulio m. familie: fru Tatyana og børnene Husik og Juliya.

Gulio med den levende dukke, her hans kone Tatyana.

klovn.gif (1460 bytes)

2. februar 2018

Katja Schumann på Cirkusmuseet. Torsdag den 8. februar kl. 19 får Cirkusmuseet i Hvidovre besøg af Katja Schumann, der tager den 350 km lange tur fra Løkken til Hvidovre for at fortælle om sit eventyrlige liv. 

Katja Schumann. Opvokset i Cirkusbygningen i København. Hun deltog i den allerførste cirkusfestival i Monte Carlo i 1974, hvor hun fik La Dame du Cirque-prisen. I 1976 fik hun en guldmedalje ved Circus World Championships i London. Fra 1977 til 1983 var hun en af de drivende kræfter i sin fars Cirkus M. Schumann. Dernæst sæsoner med Arena og Dannebrog. Fra 1981 til 2003 var hun stjerne i New Torks Big Apple Circus. Senere vendte hun tilbage i Danmark og optrådte bl.a. i Cirkus Dannebrog, Cirkus Mascot og No Name Cirkus. I dag ejer af Cirkusgården i Løkken. Et eventyrligt liv, som Katja vil berette om.

Cirkusmuseet sørger for salg af lidt vådt og tørt i forbindelse med arrangementet. Arrangørerne Danske Cirkusvenner og Cirkusmuseet håber på godt fremmøde. Dørene åbnes kl. 18:30. Entre 50 kr. Gratis adgang for medlemmer af Danske Cirkusvenner.

klovn.gif (1460 bytes)

1. februar 2018

Konstantin Mouraviev til Zirkus Nemo. Søren Østergaard har udvidet artisttruppen i den kommende sæson til også at omfatte den rablende russiske rullehjuls-artist Konstantin Mouraviev, også kendt som 'The Fat Man'.

Første gang danskerne mødte Konstantin Mouraviev var hos Arena i 2001, hvor han viste et klassisk nummer i Rhönrad. Den komiske version med manden på slankekur oplevede vi først i 2004. Dels i klovneshowet på Bakken, dels i Søren Østergaards Tivoli Variete. I 2010 var han igen hos Arena og i 2012 igen på Bakken og hos Søren Østergaard, denne gang i Nemo. Pressefoto fra Zirkus Nemo, taget i 2009, hvor Konstantin var med i Monte Carlo.

Ud over Smadremanden og andre af Sørens egne figurer byder forestillingen herefter på den fransk-cubanske håndstandsduo Duo Solys, hulahop-stjernen Geraldine Philadelphia, verdens hurtigste tempojonglør Mario Berousek, Konstantin Mouraviev samt den dekadente dukkeførerduo Cabaret Decadanse.

 klovn.gif (1460 bytes)

31. januar 2018

Ingen dyrenumre i Cirkus Brazil Jack i 2018. På Djurens Rätt hjemmeside kan man læse følgende:

I ett historiskt beslut meddelar Cirkus Brazil Jack, Sveriges äldsta cirkus, att de slutar använda djur i sina förställningar.

I år firar cirkuskonsten i Sverige 250 år och cirkusar är fortfarande något som engagerar och berör. Men hur ser framtidens cirkusverksamhet ut?

Djurens Rätts inställning i frågan har alltid varit att cirkus är kul, men inte för djuren. Sedan tidig höst har vi haft en dialog med Cirkus Brazil Jack, som nu tar det historiska beslutet att bli helt djurfria till säsongen 2018!

– Cirkus Brazil Jack är Sveriges äldsta cirkus och vi har alltid anpassat oss till tiden. Att sluta med djur är något vi har tänkt på under lång tid och därför har vi fasat ut djuren under flera års tid för att nu blir helt djurfria, säger Trolle Rhodin, cirkusdirektör på Brazil Jack.

Over for den svenske avis Expressen uddyber den 29-årige Trolle Rhodin beslutningen således: 

Vi vänjer och anpassar oss och ger publiken vad de vill ha … Brazil Jack var en djurcirkus på 40-50-talet och hade jättemycket djur men som sagt, vi anpassar oss efter utvecklingen. Det är viktigt att följa utvecklingen. För oss är cirkus en konstform, och det är därför jag blir ställd när folk lägger ner. För vi har så mycket annat att visa.

Djurens Rätt er en svensk, politisk neutral dyreretsorganisation med omkring 36.000 medlemmer, hvilket gør den til Sveriges største dyreretsorganisation.

Cirkus Brazil Jack 2016. I forgrunden Rosi Hocheggers store hundegård. Men den slags er historie: i den kommende sæson vil du hverken opleve staldtelte eller hundegårde, for der er ingen dyr med i forestillingen

I Tyskland har Cirkus Roncalli tidligere truffet samme beslutning som Brazil Jack. I Schweiz har hverken Cirkus Salto Natale, Církus Conelly, Cirkus Monti eller Cirkus Starlight dyr med i deres forestillinger. Og tyske Cirkus Flic Flac har aldrig haft dyr med i forestillingerne.

De sidste par år har svenske cirkus i mange byer haft demonstranter uden for teltet, som har forsøgt at fortælle de besøgende, at cirkus mishandler deres dyr. Demonstranterne har normalt afvist dialog med anderledes tænkende, lige som de har afvist ved selvsyn at se, hvordan dyrene har det.

Cirkus Brazil Jacks beslutning handler om sæson 2018. Der er IKKE tale om, at de har lavet en "deal" med Djurens Rätt. Kun om, at Djurens Rätt roser dem for den beslutning, de har truffet om den kommende sæson.

De sidste par år har Brazil Jack kun haft ganske få dyr med i forestillingen: i 2017 heste, fremført af Donnert familien, og i 2016 hunde og en hest, fremført af Rosi Hochegger.

Så vidt vides vil det andet svenske cirkus, Cirkus Olympia, igen i år have dyr med i forestillingerne. Dog hverken elefanter eller søløver, som aldrig har indgået i Olympias forestillinger. Men derimod heste, hunde og kameler, som altid har været grundstammen i familien Bengtssons forestillinger. Bortset fra helt små cirkus bliver Brazil Jack og Olympia i år de eneste cirkus i Sverige.

klovn.gif (1460 bytes)

29. januar 2018

Monte Carlo 2018. I forbindelse med gallaforestillingen den 23. januar blev der uddelt følgende priser:

Guldklovn:

Troupe acrobatique de Shanghai - ekvilibrister (russisk barre og håndstand)

Jozsef & Merrylu Richter - Pas de Deux og  eksoter

Fotos: Rud Kofoed /Ajour Press. Klik her for at se flere fotos fra parrets numre mv. 

Jozsef & Merrylu Richter fik tillige publikumsprisen samt nogle andre særpriser. Danskerne kender Merrylu under hendes pigenavn Merrylu Casselly. Hun optrådte i flere sæsoner i Cirkus Arena og var i en periode forlovet med Patrick Berdino.

Sølvklovn

Sergui Prosvirin - klovn

Duo Stauberti -  perch

Duo Balance - hånd-til-hånd

Bronzeklovn

Duo 2-Zen-0 -  luftakrobatik

Troupe acrobatique de la Mongolie Intérieure - jonglering på monocykler

Truppe Vavilov - håndvoltige

The Heroes - flyvende trapez

Michael Ferreri -  jonglør

Danskerne oplevede den unge jonglør i Cirkus Arena i 2015

Derudover var der som sædvanligt en lang række specialpriser, blandt andet til Troupe Bingo, som danskerne i den kommende sæson kan opleve i Cirkus Arena. Laszlo Simet og hans Astronauts, som danskerne også kan møde i Cirkus Arena, modtog også er par særpriser.

Juryens specialpris gik til den vildt energiske Bingo-trup fra Ukraine. I sommer skal vi opleve det unge, energiske cirkusshow på turne med Cirkus Arena. Gruppen fejrede sit 20 års jubilæum i 2016 og har før præget festivalen med deres animerende dans og velkoreograferede humøroptrin. 'The Bingo Circus Theatre' lever helt op til sit engelske navn ved netop at repræsentere en sammensmeltning af både cirkus, teater og musical-stemning pakket ind i farverige kostumer. Deres show giver plads til både solo- og holdpræstationer, men vigtigst: Der er Bingo på det høje humør. Tekst og foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Danske cirkusfolk til Monte-Carlo-festival. Forrest fra venstre: Jan Allan og Irene Thierry, Cirkus Krone, Daniel Koscik og Susanne Berdino, Cirkus Arena, Camilla Frimann og René Mønster, Cirkus Baldoni med Agnete Louise Enoch imellem sig. Ved siden af Agnete hendes bror Dennie og Gitte Enoch. Bagerst fra venstre: Cirkusrejsers Briano Behrendt, Andreas fra Cirkus Big, Stéphanie Berdino, Arena, Benjamin og Tomas, Cirkus Big. Ud over de pågældende var også Isabella Enoch Sosman, hendes søn David Sosman, hendes sambo Bernhard Kasselovsky samt Cirkusagenten Jörgen Börsch, som har fulgt Monte-Carlo-festivalen gennem alle årene, i Monte Carlo. Og så selvfølgelig anmelderen og fotografen Rud Kofoed med sin kone Trine. Fotos: Rud Kofoed /Ajour Press. Klik her for at se flere fotos af danskere i Monte Carlo.

Jeg håber i nær fremtid at kunne bringe en reportage og flere fotos fra årets festival.

 klovn.gif (1460 bytes)

26. januar 2018

Det Svenske Cirkusakadamis første møde i år finder sted lørdagen den 10. februar 2018 kl. 13.30. De skriver:

Vi följer då upp förra vårens seminarie från torsdagen den 18 maj 2017 i

Solna ”En eftermiddag med Cirkuskultur”!

Vår specielle gäst denna eftermiddag är Cirkusdirektören Trolle Rhodin III,

numera också känd från vita duken.  Han har lovat ge sin syn på framtiden

för den klassiska Cirkusen både i Sverige och internationellt.

Alla cirkusintresserade med släkt och vänner är hjärtligt välkomna till

Pumpan, Färgargårdstorget 1 på Södermalm i Stockholm.

Kaffeservering till humana priser!

Anmälan om deltagande senast den 8 februari Hans Lindgreen,

tel. 0706-230166, alt. e-mail: soh.lindgren@tele2.se.

Mødet er åbent for alle cirkusinteresserede.

klovn.gif (1460 bytes)

21. januar 2018

Bobylev i Budapest. De danskere, der var til cirkusfestivalen i Budapest, mødte en gammel bekendt: den russiske klovn Alex Bobylev. Sammen med sin daværende kone var han hos Benneweis i 2007 og 2009 og i Sverige hos Maximum i 2013 og 2014. Parret blev senere skilt, og han arbejder nu sammen med en ny ung partnerske, der dog endnu ikke helt er på niveau med ex-konen.

   

 klovn.gif (1460 bytes)

19. januar 2018

Lotte Arli fylder 80 år den 30. januar.  Kun 19 år gammel mødte Lotte Arli den flotte og charmerende malerlærling Søren Arli Hansen, og begge blev ramt af Gud Amors pil. De dannede hurtigt par, og Søren, der som 18-årig havde haft sin artistdebut i den daværende bakkekonge Frode Jensens variete "Alhambra", fik overbevist Lotte om, at tilværelsen som malerfrue ikke var nær så spændende som tilværelsen som artist. De blev gift i 1960 og skabte sammen et komisk jonglørnummer, Lott and Arli. Parret optrådte også med en melange-akt. Derudover arbejdede Søren som hvid klovn og Lotte som tankelæser under navnet Madame Zarina. Med numre som disse optrådte Søren og Lotte i en række cirkus, herunder Cirkus Moreno (blandt andet 1957,1960 og 1965) og Cirkus Arena (blandt andet i 1963 og 1964 og – sammen med sønnen Martin – i 1969 med indianernummeret Dakotas).

Lotte Arli. Foto Rud Kofoed / Ajour Press

Som mange artistpar drømte Lotte og Søren om at få deres eget cirkus. Det skulle ikke være verdens største cirkus, men et lille cirkus med intim kontakt til publikum og med atmosfære som i gamle dage. I 1971 gik drømmen i opfyldelse, da de åbnede Cirkus Arli i et lille 1-mastet telt, som de selv havde syet. De byggede også selv bænke, manege, ridegang og facade. Personalet bestod af Søren, Lotte og deres søn Martin. De første to sæsoner tilbragte Cirkus Arli i Jyllands Mini-Zoo i Haustrup. Siden 1973 har Cirkus Arli turneret på Sjælland med Faxe Ladeplads som det sydligste punkt med familievenlige forestillinger udført af familien Arli selv bistået af et par udenlandske artister, som altid af god kvalitet. Det lille cirkus fik hurtigt succes og har fastholdt konceptet om at det skal være småt, men godt.

Efter Søren Arlis død i 2011 fortsatte Lotte Arli driften af det lille cirkus i tæt og godt samarbejde med sønnen og svigerdatteren Martin og Bettina Arli, som i dag står som ejere af det lille cirkus.

Lige fra dag et har Lotte siddet i billetvognen. Og sådan skal det være: mange føler, at en Arli-forestilling vil være helt forkert, hvis man ikke har købt sine billetter hos Lotte. I dag er der dog flere og flere, som køber billetterne over nettet. Det passer Lotte godt, for så er arbejdet i kassen ikke så stresset, som da der var lange køer. Trods de 80 år er der ikke planer om, at Lotte stopper med at passe kassevognen. Som sønnen Martin siger: ”Mor må gerne gå på pension, bare hun stadig passer sit arbejde!”.

klovn.gif (1460 bytes)

16. januar 2018

Cirkus Maximum holder pause i 2018. Rygterne har længe verseret. Og nu er de bekræftet: Sveriges største cirkus, Cirkus Maximum, tager ikke på turne i år. Ejeren Bengt Källquist vælger at holde en pause og "lade batterierne op" og finde et nyt koncept for den måde, han vil drive cirkus på. Klik her for at se videoklip, hvor han fortæller om sin beslutning og baggrunden for den.

Bengt Källquist (født 1958) startede sit cirkus i 1983 under navnet Cirkus Minimum og med et telt med plads til 400 tilskuere. Hans cirkus voksede og skiftede navn til cirkus Maximum. I hans seneste telt var der plads til 1.400 tilskuere. Han præsenterede altid en international forestilling af høj kvalitet, ofte med de samme artister som danskerne oplevede hos Benneweis og nordmændene hos Merano.

Cirkus Maximum er det femte store nordiske cirkus, som inden for de seneste år er stoppet eller har valgt at holde pause. Norske Cirkus Merano stoppede efter sæson 2014. Cirkus Benneweis efter sæson 2015. Cirkus Dannebrog og svenske Cirkus Scott efter sæson 2016.

Bortset fra helt små cirkus bliver de eneste cirkus i Sverige i den kommende sæson Cirkus Brazil Jack og Cirkus Olympia.

Der fremsættes i nær fremtid forslag i den svenske rigsdag om at forbyde elefanter og søløver i cirkus. Mærkværdigt i betragtning af, at ingen svenske cirkus har vist sådanne numre siden 2013 og at ingen af dem har planer om at gøre det igen.

klovn.gif (1460 bytes)

16. januar 2018

Cirkusfestival i Budapest. Verdens fornemste cirkusfestival er utvivlsomt den i Monte Carlo. Festivalerne i Budapest og Massy kan slås om andenpladsen. I hvert fald i år var der flere af cirkusverdenens "sværvægtere" blandt jurymedlemmerne i Budapest end i Massy. Sidstnævnte havde forresten danske Isabella Enoch blandt jurymedlemmerne.

Den 12. internationale cirkusfestival i Budapest blev afholdt i dagene 8. til 14. januar. Det artistiske niveau var særdeles højt og klart bedre end i 2016 (festivalen holdes kun i lige år). Der var ingen danske artister med i forestillingerne, men derimod mange danske gæster. Herunder 18 på en tur, arrangeret af Brianos Cirkusrejser. På billedet ses nogle af Brianos gæster. Der var også flere danskere, som på egen hånd var rejst til Budapest.

Her ses størstedelen af Brianos gruppe: set fra venstre Bent Soelberg, Jørgen Lorenzen, Cindy Binau Nielsen, Sonja Soelberg, Britta Thanning Olsen, Kim Thanning Olsen, Irene Thierry, Daniel Dimitrijevic ("Danilo"), Camilla Frimann, Ole S. Hansen (næsten skjult), Frank Thierry, René Mønster Baldoni, Marc Thierry Deleuran (næsten skjult), Lasse Nørager (”Bonbon”), Briano Behrendt og Julia Myllykangas

Alle festivalens forestillinger blev indledt af Florian Richter og hans søn Kevin med et hestenummer: først elegant skoleridt og så Ungarsk Kurer (også kaldet Sct. Petersborg kurer) med hele 20 heste ud over de to, rytteren stod på. Det flotteste og mest imponerende hestenummer, jeg har set siden Schumann stoppede i Cirkusbygningen i 1969. Klik her for at se et foto- og videoklip fra nummeret. Da jeg viste Diana Benneweis videoklippet havde hun følgende kommentar: ”Ja men, du godeste! Hold da helt kæft, godt man ikke er 20 mere... Flot! Flot og mere flot! For en gammel hesteelsker er det alene næsten turen værd”. (Diana var ikke i Budapest)

   

Florian og Kevin Richter viste et imponerende hestenummer. De deltog ikke i konkurrencen om priser.

Der var to indledningsnumre, som ikke deltog i konkurrencen. Ud over Richters var det de ungarske håndstandsakrobater Rippel Bros., som optrådte på en platform der hang ned fra cirkuskuplen, elegant flankeret af elever fra Rippel Bros. Academy.

Ud over en række særpriser blev der uddelt følgende priser:

Guld til Nomuna Troupe (springbræt og håndvoltige) og Chinese National Acrobat Troupe (diabolo og jonglering med paraplyer). Sølv til Andrejs Fjodorovs (duer og hund), Duo Funcoholics (pole) og klovnetrioen Without Socks. Bronze til jongløren Stanislav Vysotskyi, the Vodyanik Group (luftnummer med en mand og fem kvinder), Duo Solys samt pole-duoen Adam Fehér og Benjamin Kassai.

   

Guldvinderne Chinese National Acrobat Troupe viste to numre: et hvor de jonglerede med paraplyer og et med diabolo. Nummeret med paraplyerne blev indledt med af artisterne dannede en menneskelig lotusblomst

Der var også guld til Nomuna-truppen fra Mongoliet. De viste to numre: springbræt og håndvoltige.

Duernes herre Andrejs Fjodorvs fra Letland startede sin internationale karriere hos Einar Trie i Cirkus Charlie. Han fik sit gennembrud hos Cirkus Arli i 2008, hvor udenlandske cirkusdirektører så ham og spottede hans helt enestående talent. I 2015 var han i det svenske Cirkus Maximum. Sølvmedaljen i Budapest er hans hidtil fornemste udmærkelse. En deltagelse i Monte Carlo-festivalen for nogle år siden gav "kun" en særpris.

Victoria og Konstantin fra Duo Funcolics viste et fremragende nummer i pole. De kommer fra Rusland. De blev belønnet med en sølvmedalje.

   

Det er sjældent at klovne løber af med en af de fornemme priser. Men det skete i år, hvor de 3 unger russere som kalder sig Without Socks fik en velfortjent sølvmedalje. De have fire fine og helt originale entreer. I den første opførte et kamera med selvudløser ikke helt, som de havde forventet. I den næste havde de sjov med et gulv, som spillede, når de steppede på det. I den tredje var to af klovnerne myg i kamp med den tredje klovn. Deres fjerde og sidste entre var en moderne musikalsk entre. Det ville være herligt, hvis Cirkus Arena ved lejlighed giver Jimmy Folco orlov og i stedet præsentere os for Without Socks.

Der var bronze til Stanislav Vysotskyi, der blandt andet bruger vrist og skinneben som afsæt for jonglering (ikke vist på foto) – noget jeg aldrig før har set.

Der var bronze til Vodyanik-truppen fra Rusland for et udsædvanligt og spektakulært luftnummer

   

Den fransk-cubanske håndstandsduo Duo Solys, som danskerne oplevede i Zirkus Nemo i 2016, fik en velfortjent bronzemedalje ved den netop afsluttede cirkusfestival i Budapest. Danskerne kan glæde sig til at gense Duo Solys i den kommende Nemo-forestilling.

Adam & Benjamin kommer fra Ungarn, og de fik bronze for deres nummer i pole.

Nedenfor fotos af et par andre numre, som er værd at nævne:

Bazan Sisters viste flot håndstand/hånd-til-hånd. De kommer fra Brasilien

Hametov family fra Usbekistan bestod af far, mor og en lille søn. De lavede et flot nummer i strapater (aerial straps). Der var dog ikke alle der brød sig om, at de tog deres lille søn med op i luften, og det kan nemt have kostet dem en medalje.

Fra finalen ved B-forestillingen

klovn.gif (1460 bytes)

16. januar 2018

Ny cirkusrejse til Budapest. Brian ”Briano” Behrendt, som lige har haft 17 gæster med til cirkusfestival i Budapest og nu er på vej med andre gæster til festivalen i Monte Carlo arranger også en forårstur til Budapest. Han skriver:

Cirkusrejse til Budapest marts 2018      

Jeg har flere gange med succes hjulpet gæster, som gerne vil på cirkusrejser i Europa, med praktiske ting såsom hotelbooking, billetkøb m.v.                                                                             

På marts-rejsen til Budepest bliver der afgang fra København den 15. mrts om med Norwegian og hjemrejse  den 18. marts med Ryanair. Du skal selv booke fly.                                                                                                                                                       

Vi skal se premieren på Richter-familiens cirkus, hvor man i 2018 bl.a. møder Caselly familien, klovnen Don Christian kendt fra Benneweis og Cirkusland Martin Lacey jr.’s rovdyrgruppe præsenteret af Raffo samt jongløren fra Kina Yoyo. I bygningen skal vi bl.a. se Steven Pedersen med søløverne og meget andet som Ikke er offentliggjort.

Det bliver en rejse med hotel inkl. morgenmadsbuffet og cirkusbilletter. Hotellet ligger centralt i forhold til cirkusbygningen, og der er bad og toilet på værelserne. Bus – metro næsten til cirkus.

Pris er pt. for enkeltværelse, cirkusbilletter til 2 forestillinger og tranfer T/R fra lufthavnen  1.800 kr. Ved overnatning i dobbeltværelse er prisen 2400 kr. pr. par. Hertil kommer prisen for fly. Med i prisen er frokostbuffet med drikkevarer fredag.

Hotellet kan opkræve en byskat ved hjemrejse. Denne er for deltagernes egen regning. For tiden ca. 1 euro pr døgn pr. person.

Cirkusbilletter gode pladser hvis I booker og betaler inden 1. februar 2018.                                          

Interesseret: så ring til Briano på tlf. 22 59 50 46

klovn.gif (1460 bytes)

14. januar 2018

Norske Cirkus Minimax stopper. Direktør Carl-André Hjelvik fra det lille norske Cirkus Minimax har besluttet sig til at stoppe. Han skriver:

Cirkus Minimax legger ned! Vi har dessverre besluttet å legge ned vårt minicirkus inntil videre. Grunnen er stadig økte utgifter og at det er vanskeligere å drive cirkus. Vi ønsker med dette å takke alle som har støttet oss i disse fem sesongene! Det har vært mye glede disse årene, men også en god del slit for å komme ut på veien i gledens tjeneste. Vi takker også alle artistene som har vært innom oss, og ikke mist vårt fantastiske publikum! Vi kommer kanskje tilbake igjen en gang i fremtiden.

Cirkus Minimax holdt pause i 2017. Og nu er det altså helt slut.

Cirkus Minimax 2016, hvor personalet bestod af Carl-André Hjelvik, klovnen Don Carlos, Ingrid Lone og Oliver Berdino.

Eneste cirkus i Norge i år bliver så det store Cirkus Arnardo og det mellemstore Cirkus Agora.

klovn.gif (1460 bytes)

9. januar 2018

Marianne Deleuran med i Danmark har talent. Det populære TV program starter en ny sæson op og sender første udsendelse 20. januar kl. 20.00 på TV2. Cirkusdirektør Marianne Deleuran og puddelhunden Bobby, begge fra Cirkus Mascot, er klar til audition. Følg med fra 20. januar og de følgende lørdage og se, hvordan det går dem.

Marianne Deleuran og Bobby er klar til audition. Foto: Cirkus Mascot

Dommerpanelet består i år af veteranerne Jarl Friis-Mikkelsen, Peter Frödin og Cecilie Lassen og debutanten som dommer Thomas Buttenschøn.

klovn.gif (1460 bytes)

9. januar 2018

Cirkus Big i København. Benjamin Breith skriver:

Velkommen i Cirkus Big’s nye eventyrlige lokaler på Nørrebro, hvor vi præsenterer et festligt og fornøjeligt familieshow for voksne og børn i alle aldre.

Cirkus Big startede i 1998, og har frem til 2015 haft hovedkvarter i Aarhus. Efter 18 gode år i det jyske, satte vi kursen mod København. Efter et par gode år med kontor på Østerbro, var tiden inde til et større sted, hvor vi kunne samle flere af vores

aktiviteter.

Vi har valgt Nørrebro på grund af dens mangfoldighed og det legende folkefærd, som præger bydelen. Efter at have oplevet Den Røde Plads (Nørrebrohallen) var vi

ikke i tvivl om, at vi var hjemme her. Pladsen er præget af børn, unge og ældre samt mange forskellige kulturer, som leger på kryds og tværs. Dette falder lige i vores ånd, og

derfor har vi valgt at leje kontor, lager, parkering og showroom lige ved denne plads.

Forestillingen er en comedy-galla med artisteri, trylleri, musik, jonglering og masser af klovnerier.

Vi byder på en intim oplevelse med kun 25 publikumspladser.

Oplev Klovnen Knud, Tryllekunstneren Andreas og Cirkusdirektøren Mr. Big i et show med 100% lattergaranti for både store og små.

Forestillingen er egnet for 3-12 årige + deres familie. (De voksne kommer naturligvis OGSÅ til at grine!)

Praktiske oplysninger

Forestillinger: 27. januar, 3. februar og 3. marts, alle dage kl. 11.00 + 13.00 + 15.00

Entré: 95 Kr. Pr. Person. Der kan købes billetter i forsalg på Billetto. Billetsalg i døren 30 min. før hver forestilling. Vi tager kontant, MobilePay og Visa-/Mastercard.

Adresse: Cirkus Big, Esromgade 15, opg. 2, 2 sal, lokale 2202, 2200 Kbh. N.

klovn.gif (1460 bytes)

5. januar 2018

Danske cirkus i 2018. Her er en oversigt i alfabetisk rækkefølge over de cirkus, som turnerer i 2018, samt en oversigt over optrædende i det enkelte cirkus. Mange af artistnavnene har før været nævnt her på siden.

Cirkus Arena: Landspremiere på Bellahøj den 28. marts. Forestillingen præsenteres af Patrick Berdino og rapperen Clemens. De medvirkende artister er Laszlo Simet og hans astronauter med deres Giant Semaphore, trapezakrobaten Alexander Lichner,

jongløren Juan Pablo Martinez, Pat Harrison og hans hot dogs, Laura Berdino med araberhingste, fodjongløren (antipodisten) Jan Navratil, Zhang Fan på slap line, Charmaine Berdino med spanske heste, klovnen Jimmy Folco, Rudi Althoff med Cirkus Arenas elefanter, Trio Angelis med russisk barre samt artister fra Bingo-truppen.

Cirkus Arli: landspremiere 1. april i Fløng. Blandt de medvirkende er ud over medlemmer af familien Arli Francesco Fratellini og Sarah Florees, begge med andre numre end i 2016 og 2017. Yderligere artistnavne er endnu ikke offentliggjort.

Martino & Co. Arkivfoto fra 2017

Cirkus Baldoni: landspremiere medio marts i Lyngby. Ud over direktøren René Mønster Baldoni og klovnen Danilo og hans kæreste Cindy medvirker illusionisten Kim Kenneth, Jessica Caveagna med sabelbalance, akrobaterne Mombasa Boys (med andre numre end i 2017), Kaya Janacek med rola rola, kaskadøren Freddi Steckel samt den musikalske klovn Eddie Janacek.

René Mønster Baldoni og løven Leonardo er et uundværligt indslag i Baldonis forestillinger. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Cirkus Krone: Premieredato ikke oplyst. Ud over Irene Thierry og klovnen Allando er navne på medvirkende endnu ikke offentliggjort.

I Cirkus Krone kan du blandt andet møde den elskelige klovn Allando

Cirkus Mascot: landspremiere 28. marts i Roslev. Ud over medlemmer af familierne Deluran og klovnen Gulio og hans familie er navnene på de medvirkende endnu ikke offentliggjort.

Marianne Deleuran og hende vovser er et uundværligt indslag i en Mascot-forestilling

Zirkus Nemo: landspremiere 18. april i Horsens. I forestillingen medvirker Søren Østergaard, håndstandsduoen Duo Solys, hula hop-stjernen Geraldine Philadelphia, superjongløren Mario Berousek og dukkeførerduoen Cabaret Decadanse.

Duo Solys er tilbage hos Nemo efter en sæson i svenske Cirkus Maximum

Cirkus Trapez: premieredato ikke oplyst. I forestillingen medvirker tre medlemmer af familien Chaves: klovnen Angelo Chaves, luftartisten Erica Chaves og rola rola akrobaten Kevin Chaves. Yderligere medvirker antipodisten Nathalie Enoch. Desuden optræder Bernhard Kaselowsky med sin elefant Ramboline samt med frieserheste, ponyer og æsler. Orkester under ledelse af Tino Aaby. Forestillingen præsenteres af den syngende sprechstallmeister Mathilde Gormsen.

Cirkus Trapez og Cirkus Arena er de to eneste cirkus i Norden, som fortsat har elefanter med i forestillingen. Hos Arena er der tre elefanter, hos Trapez en, som her ses sammen med sin ejer Bernhard Kaselowsky,

klovn.gif (1460 bytes)

3. januar 2018

DUBAL - Danske Ungdoms- og Børne- Artisters Landsforening, fortæller i et nyhedsbrev, at 10 nye cirkusklubber har set dagens lys i 2017, og endnu flere er på vej. Nordea-fonden bevilgede sidste år 3,86 millioner til at etablere nye cirkusklubber i Danmark, og DUBAL er i gang med projekter i flere danske kommuner. Målet er at der i løbet af de næste tre år skal etableres mindst 20 nye klubber rundt i landet. Med udgangen af 2017 var 23 cirkusklubber medlem af DUBAL. Se mere om DUBAL på www.dubal.dk og på deres facebook-side.

Dejligt at flere og flere børn og unge gennem cirkusklubberne får en sund og meningsfuld fritid. Alle oplever på den måde, at cirkus er noget godt, sjovt og positivt, og enkelte ender måske som artister.

klovn.gif (1460 bytes)

3. januar 2018

Nycirkuskompagniet GLiMT skriver i et nyhedsbrev:

GLiMT siger 1000 tak for et vildt jubilæumsår og ønsker et brag af et nytår!

GLiMT har i år 15 års jubilæum. Og selvom vi har haft fødselsdag har vi ikke ligget på den lade side.

I løbet af året har vi har haft premiere på tre forestillinger, repremiere på en fjerde og turné med en femte. Vi har samlet spillet 78 forestillinger på turné og hjemme i Tårnby - og 5.279 mennesker har i løbet af året været inde og se en GLiMT forestilling.

Fra GLiMTs forestillig Kran på Kastrup havn. Forestillingen spillede hen over 2 dage og blev iflg. GLiMT set af over 750 mennesker

Derudover har vi undervist workshops, vi har undervist valgfag i nycirkus i samarbejde med Tårnby Ungdomsskole, og vi har taget hul på et helt nyt undervisningsprojekt, der hedder Viden i Kroppen.

Det har været travlt, og spændende - og vi glæder os usigeligt meget til at fortsætte arbejdet i 2018!

GLiMT blev skabt i 2002 af Lars Lindegaard Gregersen og Camila Sarrazin. Du kan læse mere om GLiMT og om deres forskellige projekter her: www.glimt.info/da

Ingen danske cirkus vil finde et årligt tilskuerantal på 5.279 tilfredsstillende. GLiMTs forestillinger finansieres da heller ikke af entreindtægter, men gennem salg af forestillinger og tilskud af offentlige midler.

klovn.gif (1460 bytes)

2. januar 2018

Bejublad julcirkus i Schwerin! Martin Lasson Berglund skriver:

Strax innan nyår begav jag och cirkusvännen Uno Karlsson, oss till Schwerin för att titta på julcirkusen där. Tyvärr finns de stora julcirkusarna bara nere i södra Tyskland med något undantag.

Vi blev båda positivt överraskade när det gäller programmet och helheten. Det är familjen Huppertz som satt samman produktionen och man har engagerat ett par artister av god klass, bla. truppen Federovi som reste med Cirkus Brazil Jack för ett par år sedan. (2011)

Man hade rest ett stort vitt förtält med vacker juldekoration med flera små bodar som sålde bratwurst, glögg och mandlar. Dessutom hade man tryckt program som fanns till försäljning. Programmet bjöd på följande:

Truppen Federovi på trampoline och räckakrobatik fr Ukraina. Miss Joana i luftakrobatik och hästdressyr fr Tyskland

Medlemmer af Federovi-truppen i trampolin. Alle fotos: Martin Lasson Berglund

Michael Badehose- tempojongör från Prag

Togni Brothers- jonglering med fötterna med varandra, från Italien

Togni Bros

Andy Ortmann- exotisk djurtablå från Cirkus Rolina i Tyskland (det är osäkert om detta nummer kommer att åka med till Rostock pga platsen är för liten för deras stalltält)

   

Andy Ortmann med exoter og zebraer

Clownerna Giuseppe, Gonzales och Charly - från Tyskland och skaparna av produktionen

Henry Quaiser- mastakrobatik, styrka och smidighet i ett, från Tyskland

Henry Quaiser i pole

Robin Lauenburger med sina ponnyhästar och stora hästar från Tyskland

Välspelande liveorkester- det fanns två familjemedlemmar som spelade hela tiden men under föreställningen fylldes det på med andra familjemedlemmar och som mest var dom 7 man stark. Dessutom var det mycket bra musik som spelades, ofta utan noter!

Ljussättningen vill jag också berömma då det var imponerande att se en sådan liten cirkus med ett sånt fantastiskt ljus som skulle kunna höra hemma på Cirkus Krone i Tyskland. Dessutom ett stort plus för det höga tempot i föreställningen. Jag kan förstå att ryktet spridit sig om att det är show man ska se då det rådit biljettrusning och föreställningen vi såg var utsåld, likaså kvällsföreställningen.

I Schwerin spelar dom tills den 3 december och sen flyttar cirkusen till Rostock där de spelar i ungefär 2 veckor.

Nu finns det ett unikt tillfälle att följa med på en dagstur och se föreställningen i Rostock den 27/1. Biljetter kan köpas av mig i förväg.

Anmälan och betalning senast 14/1, det finns möjlighet att hoppa i Kastrup vid fd Hilton hotell i Danmark.

Martin Lasson Berglund E-post antilop80@hotmail.com

klovn.gif (1460 bytes)

2. januar 2018

DET SKER I PARIS – Cirque PINDER presenterar ett gott familje-program med allt det som en familj med barn, små som större - kan önska sig:

RINGMASTER, i Frankrike kallad MR LOYAL leder publiken genom programmet:

SOPHIE EDELSTEIN har agerat som regissör, men vi saknade hennes storartade illusions-show med fem acrobatic dancers. Vi saknade också PINDER'S elefanter.

SANDRO MONTEZ framför säkert och med mæstria 6 siberiska kameler, 6 åsnor /æsler/ 2 zebror, 3 vackra hästar och - senare i programmet - ett muntert nummer med 6 hundar som villigt utför konststycken som är naturliga för dem.

SANDRO MONTEZ © Cirque Pinder

ZDENEK POLACH är ytterligt snabb tempo-jonglör, som behärskar - 7 bollar!

Zdenek Polach © Cirque Pinder

SWING URBANO /Eri och CARLOS/  utför hisnande akrobatik i kinesisk mast.

Swing Urbano © Cirque Pinder

FREDERIC EDELSTEIN framför sina 12 lejon/   lever/  2 hannar, 10 honor/, vita, vackra och lydiga - med brio.

Frederic Edelstein © Cirque Pinder

Under nedmontering av den cirkelrunda buren - ser vi VALERIY i vertikalt rep, ett nummer annars mest gjort av kvinnliga artister.

CLOWNS RAMPINS utför den kända skechen "LILLE BI, GIV MIG HONUNG/HONNING/   mot bakgrund av en mycket vacker och smakfull dekor.

Clowns Rampins © Cirque Pinder

TROUPE HABANA, är föreställningens höjdpunkt - dels ett räcknummer som utföres på samma höjd som flygande trapets, sedan i ett nummer med RYSKA GUNGAN, där dessa cubanska akrobater slungas högt upp - för att landa dels på "madrass" dels i toppen på en perch-stång, jag bemärkte särskilt den enda kvinnliga akrobatens prestationer!!

Cirque Pinder är i Paris fram till 21 januari

Cirque Pinder spiller i et gigantisk telt med plads til 5.000 publikummer. Det nuværende telt er fra 2017. I modsætning til tyske Cirkus Krone, der har et ovalt telt, har Pinder et rundt telt, og det gør, at der er langt fra sidste gradin-række og til manegen. Måske af denne grund har Pinder flere TV-skærme opsat i teltet, hvor man kan se, hvad der foregår i manegen.

DET SKER I PARIS!!!

Se mer: www.cirquepinder.com - på franska, en google-översättning kan hjälpa.

Plats:  PELOUSE DE REUILLY, metro Porte Doree, 75012 Paris.

........................   reported by  ZARRO ZARRO.

 klovn.gif (1460 bytes)

2. januar 2018

Cirkus i Danmark 2017 på CD-rom. Hvis du er interesseret, kan du mod at betale forsendelsesomkostningerne lige som tidligere år få en CD-rom indeholdende alt det, som blev lagt på nyhedssiden og kalendersiden i 2017 samt en oversigt over optrædende i danske cirkus m.v. i 2017. CD’en indeholder også de årlige nyhedsoversigter fra 2000 og fremefter.

Send mig en e-mail, hvis du ønsker at modtage en kopi af CD-rommen.

klovn.gif (1460 bytes)

1. januar 2018

Hjemmesiden Cirkus i Danmark har haft knap 34.500 hits (besøg) i 2017. Tælleren kan ses nederst på den første side (den, hvor du vælger sprog). Tælleren registrerer ikke skift mellem de enkelte undersider eller deep-links til siden. Som tidligere år har besøgstallet været højst i cirkussæsonen.

Siden har mange læsere, som besøger den en eller flere gange om måneden. Adskillige hver weekend, fordi siden med nyheder normalt opdateres hver lørdag. Til de faste læsere kommer et stort antal, som i anden forbindelse falder over siden, herunder journalister, som foretager research. På nyhedssiden bringer jeg nyt fra den danske cirkusverden, herunder om danske artisters optræden i udlandet. Jeg omtaler også cirkus i nabolandene Sverige og Norge. Siden november 2006 har jeg tillige bragt omtale af cirkus i Paris, skrevet af min trofaste korrespondent Zarro Zarro. En særlig sidste-nyt side opdateres, hvis der er særlige nyheder siden seneste ugeopdateringer. Kalendersiden opdateres dagligt, hvis der er ændringer.

Ud over nyhedssiden og kalendersiden indeholder Cirkus i Danmark sider med historiske fakta om de enkelt danske cirkus, om cirkussamlinger og museer, om cirkuslitteratur på de skandinaviske sprog, om danske cirkusfamilier og om foreninger for cirkusinteresserede. Derudover findes der en underside med lidt længere artikler om cirkus. Klik her for at finde links til de omtalte undersider (findes et stykke nede på den side, der kommer frem).

 klovn.gif (1460 bytes)

Tilbage til forsiden