Nyheder fra 2016
30. december 2016
Året, der gik
Året, der gik, er en fast rubrik på nyhedssiden. Den er bragt ved udgangen af hvert år. Du finder link til tidligere års nyheder nederst på nyhedssiden.
Indledning
Det er ikke let at drive cirkus i dagens Danmark. Det kunne man se den 9. januar, hvor Cirkus Benneweis, som er verdens ældste cirkus, meddelte at de efter nogle tabsgivende sæsoner ville holde pause, men i en senere sæson vende tilbage med et nyt spændende koncept. Sagen gav stor medieomtale. Medierne finder desværre krisehistorier og ulykker mere interessant end omtale af forestillinger, de være sig nok så flotte.
De øvrige cirkus gennemførte alle en sædvanlig turne, selv om også flere af dem, herunder Cirkus Arena og Cirkus Dannebrog, havde døjet med sæsoner med underskud. Heldigvis var der i 2017 generelt fremgang i antallet af tilskuere. Året bød i øvrigt på et nyt cirkus på de danske landeveje: Cirkus Trapez.
Til gengæld gjorde den stigende bureaukratisering det mere og mere gumpetungt at drive cirkus med regler, der giver både branche og kommunerne en række nytteløse, men tidskrævende opgaver. Eksempelvis er det svært at forstå, hvorfor et cirkus, der skal spille flere steder i en kommune, skal sende en ansøgning for hver enkelt spilleplads og ikke kan gøre det i en samlet henvendelse. Det udløser merarbejde for både cirkus og kommune.
Som sædvanligt var kvaliteten af forestillingerne i de danske cirkus høj og publikum godt tilfredse med, hvad de så.
For ottende år i træk fik de danske cirkus konkurrence fra DR Big Bandet og Muskelsvindfondens børneteaterforestilling Cirkus Summarum. Der er ingen tvivl om, at DR har været med til at flytte markedsandele væk fra de rigtige cirkus og over til Cirkus Summarum.
I mange år har cirkusbranchen ønsket at få kulturministeren som ressortminister i stedet for justitsministeren. Mange ministre har afvist tanken. Men i foråret 2016 lykkedes det, og cirkus kom som andre kulturinstitutioner ind under kulturministeriet. Den daværende kulturminister Bertel Haarder understregede dog, at der ikke var penge til nogen form for tilskud til branchen.
Ministeren havde tidligere erklæret sig positiv over for tanken om at genoplive Den Danske Cirkuspris, som ikke var uddelt siden 1969. Blot det ikke kostede ministeriet penge!
Med støtte fra private sponsorer lykkedes det at få genoplivet prisen. Danske Cirkusvenners næstformand Ole Simonsen blev formand for prisens bestyrelse (prisjuryen), der fik teaterdirektør Pia Jette Hansen, skuespilleren og instruktøren Jan Hertz samt revy- og cirkusanmelderen Rud Kofoed som de øvrige medlemmer.
Prisuddelingen på Cirkusmuseet i Hvidovre den 23. august blev en festlig begivenhed. Kulturminister Bertel Haarder overrakte Den Danske Cirkuspris til Benny Berdino fra Cirkus Arena. Årets talentpris gik til Alexander Arli fra Cirkus Arli. Prisen for årets bedste nummer gik til Captain Frodo fra Zirkus Nemo.
Fra prisuddelingen. Fra venstre ses værtsborgmesteren, Hvidovres Helle Adelborg, Årets Talent Alexander Arli, Årets Bedste Nummer Captain Frodo, modtager af hædersprisen, Den Danske Cirkuspris 2016, Benny Berdino, kulturminister Bertel Haarder, priskomite-medlemmerne Pia Jette Hansen og Jan Hertz samt formanden Ole Simonsen. Foto: Jacob Boas Leitisstein.
Klik her for at se klip fra TV2 Lorry fra prisuddelingen.
Årets forestillinger
I skolernes vinterferie havde CIRKUS KRONE forestillinger i Aarhus. BENNY SCHUMANN bød på mini cirkus i Helsingør Bycenter. CIRKUS MASCOT optrådte i Herning Centret og Aalborg Storcenter. CIRKUS BALDONI optrådte i Ishøj bycenter. JIMMY ENOCH producerede en forestilling, kaldet Enoch’s Cirkus Show. I uge 7 i Rosengårdcentret i Odense Vejle og ugen efter i Friis Citycenter, Aalborg. ISABELLA ENOCH viste vintercirkus i 10 jyske haller. Cirkusmuseet i Hvidovre bød på optræden af klovnen Bonbon og hans kone Tiina samt parrets børn Joakim og Julia.
I januar og februar prøvede Rene Mønster fra Cirkus Baldoni lykken med trylleshowet VILD MED TRYLLERI. Det blev vist i haller i en række sjællandske byer samt på Færøerne. Trods et pænt program var besøget skuffende, især på Færøerne.
Cirkus Arena
Cirkus Arena havde landspremiere på Bellahøj i København den 16. marts.
VILD MED DET HELE skrev den "gamle" teater- og cirkusanmelder Rud Kofoeds om forestillingen og fortsatte:
-Velkommen til årets vildeste familiesammenføring, siger den gamle cirkusdirektør, Benny Berdino på kanten af de 70. Og så klapper han ellers i og giver plads for et generationsskifte for åbent tæppe.
Nu er det barnebarnet Patrick Berdino, 24, der skal være rigtig voksen og ansvarlig for præsentationen af forestillingen ...
Det gør han ved som sprechstallmeister – nu showmaster - at leve helt op til tidens ulidelige lethed og flankere sig med sine to nyeste bedste venner, Sara Maria Franch-Mærkedahl og James Sampson fra ’Vild med Dans’...
Og så er der talentbørn, tre veltrimmede piger på 11, 12 og 13 i den ukrainske håndstandstrup Trio Creation, der, Gud bedre det, går hen og bliver et hovednummer. Min generelle modstand mod børn i rampelys i almindelighed lider endnu et knæk og affinder sig med, at der er undtagelser. Pigerne er hamrende dygtige i deres synkrone liv på hænder …
Trio Creation - 3 unge piger på 11, 12 og 13 år - viste flot synkron håndstand og blev helt velfortjent publikums favoritter. De var blandt de nominerede til Den Danske Cirkuspris’ særlige talentpris.
Kontrasten er de hæsblæsende fem hoppefyre og den mindst lige så hoppende pige, der bringer sig på kanten af dehydrering i de trampoliner, der gør det muligt at forcere et ’højhus’ på alle måder. Nok er det hop på stedet, men små er de ikke. Det er en populær disciplin for tiden, og ukrainske Team Nonstop kan bestemt være med i topklassen.
Trampoline Jump against wall kalder man denne disciplin. Det var første gang, vi så sådant et nummer i Danmark
De er ikke ene om op- og nedturene. Den rumænske Cretu Trup kan også, men bruger springbræt til at ophæve tyndekraften. Det er en fornøjelse at se truppens halve snes ’kanonkugler’ blive skudt af sted og bygge op til fem mands højde. Kan mennesket flyve? Ja, ind imellem.
Cretu-truppen skulle egentlig have optrådt i russisk gynge. Men deres springbrædt-nummer var så meget bedre end entreen i russisk gynge, at Arena valgte at bruge dette nummer, selv om det så var 3. år træk Cretu viste denne entre i Cirkus Arenas manege.
Endnu en tjekke, Paulo Kaiser, sørger også for uro på podiet. Det gør han angiveligt med 25 års erfaring i rola rola kunst. Det tror vi på, for ikke bare kan han gå i højden, men også i bredden, når han brætspringer fra det ene rola rola podie til det andet. Sejt.
A propos tempo: Den tjekkiske Mario Berousek, 41, holder sig heller ikke tilbage, men er prisbelønnet både i Monte-Carlo og Paris, hvor han er kendt som ’verdens hurtigste jonglør’ …
Forestillings sidste nummer var Mario Berousek, som jonglerer hurtigere med sine køller en nogen anden. Billeder er taget på 1/1.600 sekund, men ville nok have virket mere naturtro (med køllerne i bevægelse) med en langsommere hastighed.
Oven i alt det oplever vi en mangfoldighed af dyr. Vel er det ikke nye verdenssensationer, vi får at se, men fornøjelse er der bare ved synet af ’woman in red’ og ’black beauty’, Laura Berdino og Arenas sorte frieserhingste. At det sker til James Sampsons sprøde, inciterende Lionel Richie-hit ’All Night Long’ forstærker kun oplevelsen.
Patricks veltrimmede dromedarer og lamaer og Rudi Althof med ’husets’, elefanter Lara, Jenny og Jungle, som Benny Berdino i sin tid købte i Spanien, lever på sidste ’salgsdato’, for når de gamle cirkuselefanter uddør, får vi næppe nye at se, så det er nu, kæmperne skal nydes.
I flere år har vi skullet til Arenas Cirkusland ved Slagelse for at kysse en søløve, men nu kan man - eller rettere: Dana & Jean - gøre det i manegen, hvor de to flotte, legesyge patagoniske løver Viktor og hans lillebror Oskar fører sig hjemmevante frem og giver os det glatte lag for en god sild.
Med hensyn til gode silde snakker vi ikke om hende, der flyver i luften, men den russiske Ekaterina er godt nok en smuk, frygtløs flagermus, der i natlampens skær kaster sig ud på de vildeste flyveture fra en trapez højt oppe under cirkushimlen. Det er en avanceret, men imponerende form for elastikspring, hun gør det i. Den sfære tiltrækker også lasermanden Samsyr Brasil, der varsler nye ’technokratiske’ tider i sit cirkus, der hænger i laser.
Selv Arenas husklovn Jimmy Folco er blevet bedre af de nye tider og har igen skruet sit italienske forføreriske charmeblik på.
…
For at se Rud Kofoeds fremragende fotos fra forestillingen: Klik her.
Cirkus Arena sluttede sæsonen 29. august i Slagelse.
Som tidligere år holdt Cirkus Arena vinterkvarteret i Årslev åbent i vinterferien, sommerferien og efterårsferien. Cirkusland, som det kaldes, bød på søløveshow, wild west-show, cirkusskole for børn, ponyridning, legeland, museum m.v. samt korte forestillinger i Cirkus Landino.
Cirkus Arli
26. marts havde Cirkus Arli landspremiere i Fløng.
Familien Arli havde i år valgt at sammensætte en forestilling med artister, der alle var i 20’erne og med 29-årige Alexander Arli som alderspræsident. Kun direktør Martin Arli og frue, den elegante sprechstallmeister Bettina, var ældre.
Selv om nogle måske savnede Martins ”hyggetrylleri”, blev resultatet en dejlig forestilling, som både voksne og børn nød. Udført at familiens medlemmer sammen med 4 engagerede artister: Francesco Fratellini og hans kæreste Sarah samt Michelle og Seraina, som har lært hinanden at kende på artistskolen i Berlin. Herudover bestod personalet af 3 cirkustjenere/teltarbejdere. Og sidst, men ikke mindst, Lotte Arli, der som sædvanlig tog sig at billetvognen.
Forestillingen blev indledt med, at artisterne udklædt som bygningsarbejdere kom på scenen og rejste et lille cirkustelt. Efter Martin Arlis velkomst viste Miss Sarah en elegant hula hop entre, hvor ringene også blev brugt til andet end at snurre om maven.
Hun blev afløst at en kort klovnereprice med Francesco Fratellini, som er 8. generation af det berømte cirkusdynasti. I klovnereprisen indgik først en sketch med et fotografiapparat og siden med en fjernbetjening, som kunne tænde og slukke lyset.
Dernæst kom Seraina på scenen med en entre, hvor hun begyndte i trapez og endte i et romersk (også kaldet tysk) hjul. Imponerende, hvad hun kunne klare på den lille scene i en disciplin, man ellers kun ser i full-size maneger.
Seraina
Herefter kom en fin lille sketch med Bettina og den drillesyge bamse Micha.
Da bamsen var væk, kunne Bettina få lov til med stolthed at præsentere sin søn Alexander, der i år viste en moderne og tempofyldt håndstandsentre, hvori også indgik stolebalance. Sidst på sæsonen udgik dette nummer i en periode af helbredsmæssige årsager.
Alexander Arli. Han modtog senere på sæsonen Den Danske Cirkuspris’ særlige talentpris.
Sidste nummer inden pausen var et elegant og stilrent nummer i trapez med Michelle og Seraina. Dels som par, dels udført synkront. Flot og elegant!
Michelle og Seraina
Efter pausen var Michelle tilbage med et charmerende nummer med hund – vist nok en lille collie. Derpå kom Sarah i manegen, denne gang med flot contortion. Hun blev afløst at forestillingens tredje kvindelige artist Seraina i tissue.
”Vil se klovne?” spurgte Bettina. Svaret var selvfølgelig ja, og nu kom Martino og Alejandro i manegen. Først drillede den trombonespillende Martino Alejandro. Så blev Martino hypnotiseret og kom ind under et klæde og fik først en strikkepind og siden en stegegaffel stukker i hovedet. Da Alejandro dernæst ville prøve med en møggreb, kom Martino ud med et hvidkålshoved oven på sit rigtige hoved. Set før, men serveret med stor charme og elegance. Som det sig hør og bør sluttede de to klovne med deres musikalske finale.
Alejandro og Martino. I baggrunden den elegante sprechstallmeister Bettina Arli
Forestillingens sidste nummer var et gensyn med Francesco Fratellini i en entre, hvor han først jonglerede, medens han kørte på en ethjulet cykel. Dernæst satte han et fad i spin, jonglerede med bægre og med op til 7 bolde. Entreen sluttede med, at han på en høj ethjulet cykel med foden kastede tallerkner, kopper og til sidst en teske op på hovedet. Flot!
Francesco Fratellini
Klik her for at se Jacob Boas Leitissteins slideshow fra forestillingen.
Cirkus Arli sluttede sæsonen 23. august i Sengeløse. Som sædvanligt holdt de sig til Sjælland med Faxe Ladeplads som det sydligste spillested.
Lige som i 2014 og 2015 stod familien Arli fra midten november og frem jul for H.C. Andersens julemarked i København. I år var julemarkedet efter ønske fra kommunen flyttet fra Kultorvet til Axeltorv, hvor det desværre set fra Vesterbrogade var gemt bort bag byggerodet fra de nye Axel Towers.
Cirkus Baldoni
Cirkus Baldoni havde landspremiere på Cirkuspladsen i Lyngby den 15. marts.
Det er næsten en tradition, at husklovnen Danillo klatrer op på scenen og laver et eller andet med lyset. I år ved at trække i en fiktiv lyssnor og dermed tænde og slukke for lyset. Derefter kom Baldonis velkomstsang, medens alle artister med flag kom i manegen, som hos Baldoni er en cirkelrund scene.
Første artist var Eduard Janacek. Han viste en stilren og tempofyldt klassisk jonglørentre med køller, hatte og cigarkasser uden en eneste fejl, hvis man ser bort fra det indstuderede kiks lige inden han greb alle kasserne.
Næste nummer var stolebalance med Michal Mudrák, der kom op i 5 stoles højde medens hans partnerske Daniella Vitova spillede violin. Dernæst havde Danillo en fin dirigent-entre. Ikke en kopi af David Laribles berømte entre, men en entre hvor publiumkumsmusikanterne blev siddende på logepladserne og spillede på bobleplast. Nyt og originalt. Danillo og René røbede dog efter forestillingen, at det er en ide de havde lånt fra det tyske Cirkus Roncalli.
Szulita Szkrenyes vist en fin entre i net inden turen kom til årets nyhed: den ikke helt unge krafatlet Herkules alais ungarske Joszef Pakuza. Han snurrede med tunge vognhjul på en stang, trak en ekspander ud, som ingen andre kunne klare, holdt en arm med en tung jernkugle hen over en motorsav og greb en kanonkugle som blev skudt ud af en kanon. Han endte med at blive kørt over at direktørens næsten 2 tons tunge Volvo.
Tv. Eduard Janacek er en meget sikker og alsidig jonglør. Th: muskelmanden Herkules bliver kørt over af en næsten 2 ton tung Volvo
Efter pausen var Eduard Janacek tilbage med et klassisk og veludført rola rola nummer.
Turen var nu kommet til en klovneentre: Danillo, Cindy og Renés fine udgave af den klassiske bokseentre. Både børn og voksne morede sig.
Efter en kort, traditionel hula hop entre med Maria Janacek kom turen til et mere utraditionelt nummer: Hands to Violin med Michal Mudrák og den violinspillende Daniella Vitova. En næste nycirkusagtig historie om et par der sover over sig og skal stå op og have tøj på. Med indlagte håndstand og polebalance. For deres originale nummer blev de som et af tre artistpar nomineret til Den Danske Cirkuspris pris for årets bedste nummer.
Nummeret Hands to Violin fortalte en næste nycirkusagtig lille historie
Nummeret skulle have været afløst af en helt ny entre med Danillo og Cindy. Men den var ikke helt klar ved premieren, hvor parret i stedet viste den spaghetti-entre, som sidste år var en af børnenes favoritter.
Efter en uges tid var parrets nye entre klar. Den startede som den gamle entre med, at Danilo inviterede en dejlig dame på cafe, hvor han kludrede, da han skulle skænke champagne. For at skaffe damen - det var selvfølgelig Cindy - lidt underholdning hentede han en ghettoblaster, da en jukeboks ikke fungerede. Og det gav Danilo og Cindy lejlighed til at mime til en række evergreens. Børnene morede sig, og den voksne del af publikum nød Danilos og Cindys udgave af en række hits..
Øverst: Danilo indstiller radioen. Derunder: Danilos versioner af Kim Larsens Køb bananer og Poul Reichhardts Er du dus med himlens fugle. Nederst: Danilo og Cindys version af den gamle Dirch Passer/Gitte Hænning sang om lille frøken Himmelblå.
Forestillingens sides nummer var Pirates of the cirkus, Dennis Kiss og Szulita Szkrenyes flotte entre i vertikal sejl med flere aerial cradle-elementer, som vi også så hos Baldoni i 2012.
Forestillingens flotte slutnummer Pirates of the circus. Har du lyst til at se flere fotos? Så klik her for at se Jacob Boas Leitissteins flotte diasshow fra forestillingen.
Teltsæsonen, hvor man traditionen tro holdt sig til Sjælland og Lolland-Falster, sluttede 29. august i Ølsemagle, men blev efterfulgt af et gæstespil i haller på Færøerne.
I løbet af sæsonen havde Cirkus Baldoni en række arrangementer, hvor de tilbød skoler at de kunne blive en del af et cirkus-projekt, som var gratis for skolen. Målgruppen for projektet var elever i 0.-4. klasse. Målet var, at eleverne fik lov at være en del af en cirkusforestilling sammen med de professionelle artister og med familier og venner som publikum. Forløbet med at øve numre og optræden skete på egen skole, hvor Cirkus Baldoni kom til et opstartsmøde for at starte processen. På mødet fik skolen en mappe med forslag til numre, børnene kunne optræde med, forslag til musik, samt en vejledning med litteraturliste. Det hele mundede ud i en lukket forestilling i Baldonis cirkustelt, hvor børnene optrådte med deres numre på lige fod med de professionelle artister i Cirkus Baldoni for de forældre, søskende, familie og venner, som købte billetter til forestillingen.
BALDONI´S JULECIRKUS havde i november og forestillinger i 10 forskellige haller på Sjælland, herunder i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre. Desuden lavede de under navnet CIRKUS NISSESJOV en række institutionsforestillinger.
Cirkus Dannebrog
Den 26. marts havde Cirkus Dannebrog landspremiere i Odense. Indtil en uges tid før premieren var det usikkert, om Cirkus Dannerbog overhovedet kom ud i år. Efter nogle tabsgivende sæsoner var det selskab, som havde drevet cirkus siden Haddy Enochs død i 2009 og som ejede alt materiel, sendt til tvangsopløsning, og den 13. marts blev selskabet erklæret konkurs. Det det lykkedes dog de fire Enoch-søskende Dennie, Agnete Louise, Isabella og Katja at købe det nødvendige udstyr ud af konkursboet og få cirkus på landevejen.
Bortset fra startfasen var det dog kun tre af de fire søskende som var involveret i driften af Cirkus Dannebrog, idet Isabella Enoch valgte at turnere med sit eget cirkus Trapez.
Cirkus Dannebrog havde i år fået nyt orkester: 6 polske musikkere, som vist nok tidligere havde arbejdet for det svenske Cirkus Skratt.
Efter at direktør og sprechstallmeister Agnete Louise Enoch havde budt velkommen kom cykelparret Duo Centner i manegen, hvor de optrådte på deres eget specialbyggede podium med indlagte lys- og røgeffekter.
Duo Centner. Foto: Ole Simonsen
Medens podiet blev fjernet, havde den elskelige klovn Charly Carletto en reprise, hvor han med mexicanerhat fik et par publikummer i manegen og fik dem til at danse limbo.
Dernæst kom 3 piger fra den brasilianske trup Flying Regio i manegen sammen med Armando Arano. Sidstnævnte viste et fint pole-nummer, hvorefter de 3 piger – Sandros Sisters – fortsatte med et spektakulært luftnummer – se foto.
Sandros Sisters. Foto: Ole Simonsen
Dernæst viste Charly Carletto sin version af den kendte boksekampentre. Han fik hjælp at 6 publikummer, hvoraf den ene – boksepartneren – sikkert som næsten altid i den slags numre var medbragt.
Nu kom Robert Berousek i menagen med et traditionelt, men meget sikkert udført nummer med stigebalance. Danskerne havde tidligere oplever ham i Cirkus Arena, hvor han lige som hos Dannebrog også fungerede som en art chefrekvisitør.
Ungdom, charme og elegance! Det havde den 17-årige Amadeo Folco Jr, som præsenterede Folco-familiens 5 store flotte kameler i en entre, som også bød på temposkift.
Amando Folco Jr. Foto: Ole Simonsen
Så var turen kommet til The Centners anden entre: De kom kørende ind i manegen på en 4-hjulet motorcykel. Den mandlige partner hoppede af og jonglerede med 5 ringe. Derpå sprang han op på en platform bag på motorcyklen og jonglerede med op til 7 bolde, medens hans partnerske styrede motorcyklen rundt i manegen. Dernæst jonglerede han med køller, først på motorcyklen og siden i manegen. Nummeret sluttede med, at han i den mørklagte manege jonglerede med 3 brændende fakler, stående på platformen på den illuminerede motorcykel, som fræsede rundt i manegen.
I løbet af pausen blev der rigget til Flying Regios hovednummer: 7 personer i trapez: 5 flyver og to fangere, hvilket muliggjorde spring i 2 parallelle baner. Flot og effektfuldt. Truppen mestrede alle de klassiske trick, afsluttende med tredobbelt salto og dobbelt passage, endda udført synkront. Nummeret sluttede med det klassiske dødsspring, hvor en af flyverne hænger i tåspidserne i en trapez helt oppe under teltkuplen og så lader sig falde ned i nettet.
Flying Regio. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Medens nettet blev taget ned viste Charly Carletto den kendte ”du må sikke spille her”-entre med en transistorradio, der til sidst blev kylet ned i en skraldespand midt i manegen. Og kunne spille, hver gang der blev lettet på låget.
Nu kom der igen dyr i manegen: 2 dromedarer og 2 heste i en fin og ny entre, fremført at Amadeo Folco Jr.
Dernæst kom Charly Carletto endnu en gang i manegen, denne gang med sin version af David Laribles berømte dirigententre med seks publikummer som musikere.
Charly Carletto med sine musikere. Foto: Ole Simonsen
Det næste nummer var forestillingens topnummer: den cubanske hoved- og håndstandsakrobat Armando Arano med et flot nummer, hvor han bl.a. på hovedet hoppede hen ad en planke. Senere viste han håndspring op af en trappe. Nummeret slutteder med den legendariske Enchos berømte trick, hvor han skubbede ”mursten væk” og landede på håndstandsstængerne. Hvor Encho brugte 8 x 2 flade ”mursten” brugte Amando 4 x 2 kubeformede mursten.
Armandos sluttrick. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Armando var en af de tre artister, som blev nomineret til Den Danske Cirkuspris’ pris for årets bedste nummer.
Cubaneren blev afløst at Robert Berousek med en tempofyldt entre, hvor han jonglerede med tennisketsjere.
Efter en meget kort entre med Charly Carletto, som spillede på trompet, kom Adriana Folco Althoff i manegen med to flotte indiske elefanter. Senere på sæsonen overtog hendes søn Amadeo Jr. nummeret, der med hans udstråling, ungdom og elegance faktisk gjorde sig bedre end med hans mor som domptør.
Indiske elefanter, fremført af Adriana Folco. Foto: Ole Simonsen. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.
Sæsonen sluttede 25. september i Gram
Men sæsonen havde bestemt ikke været problemfri. Cirkus Dannebrog havde i mange år haft et team af dygtige ukrainske teltarbejdere. En lovændring betød, at ukrainske teltarbejdere ikke længere kunne få arbejdstilladelse i Danmark. Så Dannebrog skulle have fat i et helt nyt sjak teltarbejdere. Et tilsvarende problem ramte ikke landets øvrige cirkus, som havde polske eller andre østeuropæiske teltarbejdere. Det prøvede Dannebrog også at få fat i. Men gode teltarbejdere viste sig at være en mangelvare, og mange af dem, de fik fat i, var helt uerfarne og rejste efter en dag eller to når opdagede, hvor hårdt arbejdet var. Det betød, at sæsonens første 3 måneder var plaget af en række aflysninger og forestillinger, der med kort varsel blev flyttet til en anden by. Først i juli lykkedes det at få fat i et team af stabile teltarbejdere. Et besøg i København sidst på sæsonen blev tilskuermæssig set en skuffelse, også selv om Dannebrog i år kunne bruge Københavns gamle hæderkronede cirkusplads ved Bellahøj. Dannebrog Mølby A/S, som stod for driften i år, måtte konstatere at sæsonen endte med tab, og kort før jul blev selskabet erklæret konkurs. Konkursen berører ikke det selskab, som ejer telt og andet materiel. Det er derfor muligt at fortsætte driften i et nyt driftsselskab.
Cirkus Krone
Det lille Cirkus Krone havde landspremiere 19. april i Salten.
En glad og stolt Irene Thierry bød iført et af Thyra Miehes gamle kostymer velkommen til premieren. Det var den bedste Krone-forestilling, jeg har set i flere år!
Irene Thierry. Kostumet er en gave fra Thyra Miehe
Som oftest har de mindre cirkus engageret to artistfamilier til sammen med ejerfamiliens egne medlemmer at stå for forestillingen. I år havde Irene Thierry engageret ikke mindre end 4 artistfamilier. Det gav ud over Irene selv og hendes ægtefælle Jan ”Alando” Allan 9 optrædende, idet det ene af artistparrene også havde en lille datter med i forestillingen.
Forøgelsen af artisternes antal var ikke sket på bekostning af kvaliteten!
Traditionen tro gik klovnen Alando rundt og hyggesnakkede med publikum, inden forestillingen gik i gang. Derefter skulle han feje manegen, men blev generet af en drilagtig kanin, der hele tiden skubbede låget af skraldespanden. Efter Irene Thierrys velkomst kom The Quick Donnerts med et quick-change-nummer. Parret består af Richard Donnert fra den kendte jockeyridtsfamilie, som har fundet sammen med antipodisten Eva Varadi.
Efter lynomklædningen kom Alando i manegen med sine to drilagtige ponyer. Fint, at man på den måde i Krone bruger ponyerne i en komisk entre i stedet for til frihedsdressur.
Hov, den spiser mit æble!
Dernæst viste Nedyalko og Veselka et fint adagio-nummer, hvor Nedyalko bar rundt på Veselka i skiftende positioner. Desværre blev Veselka syg senere på sæsonen, så nummeret måtte udgå.
Nu kom Roland Ditmar i manegen med en stor blomst og gik på damejagt. Først blandt tilskuerne på første logerække. Men så fik han øje på en dejlig dame i et lille hus, der var stillet op foran artistindgangen. Roland og Nemeth Dittmars entre var fremragende og var udbygget, siden vi sidst så dem hos Krone i 2004 og hos Arena i 2008.
Roland og Nemeth Dittmar
Efter Dittmars kom den polske Duo Henryka i manegen med glas- og sabelbalance. Fint og dygtigt udført af duoens mandlige medlem, der sluttede med den traditionelle balance hen over en stige.
Nu kom Roland Dittmar igen i manegen med brækket ben og bind om hovedet. Man kunne forstå, at han havde været oppe at slås med konen! Som Aladdin fandt han en ønskelampe, som gav ham tre ønsker. Først ønskede han hovedet i orden – og straks faldt bandagen af. Så ønskede han benet i orden – og straks faldt gipsen af. Til sidst ønskede han sin kone samme situation som da han selv kom i manegen. Se foto! En sjov og fin entre af det talentfulde par.
Roland og Nemeth Dittmar
Første nummer efter pausen var en original entre med Nedyalko, der ved hjælp af en ring, pinde og en halskæde byggede en stor og imponerende uro, der som planlagt faldt fra hinanden, da han tog ringen af en pind. Som man siger: Liden tue kan vælte stort læs. Jeg havde aldrig før set et tilsvarende nummer. En schweizisk artist, Maedir Rigolo, fortæller at det er ham der i 1997 opfandt nummeret, som han præsenterer som Sanddorn Balance. Rigolo mener at have eneret til nummeret. Det tvivlsomt, om man kan have eneret til et sådant et nummer. Det bygger på den velkendte teknik fra uroer (mobiler), som har været kendt længe inden Rigolo blev født.
Eva Varadi viste derefter sit fine og stilsikre antipodenummer. Dejligt at se en antipodist, der brugte ringe, bolde og cylindre og ikke bare tørklæder. Nummeret endte med fodjonglering med et ”ildkors”.
Næste entre var en Krone-klassiker: Den elskede entre med Alando og et farligt dyr. I år en panda med Andreas fra Odenses ungdomscirkus Flik-Flak som indmad. Som noget nyt sluttede den derfor med pandaen på unicykel – en disciplin som Andreas lærte at mestre hos Flik-Flak.
Næste nummer var en genganger fra 2015: Først Veselka og senere hendes og Nedyalkos datter Yana i en fin hula hop entre. På grund af sygdom måtte Vesalka stoppe senere på sæsonen, hvor man derfor kun mødte den dygtige lille datter.
Forestillingens sidste nummer var Duo Henryka i perch. Først et nummer i ringperch. Siden bar den mandlige partner sin kone på toppen af perchen hen over en høj trappestige for til sidst på stylter at bære en perch med konen på toppen. Fint at Irene Thierry i år kunne imponere sit publikum med sådan et nummer.
Duo Henryka. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.
Cirkus Krone spillede sæsonens sidste forestilling 10. september i Åle efter at have turneret i Jylland og på Fyn, Ærø og Samsø.
Cirkus Mascot
Cirkus Mascot havde landspremiere i Roslev den 30. marts. Jørgen Lorenzen var med til landspremieren og skrev:
Daniel Deleuran holder i år pause fra manegen som akrobat. Men han er sprechstallmeister - kort, klar og informativ. Men inden han byder velkommen i Danmarks familiecirkus, skal vi opleve Husik med et hula hop-nummer – klassisk, men med specialtrick: han roterer en ring med næsen, og han roterer en ring med en diameter på vel 3 m. omkring sin krop.
16 år gamle Husik, søn af klovnen Gulio og luftakrobaten Tetyana, indledte forestillingen. Han har netop afsluttet sin skolegang og er optaget på artistskolen i Kiev, hvor han starter når cirkussæsonen er slut.
Og så byder Daniel velkommen. Årets forestilling bærer titlen: På toppen. Klovnen Gulio forstyrrer, men han har ingen billet – men låner en af en blandt publikum, som han derefter vil have udvist for man kan jo ikke gå i cirkus uden billet. Et klassisk nummer, men jo altid morsomt. Han får nu adgang til manegen, hvor han modtager en pakke, som er utæt. Han tror, det var en velsmagende læskedrik, men kassen indeholder en utæt hund. Klassisk, men morsomt, når det gøres med tæft. Og tæft, det har Gulio.
Marianne byder derefter ind med sit store hundeshow – 10 hunde, 3 racer. Klassisk, genkendeligt men varieret. Hundene kan alt: stå, gå, hoppe, springe, drille, regne, danse, lægge sig, sjippe og trille bold. Man bliver ikke træt af at se på dem. Tænk, hvis ens egen hund kunne blot en brøkdel af det!
Ingen Mascot-forestilling uden Marianne og hende hunde
Gulio kommer ind, forklædt som kvinde med nogle overudviklede bryster, som selv Line Kessler ikke kan slå. Det er jo altid komisk at se mænd i kvindeklæder. Især når de forsøger at danse ballet og charmere det mandlige publikum.
Den ungarske Mr. Nereus viser herefter håndstand. Et håndstandsnummer plejer ikke at være komisk. Det egner sig vel ikke til det. Men her er humoren trukket ind i nummeret, idet Nereus tryller en dukke frem – og klæder dukken på. Dukken fungerer som undermand og hjælper ham med at gøre nummeret færdigt. Det slutter med, at han stabler klodser op under sig selv. Det er set før, men her forenes artistisk kunnen med humør og opfindsomhed.
Forestillingens veteran var den 67-årige ungarske håndstandskomiker Lui Nereusz. Han havde to entreer: en komisk håndstandentre og et herligt fuldmandsnummer, hvor kan klatrede op i en lygtepæl
Gulio må nu i sving igen. Denne gang med fiktive golfkugler, som kastes ned i en papirpose. Set før – men serveret med charme er det jo en god overgang til næste programpunkt – som er Julia og Jumbo. Julia er datter af Gulio. Jumbo er en oppustelig elefant.
Det er nogen tid siden, vi har set en glasbalance. Men den kommer her i årets Mascot-forestilling. Artisten hedder Miss Vitzo. Hun balancer glas på en dolk, som hun holder med munden, mens glasset rutsjer frem og tilbage. To glas stables oven på hinanden, til sidst 3. Og en bold inddrages også som balanceobjekt. Sluttricket er, at hun balancerer en ballon, hvorpå der placeres et glas. Ballonen springer – og glasset hopper ned på dolken, hvor det bliver stående.
Gulio har en kort entre, inden Tatyana Primachenko kommer ind i et stilrent reb-nummer. Dette nummer ses ofte – vel efterhånden i de fleste forestillinger som enten verticalsejl eller tissue. Det kræver personlighed ud over den artistiske kunnen, og det får oplever man her -æstetisk, yndefuldt, kraftbetonet og med et element af gys.
Tv: Tetyana viser et fint og stilrent nummer i vertikal sejl. Th: Miss Vitzy laver flot glasbalance
Derefter kommer Alfred og Luna – to små grise, bestemt ikke af dansk landrace, men morsomt er det jo. Man siger, at grise er kloge, men det er ikke helt let at få dem til at springe/kravle gennem en ring, dreje et hjul, hejse et flag og spille fodbold. Det kræver nogen tålmodighed, men det er jo sjovt at se på: lykkes det? Og hvordan? Derefter kommer resten af Mascots eksoter – hvis man da tør kalde en gris for en eksot. Det drejer sig om to geder, der kravler, vipper og balancerer. Især det sidste må jo ligge i dyrenes gener.
Og så følger det gamle nummer: Manden i lygten, et komisk nummer i svajmast. Mange husker The Great Fattini ... Her er det ungarske Lui, der for anden gang må lade, som om han er fuld. Men det ender, som det skal: masten svajer faretruende, Lui er ved at falde ned men redder sig i sin fuldskab ind i/på lygten, som han til slut får tændt. En afvigelse fra Fattini er, at lygtepælen vælter, hvilket giver Lui anledning til at vise, at han også er kaskadør.
Jacob Boas Leitisstein besøgte Cirkus Mascot, da de 27. juni var i Vipperød. Klik her for link til hans flotte fotos.
Cirkus Mascot sluttede sæsonen 25. september i Glyngøre. Juli måned tilbragte de lige som i 2015 som ”free attraction” i Sommeland Sjælland.
Zirkus Nemo
Fra 20. april, hvor der var landspremiere i Horsens, og frem til 17. september besøgte Søren Østergaard i et antal byer med sit Zirkus Nemo, som han kaldte Danmarks eneste voksencirkus. Hvor de øvrige cirkus har mange endagsbyer, lå Zirkus Nemo normalt mindst 5 dage på en plads og havde aldrig forestilling søndag og mandag. Derved blev arbejdet med at flytte teltet mindre stressende end i de øvrige cirkus.
Rud Kofoed var til premiere i Zirkus Nemo i Horsens. Han gav forestillingen 5 stjerner og skrev:
Smadremanden er ikke i tvivl: -Luk det forbandede lortezirkus og fuck alle de homo-bøsse-svin, der kommer rendende for at se deres talentløse lort…Jeg finder kraftedme det lille lortezirkus, og så smadrer jeg dem!
Erik Otto Nielsen, bedre kendt som Smadremanden fra Otterup, har ret. Zirkus Nemeziz er samlingssted for de særeste mutanter med alt fra for mange brystvorter og hedeture til for få hjerneceller, der resulterer i allergi over for ternede skjorter.
Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Nu ser vi det igen i den nye forestilling. Men den barske virkelighed er, at Søren Østergaard lægger op til at sende Smadremanden på pension, formentlig inspireret af en nok så kendt kong Caix, der kommer rendende i tide og utide med hende den lange fra hofhuset, hvor man før i tiden slog hofnarren ihjel, hvis han ikke var morsom. Nu bliver man slået til ridder for at være det, konstateres det i programmet efter, at Søren Østergaard i 2014 fik Ridderkorset af fru Henrik.
Ikke nok med, at Smadremanden på premiereaftenen bebudede sin pensionering. Bager-Jørgen er også på vej ud. Hans bagerbord blev smadret for øjnene af publikum, og skønt der i programmet lokkes med ’Så danser brødet igen’, så vi ikke skyggen af et dansede wienerbrød, eller tartelet.
Det er jo nærmest en national tragedie at fyre sine to kendteste kræfter efter alt det, vi har været igennem med dem! Spørgsmålet er nu: Kan vi overhovedet undvære dem?
Vel får vi Målermanden og den skridtkløende Kim Thim i rigt mål og
zirkusdirektøren gør alt for, at vi ikke skal martres af savnet af de to hovednavne. Forestillingen igennem dukker der nye tilbud op: Manden med verdens længste venstre arm, verdens mindste mand, bugtaleren Fatima, Baglænsmanden, Timing-Ulla og manden med verdens længste hår. En ting har de alle til fælles: De er alle pæne mennesker i forhold til den brovtende Smadremand, der i enhver henseende truede den offentlige ro og orden.
Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Dertil kommer, at Marianne er tilbage – nu med forførende trylleri i feminin verdensklasse. Om det var hende, der var i overgangsalderen? Mon ikke! Det er hun stadig, men kun i den ene side, hvor Niagara Falls til gengæld springer uhæmmet under hendes venstre arm. Hun gik rent hjem hos det modne premiere publikum i Horsens, mens hun tryllede blomsterkasser og dueslag frem i overvældende omfang..
Vi har set Captain Frodo før, men ikke så meget som her. Gummimanden er utrolig og tilbage med helt nye numre. Det eneste, vi sidst fik en snert af, var nummeret, hvor han går igennem en tennisketsjer med hele kroppen. Her går han gennem to ketsjere, hvoraf den ene er fem centimeter mindre end den ’almindelige’. I almindelighed umuligt, men ikke for konfettispredende, gale Frodo, der godt nok kommer fra Australien, men ellers er udsprunget af en norsk gøglerfamilie. Han er vild, men unik og ikke nogen større belastning for kostumebudgettet, men absolut latterbudgettet!
Captain Frodo. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Nummeret blev af juryen bag Den Danske Cirkuspris kåret som årets bedste.
...
Oven i alt det, er det igen lykkedes zirkusdirektøren at finde artistspecialiteter af den bedste slags. Tango Juggling-duoen Menno og Emily van Dyke er pletskuddet, der rammer både kærlighed og kegler. Den hollandske jonglør og den franske ballerina forener de to kunstarter i en imponerende, stilmæssigt smuk tango, der næppe er oplevet før på disse kanter.
Menno og Emely van Dyke. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Kærligheden fortsætter med Love is in the air – og Eiffeltårnet - med Duo Solys, der er smeltet sammen af den cubanske Hector Yzquierdo og Tatania Colaguy, som han tilfældigt fik øje på blandt publikum ved en optræden i Ny Caledonien. Det er der blevet inciterende smukt nummer ud af.
Duo Solys. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
De amerikanske brødre Fabio og Guliano Anastasinis er 9. generation, der gør det i ikariske lege, altså noget med at ’ligge på ryggen’ og kaste en anden rundt med benene. Uanset hvor let det ser ud, er det noget af en kraftpræstation, vi er vidne til, når de ruller sig ud.
Anastasinis. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Skulle nogen trænge til lidt italiensk husmoderstrip, så er chancen der - med Steacy Giribaldi, der serveres under overskriften: Italiensk for øvede! – Og mon ikke. Tag ikke det med strippen for bogstaveligt. Det er hendes forføriske stil, der tænder tanken, når hun giver et ’kursus’ i, hvordan man løber op og ned af en stige, der står frit op i luften.
Steacey Giribaldi. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Orkestret har altid spillet en stor rolle i Nemo. I år oplever vi et nyt højdepunkt med den harmonikabrusende Øjvind Ougaard som kapelmester. Og så trompetartisten Kasper Tranberg. Orkestret er i sig selv hele forestillingen værd. Det er bare så super og udigitalt.
...
Klik her for at se flere af Rud Kofoeds fotos fra forestillingen.
Cirkus Trapez
Dennie, Agnete Louise og Katja Enoch følte, at det var på tide at byde Cirkus Dannebrogs publikum på et andet elefantnummer end Bernhard Kaselowskys elefant Ramboline. Isabella Enoch var ikke enig og valgte sammen med sin mangeårige sambo Bernhard Kaselowsky at sende sit eget Cirkus Trapez på landevejene i tillid til, at Ramboline ville være et trækplaster. Teltet var et gammelt Baldoni-telt, som Isabella Enoch for nogle år siden købte af Cirkusmuseet i Hvidovre.
Cirkus Trapez fik som det sidste af de danske cirkus premiere i Jels den 18. maj og tunerede derefter i Jylland og på Fyn.
Søren Kastoft og hans søn så forestillingen i Grindsted den 14. juni. Søren skrev:
Vi så en velbesøgt forestilling i teltet med plads til 550 personer.
Forestillingen blev indledt med to af klovntruppen Popeys medlemmer, der spillende på instrumenter og sørgede for at den rette cirkusstemning indfandt sig, inden David Sosman bød velkommen.
Direktør Bernhard Kaselowsky præsenterede som første nummer 5 smukke araberhingste i en flot frihedsdressur, der fyldte den lille manege ud. Herefter fulgte 4 ponies i en ligeledes flot dressur, inden "stor og lille" afsluttede heste-potpourriet. Imponerende med så mange smukke heste i et forholdsvist lille cirkus.
Bernhard Kaselowsky. Foto: Jens Chr. Sørensen
Næste nummer var Desy Rico med hulahop ringe. Et fint nummer, hvor dans og akrobatik gik op i en højere enhed. Villiam var meget imponeret over antallet af ringe.
Et af klovntruppen Popeys medlemmer fungerede også som repriceklovn og viste velkendte entréer som f.eks. klappe-konkurrencen mellem teltet to halvdele. Villiam syntes, at de også for ham velkendte entréer blev præsenteret på en skør og morsom måde.
Den unge Stine-Maria fra Kolding står i programmet til at præsentere gederne, men denne aften blev hun assisteret af et kvindeligt medlem af den tyske Brumbach-familie. Et fint nummer, hvor gedernes evner indenfor balance blev præsenteret.
David Sosman præsenterede køerne. De store køer kom meget tæt på, når man sad i logerne. Børnene blandt publikum var meget begejstrede for at kunne klappe manege-stjernerne under nummeret.
Den spanske klovnfamilie Popeys afsluttede første afdeling med et musikalsk nummer, hvor to fluers kamp med kærligheden også spillede en stor og morsom rolle.
Popey-klovnene. Pressefoto stillet til rådighed af Cirkus Trapez
I pausen var der mulighed for ridning på elefant eller kameler, ligesom man kunne se de mange dyr i staldene. En kamelføl gik frit rundt på pladsen, og alt åndede fred og fordragelighed, og alle dyrevenner kan kun blive begejstret over dyrenes forhold.
2. afdeling indledtes med David Sosmans jonglørnummer, der har udviklet sig positivt siden jeg sidst har set det.
David Sosman. Pressefoto stillet til rådighed af Cirkus Trapez
Aftenens stjerne var ifølge Villiam illusionisten Mr. Joseph, der i et meget tempofyldt og livsglad nummer fremførte velkendte tricks på en charmerende måde.
Illusionistnummeret førte direkte over i Gino Gonzales' luftnummer.
Bernhard Kaselowsky fremførte sine kameler i højt tempo. Dejligt med et kamelnummer med tempo.
Aftenens sidste nummer var Cirkus Trapez' stjerne, elefanten Ramboline, der også fylder manegen godt ud. Et velkendt nummer, som det altid er dejligt at gense.
Ramboline kom også som den sidste i manegen under finalen og var dermed med til at tage afsked med publikum.
Bernhard Kaselowskys elefant Ramboline var blandt stjernerne i Cirkus Trapez. Foto: Ole Simonsen
Klik her for at se en række af Jens Chr. Sørensens fotos fra forestillingen.
Cirkus Trapez sluttede sæsonen senere end hos kollegerne: 20. oktober i Esbjerg.
Andre forestillinger
År tilbage kunne man opleve artistoptræden i mange forlystelsesparker. Men det er desværre historie.
For fjerde år i træk viste Laura Schumann Torres sammen med sin mand Luis et show på Ditlevsdal Bisonfarm i Morud på Fyn. I år havde parret deres 2 børn Natalia (7 år) og Adriana (5 år) med i forestillingerne. Årets show, som spillede fra 13. juli til 14.august, hed The Horse Powered Stunt Show. Laura Schumann Torres var en af de 3 artister, som Den Danske Cirkuspris nominerede til årets talentpris.
Laura og Luis Schumann Torres. Foto: Jens Chr. Sørensen. Klik her for at se flere fotos fra årets forestilling på Ditlevsdal Bisonfarm.
Lauras tante Katja Schumann har indrettet en cirkusgård lige uden for Løkken, hvor hun i sommermånederne og frem til begyndelsen af oktober viste korte forestillinger.
I skolernes efterårsferie optrådte CIRKUS MASCOT først i Bilka i Vejle og derpå i Bytorv Horsens. CIRKUS ARENA producerede en forestilling for Kolding Storcenter. CHARLIE OG BINALTO fra Cirkus 3 optrådte i Frederiksbergcentret. På Cirkusmuseet i Hvidovre mødte gæsterne brødrene Max og Ulf Carling.
Dødsfald i årets løb
Klovnen Peppo, hvis borgerlige navn var Tommy Yt Hansen, sov stille ind den 31. marts. Han blev 72 år. Han fik sin debut i Regnar Thierrys Cirkus Krone. Senere arbejdede han en sæson i Cirkus Benneweis. I 1983 turnerede han sammen med sin partner Willie (hans italienskfødte hustru), med Cirkus Dannebrog. Siden optrådte parret i mange andre cirkus, herunder i det store tyske Cirkus Barum. Nekrolog blev bragt her på siden den 31. marts 2016.
Nick Olander afgik ved døden den 2. juni. Han blev 71 år. I slutningen af 2. verdenskrig dannede hans far artistgruppen ”The Elvardos” (undertiden stavet Elwardos), som straks efter krigen begyndte at turnere i Europa og hurtigt blev et topnummer. Det blev udgangspunktet for en international karriere, som varede indtil midten af 1980’erne. Truppen optrådte med forskellige akrobat-og springnumre med speciale i håndstandtricks. Fra 1986 til 2006 var Nick Olander formand for Dansk Artistforbund. Nekrolog blev bragt her på siden den 8. juni 2016
Klovnen Joseph Albert Dubsky sov stille ind den 19. september. Han blev 90 år. Sammen med sin ægtefælle Josette optrådte Joseph i mange år i en lang række europæiske cirkus som Dubsky Rivel clowns, undertiden sammen med parrets søn Janos som hvid klovn. Selv brugte Joseph samme maske med den sorte næse som sin svigerfar Polo Rivel. Det danske publikum kender ikke mindst parret fra flere sæsoner i Cirkus Dannebrog. Nekrolog blev bragt her på siden den 27. september 2016.
Året, der gik, er en fast rubrik på nyhedssiden. Den er bragt ved udgangen af hvert år. Du finder link til tidligere års nyheder nederst på nyhedssiden.
28. december 2016
På ryggen for paven. Normalt plejer man at knæle for paven. Men bouncing-jongløren David Sosman ligger som du kan se på ryggen foran paven, medens han jonglerer. David deltager for tiden i Golden Circus Festival Internazionale di Roma Capitale. Det var i den forbindelse, han optrådte for paven.
28. december 2016
Louise Mandrup til Cirkus Trapez.
Af
henvendelser til en række kommuner fremgår, at Louise Mandrup, som i et par år
var marketingschef i Cirkus Benneweis, i den kommende sæson arbejder for
Isabella Enochs Cirkus Trapez. Louise har aldrig lagt skjult på, at hun savnede
cirkusverdenen efter at hun med udgangen af sæson 2014 valgte at stoppe hos
Benneweis. Det kan blive spændende at se, om hendes gode veninde fra
Benneweis-årene Judy Glosted også bliver knyttet til Cirkus Trapez.
28. december 2016
Det svenske Cirkus Maximum fortsætter med den "drypvise"
offentliggørelse af artister til sæson 2017. Senest har de skrevet
25. december 2016
Monte Carlo Festivalen i 2016
var en "Best of-festival", hvor man mødte nogle af de senere års vindere. Den
tyske kanal NDR viser tirsdag den 3. januar kl. 20:15 1½ times sammendrag fra
festivalen. Det er muligt, at seerne må undvære både rovdyr og elefanter, idet
tyske dyreretsforkæmpere med trussel om opfordring til boykot af tv-stationernes
annoncører har tvunget nogle tyske kanaler til at klippe den slags ud af
udsendelserne.
Har du lyst til at se svensk cirkus, så se eller optag SVT1 nytårsaftensdag k.
20 eller nytårsdag kl. 7:20. Der kan du nemlig se uddrag fra årets forestilling
i Cirkus Olympia.
Har du lyst til at se dansk cirkus? Så må du vente til foråret. De danske
kanaler har nemlig her i juletiden alt for travlt med højkulturelle ting som
bagekonkurrencer mv. til at finde plads til udsendelser fra cirkus.
20. december 2016
Russian Circus on Ice til Aarhus og København. Onsdag d. 15. februar gæster det russiske Circus on Ice Musikhuset Aarhus og dagen efter Operaen i København. I foromtalen hedder det:
Det russiske "Circus on Ice" tager publikum med på en magisk rejse ind i en fantasi- og eventyrverden, med et imponerende iscenesat nyt is-show. En klassisk fortælling om venskab, kærlighed og tapperhed.
Kai og Gerda er bedste barndoms venner, men da Kai fortrylles af den onde snedronning, begiver Gerda sig ud på et magisk eventyr for at redde ham fra hendes onde fortryllelse.
Snedronningen er smukt genfortalt på en ny og spændende måde. Det russiske Circus on Ice er berømt for sine internationale is-stjerner, dansere, cirkusartister, smukke kostumer og kulisser der skaber en flot forestilling. Det er artisteri og teknisk perfektion på skøjter! Med ynde, skønhed, elegance og med en utrolig lethed bæres publikum ud i en fantastisk eventyrverden.
Showet er på Europa-turne og besøger i sæson 2016-2017 mere end 60 byer i Tyskland, Schweiz, Østrig, Holland, Sverige, Norge, Finland og Danmark.
19. december 2016
Nycirkusforestillinger i Danmark. Vintermånederne byder på et par interessante nycirkusforestillinger i Danmark.
Cirque Eloize med Cirkopolis. Det canadiske nycirkuskompagni Cirque Eloize gæster i januar Musikhuset i Aarhus med deres forestilling Cirkopolis. I foromtalen hedder det:
Cirkusforestilling i højeste potens. Med Cirkopolis præsenterer Cirque Éloize et show, der forener cirkus, dans og teater. Med en mørk og dyster by som kulisse fremfører 10 akrobater og scenekunstnere et utroligt show med en imponerende scenografi, stemningsfuld musik og vilde lyseffekter. Fantasien får frit spil i Cirkopolis, der har bjergtaget publikummer såvel som anmeldere verden over, og nu er det blevet jydernes tur til at drage med på en rejse, hvor fantasi og virkelighed krydser hinanden. Oplev jongølerer, slangemennesker, akrobater og utrolige danser, der med humor og storslået talent leverer en præstation, der på én gang er seriøs og munter, og som samtidig bringer cirkus op på et helt nyt niveau.
Der er forestillinger 13. og 14. januar. Se nærmere i Cirkuskalenderen.
Pressebilleder fra forestillingen Cirkopolis
GLiMT med Rammer. Den 11. januar har det danske nycirkuskompagni GLiMT premiere på forestillingen Rammer i Morsø Teater (Limfjordsteatret). De skriver:
RAMMER er en co-produktion af GLiMT, Limfjordsteatret og Vendsyssel Teater.
Vi følger en Mand, en Kvinde og en Fremmed, i deres vej igennem samfundet og dets sociale regler. Igennem ensomhed, frihed og arbejde baner de sig vej til deres drømme om forhold, fælleskab og succes. Deres separate historier blandes mere og mere, som en voldsom hvirvelvind, der smelter sammen, og giver et øjebliks polaroid billede på vores samfund og individets tilstand i nuet.
Hvad sker der når vi rammer? Både hinandens og samfundets rammer?
Når vi ramler ind i de usynlige rammer, vi har opsat for os selv og hinanden, rammes vi af konsekvenserne af et yderst komplekst samfund, der skal få utroligt mange individer til at leve sammen.
Nu, i starten af det 21. århundrede, med internet, sociale medier og den voksende udveksling mellem kulturer, er de sociale regler mere komplicerede end nogensinde før, mens vores hjerner stort set er de samme som for 10.000 år siden. Hjerner der konstant er i gang med at fortolke indtryk omkring hvordan andre opfører sig og hvad vores egen opførsel bør være.
Sociale regler er nødvendige for, at samfundet kan fungere, men er der en grænse? – Hvor disse regler bliver så avancerede at vores hjerner ikke længere kan følge med?
Og hvad sker der så? Med os som individer og med samfundet som hele?
Beskrivelsen får mig til at mindes den svenske digter Esaias Tegnér ordsprog om, at det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte! ("Det dunkelt sagda är det dunkelt tänkta.")
Det synes magtpåliggende for GliMT og en del andre nycirkuskompagnier, at forestillingerne ikke må opfattes som ren underholdning, men lige som præsten i kirken skal forkynde et budskab.
De medvirkende i forestillingen er Liv Mikaela Sanz, Bo Madvig og John Simon Wiborn.
Efter premieren i Nykøbing Mors vises forestillingen i Hjørring, Sønderborg, Vostrup,
Roskilde, Aalborg, Holstebro, Helsingør, Hørsholm, Odense, Vejle og Herning. Se nærmere i Cirkuskalenderen.
19. december 2016
Cirkus Cikör på turne i Norge. Det førende nordiske nycirkus er utvivlsomt det svenske Cirkus Cikör. Det blev startet i 1995 af Tilde Björfors og nogle andre artister, som i Paris havde forelsket sig i nycirkus og de muligheder, det giver.
I dag, 21 år senere, har mere end 2 mio. tilskuere set en af Cirkus Cirkörs forestillinger på scener og til festivaler i alle verdensdele bortset fra Antarktis. De har også flere gange gæstet København, hvor de blandt andet har optrådt på Østre Gasværk Teater.
Deres seneste forestilling hedder Limits.
Indtil 5. februar kan forestillingen ses i Stochholm i Dansens Hus - store scene. Derefter skal forestillingen på et kort besøg i Marseille i Frankrig, inden de 1. marts starter en turne i Norge, hvor de blandt andet besøger Bærum (1. til 4. marts), Harstad (8. marts), Bodø (14. marts), Fosnavåg (20. marts), Drammen (28.-29. marts), Larvik (2. april), Nøtterøy (7. april), Skien (26. april), Haugesund (2. og 3. maj) og Sandnes (6. og 7. maj).
Fra 10. til 14. maj er de i Norrköping i Sverige og fra 7. til 10. juni i New York. Senere fortsætter de turneen i Norge med forestillinger i Frederikstad 14. til 16. september, i Gjøvik 26. og 27. september og i Harstad 1. oktober.
Pressefoto
Cirkus Cikör præsenterer forestillingen således:
På klassiskt Cirkus Cirkörmanér kommer Limits att vända upp och ner på perspektiven. Med kraft, möjlighetsfokus och uppkäftigt engagemang balanseras en värld av flykt, migration och nya gränser mot artisternas personliga gränser i form av risk, smärta, gruppen och kroppens begränsningar. Det är svårt att överskrida gränser utan stunder av kaos och oordning men dagens läge kräver nya grepp!
För idé och regi står Tilde Björfors, grundare och konstnärlig ledare för Cirkus Cirkör liksom regissören bakom de flesta av Cirkus Cirkörs stora succéer som Borders, Knitting Peace, Wear it like a crown och Inside out. Tilde har vid sidan av ledarskapet för Cirkus Cirkör haft en professur på Dans- och Cirkushögskolan i Stockholm där hon presenterat forskningsprojektet Cirkus som gränsöverskridare i konsten och samhället.
I rollistan till Limits märks de unga prisbelönta teeterboard-artisterna Anton Graaf och Einar Kling-Odencrants, kautschuk- och ringartisten Manda Rydman som bland annat setts i Wear it like a crown samt parakrobaten/jonglören Peter Åberg och hans luftakrobatpartner Saara Ahola som båda nyligen medverkade i Borders. Musiken skrivs av Samuel Andersson som tidigare gjort musiken till Cirkus Cirkör-föreställningarna Knitted Piece, Knitting Peace och Borders.
Ensemble
Saara Ahola – Akrobatik, luftakrobatik och sång
Anton Graaf – Akrobatik och språngbräda
Einar Kling-Odencrants – Akrobatik och språngbräda
Manda Rydman – Luftakrobatik och kautschuk
Peter Åberg – Akrobatik, jonglering och sång
Samuel ”Looptok” Andersson / Thea Åslund – Musiker
16. december 2016
Julehilsen fra Cirkusmuseet i Hvidovre.
TAK FOR ET FANTASTISK ÅR
Vi vil gerne takke alle vores gæster for at være med til at gøre 2016 til et forrygende år på Cirkusmuseet. Vi har sat besøgsrekord med over 26.000 gæster og med flere arrangementer end nogensinde før. Vi nåede faktisk over 400 med alt fra forløb for små børnehavegrupper til events som julemarkedet i Avedørelejren. Samtidig åbnede vi to nye udstillinger og lancerede nye tiltag som Magiske Søndage og meget mere.
NY BUTIK
Der har været rygende travlt i butikken og receptionen de sidste par uger. Lokalerne er blevet indrettet på ny, der er blevet malet, installeret en lysende baldakin, snedkereret nyt inventar og meget, meget mere. Vi glæder os rigtig meget til, at vi er færdige med projektet i starten af det nye år, og ikke mindst til at vise jer forandringerne, som også byder på salg af kaffe og andre lækkerier samt nye og spændende varer i butikken.
HUSK VI HAR JULELUKKET
Vores sidste åbningsdag i 2016 er d. 22. december. Der er Cirkusleg d. 18. december fra kl. 11-12. Museet åbner igen d 2, januar i det nye år. Cirkusleg starter op igen d. 8. januar fra kl. 11-12.30.
16. december 2016
Cirkusrejse til München med besøg i Cirkus Krone i deres bygning.
Brian Behrendt fra Briano’s Cirkusrejser skriver:
Jeg har flere gange med succes hjulpet gæster, som gerne vil på cirkusrejser i Europa, med praktiske ting såsom hotelbooking, billetkøb m.v.
I februar/marts 2017 bliver der en rejse til München med besøg i Cirkus Krones i deres cirkusbygning.
Der bliver afgang fra København den 28/2 kl. 07.15 med SAS og hjemrejse den 2/3 kl 16.00.
Du kan også vælge andre afgangstidspunkter, men så har du ikke Brian med som guide fra lufthavn til hotel. Du skal selv booke og betale fly. Har du brug for hjælp, så ring til Brian.
Det bliver en rejse med hotel inkl. morgenmadsbuffet og cirkusbillet til Krones sidste program i februar og premieren i marts program. I vintermånederne skifter Cirkus Krone program hver måned.
Hotellet er 3 stjernet og ligger centralt, og der er bad og toilet på værelserne og gratis internet. Morgenmadsbuffet er med i prisen.
Pris er pt. for enkeltværelse og de bedste pladser i cirkus 1.700 kr. Ved overnatning i dobbeltværelse er prisen 2.500 kr. pr. par.
Hotellet kan opkræve en byskat ved hjemrejse. Denne er for deltagernes egen regning. For tiden ca. 2 euro pr døgn pr. person.
Vi får de bedste pladser hvis du/I booker og betaler inden 20/1. Betaling skal i forbindelse med bestillingen overføres til konto reg.5356 konto nr.0000351620 (Husk at anføre dit navn)
Bemærk! hotel og cirkusbillet refunderes ikke hvis gæst aflyser.
Program udsendes medio uge 8 2017 på mail til deltagerne, så de kan printe det ud.
Har du spørgsmål eller vil med, så ring til Briano på tlf. 22 59 50 46. Eller send en mail til brianbehrendt@ymail.com
14. december 2016
Cirkus Maximum 2017. Cirkus Maximum er begyndt at offentliggøre navne på de optrædende i den kommende forestilling. Den vil blandt andet byde på tårnlinenummeret Alambria med "nervkittlande spänning under cirkuskupolen". Der er vist nok tale om en duo. Klik her for at se et videoklip med dem fra 2016.
Et andet luftnummer er Alex Lichtner (Alexander Lichtner) i swingtrapez. Nummerer afsluttet med balance i mundbid i Washingtontrapez. Klik her for at se et videoklip fra det schweiziske Cirkus Royal i 2015.
Publikum vil også møde Diorios og deres dødsglobe, denne gang med 4 motorcykler i globen. Da de senest var hos Maximum - det var i 2015 - var der "kun" 3 motorcykler i globen. Diorios her flere truppe. Den, som i 2015 optrådte i Cirkus Arena, klarede 7 motorcykler i globen på en gang.
I 2015 havde Diorios 3 mand i dødsgloben i Cirkus Maximums manege. Næste år er der 4 motorcykler i globen
13. december 2016
Cirkus i tv. Mange danske, norske og svenske cirkusvenner har glædet sig over, at man i mange år ved jule/nytårstid har kunnet se et sammendrag af årets Maximum-forestilling i svensk tv. Men det kan du ikke år. Eneste svenske cirkus, hvis forestilling du kan opleve i svensk tv, bliver Cirkus Olympia, hvis 2016-forestilling sendes på SVT1 nytårsaften kl. 20 med genudsendelse søndag 1. januar 2017 kl. 07:20.
År tilbage var det en fast tradition, at dansk tv viste uddrag fra årets forestilling i Arena eller Benneweis. Men den slags er desværre blevet cirkushistorie. Til foråret skulle der dog komme nogle udsendelser på DR’s børnekanal Ramasjang, hvor Motor Mille besøger en række cirkus: Arena, Arli, Baldoni, Krone, Mascot samt Holbæks børnecirkus Kæphøj.
I udsendelsen hvor Motor Mille besøger Cirkus Arli kan du se hende som bidronning i ”Lille bi, giv mig honning.” Men udsendelsen kommer først til foråret.
13. december 2016
Gratis cirkusmagasin. Artistagenten m.v. Jörgen Börsch har gjort mig opmærksom på det amerikanske cirkusblad Spectacle, som nu udgives som ”an online journal of the circus arts”.
Udgiveren er den amerikanske cirkushistoriker Ernest Albrecht. Du kan læse både det seneste og tidligere numre af Spectacle på www.spectaclemagazine.com
12. december 2016
Monte Carlo festival 2017. Den 41. Cirkusfestival i Monte Carlo finder sted I dagene 19. til 29. januar med galla med prisuddeling 24. januar. Medens den 40. Festival i januar i år var en “Best of”-festival uden priser, bortset fra en æresguldklovn til prinsesse Stephanie, bliver den kommende festival en normal festival med guld-, sølv- og bronzeklovne samt et hav af særpriser. Mere end 120 artister fra 16 forskellige lande optræder i det berømte festivaltelt på Espace Fontvieille.
De to russiske brødre Askold og Edgar Zapashny, som er superstjerner i deres hjemland, viser for første gang i Europa deres blandede rovdyrgruppe med 14 tigre og løver. Erwin Frankello fra Tyskland præsenterer to elefanter samt et søløvenummer. Han er søn af Sonny Frankello, som Danmark har optrådt både hos Dannebrog, Benneweis og Arena. Blandt de optrædende er også Gerling-truppen, som ved festivalen i Budapest i januar i år vandt guld for deres tårnlinenummer og et nummer med dødshjul med 4 artister i hjulet.
Gerlings med 7-mands pyramiden. Wallenda-familien med Karl Wallenda i spidsen var de første, som udførte dette svære trick. I 1962 skete der en frygtelig ulykke: den forreste mand i pyramiden snublede og 3 af artisterne styrtede ned. To blev dræbt. Tricket er imponerende, men nummeret virker måske lidt stillestående sammenlignet med fx Los Quiros, som vandt en guldklovn i Monte Carlo i 2002 og optrådt i Cirkus Benneweis i 2004 og 2005, også selv om Quiros ”kun” bød på en 3 mands pyramide.
Gerlings-truppen med 4 mand i dødshjulet
8. december 2016
Cirkus Maximum 2017. Den kommende forestilling har titlen ”Surpreme” og præsenteres således:
”En kvalitativ produktion 2017 från Cirkus Maximum där du bland annat får se Diorios häftiga motorcyklar i globen, festliga upptåg av clownen Francesco, nervkittlande höglina, eleganta luftnummer, busiga åsnor och roliga hundar. Allt i en härlig Maximum anda - Sveriges i särklass bästa cirkus!”.
Premiere i Älvsered nord for Göteborg den 30. marts
Der har tidligere været rygter om, at at direktør Bengt Källquist oven på en publikumsmæssig svag sæson 2016 overvejede at holde pause. Men det er altså heldigvis ikke tilfældet. Klovnen Francesco var også hos Maximum i 2016. Men han har mange entreer, så det bliver ikke gentagelser, publikum kommer til at opleve i 2017.
Francesco i Cirkus Maximum 2016. Foto: Roy Himsel
8. december 2016
Cirkus Trapez 2017. Cirkus Trapez skriver:
Den 1. januar 2017 sætter vi gang i billetsalget, og det bliver også her, vi afslører næste års endelige program. Men allerede nu vil vi gerne løfte lidt af sløret for indholdet.
Glæd jer til en forestilling, hvor der igen er masser af dyr - og måske nogle dyr, du ikke liiiiiige havde forestillet dig i et cirkus. Der vil være sjov og spas med klovne, et farefuldt luftnummer, en hårartist der laver det umulige med sit hår, balancegang, jonglering og en ekvilibristisk cykelartist. Vi har også en lille ekstra overraskelse i ærmet. Og så er vi meget stolte over, at vi til næste år kan præsentere Cirkus Trapez' helt eget live band.
Cirkus Trapez vil besøge 81 byer i Jylland og på Fyn.
Inden teltsæsonen starter producerer Trapez-ejeren Isabella Enoch Sosman som tidligere år vintercirkus i en række jyske haller.
8.
december 2016
Kim Benneweis 60 år. Tirsdag den 6. december fyldte Kim Benneweis 60 år.
Som søn af Sonny Benneweis og dennes første ægtefælle Lis Tolver Jensen var det
klart, at han lige som sine to yngre søskende Miller og Jaqueline ville få sin
opvækst i cirkus, hvor Sonny trænede både Kim og Miller i at dressere og
fremvise heste, elefanter og andre dyr. Da Sonny Benneweis døde i 1979, var det
derfor naturligt, at Kim og Miller overtog hans numre. Kim satsede primært på
elefanterne og Miller på hestene.
År efter år imponerede Kim Benneweis, ofte bistået af sin daværende hustru Kirsten, publikum med nye og flotte elefantnumre. I 1994 var der en episode i Nyborg, hvor elefanten Siam overfaldt Kim Benneweis, som populært sagt blev gennembanket, men slap uden varigt men. Bortset fra Kim og en ældre mand, som brækkede armen, kom igen til skade. Episoden fik stor medieomtale og blev nok blæst op til meget mere end den var. Rygter i udlandet gik sågar ud på, at elefanten havde dræbt Kim.
Året efter, dvs. i 1995, stoppede Kim i Cirkus Benneweis og var i en periode langturschauffør.
Men han savnede cirkustilværelsen, og Benny Berdino fra Cirkus Arena gav ham forud for sæson 1997 et tilbud, han fandt interessant. Kim Benneweis optrådte herefter fra 1997 til 2001 i Cirkus Arena. Det første år med en eksotisk dyregruppe, de følgende år med elefanter, som var trænet og lejet fra den italienske Togni-families American Circus. Numrene var ganske udmærkede, men en domptør får aldrig samme forhold til en lejet dyrgruppe som til dyr, han selv har været med til at træne. Niveauet fra årene i Benneweis blev aldrig nået. Broderen Miller Benneweis fremviste heste i Cirkus Arena fra 1998 til 2001.
Forud for sæson 2002 meddelte begge brødre Cirkus Arena, at de ikke havde lyst til at være med i sæson 2002. Kim Benneweis blev i stedet teltmester i det svenske Cirkus Scott. I 2004 og 2005 bistod han Diana Benneweis med regi i forbindelse med opsætningen af årets Benneweis-forestillinger, men var ikke med på turneen. I en periode var han knyttet til det nu lukkede nordjyske No Name Circus, lige som han i en periode i 2009 arbejdede i Cirkus Arenas vinterkvarter. I en del af 2010 var han knyttet til det svenske Cirkus Brazil Jack.
De seneste år har han boet i Dronningmølle, kun et stenkast fra den gamle Benneweisejendom Hulerødgaard, hvor han arbejder sammen med Henrik Møller, som driver firmaet Dronningmølle Kameludlejning, som ud over kameler også har grise, geder, hunde og æsler. Henrik har en fortid som elefantpasser hos Benneweis.
Det er således forkert, når en række aviser i forbindelse med omtalen af Kims runde dag har skrevet at han bor i Aalborg og arbejder som langturschauffør.
8. december 2016
DET SKER I PARIS -- CIRQUE ARLETTE GRUSS -- en fantastisk upplevelse på en alldeles originell cirkus !!
Som alltid är CIRQUE ARLETTE GRUSS på plats vid jul-säsongen, ARLETTE'S son GILBERT GRUSS har även i år, samman med sina medarbetare, skapat en show: flott, elegant, intressant och munter: Roberto Rosello, kostymer- Antony Saugé, musik- Fabrice Vallon, photo - Kevin Sagau, ringmaster.
Program:
Charivari med hela truppen, Ingo Stiebner med festliga sjölejon/søløver/ (känd från flera danska och svenska cirkus) - John Vernuccio-Togni med eksoter och 4 elefanter med flotta chorus girls på ryggen - Helena Polach elegant, vacker och skicklig jonglös med fotbollar (Hon var med Cirkus Benneweis under 2012 och Cirkus Scott 2013) - Gunter Sacckman med lustiga råttor och en del större gnagare - Kevin Gruss och Julia Friedrich, akrobatisk dans, - Linda Biasini-Gruss och Laura-Maria Gruss med cirkusens vackra och välskötta/velplejede/ hästar, - Alexis Hurtado och Kevin Gruss med ett flott laser-nummer, - Trio Stoian på rysk/russisk/ barre (de var i Sverige på Cirkus Brazil Jack 2008, i Finland på Cirkus Finlandia 2012 och i Danmark på Cirkus Benneweis i en del av säsongen 2013 tills en skada gjort dem tillfälligt arbetsodugliga).
Ingo Stiebner danser med en af søløverne. Foto stillet til rådighed af Cirque Arlette Gruss. Fotograf: Fabrice Vallon
Fodboldjongløren Helena Polach. Foto stillet til rådighed af Cirque Arlette Gruss. Fotograf: Fabrice Vallon
De mycket muntra clownerna ANDRE och BELLINI, samman med KEVIN SAGAU har flera entréer, originella och roliga /morsomme/.
Gregory Bellini. Foto stillet til rådighed af Cirque Arlette Gruss. Fotograf: Fabrice Vallon
Vidare: Ramon Kathriner, på sned/skrå/ lina, också över lejonburen/løveburet/, - med Manuel Farina's lejon -ett enastående samspel mellan dressör och rovdjur, 3 han-lejon, 2 tigrar, lekfulla och i fint skick, - Duo Olivares flott och elegant i straps, - Alex Fly Chaix med ett fjärr-styrt flyg, FMX RIDERS med uppvisning i akrobatik på - flygande motorcykel !!!
Också här medverkar mellan numren, de ovan nämnda clownerna.
Manuel Farina med to af sine løver. Foto stillet til rådighed af Cirque Arlette Gruss. Fotograf: Fabrice Vallon
En oförglömlig cirkus - upplevelse!!
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: www.cirque-gruss.com
.......................................................... reported by ZARRO ZARRO.
2. december 2016
Jul på Cirkusmuseet. Cirkusmuseet i Hvidovre skriver
JULEMARKED
På søndag d. 4. december fra kl. 10-15 arrangerer vi julemarked i Avedørelejren. Programmet er nu på plads, og vi kan byde på over 70 stader, optræden med jongløren Kasper Jensen, islænderheste, julemand og meget mere. Der er fri entré, og du kan se programmet nedenfor. Vær opmærksom på ændrede tilkørselsforhold til lejren pga. markedet.
Program:
Kl.10:00-15:00: Cirkusmuseet: Sjov skattejagt for hele familien
Kl.10:15: Markedspladsen: Tale ved Borgmester Helle Adelborg.
Kl.10:30-11:30: Vandrehjemmet Belægningen: Åbent hus med rundvisning m.m.
Kl.10:30-14:30: Hestevognskørsel tur/retur til Quark Centrets Julemarked.
Kl.11:00: Markedspladsen: Show med jongløren og akrobaten Kasper Jensen.
Kl.11:30: Markedspladsen: Julemanden ankommer.
Kl.12:00-14:00 Markedspladsen: Rid på islænderheste fra Krogagre.
Kl.12:30: Markedspladsen: Show med jongløren og akrobaten Kasper Jensen.
Kl.12.30-13.30 Vandrehjemmet Belægningen. Åbent hus med rundvisning m.m.
Kl.13:00-13:20 Cirkusmuseet: Rundvisning i museets nye udstillinger.
Kl.13:30: Koret The Singing Reindeers spreder julestemning på hele markedet.
Kl.15:00: Markedet lukker.
Markedet er arrangeret af Cirkusmuseet og Forstadsmuseet.
JULECIRKUS MED CIRKUS ARCUS
Søndag d. 11/12 kl. 13 og 15 kan du opleve en julecirkusforestilling med det fantastiske børne- og ungecirkus Cirkus Arcus. Har du billet til museet, er der fri entré til forestillingen i det omfang, der er ledige pladser. Vil du være sikker på at få plads, er det bedst at købe billet hos Arcus til en ti´er. Denne billet gælder kun til forestillingen.
1. december 2016
Cirque du Soleil til Danmark med forestillingen Varekai. Det succesrige canadiske nycirkus Cirque du Soleil gæster København i dagene 23.-26. marts 2017. De opfører forestillingen Varakai i Københavns nye superarena Royal Arena, som åbner til februar.
Som altid hos
Cirque du Soleil er der en form for handling i forestillingen, selv om det tit
kan være lidt svært at finde den røde tråd! Om Varekai skriver Cirque du Soleil:
Dybt inde i skoven, på toppen af en vulkan, findes
der en ekstraordinær verden – en verden hvor noget ganske særligt er muligt. En
verden kaldet Varekai.
Himlen slipper en ensom ung mand, og historien om Varekai begynder. Han lander i
skyggen af en magisk skov, en kalejdoskopisk verden gennemsyret af fantastiske
skabninger. Denne unge mand tager ind i et eventyr, der er både absurd og
ekstraordinært. På netop denne dag, på kanten af tiden, begynder en inspirerende
rejse der på ny åbner døren til livet, verdens mysterier og sindet.
Ordet Varekai (udtales ver·ay·'kie) betyder "hvor som helst". Showet er
instrueret af Dominic Champagne og hylder nomadernes sjæl og den ånd og kunst
der udspringer af cirkus traditionen.
Uanset om man helt forstår handlingen, byder Cirque du Soleil altid på flotte og spektakulære forestillinger med artister i topklasse.
Cirque du Soleil besøgte første gang København i 2001, hvor de viste forestillingen Quidam i et specialdesignet telt på Fisketorvet. Siden 2009 har de flere gange gæstet Danmark med hal-udgaver af deres forestillinger. De satser mere på et voksent (teater)publikum end på det traditionelle familiepublikum, som går i danske cirkus. Billetpriserne er høje: fra 530 til 650 kr.
30. november 2016
Kunstneren Viggo Salting er aktuel i ny galleri udstilling i New York. Viggo Salting udstiller en række nye malerier der skildrer Klovnen. Klovnen er Viggo Saltings studier og mange års inspiration fra oplevelser i cirkusverdenen, herhjemme og internationalt.
Siden debut i New York i 2009 er det femte gang, at KLOVNENS MESTER vender tilbage.
Amerikanerne tager godt imod Saltings tolkning af Klovnen, som er kunstnerens søgen
efter mennesket i Klovnen.
2009 Debut på Broadway Gallery (gruppe udstilling)
2011 Amsterdam Whitnye Fine Art Inc. (Gruppe udstilling)
2012 Ward-Nasse Gallery (Solo udstilling)
2014 Amsterdam Whitnye Fine Art Inc. (Gruppeudstilling)
2016 Amsterdam Whitnye Fine Art Inc. (Gruppeudstilling)
Udstillingen er denne gang fra 9. december til 31. januar 2017
Viggo Salting arbejder med sine malerier i sit atelier i Frankrig. Her slippes hestene løs, og
der er plads og ro til at gå nye veje og at eksperimentere.
Et af de udstillede malerier
For interesserede kunstkiggere, som ikke befinder sig i New York, er der mulighed for at se Saltings malerier i Kerteminde hos Stillings Kunst og Design Langegade 22 i Kerteminde.
Ud over for sine malerier er Viggo Salting i cirkuskredse kendt som den, der udførte det maleri, som var det synlige symbol på Den Danske Cirkuspris 2016, samt prisens logo. Han har også lavet mange af Cirkus Krones plakater samt dekoreret deres kontorvogn.
29. november 2016
Bonbon på klovnefestival. Danmarks i dag internationalt set mest kendte klovn Bonbon (Lasse Nørager) og fru Tiina har lige været med til den 9. World Festival of Clowns i Yekaterinburg i Rusland. Klik her for at se et videoklip fra russisk tv. Klippet med Bonbon kommer ca. 3½ minut inde i udsendelsen. I modsætning til de danske tv-kanaler, der mener at bage- og madlavnings- og dansekonkurrencer har større kulturel værdi end cirkus og teater, sender russisk tv jævnligt klip fra cirkusforestillinger.
Bonbon og Tiina i manegen. ”Typisk russisk “statscirkus” bygning med masser af fastansat personale, 16 mands orkester og egen læge med konsultation bag ridegangen…,” fortæller Lasse.
Der er næppe mange danskere som kender Yekaterinburg. Men den ligger i Ural-regionen og har lidt flere indbyggere end København.
”Cirkus på Grønland og Festivalen i Ekaterinburg er vist snart de eneste steder i verden hvor cirkusartister kan opleve status som rockstjerner og risikerer at blive trampet ned af autograf jægere!” fortæller Lasse og sender mig nedenstående foto.
Autograf-jægere efter finalen….
Lasse Nørager og Tiina skal i øvrigt snart i gang med forberedelser af sæson 2 for Sirkus Jesper i Kardemomme By i Kristiansand Dyrepark i Norge. Lasse skriver: ”Forestillingen, som er en kombination af velskrevet børneteater og professionelt cirkus, blev så vel modtaget af publikum og ikke mindst af Egner familien, som har rettighederne til alt, der foregår i Kardemomme By, at vi fortsætter med samme forestilling og cirkusnumre. Vi vil dog ikke hvile på laurbærerne, men derimod bruge vores kræfter på at optimere årets forestilling med endnu flere finurlige detaljer. Desuden næsten tredobler vi antallet af forestillinger i 2017.”
Sirkus Jesper åbningsparade 2016. Alle fotos stillet til rådighed af Lasse Nørager
28. november 2016
Come and See the Zirkus. Posten, Odense, 27 nov. kl. 12. Jørgen Lorenzen overværede en koncert med show-orkesteret Come and See the Zirkus og skriver:
Orkestret spillede til cirkus Arenas premiere på Bellahøj for to år siden, men desværre blev det ikke et fast indslag i Arenas turne.
Det var ærgerligt, for bandets sceneshow indeholder meget, som hører hjemme i cirkus: musik, dans, komik, klovneri, dans, artisteri - og overraskelser og underfundige påhit.
Men bandet er blevet på scenen – og viser et hæsblæsende show, som fortjener et stort publikum. Man får en ordentlig en på opleveren og går opstemt derfra.
De 14 medlemmer – m/k – optræder i brøstfældige uniformer og gammelt, slidt arbejdstøj. Scenen er ”the roaring twenties”, og man føler stemningen fra 20´ernes depravation og desperation.
Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach
Men den tilstand må der gøres noget ved: sprechstallmeisteren, som er forsanger og dirigent og ikke så lidt af en rekommandør, vil redde verden fra elendighed og undergang. Med en fabulerende, frodig fantasi fører han publikum rundt i en drømmeverden, driver dæmoner ud af menneskers bevidsthed for at give plads til godhed og glæde.
Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach.
Det gør han ved at visualisere en række situationer. De rige og verdens ledere sættes i fængsel, de fattige og nedslidte fabriksarbejdere synger og danser midt i deres slid. Satire, socialrealisme og snertende kommentarerne går hånd i hånd med drømmesekvenserne.
Men først og fremmest er der livsglæde og et overskud af musik, vellyd, gags, korsang – alt godt til sanserne. Scenen forvandles på sekunder: fra et indolent 20´er-miljø til fængsel, hvor verdens ledere er særret inde. Derfra til industriarbejdspladsen og videre til music-hallen, hvor vakre cancan-danserinder og en hiphopper underholder, mens bartenderen sidder i et hjørne og blander drinks. Eller er det i virkeligheden en saloon fra det vilde vesten?
Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach. Klik her for at se flere af Hans Kristian Hannibal-Bachs fotos fra koncerten
Det vrimler med kommentarer fra sprechstallmeisteren, mens det fyger med swingmusik, korsang og ind- og udfald. Publikumsarealet inddrages fortløbende, og det hele ender med løssluppen kædedans.
Kan det bruges i cirkus? Helt sikkert! Og indtil da: zirkus er en rejse værd.
Sprechstallmeisteren er høj i hatten. Vi andre øjes med at være høje – og bliver endnu engang bekræftet i, at humor, musik og god underholdning er det, der skubber verden i den rigtige retning.
27. november 2016
Lige som i 2015 tilbringer Jimmy Enoch det meste af december i Ravensburger, hvor han både er teltmester og artist i Ravensburger Weinachtcircus. Sidste år viste han sit glasbalancenummer. I år bliver det hans cykelekvilibristnummerer, som publikum får at se.
Blandt de andre optrædende er Jimmy Folco, velkendt som husklovn i Cirkus Arena, og guldklovnevinderne Desire of Flight, som var med norske cirkus Arnardo en del af sæson 2016 indtil en skade gjorde dem uarbejdsdygtige. Men nu skulle de være klar igen.
24. november 2016
Latter og Løvebrøl i Cirkus Baldoni 2017. René Mønster fortæller, at han vil kalde sin 2017-forestilling for Latter og Løvebrøl. Han skriver:
Turnéen starter medio marts og varer indtil slutningen af august. Derefter fortsætter turnéen på Færøerne.
Turnéen offentliggøres i februar.
I 2017 er det 15 år siden Cirkus Baldoni startede. Vi har derfor lagt os endnu mere i selen for, at sammensætte et brag af en forestilling med titlen: LATTER OG LØVEBRØL.
Som titlen beskriver, bliver der masser af sjove numre og som noget helt ekstra er det lykkedes os at få de fantastiske akrobater Mombasa Boys tilbage.
Komfortmæssigt sker der også noget spændende idet vi nu skifter alle bænkene ud med stole.
Det er derfor med ekstra stor glæde, at Leonardo og jeg åbner op for vores 15. jubilæumssæson.
Cirkus Baldoni havde kenyanske akrobater med i programmet i 2004 og i 2007. Den bedste trup var de fra 2004, som var ledet af Emmanuel Zuma. Det er ham der er tilbage som leder af den trup, vi kan møde hos Baldoni i 2017. I 2004 havde truppen flere entreer, som blandt andet bød på jonglering med hatte og spring gennem ringe, limbo-dancing og menneskelige pyramider.
De afrikanske akrobater Mombasa Boys i 2004
Sæson 2017 byder i øvrigt på et gensyn med Mr. Jumping (Peytchev Plamen Metodiev) og hans partnerske Fatime (Fatime Horvath) med henholdsvis komisk trampolin og katte. Parret var senest hos Baldoni i 2011. Nye i Cirkus Baldoni er Mr. og Mrs. Dittmar, hvis forrygende entré jyder og fynboer oplevede i Cirkus Krone i 2016. De var også med Arena i 2008 og Krone i 2004, men siden er deres nummer blevet meget bedre! Endelig er Eddie (Eduard) og Maria Janacek med igen, men med nye ting. Blandt andet skal Eddie og Daniel lave nogle entreer sammen - Eddie er en god klovn og dygtig musiker. Og selvfølgelig er klovnen Danilo (Daniel Dimitrijevic) og hans kærest Cindy samt René Mønster og løven Leonardo også med i forestillingen.
Fatime. Foto fra Cirkusfestivalen i Budapest 2014
Roland og Nemeth Dittmar i Cirkus Krone 2016
Hvis titlen på årets forestilling lyder bekendt, er det måske fordi Cirkus Benneweis kaldte deres 2002-forestilling for Løvebrøl og Latterkrampe.
24. november 2016
H.C. ANDERSEN JULEMARKED i København, som drives af Bettina og Martin Arli, er efter to forrygende år på Kultorvet flyttet til nye, bedre og større omgivelser: Axeltorv, vis-a-vis Tivolis hovedindgang, Cirkusbygningen, Paladsbiograferne, Vesterport Station og det nye Axel Towers. Til og med 22. december er der åbent dagligt fra kl. 11 – 19, fredag & lørdag kl. 11 – 20. Så nu ved du, hvad familien Arli får julemåneden til at gå med, samtidig med at de gør alt det papirarbejde m.v. klar, som vedrører cirkussæsonen 2017, hvor Cirkus Arli har premiere 26. marts i Fløng. Familien Arlis yngste medlem, Alexander Arli, er kun i sin bod på julemarkedet i ugens første dage, da han hver fredag/lørdag til og med 10. december er med i den anmelder-og publikumsroste Aalborg Vinterrevy.
24. november 2016
Fira det nya året med en Cirkusväggalmanacka 2017. Martin Lasson Berglund skriver:
Under mina cirkusbesök runt om i världen har jag samlat på mig diverse foto och inför 2017 tänkte jag ge ut en väggalmanacka (40x30 cm) med fokus på djur och människor inom cirkusvärlden. Pris 350 sek inklusive frakt inom Skandinavien, vill ni ha 2 ex eller fler kostar de 300 sek inklusive frakt.
Köp ditt ex senast 1/12 om du vill ha den före 1/1. I nästa nummer av Cirkulära Notiser finns det också möjlighet att beställa kalendern men då hinner den INTE levereras innan jan 2017.
Kontakt: Martin Lasson Berglund, e-mail: antilop80@hotmail.com eller tfn +46 737230158 (sms fungerar också om jag inte svarar)
23. november 2016
Baldoni’s julecirkus 2016 - festligt og stemningsfuldt. Der var fuldt hus i Fægtesalen bag Cirkusmuseet i Hvidovre, da der lørdag den 19. november var premiere på årets udgave af Baldoni's julecirkus. De fremmødte blev ikke snydt: massevis af dejlige og sjove artistnisser, som bragte den helt rigtige julestemning frem.
Som sædvanligt var der en historie i forestillingen: Nisseline (Cindy Binau Nielsen) havde fået nissekølelse og nyste hele tiden. Julemanden (René Mønster) fik besked om, at julegaveindpakningsmaskinen på Grønland var gået i stykker og pakkede nisser ind i stedet for gaver. Julemanden kurrerede Nisselines forkølelse med en trylledrik, så hun sammen med Drillenis (Daniel Dimitrijevic) kunne præsentere forestillingen, medens julemanden tog til Grønland for at reparere pakkemaskinen. Derefter gik det slag i slag med Nisseline og Drillenis som de gennemgående figurer.
Julemanden blander trylledrik til Nisseline
Første artistnummer var en nisse (Daniel Koscik) med en papegøje, som både kunne ringe med en klokke, spille basketball, komme penge i en sparebøsse, hejse et flag og meget andet. Endda fylde vand på sin bil, da den var gået i stykker. Papegøjens nummer blev kommenteret af en talende nisse (Suzanne Berdino).
Efter et mellemspil med Drillenis og bugtalerdukken Anton Antonius, som bestemt ikke synes, at man skal spise flæskesteg juleaften, kom en nisse (Eduard Janacek) cyklende ind på en lillebitte cykel. Bag efter lavede han stolebalance i op til 5 stoles højde.
Derpå fulgte en ”du må ikke spille her”-entre med Drillenis, som fandt musik på sin iPhone, og Nisseline.
Drillerierne blev afløst af en dygtig hula hop-nisse (Charmaine Berdino).
Efter pausen ville Drillenis trylle. Det klassiske nummer med en rød figur og en gul figur (i dagens anledning julemænd), som bytter plads. Børnene kan selvfølgelig let gennemskue snyderierne, indtil Drillenis til slut tryller julemændene om til en gul og en grøn julemand.
Eduard Janacek kom nu tilbage med tallerkenjonglering, som endte med at han havde 10 tallerkener i spin på pindene.
Drillenis og Nisseline havde derpå en entre, hvor de kom i nisse-tv.
Suzanne Berdino kom derefter tilbage i manegen med en sød entre med 4 glade og legesyge hunde af forskellige racer.
Der blev nu trillet et bord ind i manegen, og Drillenis tryllede to små nisser frem fra det tomme bur og endte med at trylle Nisseline væk.
Den ene af de små nisser, Kaya Janacek, viste herefter et flot rola rola nummer. Han har haft en god læremester i sin far Eduard og har massevis af udstråling og talent.
Efter to timer var man nået til finalen. Applausen viste, at publikum havde følt sig godt underholdet. Klik her for at se en stribe af Jacob Boas Leitissteins flotte fotos fra forestillingen.
Mit barnebarns veninde Mathilde sagde efter forestillingen, at hun havde hygget sig så godt, at hun vil arbejde i cirkus, når hun bliver stor!
Publikum i de 10 byer på Sjælland og Falster, som i år får besøg af Baldoni's Julecirkus, har god grund til at glæde sige til Baldoni kommer til deres by.
21. november 2016
Det historiske hjørne
Er nycirkus nyt eller gammelt?
Dansk Artistforbund beskriver nycirkus således:
Nycirkus er en moderne genre indenfor scenekunst, der blander klassiske cirkusdiscipliner med elementer fra dans, teater og performance. Genren opstod midt i 1970’erne i Frankrig.
I et helt traditionelt cirkus kan man typisk opleve en række forskellige artist- eller dyrenumre, som fremviser noget ekstraordinært og usædvanligt, gerne præsenteret i en rund manege i et cirkustelt. I det moderne nycirkus bruger man nogle af de samme cirkusdiscipliner, men man sammensætter dem til en anden slags forestilling. En nycirkusforestilling er oftest en samlet fortælling med et samlet udtryk. Det kan f.eks. være fordi forestillingen har en konkret handling og fortæller en samlet historie, eller det kan være fordi alting i forestillingen drejer sig om det samme tema.
I nycirkus er der sjældent dresserede dyr. Det er cirkusartisten og kropsekvilibristen, der står i centrum. Nycirkusartister er ofte uddannede på cirkusskoler, hvor de har haft undervisning i cirkusdiscipliner, akrobatik, dans og teater.
Men er nycirkus nu også nyt?
Fra begyndelsen af 1800-tallet og et pænt stykke ind i 1900-tallet var det almindeligt, at en cirkusforestilling i et større cirkus også indeholdt en pantomime. Det var ikke pantomimer, som man kender fra Tivolis pantomimeteater, men store tableauer, hvor man ganske som i nycirkus brugte nogle af de kendte cirkusdiscipliner i en anden slags forestilling og valgte at fortælle en historie. Nogle pantomimer var nærmest en art levende vokskabinet, medens andre var teaterstykker, der kunne være både af seriøs og komisk art. Da Cirkusbygningen blev indviet i 1886 bød Cirkus Renz eksempelvis på ”De lystige Heidelbergere eller studenterudflugt med forhindringer” som blev præsenteret som en ”stor pantomime efter det moderne studenterliv med optog, danse og grupperinger af kongelig balletmester A. Siemy arrangeret af direktør E. Renz”. En anden pantomime hed ”Ridderspil fra middelalderen – stort historisk turnering med evolutioner og våbenspil til hest udføres af damer og herre med 30 heste”.
Den berømte engelske artist Andrew Ducrow (1793–1842), der kunne udføre kunststykker på hesteryg som vist aldrig er overgået af andre, lavede et stort antal pantomimer, både med og uden dyr i manegen. Ud over at være ”hestehvisker” og rytter var han en fremragende ekvilibrist og linedanser. Han var som så mange andre artistbørn uddannet som allround artist, ganske som man kan blive det på nutidens cirkusskoler. En af hans lærere var en kendt danser og koreograf J.H. D’Egille. Ud over at være med i cirkusforestillinger og pantomimer forekom det også, at han var med i traditionelle teaterforestillinger med artistiske indslag.
Måske er det Ducrow eller hans samtidige, som har opfundet det, man i dag kalder nycirkus? Med den ene forskel, at Ducrow også kunne optræde med dyr, hvad de færreste nycirkusartister har lært. Men også i numrene uden dyr synes han efter de beskrivelser, der findes, at have haft et talent og en udstråling, der giver mange af vore dages nycirkusartister ”baghjul”.
Man kan stadig være så heldig at opleve et af de numre, som Andrew Ducrow var den første, der viste: Sct. Petersborg kurer, også kaldt ungarsk kurer. I den oprindelige udgave af nummeret skal en kurer bringe en depeche hurtigst muligt gennem Rusland, Østrig og Frankrig til England. Som grænserne så ud den gang var Østrig og Frankrig de eneste lande, man behøvede at passere på vejen fra Rusland til England. I pantomimen fulgte man rytterens kamp mod uret på vej fra den ene rasteplads til den anden, hvor han udviste eminent ridekunst og udførte mange tricks. Herunder det, man i dag kender som Sct. Petersborg kurer: nummeret hvor rytteren stående på to heste lader en tredje hest passere mellem de to, som bærer ham, og snapper hestens tømme. Det gentages med en fjerde og en femte hest. Hver hest symboliserer et af de lande, han rider igennem. Ducrow skal have udført nummeret med op til 12 heste! Og han endte med at stå overskrævs på to heste med 3 heste imellem – se billedet.
18. november 2016
Et fremragende og særdeles underholdende foredrag, som med sikkerhed også vil fange dem, der intet kender til artistverdenen!
Et halvt hundrede cirkus- og trylleinteresserede havde torsdag fundet vej til Cirkusmuseet i Hvidovre, hvor en sprudlende veloplagt Kim Kenneth - the Dane in the fast lane - fortalte om sine indtil videre 28 år som illusionist på den internationale scene.
Fra den beskedne start ved en tryllekonkurrence på friluftsscenen på Bakken, hvor han til stor frustration for Bakkens daværende Pjerrot Ib Groth Rasmussen måtte nøjes med en 3. plads. Men hvor Ib var så begejstret for den unge magiker, at han anbefalede ham til Charley og Belita Kaye, der engagerede ham til et stort show på det daværende Merkur-teater. Kim fortalte videre om sin cirkusdebut i hos Haddy Enoch i Cirkus Dannebrog i 1989 og den efterfølgende sæson i det østrigske Cirkus Elfi Althoff-Jacobi, der den gang var et af Europas førende. Og om senere sæsoner i cirkus, forlystelsesparker og på varieteer. Herunder de 3 år med Cirkus Arena (1995 til 1997) og de 3 sæsoner hos Benneweis (2009, 2010 og 2015).
Kim Kenneth fortalte i den forbindelse, at det altid havde været hans drøm at komme til at optræde i alle de tre store danske cirkus. Den drøm var gået i opfyldelse. Han fortalte også, at da han forud for sæsonen med Dannebrog sagde sit gode job op i et firma, som solgte kontormøbler, var det kun hans tanke at rejse rundt nogle år og så vende tilbage til sit gamle job. Men sådan blev det ikke, erkendte han efter nu 28 år som succesfuld tryllekunstner.
Det fremragende og underholdende foredrag var krydret med et hav af sjove anekdoter. Af de mange sæsoner i forskellige cirkus m.v. er det kun en enkelt, hvor Kim var engageret i et tysk kommediantcirkus, hvor han ikke var tilfreds med forholdene. De blev til sidst blev så utålelige, at han rejste nogle uger før sæsonslut. Hans agent var overrasket over at han holdt ud så længe!
Kim har ”kun” optrådt Europa, bortset fra en enkelt afstikker til Abu Dhabi. Et spørgsmål om, hvorvidt han havde drømt om at tage til Amerika, blev besvaret med et klart nej. ”De har så mange fremragende illusionister der, at det ville være omsonst at fragte alt mit udstyr til USA.”
Blandt de fremmødte var Ib Groth, der skaffede Kim han første professionelle job, og Charley og Belita Kaye, som bookede ham. Artistagenten Jörgen Börsch, som var den, der gav Kim ideen om at satse på at trylle i et cirkus og ikke bare på varieteer. Kims gode ven René Mønster, selv med en fortid som magiker og nu direktør for Cirkus Baldoni. Samt flere fra trylleverdenen, herunder Joachim Solberg, Michael Frederiksen, Tom Thomassen og Friconi.
For dem, der ikke oplevede Kims foredrag, er der en ny chance på torsdag den 24. november kl. 19, hvor han holder sit foredrag i Gierslev Kirke, Stensbjergvej 1A, Gierslev, Høng.
Kim Kenneth i øvrigt villig til at holde sit foredrag i foreninger m.v. Tilhørerne vil ikke føle sig snydt! Interesserede kan kontakte ham på kimkennethmagic@yahoo.com
For tiden er Kim i Danmark efter et år med optræden i udlandet. Til december skal han først medvirke ved julegallaer i Paris og siden i julecirkus i Ahoy i Rotterdam. I januar og februar er han tilbage i Danmark og har mulighed for at holde foredrag. Til marts går turen til Holland, hvor han er med i et show i forlystelsesparken Slagharen med premiere 1. april og med sæsonslut med udgangen af oktober. Så der er fortsat bud efter The Dane in the fast lane!
15. november 2016
Diaboloshow med Duo Par Deux. Cirkus Flik-Flak i Odense får søndag d. 20.
november kl. 14 igen besøg af de 2 diabolo artister Duo Par Deux fra Belgien,
som viser deres fantastiske show.
Det er en forestilling, hvor du/I har mulighed for at se hvad de unge i
Flik-Flak har lært, og der vil være mulighed for at se Duo Par Deux’s vilde
diabolo forestilling med masser af specielle trick. Efter showet vil der være
mulighed for selv at prøve diaboloer.
Entré 20 kr. Cirkus Flik-Flak, Herluf Trolles Vej 138, Odense SØ
14. november 2016
Candy Club i Malmø og Helsingborg. Siden 2011 har man hvert efterår kunnet opleve Cabaret Candy Club I Helsingborg. Lederen er den unge Albin Ganovic, født i 1994, som også i 2013 og 2014 forsøgte sig med julecirkus i Helsingborg. Trods gode programmer desværre uden den nødvendige forretningsmæssige succes. Men Albin og foreningen Candy Club er fortsat med at producere varieteforestillinger, som i år vises først i Malmø (11. og 12. november) og siden i Helsingborg (17., 18 og 19. november og 2., 3., 9., 10., 16 og 17. december). Ud over Albin Ganovic selv møder publikum i år
Candy Diva alias sangerinden Josefine Sebring
Guzalnur Ugqun, som kommer fra cirkusskolen i Shanghai, viser ”candle balance”.
Duo Moressa, som kommer fra Italien og viser et nummer, hvor de skyder med armbrøst og kaster med knive.
Pricilla Errani, som kommer fra den velkendte Errani-familie, som danskerne kender fra flere sæsoner i Cirkus Dannebrog. I Cabaret Candy Club viser hun sit hula hop-nummer. Et nummer, som hun også viste i Cirkus Dannebrog og ved vinterforestillingerne i Enoch Circus Show i 2013. Pricilla er også den kvindelige partner i Duo Moressa, hvis anden halvdel er hendes ægtefælle Marco Moressa, som danskerne har oplevet som jonglør både i Cirkus Dannebrog og i Enochs Circus Show.
Pricilla Errani. Foto fra Enoch’s Cirkus Show 2013
Endvidere møder publikum de 6 dansere ”Candy Girls”. Og der er levende musik: de 6 mand store orkester ”Candy Boys”.
”Mycket underhållande och bra!” skriver Martin Lasson Berglund om årets forestilling.
Se nærmere på www.candyclub.se
13. november 2016
DAFs Formidling lukker. Dansk Artistforbund skriver:
I 28 år har Dansk Artist Forbunds Formidling sørget for at få underholdning, musikalske solister og klovne- og artistforestillinger ud til events, fester og virksomheder. Men ved udgangen af 2016 lukker formidlingen og den erfarne booker og artist, Hasse Hjort, stopper.
"Mange arrangører og artister har nydt godt af Formidlingens brancheviden. Vi har altid været forberedt på det uventede, og nydt arbejdet i underholdningsbranchen, hvor to dage aldrig er ens," fortæller Hasse Hjort.
Fremover vil han helt hellige sig arbejdet som Pjerrot i Tivoli Friheden.
Underholdning, events, og koncerter er altid eftertragtet, men især de seneste 10 år er det blevet meget udbredt at arrangører booker gennem artisternes management, eller direkte hos kunstnerne selv. DAFs Formidling har derfor droslet ned på aktiviteterne i løbet af året og lukker helt ved årsskiftet.
"Formidlingen har været inspirator og sparringspartner for mange kunder og skaffet utallige job til artister i al deres mangfoldighed. Der er stadig stor efterspørgsel efter kunstnerne, men kunderne kan nemmere selv finde artisterne og indgå aftalerne. Så vi lukker butikken og glæder os over at Formidlingen har været med til at gøre en forskel i så mange år," siger Lena Brostrøm, formand for DAF.
Formidlingen blev etableret i 1988 af Dansk Artist Forbund for at udvide artisternes jobmuligheder. De første resultater kom i form af turner til plejehjem og børneinstitutioner. Senere blev det formidling af artister, medlemmer såvel som ikke medlemmer, til underholdning, firmafester og events.
Siden 1990 har Hasse Hjort været fast ankermand, og i flere år delte han opgaverne med artist og entertainer Benny Fjeldsøe.
12. november 2016
DET SKER I PARIS -- julcirkus har premiär i oktober, sedan spelar de olika produktionerna till januari, eller något längre:
CIRQUE D'HIVER BOUGLIONE har, som alltid, ett utmärkt program, vilket kommer väl till sin rätt i den praktfulla, ny-restaurerade cirkus-byggnaden:
Ackompanjerade av cirkus-orkestern, maestro PIERRE NOUVEAU, med presentation av ringmaster MICHEL PALMER, med en perfekt ljud-och-ljussättning - ser vi LES SALTO DANCERS, en väl synkroniserad balett med flera entréer.
Salto Dancers. Alle fotos stillet til rådighed af Cirque d'Hiver Bouglione. Fotograf Domique Secher
ALBERTO CAROLI, clown, medverkar i flera nummer med sin auktoritära komik. Han uppträdde i en smoking-liknande kostym, utan vitt smink. Han är nevö till den berömde vite clownen Francesco Caroli. Tidigare var han vit klovn och havde övertagit Francescos smink-mask samt en del av densammes kostymer.
Den spanske clownen TOTTI ALEXIS har flera goda, musikaliska inslag, komik, överraskningar och flott spel på trumpet. I Skandinavien har han uppträdet både den danska Cirkus Dannebrog (2011) och Svenska Cirkus Maximum (2012).
Totti Alexis
SCOTT and MURIEL visar helt originella illusioner i raskt tempo och med mycken komik.
Scott and Muriel
RENE och ALEXIA CASSELLY har vackra och duktiga elefanter och hästar, final när sonen RENE JR, gör tredubbel salto från språngbräda upp till ryggen på den största elefanten - BRAVO!! Casselly familj upträdat i flera säsonger, senenast i 2012,i den danska Circus Arena. År 2012 fick de en guld clown i Monte Carlo.
Casselly-familien
A AND A kallar sig 2 super-duktiga hand-akrobater - VICTORIA BOUGLIONE gläder oss med en flott hula-hoop entré - MATT and VALENTINA imponerar med sin roller-skate-act - LES MELECHIN kombinerar rola rola med handstans, mycket originellt.
Les Melechin
LES GARCIA är ett elegant akrobat-par som utför sitt luftnummer under den raket ur vilken de uppenbarar sig. I Skandinavien har Pablo och Victoria Garcia visat sin fina nummer i Cirkus Arena i 2001, i Cirkus Dannebrog 2008 och 2014 och i Cirkus Maximum i 2010. Under 2013 visade de en komisk version av nummeret med ett flygplan i Cirkus Benneweis.
Garcias
Bättre kan cirkus icke göras - absolut sevärt, förtjänar namnet SURPRISE!!
Som namnet säger spelas föreställningarna i Paris' praktfulla vintercirkus, CIRQUE D'HIVER, vilken med sina 164 år på nacken troligen är Europas äldsta cirkusbyggnad.
Säsongen slutar 28 feb 2017.
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: www.cirquedhiver.com
.............................................. reported by ZARRO ZARRO.
11. november 2016
En aften med Kim Kenneth.
Hvordan er det at trylle for Emiren i
Abu Dhabi, LIVE på Berlusconi's TV-Station i Milano og mange andre steder? Det
kan du blive lidt klogere på torsdag den 17. november kl. 19, når Kim Kenneth
gæster Cirkusmuseet i Hvidovre og fortæller om sine indtil videre 28 år som
illusionist på den internationale scene. Du kommer til at høre om skiftet fra
kontorassistent til det glitrende liv i projektørlyset. Du bliver inviteret bag
forhænget i cirkusverdenen, og hører om de uskrevne regler, jalousi og dramaer,
men også et liv hvor respekt for hinanden er kodeordet - en tilværelse, der er
afvekslende som vores egen - og alligevel så fremmedartet. Og tryller Kim ikke
en pige frem, viser han måske, hvordan et lille bord kan svæve!
Kim med sit svævende bord, her assisteret af svogeren Steve Caveagna
Der er åbent fra kl. 18:00, så du har mulighed for før foredraget at se museets to nye udstillinger om henholdsvis klovne og dyr i cirkus. Arrangementet er gratis for medlemmer af Danske Cirkusvenner. Andre skal betale den sædvanlige entrépris på 50 kr., hvis de da ikke på stedet melder sig ind i Danske Cirkusvenner.
11. november 2016
Cirkus Krones julecirkus. Jeg har tidligere omtalt Baldoni’s julecirkus. Men også det lille jyske Cirkus Krone laver julecirkus. De fleste forestillinger er lukkede. Men til en forestilling i Skagen i Kuturhus Kappelborg søndag den 27. november kl. 11 er der offentlig adgang. Endda ganske gratis.
Arrangørerne Skagen Bamsemuseum og Kulthus Kappelborg skriver:
Rammerne er sat for en rigtig jule-hyggelig oplevelse for hele familien, når Kappelborg i samarbejde med Skagen Bamsemuseum traditionen tro ønsker alle familier en glædelig jul på Kappelborg en søndag i november.
Lige som de sidste år lover vi, at manegen, musikken og stemningen emmer af jul, når Cirkus Krone går i manegen med dette års jule-cirkusforestilling.
Artist-nisserne udfører julenumre. Klovne-nissen Alando - i al beskedenhed vel nok Danmarks allerbedste klovn - er i selskab med en af hans dyrevenner, som helt sikkert vil drille ham, og Marc Thierry styrer musikken.
Alando og en pingvin
Cirkus Krones varemærke - direktør Irene Thierry guider publikum sikkert og trygt gennem forestillingen. Det hele krydres med masser af hjertevarme og julemusik.
Det bliver ren hygge....
Varighed ca. 45 min. Drikkevarer og julegodter kan købes, og må IKKE medbringes.
Se nærmere om billetbestilling i Cirkuskalenderen. Der er et begrænset antal pladser til rådighed.
10. november 2016
En magisk aften. Mandag d. 7. november inviterede tryllekunstneren og trylleartikelforhandleren Steen Pegani og hans team for 13. år i træk til en sjov, hyggelig og festlig magisk aften i selskab med tryllekunstnere fra hele landet. Det foregik i Det nye Teater: dels i Sceneriet, dels i Restaurant Teaterkælderen. Ud over Steen Peganis eget dealershow oplevede gæsterne FISM-vinderen Nobert Ferré fra Frankrig og comedymagikeren Gazzo (Gary Osbourne) fra England. FISM står for Fédération Internationale des Sociétés Magiques.
10. november 2016
Det historiske hjørne.
Wallmans har arrangeret dinnershows i Cirkusbygningen i København siden efteråret 2004. Men vidste du, at det første dinnershow i Cirkusbygningen allerede fandt sted for 130 år siden, den 14. september 1886?
Cirkusbygningen blev indviet den 8. maj 1886, hvor den tyske cirkuskonge Ernst Renz havde lejet bygningen i sommermånederne. Cirkuskonsortiet, som ejede bygningen, havde allerede inden Ernst Renz åbnede søgt varietebevilling for de resterende 8 måneder af året. Teatrene proteserede på det kraftigste, men Københavns kommune, der var Cirkusetablissementets største kreditor, indvilligede, og knap 4 uger efter af Renz var rykket ud var der premiere i Cirkus Varieté. Direktør, krigsråd de Fine Mathiesen, der også drev ”Concert du Boulevard”, blev den første lejer af Skandinaviens største variete.
I forbindelse med ombygningen til variete blev manegen i Cirkusbygningen dækket af en et trægulv, hvor der blev plads til borde og stole. I første parket blev hver anden stolerække fjernet for at give plads til små serveringsborde. Musiktribunen vis a vis hovedindgangen blev ombygget til scene eller rettere sagt et podium med dekorativt bagtæppe. Billetpriserne var fra 50 øre, loger og parket dog henholdsvis 50 og 25 øre dyrere. Der blev serveret overalt, således at man spiste under forestillingen. Mad og drikke var dog ikke inkluderet i entreprisen. Til stor glæde for herrerne var tobaksrygning tilladt. Damer og børn var den gang ikke nået længere end til en chokoladecigar.
Politiken skrev, at København med den nye Cirkus Varieté fik en forlystelsesanstalt, der i pladsforhold savnede sin lige og rummede næsten alt, hvad et civiliseret publikum kunne forlange i komfort. Åbningsprogrammet bød på Georg Lumbye (søn af H.C. Lumbye) og hans orkester, en svensk national dobbeltkvartet (9 damer), danseparret hr. og fru Genné, den musikalske klovn Adolph Price, Alfred Horste, som blev præsenteret som transformationskunstner på slap line, trommevirtuosen Charles Schenstrøm, de musikalske klovne Fratelli Tacci samt et 14 mand stort militærorkester fra Sudan.
Annonce i Politiken september 1886
Cirkus Varieté viste sig fra starten som en succes og fortsatte med vekslende lejere frem til 1917, hvor den stoppede til fordel for biografen World Cinema, der med sine 1.581 pladser var en af byens største. Om baggrunden for skiftet skriver Anton Herbsleb i et håndskrevet manuskript, som findes på Københavns Stadsarkiv: ”Stumfilmens fremgang var årsagen til varieteernes tilbagegang – mange store amerikanske varieteer og de berømte engelske music halls blev efterhånden omdannet til biografteatre. Varieteernes guldalder fra omkring 1880 til kulminationen ca. 1913 var på sit sidste. Cirkus Varieté var en af dem, der holdt længst, men efter Carl Hagenbecks cirkussæson 1917 kom navnet Cirkus Varieté, der i så mange år havde strålet over cirkusportalen, ikke op igen. I stedet kom er til at stå World Cinema. For mange var det en skuffelse af se Nordens største populære variete omdannet til biografteater, men direktør N.H. Nielsen lød udviklingens lov, og lørdag den 15. september 1917 var der for udsolgt hus premiere i World Cinema”.
Tiderne ændres, og siden oktober 2004 har Wallmans hvert år med succes præsenteret et dinnershow med sangere, dansere og artister i Cirkusbygningen. I forhold til den gamle Cirkus Varieté er det store levende orkester erstattet af forud indspillet musik, suppleret med en pianist/keyboard-spiller. Men programmet består ganske som i 1886 af sangere, dansere og artister. Som det hedder i et gammelt ordsprog: Historien gentager sig selv.
Har du lyst til at opleve ”Cirkus Varieté anno 2016/17”, dvs. Wallmans, har de indtil juni show i Cirkusbygningen hver torsdag, fredag og lørdag – op mod jul tillige om onsdagen. Er du medlem af Danske Cirkusvenner, kan du den 30. marts 2017 opleve et specialarrangement, hvor der forud for forestillingen vises en video på ca. 50 minutter med highlights fra forestillinger i bygningen i perioden 1965 til 1990. Videoen vil blandt andet indeholde Albert Schumanns berømte nummer til tonerne af Rhapsody in Blue. Der kommer også klip med de fabelagtige håndstandsakrobater Young Brothers, den nyligt afdøde verdensklovn Oleg Popov, verdensmesteren på tårnline Manfred Doval, Kim Benneweis og elefanterne m.v. Danske Cirkusvenner håber på at kunne vise videoen i de gamle hestestalde, der nu er indrettet som lounge under navnet Buddha Lounge. Prisen for det samlede arrangement er 475 kr. mod Wallmans normalpris på 599 kr. Så besparelsen dækker næsten årskontingentet på 140 kr. til cirkusvennerne, og så får du videoen oven i købet. Interesseret? Så send en e-mail til ole@danskecirkusvenner.dk
9. november 2016
DET SKER I PARIS -- LE THEATRE DU ROND-POINT presenterar en flott och medryckande akrobatisk show, med namnet BEYOND, vilket skall tolkas som att artisterna strävar att gå utöver de vanliga prestationerna när det gäller korporlig uttrycks-förmåga.
I THEATRE DU ROND-POINT, 745 platser, belägen strax intill Champs-Elysées, får vi se luft- balett, akrobatiska pyramider, kinesisk mast, hula hoop i originellt utförande, trapets och allt samman med komik, tempo och styrka.
Foto stillet til rådighed af Theatre de Rond-Point. Fotograf: Andy Phillipson
Denna trupp, CIRCA, kommer från Australien, direktion YARON LIFSCHITZ, excellerar i tempo-akrobatik, entusiasm och slut-resultatet är: a lot of fun, publiken begeistrad och stor succé!!
Foto stillet til rådighed af Theatre de Rond-Point. Fotograf: Dylan Evans
Det hela är en kombination av fysisk styrka, glädjen att uppträda och att allt är relaterat till festliga situationer.
Foto stillet til rådighed af Theatre de Rond-Point. Fotograf: Richard Daveport
Showen spelar till 27 november
Le Theatre du Rond-Point programmerar föreställningar som går ut över det vanliga!
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: www.theatredurondpoint.fr
.................................... reported by ZARRO ZARRO.
3. november 2016
Et dødsfald: Oleg Popov. Den verdensberømte russiske klovn Oleg Popov afgik ved døden den 2. november i Rostov-on-Don som følge af et hjerteslag (hjertestop). Han blev 86 år. Han var kendt som "solskinsklovnen". I sine yngre dage var han fremragende til at efterabe dygtige artister og ofte med en version af tricks, som overgik den, han efterabede. Men han gjorde det aldrig på en ondskabsfuld eller stødende måde. I sine senere år var han mest kendt for sine poetiske entreer, blandt anden den, hvor han samler lys i sin taske. En entre, som ofte med større eller mindre held er kopieret af andre klovne. I 1981 fik han en guldklovn i Monte Carlo.
Samme år optrådte Popov for første gang i Danmark. Der var hos Benneweis i Cirkusbygningen. I Politiken skrev Robert Naur: ”Skikkelsen kort, firskåren, hænderne som et par spader, et par meget sensitive spader. Et stridt hørhår falder rundskrabet ned under en kasket med en vældig, storternet pul. Jakken er af fløj, pantalonerne bredstribede og spidser til ned mod de røde sokker og rød-hvide sko. Ansigtet er tungt, domineret af den store jordbærnæse. Øjnene er elskelige og blikket kan spidse til i triumf eller dyb forbløffelse. - Det er en solstråle, fra en af de store projektører i loftet, der han indfanget ham. Han lægger sig ned for at lade sig varme. Pludselig forsvinder strålen og slår ned på en anden plet på manegegulvet. Popov efter den, men gang på gang … Der, hvor du ikke er, der er lykken. Efter adskillige jagt på strålen, griber klovnen den resolut, putter den ned i sin håndtaske, der nu strutter af lys, og forlader manegen uden at vende sig.” En fin beskrivelse både af klovnen og entreen.
Oleg Popov var tilbage i Cirkusbygningen i 1987. I 1998 modtog han The World Artist and Clown Award i forbindelse med den internationale klovnefestival på Bakken, hvor han også optrådte ved gallaforestillingen i Cirkusrevyens telt. I 1999 turnerede han med Cirkus Arena.
2. november 2016
Cirkus Arena 2017. Cirkus Arena har som det første cirkus i Norden offentliggjort programmet for sæson 2017. De skriver:
EVENTYR, MAGI OG MOTORKRÆFTER
Der venter store eventyr i 2017
Giv familien en eventyrlig oplevelse, når Cirkus Arena med Motor Mille i spidsen kommer til en by nær dig.
Cirkus Arena får i 2017 uventet besøg. For lige som cirkusdirektøren Benny Berdino skal til at begynde forestillingen og åbne sin store eventyrbog, kommer Motor Mille forbi med et stort ønske om at overtage fortællingen. Og hun får lov.
Oplev historien om det magiske cirkusunivers, som kun finder sted i manegen under den røde og gule teltdug. En manege hvor artister fra hele verden drømmer om at optræde - men kun de allerdygtigste får lov.
I 2017 byder programmet bl.a. på:
Diana Vedyashkina og hendes syv gravhunde.
Duo Costache balancerer og udfører akrobatik med og på hinanden
Ekaterina Karmashova svæver som en Fugl Fønix under cirkushimmelen fra trapez til trapez.
Prisvindende Encho spænder med sine muskler og leverer overmenneskelig håndstand.
Mystiske Jidinis knipser illusioner og trylleri frem
Arenas helt egen cirkusklovn Jimmy Folco er tilbage i en omgang eventyrmix.
Elefanter og heste fra Cirkus Arenas egne stalde.
Keryazov Brothers byder op til dans i en fantasifuld kombination af akrobatik og breakdance.
Tyngdekraften ophæves for en stund, når Kris Kremo jonglerer.
Pierre Marchand tryllebinder alle, når han med 100 km i timen rykker barren for, hvad der kan lade sig gøre med en diabolo.
Motor Mille styrer løjerne i cirkusmanegen fra den 22. marts til den 31. maj 2017. Fra den 1. juni til den 10. august overlader hun roret til hele Danmarks Bubber.
Der er landspremiere på Bellahøj onsdag den 22. marts 2017 med forpremierer i dagene 17. til 19. marts. Arena bliver på Bellahøj til og med 9. april.
Diana Vedyashkina og hendes gravhunde var hos Cirkus Benneweis nogle få uger i 2007. I 2014 optrådte hun i det svenske Cirkus Scott.
Duo Costache viste deres perchnummer i det svenske Cirkus Brazil Jack i 2008 og 2016.
Perch-numre er i dag en sjældenhed. Duo Costaches nummer er både flot og spektakulært. Foto fra Cirkus Brazil Jack 2016. Klik her for at se et videoklip
Ekaterina Karmashova var også hos Arena i 2015 og 2016. Det første år optrådte hun i trapez. I 2016 viste hun bungy trapez.
Encho Keryazov viste første gang sit formidable håndstandsnummer i Cirkus Arena i 2006. Før det havde han været medlem af en jockeytrup. Ved Cirkusfestivalen i Monte Carlo i 2007 fik han en sølvklovn samt publikumsprisen. De fleste mente han burde have haft en guldklovn. Siden har han optrådt i førende cirkus, blandt andet i adskillige sæsoner i tyske Cirkus Roncalli. I 2014 var han hos Knie i Schweiz. Encho er 43 år gammel.
Encho i Monte Carlo 2016. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Illusionisten Jidinis er et velkendt navn i Danmark. Første gang vi mødte ham var hos Benneweis i 1998. I 2001 og 2003 optrådte han på Plænen i Tivoli. I 2008 var han tilbage hos Benneweis. Sæson 2013 turnerede han med svenske Cirkus Scott. I 2014 var han hos Arena.
Jidinis med den oversavede dame. Foto fra Cirkus Scott 2013, hvor han bl.a. blev assisteret af klovnebrødrene Steve og Jones Caveagna.
De to unge Keryazov Brothers har ikke før optrådt i Danmark. De er vist nok sønner af Encho og Dima Keryazov.
Gentlemanjongløren Kris Kremo mødte danskerne første gang på Plænen i Tivoli i 1992. Siden har han i yderligere 2 sæsoner været i Tivoli, i en enkelt sæson hos Benneweis og i en enkelt sæson hos svenske Cirkus Scott. Han er søn af en anden berømt jonglør, Bela Kremo, og havde sin debut om professionel i 1970. Han fik en sølvklovn i Monte Carlo i 1981. Hans speciale er jonglering med 3 genstande: bolde, hatte og cigarkasser. Den elegante jonglør er nu fyldt 65, men alder er ingen hindring for en verdensstjerne som ham.
Kris Kremo i Monte Carlo 2016. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Såvel Kris Kremo som Encho var med ved den 40. cirkusfestival i Monte Carlo i år, som blev fejret under slogannet the best of the best.
Pierre Marchand har ikke før optrådt i Danmark. Men han er en verdensstjerne, som i mange år optrådte på Lido i Paris. I 2015 var han hos det svenske Cirkus Brazil Jack.
Pierre Marchand
Motor Mille, hvis borgerlige navn er Mille Gori, er kendt og elsket af børnene fra DR Ramasjang, blandt andet fra serien Motor Mille og Børnebanden. Hun har også i flere sæsoner medvirket i forestillingerne i Cirkus Summarum. Så der er ingen tvivl om, at det er en populær tv-person, Arena har sikret sig i sæsonens første 2½ måned. Forklaringen på, at hun stopper pr. 1. juni er, at hun også i 2017 skal være med i Cirkus Summarum.
I maj i år optog DR Ramasjang 6 udsendelser, hvor Motor Mille besøgte en række cirkus: Arena, Arli, Baldoni, Mascot, Krone samt Holbæks børne- og ungdomscirkus Kæphøj. Udsendelserne bliver vist nok vist i foråret 2017. Måske som optakt til cirkussæsonen, hvilket næppe vil skade Cirkus Arena! Mille er født i 1989.
Motor Mille. Foto fra hendes besøg i Cirkus Arli 2016
Bubber var sprechstallmeister hos Cirkus Arena i årene 1990 til 1998. Han var den gang kendt og elsket at børnene som vært på børneprogrammerne Bubbers Badekar og Snurre Snups Søndagsklub. I de senere år har han været vært på voksenprogrammer som B.S. på afveje og Danmark ifølge Bubber. Han har også været vært på børneprogrammer på DR Ultra. Han overtager som nævnt sprechstallmeisterrollen fra 1. juni til 10. august. Bubber er født i 1964.
31. oktober 2016
Traditionen tro viste de dygtige børn og unge fra Odenses Cirkus Flik Flak Halloween-cirkus søndag før Allehelgensaften. Foto: Per "Mr. Sputnik" Krogh Petersen. Klik her for at se flere af Pers fotos og videoklip fra forestillingen
Om showet skriver Per: ”Det var et rigtig flot show. Flot blanding af cirkus og gys. Det var en fornøjelse at se det kæmpe gå på mod, de børn og unge har. Det er så flot at ser hvad de har lært, det bare så godt gået. De skal have en stor ros for deres cirkusarbejde.”
29. oktober 2016
Guld til Michael Ferreri og sølv til lillebror Steven Ferreri. Ved den prestigefyldte festival European Youth Circus 2016 i Wiesbaden, som fandt sted 13. til 16. oktober, vandt jongløren Michael Ferreri guld i aldersklassen 18 til 25 år. I 2015 fik han sølv ved juniorfestivalen i Monte Carlo. Danskerne mødte ham i Cirkus Arena i 2015. I 2016 var han hos det norske Cirkus Arnardo. Ved Wiesbaden-festivalen var der en sølvmedalje til hans lillebror, den unge linedanser Steven Ferreri, i aldersklassen til og med 17 år. Han fik tillige Preis der „Gesellschaft der Circusfreunde e. V.“ Steven Ferreri optrådte i september i år i Cirkus Trapez. De talentfulde brødres far, linedanseren Miguel Ferreri, optrådte i Cirkus Benneweis i 2007.
Øverst: Micael Ferreri Cirkus Arena 2015. Foto. Rud Kofoed / Ajour Press. Nederst: Steven Ferreri i Cirkus Arnado.
28. oktober 2016
Baldoni’s Julecirkus. Igen i år har René Mønster 3 forskellige afdelinger af Cirkus Nissesjov på turne i Danmark. De to afdelinger, som turnere på Sjælland, samles nogle gange og laver en 2-timers forestilling under navnet Baldoni’s Julecirkus. I reklamematerialet hedder det:
”I år bliver manegen indtaget af jonglørnisser, tryllenisser, akrobatnisser, balancenisser, dresserede hunde og sågar en rigtig levende papegøje. Alle er utålmodige og ellevilde for at vise jer hvad de kan, faktisk er de allerede nu trukket i det fineste nissetøj og venter kun på jer.
Nis og Nisseline har haft god tid til at udtænke nye drillerier og den glade julegris Anton Antonius har absolut ingen ønsker om at blive årets flæskesteg. Vores alle sammens travle Julemand har lovet at komme, for han vil da ikke skuffe alle de dejlige forventningsfulde børn og voksne.
Er Baldoni's Julecirkus ikke allerede blevet en del af jeres juletradition, så er det heldigvis ikke for sent.”
Fra finalen i sidste års forestilling
Blandt de medvirkende i årets forestilling er Eduard og Maria Janacek, som også var med i sidste års julecirkusforestilling samt i sommerens teltforestilling med jonglering, rola rola og hula-hop. Med sig i juleforestillingen har de deres 9-årige søn Kaya, som laver rola rola. Det debuterede han med i slutningen af teltsæsonen, hvor han var med i Baldonis arrangementer med skolebørn. ”Han bliver nok forestillingens ”hit” - han er meget charmerende – og dygtig,” fortæller René Mønster. I Nissesjov-forestillingerne er familien Janacek på hold med Daniel (Danilo) og Cindy.
Fru Maria hjælper Eduard Janacek med at få fat i cigarkasser. Foto fra Baldoni’s julecirkus 2015
René Mønsters eget hold til Nissesjov, som også er med i Baldoni’s Julecirkus, er med Suzanne Berdino og hendes hunde samt hendes mand Daniel med arapapegøjen ”Gøje”. Suzannes datter Charmaine laver hula hop. I Nissesjov-forestillingerne udfylder Suzanne samtidig rollen som Nisseline.
Suzanne Berdino med sine hunde. Foto fra Baldoni’s vintercirkus i Ishøj Bycenter
Den tredje afdeling af Nissesjov, som primært optræder i Jylland, ledes af Martin Maiböll (Texas Jack). Med sig har han den lettiske allround artist Agnè Zoboviené og hendes datter. Agné var for nogle år siden med i både Cirkus Nissesjov og Baldoni’s Julecirkus, bl.a. med et nummer på en høj ethjulet cykel. Men i år er hun og datteren kun med i Nissesjov og ikke i Baldoni’s Julecirkus.
Baldoni’s Julecirkus har premiere i Fægtesalen bag Cirkusmuseet i Hvidovre lørdag den 19. november. Efterfølgende er der forestillinger i en række byer på Sjælland: Kalundborg, Faxe, Slagelse, Køge, Albertslund, Nykøbing F og Næstved.
26. oktober 2016
Halloween Cirkus. Søndag den 30. oktober kl. 14 viser Odenses børne- og ungdomscirkus Flik-Flak Halloween cirkus i deres lokaler på Herluf Trolles Vej 138, Odense SØ.
Der er selvfølgelig ikke tale om uhyggelige dræberklovne, men om en halloween forestilling for hele familien.
Forestillingen byder på svævende skeletter, fantastiske tryllehekse og masser af akrobattrolde. En ny og spændende forestilling, hvor forestillingens tema er Halloween med inspirationen hentet fra cirkusverdenen. Artisterne i Cirkus Flik-Flak bl.a. tryller, jonglerer, optræder som ethjulede cykelartister og det hele krydres med musik og gags.
Foto stillet til rådighed af Cirkus Flik-Flak
Det er 4. år i træk Flik-Flak viser en særlig Halloween-forestilling.
25. oktober 2016
The Dane in the fast lane Kim Kenneth er tilbage i Danmark i begyndelsen af november efter en 9½ måned lang sæson med det irsk/engelske Cirkus Vegas, som oven i købet kom ”i hælene” på diverse julejobs andetsteds. Så det er næsten et år siden. Kim har haft ferie. I Danmark skal han holde et par foredrag om livet som international magiker, blandt andet på Cirkusmuseet i Hvidovre torsdag den 17. november kl. 19 og en uge senere i Gierslev Sognegård i Høng.
Hvordan er det at trylle for Emiren i Abu Dhabi, LIVE på Berlusconi's TV-Station i Milano og mange andre steder? Det kan vi blive lidt klogere på denne aften, når Kim Kenneth fortæller om sine indtil videre 28 år som illusionist på den internationale scene. Vi kommer til at høre om skiftet fra kontorassistent til det glitrende liv i projektørlyset. Vi bliver inviteret bag forhænget i cirkusverdenen, og hører om de uskrevne regler, jalousi og dramaer, men også et liv hvor respekt for hinanden er kodeordet, - En tilværelse, der er afvekslende som vores egen - og alligevel så fremmedartet. Og tryller Kim ikke en pige frem, viser han måske, hvordan et lille bord kan svæve!
Kim og hans svævende bord. Foto fra Cirkus Benneweis 2015. På billedet får Kim hjælp af sin svoger Steve Caveagna.
Arrangementet på Cirkusmuseet er et fællesarrangement med Danske Cirkusvenner, hvis medlemmer har gratis adgang. Andre skal betale den sædvanlige entre på 50 kr.
Det bliver ikke en lang ferie Kim får, da han i december skal videre til andre jobs. Blandt andet medvirker han og hans partnerske Jessica i det hollandske Kerstcircus Ahoy, som har 12 forestillinger i Rotterdam i dagene 24. til 30. december. ”Kerst” er det hollandske ord for jul. KIik her for at se en videoteaser med Kims nummer.
25. oktober 2016
Cirkus Arenas tre afrikanske elefanter er med Rudi Althoff hos det italienske
cirkus "Circo Eleonora Orfei" (Direktion Familie Montemagno). For tiden rejser de rundt på Sicilien. Til jul er de i Palermo.
Rudi Althoff med Cirkus Arenas 3 afrikanske elefanter. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press.
24. oktober 2016
DET SKER I PARIS - nu i Oktober börjar jul-säsongen med flera utmärkta cirkusar, vilka kommer till Paris, var och en med sin speciella karaktär - CIRQUE ALEXIS GRUSS spelar i Bois de Boulogne med ett absolut originellt program, baserat på häst-nummer samt luft-nummer av LES FARFADAIS, tre kvinnliga, tre manliga luftakrobater.
Litet historia: 1974 spelade CIRQUE GRUSS i en liten park i Paris' centrum, de hade länge turnerat som en liten familje-cirkus under ledning av ANDRÉ, kallad DÉDÉ, GRUSS, en stor clown.
SILVIA MONTFORT, berömd skådespelerska, hade kontakt med cirkus GRÜSS och medverkade till att de fick bättre spelplatser, viktiga kontakter och så rullade framgången ut sin röda matta...
LE CIRQUE À L'ANCIENNE = cirkus enligt traditionerna, med vikt på häst-nummer var skapad!
CIRQUE GRUSS har alltsedan dess spelat i Paris under vintertid, och numera med en turné ned till södra Frankrike, där de skapat en cirkus-upplevelse i en stor park, med talrika attraktioner.
De aktuella häst-numren är de bästa man kan se, också jonglering till häst, luftnumren utföres i en specialgjord struktur vilken täcker manegen och denna struktur kan flyttas upp och ned.
Luft-akrobatiken kommer väl till sin rätt på detta sätt, och intressant är att dessa ny-cirkus-artister är väl integrerade i den traditionella cirkusen, och man behöver inte oförståeliga budskap och referenser till teater och litteratur, som man måste läsa i programmet för att förstå.
Fotos stillet til rådighed af Cirque Gruss.
GIPSY-GRUSS-BOUGLIONE, hustru till Alexis, gör ett trevligt litet hund-nummer, vilket ger en mänsklig dimension till denna gigantiska show, sonen STEPHANE medverkar med jonglering med och utan häst samt ser vi övriga medlemmar av familen, och naturligtvis ALEXIS himself.
En storartad show, unik till sin karaktär, som är ett MUST att se!!!
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: http://alexis-gruss.com/
------------------------------------------reported by ZARRO ZARRO.
21. oktober 2016
Cirkus og artister i efterårsferien. Som tidligere nævnt har der været mange cirkus- og artistforestillinger i børnenes efterårsferie. Nedenfor fotos og omtale af nogle af forestillingerne.
Cirkus Arena. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Kolding Storcenter 18.10. kl. 13 og skriver:
I alle busskure i Kolding var der store plakater med Arenas kendte klovn. Pudsigt nok stod to piger ved siden af mig med den omtalte plakat som baggrund. De ventede – som jeg – på bussen, og de fortalte om de uhyggelige klovne, som nu også er dukket op i Kolding. Forhåbentlig er det et kortvarigt Halloween-fænomen.
Og hvad skal man gøre? Her er et forslag: i fremtiden taler vi konsekvent om cirkusklovne – ikke klovne. Dermed vil vi distancere os fra de perverse Stephen King-gespenster – og lede tanken hen på Danilo, Martino og co., Gulio og Alando og den lange række af hyggelige cirkusklovne, som optræder i cirkus og – heldigvis – mange andre steder. Altså: fra nu af: cirkusklovn og hospitalsklovn. Men ikke klovn.
Forestillingen i Storcentret: yderst velkomponeret. Desværre var der ikke sat gradin op, så det kneb gevaldigt for den store tilskuerflok at se, hvad der skete i manegen.
Bettina Arli bød velkommen, inden den skønne Sarah indledte med et hula hop-nummer. Derefter kom den ligeledes skønne Laura Berdino med 6 ponyer – uden plume. Roligt, udtryksfuldt og velgørende. Et klart bevis på, at dyr hører med til en fuldendt cirkusoplevelse.
Laura Berdino med ponyer. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Derefter blev det tid til at se Martino og Alexandro. Dem bliver man aldrig træt af at se. De er dybt professionelle i ordets gode betydning. De har en fin timing, og dog fornemmer man, at der er plads til improvisationer, så nummeret holdes levende. Og de morer publikum og vistnok også hinanden med et festfyrværkeri af sproglige brandere og underfundigheder. Og de har en varme, som jo er det komplet modsatte af de dumme iskolde gespenster derude i natten. De opførte en ballonentre, mens vitserne føg gennem luften for hver ballon, der eksploderede:” Har I noget lim? Ballonen er på slankekur. Der er ikke mere luft.” Osv.
Alexandro (Alexander Arli). Klik her for at se flere fotos fra forestillingen
Chang kom derefter ind med to af Arenas søløver, Victor og Oskar. Et klassisk, sympatisk nummer, hvor dyrene greb bolde, balancerede og stod på luffer. Og de havde et specialtrick. En af søløverne kunne nemlig trylle en bold ud og ind af munden.
Slutnummeret: Francesco Fratellini. Et kombinationsnummer. Først jonglering med op til 7 bolde. Derefter balance på høj monocykel, hvorfra han med foden sendte et helt testel op på hovedet, altså stykke for stykke.
De 40 minutter fløj af sted. Og der er ingen tvivl om, at publikum havde lyst til at se mere. Og så er det jo så heldigt, at cirkus Arena og alle de andre, ægte cirkus kommer til Kolding til sommer.
Og en fodnote: hvis man skriver klovnene historie, er der da bestemt klovnetyper, der ikke alle er lige venlige. Det gælder fx nogle hvide klovne. Syn for sagn får man, hvis man ser filmen Monsieur Chokolat om Footit og Chokolat, hvor den hvide klovn bestemt ikke hele tiden er venlig og rar. Eller den hvide klovn i Gøglernes aften. Han udtrykker mange negative kvaliteter. Der er dog også hvide klovne, som er elegante og ikke spor onde. Som fx den legendariske Francesco Caroli, Chickys partner Bruno Stutz og her i landet Søren Arli og på det seneste hans barnebarn Alexander.
I Arena Cirkusland i Årslev ved Slagelse fortæller Lise Kokholm, at der var hyggeligt og skønt med masser af gode og sjove nummer. Især synes Lise at det var sjovt at se fætrene Patrick og Oliver Berdino optræde sammen - ”det skal der nok blive noget rigtig godt ud af!”
Kaskadørnummer med Patrick og Oliver Berdino. Foto Lise Kokholm
I Cirkusland oplevede du også entertaineren og bugtaleren Preben Palsgaard og høvding Talende Vandfald alias Brian ”Briano” Behrendt. Foto: Lise Kokholm
Cirkus Bella Donna. Torvet i City 2 var i efterårsferien omdannet til et cirkusland, hvor børnene bistået af instruktører fra Cirkus Bella Donna kunne prøve akrobatik og klovneri, gå på line, jonglere, balancere på rola rola og køre på ethjulede cykler. De kunne deltage i en tegnekonkurrence og gå på stylter samt hoppe i hoppeborgen. I et hjørne af torvet havde Cirkus Bella Donna rejst et telt, hvor Karsten Klovn og hans artister optrådte.
City 2’s cirkusland er placeret der, hvor der for mange år siden var et lille tivoli
Karsten fortæller, at tilstrømningen til cirkuslandet har været over al forventning. Han havde oprindelig regnet med, at der var brug for 3 instruktører. Men man måtte op på 6 for at have instruktører nok til alle de cirkusinteresserede børn, ligesom man måtte udvide den planlagte åbningstid. Til cirkusforestillingerne i det lille telt med 3 rækker gradin + ståpladser var der fuldt hus. Et led i forestillingerne var, at børn der havde trænet i cirkuslandet, kunne få lov til at optræde, hvis de havde lyst. Et par af børnene blandt tilskuerne blev udpeget til cirkusorkester med tromme og tamburin. Selvfølgelig iført flotte cirkusuniformer. Forestillingen bød ud over Karsten selv på ringenes herre (hula hop artisten Rasmus), den unge tryllekunstner Daniel og en brasiliansk jonglør. Karsten Klovn optrådte selv med bugtalerhunden Vuffi og som cowboy. Cirkus Bella Donnas ”varemærke”, det lille tibetanske dværgvildsvin Svineline, var ikke med, idet City 2 foretrak en forestilling uden dyr. Det ville nok heller ikke være let at indrette en fold til Svineline inde i butikscentret.
Karsten Klovn med Vuffi. Klik her for at se en video med fotos og filmklip fra forestillingen i Cirkus Bella Donna
Charlie og Binalto optrådte på 1. sal i Frederiksbergcentret. Forestillingerne blev overværet af massevis af børn og en del forældre/bedsteforældre. Nogle voksne valgt at kigge på centerets mange butikker, medens børnene jublede over de to klovne. Charlie og Binalto viste deres elskede entreer med Binaltos langspyt, Charlie revolverskydning efter en banan, som Binalto holdt, Charlie hos fotografen og sidste, men ikke mindst, deres elskede lagkageentre. Gennem årene har Charlie vist fået mere end 3.000 lagkager i hovedet.
Charlie og Binalto. Klik her for at se en video med fotos og filmklip
Cirkusmuseet i Hvidovre bød på optræder af de festlige og gennemmusikalske brødre Max og Ulf Carling. De spillede festlig jazzmusik, bistået af Max’ kone Mona. Max optrådte på slap line og viste sine færdigheder som jonglør. Ulf viste rola rola, og sammen viste brødrene en herlig komisk entre hvor de gik på – eller prøvede at gå på – stylter. Cirkusmuseets artist Line Vittrup fungerede som rekvisitør. Og i hvert fald til den forestilling, jeg tirsdag så i Fægtesalen, var der fuldt hus og stor begejstring blandt tilskuerne.
Brødrene Max og Ulf Carling. Klik her for at se en video med fotos og filmklip
Cirkus Mascot var først i Bilka i Vejle og siden i Bytorv Horsens. Også Mascot trak stort publikum og dermed kunder til butikkerne. Daniel Deleuran præsenterede forestillingerne, som bød på løjer med klovnen Gulio, hula hop med Gulios ægtefælle Tetyana, parrets datter Juliya med en lille elefant (det var vist storebror Husik, som var inde i elefanten) samt Marianne Deleurans glade og legesyge hunde.
Den elskede og elskelige klovn Gulio. Foto: Per ”Mr. Sputnik” Krogh Petersen. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.
Hr. Plys begejstrede tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag børn og deres forældre/bedsteforældre på torvet i Lalandia i Rødby eller Billund. Børnenes elskede snydekunstner optræder for resten de nævnte dage hele året rundt.
Øverste: Hr. Plys på scenen i Lalandia Rødby. Nederst: Hr. Plys sammen med to af sine største fans: mine børnebørn Sebastian (9 år) og Pernille (5 år). Smartphonefotos taget af Lars Simonsen
På Katja Schumanns Cirkusgård uden for Løkken var der forestillinger, hvor man ud over Katjas heste og andre dyr bl.a. kunne opleve akrobatik.
Katja Schumann og Luffe Bøgh viste ud over dyrene også akrobatik. Foto: Jens Chr. Sørensen
20. oktober 2016
Det svenske Cirkusakademi skriver:
INBUDAN TILL TRÄFF MED CIRKUSAKADEMIEN Lördag 29 Oktober kl. 13.30
i Stallet, Kaplansbacken 4 A-B (port in till gården), bredvid Kungsholms kyrka, Stockholm.
Huvudtema blir Perchartister genom tiderna
Promenadväg från Stockholms Central (uppgång Klarabergsviadukten) ca 500 m, gå till vänster över Klara sjö, i bortre änden av Bolinders plan slutar Kaplansbacken som du går nedför.
Kollektivtrafik: T-bana station Rådhuset. Blå linje 10 eller 11 riktning Hjulsta eller Akalla från Kungsträdgården och T-centralen går minst var 10 min. Gångavstånd 370 m.
Buss 3 till hållplats Kungsholms kyrka. Går var 7-8 min i riktning Karolinska sjukhuset från Södersjukhuset via Slussen, Skanstull och Tegelbacken. Gångavstånd 195 m.
Buss 50 till hållplats Kungsholms kyrka. Kör mot Hornsberg från Universitetet, Odenplan och Centralen (Vasavägen) var 15 min.
Buss 54 till hållplats Bolinders plan. Mot Reimersholme från Storängsbotten via Nybroplan och Centralen (Klarabergsviadukten) var 15 min.
Bilparkering finns på Norr Mälarstrand. Man får därifrån gå en tvärgata upp till Hantverkargatan där Kaplansbacken börjar (mellan Stadshuset och Kungsholms kyrka).
Ingen föranmälan behövs till denna träff.
Ta gärna med vänner och bekanta – alla är välkomna till Cirkusakademiens träffar!
ARKIVENS DAG 12 NOVEMBER
Lördag 12 november håller vi öppet i Cirkusarkivet i Bromma. Kort guidning och möjlighet att köpa en del av våra utvalda dubbletter i form av program och böcker. Handikappovänligt (trappor). Eftersom det inte ryms så många åt gången i arkivet, behövs föranmälan med tidsbokning. Anmälan till Björn Seger e-post bjornseger50@gmail.com, telefon 0122-17834 (0725-213418) eller till John-Erik Wallbom 0706-846097. Välj klockslag 13, 14, 15 eller 16.
DECEMBERTRÄFF
På eftermiddagen 3 december räknar vi med en träff hos Cirkus Cirkör i Stockholm (Alby).
15. oktober 2016
Udstillingsåbning på Cirkusmuseet i Hvidovre. Fredag den 14. oktober åbnede Cirkusmuseet to nye udstillinger: en om klovne og en om dyr i cirkus. Begge er placeret i de bagerste lokaler på 1. sal i museet.
Åbningen af udstillingerne blev markeret i Fægtesalen med taler samt optræden af en moderne klovn - Marta Carbayo - samt jongløren og komikeren Jon G. Lør (Jon Skjerning-Rasmussen).
Klik her for at se en video med fotos og filmklip af de optrædende og fra de to nye udstillinger.
Cantaclown Marta Carbayo
Gæster til udstillingsåbningen
Jongløren og komikeren Jon G Lør
I udstillingen "I klovnens fodspor" kan de besøgende blandt andet på et stort lærred se klip med en række forskellige klovne. Blandt andet den verdensberømte Charlie Rivel, hvor Benny Schumann har hjulpet museet med film mv. Du kan også se en lille klovnebil, som har tilhørt det danske klovnepar Nico & Alex, og nogle kostumer.
På billedet til venstre kan du se en hat, brugt af Lavater Lee, en næse og en paryk, brugt af Charlie Rivel og en jakke, brugt af Baxen fra Dan & Baxen. På billeder til højre ser du Benny Schumann og Bent Andersen.
Udstillingen "Med pisk eller gulerod" handler om dyr i cirkus. I det første lokale er der bl.a. opstillet monitorer, hvor 5 forskellige personer fortæller om deres syn på dyr i cirkus. Og selvfølgelig 5 personer med forskellige indfaldsvinkler til emner. Der er også en skærm, hvor du kan se klip med forskellige numre med dyr: Løver og tigre i Cirkus Benneweis, heste i Cirkus Schumann, elefanter i Cirkus Benneweis og Ingo Stiebners søløveshow på Cirkusmuseet. I et særligt lokale vises på et "rundlærred", der dækker 3 vægge, en film med heste i manegen set fra dressørens plads - aktuelt fra Laura Berdinos plads i Cirkus Arenas manege. Man kan således fornemme, hvordan det er at stå i centrum i manegen med dyrene løbende omkring sig.
Jørgen Lorenzen er en af de fem, der fortæller om sit syn på dyr i cirkus under overskriften "I et rigtigt cirkus skal dyrene være med". Jørgen var også blandt gæsterne ved åbningen af udstillingen.
Blandt gæsterne ved åbningen var også artisten Freddi Steckel og den svenske cirkusdronning Carmen Rhodin, som sammen med ægtefællen Trolle driver Cirkus Brazil Jack. Mellem Freddi og Carmen ses en fotostat med Diana Benneweis.
14. oktober 2016
Udstillingsåbning på Cirkusmuseet i Hvidovre. Fredag eftermiddag åbnede Cirkusmuseets to nye udstillinger: I klovnens fodspor, der selvfølgelig handler om klovne, og Med pisk eller gulerod, der handler om dyr i cirkus. Reportage med fotos fra åbningen bliver først klar efter deadline for denne uges nyheder, men bliver hurtigst muligt bragt på sidste nyt-siden og gentaget, når nyhedssiden opdateres 22. oktober.
13. oktober 2016
Crazy Flight. I et nyhedsbrev har Søren Østergaard fortalt, at den ukrainske akrobattrup Crazy Flight er tilbage hos ham i Zirkus Nemo i 2017 med verdenspremiere på ”et helt far out, vildt, vidunderligt nummer”. Truppens leder Sergey Sakun fortæller, at det nye nummer er et nummer i russisk barre. Derudover skal de vise en opdateret udgave af det håndstandsnummer, som begejstrede Nemos publikum i 2015. Sergeys ægtefælle Iryna Bessonova og hendes partnerske Camerron McHenry, som under navnet Duo Trapeze også var hos Nemo i 2015, skal ikke med i 2017.
De fire ukrainske artister fra truppen Crazy Flight. Fotos stillet til rådighed af Sergey Sakun
Truppen Crazy Flight blev etableret i 2002. Alle deltagerne er elitegymnaster fra Ukraine. De vandt European Acrobatics Championships i 2001. Danskerne oplevede første gang deres nummer med håndvoltige/partnerequilibristik på Plænen i Tivoli i 2004.
Klik her for at se en video med den seneste udgave af Crazy Flights nummer, optaget forbindelse med Das fünfte Internationale Artistik-Festival der Schweiz i marts i år.
13. oktober 2016
Legater til omrejsende artister. I efteråret er der ansøgningsfrist for to legater til artister, der har arbejdet indenfor cirkus eller forlystelser. Victor Petersen & Hustrus Legat og Fru Nathalie Kajés Legat. Legaterne vil blive uddelt til trængende personer, der har haft deres levebrød som markedsrejsende, været tilknyttet cirkus, omrejsende forlystelsesselskaber og lign. Også personer, der har været tilknyttet faste etablissementer, kan komme i betragtning. Skriftlig ansøgning vedlagt kopi af indkomstopgørelse skal sendes til advokat Carsten Hove, Advokatfirmaet Skjøde Knudsen og Partnere, Rendebanen, 6000 Kolding og være fremme senest den 10. november 2016. Legatuddelingen vil ske i midten af december 2015 og modtagerne vil få særskilt underretning.
12. oktober 2016
Russisk klovn til Holstebro. Altamira Studio Teater har sammen med Nordisk Teaterlaboratorium arrangeret et gæstespil med den russiske klovn Vladimir Olshansky på Odin Teatret i Holstebro mandag 17. oktober kl. 19.
Olshansky opfører soloforestillingen »Oops! investigation of an identity«. Foruden at være den enlige optrædende i »Oops! investigation of an identity« har Vladimir Olshansky også stået for opsætning og ide. Der er tale om en forestilling, der undersøger, hvad en klovn er. Om forestillingen skriver Olshansky:
"Jeg har besluttet at kalde min forestilling Oops! Undersøgelse af en identitet. Der er kun ganske få, der ved, hvad klovnens kunst indebærer. Hvad er en klovn? En klovn er ikke en karnevalsmaske, som hvem som helst, der ønsker det, kan bære. En klovn er en skuespiller med et stærkt komisk talent, med et kald til at udvikle denne gave gennem et helt liv. Klovnekunsten er alt andet end nem. Det er almindeligt, at klovnen også er forfatter og dramaturg på sit repertoire. I dag får du mulighed for at se et bredt spektrum af denne kunst - fra en simpel entré ind i en cirkusarena til højderne af filosofi og poesi. Er du klar? Lad os begynde. Her er mit rigtige ansigt. Pantomimekunsten giver en større frihed for handlinger ved ikke at tvinge skuespilleren til at bruge scenografi og objekter: klovnen kan faktisk skabe sin egen verden ved at bruge sin egen og publikums fantasi. En persons indre verden, hans problemer, hans psykologi, kan også være en kilde af inspiration til en scene: en almindelig mand kastes rundt i en ualmindelig stor og kompliceret verden."
Forestillingen er på engelsk, med dansk oversættelse af nøglepassager. Velegnet for 12 - 99 år. Reservation
Vladimir Olshansky er født i Skt. Petersborg i 1947 og er uddannet på cirkusskolen i Moskva. I slutningen af 1980’erne tog han til New York, hvor han blev hospitalsklovn i Big Apple Circus' Clown Care Unit og viste et one-man show "How is it going?" på La Mama Theatret. I 2000 kom han til Cirque du Soleil, hvor han frem til 2004 var med i forestillingen Alegria. I 2014 etablerede han Olshansky “Art De La Joiе ” Compagnie Théâtrale and the Association Art De La Joie i Paris”. I dag bor han i Rom.
Vladimir Olshansky er næppe direkte i familie med den danske gren af Olschansky-familien, hvis kendteste medlem nok var gentlemanklovnen Adolph Olschansky (1863-1933). Der er også en lille staveforskel i de to navne. Altamira Studio Teater staver i øvrigt Vladimirs efternavn Olshanski. Selv staver han den engelske udgave af sit efternavn som Olshansky. På russisk skrives navnet med kyrilliske bogstaver.
12. oktober 2016
Programmer til salg. Den svenske tryllekunstner og magihistoriker Christer Nilsson ønsker at sælge sine cirkusprogrammer og skriver:
Jag måste sälja alla mina cirkusprogram och jag undrar om du vill lägga in den här länken på din cirkussida http://magiarkivet.se/cirkusprogram-saljesfor-sale/
Jag vore givetvis mycket tacksam, då jag i så fall vet ett programmen kanske kan komma i händerna på någon riktigt intresserad.
11. oktober 2016
Cirkus Arena sluttede årets turné i Nuuk. Den grønlandske netavis Sermitsiaq skriver, at det er blevet en kær tradition, at Cirkus Arena besøger den grønlandske vestkyst. I år startede turneen 4. oktober i Ilulissat. Siden gik turen forbi Aasiaat, Sisimiut og Maniitsoq og sluttede 9. oktober i Nuuk. Klik her for at se en række fotos, tages af Leiff Josefsen.
7. oktober 2016
Cirkus i efterårsferien. I skolernes efterårsferie kan du mange steder i landet opleve cirkus og artister i butikscentre m.v.
Her er en oversigt over de arrangementer, jeg kender:
I København og på Sjælland
Cirkusland i Årslev ved Slagelse. Der er åbent hver dag fra 10 til 16 i dagene 15. til 23. oktober. Du kan bl.a. opleve cirkusforestilling, søløveshow, westernshow og børneunderholdning. Du møder klovnen Berty Balder, Patrick og Oliver Berdino, Preben Palsgård, Stephanie og Charmaine Berdino, Briano, Timm Delbosq og Suzanne Berdino. Entré.
I Cirkusland kan du blandt andet møde søstrene Charmaine og Stephanie Berdino
På Cirkusmuseet i Hvidovre kan du fra 17.-21. oktober hver dag kl. 11 møde brødrene Max og Ulf Carling i et fabelagtigt show med jonglering, linedans på slap line, rola rola og masser af komik. Der er tempo på og plads til grin for både store og små.
Ulf Carling er en dygtig rola rola akrobat. Du kan i efterårsferien opleve ham og hans bror Max på Cirkusmuseet
17. til 21. oktober er der tillige hver dag fra 12:30 til 14:30 Cirkusleg i Fægtesalen, hvor en professionel artist vil stå klar til at hjælpe, og der er plads til gode grin under de sjove udfordringer.
City 2 i Høje Taastrup. Cirkus Bella Donna i optræder i fra 15. – 23. oktober. Hver dag vil der være workshops kl 10-12 og kl 13-15 og cirkusforestillinger kl. 12 og 15, hvor børnene har mulighed for at være med i forestillingen. Der er et begrænset antal pladser i cirkusteltet, så det er først til mølle. City 2 skriver:
Kom og få en skøn cirkusoplevelse med masser af aktiviteter og få hjælp og vejledning af 3 cirkus instruktører. Børnene kan prøve alt lige fra akrobatik og klovneri, gå på line, jonglering, balancere på rola bola og køre på ethjulede cykler. De kan deltage i tegnekonkurrencen og gå på stylter samt hoppe i hoppeborgen. Alt sammen i Cirkus landet på torvet. Vi sætter to små smukke cirkustelte op på center-torvet.
Entré til Cirkusland koster 25,- for børn og gratis for voksne ifølge med børn. Cirkuslandet er for børn t.o.m. 12 år. ??: Børn under 8 år skal være ifølge med en voksen.
Køb feriebilletten til 50,- og få entré til Cirkusland med i prisen.
Karsten Klovn i Cirkus Bella Donna
Frederiksberg Centret. Fra 15. til 23. oktober er der hver dag kl. 11 og 14 klovneshow med Charlie & Binalto. Fri entré.
Børnene elsker Charlie og Binaltos lagkageentre
I Jylland
Kolding Storcenter får besøg af Cirkus Arena fra mandag d. 17. oktober til og med lørdag d. 22. oktober. Forestillinger på Store Torv alle dagene kl. 11, 13 og 15. I forestillingen møder du jongløren Francesco Fratellini på sin meterhøje monocykel og slangemennesket Miss Sarah (Sarah Florees), som begge medvirkede i årets Arli-forestilling. Også fra Cirkus Arli kommer Martino & Co – Martin og Bettina Arli. Laura Berdino præsentere heste, og der kan være et eller flere yderligere numre. Fri entré.
I Kolding Storcenter kan du blandt andet opleve jongløren og multiartisten
Francesco Fratellini. Sjællænderne kender ham fra Cirkus Arlis 2016-forestilling
Cirkus Mascot har forestillinger i Bilka i Vejle den 16. og 16. oktober. 17. til 22. oktober optræder de i Bytorv Horsens. Mandag til fredag kl. 11, 13 og 15:30. Lørdag kl. 11 og 13. I forestillingerne, som præsenteres af Daniel Deleuran, møder du Tatyana med hula hop, Juliya med sin lille elefant og Marianne Deleuran med sine hunde. Hertil kommer klovnen Gulios herlige gags. Fri entré.
I Cirkus Mascot oplever du blandt andet Juliya og hendes lille elefant
På Katja Schumanns Cirkusgård på Vrenstedvej 287 i Løkken, er der forestillinger hver eneste lørdag og søndag kl. 16 og efterårsferien tillige kl. 16 mandag til fredag. Entré.
Foruden hestene er der også gæs med i årets forestilling hos Katja Schumann. Foto: Jens Chr. Sørensen
Cirkus Trapez forsætter årets turne til og med den 22. oktober, hvor de har en forestilling i Kolding for Sparekassen Middelfarts kunder. Inden da er de i Horsens den 8. og 9. oktober, i Hedensted 11. og 12. oktober, i Vejen 14. og 15. oktober, i Vojens 16. oktober, i Ribe 18. oktober og i Esbjerg 19. og 20. oktober. I forestillingen møder du Bernhard Kaselowsky og alle hans dyr, herunder elefanten Ramboline, Popey-klovnerne, hula-hop artisten Desy Rico, luftakrobaten Gino Ramos samt Joseph Magic show. Den unge lineartist Steven Ferreri, som har været med på turneen siden august, er stoppet for at færdiggøre træningen til den prestigefulde European Youth Circus i Wiesbaden, som i år afholdes i dagene 13. til 16. oktober.
Bernhard Kaselowskys elefant Ramboline er blandt stjernerne i Cirkus Trapez
Klovnen Tapé optræder tirsdag d. 18. oktober kl. 10.30 på Tarm Bibliotek og
kl. 13.30. på Videbæk Bibliotek. Fri entré.
Det Flyvende Kuffertcirkus optræder mandag d. 17. oktober kl. 14.30 på Ikast Bibliotek, og torsdag d. 20. oktober kl. 10. på Rønde Bibliotek. Fri entré.
2. oktober 2016
Statsstøtte til nycirkus. Projektstøtteudvalget for scenekunst under Statens Kunstfond har igen i år valgt at støtte nycirkus. Eksempelvis har teaterforeningen Glimt fået tilsagn om driftstilskud i sæson 2017/18 på 0,7 mio. kr. og 2018/19 på 0,7 mio. kr. samt reservation sæson 2019/20 0,8 mio. kr., og Nycirkuskompagniet Cikaros har fået 495.000 kr. De klassiske cirkus har intet modtaget, men har heller ikke søgt støtte.
2. oktober 2016
Den engelske klovn Noe-Noe, hvis borgerlige navn var Ernie Stevenson, afgik ved døden i maj i år. Han blev 85 år. I Danmark mødte publikum ham første gang i Cirkus Louis. En del år senere, i 1980 og 1981, optrådte han sammen med sin søn Gary i Cirkus Benneweis som Noe-Noe og Gary.
Noe-Noe og Gary var også med i den erotiske film The hottest show in town, som i 1973 blev optaget i Cirkus Arenas telt. I filmen brugte de en anden make-up end normalt og var iført kilt, da de ikke var stolte ved opgaven og nødig ville genkendes. Men de havde brugt for et job, efter at et andet cirkus de havde kontrakt med var gået konkurs.
2. oktober 2016
Klovnen Charly Carletto, som de sidste to sæsoner har optrådt i Cirkus Dannebrog, er med i det store tyske Cirkus Krones februar-program i Cirkusbygningen i München.
1. oktober 2016
Zirkus Nemo 2017. Søren Østergaard har allerede løftet sløret for lidt af programmet i sæson 2017. Søren skriver:
Endnu en gang er det lykkedes mig at få fat på en perlerække af verdensberømte kongeartister, herunder den magiske ukrainske akrobattrup Crazy Flight med verdenspremiere på et helt far out, vildt, vidunderligt nummer.
Årets makker i manegen er min yndlings-teatersportsmand: skuespilleren, anarkisten, improvisationsmesteren og den sjoveste mand i verden: Michel Castenholt!
Derudover vil I nok møde gamle og nye bekendte... måske Manden, Der Ikke Kan Fløjte
vil bringe humør i teltet ved at lade være med at fløjte et par nye hits – og hvem ved,
om Baglænsmanden kigger forbi (hvis han ellers kan finde vej...)
Crazy Fligth var også hos Zirkus Nemo i 2015, men kommer næste år med et helt nyt nummer.
Michel Castenholt er blandt andet kendt fra DRs børneunderholdning som den cerut-rygende figur Vera.
Zirkus Nemo har premiere i Horsens 26.april og slutter i Odense 16. september. I 2017 besøger de ud over de sædvanlige byer Holstebro, Middelfart og Sakskøbing.
1. oktober 2016
Invitation til udstillingsåbning på Cirkusmuseet i Hvidovre. Museet skriver:
Find det stiveste puds frem eller kom som du er, når vi den 14. oktober fra kl. 14-16 byder på hele to udstillingsåbninger og underholdning i topklasse. Du kan således få fornøjelsen af udstillingerne "I klovnens fodspor" og "Med pisk eller gulerod" og samtidig opleve den fantastiske klovn Marta Carbayo og jongløren Jon G. Lør.
Borgmester Helle Adelborg vil tale og daglig leder af Cirkusmuseet Mikkel Knudsen vil præsentere udstillingerne. Det foregår i Fægtesalen, hvor vi også gerne vil byde på et lille glas. Alle er velkomne.
I KLOVNENS FODSPOR
Hvad er en klovn?, Hvad kan en klovn? Hvor finder vi klovnen i dag? Det var nogle af de spørgsmål, der fik os til at tage klovnen under behandling. Det er der kommet en farverig udstilling ud af, hvor du kan se alt fra hospitalsklovne til den verdensberømte Charlie Rivel. Du kan også udfordre dit eget mod og prøve at være klovn, for det kræver mod at være en klovn.
MED PISK ELLER GULEROD
Hvad mener du? Det spørgsmål stiller vi vores gæster i udstillingen om dyrene i cirkus. Her kan du møde fem personer med forskellige indfaldsvinkler til emnet. Sammen med vores gæster har vi udvalgt spørgsmål, som de er blevet stillet og som belyser emnet fra flere sider. Vi ønsker at give dig mulighed for at danne din egen holdning, men ud fra et kvalificeret grundlag. Udstillingen giver dig også mulighed for at komme et skridt nærmere en domptørs fascination, når du kan opleve, hvordan det er at stå i centrum i manegen med dyrene løbende omkring dig.
30. september 2016
Cirkus i efterårsferien. En lang række arrangementer er lagt ind i Cirkuskalenderen. En samlet oversigt bringer her på nyhedssiden ved opdateringen 8.oktober.
28. september 2016
Cirkus Arena på Grønland. For 30. år i træk besøger Cirkus Arena en række grønlandske byer. I år er det i dagene fra 4. til 9. oktober, hvor de spiller i haller i byerne Ilulissat,
Aasiaat, Maniitsoq, Sisimiut, Nuuk og Inussivik.
Plakat for forestillingen i Grønlands tredjestørste by Ilussat (dansk navn: Jakobshavn)
Grønlænderne kan opleve jongløren Francesco Fratellini på sin meterhøje monocykel og slangemennesket Miss Sarah (Sarah Florees), som begge medvirkede i årets Arli-forestilling. Også fra Cirkus Arli kommer Martino & Co – Martin og Bettina Arli – som i mange år har været et elsket indslag på de grønlandske turneer. Med på turneen er også klovnen Bonbon og hans og fru Tiinas børn Julia og Joakim med et piratnummer med sværdbalance, kniv og ildjonglering. Yderligere kan grønlænderne opleve bugtaleren Preben Palsgård og Suzanne Berdinos ægtefælle Daniel Koscik med hans store arapapegøje ”Gøje”. På grund af transportforholdene er det sjældent, at der er dyr med i Arenas grønlandske forestilling. Det er dog sket før: For mange år siden var Helges papegøje show med, og Suzanne Berdino har haft en pony med en enkelt gang.
Forestillingen præsenteres af Benny Berdino sammen med Cirkus Arenas egen Pjerrot Ib Groth Rasmussen.
Francesco Fratellini og hans kæreste Sarah Florees
Daniel med ”Gøje”
I efterårsferien i uge 42 producere Cirkus Arena traditionen tro en forestilling for Kolding Storcenter, hvor man kan møde nogle af artisterne fra den grønlandske turne, nemlig Francesco, Sarah, Martin og Bettina, suppleret med et par yderligere numre.
27. september 2016
Cirkus Kæphøj. I næsten 20 år har Erik Otterstrøm været leder af Holbæks børne- og ungdomscirkus Cirkus Kæphøj, der måske mere er en fritidsklub med 4 ansatte end et egentligt cirkus. Før ham var Cirkus Kæphøj ledet af Klaus Jochumsen, der et års tid efter at Erik var blevet ansat skiftede til jobbet som turnechef i Cirkus Arena. Pr. 1. oktober siger Cirkus Kæphøj farvel til Erik Otterstrøm, der er rundet 65. På grund af et kommunalt ansættelsesstop bliver der ikke ansat nogen efterfølger for Erik Otterstrøm, og en lukning af Cirkus Kæphøj står på listen over spareforslag til politikerne. Det vil være meget trist, hvis politikerne beslutter at spare det 31 år gamle Cirkus Kæphøj væk og i stedet henviser til unge til at hænge på gadehjørnerne.
27. september 2016
Et dødsfald: Klovnen Joseph Albert Dubsky, Dømmestrup ved Nr. Lyndelse på Fyn, sov stille ind den 19. september. Han blev 90 år. Joseph Dubsky kom fra en gammel artistfamilie, som i tidens løb har haft mange cirkus ude i Europa. Et af familiens kendteste medlemmer var Josephs onkel vagabondklovnen Linon (Adolfe Dubsky, 1899-1984). Sammen med sin ægtefælle Josette optrådte Joseph i mange år i en lang række europæiske cirkus som Dubsky Rivel clowns, undertiden sammen med parrets søn Janos som hvid klovn. Selv brugte Joseph samme maske med den sorte næse som sin svigerfar Polo Rivel. Det danske publikum kender ikke mindst parret fra flere sæsoner i Cirkus Dannebrog. Efter sæson 2000 trak parret sig tilbage men havde dog et enkelt kort comeback i Cirkus Kennys Vintercirkus i 2004. Josef Dubsky efterlader sig ægtefællen Josette og parrets to børn Janos og Tina.
Joseph og Josette Dubsky
27. september 2016
Lille programændring i Cirkus Trapez. Isabella Enoch Sosmans søn, jongløren David Sosman, er rejst tilbage til universitetet i Skotland for at passe sine studier. Han er i resten af sæsonen afløst af linedanseren Steven Ferreri. Cirkus Trapez fortsætter sæsonen til og med uge 42.
Steven Ferreri er søn af linedanseren Miguel Ferreri, som danskerne oplevede i Cirkus Benneweis i 2007. Steven er blandt deltagerne i den kommende ungdomscirkusfestival i Wiesbaden.
Steven Ferreri. Pressefoto fra Cirkus Trapez
18. september 2016
Flyvende trapez er en af de klassiske cirkusdiscipliner. Moderne cirkusgængere opfatter flyveren som aristokraten blandt artisterne, skrev Kurt Møller Madsen i sin bog Cirkus. I årets Dannebrog-forestilling oplever man truppen Flying Regio, som med to fangere kan have to hold flyvere i gang på samme tid. Nedenstående foto viser den synkront udførte dobbelte passage.
Flying Regios
Cirkus Dannebrog slutter sæsonen i Gram den 25. september.
Samme dag slutter Cirkus Mascot sæsonen i Glyngøre. Cirkus Trapez forsætter sæsonen til ind i oktober. De øvrige cirkus har allerede sluttet sommersæsonen.
15. september 2016
Wallmans i topform * * * * *
Ole Simonsen og fru Susanne var inviteret til premiere hos Wallmans i Cirkusbygningen. Ole skriver:
Den røde løber var rullet ud, da Wallmans onsdag den 14. september havde gallapremiere på det nye show Flashback. Siden 19. august har der været et antal forpremierer på showet, som spiller frem til juni 2017. Så det var en vel gennemspillet forestilling, de inviterede premieregæster oplevede den 14. september.
Sangere på baldakinen modtog gæsterne, da de gik ind af den røde løber
Efter direktør Dorthe Fryd Ekelins velkomst – det var jo gallapremiere med mange inviterede gæster – gik showet i gang. Det var et af de flotteste, som Wallmans har vist siden de i 2003 overtog driften af Cirkusbygningen. Lyd og lys var perfekt – Wallmans har faktisk i sommerens løb installeret nyt lys. Og det er imponerende så elegant den lækre 4-retters menu serveres under showet.
Åbningsnummeret er i år en hyldest til de artister, som i mere end hundrede år haft deres gang i Cirkusbygningen, krydret med lidt filmklip på bagskærmen fra Benny Schumanns arkiv. Det morede min bordfælle Benny Schumann at se et lille klip, hvor han som halvstor knægt fodrede en elefant uden for Cirkusbygningen.
Hele teamet af optrædende var med i åbningsnummeret, dvs. både dansere, sangere og cirkusartister ledet af den dygtige showkaptajn og sanger Elin Öhgren. Wallmans havde valgt at lade sabelslugeren Anna Mariann Lundberg med artistnavnet Maryanne byde velkommen.
Fra åbningsnummeret. Smartphonefoto
Derefter gik det slag i slag med sang, dans og artistindslag. Sangerne Elin Öhgren, Elisabet Karlsson, Jean Michel Helgason (kendt fra den danske udgave af X-factor), Jessica Berge og Robin Blomgren hylder stjerner som Bruno Mars, musicals som Fame og Dream Girls og sang et nostalgisk country medley med sange som ”That Don’t Impress Me Much”, ”How do I live” og ”Life is a Highway”. Der var et forrygende latin-indslag med sange af stjerner som Gloria Estefan, Ricky Martin og Jennifer Lopez og et muntert bryllupsindslag med både mænd og kvinder i brudekjoler og med bryllupssange af Bette Midler, Queen, Beyoncé og Joe Cocker. Alt ledsaget af dygtige dansere under ledelse af dansekaptajnen Phu Nguyen. Jeg skal også huske at nævne og rose den mangeårige pianist og musical director Frederik von Wachenfeldt.
Mellem sang- og danse-indslagene var der artistnumre. Første nummer hørte måske nærmest til i gøglerverdenen: sabelslugeren Maryanne, der med en kombination af sexet charme og humor serverede sit nummer på en utraditionel måde. Blandt andet slugte hun en renseribøjle, som hun forinden havde formet til et sværd. Hendes præstationsform ledte tankerne lidt hen på slangemennesket Captain Frodo, der med sit nyskabende gummimandsnummer for nylig vandt prisen som årets bedste cirkusnummer. Lige som Frodo snakker Maryanna med (eller til) sit publikum. Dog ikke når hun har sablerne nede i halsen. ”Deep Throat på en ny måde, ” sagde Bubber, som sad ved samme bord som mig. Klik her for at se et kort videoklip fra nummeret med renseribøjlen.
Maryanne. Pressefoto fra Wallmans, fotograf John Resborn
David Hammarberg havde diverse akrobatiske småindslag inden hans hovednummer: bungee-sele hop fra en trapez. Hans kostume var forsynet med spejle, og takket være bl.a. en dygtig lysmand var det flot og spektakulært.
David Hammarberg. Pressefoto fra Wallmans, fotograf John Resborn
David Hammarberg. Smartphonefoto
Det sidste og bedste af årets artistnumre var de polske håndstands- og hånd til hånd-akrobater Duo Creative. De kunne være topnummer i de fleste cirkus. Blandet andet mestrede de den svære nakke til nakke balance. De kunne endda i den position dreje sig og undermanden gå ned i knæ. Og uden som man undertiden ser at ”flette arme” for at sikre balancen.
Duo Creative. Pressefoto fra Wallmans, fotograf John Resborn
Som nævnt et superflot show, som givetvis aften efter aften vil begejstre de op mod 1.000 tilskuere, som Cirkusbygningen har plads til under dinnershowet. I sin indledning nævnte Dorte Fryd Ekelin, at Wallmans siden de startede i Cirkusbygningen har haft over 1 mio. gæster.
Der findes utvivlsomt nogle, som synes at Cirkusbygningen burde bruges til det formål, den er opført til, nemlig cirkus. Ganske som det skete hver sommer fra åbningen i 1886 og til og med 1990. Bortset fra 1914, hvor bygningen var lukket efter brand, og 1984, hvor den var lukket på grund af ombygning. Cirkusdirektører og cirkuskyndige, jeg har talt med, er dog enige om, at selv om de fik bygningen stillet gratis til rådighed i sommermånederne, ville det ikke være muligt at sælge billetter nok til at dække udgifterne ved en sæson på tre eller fire måneder. Tiderne har ændret sig. Dalende billetsalg var da også grunden til, at Eli Benneweis valgte at stoppe efter sæson 1990.
Wallmans har stået for driften af bygningen siden 2003 og har siden oktober 2004 vist dinnershows, således at der hvert efterår har været premiere på et nyt show. I begyndelsen lå hovedvægten på unge sangere og dansere. I de senere sæsoner er antallet af artistindslag øget, således at man lige som hos Moulin Rouge og Lido i Paris har 3 eller 4 artistnumre med i forestillingerne. Så du kan stadig opleve artister i Københavns gamle cirkusbygning!
14. september 2016
Trille Lucassens Gade. Den afdøde Cirkus Tværs-direktør Trille Lucassen får en vej opkaldt efter sig i Gellerup fredag i forbindelse med den nye bygade i området. Det skriver stiften.dk.
Hun døde under tragiske omstændigheder sidste år i et trafikuheld. Trille Lucassen blev 43 år og var kendt i det meste af Gellerup som ”ildsjælen selv”. »Gadenavnet mindes en person, som med krop og sjæl tegnede området. Hun var en stor og elsket person, som bliver mindet med denne gestus,« siger teknikrådmand Kristian Würtz, der vil stå for navngivelsen,
14. september 2016
Cirkusresa till Rostock! Martin Lasson Berglund skriver:
Då intresset inte var så stort att åka och se cirkus Scott i Stockholm valde jag att ställa in den resan. Många cirkusar lägger ut sina turnéplaner väldigt sent vilket gör det svårt att alltid komma ut med information om eventuella resor, i god tid. Igår fick jag information om två cirkusar som besöker norra Tyskland och därför ser jag nu hur intresset ser ut med en cirkusresa.
Den 1/10-2/10 finns det möjlighet att resa med och se den stora Cirkus Berolina som drivs av familjen Spindler, en gammal cirkus med lång historik, som även den har krympt i sämre tider men som ända är sevärd, klassisk cirkus. I programmet finns, jockeyryttare, afrikanska elefanter, kameler/lamadjur, diverse akrobatik utfört av familjemedlemmar och hästdressyr som de brukar vara duktiga på. Dessutom orkester från Polen och eventuellt tigrar (osäkert om de är med då de i vintras var under träning).
Vi får också chans att se den mindre cirkus Barlay som drivs av familjen Ortmann, en gammeldags liten charmig cirkus, som enligt dem själva har ca 80 djur och 30 vagnar, en kämpande liten cirkus som faktiskt har tigrar i programmet och där familjen gör hela programmet. Om det finns en tredje cirkus i närheten så kommer vi försöka se nå även denna men det är inget som är planerat i nuläget.
I resan ingår resa i minibuss, färjeöverfart Gedser/Rostock, diselkostnad, broavgift, hotellövernattning med frukost. Avresa tidig lördag morgon från Malmö och hemma söndag eftermiddag/tidig kväll (beroende på om det blir en cirkus nr 3 eller ej, detta vet jag innan avresan) Möjlighet för t.ex. danskar att stiga på vid hotell Hilton på Kastrup.
Resa, 1 person i enkelrum med frukost 2200 kr
Resa, 2 personer i dubbelrum med frukost 2700 kr
OBS! Cirkusbiljetter tillkommer:
Berolina: Mittparkett 25 euro, Loge (ungefär första raden parkett) 28 euro, Vip Loge (allra längst fram) 30 euro
Barlay: 1 platz (längst bak 14 euro), Speersitz 18 euro (längre fram på parketten), Loge 22 euro. Välkomna!
Intresserad? Anmälan senast fredag 23/9
Mer info och anmälan till antilop80@hotmail.com tfn 073-723 01 58
13. september 2016
Cirkus Kæphøj - nu med dyr. I uge 38 afholder Holbæks børne- og ungdomscirkus Cirkus Kæphøj en række forestillinger i samarbejde med Suzanne Berdino. Forestillingerne kaldes "StjerneCirkus - nu med dyr". Her vil nogle af de 70 børne- og ungdomsartister, som har deres fritidstilbud i Cirkus Kæphøj, vise lidt af hvad de går og træner på. Dette vil blive blandet med dyrenumre fremført af Suzanne Berdino og hendes døtre Stephanie og Charmaine, som har geder, hunde og heste med. Suzannes søn Oliver skal jonglere og hendes mand Daniel fremvise sin papegøje.
Der er forestillinger i det rød/gule telt på Vandtårnsvej tirsdag d. 20. september kl. 17, onsdag d. 21. september kl. 17, torsdag d. 22. september kl. 17 og lørdag d. 24. september kl. 11.
Forestillingerne varer ca. 5 kvarter og billetprisen er 50 kr.
Billetbestilling tlf. 7236 3333 eller på mail: kaephoj@holb.dk
10. september 2016
Sidste chance for at opleve verdens yngste elefantdomptør i København! Cirkus Dannebrog skriver:
I Cirkus Dannebrog, der gæster København, kan man i øjeblikket opleve verdens yngste elefantdomptør.
Han er en teenager fra Italien og har sensationel kontakt med sine elefanter.
Amadeo Folco Junior render rundt blandt sine elefanter, som var det to enorme kæledyr. Han snakker, klapper og griner. Med et enkelt ord eller en håndbevægelse kan han få elefanterne til at gøre præcis, som han har lyst til. De to fire tons tunge dyr lystrer enhver befaling. Amadeo er 17 år gammel og verdens yngste elefantdomptør.
Hemmeligheden bag at opdrætte elefanter er ifølge Amadeo respekt. Hvis man respekterer elefanterne og behandler dem ordentligt, så behandler de også dig ordentligt. Den 17-årige italiener kommer fra en cirkusfamilie, der har ejet de to elefanter Sharon og Baby, siden de blev født for 45 år siden. Han har aldrig været væk fra elefanterne længere end en uge ad gangen.
”Mine elefanter er mine søstre. Jeg er vokset op med dem. De er en del af vores familie lige så meget som min mor og min bedstefar er det,” fortæller han.
Amadeo Folco og hans elefanter. Foto: Jacob Boas Leitisstein
I cirkusbranchen er der dyb respekt for det, som Amadeo kan. De kalder det sensationelt, at så ung en fyr kan få så meget tillid fra de to voksne elefanter. For Amadeo har det altid handlet om tålmodighed, respekt og ikke mindst tillid. Hver dag bader han elefanterne, går ture med dem og snakker med dem.
”Det er faktisk ligesom med en hund, man elsker. En meget stor hund. Man skal være meget rolig og give dem tid til at forstå, hvad de skal. Elefanter er kloge og lærenemme dyr,” forklarer han.
En elefant bliver typisk 50 til 60 år gammel. I et cirkus er det ikke ualmindeligt, at elefanterne bliver op til 80 år gamle. Ifølge Amadeo handler det om levevilkår. For elefanterne har det enormt godt i cirkus, hvor der er masser af mad, ingen fjender og meget lidt stress. Kun fem minutter om dagen skal elefanterne være på, når de skal i manegen.
Faktisk er Danmark et af de bedste steder, Amadeo har været med sine elefanter. Der er næsten alle steder masser af grønt græs at spise og altid store marker til gåture, så elefanterne er næsten altid udenfor.
"Her på Bellahøj er der desværre ikke så meget græs. Det er lidt træls, for vi har fået dem på græs på næsten alle pladser i år. Det er faktisk kun i Danmark, det er muligt."
Elefanter er en del af cirkussets dna
Tilbage i maj foreslog Dansk Folkeparti at forbyde vilde dyr i cirkus. Kameler, elefanter og zebraer skal skiftes ud med heste, hunde og katte. Men det vil være en fejl, mener Dennie Enoch, der er direktør for Cirkus Dannebrog.
”I Danmark har vi en langt bedre dyrevelfærd. Dels fordi myndighederne har lavet nogle gode og fair regler, men også fordi folk holder øje med os. For nyligt havde vi en hest, der havde fået en sten op i hoven, og den haltede i manegen. Det betød shitstorm og indslag på Tv2, inden vi havde set os om”
”Det vill være ærgeligt, hvis politikere uden indsigt får presset dyrene ud af Danmark til f.eks østlandene.
Vi vil gerne gøre vores yderste for dyrevelfærden, og vi er presset af forbrugerne, så det går op i en højere enhed, så vi bliver bedre år for år. Der vil selvfølgelig altid være cowboys i den her branche. Folk, der siger et og gør noget andet, men dem skal forbrugerne nok slå ihjel".
”Amadeo og hans hans elefanter er hos os, og der har de det bedst. De elefanter kan ikke få det bedre. Jeg ved ikke, hvordan de gør det andre steder, men i Danmark behandler vi vores dyr fantastisk godt.
Folk uden indsigt har tit en anden mening på facebook, hvor de tidligt og silde kæfter op.
Dem, der møder os ude i landet og f.eks får en snak med Amadeo, har en helt anden holdning” forklarer Dennie.
Cirkus Dannebrog har Amadeo på plakaten resten af sæsonen. Men når den slutter i København i midten af september, er det ikke til at vide, hvor turen så går hen for den unge domptør.
I første omgang rejser Amadeo til Frankrig i løbet af efteråret, hvor klimaet er lidt mere elefantvenligt end i Danmark.
Jacob Boas Leitissteins besøgte Cirkus Dannebrig den. 9. september. "Det var bestemt en superflot forestilling som Dannebrog leverede!", skriver han. Klik her for at se Jacobs fine fotos.
Cirkus Dannebrog ligger på Bellahøj til og med søndag den 18. september. Derefter går turen til Korsør (20. september), Odense (21. til 23. september) og Vojens (24. september). Sæsonen slutter i Gram den 25. september med to forestillinger solgt til Frøs Herreds Sparekasse. Det er en mangeårig tradition for sparekassen som led i den årlige børneuge at invitere kunder mellem 0 og 11 år gratis til årets sidste Dannebrog-forestillinger.
10. september 2016
DET SKER I PARIS. Du har måske bemærket, at der i øjeblikket går lidt tid mellem, at vi bringer rubrikken Det sker i Paris her på siden. Det skyldes dels, at det ikke er i sommerperioden, der sker flest spændende ting i Paris, og dels af min mangeårige korrespondent i Paris Zarro Zarro ikke er godt gående. Jeg har derfor bedt min gamle ven passe ekstra godt på sig selv og kun dække det, han magter og finder mest interessant.
Der vil i løbet af efteråret fortsat komme reportager fra Paris, herunder fra nogle af de spændende cirkusforestillinger, byernes by byder på hvert eneste efterår: Cirque d’Hiver Bouglione, Cirkus Alexis Gruss, Cirkus Arlette Gruss og Cirkus Pinder.
Vintercirkus i Paris, Cirque d’Hiver, er måske verdens mest berømte cirkusbygning. Bygningen, som er fra 1852, er i sig selv er en oplevelse. Den runde arena er beklædt med rødt fløjl, guldudsmykning og enorme lysekroner, og når showet går i gang, får du en endnu større oplevelse.
Årets forestilling hedder Surprise og har premiere den 8.oktober og spiller frem til 26. februar 2017. Forestillingen bindes sammen af klovnen Totti Alexis, som danskerne i 2011 jublede over i Cirkus Dannebrog. Året efter var det svenskernes tur (Cirkus Maximum) og i 2013 finnernes tur (Cirkus Finlandia). Danskerne så ham senest i de vintercirkusforestillinger, som Jimmy Enoch i 2014 og 2015 producerede for et par storcentre.
Klik her for at se en smagsprøve på årets forestilling i Cirque d’Hiver Bougliine.
Cirque Alexis Gruss ligger i Porte de Passy i Paris fra 22. oktober til 19. januar 2017. Årets forestilling hedder Quintessence Klik her for at se et videoklip fra forestillingen.
Cirque Arlette Gruss spiller i Paris fra 18. november til 11. december.
Jeg har endnu ikke datoerne for Cirque Pinder (Pinder – Jean Ricard).
8. september 2016
Kenny Quinn. Selv om den danske gentleman-tyv Kenny Quinn for nyligt stoppede i det irsk/engelske Cirkus Vegas, fordi de var 3 uger bagud med gagebetalingen, behøver han ikke at ernære sig som kriminel lommetyv. Før julesæsonen skal han, fru Joan og sønnen Jack fra 20.11. – 11.12.2016 til Dornbirn i Østrig for at være med Variete am Bodensee nye show Furioso. Klik her for at læse nærmere om programmet.
Derefter skal Kenny og familien til Landauer Weihnachtscircus 2016/17, hvor Kenny præsenteres som ” Der Gentleman-Taschendieb und Weltstar aus Kopenhagen”. Ud over lommetyvenummeret har det tyske julecirkus bl.a. Rampin Clowns og Eric og José Munoz på programmet. Rampin-klovene var hos Arena i 2014 og Munoz-brødrene hos Irene Thierry i Cirkus Krone i 2010 og 2011. Landauer Weihnachtscircus har forestillinger fra 22. december til 8, januar 2017.
6. september 2016
Nyt fra Cirkusmuseet i Hvidovre. Museet skriver
BLIV CIRKUSARTIST
Der bliver plads til masser af grin, spændende udfordringer og store oplevelser på efterårets cirkusskole. Den starter d. 5. oktober, og der bliver to hold, et for de 4-6 årige og et for de 7-15 årige. Prisen er 250 kr. og tilmelding skal ske til cirkusbyen@hvidovre.dk
NYE UDSTILLINGER
Vi er i fuld gang med opbygningen af vores nye udstilling om dyr i cirkus, som vil åbne d. 14. oktober. Det betyder, at der er lidt ombygning på museet frem til da. Vi håber ikke det giver for mange gener, og museet er åbent som normalt. Til gengæld kan du allerede nu kaste et blik på vores nye udstilling om klovne, hvor du bl.a. kan se klip med Charlie Rivel, Benny Schumann, Martha Carbayo og mange flere samt se kostumedele fra Brd. Pless, Charlie Rivel, Gugele m.fl.
VETERANFLY OG BALANCEGANG
Søndag d. 11. september fra kl. 10-15 er der store oplevelser i vente for hele familien på Avedøre Flyveplads, Gl. Køge Landevej 580 til Aeronautisk Dag. Her vil der være veteranfly, luftballon, faldskærmsudspring og ikke mindst optræden med den svenske artist Max Carling, som Cirkusmuseet kan præsentere. Max Carling er en stærkt underholdende linedanser, jonglør og meget mere. Han vil optræde kl. 11 og 13.30. Der er fri entré.
Max Carling fotograferet under optræden på det svenske cirkusmuseum nord for Helsingborg. Max Carling mestrer linedans, stolebalance, kørsel på ethjulet cykel, akrobatik og – som på billedet – jonglering. Han spiller for resten også klarinet og tenorsax. I uge 7 i år optrådte han i Benny Schumanns minicirkus i Helsingør Bycenter.
6. september 2016
3 cirkus i Malmø. I de kommende dage kan du opleve hele 3 svenske kvalitetscirkus i Malmø-området. Alle 3 cirkus byder på flotte forestillinger.
Fra 7. til 9. september spiller Cirkus Olympia på Møllepladsen ved Malmøhus. Forestillingerne 7. og 8. september er solgt til Lions Club, så det er kun til forestillingen 9. september du kan købe billetter i kassen eller via ticnet. 10. og 11. september rykker det lidt større Cirkus Brazil Jack ind på præcis samme plads. Møllepladsen ligger ca. 15 minutters gang fra Malmø Centralstation.
Sveriges største cirkus, Cirkus Maximum, spiller i Malmø-forstaden Lomma den 8. september. 9. september er de i Lund. Og 10. og 11. september spiller de i Malmø ved Jägersro.
Er du i bil, er det søndag den 11. september muligt først at se Cirkus Brazil Jack kl. 13 og så fortsætte til Jägersro for at se Cirkus Maximum kl. 16.
Se nærmere i Cirkuskalenderen.
Som i Danmark slutter cirkussæsonen i Sverige snart. Såvel Cirkus Olympia som Cirkus Brazil Jack slutter sæsonen 11. september. Cirkus Maximum slutter en uge senere i Göteborg. Cirkus Wictoria sluttede sæsonen allerede den 6. juni. Cirkus Scott, som ellers ikke har turneret i år, spiller i Stockholm hver torsdag, fredag og lørdag i perioden 8. til 25. september.
Også i Norge slutter cirkussæsonen. Det store Cirkus Arnardo har årets sidste forestilling 7. september. Det mindre Cirkus Zorba slutter sæsonen 12. september. Og det lille Cirkus Minimax afslutter teltsæsonen den 10. september. Derefter flytter de til en helt ny adresse: Osterøy kommune i Hordaland. Det er cirkusdirektør Carl-André Hjelviks forlovede, Ingrid Lone, som kommer fra Osterøy og har familie der. Grunden til at de flytter, er at parret venter barn i det nye år. Osterøy ligger i nærheden af Bergen.
Det store finske Cirkus Finlandia er som sædvanligt det nordiske cirkus, som slutter sæsonen senest: søndag den 30. oktober i Helsingfors (Helsinki), hvor de ligger fra 29. september.
6. september 2016
Cirkus er kultur. I 2005 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at tage konkrete skridt til at tilvejebringe en anerkendelse af cirkus som en del af Europas kultur. Parlamentet anmodede samtidig de medlemsstater, som ikke allerede havde gjort dette, om at anerkende cirkus som en del af Europas kultur. Det sidste skete her i landet reelt ved, at cirkus i foråret fik Kulturministeren som ressortminister i stedet for at høre under justitsministeriet.
Nogle lande er gået endnu videre. Som det andet land efter Holland vil Ungarn optage cirkus på sin nationale liste over "immateriel kulturarv”. Den officielle ceremoni er planlagt til fredag den 16. september i Budapest. Fédération Mondiale du Cirque og European Cirkus Asociation arbejder på den samme anerkendelse i andre lande og håber at få medtaget cirkus på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.
5. september 2016
Dyr i cirkus. Det er efterhånden ved at være ren rutine, at når der kommer et cirkus med dyr til Flensborg, kommer der også tyske dyreværnsfolk. Det er også tilfældet under besøget fra et af de fem største cirkus i Europa, Charles Knie, der fra onsdag til og med søndag deler Exe-pladsen med flygtningene, skriver den dansksprogede Flensborg avis
Günther Kunstmann fortæller, at det ikke ser ud til, at dyrevennerne på Exe har haft held til at overbevise byens og regionens indbyggere om, at de burde holde sig væk, fordi dyrene i Cirkus Charles Knie efter dyrevennernes opfattelse ikke bliver behandlet ordentligt. Forestillingen onsdag aften havde over tre fjerdedele af de 1462 pladser besat. Alle dyr så ud til at være flotte og velnærede. Dyreværnsorganisationen Peta er ikke tilfreds. Den ønsker også at lukke alle zoologiske haver, siger en repræsentant til Flensborg Avis.
Cirkus Charles Knie har i år hverken elefanter eller rovdyr med i forestillingen. Alle de omkring 70 dyr, de har med på turneen, er født i fangenskab. Så der er ikke noget med, at de længes tilbage til den vilde natur.
Adskillige danske og svenske cirkusvenner var i weekenden i Flensborg for at se det tyske storcirkus.
Danske og svenske cirkusvenner i Cirkus Charles Knie. Foto: Lise Kokholm
”Cirkus Knie er en rejse værd, ” sagde Briano Behrendt fra Brianos Cirkusrejser og Uffe Neise fra den kommunale fritidsklub Cirkus Kæphøj efter forestillingen til Tilla Rebsdorf fra Flensborg Avis, efter at de var rejst hundreder af kilometer, krydset bælter og grænser for at opleve det show, som Cirkus Charles Knie leverer under cirkusteltets dug.
”Vi har cirkusverden helt inde under huden, og vores liv er fuld af cirkus,” lød det fra de to mænd, der sammen med svenske cirkusvenner og en flok fra Odense talte godt 30 skandinaviske cirkuselskere, der var kørt til Flensborg med billetter til eftermiddagsforestillingen i Zirkus Charles Knie kl. 16 på Exe.
”Der er en anden tradition for cirkus her i Tyskland. Vi ser numre her, som vi ikke kan se derhjemme, både dyrenumre med spændende dyr, men også artister i de helt store trups, der ikke kommer til Danmark,” sagde Briano Berendt, der har sat et o på sit fornavn Brian.
Han er en flittig gæst i Flensborg, når de store cirkus gæster byen, og syntes det var helt rart, at der ikke stod råbende PETA-folk fra dyrevelfærdsorganisationen uden for indhegningen.
Flying Wulber. Foto: Lise Kokholm
Den kommunale fritidsklub Cirkus Kæphøj fra Holbæk er ikke kun en fritidsklub. Den er også et cirkus med både telt og cirkusvogne. Klubben havde da også taget nogle unge artister med til Flensborg, så de kunne samle inspiration til, når de selv står i manegen.
På vej hjem til Sjælland evaluerede de mange kvalificerede kritikere eftermiddagsforestillingen på Exe, og sendte en tekstbesked til Flensborg Avis med ordene: Vi er alle enige om, at det var super cirkus, men vil især fremhæve søløverne og de øvrige dyrenumre. Plus Messoudi truppen med deres kunster på hænder.
Messuodis. Foto: Lise Kokholm
Ud over Brianos gruppe og gruppen fra Cirkus Kæphøj havde også Martin Lasson Berglund fra Malmø et hold med til Flensborg. Endda både lørdag og søndag.
5. september 2016
Se Cirkus Scott 2016 i Stockholm med övernattning. Martin Lasson Berglund skriver:
I år kör Cirkus Scott tema med barnfigurerna Babblarna
Liksom de senaste åren blir det en föreställning med barntema men också med duktiga artister.
På programmet står Jidinis stora magishow, en magiker som uppträtt på Benneweis, Kevin Probst som i år uppträde på Cirkus Probst, här med vita vackra väldresserade hästar och ett bondgårdsnummer. Flygande trapets har också utlovats och en man med dresserade grisar. Språngbrädesakrobatik (senaste på danska Arena i år) och sång, orkester och självklart Robert Bronett.
Avresa lördag 17/9 från Malmö med övernattning i Stockholm el utanför, föreställning söndag 18/9 och hemfärd. Komplett program får ni efter anmälan. Möjlighet kommer att stiga på längs vägen mot Stockholm kommer att finnas!
Cirkusbiljett kan man köpa på plats, över Internet eller via mig i förväg.
Senast 12/9 behövs anmälan och minst X antal deltagare behövs för att resan genomförs.
Anmälan och frågor till antilop80@hotmail.com, +46 737230158 Martin.
5. september 2016
Efterårsarrangementer i Sverige. Cirkusakademiet skriver:
Höstens första träff Lördag 17 September kl 13.30 i Stallet, Kaplansbacken 4, bredvid Kungsholms kyrka, Stockholm. Blandade cirkusbilder från sent 1960-tal och framåt
med flitige fotografen Tom Sandstedt.
Observera att vi nu möts i en centralare lokal i Stockholm. Lite resealternativ:
T-bana station Rådhuset. Blå linje 10 eller 11 riktning Hjulsta eller Akalla från Kungsträdgården och T-centralen går minst var 10 min. Gångavstånd 370 m.
Buss 3 till hållplats Kungsholms kyrka. Går var 7-8 min i riktning Karolinska sjukhuset från Södersjukhuset via Slussen, Skanstull och Tegelbacken. Gångavstånd 195 m.
Buss 50 till hållplats Kungsholms kyrka. Kör mot Hornsberg från Universitetet, Odenplan och Centralen (Vasavägen) var 15 min. Buss 54 till hållplats Bolinders plan. Mot Reimersholme från Storängsbotten via Nybroplan och Centralen var 15 min.
Ta gärna med vänner och bekanta – alla är välkomna till Cirkusakademiens träffar!
Höstens andra träff med Cirkusakademien Lördag 29 Oktober kl 13.30 i Stallet, Kaplansbacken 4, bredvid Kungsholms kyrka, i Stockholm.
4. september 2016
Det Lille Teater er lige fyldt 50 år. Da Det lille Teater slog dørene op den 31. august 1966, var det Københavns første permanente børneteater. Lokalerne i en gammel købmandsgård i Lavendelstræde var indrettet under vejledning af arkitekterne Louis Weisdorf og Ole Panton, der samtidig havde overdraget teatret 70 stole, der stammede fra den gamle Glassal i Tivoli. Teatrets første forestilling, "Karrusellen går", lavede Kaj Matthiessen sammen med Halfdan Rasmussen og Benny E. Andersen. I forestillingen indgik blandt andet Henri og Ann Alakazams tryllesang ”Alakazam”, indsunget af børn.
Henri og Ann Alakazam optrådte også selv efter ide og formidling af Jörgen Börsch på Det Lille Teater med forestillinger i stil med dem, de i mere end 30 år viste i Tivolis børneteater Valmuen. Et teater, der desværre for længst er lukket. De var første gang på Det Lille Teater i åbningsåret 1966 og senere bl.a. i 1968.
Henri og Ann Alakazam
Ann Alakazam fortæller, at efter en forestilling ringede Helle Virkner Krag, og spurgte om de ikke ville komme og trylle for datteren, da boede de på Egernvej. Det ville de gerne. Senere ringede hun igen, for sønnen ville altså også have at de kom til ham, da han havde fødselsdag, og det var på Marienborg. De ville de naturligvis også gerne.
Min trofaste korrespondent i Paris Zarro-Zarro anmeldte en af Henri og Anns forestillinger i det svenske blad Trollkarlen. Zarro-Zarro har givet mig lov at bringe hans omtale:
Alakazam Trylleshow for børn spelar på nytt på Det Lille Teater i Köpenhamn sedan februari med två à tre föreställningar per dag. (Bilj.pris 7: -).
Programmet är ytterst genomarbetat och väl genomtänkt. Henri har Merlin-kostym, Ann har lång kjol och vit blus (bryter mot dagens kort-korta!) På scenen rekvisita på stativ samt på Lådor. Lådor med ballonger står där även.
Henry småpratar trevligt med barnen, en dialog utspinner sig där. Han trollar MED dem, icke för dem. Mycket publik, mycket barn från intellektuella miljöer, där föräldrarna gärna ger barnen pedagogisk underhållning. Assisterande barn på scenen får ballonger, som Henri skulpterar. Ultraviolett Ijus användes i en del trick. Henri opererar med "kontrollerat skrikande" från barn ens sida, och de lyder hans minsta vink och har ROLIGT, storartat roligt. Som avslutning trollar Henri fram en levande vit kanin. Stort jubel.
Upplysningar hämtade i Köpenhamn: Henri og Ann är de enda trollkonstnärer sedan Kalanag, som i Köpenhamn blivit recenserade av de stora tidningarnas teater- eller kulturanmälare (eller barnpedagog). Det har stort värde for trolleriet som kulturfaktor, att Henri og Ann har fått ett sådant renommé, Recensenterna har nu lärt sig, att trolleri kan anmälas både fackligt och underhållningsmässigt. Detta är vidare bevis for att trolleriet i Danmark nu håller på att bli mer erkänt som konstart. Henri og Ann är Danmarks mest upptagna trolIeripar och anses tjäna mer på trolleriet än någon annan dansk trolleriakt. Utom barn-programmet har Henri og Ann ett vanligt stort föreningsprogram med blandat trolleri, prat och vitsar. Dessutom en duv-akt och en telepatisk akt.
De röner stor uppmärksamhet och erkännande i pressen med blänkare och artiklar både före och efter sina engagemang, t.o.m. vid "by-fester" och liknande föreningsengagemang.
De skall medverka i svensk TV med sin BALLONG-FESTIVAL, som är uppbyggd med utgångspunkt från en fransk gatuhandlarvagn.
Henri Alakazam, hvis borgerlige navn var Henry Hermansen, døde i 2001. Ann, hvis borgerlige navn er Ruth Anne Hermansen, lever i bedste velgående og bor fortsat i Ullerslev på Fyn i den ejendom på Vestergade, som hun og Henri købte for mange år siden. Hun er medstifter af den netop uddelte Danske Cirkuspris.
1. september 2016
Cirkus Dannebrogs københavnerpremiere fandt i år sted onsdag den 31.august. Det er en mangeårig tradition for Cirkus Dannebrog at gæste København sidst på sæsonen. I mange år brugte de pladsen ved indgangen fra Trianglen til Fælledparken. Men den plads har i flere år været oplagsplads i forbindelse med metrobyggeriet. Cirkus Dannebrog har så nogle år brugt pladser i nærheden af Fisketorvet og sidste år en plads i Ørestaden. I år har de valgt at bruge cirkuspladsen på Bellahøj, som er ledig fordi Cirkus Benneweis ikke turnerer i år.
Cirkus Dannebrog på Bellahøj
Premieren blev en festlig begivenhed. "Årets bedste cirkusforestilling," var der mange der mente om forestillingen, som blev belønnet med stående applaus.
Agnete Louise Enoch bød velkommen til københavnerpremieren
Armando Arano Liazeeds nummer er et af de bedste artistnumre, man i år oplever i en dansk cirkusmanege. Den unge cubanske artist er søn af Zaida Liazeeds mand og partner i håndstandsduoen Liazeeds.
Amadeo Folco Jr.’s elefantnummer et nok det bedste, man i år har kunnet opleve i en dansk manege. I begyndelsen af sæsonen var det hans mor, Adriana Folco, som præsenterede elefanterne. Senere gav familien Enoch hende lov til at rejse til Østrig for at hjælpe sin ven Louis Knie med at reorganisere sit cirkus. Cirkus Louis Knie turnerer nu i Holland, og en del af materiellet har Adriana Folco købt fra det norske Cirkus Merano.
Jytte Abildstrøm var blandt de mange premieregæster. Her hilser hun på Agnete Louise Enoch. I baggrunden ses Solveig Enoch
Også Belita og Charley Kay var til cirkuspremiere. Her ses de sammen med Solveig Enoch
Min pariser-korrespondent Zarro Zarro var også inviteret i cirkus sammen med nogle venner. Her finder Agnete Louise Enoch billetterne til dem. Klik her for at se flere fotos
Flere cirkusvenner har spurgt efter Cirkus Dannebrogs trykte program 2016. Men det findes ikke. På grund af den turbulente sæsonstart og flere måneder med aflyste forestillinger på grund af mangel på teltarbejdere valgte familien Enoch ikke at få lavet et trykt program. Programsalget i cirkus er i øvrigt faldende. Mange finder den ønskede information via deres smartphone.
Cirkus Dannebrog ligger på Bellahøj til og med 18. september. Klik her for link til billetbestilling.
1. september 2016
Merano-materiel til Holland. Knut Dahl fra det norske Cirkus Merano, som ikke har turneret siden 2014, har solgt noget af sit materiel til Adriana Folco, som var hos ham i adskillige sæsoner. Indtil nu har hun hentet et fortelt, en fronttribune, en popcornmaskine og en candyfloss-maskine. Materiellet er nu i Holland, hvor hun hjælper sin ven Louis Knie junior. Cirkus Louis Knie turnerer normalt i Østrig, men prøver fra august til oktober lykken i Holland i håb om, at der er et marked efter at det hollandske Cirkus Herman Renz gik konkurs sidste år.
1. september 2016
Svenske Martin Lasson Berglund arrangerer både lørdag og søndag en tur til Cirkus Charles Knie i Flensborg med mulighed for opsamling ved Hilton hotellet i Kastrup lufthavn. Lørdagsturen er for længst udsolgt, men der er endnu ledige pladser på søndagsturen med afgang fra Hilton 09.30. Hjemkost ca. 23:00. Send en e-mail til Martin på antilop80@hotmail.com hvis du er interesseret i at deltage.
Brianos cirkusrejser har en lørdagstur til Charles Knie med afgang fra Slagelse.
31.august 2016
Løvekvinnen – ny norsk film. Torbjørn Kløbo Flo skriver:
Ny Norsk film ute på kino i Norge nå laget av Vibeke Idsøe etter Erik Fossnes Hansens bok ved samme navn som kom ut for ti år siden. Filmen er minst like gripende fortalt med flotte skuespillere, fantastisk tidsriktig detaljrikdom. Og i den alt for korte gjøgler delen, antikke karuseller, vogner og annet utstyr fra Europas største cirkus samling eid av Bernhard Paul, cirkusdirektør og tivoli eier. Se filmen den fortjener publikum, herved annbefalt.
Klik her for at se en trailer for filmen
Romanen Løvekvinnen, som også er oversat til dansk, fortæller den utrolige historie om Eva Arctander, der fødes i en lille norsk stationsby i 1912. Hendes mor, stationsforstanderens højtelskede unge kone, dør i barselsseng, og Eva har en genetisk defekt, som gør, at hele hendes krop er dækket af lange, bløde, gyldne hår. Hun ender som freak i gøglerverdenen.
30. august 2016
Gik prisen til en nycirkusartist? Sådan er der flere der har spurgt, efter at bestyrelsen for Den Danske Cirkuspris gav prisen for årets bedste nummer til Captain Frodo fra Zirkus Nemo. Hans komiske gummimandsnummer, hvor han med masser af snak til publikum kravler gennem 2 tennisketsjere, adskiller sig markant fra den klassiske klischnigger (det tekniske navn for et mandligt slangemenneske), hvor en dødsens alvorlig artist kryber gennem ringe med større eller mindre diameter og til sidste anbringer sig i en kasse med så ringe rumfang, at man på forhånd anser det for umuligt at han kan være der. Eller i en flaske, som Hugo Zamoratte gjorde hos Benneweis i 1992 og hos svenske Brazil Jack i 2005.
Captain Frodo på vej gennem ketsjerne. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Et klassisk klischnigger-nummer: Hugo Zamoratte på vej ind i sin flaske. Foto fra Cirkus Brazil Jack 2005.
Captain Frodo har ikke optrådt i klassiske cirkus, hvorimod han har haft stor succes fx i Londons burleske variete show La Clique, som også har været på gæstespil her i landet, og som næsten har opnået en kultagtig status i London. Og hos Nemo ”vælter han huset” (eller teltet) aften efter aften. ”Han er helt fantastisk,” sagde kulturminister Bertel Haarder til mig i forbindelse med prisuddelingen.
Mange finder mandlige kontorsionister uæstetiske. Der findes også nogle, som ikke bryder sig om Frodos nummer. Men de fleste – og herunder priskomiteen – er begejstrede for den nyudvikling, han har bragt inden for klischnigger-genren ved at servere sit nummer med glæde og begejstring i stedet for med et bedemandssmil.
Ud sit kontorsion-nummer, hvor han kravler gennem tennisketsjere, viser Captain Frodo hos Nemo et nummer, hvor han er ”på spanden” efter at han som fra en kinesisk æske eller den russiske babusjka har taget spand efter spand ud af den første spand. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
I øvrigt er sondringen mellem nycirkusartister og klassiske artister gammeldags. Truppen Hands to Violin, der også var nomineret som årets bedste nummer, viste sæsonen igennem hos Baldoni en nycirkusagtig historie om et par der sover over sig og skal stå op og have tøj på. Med indlagte håndstand, polebalance og violinspil. Også Michele og Seraina fra årets Arli-forestilling har rødder i nycirkusverdenen.
29. august 2016
The Golden Age of Cabaret. Hermans, Tivoli Friheden, 26.8. – Et programpunkt i Århus festuge. Jørgen Lorenzen så natcabaretforestillingen og skriver:
Også i år var der – traditionen tro – international artistunderholdning i festugen. Og mens de senere års programmer har været færdige produktioner, som har fundet vej til Friheden, er det i år en forestilling, som er arrangeret af Henrik Mortensen og Frank Thierry.
Efter en herlig festmenu i teatersalen, som fremkaldte den rette natklubstemning, begyndte forestillingen kl. 20.30. Gennemgående var Rios Dancers, 6 dygtige og alsidige dansere, der viste et væld af genrer og kostumer i en række flotte optrin, som kredsede om tredivernes variete- og cabaretliv. De blev suppleret af to sangere, Lorelyne Foti og Stephane Gilles Guichard , som sang en række af datidens ørehængere. Flot, velklingende og musikalsk over alle måder. Det virkede, som om de også skulle fungere som conferenciers, men det lykkedes knap så godt, fordi publikum ikke helt forstod deres engelske sprog – og derfor ikke kunne respondere.
Der var en perlerække af dygtige artister. Konstantin Mouravievs komiske entre med den store mave, som motioneres væk i et stort hjul, har været i Danmark i flere omgange. Senest var han i Cirkus Arena i 2010 og i Zirkus Nemo og på Bakken i 2012.
Konstantin Mouraviev i manegen i det norske Cirkus Jesper i Kristiansand Dyrepark, hvor han optrådte i sommer. Foto: Lise Kokholm
Også Duo Minasov, hvis lynomklædningsnummer vist er det bedste, der findes, har tidligere optrådt i Danmark: hos Benneweis i 2004 og hos Nemo i 2012.
Duo Minasov hos Benneweis i 2004
Men størst bifald fik komikeren Andrey Jigalov. Sammen med sin sparringspartner Fred havde han to lange entreer, som viste, at Jigalov med rette betegnes som en af tidens største komikere. Han ligner en mellemting mellem George Carl, Gollum og Chaplin. Hans utrolige mimik og evne til med få krops- og håndbevægelser kunne fremkalde alle følelser og sindstilstande. I et og samme sekund var han et nysgerrigt barn, tricksteren, der vil ødelægge, og partneren, der kun vil hjælpe sin medspiller frem, men kommer til at gøre det modsatte. Han rummede mange af komikkens facetter – med små, men effektive virkemidler. Han bør inviteres til Danmark igen hurtigst muligt.
Kimberley Lester arbejdede som fodjonglør og sluttede med det flotte trick, hor hun tipper boldene op ad en vinkeltrappe – uden at kunne se, hvor de lander. Men med sikkerhed og uden fejl lander de i en kurv efter at have passeret 6 trin.
Kimberley Lester. Foto fra Helsingborg Julecirkus 2013
Og der var to kraftkarle, Golden Power, som viste styrkebetonet parterre-akrobatik. En kraftpræstation i alle ordets betydninger.
Og der ar endnu to indslag: Victor Minasov kravlede – ganske som hos Benneweis og Nemo - ind i og ud af en kæmpeballon. Og Elodie Lobjois sørgede for, at der også var et luftnummer med i forestillingen. Hun svævede i en ring over publikums hoveder.
Lidt ærgerligt, at præsentationen af den flotte forestilling ikke lykkedes helt. Især ærgerligt, fordi Frank Thierry jo var manden, der kunne give en klassisk, formfuldent sammenkædning af de enkelte indslag.
29. august 2016
Flying Superkids. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Århus ved Bilka den 21. august kl. 13 og skriver:
Et godt show skal formå at skabe en stor forventning hos sit publikum - for efterfølgende at indfri forventningen. Flying Superkids er i den henseende uovertrufne. Det smukke telt er stopfyldt – 1000 mennesker, heraf mange børn. Stemningen er på bristepunktet. Det hører man, når man lukker øjnene og lytter til lydbilledet. Alle ved, at det er noget særligt at se Superkids, og dagen i forvejen måtte der arrangeres ekstraforestilling for at komme tilskuerinteressen i møde.
Så forventningen er stor. Og den indfries! I et mere end to timers hæsblæsende, men ikke forjaget show følger kaskader af optrin med de mange børn og unge, der optræder i flotte, farverige men afstemte kostumer. Deres lyst til at danse, synge, springe og bevæge sig er en urkraft, der forplanter sig til hele teltet. Gang på gang overrumples publikum, og scenen er et fyrværkeri af farver, lys og lyd sammen med de gymnastiske og artistiske præstationer.
De medvirkende på scenen er børn og unge, som bruger deres fritid på at være en superkid. De får ingen løn, men de får en oplevelse for livet, og så får de rejserne rundt i ind- og udland. En del af forældrene medvirker bag kulissen – som praktiske medhjælpere.
Sprechstallmeister er Lars Godbersen, hvis far fik ideen til superbørnene. Han bærer et stramt jakkesæt – med gummisko. Hans begejstrede speak minder lidt om Bubber, og han har noget rekommandøragtigt over sig. Måske med et stænk af stand up-fortælleren. Han krydrer de mange indslag på scenen med anekdoter og med fortælling om superbørnenes uddannelse og baggrund. Og det kombineres med videoindslag på en stor, oval skærm. Det er gjort så behændigt, at de enkelte videoindslag aldrig bremser tempoet – men tværtimod uddyber de enkelte numre. Man får meget at vide om uddannelsen, rejserne og baggrunden for Flying Superkids. Alt virker som en organisk helhed, så forestillingens flow og tempo ikke forstyrres.
Lars Godbersen og nogle af hans superkids. Arkivfoto
Lys og lyd er yderst velfungerende og sætter de enkelte præstationer i relief eller understøtter dem. På den måde er lyset – sammen med de mange farve- og sanseindtryk med til at skabe en næsten overstadig stemning.
Og cirkus? Der er mange discipliner i spil. Først og fremmest mange spring – på gulvet og over rekvisitter. Men også håndstand, hula hop, sjippetov og minsandten også Rhönrad er med. Og så viser Jimmi Enoch sin færdighed med et par assistenter, efter at man på videoskærmen har fulgt dem under træningen.
Så det er en totaloplevelse, der læner sig op ad cirkus – ja vel i grunden er cirkus. Kom selv og se!
Jimmi Enoch og Lars Godbersen er sprængfulde af ideer, og med deres baggrund har de stor erfaring, både organisatorisk og kunstnerisk. Fremtiden tegner lys!
I løbet af efteråret kan du opleve Flying Superkids i Esbjerg, Hobro, Skjern, Rødding og Kjellerup. Se nærmere i Cirkuskalenderen
29. august 2016
Mikkel Knudsen 40 år. 29. august fylder museumsinspektør og områdeleder Mikkel Knudsen, Cirkusmuseet i Hvidovre, 40 år. Mikkel er født i Sæby. Han fik sin kandidatgrad fra Århus Universitet i 2003. Siden 2004 har Mikkel været ansat på Cirkusmuseet (Forstadsmuseet) og har en stor del af æren for museets positive udvikling og at besøgstallet stiger år for år.
Mikkel Knudsen foran sit museum. Foto: Lise Kokholm
29. august 2016
Cirkussæsonen 2016 lakker mod enden. Cirkus Arli havde årets sidste forestilling den 23. august. Cirkus Arena og Cirkus Baldoni sluttede begge sæsonen den 29. august.
Cirkus Arena på pladsen ved Marbækvej i Ballerup, hvor de søndag kl. 12 for 20. år i træk havde solgt en forestilling til it-virksomheden Atea og computerfirmaet Lenovo. Ca. 1.200 kunder med familie havde taget mod tilbuddet fra de to virksomheder om gratis cirkusbilletter.
Jacob Boas Leitisstein så Cirkus Baldonis sidste forestilling. Klik her for at se hans fotos og her for at se en lille video.
Eneste traditionelle cirkus på Sjælland er herefter Cirkus Dannebrog, som fra 31. august til og med 18. september ligger på Bellahøj i København. Derefter har de forestilling i Korsør, i et par fynske byer samt i Vojens, inden de 25. september slutter sæsonen med to solgte forestillinger i Gram.
Zirkus Nemo ligger ved Charlottenlund Fort i København til og med 3. september. Derefter fortsætter de til Odense, hvor sæsonen slutter 17. september.
I Jylland kan du møde Cirkus Krone, Cirkus Mascot og Cirkus Trapez. Cirkus Krone slutter vist nok sæsonen i Åle den 10. september. Cirkus Mascot har årets sidste teltforestilling i Glyngøre den 25. september. Isabella Enoch har planlagt at lade Cirkus Trapez fortsætte turneen helt frem til 20. oktober.
Cirkus Baldoni har en kort efterårsturne på Færøerne og Cirkus Arena en kort turne på Grønland.
Flere cirkus er aktive med korte indendørsforestillinger i efterårsferien m.v. Det gælder bl.a. Cirkus Arena, som optræder i Kolding Storcenter, og Cirkus Mascot, som er i Vejle og Horsens.
27. august 2016
STUUUR, STUUUR NUMMER I HOLBÆK
Mandag d. 29. august starter den internationale klovnefestival i Holbæk. 50 klovne fra 10 lande vil fylde gader og institutioner med ballondyr, narrestreger og løjer, når 'Holbaek Clown Festival' for sjette gang løber af stablen.
Klovne fra Danmark, Sverige, Finland, England, Skotland, Irland, Tyskland, Polen, Canada og Grønland laver gadeshows, klovneløb og workshops rundt omkring i kommunen.
Festivalen slutter 3. september.
25. august 2016
Det diplom for årets bedste nummer, som Captain Frodo modtog ved uddelingen af Den Danske Cirkuspris den 23. august, er udstillet i vinduet til Zirkus Nemos kassevogn
24. august 2016
Festlig uddeling af Den Danske Cirkuspris.
Knap 150 personer overværende prisoverrækkelsen den 23. august i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre. Det blev en festlig begivenhed. Bortset fra de tre cirkus, som for tiden turnere i Jylland og på grund af dagens forestillinger umuligt kunne nå at være til stede, var alle danske cirkus repræsenteret af direktioner og/eller artister. Der var også repræsentanter fra nycirkusuddannelsesstederne AMoC og AFUK, lige som man mødte en lang række artister, både nuværende og tidligere.
Der var flot fremmøde til prisuddelingen. På scenen dagens konferencier Jan Hertz. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Kulturminister Bertel Haarder overrakte dansk cirkus- og artistverdens fornemste pris, Den Danske Cirkuspris, til Benny Berdino, der nu i 40 år har stået i spidsen for Cirkus Arena og har gjort det til Nordens største cirkus.
I sin tale mindes kulturministeren dels barndommens cirkusbesøg, dels et cirkusbesøg for en del år siden, hvor han, som den gang var undervisningsminister, var i manegen for at bistå en trup, der optrådte med ikariske lege. (Truppen Faustos Scorpion). Efter at truppens kraftige underdame - for det var en dame - have balanceret med den daværende undervisningsminister, ville han gøre gengæld og løfte hende. Men faldt hen over hende og brillerede derefter ved at gå manegen rundt på hænder. Dagen efter kunne man se fotos i Ekstra Bladet.
I overrækkelsestalen sagde ministeren blandt andet:
"Kære Benny Berdino. Din far var markedsgøgler og lavede forestillinger med lidt småoptræden, blandt andet med ham selv som tryllekunstner. Alt blev præsenteret med rivende talefærdighed på samme måde som hos hans kollega og gode ven professor Tribini på Bakken.
Da du var 9 år gammel, startede din far sit eget cirkus, Cirkus Arena. Personalet bestod af din far, dig selv, din søster Jytte og kraftatleten Abdullah, og Arena var utvivlsomt landets mindste cirkus.
Da din far døde i 1976, var Cirkus Arena blevet en pæn mellemstor forretning, som du overtog med bistand af din ægtefælle Hanne.
Du kan således i år fejre 40 års jubilæum som cirkusdirektør, og i 61 af dine 70 leveår har du levet og åndet for det cirkus, som du med bistand af Hanne og jeres to børn har drevet frem til at være Nordens største.
I de fleste brancher går det op og ned. Det gælder også for cirkusbranchen. Også Cirkus Arena har haft op og nedture, men du har fundet udveje, så du sæson efter sæson har budt danskerne på dejlige forestillinger. Du har også husket Rigsfællesskabet - Grønland - som du i år for 30. år i træk gæster med en efterårsturne.
Du er således en fornem repræsentant for den danske cirkusbranche, og det er fuldt forståeligt at det netop blev dig, som bestyrelsen for Cirkusprisen valgte til at modtage årets hæderspris, Den danske Cirkuspris.
Jeg er derfor glad for at kunne overrække dig den fornemme hæderspris."
Bertel Haarder og Benny Berdino med det maleri, som er det synlige symbol på prisen. Foto: Per "Mr. Sputnik" Krogh Petersen
En dybt rørt Benny Berdino takkede for prisen og valgte at donere de 10.000 kr., som ledsagede prisen, til familier med kraftramte børn.
Benny Berdino og Bertel Haarder, Benny med maleriet udført af klovnens mester Viggo Salting. Foto: Holger Hagelberg
Årets talentpris gik til en repræsentant for de små cirkus, nemlig Alexander Arli fra Cirkus Arli.
Den 29-årige Alexander Arli mellem uddelingens konferencier Jan Hertz og teater-, revy- og cirkusanmelderen Rud Kofoed. Foto: Per "Mr. Sputnik" Krogh Petersen
Prisen for årets bedste nummer tilfaldt Captain Frodo fra Søren Østergaards Zirkus Nemo.
Captain Frodo. Th. Jan Hertz. Frodos borgerlige navn er Frode Sandven. Den 40-årige nordmand bor i Australien, når han da ikke optræder i Danmark, London, Las Vegas eller et af de mange andre steder, hvor han har haft succes. Foto: Per "Mr. Sputnik" Krogh Petersen
Prisoverrækkelserne fandt sted i Fægtesalen på Cirkusmuseet i Hvidovre.
Den Danske Cirkuspris 2016 bestod i et maleri, skabt af maleren Viggo Salting, ledsaget af et beløb på 10.000 kr. samt et rejsegavekort fra Bravo Tours.
I 1968 og 1969 bestod prisen af en sølvstage med en hest på toppen. Den gang var heste et naturligt symbol på cirkus. Takket være Benny Schumann var den stage, som hans far Albert Schumann modtog i 1968, udstillet i Fægtesalen. I år var det synlige symbol på hædersprisen som nævnt et maleri udført at klovnens mester, den internationalt anerkendte fynske maler Viggo Salting, idet prisjuryen fandt, at klovnen i dag er et bedre symbol for cirkus end hesten. Alle cirkus har klovne eller komikere, men ikke alle har dyr med i forestillingerne. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Talentprisen bestod i et diplom samt et beløb på 10.000 kr.
Prisen for årets bedste nummer bestod af et diplom samt et beløb på 1.000 Euro.
I sin afsluttede tale glædede Cirkusprisens formand Ole Simonsen sig over, at man i dag havde haft mulighed for at hædre nogle af de ildsjæle og talenter, som vi møder her i landet. Han håbede, at man også fremadrettet fik mulighed for årlig uddeling af cirkuspriser. Han sluttede med at udråbe et tredobbelt leve for de danske cirkus.
Fra venstre: Værtsborgmesteren, Hvidovres Helle Adelborg, Årets Talent Alexander Arli, Årets Bedste Nummer Captain Frodo, modtager af hædersprisen, Den Danske Cirkuspris 2016, Benny Berdino, kulturminister Bertel Haarder, priskomite-medlemmerne Pia Jette Hansen, Jan Hertz og formand Ole Simonsen. Foto taget af det sidste prisjurymedlem Rud Kofoed.
Klik her for at se klip fra TV2 Lorry fra prisuddelingen.
Klik også her for at læse journalisten og prisjurymedlemmet Rud Kofoeds veloplagte reportage fra dagen med mange flotte fotos.
Klik her for at se Jacob Boas Leitissteins fotos fra prisuddelingen.
Klik her for at se flere fotos fra prisuddelingen.
22. august 2016
Blomsterfestival i Odense. Jørgen Lorenzen besøgte festivalen i Odense den 19. august og skriver:
Er der ved at ske et nybrud i købstædernes og handelsstandsforeningernes holdning til gøgl og artisteri? Der er noget, der kunne tyde på det: Svendborg har sin klovnefestival, Horsens holder middelalderfestival, og i Viborg er der nystartet en gøglerfestival, som gerne skulle blive en fast tradition.
Hele den indre by i Odense var pyntet op. Fotos: Lise Kokholm
Kan det ses som udtryk for, at provinsbyernes handelsliv er ved at opdage, at gøgl og cirkus ikke er et modstykke til forretningslivet – men tværtimod er det modsatte: et tilskud. Sådan var det i middelalderen på markedspladserne. Sådan kan det blive igen. Den folkelige underholdning kan blive en del af gadebilledet og bringe et tiltrængt islæt af humor og livsglæde i et gademiljø, som ellers kan virke stresset og sterilt.
Lad os håbe, at gøglerne, taskenspillerne og gademusikanterne kan få en renæssance.
I Odense gik klovne og artister ind i et fint samspil med de mange blomsterarrangementer og det øvrige gadeliv. Der blev liv i gaden – ikke kun handelsliv, men i høj grad også folkeliv.
Benny Schumann var blandt de optrædende, da festivalen åbnede. Foto: Lise Kokholm
Blandt de andre optrædende var spanske Marta Cabayo. Foto: Lise Kokholm
Den årlige børne- og ungdomscirkusfestival blev i år afholdt i Odense med Cirkus Flik-Flak som værter. Det afsluttende gallashow faldt sammen med blomsterfestivalen og blev derfor et led i denne. Fotos: Lise Kokholm
20. august 2016
Fejl i fødselsdagsomtale. Den 13. august skrev, jeg, at Tonny Trifolikom fyldte 60 år tirsdag den 16. august. Men fødselsdagen var to dage senere, dvs. torsdag den 18. august. Jeg beklager fejlen, som også gik igen i avisomtale. Jeg håber at Tonny Trifolikom trods alt fik en god dag.
18. august 2016
Cirkus Baldoni snart på vej til Færøerne. Forestillingen 29. august i Ølsemagle bliver årets sidste teltforestilling i Cirkus Baldoni. Og det har været en god sæson. René Mønster skriver:
Vi bryster os med, at sæsonen har været vores hidtil bedste og ser kun lyst på fremtiden. Vi har haft mange totalt udsolgte huse og investerer nu fremover i publikums komfort. Hele indretningen får et gevaldigt løft næste år, hvor bl.a. alle bænke bliver udskiftet med stole. Næste års program er også helt på plads, og vi tør godt love for, at vi byder på en forestilling der lever helt op til dette års niveau, som har været vores hidtil højeste iflg. både publikum og presse.
Også andre danske cirkus melder om, at de har haft den bedste sæson i flere år.
Efter teltsæsonen tager Cirkus Baldoni traditionen tro på turne i en række færøske sportshaller m.v. Den færøske turne varer fra 5. til 14. september, og Cirkus Baldoni besøger 10 forskellige byer. De optrædende er de samme som under årets teltturne med undtagelse af luftnumrene med Dennis & Szulita, som erstattes af et luftnummer med Maria Janacek som The girl in the Moon.
17. august 2016
Han har det ikke fra fremmede. Et af topnumrene i årets forestilling i Cirkus Arli er klovnen og multi-artisten Francesco Frattelini. Sit talent har han ikke fra fremmede. Hans far Tino Frattelini var den ene af partnerne i det berømte nummer Duo Manducas, som med deres fantastiske akrobatnummer i gammeldags stil under navnet Tino & Tony vandt en sølvklovn i Monte Carlo i 1992, samme år som Francesco blev født. To år efter døde Tino Frattelini, og hans makker Tony (Antonio Ferreira) fortsatte med andre partnere og vandt en sølvkloven i Monte Carlo i 2001. Nummeret er også kopieret af andre, fx Duo Dores, som danskerne så i Cirkus Arena i 2001. Duo Manducas eksisterer fortsat, nu med Tonys søn Fabio og hans partner Gabor.
Francesco er uddannet på cirkusskolen i Verona. Fra 2009 til 2015 var han knyttet til det berømte franske Cirque Alexis Gruss. I Danmark kan du opleve ham i Cirkus Arli til og med 23. august, hvor sæsonen slutter i Sengeløse. Til og med 21. august finder du Cirkus Arli på Frederiksberg Runddel.
Francesco Fratellini
16. august 2016
Aviserne og nycirkus. Selv om nycirkus har langt færre tilskuere end de klassiske cirkus og mest retter sig til voksne, har de lettere ved at få avisomtale end de klassiske cirkus. Fx Politiken har ud af årets 8 cirkusforestillinger i år kun anmeldt forestillingen i Cirkus Arena, medens deres teateranmelder Monna Dithmer i dagens udgave af Politiken omtaler hele 3 af de nycirkusforestillinger, som vises i forbindelse med KIT’s nycirkusfestival. Alle forestillingerne får 4 eller 5 stjerner.
I sine anmeldelser skriver hun bl.a.: ”Styrken ved nycirkus er, at de enkelte vovehals-stunts ikke er et løsrevet nummer, men indgår som en del af et fortællende univers”.
Det er en ærlig sag, at en teateranmelder finder en nycirkusforestilling med et budskab mere interessant end en klassisk forestilling med dygtige artister, dejlige dyr og morsomme klovne og mere holder af voksenforestillinger end af familieforestillinger. Men det er trist når det fører til, at de klassiske forestillinger slet ikke omtales, og der ensidigt fokuseres på nycirkusforestillinger som om det var en af Guds gaver til menneskeheden.
Men måske skal de klassiske cirkus sadle om? Martin og Alexanders Arlis forrygende hypnoseentre i årets Arli forestilling kunne eksempelvis omtales således:
To burlesque udklædte personer, den ene helt hvid i hoved, gør os klogere på, hvad suggestion kan betyde for den menneskelige faktor og hvad det betyder, når den ene indespærres i et lukket rum og påføres indbildte smerter. Det dystre nummer afsluttes med en musikalsk finale der viser os, at det måske trods alt er håb forude i menneskehedens afstumpede univers.
15. august 2016
Kenny Quinn stoppet hos Cirkus Vegas. Det irsk/engelske Cirkus Vegas har i år haft to danske stjerneartister med: illusionisten Kim Kenneth og gentlemantyven Kenny Quinn. Sæsonen startede allerede i januar i Irland og fortsatte så midt i maj til Skotland, hvor besøget i mange byer har været skuffende. Courtney-familien, som ejer Cirkus Vegas, skyder skylden på det engelske Brexit. Efter et gæstespil i Edinburgh med stærkt skuffende besøg har Kenny Quinn, fru Joan og sønnen Jack forladt Cirkus Vegas, som i resten af sæsonen, der efter planen løber til begyndelsen af november, kun har en dansk artist blandt de optrædende.
Plakat for forestillingerne i Edinburgh, der var den sidste hvor Kenny Quinn var blandt de optrædende
14. august 2016
Kom med kronprinsessen i Cirkus. Cirkus Dannebrog arrangerer en velgørenhedsforestilling til fordel for Nyreforeningen. Forestillingen finder sted torsdag den 8. september kl. 18.30 på Bellahøj i København. Nyreforeningens protektor Kronprinsesse Mary kommer med til forestillingen. Klik her for link til billetbestilling.
14. august 2016
Det svenske Cirkus Olympia gæster for tiden Øresundsområdet, hvor de blandt andet spiller i Lund den 18. august, i Landskrona den 20. august, i Helsingborg den 21. august og i Malmø 7. til 9. september. Årets forestilling er omtalt på nyhedssiden den 26. marts. Siden da er det sket en enkelt programændring: Franco og Adele Olivera er erstattet af 3 unge etiopiske artister, som kalder sig The Eyes Group. De viser bl.a. et fremragede håndstands/hånd-til-hånd nummer, se fotos. Læs mere om spillletidspunkter og billetbestilling i Cirkuskalenderen.
The Eyes Group
13. august 2016
Tonny Trifolikom 60 år. Torsdag den 18. august fylder Tonny Petersen 60 år. Under navnet Tonny Trifolikom er han er kendt over det ganske land. Tonny Trifolikom er af gammel gøglerslægt, og det er blevet hans livsopgave at fastholde det gamle gøgl – både som kunstart og livsstil.
Tonny Trofolikom. Foto: Ulla Traedmark Jensen
Han er selvlært, men har suget til sig af den righoldige tradition, som gøglernes og de rejsendes verden er så rig på. Således fremstår han i dag som en multikunstner, der er komiker, klovn, entertainer, tryllekunstner og artist – gerne i en og samme forestilling. Tilmed er han en fremragende fortæller, som har et indgående kendskab til den tradition, han er et fremragende eksempel på.
I 1980 etablerede han gøglerforestillingen ”De gale gøglere”, og i 1981 til 1983 optrådte han tillige i Cirkus Krone. I 1984 til 1986 turnerede han med sit eget lille Cirkus Freja – Danmarks eneste hestetrukne cirkus. I 1987 startede han Cirkus Mongo, som består af ham selv og en eller flere medvirkende.
Hans pædagogiske tilgang til gøglerfaget og hans smittende fortælleglæde og åbenlyse kærlighed til den gamle gøglerkultur gør ham til en eftertragtet underviser på skoler og kurser.
Privat bor han i Friland, en lille øko-landsby i nærheden af Feldballe på Syddjurs.
12. august 2016
Odense Blomsterfestival, som afholdes 18.-21. august, har i år Cirkus & Gøgl som tema. Festivalen skriver:
Forestil dig Odense City som én stor manege, hvor tusindvis af blomster og planter er klar til at optræde og gøgle for dig. Så har du et billede af Odense Blomsterfestival 2016.
Omkring temaet Cirkus & Gøgl, vil vi skabe oplevelser for både børn, barnlige sjæle og hele familien – med glimt i øjet, smil på læben, en lille sørgmodig tåre på kinden, artisteri, klovneri og mange af de andre ting, vi elsker ved cirkus.
Blomster og cirkus har begge dele noget universelt over sig, nemlig en evne til at ramme og tale til os alle. På tværs af grænser, sprog og kulturer. Præcis som klovnens røde næse.
– Vi glæder os til at folde årets tema Cirkus & Gøgl ud til sommer. For det er et tema, der på mange måder matcher Odense Blomsterfestival godt. Det legende, det lette og det kreative, der samler hele familien. Det bliver uden tvivl festligt og farverigt i Odense City, med smukke blomster og duften af savsmuld.
Blandt de artister og klovne, du kan opleve, er
Benny Schumann
TinCanCompany, Kimone og Wild Wonders
Cantaclown Marta Carbayo
Frederik Prosberg – Yo Yo Frederik
Cirkus Flik Flak
Klovnen Jo Jo
Ballonmanden Lars Lottrup
Klovnen Lars Gustav
Det Mindste Cirkus med Klovnen Jody
Klovnen Lulu
Zippo og Viola fra Danske Hospitalsklovne
Det flyvende kuffert cirkus
Klik her for se detaljeret program
11. august 2016
Nycirkusfestival i København. 11.-28. august 2016 holder Københavns Internationale Teater KIT for femte gang Ny Cirkus Festival med forestillinger fra hele Europa. De har inviteret 10 internationale kompagnier med 10 forestillinger. I det udsendte pressemateriale skriver de:
Ny Cirkus Festival 2016 er dedikeret til artisterne, til cirkuskunstnerne. Når vi ser dem i aktion, ser vi først og fremmest det farlige og det ekstraordinære, de kan præstere. Vi beundrer dem for deres succeser og frygtløshed. Sjældent ser vi den uendelighed af udmattende prøvelser, der går forud.
Fejlene, uheldene, rutinerne og den kontinuerlige selvransagelse, der skærper den kunst, som de har viet deres liv til. Festivalens kunstnere lader os kigge med bag facaden, og med deres ærlighed og mod åbner de vores øjne for, hvad cirkus kan fortælle om livet. De vil os noget og lader ikke frygten for at fejle stå i vejen for at ramme os.
Knivkasteren, der går til grænsen af det mulige og bruger sig selv til sidste sveddråbe.
Rebartisten, der leger farefuldt med faldet i en storslået og gribende jagt på meningen med livet.
To tons træ som den uforudsigelige hovedperson i fire mænds komiske magtritual.
Den ensomme klovn, der skaber hjertevarm magi med sin udødelige cirkuskærlighed.
To hardcore finske kvinder, som har lært sig selv den ældgamle kunst at hænge i håret.
Illusionisten, der manipulerer virkeligheden og får os til at tvivle på det åbenlyse.
Den unge stjerneakrobat, som nådesløst udstiller sin plagede cirkuskrop, m.fl.
Festivalens 10 meget forskellige forestillinger lader os mærke , hvordan nycirkus er en levende og vedkommende kunstart, der vil mere end det spektakulære.
Se nærmere i Cirkuskalenderen og på KIT.
Det kan undre, at der ikke er et eneste dansk nycirkuskompagni blandt de optrædende.
Ny Cirkus Festivalen er kun mulig takket være offentlige tilskud. Der gives ikke tilsvarende tilskud til de klassiske cirkus.
10. august 2016
Katja Schumanns show på Cirkusgården i Løkken. Jens Chr. Sørensen så forestillingen mandag den 8. august og skriver: ” Kernen i forestillingen er Katja Schumann og Luffe Bøgh, og så er der de to piger, du ser på billederne, samt en der hjælper med teknikken. Det er en udmærket forestilling”
Der er forestillinger hver lørdag og søndag kl. 16.
Katja Schumann. Foto: Jens Chr. Sørensen. Klik her for at se flere af Jens Chr. Sørensens fotos fra forestillingen.
9. august 2016
Cirkus Scott 2016. Det svenske Cirkus Scotts 2016-turne består kun af forestillinger i Stockholm, hvor der i perioden 8. til 25. september spilles hver torsdag, fredag, lørdag og søndag.
I markedsføringen fremhæver de ”barnens favoriter Babblarna, som med sina ofattbara 50 miljoner klick på Youtube, kommer tillsammans med Robert Bronett, spännande artister och akrobater, hästar och hundar framföra sina superhits och få hela tältet att dansa!”
De medvirkende artister er bl.a. springbrædttruppen Cretu, som det danske publikum kender fra flere sæsoner i Cirkus Arena, og Jidinis magishow. Sidstnævnte kender danskerne fra såvel Cirkus Benneweis som Cirkus Arena samt fra Plænen i Tivoli. Jidinies turnerede også med Cirkus Scott i 2013.
Yderligere kan du møde Kevin Probst med heste, Kevin & Tünde Probst med ponyer og geder, Sebastian & Fanou i aerial cradle, Scott Dancers og sangerne Ann Björling og Lars Säfsund.
Cretu-truppen i Cirkus Arena 2016. Cirkus Arena slutter sæsonen 28. august.
9. august 2016
Nyt show i Cirkusbygningen. Fra 19. august viser Wallmans i Cirkusbygningen et nyt show kaldet FLASHBACK. I pressematerialet hedder det:
I 1886 åbnede Cirkusbygningen for første gang sine døre. Nu, mange år senere, slår Wallmans de berømte døre op for endnu en sæson, men denne gang er det for at fejre bygningens 130 års jubilæum.
Gennem historien har Cirkusbygningen været berømt for at huse al mulig underholdning fra hele verden. Wallmans er utroligt stolte af at kunne videreføre den unikke bygnings arv og har de sidste 12 år givet både danske og internationale gæster lyst til at danse hele vejen hjem gennem Københavns gader efter en magisk aften ude. Det fire timers forrygende show krydres med en udsøgt 4-retters menu, som serveres af Wallmans artister og tjenere.
Årets åbningsnummer er en hyldest til Cirkusbygningens 130 år og de optrædende, som i over hundrede år har haft deres gang i bygningen – nemlig cirkusartisterne.
Men Flashback er også en musikalsk rejse, som hylder store stjerner som Bruno Mars, musicals som Fame og Dream Girls til en nostalgisk 90’er country medley med sange som ”That Don’t Impress Me Much”, ”How do I live” og ”Life is a Highway”.
Latin er hottere end nogensinde før med stjerner som Gloria Estefan, Ricky Martin og Jennifer Lopez og til deres pulserende rytmer slipper Wallmans talentfulde besætning deres indre latino løs.
Dansk sanger i Wallmans
Den danske sanger Jean Michel Helgason, der blev landskendt i X Factor i 2012 og senere var med i musicalen Hair på Østre Gasværk og Hairspray i Tivoli, er årets nye danske stjerne i Wallmans. Med hans fantastiske karisma og fremragende stemme vil han tryllebinde salen.
Artister i verdensklasse
Den svenske verdensstjerne Maryanne har bjergtaget publikummer i mange år, og hendes ekstraordinære og farlige kunster har gjort hende verdensberømt med optrædener i internationale TV-shows. Med kombinationen af sin sexede charme, humor og flair for ild og skarpe objekter bringer hun noget til bordet, som man aldrig før har oplevet i Wallmans Cirkusbygningen.
De polske akrobater Duo Creative trodser med deres overmenneskelige styrke og ynde de fysiske love, mens de bruger deres kroppe til at udføre en smuk og utrolig håndstandsrutine midt iblandt publikum.
Den indisk fødte David Hammarberg (som med det svenskklingende navn er opvokset i Sverige), vil 20 meter oppe i kuplen udføre et svingende bungee trapez-nummer, som med garanti vil tage pusten fra selv den mest garvede artist-entusiast.
Den svenske sabelsluger Maryannes billede pryder plakaten for det nye show. Pressefoto fra Wallmans
Alle shownumre er på engelsk, så udenlandske gæster kan også følge med og få den fulde oplevelse.
Showet spiller til juni 2017.
Om artisterne: Den svenske sabel- og ildsluger og varieteartist Maryanne (Mariann Magdalen Lundberg) udfører et spektakulært nummer omgivet af flammer, knive og andre skarpe genstande. Klik her for at se et videoklip.
De dygtige og alsidige David Hammarberg var med i Baldonis julecirkus i 2007 og har i flere sæsoner optrådte i det svenske Cirkus Olympia. Der har han blandt andet har vist det bungee-nummer, som han skal optræde med hos Wallmans.
David Hammarberg i Cirkus Olympia 2015
De polske eliteakrobater Duo Creative (Michal Nowosadko og Zbigniew Sobierajski) viser et flot håndstands/hånd-til-hånd nummer. Klik her for at se et videoklip
8. august 2016
Malerparret Helle Abildgaard og Viggo Salting inviterer til en anderledes lørdagsåben d. 27. august kl. 12 – 16 hos Stilling Kunst og Design, Langegade 22, 5300 Kerteminde.
Kerteminde Plakaten (se billede) er en succes og derfor genoptrykt. Viggo fortæller historien bag den sprudlende KLOVN med tre ben. OG … der er nye malerier. Anni Stilling præsenterer fra Chaplon sin nye ingefær te med smagsprøve.
Det er den sidste lørdag Helle Abildgaard og Viggo Salting er i Stilling Kunst og Design.
Derefter drager de atter sydpå for at fordybe sig i nye spændende cirkusinspirationer.
Der er i øvrigt Viggo Salting, som har udført det maleri, som er det synlige bevis på Den Danske Cirkuspris, samt skabt prisens logo. Viggo er selv til stede ved prisoverrækkelsen den 23. august på Cirkusmuseet i Hvidovre.
8. august 2016
Caribisk musik og show på Cirkusmuseet i Hvidovre. Søndag d. 21. august kl. 15. kan du opleve et forrygende caribisk show, når truppen Ten Sleepless Knights gæster Hvidovre. Truppen består af 25 af Caribiens bedste artister, og deres forestilling byder på masser af calypso, steeldrums, dansere på høje stylter og medrivende musik og dans. Showet foregår i Fægtesalen, og der er fri entré. Forestillingen er arrangeret af Hvidovre Musikskole med støtte fra Lions Club Hvidovre.
Pressefoto fra Cirkusmuseet
7. august 2016
Cirkusland i Årslev ved Slagelse sluttede sommersæsonen i dag, og parkchef Suzanne Berdino er veltilfreds med forløbet af sæsonen. Suzanne ses her sammen med nogle af sine kernemedarbejdere: forrest Preben Palsgård. Bagerst fra venstre Suzanne Berdino, Wilma Navratil, høvding Talende Vandfald (Brian "Briano" Behrendt), Jan Navratil, Bertie Balder, Tim Delbosq, Stephanie Berdino og Geraldine Delbosq. Klik her for at se nogle fotos fra forestillingerne den sidste dag
7. august 2016
Nyt telt til Cirkus Arli. Normalt får et cirkus nyt telt ved sæsonstart. Men det passede bedre ind i produktionsrytmen hos italienske Scola Teloni at levere et nyt telt til Arli’erne i august. Det nye telt har nu været prøveopstillet - se foto - og bliver officielt indviet ved Cirkus Arlis gæstespil på Frederiksberg Runddel 13. - 21. august. Det gamle telt er fra 2010. Det nye telt har samme mål som det gamle og samme kuppel, master og stænger.
Øverst det nye telt. Nederst det gamle telt, fotograferet af Jacob Boas Leitisstein
6. august 2016
Cirkus Minimax. Det lille norske cirkus skriver: ”Da er årets sommerturné rundt om på de forskjellige campingplasser offisielt over for denne gang. Både presse og publikum har vært strålende fornøyd med årets jubileumsforestilling 2016. Vi ønsker derfor å takke vårt fantastiske publikum for godt besøk rundt vår lille manesje. Vi retter også en stor takk til våre dyktige artister og medarbeidere for en flott sesong. NB! Vi har imidlertid den aller siste teltforestilling lørdag den 10. september kl.16.00. På gjensyn i Cirkus Minimax, Norges absolutt minste cirkus!”
Carl-André Hjelvik (th) og hans team: fra venstre Don Carlos, Ingrid Lone og Oliver Berdino. Ingrid Lone er billetsælger, kioskchef og musikansvarlig i Cirkus Minimax.
6. august 2016
Cirkus PsyShow - en morderisk vaudeville et titlen på en musikteaterforestilling, som til og med 12. august kan opleves på friluftsscenen på Bellahøj.
I foromtalen hedder det: To rivaliserende cirkusfamilier. En klovn på randen af selvmord. I en verden, hvor ens skæbne er forseglet fra fødslen, hvor kærlighed er en svaghed og grådighed er i højsædet… To cirkusfamilier forsøger at begrave stridsøksen ved at arrangere et bryllup imellem den selvglade cirkusprins og den smukke cirkusprinsesse.
Men på dagen for brylluppet ankommer to fremmede; en klovn og en prinsesse, som ingen tidligere har hørt om…”Cirkus PsyShow – En morderisk Vaudeville” er en eventyrlig og morderisk forestilling med humor, musik og imponerende cirkuskunster – med danske Vicki Berlin i rollen som den onde klovn Beezzle og den canadiske burlequeske-dronning og cirkusartist BonBon Bombay.
Bente Puggaard-Müller så forestillingen ved premieren den 2. august og skriver: Historien: 2 konkurrerende cirkus slår sig sammen på grund af cirkuskrise, og så opstår der en masse intriger (måske inspireret af ARENA-filmen med de to unge), i et mærkværdigt "Burlesk miljø". Tekst, musik og scenografi var spændende, men forestillingen trængte til at blive strammet op, kort sagt den var for lang. På grund af cirkushistorien mener jeg den fortjener omtale.
5. august 2016
Schumann-forestillinger. Selv om det er 46 år siden Cirkus Schumann stoppede i Cirkusbygningen i København og 34 år siden Max Schumann stoppede med sit teltcirkus, er medlemmer af familien Schumann stadig aktive i dansk showbizz.
Klovnen og multiartisten Benny Schumann begyndte allerede i 1980 at optræde med et artist- og klovneshow, og selv om han er rundet 70 er han stadig aktiv og kan opleves mange steder rundt omkring i landet.
Bennys kusine Katja Schumann vendte for nogle år siden hjem fra USA og bor nu på Cirkusgården på Vrenstedvej i Løkken. Drømmen om at skabe en cirkusgård er for alvor ved at gå i opfyldelse for den berømte cirkusprinsesse. Drømmen er at skabe et sted med arbejdende cirkusmuseum, masser af dyr og mange andre ting og aktiviteter.
Den restaureringskrævende gård på Vrenstedvej 287, ca. 4 km fra Løkken blev købt for halvandet år siden. I det, der engang var stald, er der siden indrettet siddetribuner og manege.
Her i sommer er der hver dag kl. 16 forestillinger på Cirkusgården. Fra 15. august er der kun forestillinger lørdag og søndag.
Arkivfoto fra forestilling i 2015. I manegen ses Laura Schumann Torres. Foto: Erling Bøgh
Foruden hestene er der også gæs med i årets forestilling hos Katja Schumann. Foto: Jens Chr. Sørensen
Katjas niece Laura Schumann Torres er også aktiv. Sammen med sin mand Luis viser hun her i sommer for 4. år i træk et show på Ditlevsdal Bisonfarm i Morud på Fyn. I år har parret deres 2 børn Natalia (7 år) og Adriana (5 år) med i forestillingerne. Årets show hedder The Horse Powered Stunt Show og byder ud over Laura med to dejlige heste på stunts med Luis i dødshjul og på motocross cykel. Til og med 14. august er der forestillinger onsdag til fredag kl. 16, lørdag og søndag kl. 13:30 og 16. Adressen er Ditlevsdal bisonfarm, Tokkerodvej 24, 5462 Morud.
Laura og Luis Schumann Torres. Foto: Jens Chr. Sørensen. Klik her for at se flere fotos fra årets forestilling på Ditlevsdal Bisonfarm.
Juryen bag Den Danske Cirkuspris har i øvrigt netop nomineret Laura som en af de 3 kandidater til årets talentpris.
For god ordens skyl skal nævnes, at Bennys datter Patricia Schumann også er aktiv i showbizz. Hun er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2005 og har ud over i teaterforestillinger medvirket i en række film og tv-serier og har modtaget både en Bodil og en Reumert.
3. august 2016
Monsieur Chokolat. Jørgen Lorenzen har set filmen, som var omtalt her på siden den 28. juli. Jørgen skriver:
Hovedpersonerne er autentiske: hvidklovnen George Footit (1864-1921) og Raphael Padilla, kaldet Chokolat (1865-1917). Chokolat stammer fra Afrika og optræder som kannibal og vildmand i et mindre cirkus. Den hvide klovn Footit indleder et samarbejde med ham, og de skaber et excentrisk/akrobatisk nummer med mindelser om kaskadør-genren. Det er vistnok første gang, man i cirkus oplever den hvide klovn i et samarbejde/modspil med August-typen. Nummeret bliver headhuntet til de mondæne cirkus i Paris, hvor de bliver feteret og berømte og lever i rigdom.
Men Chokolat kan ikke frigøre sig fra tanken om, at han – stadig – udnyttes pga. sin hudfarve og fortid, og derfor bryder han med Footit og vil skabe sig en karriere som karakterskuespiller. Han prøver kræfter med rollen som Othello, og han løser opgaven fint. Men publikum mishager, at rollen spilles af en ”indfødt” i stedet for – som man er vant til – af en europæer.
Han dør i en ung alder af tuberkulose, men i filmen forenes han med Footit på sit dødsleje.
For en cirkuselsker er filmen et eldorado: Der er fine og fyldige stemningsbilleder fra tre cirkustyper, som de så ud dengang: det forhutlede og nødlidende cirkus, det lidt større og veldrevne cirkus med overskud og potens. Og – som det tredje – storbyens mondæne cirkus i en grundmuret bygning, hvor det velhavende borgerskab flokkes på tilskuerpladserne.
Der er portrætter af cirkusdirektører og artistagenter – som kunne være taget i nutiden.
Der er overbevisende skuespil af Omar Sy, som er Chokolat. Men stærkest står James Thiérrée som Footit. Han er barnebarn af Charlie Chaplin. Han er hvidklovn i dens tidlige udformninger: ingen sminke, men mel ansigtet. Hans attitude er indestængt, lidt farlig og desperat, på kanten af det uhyggelige – ikke som nutidens hvide klovn, som er den overlegne og arrogante bedsteborger. Hans maske bliver gradvist større, og sådan var det vistnok i gamle dage: masken voksede med alderen.
Og filmen slutter – bevægende – med stumfilmoptagelser af virkelighedens Footit og Chokolat.
3. august 2016
Flere hundrede mennesker havde fundet vej til Kræmmermarkedspladsen i Hillerød onsdag formiddag, hvor Benny Berdino havde inviteret til brunch i anledning af sin 70 års dag. Her ses han sammen med Sonja og Bent Soelberg og Alexander Arli. Smartphonefoto taget af Ole Simonsen
Rud Kofoed tog dette fine foto af Dario Campeotto, som sang for fødselaren. Klik her for videoklip med sangen
Benny selv var akkompagneret af Lille Palle forsanger i Gøglervalsen. Bennys medsangere var Martin Arli fra Cirkus Arli og Ballon-Erling, mangeårigt medlem af bestyrelsen i Tivoliforeningen. Også dette foto er taget af Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for videoklip med sangen
Flødebollekongen og cirkuskongen. Blandt gæsterne var også Benny Berdinos gode ven Michael Spangsberg, der selvfølgelig havde medbragt flødeboller til alle gæsterne. Smartphonefoto taget af Ole Simonsen
Klik her for at se Rud Kofoeds reportage med fotos fra dagen.
1. august 2016
Nomineringer til årets cirkuspriser
Bestyrelsen for Den Danske Cirkuspris har besluttet, hvem der skal nomineres til årets talentpris og til prisen for årets bedste nummer.
Kulturminister Bertel Haarder overrækker Den Danske Cirkuspris tirsdag den 23. august kl. 13 i Fægtesalen på Cirkusmuseet i Hvidovre, hvor de to øvrige priser også uddeles.
Til årets talentpris er nomineret:
· Trio Creation, Cirkus Arena
· Alexander Arli, Cirkus Arli
· Laura Schumann Torres, The horse powered stunt show
Til prisen for årets bedste nummer er nomineret:
· Hands to violin – Michal Mudrák og Daniella Vitová, Cirkus Baldoni
· Armando Arano Liazeed, Cirkus Dannebrog
· Captain Frodo, Zirkus Nemo
Om priserne
Der uddeles 3 priser: Hædersprisen (”Den Danske Cirkuspris”), en talentpris samt en pris til årets bedste nummer.
Bestyrelsen for Den danske Cirkuspris vælger hvert år de nominerede og prismodtagerne ud fra følgende kriterier:
Hædersprisen, som ledsages et engangsbeløb på 10.000 kr., et rejsegavekort samt et maleri udført af den internationalt anerkendte danske maler Viggo Salting, uddeles til en person som anerkendelse af dennes særlig fortjenstfulde indsats til fremme af cirkuskunsten i Danmark. Hædersprisen kan kun modtages en gang. Der foretages ikke nomineringer til denne pris.
Talentprisen uddeles fortrinsvis til en yngre artist. Ved vurderingen ser bestyrelsen på artistens særlige talent, herunder evne til stærk personlig udstråling og artistisk vovemod. Talentprisen består af et diplom samt et engangsbeløb på 10.000 kr. For at komme i betragtning til en nominering skal artisten have optrådt i Danmark i perioden siden sidste prisuddeling (for uddelingen i 2016 i nævnte kalenderår). Talentprisen kan kun modtages en gang.
Prisen til årets bedste nummer uddeles til det artistnummer, som efter bestyrelsens opfattelse er årets bedste. Prisen består af et diplom samt et engangsbeløb på 1.000 Euro. For at komme i betragtning til en nominering skal artisten/artisttruppen have optrådt i Danmark i perioden siden sidste prisuddeling (for uddelingen i 2016 i nævnte kalenderår).
Om de nominerede:
TRIO CREATION. I den ukrainske håndstandstrup Trio Creation oplever vi ikke mindre end tre talenter på én gang. Pigerne på 11,12 og 13 år viser i nummeret hvor hamrende dygtige de er, når de i deres synkrone symbiose af råstyrke, balance og ynde kan fylde enhver manege. Ikke overraskende gik Trio Creation hen og blev årets topnummer i Cirkus Arena.
Trio Creation. Foto Rud Kofoed / Ajour Press
ALEXANDER ARLI. Ud af sine 29 år har den charmerende Alexander optrådt i de 27 og langt overvejende i den cirkus, han er opvokset, nemlig Cirkus Arli. Med et ukueligt gå-på-mod har han år efter år udviklet sine færdigheder med nye numre i snart sagt alle retninger fra step- og musicaldans over klovnekunst, jonglørkunnen og i år til kraftbalance med håndgang op ad en trappe mod klimaks med håndstand på toppen af tre stole. Også teater- og revyscenerne har haft bud efter den alsidige artist.
Alexander Arli. Foto: Jacob Boas Leitisstein
LAURA SCHUMANN TORRES viser i de hesteshows, hun og hendes mand nu for fjerde år i træk viser på Ditlevsdal Bisonfarm på Fyn, et Schumannship med et udpræget talent. – Siden Laura mødte sin mand Luis Torres, mens de begge arbejdede i The Big Apple Circus på Manhattan, og efterfølgende slog sig ned i Søndersø på Nordfyn har hun dagligt brugt mindst fem-seks timer på at udvikle sin cirkuskunst. Som 6. generation af den gamle, danske cirkusfamilie har hun opnået bemærkelsesværdige resultater i spansk frihedsdressur sammen med bl.a. sin smukke hingst Gallero.
Laura Schumann Torres. Foto: Ole Simonsen
CAPTAIN FRODO præsenterer det mest særprægede artisteri, der er oplevet i en dansk manege i nyere tid. Det gør han ikke blot alene, men også sammen med Søren Østergaard i Zirkus Nemo. Frodos nummer er specielt skabt til det voksne, danske zirkuspublikum som en videre udvikling af den forrygende entre han debuterede med i Nemo for to sæsoner siden og som efterlod en følelse af, at bekendtskabet med en usædvanlige Frodo ikke var et færdigt kapitel i dansk cirkushistorie. Derfor munder det nu ud i den uundgåelige nomination til prisen for årets bedste nummer med sin rigt facetterede indsats, der bærer årets forestilling. Den gale gummimand er i den grad på spanden. Det er toppen af originalt artisteri. At den norske gummimand har taget orlov fra sit show i Las Vegas for at ture rundt i et mellemstort dansk cirkustelt, antyder lidt om hans brændende engagement.
Captain Frodo. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
MICHAL MUDRÁK & DANIELLA VITOVÁ præsenterer med ’Hands to Violin’ et meget usædvanligt nummer, hvor håndstandsartisten gennemfører sit vertikale nummer balancerende med den violinspillende Daniella siddende oven på sig. Hun forvandler meget iøjne- og iørefaldende sin assistentrolle til en bærende og ligevægtig hovedrolle. Kraft og ynde smelter sammen i en symbiose i det tjekkiske nummer, der ikke er set før, men i denne sæson kan opleves i Cirkus Baldoni.
Hands to Violin. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
ARMANDO ARANO LIAZEED er den unge, magnetiske, cubanske håndstandsartist, der først på hovedet hopper hen af en planke for dernæst uden synligt besvær hopper op og ned ad en trappe på én hånd – og da han når op på sin platform med høje balancestænger klarer han yderligere at balancere på to gange fire ’cigarkasser’ – stillet på højkant! Da de to cigarkassestabler falder ud til hver sin side, falder Armando også, men lander med imponerende præcision på sine håndstandsstænger med et fast greb i et gys, der forvandles til en befriende og beundringsværdig balancegang, der udløser kæmpebifald i Cirkus Dannebrog.
Armando Liazeed. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
1. august 2016
Elefantvask i Allerød. Cirkuspladsen i Allerød ligger lige ved siden af brandstationen, og det en tradition af brandmændene ofrer en tankfuld vand på Cirkus Arenas elefanter, når cirkus kommer til byen. I år skete det fredag den 29. juli. Klik her for at se et kort videoklip.
31. juli 2016
Les Folies-Bergère i Paris er den legendariske cabaret, der gav debut til danserinden Josephine Baker og hvor ingen ringere end Charlie Chaplin og WC Fields og Stan Laurel optrådte sammen i 1911. Teateret var længe kendt for sine show med en uforlignelige kostumer og viser stadig flotte shows. Adressen er 32 rue Richer - 75009 Paris. Zarro Zarro har besøgt dem og skriver:
DET SKER I PARIS -- också under sommartid, då många parisare är på ferie – och ersättes av en mängd turister, varav de flesta inte kan franska nog - för att besöka teatrar.
Dessa turister blir dock icke utan möjligheter att se första klassens show-entertainment --- nämligen, från SCHWEITZ kommer en fantastisk och originell show, skapad av GREGORY KNIE och hans son ROLF KNIE, presenterad för paris-publiken av BRUNO DA CRUZ.
De är alla super-professionella show-people - resultatet är OH LALA, nu presenterad på legendariska FOLIES BERGERE, där praktiskt taget alla stora artister har uppträtt.
OH LALA är en blandning av circus, varieté och music hall --med absoluta toppen av visuella akter, allt till livemusic, sång och dans med mycken dynamik, charm, unga, flotta artister som excellerar i nummer som kräver stor skicklighet -- man ser icke ofta så stort artisteri till en elegant koreografi, vilken gör stor impact på publikum.
Allt sker i raskt tempo, eleganta, imponerande stunts presenteras av dessa super artister, till passande musik och i vackra, originella kostymer.
En god idé att låta artisterna visa sig i entré-hallen, med bar, och detta en halvtimme innan själva föreställningen - originellt!!
This show OH LALA - is a MUST -- don't miss it!!!
Alle fotos stillet til rådighed af Bruno Da Cruz
DET SKER I PARIS!!!
Klik her for at se en video teaser for showet.
Se mer: www.ohlala-paris.com
-------------------------------------------- reported by ZARRO ZARRO.
29. juli 2016
En cirkuskonge fylder rundt - Benny Berdino 70 år.
Onsdag den 3. august fylder Benny Arne Berdino-Olsen, Cirkus Arena, 70 år. Hjembyen er Årslev ved Slagelse, men størstedelen af året tilbringer Benny Berdino på turne med sit cirkus eller på jagt verden rundt efter gode artister.
Benny Berdino. Foto: Kitt Jochumsen
Benny Berdino er søn af Arne "Berdino" Olsen og fru Lydia. Arne Berdino grundlagde Cirkus Arena i 1955 efter en del år som markedsrejsende. I sine første leveår kunne Cirkus Arena markedsføre sig som Danmarks mindste cirkus. Personalet bestod af direktøren, sønnen Benny, datteren Jytte samt kraftatleten Abdullah. Senere kom klovnen Larno til. Da Arne Berdino døde i 1976, var Cirkus Arena blevet en pæn mellemstor forretning. Men den nye direktør Benny Berdino ville ikke bare drive en mellemstor forretning. Hans drøm var at få Nordens største cirkus og at være med i superligaen blandt cirkusejere i Europa. Den drøm er det for længst lykkedes ham at realisere med god bistand af sin ægtefælle Hanne, der stammer fra en gammel artistfamilie, og parrets to børn Suzanne og Jackie.
Selv om Benny Berdino i dag står som ejer af Nordens største cirkus, har han også oplevet andet end succes. I slutningen af 1980’erne løb han ind i økonomiske vanskeligheder og blev erklæret konkurs. Bistået af sin familie og en kreds af venner, som troede på ham, lykkedes det Benny Berdino at komme på fode igen. Også senere har der ind i mellem været økonomiske problemer. Cirkusbranchen har altid været en branche, hvor det går op og ned, og Benny Berdino har som flere andre været nødsaget til at lade tabsgivende driftsselskaber lukke for at sikre resten af cirkusimperiet. Men hver gang, der har set sort ud, er det lykkedes for Benny Berdino at finde nogen, som stillede de nødvendige midler til fortsat drift til rådighed.
I år, hvor han netop har fejret 40 års jubilæum som cirkusdirektør, kan han se tilbage på 40 sæsoner med forestillinger, som aldrig har skuffet hans publikum. Han har nemlig altid fastholdt, at nødvendige besparelser ikke måtte gå ud over forestillingernes kvalitet. I øvrigt kan han glæde sig over, at såvel Arena som øvrige cirkus efter et par sæsoner med stagnerende besøgstal igen opdager fremgang i de fleste byer.
Ud over den danske teltturne har Cirkus Arena og Benny Berdino de sidste 30 år hvert efterår gæstet Grønland. De har også besøgt Island, Shetlandsøerne og Færøerne.
Udbygningen af vinterkvarteret i Årslev ved Slagelse til en temabaseret oplevelsespark, Cirkusland, havde en træg start, men har de seneste par år udviklet sig til en fornuftig forretning, der nu har Bennys datter Suzanne som daglig leder.
Benny Berdino er kendt som en udadvendt person med store armbevægelser. Efter en dobbelt bypass-operation for et par år siden blev han dog tvunget til at geare lidt ned og har overladt en stadig større dele af det driftsmæssige ansvar til sin søn og svigerdatter Jackie og Laura, der også står som medejere af cirkusimperiet. Også sønnesønnen Patrick, der i år præsenterer forestillingen, er kørt i stilling i tronfølgen.
Som nævnt står Benny Berdino i dag som ejer af Nordens største cirkus. I 2008 gjorde dronningen ham til Ridder af Dannebrog, en ære som inden for cirkusverdenen tidligere kun var tilfaldet Albert Schumann.
På direktørens runde dag ligger Cirkus Arena i Hillerød, hvor der er forestilling kl. 17 på Kræmmermarkedspladsen. I dagens anledning inviteres familie, venner & forretningsforbindelser til åbent hus m/brunch i Cirkus Arena fra kl. 10-13.
28. juli 2016
Bestyrelsen for Den Danske Cirkuspris offentliggør mandag den 1. august, hvem der er nomineret til årets talentpris og til prisen for årets bedste nummer.
Priserne uddeles sammen med hædersprisen Den Danske Cirkuspris tirsdag den 23. august i Fægtesalen på Cirkusmuseet i Hvidovre. Kulturminister Bertel Haarder har påtaget sig at uddele hædersprisen.
Som det kendes fra teaterverdenens Reumert-priser har bestyrelsen besluttet at nominere tre til talentprisen og tre til prisen for årets bedste nummer.
Med de herlige forestillinger, som igen i år har kunnet opleves i de danske cirkus, har det ikke været nemt at foretage nomineringerne. Rigtig mange artister og numre kunne med god grund komme i betragtning, og en cirkusforestilling kan være fremragende selv om ingen af de medvirkende har opnået nominering.
Du kan 1. august se navnene på de nominerede på sidste nyt-siden.
28. juli 2016
Ny cirkusfilm: ’Monsiur Chocolat’. Det franske drama ’Monsiur Chocolat’ har netop haft premiere her i landet. Filmen er baseret på den sande historie om den første sorte cirkusartist i Frankrig, som fik stor succes i slutningen af det 19. århundrede, og sammen med den britiske klovn og akrobat George Footit blev kendt i hele Frankrig. Rafael Padilla blev opdaget i et lille cirkus af Footit. Sammen blev de en succesful duo, og Rafael fik kunstnernavnet Chocolat. Deres nummer skaber glæde og latter i en årrække, men for Chocolat var det ikke nok, og han forsøgte at få en skuespilkarriere i gang. Men som sort cirkusartist i datidens Frankrig var vejen til succes på de skrå brædder lang. Monsieur Chocolat spilles af Omar Sy, der fik sit gennembrud med den franske succesfilm De urørlige. Berlingske Tidende gav filmen 5 stjerne og Politiken og Jyllandsposten hver 4 stjerner.
27. juli 2016
TV2/Lorry besøgte Cirkus Arli i Græsted den 27. juli. Klik her for at se det godt 3 minutter lange klip, der kom ud af besøget.
27. juli 2016
”Brazil Jack 2016 - simply the best! … en fremragende forestilling. Når et par småfejl ved premieren er rettet vil den klart være Simply the best blandt årets klassiske cirkusforestillinger,” skrev jeg her på siden efter premieren på årets forestilling i det svenske cirkus. Siden premieren i Malmö har Brazil Jack besøgt store dele af Sverige, men er nu for en kort bemærkning tilbage i Øresundsområdet: IOnsdag 3. august kl. 19 er der forestilling i Ystad, torsdag 4. august kl. 19 i Trelleborg og fredag 5. august kl. 19 i Höganäs.
Verdens bedste musikalske klovn José Michel, her med sin version af "Save my love", er blandt de optrædende hos Brazil Jack.
26. juli 2016
Cirkus Zalmovs sidste sæson. ”Vi har besluttet at 2016 er Cirkus Zalmovs sidste sæson,” skriver Flora og Venzel Zalmov og fortsætter: ”Evnerne og fysikken er, trods vores efterhånden betragtelige alder, stadig til stede, men bureaukratiets stigende omfang, samt ulige konkurrenceforhold med statsstøttede forlystelser bl.a. Cirkus Summarum, har minimeret lysten til at fortsætte. Absolut sidste spilledag for cirkus bliver 14. august kl. 15. Vi håber du har mulighed for at komme og opleve, hvad vore tyske gæster kalder ”Richtig lustig altmodischer Zirkus” mens det stadig er muligt.”
Venzel Zalmov har siden 2004 drevet sit lille cirkus, som med sit 13 meter telt har ligget fast ved Houstrup Strand i juli og august.
Cirkus Zalmov ved Houstrup Strand. Foto fra 2014
Inden da havde han trådt sine barnesko i det hedengangne Cirkus Miehe, hvor hans far var kapelmester og hans mor berider. Senere skabte han sig en karriere som lineakrobat, comedymusiker og dressør i det store udland, mest USA. Men da han traf sit livs Flora og stiftede familie, slog han rod i Danmark. Det blev blandt andet til syv sæsoner i Fårup Sommerland, fire sæsoner i Sommerland West og flere engagementer hos Søren Østergård, både i Zirkus Nemo og i varietesammenhæng.
23. juli 2016
Derfor har Urunov forladt Cirkus Maximum. I sin blog forklarer
Cirkus Maximums turnechef Helena Schicht hvorfor familien Urunov har forladt det
svenske Cirkus Maximum:
Familjen Urunov har lämnat oss och vi har ersatt deras nummer med Alain Alegria och hans Washingtontrapets och Andrejs Fjordorovs med sina duvor. Orsaken är att dels blev hans hästar sjuka samt att de inte ville inte följa de lagar och regler som finns i Sverige gällande god djurhållning. Vi är mycket noga med att följa dessa lagar de är dessutom ganska självklara bestämmelser så det är inget konstigt för oss, men det var det för familjen Urunov. Vi fann att det var bättre att bryta kontraktet med dem vilket vi gjorde och de åkte hem till Tyskland i onsdags morse (24. juli).
23. juli 2016
Alternativet vil have bedre cirkuspolitik. Rasmus Nordqvist, som er såvel politisk ordfører som kulturordfører for Alternativet samt medlem af Folketingets kulturudvalg, mener at man skal lette bureaukratiet for de danske cirkusser og samtidig sikre dem bedre økonomisk rammer, blandt andet ved at se på momsen. ”Nu skal jeg først se, om der er flertal for dette her, og så må jeg jo sige, at det nok har lange udsigter, men det er noget, jeg tager med,” siger Rasmus Nordqvist. Se mere på http://www.dr.dk/nyheder/penge/alternativet-vil-have-bedre-cirkuspolitik
22. juli 2016
Schumann-show på Fyn. For 4. år i træk viser Laura Schumann Torres sammen med sin mand Luis et hesteshow på Ditlevsdal Bisonfarm i Morud på Fyn. I år hedder showet The Horse Powered Stunt Show og ud over dejlige heste byder forestillingen på Luis med forskellige stunts, se fx ovenstående foto. Laura, der er barnebarn af den legendariske Max Schumann, mødte sin mand Luis, mens de begge arbejdede i Big Apple Circus i New York. Inden Luis faldt for den kønne nordiske pige, havde han blandt andet optrådt sammen med den verdensberømte klovn Bello Nock, der har mange stunt-elementer i sine entreer.
Du kan opleve The Horse Powered Stunt Show til og med den 14. august. Onsdag til fredag kl. 16, lørdag og søndag kl. 13:30 og 16. Adressen er Ditlevsdal Bisonfarm, Tokkerodvej 24, 5462 Morud.
21.juli 2016
Sirkus Jesper. Lise Kokholm har besøgt Sirkus Jesper i Kristiansand Dyrepark og sendt mig nedenstående fotos.
Den tidligere røver Jesper, som nu er cirkusdirektør, viser folk vej mod teltet. Alle fotos © Lise Kokholm.
Sirkus Jespers telt
Bonbon
Oktay og Telman Novruzov
Konstantin Mouraviev
Bonbon og hans far Arne Nørager, som begge havde fødselsdag den dag, Lise Kokholm så forestillingen: Lasse ”Bonbon” Nørager fyldte 51 år og Arne Nørager 80 år.
Om forestillingen skriver Lise:
I november havde vi et skønt foredrag ude på Cirkusmuseet med vores egen internationale Cirkusklovn Bonbon - Lasse Nørager, hvor han fortalte om sit cirkusliv. I den forbindelse fortalte Lasse om det kommende cirkusprojekt Kristiansand Dyrepark i Sydnorge. Da vi har familie i Norge, ja så var beslutningen ikke så svær. Så torsdag den 21. juli befandt jeg mig til den hyggeligste forestilling jeg længe har set, med masser af humor. Historien går ud på, at i Kristiansand dyrepark ligger Kardemomme By, og de tre røvere, Kasper, Jesper og Jonatan er der ikke plads til i fængslet så de bliver sat fri og skal have rigtig arbejde. Den ene bliver bager, den anden brandmand og Jesper, ja han bliver cirkusdirektør, da der er et cirkus der har lagt til byen som søger en Sirkusdirektør, som det staves på norsk. Så da Jesper er blevet udnævnt til Sirkusdirektør nede i Kardemomme by, tager han alle børnene med op til Sirkus, hvor der er workshop og senere på aften en forestilling. Det hele er gennemført til mindste detalje. Lasse Nørager har stået for valg af artister og fået sammensat det til en hyggelig forestilling med super dygtige internationale topartister, hvor alle hjælper hinanden - de er også kun 9 på sættet. Teltet er det gamle gamle Zirkus Nemo telt, som dog har fået trædøre i. Der er plads til ca. 400 i teltet.
Man kan møde Lasse som vi kender ham som Klovnen Bonbon. Hans kone Tiina hjælper med rekvisitter og optræder med i starten. Begge deres børn Julie og Joakim optræder, Julie med at gå på line, Joakim som pauseklovn og begge med ethjulede cykler. Der optræder også tre russere. Den ene Konstantin Mouraviev som tyk mand, der for motion i et rhönrad (kaldes også tysk hjul eller German wheel) og bliver slank. Nummeret kunne første gang ses i Danmark ved Klovnefestivalen på Bakken med Benny Schumann. De to russiske brødre Oktay og Telman Novruzov laver et komisk håndstands/hånd-til-hånd-nummer. Det er deres første optræden i Norden. Derudover er cirkusdirektøren Jesper og Politimester Bastians kone, der spilles af 2 super gode skuespiller, også med i forestillingen der binder det hele sammen i en rød tråd.
Derudover er parken er fantastisk sted at besøge. Et rigtig dejligt sted for børnefamilier, hvor der både er underholdning kombineret med en dyrepark. Og en del af dyrene kommer man helt tæt på og går inde blandt. Jeg kan kun anbefale alle at tage en dag ud af kalenderen og tage en smuttur til Kristiansand og få sig en oplevelse.
20. juli 2016
Programændring hos Cirkus Maximum. Urunov-familien har forladt det svenske Cirkus Maximum, hvor de havde 4 numre i forestillingen: Laura Urunova med hunde og som jonglør på hesteryg samt Ruslan Urunov og Elena Dzen med quick-change og skoleridt. De er erstattet af Alain Alegria i Washington-trapez samt Andrejs Fjodorovs og hans duer. Det danske publikum kender Alain Alegria fra Cirkus Dannebrog 2015. Andrejs Fjodorovs var også hos Cirkus Maximum i 2015.
Luftens vovehals Alan Alegria, her i balance på stol, som med to ben støtter på trapezstangen
Andrejs Fjodorovs var også blandt de optrædende i Cirkus Maximums 2015-forestilling. Han fik sin internationale debut i Cirkus Arli i 2008. Foto: Tobias Schött
20. juli 2016
Cirkusfestival i Odense. Dette års børne/unge cirkusfestival afholdes i Odense fra d. 18.-21. august 2016. Der er allerede tilmeldt deltagere fra Cirkus Flik-Flak, Odense, Cirkus Kæphøj, Holbæk, Cirkus Tværs, Århus, Cirkus og Teatergruppen Fugl Føniks, Esbjerg, Cirkus O´laiski, Kalundborg, Cirkus Arcus, Hvidovre, Cirkus Kids, Salling og Agerskov Cirkusklub, Agerskov. Skulle der være flere som har lyst til at deltage kan det stadig nås ved henvendelse til Tommy Hardam fra Cirkus Flik-Flak.
På festivalpladsen bliver der sat et cirkustelt op, hvor der i løbet af weekenden vil være forestillinger udført af de deltagende børn og unge samt professionelle artister.
Festivalen bliver afholdt på arealerne omkring Cirkus Flik-Flak´s lokaler på Herluf Trolles Vej 138 i Odense. Tommy Hardam fortæller: ”Der vil være et væld af fantastiske artister fra hele verden og workshops for alle niveauer, aldre og genre. Vi kan blandt andet præsentere akrobatgruppen Nafsi Africa fra Kenya, der er med i ”Global Kids” projektet. Samt Duo Par Deux, som består af Victor og Alexis, der uden tøven må siges at være verdens bedste vertikal-diabolo”.19. juli 2016
Den Danske Cirkuspris. Ved prisuddelingen den 23. august bliver der uddelt 3 priser: Hædersprisen (”Den Danske Cirkuspris”), en talentpris samt en pris til årets bedste nummer.
Hædersprisen, som ledsages et engangsbeløb på 10.000 kr., et rejsegavekort samt et maleri udført af den internationalt anerkendte danske maler Viggo Salting, uddeles til en person som anerkendelse af dennes særlig fortjenstfulde indsats til fremme af cirkuskunsten i Danmark. Hædersprisen kan kun modtages en gang. Der foretages ikke nomineringer til denne pris. Prisen overrækkes af kulturminister Bertel Haarder.
Talentprisen uddeles fortrinsvis til en yngre artist. Ved vurderingen ser bestyrelsen på artistens særlige talent, herunder evne til stærk personlig udstråling og artistisk vovemod. Talentprisen består af et diplom samt et engangsbeløb på 10.000 kr. For at komme i betragtning til en nominering skal artisten have optrådt i Danmark i 2016. Der nomineres 3 artister/numre til denne pris.
Prisen til årets bedste nummer uddeles til det artistnummer, som efter bestyrelsens opfattelse er årets bedste. Prisen består af et diplom samt et engangsbeløb på 1.000 Euro. For at komme i betragtning til en nominering skal artisten/artisttruppen have optrådt i Danmark i 2016. Der nomineres 3 artister/numre til denne pris.
Navnene på de nominerede forventes offentliggjort den 1. august.
Navnene på prismodtagerne offentliggøres først i forbindelse med prisoverrækkelsen.
17. juli 2016
Digital fortælling om cirkusbranchen. Tre journaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Claus Skovholm, Kathrine Jeppesen og Julie Sørensen, har søgt at tage tage pulsen på cirkusbranchen i Danmark. De har i nogen tid haft facebook-siden Vil du med i cirkus? og har nu offentliggjort deres digitale fortælling om cirkusbranchen på http://vildumedicirkus.wix.com/cirkus Trods nogle faktuelle småfejl er deres beretning absolut læseværdig.
17. juli 2016
DET SKER I PARIS – en återkommande kultur-institution, nämligen CIRQUE GONTELLIS, en liten cirkus och den enda/eneste/ med ett program som är skapat för och inriktad på de minsta barnen, 3 - 7 år - men av kommersiella skäl tar man emot även de som är 2 år.
CIRQUE GONTELLI spelar under sommar-halvåret i de små trädgårdar och parker/haver/ som efter engelsk förebild finns i Paris, här liksom i London kallas de "Squares". Under vintertid när klimatet i Paris, dock kallat "tempererat", är mindre ägnat för cirkus, spelar CIRQUE GONTELLI i Marseille med omkringliggande kommuner/omegn/, läget vid Medelhavs-kusten betyder ju vackert väder/vejr/ faktiskt hela året!
CIRQUE GONTELLI har ett litet men flott tält, cirka 120 platser, allt är väl underhållet och det finns små stolar för de små.... och stora sådana för de vuxna, det säljes ballonger, röda clown-näsor och godis /slik/ från en liten vagn, samt souvenir-affischer och hula-hoopringar som kan ge lust att pröva själv.
Foto: © Kent W. Dahl / Eyefish Media
Programmet: fot-jonglering, hand-jonglering, duvdrottning, dresserade getter - nåja, de gör litet som de vill, men roligt/morsomt är det - vita möss, en oregerlig katt…, lindans, aerial ring, rola-rola, och en bejublad clown-entré, bejublad även om den setts tidigare…
Fotos: Foto: © Kent W. Dahl / Eyefish Media
CIRQUE GONTELLI, drives av en gammal cirkus-familj: pappa SERGE, mor FABIOLA, barnen OPHELIE /19/, CHRISTIAN /16/, MARY /12/ plus den minste /6/ , som alla gör fina och sevärda nummer, OPHELIE och CHRISTIAN skullle nu kunna göra succé i en större cirkus - och alla hjälper till med allt: montering av tält, administration, uppsättning av plakat etc. - det arbetas hela tiden - beundransvärt - och lika kulturellt som mycket annat - som jag ser det.
Se mer: www.lesgontellis.com
............................................ reported by ZARRO ZARRO.
15. juli 2016
Bent Soelberg fylder 80 år. Tirsdag den 19. juli fylder Bent Soelberg 80 år. I mange år var han knyttet til Cirkus Arena, hvor han i flere sæsoner var staldmester. Han arbejdede også 4 sæsoner for Cirkus Schumann i Cirkusbygningen. Han arbejdede også i flere af de sæsoner, hvor Benny Berdino reelt stod for det svenske Cirkus Skratt, for dette cirkus. Sammen med sin hustru, luftakrobaten Sonja Soelberg, har han også arbejdet for en række andre udenlandske cirkus.
Bent Soelberg
15. juli 2016
Syv år som flyvende artist. Fyens Stiftstidende indeholder i dag en artikel af Susanne Walgard Larsens om hendes tid som springbrætakrobat i Walgardi Truppen i 60’erne. Klik her for link til artiklen.
14. juli 2016
Cirkus Dannebrog i fuld gang. Efter en lidt hovedkulds start, hvor det indtil få dage før premieren var usikkert om Cirkus Dannebrog overhovedet kom ud i år, har Cirkus Dannebrog i første halvdel af sæsonen haft nogle aflysninger. Dels på grund af oversvømmede eller sumpede cirkuspladser, dels fordi de manglede erfarne teltarbejdere.
Det sidste problem har de heldigvis fået løst nu, så de igen kan få flyttet teltet ”overnight” og gennemføre den planlagte turne uden aflysninger. Deres dygtige team af artister, musikere og teltarbejdere glæder sig til at byde publikum velkommen til årets forestilling. For tiden befinder Cirkus Dannebrog sig i Vendsyssel. Senere på måneden gæster de byer lige nord eller syd for Limfjorden. Derefter går turen mod Midtjylland, inden de medio august kommer til Lolland-Falster og Sjælland.
Efter et stykke tid med lidt for mange aflysninger kan Agnete Louise Enoch og klovnen Charly Carletto igen glæde sig over hver eneste dag at kunne byder publikum velkomne omkring Cirkus Dannebrogs fortryllende manege. Foto: Lise Kokholm
13.juli 2016
Et dødsfald. Den svenske artist Sven "Berra" Bertil Eriksson, som i sin tid var kendt under artistnavnet Bertil eller Berra Kelly, er afgået ved døde 11 dage inden han ville være fyldt 103 år. Fra slutningen af 1920’erne og til ind i 1960’erne optrådte han med truppen "The Three Kellys", som senere blev "The Two Kellys". Truppens speciale var perch. Sønnen Lennart Eriksson fortæller, at begravelsen forventes at finde sted den 25. august på Skogsträdgården.
12. juli 2016
Cirkus Big er et af landets mange småcirkus. Normalt er der to eller tre optrædende i deres forestilling. Som tidligere år har de er par ugers sommerturne, hvor de besøger nogle campingpladser og har artistskole, cirkusparade og forestilling. Se nærmer om tid og sted i Cirkuskalenderen.
Fotos stillet til rådighed af Klovnen Knud (Thomas Vilhelm Larsen) fra Cirkus Big. Han ses selv forrest på det højre foto.
11. juli 2016
Sveriges tryllemuseum (Sveriges Trollerimuseum) indviet. Den svenske tryllekunstner Christer Nilsson med artistnavn Christer el Ricco har gennem et helt liv opbygget en samling, Sveriges Magi-Arkiv, som utvivlsomt er Nordens største af sin art. Christer har også udgivet bøgerne Sveriges Trollkarlare og Trollara och andra underhållare, lige som han har den fremragende hjemmeside http://magiarkivet.se/
Siden indeholder ikke blot tryllenyt, men også cirkusstof.
Sidste år besluttede Christer Nilsson, som er født i 1931, at overdrage sin unikke samling til et nyt museum, der har fået navnet Sveriges Trollerimuseum. Museet åbnede dørene for publikum søndag den 10. juli. Museet ligger i Kolmården Hantverksbyn.
Hantverksbyn i Kolmården er en kunsthåndværker by som ligger i Kolmårdens kulturelle centrum, Sandviken. Adressen er Hamnbacken 6, 618 34 Kolmården. Museet har ikke faste åbningstider, men Tim Star og hans hustru har et værksted i et af de andre huse i hantverksbyn. I dagtimerne i sommerhalvåret kan man rette henvendelse til Tim Star i hans værksted for at få adgang til museet. Forudgående aftale kan evt. træffes med Tim Star på e-mail timstar@sverigestrollerimuseum.se eller telefon +46 70981 3545
Se mere om museet på http://sverigestrollerimuseum.se/
På sin hjemmeside skriver Christer:
Solen sken från en molnfri himmel, massvis av barn och vuxna hade samlats på platsen framför museet klockan 11.00, när Tim Star hälsade välkommen och berättade om museets tillkomst samt kunde läsa upp lycka till-hälsningar från Penn och Teller och många andra Las Vegas-trollkarlar, Carl-Einar Häckner, Zarro-Zarro från Paris med flera.
Christer Nilsson talade och sade att detta var en stor dag! Efter att ha samlat i 70 år hade nu samlingen fått ett riktigt hem. Han tackade även alla som under åren donerat material – och många flera.
Tim Star, Eva Andersson (formand for Kulturhuset Slottsvakten) og Christer Nilsson.
Så var det dags för Dannyman, klädd som en riktig trollkarl, att bjuda på komiskt trolleri. Halsduk genom halsen, Kaninen Pelle, stelt rep, ringspelet med pojke, 20th Century Silks, målarboken och Parasollillusionen
Invigningsceremonin tillgick så att Christer Nilsson fick klippa av ett rep, och det var dags för alla nyfikna att komma in och se de omfattande utställningarna. Och intresset var stort! Flera personer lämnade gåvor till Trollerimuseet. Bland andra var ordföranden i Kulturhuset Slottsvakten, Nyköping, på plats och önskade lycka till med en blombukett.
Martin Nilsson gick omkring och close up-trollade för alla som ville se – och det var många! Ballongprinsessan hade gjort flera jättestora ballongdekorationer, och hon stod, klädd som en kanin, och skulpterade ballongfigurer hela dagen. Hennes kö var lång!
Efter ett tag var det dags för ännu en trolleriakt – Klas Kalas. Flaskan i påsen, duk bort i handen, Misslyckade flaggan, Pom-Pom-staven – oftast assisterad av något barn.
Det fanns varm korv, sockervadd, dricka, kaffe med mera att intaga, och här jobbade många MIC-medlemmar liksom såsom guider i museet. Givetvis tog många närvarande tillfället i akt att också besöka de olika hantverksbodarna. Eller bara njuta av sommaren och den fantastiska utsikten över Bråviken.
Sista trollkarlsframträdandet stod Magic Ramondo för. Rött och vitt rep, golfbollspåse, 3 olika långa rep, B-Wave, ring trollas bort för dam, löpsedeln, avklippt rep, duk i handen, Parasollillusionen.
När Gertrud och jag åkte hem vid 15.00-tiden, fanns det fortfarande mycket folk i farten som ville titta in i Sveriges Trollerimuseum. Det lovar gott för framtiden! Tack Tim Star med hjälpare som ordnat denna invigning som klaffade perfekt och som lockat så många – både trollkarlar och lekmän.
Fra udstillingen. Alle fotos: Gertrud Nilsson, Håkan Romlin. På http://magiarkivet.se/ kan du se flere fotos.
Et stort tillykke til Christer i anledning af, at hans enestående samling nu har fået et blivende hjem.
8. juli 2016
Cirkus Minimax, som kalder sig Norges bedste minicirkus, har nu startet sæsonen. De fejrer i år 5 års jubilæum og har i den anledning for første gang et flot trykt program. De optrædende i år er Oliver Berdino, som jonglerer med bolde, kegler og diaboloer og fremviser hunde, som er trænet af hans mor Suzanne Berdino. Årets klovn er også fra Danmark: Don Carlos, der år tilbage havde flere sæsoner i Cirkus Mascot. Mr. Carlo alias cirkusdirektør Carl-Andre Hjelvik viser bl.a. er rola-rola-nummer. En særlig gæsteartist ved nogle af forestillingerne er Palle Bay Henriksen alias Mr Toons. Han er dansker, man har i de senere år boet i Norge.
7. juli 2016
Regn driller cirkus. De seneste dages kraftige regn driller cirkus. Eksempelvis har Cirkus Arena måtte flytte en forestilling torsdag aften fra Hornbæk til Helsingør. De skriver: Grundet massivt nedbør, og en cirkusplads der er smattet og står under vand, er vi nødt til at flytte forestillingen til Nordre Strandvej i Helsingør. Vi vil komme til at efterlade enorme spor, hvis vi valgte at sætte teltet op; noget vi ikke har lyst til, da pladsen skal efterlades i ordentlig stand.
Også for landets øvrige cirkus besværliggøres op- og nedbrygning af telt samt til- og frakørsel fra pladserne af de store regnmængder, der kan omdanne en cirkusplads til et moselignende område. Zirkus Nemo har således sin normale plads i Svendborg på plænen ved Christiansminde. I år er de dog rykket ind på pladsen ved havnen, fordi regnen havde gjort jorden ved Christiansminde umulig at slå teltet op på.
Jacob Boas Leitisstein har sendt mig dette foto af Chriansmindepladsen, som Zirkus Nemo måtte opgive at bruge
6. juli 2016
Uheld i Cirkus Dannebrog. Kort før forestillingen i Øster Hurup mandag den 4. juli skete der en faldulykke, idet Dannebrogs tekniske chef Dennie Enoch og deres unge lystekniker, der arbejdede bagerst på gradinnet, faldt ned. De blev begge kørt til undersøgelse på hospitalet i Aalborg, hvor det heldigvis viste sig at de var slubbet med knubs og intet havde brækket. Avisforlydender om, at Dennie var kommet til skade med hoften og at teknikeren har brækket kæben har intet på sig.
Der var god publikumstilstrømning til den forestilling, som måtte aflyses efter uheldet.
Dennie og lysmanden faldt ned fra øverste gradinrække (stolene skimtes for oven). Begge fotos: Hans Vedel
Cirkus Dannebrog valgte at aflyse forestillingen mandag aften og blive en dag ekstra i Øster Hurup, hvor de problemfrit gennemførte en velbesøgt forestilling tirsdag aften.
6. juli 2016
Travl børneentertainer. Med 5 shows hver eneste uge – tre i Lalandia Rødby og to i Lalandia Billund – samt det overordnede ansvar for børneunderholdning i Lalandia er Hr. Plys en af landets travleste børneentertainere. Hr. Plys, hvis borgerlige navn er Niels Lærkegård, er oprindelige uddannet som radio- og tv-sælger. Men siden man i 1990 fandt man ud af, at der skulle være børnevenlig underholdning i Lalandia, har han ernæret sig som tryllekunstner, bugtaler og entertainer og været fast knyttet til Lalandia.
Hr. Plys med Monky Tonky show på Amfi scenen i Lalandia Billund. Klik her for at se et videoklip fra Hr. Plys’ eget show på Amfi scenen.
Ud over sit eget show har Hr. Plys i sommerperioden booket et dygtigt artistpar, Rivoli Duo, til at optræde i Lalandia Rødby. Han har sendt mig nedenstående fotos fra deres show og skriver:
Duo Rivoli gør det rigtigt godt og er dejlige at have med at gøre. De veksler med hinanden under den 30 min lange forestilling. Først Monika med 5 flotte hvide pudler. Det virker rigtigt godt på publikum, specielt de mindste. Hundene har hver deres rolle sammen med Monika.
Monika med sine hunde
Sandro tryller med kort og mønter, og en sjov rutine med et barn fra publikum får latteren frem. Derefter 3 flotte illusioner med musik og flot lys.
Fra Sandros trylleentre
Duo Rivoli optræder især i Spanien og Frankrig og har efter Lalandia pause inden julecirkus i Holland. De har tidligere bl.a. optrådt i Cirkus Nock i Schweiz, Cirkus Bouglione i Frankrig, Cirkus Arnardo i Norge samt i Cirkus Wictoria i Sverige.
Hr. Plys og hans to artister
Du kan læse mere om Duo Rivoli på http://www.rivoli.at/
5. juli 2016
CIRKUSPRIS GENOPSTÅR
Foreningen Danske Cirkusvenner har i fællesskab med Cirkushusets Museumsforening (støtteforening for Cirkusmuseet i Rold), en kreds af tidligere artister samt nogle særligt cirkusinteresserede taget initiativ til at genoplive Den danske Cirkuspris.
Cirkusprisens logo er skabt at klovnens mester - den internationalt anerkendte kunstmaler Viggo Salting
”Et fint initiativ, som vi er meget glade for,” siger Martin Arli, som er formand for foreningen af cirkusdirektører.
Filmen har Bodil og Robert priserne. Teaterverdenen har Reumert priserne. Men den danske cirkusverden har ikke haft tilsvarende priser siden 1968 og 1969, hvor den daværende kulturminister Kristen Helveg Petersen overrakte Den danske Cirkuspris til henholdsvis Albert Schumann og Eli Benneweis.
Den danske Cirkuspris ledes af en bestyrelse på 4 medlemmer, der også̊ vælger prismodtagerne. Den første bestyrelse består af Ole Simonsen (formand), Pia Jette Hansen, Jan Hertz og Rud Kofoed.
Ole Simonsen er født i 1945. Cand.jur. fra Københavns Universitet 1970. Frem til pensionering i 2010 ansat som underdirektør juridisk afdeling i Privatbanken/Unibank/Nordea. 2011-2015 på con amore-basis artistisk og kunstnerisk rådgiver for Cirkus Benneweis. Næstformand i foreningen Danske Cirkusvenner.
Pia Jette Hansen er født i 1957. Hun er uddannet skuespiller fra Odense Teaters elevskole i 1987. Fra 2001 til 2010 var hun teaterchef på Holbæk Teater. Siden 1. august 2010 har hun været direktør for Østre Gasværk Teater i København.
Jan Hertz er født i 1949. Han er skuespiller, instruktør, scenekunstner og tidligere teaterdirektør og underholdningschef i Tivoli. I cirkussammenhæng instruerede han i flere år forestillingerne i Cirkus Benneweis. Han var i 15 år medlem af juryen bag teaterprisen Reumert.
Rud Kofoed er født i 1945. Uddannet på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole. I mange år fast teater-, revy- og cirkusanmelder i Ekstra Bladet, som han fortsat er tilknyttet på freelance basis.
Prisoverrækkelsen i 2016 finder sted tirsdag den 23. august kl. 13 i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre under medvirken af kulturminister Bertel Haarder.
Der uddeles 3 priser:
· Hædersprisen (”Den danske Cirkuspris”)
· en talentpris
· en pris til årets bedste nummer
Navnene på prismodtagerne offentliggøres i forbindelse med prisuddelingen.
Udover hædersbevisningen, følger der også penge med priserne. Modtagerne af hædersprisen og talentprisen får begge 10.000 kr., mens årets bedste nummer tildeles 1.000 Euro. Til modtageren af hædersprisen er der også et rejsegavekort.
Nærmere info findes på www.danskecirkuspris.dk
3. juli 2016
Danske Cirkusvenners hjemmeside www.danskecirkusvenner.dk har fået et gevaldigt facelift! Den nye hjemmeside er blevet til i et samarbejde mellem Lise Kokholm og Jacob Boas Leitisstein.
2. juli 2016
Fortegnelsen over cirkusmuseer opdateret. Dan Roneklint Sørensen har opdateret sin fortegnelse over cirkusmuseer m.v. over hele verden. Klik på her for at se den opdaterede fortegnelse, som også indeholder links til en mængde spændende sider.
30. juni 2016
Sirkus Jesper. Fra Norge skriver Lasse ”Bonbon” Nørager:
En lille hyggelig historie i disse ellers svære tider for cirkus.
Den nye satsning i Kristiansand Dyrepark, Sirkus Jesper, er i gang og er foreløbig blevet fantastisk modtaget.
Det er en blanding af teater og cirkus på den gode måde. Det vil sige f.eks. i modsætning til Cirkus Summarum er der her engageret professionelle kvalitets artister som sættes ind i professionelle teater rammer. Altså lidt som i Zirkus Nemo eller Cirque du Soleil, uden sammenligning i øvrigt. Forfatteren Thorbjørn Egners arvinger har tilladt os at fantasere over hvad der skete med røveren Jesper efter at han bliver udnævnt til cirkusdirektør i sidste kapitel af den berømte bog om Folk og røvere i Kardemomme by. Derfor har vi måtte være helt præcise på vores valg af artister, musik, kostumer og alle andre detaljer, som må leve op til Egner familiens betingelser.
Fra forestillingen i Sirkus Jesper
Medvirkende:
Kristian Winter (Jesper)
Hanna Ronningen (Fru Bastian 1)
Linda Frederiksen (Fru Bastian 2)
Lasse Nørager (klovnen Bonbon)
Tiina Myllykangas (Artist)
Joakim Myllykangas (Artist)
Julia Myllykangas (Artist)
Konstantin Mouraviev (Artist)
Oktay Novruzov (Artist)
Telman Novruzov (Artist)
Regi: Jostein Kirkeby-Garstad
Artist konsulent og Tilrettelæggelse: Lasse Nørager
Telt: TL Production
Lyd: Vegard Skretting, Lasse Nørager.
Musikproduktion: All of music, Nikolai Bøgelund, Lasse Nørager m.fl.
Lysdesign: Joakim Foldøy.
Lysudstyr: Spekter
Rekvisitter: Tiina Mariina Myllykangas.
Scenografi: Odd Nordhus, Tiina Mariina Myllykangas, Julia Myllykangas.
Sminke: Kenny Tonjeson
Kostumer: Sandra Bergstrand, Tiina Mariina Myllykangas, Helene Halvorsen, Merete Sæbø, Jette Agnes.
Kristiansand Dyrepark har udviklet sig til den mest besøgte turistattraktion i Norge og havde i sidste år over 1 million besøgende. Dyreparken er andet og mere end en zoo: den indeholder blandt andet en kopi af Kardemomme by og byder på massevis af optræden.
Sirkus Jesper-forestillingene spilles i cirkusteltet ved Kardemomme by. Spilledatoer: Søndage, mandage, onsdage og fredage i perioden 26. juni - 5. august. Forestillingene starter kl. 19.00 og varer ca 60 minutter.
Der er flere daglige færgeforbindelser med katamaranfærge fra Hirtshals til Kristiansand. Både SAS og Widerøe flyver på ruten København-Kristiansand.
27. juni 2016
Det lille jyske Cirkus Mascot tilbringer hele juli måned i Sommerland Sjælland, hvor de spiller 2 forestillinger hver dag med gratis adgang for parkens gæster. På vej til og fra sommerlandet besøger de nogle få byer på Sjælland. Fredag d. 24. juni havde de en velbesøgt forestilling på cirkuspladsen på hjørnet af Karlslunde Mosevej og Kongens Enge. Det er det nærmeste, det lille cirkus kommer til København.
Jørgen Lorenzen anmeldte årets forestilling her på siden den 10. april og sluttede med at skrive: "Mascot lever helt op til årets slogan: På toppen. Ingen tvivl om, at den bliver en succes – til glæde for land og by, store og små, nye Mascot-gæster og de mange, som glæder sig til og nyder den autentiske Mascot-atmosfære." Den gang havde jeg ikke fotos fra selve forestillingen, så Jørgens omtale var kun ledsaget af en række artistfotos optaget andetsteds. Derfor nedenfor en række fotos optaget under forestillingen i Karlslunde.
16 år gamle Husik, søn af klovnen Gulio og luftakrobaten Tetyana, indledte forestillingen. Han har netop afsluttet sin skolegang og er optaget på artistskolen i Kiev, hvor han starter når cirkussæsonen er slut. Alle fotos: Ole Simonsen
Ingen Mascot-forestilling uden Marianne og hende hunde
Forestillingens veteran er den 67-årige ungarske håndstandskomiker Lui Nereusz. Han har to entreer: en komisk håndstandentre og et herligt fuldmandsnummer, hvor kan klatrer op i en lygtepæl
Ud over at være forestillingens veloplagte sprechstallmeister præsenterer Daniel Deleuran i år Cirkus Mascots ponier
Tv: Tetyana viser et fint og stilrent nummer i vertikal sejl. Th: Miss Vitzy laver flot glasbalance
Forestillingen byder også på dresserede grisebasser
Forestillings sidste nummer er klovnen Gulio og hans orkester. Han har givet den kendte entre sin egen drejning, så det ikke bare en kopi David Larible berømte og ofte kopierede entre.
Jacob Boas Leitisstein besøgte Cirkus Mascot, da de 27. juni var i Vipperød. Klik her for link til hans flotte fotos.
26. juni 2016
DET SKER I PARIS – alltid något nytt och spännande – nu presenterar THEATRE DU ROND POINT en magisk fantasi, baserad på nytänkande, fantasi och kreativitet: LE CABARET MAGIQUE, en originell produktion av Clément Debailleul och Raphael Navarro, spelad av ERIC ANTOINE and friends… INGRID ESTARQUE, YANN FRISCH, ETIENNE SAGLIO, CALISTA SINCLAIR, samt i en välintegrerad koreografi: FATOU TRAORE.
DENNA SHOW presenterar en modern synvinkel på klassiska illusioner, det är helt originellt, intressant och medryckande - allt komponerat för en vuxen publik, i alla fall i första hand, då den lämnar publiken funderande över "hur det gick till".
I denna performance ligger nog en hel del elektronik, i linje med att både magnetism och elektricitet, i sin tid, användes för att producera mirakler, nämligen när dessa fenomen var okända av den stora publiken.
Yann Frisch. Foto: Charlelie Marange, stillet til rådighed af Theatre du Rond Point
Foto: Clement Debailleul Cie, stillet til rådighed af Theatre du Rond Point
Intressepunkter i denna show må vara att den är en inbjudan/indbydelse/ till det festliga, det poetiska, det överraskande, till drömmarnas och fantasiens rikedom.
Absolut sevärt - man går ut efter denna show med känslan/følelsen / av att vara andligen/åndelig/ berikad, då man sett stor konst.
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: www.theatredurondpoint.fr & www.ericantoine.com
Plats: Theatre du Rond Point, 2 bis avenue Franklin Rosevelt, 75008 Paris. Metro: Franklin D.Roosevelt.
…...................................... reported by ZARRO ZARRO.
24. juni 2016
Det lille jyske Cirkus Mascot tilbringer hele juli måned i Sommerland Sjælland, hvor de spiller 2 forestillinger hver dag med gratis adgang for parkens gæster. På vej til og fra sommerlandet besøger de nogle få byer på Sjælland. Ovenstående fotos er taget 23. juni af Jacob Boas Leitisstein på cirkuspladsen på hjørnet af Karlslunde Mosevej og Kongens Enge, hvor Mascot har forestilling fredag aften kl. 18. Det bliver det nærmeste, det lille cirkus kommer til København. Som de fleste øvrige cirkus havde de ingen forestilling Sct. Hans aften og nåede derfor at stille teltet op inden det kraftige regn-og tordenvejr, som mange steder gjorde Sct. Hans aften og den efterfølgende nat til en våd oplevelse.
Cirkus Mascots telt er 18 m i diameter og kan rumme 270 cirkusgæster.
23. juni 2016
Hvad koster der at gå i cirkus? Levende underholdning som cirkus, revy og teater vil altid være lidt dyrere end mekanisk underholdning som i en biograf. Omkostningerne gør det umuligt at matche priserne for en biobillet. Men sammenlignet med priserne for de fleste billetter til revyer, koncerter og teatre er det stadig en billig fornøjelse at gå i cirkus. Til trods for, at de danske cirkus i modsætning til fx teatre ikke får nogen form for kulturstøtte. Her er en oversigt over priserne i år. Nogle cirkus har forskellige former for rabatordninger, og flere sælger også forestillinger til supermarkeder m.v., som videresælger billetter til kunder til priser, som ofte ligger under 100 kr.
Cirkus Arena: Fra 160 kr. til 350 kr. Samme pris for voksne og børn
Cirkus Arli: Voksne fra 140 kr. til 170 kr. Børn fra 120 kr. til150 kr.
Cirkus Baldoni: Voksne fra 120 kr. til 210 kr. Børn fra 110 kr. til 200 kr.
Cirkus Dannebrog: Fra 150 kr. til 280 kr. Samme pris for voksne og børn
Cirkus Krone: Voksne fra 150 kr. til 170 kr. Børn fra 120 kr. til 170 kr.
Cirkus Mascot: Voksne fra 170 kr. til 190 kr. Børn fra 120 kr. til 140 kr.
Zirkus Nemo: Fra 180 kr. til 480 kr. Forhøjede priser fredag + lørdag. Zirkus Nemo er primært for voksne og anbefales ikke til børn under 10 år.
Cirkus Trapez: Fra 129 kr. til199 kr. Samme pris for voksne og børn
Til sammenligning: Billetter til Cirkusrevyen koster fra 300 kr. til 480 kr. Forhøjede priser fredag + lørdag. Billetter til Hjørring Revyen koster fra 255 til 375 kr. Billetter til Nykøbing F-revyen koster fra 278 til 398 kr. Forhøjede priser fredag + lørdag. Billetter til Sønderborgrevyen koster fra 285 kr. til 385 kr. Billetter til Tivoli sommerrevy koster fra 295 kr. til 435 kr. Forhøjede priser fredag + lørdag. For de fleste er en revytur forbundet med spisning (ikke med i de ovennævnte priser).
Tankevækkende, at nogle synes, at en cirkustur for 4 personer (far, mor og to børn) er for dyr. Men gerne betaler det samme eller mere for en revytur for 2 personer!
22. juni 2016
Gøglerfestivalen i Viborg. Jørgen Lorenzen var til gøglerfestival i forbindelse med Viborg Snapsting (Viborg Hærvejsfestival) og skriver:
Svendborg har en klovnefestival. Og nu har Viborg fået en gøglerfestival. Det initiativ, som blev omtalt her på siden den 5. juni, fik et forrygende forløb. Der var opstillet scener rundt omkring i byen, og der var stort tilløb af nysgerrige, som fik en glad oplevelse og en sund latter.
De jyske helte. Smartphonefoto taget af Lise Kokholm
Øglegøgleren Sørensen. Smartphonefoto taget af Lise Kokholm
Gøglergalla
Teatersalen, Viborg, 18. juni kl. 19
Der var fri entre, men hatten gik rundt/lå ved udgangen, og det indkomne beløb tilfaldt Red Barnet.
Steen Pegani var en særdeles kompetent konferencier, som kædede de enkelte indslag sammen med trylleri og manipulation. Frank Thierry betjente aftenen igennem klaveret.
David Skunk indledte med et komisk tryllenummer, hvor man især lagde mærke til, i hvor høj grad gøglerens mimik spiller en rolle i et vellykket nummer.
Don Carlos spillede på violin – med et langt tilløb, hvor forhindringerne stod i kø, inden det lykkedes.
Don Carlos. Smartphonefoto taget af Lise Kokholm
Det flyvende kuffertcirkus (Søren og Jørgen) viste et nummer med formationsjonglering – med humor og underfundigheder.
Janne Koefoed havde to numre. I det første kravlede hun gennem ringe, mens hun rablede uforståeligt volapyk af sig. To tilskuere måtte hjælpe, inden hendes trængsler forløstes med succes. – I det andet nummer var hun mavedanser, som jonglerede med sin mave – eller skulle man kalde det bugflæsk? Det var et eksempel på, at gøgleriet også har plads til det groteske, på kanten af det makabre.
De jyske helte (Johan Plesner, Søren Stockmar og Mads Haagen) – 3 mand høj – viste syngeakrobatik, som var urkomisk, og man lagde mærke til, at de 3 medvirkende havde imponerende sangstemmer, når de kvædede en vise – en skillingsvise (vistnok!).
Tonny Trifolikom var Rocker-Kurt, der åd tomater, inden Øglegøgleren Sørensen jonglerede (bouncede) bolde og knaldede med pisk. Hovedtricket var, at han slog en cigaret ud af munden på drengen Hannibal, der vist var medbragt til formålet.
Tapé (Henrik Rasmussen) jonglerede med en ballon, der kunne sige lyde.
Som sagt kædede Pegani de enkelte indslag sammen med trylleri og magi.
Ved udgangen kom min ledsager med følgende betragtning: når vi er til revy, griner vi. Det er hylemorsomt, når Ulf Pilgaard imiterer prins Henrik. Men her – hos gøglerne – ler vi. Og latteren er mere ægte end grinet. Den kommer fra et dybere og mere autentisk lag i menneskenaturen. Kloge ord!
Afsluttende heldagsseminar
Festivalen blev afsluttet med et heldagsseminar, hvor de deltagende gøglere/artister/kunstnere (kært barn har mange navne!) diskuterede gadegøglerens aktuelle situation og mulige fremtid. I Danmark er gadegøglet næsten forsvundet. I udlandet trives det bedre.
Når gøgleren er fortrængt fra gader og stræder, har det nok sin forklaring i, at de handlende og erhvervsdrivende ofte betragter gøgleren som en forstyrrende modspiller, der hæmmer omsætningen – hvilket jo er forkert. Gøglerens opgave er at bringe livsglæde og forvandle de ofte sterile gågader til levende teaterscener. I sidste ende kommer det butikkerne til gode, fordi gadegøglet tiltrækker publikum og forøger publikums velvære. Og det kommer alle til gode.
Ordstyrer var klovnen Tapé (Henrik Sørensen). Der var tankevækkende og konstruktive indlæg i løbet af dagen. Jørgen Mortensen (Det flyvende kuffertcirkus) gjorde rede for sit gode samarbejde med et nordjysk butikscenter. Steen Pegani havde lavet en markedsundersøgelse over gøglerens aktuelle status. Janne Koefoed beskrev hospitalsklovnens arbejde – et nyt felt for klovnen. Line Vittrup fortalte om Cirkusmuseet, især om det pædagogiske arbejde, der udføres der. Søren Stockmarr (De jyske helte og leder af cirkus Tværs) fortalte om sit arbejde i Gjellerup (ved Århus), hvor der arbejdes med socialt cirkus som en god måde at udvikle børn på.
Der var enighed om, at en stærkere organisering og udveksling af erfaring er vejen frem.
Festivalen gentages i Viborg næste år. Og mon ikke andre byer hører om den succes, der her blev Viborg til del? For handelsstandsforeningerne i de bykerner, som føler sig trængt af de store varehuskomplekser er her en oplagt mulighed for at tiltrække sig opmærksomhed, så humøret og smilet kommer tilbage i gågaderne. Og gøre det, inden varehusene gør det. Butikscentrene er jo allerede ved at blive opmærksomme på, at klovnen og gøgleren er en medspiller – ikke modspiller.
Og cirkus har jo allerede fundet ind i flere af de store forretningskomplekser i skolernes efterårs- og vinterferie.
22. juni 2016
Alexander Arli til Aalborg vinterrevy. Der er lang tid til endnu! Men Aalborg Vinterrevy har allerede offentliggjort navnene på de optrædende i årets vinterrevy, der har premiere den 17. november. Ud over Alexander Arli byder revyen på Rasmus Krogsgaard, Vicki Berlin, Randi Winther, Hans Holtegaard samt balletten House of Dance. - Indtil en gang i sidste halvdel af august er Alexander travlt optaget af i Arli-familiens eget cirkus, hvor han i år viser et håndstandnummer og indgår i klovneentreen.
21. juni 2016
Jody i Møntergården. Traditionen tro kan du i sommer opleve klovnen Jody på Møntergården i Odense. Møntergården er Odenses kulturhistoriske museum, beliggende i karréen mellem Sortebrødre Stræde, Hans Mules Gade, Claus Bergs Gade og Overgade.
Der er forestilling hver tirsdag til lørdag kl. 12 i perioden 28. juni til 15. juli. Det foregår på den lille udendørsscene i Møntergårdens hyggelige gårdrum i museets store gård. Scene og bænke er overdækkede. Gratis adgang. Arrangementet er støttet af Odense Kommune, Kultur.
Klovnen Jody leverer et helt igennem poetisk og humoristisk one-man show, der fascinerer både store og små og leder tankerne hen på stumfilm og Charlie Chaplin. Bag klovnen Jody gemmer sig Arne Bjørk, der har turneret som klovn i både Danmark, Sverige, Tyskland, Ungarn og Japan - i en årrække også med Cirkus Benneweis. Han er oprindelig uddannet på Odense Teaters Skuespillerskole og har arbejdet som skuespiller.
20. juni 2016
Cirkusland sommeren 2016. Cirkusland skriver:
Så er det sommerferietid og Cirkusland åbner op igen.
I har nu mulighed for at få Cirkusduften af savsmuld og dyr og meget mere. Få en oplevelse udover det sædvanlige i Danmarks eneste Cirkuspark som igen åbner fra 2 Juli til 8 August med oplevelser og en masse sjov. Der er noget for hele familien. Du kan mærke stemningen fra Det Vilde Vesten. Vores cowboys og indianere er vendt tilbage fra prærien, og vi får besøg af nye gæstestjerner i vores park. Her kan du bl.a. grave guld, bage snobrød, skyde med bue og pil, ride på ponyer, tage en tur på karruselen, køre i cirkustoget, tage en tur i vores luftgynger, eller gå en tur på vandet i waterballs. Vores aktiviteter er både udendørs og indendørs.
Nyheder Sommerferien 2016
Vi hejser Cirkuslands flag for Vores Sherif El Prebsi (Danmarks bedste bugtaler Preben Palsgård), som har 40 års jubilæum som artist. Oplev særudstillingen om bugtalerens historie igennem 40 år i vores Cirkusmuseum.
OBS!!! Nye Shows
Hele dagen kan I gå på opdagelse i Cirkusland, hvor der venter et væld af oplevelser og spændende aktiviteter:
I dagens løb vil der blandt andet være søløveshow, westernshow, børneshow, og en rigtig cirkusforestilling med dyr, klovnen Bertie Balder, Jan Navratil med familie m.fl.
Western-show i Cirkusland. Arkivfoto fra oktober 2015. Billedet viser høvding "talende vandfald" alias Brian Behrendt og søstrene Charmaine og Stephanie Berdino
I Cirkuslands Bistro, kan der købes lækre retter til rimelige priser til både store og små, med de sjove navne. Fx. Klovnens lange næse, Søløvernes livret, Elprebsi burger og Lamafritter.
Åbningstider i Sommerferien 2.juli - 8. august hver dag kl. 10 – 17. Entre 99 kr. Børn under 90 cm. Gratis entre: Familiebillet 4 personer 349 kr. Gæster med handicap kan medbringe en ledsager med gyldigt ledsagerkort gratis.
Når entreen er betalt, er alle shows, forlystelser og parkering gratis.
Cirkusland - Årslevvej 6 - 4200 Slagelse. Telefon : 20281899 fra 2 Juli
Se mere om dagsprogrammet på Cirkuslands Facebook side.
20. juni 2016
Nycirkus på Cirkusmuseet i Hvidovre. Søndag d. 26. juni kl. 12.30 kan du opleve den forrygende nycirkusforestilling Leyola på pladsen bag Cirkusmuseet. Her vil nogle unge cirkustalenter i Danmark vise deres evner i bl.a. kinesisk pæl samt akrobatik og jonglering. Artisterne kommer fra den statsanerkendte cirkusuddannelse Akademiet for Moderne Cirkus. Der er fri entré.
Fotograf: Andreas Bergmann
19. juni 2016
Fotos fra forestillingen i Cirkus Trapez. Jens Chr. Sørensen så forestillingen i Give den 18. juni og tog en række fotos, herunder ovenstående. Klik her for at se de øvrige fotos. For de, som er interesseret i det tekniske: Jens Chr. Sørensen fortæller, at vognparken hos Trapez består af tre forvogn hængere og to trækkere til otte sættevogne.
19. juni 2016
Det store svenske Cirkus Maximum plejer at besøge Skåne i begyndelsen af august. Men i år har de ændret turneplanen, så besøget finder sted i dagene 15. til 21. juli. Se turneplanen i Cirkuskalenderen. Årets forestilling var anmeldt af Lennart Strandner her på siden den 28. marts. Lennarts konklusion lød: "Två timmars trevlig underhållning för hela familjen hos ett välskött cirkusföretag, som även satsar på viktiga detaljer – färg, form, ljus, ljud och regi. Snyggt!" (To timers fornøjelig underholdning for hele familien i et veldrevet cirkus, som også sætter fokus på vigtige detaljer - farver, sammensætning, lys, lyd og iscenesættelse. Herligt!).
19. juni 2016
Hun hedder Tu Tu. Under omtalen 11. juni af Pjerrots tryllepris skrev jeg, at en af deltagerne i konkurrencen var Tali Piontek (klovnen Zulu). Navnet var taget fra informationen på Bakkens hjemmeside. Per Krogh Petersen har fortalt mig, at det klovnenavn Tali Piontek bruger er Tu Tu og ikke Zulu. Hun vandt i 2015 førstepladsen i Magisk Cirkels Mesterskab i børnetrylleri. Ud over som klovnen Tu Tu optræder hun med Kissers Trylleshow, Stripper Sisses komiske StripShow, Den Falske Medarbejder Frøken Kisser Marcussen, som julenisse m.v.
18. juni 2016
DET SKER I PARIS -- CIRQUE ELECTRIQUE, har i samarbete med de lokala myndigheterna en fast plats, där den dels presenterar egna kreationer, dels agerar värd för gästande cirkus-trupper och även andra former för entertainment.
En cirkus-skola och andra kulturella aktiviteter finnes, där är således en kulturell närvaro, välkommen och nödvändig i ett distrikt med stora sociala utmaningar/udfordringe.
Jag såg en produktion av LA LANTERNE MAGIQUE och LA COMPAGNIE L'ENVERS DU DECOR OCH HENTAI CIRCUS, inspirerad av japansk kultur, som till levande rock-musik presenterade två kvinnliga akrobater i aerial ring, akrobatik på matta, ett originellt nummer av en kvinnlig contorsionist/slangemenneske/ varav sluteffekterna utfördes i ....... en bassäng med vatten/vand.
Foto stillet til rådighed af Cirque Electrique
En eld-sprutare imponerade, så gjorde även en man med motorcykel-stunts. I övrigt är det omöjligt att i detalj beskriva programmet, det innehöll mycken fantasi, många stunts och fantastiska kostymer.
Foto stillet til rådighed af Cirque Electrique
HENTAI CIRCUS, refererar till japansk kultur och beskriver sig sig som: en platform för det annorlunda, det komiska, det extrema, ABSOLUT SEVÄRT - om man är öppen för -- det originella , presenterat av talangfulla artister.
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: http://cirque-electrique.fr/
Plats: Place du Maquis du Vercors, 75020 Paris. Metro: Porte des lilas.
........................... reported by ZARRO ZARRO.
15. juni 2016
Cirkus Trapez 2016. Søren Kastoft og hans søn så forestillingen i Grindsted den 14. juni. Søren skriver:
Den 14. juni 2016 drog min søn Villiam på 8 år og jeg af sted imod Grindsted for at se Cirkus Trapez.
Vi så en velbesøgt forestilling i teltet med plads til 550 personer.
Forestillingen blev indledt med to af klovntruppen Popeys medlemmer, der spillende på instrumenter og sørgede for at den rette cirkusstemning indfandt sig, inden David Sosman bød velkommen.
Direktør Bernhard Kaselowsky præsenterede som første nummer 5 smukke araberhingste i en flot frihedsdressur, der fyldte den lille manege ud. Herefter fulgte 4 ponies i en ligeledes flot dressur, inden "stor og lille" afsluttede heste-potpourriet. Imponerende med så mange smukke heste i et forholdsvist lille cirkus.
Næste nummer var Desy Rico med hulahop ringe. Et fint nummer, hvor dans og akrobatik gik op i en højere enhed. Villiam var meget imponeret over antallet af ringe.
Desy Rico. Pressefoto stillet til rådighed af Cirkus Trapez
Et af klovntruppen Popeys medlemmer fungerede også som repriceklovn og viste velkendte entréer som f.eks. klappe-konkurrencen mellem teltet to halvdele. Villiam syntes, at de også for ham velkendte entréer blev præsenteret på en skør og morsom måde.
Den unge Stine-Maria fra Kolding står i programmet til at præsentere gederne, men denne aften blev hun assisteret af et kvindeligt medlem af den tyske Brumbach-familie. Et fint nummer, hvor gedernes evner indenfor balance blev præsenteret.
David Sosman præsenterede køerne. De store køer kom meget tæt på, når man sad i logerne. Børnene blandt publikum var meget begejstrede for at kunne klappe manege-stjernerne under nummeret.
Den spanske klovnfamilie Popeys afsluttede første afdeling med et musikalsk nummer, hvor to fluers kamp med kærligheden også spillede en stor og morsom rolle.
Popey-klovnene. Pressefoto stillet til rådighed af Cirkus Trapez
I pausen var der mulighed for ridning på elefant eller kameler, ligesom man kunne se de mange dyr i staldene. En kamelføl gik frit rundt på pladsen, og alt åndede fred og fordragelighed, og alle dyrevenner kan kun blive begejstret over dyrenes forhold.
2. afdeling indledtes med David Sosmans jonglørnummer, der har udviklet sig positivt siden jeg sidst har set det.
David Sosman. Pressefoto stillet til rådighed af Cirkus Trapez
Aftenens stjerne var ifølge Villiam illusionisten Mr. Joseph, der i et meget tempofyldt og livsglad nummer fremførte velkendte tricks på en charmerende måde.
Illusionistnummeret førte direkte over i Gino Gonzales' luftnummer.
Gino Gonzales (Gino Ramo). Pressefoto stillet til rådighed af Cirkus Trapez
Bernhard Kaselowsky fremførte sine kameler i højt tempo. Dejligt med et kamelnummer med tempo.
Aftenens sidste nummer var Cirkus Trapez' stjerne, elefanten Ramboline, der også fylder manegen godt ud. Et velkendt nummer, som det altid er dejligt at gense.
Ramboline kom også som den sidste i manegen under finalen og var dermed med til at tage afsked med publikum.
Villiam og jeg følte os rigtigt godt underholdt i de to timer, forestillingen varede. Det var en flot forestilling med alt, hvad et cirkushjerte kan ønske sig.
14. juni 2016
En rund fødselsdag. Jeg ved ikke om politikerne Favrskov kommune ved, hvor i kommunen Ulstrup ligger. De har i hvert fald besluttet, at kommunen kun vil have cirkuspladser i Hadsten og Hammel. Så da Cirkus Dannebrog 14. juni besøgte Ulstrup, var de forvist til en meget ujævn plads på den anden side af Gudenåen, medens den store og helt plane Dannebrogplads lå mennesketom hen. Nå, kære borgmester Nils Borring, der er nok heller ikke mange danskere som ved hvor i landet din lille kommune gemmer sig ...
Den mennesketomme kommunalt ejede Dannebrog-plads med Cirkus Dannebrog i baggrunden på en dårligere beliggende og meget ujævn privatejet plads
Heldigvis var der mange uden for det kommunale system som vidste, hvor Ulstrup ligger. Det kunne man se, da Cirkus Dannebrogs direktør Agnete Louise Enoch fyldte 60 den 14. juni og holdt reception fra 13 til 16. Mere end 150 gæster, hvoraf nogle kom langvejs fra, havde fundet frem til Ulstrup og var med til at hylde fødselaren. Også til aftenens forestilling var det godt fyldt i teltet, selv om byrødderne åbenbart mener, at det er en uskik, at der sker noget i Ulstrup.
Fra receptionen. Øverst ses Agnete Louise Enoch sammen med sin mor Solveig Enoch. Nederst ses Agnete sammen med datteren Victoria. Klik her for at se flere fotos fra receptionen
11. juni 2016
Pjerrots tryllepris. Som noget nyt har Pjerrot og Bakken indstiftet en pris, som tilfalder en af Danmarks bedste tryllekunstnere med speciale i at trylle for børn. Lørdag den 11. juni kl. 13.00 dystede 5 inviterede tryllekunstneren ved Pjerrots Hus i at levere den bedste og mest underholdende oplevelse for børn og deres familier. Deltagerne blev vurderet i kontakten med børnene, sværhedsgraden af tryllenumrene og hvordan de sammenkædede showet med gode historier.
Deltagerne i konkurrencen var:
FoldeMichael
Miguel el Zorro
Lasse K.
Andres
Tali Piontek (Klovnen Zulu)
Vinder blev Miguel el Zorro.
Fotografen Per "Mr.Sputnik" Petersen har sendt mig ovenstående fotos af Miguel el Zorro. Klik her for at se flere af Pers fotos og videoklip fra dagen.
11. juni 2016
Cirkustur til Tigerpark Dassow og Sonny Frankellos Elefantenhof Platschow. Brian "Briano" Behrendt arrangerer en tur med afgang den 20. august og hjemkomst den 21. august. Det bliver en tur med hotel inkl. morgenmadsbuffet og entre og 1 overnatning. Pris er pt. for enkeltværelse inkl. entre 600 kr. Ved overnatning i dobbeltværelse er prisen 800 kr. inkl. entre. Fælles kørsel i biler hvor udgifter til bro eller færge og benzin deles. Interesseret? Så kontant Briano inden 21. juni på brianbehrendt@ymail.com
Program udsendes medio august 2016 på mail til deltagerne, så de kan printe det ud.
Du kan læse om de to dyreparker på http://tigerpark.de/ og http://www.elefantenhof-platschow.de/
11. juni 2016
Programændring hos svenske Cirkus Olympia. Adele og Franco Olivera er stoppet hos Cirkus Olympia. Danskerne husker dem fra Cirkus Benneweis 2015 med deres papegøjer og Francos komiske gaucho-nummer.
De er erstattet af The Eyes Group fra Etiopien, som viser tempojonglering samt et hånd-til-hånd-nummer.
11. juni 2016
DET SKER I PARIS -- nu håller cabaret, variété, cirkus och teater, även koncerter att återkomma efter problem med terror-hot /trusler/.
APOLLO THEATRE presenterar en utmärkt MAGIC SHOW, av och med GIORGIO med partner, vilken medverkar i diverse kostymer, föreställande figurer som är kända av alla barn - nallebjörn/bamse och andra. Man kan igenkänna diverse klassiska effekter, vilka blivit - just klassiska - då de har en stark impact på publikum.
Giorgio. Foto stillet til rådighed af artisten
GIORGIO utstrålar spelglädje, dynamik och livslust, han har en egen stil som jag vill karaktärisera som STYLE ROCK ´N ROLL - ELVIS gläder sig i sin himmel...
Mycken humor och därmed en excellent kontakt med publiken, barnen roar /morer/ sig kungligt, så gör även föräldrarna, salen är super entusiastisk, där är mycken interaction och de vuxna uppskattar/ påskønner/ dels programmet och dels att barnen är med på noterna - man kan säga att de vuxna således är de stora vinnarna !
Final vid utgång med allmän distribution av godis/slik/ och tillfälle att säga farväl och TACK.
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: www.apollotheatre.fr/ze-new-giorgio-magic-show-lo838.html
Plats: APOLLO THEATRE, 18 rue du Faubourg-du-Temple, 75011 Paris. Metro: République.
…….….............................. reported by ZARRO ZARRO.
10. juni 2016
Agnete Louise Enoch fylder 60. Tirsdag den 14. juni fylder direktør Agnete Louise Enoch, Cirkus Dannebrog, 60 år. Hun bor i Mølby ved Sommersted, når hun da ikke rejser land og rige rundt med cirkus.
Agnete Enoch er født i København som den næstældste af 4 søskende. Men hendes barndom og ungdom blev tilbragt i udlandet. Hun rejste nemlig jorden rundt med sine forældre, cykelartisterne Solveig og Haddy Enoch. Og hun blev allerede som barn en del af nummeret, som måtte skifte navn fra 2 Haddies til The Haddies. Hendes debut i cykelnummeret fandt dog sted herhjemme, da the Haddies i 1960 medvirkede i TV-udsendelsen Vi mødes i Tivoli. Men Agnete Enochs barndom blev til en næsten uafbrudt rejse i alverdens cirkus og varieteer – på 5 kontinenter og i 38 lande. Agnete Enoch debuterede som cykelartist, men udviklede sit eget håndstandsnummer og var i en periode assistent i et nummer med slanger og krokodiller. Hendes debut som sprechstallmeister fandt sted i Sydney i Australien. Året var 1972.
I 1977 vendte hun og hendes familie hjem til Danmark. De ville sætte liv i familiens cirkus Dannebrog, som havde ligget i dvale i en årrække. Agnete fik her en rolle som håndstandsakrobat, men hun fremviste også dyr: heste, duer, køer og elefanter. Mest kendt er hun dog som sprechstallmeister. Med sine lange øjenvipper er hun for mange indbegrebet af cirkus Dannebrog, og med kyndighed og myndighed har hun i mange år præsenteret forestillingens numre.
Her i foråret var Dannebrog gennem en svær periode, men det endte godt, og cirkus Dannebrog er atter at finde i det danske sommerlandskab. Agnete Enoch står nu – sammen med to af sine søskende – i spidsen for cirkus. Hun samler de mange tråde, der er i så levende en virksomhed, og hun har ansvaret for det fremadrettede salgsarbejde.
I cirkus ved man, at det går op og ned. Men man giver aldrig op. Agnete Enoch er et flot eksempel på en fuldblods artist og et cirkusmenneske, hvis liv er dedikeret til cirkus.
På fødselsdagen ligger cirkus Dannebrog i Ulstrup – ved Dannebrogpladsen, der er opkaldt efter netop dette cirkus.
8. juni 2016
Et dødsfald: Nick Olander. Dansk Artistforbunds tidligere formand Nick Olander er afgået ved døden den 2. juni. Han blev 71 år.
Nick Olander blev født på Amager. I slutningen af 2. verdenskrig dannede hans far artistgruppen ”The Elvardos” (undertiden stavet Elwardos), som straks efter krigen begyndte at turnere i Europa og hurtigt blev et topnummer. Det blev udgangspunktet for en international karriere, som varede indtil midten af 1980’erne. Truppen optrådte med forskellige akrobat-og springnumre med speciale i håndstandtricks.
Allerede tidligt fik Nick interesse for musikken og klaveret og var i en periode elev hos Herman D. Koppel og kunne utvivlsomt have skabt sig en karriere som koncertpianist. Men han valgte en tilværelse som akrobat og fik som 17-årig sin scenedebut hos Lido i Paris. Senere fik Elvardos-truppen et 2-årigt engagement på Stardust i Las Vegas. Efter Las Vegas valgte truppen, som nu bestod af Nicks far, Nick og to partnere, Paris som sit hjemsted. I de følgende år havde de engagementer i de fleste store europæiske cirkus, herunder Cirkus Schumann i 1966, og på flere store scener i Mellemøsten, lige som de i flere år optrådte på Lido og i Folies Bergéres.
I 1975 valgte familien at vende hjem til København. I 1980’erne nedtrappede truppen, som nu bestod af Nick og hans far, assisteret af hans mor, The Elvardos, og truppen ophørte endeligt i 1986.
Fra 1986 til 2006 var Nick Olander formand for Dansk Artistforbund.
Bisættelsen har fundet sted i dybeste stilhed.
8. juni 2016
Det svenske Cirkus Wictoria har valgt at indstille sæsonen efter en forestilling 6. juni i hjembyen Sysslebäck. Publikumsmæssigt set har sæsonen ikke været god, og de har flere gange været generet af dyreretsaktivister.
Cirkus Wictoria blev etableret i 1986 af illusionist-ægteparret Stig og Birgit Mosshagen (Les Camorys). I 2002 solgte de det til tivoli- og cirkusmanden Åke Skogh, som efter sæson 2009 solgte det til de nuværende ejere Lars Åke og Karin Jonsson.
7. juni 2016
AFUK Festivitas. AFUK skriver: ”Så nærmer sig tiden for årets AFUK festivitas
Vi kører torsdag d. 16. & fredag d.17. juni kl. 16-24. 2 dage fulde af galskab, inspiration og begejstring! NyCirkus, Performances, Udstillinger, Mad, Film, Re-design, Happenings, Installationer, gæsteoptræden og meget mere. Du kan se programmet på www.afuk.dk fra søndag d. 12. juni.” Det foregår i AFUK lokaler Enghavevej 82 B - 2450 Kbh. SV.
Blandt de forestillinger, der vises på Festivitas, er LEYOLA - circus keeps me curius, som præsenteres af 9 førsteårsstuderende fra Akademiet for Moderne Cirkus. AMoC skriver om forestillingen: ”Behind thousands of hours spent on practicing for circus, there is strong passion, hard physical work and a desire to be the best you can be in an unlimited artform. Leyola is a circus show for all ages based on the joy, passion and adventure of becoming a circus artist.”
Fotograf: Andreas Bergmann
Leyola har premiere i AFUK’s lokaler lørdag 11. juni klokken 18. Den vises som nævnt også i forbindelse med AFUK's Festivitas 16. og 17. juni samt senere på flere torve og pladser i København (bl.a. Litauens Plads, Islands Brygge, Den røde Plads, Den sorte diamant, Cirkusmuseet)
6. juni 2016
Det lille norske Cirkus Minimax starter årets sommerturne den 5. juli. Det er lidt senere end sædvanligt. Teltsæsonen varer til den 10. september.
5. juni 2016
Tag vasketøjet ind - gøglerne kommer! - Gøglerfestivalen i Viborg d. 17.-18. juni 2016. I en pressemeddelelse skriver Gøglerfestivalen:
Ligesom det oprindelige Snapsting i Viborg har været tilløbssted for gøglere, artister og musikanter, så får Snapsting 2016 også en vaskeægte gøglerfestival.
D. 17.-18. juni bliver midtbyen fyldt med underholdende gøglere, artister, klovne og komikere. Gøglerfestivalen byder på ikke mindre end 30 gratis forestillinger for hele familien, to cirkus-workshops for børn, masser af happenings i gaden, en udstilling om gøgl og gøglere i Musiksalens foyer, og festivalen sluttes af med en velgørende Gøglergalla i Teatersalen til fordel for Red Barnets lokale arbejde i Viborg. Alle forestillinger undtagen Gøglergalla er gratis.
En moderne gøglerfestival med en historisk vinkel.
Gøglerfestivalen arrangeres af en netværksgruppe bestående af 8 professionelle artister som i samarbejde med Viborg Kommune, Viborg Handel og Kulturregion Østjysk Vækstbånd har skabt en moderne gøglerfestival med en historisk vinkel.
Nærværende scenekunst med stærkt personligt præg
De 14 artister som optræder på festivalen er, hvad man kunne kalde moderne gøglere. Det er omrejsende artister, som lever af at optræde. Nogle af artisterne betegner sig selv som ”gøglere” - andre kunne ikke drømme om det, men et fællestræk for alle artisterne er, at deres kunstform er udsprunget af tidligere tiders markeds- og gadeoptræden. Artisterne er mere eller mindre selvlærte, og de har udviklet deres forestillinger over en lang årrække hvor en blanding af publikums reaktioner, tidernes skiften og artisternes personlige udvikling har formet dem til det de er i dag: Nærværende scenekunst med stærkt personligt præg.
Blandt de optrædende er Tapé samt Rocker Kurt alias Tonny Trifolikom. Fotos: Tapé: Per Krogh Petersen. Tonny Trifolikum: Ulla Trædmark
Labri og Tribini kan også ses på festivalen
I samarbejde med Cirkusmuseet i Hvidovre har arrangørgruppen sørget for at tidligere tiders gøglere også får en rolle i festivalen. Det sker ved at festivalens fem primære spillesteder omdøbes til ære for store gøgler-personligheder. Gøglerscenen på Nytorv kommer til at hedde Tribini-scenen efter professor Tribini, Musiksalen bliver omdøbt til Labri-scenen, Bernardi-scenen finder man på Musikskolen opkaldt efter udbryderkongen Bernardi, Rottekongen Cibrino og Gøgleren Hermann har også hver fået en scene opkaldt efter sig - begge kommer til at ligge i Sct. Mathias Gade. Ved hver scene vil der være en beretning om gøgleren, som har lagt navn til scenen og en dekoration af multikunstneren Søren Brynjolf, som også selv optræder på festivalen. Som supplement til fortællingen om de historiske gøglere vil man kunne se Cirkusmuseets udstilling i Musiksalens foyer.
Information om festivalen:
Den programsatte del af festivalen findes på http://www.gøglerfestivalen.dk Et fysisk program kan fra midten af uge 23 hentes i udvalgte Viborg Handels butikker
(se efter plakaten).
På http://www.facebook.com/goglerfestivalen kan du få løbende information om festivalen.
5. juni 2016
Cirkusrejser til Tyskland.
Besøg på Sonny Frankellos Elefantenhof Platschow: Brian ”Briano” Behrendt skriver: Vi er flere der overvejer at tage ned og besøge Sonny Frankellos park den 20. august, da der er jungle night (Die Dschungelnacht) med meget ekstra. Interesseret? Så sendt en mail til Brian på brianbehrendt@ymail.com for nærmere info.
Ture til Cirkus Charles Knie i Flensborg: Mange skandinaver er sikkert interesserede i at besøge det store tyske Cirkus Charles Knie, når de i begyndelsen af september gæster Flensborg. Derfor arrangeres der hele to rejser derned: den ene med afgang fra Malmø med mulighed for opsamling i København og den anden med afgang fra Slagelse.
Turen med afgang fra Malmø arrangeres af Martin Lasson Berglund. Han skriver:
Nu finns det chans att boka en resa till den stora och fina Zirkus Charles Knie, som besöker nordtyska Flensburg! Detta är en av de största cirkusarna, som varje år bjuder på ett sensationsrikt program med bra artister och väldresserade djur i ett unikt showkoncept.
Start från Malmö lördag morgon den 3 september. Då vi ser eftermiddagsföreställningen kl. 16.00. Danska cirkusvänner må gärna stig på vid hotell Hilton i Kastrup!
OBS! Om platserna till lördagsturen snabbt tar slut kommer jag även att arrangera en resa över dagen till söndagen den 4 sept.
Vi stannar för lunch/middag och inköp av dryck/godis i en av de många lågprisbutikerna i Tyskland.
Årets cirkusprogram heter Euphorie. Se artisterna här: www.zirkus-charles-knie.de/programm
Cirkusresa + biljett till showen erbjuds!
Anmälan senast den 24 juli. För mer information och anmälan kontakta Martin via e-mail antilop80@hotmail.com eller på tfn 073-723 01 58.
Turen med afgang fra Slagelse: Som omtalt her på siden den 28. maj arrangerer Brian ”Briano” Behrendt en tur til Cirkus Charles Knie i Flensborg den 3. september. Der bliver afgang fra Slagelse og mulighed for opsamling i andre byer på ruten fra Slagelse til Flensborg. For nærmere information eller tilmelding: Send en mail til Brian på brianbehrendt@ymail.com
5. juni 2016
Klovnen Tapé optrådte i præstegårdshaven i Farum den 5. juni i forbindelse med et grundlovsarrangement. Per ”Mr. Sputnik” Krogh Petersen har sendt mig nedenstående fotos. Du kan se flere af Pers billeder samt video på http://www.realshowtime.com/klovnen-tape/
5. juni 2016
Så er Cirkus Flik-Flaks nye cirkustelt ankommet fra Italien. Med støtte fra Tuborgfondet og Odense Børnehospitalsfond er det blevet muligt at købe nyt flot cirkustelt, som skal med rundt til forskellige arrangementer. Efter et par hektiske dage skete indvielsen den d. 4. juni.. Med hjælp fra Jimmy Enoch, er det lykkedes at få teltet klar i løbet af 2 måneder. Klik her for at se videoklip med det nye telt.
Fakta om Cirkus Flik Flaks nye cirkustelt. Diameter: 15 meter. Producenter: Canobbio and Anceschi Alberto E Paolo.
Næste forestilling i det odenseanske børne- og ungdomscirkus bliver i Byparken i Ørestaden søndag d. 26. juni kl. 11, 14 og 16. Det foregår selvfølgelig det nye telt. Billetter købes hos Ørestad og Solvangs Biblioteker.
5. juni 2016
DET SKER I PARIS -- nu en glad, positiv och livsbejakande show, THE CABARET DE VERRE och dess talrika artister - tap dancers, akrobater, dansare, ekvilibrister och komedianter.
Denna how är organiserad och skapad av MARION SANDNER, välkänd från såväl Paris' scener som från den internationella showbiz -- vari huvudintresset ligger i GLÄDJE och MUNTERHET - för - alla!
Intressepunkter är just - detta koncept av LIVSGLÄDJE och SPELGLÄDJE - denna show framföres i en takt som får publiken att tappa andan, dess signatur är en sällan sedd spelglädje och dynamik, kryddad med mycken komik. Detta inkluderar speciell rytmisk musik, attraktiva kostymer och en varm kontakt med en hänförd publik - denna performance tilltalar både de yngre och de äldre av publiken.
Vi vill gratulera MARION SANDNER till denna succé - och vi ser fram emot flera av dessa föreställningar!!
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: www.marionsandner.com
THE CABARET DE VERRE spelar upp vid olika events och olika platser, i Paris ser man
L'OFFICIEL DES SPECTACLES, € 0.70 i alla tidnings/avis/kiosker.
............................................. reported by ZARRO ZARRO.
2. juni 2016
Cirkusplakater i Varde. Måske får man allermeste reklame ud af cirkusplakater, hvis de bliver taget ned!
Cirkus Arena har i hvert fald fået masser medieomtale i forbindelse med, at de besøger Varde søndag den 5. juni og i den forbindelse som sædvanligt har opsat cirkusplakater i byen. Men torsdag den 2. juni tog Varde kommunes folk 60 af plakaterne ned, fordi de hænger på en rute, hvor Dronning Margrethe fredag eller lørdag skal køre i karet sammen med 48 garderhusarer på heste. Og kommunens folk frygter at dronningen eller hestene bliver skræmt af de farvestrålende Arena-plakater.
Plakaterne med Arenas kendte klovnelogo kan efter Varde kommunes opfattelse genere enten majestæten eller hestene.
Varde Kommune skriver i en pressemeddelelse ifølge DR Syd, at Cirkus Arena siden marts har vidst, at de ikke må have plakaterne hængende på dronningens rute i de dage, hvor der er royalt besøg.
Kommunen havde derfor forlangt, at Cirkus Arena fjernede plakaterne, hvilket cirkus nægtede. Samtidig gik de til medierne med historien.
Reklameværdien af historien om plakaterne er givetvis langt større end reklameværdien af de 60 plakater!
Det er i øvrigt kendt, at dronning Margrethe mere er til ballet end til cirkus. Prins Henrik morer sig derimod kongeligt, de gange han har været i cirkus.
2. juni 2016
Festival i Porsgrunn. Den årlige internationale teaterfestival i den norske by Porsgrunn afholdes i år i dagene 14. til 18. juni. Blandt festivallens mange forestillinger er også artist- og nycirkusforestillinger. Se nærmere på http://pitfestival.no/forestillinger
2. juni 2016
Nycirkusfestival i august. 11.-28. august 2016 holder Københavns Internationale Teater Ny Cirkus Festival for femte gang med forestillinger fra hele Europa. De har inviteret 10 internationale kompagnier med 10 fremragende forestillinger. De spiller mere end 40 gange rundt om i hele byen. Indendørs, udendørs, i telt. Fra nycirkus med savsmuld og levende musik over magi og mystik til de intime og farefulde soloer. Blandt de medvirkende er:
Fragan Gehlker / Alexis Auffray / Maroussia Diaz Verbèke (FR) – LE VIDE - essai de cirque: En af de mest radikale forestillinger i den seneste tid. Eksistentiel og poetisk med Sisyfos-myten som grundlag, men med artisten 15 meter oppe under taget, uden sikkerhedsline, er det med cirkusets ultimative konsekvens som meget nærværende medspiller – risikoen for faldet.
Claudio Stellato (IT) – LA COSA: Fire machomænd i kamp med en gigantisk bunke brænde. Med mændenes subtile magtkampe, knap så subtile håndgemæng, og brændeknudernes modstridighed mod at lade sig hugge over eller stable, er det en både klukkende humoristisk og eftertænksom forestilling.
Sanja Kosonen & Elice Abonce Muhonen / Galapiat Cirque (FI/FR) – CAPILOTRACTÉES: Den sorthårede trapezartist Elice og den rødhårede linedanser Sanja har genoplivet den ældgamle og smertefulde cirkusdisciplin hårhængning. Traditionel mystik, finsk humor og alt andet end trapez og linedans.
Kurt Demey (BE) – UNKNOWN EVIDENCES: Kurt Demey er mentalist/illusionist/tankelæser. Han ‘Fucker med din Hjerne’ og skaber ’tilfældige’ sammentræf, hvor to mennesker pludselig får samme impuls eller samme tanke på samme tid. Og du sidder tilbage med en følelse af at have overværet ren magi.
Ny Cirkus Festivalen er mulig takket være offentlige tilskud. Der gives ikke tilsvarende tilskud til de klassiske cirkus.
30. maj 2016
Schumann-gården i Løkken. Jens Chr. Sørensen har besøgt Katja Schumann på hendes cirkusgård i Løkken og fortæller, at der er sket store fremskridt siden han sidst var der. Der er kommet flere dyr til og der bliver noget for de lokale sidst i juni og derefter forestillinger for alle i juli måned.
Katja Schumann med gæs. Alle fotos: Jens Chr. Sørensen
Katja Schumann skriver: Planen er drømme lege lære mestre. Drømmen skal vi nok nå. Og der leges med dyrene som lærer, alt sammen imens vi mestrer opbygningen af stalde og cirkus. Mange små opgaver løses hverdag, og resultatet af de mange skridt er ved at bane vejen mod drømmen. Et lille cirkus med dyrene i centrum. Og en samling af Schumann effekter og mine oplevelser med hestene som jo har været og er mit liv. Ang. dyr har vi lidt af hvert. Netop nu har vi focus på rideundervisning, men vi er altid klar til en udfordring. Husk hverdag hos os er leg. Det er sjovt at glæde sig selv og andre. Vi laver noget i sommer.
30. maj 2016
Et dødsfald. Ole Sejthen, der i mange år har bistået familien Enoch/Cirkus Dannebrog med forskellige opgaver, sov i dag ind efter kort tids sygdom. Han blev 72 år. Bisættelsen finder sted lørdag 4. juni kl. 11:30 fra Sankt Jørgens Kirke i Aabenraa.
28. maj 2016
Cirkus i Flensborg. Det store tyske Cirkus Charles Knie besøger Flensborg i begyndelsen af september og har blandt andet forestilling 3. september kl. 16. Den dag arrangerer Brian ”Briano” Behrendt en tur derned, hvis der er den fornødne interesse. Afgang fra Slagelse og evt. tillige andre byer. Interesseret? Så send en mail til Brian på brianbehrendt@ymail.com for nærmere info.
De medvirkende i årets forestilling er Flying Wulber i flyvende trapez, komikeren Cesar Dias (Cirkus Dannebrog 2012), rulleskøjteartisterne Duo Medini, Wulber Brothers i trampolin, Messoudi-familien med håndstand og jonglering (Dannebrog 2008 og 2012, svenske Cirkus Maximum 2010 og svenske Cirkus Brazil Jack 2015), Marco og Priscilla med armbrøst, slangemennesket Cesar Pindo (norske cirkus Arnardo 2015), familien Petersens søløver samt Marek Jama med skoleridt, frihedsdressur og eksoter.
Hos Charles Knie kan du blandt andet opleve Messoudis jonglørentre, hvor to at brødrene ender med at jonglere cigaret, hat og solbriller af deres far.
27. maj 2016
Klovnefestivalen i Svendborg. Lise Kokholm skriver:
Foto: Lise Kokholm
Så blev det til endnu en skøn Klovnefestival i Svendborg, med masser af børneforestillinger for skoler og intuitioner i borgerforeningen. Også besøg på OUH i Odense, plejehjem, hospice og værested for udviklings hæmmede er bare nogle der har fået besøg af klovnene. I år blev gallaforestilling dog holdt i lidt mindre lokaler, da Svendborg også havde teater og dansefestival, så alle byens lokaler var fyldt med oplevelser.
Foto: Lise Kokholm
Som altid var der lørdag parade gennem byen og denne gang anført af diverse optræden fra teaterfestivalen, efterfulgt af optræden rundt omkring i bybilledet. Og selv om vejrguderne havde lovet regn det meste af ugen, ja så fik vi dog kun 10 dråber.
Foto: Lise Kokholm
Glæden er stor over ar kommunen valgte at støtte. Udfordringen er dog stor, når beslutningen først bliver taget så få måneder før festivalen at det er svært at indkøbe de billige rejser og booke overnatning når man har optræden fra hele verden. Ønsket kunne være at man besluttede sig i det kommunale for en flerårlig løsning. Så det også er nemmere at få støtte og opbakning fra de private erhvervsdrivende og fonde.
Alle håber dog på en gentagelse da det jo er blevet en tradition for alle i alle aldre i og omkring det sydfynske, specielt Svendborg og ikke mindst de optrædende.
27. maj 2016
Det lille svenske Cirkus Harlekin turnerer for tiden i Skåne. Anders Troedsson skriver:
Jag vet inte vem som äger och driver cirkusen idag. Tydligen är det fortfarande Trolle Olsson som äger. Familjen Sperlich står för artisteriet
Fotos: Anders Troedsson
26. maj 2016
Klovneshow på Cirkusmuseet i Hvidovre. Søndag d. 29. maj kl. 10.30 kan du opleve den forrygende forestilling The Clowns Show. Her vil 9 klovne fra Commedia School vække lattermusklerne i en række unikke klovneentréer. Forestillingen er inkluderet i entréprisen. Forestillingen er særligt velegnet for børn fra 6 år og op. Efter forestillingen kan hele familien deltage i Cirkusleg fra kl. 11-12.30 og selv prøve kræfter med artisteriet. Cirkusleg er ligeledes inkluderet i entréprisen.
Commedia School er en teaterskole, som blev etableret i København i 1978 af Ole Brekke og Carlo Mazzone. Uddannelsen er engelsksproget, da der er elever fra mange lande.
25. maj 2016
DF ønske om forbud mod søløver, elefanter og zebraer. Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører Karina Due har fortalt TV2, at Dansk Folkeparti til efteråret vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om et totalt stop for vilde dyr i cirkus. For hverken når man ser på dyrevelfærd eller sikkerheden for tilskuerne er det forsvarligt at have vilde dyr i cirkus, mener Karina Due. Det skal dog stadig være muligt for cirkusserne at optræde med eksempelvis heste og hunde.
Gruppeformand for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup fortæller TV 2, at forslaget fra Karina Due endnu ikke er drøftet i folketingsgruppen.
Det er uoplyst, om Karina Due forventer, at de 6 elefanter, der i år optræder i danske cirkus, kan finde beskæftigelse uden for landets grænser, eller om hun mener de skal aflives. At sætte elefanter, der siden de var små kalve har levet som tamdyr, ud i naturen er helt urealistisk, og der er ingen grund til at tro, at en elefant, der har tilbragt stort set hele sit liv i et cirkus, trives bedre i en dyrepark end i sine vante omgivelser. I øvrigt bliver bestanden af cirkuselefanter mindre og mindre, da det er mere end 20 år siden et cirkus sidste kunne købe en ung elefant.
Sikkerhedsmæssigt er det mange år siden, der har været episoder, hvor elefanter har forvoldt skade på tilskuere eller ansatte. Og jeg mindes aldrig at have hørt om episoder, hvor zebraer eller søløver har forvoldt skader.
24. maj 2016
Verdens yngste elefantdomptør. Normalt er det Adriana Folco, som
præsenterer sine to indiske elefanter i Cirkus Dannebrog. Men tirsdag aften var
opgaven for første gang overladt til hendes søn, den 17 årige Amadeo Folco JR.
Og han løste opgaven med bravur. Til og med søndag den 29. maj kan du opleve
Amadeo Folco JR og elefanterne på pladsen ved Bilka i Århus-forstaden Tilst.
Marisa Biasini tog dette smartphonefoto af Amadeo Folco JR's debut med elefanterne. "Hai un Figlio d'oro" - din søn er guld værd - skriver hun på facebook
24. maj 2016
Cirkus Trapez – nyt eller gammelt?
”Nyt dansk cirkus ser dagens lys - Når Dyrene i Cirkus Trapez har landspremiere i Jels d. 18. maj, er der tale om en vaskeægte urpremiere – det er nemlig allerførste gang, at cirkusset drager på sommerturné”, hedder det i pressemeddelelsen fra Isabella Enoch Sosmans og Bernhard Kaselowskys cirkus.
Cirkus Trapez billetvogn. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Det er korrekt, at Cirkus Trapez ikke før har haft en sommerturne.
Cirkus Trapez er dog ikke helt nyt. Helt tilbage i 2006 forsøgte Isabella Enoch Sosman sig med dinnershows under navnet Dinnershow Trapeze. Hun brugte også Trapeze-navnet, da hun i 2009 i skolernes vinter- og efterårsferie havde forestillinger for Mega Møblers kunder i Odense.
Sådan så Cirkus Trapeze ud, da de i oktober 2009 havde forestillinger ved Mega Møbler i Odense. Foto: Ole Simonsen
I sommeren 2014 lå Cirkus Trapeze fast i Madsby Legepark i Fredericia. I øvrigt i det samme gamle Baldoni-telt, som de bruger i år. Men den gang med et afsluttede ”e” i navnet. ”Trapeze”, som der i øvrigt stadig står på deres indgangsskilt. Siden 2014 har Isabella også vist vintercirkus i en række jyske haller og undertiden brugt Trapeze-navnet i den forbindelse.
Der står fortsat Trapeze ved indgangen til cirkus. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Privat og nu også i Cirkus Trapez danner Isabella Enoch Sosman par med tyske Bernhard Kaselowsky, der ligeledes stammer fra en cirkusfamilie. Han er kendt som en erfaren dyredressør.
Dyrene er et væsentligt element i Cirkus Trapez. ”Vi har i mange år drømt om at skabe et cirkus på dyrenes præmisser, hvor vi kan optræde med alle Bernhards dyr og give folk et dybere indblik i cirkuslivet,” fortæller Isabella Enoch Sosman i en pressemeddelelse.
Valget af navnet Trapez for et dyrecirkus skyldes, at Isabella Enoch Sosman indtil for ti år siden, hvor en alvorlig bilulykke satte en stopper for hendes artistkarriere, optrådt som trapezkunstner både i Danmark og udlandet, ikke mindst i Tyskland.
Turneplanen tyder på, at Cirkus Trapez fortrinsvis besøger de lidt mindre byer og normalt bruger en rejsedag mellem de enkelte byer.
23. maj 2016
Motor Mille i Cirkus Arli. Som tidligere nævnt er DR's børnekanal Ramasjang i gang med at optage 6 udsendelse fra cirkus. Det sker ved, at den populære børnetv-vært Motor Mille besøger 6 cirkus. Mandag den 23. maj var hun nået til Cirkus Arli, som gæstede Espergærde. I dagens anledning var klovneduoen Alejandro og Martino udvidet med klovnen Milletto alias Motor Mille. Hypnoseentreen var ændret, så den sluttede med den klassiske entre Lille bi, giv mig honning. Publikum i det fyldte telt jublede, da Milletto gav Martino "honning" i hovedet.
Udsendelsen med Mille i Cirkus Arli sendes lige som de tilsvarende udsendelser om hendes besøg i Cirkus Arena, Cirkus Baldoni, Cirkus Krone, Cirkus Kæphøj og Cirkus Mascot i foråret 2017.
Klik her for at se flere fotos med Motor Mille i Cirkus Arli.
18. maj 2016
Cirkus Zorba. Efter et par års pause har det norske Cirkus Zorba genoptaget turneen, nu med den oprindelige Zorba-ejer Thor Gujords datter Ronja Gujord som direktør.
Ambitionerne fejler ikke noget! Cirkus Zorba skriver:
Cirkus Zorba er kanskje Norges mest innovative og nyskapende cirkus. Vi har som mål å skape en helt ny opplevelse av hva cirkus er. Derfor henter vi inspirasjon fra andre som Cirque du Soleil, og har utviklet en profil og forestilling som er moderne, tilgjengelig og attraktiv for en ny generasjon publikummere. Med et helt nytt design og en ny forestilling søker vi å skille oss tydelig ut. Vi legger av oss det gamle og omfavner det nye!
Årets show er et fyrverkeri av energi og farger! Du vil kjenne at det kanskje er verdt å leve litt mer hver dag!
Dette er en av grunnene til at vi valgte å kalle showet for «LIVE EACH DAY». Visste du forresten at «Zorba» er et gresk guttenavn som betyr «live each day»?
Live each day er et cirkusteater som tar opp et ømt tema om det å bli akseptert i et samfunn som virker utilgjengelig. Historien som fortelles handler om en ung gutt som drømmer om å bli del av cirkusverdenenen. Han lengter etter å bli en av de fargesprakende artistene i manesjen, og beveger seg i en verden mellom drøm og virkelighet.
I årets Zorba-forestilling møder du:
11-årige Antonin Valla fra Tjekkiet spiller hovedrollen i årets cirkusteaterforestilling. Med sine 11 år har han ikke stor erfaring fra scenelivet, men derimod kommer han fra en familie med lange cirkustraditioner.
Ronja Gujord er ikke bare daglig leder af Cirkus Zorba, men optræder også med sin flotte russiske traver (orlov traver) Kapral
Anna Leòn optræder i aerial ring & tissue. Det svenske cirkuspublikum mødte den kønne og elegante artist i Cirkus Olympia i 2013.
Anna Leòn. Foto fra Cirkus Olympia 2013
Thor Gujord fremviser geder og påfugleduer. Geder har siden Cirkus Zorbas opstart i 1992 været et fast element i forestillingerne.
Finske Veera Kaijanen optræder med hula hop samt på line.
Ligeledes finske Ramona Reinvall viser contortion med lysestager.
Finske Matti Koskela er håndstandakrobat. Sammen med Ramona viser han også et adagio-nummer.
Antonin ”Mad Tony” Navratil optræder i Washington Trapez. Danskerne oplevede ham i Cirkus Krone i 2014, hvor hans entre vakte minder frem om den legendariske Sabu. Man forstår, hvorfor nogle kalder ham luftens konge eller Mad Tony. Alle tricks blev dog udført med så stor sikkerhed, at man ikke sad og frygtede en ulykke.
Mad Tony i sin Washingtontrapez. Foto fra Cirkus Krone 2014
Peter & Amira er et komisk hundenummer. Peter er medlem af familien bag Cirkus Zorba.
Årets forestilling er sat i scene af Jimu Makurumbandi
18. maj 2016
Cirkus Wictoria 2016. Christer Nilsson fra Sveriges Magi-Arkiv så forestillingen i det svenske Cirkus Wictoria, da de den 17. maj besøgte Nyköping. I sin blog http://magiarkivet.se/ skriver han:
Första cirkusbesök 2016 bjöd Cirkus Wictoria på. De gav sin föreställning klockan 19.00 tisdagen den 17 maj och hade turen att ha bra väder. De låg vid Träffen, den gamla folkparken, och det fungerade även om det är lite trångt. Hasse Silver har redan recenserat Wictorias föreställning här http://magiarkivet.se/2016/cirkus-wictoria-2016/ men programmet har ändrats något sedan premiären, så jag ger också mina åsikter, vilket jag för ovanlighets skull gör med poäng.
När musiken spelar upp den rytmiska cirkusmusiken och alla blinkande lampor tänds, så kommer den riktiga cirkusstämningen automatiskt. En av clownerna Di Lellos gör en kort kul entré med ett gag med lysande lampa innan alla artister kommer in och visar upp sig. Cirkusdirektören Lars-Åke Jonsson, som också är konferencier under hela föreställningen, hälsar välkommen och showen kan börja.
Sara Tarantini gör ett fartfyllt och djärvt uppträdande i rep. 8 poäng. Den unga generationen Tarantini, den 15-åriga dottern Jasmina och två små barn, gör ett nummer med getter som hoppar och balanserar riktigt bra. 6 poäng. Clownparet Di Lellos får 2 poäng för clowneriet men 9 för det musikaliska framträdandet. Karolina och Ladislav Kaiser arbetar med piska och knivkastning och får 4 poäng. Veronica Sulcova är antipodist med snurrande mattor på händer och fötter – 8 poäng. Maria Bizzarro visar svärdbalanser i manege och på hög stege – 7 poäng. Före pausen gör clownerna ett kort gag med ett ljus – 5 poäng för idén.
Di Lellos. Foto: Gertrud Nilsson
Under pausen bjöds på kaffe men jag saknade varm korv… Kamelerna var i gång utanför tältet.
Duo Paschenko är två kraftatleter, vilket man inte kan tro när man ser dem – inte mycket till muskler där inte. Men de kunde sina saker – 10 poäng. Di Lellos återkom – nu med en slags spegelsketch helt utan poänger – den kvinnliga partnern kunde dansa tåspets och såg jätteglad ut, men det kan bara bli 3 poäng i alla fall. Anthony Tarantini framförde sina tre kameler varav en var debutant – hen hade bara en dag tidigare börjat sin cirkuskarriär, som hen klarade galant. 7 poäng. Toppnumret utan tvekan i år är Alan Sulc – jonglör med upp till nio studsande bollar och ett högt tempo både i bollar och fötter! 10 poäng för jag har bara så många att ge tyvärr. Clownparet kom nu med spel på klockor – 5 poäng. Ladislav Kaiser gjorde ingen människa glad i sin entré, men när han och hans partner väl kom upp på höglinan, så blev det ett högklassigt nummer med spänning. 9 poäng.
Allan Sulc. Foto: Gertrud Nilsson
Final med bl.a. clowner i självlysande kostymer. De långdragna applåderna markerade att publiken var mer än nöjd med det hela två timmar långa programmet. Välkommen igen Cirkus Wictoria!
16. maj 2016
Cirkus Trapez(e). Jacob Boas Leitisstein var en tur i Tønder i pinsen og kørte på hjemvejen forbi Jels, hvor Cirkus Trapez har forpremiere den 17. maj og landspremiere den 18. maj. Han tog ovenstående fotos samt en række andre fotos, som du kan se her.
Jacob har tillige lavet en video, som giver en god fornemmelse af at Cirkus Trapez er større end fx Cirkus Krone, men en del mindre end Arena og Dannebrog. Klik her for at se videoen.
Sjællændere kan nemt se, at teltet er i Baldoni-farver. Det er da også et gammelt Baldoni telt, som de solgte til Cirkusmuseet i Hvidovre, som senere videresolgte det til Isabella Enoch. Som Jacobs billeder viser, er Trapez en mellemstor forretning. På indgangsskiltet har man bevaret det gamle navn Trapeze.
En jysk cirkusven har lovet at hjælpe mig med en omtale af årets forestilling, når den når hans område.
15. maj 2016
Klovne invaderer Svendborg og omegn. Det sker, når den internationale klovnefestival besøger området i dagene fra den 18. maj til den 21. maj.
Der bliver klovnerier i gaderne i Svendborg. Men også forskellige institutioner får besøg af de sjove mænd og kvinder. Ligesom der er planlagt besøg på sygehuset, børnehaver, Borgerforeningen, Hospice Sydfyn samt en række forretninger i Svendborg.
Klovnefestivalen åbner onsdag den 18. maj kl. 9.30 i Borgerforeningen, hvor viceborgmester Henrik Nielsen byder velkommen. Torsdag den 19. maj kl. 19.30 er der International Klovne Galla Show i Harmonien.
15. maj 2016
Motor Mille i cirkus. Som tidligere nævnt optager DR's børnekanal Ramasjang hen over sommeren 6 udsendelse fra de rigtige cirkus så børn kan se, at det er noget andet end børneteaterforestillingerne i Cirkus Summarum. DR har valgt at det sker ved, at tv-værten Motor Mille (Mille Gori) besøger 6 cirkus: Holbæks børne- og ungdomscirkus Cirkus Kæphøj havde besøg af Mille den 12. maj.. Dagen efter besøgte hun Cirkus Baldoni i Ordrup. 19. maj besøger hun Cirkus Arena i Viborg. 23. maj er turen kommet til Cirkus Arli, som den dag gæster Espergærde. 25. maj besøger Motor Mille Cirkus Mascot i Løgumkloster. Og som rosinen i pølseenden kommer turen til Cirkus Krone, når de den 27. maj ligger i Juelsminde.
I hver af udsendelse skal hun besøge et nyt cirkus og medvirke i et nyt nummer.
Børnene kender bl.a. Motor Mille fra serien Motor Mille og Børnebanden.
Ramasjang vil først vise udsendelserne i starten/ forår/ lige før sæson 2017.
13. maj 2016
Joseph Dubsky 90 år. Joseph Albert Dubsky, Dømmestrup pr. Årslev fylder 90 år lørdag den 14. maj. Han er født i København, men har boet Dømmestrup i næsten 50 år. Altså når han ikke har været ude at turnere med alverdens cirkus. Han er ud af en af de ældste artistfamilier i Europa, men Joseph er så dansk som nogen. Allerede i 1911 var der ”Ungarske Cirkus Dubsky” i Danmark. Joseph er en af de sidste klassiske cirkusklovner her i landet og arbejdede i menneskealdre i familiens klovntrup, blandt andet med den dresserede Ford-bil og med de fodboldspillende hunde. Gift siden 1953 med Josette Carmen Andreu, en af klovnen Polo Rivels mange døtre og niece til verdensklovnen Charlie Rivel. Allerede samme år optrådte de nygifte for dronning Elisabeth og prins Phillip i Olympia i London. At det unge Dubsky ægtepar valgte at få fast adresse på Fyn var ingen tilfældighed. Familien havde i mange år haft stor forkærlighed for Fyn, og deres blik faldt på ejendommen i Dømmestrup, hvor de stadig bor. Josette og Josephs seneste sæson som klovne var i 2000, hvor de turnerede med Cirkus Dannebrog. Joseph med svigerfar Polos diskrete maskemed sort næse, Josette i kostumering og maskering som farbror Charlie Rivel. I vinterferien i uge 8 2004 havde de en enkelt uges come back i Cirkus Kenny i Rosengårdcentret i Odense.
Josette og Joseph Dubsky i Cirkus Kenny i 2004. Foto: Lise Kokholm
12. maj 2016
Artistshow i Lalandia Rødby. Lalandia i Rødby fortsætter traditionen med artistunderholdning i sommerferien på de dage, hvor Lalandias populære børneentertainer Hr. Plys er på scenen i Lalandia Billund med sit familieshow.
Derfor kan du til sommer hver onsdag, fredag og søndag kl 20.00 i perioden fra 29/6 til den 14/8 opleve Rivoli Duo fra Østrig med hundeparade, komik og trylleri.
Rivoli Duo
Sandro Rivoli er født i Budapest i 1973, men opvokset i Wien. Han kommer fra en familie af musikere, akrobater og stepdansere. I 2002 mødte han Monika, som er født i Polen i 1978. Siden 2003 har parret optrådt sammen. Først med Monika som assistent i Sandros trylle- og klovnenumre, men fra 2008 tillige med Monikas hunde.
11. maj 2016
Flittig artistfamilie. I den kommende forestilling i Cirkus Trapez står den spanske Popey-familie for hele 3 numre: klovnenummeret, Joseph Popeys illusionsnummer og Desy Ricos hula-hopentre. Sidste år i det norske Cirkus Arnardo brugte Desy, der også var det kvindelig medlem i klovneentreen, artistnavnet Desy Rich.
Ud over de artister, jeg tidligere har nævnt, er mexicanske Gino Ramos med i forestillingen, hvor han optræder i solotrapez samt i net. Ramos-familien er mexicansk luftakrobatfamilie, bl.a. kendt som the Flying Ramos. Denne trup var hos Benneweis i 1980 og 1990 og var for en del år sigen også kort hos Cirkus Merano i Norge. Gino Ramos var vist nok med truppen, da de var hos Merano. Men han var ikke med i Benneweis.
11. maj 2016
Tyske Cirkus Mustang til Sverige. Martin Lasson Berglund skriver:
"Den här veckan (v 19) tar Cirkus Mustang färjan från Tyskland över till Sverige. Under flera år har Cirkus Mustang besökt Sverige och nu vecka 19 är det återigen dags för det tyska företaget att angöra Sverige. Under 90-talet var Mustang en stor cirkus med flera elefanter och ett med ett stort antal hästar och exotiska djur. Dock haglade anmärkningar och anmälningar och kring deras djurskötsel vilket gjorde att de fick djurförbud 2005. Även en del platser misskötes vilket gjorde att andra cirkusar fick problem. Elefanterna har försvunnit och djurantalet i övrigt har minskat och även själva tältet och vagnparken är mindre i dag. De senaste åren har de hamnat i konfrontation med andra svenska cirkusar, bl.a. bråk med reklampersonal på Maximum 2002 och i Sjöbo för två år sedan blev Olympia av med all sin reklam i samhället under en natt. Mustang var då i Sjöbo då det inträffade och Olympia skulle komma en vecka senare. Vart i Sverige de ska resa är i skrivande stund okänt liksom deras program"
Da Cirkus Mustang besøgte Sverige i 2014 brugte de dette telt. Cirkus Mustang ejes af familien Weisheit. Foto: Martin Lasson Berglund
For nogle år siden var der et par tyske cirkus, som uden større held prøvede lykken i Danmark. De krav, der nu gælder om certificering af cirkustelte i Danmark, gør det i dag meget svært for et tysk cirkus at turnere i Danmark. Enten skal de ofre omkring 100.000 kr. på at få teltet certificeret, eller også skal de have (og betale for!) byggetilladelse på hver eneste plads, hvor teltet skal stilles op.
11.maj 2016
Hollandsk modelcirkus solgt til Danmark. Kasper ”Alberto” Mortensen skriver:
”Jeg er i dag så heldig at være den nye ejer af Europas største miniature cirkus, købt i dag på auktion over samlingen fra Circus Herman Renz i Holland. Vi har været i Holland og besigtige det opstillede Herman Renz, og der forelskede jeg mig i det flotte miniature cirkus, og jeg glæder mig til at vise det frem til Benny Berdino, som også har en svaghed for miniature cirkus... også et par personer fra Tyskland havde stor interesse i det flotte miniature cirkus. Men heldigvis kommer det til at bo i Danmark...
Også enkelte øvrige effekter fra cirkusauktionen kommer med os til Danmark, vogne, dekorationer m.m.”
Fotos stillet til rådighed af Kasper Mortensen.
Det hollandske modelcirkus hedder Circus Cinbia og er bygget af hollænderen Jo Toonen i størrelsesforholdet 1:87
Jeg har spurgt Kasper hvad han skal bruge sit modelcirkus til. Han svarede:
Jeg har ikke rigtigt gjort mig de vilde tanker, kunne bare ikke stå for det miniature cirkus… J Men jeg er super spændt på at hente det til Danmark.
Vi har alverdens ting stående på vores forskellige lagre. Blandt andet en mandskabsvogn som kommer fra Cirkus Maximum i Sverige. Vi har renoveret den fuldstændigt indvendigt. Og jeg har solgt alverden til den kære Søren Østergaard...som har den samme svaghed for div. ting som mig... J
Skulle nogen være interesseret i den "lille" ny renoveret mandskabsvogn fra Cirkus Maximum i Sverige høre jeg gerne fra dem på Cirkusalberto@live.dk
Den skal koste 30.000 kr. + moms. Kan evt. leveres.
Det er denne vogn, Kasper har til salg
10. maj 2016
Circus Strassburger - The complete story of the famous Strassburger family
er titlen på en ny bog om det tysk-hollandske cirkus, som turnerede fra 1892 til 1963 og som flere gange besøgte Sverige: 1914, 1915, 1927, 1929, 1938, 1953, 1955 og 1959. De besøgte Danmark i 1914 og 1915 samt 1941 og 1942, hvor de optrådte i Cirkusbygningen i København under navnet Cirkus Mikkenie - Strassburger. De havde også planlagt et besøg i Danmark i 1930. Dette besøg samt historien om Cirkus Strassburger er beskrevet i en artikel, som du kan læse her.
Den nye bog, der er på tysk, er på 164 sider og med mere end 850 fotos, mange i farve.
Prisen er 45 Euro inkl. forsendelse. Bogen kan bestilles på www.circuswebshop.com
Om bogen skriver Johan Vinberg fra det svenske cirkusarkiv:
En bok om den tysk/nederländska cirkusen Strassburger är just utkommen.
Cirkusarkivet har bidragit med foton och affischer från de år Strassburger reste i Sverige,
dvs Direktörsparet Karl och Regina Strassburger (som också var kusiner) gick i folkskola i Gävle 1914 och 1915 (när deras pappor Adolf och Leopold övervintrade i denna stad för att slippa första världskriget). Därför pratade både Karl och Regina flytande svenska och Regina S brukade t.o.m. säga när hon mötte svenskar: "Åh Sverige - mitt andra hemland.".
9. maj 2016
Nyt job til Louise Mandrup. Louise Mandrup Rasmussen, som i årene 2011 til 2014 var salgs- og marketingschef i Cirkus Benneweis og derefter arbejdede for Fredericia Teater, har fået nyt job: Siden årsskiftet har hun været ansat som projektleder på Energimuseet i Bjerringbro med ansvar for kommunikation, markedsføring og events. Interessen for cirkus og artister er dog ikke forsvundet. Hun ses tit som gæst, ofte sammen med sin gode veninde Judy Glosted, som i syv sæsoner i årene fra 2006 til 2014 var sprechstallmeister i Cirkus Benneweis. Louise har fortalt mig, at hun savner cirkus og håber på et tidspunkt at få en eller anden form for comeback.
Louise Mandrup. Foto fra Cirkus Benneweis 2012
8. maj 2016
Danskere i Cirkus Arnardos billetvogn. Da Jørgen Lorenzen i weekenden var et smut i Norge og så Cirkus Arnardo, sad der to danske piger i billetvognen, da han hentede sin billet. Det var Nanna Evald Povlsen og Lea Bergstedt Bork. Begge har taget et sabbatår for at rejse med cirkus, som de finder fascinerende, men hårdt. De fortalte Jørgen, at der var et godt sammenhold på pladsen, og det er jo et stort aktiv i et cirkus.
Nanna Evald Povlsen og Lea Bergstedt Bork. Pigerne er ”gamle” skolekammerater: de har begge gået på Midtfyns Gymnasium i Ringe på Fyn.
Om selve forestillingen, som tidligere er omtalt her på siden af Thorbjørn Flo, skriver Jørgen:
Forestillingen var god: et 8-mands orkester, et klassisk, flot perchnummer, jongløren, som kunne holde 9 bolde i luften i flere kaskader. Utroligt! Og hvis de havde haft slutnummeret med, var det blevet en mesterforestilling. - Slutnummeret, Desire of Flight, er som tidligere nævnt her på siden. udgået pga. sygdom.
7. maj 2016
Der skal altid være tid til en tur i manegen hedder der i forfatteren Anne Marie Løns velskrevne kronik i Politiken den 7. maj. Hun fortsætter: "Jeg var selv en del af cirkus i min ungdom. Dengang var det en levende del af dansk kultur. I dag lider det danske cirkus, mens kulturministeren har rollen som pauseklovn." - Der er en lille slåfejl i kronikken, hvor Anne Marie Løn skriver: Da jeg solgte billetter i 1969, så jeg af og til beskæmmet ned, når en familiefar eller mor var ved at gå bagover ved at høre prisen på de billetter, de havde bestilt, ofte langt over 1.000 kroner." Der skulle nok have stået 100 kr.
Klik her for at læse Anne Maria Løns kronik.
4. maj 2016
Lille programændring hos Arnardo. Det norske Cirkus Arnardo har indtil videre måttet sige farvel til et af sæsonens topnumre: Luftnummeret Desire of Flight, som vandt en guldklovn i Monte Carlo i 2014 for deres fornemme nummer i aerial straps. Truppens mandlige medlem Valeriy Sychev har nemlig pådraget sig en skade og skal opereres. Derfor kan han i en periode ikke arbejde.
Desire of Flight – guldklovnevindere fra Monte Carlo, hvor de også var med i årets jubilæumsfestival. Fotograferet af Thorbjørn Klæbo Flo ved premieren 13. marts i år i Cirkus Arnardo.
Valeriy Sychev og Malvina Abakarova skabte deres flotte nummer i 2004, og de har siden vist det i en række store russiske, europæiske og amerikanske cirkus. Sæson 2016 skulle have været deres første sæson i Skandinavien. Men det blev altså indtil videre kun til nogle få uger, inden nummeret måtte udgå.
4. maj 2016
Cirkus Trapez har nu med enkelte undtagelser offentliggjort navnene på de optrædende i årets forestilling, som har premiere i Jels den 18. maj. Direktørparret Isabella Enoch Sosman og Bernhard Kaselowsky har samtidig besluttet at kalde deres cirkus for Trapez og ikke Trapeze.
De satser på, at publikum blandt andet kommer i cirkus for at se massevis af dyr. Derfor er der 5 dyrenumre i forestillingen, og de tæller udover elefanten Ramboline, køer, 6 araberhingste, kameler og 7 geder. Alle dyrene tilhører Isabella Enoch og hendes sambo Bernhard Kaselowsky. Dyrenumrene præsenteres af Bernhard Kaselowsky, Isabellas søn David Sosman og Stine-Marie Greisen. Stine-Marie Greisen har været knyttet til værestedet Gademix i Kolding, hvor Isabella Enoch har været blandt instruktørerne til forestillingerne i Cirkus Gademix.
Cirkus Trapez har tidligere fortalt, at årets klovne er den spanske Popey familie. Forestillingen byder også på Joseph Magic Show. Det er et illusionsshow fremført at den 28-årige Joseph Popey. Han er, som efternavnet viser, medlem af Popey-familien.
Foruden dyr, magi og klovne vil man også kunne opleve David Sosman som jonglør, et hula hop nummer med et strejf af flamenco dans og akrobatik i luften. Mon ikke både hula-hop nummeret og luftnumrene udføres af unge talenter, som Isabella Enoch har mødt i Cirkus Gademix?
David Sosman fotograferet i 2014, hvor Cirkus Trapeze, som de kaldte sig den gang, lå fast i Madsby Legepark i Fredericia
Cirkus Trapez har plads til 550 tilskuere. De billigste billetter kommer til at koste 129 kr. og de dyreste 199 kr. Lidt billigere end i de store cirkus, men nogenlunde på niveau med priserne i Cirkus Arli, Cirkus Baldoni, Cirkus Krone og Cirkus Mascot. Cirkus Trapez forventes primært at turnere i Jylland og kommer næppe til Sjælland.
Stefan Rothman, der år tilbage arbejdede for det tyske cirkus Renz-Berlin under deres turne i Danmark, er sammen med Anita Elgaardkast ansvarlig for salg af forestillinger og events.
Anima, som kalder sig Danmarks aktive forening for dyrs rettigheder, har under overskriften "Red cirkuselefanten Ramboline" startet en kampagne mod elefanter i cirkus. Det er korrekt, når foreningen fortæller, at Ramboline er født i Zimbabwe og som ung kalv blev solgt til cirkus. Men foreningens påstande om grusom behandling, psykisk nedbrydning m.v. er ren fiktion. Og når de fortæller, at den 34-årige elefant i naturen ville vandre lange strækninger i en flok, glemmer de at tilføje, at langt de fleste afrikanske elefanter længe inden de fylder 34 år er døde af sygdom eller nedlagt af krybskytter.
Ramboline og dens ejer Bernhard Kaselowsky. Foto fra 2015.
3. maj 2016
Ny cirkusplads i Aarhus. Aarhus kommune kan ikke lide cirkus! De opkræver i hvert fald landets højeste pladsleje, hvis et cirkus vil bruge pladsen ved Tangkrogen. Det kan man leve med, hvis man som Cirkus Summarum har en sponsor. Men det er svært at klare, hvis et cirkus ikke har andre indtægter end billetsalg og kiosksalg.
Cirkus Dannebrog, som besøger Aarhus i dagene 20. til 29. maj, har derfor i valgt at slå deres telt op ved siden af Bilka i Aarhus-forstaden Tilst. Der er der også massevis af gratis parkeringspladser.
3. april 2016
29. april 2016 omtalte jeg, at artisten Kasper Jensen lige som tidligere år optræder som gadeartist på Bakken. Per ”Mr. Sputnik” Krogh Petersen har taget ovenstående foto samt en række andre fotos af Kasper, både fra i år og fra tidligere sæsoner. Klik her for at se Pers billeder.
3. april 2016
Registrant til samlinger af avisudklip. Forfatteren og cirkushistorikeren Jørgen Lorenzen har lavet en registrant ved gennemgang af to samlinger af avisudklip. Dels C.P.Krafts samling, som er afleveret til Det kgl. Bibliotek. Og dels Jørgen Lorenzens egen samling, som er afleveret til Cirkusmuseet i Hvidovre. Klik her for at se registranten.
2. maj 2016
En cirkusbaby. Medens Cirkus Dannebrog i weekenden lå i Esbjerg, fik Robert Berouseks kone Marisa Biasani veer. På fødeafdelingen på Sydvestjysk sygehus i Esbjerg fødte hun en velskabt lille dreng, som har fået navnet Italo. Tillykke til Robert og Marisa.
Robert Berousek med sønnen Italo
Indtil videre har Adriana Folco overtaget rollen som assistent i Robert Berouseks numre.
2. maj 2016
Cirkus Scott 2016. Efter en dårlig sæson 2015 har det været usikkert, om det svenske Cirkus Scott kom ud i år. Men nu ser det ud som om de får en sæson 2016, selv om den kun bliver på 2½ uge og kun med et spillested. De skriver:
Cirkus Scott skapar i år, tillsammans med Hatten Förlag, Sveriges första och största musikalcirkus när barnens favoriter Babblarna kliver in i manegens magiska värld och möter sina fans. Babblarna, med sina ofattbara 50 miljoner klick på Youtube, kommer tillsammans med Robert Bronett, spännande artister och akrobater, hästar och hundar framföra sina superhits och få hela tältet att dansa! I Cirkus Scotts unika cirkuspark, som öppnar en timme innan föreställningen, får publiken givetvis träffa Babblarna, gå på lina, rida ponnyer eller försöka lära sig att slå en volt.
Premiären äger rum 8 september på Cirkusplatsen på Gärdet (Lindarängsvägen, Stockholm) och spelperioden är 8 september - 24 september. Föreställningen är ca 1 timme och 30 minuter lång inklusive 20 minuters paus.
”NORDENS STÖRSTA CIRKUSMUSIKAL! Babblarna, Robert Bronett, fantastiska artister, hundar, hästar, 8 musiker, 2 sångare, 8 dansare och mycket mycket mer,” lover Cirkus Scott.
30. april 2016
Cirkusmuseet i Rold. Jørgen Lorenzen skriver:
Åbning af særudstilling om cirkus Dannebrog i anledning af Dannebrogs 40-års jubilæum.
Fredag den 29. april kl. 14.
Ca. 30 mennesker var mødt i museets multifunktionssal, som danner de ydre rammer om udstillingen. Formanden for Museumsforeningen Jørn Rasmussen bød velkommen, inden museumsinspektør Ulla Egeskov fortalte om baggrunden for udstillingen.
Og så var der lejlighed til at dykke ned i et eldorado af rekvisitter, kostumer, film og billeder – heraf flere, som vist aldrig har været vist offentligt før. Især mærkede man sig nogle af familiens gamle cykler – mærket af tidens tand, men stadigvæk funktionsduelige. Og der var et fint udvalg af kostumer, især Agnete Louise Enochs dragter lyste op.
Udstillingen er alsidig, informativ og pædagogisk, og den giver et fint indblik i denne stærke families liv: familiens dygtighed som artister, det sammenhold, som har været nødvendigt og først og sidst en stærk kærlighed til cirkustraditionen og de discipliner, som vises i manegen. Og det kommer sikkert ikke bag på nogen, at især cykelakrobatikken og cykelækvilibrismen spiller en stor rolle.
Fra udstillingsåbningen. I baggrunden ses en af Agnete Louise Enochs kjoler. For at se flere fotos fra åbningen og selve udstillingen: klik her
Cirkusmuseet i Rold er Danmarks ældste cirkusmuseum. Adressen er Østerled 1, Rold, 9510 Arden. Museet er åbent i perioden maj – september: Tirsdag-søndag kl. 12-16 (mandag lukket).
29. april 2016
Venzel Zalmov fylder 70 år den 5. maj. På Venzel Zalmovs dåbsattest står der Per Venzel Mikkelsen-Zalmov. Han og hans søskende fik nemlig på forlangende af deres farmor, dobbeltnavne, som de kunne bruge når revolutionen (den russiske i 1919) efter farmors opfattelse snart gik i sig selv igen og man kunne komme tilbage til hendes gamle land!
Venzel Zalmov
Venzel Zalmov trådte sine barnesko i det hedengangne Cirkus Miehe, hvor hans far var kapelmester og hans mor berider. Senere skabte han sig en karriere som lineakrobat, comedymusiker og dressør i det store udland, mest USA. Men da han traf sit livs Flora og stiftede familie, var det hjemme i Danmark de slog rod. Det blev blandt andet til syv sæsoner i Fårup Sommerland, fire sæsoner i Sommerland West og flere engagementer hos Søren Østergård, både i Zirkus Nemo og i varietesammenhæng.
Siden 2004 har Venzel Zalmov drevet sig eget cirkus, som med sit lille 13 meter telt ligger fast ved Houstrup Strand i juli og august. Teltets indretning og selve forestillingen leder tanken hen mod gamle dages raritetskabinet. Der er finurlige rekvisitter og løjerlige indretninger overalt – ofte til at spille på eller med. Og så er der cirkusdirektøren og hans assistent, der har komponeret en forestilling, hvor det ene komiske og underfundige islæt og indfald afløser det andet.
Cirkusdirektøren er ikke at træffe på selve dagen, 5. maj, men ser frem til at se familie,
venner, kolleger & forretningsforbindelser til en uformel reception i teltet på cirkuspladsen ved Houstrup Strand lørdag d.18. juni 2016, mellem kl.11 & kl.15.
29. april 2016
Trylleshow m.v. på Cirkusmuseet i Hvidovre. Det var en bragende succes, da tryllekunstneren Michael Frederiksen gæstede Cirkusmuseet i Hvidovre til Magisk Søndag d.3. april, og det er en oplevelse, der skal gentages.
Derfor byder Cirkusmuseet igen på et magisk show for hele familien pinsedag d.15. maj kl.12.30. Her vil Michael Frederiksen ikke kun underholde med et fortryllende show, men han vil også vejlede de mange spirende tryllekunstnere til en efterfølgende trylleworkshop kl.13.00 – 13.30. Her kan du opleve magiens hemmeligheder og lære at trylle under Michael Frederiksens kyndige vejledning.
Det foregår på Cirkusmuseets 2. sal og starter efter Cirkusleg kl.12.30, så du kan derfor passende opleve Michael Frederiksens fortryllende show og workshop efter Cirkusleg. Arrangementet koster 20. kr. og skal blot betales på dagen.
29. april 2016
”Gadeartist” på Bakken. I år kan du opleve del alsidige artist Kasper Jensen rundt omkring på Bakken. Han optræder forskellige steder rundt omkring på Bakken i weekender og på helligdage samt hver dag fra sankthans og frem til slutningen af august. Du kan typisk møde Kasper mellem 12 og 18.
Kasper Jensens speciale er jonglering, mime, dans og komik, og han bevæger sig i genrerne cirkus, gøgl, variete og streetshow. I flere sæsoner har han om sommeren arbejdet fast som ”gadeartist” på Dyrehavsbakken. I 2013/14 var han med i Wallmans Dinnershow i Cirkusbygningen.
Tv: Kasper Jensen med devilstick-jonglering hos Wallmans i maj 2014. Foto: Ole Simonsen. Th: Kasper Jensen på Bakken. Foto stillet til rådighed af Kasper Jensen.
29. april 2016
Vejret driller de store cirkus. Det regnfulde og kølige vejr driller fortsat cirkusfolket. Cirkus Arena måtte aflyse en forestilling i Silkeborg den 26. april og Dannebrog en forestilling i Esbjerg den 28. april. Det hårde arbejde med store vogne og tungt materiel på mudrede pladser gør det også svært at holde på teltarbejderne, der for de flestes vedkommende kommer fra Polen. En lovændring har nemlig gjort det umuligt at bruge ukrainske teltarbejdere, der ellers hellere end gerne vil have job i Danmark.
27. april 2016
Isabella Enochs Cirkus Trapeze, der vist nok har premiere i Jels den 18. maj, skriver at årets klovne er den spanske Popey-familie. De optrådte sidste år som musikalske klovne i det norske Cirkus Arnardo, og truppen bestod da af en hvid klovn, 2 auguster og et kvindeligt medlem.
Popey-familien i Cirkus Arnardo i 2015.
26. april 2016
Nycirkus i Roskilde. Weekenden byder på en nycirkusforestilling i Roskilde. Det er den finske trup Race Horse Company som viser forestillingen Motosikai. Den præsenteres således:
3 cirkusartister, skæv humor, akrobatik, teeterboard-spring og et væld af overraskelser. Alt er stuvet sammen i og omkring en kassevogn og foldes ud som et sjovt og energisk cirkusshow med masser af koreografi. Vær beredt på høj energi, akrobatisk dygtighed og halsbrækkende action, når Race Horse Company indtager scenen med deres finske hestekræfter.
Foto fra forestillingen Motosikai. Fotograf: Kungen Kosonen
Race Horse Company er stiftet i 2008 af Petri Tuominen, Rauli Kosonen and Kalle Lehto. Motosikai, som havde premiere i maj 2015, er deres nyeste forestilling.
Gæstespillet er arrangeret af Åben Dans - Egnsdanseteater i Roskilde som led i SWOP – International dansefestival for børn og unge. Der er forestillinger fredag den 29. april kl. 17 på Stændertorvet i Roskilde og lørdag den 30. april kl. 16 og søndag den 1. maj i Hal 9 - Eventhal på Musicon, Musicon, Rabalderstræde, Roskilde.
25. april 2016
Cirkus i DR tv. De senere år har DR tv fokuseret på børneteaterforestillingen Cirkus Summarum. Men i år kommer der 6 udsendelser med hvert et cirkus i løbet af sommeren. Hovedpersonen bliver en figur fra Summarum, der besøger de rigtige cirkus. Udsendelserne vil blive sendt i forbindelse med Summarums på Ramasjang, så børn kan lære hvad rigtigt cirkus er.
24. april 2016
Cirkusmuseet i Rold har i år en særudstilling om Cirkus Dannebrog i 40 år, idet Dannebrog i år har sæson nr. 40 siden Haddy Enoch genstartede det i 1977. Jubilæumsudstillingen fortæller Cirkus Dannebrogs historie - om alt fra cykelekvilibrisme over artisteri til cirkusdirektørdrømme. I ord og billeder, med sjove anekdoter, rekvisitter, kostumer, plakater og film får man et spændende indblik i Danmarks Nationalcirkus.
Selv om Rold-museet først åbner sæsonen den 1. maj, er en række gæster inviteret til udstillingsåbning allerede fredag den 29. april kl. 14. Udstillingen åbnes af Jørn Rasmussen, som er formand for museets støtteforening Cirkushusets Venner og var en af initiativtagerne til at få åbnet et museum i tilknytning til Miehe-familiens gamle ridehus. Det er dog afdøde Anders Enevig og museumsdirektør Peter Riismøller fra Aalborg Historiske Museum, som har hovedæren for, at ridehuset blev reddet.
22. april 2016
Zirkus Nemo 2016. Rud Kofoed var til premiere i Zirkus Nemo i Horsens og skriver:
FORBANDEDE LORTEZIRKUS
* * * * *
Zirkus Nemo 2016
Billetpriser: 180 - 490 kr.
AF RUD KOFOED
Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Smadremanden er ikke i tvivl: -Luk det forbandede lortezirkus og fuck alle de homo-bøsse-svin, der kommer rendende for at se deres talentløse lort…Jeg finder kraftedme det lille lortezirkus, og så smadrer jeg dem!
Erik Otto Nielsen, bedre kendt som Smadremanden fra Otterup, har ret. Zirkus Nemeziz er samlingssted for de særeste mutanter med alt fra for mange brystvorter og hedeture til for få hjerneceller, der resulterer i allergi over for ternede skjorter.
Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Nu ser vi det igen i den nye forestilling. Men den barske virkelighed er, at Søren Østergaard lægger op til at sende Smadremanden på pension, formentlig inspireret af en nok så kendt kong Caix, der kommer rendende i tide og utide med hende den lange fra hofhuset, hvor man før i tiden slog hofnarren ihjel, hvis han ikke var morsom. Nu bliver man slået til ridder for at være det, konstateres det i programmet efter, at Søren Østergaard i 2014 fik Ridderkorset af fru Henrik.
Ikke nok med, at Smadremanden på premiereaftenen bebudede sin pensionering. Bager-Jørgen er også på vej ud. Hans bagerbord blev smadret for øjnene af publikum, og skønt der i programmet lokkes med ’Så danser brødet igen’, så vi ikke skyggen af et dansede wienerbrød, eller tartelet.
Det er jo nærmest en national tragedie at fyre sine to kendteste kræfter efter alt det, vi har været igennem med dem! Spørgsmålet er nu: Kan vi overhovedet undvære dem?
Vel får vi Målermanden og den skridtkløende Kim Thim i rigt mål og
zirkusdirektøren gør alt for, at vi ikke skal martres af savnet af de to hovednavne. Forestillingen igennem dukker der nye tilbud op: Manden med verdens længste venstre arm, verdens mindste mand, bugtaleren Fatima, Baglænsmanden, Timing-Ulla og manden med verdens længste hår. En ting har de alle til fælles: De er alle pæne mennesker i forhold til den brovtende Smadremand, der i enhver henseende truede den offentlige ro og orden.
Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Dertil kommer, at Marianne er tilbage – nu med forførende trylleri i feminin verdensklasse. Om det var hende, der var i overgangsalderen? Mon ikke! Det er hun stadig, men kun i den ene side, hvor Niagara Falls til gengæld springer uhæmmet under hendes venstre arm. Hun gik rent hjem hos det modne premiere publikum i Horsens, mens hun tryllede blomsterkasser og dueslag frem i overvældende omfang..
Vi har set Captain Frodo før, men ikke så meget som her. Gummimanden er utrolig og tilbage med helt nye numre. Det eneste, vi sidst fik en snert af, var nummeret, hvor han går igennem en tennisketsjer med hele kroppen. Her går han gennem to ketsjere, hvoraf den ene er fem centimeter mindre end den ’almindelige’. I almindelighed umuligt, men ikke for konfettispredende, gale Frodo, der godt nok kommer fra Australien, men ellers er udsprunget af en norsk gøglerfamilie. Han er vild, men unik og ikke nogen større belastning for kostumebudgettet, men absolut latterbudgettet!
Captain Frodo. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Frodo integreres stor set i ’hele’ forestillingen – sågar som den ene af de hemmelige tvillinger, Lisbet Lundquist og Søren Østergaard adopterede for 16 år siden! Der er ganske vist to år imellem tvillingerne, men ellers er de enæggede nok!!! Og hedder så Hanne og Michael.
Meget apropos: Søren Østergaards allestedsnærværende, personlige assistent Laura Kvist Poulsen er i år mere end nogensinde en fremtrædende og bærende kraft hele vejen igennem. Ved siden af at være kasse- og kioskdame, sprechstallmeister, cirkustjener, bagscenechef, plakatophængnings- og dæktryksansvarlig er den skuespilleruddannede Laura med en fortid i Krysters Kartel den ene af tvillingerne, Bad Timing-Ulla, Smadremandsjomfru og meget, meget mere. Det er herligt at opleve hende i den grad slå igennem i årets ’massakre’.
Oven i alt det, er det igen lykkedes zirkusdirektøren at finde artistspecialiteter af den bedste slags. Tango Juggling-duoen Menno og Emily van Dyke er pletskuddet, der rammer både kærlighed og kegler. Den hollandske jonglør og den franske ballerina forener de to kunstarter i en imponerende, stilmæssigt smuk tango, der næppe er oplevet før på disse kanter.
Menno og Emely van Dyke. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Kærligheden fortsætter med Love is in the air – og Eiffeltårnet - med Duo Solys, der er smeltet sammen af den cubanske Hector Yzquierdo og Tatania Colaguy, som han tilfældigt fik øje på blandt publikum ved en optræden i Ny Caledonien. Det er der blevet inciterende smukt nummer ud af.
Duo Solys. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
De amerikanske brødre Fabio og Guliano Anastasinis er 9. generation, der gør det i ikariske lege, altså noget med at ’ligge på ryggen’ og kaste en anden rundt med benene. Uanset hvor let det ser ud, er det noget af en kraftpræstation, vi er vidne til, når de ruller sig ud.
Anastasinis. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Skulle nogen trænge til lidt italiensk husmoderstrip, så er chancen der - med Steacy Giribaldi, der serveres under overskriften: Italiensk for øvede! – Og mon ikke. Tag ikke det med strippen for bogstaveligt. Det er hendes forføriske stil, der tænder tanken, når hun giver et ’kursus’ i, hvordan man løber op og ned af en stige, der står frit op i luften.
Steacey Giribaldi. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Orkestret har altid spillet en stor rolle i Nemo. I år oplever vi et nyt højdepunkt med den harmonikabrusende Øjvind Ougaard som kapelmester. Og så trompetartisten Kasper Tranberg. Orkestret er i sig selv hele forestillingen værd. Det er bare så super og udigitalt.
Det er ikke underligt, at Nemo med sit ’Danmarks eneste zirkus for voksne’-slogan er blevet en af de bedste cirkusforretninger herhjemme. Bager-Jørgen og Smadremanden har i den grad ramt den danske folkesjæl. Det er lykkedes at finde et publikum, der ikke nødvendigvis er det traditionelle cirkuspublikum.
Enkelt sagt: Det er lykkedes Zirkus Nemo at forny dansk cirkus, ikke så meget med savsmuld (højst i hovedet), men med originalitet. Vel er det indtil videre en ’pænere’ forestilling og mindre publikumschikane, end det plejer. Men hvad kan der ikke ske, når startnervøsiteten er ude af kroppene? Alt.
Om der slet ikke mangler noget i den nye forestilling? Jo, dyr, for godbidder er der nok af.
Det er stilbrydende verdensklasse.
Klik her for at se flere af Rud Kofoeds fotos fra forestillingen.
21. april 2016
Cirkus Krone 2016. En glad og stolt Irene Thierry bød iført et af Thyra Miehes gamle kostymer tirsdag aften velkommen til premieren på årets Krone-forestilling. Den bedste Krone-forestilling, jeg har set i flere år! Når publikum i de byer og campingpladser Cirkus Krone besøger forlader teltet, vil de sæsonen igennem sige "det var meget bedre end vi havde troet". Og det er vel noget af det bedste, man kan sige om en forestilling, hvad enten der er i cirkus eller på et teater.
Irene Thierry. Kostumet er en gave fra Thyra Miehe
Som oftest har de mindre cirkus engageret to artistfamilier til sammen med ejerfamiliens egne medlemmer at stå for forestillingen. I år har Irene Thierry engageret ikke mindre end 4 artistfamilier. Det giver ud over Irene selv og hendes ægtefælle Jan ”Alando” Allan 9 optrædende, idet det ene af artistparrene også har en lille datter med i forestillingen. Forøgelsen af artisternes antal er ikke sket på bekostning af kvaliteten!
Traditionen tro går klovnen Alando rundt og hyggesnakker med publikum, inden forestillingen går i gang. Derefter skal han feje manegen, men generes af en drilagtig kanin, der hele tiden skubber låget af skraldespanden. Efter Irene Thierrys velkomst mødte vi The Quick Donnerts med et quick-change-nummer. Parret består af Richard Donnert fra den kendte jockeyridtsfamilie, som har fundet sammen med antipodisten Eva Varadi. Deres quick change nummer er ret nyt for dem, men udføres udmærket. Tempoet i klædeskiftene vil utvivlsomt blive forøget efterhånden som sæsonen skrider frem.
Efter lynomklædningen kom Alando i manegen med sine to drilagtige ponyer. Fint, at man på den måde i Krone bruger ponyerne i en komisk entre i stedet for til frihedsdressur.
Hov, den spiser mit æble!
Dernæst viste Nedyalko og Veselka et fint adagio-nummer, hvor Nedyalko bærer rundt på Veselka i skiftende positioner. Sjællænderne oplevede parrets adagio-entre i 2013 i Cirkus Baldoni. I år er det så jydernes og fynboernes tur.
Nu kom Roland Ditmar i manegen med en stor blomst og gik på damejagt. Først blandt tilskuerne på første logerække. Men så fik han øje på en dejlig dame i et lille hus, der var stillet op foran artistindgangen. Roland og Nemeth Dittmars entre er fremragende og udbygget, siden vi sidst så dem hos Krone i 2004 og hos Arena i 2008. Jeg vil dog ikke her røbe pointen i entreen – den skal opleves!
Roland og Nemeth Dittmar
Efter Dittmars kom den polske Duo Henryka i manegen med glas- og sabelbalance. Fint og dygtigt udført af duoens mandlige medlem, der sluttede med den traditionelle balance hen over en stige.
Nu kom Roland Dittmar i manegen igen med brækket ben og bind om hovedet. Man kunne forstå, at han havde været oppe at slås med konen! Som Aladdin fandt han en ønskelampe, som gav ham tre ønsker. Først ønskede han hovedet i orden – og straks faldt bandagen af. Så ønskede han benet i orden – og straks faldt gipsen af. Til sidst ønskede han sin kone samme situation som da han selv kom i manegen. Se foto! En sjov og fin entre af det talentfulde par.
Roland og Nemeth Dittmar
Inden pause overrakte Irene Thierry traditionen tro det første eksemplar af årets trykte program til sin ældste søn Frank.
Første nummer efter pausen var en original entre med Nedyalko, der ved hjælp af en ring, pinde og en halskæde byggede en stor og imponerende uro, der som planlagt faldt fra hinanden, da han tog ringen af en pind. Som man siger: Liden tue kan vælte stort læs. Jeg har aldrig før set et tilsvarende nummer.
Nedyalko med sin kæmpemæssige uro
Eva Varadi viste nu sit fine og stilsikre antipodenummer. Dejligt at se en antipodist, der bruger ringe, bolde og cylindre og ikke bare tørklædet. Nummeret endte med fodjonglering med et ”ildkors”.
Næste entre var en Krone-klassiker: Den elskede entre med Alando og et farligt dyr. I år en panda med Andreas fra Odenses ungdomscirkus Flik-Flak som indmad. Som noget nyt sluttede den derfor med pandaen på unicykel – en disciplin som Andreas lærte at mestre hos Flik-Flak.
Næste nummer var en genganger fra 2015: Først Veselka og senere hendes og Nedyalkos datter Yana i en fin hula hop entre.
Forestillingens sidste nummer var Duo Henryka i perch. Irene Thierry har i årevis ønsket sig sådan et nummer, og i år har agenten Jörgen Börsch fundet et par, som levede op til hendes ønsker. De viste først et nummer i ringperch. Siden bar den mandlige partner sin kone på toppen af perchen hen over en høj trappestige for til sidst på stylter at bære en perch med konen på toppen. Fint at Irene Thierry i år kan imponere sit publikum med sådan et nummer.
Duo Henryka
Cirkus Krone er et sted, hvor også artisterne trives. Det mærkede man klart i finalen, hvor Roland Dittmar sang en hyldestsang, som han og fruen havde skrevet til det lille cirkus:
All the people wish to have a few real friends
if you can’t find I know the place I can help
you can hear it anywhere
Circus Krone that’s the name people love everywhere
if you need a place where all kind
if you look for love and good time
little Circus Krone always when you need a friend
that’s the only circus I know
where’s just love and goodness I saw
friends in the little Circus Krone we all love.
A little circus with lots of love, with big heart
If you been there once I know you won’t forget this time
when this family is near
something special what you feel
you don’t believe that is real
if you need a place where all kind
if you look for love and good time
little Circus Krone always when you need a friend
that’s the only circus I know
where’s just love and goodness I saw
friends in the little Circus Krone we all love.
Roland Nemeth hylder Irene og Jan Allan. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.
En stor tak til Irene og Jan Allan og deres 9 artister og 5 øvrige medarbejdere for den flotteste og bedste Krone-forestilling, jeg har set i flere år.
18. april 2016
Årets Charlie til Jeanette Rosengren. Det svenske cirkusakademis hæderspris Årets Charlie tilfaldt i år forfatteren og forlæggeren Jeanette V Rosengren. Cirkusakademiet skriver:
Jeanette V Rosengren, författare och bokförläggare, mottog i samband med World Circus Day i Växjö den 16 april Cirkusakademiens prestigefyllda utmärkelse Årets Charlie av akademiedirektören Roy Himsel. Priset var ett konstverk av Växjökonstnären Irene Jarz. Jeanette och Kira Förlag i Malmö har sedan starten 2007 givit ut fem intressanta cirkusböcker. Titlarna Trolle Rhodins Underbara Cirkusvärld, Toni Rhodins trilogi om den fiktiva cirkusfamiljen Mundi samt boken om den omtyckta Malmöclownen Miko har uppmärksammats inte bara av cirkusvänner. Grattis!
Jeanette V Rosengren med sin pris
18. april 2016
Tyske Cirkus: Belly, Probst og Charles Knie:
Lidt tilføjelser til omtalen 12. april af besøget i et par tyske cirkus:
Den gennemgående klovn i Cirkus Belly hedder Zippogalli. Bag klovnen gemmer sig den 29-årige Orlando Köhler. Hans partnere i klovnetrioen Avantes er Aron Köhler, der også er Cirkus Bellys teltmester, og Klaus-Ruven Köhler. Trioen præsenteres som tysk/italiensk, selv om navnene lyder mere tyske end italienske ... Tryllekunstneren i forestillingen bruger kunstnernavnet Magic Erwin. Og hula-hop danserinden kalder sig Miss Loreen.
Zippogalli, som er den gennemgående klovn i årets Belly-forestilling, tog efter finale afsked med sit publikum. Ideen er vist lånt fra Roncalli.
Brian Behrendt og Suzanne Berdino fortæller, at far og søn fra klovnetruppe Stoliarov var hos Cirkus Arena i 1998, hvor de optrådte under deres fornavne Wladimir & Dennis. Det samme gjorde truppens tredje medlem Irada, som med bistand af mand og søn under sit eget navn viste truppens komiske trapeznummer. I 1998 var sønnen Dennis kun 14 år gammel.
Dennis Stoliarov hos Probst
Det var i øvrigt ikke helt fair når jeg skrev, at skandinaviske cirkusdirektioner kun vil have soloklovne. Der er nemlig undtagelser: både Cirkus Arena og Cirkus Brazil Jack har inden for de seneste 5 sæsoner flere gange budt på klovnetrioer.
Det store tyske Cirkus Charles Knie besøger Flensborg senere på sæsonen. De byder i år på Flying Wulber i flyvende trapez, komikeren Cesar Dias (Dannebrog 2012), rulleskøjteartisterne Duo Medini, trampolinakrobaterne Wulber Brothers, Messoudis med håndstand og jonglering (Dannebrog 2008 og 2014, Maximum 2010, Finlandia 2013 og Brazil Jack 2015), Marco & Priscilla med armbrøst, slangemenneske Cesar Pindo (Arnardo 2015), Pedersens søløver (fremføres af Hans og Vicky Pedersens datter Laura og hendes kæreste). Marek Jama rider skoleridt og fremviser heste i frihedsdressur. Han fremviser også Cirkus Charles Knies "exotens": zebraer, kameler, lamaer, okser samt en kænguru. Cirkus Charles Knie har i år ikke at have elefanter og rovdyr med i forestillingerne.
16. april 2016
International Cirkusdag (World Circus Day) blev i Danmark fejret på Cirkusmuseet i Hvidovre i et samarbejde mellem museet, Danske Cirkusvenner og Cirkus Baldoni. Det var mange besøgende på museet og til cirkusleg i Cirkus Baldonis manege.
Omkring 25 personer havde fundet vej til John Lingtons underholdende foredrag om artister, han har kendt: chimpansedressøren Viggo Benny, jongløren og samleren Ølund Barly, kanonkongen Leoni, Johns far Otto Lington m.fl. John røbede også, at han med bistand at Lazlo Simet har gået på line. Klik her for at se et klip.
Som tak for foredraget modtog John Lington denne flotte klovneplakat, skabt af maleren Viggo Salting
Langt over 100 gæster nød bugtaleren Sines show i Fægtesalen. Sine er ikke alene en teknisk set dygtig bugtaler. Hun har også charme, humor og udstråling.
Bugtaleren Sine og hendes dukker frække Rikke og Gilbert gjorde stor lykke i Fægtesalen
Der var udsolgt til forestillingen i Cirkus Baldoni kl. 14 - flere måtte gå forgæves. Men de, der fik plads, var enige om, at det var en dejlig forestilling.
Der var udsolgt til cirkusdagens forestilling i Cirkus Baldoni
Hos Baldoni blev verdens stærkeste mand blev kørt over af en bil. Og klovnen Danilo fik en på tuden i den klassiske bokseentre
14. april 2016
Forever Young. Jørgen Lorenzen var i Musikhuset, Århus, 9. april kl. 20 og oplevede gæstespillet fra Wintergarten, Berlin, med forestillingen Forever Young. Jørgen skriver:
Også i år fik jyderne dette friske pust fra det store udland, hvor varieteen lever. Herhjemme har vi Wallmans. Derudover er der ikke mere. Varieteen drukner i den lange række af revyer og stand up-forestillinger.
Og hvor er det ærgerligt. For varieteen er en juvel – mellemled mellem cirkus, musik og teater.
Det show, som Wintergarten viste en gang i Århus og 4 gange i Ålborg (heraf to med forudgående spisning), blev en oplevelse, som fremkaldte Roncalli-stemning. Alle, der har besøgt Roncalli ved, hvad det er: man sidder til slut næsten udmattet og er mættet med sanseindtryk – samtidig med, at man ønsker, at det vil fortsætte til livets og verdens ende.
Der var den mest indædte guitarmusik, jeg har hørt, siden jeg oplevede Bruce Springsteen og co. De 6 musikere spillede 60`er-musik, så hele huset skælvede i sin grundvold. Beatles, Stones, Doors, Cream, Pink Floyd og de mange, der fulgte efter. En manifestering af, hvor vigtig musikken er – levende musik! – i et vellykket show.
Og der var artister – som perler på en snor. Der var jonglering - to numre. Der var en cykelækvilibrist, der vel ikke lavede sværere tricks end dem, man ser hos Jimmy Enoch – hvilket jo også vil sige det ypperligste. Men han solgte nummeret med en humor og glimt i begge øjne, når han kommenterede sig selv og hev en dreng op på scenen og lagde ham på gulvet, mens cyklen dansede omkring ham og hen over ham.
Der var to afrikanske vildmænd, som jonglerede med kroppens lemmer, Der var stofnummer, streetdancers, diabolo. Og meget andet. Der var et tableau, hvor Berlinmuren blev revet ned og udskiftet med livsglæde og frihed.
Publikum vaklede og tumlede derfra som berusede, og der gik flere timer, inden omgivelserne kunne kende en igen.
Mere af samme slags, tak!
12. april 2016
En ”smuttur” til Tyskland. I weekenden 9.-10. april havde Martin Lasson Berglund arrangeret et besøg i to tyske cirkus, som lå ”lidt syd for Hannover”. Oprindeligt var det planen at se det genstartede Cirkus Fliegenpilz og deres "cirkus under vand”. Men det nye Cirkus Fliegenpilz fik kun ganske kort levetid. Allerede ved premieren havde de svært ved at få vandshowet til at fungere, og tyske aviser skrev om ”cirkus under vand uden vand”. Efter to uger blev turneen indstillet indtil videre.
Martin måtte derfor ændre rejsen, så vi i stedet for Fliegenpilz besøgte Cirkus Probst, som spillede i Ahlen lidt nord for Dortmund. Samt som oprindelig planlagt Cirkus Belly.
5 svenske og 2 danske cirkusvenner deltog i turen med start lørdag morgen og hjemkomst søndag aften efter at de havde kørt over 1.500 km.
Martin Lasson Berglund (bagerste række til højre) med 5 af sine gæster
Lørdag aften besøgte vi Cirkus Belly i Peine. Cirkus Belly kalder sig et storcirkus, og teltet er et 36 meters telt. Det samlede personale er dog ikke meget større end i danske Cirkus Arli. Cirkus Belly ejes af familien Köhler, og bortset fra en italiensk klovn havde samtlige de optrædende vist familiemæssige relationer til ejeren Klaus Köhler. Artisterne var også rekvisitører og vist nok også teltarbejdere. Cirkus Belly har flere dages pause mellem de enkelte byer, så der skal ikke bruge mange folk til at flytte telt og vogne.
Det trykte program var først klar ”på mandag”. Mit gæt er at ”på mandag” bruges uge efter uge. Jeg har derfor kun navnene på få af de optrædende. En klovnetrio kaldte sig Trio Avantes, og flere af dyrenumrene blev fremført at direktøren Klaus Köhler.
Cirkus Belly har en 39 år gammel chimpanse Robby, som ikke længere er med i forestillingen. Aben har en stor vogn med tilhørende stort udendørs bur. Dyreretsorganisationen PETA har i mange år kæmpet for at få aben væk og mener vist, at det ville være bedst at den blev aflivet. Godt, at PETA ikke driver plejehjem! PETA er i det hele taget modstandere af at mennesker bruger dyr som mad, tøj, til forsøg og som underholdning.
Chimpansen Robby ser ud gennem vinduet i sin vogn
Forestillingen bød ikke på stjernenumre. Men der var en god stemning, selv om mindre end 100 personer havde fundet vej til cirkus en lørdag aften. Direktøren tilbød endda to billetter for en billets pris.
Den italienske klovn indledte forestillingen med den kendte dirigententre. Derefter fremviste Klaus Köhler først 6 flotte friesere og derpå 2 araberheste. Efter en reprice med den italienske klovn og en hvid klovn optrådte en artist, udklædt som Spiderman, i aerial straps. Dernæst jonglerede klovnen med tørklæder. Næste nummer var et traditionelt illusionsnummer. Så kom Trio Avantes-klovnene i manegen: de to tidligere klovne suppleret af yderligere en August. De viste entreen med vejrstationen, hvor ”schön” får en køn pige frem og ”Sturm” en arrig heks. Det er mange år siden, jeg sidst har set denne entre.
Trio Avantes
Efter et kort intermezzo med 6 flotte kameler kom en kvindelig artist i manegen med antipode med tørklæder. Hun optrådte som medlem af Navratil-familien i 2014 med en anden entre i det danske Cirkus Krone. Efter hende fortsatte kamelerne efterfulgt af 4 lamaer, der sprang hen over et par stænger.
Antipode med tørklæder
I pausen blev der gjort klar til det rovdyrnummer, som er et ”must” i de flest lidt større tyske cirkus. Klaus Köhler fremviste på sympatisk vis to løvinder og to tigre. Sådan set ikke noget særligt, men dejligt at se et tæt forhold mellem domptøren og hans vist nok ikke helt unge katte. De var ikke bange for ham, og han var ikke bange for dem. En medhjælper inde i buret flyttede problemfrit rundt på podierne under nummeret.
Klaus Köhler og hans store katte
Løverne og tigrene blev afløst af et hula-hop nummer, inden den tidligere Krone-artist kom i manegen med duer.
Duernes dronning
Den italienske klovn havde nu den kendte reprise, hvor han fanger et popcorn i en pose. Hans medhjælper fra publikum var danske Søren fra Ringkøbing.
For 100 år siden sluttede cirkusforestillinger tit med en ”pantomime” med en blanding af dans, skuespil og artisteri. Cirkus Belly har genoptaget den gamle tradition og viste et sørøver-tableau, der bød på fægtning, linedans, en pige i "luftnet" og en fakir. Nummeret og forestillingen sluttede med pytonslanger og en krokodille, som tog en rundgang i manegen.
I pantomimen indgik bl.a. en sørøver, der gik på line
Krokodillen
Som nævnt var det ikke nogen ”stor” forestilling. Men udført med charme og afviklet i rimeligt tempo af de 8 medvirkende. Musikken var forudindspillet, suppleret af en trommeslager, når denne da ikke som artist var i manegen.
Søndag formiddag besøgte vi Cirkus Probst, der havde forestilling i Ahlen kl. 11. Det er almindeligt, at tyske cirkus spiller søndag formiddag. Hos Probst var belægningsprocenten denne søndag formiddag omkring 20.
Også Cirkus Probst kalder sig et storcirkus. Helt berettiget. Teltet er som hos Belly er 36 meters telt, men artistmæssigt set kan de to cirkus ikke sammenlignes. Probst er langt det bedste.
Jeg har før set Probst – kaldet Probst West – uden at være imponeret. Men det blev jeg i år. De har satset og erstattet nogle af de numre, som familien tidligere selv stod for, med engagerede artister. Og de 7 skandinaver, som besøgte Cirkus Probst var enige om, at forestillingen var den bedste cirkusforestilling, de havde set i år.
Forestillingen blev indledt med et charmerende nummer, hvor den lassosvingende cowboy Marcel Krämer havde såvel en hest, nogle æsler og et par bisonokser i manegen. Bisonokser er langt livligere i en manege end fx bøfler.
Marcel Krämer. I baggrunden ses den ene af bisonokserne
Han blev afløst af Stoliarov Clown Family. De har været hos Probst de sidste par år. De har nogle herlige entreer, som jeg ikke har set andre klovne udføre, blandt andet et formidabelt komisk luftnummer. De var vist for mange år siden hos Skratt i Sverige og i Arenas sommercirkus i Bonbonland. Der er dog siden sket en formidabel udvikling, og såvel børn som voksne lå flade af grin. Klovne, som jeg meget gerne vil gense i en skandinavisk manege! Men af økonomske årsager foretrækker de skandinaviske direktioner vist nok soloklovne frem for en familie på tre, som skal have mere i gage end den enlige repriceklovn.
Truppens første entre var en herlig entre med en klovn på stylter og en "marionetdukke”.
Stoliarov-klovnene
Klovnene blev afløst af kinesiske He Yuan på en høj monocykel, siddende på hvilken hun med foden kastede skåle op på hovedet. For derefter at gentage det hele med cyklen balancerende på toppen af en bold!
Her er det en teske, He Yuan skal til at kaste op i skålen på hovedet
Trampolinkomikeren Jim Bim (Sergei Mosainu) viste det traditionelle nummer med den fulde mand, der skal springe fra udspringsbroen og ned i ”poolen”. Han har været hos Probst i adskillige sæsoner, og hans nummer er et standardnummer, som jeg har set andre udføre bedre.
Et nummer med geder og ponyer blev afløst at en forrygende komisk hula hop entre med Stoliarov-klovnene.
Den kubanske akrobat Utnier Aquino har været hos Probst nogle år. I første afdeling viste han som tidligere år et nummer i cloud swing.
Dernæst kom direktøren Reinhard Probst i manegen med heste, kameler, langhornede okser, lameer, kameler og en emu. Numre med den slags eksoter, der sjældent kan lave andet end at løbe rundt, kan virke lidt langtrukne. Det gjaldt også Reinhard Probsts nummer.
I pausen kunne man bese dyrestaldene og konstatere, at dyrene have fine forhold. Blandt andet havde løver og tigre store udendørs bure.
Første nummer efter pausen var Tom Dieck Jr. med en blandet rovdyrgruppe, bestående af 8 tigre og løver, herunder et par flotte hanløver. Næst efter Lacey-brødrenes formidable rovdyrnumre er Tom Diecks nummer nok det bedste, man i dag kan opleve i et cirkus. Nyt for mig var det at se en tiger, som stående på toppen af et stort hjul kunne få det til at trille, medens en løvinde gik gennem hjulet.
Tom Diecks og hans løver og tigre
Et lidt intetsigende tissue-nummer blev afløst af klovnene med en entre, hvor de dansede på pibende frødukker.
Derefter kom Utnier Aquino tilbage med et imponerende pole-nummer, hvor han byggede pælen højere og højere.
Kinesiske Wang Lin fra cirkusskolen i Peking viste derefter et flot og spektakulært contortionnummer, hvor hun til sidste balancerede med lysestager.
Wang Lin
Dernæst red Stephanie Probst en fejlfri russisk (ungarsk) kurer med 6 heste. Flot, selv om hun ikke har helt samme udstråling som Katja Schumann og Gabi Dew havde i sin tid.
Et kvindelige trapezartists nummer viste sig at være indledningen til endnu en entre med Stoliarov-klovnene. En af de bedste klovneentreer, jeg har set i mange år!
To af Stolyarov-klovnene
Forestillingens sidste nummer var et fremragende nummer på slap line udført af kinesiske Ren Yanan. Han er tæt ved at have samme niveau som de berømte slap-line artister Cong Tian og Zang Fan, men har endnu ikke helt samme udstråling som sine landsmænd. Men det kommer utvivlsomt!
Ren Yanan
Forestillingen i Cirkus Probst blev akkompagneres af Nikolay Kozaks velspillende 6 mand store orkester.
Et tip til skandinaviske cirkusdirektioner: hvis I kan sikre jer de russiske Stoliarov-klovne, de 3 kinesiske akrobater og cubaneren Utnier Aquino har I en stor del af en fremragende forestilling på plads. Og lidt har også ret: selv en kontrakt med en af de tre nævnte muligheder vil sikre jer og jeres publikum et supergodt nummer.
I vil også få succes med Marcel Krämer og hans æsler og bisonokser. I hvert fald i Danmark er det lovligt at fremvise bisonokser, som hører til skedehornsfamilien. Man har vist aldrig før set bisonokser i en skandinavisk cirkusmanege.
10. april 2015
Cirkus Mascot 2016. Jørgen Lorenzen var med til landspremieren i Roslev den 30. marts kl. 18 og skriver:
I år flyttede Mascot premieren til en ny plads. Den gamle udviklede sig sidste år til at blive en prøvelse for mandskab og materiel, fordi jordbunden var et ælte. Den nye er mere cirkusvenlig. Og Mascots farvestrålende telt lyser op sammen med de mange velholdte og nymalede vogne – klar til sommerens strabadser.
Og også i år mærker man den specielle Mascot-atmosfære, fremkaldt først og fremmest af familien Deleuran, men i høj grad også af klovnen Gulio.
Daniel holder i år pause fra manegen som akrobat. Men han er sprechstallmeister - kort, klar og informativ. Men inden han byder velkommen i Danmarks familiecirkus, skal vi opleve Husik med et hula hop-nummer – klassisk, men med specialtrick: han roterer en ring med næsen, og han roterer en ring med en diameter på vel 3 m. omkring sin krop.
Og så byder Daniel velkommen. Årets forestilling bærer titlen: På toppen. Klovnen Gulio forstyrrer, men han har ingen billet – men låner en af en blandt publikum, som han derefter vil have udvist for man kan jo ikke gå i cirkus uden billet. Et klassisk nummer, men jo altid morsomt. Han får nu adgang til manegen, hvor han modtager en pakke, som er utæt. Han tror, det var en velsmagende læskedrik, men kassen indeholder en utæt hund. Klassisk, men morsomt, når det gøres med tæft. Og tæft, det har Gulio.
Daniel og Gulio
Marianne byder derefter ind med sit store hundeshow – 10 hunde, 3 racer. Klassisk, genkendeligt men varieret. Hundene kan alt: stå, gå, hoppe, springe, drille, regne, danse, lægge sig, sjippe og trille bold. Man bliver ikke træt af at se på dem. Tænk, hvis ens egen hund kunne blot en brøkdel af det!
Marianne Deleuran og hendes legesyge vovser
Gulio kommer ind, forklædt som kvinde med nogle overudviklede bryster, som selv Line Kessler ikke kan slå. Det er jo altid komisk at se mænd i kvindeklæder. Især når de forsøger at danse ballet og charmere det mandlige publikum.
Den ungarske Mr. Nereus viser herefter håndstand. Et håndstandsnummer plejer ikke at være komisk. Det egner sig vel ikke til det. Men her er humoren trukket ind i nummeret, idet Nereus tryller en dukke frem – og klæder dukken på. Dukken fungerer som undermand og hjælper ham med at gøre nummeret færdigt. Det slutter med, at han stabler klodser op under sig selv. Det er set før, men her forenes artistisk kunnen med humør og opfindsomhed.
Gulio må nu i sving igen. Denne gang med fiktive golfkugler, som kastes ned i en papirpose. Set før – men serveret med charme er det jo en god overgang til næste programpunkt – som er Julia og Jumbo. Julia er datter af Gulio. Jumbo er en oppustelig elefant.
Det er nogen tid siden, vi har set en glasbalance. Men den kommer her i årets Mascot-forestilling. Artisten hedder Miss Vitzo. Hun balancer glas på en dolk, som hun holder med munden, mens glasset rutsjer frem og tilbage. To glas stables oven på hinanden, til sidst 3. Og en bold inddrages også som balanceobjekt. Sluttricket er, at hun balancerer en ballon, hvorpå der placeres et glas. Ballonen springer – og glasset hopper ned på dolken, hvor det bliver stående.
Gulio har en kort entre, inden Tatyana Primachenko kommer ind i et stilrent reb-nummer. Dette nummer ses ofte – vel efterhånden i de fleste forestillinger som enten verticalsejl eller tissue. Det kræver personlighed ud over den artistiske kunnen, og det får oplever man her -æstetisk, yndefuldt, kraftbetonet og med et element af gys.
Tatyana
Derefter kommer Alfred og Luna – to små grise, bestemt ikke af dansk landrace, men morsomt er det jo. Man siger, at grise er kloge, men det er ikke helt let at få dem til at springe/kravle gennem en ring, dreje et hjul, hejse et flag og spille fodbold. Det kræver nogen tålmodighed, men det er jo sjovt at se på: lykkes det? Og hvordan? Derefter kommer resten af Mascots eksoter – hvis man da tør kalde en gris for en eksot. Det drejer sig om to geder, der kravler, vipper og balancerer. Især det sidste må jo ligge i dyrenes gener.
Og så følger det gamle nummer: Manden i lygten, et komisk nummer i svajmast. Mange husker The Great Fattini, og nogle husker ham fra filmen Funny Bones, hvor man har hæftet kamera på Fattini, så seeren oplever nummeret, som det tager sig ud, når man oplever det fra artistens position. Her er det ungarske Lui, der for anden gang må lade, som om han er fuld. Men det ender, som det skal: masten svajer faretruende, Lui er ved at falde ned men redder sig i sin fuldskab ind i/på lygten, som han til slut får tændt. En afvigelse fra Fattini er, at lygtepælen vælter, hvilket giver Lui anledning til at vise, at han også er kaskadør.
Lui Nereusz
Forestillingen slutter med Gulio, som danner sig eget lille orkester, sammensat af forhåndenværende musikere, og det vil jo sige nogle fra publikum.
Så er der finale og fremkaldelser. Og ja, Mascot lever helt op til årets slogan: På toppen. Ingen tvivl om, at den bliver en succes – til glæde for land og by, store og små, nye Mascot-gæster og de mange, som glæder sig til og nyder den autentiske Mascot-atmosfære.
10. april 2016
DET SKER I PARIS – – alltid något nytt och spännande – - vi har besök av cirkus från ARGENTINA och URUGUAY, nämligen CIRCO CRIOLLO, ett artist-sällskap under ledning och direktion av MARIANGELES KALAMAR, vilken också medverkar i programmet med hula hoop, dans och contorsion /ormmänniska, slangemenneske/ - allt flott och elegant.
Fotos stillet til rådighed af Mariangeles Kalamar
Övriga artister:
ALONDO V. FLORES, comedian
JOSE VIVALLO URRA, clown
JEANNE EDEN, straps och hoops
ALEJANDRO HERANDEZ, tango och bolas.
Således presenteras akrobatik och muntrationer i många former, iscensättningen refererar till den syd-amerikanska miljön och kulturen - en färgrik /farverig/ bakgrund med dans, musik och bolas /kulor fastgjorda till rep, vilka behandlas som en lasso av gauchos ute på prairien/ cowboys på las pampas/.
Denna CIRCO CRIOLLO är artistisk, medryckande, vacker och intressant - således ABSOLUT SEVÄRD!!
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: http://www.assocircocriollo.com/
........................ reported by ZARRO ZARRO.
8. april 2016
International Cirkusdag (World Circus Day) markeres over hele verden den 3. lørdag I april. Dvs. i år den 16. april, hvor dagen markeres i mere end 30 lande.
I Danmark fejres dagen for 7. år i træk af foreningen Danske Cirkusvenner i samarbejde med Cirkusmuseet i Hvidovre og Cirkus Baldoni.
Museet holder åbent fra 10 til 15. I dagens anledning er der gratis adgang. På museets 2. sal kan børnene lave deres egen bugtalerdukke på museets kreative værksted.
Klokken 10:30 er der generalforsamling i Danske Cirkusvenner. Det foregår som tidligere år i auditoriet i Avedørelejren.
Fra kl. 11.00-12.30 Cirkusleg for børnene i Cirkus Baldonis telt, som er opstillet på Alarmpladsen bag museet.
Igen i år slår Cirkus Baldoni sit telt op Alarmpladsen bag Cirkusmuseet. Fra 11 til 12:30 er der cirkusleg i Baldonis manege, og klokken 14 er der gallaforestilling med særligt favorable priser.
For de voksne er der kl. 11:30 talkshow, hvor Danske Cirkusvenners formand John Lington blandt andet fortælle om de medlemmer af hans familie, som var artister. Hans farbror Karl var kapelmester i Cirkus Miehe. En anden farbror, Franz, var akrobat. Hans faster Ellen var også akrobat og optrådte i mange år sammen med Edel Brasso i duoen Lington Sisters. Hun var gift først med chimpansedressøren Viggo Benny og siden med jongløren og cirkusmindesamleren Ølund Barly. John vil selvfølgelig også fortælle om sin far, kapelmester Otto Lington. Talkshowet ledsages af film- og videoklip. Sted: Auditoriet i Avedørelejren.
John Lington vil blandt andet fortælle om Ølund Barly, som var gift med Johns faster. Her er Barly fotograferet i sin stue – på Cirkusmuseet kan du se et værelse indrettet som stuen.
Klokken 13 optræder bugtaleren Sine i Fægtesalen med sine dukker Frække Rikke og fuglen Gilbert. Børnene elsker Sine – eller rettere hendes skønne og meget frække dukker, der får sagt alt det, man ikke må sige. Men i showet bliver det hele sagt med en medrivende humor med kant og med fuld pedal på det danske sprog. Det er underholdning så tårerne triller ned af kinderne af grin på både børn og voksne. Helt uansvarligt og umoralsk – underholdning på 1. klasse. Sit talent som optrædende har Sine ikke fra fremmede: hun er datter af Bakkens Pjerrot Kurt Flemming.
Sine og hendes dukker
Klokken 14 har Cirkus Baldoni forestilling på Alarmpladsen bag Cirkusmuseet. I dagens anledning er der særligt favorable priser. Alle andre aktiviteter på dagen er gratis.
Svenskerne markerer Cirkusdagen i et samarbejde mellem det svenske cirkusakademi og Cirkus Olympia. Cirkusakademiet skriver:
Välkomna att fira Stora Cirkusdagen och den 7:e Världscirkusdagen/World Circus Day
i Växjö den 16 april 2016!
Fredag 15 april kl 15.00-16.00 Cirkusparad genom centrala Växjö med artister, djur och cirkusorkestern!
Lördag 16 april:
Vi börjar med öppet hus kl. 10.00 hos Cirkus Olympia, cirkusplatsen Spetsamossen,
kl. 11.15 kåserar Cirkusakademiens nye ledamot Toni Rhodin om legendaren Brazil Jack
och familjen Rhodin på Hotel Royal Corner, kl. 12.45 inviger Eva Johansson, kulturnämndens ordförande i Växjö, en utställning med cirkusaffischer från sekelskiftet samt cirkusbilder av Linda och Roy Himsel på Växjö Stadsbibliotek, kl. 14.00 blir det Gudstjänst i cirkustältet med Biskop Emeritus Jan-Olof Johansson. Kl. 17.00 Årets föreställning med Cirkus Olympia på Spetsamossen. Då säljer Kira Förlag olika cirkusböcker i Cirkus Olympias förtält.
Extra programpunkter på Speakers Corner (scen) på Storgatan i Växjö på lördag kl 13.15 – 13.45: Cirkus Olympia artister framträder: Henrika Bengtsson med sina hundar och David Hammarberg som jonglerar.
Kl. 20.00 Mingel och gemensam middag (3-rätters 300 kr, dryck tillkommer) för alla intresserade på Restaurang La Castellina (Hotel Royal Corner)
Cirkusakademiens prisjury har dessutom för avsikt att dela ut den prestigefyllda utmärkelsen ”Årets Charlie” 2016 under dagen!
Fortfarande möjligt att deltaga i arrangemanget. Anmälan snarast till dagens olika programpunkter och middagen endast till Cirkusakademiens Direktör Roy Himsel, tel. 0706-998944 alt. e-post roy.himsel@telia.com
Här är ett logitips, som du bokar själv (i mån av plats): Best Western Hotel Royal Corner, Liedbergsgatan 11, tel. 0470-701000. Uppge kod: “World Circus Day/Himsel”. Övernattning inkl. frukost till specialpris med ankomst 15/4 eller 16/4 och avresa 17/4 2016: enkelrum 600 kr/natt, dubbelrum 800 kr/natt.
Välkomna med vänner och bekanta till Växjö den 16 april 2016!
Svenskerne markerer tillige dagen i Karlstad, hvor det er Cirkus Brazil Jack som står for arrangementer. Der er parade med artisterne. Mellem 12 og 13 er der åbent hus hos Brazil Jack, hvor man blandt andet kan se Rosi Hochegger træne med sine dyr. Børnene får mulighed for at prøve forskellige cirkusdiscipliner under vejledning af artisterne fra Cirkus Brazil Jack. Kl. 16 er der gallaforestilling i Cirkus Brazil Jack.
8. april 2015
Cirkus Krone har landspremiere i Salten den 19. april med forpremiere i Salten den 17.april. I årets pressemeddelelse skriver det lille cirkus:
Vi er stolte af at kunne præsentere Veselka og Nedyalko fra Bulgarien. Deres duo akrobatik udtrykker stor styrke, elegance og utrolig smidighed. Veselkas hulahopringe ophæver tyngdeloven, og Nedyalko balancerer med bambuspinde.
Vesalka og Nedyalko med flot adagio-akrobatik. Foto fra Cirkus Baldoni 2013
Fra Ungarn præsenterer vi; Mr & Mrs Dittmar. Et prisvindende par som laver et forrygende og sjældent set komisk nummer. Hvem er det nu lige, der har bukserne på? Kom og se. Det er en oplevelse værd!
Endnu et ungarsk par er at finde i vores manege. Vi har været så heldige at få en af de bedste fodjonglører, Eva Varadi, til årets sæson. Hun jonglerer med div. bolde og store cylindre med forrygende fart og yndefulde bevægelser. Sammen med hendes partner, Richard Donnert, præsenterer de; The Quick Donnerts quick changes act. Hvor meget tøj kan man egentlig nå at tage på og skifte igen - på fire min? Tæl, hvis du kan nå det!
For første gang i vores cirkus kan vi præsentere balancekunst i verdensklasse. Perch – som det hedder i fagsprog, som præsenteres af Duo Henryka fra Polen. Én mand, en 6.5 meter lang stang balancerende på panden med en kvinde i den anden ende stående på hænder!
Og endnu et nummer fra duoen, hvor sabler og knive er involveret. Det bliver lange tænderskærende og nervepirrende minutter.
Sidst men ikke mindst har vi, klovnen Alando – vores egen verdens bedste klovn. Han tryllebinder og henrykker alle børn og barnlige sjæle. Og hvilken dyreven har han taget med i år?
Cirkus Krones varemærke - de små frække ponyer - er selvfølgelig også at finde i manegen.
Direktør Irene Thierry guider som altid publikum sikkert gennem forestillingen.
Vesalka og Nedyalko var også hos Cirkus Krone i 2015, men med andre entreer end dem, de viser i år. I 2013 oplevede det sjællandske publikum parret i Cirkus Baldoni.
Roland og Nemeth Dittmar turnerede med Cirkus Krone i 2004. I 2008 var de hos Cirkus Arena. Det er tale om et helt specielt nummer, som skal ses og ikke beskrives. Så vil jeg nemlig ødelægge en del af fornøjelsen for dem, som ikke før har set parret, der også har optrådt i det store tyske kultcirkus Flic Flac.
Eva Varadi optrådte også i Cirkus Krone i 2002, 2003 og 2007. I 2008 var hun med i Cirkus Baldonis juleforestillinger.
Antipodisten Eva Varadi i Cirkus Krone i 2007.
7. april 2015
Cykelmyggen Egon. Søndag d. 10. april kl. 12.00 gæster Cykelmyggen Egon Cirkusmuseet i Hvidovre i skikkelse af den 8 dobbelte verdensmester i kunstcykling, David Schnabel. Han vil give en opvisning i sine fantastiske evner, der vil imponere store og små. Egon kigger forbi i anledning af Østre Gasværks forestilling Cykelmyggen Egon møder Tommeliden.
7. april 2015
Mudder driller Cirkus Dannebrog. Store cirkus med ungt udstyr og store dyr som elefanter, kameler og heste har store og tunge vogne. Det giver problemer, når man kommer til sumpet cirkusplads. Det har Cirkus Dannebrog været ude for et par gange i den senere tid. En planlagt forestilling i Kerteminde 29. marts måtte aflyses. Pladsen var sådan set ok, men indgangen fuldstændig kørt op så de umuligt turde lade de tunge biler køre ind på pladsen. Kommunen har fældet træer, så de burde have strøet spåner i indkørslen. Også den første forestilling i Svendborg og forestillingerne i Årslev og Tommerup måtte aflyses.
Det gør heller ikke livet lettere for Cirkus Dannebrog, at de i år har måttet tage afsked med deres dygtige ukrainske teltmester og hans folk. En lovændring har betydet, at man ikke længer kan få arbejdstilladelse til teltarbejdere fra ikke-EU lande. Cirkus Dannebrog har ansat nogle polske teltarbejdere, men det tager lidt tid inden de er helt fortroligt med teltet. Et cirkustelt er ikke, som politikerne måske tror, en ”standardvare”, men noget der er tilpasset til det enkelte cirkus.
For dem ser tænker: så ansæt dog nogle danske teltarbejdere: der findes ingen med de fornødne kvalifikationer.
Forbuddet mod ukrainske teltarbejdere et blot et enkelt eksempel på den tiltagende bureaukratiseringsproces, som er med til at gøre livet surt for cirkusbranchen. Lad os håbe, at Kulturministeren som ny ressortminister vil være med til at påvirke sine ministerkolleger til at se på nogle af de mest gumpetunge regelsæt.
5. april 2016
Cirkus Arena får nyt driftsselskab. Berdino Holding A/S, som ejer Cirkus Arena, har valgt at flytte cirkusdriften over i et nyt selskab APV Slagelse ApS. Selskabet ejes af Jackie Berdino, der også er direktør for selskabet. Det gamle driftsselskab, Europæisk Cirkus Produktion ApS, har ikke længere aktivitet og vil muligvis blive lukket.
Ændringen har ingen betydning for driften af Cirkus Arena.
Cirkus Arena har et par gange tidligere lukket gamle driftsselskaber.
Berdino Holding A/S ejes af Benny Berdino og hans søn og svigerdatter Jackie og Laura Berdino.
I et indslag i DR TV’s Aftenshowet den 5. april var Zirkus Nemos ejer Søren Østergaard og Cirkus Arenas turnechef Klaus Jochumsen i studiet. Klaus Jochumsen fortalte i den forbindelse, at ikke mindst de seneste weekender havde givet gode besøgstal for Cirkus Arena, som til og med søndag den 10. april ligger på Bellahøj i København. Klik her for at se indslaget fra Aftenshowet.
2. april 2016
Cirkus Trapeze. Som nævnt på nyhedssiden den 28. marts vil Isabella Enoch Sosman og hendes sambo Bernhard Kaselowsky i år turnere med Isabellas eget Cirkus Trapeze. Der bliver premiere 17. maj. Isabella Enoch Sosman har fortalt Rud Kofoed, Ajour Press, at der kommer klassiske klovne, en hula-hop-artist, trylleri og andre spændende artister med, men at det ellers er det de mange dyr, der er i centrum. Isabellas yngste søn, jongløren Dawid Enoch Sosman, er sikkert også blandt de optrædende.
David Sosman med sine hoppende bolde. Foto fra Cirkus Trapeze 2014
4. april 2016
DET SKER I PARIS – också nu när alla teatrar och skåde-platser försöker att återvända till det normala och publiken börjar vända tillbaka till föreställningar- vilka eventuellt kan lindra såren efter allt, allt för många terror-handlingar:
THEATRE DES BELIERS presenterar en magisk teater-föreställning, av och med magic entertainer SEBASTIEN MOSSIERE, känd från tre olika uppsättningar av samma typ, nämligen riktade till barn och deras föräldrar, samt en three-men show - skapad för all publik, barn och vuxna.
Denna show, spelad på THEATRE DES BELIERS, vilken har omkring 200 platser, är ett utmärkt forum för TEATER, med första klass ljus- och PA-system, och - inte minst viktigt - bekväma fåtöljer! Det är således tal om en riktig TEATER, där skådespelet kommer till sin rätt - vilket är en stor prestige för en MAGIC SHOW, som har en löpande handling, som även de mindre barnen kan följa.
Pjäsen består av allehanda magiska effekter, kryddad med gags och teatralisk komedi.
Speltid: 70 minuter, vilka synes gå alltför hastigt - det är mycken interaction - med back upp av en flott och intresseväckande scenografi.
Sebastien Mossiere. Foto stillet til rådighed af artisten
Publiken responderade livligt och entusiastiskt - med rikliga applåder - vilket den talangfulle artisten SEBASTIEN MOSSIERE är väl värd!!
Plats: Theatre des Beliers, 14 bis rue Sainte Isaure, 75018 Paris. Metro: JULES JOFFRIN.
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: http://sebastien-mossiere.com/WordPress/?page_id=153 där finns massor med stoff.
........................................... reported by ZARRO ZARRO.
31. marts 2016
Et dødsfald. Den danske klovn Peppo, hvis borgerlige navn var Tommy Yt Hansen, sov stille ind den 31. marts. Han blev 72 år. Tommy stammede fra Korsør og fik sin cirkusdebut i Regnar Thierrys Cirkus Krone. Senere arbejdede han en sæson i Cirkus Benneweis. I 1983 turnerede han sammen med sin partner Willie (hans italienskfødte hustru), med Cirkus Dannebrog. Siden optrådte parret i mange andre cirkus, herunder i det store tyske Cirkus Barum. En af hans populæreste entreer var skumentreen (den med de muntre malere). Entreerne blev altid afsluttet med et musikalsk indslag.
Ægteskabet med Willie blev opløst, og Peppo blev gift på ny og tilbragte sine sidste år i fødebyen Korsør. Han efterlader sig sin og Willies datter, der nu er 37, og fra et senere ægteskab steddatteren Dorthe og dennes børn, der altid har betragtet ham som deres morfar.
Bisættelsen finder sted fra Korsør kirkegårds kapel lørdag d. 9. april kl. 12.30.
Peppo og Willie. Det er Peppo til venstre. Foto fra Cirkus Dannebrogs 1983-program
30. marts 2016
Tryl og Cirkusleg på Cirkusmuseet i Hvidovre. Søndag d. 3. april kl. 12.30 træder magien ind på Cirkusmuseet, når tryllekunstneren Michael Frederiksen og Cirkusmuseet byder op til Magisk Søndag. Michael, der er en af Danmarks bedste (og sjoveste) tryllekunstnere, vil levere et show for hele familien. Det foregår på museets 2. sal lige efter Cirkusleg. Efter showet kan du gå på opdagelse i museets trylleudstilling med spændende rekvisitter og optagelser med fx Truxa og Jørgen Samson. Denne dag kan du således både prøve artisteriet på egen krop til Cirkusleg og få en stor trylleoplevelse med i købet. Showet er inkluderet i entréprisen, og der skal ikke reserveres billetter.
Michael Frederiksen i aktion
30. marts 2016
Cirkus Dannebrog 2016 – Humlebien, der flyver. En af de mest citerede videnskabelige påstande er den om at humlebien ikke kan flyve, men den ved det ikke, og derfor flyver den bare alligevel. Måske har Cirkus Dannebrog det på samme måde. I den senere tid har medierne gentagne gange fortalt, at der var slut for det gamle familiecirkus. Men mod alle odds er det endnu engang lykkedes dem at komme på landevejene, og det endda med en flot forestilling.
Der var premiere i Odense påskelørdag den 26. april. Mindre end to uger efter, at Cirkus Dannebrog blev erklæret konkurs, og kun en uge efter, at det var lykkedes de 4 Enoch-søskende Dennie, Agnete Louise, Isabella og Katja at købe det nødvendige udstyr ud af konkursboet. Imponerende. Og kun muligt ved ufatteligt hårdt arbejde og bistand af gode venner, ikke mindst Dennie Enochs søn Jimmy og nogle af hans venner fra Flying Superkids.
Så humlebien fløj og viste, at den i virkeligheden er en stor og smuk svane. Og både Dannebrog-forestillingen og de øvrige danske forestillinger viser, at snak om cirkuskrise er vildt overdrevet!
Cirkus Dannebrog på pladsen i Odense. Foto: Ole Simonsen
Ved premieren og de næste par dages forestillinger i Odense var der selvfølgelig lidt småting, som skal rettes. Og utvivlsomt også bliver det i løbet af ganske kort tid.
Artisterne var engageret for flere måneder siden, hvor man endnu håbede at kunne styre uden om en konkurs.
Trods sen opreklamering og manglende mulighed for at købe billet online var der pænt besøg til de 3 forestillinger, Cirkus Dannebrog spillede i Odense påskelørdag, påskedag og 2. påskedag. Publikum var særdeles godt tilfreds med forestillingen, som de da jeg så den 2. påskedag belønnede med stående ovationer. Katja Enoch fortæller, at de arbejder på højtryk for at få onlinesalget op at stå og tilføjer, at man også kan bestille billet på telefon 30 26 36 36 eller ved billetvognen, som hver dag har åbent fra kl. 12.
Cirkus Dannebrog har i år fået nyt orkester: 6 velspillende polske musikkere, som vist nok tidligere har arbejdet for det svenske Cirkus Skratt. Dermed bevarer de traditionen for at have Danmarks største cirkusorkester, idet kollegerne hos Cirkus Arena kun har 4 mand på orkestertribunen.
Efter at direktør og sprechstallmeister Agnete Louise Enoch havde budt velkommen kom cykelparret Duo Centner i manegen, hvor de optrådte på deres eget specialbyggede podium med indlagte lys- og røgeffekter. Først hoppede den mandlige partner på monocykel op af en trappe. Så kørte han slalom mellem lyskegler. Dernæst kravlede han siddende på en høj ethjulet cykel gennem ringe. Nummeret sluttede med, at der blev plantet en mast midt på podiet. Den mandlige partner fik en stang fra masten over skulderen, og den kvindelig partner udførte nu akrobatik hængende i stangen – se foto.
Duo Centner. Foto: Ole Simonsen
Medens podiet blev fjernet, havde den elskelige klovn Charly Carletto en reprise, hvor han med mexicanerhat fik et par publikummer i manegen og fik dem til at danse limbo. Sluteffekten var en variant at den kendte entre med sjippetovet som fjernes, når en af gæsterne med bind for øjnene skal sjippe. Her var det dog limbo, der drejede sig om.
Dernæst kom 3 piger fra den brasilianske trup Flying Regio i manegen sammen med Armando Arano. Sidstnævnte viste et fint pole-nummer, hvorefter de 3 piger – Sandros Sisters – fortsatte med et spektakulært luftnummer – se foto.
Sandros Sisters. Foto: Ole Simonsen
Dernæst viste Charly Carletto sin version af den kendte boksekampentre. Han fik hjælp at 6 publikummer, hvoraf den ene – boksepartneren – sikkert som næsten altid i den slags numre var medbragt.
Nu kom Robert Berousek i menagen med et traditionelt, men meget sikkert udført nummer med stigebalance. Danskerne har tidligere oplever ham i Cirkus Arena, hvor han lige som hos Dannebrog også fungerede som en art chefrekvisitør.
Ungdom, charme og elegance! Det har den 17-årige Amadeo Folco Jr, som præsenterede Folco-familiens 5 store flotte kameler i en entre, som også bød på temposkift.
Amando Folco Jr. Foto: Ole Simonsen
Så var turen kommet til The Centners anden entre: De kom kørende ind i manegen på en 4-hjulet motorcykel. Den mandlige partner hoppede af og jonglerede med 5 ringe. Derpå sprang han op på en platform bag på motorcyklen og jonglerede med op til 7 bolde, medens hans partnerske styrede motorcyklen rundt i manegen. Dernæst jonglerede han med køller, først på motorcyklen og siden i manegen. Nummeret sluttede med, at han i den mørklagte manege jonglerede med 3 brændende fakler, stående på platformen på den illuminerede motorcykel, som fræsede rundt i manegen. Derpå bebudede første Charly Carletto og siden Agnete Louise Enoch at der var tid til ca. 20 minutters pause.
The Centners. Foto: Ole Simonsen
I løbet af pausen blev der rigget til Flying Regios hovednummer: 7 personer i trapez: 5 flyver og to fangere, hvilket muliggjorde spring i 2 parallelle baner. Flot og effektfuldt. Truppen mestrer alle de klassiske trick, afsluttende med tredobbelt salto og dobbelt passage, endda udført synkront. At det sidste kiksede ved forestillingen 2. påskedag i Odense skyldes utvivlsomt, at de endnu ikke helt har vænnet sig til størrelsesforholdene i Dannebrog-teltet. Nummeret sluttede med det klassiske dødsspring, hvor en af flyverne hænger i tåspidserne i en trapez helt oppe under teltkuplen og så lader sig falde ned i nettet.
Flying Regio. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Medens nettet blev taget ned viste Charly Carletto den kendte ”du må sikke spille her”-entre med en transistorradio, der til sidst blev kylet ned i en skraldespand midt i manegen. Og kunne spille, hver gang der blev lettet på låget.
Charly Carletto på spanden. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Nu kom der igen dyr i manegen: 2 dromedarer og 2 heste i en fin og ny entre, fremført at Amadeo Folco Jr. Jeg tror ikke der var en eneste blandt publikum som savnede det traditionelle nummer med 4 eller 6 frihedsheste, som i dag keder mange, med mindre dressøren som sidste års Gabi Donnert er i særklasse.
Dernæst kom Charly Carletto endnu en gang i manegen, denne gang med sin version af David Laribles berømte dirigententre med seks publikummer som musikere.
Charly Carletto med sine musikere. Foto: Ole Simonsen
Det næste nummer var efter måske forestillingens topnummer: den cubanske hoved- og håndstandsakrobat Armando Arano med et flot nummer, hvor han bl.a. på hovedet hopper hen ad en planke.
Hovedspring hen af en planke. En meget sjælden og svær disciplin. Men Armando Arano mestrer den. Foto: Ole Simonsen
Senere viser han håndspring op af en trappe. Nummeret slutter med den legendariske Enchos berømte trick, hvor han skubber ”mursten væk” og lander på håndstandsstængerne. Hvor Encho brugte 8 x 2 flade ”mursten” bruger Amando 4 x 2 kubeformede mursten.
Armandos sluttrick. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for at se YouTube-klip af tricket, optaget med iPhone.
Cubaneren blev afløst at Robert Berousek med en tempofyldt entre, hvor han jonglerede med tennisketsjere.
Efter en meget kort entre med Charly Carletto, som spillede på trompet, kom Adriana Folco Althoff i manegen med to flotte indiske elefanter. Og to elefanter fylder unægtelig mere i en manege end en den enlige elefant, Dannebrog har haft i de senere år. Adriana er halv italiensk, halvt tysk, og vælger som man ofte ser i italienske numre at sminke sine elefanter med glimmer. Uskadeligt for elefanterne og ganske spektakulært, selv om ikke alle synes om det. De velplejede elefanter laver i øvrigt det, som man i dag kan forvente af et elefantnummer, og får blandt andet lov til at tage ”savsmuldsbad” i manegen. Det så de ud til at nyde.
Indiske elefanter, fremført af Adriana Folco. Foto: Ole Simonsen. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.
Imponerende, at familien Enoch så kort tid efter det, der lignede det totale sammenbrud, igen er på banen med en flot forestilling. Man må håbe, at det danske publikum i den kommende sæson belønner Cirkus Dannebrog og deres kolleger med flot besøg, således at der er økonomisk grundlag for at vi stadig kan opleve dejligt levende cirkus som kommer rundt i hele Danmark. Kvalitetsmæssigt er der bestemt ikke cirkuskrise!
Fra finalen. Foto: Lise Kokholm
29. marts 2016
Cirkus er kultur - og er nu omsider tilbage under Kulturministeriet. En glad brancheforeningsformand Martin Arli fortæller, at resultatet af branchens seneste møde med Kulturministeren er blevet, at ressortområdet for cirkus nu er flyttet fra Justitsministeriet til Kulturministeriet. Dog uden støttemuligheder.
I gamle dage var Kulturministeren ressortministeriet for de danske cirkus. Men af uransagelige årsager flyttede man, vist nok en gang i 1990'erne, cirkus over under Justitsministeriets område. Det har lige siden naget de danske cirkus. Både branchen og Danske Cirkusvenner har gentagene gange rettet henvendelse til diverse kulturministre om problemet. Og nu er der omsider lykkedes at få cirkus tilbage under det ministerium, hvor de hører til.
29. marts 2016
Vinder hun mon? Mere end 500 personer besøgte i påskedagene kunstnerparret Helle Abildgaard & Viggo Salting påskeudstilling hos Salting Design i Kerteminde. Ikke mindst den nye Kerteminde plakat med den legende klovn hittede. Blandt gæsterne var cirkusfotografen Lise Kokholm, der som mange andre gæster lagde navn i afdøde cirkusdirektør Regner Thierrys høje hat. Den heldige vinder trækkes op af hatten og modtager et maleri 20x20cm.
29. marts 2016
Cirkus i Sverige 2016. Ud over de store og mellemstore svenske cirkus Brazil Jack, Maximum, Olympia og Victoria er der i denne sæson mindst 2 andre cirkus på de svenske veje:
Diana Rhodin turnerer som tidligere år med sit lille Cirkus Rhodin i et telt, som hun for nogle år siden købte af danske cirkus Arli.
Familien Manuella Scholl turnerer med Cirkus Festival (tidligere Cirkus Madigan), hvor de optrædende i år er 6 familiemedlemmer samt en engelsk artist og de rumænske klovne Rumba og Tina. Sæsonen startede i påsken på markedspladsen i Sjöbo.
Cirkus Festivals telt og plakat. Teksten på plakaten viser, at Scholl-familiens cirkus har tyske rødder.
28. marts 2016
Dyrene i Cirkus Trapeze m/ Ramboline sommerturne 2016. Isabella Enoch Sosman, som er medejer af det selskab, som står bag Cirkus Dannebrog, har også tænkt sig at sende sit eget cirkus på turne i 2016. På sin facebook-side skriver hun:
"Oplev et fortryllende cirkusshow, underholdning, træning og aktiviteter over dagen, cafeteria åbent hele dagen i forteltet, omrejsende zoo med over 40 dyr, deriblandt; heste, kameler, køer, geder og den verdensberømte vidunderelefant Ramboline - næsten alle dyrene fra DVD'en 'Dyrene i Cirkus'. Yderligere kan børn få muligheden til selv at blive en cirkusstjerne for en aften. Opdatering med tourplan og show kommer snart!"
Grundstammen i Cirkus Trapeze synes at blive Isabella Enoch Sosmans sambo Bernhard Kaselowsky og hans dyr, som man i de senere år har kunnet opleve i Cirkus Dannebrog. Herunder den afrikanske elefant Ramboline. Elefantens "verdensberømmelse" er nok større her i Danmark end uden for landets grænser...
Cirkus Trapeze råder over et 4-masters telt, som tidligere tilhørte Cirkus Baldoni og derefter i nogle år Cirkusmuseet i Hvidovre. Teltet blev brugt, da Cirkus Trapeze i 2014 havde forestillinger i Madsby Legepark i Fredericia. Med mindre Cirkus Trapeze har fået deres telt certificeret, skal de søge byggetilladelse hver eneste gang teltet skal opstilles. De telte, som bruges af Arena, Arli, Baldoni, Dannebrog, Mascot, Krone og Nemo er alle certificerede og kan opstilles uden byggetilladelse.
Trapeze-teltet i Madsby Legepark
28. marts 2016
Cirkus Maximum 2016. Lennart Strandner så forestillingen i Göteborg og skriver:
Tvärs över gatan från legendariska Slottsskogsvallen i Göteborg spelade Cirkus Maximum under två påskdagar. Årets program kallas för ”Amazing Circus” – och visst bjöd man på en häpnadsväckande föreställning, precis som man numera blivit bortskämd med.
Francesco (4 entréer) är artistnamnet för Francis Brunaud från Frankrike, en mycket sympatisk och allsidig världsclown som vet hur man roar publik i alla åldrar. Hustrun Nadine var assistent.
Francesco. Foto: Roy Himsel
Max Weldys komiska entré med trampolin har vi sett förut i olika sammanhang, nu kom han mera till sin rätt med en något lugnare framtoning. Nåja …
I ett charmigt hästnummer med ritt i högre skolan, dogcart (vagn) och två vinthundar sågs Ruslan och Elena. Paret har vunnit åtskilliga internationella cirkuspriser. Välförtjänt!
Elena Urunov. Foto: Roy Himsel
Familjen Urunov kommer från Moskva. 20-åriga dottern Laura har ett eget nummer med stora och små hundar. Ett trevligt framförande som publiken gillade.
Elena och Ruslan återkom sedan med ett andranummer - Quick Change, dvs. sekundsnabba klädbyten. Skickligt framförande, men hur gör man?
Duo Urunov. Foto: Roy Himsel
Laura hade också ett andranummer – vi fick se henne som proffsig jonglör stående på hästryggen. Rekvisitan var bollar, käglor och ringar.
Maximums sex Frieserhingstar visades av Anton Frank i ett elegant potpurri. Senare fick vi se far och dotter, Anton och Ebba Frank, i ett ”bondgårdsnummer.” En nyhet som gick hem hos alla barn.
Anton Franks bondegårsdnummer. Foto: Roy Himsel
Ebba och Ramon visade Maximums exoter. ”Öknens skepp”, en kamel och tre dromedarer, uppförde sig godkänt i lätt dressyr.
Två akrobatnummer finns på programmet. Först Bröderna Rodriguez från El Salvador, med ikariska lekar, ett fartfyllt nummer. Sedan skickliga duon Duvan & Genni från Kuba i balansakrobatik, t.ex. huvud mot huvud på lodrät stege.
Duvan & Genni. Foto: Roy Himsel
Maximums föreställning 2016 avslutas med att det s.k. ”dödshjulet” kommer på plats i manegen. Där tar Duo Vanegas från Colombia plats och utför de mest hisnande konster – inklusive framlänges saltomortal och hopprep – utanpå den roterande konstruktionen. Alejandro och Ricardo Vanegas såg vi hos Maximum 2013. Nervkittlande är bara förnamnet.
Alejandro Vanegas. Foto: Roy Himsel
Cirkusdirektören Bengt Källquist presenterade med pondus artisterna i sin 34:e produktion – och sjöng bra i finalen. Maximums 9-mannaorkester spelade förstås föredömligt.
Två timmars trevlig underhållning för hela familjen hos ett välskött cirkusföretag, som även satsar på viktiga detaljer – färg, form, ljus, ljud och regi. Snyggt!
27. marts 2016
Cirkus Jesper - nyt cirkus i Norge. Roy Bjerke, tidligere Cirkus Merano og nu underholdningschef i Kristiansand Dyrepark, står bag ideen til en ny cirkusforestillinng under navnet Cirkus Jesper. Forestillingen relaterer sig til Thorbjørn Egners historie Folk og røvere i Kardemomme by. Den ene røver (Jesper) ender nemlig i den oprindelige historie med at blive udnævnt til cirkusdirektør. Det er et tidligere Zirkus Nemo telt, som skal bruges, og der er aftenforestillinger i Dyreparken kl. 19.00 hver mandag, onsdag, fredag og søndag i perioden 26. juni - 5. august. Særskilt billet købes til forestillingen uafhængigt af besøg i Dyreparken. De medvirkende er klovnerne Bonbon & Tiina samt deres børn Julia og Joakim på unicykler, linedans m.m., Konstantin Mouraviev med komisk tysk hjul og vippebræt akrobaterne Trio Csaszar i samspil med skuespillere fra Kardemomme by.
Danskere kender Konstantin Mouravievs nummer som den tykke mand, der skal slanke sig ved brug af et Rhönrad, fra Tivolirevyen 2004, Cirkus Arena 2010 og Zirkus Nemo 2012. Han har også optrådt for Benny Schumann på Bakken.
Konstantin Mouraviev på friluftsscenen på Bakken i 2012
26. marts 2016
Unge artister i Cirkus Arli. Familien Arli har i år valgt at sammensætte en forestilling med artister, der alle er i 20’erne og med 29-årige Alexander Arli som alderspræsident. Kun direktør Martin Arli og frue, den elegante sprechstallmeister Bettina, er ældre. Og bortset fra velkomst og finale er Martin (næsten) kun på scenen i klovneentreen. Næsten, fordi han i en sketch med Bettina er inde i bamsen Micha. Martins traditionelle entre med trylleri er droppet i år. ”Der skal være plads til de unge,” mener Martin.
Det er dog ikke alt, der er nyt: det lille cirkus’ udstyr er som altid særdeles velholdt. Kostymerne er elegante. Det samme gælder iscenesættelsen. Og den forudindspillede musik passer perfekt til numrene, ligesom lyssætning og lyd er god.
Selv om nogle måske vil savne Martins ”hyggetrylleri”, er resultatet som sædvanlig hos Arli blevet en dejlig forestilling, som både voksne og børn vil nyde. Udført at familiens medlemmer sammen med 4 engagerede artister: Francesco Fratellini og hans kæreste Sarah samt Michelle og Seraina, som har lært hinanden at kende på artistskolen i Berlin. Herudover består personalet af 3 cirkustjenere/teltarbejdere. Og sidst, men ikke mindst, Lotte Arli, der som sædvanlig tager sig at billetvognen.
Der var premiere i strålende solskin påskelørdag på Cirkuspladsen i Fløng.
Martin Arli byder velkommen
Forestillingen blev indledt med, at artisterne udklædt som bygningsarbejdere kom på scenen og rejste et lille cirkustelt. Efter Martin Arlis velkomst viste Miss Sarah en elegant hula hop entre, hvor ringene også blev brugt til andet end at snurre om maven.
Miss Sarah
Hun blev afløst at en kort klovnereprice med Francesco Fratellini, som er 8. generation af det berømte cirkusdynasti. Han har i flere år arbejdet i det store franske Cirque Alexis Gruss, og direktørfruen Gipsy Gruss er hans gudmor. Der har han fået en allround artistsuddannelse, som gør at han med talent og dygtighed kan optræde med mange forskellige ting. I klovnereprisen indgik først en sketch med et fotografiapparat og siden med en fjernbetjening, som kunne tænde og slukke lyset.
Dernæst kom Seraina på scenen med en entre, hvor hun begyndte i trapez og endte med i et romersk (også kaldet tysk) hjul. Imponerende, hvad hun kunne klare på den lille scene i en disciplin, man ellers kun ser i full-size maneger.
Seraina
Herefter kom en fin lille sketch med Bettina og den drillesyge bamse Micha. Den var i stand til at fjerne et æble, placeret under en spand, uden at behøve at fjerne spanden. Gå i Cirkus Arli og se hvordan!
Micha og den elegante sprechstallmeister Bettina Arli
Da bamsen var væk, kunne Bettina få lov til med stolthed at præsentere sin søn Alexander, der i år viste en moderne og tempofyldt håndstandsentre, hvori også indgik stolebalance. Der er sikkert et eller andet Alexander ikke kan mestre. Endnu har jeg dog ikke fundet ud af hvad, da han indtil nu hver eneste år har vist noget nyt og godt. Men han har jo også 27 års manegeerfaring! Det er der ikke mange andre 29-årige, der kan prale med.
Alexander Arli
Sidste nummer inden pausen var et elegant og stilrent nummer i trapez med Michelle og Seraina. Dels som par, dels udført synkront. Flot og elegant!
Michelle og Seraina
Efter pausen var Michelle tilbage med et charmerende nummer med hund – vist nok en lille collie. Derpå kom Sarah i manegen, denne gang med flot contortion. Hun blev afløst at forestillingens tredje kvindelige artist Seraina i tissue.
Miss Sarah
”Vil se klovne?” spurgte Bettina. Svaret var selvfølgelig ja, og nu kom Martino og Alejandro i manegen. Alejandro er det navn Alexander bruger, når han som sin farfar er hvid klovn. Og ganske som Søren er han fremragende. Man mærker også, at han har lært meget fra sine vinterjobs i teater/revyverdenen. Først driller den trombonespillende Martino Alejandro. Så bliver Martino hypnotiseret og kommer ind under et klæde og får først en strikkepind og siden en stegegaffel stukker i hovedet. Da Alexandre dernæst vil prøve med em møggreb, kommer Martino dog ud med et hvidkålshoved oven på sit rigtige hoved. Set før, men serveret med stor charme og elegance. Som det sig hør og bør sluttede de to klovne med deres musikalske finale.
Alejandro og Martino. I baggrunden den elegante sprechstallmeister Bettina Arli
Forestillingens sidste nummer var et gensyn med Francesco Fratellini i en entre, hvor han først jonglerede, medens han kørte på en ethjulet cykel. Dernæst satte han et fad i spin, jonglerede med bægre og med op til 7 bolde. Entreen sluttede med, at han på en høj ethjulet cykel med foden kastede tallerkner, kopper og til sidst en teske op på hovedet. Flot!
Francesco Fratellini
Ved finalen belønnede publikum spontant de medvirkende med stående ovationer.
Martin, Lotte, Bettina og Alexander Arli i finalen
Det var supergodt! Det var der bred enighed om blandt publikum, da de forlod teltet efter premieren påskelørdag på Cirkus Arlis 2016-forestilling.
Irene Thierry fra Danmarks mindste cirkus, Cirkus Krone, og Benny Berdino fra Nordens største cirkus, Cirkus Arena, var blandt gæsterne til Cirkus Arlis premiere og den efterfølgende sammenkomst. Irene og Benny har kendt hinanden fra barnsben, idet både Cirkus Krone og Cirkus Arena har deres rødder i markedsmiljøet. Blandt de øvrige gæster så man skuespillerinden Susanne Breuning, tryllekunstnerne Michael Deutsch og Henrik Specht, den tidligere artist og teaterdirektør Charley Kaye med fru Belita samt det tidligere kunstcyklistpar Leif og Anna Conradi.
Klik her for at se Jacob Boas Leitissteins slideshow fra forestillingen.
25. marts 2016
Cirkus Olympia 2016. Martin Lasson Berglund har været til premiere i det svenske cirkus Olympia og skriver:
"Precis som tidigare säsonger startade Cirkus Olympia i Oskarström utanför Halmstad. I år har cirkusen köpt ett nytt cirkustält och detta lyste verkligen upp cirkusplatsen där det blänkte i solskenet.
Cirkus Olympias nye telt
Programmet är variationsrikt och trevligt precis som det ska vara!
Från Olympias pressmaterial kan man läsa: Sedan 1870 har clowner från familjen Salvini underhållit publik över hela världen. Paulina och Gino Salvini, bosatta i Frankrike men med rötter i Italien, representerar 5:e generationen. De har skapat en mycket personlig repertoar baserad på klassiska clownentréer, men med en modern och originell stil.
Paulina og Gino Salvini. Foto Linda Himsel, stillet til rådighed af Cirkus Olympia
Familjen Jackson från Portugal och Spanien presenterar en fartfylld konstcykelakt med fyra personer på samma cykel. Franco Olivera från Argentina framför en unik och hysterisk parodi på machokulturen, personifierad aven tuff sydamerikansk boskapsskötare, en ”macho gaucho”, som försöker imponera med sina "bolas", en sydamerikansk variant av lasso. Föreställningen innehåller tre olika luftnummer, Maria Fina Michaelo från Spanien låter sig hissas upp i håret och utför akrobatik och jonglering högt ovanför manegen, Ludmila Jackson uppträder i s.k. strapater och svenske David Hammarberg (reser bara med till mitten av sommaren innan han fortsätter för arrangemang hos Wallmans) uppträder i det som på cirksuspråk kallas "Silks" i ett intermezzo tillsammans med konstryttaren Jessica Bengtsson".
Från årets föreställning noterar jag att Henrika assisteras av den unge Simon och hans mamma Natascha, i hundnumret vilket är roligt att se. Simon kör en liten buss fylld av hundar och är sedan med i numret där han hjälper till att hålla reda på alla hundar.
Simon med sin mor Natascha og sin farmor Henrika. Og så selvfølgelig alle hundene. Foto Linda Himsel, stillet til rådighed af Cirkus Olympia
Niklas presenterar ett nytt nummer med Tinkerhästar och ponnys tillsammans och detta blir ett nytt trevligt inslag i manegen.
Niklas Bengtsson
Jessica framför en exotisk karavan med kameler (varav två är vita), jersey oxar och lamadjur vilket också känns som något nytt.
Trotjänaren Valentin Smirnov och hans orkester från Ryssland, Moldavien och Ukraina fortsätter att sätta musikalisk stjärnklass på föreställningen.
På premiärdagen uppträdde även en gymnastikförening med ungdomar som visade upp vad dem tränat på under vintern.
När man lämnar tältet i Oskarström känner man sig glad precis som det ska vara när man går på cirkus!
24. marts 2016
Fra Budapestfestivalen til Cirkus Mascot. Når Cirkus Mascot har premiere den 30. marts kan publikum møde en af stjernerne fra den særlige ungarske forestilling ved årets Cirkusfestival i Budapest. Det er komikeren og håndstandsakrobaten Lui Nereusz, som hos Mascot bl.a. skal vise sin komiske entre med lygtepælen. Gamle cirkusvenner husker sikkert the Great Fattini og hans entre i en svajmast maskeret som en lygtepæl, som han ville bruge til at tænde sin cigar. Luis svajmast/lygtepæl er dog ikke helt så høj som Fattinis, som kun kunne bruges i de helt store cirkus.
Lui Nereusz i Budapest
Ud over entreen med lygtepælen viser Lui et andet komisk håndstandsnummer sammen med en helt speciel makker.
I sine yngre dage viste Lui et klassisk håndstandsnummer. Det var vist nok ham, der under navnet Nereus var hos Cirkus Arena i 1985.
I årets Mascot-forestilling oplever du ud over Lui klovnen Gulio og hans familie: sønnen Husik med hula hop, den 10-årige datter Juliya med en elefant, som vist ikke er helt ægte, samt fru Tetyana med et luftnummer. Familien Deleuran selv præsenterer deres 11 legesyge hunde samt minigrisene Alfred og Luna i selskab med bjerggederne Kurt og Erika og den snorkende pony Rickie. Shetlandsponyerne Ranko, Rocky, Ricky og lille My præsenteres af Daniel Deleuran.
22. marts 2016
Ny entre med Danilo og Cindy. I min omtale 15. marts af årets forestilling i Cirkus Baldoni skrev jeg, at Danilo og Cindy arbejdede på højtryk med en ny entre, som skulle afløse den restaurations/spaghetti-entre, som blev brugt i 2015 og også blev vist ved årets premiere i Lyngby. Nu er den nye entre klar.
Den starter næsten som den gamle entre med, at Danilo har inviteret en dejlig dame på cafe, hvor han som i den gamle entre kludrer, da han skal skænke champagne. For at skaffe damen - det er selvfølgelig Cindy - lidt underholdning henter han en ghettoblaster, da en jukeboks ikke fungerer. Og det giver Danilo og Cindy lejlighed til at mime til en række evergreens, lidt i stil med, hvad Danilo sidste år gjort i sin entre som "lille Danilo". Børnene morede sig, og den voksne del af publikum nød Danilos og Cindys udgave af en række hits. Dejligt, at der på den måde også var noget for de voksne.
Øverst: Danilo indstiller radioen. Derunder: Danilos versioner af Kim Larsens Køb bananer og Poul Reichhardts Er du dus med himlens fugle. Nederst: Danilo og Cindys version af den gamle Dirch Passer/Gitte Hænning sang om lille frøken Himmelblå. Klik her for at se flere fotos
22. marts 2016
Masser af besøgende på Cirkusmuseet. De første dage i påskeugen gav stort rykind på Cirkusmuseet i Hvidovre. En stor del af gæsterne var bedsteforældre med børnebørn. På selve museet blev børnene sendt på opgavejagt og fik et diplom, hvis de fandt rigtige svar på 7 spørgsmål. På 2. sal i museet var der åbent i Det kreative påskeværksted, hvor der var materialer til rådighed til at lave sokkedyr, en tryllehat, en påskekylling osv. I Fægtesalen var der Cirkusleg med bistand af en professionel artist. Billedet viser trængsel i Fægtesalen. Pigen i ringene er mit 7-årige barnebarn Ida.
21. marts 2016
DET SKER I PARIS - faktiskt många föreställningar, trots en märkbar nedgång efter de terror-attacker vi haft - uppgången kommer efter någon tid, då det är en mikroskopisk risk att befinna sig på fel ställe vid fel tidpunkt, och SECURITY är förstärkt med polis och militär.
NU - THEATRE LA BOUSSOLE presenterar en utmärkt MAGIC SHOW, av och med magic entertainer TOM, egentligen THIERRY BATTEUX, vilken får den ungdomliga publiken och deras föräldrar med sig i en lavin av muntra upptåg: entré med sång, klädd i flott frack/kjole og hvidt/, han presenterar en elegant CABARET ACT, med duvor och en kanin, en 15 minuters prestation som skulle kunna visas på de bästa cabareter!
Programmet avvecklas i rask takt, men så att även de minsta barnen kan följa med: skuggspel/SHADOWGRAPHY/ mot en upplyst tavla/sällan sett i dag/, jonglering med lysande käglor, och klassiska trollerieffekter som sketchen med tratten/ TRAKTEN/ där lemonad pumpas ut ur armen på ett barn ur publiken- samt DEN MATEMATISKA GÅTAN, där kuber märkta med olika tal, mystiskt skiftar plats.
De klassiska effekterna, rätt presenterade, triumferar än i dag!
Vidare: Utmärkt interaction, där även de minsta barnen känner/føler/ sig trygga på scen med TOM, en flott final i flera tempi, det är uppenbart att TOM har ägnat sig åt sång, dans och akrobatik och musik, det finns i hans bagage - i annat fall kan man inte ha en så fin scen-plastik.
Sammanfattning: spelglädje och dynamik vilket vinner publikums sympati - alla i salen var super-tillfreds, glada och applåderade villigt.
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: www.magic-prod.com där finns mycket, på franska, men man kan skifta till engelska.
PLATS: Theatre La Boussole, 29 rue de Dunkerque, 75010 Paris. Metro GARE DU NORD.
----------------------- reported by ZARRO ZARRO.
20. marts 2016
Cirkus Dannebrog er reddet. Den seneste tid har været turbulent for det hæderkronede gamle cirkus. Flere medier bragte nyheder om, at det definitivt var slut.
"Rygterne om min død er stærkt overdrevne,” sagde Mark Twain i sin tid, da der var rygter i aviserne om, at han var død. Det samme kom til at gælde for Cirkus Dannebrog. De 4 Enoch-søskende Dennie, Agnete Louise, Isabella og Katja er både stolte og glade over at kunne fortæller, at Cirkus Dannebrog er på landevejene også i sæson 2016. Ganske som de har været i de sidste 39 sæsoner.
Her er lidt baggrundsinfo om Cirkus Dannebrog og hvad der er sket.
Cirkus Dannebrog blev etableret i 1880 af ægteparret Theodor og Wilhelmine Enoch. Theodor Enoch døde i 1909 og Wilhelmine fortsatte derefter driften bistået af parrets 5 børn Peter, Louise, Georg, Johanne og Dorthea. Da Wilhelmine døde i 1922, overtog de 2 sønner cirkus, som de drev frem til 1928.
Enoch-familiens drøm om at eje et cirkus overlevede, og i 1977 genetablerede Theodor og Wilhelmines oldebarn Haddy Enoch og hans hustru Solveig cirkus Dannebrog i et telt de havde købt fra cirkus Royal, som opgav at turnere efter sæson 1972. Haddy og Solveig havde i adskillige år rejst jorden rundt som cykelartister. Nummeret hed 2 Haddies, men efterhånden som børnene voksede op (Dennie, født 1955, Agnete Louise, født 1956, Isabella, født 1960 og Katja, født 1967) deltog børnene i nummeret, som kom til at hedde 4 Haddies eller The Haddies. Haddy og Solveig var assisteret af børnene, da de genetablerede Cirkus Dannebrog. Dennie, Agnete Louise og Katja har været med hver eneste sæson, medens Isabella, som var trapezartist, i nogle sæsoner har haft engagement andre steder.
De første år var svære, men efterhånden blev Cirkus Dannebrog et førsteklasses cirkus, som kalder sig selv Danmarks Nationalcirkus. Ikke en officiel titel, som man får at dronningen, men et varemærke, Haddy Enoch fik registreret.
Haddy Enoch fotograferet 10. april 2009 i forbindelse med, at han blev udnævnt til æresmedlem af Danske Cirkusvenner. En hæder, der ikke er overgået andre cirkusdirektører. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Fra 1977 til 2009 var Cirkus Dannebrog drevet som en personlig ejet virksomhed med Haddy Enoch som eneejer. Efter Haddy Enochs død i 2009 blev materiellet og driften flyttet over i et aktieselskab, Cirkus Dannebrog A/S, som var ejet af Solveig Enoch. Hun sidder i uskiftet bo med de 4 børn, som alle var involveret i driften.
Den første sæson efter Haddys død var ganske god. Men i de seneste år er Cirkus Dannebrog som cirkus overalt i Vesteuropa ramt af den krise, som har betydet faldende tilskuerantal og øgede omkostninger, samtidig med at myndighedskravene blev mere og mere ”gumpetunge” og både tids- og omkostningskrævende. De mærkede også konkurrencen fra Cirkus Summarum, som fik masser af gratis omtale i DR tv.
Cirkus Dannebrog A/S fik derfor som kollegerne hos Arena og Benneweis nogle tabsgivende sæsoner og egenkapitalen gik tabt. Selv om sæson 2015 var bedre end 2014 gav den underskud, og Enoch-familien måtte erkende, at det ikke var muligt at fortsætte driften i det gamle selskab.
De 4 søskende var enig om at gøre alt, hvad de kunne, for at Cirkus Dannebrog kunne fortsætte.
I den situation er der flere ting man kan gøre.
Den ene er at købe udstyret ud af det gamle selskab og fortsætte i et nyt selskab. Det var den metode, som Dennie, Agnete Louise og Katja Enoch foretrak. Den anden måde er en rekonstruktion. Det var den metode, som Isabella Enoch, som havde søgt bistand hos et advokatfirma i Vojens, foretrak. Vojens-advokaten havde udarbejdet en rekonstruktionsplan, men havde ikke fået taget kreditorerne i ed. Så da planen mandag den 14. marts blev fremlagt i skifteretten i Kolding sagde SKAT, som var den største kreditor nej, og det gamle selskab blev erklæret konkurs.
I kampen for at finde en løsning røg der i diskussionen mellem de 4 søskende lidt finker af panden, som det hedder. De er jo cirkusfolk, så temperamenterne kan gnistre, og nogle aviser skrev ligefrem om en familiefejde. Nok en smule overdramatiseret.
De 4 søskende var nemlig hele tiden enige om at gøre alt, hvad der var muligt, for at redde Cirkus Dannebrog. De gav derfor kurator i konkursboet et bud på køb af telt og andet cirkusudstyr. Der kom også andre bud, men buddet fra de 4 søskende var det bedste, og de har herefter købt materiellet gennem et til formålet etableret holdingselskab. Og dermed er Cirkus Dannebrogs redning sikret, og der bliver som planlagt premiere i Odense påsken. Grundet ugens hektiske aktivitet med at redde cirkus har man dog valgt at skubbe landspremieren fra Skærtorsdag til Påskelørdag. På Cirkus Dannebrogs facebookside skriver familien:
Vi familien Enoch har i denne uge været igennem den hårdeste periode i vores 40 år lange virke som cirkusejere. Da vores kreditor SKAT ikke troede på den planlagte rekonstruktion blev Cirkus Dannebrog mandag den 14. marts ved retten i Kolding erklæret konkurs. Heldigvis har vi igennem hårde forhandlinger og møder fundet en løsning således, at CIRKUS DANNEBROG KOMMER PÅ TURNE I 2016. De fire søskende Dennie, Agnete, Isabella og Katja har sammen købt alle aktiverne, og derfor vil Cirkus Dannebrog have premiere i Odense den 26 marts 2016. Både på grund af dansk cirkuskultur og vores 60 ansatte har det været utrolig vigtigt for os, at komme på de danske landeveje igen. Vi vil gerne takke for al den støtte, som vi har fået fra vores dejlige publikum igennem denne svære tid og håber, at vi kan få et flot og økonomisk bæredygtigt cirkus op at stå.
Vi glæder os til, at se jer i en af de mange dejlige danske byer som Cirkus Dannebrog besøger i 2016
Cirkus Dannebrog på pladsen ved Christmas Møllers vej i Odense, hvor de i år har premiere Påskelørdag. Arkivfoto fra 2014
19. marts 2016
Cirkus Dannebrogs program 2016. Blandt de medvirkende artister i årets forestilling er:
Flying Regio fra Brasilien optræder i flyvende trapez. De har lige været med i tyske Cirkus Krones februar-program i cirkusbygningen i München, hvilket borger for kvaliteten, da Krone kun engagerer topnumre. De har 5 flyvere og to fangere, så flere flyvere kan være i luften på samme tid. Det gør det bl.a. muligt at lave den dobbelte passage synkront. Det er første gang, vi kan opleve et sådant nummer i en dansk manege. Klik her for at se et videoklip fra deres optræden sidste år i Cirkus Nock i Schweiz.
I mange år har Bernhard Kaselowsky stået for dyrenumrene i Cirkus Dannebrog. I år har man engageret dyr fra den tysk/italienske Folco-familie. Adriana Folco, som for nogle år siden i et par sæsoner var hos Benneweis, fremviser to elefanter. Hendes søn Amadeo Folco Jr. har to numre: dels 6 kameler i flot dressur, delt et nummer med både heste, kameler og dromedarer.
Duo Centner har to entreer. Dels et cykelnummer på monocykler, dels en jonglørentre. Da det i år er sæson nr. 40 år siden den gamle cykelakrobat Haddy Enoch genetablerede Cirkus Dannebrog, hvor The Haddies flotte cykelnummer i mange år var en fast del, er det forment at familien til jubilæet har sikret sig at der kommer cykler i manegen.
I parrets jonglørentre indgår også en 4-hjulet motorcykel. En platform bag på den bruges i en del af nummeret som base for den mandlige partners jonglering. Klik her for at se et videoklip.
De 4 Sandro Sisters optræder i aerial ring. Det hedder faktisk aerial hoop på engelsk, så aerial ring er en sammenblanding af engelsk og dansk. Men flot ser det ud, når de 4 artister roterer rundt mellem himmel og jord, ofte med synkrone, koordinerede bevægelser.
Robert Berousek optræder med stigebalance og som jonglør med tennisketchers. Han har i et par sæsoner, senest i 2010, optrådt i Cirkus Arena, hvor hans storebror Mario i år et blandt artisterne.
Armando Arano viser et flot håndstandsnummer, hvis afslutning vist er inspireret af den legendariske Encho.
Den eneste genganger i forestillingen er den elskelige klovn Charly Carletto, som også var hos Dannebrog i 2015. Men i år selvfølgelig med helt nye entreer.
Charly Carletto er den eneste gengager fra 2015. Men selvfølgelig med helt nye entreer.
18. marts 2016
Cirkusbladet 2016. Danske Cirkusvenner og Cirkusmuseet i Hvidovres fælles årsskrift Cirkusbladet er i dag postet til alle medlemmer af foreningen. Cirkusbladet er som tidligere år på 24 sider i A4-format og med massevis af fotos, de fleste i farve. Blandt artiklerne er et interview med Søren Østergaard, en beretning om et besøg på Cirkusfabrikken i Lindum, en artikel om artisten Frida Convally, en artikel om dyr i cirkus samt to beretninger om hhv. et besøg på cirkusmuseet i Sarasota og i verdens største cirkus, Ringling Bros. and Barnum & Bailey.
Er du ikke medlem af Danske Cirkusvenner? Så kontakt foreningens kasserer Kim på kasserer@danskecirkusvenner.dk. Han modtager gerne indmeldelser. Nyindmeldte får straks bladet tilsendt. Samt fremadrettet det elektroniske nyhedsbrev CirkusPosten, invitation til en række spændende arrangementer samt gratis adgang til Cirkusmuseet i Hvidovre. Årskontingentet er 140 kr.
18. marts 2016
Brazil Jack 2016 - simply the best! Det var et flot og stjernespækket program Sveriges cirkusdronning Carmen Rhodin torsdag aften kunne præsentere på Møllepladsen i Malmø, hvor Brazil Jack som det første af de svenske cirkus startede sæsonen torsdag aften.
”Cirkus som på farfars tid”. Det har altid været Brazil Jacks motto og de holder fast ved et lidt gammeldags telt med 4 master, 12 stormstænger, 2 rækker loge, 3 rækker bænke med ryglæn og 5 rækker bænke uden ryglæn. Ganske som på farfars tid. Lyssætningen er dog moderne med brug af LED-projektører m.v., og hvor Brazil Jack i sine første sæsoner havde båndet musik har de nu et velspillende 6 mand stort orkester.
Forestillingerne er også klassiske forestillinger. Åets forestilling er så flot, at jeg har svært ved at tro at en klassisk forestilling kan laves bedre. Enkelte vil måske savne heste i frihedsdressur. Men superstjernen Rosi Hocheggers entre med hesten Scout er så fremragende, at ingen blandt publikum savnede 6 heste, som først løb lidt den ene vej og så lidt den anden vej.
Efter en kort intro, hvor José Michel og hans makker Kike ”hjalp” med at feje manegetæppet, bød Carmen Rhodin velkommen.
Carmen Rhodin byder velkommen
Første nummer var Quincy Azzario, den ene halvdel af de berømte Azzario Sisters. Den anden halvdel er i USA, hvor hun er blevet gift med rovdyrdomptøren Alexander Lacey. Med en skrigrød paryk – eller var det hendes eget hår der var farvet? – bød Quincy på et flot og tempofyldt håndstands/contortion nummer. Den slags numre kan være lidt stillestående. Men ikke med Quincy – der er go i pigen! Søren Østergaard – hende kunne du godt bruge næste sæson. Du kender hende jo fra 2014, hvor du havde begge søstre med.
Quincy Azzario
Quincy blev afløst af herlige Rosi Hochegger med sine 9 glade hunde. Svært at forestille sig, at et hundenummer kan gøres bedre. Og ingen er i tvivl om, at Rosi og hundene elsker hinanden. Rosi, you are simply the best!
Herlige Rosi Hochegger med sine hunde samt hesten Scout. Rosi - you are simply the best!
Numre i net (“fiskenet”) kan lige som de utallige tissue-numre være dræbende kedsommelige. Men Vita, den kvindelige partner fra Duo Costache, viste det flotteste nummer i net, jeg nogensinde har set.
Quincy Azzario har sin forældre med i cirkus: verdensklovnen José Michel og hans hustru Julia. Mellem numrene havde den altid veloplagte José nogle korte repriser. Blandt andet den, hvor han miner til den gamle slager ”Save my love”. Ingen laver den entre bedre end ham!
Verdens bedste musikalske klovn José Michel, her med sin version af "Save my love". José - you are simply the best
Næste stjerne i manegen var linedanseren Nicol Nicols. Og han har gennemgået en forrygende udvikling, siden jeg første gang så ham i Cirkus Dannebrog i 2007. Den gang var han god. Nu er han fremragende. Med charme og elegance og stor sikkerhed danser han, springer gennem ildring og laver først baglæns og til sidst den svære forlæns saltomortale.
Nicol Nicols nummer på line er det flotteste, du i dag kan møde i cirkusverdenen. Nicol - you are simply the best!
Efter en kort reprice med José Michel var Rosi tilbage i manegen, denne gang med hesten Scout. En fremragende entre, som man kan nyde igen og igen.
Sidste nummer inden pausen var Michels-klovnes version af den kendte entre med 4 mandlige tilskuere, der placeres på hver sin taburet, som siden fjernes. Nyt var det, at det var Scout som ”væltede” dem. Men det var måske et tilfælde, fordi der var pauseridning på Rosi Hocheggers to heste. Var det et tilfælde er ideen så god, at man bør fortsætte med den.
Første artist efter pausen var en gæstestjerne, som kun Malmø-publikummet vil opleve: diabolo-jongløren Michael Betrian, som var hos Dannebrog i 2014. Han er en god ven af Quincy Azzario og ligger vist i forhandlinger med et cirkus eller en agent, som gerne ville se hans nummer ”live”. Så derfor har Quincy overtalt Carmen Rhodin til at lade ham være med i forestillingerne i Malmø. Jeg husker han som ganske sikker, men premieredagen i Malmø var ikke ”hans dag”. Nogen som jonglører undertiden kommer ud for. Han sluttede dog med at få 4 diaboloer i luften. Og cirkusejeren/agenten skulle vist først komme dagen efter.
Næste nummer, som skal være med i hele sæsonen, var Jessyka Jasters med antipode. Først med tæpper og siden med et ”ildkors”. Fint at blande de to discipliner. De fleste andre antipodister jonglerer enten med tæpper eller med faste genstande.
Jessyka Jasters
Jessyka blev afløst af Duo Costache med et perchnummer. De var også hos Brazil Jack i 2008, men siden er der sket en utrolig udvikling. Nummeret er både svært og spetakulært, og parret har en god udstråling. At de et par gange brugte lounge generer mig bestemt ikke. Der blev ikke brug for den, men hvem har lyst til at se en artist komme til skade?
Perch-numre er i dag en sjældenhed. Duo Costaches nummer er både flot og spektakulært. Hertil kommer, at den kvindelige partner har den bedste entre i "net", som jeg nogensinde har set.
Derefter kom turen til Michel-klovnenes hovedentre. De er mest kendt for vandentreen. Men den viste de i Cirkus Brazil Jack i 2014. Så i år havde de valgt en anden entre, hvor de to auguster – især Kike – fik masser af flødeskum i hovedet. Entreen sluttede selvfølgelig med deres musikalske indslag. Noget man savnede sidste år, hvor de var hos Arena i Danmark.
Michels-klovnene – Kike har stadig masser af flødeskum i hovedet
Forestillingens sidste nummer var Jessyka Jasters forældre, the Jasters, med deres flotte og sikkert udførte nummer med knivkast og armbrøstskud. Til sidst i bedste Vilhelm Tell stil med et æble på fruens hoved. At hun tør! Men hendes mand er meget sikker på hånden.
Som sagt en fremragende forestilling. Når et par småfejl ved premieren er rettet vil den klart være Simply the best blandt årets klassiske cirkusforestillinger.
18. marts 2016
Længe leve cirkus! Cirkus Arena 2016
Jeg tror på cirkus -længe leve cirkus! sagde Benny Berdino i forbindelse med premieren onsdag aften på Cirkus Arenas flotte og spektakulære 2016-forestilling. Han henviste derved til den senere tids omtale af cirkusbranchens problemer.
Jeg har fået lov til at bringe den "gamle" teater- og cirkusanmelder Rud Kofoeds omtale af forestillingen. Ledsaget af nogle af mine egne fotos/billedtekster, som allerede har været bragt på min sidste nyt-side. Men med link til Ruds fremragende fotos.
VILD MED DET HELE
Cirkus Arena 2016 - Gallapremiere, Bellahøj, København - Priser: 160 til 350 kr.
* * * * *
-Velkommen til årets vildeste familiesammenføring, siger den gamle cirkusdirektør, Benny Berdino på kanten af de 70. Og så klapper han ellers i og giver plads for et generationsskifte for åbent tæppe.
Nu er det barnebarnet Patrick Berdino, 24, der skal være rigtig voksen og ansvarlig for præsentationen af forestillingen. Det er han med hele sin ungdommelige myndighed fyret af i ’oversættelsen’ af hans seneste erfaring, der her bliver til ’Vild med Cirkus’.
Patrick er en lille, sej, men udadvendt vedholdende og ret selvsikker type. Det er vildt blod, der strømmer i ham, men ikke mere vildt, end at der er plads til vis respekt for de gamle savsmuldsdyder, han nu skal udfordre.
Det gør han ved som sprechstallmeister – nu showmaster - at leve helt op til tidens ulidelige lethed og flankere sig med sine to nyeste bedste venner, Sara Maria Franch-Mærkedahl og James Sampson fra ’Vild med Dans’.
Cirkus- og artisterfaring har de ikke noget af, men de har en fælles appetit på at finde ud af hemmeligheden ved at optræde i den magiske, runde savsmuldsarena.
Den kender Patrick vejen til, så sammen danser de ud i en magisk free-style trekant, der nok foregår på den danske cirkusgravs kant, men har det livsbekræftende formål at kyse alle de mørke skygger væk til fordel for den løsslupne livsglæde og grænseløse menneskelige (overlevelses)kraft, der er en markant del af artisteriets DNA.
At der for tiden samtidig er fokus på det pekuniære formål, er et vilkår. Publikum gider ikke sidde og stirre ned i en tom kasse, men vil helt sikkert gerne opleve den magi, der fylder den. Om det er det, vi oplever i Arenas nye forestilling, må sæsonregnskabet vise, men den er i hvert fald farverig, festlig og fyldt med musik, dans og tv-klang.
Der har sænket sig en mildhed over Arena. Intet dyrt isenkram som dødshjul eller dødsdromkugler, men purunge danseskolepiger i Cirkusballetten – i koreografi af Patrick Berdinos blonde tv-danselærer og partner Jenna Bagge.
Og så er der talentbørn, tre veltrimmede piger på 11, 12 og 13 i den ukrainske håndstandstrup Trio Creation, der, Gud bedre det, går hen og bliver et hovednummer. Min generelle modstand mod børn i rampelys i almindelighed lider endnu et knæk og affinder sig med, at der er undtagelser. Pigerne er hamrende dygtige i deres synkrone liv på hænder og lever helt op til præsentationen: ’De pryder manegen i en symbiose af råstyrke, balance og ynde’. Gu’ gør de så. Det berettiger til fulde deres placering som publikums yndlinge.
Trio Creation - 3 unge piger på 11, 12 og 13 år - viste flot synkron håndstand og var helt velfortjent blandt publikums favoritter
Kontrasten er de hæsblæsende fem hoppefyre og den mindst lige så hoppende pige, der bringer sig på kanten af dehydrering i de trampoliner, der gør det muligt at forcere et ’højhus’ på alle måder. Nok er det hop på stedet, men små er de ikke. Det er en populær disciplin for tiden, og ukrainske Team Nonstop kan bestemt være med i topklassen.
Trampoline Jump against wall kalder man denne disciplin. Det er første gang vi ser et sådant nummer i Danmark
De er ikke ene om op- og nedturene. Den rumænske Cretu Trup kan også, men bruger springbræt til at ophæve tyndekraften. Det er en fornøjelse at se truppens halve snes ’kanonkugler’ blive skudt af sted og bygge op til fem mands højde. Kan mennesket flyve? Ja, ind imellem.
Cretu-truppen skulle egentlig have optrådt i russisk gynge. Men deres flotte springbrædt-nummer er så meget bedre end entreen i russisk gynge at Arena valgte at bruge dette nummer, selv om det så er 3. år træk Cretu viser denne entre i Cirkus Arenas manege.
Endnu en tjekke, Paulo Kaiser, sørger også for uro på podiet. Det gør han angiveligt med 25 års erfaring i rola rola kunst. Det tror vi på, for ikke bare kan han gå i højden, men også i bredden, når han brætspringer fra det ene rola rola podie til det andet. Sejt.
Hvor andre rola-rola-akrobater går i højden er Paulo Kaisers speciale spring fra bræt til bræt. Imponerende! Det er hans første sæson i Danmark.
A propos tempo: Den tjekkiske Mario Berousek, 41, holder sig heller ikke tilbage, men er prisbelønnet både i Monte-Carlo og Paris, hvor han er kendt som ’verdens hurtigste jonglør’ efter flere år på Pigalle i Moulin Rouge-showet. Der er så meget fart på, at tv-værten Patrick Sebastien har måttet præsentere ham to gange i sit verdenskendte cirkusprogram på France 2 for at nå at se, hvad han lavede. Han er så effektfuld, at også den nu afdøde rockstjerne Joe Cocker havde ham med på koncertscenen i sine velmagtsdage. I privatlivet er han så hurtig, at han har fået fem børn. Den ældste, Sharon, som også jonglerer, så vi i Arena i 2013. Årsagen er et godt bekendtskab.
Forestillings sidste nummer var Mario Berousek, som jonglerer hurtigere med sine køller en nogen anden. Billeder er taget på 1/1.600 sekund, men ville nok have virket mere naturtro (med køllerne i bevægelse) hvis jeg havde brugt en langsommere hastighed.
Oven i alt det oplever vi en mangfoldighed af dyr. Vel er det ikke nye verdenssensationer, vi får at se, men fornøjelse er der bare ved synet af ’woman in red’ og ’black beauty’, Laura Berdino og Arenas sorte frieserhingste. At det sker til James Sampsons sprøde, inciterende Lionel Richie-hit ’All Night Long’ forstærker kun oplevelsen.
Laura Berdino præsenterede 6 flotte frieserheste fra Cirkus Arenas egne stalde.
Patricks veltrimmede dromedarer og lamaer og Rudi Althof med ’husets’, elefanter Lara, Jenny og Jungle, som Benny Berdino i sin tid købte i Spanien, lever på sidste ’salgsdato’, for når de gamle cirkuselefanter uddør, får vi næppe nye at se, så det er nu, kæmperne skal nydes.
Patrick Berdino var ikke bare - assisteret af James Sampson og Sara-Maria Frank Mærkedahl - en veloplagt sprechstallmeister, men præsenterede også dromedarer og lamaerne. På premiereaftenen var en enkelt af lamaerne dog i drillehumør.
I flere år har vi skullet til Arenas Cirkusland ved Slagelse for at kysse en søløve, men nu kan man - eller rettere: Dana & Jean - gøre det i manegen, hvor de to flotte, legesyge patagoniske løver Viktor og hans lillebror Oskar fører sig hjemmevante frem og giver os det glatte lag for en god sild.
Med hensyn til gode silde snakker vi ikke om hende, der flyver i luften, men den russiske Ekaterina er godt nok en smuk, frygtløs flagermus, der i natlampens skær kaster sig ud på de vildeste flyveture fra en trapez højt oppe under cirkushimlen. Det er en avanceret, men imponerende form for elastikspring, hun gør det i. Den sfære tiltrækker også lasermanden Samsyr Brasil, der varsler nye ’technokratiske’ tider i sit cirkus, der hænger i laser.
Selv Arenas husklovn Jimmy Folco er blevet bedre af de nye tider og har igen skruet sit italienske forføreriske charmeblik på.
Ellers er det klart nok de to nye ’fremmede’ i manegen, der vækker opmærksomheden. Selv om Sara Maria er født til cirkus af en artistfar, bad hun om godt vejr før hun nu oplever, at hendes artistsjæl er vakt til live. Selv om hun har meget at lære og helt sikkert vil gøre det dag for dag sæsonen igennem, så har hun fortjent den daglige tildeling af kapabiliteten til at bære en cirkusjakke efter, at hun drister sig op i trapezen. Fint.
Sampson kan også noget, Patrick ikke kan: At springe i spagat! Og han gør det, så Patrick også må forsyne ham med en flot cirkusjakke. For os der kan huske, når Benny Berdino frejdigt gik ind og sang sin velkomst ud i Cirkus-sang skal indrømmes, at James har den professionelle power. Så pyt! Ikke et bebrejdende ord om, at den gamle direktør var et mere bærende samlingspunkt. Det vil være for gammelmandspinligt, når man nu kan danse sig til nye, forhåbentlig glade cirkustider.
Nysgerrigheden er tændt: Er det så det, der skal til? Koden til øget publikumstilstrømning er ikke knækket endnu. Selv om der angiveligt kommer flere mennesker i cirkus end i teatret, er der lang vej til, at kassen afspejler indsatsen.
Men når man sidder og piller i navlen og funderer over alt det, der kunne være bedre, efterlader Arena alligevel en klar følelse af: Tænk, at det overhovedet er muligt at stable sådan en forestilling på benene, blive budt velkommen af Pjerrot sendt hjem med et Formel B-måltid i bedste folkekøkkenstil. Det er så gu’ da værd at passe på, så tøv ikke, men vær trygt vild med det hele så længe, vi har det.
For at se Rud Kofoeds fremragende fotos fra forestillingen: Klik her.
18. marts 2016
Cirkus Mascot 2016. Cirkus Mascot skriver:
Så er vi igen klar med et helt nyt show for hele familien!
Vi har samlet et hold at talentfulde mennesker og sammenskruet 2 timers gakket og familievarm underholdning og drysset det med diverse dyrekunster for både store og små. Cirkussæsonen 2016 er vores 23. og det vil jo altså sige at vi efterhånden har nogle år på bagen. Det betyder også at vi med stolthed vil stemple årets cirkusproduktion som PÅ TOPPEN!
Det betyder naturligvis ikke, at vi i fremtiden ikke finder plads til forbedring – men vi vil til dato påstå at årets forestilling bliver mere forrygende end nogensinde.
Vi glæder os til at præsentere Jer for enestående luftakrobatik, tempofyldt hula hop, stort hundeshow, en tur på restaurant med en usædvanlig tjener, nuttede ponyer, komisk håndstand, de 2 rundhovedede grisebasser Alfred og Luna. For ikke at glemme den helt vildt søvnige pony Ricky som er vild med at tage sig en lur midt i det hele. En der også har glædet sig som en vanvittig til at generobre manegen er klovnen Gulio. Han vil som sædvanlig være fuldstændig ude af kontrol og det er ikke mindst fordi vi i år, har endnu en spasmager med på holdet. Nemlig komikeren Lui fra Ungarn som bringer en fuldstændig utrolig kombination af akrobatik og løjer til cirkusteltet.
Kort fortalt garanterer vi et par farverige timer med fart, spænding og masser af humor! (læs: GULIO :)).
Cirkus Mascots elskede husklovn Gulio, som publikum slet ikke kan undvære. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Vi har set overordentlig meget frem til Danmarksturnéen hvor vi besøger ca. 130 byer og i juli måned rykker ind ved vores gode venner i Sommer Sjælland. Her vil familien altså kunne få en hel dag til at gå med cirkus, sjov og forlystelser.
Årets forestilling får premiere i hjembyen Roslev den 30. marts. Sæsonen slutter den 26. september
16. marts 2016
Zirkus Nemo har landspremiere i Horsens 20. april 2016.
Sørens Østergaards makker bliver igen i år en af de mest populære artister i Zirkus Nemo nogensinde, den ustyrligt morsomme gummimand Captain Frodo. De øvrige verdensartister er de ikariske akrobater Anastasini Brothers, tangojonglørerne Emily og Menno van Dyke, håndstandsduoen Duo Solys og stigebalance-artisten Steacy Giribaldi. Hvilke af Sørens egne figurer, der kommer i manegen, ved kun han selv.
Bortset fra Søren og Captain Frodo er det vist første gang vi oplever de andre artister i en dansk manege. Klik her for at se en smagsprøve på Anastasini-brødrenes nummer. Menno van Dyke optrådte i det svenske Cirkus Maximum i 2003.
Søren Østergaard og Captain Frodo. Foto: Jesper Voldgaard, stillet til rådighed af Cirkus Nemo
15. marts 2016
Cirkus Baldoni havde landspremiere på cirkuspladsen i Lyngby den 15. marts. Med deres 15. års jubilæumsforestilling overgik Cirkus Baldoni sig selv - det er deres hidtil bedste forestilling.
"Vi fortæller ikke at vi er Danmarks største cirkus eller Danmarks bedste cirkus. Men vi har Danmarks bedste publikum," sagde direktøren René Mønster i sin velkomst. Og i hvert fald på premiereaftenen havde han ret - der var stor begejstring i det stopfyldte telt, hvor publikum var med fra først til sidst og også i finalen kvitterede for et brag af en forestilling med stående ovationer.
Traditionen tro blev forestillingen præsenteret af René "Baldoni" Mønster og hans talende løve Leonardo. Alle fotos: Ole Simonsen
Det er næsten en tradition at husklovnen Danillo klatrer op på scenen og laver et eller andet med lyset. I år ved at trække i en fiktiv lyssnor og dermed tænde og slukke for lyset. Derefter kom Baldonis velkomstsang, medens alle artister med flag kom i manegen, som hos Baldoni er en cirkelrund scene.
Første artist var Eduard Janacek, som tidligere har været med i et par af Baldonis juleforestillinger. Han viste en stilren og tempofyldt klassisk jonglørentre med køller, hatte og cigarkasser uden en eneste fejl, hvis man ser bort fra det indstuderede kiks lige inden han griber alle kasserne.
Næste nummer var stolebalance med Michal Mudrák, der kom op i 5 stoles højde medens hans partnerske Daniella Vitova spillede violin. Dernæst havde Danillo en fin dirigent-entre. Ikke en kopi af David Laribles berømte entre, men en entre hvor publiumkumsmusikanterne blev siddende på logepladserne og spillede på bobleplast. Nyt og originalt. Danillo og René røbede dog efter forestillingen, at det er en ide de har lånt fra det tyske Cirkus Roncalli. Helt OK at lade sig inspirere af andres gode entreer.
Szulita Szkrenyes vist en fin entre i net inden turen kom til årets nyhed: krafatleten Herkules alais ungarske Joszef Pakuza. Han snurrede med tunge vognhjul på en stang, trak en ekspander ud, som ingen andre kunne klare, holdt en arm med en tung jernkugle hen over en motorsav, greb en kanonkugle som blev skudt ud af en kanon. Han endte med at blive kørt over at direktørens næsten 2 tons tunge Volvo, som det lykkedes Danillo at manøvrere op og ned fra scenen. Imponerende – både muskelmanden og Danillos kørefærdighed – der er ikke mange millimeter at give af.
Tv. Eduard Janacek er en meget sikker og alsidig jonglør. Th: muskelmanden Herkules bliver kørt over af en næsten 2 ton tung Volvo
Efter pausen var Eduard Janacek tilbage med et klassisk og veludført rola rola numme
Turen var nu kommet til en klovneentre: Danillo, Cindy og Renés fine udgave af den klassiske bokseentre. Både børn og voksne morede sig.
Efter en kort, traditionel hula hop entre med Maria Janacek kom turen til et mere utraditionelt nummer: Hands to Violin med Michal Mudrák og den violinspillende Daniella Vitova. En næste nycirkusagtig historie om et par der sover over sig og skal stå op og have tøj på. Med indlagte håndstand og polebalance. Fint. Men måske burde Leonardo i sin præsentation havde fortalt, at de næste artister havde sovet over sig. Så ville alle have fanget historien.
Nummeret Hands to Violin fortalte en næste nycirkusagtig lille historie
Nummeret skulle have været afløst af en helt ny entre med Danillo og Cindy. Men de synes ikke den var helt klar til manegen endnu. Så de viste i stedet det spaghetti-entre, som sidste år var en af børnenes favoritter. Der er dog tanken snarest at lade den afløse af parrets nye entre.
Premierepublikummet oplevede spaghetti-entreen med Danillos restaurant, som også blev vist i 2015. Den vil dog meget snart blive erstattet af en ny entre med Danillo og Cindy. Den nye entre er dog ikke helt pudset af endnu, så derfor brugte man ved premieren børnenes favoritentre fra 2015
Forstillingens sides nummer var Pirates of the cirkus, Dennis Kiss og Szulita Szkrenyes flotte entre i vertikal sejl med flere aerial cradle-elementer, som vi også så hos Baldoni i 2012. Siden da har nummeret udviklet sig særdeles positivt.
Forestillingen blev afsluttet med en flot cheerleaders-finale.
Er Baldoni 2016 årets bedste cirkusforestilling? Artistmæssigt set er svaret nej, selv om alle numre er udmærkede, dog uden verdensstjerner. Men de giver sig ikke ud for mere end de er, og den nærhed til publikum, som man ikke kan få i et storcirkus, og den stemning de formår at skabe mere end kompensere for andre cirkus’ perlerække af verdensstjerner med priser fra de fornemste festivaller. Jeg er i hvert fald sikker på, at mine børnebørn også i 2016 vil nyde 2 timers samvær med Baldoni og deres artister.
Tv. forestillings flotte slutnummer Pirates of the circus. Th: René Mønster havde god grund til at være godt tilfreds med en veloverstået premiere, som begejstrede publikum. Har du lyst til at se flere fotos. Så klik her for at se Jacob Boas Leitissteins flotte diasshow fra forestillingen.
Blandt premierepublikummet var selvfølgelig nogle kendisser. Fra den politiske verden mødte så man Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup, der så ud til at more sig herligt. Skuespilleren Jesper Lohmann havde taget sine to børn med. Fra cirkusverdenen så man Susanne Berdino med ægtefællen Daniel. De fik sig en snak med Jesper Lohmann, der lige som Susanne sidste år var med i Østre Gasværk-forestillingen Hjælp søges. Også Jan Kieruff fra Cirkus 3 var blandt gæsterne. Han er i øvrigt ejer af det telt, som Cirkus Baldoni brugte til en sammenkomst for indbudte gæster efter premieren.
15. marts 2016
Det svenske Cirkus Olympia har nu offentliggjort den fulde oversigt over medvirkende i årets forestilling:
Clownerna Paulina & Gino Salvini
Cykelakrobaterna Jackson Family
Adele Franco med fritt flygande papegojor
Franco Olivera - Komiskt Macho Gaucho-nummer
Maria Fina Michaelo - jonglering hängandes i håret
Lara Jackson - Hula-hoop-akrobatik
Ludmila Luraschi - Luftakrobatik i strapater
Familjen Bengtsson med dresserade hästar, kameler och hundar
Der er sæsonpremiere i Oskarsström lørdag den 19. marts. Normalt besøger Cirkus Olympia først den svenske del af Øresundsområdet i august. I år har de dog to april-forestillinger i nærheden af Malmø: Onsdag den 6. april kl. 18 i Trelleborg på Dalaslingan og torsdag den 7. april kl. 18 i Malmø-forstaden Lomma, hvor de ligger ved siden af McDonalds.
14. marts 2016
Lille programændring hos Cirkus Maximum. Der er sket en enkelt ændring i forhold til det tidligere annoncerede i programmet hos det svenske Cirkus Maximum, som har premiere 23. marts i Älvsered: trampolinkomikeren Max Weldy erstatter luftakrobaten Flabson. Max Welby er velkendt i Norden: han var hos Benneweis i 1991, på Røde Kro teater i 2003, i Tivoli i 2004, i Cirkus Arena i 2010, i Cirkus Maximum i 2011 og i Cirkus Arnardo i 2015.
Max Welby i Cirkus Arnardo 2015
14. marts 2016
Det norske Cirkus Arnardo havde premiere i går, den 13. april. Thorbjørn Flo så forestillingen og skriver:
Ca. 3/4 fult med publikum i Cirkus Arnardos nye 33 meter telt, færre stormstenger og bedre sikt.
Det nye Arnardo-telt. Alle fotos: Thorbjørn Klæbo Flo
Ny front tribune med bare stoler, fem første rader er nummererte stoler som losje og på side tribunene er de tre stolradene også nummererte som losje. Losjeboksen som vi er så vant til I Norge er nå borte hos Arnardo. Det er vel bare Cirkus Scott i Sverige og Circus Knie i Sveits som har et slikt system. For min del fungert dette bra.
Et påkostet program i år med flere topp artister, som gullklovn vinner "Desire of Flight" Merano i 2010, en meget sterk strapat akt.
Desire of Flight – guldklovnevindere fra Monte Carlo, hvor de også var med i årets jubilæumsfestival
Michel Ferreri - tempo jonglør med høyt tempo også Merano - 2010. Olandors katter er tilbake i Arnardos manesje med et fortsatt sterkt katte nr.
Vlad Olander og en af hans katte
Duo Dragomir imponerte med persakt er også med i vippebretttruppen Dragomir som gjør opp til fem mann høy. Pat Clarrrison tidliger sett flere ganger hos Merano er med sitt velkjente hundenummer. Et av de bedre på markedetet.
Blant høydepunktene på årets program er den Norske linedanseren Chris ( Christer) Pettersen endelig i en Norsk manesje med et helt nytt line nr bestående av to liner som krysser hverandre. En sterk akt.
Den norske verdensstjerne Chris Pettersen
Sammen med sin samboer Mara gjør de et høyst orginalt Buugengs Blades akt. Det er også med et ponni nr med to ponnier og et blandet nr. med tre ponnier og tre lamaer pent framført dressur av tyske Roy. Are og Paulina med tre illusjoner fører arven etter bestefar Arne Arnardo. Helen Arnardo har nesten tatt helt over presentasjons delen i år uten hest. Are presenterer de to siste nr og finalen.
13. marts 2016
Det mellemstore norske Cirkus Zorba turnerede hverken i 2014 eller 2015. Men i år regner de med at være tilbage igen. Årets forestilling hedder LIVE EACH DAY, og der er premiere i Kristiansund fredag den 8. april.
13. marts 2016
Det lille jyske Cirkus Krone har landspremiere i Them tirsdag den 19. april. "I år har vi sammensat et dream team hold. Vi har både kendte og nye navne med på teltet og i manegen. Vi har ikke mindre end fire artisthold med i år! Så det bliver en fest!", skriver Irene og Jan Allan Thierry. De fortæller samtidig med stolthed, at deres telt nu er certificeret.
12. marts 2016
Det er i dag, lørdag den 12. marts, og ikke som skrevet på nyhedssiden fredag den 11. marts, at skuespilleren og klovnen Arne "Jody" Bjørk fylder 75 år. Arne Bjørk fortæller, at han fejrer fødselsdagen på Odense Teater, hvor man i dag hele 2 gange spiller musicallen Fiedler on the Roof med Arne i rollen som rabbien.
10. marts 2016
Det lille svenske Cirkus Wictoria har premiere i Heby den 26. marts.
Anders Troedsson fortæller, at de i år byder på følgende artister:
Tarantini-familien med heste, exoter og geder. Familien var også hos Wictoria i 2015
Ladislav Kaiser - tårnline
Maria Bizzaro - sabelbalance
Duo Paschenko – parterre akrobater samt strapater
Alan Sulc – jonglør. I 2004, hvor han var 13 år gammel, viste han til tonerne af Safri Duos musik et flot bouncing-jonglørnummer i Cirkus Benneweis. Han vandt guld ved European Youth Circus Festival i Wiesbaden 2002.
Maria Tarantini - luftnummer
Di Lellos – clowner. Alan & Jenny Di Lello har optrådt flere gange i Cirkus Dannebrog, senest i 2004. I 2009 var de med i den efterårsforestilling, som Enoch-familiens Cirkus Kenny viste i Rosengårdscentret i Odense. De Lellos turnerede også med Cirkus Wictoria i 2014.
Allan og Jenny Di Lello i Cirkus Kenny i 2009
9. marts 2016
Cirkus Arli 2016. Martin Arli skriver:
Så er Cirkus Arli igen på turné i det danske land, som man har gjort uafbrudt de sidste 46 år.
På ruten besøges over 100 byer, og der gives ikke mindre end 155 forestillinger.
Cirkus Arli har i år sammensat et program med lutter unge artister - man kunne kalde forestillingen for morgendagens cirkus. Talentfulde performere i forskellige cirkusdiscipliner, ikke bare som dygtige artister men også gode underholdere.
Sprechstallmeister Bettina Arli står i spidsen for en meget underholdene og alsidig forestilling.
Vi er i år meget stolte af at kunne præsentere 8. generation af en af Europas fineste cirkusfamilier, nemlig den franske 23-årige multiartist Francesco Fratellini, hvis forfædre har været med til at skrive cirkushistorie gennem flere århundreder. Francesco er et sandt talent indenfor utallige artistdiscipliner. I forestillingen fungerer han i år både som klovn, jonglør og kunstcyklist.
Francesco Fratellini. Pressefoto fra Cirkus Arli
Hula hop er for de fleste et stykke legetøj, men når Miss Sarah får overladt rekvisitten, så bliver det artisteri i højt niveau - man kan kalde hende for “Ringenes herskerinde”. Alexander Arli har i vinterens løb haft travlt med optrædener i diverse revyer samt ved Tivolis “Halloween-show” til trods for det, har han sammensat et helt nyt håndstandsnummer, med hovedet nedad og benene op. Hunden er som bekendt menneskets bedste ven, det er Lolek & Michele et levende bevis for. Sjove hundekunster i kærlig dressur, på hundens præmisser.
Intet cirkus uden klovne kan vist alle blive enige om og naturligvis skal publikum igen i år møde Alejandro & Martino, 2 af latterens lystige ambassadører i nye morsomme klovnenumre. I dobbelt-trapez, højt over manegen optræder Seraina & Michele i et meget graciøst og nervepirrende dobbelt-akt.
På cirkussprog kalder man slangemennesker for contortionister, personer som næsten kan
slå knuder på sig selv. Dette kræver en smidighed ud over det sædvanlige. Dette besidder
Miss Sarah til fulde hvilket at resulteret i et meget elegant og æstetisk akrobatnummer.
Miss Sarah. Pressefoto fra Cirkus Arli
Det romerske hjul, blev som navnet antyder allerede opfundet i Romerriget. Nu til dags er
det en meget yndet artistrekvisit, som Miss Seraina også behersker. Igen i år skal man også møde alle børns ven superbamsen Mischa, med nye skrupskøre påfund. Tissue akrobatik blev opfundet i det gamle Kina og var yndet underholdning ved det kejserlige hof, i nutidig koreografi optræder Madam Imholz, til inciterende toner.
Madam Imholz. Pressefoto fra Cirkus Arli
I Cirkus Arli´s telt er installeret både varme til de kølige dage, samt aircondition til de lune, således at klimaet altid er behageligt.
Der er premiere på Møllebakken i Fløng påskelørdag, den 26. marts. Derefter fortsætter turneen til de mange byer i Hovedstadsområdet, Nordvestsjælland og Nordsjælland.
Så vidt jeg ved har ingen af de engagerede artister tidligere optrådt i Danmark.
Som Martin skriver, er Fratellini-familien en kendt fransk cirkusfamilie. De er ikke mindst berømte for klovnetrioen Fratellini Fratelli (Paul, Francois og Alberto Fratellini), som i mellemkrigsårene havde stor succes og endda blev tildelt æreslegionen. Francois var hvid klovn, Alberto var August og Paul en slags ”mellemmand” – en rolle som ofte udføres af sprechstallmeisteren. Det bliver spændende at opleve et af de yngre skud på stammen i et dansk cirkus.
8. marts 2016
”Cirkusbygningen” er navnet på det lille årsskrift, som Cirkushusets Museumsforening nu har udsendt for 30. gang. 12 sider i A5-format med flere farvefotos. Årsskriftet indeholder bl.a. cirkuselskeren, pens. skoleinspektør Hans Vedels tanker om cirkus, inspireret at Benneweis-beslutningen om at holde pause i 2016. Bladet indeholder også en fin lille artikel af Gert Rubæk fra museets skoletjeneste om Miehe-gravene i Rold og Arden. Museumsforeningens formål er at støtte Cirkusmuseet i Rold. Medlemskab koster 50 kr. om året. Interesserede kan kontakte formanden Jørn Rasmusen, Spættevej 7, Rold, 9510 Arden.
8. marts 2016
Klovnens univers – påskeudstilling i Kerteminde. Helle Abildgaard & Viggo Salting skriver:
Det er med stor glæde at vi inviterer til PÅSKEUDSTLLING 2016. I år har vi valgt at holde vores udstilling hos STILLING DESIGN i Kerteminde. Adressen er Langegade 22, 5300 Kerteminde. Vi er selv tilstede i hele udstillingsforløbet og glæder os til at hilse på alle gæster.
Kerteminde plakaten 2016 er et samarbejde mellem Salting & Stilling Plakaten præsenteres og signeres på påskeudstillingen af Viggo Salting.
Plakaten er 50x70 cm. Signeres og sælges for kr. 100,- kan bestilles på post@viggosalting.dk
Vores mangeårige tradition følger med. Alle gæster er velkommen til at lægge navn og tlf. nr. i afdøde cirkusdirektør Regner Thierrys høje hat. Den heldige vinder trækkes op af hatten, og modtager et maleri 20x20cm.
Vi vil byde en kop the eller et glas vin. Vi glæder os til at se jer.
Udstillingen er åben kl. 11 – 16 torsdag d. 24, fredag d. 25, lørdag d. 26, søndag d. 27, mandag d.28 marts. Stillings Design Butik er åben i samme tidsrum, hvor vores gæster kan opleve deres design og produkter. Kommer i langvejs fra anbefaler vi Restaurant Saltings. Her serveres god mad og her kan I også opleve vores nye malerier.
7. marts 2016
Det historiske hjørne. Kraftatleter, også kaldet stærke mænd, er sjældne i dagens cirkusforestillinger. Før i tiden var den slags numre mere almindelige. Ældre cirkusgængere husker sikkert den ægyptiske kraftatlet Abdullah (Abdullah el Hag), som var hos Arena i flere sæsoner og som vist nok også i de første år – 1955 og 1956 - var medejer af det den gang ganske lille cirkus. Abdullahs seneste sæson hos Arena var 1973, hvor han også medvirkede i den erotiske film The hottest show in town, som Cirkus Arena lagde kulisse til. Jeg husker ham fra 1955 eller 1956, hvor Arne og Benny Berdino stod uden Lindegårdskolen i Lyngby og uddelte rabatkuponer til en forestilling senere samme dag i Fortunbyen. Jeg var den gang 10/11 år og husker teltet som ganske lille. Som jeg husker det bestod forestillingen mest af trylleri og gøgl udført af Arne Berdino, som snakkede som et vandfald, og med Benny som rekvisitør. Til sidst kom det, vi alle sammen ventede på: muskelmanden Abdullah. Han blev bundet ind med svære jernkæder, som han derefter sprængte med sin muskelkraft. I sluttricket lagde han sig på en sømblok med massevis af spidse søm – jeg troede som mange andre den gang at det var ekstra svært og farligt, hvis der var mange søm. Han fik dernæst en plade over brystet, som en gruppen af drengene blandt publikum fik lov at stille sig op på. Vi var imponerede!
Der findes et afsnit om Abdullah med fotos i bogen Berdino – et cirkusdynasti.
I 1962 var kraftatleten Arthur Robbin hos Schumann i Cirkusbygningen, hvor han blev præsenteret som ”Mr. Univers, moderne super-kraftatlet”.
En anden muskelmand, Samson og hans partnerske Delilah, var hos Cirkus Moreno i 1967 og i 1979 hos det omkringrejsende Cirkus M. Schumann. Samson vandt verdensmesterskabet som stærk mand ved World Circus Championship i London i 1977.
Samson
I 1971 optrådte en artist under navnet el’Hector som stærk mand i Cirkus Royal.
I 1981 optrådte en anden kraftatlet, russeren Valeri Gurjev, hos Benneweis i Cirkusbygningen i den forestilling, som havde Oleg Popov som hovednavn. Samme år bød Cirkus M. Schumann på muskelmanden Ivan Karl.
Valeri Gurjev
En særlig variant at kraftatleter er kraftjonglører, dvs. jonglører som jonglerer med tunge ting som kanonkugler og lignende. I 1980 havde Cirkus Arli kratjongløren Tibor med i forestillingen. I 1985 bør Cirkus Arena på kraftjongløren Markus. I 1990 var han hos Cirkus Dannebrog.
Markus
I den kommende sæson byder Cirkus Baldoni på en kraftatlet: 'Jozsef Pakucza - The Strong Man & Hungarian Hercules’. Siden sin debut i 1988 har han optrådt i 42 forskellige lande. Fx var han i det engelske Blackpool Tower Cirkus fra 1993 til 1998 og hos Ringling i USA fra 2004 til 2007. Senest har han optrådt i det irsk/engelske Cirkus Vegas sammen med bl.a. illusionisten Kim Kenneth. I Cirkus Baldoni vil han bl.a. bøje jernstænger, gribe en kanonkugle, der skydes ud af en kanon og – hvor pladsforholdene tillader det, blive kørt over af en bil. Klik her for at se videoklip fra nogle af hans entreer.
Jozsef Pakucza. PR-foto fra artisten
6. marts 2016
DET SKER I PARIS -- nu: THEATRE LA BOUSSOLE presenterar en MAGIC SHOW, av och med den kvinnliga trolleri-artisten YOGANE, dotter till den franske illusionisten YOGANO, känd som skapare av ett antal illusioner, bland andra DEN SVÄVANDE DAMEN, vertikalt läge, hon svävar rakt upp stående på en liten taburett.
YOGANE gör en utmärkt show kallad MA SORCIERE PREFEREE, inspirerad av ett känt och populärt TV-program, vilket riktar sig till familje-publiken/ MIN ÄLSKADE HÄXA/MIN ELSKEDE HEKS/.
Yogane. Foto stillet til rådighed af artisten/teatret
YOGANE har flera flotta kostymer, elegant scen-make up och med sitt dynamiska sätt fångar och behåller hon publikens intresse och sympati. Då denna MAGIC SHOW riktar sig till de mindre barnen såväl som till deras föräldrar har hon mycken interaction - ett must i detta sammanhang.
Yogane. Foto stillet til rådighed af artisten/teatret
LA BOUSSOLE är en fin mindre teater där YOGANE'S show kommer väl till sin rätt, med bra ljud-ljus- och PA system. YOGANE roar/morer/ både de små och de vuxna med sina muntra och intressanta effekter. Absolut sevärt, muntert, intressant och spännande.
Viktigt att alla ser att LIVE ENTERTAINMENT inte kan ersättas av elektroniskt sådant.
DET SKER I PARIS!!!
Se mer: http://www.yogane.fr/ på franska men med klick kan man få fram engelska
Plats: Theatre La Boussole, 29 rue de Dunkerque, 75010 Paris. Metro: Gare du Nord.
....................................... reported by ZARRO ZARRO.
4. marts 2016
To runde dage:
Sir Benny fylder 70. Torsdag 10. marts fylder ”Sir” Benny Fjeldsøe 70 år. Benny kommer ikke fra en artistfamilie. Hans far drev en mindre sodavandsfabrik, men døde da Benny var 13 år gammel. Efter endt skolegang kom Benny i lære som bygningsmaler. ”Det var de længste 4 år i mit liv,” fortæller Benny, som da også droppede malerfaget da han var udlært i 1965.
Allerede i læretiden kunne man opleve Benny cykle rundt på Nørrebro på éthjulet cykel, og sammen med Svend og Hanne fra cykeltruppen 4 Kents etablerede han truppen Trio Findal. De fik deres debut i 1965 i varieteen Landsbyen i Herning. Senere fik de engagementer i Jugoslavien og i Milano. I 1966 fik de kontrakt med det irske Cirkus Fossett, hvor de var godt 6 måneder. Efter turneslut blev Trio Findal i Dublin, hvor de i 2½ år optrådte på Olympia-teateret. I 1968 skaffede en fransk agent dem et job i Østen. De startede på Formosa (Taiwan). Derefter turnerede de 2-3 måneder i Japan med et show, hvis hovedstjerne var sangeren Trini Lopez. Efter Japan kom de til Thailand. Opholdet i Østen blev afsluttet med 1 måned i Singapore.
Da trioen vendte hjem fra Østen, var det ikke let for artister at få engagement i Danmark, så de vendte tilbage til Jugoslavien, hvor Trio Findal tilbragte de næste 3 år. Senere vendte de tilbage til Danmark, hvor de i 1972 optrådte i Fynsk Tivoli, Tivoli Friheden i Århus og på friluftsscenen på Bakken. I 1974 fik Trio Findal engagement i det svenske Cirkus Benzo, som blev drevet af Kjell Svensson. Det dog kneb dog gageudbetaling, og efter 3 uger valgte Trio Findal at rejse tilbage til Danmark. Snart efter sluttede flere andre artister, og det lykkedes ikke for Cirkus Benzo at klare sig sæsonen igennem.
Benny Fjeldsøe havde længe haft lyst til at starte for sig selv, så han forlod nu Trio Findal. Den 1. maj 1975 havde Benny under navnet ”Sir Benny” sin debut som tryllekunstner. De første 6 måneder tilbragte han i Jugoslavien. Efter Jugoslavien optrådte Benny på Astoria i Milano og senere på Olympia i Paris i et show, som havde Julio Iglesias som hovedstjernen. Han fik også job på casinoet i Nairobi i Kenya. Senere fulgte jobs i Grækenland og Israel samt job på Sheraton-hotellerne i Mellemøsten. I 1981 optrådte han på casinoet i Nice og i 1982 på Casinoet i Monte Carlo.
I 1983 tog karrieren en ny retning, idet Flemming Krøll engagerede Benny Fjeldsøe til at optræde på en revy sammen med bl.a. Lilli Holmer. I 1984 spillede Benny igen revy, denne gang sammen med Jan Scou på Friheden i Hvidovre. I 1985 var ham med i Kolding Sans Souci-revy, hvor han mødte Lone Lau, som han senere blev gift med. I 1986 var Benny med i Holstebro-revyen, og i 1987 var Benny og Lone med i Flemming Krølls Nykøbing F-revy. Fra 1989 til 1993 var Benny med i Sønderborgrevyen.
Siden 1987 har Benny Fjeldsøe og Lone Lau tilbragt hver vinter på Club La Santa Sport, hvor de frem til 2013 præsenterede et ugentligt show. Fra 1994 til 2014 var Benny tillige han impresario på Dansk Artist Forbunds Formidling.
For en del år siden købte Sir Benny dukken "MR. HAIRY". Dukken er den eneste af sin art i Skandinavien. Fra ny kostede han ca. 120.000.- det er jo et rigtig keyboard fuld elektronisk med Sennheisers store trådløs anlæg. Han spiller ca. 200 forskellige stk. musik som er indspillet på div. disketter, hans krop bevæger sig og foden går i takt til rytmen af musikken. Man kan kommunikere med ham - når man taler til ham svarer han igen.
Sir Benny (bagerst tv) sammen med Mr. Hairy
Benny er villig til at sælge dukken for 35.000 kr., hvis der skulle være et cirkus der var interesseret i at have ham siddende i forteltet, medens folk går ind inden forestillingen. Eller en artist, som ville tage jobs rundt i landet på div. indkøbscentre, supermarked, receptioner eller som reklame indslag. Interesseret? Så kontakt Sir Benny på sirbenny@sirbenny.dk
Arne Bjørk alias klovnen Jody fylder 75 år. Fredag den 11. marts fylder skuespilleren Arne Bjørk 75 år. For tiden kan man opleve ham som rabbineren i Odense Teaters opsætning af musicallen Spillemand på en Tagryg, og han har i mange år været knyttet til Odense Teater. Men han er også kendt som klovnen Jody. Arne Bjørk blev uddannet på Odense Teaters Skuespillerskole i 1970. I 1971 fik han under navnet Jody sin debut som klovn i Cirkus Benneweis. Fra 1983 - 1987 var han ligeledes i Cirkus Benneweis i Cirkusbygningen i København og på turne. Han har desuden turneret i Sverige, Tyskland, Ungarn og Japan. Hans oplevelser i sæsonerne 1983-1987 er på smuk og poetisk vis beskrevet i hans fine bog Klovnen Jody, som udkom i 2005. De senere år har Arne Bjørk arbejdet med sit poetiske one-man-show "Det Mindste Cirkus", som blandt andet hver sommer kan opleves på Møntergården i Odense. Arne, bistået af sin kone Vibeke, blandt venner kendt som Vibse, har også vist forestillingen på bl.a. Herregården Selleberg og på Egeskov slot i deres lille røde telt med en diameter på 7 meter. I 2014 kunne man opleve ham på Cirkusmuseet i Hvidovre i forbindelse med den internationale cirkusdag.
Arne Bjørk
3. marts 2016
Martin Arli ny formand for Cirkusdirektørforeningen. På en generalforsamling den 2. marts blev Martin Arli efter forslag fra foreningens hidtidige formand Benny Berdino valgt som ny formand for Cirkusdirektørforeningen. Foreningen fik samtidig nye vedtægter og har nu følgende cirkus som medlemmer: Arena, Arli, Benneweis, Dannebrog, Krone, Mascot og Nemo. Også Cirkus Baldoni forventes at blive medlem af foreningen. Flying Superkids er associeret medlem af foreningen.
Cirkusdirektørforeningens nye formand Martin Arli. Foto Rud Kofoed / Ajour Press
2. marts 2016
Møde i det svenske Cirkusakademi. Akademiet skriver: Cirkusakademiens Loge nr 10
bjuder in till Akademiemöte Lördagen den 12 mars 2016 kl. 11.00 hos Domkyrkocentrum Växjö.
Linda & Roy Himsel berättar om deras erfarenheter inom cirkus samt visar bilder både från bakom kulisserna och från manegen!
Anmälan senast 8 mars till Roy Himsel tel. 070-6998944 eller till Hans Lindgren tel. 070-6230166 alt. e-post soh.lindgren@tele2.se
Tag gärna med släkt och vänner, alla är lika välkomna till Cirkusakademiens möten!
1. marts 2016
Rettelse til omtale af programmet i Cirkus Arnardo. "Det kan ikke passe, at Troupe Alexander skal på turne med Cirkus Arnardo. Indtil juni i år er de nemlig ligesom mig på turne med det franske Cirque Bouglione," skriver klovnen Don Christian. Han har helt ret: Der var desværre fejl i min omtale 26. februar af det kommende Arnardo-program: det er Truppe Dragomir og ikke Alexander-truppen, som skal optræde med springbræt i den kommende forestilling. To af truppens medlemmer viser desuden et perch-nummer. Dragomir-truppen optrådte i det svenske Cirkus Brazil Jack i 2007 og 2010.
Dragomir-truppen hos Brazil Jack i 2010
Ud over de numre, som jeg omtalte på nyhedssiden den 26. februar, byder Cirkus Arnardo også på parret Mara & Chris, der optræder med Buugeng Blades og skaber "hypnotiserende mønstre som konstant skifter form og fasong." Og Arild Arnardos 16 årige barnebarn Arne Otto Luigi Folco Arnardo præsenterer ponyer.
Cirkus Arnardos nye telt har en diameter på 33 meter og er således lidt mindre end det gamle telt, der havde en diameter på 36 meter. Mange af de norske cirkuspladser er ret små, og den reducerede teltstørrelser gør det muligt at ligge på pladser, man tidligere måtte opgive. Ud over nyt telt er det også nyt gradin som sikrer, at ingen tilskuer sidder mere end 10 meter fra manegen.
Tegning af det nye Arnardo-telt
En af hovedattraktionerne i årets Arnado-forestilling er den norske linedanser linedanser Christer Pettersen. Arild Arnardo fortæller: Han banket på døren min som niåring og fikk lov å prøve seg i forestillingen. Men å bli med på turné var han jo for ung til. Nå er han ikke det lenger, og vi gleder oss stort til å ha med en ekte norsk cirkusartist. Du vet, det er ikke så mange av oss, smiler cirkusdirektøren som selv var ung linedanser i Cirkus Arnardo for noen tiår siden. Christer Pettersen har jo rukket å gjøre mye da på den tiden som har gått. Blant annet var han med på avslutningsseremonien for OL i London, og imponerte i «Norske talenter» på TV2. Nå er han endelig her etter å ha imponert publikum på flere kontinenter, sier Arnardo. – Pressefoto fra Cirkus Arnardo, fotograf Felix Wey
29. februar 2016
Cirkusrejse til Tyskland. Martin Lasson Berglund, som har arrangeret flere tilsvarende rejser, skriver:
Hej alla cirkusvänner! Våren är på ingång och det är cirkus i luften igen med en ny säsong
Jag planerar en ny cirkusresa där ni som är intresserade är varmt välkomna att resa med!
9-10 april bär det av till Tyskland, lite söder om Hannover, där vi ser två cirkusar.
Först ut är nyuppstartade Cirkus Fliegenpiltz som grundades 1981. Detta är en cirkus som under flera år reste med konceptet "Cirkus under vatten" och som var en mycket stor cirkus. Dock blev det svåra tider och år 2009 blev det inte längre någon turné.
Nu gör man en satsning och beger sig åter ut på turné. I programmet finns både hästar, magi och en sk "kraftkarl"
Cirkus Fliegenpilz har altid været kendt for at anden afdeling af forestillingen var Cirkus under vand med 300.000 liter vand i manegen. Se mere om de tyske cirkus på www.circusfliegenpilz.de
En cirkusmanege fyldt med vand blev første gang præsenteret af Franzose Antoine Plège i 1891. I Danmark viste Cirkus Moreno i flere sæsoner Cirkus under vand, og det samme gjorde Cirkus Arena i 1991. Efter denne sæson solgte Benny Berdino udstyret til Cirkus Fliegenpilz, som fra 1992 til 2009 bød på cirkus under vand i forestillingens anden halvdel. Konceptet er dog blevet videreudviklet i forhold til, hvad Willy Moreno og Benny Berdino havde budt på: hos Fliegenpilz oplevede man således søløver og pelikaner i bassinet og et duenummer fremvist fra en båd, som bliver trukket rundt i vandet. Billedet, som er fra 2005, viser Beatrix Hölscher med sine søløver. De øvrige numre i anden afdeling foregik på en scene midt i vandet og på tårnline over vandet og kunne sådan set lige så godt være vist en manege. Men flot så det ud, også med vandorglet i finalen. – I Danmark så vi senest Cirkus under vand i Arenas 2011-forestilling.
Vi besöker också Cirkus Belly som presenterar ett filminspirerat program, ett koncept som ingen annat cirkus anammat. Akrobatik, hästar, kameler, magi, rovdjur och krokodiler väntar!
Rovdyr i Cirkus Bellys manege. Se mere på www.circus-belly.de
Ev. kan det finnas möjlighet för en tredje cirkus men detta vet jag först samma vecka!
Avresa från Malmö lördag morgon, övernattning i Tyskland och hemkonst söndag kväll.
Intresserad? Anmäl intresse senast 8 mars. Därefter tar jag fram pris och sista dag för inbetalning! E-post: antilop80@hotmail.com tfn +46 737230158
Ps. För er som vill finns det möjlighet att under fredagskvällen den 8 april följa med till Cirkus Olympia som gästar en ort ett par mil utanför Malmö Ds.
Danske cirkusvenner er også velkomne til at tage med. Der er normalt mulighed for opsamling i Kastrup.
28. februar 2016
Tilbud fra Cirkus Baldoni: Bevægelse og leg med cirkus, gøgl og akrobatik
Hvis du kigger på Baldonis turneplan står der ud for mange datoer: Lukket arrangement. Forklaringen er, at Cirkus Baldoni har tilbudt en række skoler, at de i foråret 2016 kan blive en del af et cirkus-projekt, som er helt gratis for skolen.
Gennem cirkusleg lærer børn at bruge kroppen på en ny og anderledes måde.
Målgruppen for projektet er elever i 0.-4.klasse, og målet er, at eleverne får lov at være en del af en rigtig cirkusforestilling sammen med de professionelle artister og med familier og venner som publikum.
Forløbet med at øve numre og optræden sker på egen skole, hvor Cirkus Baldoni kommer til et opstartsmøde for at kickstarte processen. På mødet får skolen en mappe med forslag til hvilke numre, børnene kan optræde med, forslag til musik, samt en vejledning med litteraturliste.
Gennem cirkusleg lærer børn at bruge kroppen på en ny og anderledes måde. De lærer at samarbejde, at hjælpe hinanden og have det godt med at stå på en scene foran andre.
Det hele munder ud i en lukket forestilling i Baldonis cirkustelt, hvor børnene optræder med deres numre på lige fod med de professionelle artister i Cirkus Baldoni. På selve dagen kommer børnene i Cirkus Baldoni om formiddagen, hvor de sammen med cirkusfolkene gennemgår deres numre med musik, så alt er klar, når de senere på dagen skal optræde for de forældre, søskende, familie og venner, som køber billetter til forestillingen.
For at pifte det hele op og give ekstrainspiration kan Cirkus Baldoni også tilbyde at skoler mod honorar kan engagere Baldonis instruktører til at komme og undervise og sammensætte numrene. Blandt instruktørerne er Zora Nikodemova, som også er kendt fra Cirkusleg på Cirkusmuseet i Hvidovre, hvor hun undertiden afløser museets faste artist Line Vittrup.
27. februar 2016
DET SKER I PARIS - THEATRE CLAVEL presenterar en rik repertoire, nu MAGIC SHOW, av och med LES JUMEAUX /=tvillingarna/ nämligen CLAUDE och LAURENT MAMOU, vilka bjuder publiken på en MAGIC SHOW, full av överraskningar, lustiga och muntra upptåg med olika effekter utförda med interaction från den ungdomliga publiken och deras föräldrar.
En signerad sedel försvinner och - återfinnes i ett stycke bröd, som den deltagande personen själv får välja av ett antal brödbitar - otroligt !
Den klassiska illusionen SPIRITISTISKA KABINETTET presenteras med bravur och mycken humor, en lånad jacka befinner sig plötsligt UNDER de rep som den ene partnern bundits med inne i kabinettet.
Denna illusion torde vara odödlig och universellt applåderad, och detta sedan mer än 100 år!
LES JUMEAUX spelar på och utnyttjar att - de är tvillingar - vilket gör att de kan utföra flera originella effekter.
De har lång erfarenhet, debuterade vid 15 år, turnerade under många år, också utanför Frankrike, bland annat var de en säsong hos CIRKUS BENNEWEIS i Danmark.
De har en exceptionnel publikkontakt och får publikums sympati.
Twins. Foto stillet til rådighed af teatret/artisterne
Absolut sevärt - LIVE ENTERTAINMENT!!!
DET SKER I PARIS !!!
Theatre CLAVEL, 3 rue CLAVEL, 75019 PARIS. Metro: Pyrénées.
............................................ reported by ZARRO ZARRO.
26. februar 2016
Cirkus Arnardo bliver så vidt vides igen i år det eneste store cirkus i Norge. Og med et helt nyt telt. Der er landspremieren 12. marts i hjembyen Arendal. Blandt de optrædende er en norsk verdensartist: linedanseren Christer Pettersen fra Langhus i Akershus.
De øvrige medvirkende i årets forestilling er:
Roy & Trixi Quaiser – heste og eksoter
Vlad Olandar – huskatte (Cirkus Benneweis 2009 og 2013, svenske Cirkus Maximum 2008 og svenske Cirkus Brazil Jack 2011. Samt Enoch’s Circus Show i uge 7 og 8 2014)
Vlad Olander i Cirkus Benneweis 2013. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Pat Harrisson (Pat Clarison) og hans hot dogs (Cirkus Benneweis 2013 og svenske Cirkus Brazil Jack 2010. Samt Benny Schumanns minicirkus i vinterferien i Helsingør Bycenter i år)
Troupe Alexander – springbræt (svenske Cirkus Maximum 2013)
Desire of Flight - strapater (Valeriy Sychev of Malvina Abakarova, vandt guldklovn i Monte Carlo i 2014)
Michael Ferreri - jonglør (Cirkus Arena 2015)
Are & Paulina Arnardo – magi
Rampin Clowns – klovne (Cirkus Arena 2014)
Rampin Clowns i Cirkus Arena 2014
Klik her for at se en trailer fra forestillingen
26. februar 2016
Cirkussæsonen i Sverige starter 17. marts, hvor Cirkus Brazil Jack har premiere i Malmö.
Blandt de medvirkende hos Brazil Jack er fabelagtige Rosi Hochegger med sine hunde samt hesten Scout. Rosi var senest hos Brazil Jack i 2011. I sæson 2015 turnerede hun med Cirkus Benneweis. Du kan også møde verdensklovnerne José Michels, som senest var hos Brazil Jack i 2014. I 2015 optrådte de med en forkortet version af deres berømte vandentre i Cirkus Arena.
José Michel-klovnerne er en af verdens bedste klassiske klovnetruppe og berømte for deres udgave af vandentreen. I Cirkus Brazil Jack kan man utvivlsomt opleve dem som musikalske klovne. Efter ønske fra Uffe Holm var den musikalske del af deres entre desværre droppet, da de sidste år turnerede med Cirkus Arena.
Med sig har José og hans kone deres datter Quincy Azzario, som tidligere var den ene halvdel af de sølvklovnbelønnede Azzario Sisters. Duoen blev opløst, da Quincys søster rejste til USA for at blive gift med Alexander Lacey. I årets Brazil Jack-forestilling optræder Quincy med håndstand.
Brazil Jack byder også på linedanseren Nicol Nicols, som danskerne mødte i Cirkus Dannebrog i 2007, samt knivkasterne og armbrøstskytterne The Jasters, som danske cirkusvenner husker fra Cirkus Benneweis 2011. Jessica Jaster optræder med antipode og Duo Costache i perch. Sidstnævnte nummer var også hos Brazil Jack i 2008.
The Jasters hos Benneweis i 2011
19. marts har Cirkus Olympia premiere i Oskarström. Blandt de optrædende er klovnerne Paulina & Gino Salvini. De optrådte i Cirkus Dannebrog i 1998 og i det svenske Cirkus Skratt i 2010. Endvidere møder publikum cykelakrobaterne Jackson Family samt Franco og Adele Oliveras papegøjer. Sidstnævnte nummer var hos Benneweis i 2015, hvor Franco også viste sin komiske gaucho-entre, som du også kan opleve i Cirkus Olympia. Årets Olympia-forestilling byder yderligere på jonglering hængende i håret, hula-hop-akrobatik, luftakrobatik i strapater og så naturligvis familien Bengtsson med dresserede heste, kameler og hunde.
Franco Olivera med papegøjer og som gaucho
Cirkus Maximum har premiere i Älversered den 23. marts.
Navnene på de optrædende var nævnt her på siden den 9. og 14. december:
Anton Frank med heste og eksoter
Familien Urunov (Ruslan & Elena Urunov samt parrets datter Laura) med skoleridt, hunde og lynomklædning (quick change) samt jonglering på hesteryg
Duo Vanegas - dødshjul
Duo Pulsadas – hånd-til-hånd, hånd-til-hoved og hoved-til-hoved-balance
Los Hermanos Rodriguez fra El Salvador – ikariske lege
Flabson (Francleib Rodrigues) - luftnummer
Francesco – klovn
Ruslan & Elena Urunov. Foto fra årets cirkusfestival i Budapest
Cirkus Wictoria har premiere i Heby den 25. marts. Jeg kender endnu ikke programmet.
Cirkus Skratt har vist nok premiere den 8. april i Älvängen.
Der er tvivlsomt om Cirkus Scott kommer på turne i år.
24. februar 2016
Cirkus Arena har offentliggjort navnene på de optrædende i årets forestilling, som har landspremiere på Bellahøj den 16. marts.
Trio Creation - de unge og yndefulde håndstandsartister Sofia, Daria og Valeria fra Ukraine.
Nonstop Team - trampolinhop mod væg. Den seks mand store ukrainske trup flyver gennem luften fra trampolin til trampolin i kombinationer og et højt tempo. Cirkus Scott viste for nogle år siden et tilsvarende nummer. Det er første gang, vi kan se et sådant nummer i en dansk manege.
Laura Berdino præsenterer frieserhingste fra Arenas egen stald.
Klovnen Jimmy Folco er velkendt fra mange tidligere sæsoner i Cirkus Arena.
Mario Berousek - verdens hurtigste jonglør. Han turnerede i 2007 med Cirkus Benneweis. Hans speciale er jonglering med køller, og i sluttricket med 3 køller gør han det med en formidabel udstråling og i et helt fantastisk tempo. Hans yngre bror Robert Berousek optrådte i adskillige sæsoner i Cirkus Arena.
Mario Berousek i Cirkus Benneweis 2007
Ekaterina Karmashov viser et trapeznummer, som bl.a. byder på medrivende bungy jump fra det øverste af teltkuplen. Den russiske luftartist forener spænding og elegance med skønhed, smidighed og styrke. Hun optrådte i swingtrapez i Cirkus Arenas 2015-forestilling.
Rudi Althoff fremviser som i 2015 Cirkus Arenas 3 afrikanske elefanter.
Paulo Kaiser optræder med rola-rola og udfører bl.a. en baglæns salto fra rola til rola. Han har flere gange optrådt i det svenske Cirkus Maximum, senest i 2015. Det er hans første sæson i Danmark.
Patrick Berdino fremviser seks dromedarer og seks lamaer. Patrick præsenterer også forestillingen sammen med 'Vild med dans'-vennerne James Sampson og Sara Maria Franch-Mærkedahl.
Cirkus Arena håber på, at Vild med dans-stjernerne Patrick Berdino, Sara Maria Franch-Mærkedahl og James Sampson kan trække ekstra publikum ind i teltet. Foto: Cirkus Arena / Christian Warrer
En euforiserende lasermand kaster med den seneste teknologi magisk lys over forestillingen, når mørket har sænket sig i teltet.
Cirkus Arenas legesyge søløver indtager manegen med vandpjaskeri. Det er ikke de samme søløver, man det seneste år har kunnet opleve i Cirkusland i Slagelse, men to andre søløver – en stor han og en hun - som har arbejdet i udenlandske cirkus.
Cretu Truppen fra Rumænien optræder i russisk gynge. I 2014 og 2015 viste de deres springbræt-entre, men nu har de skiftet springbrættet ud med den russiske gynge.
Cirkus Arena har tidligere meddelt, at der ville være halsbrækkende motorcykelstunts henover den legendariske dødskugle i manegen. Men det nummer er udgået.
24. februar
2016
Cirkus
Baldoni
har landspremiere tirsdag den 15. marts i Lyngby. Om årets program skriver de:
Vi fejrer vores 15. sæson med et brag af topartister
fra hele Europa og med numre der aldrig før er set i Danmark.
I kommer til at møde rola rola artisten Eduardo, der samtidig er en fabelagtig
jonglør, det meget specielle håndstandsnummer ”Hands to Violin” hvor
håndstandsartisten har en violinspillende kvinde siddende oven på sig, når han
udfører sin horisontale håndstand. Hula hoop artisten Maria, luftartisterne
”Pirates of the Circus” kommer helt sikkert til at imponere selv det mest kræsne
publikum. (De
to ungarske pirater Szulita & Dennis var også hos Baldoni i 2012).
Piraterne
Szulita & Dennis i Cirkus Baldoni 2012. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Herudover skal I møde Herkules. Direkte fra verdens største cirkus i USA, har vi
i år været så heldige, at fat på den stærke mand Herkules der blandt andet
griber en kanonkugle der flyver igennem luften, bøjer jernstænger og hvor
pladsforholdende gør det muligt, bliver kørt over af en bil.
(Herkules’
borgerlige navn er Jozsef Pakucza. Han har tidligere optrådt bl.a. i det
irsk/engelske Cirkus Vegas sammen med René Mønsters gode ven Kim Kenneth, som
har etableret kontakten).
Det er mange
år siden, man sidst har set et nummer med en stærk mand i et dansk cirkus.
Herkules viser et sådant nummer i årets Baldoni-forestilling. Pressefoto fra
Cirkus Baldoni
Alt sammen kædet sammen af vel nok Danmarks mest populære klovn Danilo samt den
bugtalende direktør Baldoni, der naturligvis har sin velkendte løve Leonardo på
armen.
24. februar 2016
Vintercirkus 2016. Som tidligere omtalt her der mange steder i landet været vintercirkus i uge 7 og 8. På grund af ferie har jeg selv kun set en enkelt af disse forestillinger. Men gode venner har forsynet mig med fotos og/eller omtale af en række af de øvrige forestillinger.
ENOCH’S CIRKUS SHOW 2016. Jacob Boas Leitisstein så forestillingen i Odense den 20. februar og skriver:
Jimmy Enoch har siden 2012 præsenteret super flotte små cirkusforestillinger i de danske storcentre i skolernes vinterferie og i år var ingen undtagelse. I år var det Rosengårdcentret i Odense og Friis i Aalborg, der var heldige at få besøg af Jimmys cirkus show.
Forestillingen startede ud i et højt tempo med cirkusdirektøren Jimmy Enoch i sit rette element, nemlig på sin cykel. Jimmy udførte et par tricks på cyklen, inden han bød velkommen og fik publikum i den helt rette cirkusstemning.
De første artister i manegen var Messoudi Brothers med et flot jonglørnummer. De tre Messoudis jonglerede både med bolde og kegler. Nummeret sluttede af med at de både fik jongleret hat, briller og cigaret af faren.
Herefter kom showets klovn ind i manegen, nemlig klovnen Joanes. Han skulle selvfølgelig også prøve at jonglere ligesom Messoudis. Det gik dog ikke ligeså godt og Joanes måtte hente hjælp blandt publikum. Manden fra publikum skulle selvfølgelig hjælpe med at lave den helt rette trommehvirvel.
De næste stjerner i mangen var de firbenede – for nu kom Jennifer Frankello i manegen med sit hundenummer. I nummeret sprang de glade hunde gennem ringe, dansede Gangnam Style og kunne også hoppe over en pige fra publikum.
Jennifer Frankello. Alle fotos: Jacob Boas Leitisstein
Efter hundeshowet kom cirkusdirektøren igen i manegen, denne gang på ethjulet cykel. Mange danskere kender sikkert nummeret fra talentshowet ”Danmark har talent”, hvor Jimmy nåede hele vejen til kvartfinalen. Man kunne i hvert fald tydeligt mærke at publikum var ellevilde med nummeret, hvor Jimmy balancerer med imponerede mange glas, imens han cykler rundt i manegen.
Jimmy Enoch
Næste nummer i manegen var klovnen Joanes, der også lige skulle prøve at cykle en tur i manegen. Det var cyklen dog ikke helt med på og Joanes måtte derfor ihærdigt prøve at få den til at fungere. Dette lykkedes dog ikke helt.
Det sidste nummer i forestillingen præsenterede Jimmy som forestillingens bedste nummer og det kan man kun give ham ret i! Det var nemlig Messoudi Brothers’ imponerende håndstandsnummer. Man tror ikke sine egne øjne, når Messoudis formår at udføre håndstand i deres helt vilde positioner. En perfekt afslutning på en super flot forestilling!
Messoudis. Klik her for at se flere af Jacobs fine fotos fra forestillingen.
Selvom forestillingen foregår indendørs i storcentrene, kan man sagtens komme i cirkusstemning. For forestillingen foregår i en flot manege med tilhørende loge pladser og tribune samt en flot artistindgang. Derudover leveres forestillingen til et top professionelt lyd- og lysshow. Alt i alt et 40 minutters imponerende vinterferie-show!
Cirkus Krone. Jørgen Lorenzen så forestillingen 18. februar kl. 14 i Musikhuset, Århus, lille sal, og skriver:
Den lille sal er som skabt til cirkus, især når den er fyldt helt op med mange børn ledsaget af forældre og bedsteforældre. Og det var den til denne forestilling.
Cirkus Krone har ritualer, som der ikke laves om på. F.eks. Irene Thierrys velkomst, hvor publikum hilser på hinanden og bukker for direktøren. Og afskeden efter præsentationen af de medvirkende i finalen, hvor hun meddeler, at de vil bruger indtægterne fra forestillingen til rundstykker næste morgen. Og efter tilstrømningen i Musikhuset bliver der vist også råd til basser! Og så er der den faste kendingsmelodi. Til forestillingerne i Musikhuset var Marc Thierry trommeslager, som lagde rytme oven i den båndede musik - et potent og sikkert trommespil.
Alando er den gennemgående figur – den elskelige klovn, som er i god dialog med børnene. Han er omgivet af alverdens tøjdyr – i år også en giraf - som han snakker med, slås med, bliver bange for og gør sig til ven med. Der er også to ponyer med – ægte! En sort og en hvid. Da den hvide kommer ind efter den sorte, undrer han sig og siger: ”Har hesten været i bad.?” Og sådan småsnakker han med sine dyr – og med publikum, som kvitterer med medleven og tilråb. Han er helt på hat med børnene.
Alando med den hvide pony. Foto fra teltforestillingen 2015
Det artistiske var overladt til familien Varady, som man kunne opleve i cirkus Arli i sæson 2015. Duo Alerim er et luftnummer med en luftakrobatik, som vel dårligt kan udføres bedre – smukt og svært. Mirela svinger hula hop-ringene. Lucien udfører fin bouncing-jonglage – op til 6 bolde. Flot artisteri!
Duo Alerim. De rumænske artister optrådte i Cirkus Arli i 2015
Og så slutter forestillingen med, at de glemmer Alando, som klager sig: ”I har glemt mig, og det er endda med vilje.” Irene får ham hjulpet ud med kommentar til publikum: ”Grin I bare! Jeg er gift med ham!” Men mon ikke han alligevel får rundstykker næste morgen?
Isabella Enochs vintercirkus. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Søby-Højslev Arena, 12. feb. Kl. 16.30 og skriver:
Den relativt lille hal var fyldt helt op – vel 500 tilskuere. Der var opbygget et gradin omkring manegen med loger og 6 bænkerækker. Og stemningen var fin fra start til slut.
Isabella Enoch præsenterede. Efter velkomsten så man Bernhard Kaselowski med frihedsdressur med 6 hvide heste, efterfulgt af en sort og en pony – stor og lille.
Derefter kom Bertie Balder ind – som en struds, der griber sukkerknalder. Han var den gennemgående figur i forestillingen.
Bertie Balder sammen med to fans. Foto: Lilly Boel
Han efterfulgtes af The Liazeed. Trioen er blevet til en duo, Zaida og Francisco. Men Liazeed er – stadigvæk – et studie i den ægte, rene artistik: skønhed, styrke, perfektion og æstetik i en formfuldendt helhed. Deres attitude er den topprofessionelle artists: venlighed og åbenhed kombineret med en høflighed og stolthed, som aldrig krænger over og bliver til praleri eller bedreviden. Hver en håndbevægelse og hver eneste trick er en nydelse. Deres første optræden i forestillingen var Franciscos arbejde på en mast/pole.
Derefter kom en glimrende jonglør, Mark Dorfner. Han var først tempojonglør med bolde og ringe. Især bemærkede man, at han tippede en kegle, som hvilte på hælen, op i kaskaden. Nummeret gik over i stigeakrobatik, hvor han jonglerede 5 ringe, stående på toppen af stigen. Og hans sluttrick: stående på stigen bar han en pandeperch, mens han jonglerede 5 ringe.
Første afdeling sluttede med den frugtspisende elefant, som stjæler frugt fra den intetanende, men sultne klovn Bertie.
Derefter var der 20 minutters pause, som dog varede det dobbelte.
Anden afdeling startede med Beatrix Hölscher med to søløver. Man mindedes hende, da hun og hendes tidl. mand stod i spidsen for det potente cirkus Fliegenpilz, som desværre er cirkushistorie.
Derefter kom The Liazeed med deres topnummer. Nu er de kun to, men nummeret strålede i alle retninger og var udvidet/udviklet med håndstand op og ned ad stigen, der fører op til piedestalen. Zaida stod i hovedstand på Franciscos ryg, mens han gik i håndstand ned ad stigen. Og mange andre utrolige øvelser.
The Liazeed. Foto: Lilly Boel
Derefter kom Peter Balder med 4 hunde i et nummer, som var kraftigt inspireret af Old Regnas.
Bertie tryllede, inden Cap Crew udførte en flot vippebræt-nummer. En skarp udgave af den krævende disciplin, hvor undermanden først skal sætte sin kollega i rotation og dernæst gribe ham efter hans tur op i luften – med pirouetter og saltoer. Og de er unge! De kan nå langt omkring.
Forestillingen sluttede med Ramboline, inden Isabella Enoch præsenterede artisterne i finalen.
Og ja! Man kan anskue vintercirkus (og det må gælde alle vintercirkus, uanset hvem der står bag) som cirkus, der ”stjæler” publikum fra sommerens cirkus. Men det er nok mere rimeligt at se vintercirkus som en appetitvækker, der skærper interessen for sommerens forestillinger.
I hvert fald var der ingen tvivl her: børnene vil plage forældrene for at komme i cirkus, når de til sommer ser plakaterne dukke op i deres by.
Baldonis vintercirkus. Jeg så selv forestillingen 24. februar kl. 14:45 i Ishøj Bycenter.
Baldonis husklovn Danilo viste 2 af sine gode entreer fra sæson 2015: entreen med lille Danilo som Elvis og mange andre rockstjerner. Samt spaghetti-entreen, hvor han inviterer en fin dame på restaurant. Den fine dame blev spillet af Danilos kæreste Cindy, som fik både champagne og spaghetti – også andre steder end på tallerken og glas! Og Danilo spyttede kun vand i hovedet på sin kæreste og ikke som Fumagalli tillige på tilskuerne. Tak for det! Jeg kan ikke fordrage at få vand i hovedet, som har været inde i munden på en anden.
Lille Danilo
Spaghetti-entreen begejstrede publikum
Oliver Berdino viste sin jonglørentre og hjalp også til som rekvisitør.
Oliver Berdino
Endelig viste Olivers mor Suzanne bistået af ægtefællen Daniel 4 glade hunde. Under nummeret snakkede hun til hundene, hvilket gjorde nummeret endnu bedre. Lad det indgå fast i dit hundenummer Suzanne!
Suzanne Berdino
Forestillingen blev præsenteret af René Mønster og hans talende løve Leonardo.
Publikum havde god grund til at være tilfredse med den knap 30 minutter lange forestilling som utvivlsomt var med til at trække flere kunder til centeret.
Også Jacob Boas Leitisstein besøgte forestillingen. Klik her for at se hans fotos.
Cirkus Panik havde forestillinger i uge 7 i deres egen lille cirkusbygning i Vanløse. Fotografen Per ”Mr. Sputnik” Krogh Petersen har sendt mig nedenstående fotos og skriver:
Cirkus Panik Gallery update Feb. 2016. Se nye “Live Video” & billeder fra deres SHOW 2016. De laver et SHOW du bare skal se. Cirkus Panik er et lille familie cirkus med leg og livsglæde i førersædet. Cirkus Panik Show. Du kan kun blive i godt humør.
Klik her for at se flere fotos fra forestillingen
Per var også forbi Cirkus 3 i Ballerup Center og Benny Schumanns Minicirkus i Helsingør bycenter. Fra disse forestillinger har han sendt mig nedenstående fotos.
Cirkus 3 i Ballerupcentret.
Benny Schumann og Max Carling i Helsingør Bycenter. Klik her for at se flere fotos fra forestillingen.
Cirkus Aotearoa. Set i Fox Glacier den 20. februar. Da jeg så forestillingen i vinterferien, kan jeg vel også tage en omtale af dette lille cirkus med, selv om den foregik på New Zealand og ikke på Zealand (Sjælland).
Under et besøg en regnfuld dag i den lille by Fox Glacier ved den berømte gletsjer fik jeg i byens udkant øje på noget, der lignede et cirkustelt. Men jeg så ikke en eneste plakat. Jeg gik derhen. Og ganske rigtig, der lå et mindre cirkus med et aflangt tomasters telt. Jeg mødte kokken i cirkus, der ejer det sammen med sin bror Daniel, som er sprechstallmeister. Kokken fortalte, at Cirkus Aotearoa har 8 sæsoner på bagen og er det eneste cirkus i New Zealand, som er ejet af lokale. Øens andet cirkus har udelukkende kinesiske artister. Ifølge kokken teknisk set meget dygtige, men stive og kedelige, hvor Aotearoa lægger vægt på, at deres forestillinger skal være sjove og underholdende. Han fortalte mig, at man i New Zealand ikke må opsætte plakater på lygtepæle m.v., og at der var forestillinger dagen efter kl. 11 og 19:30.
Jeg bestemte mig for forestillingen kl. 19:30 og gik derhen en halv times tid før den begyndte. Det styrtregnede, og jeg forventede at forestillingen måske ville blive aflyst på grund af manglende publikum en regnfuld lørdag aften. Men sådan gik det ikke: teltet, der skønsmæssigt kunne rumme 300 tilskuere, endte med at blive stopfyldt, og der var en formidabel stemning og et medlevende publikum fra først til sidst. Men lidt spøjst, at 10-15 % af tilskuerne først kom 5-10 minutter efter at forestillingen var begyndt.
Teltet havde 2 master + stormstænger. Der var en enkelt række logepladser, der hang sammen i sektioner med 4 stole. På den ene af de aflange sider var der dels 5 rækker med plastikstole og ved siden af dem 6 rækker med bænke uden ryglæn. Manegen stødte (næsten) op til den anden aflange teltside.
Cirkus Aotearoa reklamerer med, at de er et cirkus uden dyr. De har stor forståelse for, at optrædende dyr i gamle dage var et af forestillingernes højdepunkter, når et cirkus turnerede rundt i landet. Det var for mange mennesker den eneste mulighed for at se eksotiske dyr. Men sådan er det ikke længere – verden har ændret sig og det bør cirkus også gøre, mener man hos Aotearoa.
Aotearoa er vist nok det maoriske ord for New Zealand – den hvide skys land.
Forestillingen var en af de meste underholdende cirkusforestillinger, jeg længe har set, og med stor vægt på at publikum skulle have det sjovt.
Forestillingen blev indledt at en ung jonglør, der jonglerede med hatte og viste balancenumre. Bl.a. med en af logesektionerne. Han endte med at jonglere på en høj monocykel, der blev støttet af et par publikummer. Teknisk set ikke et ”stort” jonglørnummer, men sjovt og underholdende.
Dernæst bød sprechstallmeister Daniel velkommen og viste et kort diabolo-nummer. En anden artist kom derpå ind og viste et fint nummer med stolebalance. I sluttricket balancerede han i 5 stoles højde.
Stolebalance. iPhone-foto
Dernæst fulgte et udmærket nummer med 2 piger i aerial ring.
Aerial ring. iPhone-foto
Sprechstallmeisteren kom nu tilbage, denne gang som klovn, og viste bl.a. et komisk rola-rola nummer.
Dernæst kom forestillingens bedste nummer: en ung japansk boldjonglør, som jeg kunne have stor lyst til at se i et skandinavisk cirkus.
Den næste artist havde inden forestillingen fortalt mig, at også havde optrådt i Europa, vist nok som street performer. Hos Aotearoa optrådte han som udbryderkonge og blev iført en spændetrøje og derpå hejst op i loftet med hovedet nedad. Efter at have frigjort sig fra spændetrøjen blev han hejst ned igen.
Dernæst mødte man en trivelig kvindelig hula-hop artist Helga i en fin og humørfyldt entre. Den sluttede med, at en mandlig assistent måtte give hende en hånd for at få hende op fra en spagat-stilling!
Sprechstallmeisteren kom derefter tilbage sammen med jongløren og stolebalanceartisten og viste udmærket formationsjonglering. Sidste nummer før pausen var en kvindelig akrobat i tissue.
Efter en pause på knapt et kvarter viste stolebalanceartisten et kort nummer i pole. Dernæst kom jongløren tilbage, denne gang med køller. Han blev afløst af en kvindelig artist i et fint nummer i swingtrapez. Udbryderkongen kom nu tilbage, denne gang med nummeret Substitution Trunk, hvor han blev lænket og låst ind i en kasse. En assistent stiller sig oven på kassen og trækker et forhæng op om sig. Når det få sekunder senere sænkes, står udbryderkongen på toppen af kassen, der nu indeholder den lænkede assistent.
Sprechstallmeisteren/klovnen kom dernæst i manegen med komisk hattejonglering. Efter ham mødte vi igen den japanske jonglør, denne gang med elegant kuglebalance. Forestillingens sidste nummer var en kvindelig artist i vertikal sejl.
Vertilkal sejl. iPhone-foto
De enkelte numre i den 1 time og 45 minutter lange forestilling var ret korte. Der var i alt 8 medvirkende. Alle numre blev serveret med godt humør og i et fint tempo. Og der er længe siden, jeg har mødt så begejstret et publikum som i Fox Glacier. Også det var med til at gøre det til en herlig cirkusoplevelse.
Klik her for at se flere fotos og videoklip fra forestillingen.
15. februar 2016
Et cirkusbrullup. Valentinsdag, den 14. februar blev Marylou Casselly og Joseph Richter Jr. gift i Budapest. Efter den kirkelige vielse fortsatte parret til borgmesterkontoret, fordi en vielse i Ungarn juridisk set først er gyldig, når parterne har underskrevet vielsespapirerne på borgmesterkontoret. Senere var der en stor fest på et slot. Blandt de inviterede gæster var Marylous gode veninde Victoria Enoch og Victorias mor Agnete Louise Enoch.
Danskerne kender Marylou fra adskillige sæsoner i Cirkus Arena og fra filmen ”Cirkusdynastiet” om forholdet mellem hende og Patrick Berdino.
14. februar 2016
DET SKER I PARIS - men också i DUBAI
Under THE DUBAI SHOPPING FESTIVAL, som firas i JANUARI, bjuder alla shopping malls / enorma handels-center/ på kraftigt nedsatta priser på - allting, dessutom presenterar de på de stora utrymmena - fina, underhållande och sevärda artist-nummer av typ cirkus och variété.
Jag såg i IBN BATUTA SHOPPING MALL /IBN BATUTA, arabisk upptäcktresande 1304 - 1368/:
En utmärkt akrobatisk jonglör-akt, inspirerad av den spanske författaren CERVANTES /1547 - 1616/, nämligen hans klassiska figur DON QUIXOTE, riddaren av den sorgliga skepnaden och hans följeslagare SANCHO PANZA.
Med mycken publik-medverkan presenterade de klassisk jonglering och en del akrobatik, i tids-autentiska kostymer och deras respektive fordon /køretøj/ var varsin cykel - vilka var utstyrda med respektive ett hästhuvud och huvudet av en åsna /et æsel/.
De drog mycket folk och var populära som avbrott i mega-shopping.
Artisterne Sebastian Gonzalez og Cristian Valencia. Fotograf: Adrian Chitic. Foto stillet til rådighed af mr. Johnny, Dreammaster
Foto: IMAD DAHER
Se mer: https://www.facebook.com/Dream-Master-Entertainment-and-Events-210040332423970/
........................ reported by ZARRO ZARRO.
5. februar 2016
To runde dage
La Norma 90 år. Tirsdag den 9. februar fylder den danskfødte trapezstjerne La Norma (Norma Fox) 90 år. Norma er født i Randers i 1926 som barn nr. 5 ud af en børneflok, som endte med at blive på 13 børn. I foråret 1940 fik Varieté Maxim i Randers besøg af artistparret Florita Sisters. De var nu ikke søstre, men mor og datter. Moderen, Emilie Altenburg, var på udkig efter et ungt talent, som kunne oplæres til at indgå i nummeret. På en danseskole fik Emilie Altenburg øje på den 14-årige Norma. Uden at involvere Norma selv aftalte hun med Normas forældre, at hun skulle tage Norma som elev. Derefter blev Norma med ganske kort varsel beordret til at rejse med Florita Sisters til København, hvor hun skulle have kost og logi samt oplæring.
Sandsynligvis har forældrene troet, at Emilie Altenburg ville tage sig godt af deres datter. Virkeligheden var dog en anden: Norma blev nærmest holdt som slave og fik prygl, hvis hun ikke makkede ret eller lavede fejl under træningen.
De barske forhold fortsatte de følgende år. I efteråret 1941 fik Norma sin debut på Variete Maxim i Randers. Knap 16 år gammel fik hun under navnet La Norma sin internationale debut på National Scala i København. Senere under krigen tog fru Altenburg sin elev med først til Norge og siden til Sverige, hvor La Norma optrådte såvel i Cirkus Altenburg som i Cirkus Scott. Efter krigen kom de til Danmark og turnerede i 1946 med Cirkus Belli. Her mødte Norma sin senere ægtefælle André Fox, og han gav hende mod til at bryde ud fra det slavelignende forhold.
Senere kom Norma og André til Frankrig, hvor La Norma blandt andet optrådte i en trapez ophængt under Eiffeltårnet. Showet blev set af John Ringling North. Det førte til, at Norma og André Fox fik kontrakt med Ringling Bros and Barnum & Bailey. I 1949 fik La Norma sin amerikanske debut, og hun og André Fox blev hos Ringling til og med 1951. I den Oscarbelønnede film ”The Greatest Show on Earth”, som er optaget i Ringling Bros and Barnum & Bailey, var hun stand-in for den kvindelige hovedrolleindehaver Betty Hutton i trapez-scenerne.
På St Armands Circle ved Sarasota Beach finder du The Circus Ring of Fame med mindeplader for en lang række berømte artister, nulevende som afdøde. Blandt disse er La Norma
Fra 1952 og frem til hun stoppede sin artistkarriere optrådte hun i en række andre amerikanske cirkus. I dag bor hun som så mange tidligere artister i Sarasota i Florida, hvor hun blandt andet træner unge trapezelever. Men på en helt anderledes menneskelig måde, end den træning hun selv oplevede.
Hendes liv er beskrevet af forfatteren Aase Thomassen i bogen La Norma – Sorg, savn og succes – en dansk trapezstjernes vej til international berømmelse. I anledning af La Normas 90-årsdag tilbyder Aase Thomassen, at du i februar måned kan købe den rigt illustrerede bog for 90 kr. + forsendelsesomkostninger. Bogen kan bestilles på aase@aasethomassen.dk
La Norma, fotograferet i Sarasota. Foto: Aase Thomassen
Josette Dubsky 85 år. Fredag den 11. februar fylder Josette Dubsky 85 år. Josette Carmen Dubsky blev født i Boulogne-sur-Mer 11. februar 1931 som datter af Charlie Rivels bror Polo. Hun er altså kusine til Paulina Schumann og optrådte i en årrække som august sammen med sin mand Joseph Dubsky og med deres søn Janos som hvid klovn. Joseph i sin svigerfar Polo Rivels figur med den lille sorte næse, Josette som sin farbror Charlie Rivel i den lange, røde uldtrøje og med rød næse og rød paryk. Det var hun god til, med meget smuk følelse for august-rollen. Josette og Josephs seneste sæson som klovne var i 2000, hvor de turnerede med Cirkus Dannebrog. I vinterferien i uge 8 2004 havde de dog en enkelt uges come back i Cirkus Kenny i Rosengårdcentret i Odense.
Josette og Joseph Dubsky i Cirkus Kenny i 2004. Foto: Lise Kokholm
3. februar 2016
Cirkus Minimax 2016. Det lille norske Cirkus Minimax skriver:
5-år med glede, humor og spenning!
Cirkus Minimax feirer i år sitt 5-års jubileum og presenterer en forestilling spekket med
fantastiske opplevelser. Kort fortalt, alt som hører med for å gi vårt fantastiske
publikum den ekte cirkusatmosfæren. For femte året på rad, reiser cirkusdirektør Carl-
André Hjelvik og hans dyktige artister rundt om i landet med sitt lille cirkus. Cirkus
Minimax er dessuten nå et av kun få cirkus igjen på den norske landevei. Vi er ikke av
de største cirkus, og har heller ikke de samme utfordringene som de store cirkusene har.
Cirkus Minimax har klart å tilpasse seg i et stadig vanskeligere marked og funnet sin
egen nisje, sier direktør Carl-André Hjelvik.
Cirkus Minimax ønsker med dette velkommen til en underholdende verden fylt med
latter og fryd, styrke, smidighet, hurtighet og ikke minst eleganse. Det garanteres for
førsteklasses artisteri fra begynnelse til slutt i landets minste cirkus.
Et besøk hos Cirkus Minimax skal merkes i mange muskler og sanser. Årets forestilling byr blant annet på den populære klovnen Don Carlos fra Danmark og et forrykende
sjonglørnummer av ypperste kvalitet fremført av Oliver Berdino. Oliver er kjent fra det store
danske Cirkus Arena, som for øvrig er Nordens største cirkus. Vi er også meget stolte over å kunne presentere dresserte hunder i årets forestilling. Videre i programmet så blir det både spenstige akrobater, dyktige balanseartister, fartsfylt diabolonummer og spennende fakirshow.
Tv.: Don Carlos (Mogens Koelmeyer). Th.: Oliver Berdino. Oliver var også hos Cirkus Minimax i sæson 2015
Et annet populært innslag, er vårt faste varemerke cirkusskolen, der publikum selv får prøve seg som ekte artister ved hjelp av våre artister. Cirkus Minimax er også det eneste cirkuset i Norge som tilbyr dette.
Forestillingene våre skal imponere, fascinere og forundre hele familien. Vi satser på en intim forestilling med nærhet til våre artister. Cirkus Minimax legger alltid stor vekt på glede, humor og spenning! Jeg mener alle trenger en fritime fra hverdagens stress, sier direktør Carl-André Hjelvik og ønsker alle sammen velkommen til manesjefest!
Carl-André Hjelvik fortæller, at Cirkus Minimax har købt to nye telte. Det ene teltet er 10 m i diameter og skal bruges til mindre arrangement. Det andet telt er 15 m i diameter og skal bruges til større arrangement.
2. februar 2016
Michael Frederiksen: Listen to us! Showbizz interviews. Indbundet og illustreret. 352 sider. Eget forlag. Sprog: engelsk
Den danske tryllekunstner Michael Frederiksen, også kendt som Trylle-Michael, har udgivet en bog med interviews med en række artister, primært tryllekunstnere.
Bogen er lavet på den måde, at Michael har sendt et spørgeskema til en lang række personer, som optræder inden for showbizz. I bogen gengiver han i let redigere form de svar, han har modtaget, og har indsat en kort biografi om den enkelte.
Standardspørgsmålene har bl.a. været
why, dvs. hvorfor personen begyndte at optræde
heroes, dvs. hvilke forbilleder personen har haft
archievements, dvs. største succeser m.v.
make us laugh, dvs. sjove episoder
embarrassing situations, dvs. pinlige episode
what if you wanted a carrier change, dvs. hvad ville du have været, hvis du ikke blevet showbizz-mand
motto, dvs. personens eget motto
hjemmeside, dvd. link til personens hjemmeside
Bogen indeholder i alt 75 interviews samt forklaring på nogle småtricks.
Fordelen ved den valgte teknik er, at det har gjort det nemmere at lave en sådan bog. Ulempen er, at når de enkelte interviews er lavet over samme skabelon, kan bogen virke lidt stereotyp, med mindre man læser den i små portioner.
Rækkefølgen på de enkelte interview virker lidt tilfældig og der mangler et alfabetisk navneregister. Det sidste forringer bogens nytteværdi som håndbog. Det rokker dog ikke ved, at bogen er interessant og bestemt værd at læse. Danske læsere skal ikke lade sig skræmme af, at den er skrevet på engelsk, da den er holdt i et let forståeligt sprog. Bogen kan bl.a. købes hos Pegani.
2. februar 2016
En cirkustur til Rom. Martin Lasson Berglund skriver:
En tidig lördags morgon i januari tog jag och cirkusvännen Sören flyget från Kastrup till Rom. Vi hade fått veta att den berömda Circus Americano låg i Rom och den mindre kända Circus Rony Roller. Att flyga till Rom är ganska enkelt och vi fick tag i billiga biljetter så själva flygtiden på 2 timmar och 30 minuter blev inte så dyr. Däremot hade jag i förväg bokat taxi som skulle ta oss från flygplatsen till de olika cirkusarna och taxi är inte det billigaste men absolut det snabbaste alternativet då cirkusarna låg bortom lokaltrafikens rutter.
Väl framme i ett soligt Rom med 11 grader så fick vi direkt en känsla av vår i luften jämfört med de minusgrader vi lämnat bakom oss i Danmark och Sverige.
Eftersom vi anlände redan vid middagstid tog vi chansen att besöka Bioparco, Roms zoo. Vi studerade elefanterna på zoo som inte såg ut att ha så "roligt" och verkade understimulerade trots att de hade en ganska modern anläggning och vi reflekterade och pratade kring den debatt och förbud mot cirkuselefanter och cirkusdjur som finns i dag. Vi konstaterade att många cirkusdjur blir säkert mer stimulerade i vardagen då de får arbeta än många djur på djurparker men det verkar inte som allmänheten eller politiker alltid förstår detta.
Efter ett par timmar på zoo begav vi oss vidare till Circus Americano som låg på en stor grusparkering. Det var imponerande att se alla lastbilarna och det stora vita tältet, den stora ljusfasaden för att inte tala om förtältet som hade 3 gigantiska kioskvagnar och diverse försäljningsstånd. Tyvärr fanns varken program eller några andra souvenirer att ta med hem.
Circus Americano har tre maneger men använde dessa främst när hästarna var inne och det var en härlig syn med frihetsdressyr i tre maneger samtidigt under ledning av legenden och Monte Carlo vinnaren Flavio Togni som precis hunnit tillbaka från just Monte Carlo festivalen med sina hästar. Konceptet Americano är precis som det låter amerikanskt med mycket ljus och färger, modern musik och tempo. Vi gillade föreställningen trots att där inte fanns några världsartister men konceptet med högt tempo och riktig show var häftigt så har ni vägarna förbi Italien så är cirkus lätt värt ett besök. Det var också roligt att återigen se marockanska tältarbetare och djurskötare då dessa numera nästan är försvunna i Skandinavien och Tyskland. På 80-talet var det ju dem som dominerade bland cirkuspersonalen på cirkusarna i Skandinavien.
Senare besökte vi Circus Rony Roller, en cirkus med ett stort vit och rött tält som även detta imponerade men invändigt var det enkla träbänkar och programmet stod familjen för själva vilket påminde om en mindre tysk familjecirkus som vi sett massor utav tidigare. Ett stort minus till den höga musiken (fanns ingen orkester på någon utav cirkusarna) och den radioreklam man körde i högtalarna 30 minuter före föreställningen. Detta var annars en cirkus där standaren på djurhållningen inte var den bästa med söndriga träboxar där hästarna kunde skada sig, en smutsig vagn för flodhästen och rent allmänt lite dålig standard på allt.
Här var cirkuspersonalen inte marockaner utan indier!
Det var i sin helhet väldigt trevligt att se två italienska cirkusar då de skiljde sig från vad vi annars ser i Skandinavien. Vi märkte också att publiken i Rom inte var så kräsna utan skrattade åt det lilla även om det i våra ögon inte var bra. Intressant också med cirkus där man försöker skapa mer show än traditionell cirkus.
Efter 24 timmar på resande fot var det med trevliga minnen som vi återvände till Kastrup lufthavn.
2. februar 2016
Elena Dzen Urunov frihedsdressur med en enkelt hest. I min omtale 12, januar af den nykligt afholdte cirkusfestival I Budapest skrev jeg, at Elena Dzen Urunovs nummer sikkert var inspireret af det nummer, som sidste år indbragte Anastasia Stykan Fedotov en guldklovn i Monte Carlo. Ruslan og Elena Urunov har siden fortalt mig, at Elenas nummer er 5 år ældre end Anastasias nummer og blandt andet blev vist i Cirkus Roncalli i 2008. Jeg beklager fejlen. For at se et videoklip fra Budapest med Elenas nummer: klik her
31. januar 2016
Det svenske cirkusakademis loge nr. 5 inviterer til møde
Lördagen den 27 februari 2016 kl. 14.00 hos DOCH, Brinellvägen 34 a Stockholm
DOCH (Dans och Cirkushögskolan) är en del av Stockholms konstnärliga högskola och arbetar med utbildning och forskning i dans och cirkus. DOCH startade redan 1963 och har sedan dess utvecklats till en ledande institution för konstnärlig utbildning.
Walter Ferrero, prefekt för lnstitutionen för cirkus och Anna Karin Ståhle vi§ar runt och informerar om cifkusutbildningarna samt visar film av vad studenterna gjort
Anmälan senast 24 lebruari till Roy Himsel tel. 070-6998944
eller till Hans Lindgren tel. 070-6230166 alt. e-post soh.lindsren@tele2.se
Alle er velkomne, også danske og norske cirkusvenner.
30. januar 2016
Trylleshowet Vild med Trylleri havde premiere i Næstved fredag 29. januar om aftenen.
Initiativtageren er René Mønster, der siden han var barn har været vild med trylleri. René arbejdede i mange år som tryllekunstner under navnet Ron Marvin, inden han etablerede Cirkusteatret, der senere blev til Cirkus Baldoni. René Mønster har i flere år haft lyst til at arrangere trylleshows i vinterhalvåret.
Trods premierenerver og enkelte kiks, bl.a. en motorcykel, som ikke ville starte, oplevede publikum et flot og underholdende show.
Der var flotte illusioner, udført at Veres family, som cirkuspublikummet mødte i Cirkus Mascot 2013.
Veress family
Mr. Daniel, i cirkussammenhæng kendt som klovnen Danilo, viste tricket The sands of the desert. Han tømmer 3 glas med farvet sand ned i en bowle med klart vand. Rører så rundt i bowlen, hvor vandet bliver sort. Og tager så med den ene hånd sandet op af vandet og hælder det helt tørre sand tilbage i glassene. Se fotos og tegning. Ren magi. René Mønsters gode ven Kim Kenneth viste et tilsvarende trick i Cirkus Benneweis 2010.
Den unge tryllekunstner Patrick viste charmerende scenetrylleri. Delerius (Henrik Veres) jonglerede og bounchede med bolde mellem ild og vand. Duoen M&M viste komisk trylleri. René Mønster selv viste mentalmagi samt præsenterede forestillingen.
Sidst, men ikke mindst, mødte man den ”gamle” rutinerede tryllekunstner Hasse Hjort med to entreer. Dels hans elegante varietenummer som Rikki med kanindukken Nancy. Et nummer, som lidt ældre publikummer bl.a. kan huske fra et par sæsoner hos Benneweis i Cirkusbygningen i midten af 1980'erne. Og dels med børnetrylleri som Pjerrot. Hasse Hjort har i mange år været Pjerrot i Tivoli Friheden i Århus.
Rikki og Nancy
Hasse Hjort som Pjerrot. Alle fotos: Ole Simonsen. Klik her for at se Jacob Boas Leitisstens flotte fotos fra showet
I de kommende uger er forestillingen på turne på Færøerne, inden holdet i uge 7 vender hjem til Danmark med optræden i en række byer på Sjælland.
30. januar 2016
Min trofaste korrespondent i Paris ZARRO ZARRO har besøgt sin datter og svigersøn i Dubai. Han skriver:
DET SKER I PARIS - men också i DUBAI
THE GLOBAL VILLAGE, en stor nöjespark en halvtimmes bil-transport från centrum, har de sedvanliga attraktionerna - men också diverse shows med karaktaer av cirkus och varieté:
Jag såg LATIN CIRCUS - 2 mycket duktiga och skickliga unga akrobater och jugglers från Columbia: de värmde upp med kast med FRISBEE-tallrikar, sedan visade de flott jonglering samtidigt med att de gjorde akrobatiska formationer.
Foto: IMAD DAHER DUBAI
De presenterade också akrobatik i German wheel, ocksaa kallad CYR WHEEL.
Foto: IMAD DAHER DUBAI
Medryckande musik, flotta kostymer och god publik-kontakt.
Publiken i MIDDLE EAST entusiasmerar sig då de ser cirkus och varieté-nummer,
Success!
DET SKER I DUBAI!!!!
--------------------------------------- reported by ZARRO ZARRO.
29. januar 2016
Cirkus i vinterferien. Som tidligere år kan du flere steder i landet opleve cirkusforestillinger m.v. i uge 7 og 8, hvor skolebørnene har vinterferie. Børnene har kun en uges ferie. Om det er i uge 7 eller 8 skifter fra kommune til kommune.
Her er en oversigt over, hvad du kan opleve i år:
I København og på Sjælland
Cirkusmuseet i Hvidovre
Museet skriver:
Glæd dig til vinterferien, hvor du fra d. 15-19. februar alle dage kl. 11 kan opleve Bonbon Clowns. Bonbon Clowns består af klovnen Bonbon og hans kone Tiina samt deres børn Joakim og Julia. Bonbon er en af de få danske internationalt hædret klovne igennem tiderne. Han har bl.a. optrådt med Tiina på Cirkusfestivalen i Monte Carlo og været i nogle af de største cirkusser i Europa. Mange husker ham sikkert også fra hans engagement i en årrække i Cirkus Arena.
I forestillingen kan du opleve nogle af Bonbons bedste entréer bl.a. den fantastiske badmintonentré. Du kan også se jonglering og balance med Julie og Joakim samt en overraskelse i luften, der nok skal få håret til at rejse sig.
Bonbon og Tiina
Billetter til forestillingen koster 50 kr. for voksne, mens det er gratis for børn i følge med voksne. Det anbefales at reservere billetter på cirkusbyen@hvidovre.dk. Reservationen er først gældende, når der er modtaget en bekræftelse.
I uge 7 og 8 har museet også åbent om fredagen, og der er Cirkusleg alle hverdage fra 12:30 til 14. Entre.
Benny Schumans vinterferieforestillinger i Helsingør Bycenter
Benny Schumann byder fra 15. til 20. februar på vinterferieforestillinger i Helsingør Bycenter. De medvirkende er ud over Benny selv Patrick Harrisons med sine Hot Dogs + samt den svenske musiker og multiartist Max Carling, der både vil optræde med solonumre og et par komiske indslag sammen med Benny. Patrick Harrison, som undertiden bruger kunstnernavnet Pat Clarison, så vi senest her i landet i 2013 i Cirkus Benneweis. Gratis adgang.
Cirkusland i Årslev ved Slagelse
Fra 13. til 21. februar er der åbent hver dag fra 10 til 16. Entre. Cirkusland byder bl.a. på cirkusforestillinger, cirkusskole, westernshow og søløveshow. De optrædende i cirkusforestillingerne er Suzanne Berdino og hendes trillinger Charmaine, Stephanie og Oliver samt Patrick Berdino sammen med makkeren Jhon Rivera. Hertil kommer diverse dyr, dog ikke elefanterne som er i udlandet.
Cirkusland byder blandt andet på western-show
Vild med Trylleri – trylleshow, produceret af Cirkus Baldoni
Holdet bag Cirkus Baldoni fortryller både Sjælland og Færøerne i vinter, hvor der turnéres med et helt nyt og spændende trylleshow for både børn og voksne. Hele showet står i trylleri og magiens tegn. Indpakket i supermoderne lyd og lys kommer man til at opleve store illusionsnumre, som man normalt kun ser i TV, fingerfærdighed og tankelæsning, komik og bugtaleri, alt sammen pakket ind i en festlig, mystisk og fornøjelig oplevelse for hele familien.
Turnéen starter i Næstved den 29. januar. Derefter går turen til Færøerne, inden showet i uge 7 besøger Kalundborg, Slagelse, Nykøbing F og Faxe.
I forestillingen kommer publikum til at møde illusionistfamilien ”Veres” fra Ungarn, varietetryllenummer med ”Rikki & Nancy”, den komiske trylleduo ”M&M”, samt tryllekunstneren ”Patrick”. Den eneste ikke-tryllekunstner er jongløren ”Delirus”, som til gengæld jonglerer, så man tror det er trylleri, idet han både benytter ild og vand i nummeret. Under præsentationen viser René M. Baldoni også numre fra sin tid som tryllekunstner og tankelæser. Forestillingen bliver opført med masser af lyd- og lyseffekter fuldstændig som man oplever de store Vegas shows i tv. Klik her for at se en teaser for forestillingen.
Entre.
Baldonis vintercirkus i Ishøj Bycenter
22. til 27. februar: Ishøj Bycenter. De medvirkende er Suzanne Berdino med hunde og Oliver Berdino som jonglør. Hertil kommer Baldonis faste team: direktør René Mønster samt klovnen Danillo og hans partnerske og kæreste Cindy. Gratis
Den talentfulde unge jonglør Oliver Berdino er blandt de optrædende i uge 8 i Baldonis vintercirkus i Ishøj bycenter. Ugen før kan du møde ham i Cirkusland i Årslev.
I Jylland
Isabella Enochs vintercirkus.
Fra 12. til 21. februar præsenterer Isabella Enoch vintercirkus i en række jyske haller. Entre.
De medvirkende i forestillingerne er
John Burke Jr. med søløver.
Berty Balder med klovnerepriser.
Peter Balder med et komisk hundenummer.
Mark Dorfner - tempojonglør.
The Cap Crew - springbræt-akrobater fra Ungarn
The Liazeeds med håndstand og stang (pole).
Bernhard Kaselowsky med elefanten Ramboline samt heste og måske tillige lamaer.
Isabella Enoch præsenterer selv forestillingen.
Cap Crew. Isabelle Enoch fandt de to unger fyre med en basketball og et springbræt ved det særlige ungarske gallashow ved årets cirkusfestival i Budapest.
The Liazeed består i dag af Zaida og hendes ven Francisco. Truppen bestod oprindelig af Zaida og hendes far Omar. Senere kom Zaidas ven Francisco med. Det var denne trio, danskerne mødte i Cirkus Benneweis i 2008. Trioen var også hos Dannebrog i 2012, men da var Omar rundet 70 og havde overladt mange trick til svigersønnen. I dag har papa Omar trukket sig helt tilbage som artist.
Cirkus Krone i Aarhus Musikhus
13. til 21. februar inviterer Cirkus Krone til vintercirkus i Aarhus Musikhus. Entre.
I en foromtale af forestillingen skriver de:
Det er med stor stolthed, at Cirkus Krone og Musikhuset efterhånden har skabt en tradition i form af vintercirkus i vinterferien. Musikhusets lille sal er bare de perfekte rammer til en varm, nærværende og god oplevelse for hele familien.
Programmet er sat sammen af cirkusdirektøren, Irene Thierry, med nogle af de bedste internationale artister.
I år er det med stolthed at kunne præsentere Duo Alerim fra Rumænien, som præsenterer Hula Hoop, Bouncing Juggling og højt oppe under lille sals loft: en trapez – 2 mennesker.
Duo Alerim. De rumænere artister optrådte i Cirkus Arli i 2015
Jan Allan er klovnen, Alando - i alt beskedenhed Danmarks bedste klovn! Uden ham ingen Cirkus Krone!
Ikke et år uden de små ponyer i Musikhuset, som dresseres og præsenteres af Jan Allan/ Alando.
Marc Thierry, sørger for musikken passer til numrene, og cirkusdirektør Irene Thierry guider publikum sikkert og trygt gennem forestillingen.
Kom og oplev en meget alsidig, hyggelig, sjov, spændende, farlig og traditionel cirkusforestilling for hele familien leveret med hele cirkushjertet
Enoch’s Circus Show
Showet produceres af Jimmy Enoch.
I uge 8 kan du opleve showet i Friis Citycenter, Aalborg. Gratis adgang. Showet skulle i uge 7 have været i Bryggen Shoppingcenter i Vejle, men disse forestillinger er flyttet til Rosengårdscenrtret i Odense.
Jimmy Enoch fortæller at de optrædende er
Jimmy Enoch, kendt fra Danmark har Talent, som konferencier og med sit cykelshow.
Messoudis Brothers med deres super håndstands act og jonglering.
Klovnen / komikeren Joanes fra Frankrig, som laver repriser.
Jennifer Frankello med hendes hunde show.
Igen i år med det helt store lyd og lys show, som med 100 % garanti ikke findes i noget andet shoppingcenter/vinter cirkus J
4 Messoudis, fotograferet i Cirkus Brazil Jack i 2015. Papa Messoudi og hans 3 sønner er nok det bedste akrobatnummer, du kan opleve i årets danske vintercirkusforestillinger. De optrådte i Cirkus Dannebrog i 2008 og 2014
Cirkus Mascot
Cirkus Mascot besøger Herning Centret i uge 7 og Aalborg Storcenter i uge 8. Gratis adgang.
De optrædende er Marianne og Andreas Deleuran samt klovnen Ulmas/Gulio m. familie. Det bliver hula hop, diabolo, hunde og Gulios repriser. Forestillingen præsenteres af Daniel Deleuran.
Andreas og Marianne Deleuran med Cirkus Mascots hunde
På Fyn
Enoch’s Circus Show
Showet produceres af Jimmy Enoch.
I uge 7 kan du opleve showet i Rosengårdscenrtret i Odense.
Se nærmere omtale af forestillingen ovenfor under ”I Jylland”.
Cirkus Flik-Flak. Det fynske børne-og ungdomscirkus skriver:
Cirkus gøgl & sjov i vinterferien uge 7. Cirkus Flik-Flak laver forestillinger for hele familien
Stuurt stuurt nummer i lille manege!
“Mine damer og herrer! Cirkus Flik-Flak har nu fornøjelsen at byde Dem velkommen til en overraskende og underholdende forestilling for børn i alle aldre.”
Sådan kan det lyde, når Cirkus Flik-Flak igen er klar med en ny og spændende forestilling, hvor inspirationen er hentet fra cirkusverdenen.
Artisterne i Cirkus Flik-Flak bl.a. tryller, jonglerer, optræder som ethjulede cykelartister og det hele krydres med musik og gags.
Efter forestillingen vil der være mulighed for selv at prøve de forskellige cirkusdiscipliner.
Forestilling Fredag d. 19. februar kl. 10.00 og kl. 14.00. Billetpriser: Voksne: 50 kr. - Børn: 30 kr.
Akrobater i Cirkus Flik-Flaks manege
Se nærmere i Cirkuskalenderen om spilletidspunkter m.v. for alle de ovennævnte forestillinger.
27. januar 2016
Tirsdag den 26. januar kl. 19 bød Danske Cirkusvenner i samarbejde med Cirkusmuseet i Hvidovre på en aften med Trylle-Michael alias tryllekunstneren Michael Frederiksen. En sprudlende veloplagt Michael fortalte om sin nye bog, "Listen to Us! - showbiz interviews" og underholdt med elegant trylleri. En dejlig aften. De, som blev hjemme for at se håndbold, må ærgre sig over, at de valgte at se de danske favoritter spille uafgjort mod Sverige i stedet for at opleve Michael Frederiksen!
26. januar 2016
Omkring 30 personer havde fundet vej til Cirkus Flik Flaks lokaler i Odense, da kunstmaleren Viggo Salting mandag aften holdt er dejligt foredrag om sin tid sammen med sin kone Helle og deres 3 børn, da de rejste rundt med Cirkus Benneweis. Arrangementer var et fællesarrangement mellem Danske Cirkusvenner og det odenseanske børne- og ungdomscirkus.
25. januar 2016
Nyt stor hesteevent i Slagelse lørdag den 6. februar - Charmaine Berdino præsenterer: HESTEN I CENTRUM
I en pressemeddelelse skriver Charmaine:
Hesten i Centrum er en hel ny hesteevent, med fokus på at formidle information om hestevenlig træning og godt horsemanship. Derudover lægger vi vægt på, at have det bedste med fra de forskellige discipliner og derved fremme rytterens interesse indenfor en disciplin de måske ikke kender så meget til i forvejen.
Du kan blandt andre møde:
Dyrlæge: Henrik Hagbard
Horsemanship: Maj-Britt M. Carter
Stunt træner: Ally McClelland
Cirkusfamilien: Charmaine. Stephanie og Suzanne Berdino
Samt mange flere. Se mere på www.HesteniCentrum.dk
Arrangøren Charmaine Berdino
Tid og sted
Denne spændende hesteevent bliver afholdt lørdag den 6. februar i Cirkusland ved Slagelse, så de forskellige clinics vil foregå i cirkusmanegen som er de traditionelle 14 meter i diameter, hvilket giver publikum den perfekte mulighed for at være med helt tæt på. Derudover gives der en unik mulighed for at opleve Cirkus bag kulisserne.
Vi satser på at lave et hyggeligt arrangement, hvor man kan nyde en dejlig dag med familie og venner og samtidig lære en masse nyt om heste, nyde noget god mad og deltage i nogle sjove konkurrencer. Vi har samlet nogle af de bedste fagfolk på hvert deres felt og vi glæder os til at se jer alle til et fantastisk hyggeligt arrangement
Charmaine fortæller: ”Jeg fik ideen til Hesten I Centrum, da jeg syntes at der manglede en hesteevent, hvor der var mange forskellige og anderledes indslag om heste. Noget man ikke har set mange gange før. Jeg er så heldig at have et stærkt team af hesteeksperter i ryggen der støtter op om og brænder ligeså meget for deres disciplin indenfor heste, som jeg selv gør. Det vil være det nærvær, iver efter at lære fra sig, og ikke mindst kærligheden til heste, som vil gøre hesten i Centrum til noget helt specielt”.
Et af højdepunkterne ved arrangementet er ekspert i horsemanship Maj-Britt M Carter, som er uddannet hos verdenskendte Monty Roberts. Maj-Britt driver til daglig HIPPO-LOGISK TRÆNING i Viborg og træner blandt andet såkaldte ”problemheste”.
Vi får også besøg af Ally McClelland som er vaskeægte stuntmand og har trænet heste og ryttere til diverse kampscener i bl.a. ”King Arthur”, ”The Other Boleyn Girl`”, ”Made Of Honor” og mange flere. Ally vil lave en Clinic hvor han fortæller om sin karriere og hvordan han træner heste til film og teater.
Ally McClelland. Begge fotos stillet til rådighed af Charmaine Berdino.
25. januar 2016
René Mønster og hans team er i fuld gang med prøverne til trylleshowet Vild med Trylleri. Til formålet har de lejet en sal i Frihedens Idrætscenter. Billedet er fra opsætningen 24. januar. Vild med Trylleri har premiere i Næstved fredag den 29. januar.
25. januar 2016
Fortegnelsen over cirkusmuseer opdateret. Dan Roneklint Sørensen har opdateret sin fortegnelse over cirkusmuseer m.v. over hele verden. Klik her for at se den opdaterede fortegnelse, som også indeholder links til en mængde spændende sider.
Et af museerne er Sveriges Cirkusmuseum, som har lokaler på 1.sal i den gamle skole i Ingelsträda ca. 20 km. nord for Helsingborg. Det har en fin lille udstilling.
På udstillingen i Sverige Cirkusmuseum kan du blandt andet se et af skolerytteren Don Bertinos elegante kostumer. Don Bertino optrådte i flere sæsoner i det dengang mellemstore danske Cirkus Arena, senest i 1986. Han har også optrådt i de svenske Zoo Cirkus, Cirkus Scala, Cirkus Möller og Cirkus Maximum og det norske Cirkus Arnardo. For at se flere fotos fra udstillingen: Klik her
23. januar 2016
Cirkusmuseet i Hvidovre satte i 2015 besøgsrekord med 23.126 gæster. Museet havde bl.a. 207 skoleforløb, 75 børnehaveforløb og 85 omgange Cirkusleg, hvilket var flere end nogensinde før. Museet håber at gøre 2016 lige så succesrigt.
23. januar 2016
Monte Carlo 2016. Rud Kofoed skriver: Ikke et øje tørt – og slet ikke hos prinsesse Stéphanie af Monaco, 50. Hun græd som pisket, da hendes storebror, Prins Albert II, 57, i den grad tog fusen på hende og i de varmeste, kærligste og mest respektfulde vendinger roste hende til op over telttoppen for så helhjertet at have lagt hele sin sjæl i videreførelsen af den cirkusfestival, deres far, Prins Rainer III, grundlagde i Monaco for 40 år siden.
Over 4.500 fyldte teltet i Fontveille i Monte-Carlo og fik det til at lyde som et sandt tordenvejr, da de slap den endeløse jubel ud som slutningen på den galla-aften, der startede kl. 20 og varede til kl. 2 om natten efter den mest overvældende forestilling, der nogensinde er set.
Tårerne løb i stride strømme, da Albert satte trumf på og overrakte hende et specielt eksemplar af den guldklovn, hun selv igennem de mange år har været med til at dedikere til verdens mest fremtrædende cirkusartister.
Nu er Stéphanie selv en del af dem – og det var næsten en større glæde, end hun kunne rumme. Alle forsøg på at bevare fatningen og den fyrstelige værdighed krakkelerede totalt, og hun måtte bare lægge hovedet på datteren Paulines skulder og hulke igennem, helt overvældet af situationen. Det ligner hende lagt fra. Hun plejer nok at kunne ’holde balancen’, men her blev hun ramt rent på sit mest bløde punkt. ’Medtrøster’ var også storesøsteren Caroline, 58.
Nu er Stéphanie ikke bare prinsesse, men ægte cirkusprinsesse. Det er en anerkendelse, der tæller mere end noget i den internationale cirkusverden. På ægte cirkusmaner handlede artisterne på stedet, greb hende og gav hende en arm-i-arm æresrunde gennem manegen. Det gør artister ikke, hvis de ikke mener det!
Lige efter sin far Rainier III's død i 2005, gled vicepræsident Stéphanie automatisk op på festivalens præsidentpost og blev ansvarlig for 30 års jubilæumsforestillingen godt et halvt år efter. Hun valgte at lave en ’Best of –’forestilling og det blev en succes. Det samme har hun gjort i år.
TAK ALLESAMMEN! Ingen tvivl om, at guldklovnen var forløsningen på det kæmpearbejde, prinsesse Stéphanie sammen med den tyske cirkusmand og kunstneriske leder, Urs Pilz, har lagt i 40 års jubilæumsforestillingen for at præsenterer det ypperligste, den internationale cirkusmanege kan byde på. Alle fotos er taget af Rud Kofoed / Ajour Press
Le 40éme Festival International du Cirque de Monte-Carlo samler de 30 bedste guld-, sølv- og bronzeklovne-numre, det har været muligt at opdrive. I to forskellige forestillinger viser artisterne, deres topnumre. I gallaen blev de to shows smeltet sammen til en forestilling med alle 30 numres artister i forskellige, ofte helt nyudviklede numre i dagens anledning. Man skulle være et skarn for ikke at blive imponeret. Resten af guldfestivalen fortsætter med en kombineret forestilling.
På grund af jubilæumsfesten blev den årets konkurrence om guld-, sølv- og bronzeklovnene derfor suspenderet. Men ud over den specielle guldklovn til Stéphanie, blev der alligevel uddelt en pris, nemlig Publikumsprisen for bedste nummer i årets forestillinger:
Prisen gik under øredøvende jubel til en god bekendt af det danske cirkuspublikum, nemlig til René Junior fra Casselly-familien for ’verdens bedste elefantnummer’. Det har de i to runder vundet henholdsvis sølv- og guldklovn for, sidst i 2012, hvor René Junior scorede næsten alt, hvad der kunne vindes af priser. Ud over guldklovnen var det også Publikumsprisen (som han var mest glad for) og desuden guld på den sideløbende ’New Generation’-festival for unge talenter.
Sammen med sin smukke, dygtige søster Merrylu, 24, er René født til cirkus - og elefanter. Deres succes i Monte-Carlo peger mod et velbegrundet generationsskifte, når den tid kommer. Foreløbig er deres forældre Alexia og René Senior omdrejningspunktet både i privatlivet og manegen. Men med i den nærmeste familie hører i høj grad også Mambo, 33 og de tre piger Nanda, 33, Kimba, 27, Tonga, 26 og det nyeste familiemedlem Betty, 26.
I over 20 år kunne Casselly-familien opleves i Cirkus Arena, indtil det for et par år siden kom til et brud på den unge kærlighed mellem Merrylu Casselly og Patrick Berdino, som betød, at familiernes veje skiltes, som det også kunne opleves i Anders Riis-Hansens meget roste dokumentarfilm ’Cirkusdynastiet’. Senere har de to unge begge fundet nye kærester.
Jubilæumsgallen i Monte-Carlo står som noget af en kontrast til snakken om den danske cirkuskrise med senest 2016-lukningen af Cirkus Benneweis.
-Det er så trist at høre, siger den italienske verdensklovn Fumagalli, der i to sæsoner turnerede med Benneweis. Han tror ikke på, at det lykkes at få verdens ældste cirkus på benene igen, når man først en gang har lukket ned i en sæson.
-Jeg kan kun håbe, men tror ikke meget på det, siger Fumagalli, der har vundet både sølv- og guldklovn i Monte-Carlo, hvor piedestalen efter Charlie Rivel og Popov nu er hans.
Den italienske Gianni Huesca, bedre kendt som verdensklovnen Fumagalli, vandt en sølvklovn i 2001, inden han sidste år toppede med guldklovnen sammen med sin bror Darix i deres udødelige evergreen 'Lille bi, giv mig honning', som har toppet i mange europæiske cirkus, ikke mindst i Danmark, hvor Fumagalli i to sæsoner turnerede med Cirkus Benneweis.
Med en sølvklovn i bagagen - fra 2014 - kom Rosi Hochegger tilbage i Monte-Carlo-manegen med sine hunde og blev modtaget den med begejstring, der også huskes fra de danske maneger, hvor hun blev lige så kendt for sin grinende Pipi Langstrømpe-hest, der gik i seng midt i det hele. I den kommende sæson turnerer hun med det svenske Cirkus Brazil Jack.
Hver aften fyldes kæmpeteltet i Monte-Carlo med over 4.500 cirkusbegejstrede i alle aldre. Men selv om der ikke direkte mærkes nogen cirkuskrise her i øjeblikket, er der alligevel blandt de mange forskellige nationaliteter af artister en undertone af problemer i flere europæiske cirkus. Der snakkes meget om ’en brydningstid’. Det gjorde der også, da fyrst Rainier III efter nogle års tilløb endelig fik Monte-Carlo festivalen op at stå i 1974. Om Monte-Carlo-festivalen selv kan forny sig og inspirere til nye muligheder er det, de næste 10 år kommer til at vise.
Klik her for at se flere af Rud Kofoeds billeder fra gallallaforestillingen.
Den amerikanske guldklovn Bello Nock kan med god grund stritte med håret. Han er ikke bare en fantastisk, publikummagnetisk klovn, men en modig, men dødsforagtende en af slagsen.
Det viste han, da den store, traditionelle Cirkusparade for folket vendte tilbage til Monte-Carlo-festivalen efter i nogle år at være afløst af en gratis folkematiné i kæmpeteltet i Fontveille. I anledning af 40 års jubilæet gik turen med alle artisterne igen gennem byen og op til Slottet, hvor pladsen var fyldt med af mennesker i højt cirkushumør.
Bello Nocks fortid som stuntman er brudt ud i lys lue under festivalen. Ikke bare kastede han sig ud i bungee-elastikker fra mastetoppen i forestillingen, men på paradepladsen gik han skridtet videre og tog en tur i dødshjulet med sin gode artistveninde Annelise. Parløbet fortsatte mod himlen, da de klatrede op i hver deres kæmpehøje, svajende mast, der var højere end slottet. Deroppe optrådte de to artister uden nogen form for sikkerhedsline.
De så vildt halsbrækkende ud og blev dagens vovestykke af et scoop ved paraden.
René Caselly bød på sund frokost, men man skulle være elefant for at komme til højbords! Og der blev hurtigt optaget.
Iørefaldende nok spillede - og sang- Prins Albert II's uniformerede garde Lou Reeds rockklassiker 'On the Wild Side' og flere andre rocknumre for fuld udblæsning. Det var måske en idé, det hjemlige kongehus kunne annektere ved næste slotsparade?!!
Jeg håber senere at kunne bringer cirkusdronningen Agnete Louise Enochs reportage fra Monte Carlo. Men jeg ved, at hun p.t. er travlt optaget af forberedelserne til den kommende sæson.
Klik her for at se flere af Rud Kofoeds billeder fra open air forestillingen. Indsæt link til
22. januar 2016
Interessante foredragsaftener i Odense og Hvidovre. I den kommende uge inviterer Danske Cirkusvenner til et par interessante foredrag.
Mandag den 25. januar foregår det i Cirkus Flik-Flaks lokaler i Odense, hvor cirkusvennerne har overtalt klovnens mester, maleren Viggo Salting, til at komme og fortælle om vil fortælle om de år, hvor han, fru Helle og deres tre drenge fik lov til at rejse rundt med Cirkus Benneweis. En munter fortælling om kunstnerens éntre i cirkuslivet. Det er kl. 19, og adressen er Herluf Trollesvej 138, 5220 Odense SØ.
Viggo Salting fortæller om de år, hvor han og familien rejste rundt med Cirkus Benneweis.
Cirkus Flik-Flak sørger for salg af lidt vådt og tørt i forbindelse med arrangementet. Der er gratis adgang for alle.
Tirsdag den 26. januar inviterer cirkusvennerne i samarbejde med Cirkusmuseet i Hvidovre på en aften med Trylle-Michael alias tryllekunstneren Michael Frederiksen. Han vil fortælle om tilblivelsen af hans nye bog, "Listen to Us! - showbiz interviews". Michael har interviewet artister fra hele verden, klovne, tryllekunstnere, tankelæsere, bugtalere, hypnotisører, sangere, musikere m.fl. om deres vej til showbiz, udfordringer, beslutninger og gode råd til andre, der gerne vil gøre deres passion til deres levevej. Og mon ikke Michael viser et trick eller to...?
Trylle-Michael fortæller om sin nye bog
Det foregår på 2. sal i museet. Der er åbent fra kl. 18:30. Arrangementet er gratis for medlemmer af Danske Cirkusvenner. Andre skal betale den sædvanlige entrépris på 50 kr., hvis de da ikke på stedet melder sig ind i Danske Cirkusvenner.
18. januar 2016
Cirkus Olympia 2016. Det svenske cirkus Olympia byder i 2016 på klovnerne Paulina & Gino Salvini, cykelakrobaterne Jackson Family, Adele & Franco Olivera med papegøjer, Franco med hans komiske Macho Gaucho-nummer. Andre artister viser jonglering hængende i håret under cirkuskuplen, hula-hop-akrobatik samt luftakrobatik i strapater. Og så møder man naturligvis familien Bengtssons egne numre med heste, kameler og hunde. Der er sæsonpremiere i Oskarsström lørdag den 19. marts.
Adele og Francos viste deres to numre i Cirkus Benneweis i 2015. De høstede stor ros både for papegøjenummeret og for Francos entre som en komisk og stærk flirtende gaucho-cowboy. Og Franco kommer rent faktisk fra gauchoernes land Argentina.
Franco Olivera med papegøjer og som gaucho
Salvini klovnerne optrådte i Cirkus Dannebrog i 1998, i det norske Cirkus Merano i 2008 og i svenske Cirkus Skratt i 2010. Truppens nuværende medlemmer Pavlina & Gino Salvini er 5. generation af en familie, der har optrådt som klovne siden 1870. En af deres populæreste entreer er den komiske taxa. Så mon ikke det bliver en af de entreer, vi kan se i Cirkus Olympia?
19. januar 2016
Hansa Theater, Hamburg. Jørgen Lorenzen besøgte det legendariske variete-teater den 16. januar kl. 16 og skriver:
Allerede ved indgangen stillede vi spørgsmålet: fortsætter Hansa i 2017? Der har været forlydender om, ar arvingerne efter Frau Grell førte retssag mod hinanden, hvor den ene arving ville lukke Hansa. Men heldigvis fortsætter man. Premieren i efteråret 2016 bliver 6. okt., og dermed fortsætter traditionen, som blev indført i 2009, efter at Hansa havde ligget stille i 8 år. Nu spiller man fra oktober til marts – og holder lukket om sommeren.
Hansa er en institution. Smalfilm i begyndelsen af forestillingen viser en perlerække af skuespillere, artister og sangere, som har arbejdet på Hansa: Grock, Charlie Chaplin, Charlie Rivel, Houdini, Siegfried and Roy, Raspini, Catherina Valente, Harmony Singers – og mange, mange flere. Og mange danske artister – som lyser op, når man nævner Hansa for dem.
Den nuværende sal er indrettet i 1945, og dele af inventaret er det oprindelige, f.eks. den knap, der tilkalder tjeneren. Også de røde lampeskærme stammer fra efterkrigstiden. Og blandt personalet har flere arbejdet på Hansa i en menneskealder – en enkelt siden 1972.
491 gæster kunne i den udsolgte sal nyde servering ved de små borde, som alle vender mod scenen.
Og så gik det løs. Konferencier denne eftermiddag var Horst Schroth. På et flot, men hurtigt tysk var han stand up-komiker (men uden sjofelheder!), kabaretkunstner og moderator i en og samme person.. Der var levende musik til de fleste af numrene – de 5 Hansa Boys. Og der var 8 artistnumre.
Anna de Carvalho åbnede forestillingen med poledans. Dernæst et komisk klischnigg-nummer, Sacha the Frog. Nummeret viste de sværeste tricks i denne disciplin, blandet med dans og gaggede gangarter.
Sacha the Frog. Pressefoto fra Hansa Theatre, fotograf Oliver Fantitsch
Dernæst bredte østens mystik sig, da Omar Pascha arbejdede som illusionist – med en sort baggund, hvorfra personer, rekvisitter og levende lys kom og forsvandt. Og inden pausen viste Duo MG et rulleskøjtenummer, som var med i Dannebrogs forestilling for et par år siden.
Efter pausen startede Hans Davis anden afdeling med et forbløffende håndtegningsnummer, det, der på tysk hedder Schattenspiel. Med to hænder kunne han ubesværet forme et væld af figurer og dyr på et lærred.
Hans Davis med skyggebillede. Pressefoto fra Hansa Theatre, fotograf Oliver Fantitsch
Et lidt sløvt lassonummer fulgte, men så blev der igen skruet på. Alex Mihailovsky , som er bosiddende i Danmark, præsenterede sin dukke Barti. Ærgerligt, at man ikke ser og hører mere til ham, for det er marionetteater på det højeste niveau. Med 40 tråde formåede han at få Barti til at tale, spille, danse og synge.
Forestillingen sluttede med Claudius Specht, en gudbenådet jonglør, hvi specialtrick er kast med metalbægre, som føjer sig ind i hinanden – i kaskader og med op til 10 i luften på en gang.
Claudius Specht. Pressefoto fra Hansa Theatre
En eftermiddag med lige dele variete, cirkus og cabaret. Og i tilgift de vidunderlige omgivelser og den helt specielle atmosfære.
17. januar 2016
Et dødsfald: Erik Hillqvist. Den svenske cirkusven Erik Hillqvist døde tidligere på måneden. Han blev 85 år. Sven Malmros skriver:
Erik föddes utanför det lilla samhället Töreboda, och var redan från ungdomen interesserad av cirkus, gjorde flera cirkusutflykter tillsammans med Zay-May. På 70 talet flyttade Erik till Danmark, där han först bodde i Lyngby, för är sen besätta sig i Slagelse. Han samlade på program och affischer och klippte i tidningarna om cirkus.
17. januar 2016
Nycirkus i Operaen. Det er ikke helt almindeligt at vise nycirkus i Operaen i København. Men i dagene 26. til 30. januar kan du opleve nycirkusforestillingen E2 på operaens intimscene Takkelloftet.
De optrædende er 4 jonglører fra det belgiske Companie Ea Eo. Fire jonglører fanget på en firkantet scene. De unge fyre fordriver tiden med kåd, drilsk og provokerende drengeleg. Som en flok haner spærret inde i en hønsegård har de travlt med at markere territorium, samtidig med at scenegulvet bliver mindre og mindre under fødderne på dem. Deres sprog er cirkusets. Hættetrøjer bliver til kæk drengerøvskoreografi. De mestrer stoledans, som var det en olympisk disciplin. For dem er jonglering den naturligste ting i verden. Men jonglering er ikke bare jonglering. Det er en kamp, hvor kun den stærkeste - eller den mest snu - får lov til at forblive en del af fællesskabet. Scenen skrumper ind, og de bliver mere og mere afhængige af hinanden. Som i en minutiøst koreograferet ballet er der ikke plads til bare ét fejltrin.
For de fire jonglører i m2 kan tilstedeværelsen af de øvrige jonglører være en kilde til både frustration og aggression, men det skaber også en gensidig afhængighed og en kreativ nytænkning. Jonglørernes pladsmangel afspejler de problematikker almindelige menneskelige forhold møder, når intimsfæren indskrænkes.
Forestillingen knytter sig således til den lange række nycirkusforestillinger, hvis formål ikke er at underholde, men at forkynde et budskab. Klik her for at se et videoklip fra forestillingen.
15. januar 2016
To runde dage:
Jörgen Börsch 75 år. Den 18. januar runder Jörgen Börsch 75 år. På dåbsattesten står der godt nok Jørgen Børsch. Men har man internationale kontakter, er det lettere at skrive ö end ø. Jörgens far drev en stor herrekonfektionsforretning i Hillerød. Men Jörgen havde mere lyst til noget andet, så det blev hans to ældre brødre der overtog forretningen. Jörgen har blandt andet arbejdet som promotor og artistagent. I sidstnævnte egenskab har han blandt andet skaffet artister til Cirkus Krone (det danske) og Cirkus Baldoni. I 1993 var han producent og daglig leder af Cirkus Fantastico, som kun turnerede denne ene sæson. Han bistod også i mange år Bossle Monster Truck Show med deres turnevirksomhed i Danmark. I mange år har han været fast gæst på Cirkusfestivalen i Monte Carlo, hvor han er en af de få danskere, der har været i manegen. Dog ikke som artist, men som publikumsdeltager i Faustos Scorpions entre med ikariske lege. Jörgen tilbringer sin runde dag i Nice efter at han i de forudgående dage har været til årets Monte Carlo-festival.
Jörgen Börsch fotograferet i forbindelse med årets cirkusfestival i Budapest
Kim Kenneth 50 år. Den 19. januar fylder tryllekunsteneren Kim Kenneth 50 år. ”The Dane in the fast lane”, som en engelsk journalist døbte ham, er den danske magiker, som i de senere år har haft størst succes i ind- og udland. Her i landet så vi ham senest i sæson 2015, hvor han både var sprechstallmeister og viste et trylleshow i Cirkus Benneweis. Det var også ham, der havde sat forestillingen i scene og dermed har en stor del af æren for, at den blev betragtet som årets bedste danske cirkusforestilling.
Kim Kenneth
Interessen for trylleri fik Kim fra sin far, som havde trylleri som hobby. Første gang Kim stod på en scene med et tryllenummer, var han kun 6 år gammel. Det var samtidig hans optagelsesprøve til "Magisk Cirkel Danmark". Han bestod og drømte om at kunne leve af sin hobby. Tilskyndet af forældrene tog han dog først en kontoruddannelse. Men trylleriet var mere spændende end et støvet kontorjob, og i 1989 fik han sin professionelle debut i Cirkus Dannebrog. Det blev en succes og skaffede ham job i både ind- og udland. Her i landet så vi ham blandt andet i Cirkus Arena i årene 1995, 1996 og 1997 og i Cirkus Benneweis i 2009, 2010 og 2015. I udlandet har han både optrådt i cirkus og på casinoer, varieteer, i forlystelsesparker, på krydstogtskibe og i is-shows. Han har også flere gange sat forestillinger i scene. Hans mest kendte illusionsnummer er måske det, hvor han på motorcykel kører tværs gennem sin partnerske, som han forinden har lænket inde i et kabinet. Selvfølgelig er hun uskadt, når hun kommer ud af kabinettet.
I den kommende sæson turnerer Kim og hans kæreste og partnerske Jessica med det irsk/engelske Cirkus Vegas. Den runde dag tilbringer han i Dublin, hvor Cirkus Vegas har premiere 22. januar. Ganske som hos Benneweis skal Kim både sætte forestillingen i scene, være sprechstallmeister samt vise sit trylleshow. Så det bliver endnu et travlt år for the Dane in the fast lane.
13. januar 2016
Forårstur til Budapest. Oven på den vellykkede tur til Cirkusfestivalen i Budapest arranger Brianos Cirkusrejser en ny tur til Budapest i dagene 10. til 14. marts. Der bliver 2 cirkusbesøg: Richter-familiens cirkus med bl.a. Casselly-familiens elefantnummer og forårsforestillingen i Cirkusbygningen i Budapest. Nærmere info om rejsen får hos Brian på brianbehrendt@ymail.com
12. januar 2016
Cirkusfestival i Budapest. Verdens fornemste cirkusfestival er utvivlsomt den i Monte Carlo. Festivalerne i Budapest og Massy kan slås om andenpladsen.
Den 11. internationale cirkusfestival i Budapest blev afholdt i dagene 7. til 11. januar. Der var ingen danske artister med i forestillingerne, men derimod mange danske gæster. Herunder ikke mindre end 27 på en tur, arrangeret af Brianos Cirkusrejser. På billedet ses nogle af Brianos gæster, som alle var placeret fornemt: loge, 1. og 2. række midtfor. Der var også flere danskere, som på egen hånd var rejst til Budapest.
I festivalens pressemateriale nævnes danske Jörgen Börsch som special guest. Fra den danske cirkusverden sås i øvrigt Irene Thierry med sønnen Marc (Cirkus Krone), René Mønster, Camilla Frimann, Daniel Dimitrijevic og Cindy Binau Nielsen (Cirkus Baldoni), Suzanne Berdino og Daniel Koscik (Arena Cirkusland) og Isabella Enoch og Bernhard Kaselowsky (Cirkus Dannebrog). Fra Sverige kom Carmen Rhodin med sønnen Trolle og deres slægtning Toni Rhodin (Cirkus Brazil Jack), Niklas Bengtson og Natascha Jarz (Cirkus Olympia). Karin og Lars-Åke Jonsson (Cirkus Wictoria) var vist nok også blandt gæsterne. Fra Finland kom Kalle Jernström – både senior og junior – med deres ægtefæller (Cirkus Finlandia). Fra Norge var der kun en enkelt gæst: cirkusvennen Bent-Ove Larsen.
Blandt deltagerne i konkurrencen var 3 artister/grupper, som vi i de senere år har kunnet se i Cirkus Dannebrog: Dias Brothers med ikariske lege (2013), linedanseren Nicol Nicols (2007) og klovnen Totti Alexis (2011). Sidstnævnte var i 2014 og 2015 også med blandt de optrædende i Enoch's Circus Show (Jimmy Enochs vintercirkus). En anden deltager var Urunov family, som danskerne oplevede i Cirkus Benneweis i 2003 og nordmændene i Cirkus Arnardo i 2015. I den kommende sæson turnerer de med svenske Cirkus Maximum.
Ud over en række særpriser blev der uddelt følgende priser:
Guld til tårnlinetruppen Gerlings, hvis sluttrick var Wallendas berømte 7-mands pyramide
Gerlings med 7-mands pyramiden. Wallenda-familien med Karl Wallenda i spidsen var de første, som udførte dette svære trick. I 1962 skete der en frygtelig ulykke: den forreste mand i pyramiden snublede og 3 af artisterne styrtede ned. To blev dræbt. Tricket er imponerende, men nummeret virker måske lidt stillestående sammenlignet med fx Los Quiros, som vandt en guldklovn i Monte Carlo i 2002 og optrådt i Cirkus Benneweis i 2004 og 2005, også selv om Quiros ”kun” byder på en 3 mands pyramide. – Gerlings havde også en entre i dødshjul med 4 mand i hjulet. Denne entre var dog ikke på niveau med fx Duo Vanegas dødshjulsnummer
Sølv til Flying Farfan (flyvende trapez) og Trouppe Skokov (russisk gynge)
Flying Farfans viste et flot nummer, hvor der i korsform var 3 platforme og en fanger, og artisterne fløj på kryds og tværs. Et sådant nummer kan kun vises i et telt eller bygning af betragtelig størrelse. Nummeret bød bl.a. på tredobbelt salto, udført først af en mandlig og derpå af en kvindelig flyver, samt – som på billedet – den dobbelte passage. De havde fortjent at få guld!
Sølvvinderne fra Troupe Skokov brugte 2 gynger. En del andre trupper som optræder med russisk gynge vælger den lettere model med en gynge og et lagen, som flyverne lander i.
Bronze til Silver Power (adagio/sølvstatuer), Trio Power (adagio/guldstatuer), Nicol Nicols (line), Dias Brothers (ikariske lege) og X-Treme Brothers (håndstand).
År tilbage så man ofte numre, hvor artisterne indsmurt i guld- eller sølvbronze iblandet ”diamantstøv” stillede sig i positur som statuer. Festivalen bød på 2 sådanne numre, begge fra Ungarn: Trio Power og duoen Silver Power. Selv om de var indsmurt i guld og sølv måtte de ”nøjes” med en bronzemedalje.
Nicol Nicols viste et flot klassisk linenummer, hvor han mestrede såvel den baglæns som den forlæns salto. Det blev belønnet med bronze.
De 3 Dias-brødre på henholdsvis 13, 11 og 6 år fik bronze for den samme entre, som danskerne så i Cirkus Dannebrog i 2013. Som forventelig var de to ældste brødre blevet endnu dygtigere siden 2013. Selv om nummeret var det nummer på festivalen, som fik størst publikumsapplaus, måtte de ”nøjes” med bronze. Det trak måske ned, at deres far ikke virkede særlig elegant eller venlig når han bistod sine børn.
X-treme brothers fik bronze for et flot håndstandsnummer
Klovnen Totti Alexis modtog Prix Eugène Chaplin.
Nedenfor fotos af nogle andre numre, som er værd at nævne:
Forestilling A’s første nummer var den tyske cykelakrobat Paul Chen. I 2008 optrådte han først i Søren Østergaards Tivoli Variete og siden i Cirkus Kennys efterårsforestilling i Rosengårdscentret i Odense.
De dygtige unge Fratelli Rossi kunne svenskerne opleve i Cirkus Brazil Jack i 2013 samt en del af sæson 2012
Isaac Aborah fra Ghana viste et usædvanligt nummer, hvor han roterede med en slags farvede vandfade. Måske ikke særlig svært, men farverigt og noget, der fylder godt i en manege.
Duo Phykav fra Rusland viste et linenummer med en spændende ny rekvisit. Han slog på tromme og hun dansede på line. Linen var udspændt mellem enderne af et halvmåneformet stativ, som vippede på manegebunden. Ved at bruge den mandlige partner som kontravægt kunne duoen skabe forskellige stejlhedsgrader på linen. En spændende nyskabelse i et i øvrigt udmærket linenummer, som bl.a. bød på tåspidsdans. De havde fortjent en bronzemedalje.
Urunov-familiens frihedsdressur bød kun på en enkelt hest, fremført af Elena Dzen. Nummeret blev blandt andet vist i Cirkus Roncalli i 2008 og har måske inspireret Anastasia Stykan Fedotov til det nummer, som sidste år indbragte hende en guldklovn ved cirkusfestivalen i Monte Carlo. Anastasia bruger dog to heste i sit nummer, Elena kun en enkelt.
Familien Urunov viste også det nummer med skoleridt, som danskerne kunne se i Cirkus Benneweis i 2003 og nordmændene i Cirkus Arnardo i 2015. I den kommende sæson optræder parret i det svenske Cirkus Maximum.
Under navnet ”Artists” viste ukrainsk artist et flot rola-rola-nummer i A-forestillingen. I B-forestillingen viste han sammen med sin partnerske et rola-rola-nummer under navnet Duo Nonstop
Emil Faltyny indledte B-forestillingen med spektakulær stigebalance
Under navnet Cap Crew viste to unge artister et godt nummer i det særlige ungarske gallashow.
Den ungarske galla bød også op et spektakulært nummer i vertikal sejl med Szulita & Dennis, hvor der var skiftende lys i dragterne. Parret optrådte i Cirkus Baldoni i 2012 og skal også med Baldoni i den kommende sæson. Dog ikke med nummeret med de lysende dragter, som ikke egner sig til Baldonis telt.
Fra finalen i det ungarske show. Dette foto er taget af Jörgen Börsch. Alle øvrige fotos er taget af Ole Simonsen
12. januar 2016
Slut med elefanter hos Ringling. I marts 2015 meddelte Feld Entertainment and Ringling Bros. and Barnum & Bailey® at de fra 2018 ikke længere ville have elefanter med i forestillingerne. Alle deres elefanter ville blive samlet i Ringling Bros. Center for Elephant Conservation® in Florida. Tidspunktet er nu fremrykket, idet man allerede i maj i år vil flytte de elefanter, der hidtil har været med på turne, til centret i Florida. Dette center rummer iflg. Ringling allerede i dag verdens største flok indiske elefanter, og deres avlsprogram er det mest succesfulde noget sted i den vestlige verden. Centeret ligger mellem Tampa og Orlando i Florida. Det 80 hektar store center blev etableret i 1995. Der er siden født 22 elefanter i centret, langt flere end i nogen zoologisk have.
Ringling vil fortsat have andre dyr med i deres forestillinger såsom løver, tigre, heste, hunde og kameler.
4 indiske elefanter i centerring hos Cirkus Ringling Bros. and Barnum & Bailey ved forestillingen Legends. Foto fra juli 2015. Klik også her for at se et videoklip fra finalen i forestillingen.
11. januar 2016
”Cirkus Benneweis holder pause i 2016. Men vi glæder os til at vende tilbage med et nyt og spændende koncept. På gensyn i Cirkus Benneweis – Danmarks bedste cirkus. Nadia og Dawid Benneweis”. Det kunne man 9. januar læse på Cirkus Benneweis’ facebookside og på deres hjemmeside.
Samme morgen bragte Frederiksborg Amts avis en større artikel om beslutningen, og nyheden dukkede hurtigt op i andre medier, der også begyndte at skrive om den vanskelige situation for de øvrige danske cirkus.
Diana Benneweis fortalte Amtsvisen, at hun og hendes børn Nadia og Dawid, som fra starten af sæson 2015 overtog ledelsen i Cirkus Benneweis, var enige om, at hvis sæsonen 2015 ikke gav det nødvendige resultat og et overskud, så ville de ikke turnere i 2016. Beslutningen var truffet efter flere sæsoner, hvor Benneweis lige som de andre store danske cirkus havde haft underskud.
Selv om mange var enige om, at Cirkus Benneweis var det danske cirkus, som i 2015 havde den bedste forestilling, kom der desværre heller ikke i 2015 tilskuere nok i teltet.
Nadia, Diana og Dawid Benneweis, fotograferet efter landspremieren i 2015. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Nadia og Dawid Benneweis arbejder på et nyt koncept, som tager afsæt i Benneweis' stolte cirkustraditioner, nostalgi og kvalitet, men udfordrer den gængse opfattelse af cirkus. De mere præcise planer holdes indtil videre internt i familien.
I cirkus- og artistkreds har beslutningen været kendt i nogen tid, fordi Diana Benneweis allerede ved afslutningen af sæson 2015 fortalte en række nøglemedarbejdere, at der næppe blev en turne i 2016.
Også andre cirkus kæmper med faldende indtjening og stigende udgifter, blandt andet som følge af myndighedskrav m.v. Telt og gradin skal certificeres. De kommunale cirkuspladser har ofte dårlig beliggenhed og er ofte for små og/eller ”bløde” og derfor ikke egnet til formålet. Flere kommuner sætter pladslejen op og stiller krav om udbedring af skader på pladser, hvor selv en cykel ville efterlade spor. Kravene til opsætning at plakater er ofte bureaukratiske og varierer fra kommune til kommune. De mange specialkøretøjer skal forsynes med partikelfiltre. Teltarbejderne, hvoraf mange kom fra Ukraine og Hviderusland, skal nu være fra et EU-land, så flere cirkus tvinges til at tage afsked med trofaste og dygtige medarbejdere og erstatte dem med uerfarne folk. Proceduren omkring arbejdstilladelser til artister fra lande uden for EU er tung og omkostningskrævende. Osv. Også de krav KODA og Gramex stiller til størrelsen af betalingen for brug af musik, er med til at gøre det svært at få økonomien til at hænge sammen.
Nogle synes, det er for dyrt at gå i cirkus. Men omkostningerne, herunder det forhold at cirkusbilletter i Danmark som det eneste land i EU er belagt med 25 % moms, gør det umuligt at sætte billetpriserne ned og begrænser også de beløb, et cirkus har råd til at bruge til markedsføring.
Danske Cirkusvenner rettede i august sidste år henvendelse til kulturministeren om de vanskelige forhold for cirkus. Men der var ingen hjælp at hente. Måske får Cirkus Benneweis beslutning politikerne til at vågne op.
Cirkus Benneweis er etableret i 1887 og havde således i 2015 sæson nr. 128, hvis man betragter den første sæson som sæson nr. 0. De har dermed kunnet kalde sig verdens ældste cirkus, idet intet andet cirkus med den samme ejerfamilie ved roret i så mange år har turneret hver eneste sæson. Det næstældste cirkus er vist nok det irske Fossets Cirkus, som er etableret et år senere end Benneweis.
6. januar 2016
Team Baldoni arrangerer trylleshow. I en pressemeddelelse skriver de:
”Vild med trylleri” er en hel ny forestilling, der ser dagens lys fredag den 29. januar kl. 18.00 på den gl. Garderhusarkaserne i Næstved i salen på Kasernevej 24, derefter fortsætter turnéen 10 dage på Færøerne for at vende tilbage til Danmark i forbindelse med skolernes vinterferie, hvor der spilles i Kalundborg søndag den 14. februar, Slagelse den 15. Nykøbing F. den 16 og Faxe den 17. februar.
Det er holdet bag Cirkus Baldoni, der har sammensat en helt ny og anderledes form for forestilling, hvor alt er holdt i trylleriets og magiens tegn. Publikum kommer til, at opleve store illusioner, såsom den oversavede dame, illusionen hvor man med motorcykel kører igennem en person, udbrydertricks, forsvinding og forvandling samt fremtrylningsnumre, sjove tryllenumre, tankelæsning og bugtaleri. Den tryllende Pjerrot har også fundet vej til forestillingen, der præsenteres af René M. Baldoni. Han har fået idéen til forestillingen ud fra hans kærlighed til trylleriet og magien, som han har dyrket siden barnsben.
Til forestillingen kommer man til at møde illusionistfamilien ”Veres” fra Ungarn, varietetryllenummer med ”Rikki & Nancy”, den komiske trylleduo ”M&M”, samt tryllekunstneren ”Patrick”. Den eneste ikke-tryllekunstner er jongløren ”Delirus” som til gengæld jonglerer så man tror det er trylleri, idet han både benytter ild og vand i nummeret. Under præsentationen viser René M. Baldoni også numre fra sin tid som tryllekunstner og tankelæser. Forestillingen bliver opført med massere af lyd- og lyseffekter fuldstændig som man oplever de store Vegas shows i tv.
Alt i alt er der lagt op til en spændende oplevelse for hele familien. Forestillingen varer ca. 2 timer incl. pause. Der kan købes billetter på www.vildmedtrylleri.dk samt ved indgangen fra 1 time før. Dørene til salen åbner ca. 30 min. før. Man har mulighed for, at købe lidt popcorn, slik og drikkevarer i trylle kiosken både inden, under og efter forestillingen.
2. januar 2016
Runde dage i 2016.
Flere inden for den danske cirkus- og artistverden kan fejre en rund dag i løbet af 2015.
18. januar 2016: Jörgen Börsch, artistagent m.v., 75 år
19. januar 2016: Kim Kenneth, tryllekunstner, 50 år
4. februar 2016: Josette Dubsky, artist og klovn, 85 år
11. marts 2016: Arne Bjørk alias klovnen Jody, 75 år
14. juni 2016: Agnete Louise Enoch, Cirkus Dannebrog, 60 år
19. juni 2016: Bent Soelberg, artist og staldmester, 80 år
3. august 2016: Benny Berdino, Cirkus Arena, 70 år
Jeg vil blive glad for en e-mail, hvis du er opmærksom på andre runde dage, som jeg burde have haft med i oversigten.
2. januar 2016
Cirkus i Danmark 2015 på CD-rom. Hvis du er interesseret, kan du mod at betale forsendelsesomkostningerne lige som tidligere år få en CD-rom indeholdende alt det, som blev lagt på nyhedssiden og kalendersiden i 2015 samt en oversigt over optrædende i danske cirkus m.v. i 2015. CD’en indeholder også de årlige nyhedsoversigter fra 2000 og fremefter.
Send mig en mail, hvis du ønsker at modtage en kopi af CD-rommen.
1. januar 2016
Cirkus Arena 2016. I en pressemeddelelse fortæller Cirkus Arena, at man i den kommende forestilling 'Vild med cirkus' blandt andet kan opleve
• Verdens hurtigste jonglør Mario Berousek, der har arbejdet 8 år i Moulin Rouge
• Halsbrækkende motorcykelstunts henover den legendariske dødskugle i manegen
• 'Vild med cirkus'-ballet med glitrende kjoler og svingende hofter
• Arenas italienske husklovn Jimmy Folco er tilbage i lidt for store dansesko
• En euforiserende lasermand, der kaster magisk lys over forestillingen
• Masser af dejlige cirkusdyr med Arenas elefanter, søløver og araberhingste i skøn forening med puklede eksoter.
Cirkus Arena har tidligere fortalt, at også håndstandstrioen Trio Creation (Sofia, Daria og Valeria) bliver blandt de optrædende.
Sprechstallmeisterne i ”Vild med Cirkus” bliver Patrick Berdino sammen med Sara Maria Franch-Mærkedahl (vinder af Vild med Dans i 2014) og James Sampson (nr. 5 i Vild med Dans i 2015). Foto: Cirkus Arena / Christian Warrer
Mario Berousek turnerede i 2007 med Cirkus Benneweis. Hans speciale er jonglering med køller, og i sluttricket med 3 køller gør han det med en formidabel udstråling og i et helt fantastisk tempo. Hans yngre bror Robert Berousek optrådte i adskillige sæsoner i Cirkus Arena. Men storebror er klart den bedste af de to.
Mario Berousek. Han er optaget i Guiness rekordbog som verdens hurtigste jonglør. Den tjekkiske superstjerne er født i 1974 og er 7. generation af en kendt artistfamilie.
Cirkus Arena har gentagne gange vist numre i dødsgloben. Men halsbrækkende spring hen over globen er nyt her i landet. Spring over dødsglober er med i den nuværende forestilling i det franske Cirque Arlette Gruss. Tilsvarende spring har i flere år været på programmet i det tyske Cirkus Flic Flac og skulle have været vist ved Cirkusfestivalen i Monte Carlo i januar 2015. Her udgik nummeret dog efter en dødsulykke under prøverne.
1. januar 2016
Jimmy Enoch var den allerførste deltager i den første udsendelse i nye udgave af TV2's "Danmark har talent", som blev sendt 26. december 2015. Trods et brækket håndled lavede han et flot nummer, og dommerne var enig om at sende ham videre til næste runde.
1. januar 2016
Cirkus Brazil Jack 2016. Det svenske cirkus skriver:
Traditionsenligt har Cirkus Brazil Jack säsongspremiär torsdagen 17 mars kl 19:00 på Mölleplatsen i centrala Malmö. En vacker cirkusplats i parken vid Malmöhus Slott.
Liksom tidigare säsonger blir det en landsomfattande glädjefylld turné under 6 månader från Skåne i söder ända upp till Lappland. Klassisk cirkus med en familjevänlig föreställning som uppskattas av barn och vuxna i alla åldrar.
Under 2016 får vår stora publik runt om i Sverige bland andra på nytt uppleva Rosi Hochegger med sin duktiga häst Scout samt hennes fantastiska hundnummer i vår manege. Hon har som bekant det senaste året roat publiken hos Cirkus Benneweis i Danmark.
Välkommen till Cirkus Brazil Jack - Sveriges äldsta cirkus etablerad 1899!
Rosi Hochegger og hendes hest Scout er i den kommende sæson blandt de optrædende i Cirkus Brazil Jack. Der er premiere i Malmö 17. marts.
1. januar 2016
Statens Kunstfond giver legat til Nycirkus-kompagniet GLiMT. Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst præmierer hvert år et antal værker, som de synes betyder noget ganske særligt for dansk scenekunst. Man kan ikke søge om præmiering. Udvalget vælger frit mellem forestillinger, de synes fortjener et økonomisk skulderklap. Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst har netop præmieret 18 scenekunstnere. Blandt disse er 4 artister fra GLiMT. Legatudvalget begrunder præmieringen således:
”Nycirkus-kompagniet GLiMT arbejder multidisciplinært og virker ved sine vedkommende historier, der ofte fremstår med en mytisk kvalitet. I ”Underskoven”, skabt af Lars Gregersen, Camila Sarrazin, Hanne Raffnsøe og Henriette Groth drages vi ind i et iscenesat naturområde på Amager, hvor samspillet mellem lydinstallation, billeder og performere fortryller. Skoven skjuler væsener og lyde, der lokker og kalder, og vi følger frydefuldt og let gysende dette elementært spændende drømmespil om at blive voksen. Lars Gregersen, Camila Sarrazin, Hanne Raffnsøe og Henriette Groth modtager hver 15.000 kr.”
1. januar 2016
Succes for danske artister i Tyskland. Den tyske hjemmeside www.chapiteau.de bringer løbende anmeldelser med fotos fra cirkusforestillinger i hele Europa. 19. december besøgte de julecirkuset i Ravensburg. Blandt de optrædende fremhæver de 2 danske artister: gentlemantyven Kenny Quinn og cykelakrobaten Jimmy Enoch. Anmeldelsen af forestillingen indledes: ”Sie sind beide Entertainer par excellence, sie sind beide Meister ihres Faches, und sie kommen beide aus Dänemark. Zwei skandinavische Artistenpersönlichkeiten sind … die prägenden Gesichter des Ravensburger Weihnachtscircus 2015/16.” (På dansk: De er begge fremragende entertainere, de er begge mestre inden for deres fag og de kommer begge fra Danmark. To skandinaviske artistpersonligheder er … topnumrene i julecirkuset i Ravensburg 2015/16). Klik her for at se omtalen med mange gode fotos.
1. januar 2016
Et dødsfald: Torben Galster
Torben Galster døde på Rønne sygehus den 22. dec. efter en længere sygdomsperiode. Han blev 54 år.
Torben var selvlært, men arbejdede i store perioder af sit liv autobranchen, de sidste år som chauffør på turistbusser. Han nærede fra sin ungdom en brændende interesse for de mennesker, der med en samlebetegnelse kaldes for ”de rejsende”. Denne interesse samlede sig især om cirkus og tivoli, og fra 2001-2003 arbejdede han i Cirkus Dannebrog, hvor han løste både praktiske og administrative opgaver. Han medvirker i den udsendelsesrække, som DR i 2001 bragte om livet i Cirkus Dannebrog.
Torbens optimistiske og humoristiske væremåde gav ham mange venner overalt, hvor han færdedes. Han var et gavmildt og retlinet menneske, som man altid kunne stole på.
Han efterlader sig datteren Jacqueline, som har arvet sin fars cirkusinteresse og i sæsonen 2014 var tilknyttet Cirkus Dannebrog.
Torben Galster
Torben Galster stedes til hvile den 8. januar kl. 12 fra Sankt Vilhelms kirke, Møllestræde 7, Hillerød.
1. januar 2016
DET SKER I PARIS -- dessvärre också terror-handlingar, vilka har en negativ effekt på alla föreställningar, muséer och offentliga events där många människor samlas.
Man vet att denna negativa påverkan försvinner efter några månader. Tills dess har många events blivit inställda.
DOCK -- jul-cirkusarna har klarat sig anständigt -- jag såg igår, 27 DEC: CIRQUE PINDER med ett utmärkt program lämpligt för familje-publiken.
FREDERIC och SOPHIE EDELSTEIN hade samlat ett antal duktiga artister, vilka alla hade stor succé, liksom FREDERIC med sina 10 vita lejon /løver/ och SOPHIE med sin praktfulla illusions-show med 5 akrobatiska dansare !
Frederic Edelsten och hans vita lejon. Foto: Francois Dehurtevent, stillet til rådighed af Cirque Pinder
Sprechstallmeister JUDICAEL VATTIER presenterar programmet, pedagogiskt och klart:
SANDRO MONTEZ med vackra eksoter / kameler, zebror, lama, åsnor/æsler/ samt hästar i en ny, tilltalande frihets-dressyr.
Sandro Montez. Foto: Francois Dehurtevent, stillet til rådighed af Cirque Pinder
FRANCOIS BORIE, tempojonglör i sällan/sjældent/ sett raskt tempo, Indian clubs i massor av tricks.
MICKAEL BRADY med Pinder's 2 elefanter - imponerande !
JUANI på kinesisk mast / icke med när jag såg denna show.
SUELLEN SFORZI, fantastisk contortion.
Ett i programmet icke namngivet kinesiskt akrobatiskt danspar, där hon står på tåspetsarna på den manlige patnern's huvud - otroligt!!
Från Brasilien THE FLYING GALEOTIS - superb flygande trapets.
VALERIY, ung man i tissue-akrobatik, ett nummer vanligen utfört av en kvinna, fint och precist.
DUO PULSADAS, hand-akrobatk i toppklass.
The JASTERS, pil båge-skutning/skydning/, icke med denna kväll.
CLOWNS CARDINALI - klassiska muntrationer, boxnings-sketchen med musik som final.
CIRQUE PINDER har allt en familje-publik önskar att se, ingenting nytt men det är bra så-
både barn och förädrar är hänryckta - de har haft en god eftermiddag !1
DET SKER I PARIS!!!
Plats: Pelouse de Reuilly, Metro: Porte Dorée.
Se mer: http://cirquepinder.com/
------------------------------------------------- reported by ZARRO ZARRO.
Trods problemer med knæene har Zarro Zarro igen i år været en trofast leverandør af nyheder fra Paris. Her er han fotograferet af Søren Andersen under et besøg i København i september 2015
1. januar 2016
Hjemmesiden Cirkus i Danmark har haft 38.500 hits (besøg) i 2015. Det er 3.500 mere end i 2014. Tælleren kan ses nederst på den første side (den, hvor du vælger sprog). Tælleren registrerer ikke skift mellem de enkelte undersider eller deep-links til siden. Som tidligere år har besøgstallet været højst i cirkussæsonen.
Siden har mange trofaste læsere, som besøger den en eller flere gange om måneden. Adskillige hver weekend, fordi siden med nyheder normalt opdateres hver lørdag. Til de faste læsere kommer et stort antal, som i anden forbindelse falder over siden, herunder journalister, som foretager research. På nyhedssiden bringer jeg nyt fra den danske cirkusverden, herunder om danske artisters optræden i udlandet. Jeg omtaler også cirkus i nabolandene Sverige og Norge. Siden november 2006 har jeg tillige bragt omtale af cirkus i Paris, skrevet af min trofaste korrespondent Zarro Zarro.
En særlig sidste-nyt side opdateres, hvis der er særlige nyheder siden seneste ugeopdateringer. Kalendersiden opdateres dagligt, hvis der er ændringer.
Ud over nyhedssiden og kalendersiden indeholder Cirkus i Danmark sider med historiske fakta om de enkelt danske cirkus, om cirkussamlinger og museer, om cirkuslitteratur på de skandinaviske sprog, om danske cirkusfamilier og om foreninger for cirkusinteresserede. Derudover findes der en underside med lidt længere artikler om cirkus. Klik her for at finde links til de omtalte undersider (findes et stykke nede på den side, der kommer frem).