Nyheder fra 2005
31. december
2005
2005 bød på
gode cirkusoplevelser, mange sammen med min trofaste webmaster Lars, som med denne uges
opdateringer laver opdatering nr. 50 i 2005.
Kvaliteten af
cirkus i Danmark var igen i 2005 høj, både i de 3 store og i de 5 mindre foretagender.
Alt tyder på, at de fleste cirkus havde en nogenlunde god sæson. For Cirkus Arenas og
Cirkus Baldonis vedkommende ifølge direktørerne den bedste sæson, de har haft til dato.
Årets første
cirkusbesøg var en vinterforestilling i Cirkus BonBon, som spillede i Ballerup Centret i
skolernes vinterferie. Fra forestillingen husker jeg især Freddi Steckel og Zora Nikodemovas fremragende
kaskadørnummer.
Freddi Steckel og Zora Nikodemova
Første besøg
i et "rigtigt" cirkus var i Cirkus
Brazil Jack i Malmø 18. marts 2005. Fra forestillingen husker jeg blandt andre Darja, som med charme og elegance fremviste først
2 pudler og siden 4 katte og en lillebitte hund. Slangemennesket Hugo Zamoratte glemmer man heller ikke. Gabi Donnert viste som tidligere år fire brune og
to hvide heste samt et par ponyer i fornem frihedsdressur .
Tirsdag den 22.
marts var Lars og jeg inviteret til premiere på Cirkus
Arenas 50 års jubilæumsforestilling på Bellahøj. Årets forestilling var flot og
det var velfortjent, at den blev en publikumssucces. Berdino-familien har en fin
hestebestand, som blev præsenteret af Suzanne og
Karsten Berdino. Blandt forestillingens
bedste numre var i øvrigt et par gode entreer med klovnen Bonbon, Puzanovi-truppens
optræden først med et sjippenummer og siden med springbræt samt Rosi Hocheggers entre, hvor hun udklædt som Pippi
Langstrømpe optrådte med en hest, som er dresseret til at udføre det næsten utrolige.
Mange vil sikkert også huske de 4 brasilianske dødsdromkørere Diorios i en drom, som åbnede sig 2/3 nede,
således at en rytter kørte rundt i den nederste del og de 3 andre i den øverste del.
Populære var også Søs Fenger og Dario Campeotto, som præsenterede programmet.
Rosi Hochegger
med sin Knabstrupper-hest
Dagen efter,
23. marts, var Lars og jeg samt vores ægtefæller inviteret til premiere i Cirkus Benneweis i Hillerød. Også her fik
publikum en flot cirkusoplevelse i Diana Benneweis' helt nye telt. Det flotteste nummer
var måske forestillingens første: Anton
Monastyrsky med hula-hop-ringe. Hans spring og variationer oversteg langt, hvad man
ser hos de mange kvindelige artister, som optræder med hula-hop. Antipodisten Klara-J viste flere gode tricks og sluttede blandt
andet med et trick, hvor hun på fødderne balancerede en perch med hylder og fik en bold
til at hoppe fra hylde til hylde for at ende i en kurv på toppen af perchen. Også
søskendeparret Alain og Martyn Chabri tog
kegler hjem med deres lynomklædningnummer med indlagt akrobatik og musikalske entreer, 2 Farellos viste med stor sans for komik et
imponerende nummer på ethjulede cykler, hvor de blandt andet sprang og op ned af en
trappe og landede på en trampolin. Sidste nummer på forestillingen var en gensyn med
tårnlinetruppen Los Quiros, som også var hos
Benneweis sidste år. Ved premieren var truppen endnu lidt præget af det grimme uheld
sidste år kort før jul, hvor en af de 3 akrobater under en forestilling i Paris missede
et trick og styrtede 10 meter ned i manegen og pådrog sig alvorlige kvæstelser. I løbet
af sæsonen kom brødrene Roberto og Vincente Quiros nye partner dog flot ind i nummeret.
Klara-J
Cirkus Arli havde landspremiere på deres
2005-forestilling i Fløng den 2. april. Premieren skete i et helt nyt telt, som udvendigt
var gult med røde kanter og indvendigt blåt. Teltet var ikke årets eneste nyhed på
materiel-siden, idet Søren Arli havde købt et hollandsk gadeorgel, som var opstillet
foran indgangen til teltet og spillede festlig musik indtil selve forestillingen startede.
Som sædvanligt bød familien Arli på et fint og varieret program. Fremhæves bør Alexander Arli for flot jonglørnummer, hvor han
brugte tennisketchere og tennisbolde, hunden Klopstock,
som sammen med sin herre Yvo Antoni viste et
særdeles charmerende nummer, Yvos partnerske Marina
med en fint nummer i arial ring samt slutnummeret: Yvo
Antoni, som jonglerede med devilsticks i et såkaldt rhönrad (tysk hjul). Lidt senere
på sæsonen kunne Søren Arli i øvrigt fejre sin 70 års fødselsdag.
14. april havde
Cirkus Dannebrog inviteret til pressepremiere i
Odense. Som de seneste år brugte Cirkus Dannebrog såvel en scene som en manege, og Isabella Enoch havde med stor dygtighed taget sig
af regi og koreografi. It's showtime, når man ser en Dannebrog-forestilling! Faltyni-familien bød på et wild west nummer,
et flot og tempofyldt formationsjongleringsnummer og et nummer med balance på cykler. Jimmy Enoch og
fætrene Edward og David Enoch viste også lidt af, hvad de kan på en
cykel. Bubi Ernestos Jr. viste klassiske
klovneentreer. Forestillingens efter min mening flotteste nummer var Duo Isajothai - Isabella Enoch og Josephine
Kasselowsky - i et fornemt trapeznummer, som også indeholdt cloud swing med Josephine.
Lidt senere på sæsonen kunne Haddy og Solveig Enoch fejre deres guldbryllup.
Duo Isajothai
22. april var
der premiere i Cirkus Baldoni, hvor
direktørparret Thessa Daniella og René Marvin Mønster bød på klart den bedste
forestilling, de nogensinde har præsenteret. Den kinesiske GaoChen-trup viste sig at være artister af
international standard. Kapitanski-klovnerne
havde flere fine og originale entreer. Og det var en fornøjelse af møde den danske klovn
Lars Larna i hans klovnede viceværtsrolle, som
også implicerede et job som cirkusprinsesse.
I begyndelsen
af maj kom Einar Trie og hans Cirkus Charlie
til København. Blandt de medvirkende var igen i år popduoen Souvenirs (Sofie Bonde og Niels Torp).
Forestillingen bød ud over klovnenumre med Rød, Blå og Einar "Charlie" Trie selv med sin
klarinetentre på klassiske artistnumre: adagionummer, aerial ring (med tåhang),
formationsjonglering, cowboynummer (med komik), strapatnummer, vertikalsejl og hula hop.
Cirkus Krone besøgte ikke Sjælland i år. Så
sammen med Benny Schumanns staldmester Brian "Briano" Behrendt krydsede jeg
Storebælt for at opleve det hyggelige lille cirkus på Bøgebjerg Strand Camping nord for
Kerteminde. At bugtaleren Preben Palsgaard var
en publikumsfavorit, kan ingen, der har oplevet ham, været i tvivl om. Værd at fremhæve
var i øvrigt Duo Marineseu med en
kaskadørentre, hvor det traditionelle bord var afløst at en vippe/springbrædt og senere
i forestillingen med et fint rulleskøjtenummer. Klovnen Allando (Jan Allan) havde en sød entre med en
"farlig" panda. Direktør Irene Thierry var inden i pandaen - ingen ringe
præstation midt i sommerheden! Sidste nummer i den knap 2 timer lange forestilling var Tom Futures elegante diabolo-entre.
Cirkus Mascot lå lige som i 2002, 2003 og 2004 i juli måned i
Sommerland Sjælland ved Nykøbing Sjælland. Som
de sidste par år besøgte Marianne og Jess Deluran
og deres cirkus nogle sjællandske byer i ugerne lige før og lige efter besøget i
sommerlandet. Sønnen Daniel Deleuran bliver
år for år bedre og bedre på slap line og med rola-rola og indledte i øvrigt
forestillingen med en fin jonglørentre sammen med reprice-klovnen Gulio, som har en formidabel god kontakt til især
det yngre publikum. Også Duo Binkas flotte
balancenummer fortjener at blive fremhævet.
Som sædvanligt
bød forlystelsesparken Bonbon-land ved
Næstved i sommermånederne på en cirka 50 minutter lang cirkusforestilling. I år blev
forestillingen vist i det svenske Cirkus Skratts helt nye gul/blå telt. Årets
forestilling blev indledt med masteakrobatik med den polske trup Jakubczyks. Et flot nummer -absolut
forestillingens bedste. Værd at nævne er også Tim
Delbosq, som fremviste 6 flotte sorte friserheste og senere i forestillingen
dromedarer.
6. august
besøgte jeg sammen med forfatteren og filmmanden Jørgen Lorenzen og Gert Rasmussen fra
Allerød Cirkus Fliegenpilz i Flensborg. Nina Orlova viste det flotteste nummer i
solotrapez, jeg her set i mange år, og senere i forestillingen under navnet Trio Jaroch sammen med en kvindelig og en mandlig
partner i et luftnummer med formidable kast og spring. I øvrigt vil jeg især huske
forestillingens 2. halvdel, Circus under Wasser, hvor man oplevede såvel søløver som
pelikaner i vandet. Det bliver spændende at se, om Cirkus Arena i 2006 kan byde på et
vandshow af tilsvarende kvalitet.
Dagen efter
besøgte jeg sammen med Nelly Jane, Jørgen Lorenzen og Cirkusmuseets i Hvidovres
museumsinspektør Anja Olsen Cirkus Maximum
nord for Malmø. En flot forestilling akkompagneret af nordens bedste cirkusorkester. Ingo Stiebner viste sit charmerende
søløvenummer, og Dalian-truppen viste det
flotteste nummer i bungy-jump, som jeg nogensinde har set. Rossyan-klovnenes udgave af den kendte
spøgelsesentre var ubetinget det bedste klovnenummer, jeg oplevede i 2005.
Klovnegallaen den 14. august i forbindelse med den 10. internationale klovnefestival på Bakken bød
igen i år på et imponerende show og et dejligt gensyn med det tysk/danske kaskadørpar Lott & Leslie, som blev belønnet med
æresprisen Den Gyldne Næse. Også Mikhael Usovs klovneentreer vil jeg huske længe.
20. august var
det svenske Cirkus Olympia nået til
Helsingborg. Værd at nævne fra forestillingen er blandt andre Mr. Jumping (Peytchev Plamen Metodiev) i en komisk
trampolinentre og hans partnerske Fatime med
en originalt hula-hop-nummer. Begge kan i øvrigt opleves i Cirkus Baldoni i den kommende
sæson.
Årets sidste
cirkusforestilling var Nova Exits
nycirkusforestilling Roundabout i Kanonhallen i København. Fra forestillingen er der på
det artistiske plan er der især grund til at fremhæve Anders Astrup Jensens helt formidable nummer i
tissue.
Også en lang
række af de øvrige artister, jeg har set gennem året, kunne fortjene en omtale. Jeg har
imidlertid valgt fra hver forestilling kun at nævne nogle få numre. En mere udførlig
omtale af hver enkelt forestilling finder du ved brug af linket til ældre nyheder nederst
på siden.
Nu venter vi i
spænding på, hvad 2006 byder af cirkusoplevelser. Det, som jeg indtil nu har hørt,
lyder lovende, men vil som sædvanligt først blive omtalt, efterhånden som enten
artister eller direktører nikker til det!
29. december
2005
Mestertyv hos Heilbronn Politi ! Den 20. december 2005, dagen før Heilbronner
Vintercirkus havde sin store galla-premiere i Heilbronn/Tyskland, gav gentleman- &
mestertyven Kenny Quinn og hans kone Joan en 45 minutter lang demonstration og lektion
i lomme- og tasketyveri for det lokale politi til forebyggelse mod kriminelle taske- og
lommetyve. Efter Kenny Quinns lektion sagde politibetjent Alfred Kulka: Burde
man ikke for en sikkerhed skyld sætte ham i detentionen, han er da uhyggelig
velinformeret og kender forbavsende godt til den form for tricktyveri". Blandt Quinns
ofre var også politidirektøren Hartmut Grasmück, som bl.a. mistede sit slips
uden at han bemærkede det mindste - til stor
morskab og bifald fra de ca. 40 andre kriminal- og politibetjente, der var tilstede ved
denne specielle lektion. Fra den 10. januar 2006 og frem til den 26. februar 2006
optræder Joan og Kenny Quinn, med deres show-lommetyvsnummer hos Hagenbecks
Dinner-Zirkus i Hamburg. Sommersæsonen tilbringer de som tidligere nævnt her på siden
hos svenske Cirkus Olympia, hvis publikum altså kan glæde sig til at møde den ficktjuv
(det svenske ord for lommetyv), som svenskerne senest kunne opleve i Cirkus Skogmann (det
nuværende Cirkus Skratt) i 1985, hvor han optrådte under navnet Mike.
Kenny Quinn
og en af de bestjålne politifolk. Bemærk, at slipset allerede er løsnet, medens
politimanden vogter på sit armbåndsur.
29. december
2005
Cirkusplakater og cirkusfotos i massevis kan du finde på den hollandske hjemmeside www.circusmuseum.nl. P.t. findes siden kun på hollandsk, men en engelsksproget version følger snart. Og selv i den hollandske version er det let at søge på siden. Prøv fx at se hvad der sker, hvis du søger på navne som Benneweis, Schumann, Arena, Moreno og Arli. Plakater og fotos stammer fra Jaap Bests samling, som skulle være den største i Holland. På siden kan man finde næste 8.000 cirkusplakater og op mod 7.000 fotos. Alt i alt en helt formidabel side med flotte søgemuligher, også på artistnavne.
28. december
2005
Pia Ville
udstiller malerier. Fredag den
6. januar fra 16 til 18 har Pia Ville fernisering på sin nye udstilling i Kulturhusets
Café, Dortheavej 61, København NV. Udstillingen kan ses frem til 28. februar. Der er
åbent mandag til fredag fra 10 til 21.30. Pia Ville var i mange år kendt som den
kvindelige halvdel af illusionistparret Lee Pee Ville, som i mange år takket være deres
dygtighed, charme og udstråling var et "hot" navn i cirkus- og varieteverdenen.
Det var blandt andet et af topnumrene hos Benneweis i Cirkusbygningen i 1974 og 1976 og i
det turnerende Cirkus Benneweis i 1977. Men i 1984 skiltes parret. Den mandlige partner,
Leif Hansen, etablerede sig senere som artistagent i Brühl nær Køln. Og Pia begyndte at
male og har udstillet bl.a. i Galleri Gammel Strand, Galleri Linde, på Kunstnernes
Efterårsudstilling på Den Frie udstilling samt i talrige kunstforeninger. Pia Villes
malerier er befolket med skæve eksistenser. Pia kalder dem selv hverdagshistorier taget
fra det virkelige liv og krydret med lidt satire. Nogle, men langt fra alle, malerier
viser et cirkus- eller artistmiljø.
Et af de
udstillede malerier, kaldet Klovnetanker.
26. december
2005
Succes for
Cirkus Nissesjov. Rene Marvin
Mønster fra Cirkus Nissejov, Cirkusteatret og Cirkus Baldoni fortæller, at de netop har
afsluttet Cirkus Nissesjov, som har spillet 82 forestillinger på Sjælland og 51 i
Fyn/Jylland med næsten 40.000 gæster. I slutningen af januar har Cirkusteatret premiere på The og Ske på
farten. Det er en Cirkusteater-forestilling
med Emma Swenninger (klovnen Augusta, Baldoni 2002) og Sisse Siegumfelt (cirkusprinsessen
Baldoni 2003) i rollerne som to enæggede tvillinger. Forestillingen spiller
for institutioner og skoler frem til slutningen af marts. René og fru Thessa spiller selv
Klods Hans, som rykker ud over landets grænser. Desuden har de travlt med
planlægning og klargøring til sommerturneen med Cirkus
Baldoni, som får en masse nye tiltag. Artistrepertoiret bliver udvidet, de får
orkester, nyt telt, fortelt, ny kiosk og ny køkkenvogn. Så der er meget der skal
indrettes, males og snedkereres, inden Cirkus Baldoni ruller ud den 8. april med
smugpremiere på Bornholm.
25. december
2005
Nyt fra ECA. ECA, den europæiske cirkusdirektørforening, har følgende medlemmer fra de nordiske lande: Cirkus Baldoni, Cirkus Dannebrog, producenten Jørgen Børsch, Cirkus Finlandia, Cirkus Arnardo, Cirkus Merano, Cirkus Brazil Jack, Cirkus Maximum og Cirkus Skratt. I forbindelse med den 30. internationale cirkusfestival i Monte Carlo holder ECA et seminar, kaldet Cirkus er kultur. Fra den 21. januar til den 23. januar kan man se en "Circus Business Exhibition" dagligt mellem 10 og 18. Den 23. januar er der om formiddagen en rundbordsdiskussion om cirkus og om eftermiddagen et symposium om emnerne professional training, artist safety and responsibility og EU next steps. Alt foregår i Fairmont Monte-Carlo (Grand hotel). Deltagelse i symposium koster 40 Euro, medens det er gratis af besøge udstillingen og overvære rundbordssamtalen. Dagen efter, den 24. januar, afholdes der generalforsamling i ECA. Til denne har kun medlemmer samt særligt inviterede adgang. Også i forbindelse med den 6. international cirkusfestival i Budapest i slutningen af januar holdes et ECA møde med temaet integration af kunstarterne i cirkusmanegen. Det foregår mandag den 30. januar på Hyatt Hotel og starter klokken 11. ECA stod i øvrig som arrangør af et seminar i Wiesbaden den 28. og 29. oktober om klovner. Nærmere omtale af dette kan du finde på denne sides engelsksprogede udgave. Klik her for at besøge denne side, som normalt blot indeholder en let forkortet udgave af danskrelaterede nyheder på den danske nyhedsside side.
25. december
2005
Nytår i Les
Plus Gran Cabaret du Monde.
Nytårsaften fra klokken 20:57 viser fransk TV 5 flere episoder fra showet Plus Grand
Cabaret de Monde. Blandt de optrædende er ifølge programoversigten letpåklædte og
fjerprydede dansere fra Crazy Horse og følgende artister: Mario Lurashi, Chevaux ; J
David Bass, Magie Colombes ; Etoiles de Pékin, Eventails ; Toby Rix, Klaxons ; Full
House, Jonglage piano ; Dani Lary, Lévitation du chanteur ; Frantz Lery : Rolla rolla ;
Nicolas Night, La Peinture ; Yuri Tikhanovitch, Equilibre ; Youss, Jonglage cocktails ;
Levgeniia Gonchareva, Les Parasols ; Legend Cossacks, Ballets russes ; Stage TV, Ecrans
Magiques ; Etoiles de Pékin, Les Cerceaux ; Nicolas Night, Le petit vélo; Danguer
Troupe, Acrobates ; Dani Lary, La Disparition de Clara Morgane ; B. Bilis, Close-up, les
numéros gagnants ; Laurent Médrano, Close-up, les cartes ; Stéphane Leyshon, Close-up ;
Shirley et Dino ; Vanessa Alvares : Antipodiste ; Dioros, Motos dans la sphère ; Ermakov,
Ecole des chiens ; Duo Bogdan, Aérien cheveux ; Chmarlowsky, Les Visons (danskere husker
sikkert nummeret fra Cirkus Benneweis i 1997 og 2004 - det er ham med minkkåben. Han
optrådte i øvrigt også i Cirkusbygningen i 1989); Monastryrskaya, Les Robes
(lynomklædning. Parret optrådte på Plænen i Tivoli i 2002); Svetlana, La Bougie
contorsion ; Voronin, Le Journal ; Crazy Dunkers, Basket volant ; Cirque de Pékin, Les
Diabolos. Som altid præsenteres programmet af Patrick Sébastien, som mellem numrene
taler med en række kendte franskmænd blandt det indbudte publikum. Fransk TV5 kan i
Danmark bl.a. ses via TDC's kabel TV.
25. december
2005
EU anerkender
cirkus som kultur . Som
tidligere omtalt her på siden traf EU-parlamentet den 13. oktober 2005 en beslutning, som
anerkendte cirkus som kultur. Beslutningen findes på de fleste EU-sprog. Den danske
udgave er gengivet nedenfor i en forkortet udgave. Orientering om, hvad der videre sker,
vil blive givet af det cirkusinteresserede EU-parlamentsmedlem Doris Pack på det
ECA-symposium, som holdes i Monte Carlo i forbindelse med den 30. internationale
cirkusfestival. Allerede nu meldes der om, at parlamentsbeslutningen har gjort det nemmere
for klassiske cirkus at skaffe kapital til drift og investeringer. Ønsker du at se
EU-beslutningens fulde ordlyd eller at læse den på andre sprog, så søg efter dokument
på http://www.europarl.eu.int/registre/recherche/ResultatsAbreges.cfm Du
skal først indtaste "circus" og dernæst åbne dokumentet kaldet med Reference
P6_TA(2005)0386. Tast "da" for at læse det på dansk og "sv" for at
læse det på svensk.
A. der
henviser til, at de fleste kulturelle, uddannelsespolitiske, tekniske og juridiske
aspekter af cirkusvirksomhed reguleres på medlemsstatsniveau og ikke på
fællesskabsniveau,
B. der
henviser til, at der generelt ikke findes særlige love til regulering af
cirkusanliggender, og at cirkus derfor normalt er underlagt retspraksis for andre områder
som uddannelse, underholdning, infrastruktur, trafik, udstyr, kunstnere, mobilitet,
offentlige forsamlinger, brandsikkerhed og dyrebeskyttelse,
C. der
henviser til, at den grænseoverskridende mobilitet som et af de centrale kendetegn ved
cirkus viser, at der er behov for at betragte cirkus' situation fra et europæisk
synspunkt og for at overveje EU-initiativer på dette område,
D. der
henviser til, at cirkussers mobilitet ikke letter skolegangen for børn i rejsende
samfund, da denne kræver fast tilstedeværelse i skolen og til, at uddannelsescentrene
for cirkuserhvervene bør fremmes og støttes, hvilket begrunder nødvendigheden af
foranstaltninger i hele Europa,
E. der
henviser til, at det må sikres effektivt, at disse børn integreres i det sociale liv og
i arbejdslivet i Europa,
F. der
henviser til, at det ville være ønskeligt, at det klassiske cirkus, som også omfatter
forevisning af dyr, udgør en del af den europæiske kultur,
1. opfordrer
Kommissionen til at tage konkrete skridt til at tilvejebringe en anerkendelse af cirkus
som en del af Europas kultur;
2. anmoder
de medlemsstater, som ikke allerede har gjort dette, om at anerkende cirkus som en del af
Europas kultur;
3. opfordrer
Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse af skoleuddannelsen for børn i de rejsende
samfund som en ajourføring af den ovennævnte situationsrapport fra 1996 om
gennemførelsen af Rådets resolution af 22. maj 1989 i medlemsstaterne og at meddele
Europa-Parlamentet resultaterne af denne undersøgelse inden et år;
4. anmoder
Kommissionen om i samarbejde med de organisationer, som repræsenterer disse børns
forældre, at indføre samarbejdsmekanismer mellem medlemsstaterne for at sikre børnene i
de rejsende samfund en passende opdragelse og uddannelse, uanset hvilket EU-land de
befinder sig i; mener, at det i denne forbindelse er ønskeligt at forberede en
ny rådsbeslutning, som sikrer en skoleuddannelse og faglig uddannelse af høj kvalitet
for børn, unge og voksne i de rejsende samfund og anerkender og støtter cirkusskolernes
faglige uddannelse;
5. anmoder
Kommissionen om sammen med medlemsstaterne og i samarbejde med de organisationer, som
repræsenterer disse børns forældre, at bidrage til at støtte familierne og intensivere
dialogen med undervisningsinstitutionerne for at styrke bevidstheden om nødvendigheden
af, at børnene går i skole og for at sikre, at forældreorganisationerne udpeger en
person, som bliver specifikt ansvarlig for denne kommunikation og opfølgning;
6. opfordrer
Kommissionen til inden for rammerne af det integrerede handlingsprogram inden for livslang
læring at stille midler til rådighed til de nødvendige initiativer, blandt andet til
pilotprojekter, som skal finde egnede modeller for skoleuddannelse til børn i de rejsende
samfund; det drejer sig særligt om:
-
udvikling
af og støtte til e-learning- og fjernundervisningsprojekter som en del af det overordnede
initiativ for uddannelse for de rejsende samfund;
-
konceptudvikling
for selvorganiseret og selvansvarlig læring;
-
konceptudvikling
for skoleuddannelsen, navnlig gennem indførelse af redskaber til pædagogisk opfølgning;
-
udvikling
af en lærerprofil til undervisning af børn i de rejsende samfund;
-
informations-
og erfaringsudveksling på europæisk plan for de lærerkræfter, som underviser rejsende
børn;
-
indførelse i
medlemsstaterne og i samarbejde med Kommissionen af en ordning til regelmæssig evaluering
af skolekundskaberne hos børn i rejsende samfund;
-
etablering af
midlertidige mekanismer, der skal mindske skoleproblemerne for børn i rejsende samfund;
7. anser
det samtidig for nødvendigt at finde støttemuligheder for at kunne etablere et
servicecenter, som opbygger et netværk til alle relevante instanser inden for hele
Unionen, der kan være til rådighed som kontaktpunkt for rejsende samfund, som har behov
for informationer om uddannelseskrav og -muligheder;
8. opfordrer
Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en informationskampagne for at
garantere, at uddannelsen og erhvervsuddannelsen kvalitetssikres, og for at sikre, at
uddannelsen og erhvervsuddannelsen af børnene i de rejsende samfund bygger på samme
standarder som de almindelige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer;
9. opfordrer
Kommissionen til efter høring af det europæiske cirkusmiljø at give Den Europæiske
Standardiseringsorganisation mandat til at udarbejde et omfattende sæt af standarder, som
er relevante for mobile cirkusfaciliteter, inklusive færdiggørelse af det igangværende
arbejde med standarderne for midlertidige strukturer, som f.eks. telte, som kan lette
cirkussernes bevægelighed mellem medlemsstaterne gennem harmonisering og dermed bidrage
til at bevare det klassiske europæiske cirkus og den offentlige sikkerhed;
10. opfordrer
medlemsstaterne til på en brugervenlig måde at offentliggøre de gældende krav og til
at tilpasse disse krav, når der er udarbejdet standarder;
11. anmoder
Kommissionen om at udarbejde en analyse af de nuværende systemer for udstedelse af visa
og arbejdstilladelser til mobile kunstnere og på grundlag heraf at udarbejde europæiske
regler på dette område;
disse europæiske regler bør:
-
tage
hensyn til de nuværende vanskeligheder ved at få visa til udstedelse af
arbejdstilladelser og disses nuværende midlertidige karakter;
-
fjerne
de eksisterende betingelser, som er vanskelige at opfylde for kunstnere med kortvarige
ansættelsesaftaler (f.eks. kravet om, at der dokumenteres mangel på ligeværdigt
kvalificerede personer i EU);
-
give
mulighed for udstedelse af kortvarige visa/opholdstilladelser med en gyldighed på op til
12 måneder, idet det i denne forbindelse hindres, at der kan ske misbrug af sådanne
muligheder med henblik på menneskehandel;
anser
det i denne forbindelse for ønskeligt, at der skabes en fælles og forståelig vejledning
både for kunstnerne og for de pågældende offentlige forvaltningsinstanser, hvor det nye
regelsæt beskrives.
21. december
2005
Vild
med cirkus.
En af TV 2' største succeser i de senere år har været programmet "Vild med
dans", hvor 17 kendte danskere har vist, hvad de efter at være blevet trænet af en
professionel dansepartner kunne præstere på et dansegulv. Konceptet skal nu prøves i
cirkusverdenen, hvor TV2 og Diana Benneweis netop har indgået aftale om optagelse af 6
TV-programmer plus et gallashow. I udsendelserne skal kendte danskere skal vise, hvad de
kan præstere i et cirkus. Udsendelserne, som får Bubber som vært, bliver optaget i
forbindelse med den kommende sæson i Cirkus Benneweis og formentlig udsendt i efteråret
2006. Blandt de artister, som de kendte får som træner, er klovnen Fumagalli. "Han
er en af verdens bedste klovne. Han har både kunne, karisma og udstråling,"
fortæller Diana Benneweis til dagbladet BT. De, som har oplevet Fumagalli, er utvivlsomt
helt enige med cirkusdronningen. Diana har i øvrigt sendt mig en glad mail og fortalt, at
hun er overlykkelig
for aftalen med TV2.
Fumagalli. Foto
taget i Cirkus Benneweis i 2003
21. december
2005
Norsk
Cirkusforum temahæfte 2005, som er det
9. i rækken at temahæfter, er netop udsendt til foreningens medlemmer. Det giver en
kort, men interessant, beskrivelse af norsk cirkushistorie. Der er mange illustrationer,
flere i farver. Omtalen er baseret på plancher, som var
udstillet på sommerens udstilling på Bymuseet i Oslo om cirkus og trylleri. Temahæftet,
som er på 20 sider, kan købes ved henvendelse til Norsk Cirkusforum, Postboks 119,
NO-1441 Drøbak, Norge.
20.
december 2005
Cirkus Arenas webshop kan du nu finde på adressen http://www.shop.arena.dk/
Her kan du
blandt andet købe bogen om Cirkus Arena (John Lindskogs "Berdino - et
cirkusdynasti"), nogle af Benny Berdinos CD'er, en CD med musik og sange fra
2005-forestillingen, en DVD med jubilæumsforestillingen fra 2005 samt Per Arnoldis
jubilæumsplakat fra 2005. Til priserne kommer som i næsten alle internetbutikker porto
og forsendelse. Ved forsendelse i Danmark er prisen i Arenas netbutik 35 kr. Der er 14
dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Betaling kan bl.a. ske med
dankort, eurocard eller andet mastercard.
20. december
2005
Stjerner i
Manegen (Stars in der manege) er navnet på
en årlig galla-forestilling i Cirkus Krones bygning i München. Traditionelt
TV-transmitteres forestillingen 2. juledag. Det sker også i år, hvor den 26. december
klokken 20.15 kan ses på den tyske kanal ARD, som bl.a. kan ses via TDC Kabel TV. I den 2
timer lange forestilling møder man en række fremragende artister. Blandt disse er
artisttruppen Farfadai, akrobattruppen Atlantis, Laura
Miller i ringtrapez med vand, klovnerne Jigalov,
Kontini Jr. og Csaba (belønnet med en sølvklovn i Monte Carlo i 2003. Kotini Jr.
kunne opleves på klovnefestivalerne på Bakken i 1996 og 2003. Ved sidstnævnte festival
modtog han The World Artist and Clown Award), Konstantin
Mouraview i sit komiske nummer i Rhönrad (optrådte i Tivoli variteen 2004 og
klovnefestivalen på Bakken samme år, hvor han modtog æresprisen Den Gyldne Næse), den
14 mand store Kovgar-trup på springbræt
(belønnet med en sølvklovn i Monte Carlo i 2004) og Hard Nocks på motorcykler i dødskugle.
Konstantin
Mouraview. Foto fra klovnefestivalen på Bakken 2004
20. december
2005
Monte Carlo
Festival 2006. Programmet
for The Golden Gala den 14. januar ved den 30. internationale cirkusfestival i Monte Carlo
ligger nu nogenlunde fast. Med forbehold for ændringer kan gæsterne, herunder 15
danskere, som med bistand af Brian "Briano" Behrendt har valgt at besøge
festivalen, opleve følgende artister:
12 vindere af
en guldklovn: klovnen Oleg Popov
(Cirkusbygningen 1981 og 1987, Cirkus Arena i 1999) , jongløren Anthony Gatto, Guangdong-truppen med pas de deux,
tårnlineartisterne Los Quiros (Cirkus
Benneweis 2004 og 2005), ekvilibristen Anatoly
Zalewski, springbræt-truppen Puzanovi
(Cirkus Arena 2005), Fratelli Errani med
ikariske lege, Alexis & Maud Gruss, som
rider ungarsk post (Sct. Petersborg kurer), Fredy
Knie Jr. med heste i frihedsdressur, klovnen David
Larible, Rodion med russisk barre og Flying Tabares i flyvende trapez.
10 vindere af
en sølvklovn: jongløren Kris Kremo (seneste
optræden i Danmark i Cirkus Benneweis i 2002 og på Plænen i Tivoli i 2003), klovnen Fumagalli (Cirkus Benneweis 2003 og igen i den
kommende sæson 2006), Alex Lacey med løver
og tigre, hans bror Martin Lacey med tigre,
klovnen Jigalov, Flavio Togni med elefanter, Duo Mouvance i trapez, Velez i Rhönrad, ekvilibristen Oleg Izossimov samt Alexis Brothers med håndstand.
2 vindere af en
bronzeklovn: Maike og Jörg Probst med
bondegårdens dyr (Cirkus Benneweis 2000) og akrobattruppen Bingo.
I øvrigt
medvirker Gotys-klovnerne (Benneweis 1988, Dannebrog 1997), de komiske
akrobater Duo Nikulin, de komiske akrobater fra
Truppe Marx og repriseklovnen Petit Gougou.
(Kilde: Zircus
Zeitung)
Los Quiros,
fotograferet i Cirkus Benneweis i 2004
20. december
2005
Michael Deutch
til Rottefælden.
Tryllemagasinet Pegasus fortæller, at revykongen Jan Schou har engageret tryllekunstneren
Michael Deutch til at optræde i Rottefælden i Svendborg fra maj til udgangen af august
2006.
19. december 2005
Cirkus Arena i TV. 23. december klokken 20 sender TV1 udsendelsen Med de små prinser i cirkus. I foromtalen af programmet hedder det: Cirkus Arena har inviteret prinsesse Alexandra, prins Joachim og deres to drenge Nikolai og Felix til fødselsdag i anledning af Arenas 50-års-jubilæum. De små prinser får også en tur bag kulisserne, hvor de møder eksotiske dyr og internationale artister. Vi kommer til at opleve prisvindende springartister, klovne i vandkamp, imponerende elefanter og meget andet. Det hele kædes sammen af sprechstallmeisterne Søs Fenger og Dario Campeotto, cirkusfan Sigurd Barrett og "cirkusprofessor" Per Arnoldi.
15. december
2005
Cirkus i TV. Som tidligere år vil man i juledagene kunne se nogle cirkusudsendelser i dansk og svensk TV. Dansk TV 1 sender således en optagelse fra Cirkus Arenas jubilæumsforestilling. Datoen og klokkeslæt kendes endnu ikke. Juledag klokken 18 sender svensk TV 4 en times sammendrag fra årets forestilling i Cirkus Maximum. Samme dag klokken 14.40 kan man som tidligere omtalt her på siden se musicalen Chess med blandt andet de danske trapezartister Josephine Wulff Randrup og Rasmus Aitouganov på svensk TV1. Også i januar kommer der cirkus i svensk TV. Cirkus Maximums turnechef Helena Schicht fortæller: "Det kommer även att bli cirkus i Januari i SVT, då Mat-Tina var hos oss och spelade in ett av sina program." Dette program sendes i svensk TV1 6. januar klokken 20 med genudsendelse de følgende dage. Svensk TV1 omtaler programmet således: "Tina Nordström reser runt i Sverige med husvagn. Del 14 av 16. Vad äter en ballerina och vad står på sjölejonets meny? Det får vi svar på när Tina och Pelle gästar en cirkus. Även elefanten smakar av Tinas köttfärslimpa och fish & chips."
15. december
2005
Kenny Quinn til Tyskland og Sverige. "Her kommer lige en december-hilsen fra København, før vi drager syd på til Heilbronner Weihnachtscircus, med et par oplysninger om vores jobs i 2006," skriver den danske gentleman-tyv Kenny Quinn. Han fortsætter: "Når vi slutter den 8. januar i Heilbronn, forsætter vi direkte til Hamburg for at medvirke i Hagenbecks Dinner-Zirkus i perioden 10. januar - 26. februar 2006." Kenny fortæller videre, at han og fru Joan i sommersæsonen 2006 har skrevet kontrakt med svenske Cirkus Olympia. Det bliver første gang i 20 år, den dygtige gentlemantyv og hans assistent og ægteviv tilbringer en sæson med et svensk cirkus. Da Cirkus Olympia hvert år besøger Skåne, får også danske cirkusvenner nem adgang til at se Kennys nummer. Efter sommersæsonen med Cirkus Olympia skal Kenny og Joan igen til Tyskland for at optræde på forskellige varieteer. Kenny fortæller i øvrigt, at tryllemagasinet Pegesus forbereder en artikel om parret. Den vil komme i et af de første numre i 2006.
Det svenske
cirkuspublikum kan glæde sig til opleve den danske gentlemantyv Kenny Quinn i Cirkus
Olympia i 2006
14. december
2005
Cirkusbilleder-
af Bjarne Jensen er navnet
på en udstilling på Holte Bibliotek, Holte
Midtpunkt 23. Udstillingen er åben fra 2. til 30. januar. Bjarne Jensen, 76 år og fra
Kokkedal, er oprindelig udlært maler, men interessen lå i skønmaleriet, udsmykning af
lofter, kulise maling og festdekorering. Cirkus, med alt hvad der indeholdes i dette
begreb, har været Bjarne Jensens store interesse siden barndommen, og cirkustelte,
cirkuslivet og cirkusfolket samt deres landskaber har været hans yndlingsmotiver gennem
alle årene.
13. december 2005
Henry Bronett og Roy Himsel. Den svenske cirkusmand Henry Bronett og formanden for de svenske cirkusvenner (Cirkusakademien) har to ting til fælles: kærligheden til cirkus og interessen for god mad. Fredag den 16. december kan man møde Henry Bronett og Roy Hemsel i COOP store butik i Växjö, hvor de vil lave mad efter flere af opskrifterne i Henry Bronetts nye bog "Största möjliga njutning - cirkus - mennesker - mad". - Roy Himsen fortæller i øvrigt, at der var flot besøg da han og hans datter Linda Himsel 10. december åbnede deres fotoudstilling på Vetlande Museum. Roy skriver; "Ca. 150 personer kom. Även två äldre herrar där den ene arbetat hos Cirkus Schmädicke och den andre hade mycket att berätta om Baptista Schreiber. Mycket spännande."
12. december
2005
Diana Benneweis' kommende bog, som primært ville
handle om, hvordan man kan leve et indholdsrigt og fantastisk liv med en psykiatrisk
diagnose i rygsækken, kommer til at hedde "Livet
bliver ikke genudsendt". Bogens arbejdstitel var tidligere "Mit private
rum." Udgiver er fortsat Mette Holbæk/Pretty Ink Publishing. Freddy Kolding fra
Cirkus Benneweis forventer, at bogen udkommer i løbet af foråret eller forsommeren 2006.
Dianna
Benneweis. Foto taget
ved årets sidste forestilling 18. september 2005
8. december
2005
Udflugt til Cirkus Arenas vinterkvarter. Brian "Briano" Behrendt planlægger søndag den 12. februar 2006 at arrangere en tur til Cirkus Arenas vinterkvarter i Aarslev med bus fra Cirkusmuseet i Hvidovre og med mulighed for opsamling ved Avedøre Station, ved Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde eller ved Slagelse station. Prisen for besøget incl. transport er ved afgang fra Hvidovre, Avedøre eller Roskilde 300 kr. for voksne og 200 kr. for børn og ved opsamling i Slagelse 200 kr. for voksne og 150 kr. for børn. Prisen omfatter rundvisning, optræden, kaffe/te og kage. Klik her for nærmere oplysninger om turen.
Som flere gange
tidligere nævnt her på siden er Benny Berdino og hans folk i gang med at omdanne Arenas
vinterkvarter til et kæmpe besøgsområde med mange dyr, kæmpe søløvebassin,
prøvemanege, arbejdende værksteder, cafeteria, museum og meget mere.
Klik her for at se fotos fra vinterkvarteret.
6. december
2005
Anmelderne om
nycirkusforestillingen Roundabout. Kultunauts
anmelder Mette Sahl Larsen giver forestillingen
4 ud af 6 mulige stjerner og kalder den en herlig blanding af akrobatisk artisteri og
absurd teater. I Politiken giver Monna Dithmer
forestillingen 3 af 6 mulige stjerner. Størst ros er der til Anders Astrup Jensen, hvis
nummer i tissue Monna Dithmer betegner som "ufortyndet desperadoenergi i frit
fald". Hun tilføjer, at det er tiltrængt i en forestilling, som ellers holder sig
kørende i et for lavt gear. Monna Dithmer savner den grad af rytme, stringens og
dramatisk spændstighed, som man mødte i Nova Exits debutforestilling Apropos fra 2001.
Hun finder det trist, at Kanonhallen, som på grund af manglende offentligt tilskud lukker
med årets udgang, ikke kan fade ud med et festfyrværkeri af en forestilling. I Berlingske Tidende er der 4 ud af 6 stjerne til
forestillingen. Også her er anmelderen Vibeke Vern
mest fascineret af Anders Astrup Jensens slutnummer i tissue. Til gengæld finder hun
ikke, at rammehistorien om den småklodsede, misbrugte og alkoholiserede country-sanger
Anni fra Tennesee er forestillingens stærkeste side. Blandt andet fordi Anika Kristensen
Barkan som sanger og skuespiller ikke er teknisk dygtig nok til at hæve sig op over den
menneskekarakter, hun skal parodiere. Vibeke Vern slutter med at ønske, at Amor vil sende
kærlige pile til Kanonhallens fortsatte arbejde som selvejende institution, så både ny
cirkus og andet eksperimenterende teater fortsat vil blomstre. I Jyllandsposten skriver Henrik Lyding, at Anders Astrup Jensen fylder op i
en adspredt og usammenhængende historie. Han konstaterer, at nycirkus kræver såvel gode
artister som en god instruktør og en grundlæggende original idé til en historie, der
kan binde cirkusdelen og teaterdelen sammen. Han finder, at Kanonhallens forestilling
skuffer på begge punkter.
Forestillingens
mest roste performer, Anders Astrup Jensen, her fotograferet i stykkets indledning som Gud
Amor.
5. december
2005
Josephine Wulff
Randrup og Rasmus Aitouganov, som for tiden kan opleves i Nova Exits nycirkusforestilling Roundabout i Kanonhallen, medvirkede i musicalen Chess, da den for et par år siden med stor
succes blev opført i cirkusbygningen på Djurgården i Stockholm. Forestillingen blev
optaget af svensk TV og har tidligere været sendt. Den genudsendes 25. december klokken
14.40 på svensk TV 1. Her er det altså er muligt at se Josephine og Rasmus udfører
deres flotte og smukke trapeznummer, samtidig med at stykkets 2 hovedpersoner Florence og
Anatolij (spillet af Tommy Körberg og Helen Sjöholm) synger "Drömmar av glas"
(måske bedre kendt under den engelske titel You and I).
5. december
2005
Fotoudstilling
på Vetlanda museum. Roy Himsel og hans datter Linda Himsel, som begge er fremragende fotografer,
udstiller en række af deres bedste cirkusfotos på Vetlanda Museum i Småland i Sverige
fra 10. december 2005 til 22. januar 2006. Museet har åbent hver tirsdag fra 10 til 16 og
onsdag til søndag fra 12 til 16. Ved udstillingens åbning lørdag den 10. december kan
man møde artistlegenden Reino (Carl-Otto
Andersson), som vil fortælle om sit liv. Reino, som er født i 1921, var især kendt som
linedanser og blev kaldt Linedansens Chagall.
Darix (Darius
Huesca, bror til Fumagalli) og Henry Bronett, fotograferet af Linda Himsel
Luftakrobat,
fotograferet af Roy Himsel
5. december
2005
Cirkusmuseet i Hvidovres nyeste udstilling, Kispus med døden, blev åbnet søndag den 4.
december af museets bestyrelsesformand Milton
Graff Pedersen, som i øvrigt er 1. viceborgmester i Hvidovre. Museumsinspektør Anja Olsen, den unge etnologistuderende Christine Bohn-Willeberg samt Arne Nørager har gjort et særdeles flot arbejde
med at få sat en udstilling om dødsdromer og balancemotorcykler op på den begrænsede
plads, der er i det lokale, som tidligere dannede ramme om udstillingen Rundt i Manegen.
Op mod den ene væg er med dele af Steen Giphards dødsdrom som baggrund opstillet 2 af de
Indian-motorcykler, som bruges i dromen. Samtidig visualiserer et videoklip på en
monitor, hvad der sker i dødsdromen. Udstillingen rummer også opslagstavlen og uret uden
på dromen. Op mod den anden væg ser man László Simets balancemotorcykel og et af hans
og partnersken Olgas kostymer. Også her vises på en monitor det nummer på cyklen, som
László og Olga viste i Tivoli i 2001. Motorcykel og videoklip har man lånt af en af
museets gode venner, John Lington. Skiltningen
til udstillingen, som er både på dansk og engelsk, er både informationsmæssigt og
læsemæssigt langt bedre end de skilte, som i øvrigt findes på museet og viser
forhåbentlig den skiltningsstandard, som museet bestræber sig på at få overalt.
Milton Graff
(th) åbner udstillingen, som skimtes til venstre. Til venstre for Milton ses museumschef
Poul Sverrild, som har det overordnede ansvar for museerne i Avedørelejren.
En af Giphards
Indian-motorcykler
4. december
2005
Viktor Henrik Barenco Miehe død. En efterkommer af Mieherne, Viktor Henrik Barenco Miehe, afgik ved døden 29. oktober 2005 i Canada. Han var født i 30. oktober 1908 i Odense og søn af Christian Vilhelm August Miehe (en bror til den navnkundige Dora Miehe) og dennes hustru Amalia Barenco. Viktor Henriks søn Dan Christian Miehe fortæller, at hans fars forældre drev Cirkus Miehe i 1930 - 40'erne . Men hans far var ikke interesseret i cirkusliv, flyttede til Hobro, blev gift og drev en taxaforretning der indtil 1956, hvorefter han og hans og familie emigrerede til Canada. Det bør måske tilføjes, at det cirkus, Christian og Amalie Miehe drev, ikke var det samme som Dora Miehes cirkus, men et konkurrerende foretagende, som i størstedelen af sin levetid hed Cirkus Miehe-Glauert. Dan Christian Miehes forældre havde en del fotos fra Cirkus Miehe, som sønnen har lagt ind på et yahoo-fotoalbum. Klik her for at se disse fotos. - Har du lyst til at vide mere om Cirkus Miehe, kan jeg anbefale Jon Vedels bog fra 1998 "Miehernes cirkus", som blandt andet kan købes i Cirkusmuseet i Hvidovre. Desuden indeholder Anders Enevigs 3-bindsværk "Cirkus i Danmark" omtale af Miehe-familien og de cirkus, de var involveret i. En mere journalistisk beretning om Cirkus Miehe findes i Anders Holms ganske underholdende bog "Saadan et liv" fra 1946.
3. december
2005
Nycirkus: Nova Exit ROUNDABOUT. I november/december 2001 kunne man i Kanonhallen i København opleve den danske nycirkustrup Nova Exits forestilling Apropos. I den lykkedes for de unge artister at skabe en flot og humørfyldt forestilling, som bestemt kunne tåle sammenligning med de fleste af de udenlandske nycirkus, som har optrådt i Danmark. Nova Exits nye forestilling Roundabout, som havde premiere 3 december, har derfor været imødeset med stor spænding. Lad det være sagt med det samme: forestillingen er absolut værd af se, hvis man er til nycirkus, selv om den savner lidt af det humør, som prægede den forrige forestilling. Forestillingen er bygget op om 5 stjerner: performeren Anika Kristensen Barkan ("Anni fra Tenesee"), performeren og musikeren Kenneth Harrison, trapezartisterne Josephine Wulff Randrup og Rasmus Aitouganov (tidligere kendt som Rasmus Madsen) og multiakrobaten Anders Astrup Jensen. Hertil kommer kapelmesteren Frederik Iversen, hvis instrumenter er stillet op omkring en campingvogn bagerst på scenen. De øvrige medvirkende, som kommer fra AFUK, har kun småroller. De akrobatisk set bedste numre møder man i forstillingens 2. halvdel: et flot trapeznummer udført af Josephine og Rasmus og et formidabelt nummer i tissue udført af Anders Astrup Jensen. Forstillingen indledes af Anika Kristensen, som synger et par country og western-sange a la Tamra Rosannes (dog ikke helt med Tamras udstråling), medens Anders Astrup som gud Amor svæver over hovedet på hende og drømmeren Kenneth Harrison brænder varm på hende. Indledningen går over i scener omkring et lyskryds, som driller det cyklende par Josephine og Rasmus samt den forelskede Kenneth og hans drømmepige Annika, medens Anders Astrup går på line i baggrunden. Som ofte i nycirkusforestillinger er der nogle stærke erotiske undertoner, som da Rasmus griber fat om en af Anikas ganske velformede "forlygter" eller da Josephine smider kludene og går ind i campingvognen til kapelmester Frederik, som straks trækker gardinerne ned. Første afdeling byder i øvrigt på et nummer med Josephine og Rasmus i ramme og Anders Astrup i en ny rekvisit, som Anders har opfundet. Den kaldes Danish Pole og består af en mast, som i den ene ende er fastgjort til et reb og i den anden ende er fastgjort til et kugleleje i gulvet, således at masten med en hældning på ca. 45 grader drejer rund om fæstningspunktet. - Forestillingen varer godt 1½ time incl. pause. Forestillingens ide og iscenesættelse står Annesophie Bergmann Steen for, og musikken er komponeret af Savannah Agger. Det var også dette par, som stod for forestillingen Apropos i 2001. Det er prisværdigt, at Københavns Internationale Teater (KIT), Kanonhallen og Nova Exit med deres forestilling demonstrerer, at udenlandske truppe ikke er de eneste, der kan lave nycirkusforestillinger. Med de statsmidler, som i de kommende år er afsat til genren, er det nemlig vigtigt at sikre, at også artister fra det danske nycirkusmiljø for mulighed får at vise, hvad de kan. Så forhåbentlig skal det ikke var 4 år, før Nova Exit-folkene igen præsenterer danskerne for en ny forestilling. - Spilletidspunkter samt oplysninger om billetbestilling til Roundabout finder du i Cirkuskalenderen.
Scenen med
lyskrydset
Josephine
Wulff Randrup og Rasmus
Aitouganov
Anika
Kristensen Barkan og Rasmus Aitouganov
Josephine
Wulff Randrup
og Rasmus
Aitouganov
Anders
Astrup Jensen
2. december
2005
KIT med i internationalt nycirkusnetværk. Som tidligere omtalt her på siden bevilgede Kunstrådet i april 2005 2,2 mio. kr. over 3 år til Københavns Internationale Teater (KIT) til forskellige aktiviteter inden for ny cirkus henover en 3-årig periode, der skal danne baggrund og grobund for en officiel anerkendelse af genren på lige fod med andre kunstarter. Formentlig på denne baggrund er KIT nu blevet optaget som en af de 12 samarbejdspartnere i det internationale netværk Circostrada, som beskæftiger sig med nycirkus. Se mere om circustrada her. - Næste års program fra KIT vil blandt andet bestå af nycirkusforestillinger og workshops i juni & juli 2006.
Cirkus Kastello er navnet på et minicirkus, som frem til 18. december kan opleves på Axeltorv i Helsingør i forbindelse med byens julemarked. På hverdage er der forestilling klokken 14 og 16 og lørdage og søndage klokken 12, 14 og 16. Cirkus Kastello byder på ildslugning, akrobatik og klovneri. Gratis entré.
24. november 2005
"Kispus med døden" er titlen på den nye udstilling på Cirkusmuseet i Hvidovre. Den åbner 4. december og handler om dødsdromer og balancemotorcykler. Museet vil bl.a. vise motorcykler og andet materiale, som de har lånt af dødsdromkøreren Steen Giphardt, som ejer landets eneste stadig ibrugværende dødsdrom. Dromen, som dog ikke er udstillet, er bygget i 1982 af Jan Roland efter samme tegninger som den kendte Franz Krügers drom, som stod på Dyrehavsbakken i 1950'erne. Det græske begreb dromos betegner kapløb og stedet, hvor dette kapløb fandt sted. Dødsdromkørsel kom fra USA, hvor det hedder Wall of Death, og var tidligere en almindelig ingrediens på markeder. Man benyttede især de amerikanske Indian Scout motorcykler. I mange år var Franz Krüger Danmarks dødsdroms-konge (periodevis også den eneste, som ejede en dødsdrom). I dag er Steen Giphardt´s Dødsdrom, også kaldet Skandinavisk Motorcirkus, den eneste, som lejlighedvis kan ses på markeder. I Bakkefilmen Bag de røde porte fra 1951 kørte blandt andet skuespilleren Louis Miehe-Renard uforfærdet motorcykel i en dødsdrom. Han brugte ikke en stunt-man - og styrtede! Også sangeren Peter Belli har prøvet lykken som dødsdromkører: Det skete i Juelsminde og senere den 17. august 1965 i Løgumkloster. Det var i øvrigt i den forbindelse, at Peter Belli for første gang så sit livs kærlighed, June. Også handymanden Flemming Leth har en fortid som dødsdromkører.- Ud over dødsdrommotorcykler kan man se den ungarske tårnlineartist László Simets motorcyklel. På den optrådte han i 2001 på en line spændt fra taget af Tivolis koncertsal til en mast rejst på toppen af Plænens tag med partnersken Olga Yermakova hængende i en fast trapez under motorcyklen. Motorcyklen har museet lånt af John Lington, som også har skaffet museet en videoptagelse af nummeret i Tivoli. - 4. december er der i øvrigt julemarked i Avedørelejren, hvor man blandt andet kan opleve ildjongløren Kasper Jensen. Se det nærmere program i Cirkuskalenderen.
Øvest:
Giphardt's dødsdrom. Nederst: drom, brugt af Jackson og Krüger
László Simets
motorcykel
23. november
2005
Ved 10th China Wuqiao International Circus Festival som blev holdt i Shijiazhuang fra 29. oktober til 6. november, konkurrerede mere end 300 artister fra 16 nationer om priserne. Den fornemste pris, guldløven, gik bl.a. til en af Shenyang-gruppens truppe, hvor 4 artister viste sabelbalance, medens de hang i tissue (stof). Andre artister fra Shenyang-gruppen kunne i slutningen af august i år opleves i Århus og København. Blandt de øvrige prisvindere var de belgiske klovne Fréres Tasquin, som med deres "mekaniske mand" optrådte i Tivoli i 1998 og ved klovnefestivalen på Bakken i 2001 og 2003. I Shijiazhuang blev de belønnet med en sølvløve. De ungarske tårnlineartister Trio Simets (optrådte som duo i Cirkus Benneweis i 1999 og i Tivoli i 2001 og 2003) fik en bronzeløve. Samme pris gik til trapezartisterne Duo Sorellas (Tivoli 2002). - Posnas puddel parade, som i sommer optrådte i Cirkus Dannebrog, optræder fra 26. november til 21. december i Thierry Féérys produktion "Fantasy on Ice" i Lille, Frankrig. Tårnlineartisterne Los Quiros (Cirkus Benneweis 2004 og 2005) er blandt de optrædende i Roncallis julecirkus i Tempodrom i Berlin. Mr. Dalmantins nummer med hunde og ponyer (svenske Cirkus Maximum 2002 og Cirkus Benneweis 2004) er blandt de optrædende i Wereldkerstcircus Carré i Holland - i øvrigt sammen med elefantdomptøren Wendel Huber (Cirkus Arena 1982, Tivoli 1993 og 1997, Cirkus Benneweis 2000) og repriceklovnen Francesco (Cirkus Benneweis 1995, 1996, 2004 og 2005, svenske Cirkus Scott 2000. I Wintercirkus Martin Hanson i Holland kan man blandt andre opleve klovneparret Maria & Alexander Kapitansky, som gjorde stor lykke i Cirkus Baldonis 2005-forestilling. Engagementet i det hollandske cirkus er formidlet af danske Kenneth Severinsen.
23. november
2005
Klovnen Jody. Forlægger Jacob Wisby har fortalt mig, at der var en fejl i prisoplysningerne vedr. forsendelse under min omtale i sidste uge af Arne Bjørks bog Klovnen Jody. Ved bestilling via forlagets webside www.bogshop.dk leveres bogen portofrit i Danmark mod forudbetaling. Ved levering som pakkepost til Norge, Finland og Sverige betales kr. 160 til dækning af forsendelsesomkostningerne. Beløbet nedsættes til 40 kr., dersom køberen accepterer at forsendelsen sker i almindelig brevpost. Men så hæfter hverken postvæsen eller forlag for skader eller bortkomst under forsendelsen.
22. november
2005
Appelsin-Herman er titlen på norske Herman Berthelsens seneste bog, som har undertitlen "Gjøgleren som ble millionær". Herman Berthelsen har tidligere udgivet bøgerne "Skjeggete damer og siamesiske tvillinger" og "Mystikk som underholdning" (sammen med Terje Nordheim). I 23 år var han redaktør af fagtidsskriftet "Kulturnytt" samt forlagsredaktør først hos Grøndahl Dreyer og derefter hos Cappelens forlag. Bogen om Appelsin-Herman handler om en virkelig person, Herman Hansen, født 1821. I pressematerialet omkring bogen hedder det bl.a.: Appelsin-Herman handler om fattiggutten som var byoriginal i Christiania på midten av 1800-tallet, ble gjøgler og reiste rundt i Norge, og siden slo seg ned som forretningsmann i Russland. Allerede som 12-åring måtte han tjene penger til familien etter at faren døde. Han gjorde det første med salg av appelsiner, derav klengenavnet (øgenavnet) , og senere som artist. Hen reiste i noen år Norge rundt som akrobat, hurtigløper, klovn og menasjerieier. Med dyrene kom han til Russland hvor han senere begynte som diamanthandler og fik succes som forretningsmann. Han etterlot seg en stor formue, og en del av formuen ble brukt til byggingen av Martina Hansens Hospital i Bærum. Herman Berthelsen er fulgt i Appelsin-Hermans fotspor til Arkhangelsk, Tbilisi og St. Petersburg, og trålet norske aviser, lokalhistorie og memoarlitteratur for å sette sammen puslespillet om hans liv. Han har også besøkt Herman Hansens barnebarn i Polen. - Bogen er udgivet på Kolofon Forlag og koster 250 norske kroner. Den er rigt illustreret og kan købes hos norske boghandlere, vis internetboghandlen www.haugenbok.com eller hos forfatteren, som kan kontaktes på herman@detgladearkiv.no - Det er i øvrigt ikke første gang, en forfatter har skrevet et portræt af Appelsin-Herman. Den norske forfatter Rudolf Wilhelm Muus (1862-1935) udgav i 1906 en bog på 831 sider med titlen "Appelsin-Herman. Kristiania-gutten som ble russisk Millionær".
20. november
2005
International
Børne og Ungdoms Cirkus Festival 2006. "Så
er vi godt i gang med organiseringen af næste års festival, selvom der er lang tid
endnu," skriver Joop fra Cirkus Tværs. Festivalen bliver afholdt i Århus 18.-20
august 2006. Joop fortsætter: "Vi satser på at afholde det i Gellerup parken, der
hvor vi hører til med Cirkus Tværs. I 2006 har vi 20 års jubilæum og dette vil vi
markere med festivalen. Vi har to indhegnede pladser, en kæmpe fodboldbane og en mindre
festplads hvor der også er amfiteater. Festivalpladsen kommer til at ligge på
fodboldbanen og Cirkus Kæphøj, Cirkus Flik-Flak, Cirkus Pyra og Cirkus Tværs har allerede givet tilsagn om at
komme med teltene. På festpladsen kommer teltet fra De Tijdgeest fra Nederland, det samme der var med
på Tangkrogen i sin tid. Festpladsen bliver vores område. Det er her vi kommer til at
være sammen og vi vil prøve at gøre pladsen til en oplevelse. Vi kommer til at sove
indendørs og vi har indtil videre skaffet sovepladser til minimum 350 personer i
institutioner og en sportshal der ligger lige ved festival området. I øjeblikket
forhandler vi med kommunen, men vi har hele områdets opbakning så det skal nok
gå." - I planerne indgår blandt andet en jubilæumsvariete fredag aften,
forestillingsdag lørdag afsluttende med et gallashow samt en række workshops om
søndagen. Du kan læse mere på http://www.bufcirkusfestival.dk/
18. november
2005
Kanonhallen lukker. Kanonhallen på Østerbro er
tvunget til at lukke med årets udgang. Årsagen er, at Københavns Kommune har frataget
Kanonhallen den essentielle støtte på kr. 5. mil. kr. som Lille Storby Teater i
Københavns Kommune. Du kan læse mere på www.kanonhallen.net. Kanonhallen arbejder på at lave en
produktionsplatform for eksperimenterende, dansk og international kunst. Derfor opfordrer
Kanonhallen alle interesserede til at indsende den støtteerklæring, som findes på
hjemmesiden.
Kanonhaller har
blandt andet dannet ramme om flere nycirkusforestillinger. Den sidste forestilling inden
lukningen bliver nycirkusforestillingen 'Roundabout'
af Nova Exit 3. - 22. december 2005. Dette
er et samarbejde mellem Kanonhallen, Nova Exit, Københavns Internationale Teater og
Artistlinien/AFUK.
Forestillingen har tidligere været omtalt her på siden, senest den 22. oktober. I Cirkuskalenderen kan du se præcise spilletidspunkter samt hvordan du bestiller billetter til forestillingen.
Nova Exit
18. november
2005
Gaveideer til
cirkusentusiaster. Der er i
løbet af året udkommet flere gode bøger samt et par DVD'er, som må være oplagte
gaveideer til cirkuselskeren.
Present
idéer till Cirkusentusiaster.
Det har utkommit flera fina böcker samt ett par DVD:er som måste vara den självklara
presenten till cirkusälskaren.
Bøger (böcker)
Diana Benneweis: Alting har sin pris (genudgivelse). Pretty Ink Publishing 2005.180 sider. Indbundet og illustreret. Pris 169,- kr. Kan købes i boghandlen og via internettet på fx www.netbog.com
Arne Bjørk: Klovnen Jody. Forlaget Wisby og Wilkens 2005. 127 sider, illustreret. Pris 198,- kr. Kan købes i boghandlen. Bogen kan også bestilles via forlagets hjemmeside. Leveres portofrit i Danmark mod forudbetaling. Forlaget leverer også gerne som pakkepost til Norge, Finland og Sverige mod betaling af porto og forsendelse med 160 danske kroner. Denne portopris er den samme, uanset hvor mange af forlagets bøger man køber på en gang. Ønsker du kun at købe Jody-bogen, kan forsendelsesomkostningerne nedsættes til 40 kr., hvis du accepterer at forsendelsen sker i almindelig brevpost. Men så hæfter hverken postvæsen eller forlag for skader eller bortkomst under forsendelsen. - Förlaget levererar även till Norge, Finland och Sverige mot en kostnad av 160 DKR inkl porto. Detta pris är det samma oavsett hur många böcker man beställer på en gång.
Henry Bronett: "Största möjliga njutning - cirkus - mennesker -
mad".
Forlaget Alfabeta. Bogen er indbundet og med mange fotos, de fleste i farve. Den er på
144 sider. Kan købes hos
svenske boghandlere samt bestilles gennem danske og norske boghandlere. Signerede
eksemplarer kan købes via det svenske Cirkusakademi. Prisen
er 260 svenske kroner + porto. Send mig en email,
hvis jeg skal sætte dig i kontakt med Cirkusakademiet.
Signerade
exemplar kan köpas via den svenska Cirkusakademin. Priset är 260 SEK +porto. Skicka mig
en email om jag skall sätta dig i kontakt med dem.
Anders Enevig: Fakta om Elvira Madigan og Sixten Sparre. Forlaget Wisby og Wilkens 2005. 199 sider, indbundet og illustreret. Pris 248,- kr. Kan købes i boghandlen. Bogen kan også bestilles via forlagets hjemmeside. Leveres portofrit mod forudbetaling. Forlaget levere også gerne til Norge, Finland og Sverige mod betaling af porto og forsendelse med 160 danske kroner. Denne portopris er den samme, uanset hvor mange af forlagets bøger man køber, på en gang. Förlaget levererar även till Norge, Finland och Sverige mot en kostnad av 160 DKR inkl porto. Detta pris är det samma oavsett hur många böcker man beställer på en gång.
Anders Enevig:
Cirkus- og gøglerslægter. Wisby &
Wilkens forlag 2004. 368 sider, indbundet
og illustreret. Pris 348 kr. Kan købes i boghandlen. Bogen kan også bestilles via forlagets hjemmeside. Leveres
portofrit mod forudbetaling. Forlaget
levere også gerne til Norge, Finland og Sverige mod betaling af porto og forsendelse med
160 danske kroner. Denne portopris er den samme, uanset hvor mange af forlagets bøger man
køber, på en gang. Förlaget
levererar även till Norge, Finland och Sverige mot en kostnad av 160 DKR inkl porto.
Detta pris är det samma oavsett hur många böcker man beställer på en gång.
John Lindskog:
Berdino - et cirkusdynasti. Fra Danmarks
mindste til Nordens største cirkus. 148 sider med mange farveillustrationer. Udgiver:
Berdino Holding. Kan som hardback købes i Cirkusmuseet i Hvidovre for 149 kr.
Per Arne Wåhlberg: Inte bara glitter
möten
med cirkusartister. Carlssons bokförlag 2005. 360 sider, indbundet og illustreret. Kan købes hos svenske
boghandlere samt bestilles gennem danske og norske boghandlere. Ud over i boghandlen kan bogen købes direkte fra forfatteren
Per Arne Wåhlberg, Reenstiernagatan 16, 602 12 NORRKÖPING, Sverige. Inden for Sverige er prisen 260 svenske kronor, som kan indbetales på PlusGirokonto 473 57
75-1. Danskere, nordmænd og
finner kan i stedet sende beløbet til forfatteren i et anbefalet brev. Prisen er så i
Danmark 300 danske kroner, i Norge 300 norske kroner og i Finland 40 EURO. Alle priser inkluderer bog og porto, og bogen
leveres omgående. Hvis du ønsker at Per Arne Wåhlberg signere bogen, så bed om det ved
bestillingen.
DVD'er
Agnete Louise Enoch - et liv i cirkus. En film af Jørgen Lorenzen. Kan købes hos direkte hos Jørgen Lorenzen for 110 danske kroner eller ved levering til Norge eller Sverige 120 norske eller svenske kroner, portofrit leveret. Mod betaling af yderligere 60 kroner medfølger en videokasette med Jørgens første film "Mellem gråd og latter", som handler om cirkusklovnen. Send Jørgen en mail på j.lorenzen@mail.tele.dk, hvis du ønske at købe filmen.
17. november
2006
Besøgsområdet i Cirkus Arenas vinterkvarter åbner
til februar. Jeg har flere gange omtalt Benny Berdinos plan om at gøre Cirkus Arenas
vinterkvarter til en vinterattraktion. På Cirkus Arenas hjemmeside kan man nu læse
følgende: De fleste forbinder cirkus med stor aktivitet om sommeren og et stille liv om
vinteren. Men sådan er det ikke i Cirkus Arenas vinterkvarter, hvor der netop nu er stor
byggeaktivitet. Hele vinterkvarteret bliver et kæmpe besøgsområde med 60-70 dyr, kæmpe
søløvebassin, prøvemanege, arbejdende værksteder, cafeteria, museum og meget mere.
Åbningen var forventet i november måned, men byggeriet er blevet lidt forsinket.
Vinterkvarteret vil være åbent fra lørdag den 11. til søndag den 19. februar dagligt
kl. 10 til 16. Derudover vil der være åbent for grupper efter aftale. Klik her for at læse
nærmere og se fotos fra arbejdet på at indrette besøgsområdet.
15. november
2005
Kim
Kenneth til
14. november
2005
Cirkus Maximum 2006. Det svenske Cirkusblad
Cirkuläre Notiser fortæller, at det svenske Cirkus Maximum i 2006 blandt andet byder på
Rivelinos-klovnerne, Old Regnas og Duo Mak. Rivelinos
var også hos Maximum i 2000. I 2002, 2003 og 2005 optrådte de i Cirkus Arena. Det
komiske dyrenummer Old Regnas med æsel og
hunde blev første gang præsenteret i Lord George Sangers Cirkus i England i 1958, hvor
det blev udført af Pat Freeman, som også udførte mange andre numre i forestillingen,
som i øvrigt også bød på 3 danske ekvilibrister med navnet Trio Jensen. Pat Freeman
var søn af George Sangers søster Victoria og hendes mand Jimmy Freeman, som var medejere
af Lord George Sangers Cirkus. Regnas = Sanger stavet bagfra. Nummeret blev populært,
ikke mindst efter at have været vist i Billy Smarts TV show i 1961. Efter af Sangers
cirkus stoppede i sæson 1962 optrådte Pat Freeman med Old Regnas i Robert Brothers
cirkus. De følgende 5 år var han stjerne i en række af de førende cirkus i Europa:
januar 1963 hos Cirkus Krone i Cirkusbygningen i München, sommersæsonen 1963 hos Cirkus
Schumann i Sverige og Danmark, sommersæsonerne 1964-1966 hos Cirkus Krone i Tyskland og
sæson 1967 hos Cirkus Knie i Schweiz, hvor han i en alder af kun 45 døde 2. november
1967. Nummeret med æsel og hunde blev videreført af hans sønner Michael Freeman, som
bl.a. har optrådt hos Ringling Bros and Barnum & Baily under navnet Mike Sangers, og Peter Freeman (født 1948), som bevarede navnet
Old Regnas. Det var Peter Freemans version af nummeret, som vi så hos Cirkus Benneweis i
1999 og hos svenske Cirkus Maximum i 2000. Peter var reengageret til Cirkus Maximum i
2003, men måtte på grund af sygdom melde fra. Men i 2006 skulle han altså kunne opleves
i Cirkus Maximum. Trapezartisterne Duo Mak
kommer fra Ukraine og har 2005 optrådt i schweiziske Cirkus Knie.
13. november
2005
Serge Percelly. Den formidable jonglør Serge
Percelly (Cirkus Benneweis 1984 og 1989, Tivoli 2001 og svenske Cirkus Maximum 2004) har
stoppet artistkarrieren og er flyttet til Australien sammen med sin australskfødte kone
og parrets to små piger. Der arbejder Serge i sin svigerfars firma, som sælger
swimmingpools. Da jeg sidste år sammen med Nelly Jane og Chicky traf Serge i Cirkus
Maximum fortalte han, at han havde problemer med ryg og skuldre. Derfor samt for at sikre
de to piger en fornuftig skolegang ovevejede han at stoppe sin artistkarriere. Serge
Percelly er søn af Bruno og Patty Stutz Bruno er kendt som den hvide klovn i
Chicky & Co. og Patty som nummerets kvindelige medvirkende.
Serge
Percelly i Cirkus Maximum 2004
13. november
2005
På dagens generalforsamling i Selskabet Barlys Venner blev det vedtaget at ændre foreningens navn til Danske Cirkusvenner, lige som foreningens vedtægter fik et facelift. Foreningens formål er at udbrede interessen for cirkus og cirkushistorie, herunder at støtte Cirkusmuseet i Hvidovre. Læs mere om foreningen på www.danskecirkusvenner.dk Medlemskab af foreningen koster kun 100 kr. om året, og det vil være glædeligt, hvis mange cirkusinteresserede bakker op om foreningen, uden hvilken Cirkusmuseet i Hvidovre aldrig var blevet en realitet. Foreningen har i øvrigt for nylig optaget et æresmedlem: danske magikeres grand old mand Paul Arland.
Paul Arland med
den medalje af sølv, som er det synlige bevis på æresmedlemsskabet af Danske
Cirkusvenner. Foto: Lise Kokholm
12. november
2005
Hagenbecks
Dinner-Zirkus. Den 31. oktober omtalte jeg den nye Kehrwieder
Varieté-Musik-Theater i Hamborg. Men det er ikke den eneste variete i den nordtyske
millionby: 12. november åbnede en yderligere variete: Hagenbecks Dinner-Zirkus i Alte
Hagenbeck'ske Dresurhalle, Gazellenkamp 155, 22527 Hamburg. Showet spiller frem til 26.
februar 2006. I dette show medvirker endda danske artister: kaskedørerne Steckel's (Freddi Steckel, p.t. sammen med Zora
Nikodemova) og cykelakrobaten Jimmy Enoch.
Blandt de øvrige medvirkende er den tyske domptør René Farell med sine bengalske tigre,
Scott & Muriel med deres komiske illusions-nummer, Alla Bogino i vertikal sejl,
kinesertruppen Suns, tempojongløren Valentino og klovnen Carlito Carleone. Du kan finde
flere oplysninger på http://www.dinner-zirkus.de/
Freddi Steckel
og Zora Nikodemova. Arkivfoto fra februar 2005
12. november
2005
Premieredatoer i 2006. Endnu er der 4 måneder til
cirkussæsonen begynder. Men de fleste cirkus har allerede fastlagt programmet (som dog
sjældent er offentliggjort) og er godt i gang med at fastlægge turneplanen. Cirkus Charlie starter sæsonen 17. marts 2006. Cirkus Arena får landspremiere på Bellahøj
den 21. marts 2006 med forpremiere 17., 18. og 19. marts. Cirkus Baldoni har forpremiere i påsken på
Bornholm og officiel landspremiere på Sjælland den 21. april 2006. Cirkus Arli har premiere primo april 2006. Øvrige
cirkus har endnu ikke oplyst noget om forventede premieredatoer, men alle plejer at lægge
ud i slutningen af marts eller begyndelsen af april.
12. november
2005
Margit Reinsch. En dødsannonce i Politiken
fortæller, at Margit Reinsch er afgået ved døden 5. november 2005. Hun blev født 9.
oktober 1917 og optrådte i sin tid som trapezartist under navnet Lazana. Hun var i en
periode gift med Ernst Martin Arthur Reinsch, kaldet Lille Arthur. Ægteskabet blev dog
senere opløst og Lille Arthur blev gift med Elvira Josephine Hoffmann, som drev Cirkus
Berny i Norge.
12. november
2005
Cirkusmusik
endnu en gang. På
adskillige biblioteker kan man låne "Din og Min Cirkus" musik til
forestillingen. Båndet blev udgivet sammen med Benny Schumanns bog "Din og Min
Cirkus." Det er cirkusmusik i topklasse under ledelse af kapelmester Ken Griffin +
Ole Erling og klovneorkestret. Benny Schumann er på båndet Sprechstallmeister og har
desuden et af sine egne numre med mellem de 19 cirkusmusiknumre.
10. november
2005
En
cirkusdirektør og en klovn på bogmesse. 18.-20.
november afholdes bogmessen BogForum 2005 i Forum i København. I år er der mere end 650
forfatterarrangementer. På forlaget Pretty Ink Publishings stand, som har nr. 44, kan man
fredag den 18. november 2005 kl. 14:30 møde Diana
Benneweis i anledningen af genudgivelsen af hendes bestseller "Alting har sin
pris". Diana medvirker også i interview-bogen "Hvad livet har lært mig",
hvor 12 af Danmarks dejligste damer deler deres livslektioner med læserne. Der er
mulighed for at få begge bøger signeret. Klokken 15:30 fortæller Diana sammen med Lone
Dybkjær (en anden af de dejlige damer) og Ninka (som har stået for interviewene) om
"Hvad livet har lært mig". - På forlaget Wisby & Wilkens stand, som har
nr. 28, kan man lørdag den 19. november kl. 15 møde Arne Bjørk (Klovnen Jody), som signerer sin bog
"Klovnen Jody".
10. november
2005
Klovneportrætter. Onsdag d. 23. november åbner
udstillingen Klovneportrætter af kunstneren Yvonne Anette Nielsen i Historiens Hus i
Avedørelejren. Yvonne Nielsen har malet portrætter af bl.a. Charlie Chaplin, Charlie
Rivel og klovnen Francesco fra cirkus Benneweis. Der er gratis adgang tirsdag og onsdag
kl. 13-16 og torsdag fra kl. 13-18 eller efter nærmere aftale. Udstillingen kan ses
indtil d. 22. december.
9. november
2005
Det mindste
Cirkus i Odense. Arne Bjørk
viser sit one-man show "Det mindste Cirkus" ved H.C.Andersen Julemarkedet 2005 i
Odense. Det er i Spejlteltet lørdag den 3. og
søndag den 4. december. Desuden lørdag den 10. og søndag den 11. december. Alle dage
kl. 11.00.
Klovnen Jody.
Foto: Carsten Andreasen
8. november
2005
Plus Grand Cabaret de Monde. 13. november fra klokken ca. 22.27 til ca. 0.07 sender fransk TV5 endnu et afsnit af serien Plus Grand Cabaret du Monde. Denne gang skulle de medvirkende artister være: Troupes Bikers, acrobaties sur pneus (cykelakrobater) ; Vlad, magie sur les pieds ; Romanovsky, homme caoutchouc (slangemenneske); Alessio, perroquets savants; Tweasters, les pots; Ken Weidong, magie des montres; Rainer Stanke, le tapis; Bernard Bilis, Close-up ; Marc Metral, Ventriloque (bugtaler); Gala team, trio équilibre ; S Sens, duo trapèze ; Andrey, équilibre couteaux (knivbalance); Jérome Helfenstein, magie des ombres ; Armando Lucefio, close-up sur scène. Endvidere medvirker tryllekunstneren Dani Lary. Blandt de gæster, som værten Patrick Sébastien taler med mellem numrene, er sangerinden Mireille Mathieu.
8. november
2005
Speedy Larking. Anders Enevig har bedt mig efterlyse oplysninger om Speedy Larking, som på nedenstående fotografi står og synger sammen med sangerinden Inge Jacobsen. Speedy Larking var kunstnernavnet for en dansker sanger m.v., som skønsmæssigt er født i 1915 plus/minus 5 år. Anders Enevig fortæller. "Jeg traf Speedy Larking omkring 6. november 1943 i ventesalen på Nørrebro station, hvor han gelejdede min bror og mig til en slagtermester i Valby, hvorfra vi fik kontakt med en fisker ved navn Riber i Dragør, som derefter om natten sejlede os til Linhamn i Sverige. Få måneder efter mit møde med Speedy Larking i Danmark blev han selv flygtning i Sverige. Her traf jeg ham i Brigaden, hvor han underholdt os med nogle viser. Der forekommer mig også, at han spillede mundharmonika, som han kunne pine alle slags lyde ud af. Jeg har efterlyst ham i Dansk Artistforbund og i dansk og københavnsk musikerforbund. Uden resultat. Jeg ved, at han er død for nogle år siden, men kan naturligvis ikke finde hans dødsannonce, nu hvor jeg har brug for den." Send mig en email, hvis du kan hjælpe Enevig med oplysninger om Speedy Larking.
Speedy
Larking. Foto taget i
Håtunaholm-lejren i Sverige primo 1944. Anders Enevigs samling
7. november
2005
Trio Jaroch m.v. 7. august 2005 omtalte jeg to
formidable luftnumre, som jeg havde set i tyske Cirkus
Fliegenpilz: en rødhåret pige i det
flotteste nummer i solotrapez, som jeg har set i mange år og senere sammen med en
kvindelig og en mandlig partner i et luftnummer med formidable kast og spring. Artisterne
blev desværre ikke præsenteret og navnene fremgik ikke at det program, man kunne købe i
cirkuskassen. Med bistand af Søren Kastoft Nielsen har jeg nu fundet ud af, at
trapezakrobaten hedder Nina Orlova, mens
gruppen kalder sig Trio Jaroch. Desværre er de
ikke længere med i Flieggenpliz forestillingen, som til gengæld byder på Fatime og Mr. Jumping fra svenske Cirkus Olympias
2005-forestilling. Særligt Mr. Jumping har ifølge Søren Kastoft Nielsen stor succes.
Det vil utvivlsomt glæde Thessa og Rene Mønster fra Cirkus Baldoni, som har engageret
Fatime og Mr. Jumping til sæson 2006. - Søren Kastoft Nielsen fortæller i øvrigt, at
EU-komissionen overvejer at lægge sag an imod Østrig på grund af forbudet imod vilde
dyr i cirkus. Man betragter dette, som et indgreb imod arbejdskraftens frie bevægelighed.
Det bliver spændende, om også Danmark kommer i søgelyset.
Trio Jaroch
5. november
2005
Mere om Cirkusmusik. "For et par år siden hjalp jeg Statsbiblioteket med at skaffe cirkusmusik," skriver Jørgen Lorenzen. "Det lykkedes delvist - bl.a. fik vi reddet noget af den musik, Ryszard Murakowski har indspillet på kassettebånd til cirkus Dannebrog. Så der er en del til låns på SB. Du kan selv se, hvilke muligheder der er ved at søge på: www.statsbiblioteket.dk og slå op på cirkusmusik."
6. november
2005
Hesteshowet Apassionata, som besøgte Forum i København 28.-30. januar 2005, har i øjeblikket 2 shows turnerende i Europa. Det ene, som har titlen Ovations, er på vej til Skandinavien, hvor der er premiere i Forum fredag den 6. januar 2006. Der spilles også i Forum 7. og 8. januar. 13. -15. januar kan showet opleves i Malmø. 21-.22. januar vises showet i Atletion Arena i Århus. 28. januar kommer det til Linköping. Skandinaviens-turneen afsluttet med et besøg i Helsinki den 10. og 11. februar. Som sidste år er det to tyskere, Robert Wagner og Peter Massine, som via deres selskab EquiArte GmbH & Co. KG står bag showet. I pressemeddelelsen hedder det: "APASSIONATA, Europas mest succesrige hesteshow med et publikum på over 500.000 i sidste sæson, er tilbage med et nyt program, "Ovations". Mens vi sidste sæsons turné koncentrerede os om de ædleste barokracer, byder det nye program "Apassionata - Ovations - Tour" publikum på en verdensomspændende opdagelsesrejse. Under mottoet "hestenes verden - verdens heste" har vi samlet en imponerende trup med verdens mest kendte og unikke hesteracer. Med dette vidtspændende ensemble har vi skabt det fantastiske "Ovations"-program, en overdådig oplevelse uden sidestykke. "APASSIONATA - Ovations - Tour" er et helt sansebombardement. Det byder på noget for hele familien inklusive hestekendere og hesteelskere. Fremstormende kosakker, alsidige quarterheste, imponerende frisere, fascinerende vildheste fra Camargue, arbejdsheste (koldblodsheste), stolte andalusiere og ædle lusitanoheste viser den store spændvidde, og alverdens heste præsenteres i et storslået show, der aldrig er set magen til." Du kan finde nærmere oplysninger om showet på www.hestegalla.dk. Billetter til de danske forestillinger kan købes hos BILLETnet. Til forestillingerne i Malmö og Linköping sælges billetter via www.ticnet.se
4. november
2005
Julecirkus. Blandt andet i Tyskland, Holland og
Frankrig er der tradition for julecirkus af høj kvalitet. I 1973 forsøgte Benny Berdino
og Kenn Anker Petersen sig med at lave julecirkus i på Folketeatret i København.
Programmet, som blandt andet bød på Garcia-truppen, tryllekunstneren Truxa og fru Gulli
samt Katja Schumann med skoleridt var flot. Men publikum svigtede og forsøget blev ikke
gentaget. De senere år er der imidlertid dukket en anden form for julecirkus op, idet
nogle af landets mindre cirkus lavet fortrinlige familieforestillinger, ikke mindst
beregnet på børnehavebørn og børn fra de mindste skoleklasser. Cirkus Nissesjov drives af Thessa og René
Mønster fra Cirkus Baldoni. Der er hele 2 turnerende enheder, og mange forestillinger er
solgt på forhånd. I den ene enhed optræder Thessa og René sammen med Barbi Family. I den anden enhed optræder Tonni Tips Steinvig og
Martin Sofus Maiböll (Cirkus Dippedut) sammen med Andrey family, der laver ikariske lege
og fodantipode. - Einar Trie fra Cirkus Charlie kalder sit julecirkus Nisse-Teatret. Det hele foregår på
"Julemandens Værksted", hvor nisserne "Fjulle", "Nulle",
"Mulle" og "Tulle" er i gang med at pakke gaver ind. Men nissepigen
"Tulle" vil hellere lave cirkus. Efterhånden lykkedes det hende at få alle,
med undtagelse af "Nulle" med på ideen, så ham tryller de væk. - Irene
Thierry og Jan Allan fra Cirkus Krone kalder deres forestilling for Julecirkus og byder artister i julekostymer og
en klovnenisse, en tryllenisse og en kravlenisse. Og så har de altid artistskolen, hvor
børnene kommer i manegen.
Fra
Nisse-Teatrets forestilling
4. november
2005
Gentlemantyven KENNY - "stjal uret". Kenny Quinn skriver: "Applaus" er navnet på en norsk roman, skrevet af forfatteren Heidi Marie Kriznik, der er født i Norge 1970 og er uddannet socionom. Bogen blev udgivet første gang 2002 i Norge. Den anmelderroste roman er nu blevet oversat til svensk, og er udgivet dette år i Sverige med titlen "Applåder". Det er Heidi Marie Kriznik's debutroman, som hun fik tildelt Tarjei Vesaas' debutantpris for. Pressen skrev bl.a.: Det Norske Dagbladet's Inger Bentzrud skrev om APPLAUS "der er en af de stærkeste debutromaner, jeg har læst". , Norska Aftenpostens Svein Johns Ottensen skrev: "En varm og øm skildring af forholdet mellem en søn og hans indvandre far, der aldrig blev helt tilpasset i det norske". Bogen berør både trylleri- og cirkusverden. Hovedpersonen i bogen skildrer bl.a. sit arbejde hos Cirkus BERNY og Cirkus ARNARDO i Norge. Det var under sin ansættelse hos Arnardo, at hovedpersonen bl.a. var sammen med ARNARDO SR. på en tryllekongress. I slutningen af bogen, besøges en forestilling i Norges National Cirkus MERANO i Oslo/2002, hvor Gentlemantyven KENNY (Kenny Quinn) "stjal" fra bogens hovedpersonen. Bogen kan købes via nettet fra www.lindelow.se (pris i Sverige 150 svenske kroner incl. fragt) eller bestilles hos boghandlen på svensk eller norsk. Pris i Danmark ca. 200,- kr." - Heidi Marie Kriznik fortæller, at hun er vokset op i en typisk arbejderklassefamilie. Som Kenny skriver er hun uddannet socionom, hvilket vist nogenlunde svarer til en dansk uddannelse som socialrådgiver. Ved siden af at skrive, arbejder hun som nattevagt på et børnehjem. Hendes roman «Applaus» er fortællingen om en ung polsk indvandrer, som kommer til Norge fra landsbyen Rokitno i slutningen af 1950-tallet. Han får arbejde i cirkus, gifter sig og får en søn. Det er sønnen, som i bogen fortæller faderens historie.
Urtyven Kenny
Quinn
3. oktober 2005
Byggeri i Cirkus Arenas vinterkvarter forsinket. Siden efteråret 2004 har der været stor byggeaktivitet i Cirkus Arenas vinterkvarter i Årslev ved Slagelse. Som tidligere nævnt er det Benny Berdinos drøm at gøre hele vinterkvarteret til et kæmpe besøgsområde med 60-70 dyr, kæmpe søløvebassin, prøvemanege, arbejdende værksteder, cafeteria og meget mere. Åbningen var forventet i oktober/november måned, men byggeriet er blevet forsinket. Når det hele er klar er det tanken, at vinterkvarteret i vinterhalvåret vil have åbent på udvalgte dage, ligesom man tilbyder arrangementer til grupper. I vinterkvarteret kan de besøgende bese staldene med bl.a. heste, ponyer, zebraer, og hængebugsvin. Man kan også se prøvemanegen, dekorationsværkstederne samt et søløveshow med Berdinos egne søløver i et kæmpe bassin (dobbelt så stort som det i Zoo i København). Vinterkvarteret får også sin egen lille museumsafdeling med klenodier, plakater og biler fra de 50 år, Cirkus Arena har bestået. Åbningsdagen er endnu ikke offentliggjort.
2. november
2005
Succes for Dinnershow Trapeze. Stefan Rothmann fortæller: "Fredag den 28. oktober kl.19.00 var der premiere i Sjølund på Isabella Enochs dinnershow kaldet Trapeze for ca. 250 af de lokale landmænd, som samtidig holdt deres høstfest. Blandt de inviterede gæster sås Ulla og Jackie Steckel samt Haddy og Solveig Enoch. Samtidig var det Haddy Enochs 71 års fødselsdag, der blev fejret. Selve showet startede med en overture, hvor alle de medvirkende var med. Blandt andet cyklede Jimmy Enoch på ethjulet cykel. Senere i første halvdel lavede Jimmy sit glasbalancenummer, som bl.a. kunne se i Cirkus Kenny i efterårsferien. Efter ca. 30 minutters show var der pause, hvor der blev serveret mad fra Tofterup kro. Så fulgte anden del, hvor man bl.a. så Isabella i trapez og hvor Jimmy, Edward og David Enoch lavede deres cykelentre. Katja Enoch, som de fleste vil forbinde med Cirkus Dannebrogs heste, viste at hun blandt andet kan skifte tøj på meget kort tid, steppe og spille på saxofon. Bernhard Kasselowsky medvirkede med elefanten Rambo i Isabellas skønhedssalon. Selve forstillingen blev sluttet af med tyske Thuranos." Den 96-årige tyske komiker og tidligere linedanser, Konrad Thur, er verdens ældste aktive artist. Sammen med sin 59-årige søn, John-John, laver han et formidabel komisk linenummer, som blandt andet kunne ses i forbindelse med sidste års klovnefestival på Bakken. - Det lokale dagblad, JyskeVestkysten, kaldte forestillingen for et elefantastisk show med underholdning for alle pengene og sluttede deres omtale med at skrive: " Både cirkuslegenden (Konrad Thur) og Hejls varietedronning (Isabella Enoch) høstede fortjent stående applaus." - Hvis man er interesseret i at booke Isabellas show, kan man kontakte Isabella Enoch på tlf. 40 10 39 39 eller sende en email til Stefan Rothmann på stefan@cirkusbilleder.dk Isabella "skræddersyr" gerne en forestilling efter ønske med danske eller internationale akrobater, sangere og dansere.
Øverst:
Isabellas skønhedssalon. Nederst: John-John og Konrad Thur. Foto: Stefan Rothmann
1. november
2005
Cirkus i tysk TV. Toledo skriver: Hej alla
Cirkus-intresserade! En liten upplysning om ett TV program om Cirkus som alla ni som har
Parabol och egen digitalmottagare kan ta hem.
via ASTRA 2, PÅ 19,2 E (Där bl.a. Le Grand Plus Cabaret finns). (FTA = behövs INGA kort
för det,). Leta er fram till DW TV (Deutsche Welle) på lördagar 20.30. (Och på den
kanalen pratar de för det allra mesta Engelska). De sänder repriser Söndagar kl 22.30 +
Måndagar kl 13.30 om nu inte Lördagar kl 20.30 passar. De började förra veckan med
program om cirkuslivet på Knie i Schweiz och har nu sänt 2 delar. 4 delar återstår!
Mycke' nöje!
31. oktober
2005
Cirkusmusik. "Hvor kan man købe noget af den
dejlige musik, der spilles i cirkus ??" skrev Jan P. for nylig til mig.
I Cirkus Arenas kiosk kunne man i år købe en fin CD med musikken fra 2005-forestillingen. Den kommer sikkert også til salg i cirkuskiosken i 2006 og kan måske uden for sæsonen købes, hvis man skriver til Cirkus Arena, Aarslevvej 6, Aarslev, 4200 Slagelse. Cirkus Arena har i øvrigt planer om at lave en webshop, men endnu er den ikke kommet op at stå. - Svenske Cirkus Olympia har et udmærket 8 mand stort orkester, som indspillede musikken fra sidste års forestilling på CD. Den koster 120 svenske kroner + porto. Hvis du vil købe den, så send en email til cirkus.olympia@swipnet.se og få at vide, hvad prisen er incl. porto. - Den schweiziske kapelmester Reto Parolari, som i flere år har ledet orkesteret ved Cirkusfestivalen i Monte Carlo, har indspillet 4 CD'er med cirkusmusik. De kan købes over internettet og koster 21 Euro pr. stk. De kan bestilles hos det tyske Circus Verlag på http://www.circus-verlag.de/. Der kan du også finde lydsmagsprøver fra CD-erne. - Amerikanske South Shore Concert Band har inspillet adskillige CD'er med amerikansk cirkusmusik (noget mere march-agtig en dansk cirkusmusik). Se nærmere på http://euchronia.net/sotc/. Flere af CD'erne kan købes over internetsiden amazon, som også sælger er par CD'er med Ringling Bros. and Barnum & Baileys legendariske kapelmester Merle Evans. Så der er adskillige muligheder for at få sin lyst til cirkusmusik stillet.
31. oktober
2005
Igen variete i Hamborg. I mange år var Hansa-teatret i Hamborg en af Tysklands førende varieteer. Mange danske artister optrådte gennem årene på Hansa Teatret, blandt andet The Haddies (familien Enoch), kaskadøren Freddi Steckel og klovnen Jody. Og mange danskere har som publikummer set en eller flere af forestillingerne. Men med udgangen af 2001 besluttede ejeren frau Grel at lukke teatret, som da havde 107 sæsoner på bagen. Dermed var det indtil videre slut med varieteforestillinger i Hamborg. Men den 10. november åbner en ny variete i den nordtyske millionby: Kehrwieder Varieté-Musik-Theater der ligger på adressen Kehrwieder 6 i bydelen Speicherstadt. Der er vel ikke længere til Hamborg, end at den nye variete også kan interessere danskere. Åbningsforestillingen hedder Forever Young, og den spiller frem til 8. januar 2006. Forestillingen bliver præsenteret af stand-up komikeren Lutz von Rosenberg Lipinsky. Maxim optræder med et rola-rola-nummer. Jazz Girls, som består af 5 unge mænd i kvindetøj, viser håndvoltige. Enemy Squad viser et forrygende break-dance nummer. Truppen optrådte i Cirkus Benneweis i 2000. KBG clowns (Edouard og Sergey) er som navnet siger klovne. Rimma Krilowa præsentere som "Ringenes herskerinde" et hula-hop-nummer. ToRiMe, som består af 3 unge priger fra Kiev, viser et kontortion-nummer. Duo Krims - far og søn - viser akrobatik og håndstand. Klik her for nærmere information og link til billetbestilling.
30. oktober
2005
Video og dvd fra Cirkus Olympias 2005-forestilling. Henrika og Herbert Bengtsson fra det svenske Cirkus Olympia har igen i år ladet årets forestilling indspille på videobånd. Interesserede har mulighed for at købe optagelsen på video eller dvd. Se nærmere på Cirkus Olympias hjemmeside. (2005-vidoen er endnu ikke annonceret på hjemmesiden, men er klar og kan købes, hvis du mailer til cirkus.) Prisen er 195 svenske kroner for videoen og 250 svenske kroner for dvd'en, hvortil kommer forsendelsesomkostninger. Cirkus Olympias 2005-program bød på Yakobov-truppen fra Kazakstan med mastegymnastik og i strapater, repriceklovnen Yotzo fra Ungarn, ungarske Fatime (Fatime Horvath) med et akrobat- og hula-hop-nummer, bulgarske Mr. Jumping (Peytchev Plamen Metodiev) i en komisk trampolinentre, den ungarske jonglør Katalin Farkas, Henrika Bengtsson med sine hunde, Jessica Bengtsson med heste, Niklas Bengtsson og Natasha Jarz med geder og Herbert Bengtson med kameler, alt akkompagneret af et velspillende 8 mands stort orkester. - Som tidligere nævnt kan det danske publikum glæde sig til i 2006 at opleve Mr. Jumping og hans partner Fatime i Cirkus Baldoni. " Väldig fina, trevliga (hyggelige) mäniskor," skriver Henrika Bengtsson om parret. At publikum også synes godt om parrets numre, gør det jo ikke ringere.
Mr.
Jumping. I baggrunden
Valentin Smirnov og hans orkester
28. oktober
2005
Selskabet
Barlys Venner bliver til Danske Cirkusvenner. Bestyrelsen
for Selskabets Barlys Venner har besluttet at indkalde til en ekstraordinær
generalforsamling den 13. november med forslag om, at foreningen skifter navn til Danske
Cirkusvenner. Bestyrelsen foreslår samtidig en række andre justeringer i foreningens
vedtægter.
"Navnet
Barlys Venner var helt naturligt, da foreningen blev etableret i 1992," fortæller
formanden Jens Frobenius. "Foreningens formål var gennem oplysning, indsamling og
udstillingsvirksomhed at skabe grundlag for, at BARLYS SAMLING kunne finde et sted, hvor
den blev tilgængelig for offentligheden, således at denne uerstattelige og rige samling
forblev i
Danmark som en del af vor folkekulturelle arv. Dette mål blev realiseret, da vi 1.
september 2001 kunne åbne Nordens største cirkusmuseum, Cirkusmuseet i Hvidovre.
Vi har nu
fundet det rigtigst at foreslå generalforsamlingen at vælge et nyt navn som bedre
signalerer, hvad foreningen står for, nemlig at udbrede interessen for cirkus og
cirkushistorie, herunder at støtte Cirkusmuseet."
28. oktober
2005
Cirkus
Flik-Flak og Far til Fire. Tommy
Hardam skriver: "I forbindelse med den nye Far til fire som havde premiere i
efterårsferien kan jeg fortælle at flere af de medvirkende cirkusartister er børn og
unge fra Cirkus Flik-Flak, Cirkus Kanutski og Cirkus Panik. I filmen skal Mie arrangere en
talentkonkurrence på skolen og i den forbindelse er der brug for nogle cirkusartister.
Jeg har vedhæftet nogle billeder som du er velkommen til at bruge."
Fra
filmoptagelsen. Foto: Tommy Hardam. Klik her for at se flere fotos
27. oktober
2005
Magi på Bryggen et titlen på et familievenligt trylleshow onsdag 2. november 2005 kl. 19 i Kulturhuset, Islands Brygge 18, København. De medvirkende er tryllekunstnerne Mystiske Mr. Mox (Mikkel Larsen) og Trylle Michael (Michael Frederiksen), som lover vanvittige magiske indfald (og udfald) for næsen af publikum. Priserne er overkommelige: 100 kr. for voksne og 75 kr. for børn. Se om billetbestilling i Cirkuskalenderen. - Michael Frederiksen præsenterede i 2001 og i 2002 et par gange i København et show, kaldet Magi efter Ni, med en række danske tryllekunstnere. Kunstnerisk set var showene en succes, men publikumstilstrømningen var ikke stor nok til at Michael fortsatte med sådanne show. Der er ikke mange trylleshows i Danmark, så man må håbe, at det går bedre for Magi på Bryggen, således at det kan blive en tilbagevendende begivenhed.
27. oktober
2005
Elvira Madigan. Søndag den 13. november fra 13
til 16 er der ekstraordinær åbningsdag på Taasinge Museum og Skipperhjem, Kirkebakken
1, Bregninge på Tåsinge. Man kan blandt andet møde forfatteren og historikeren Anders Enevig, som vil fortæller om sin nye
Elvira Madigan-bog. Der er også mulighed for at købe bogen og få den signeret af
Enevig. Bogen blev anmeldt her på siden den 14. september 2005.
26. oktober
2005
Arne Bjørk:
Klovnen Jody. Forlaget
Wisby og Wilkens 2005. 127 sider, illustreret. Kr. 198,-. Kan købes i boghandlen. Bogen
kan også bestilles via forlagets
hjemmeside. Anmeldt af
Skuespilleren
Arne Bjørk, som er født i 1941, havde sin debut som klovn i Cirkus Benneweis i 1971. Fra
1983 til 1987 arbejdede han igen for Benneweis som repriceklovn. I 1983 og 1986 i det
turnerende teltcirkus og i 1984 og 1985 i Cirkusbygningen i København. Han var tillige
med Benneweis i Budapest i vinteren 1984/85 og i Japan i vinteren 1986/1987. Bogen Klovnen Jody er baseret på Arne Bjørks
dagbogsnotater fra sæsonerne 83-84, 84-85, 85-86, 86-87. I et smukt forord til bogen
skriver Nelly Jane lidt om sæson 1971 i Cirkus Benneweis, hvor både Nelly og Jody
begyndte deres eventyr med cirkus.
Som klovn var
Jody en tænksom og poetisk klovneskikkelse. Nogen husker måske hans entre, hvor han
beder en kvinde fra publikum holde et hjerte med noder, mens han spiller et melodi på sin
saxofon og bagefter trutter med munden og tilbyder et kys til hende, som har hjulpet ham
med at holde hjertet. I Klovnen Jody fortæller
Arne Bjørk på en gang filosofisk og poetisk om tilværelsen i cirkus og en række af de
mennesker, han mødte. Om Claus Jespersen, Diana Benneweis, tårnlineartisterne Lothar og
Benno (Lothara Brothers, Benno tillige Kasteins hundeshow og Bennosons dødshjul),
lineklovnen Walther Galetti, gentlemantyven Charly Borra, ekvilibristen Rudolfo Reyes,
klovnen Victor "Toto" Chabri, balancekunstneren Rogana, tårnlineakrobaten
Manfred Doval, den hvide klovn Bruno Stutz (fra Chicky's), illusionisten Prince Yanko og
mange andre. Om publikum og deres reaktioner på entreerne. Om glæder, om hverdagslivet
og om store og små begivenheder. Om direktøren, som Arne Bjørk beundrede, men fik en
lidt trist afsked med, da han besluttede at stoppe i cirkus. Og om sorger, som da man i
sæson 1985 fandt den engelske klovn Peter Abbott død i sin campingvogn, eller da klovnen
Bubi Ernestos søn Roby faldt om ramt af en hjerneblødning under opholdet i Japan. Alt
sammen beskrevet med både indleven og hjertevarme. På bogens bagside skriver Anders
Enevig: "Der er skrevet en del bøger om cirkuslivet, men kun ganske få er skrevet
af mennesker, der selv har oplevet, hvad det vil sige at være artist. Det er derfor et
fund, at klovnen Jody har ført dagbog i nogle sæsoner, hvor han var hos Cirkus
Benneweis. Han giver en spændende beretning om cirkuslivet - den første tid som fremmed,
men snart optaget som medlem af det minisamfund, som cirkus er. Jodys dagbog er poetisk,
filosofisk og barsk, og man er klogere på cirkuslivet og menneskene, når man når til
vejs ende. Men først og sidst er det en underholdende og positiv bog". Jeg er helt
enig med Anders Enevig. Alle, der holder af cirkus, bør unde sig selv den glæde at læse
bogen.
"Jeg har ikke arbejdet i cirkus udover i Benneweis, men det er da ikke udelukket, at
jeg kommer til at arbejde i cirkus igen," har Arne Bjørk fortalt mig. Han tilføjer:
"I tiden rundt om mine år i cirkus, har jeg hovedsageligt arbejdet på Odense Teater
som skuespiller, men hele tiden udviklet min klovnfigur, som nu indgår i mit one-man
show, som jeg kalder "Det mindste Cirkus" og som jeg p.t. arbejder med."
Så klovnen Jody lever heldigvis stadig.
Jody anno 2005.
Foto: Lise Kokholm
25. oktober
2005
Alting har
sin pris. Diana Benneweis' erindringsbog Alting har sin pris
har i lang tid været udsolgt fra forlaget. Men 3. november i år genudgives den som
hardback af forlaget Pretty Ink Publishing. Forlaget, som kalder sig Danmarks eneste damebogsforlag, bliver drevet af Mette Holbæk, som er uddannet som journalist og
tidligere var chefredaktør på magasinerne Woman og Costume. Pretty Ink Publishing skal
også udgive Dianas kommende bog, Mit indre rum.
Alting har sin
pris er på 180 sider og koster 169 kroner. Om bogen skriver Jane Aamund (gengivet fra
bogens bagside): "Alting har sin pris er vores cirkusdronning, Diana Benneweis',
beretning om sit farverige liv. Et patchwork-tæppe af gode oplevelser, mærkelige
oplevelser og oplevelser, der gav sår i sjælen. Alting har sin pris har været en trøst
for mange og en hjælp til at få fat i livet igen, både for pårørende, og for de
mennesker, som på et tidspunkt i deres liv lider af en behandlingskrævende, psykisk
sygdom. Alting har sin pris handler om et svært kvindeliv, men også om en overlever, der
ved, at vi ikke kan ændre på de oplevelser, vi har haft. Men vi kan være med til at
forme det, der skal ske i dag og i morgen. Nogle lærer af lidelse, men kun hvis de ikke
opmuntrer eller graver sig ned i det negative. Man kan vende sig mod lyset og prøve at
befri sig selv ved at hjælpe andre ved åbenhed. Det gør Diana i denne bog. Alting har
sin pris er en bevægende beretning om det værste og bedste i livet "
24. oktober
2005
"Der var
proppet til alle 17 forestillinger i Helsingør, flere end sidste år, det er jo rart, men
det var hårdt arbejde," fortæller Benny
Schumann, som sammen med sin staldmester Briano og ponyerne Laban, Musti og Shadow optrådte i Helsingør
Bycenter i efterårsferien.
Benny Schumann,
Brian "Briano" Behrendt og ponyerne
23. oktober
2005
Den italienske
klovn Fumagalli, som i sæson 2006 optræder i
Cirkus Benneweis, har i sæson 2005 optrådt i Cirkus Knie i Schweiz. Fra 14. december til
8. januar 2006 optræder han i et julecirkus i
Stuttgart sammen med blandt andet Allan Sulc
(Benneweis 2004). Derefter skal Fumagalli være med ved Cirkusfestivalen i Monte Carlo
senere i januar, inden han i februar optræder i Cirkus Krone i cirkusbygningen i
München. I sæson 2007 skal Fumagalli til USA, hvor han er engageret til New Yorks kendte
Big Apple Cirkus. I 2002 optrådte Fumagalli i det svenske Cirkus Scott og i 2003 i Cirkus
Benneweis. - Elefantdomptøren Bernhard
Kaselowsky, som de senere sæsoner har optrådt i Cirkus Dannebrog, optræder fra 16.
december til 8. januar ved European Circus Festival i Lüttich (Liege) i Belgien. Her får han blandt andet
selskab af Duo Air Love, som i sæson 2005
kunne opleves i Cirkus Benneweis. - Faltyny-truppen,
som havde flere entreer i årets Dannebrog-forestilling, kan fra 8. oktober til 13.
november opleves i Fête Liloise du Cirque i Frankrig sammen med Puzanovi-truppen, som viste et sjippenummer og et
nummer med springbræt i årets Arena-forestilling. Med i forestillingen er også
bugtaleren Kevin Huesca, som i 2005 optrådte i
svenske Cirkus Maximum samt Maike og Jörg Probst
med "bondegårdens dyr", som de også fremviste i Cirkus Benneweis i 2000.
22. oktober
2005
Nyt om Ny
Cirkus i Danmark.
Som en del af
det 3-årige projekt for udvikling af Ny Cirkus i Danmark byder KIT (Københavns
Internationale Teater) på flere initiativer:
Der er tale om
en intensiv workshop, hvor jonglering udvikles til en karakterdannende disciplin.
Seminaret finder sted 7-12. november. Tilmelding nødvendig på info@kit.dk eller på 3315
1564.
Begrænset plads.
Seminar om iscenesættelse med Ropert Lepage 1-3.
december 2005
I KIT's pressemeddelelse hedder det blandt andet: "Med et af den internationale
teaterverdens største navne, den canadiske skuespiller og iscenesætter Robert Lepage,
fortsætter Københavns Internationale Teater sit arbejde med at udbrede kendskabet til Ny
Cirkus som ny scenekunstgenre i Danmark. Robert Lepage slog for alvor igennem med
The Dragons Trilogy (præsenteret af KIT i 1991) og senere
Hiroshima The Seven Streams of the River Ota (præsenteret af KIT i
1996). Nu har også han føjet sit navn til rækken af store internationale
iscenesættere, der har skabt en Ny Cirkusforestilling. Det skete da han iscenesatte
verdens største Ny Cirkus kompagni, Cirque du Soleil, i deres episke værk
Kà, der havde premiere i februar 2005. Det er det arbejde han nu kommer til
København for at fortælle om under vinterens seminar NY CIRKUS NY
SCENEKUNST: ISCENESÆTTELSE i København". Seminaret afholdes i dagene
1.3. december på Københavns Universitet Amager og er arrangeret af Københavns
Internationale Teater i samarbejde med Københavns Universitet/Institut for
Teatervidenskab og Dansk Artist Forbund med støtte fra Kunstrådet og Dansk Artist
Forbund.
Seminaret er
gratis og henvender sig primært til fagfolk indenfor scenekunsten, journalister,
arrangører og politikere. Tilmelding nødvendig på info@kit.dk
eller på 3315 1564.
Begrænset plads.
Seminaret
NY CIRKUS NY SCENEKUNST: ISCENESÆTTELSE markerer også premieren på
Danmarks Ny Cirkus kompagni, Nova Exits nye
forestilling Roundabout, der som omtalt her på siden 7. oktober 2005
spiller i Kanonhallen 3.-22. december 2005. Her vil man kunne se de væsentligste danske
ny cirkusartister på scenen. I 2001 skabte Nova Exit
Apropos, der blev den første Ny Cirkus forestilling skabt herhjemme. Nu har
Nova Exit samlet et hold af danske pionerer og stjerner fra det nordiske Ny Cirkusmiljø
for igen at skabe en forestilling med absurd humor, frygtløs poesi, uopdragne påfund og
utæmmet cirkusartisteri. Med udgangspunkt i en rundkørsel vil de denne gang tegne
et både fysisk og musikalsk billede af en tid, hvor vores personlige relationer er det
afgørende for vores identitet. Om forestillingen hedder det: Parlivet er yt. De
personlige relationer er in. De mødes i en rundkørsel, hvor alt kan ske. For måske er
intet så firkantet på kærlighedens veje og vildveje. Men en ting er givet: Det bliver
en forestilling, hvor Danmarks foreløbig eneste Ny Cirkus kompagni, Nova Exit, har samlet
de væsentligste af landets pionerer indenfor Ny Cirkus, for at skabe en forestilling fuld
af lyst, absurd humor, musik og artisterier.
Her vil man kunne møde sværvægterne Josephine Wulff Randrup og Rasmus Aitouganov, der senest har medvirket i musicalen Chess i Stockholm og på Det Kongelige Teater. Men allerede i starten af 90erne tog deres karrierer som Ny Cirkusartister fart. Josephine sprang fra midt i gymnasiet for at følge det legendariske Archaos, mens Rasmus på mere traditionel vis havde været springgymnast i sine tidlige år. Archaos optræden i København skabte en grøde i det alternative miljø og en stribe folk forsøgte allerede dengang at starte en artistskole op. Her var både Josephine og Rasmus meget aktive og blandt de første, der tog videre på cirkusskole i Moskva. De havde allerede dannet par i trapezen og det er, hvad de siden har rendyrket bl.a. gennem Cirkus Cirkör, som de også var med til at starte op, adskillige solist- optrædener primært i Sverige og som undervisere på artistskolerne i Norden. Blandt de garvede er også Ken Harrison fra det hedengangne Circus Gosh. Med en baggrund i gadeteatret mødte han resten af Gosh-flokken i Berlin, og begyndte her at videreudvikle sit talent for absurde figurer. Med sin trækbasun og jonglering blev han en fast figur i kompagniet, til de gik hver til sit efter deres sidste optræden i København i 1999. Ken blev boende i København og underviser nu ligesom Rasmus og Josephine på Akademiet for Utæmmet Kreativitet. Det er ikke kun pionerer indenfor Ny Cirkus, man kan møde i Roundabout. Den nye danske stjerne Anders Astrup Jensen fra Cirkus Cirkör medvirker også ligesom kultfiguren Annie from Tennesee, spillet af den danske New York-baserede butoh-performer Anika Kristensen Barkan, gør sin entre på den danske scene i denne forestilling. Forestillingen er instrueret af AnneSophie Bergmann Steen, produceres af Nova Exit i samarbejde med Akademiet for Utæmmet Kreativitet, Kanonhallen og Københavns Internationale Teater og spiller i Kanonhallen 3.-22. december. Se i Cirkuskalenderen om billetbestilling og spilletidspunkter.
21. oktober
2005
Dinnershow Trapeze. Trapezstjerne Isabella Enoch, som de senere år har optrådt i
sin fars Cirkus Dannebrog, hvis forestillinger hun i øvrigt også har sat i regi, købte
for et par måneder siden et mindre telt fra et tysk cirkus. Ikke for at konkurrere med
sin far Haddy Enoch, men for at etablere sit eget dinnershow, som skal sælge lukkede
forestillinger uden for cirkussæsonen. Nu er teltet klargjort, og med bistand fra blandt
andre Bernhard Kaselowsky har Isabella fået lavet gulv og borde og tæpper samt forhæng,
så der bliver en intim stemning i det opvarmede telt. Teltet kan rumme 320 spisende
tilskuere, som i tilgift til maden får artistunderholdning. Maden skal komme fra Tofterup
kro, hvis kok har arbejdet i 8 år på hotel Sheraton, og artistunderholdningen kan
leveres efter ønske. Der kan tilbydes nationale såvel som internationale artister,
sangere og dansere. Isabella kalder sit foretagende Dinnershow Trapeze. Der satses på en
fireretters menu med underholdning mellem retterne. En første prøve på, hvad hun kan
byde på, kommer et publikum i Sølund til at opleve i slutningen af oktober. Hvis du
kender nogen, som kunne være interesseret i at booke Isabella Enochs dinnershow, så
kontakt hende på telefon 40103939.
21. oktober
2005
Cirkus Arena 2006. Tyske Circus Zeitung
fortæller, at luftnummeret Antares bliver en
af attraktionerne i Cirkus Arenas 2006-forestilling. Nummerets 3 artister roterer ved
hjælp af en tværstang, som har en trapezstol og en hængeperch i den ene ende og et fly
hængende i den anden ende. De 2 mandlige partnere, brødrene Bruno og Gill, udfører
akrobatik i en trapezstolen og hængeperchen, medens deres partnerske udfører akrobatik i
en trapez, som hænger oven over flyet. Antares optrådte hos Cirkus Benneweis i 1994 og
har i de senere år arbejdet for tyske Cirkus Flic Flac. René og Alexia Caselly vil i Arenas
2006-forestilling optræde i en entre med deres 4 afrikanske elefanter sammen med fire
skimlede andalusiske heste. Datteren Marylou Caselly skal i forestillingens 2. halvdel
"Cirkus under vand" optræde med "åkande-kontortion", dvs. som
slangemenneske, og Duo Cardinali vil vise
hvad deres 2 søløver kan præstere, når de får lov til at svømme i den vandfyldte
manege. - René og Alexia Caselly er i øvrigt blandt deltagerne ved cirkusfestivalen i
Grenoble fra 24. til 27. november.
Marylou
Caselly. Foto fra
Cirkus BonBons 2004-forestilling
21. oktober
2005
Hannibal og elefanterne. Nogen kan sikkert fra
historiebøgerne huske Karthagos store feltherre Hannibal, som i 218 f.Kr. med en hær med
fodfolk, ryttere og nogle få elefanter gik over alperne og i Po-landet gang på gang slog
den romerske hær. BBC er ved at lave en halvdokumentarisk udsendelse om Hannibals
bedrifter, og man har i den forbindelse engageret Sonny
Frankello og hans elefanter. Sonny Frankello optrådte i mange sæsoner her i landet,
senest i 2004 hos Cirkus Arena.
21. oktober
2005
Rosi Hochegger, hvis komiske hestenummer man
senest kunne opleve i Cirkus Arena i 2005, skal sammen med ægtefællen Roger Mettin
(optrådte som jonglør på hesteryg i Cirkus Arena i 1998) optræde såvel ved
cirkusfestivalen i Grenoble fra 24. til 27. november som i et julecirkus i Eindhoven i
Holland. I 2006 er parret engageret til det engelske hesteshow Spirit of the Horse.
21. oktober
2005
Ved den nylig
afsluttede Second World Festival of Circus Art i Moskva lykkedes det tårnlineartisterne Los Quiros at vinde en guldmedalje. Truppen
optrådte i Cirkus Benneweis i 2004 og 2005. At tårnline er en farlig disciplin måtte
tårnlinetruppen Taschenbaev for nylig sande
under en forestilling i tyske Cirkus Fliegenpilz. De faldt ned under deres sluttrick, hvor
de går hen ad linen 3 mand høj. Heldigvis bar de 2 kvindelige artister longe og
undermanden fik kun mindre kvæstelser, da han faldt ned i den vandfyldte manege. Allerede
ved den næste forestilling optrådte truppe igen. Men uheldet understreger, at tårnline
er blandt de allerfarligste discipliner i et cirkus.
Taschenbaevs
sluttrick (arkivfoto fra august 2005)
21. oktober
2005
Monte
Carlo-festivalerne fortsætter. Der har
været rygter om, at festivalen i januar 2006 - den 30. i rækken - måske blev den sidste. Tyske Circus Zeitung
fortæller dog nu, at det er besluttet at
fortsætte også i 2007 med prinsesse Stephanie som præsident, festivalens artistchef Urz
Pilz som vicepræsident og fyrst Albert II som protektor.
20. oktober
2005
Cirkus i
efterårsferien. Som
tidligere nævnt bød efterårsferien på gratis cirkus- og artistoptræden i adskillige
butikscentre m.v. Den største efterårsproduktion var utvivlsomt Cirkus Kenny i Odenses Rosengårdscenter, hvor man
opbygger et rigtigt gradin og stiller stole frem til 350 tilskuere, hvortil kommer et
stort antal ståpladser. Det var 20. gang, familien Enoch kunne præsentere en
Kenny-forestilling i storcenteret i Odense. I den 35 minutter lange forstilling
præsenterede Agnete Louise Enoch sin nevø Jimmy
Enoch med glasbalance på cykel, katte- og hundedressøren Darja, den unge jonglør Vladimir og de bulgarske Harizanov-klovnerne med deres musikalske
klovneentre. Såvel Darja som Harizanov-familien (far, mor og 2 sønner) har turneret med
svenske Cirkus Brazil Jack i sommer. Når man ser fru Harizanov i manegen skulle man ikke
tro, at hun er 45 ! Darja kommer fra Letland, hvor hendes mor driver et turnerende cirkus.
Vist nok i 2001 optrådte hun i Cirkus Charlie med hunde (solo), og sammen to andre
artister lavede hun
et nummer, hvor hun var en slaskedukke, der kom ud af en kuffert. I 2002 var hun igen hos
Cirkus Charlie, hvor hun arbejdede med katte og sammen med Pawel lavede et
rulleskøjtenummer. Med dette samt med hundenummeret optrådte hun hos svenske Cirkus
Madigan i 2003.
Jimmy Enoch
med sit glasbalancenummer. Klik her for link til slideshow med flere fotos fra Cirkus Kenny
Daniel på rola
rola. I baggrunden mor Marianne og far Jess. Klik her for link til slideshow med flere fotos fra Cirkus Mascot
19. oktober
2005
Nyinstandsat
hundevogn til Marianne Deleuran. Jess og
Marianne Deleuran har med bistand af deres gode ven Henrik Søndergaard foretaget en
gennemgribende renovering af den vogn, som Marianne bruger til sine hunde. Chassiset er
det originale, men selve kassen er helt ny og giver fine forhold til puddelhundene og den
lille terrier, som Marianne arbejder med at få trænet op til at kunne indgå i nummeret.
Vognen har et forrum med blandt andet bord til trimning af hundene samt et hovedrum, hvor
hundene opholder sig, når de da ikke optræder eller er ude i hundegården. Vognen er
næste færdig, men mangler dog udvendig at få påmalet røde kanter m.v.
En stolt
Marianne Deleuran foran sin nye hundevogn. Foto taget i Slagelse 18. oktober 2005
16. oktober
2005
David
Copperfield i København. Med
billetpriser, som incl. bestillingsgebyr lå på fra 460 til 610 kroner er det
forståeligt, at den amerikanske entertainer og tryllekunstner David Copperfield ikke helt
kunne fylde Forum til de 3 shows, han gav i København 14. og 15. oktober. Men de, som
kom, oplevede 1½ times flot show med den 49-årige verdensstjerne. Åbningsnummeret, hvor
David kom til syne siddende på et motorcykel i et tremmeløst bur, som forinden var
fremvist som tomt, var måske gennemskueligt. Et nummer, hvor han liggende på et bord
blev presset sammen, er set udført af andre magikere. Entreen med en and, som forsvinder
fra den sammenklappelige kasse, som den netop er puttet ned i, er også en klassisk entre,
som David dog udførte med stor charme og elegance, ikke mindst i gentagelsen i slow
motion. En entre, der sluttede med at han fremtryllede en fuld size Oldsmobile på scenen,
var helt forbløffende. Det samme gjaldt også forestillingens slutnummer, hvor han
borttryllede 12 tilfældigt udvalgte publikummer, som var anbragt i et tremmeløst bur,
som svævede over scenen. Flere af numrene i showet svarede til, hvad man har set i de
TV-show med Copperfield, som TV2 og TV Zulu for nylig har genudsendt. Efter København
rejste David Copperfield og hans hold til Graz i Østrig, hvorfra turen fortsætter til
Lyon, Paris, Bruxelles, München, Frankfurt, Braunsweig, Bamberg, Stuttgart, Køln,
Insbruck, Zürich, Feriburg, Oberhausen, Göttingen og Berlin, inden David Copperfield 17.
november vender tilbage til MGM Hollywood Theatre i Las Vegas.
David
Copperfield. Foto:
Copperfields pressetjeneste
14. oktober
2005
Shorty fylder 90 år. Danmarks ældste gøgler,
Knud Edvard "Shorty" Andersen, kan 16. oktober fejrer sin 90-års fødselsdag.
Shorty begyndte sin karriere i forlystelsesbranchen i 1931 som piccolo på National Scala.
Senere købte han nogle trylleapparater, og med dem begyndte han at optræde som
tryllekunstner. Han kom på turne med den kvindelige hypnotisør Karina de Waldoza og den
amerikanske stepdanser Fred Fredin. Det var sidstnævnte, som gav Knud Andersen
kælenavnet Shorty på grund af hans beskedne størrelse. I de følgende år rejse Shorty
blandt andet med Hans Rasmussens forevisning Ritz og med Rubinis Olympia Auditorium. Under
krigen ernærede Shorty sig blandt andet ved at lave underholdning for passagererne på
Storebæltsfærgen og bagefter gå rundt med tallerkenen. Efter krigen kom Shorty til
Bakken, hvor han lavede forestillinger på sangerindepavillonen sammen med Miss Florens,
som han i 1950 hyrede til en landsturne. I 1990'erne kunne man ofte møde Shorty på
kræmmermarkeder, hvor han tryllede og solgte tryllerekvisitter. I dag bor den gamle
gøgler i beskyttet bolig på Dronning Ingrids Hjem, Carl Jacobsens Vej 6A, i Valby.
Hovedet og humøret fejler ikke noget, men bentøjet hos den store "lille"
gøgler er ikke længere værd at råbe hurra for.
Shorty -
billederne er fra henholdsvis 1931 og 1965
Shorty tryller
på Cirkusmuseet. Foto: Lise Kokholm
14. oktober
2005
EU anerkender Cirkus som kultur. Rene Marvin Mønster, som sammen med fru Thessa driver Cirkus Baldoni, Cirkus Nissesjov og Cirkusteatret, fortæller: Cirkus er endelig blevet officielt anerkendt som kultur, dette skete i EU den 13/10. Det menes at have stor indflydelse for cirkus, ikke mindst for problemstillingerne omkring dyr. I grove træk kan man sammenligne det med tyrefægtning, som ikke kan forbydes, da det er en del af spaniernes kultur. Cirkus med dyr er altså nu en officiel kultur i EU-landende, dog arbejdes der fortsat på at der indføres visse standarder og normer for at holde dyr.
Med hensyn til ECA (European Circus Association) var der møde hos Arena den 1/10, hvor en del af de skandinaviske cirkus var inviteret. Der dukkede intet mindre end 8 cirkus op, hvilket næsten er historisk. De fremmødte var Arena, Arnardo, Arli, Baldoni, Benneweis, Dannebrog, Finlandia og Maximum. Mødet gav Benny Berdino anledning til at vise alle vinterkvarteret med alle hans projekter frem. Der var afsat 20 minutter til rundvisningen, men det tog omkring 1 ¼ time førend vi satte os til bordet hos Suzanne og Karsten. Mødet var organiseret af ECA for at informere om foreningens arbejde og opfordre os til at gøre brug af ECA som har stærke forbindelser i EU. Der var mødt 3 repræsentanter op, som fortalte om foreningens start, resultater og arbejde. De har gjort et fantastisk stykke arbejde omkring dyrehold i cirkus, det meste af mødet blev dog også ved snakken om dyr. Men også problemstillinger omkring arbejdstilladelser og anerkendelse af cirkus som kultur, blev berørt. Derudover var mødet egentlig nok også en opfordring til at blive medlem. Der var tre cirkus af de fremmødte som ikke var medlem, Arena, Arli og Benneweis. Efter mødet diskede værterne op med et overdådigt tag-selv bord, hvor snakken gik livligt på tværs af cirkusgrænserne. Repræsentanterne fra ECA bemærkede den kollegiale stemning der var, det var de vist åbenbart ikke så vant til at se andre steder.
Ellers er der som altid hektisk aktivitet, efter at vi er kommet hjem har vi fået lavet regnvandskloaker, udbygget vores telthal, tømt biler, indrettet vinterbeboelse til mandskabet, og Thessa og jeg har lige været en smut på Bornholm med Klods Hans, i efterårsferien skal jeg på Ro´s torv i Roskilde og ugen efter er Klods Hans en tur i Nordtyskland med forestillinger, hvorefter vi starter Cirkus Nissesjov den 9. november.
13. oktober
2005
Heinz Saxburger
75 år.
Tryllekunstneren Heinz Saxburger fylder 75 år den 14. oktober.
Han turnerede i
mange år verden rundt med sine tryllenumre og blev især kendt for nummeret, hvor han
tryllede hvide mus ind i elpærer. I 2002 udgave han en velskreven erindringsbog, Verden
rundt med flagrende frakkeskøder. Bogen er siden tillige udkommet på tysk. Bogen stopper
i 1987. 25. februar 2003 kunne jeg her på siden bringe Heinz Saxburgers beretning om,
hvordan hans tilværelse siden havde formet sig. Og 17. februar samme år havde jeg et
supplement til hans omtale af den grønne dame i Valencia. Begge notitser kan fortsat
læses, hvis du nederst på denne side går ind til link til nyheder fra 2003.
13. oktober
2005
4. oktober 2005
bragte jeg Martin Lasson Berglund nekrolog over klovnen Miko alias Göte Forsberg. I tilslutning hertil bragte jeg en
kort omtale, hvor jeg gik ud fra, at Göte Forsberg var den samme som Gösta Forsberg.
Såvel Martin Lasson Berglund som Per Arne Wåhlberg har gjort mig opmærksom på, at det
er forkert - Göte og Gösta er to forskellige personer, som ikke er i slægt med
hinanden. Per Arne Wåhlberg tilføjer, at der er et kapital (side 111-118) om Miko/Göte
Forsberg i hans bog "Inte bare glitter
", som udkom tidligere i år. Jeg
beklager fejlen, som nu er rettet i omtalen dateret 4. oktober. Det er flovt, at jeg havde
glemt Per Arnes fine beskrivelse af Miko.
12. oktober
2005
Le Plus Grand Cabaret du Monde. 15. oktober klokken 22.25 sender fransk TV5 for 2. uge i træk en episode i serien Le Plus Grand Cabaret de Monde. Programmet skulle denne gang byde Peter Rozendal, Monocycle ; Sugava, Magie des masques ; Andrey, Equilibre et couteaux ; Trio bingo, Trio contorsion ; Oskana et Vadim, Danse sur le banc ; Majestix, L'éventail magique ; Mozart, Les lanières ; Jazz Girl, Quator main à main ; Jérôme Holfeinstein, Magie des ombres ; Edouard Skwirsky, Jonglage ballons ; Karamazoff, Musique sur bouteilles ; White Diamond, Cerceau et piscine ; Armando, Magie des pièces ; Roman & Salva, Claquettes ; Duo Maiers, Trapèze comique ; Dani Lary, Magie ; Bernard Bilis, Close up. Artistnumrene plejer at være af høj kvalitet - så må man finde sig i franssproget talk-show mellem numrene.
11. oktober
2005
Klovnen Jody. Forlaget Wisby & Wilkens har
netop udgivet skuespilleren Arne Bjørks bog Klovnen Jody. Arne Bjørk var i en lang
periode klovn i Benneweis. I bogen giver han et indblik i cirkuslivet og baggrunden for
sin poetiske klovneskikkelse, Jody. Rørende og skægge erindringer fra den tid. Han
startede i Cirkus Benneweis samme dag som Nelly Jane, der har skrevet forord. Bogen koster
198,00 og kan bestilles direkte hos forlaget (klik her for link til forlagets
hjemmeside) eller købes i boghandlen. Bogen vil i løbet af et par uger bliver nærmere
omtalt her på siden.
Jody. Foto:
Lise Kokholm
9. oktober 2005
Det komiske
cykelnummer The Farellos, som begejstrede
publikum i årets Benneweis-forestilling, kan fra 19. november 2005 til 1. januar 2006
opleves i Zürich i Cirkus Conellis
forestilling Kaleidioskop. Med i forestillingen er også ekvilibristen Pat Bradford, som optrådte på Plænen i Tivoli i
1988 og 1995, samt en lang række andre artister, som vi endnu har tilgode at se i
Danmark. I Paris kan man fra 22. oktober i Cirque
d'Hiver Bougline blandt andet møde Les Antares
med deres flyvemaskine (Benneweis 1994), Menestrellis
hundenummer (Benneweis 2003), Rossyan-klovnerne
(Arena 2004, svenske Cirkus Maximum 2002, 2003 og 2005) og jongløren Picasso Jr. (svenske Cirkus Scott 2001).
9. oktober 2005
Cirkustelte. Tidligere stod der typisk "Chas.
Mortensen, Randers" som fabrikant af de telte, som de større danske cirkus brugte.
Virksomheden, som er etableret i 1860, leverede for eksempel i 1936 det første nye telt,
som Cirkus Benneweis nogensinde købte. Chas. Mortensen-firmaet eksisterer den dag i dag
og laver fortsat telte. Men som fabrikant af større cirkustelte er de for længst
overhalet af italienske Canobbio, hvis fabrik ligger i Castelnouvo Scrivia syd for Milano
. Canobbio er grundlagt in 1929, og i begyndelsen af 1950'erne lavede de deres første
cirkustelt. I begyndelsen af 1960'erne var de blandt de første (måske de første) som
introducerede plastiktelte, belagt med en tredobbelt coating af PVC. I dag laver de
omkring 20 nye cirkustelte hvert år. Blandt kunderne findes Cirkus Benneweis, Cirkus
Knie, Cirkus Arlette Gruss, Cirkus Roncalli og tyske Cirkus Krone. Kun et par hundrede
kilometer fra Canobbios fabrik ligger en anden fabrik, som leverer udstyr til cirkus:
Anceschi, som har specialiseret sig i teltmaster, gradinner m.v. Blandt deres kunder er
Cirkus Arena, Cirkus Benneweis, Cirkus Knie, Cirkus Arlette Gruss og Cirkus Roncalli.
7. oktober 2005
Cirkus m.v. i efterårsferien. Traditionen tro byder flere indkøbscentre på cirkusforestillinger i efterårsferien. I Helsingør Bycenter kan du opleve Benny Schumann sammen med ponyerne Laban, Musti, Shadow og staldmester Briano. I Vestsjællandscenteret i Slagelse kan du møde Cirkus Mascot, som byder på Daniel Deleuran med en rola-rola-entre, Marianne Deleurans puddelhunde, klovnen Gulio samt den danske ballonklovn Lars Larna. I Rosengårdscentret i Odense kan du se Cirkus Kenny, som produceres af Haddy Enoch fra Cirkus Dannebrog. Forestillingen byder blandt andet på klovner fra Harizanov-familien, som her i sommer har turneret med svenske Cirkus Brazil Jack. I Kolding Storcenter producerer Cirkus Arena forestillinger 17.-20. oktober. - Og lidt beslægtede oplevelser: På Cirkusmuseet i Hvidovre kan du 19. og 20. oktober møde klovnerne Charlie og Binalto. 22. oktober kan du møde de to klovne på torvet i Ringsted. I BonBonland kan du i efterårsferien opleve Benny Berdinos søløver, fremført af Addie Jepsen. På Frilandsmuseet i Lyngby kan du opleve forestillingen "Cirkus Zirkus", som præsenteres som en hyldest til de gamle gøglere med masser af skæg og ballade og en god portion falden-på-halen komedie. - Se nærmere om disse og andre arrangementer i Cirkuskalenderen.
En af
Harizanov-klovnene, som i efterårsferien kan opleves i Cirkus Kenny i Odense
7. oktober 2005
Julecirkus i
Kanonhallen. Artist-
og performancegruppen Nova Exit
viser nycirkus i
ROUNDABOUT i Kanonhallen i København fra 3. til 22. december 2005. De danske nycirkusartister har denne gang slået sig sammen
med en butho-performer fra New York og en gal gadeartist fra Tyskland. ROUNDABOUT
beskrives som en trafikal forestilling med usandsynlige sammenstød og liflig cirkulation.
Den handler om vores evne til at færdes på kærlighedens veje og vildveje. Og NOVA EXIT
lover at forestillingen byder på absurd humor, frygtløs poesi, uopdragne påfund og
svimlende, utæmmet cirkusartisteri.
7. oktober 2005
Kamel på frisørmesse. "Jeg ville lige fortælle, at jeg har været på frisørmessen i Herning Kongrescenter med den ene af mine kameler, Abu. Efter 3 ugers træning gik han lige op på scenen med røg , roterende spots ,høj musik og modeller, som om han aldrig havde lavet andet, " skriver Henrik Møller fra Dronningmølle kameludlejning. Henrik har en fortid som elefantpasser hos Benneweis. Klik her for at se fotos fra seancen.
6.
oktober 2005
Udstillingen
om dødsdromer. 28. september
2005 omtalte jeg, at Cirkusmuseet i Hvidovres nye udstilling om dødsdromer og de folk,
der kørte i dem, åbner 6. november. Museumsinspektør Anja Olsen har imidlertid måttet
udskyde åbningen til den 4. december. Forklaringen er at Steen Gipparts dødsdrom - den
eneste af sin art i landet i dag - skal ud at køre i efterårsferien. Museet kan derfor
ikke låne dele og maskiner til udstillingen før i uge 43.
6. oktober 2005
Flying
Superkids til Køln. Fra 8. til
11. december kan man i Köln-arenaen se en forestilling, kaldet "Roncalli's Circus meets Classic". Blandt de
medvirkende er de danske Flying Superkids. De øvrige medvirkende er den italienske klovn
David Larible, som netop er vendt tilbage til Europa efter 15 sæsoner hos amerikanske
Cirkus Ringling Bros. and Barnum & Baliy, tårnlinetruppen Los Quiros (Benneweis 2004
og 2005), trapezartisterne The Sorellas (Tivoli 2003), akrobattruppen Zebras (svenske
Cirkus Scott i 2003), springbrætartisterne fra Kovgar-truppen, cirkusteatergruppen
Bingos, strapatartisterne Ivan & Tetyana og ballonnummeret Heliosphere. Forestillingen akkompagneres af
Cirkus Roncallis eget orkester, suppleret med Internationalen Symphoniker
Dortmund.
Ensemblet
Flying Superkids eller De Flyvende, som de kaldes på hjemmebanen
i Århus, blev grundlagt i 1967. I årenes løb har utallige mennesker i 31 lande
fra Island i nord til Sydafrika i syd, fra Japan i øst til Canada og USA i vest -
beundret dette børneensemble, og utallige er de flotte anmeldelser, børnene har fået,
overalt hvor de er kommet frem. I alt kaster 30 piger og drenge i alderen 8-18 år sig ud
i alskens akrobatisk underholdning. Video-, lys- og showeffekter mixes på underholdende
og humoristisk vis med utraditionelle dansekoreografier og fantastiske spring på måtte
og trampolin. Det startede som et gymnastikhold, men har gennem årene udviklet sig til et
helt unikt showensemble. Du behøver i øvrigt ikke tage til Køln for at se de danske
springfyre og -piger. I efteråret ser deres danske turneplan således ud:
Fredag 14.
oktober 2005 - Tinghallen Viborg kl. 19.00
Lørdag 15.
oktober 2005 - Odense Congres Center kl. 16.00
Søndag 16.
oktober 2005 - Grenå Idrætscenter kl. 15.00
Tirsdag 18.
oktober 2005 - Musikhuset Esbjerg kl. 19.00
Onsdag 19.
oktober 2005 - Musikteatret Vejle kl. 19.00
Lørdag 22.
oktober 2005 - Musikhuset Århus kl. 15.00
Lørdag 12.
november 2005 - Hellehallen kl. 15.00
Søndag 13.
november 2005 - Herning Kongrescenter kl. 16.00
Søndag 20.
november 2005 - Vadumhallen kl. 16.00.
Du kan finde mere om Superkids på http://www.superkids.dk/.
5. oktober 2005
Le Plus Grand Cabaret du Monde. 9. oktober klokken 22.25 sender fransk TV5 endnu en episose i serien Le Plus Grand Cabaret de Monde. Programmet skulle denne gang byde på Tourisk, troupe de jongleurs ; Nathan Burton, Barbie Girl, « Le sèche-cheveux » ; TJ Wheels (Allemagne), jonglage sur patins à roulettes ; Negrey, troupe d'acrobates ; Robert Jagerhorn, Magicien dans l'avion ; Jazz Girl, quatuor main à main ; Dimitri et Victoria, changement de robes ; Roman et Salva, claquettes ; Blackmen & Whitemen, lumière noire ; Boris Wild, magie mentale ; Duo Maiers, trapèze comique ; Olga Pikhienko, équilibre sur cannes ; Dani Lary ; Bertrand Bilis ; Pompiers de Paris ; Vertical Tango, Le mat .
4. oktober 2005
Mannen -
Clownen - Vännen har tagit adjö! Martin Lasson
Berglund har sendt mig følgende:
Malmös egen
clown Miko, Göte Forsberg, avled den 8
september 2005 hemma hos vännen Birgitta Engfeldt i Bunkeflostrand. Han hade under delar
av sommaren varit inlagd på UMAS på onkologen och det var där jag senast träffade
honom då jag sommarjobbade som städare där. Trots att han låg på sjukhuset så var
han vid oerhört gott humör! Han både sjöng och småflörtade med sjuksköterskorna så
han hade modet upp. Sedan blev han placerad på korttidsboendet Oxie vårdhem som ligger
utanför Malmö. Där vantrivdes han och som tur var fick han komma hem på torsdagen till
vännen med det stora hjärtat, Birgitta. Han avled samma dag omgiven av Birgitta och
hemtjänstpersonal. Jag kom först i kontakt med Göte när jag skulle skriva ett arbete
på gymnasiet om cirkus. Då intervjuade jag honom i hemmet och en vänskap skapades
mellan oss. Under åren har vi försökt att hålla kontakten trots att jag år 2001
flyttade upp till Växjö för att studera. Göte var den personen som verkligen tog sig
tid att berätta om cirkus och om hur cirkuslivet hade varit för honom själv. Det blev
många intressanta och fascinerande berättelser, både roliga och sorgliga. Det var
också Göte som introducerade Cirkulära Notiser för mig så hade det inte varit för
honom så hade jag säkert inte vetat om att tidningen funnits idag. Men Göte var också
en människovän av stora mått! Han talade ofta om respekt och förståelse för andra
människor och att man ska ta tillvara det man har. Varför hata när man kan älska? På
sätt blev Göte Forsberg en förebild för mig och säkert för väldigt många andra i
Malmöregionen. Efter att han lämnat cirkusbranschen blev han clownen Miko och han blev
Malmös egen clown! Han vistades mycket i Folkets Park i Malmö med sitt positiv men
också mycket på gatorna hemma i Limhamn där vi båda bodde. Jag har nog aldrig träffat
någon så sympatisk och osjälvisk person som Göte och även om han lämnat oss så
finns han kvar i mitt och många andras hjärtan. Begravning äger rum den 14 oktober i
Limhamns kyrka. Istället för blommor så uppmanas att tänka på Mikofonden bg 5427-7918
eller Sjöräddningssällskapet pg 900500-0.
I den svenske forfatter og cirkuskender Per Arne Wåhlbergs bog
"Inte bare glitter
möten med cirkusartister" findes på side 111-118 et
afsnit om Miko.
Göte
"Miko" Forsberg
3. oktober 2005
15 personer har
tilmeldt sig den tur til Cirkusfestivalen i Monte
Carlo, som Brianos Cirkusrejser arrangerer
til januar, fortæller en glad Brian "Briano" Behrendt. Der har også været
stor forhåndsinteresse for den cirkustur til
Hamborg, som Briano har på programmet senere i 2006. Oprindelig var rejsen planlagt
til august eller september, men Brian har nu besluttet at turen foregår i bededagsferien,
dvs. fra 12. til 14. maj. På det tidspunkt skulle blandt andet det tyske Cirkus Charles Knie ligge i Hamborg-området. Klik
her for at få
nærmere information om Brianos Cirkusrejser. Og klik her for at læse mere om
Cirkus Charles Knie.
Brian
"Briano" Behrendt i staldmesterdress med en af sine ponyer
2. oktober 2005
Cirkus Arena på Grønland og Færøerne. 3. til 11. oktober turnerer Cirkus Arena med en forestilling i en række haller på Grønland. Blandt de medvirkende er Betina, Martin og Alexander Arli, klovnen Bonbon samt en tysk komisk akrobat, jonglør og balancekunstner Mario Danee. Sidstnævnte kan du finde mere om på http://mario-danee.de/index.php?lang=de&page=artistik. Efter hjemkomsten fra Grønland optræder nogle af de medvirkende artister i forestillinger, som Cirkus Arena producerer for indkøbscentre i efterårsferien, bl.a. i Kolding Storcenter. Efter efterårsferien besøger Cirkus Arena Færøerne med en forestilling, som ligesom på Grønland opføres i haller.
1. oktober 2005
Cirkusforestilling på Frilandsmuseet. Cirkus Zirkus er navnet på en forestilling specielt beregnet for børn, som man kan opleve på Frilandsmuseet fra 2. til 23. oktober, dog således at der ikke spilles mandage, fredage og lørdage. De medvirkende er skuespillerne Morten Eisner, Peter Darger, Patricia Schumann og Cecilia Zwick Nash. Lars Knutzon har instrueret. Forestillingen er egnet til børn fra 5 år og opefter. Du finder nærmere oplysninger om spilletidspunkter i Cirkuskalenderen.
30. september
2005
Cirkusfestival i Moskva. Nogle af artisterne fra
årets Benneweis-forestilling fortsatte direkte efter sæsonslut til The Second World
Festival of Circus Art i Moskva, som blev holdt fra 26. september til 1. oktober. Det
drejede sig om tårnlinetruppen Los Quiros og
de kenyanske akrobater Mambo Jambo. På
festivalen kunne man også opleve Diorios i
deres dødsglobe. Da Diorios har flere truppe er det uvist, om det var den samme trup, som
man i år kunne opleve i Cirkus Arena. Blandt de andre medvirkende ved Moskva-festivalen
var Rossyan-klovnerne (Cirkus Arena 2004,
svenske Cirkus Maximum 2002, 2003 og 2005) og Mr.
Kai, hvis nummer med luftgang med hovedet nedad man kunne opleve på Plænen i Tivoli
i 2002.
29. september
2005
Tyske julecirkus. "Vi er lige kommet tilbage fra et job i Schweiz hos Circus Conelly i Zürich," skriver gentlemantyven Kenny Quinn. Kenny fortæller, at han og fru Joan fra 21. december 2005 til 8. januar 2006 optræder i Heilbronner Weihnachtscircus, hvor de blandt andet skal arbejde sammen med Annalisa Catena, som man kunne se i sommer i Tivoli varieteen. Blandt de øvrige medvirkende er jongløren Juan Pablo Martinez, som mange kan huske fra sommerens forestilling i Cirkus Arena og Los Michel-klovnerne, som man husker fra Cirkus Arena 2000 og svenske Cirkus Maximum i 2004. Blandt de optrædende er endvidere The Seguras, som for tiden kan se på Røde Kro Teater i Køben havn. Du finder flere oplysninger om julecirkuset, som spiller i alt 36 gange i et telt på Festplatz Theresienwiese i Heilbronn i Tyskland på http://www.weihnachtscircus.com/
Også i
Offenburg i Tyskland er der julecirkus fra 21. december til 8. januar. Blandt de
medvirkende her er elefantdomptøren Sonny
Frankello, som vi senest så i Danmark i Cirkus Arena i 2004, ruleskøjteakrobaterne The Aratas (ligeledes hos Arena i 2004) og det
komiske linenummer Die Thuranus, som senest
optrådte i Danmark på klovnefestivalen på Bakken i 2004.
28. september
2005
Nyt fra Cirkusmuseet i Hvidovre. Udstillingen Rundt i manegen er nu taget ned for at kunne give plads til Cirkusmuseets nye udstilling. Udstillingen kommer til at handle om dødsdromer og de folk, der kørte i dem. Den nye udstilling er åben fra d. 6. november, og indtil da er det muligt at se museets mange andre særudstillinger, der fortæller de spændende historier fra cirkus og artistverdenen.
Følgende udstillinger kan ses på museet:
Agnethe Louise Enoch et liv i cirkus, der bl.a. viser en række af de fantastiske kjoler, som Agnethe Louise Enoch har båret som sprechstallmeister i Cirkus Dannebrog.
Aase Tribini Troldmandens lærling, der omhandler gøglerkongen Professor Tribinis datter, Aase Tribini, og hendes liv som artist hos faderen.
Den umenneskelige dukke scener fra en bugtalerdukkes liv, der fortæller historien om bugtalerkunsten og ikke mindst de steder den udfoldede sig, nemlig på varietéerne.
42 kilo under kappen, som omhandler tryllekunstneren Jørgen Samson og hans utrolige blomsternummer. Udover de nævnte udstillinger er store dele af tryllekunstneren Erik Truxas fantastiske samling opstillet og et rum er dedikeret til fortællingen om kinesiske artisterier i Danmark. Her er det bl.a. muligt at se nogle smukke og sjældne kinesiske artistdragter. Sidst men ikke mindst er det imponerende modelcirkus, Cirkus Mille, også udstillet.
27. september
Dyrskuepladsen i Hillerød. Politikerne overvejer
fremtiden for Dyrskuepladsen i Hillerød, hvor Cirkus Benneweis i mange år har haft deres
landspremiere. Den centralt liggende plads bruges i dag ud over til cirkuspremieren til
campingplads. I forbindelse med budgetforliget for 2006 blev det besluttet, at der i
løbet af 2006 skal laves "en langtidsplanlægning for campingpladsen". Nogle
politikere mener, at Dyrskuepladsen passende kan bruges til boliger, erhverv eller andet
og at campingpladsen kan placeres mindre centralt. Så det er muligt, at 2006 bliver det
sidste år, hvor Cirkus Benneweis kan holde sin landspremiere på Dyrskuepladsen i
Hillerød.
25. september
2005
Siden 31. marts
har Agnete Louise Enoch hver dag demonstreret
sin fine nye automatiske vaskemaskine for Bubi
Ernesto og hans partner. Men 24. september var det slut, idet Cirkus Dannebrog
spillede årets sidste forestilling. Bubi Ernesto-klovnerne og Bubis søster linedanseren Ofelia fortsatte til tyske Cirkus Carl Busch, hvor
de tidligere har optrådt, blandt andet i 2003. Og Agnete Louise når forhåbentlig at få
slappet lidt af, inden hun fra 17. til 22. oktober skal præsentere Cirkus Kenny i
Rosengårdcentret i Odense.
Bubi
Ernesto-klovnene sammen med Agnete Louise Enoch
24. september
2005
Diana Benneweis
protektor for FAP-København. "Nu er
vi blevet godt rustet i kampen for psykiatribrugerne i Danmark." hedder det i en
pressemeddelelse skrevet af freelance pressesekretær Inger-Liss Christoffersen fra FAP
København, Hun fortsætter: "Diana Benneweis, som selv er bruger, har accepteret
FAP-Københavns (Foreningen Af Psykiatribrugere i København) tilbud om at være
bannerfører uden for manegen. Hermed har vi fået et af de bedste kort på hånden til at
vinde kampen i spillet om psykiatribrugernes fremtid. Diana har selv en sindslidelse, som
hun de sidste par år har fortalt om til aviser og ugeblade. I hendes bog Alting har
sin pris, der udkom i 2004 som særudgave til ugebladet Søndag, har hun åbent
fortalt om de pinsler, både personligt og professionelt, der gjorde livet endnu sværere
for den tidligere cirkusprinsesse. Senest er det blevet til interviews i forskellige
medier, bl.a. TV samt diverse psykiatrirelaterede magasiner.
Vi er
taknemmelige for at kunne anvende cirkusprinsessens/-direktørens viden, erfaring og
ekspertise i vort foreningsarbejde, for at bedre forholdene for den store udsatte gruppe
af psykisk syge. Med Diana Benneweis som protektor, føles fremtiden lovende for os med en
psykiatrisk diagnose. Hun har på egen krop mærket hvad psykiatrien handler om og
forstår at håndtere andet og mere end sine dejlige heste i Cirkus Benneweis. Vi i
Landsforeningen LAP (landforeningen Af nuværende og tidl. Psykiatribrugere) glæder os
utroligt til samarbejdet med vor protektor, som vi mener, er det tiltag der skulle til,
for blandt andet kunne udrydde tabuisering og stigmatisering af psykisk syge!"
Diana Benneweis
bog "Alting har sin pris" udkom første gang i 2002. Den er udsolgt, men der er
planlagt en udgivelse som paperback. Samtidig arbejder Diana på en ny bog, "Mit
private rum , som skulle udkomme i marts 2006. Bogen handler primært om, hvordan
man kan leve et indholdsrigt og fantastisk liv, med en psykiatrisk diagnose i rygsækken.
Pressesekretær
Inger-Liss Christoffersen, Diana Benneweis og formanden for FAP-København Erik Olsen. Foto: Jette Nielsen, Outsideren
24. september
2005
2.
september 2005 omtalte jeg, at København var
på vej med artistuddannelse. Sagen
har blev 22. september behandlet i Borgerrepræsentationen (kommunalbestyrelsen i
København), der godkendte en indstillingen om
(jeg citerer) " at der etableres en projektgruppe med deltagelse af
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (UUF), Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF),
Økonomiforvaltningen (ØKF), Dansk Artistforbund og Akademiet for utæmmet kreativitet
(AFUK), der skal udarbejde forslag til en artistgrunduddannelse i Danmark placeret i
København, at Dansk Artistforbund inviteres med i projektgruppen, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, når der
foreligger et forslag fra projektgruppen, ansøger Undervisningsministeriet om godkendelse
og SU-berettigelse samt drøfter driftsbetingelser med ministeriet, at projektgruppen derefter udarbejder
modeller for etablering af en artistgrunduddannelse på adressen, Enghavevej 80-82, under
forudsætning af, at der i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og
Bygge- og Teknikforvaltningen findes en alternativ lokaleløsning til Grøn Service og
Parkering København, samt at der via en ny indstilling om økonomi og finansiering
i forbindelse med ombygning, flytninger, samt eventuelt salg af Kigkurren 1-3 tages
stilling til kommunens støtte til etablering af uddannelsen, når forhandlingerne med
Undervisningsministeriet og evt. Kulturministeriet er afsluttet."
Indstillingen
blev godkendt med 42 stemmer imod 0. 4 undlod at stemme. Dansk Folkeparti afgav følgende
protokolbemærkning; "Dansk Folkeparti undlader at stemme, da vi mener, at en
artistuddannelse hvis man skal have en bør være statslig og ikke kommunal.
Vi frygter, at den ikke vil være i stand til at leve op til internationale standarder og
niveau, da grundlaget vil være begrænset, da etableringen ikke vil være national og
dermed have hele Danmark som opland. Desuden mener vi ikke, at man i Københavns regi
økonomisk vil kunne leve op til en høj professionel standard, der vil være
konkurrencedygtig internationalt."
19.
september 2005
Sæson
2006.
Langt fra alle cirkus ønsker allerede nu at fortælle om deres program i sæson 2006. Det
er i øvrigt heller ikke alle kontrakter, som er på plads. Et ønske om først at
offentliggøre programmet senere må selvfølgelig respekteres. Jeg bringer derfor normalt
kun oplysninger, som kommer fra det pågældende cirkus, de pågældende artister eller
har været offentliggjort i fx Circus Zeitung eller King Pole.
Baseret
på oplysninger fra King Pole kunne jeg allerede i december sidste år oplyse, at den
formidable italienske klovn Fumagalli og hans bror
Darix i 2006 optræder i Cirkus Benneweis, hvor
de havde stor succes i 2003. I sæson 2006 får
Fumagalli selskab af sine og irske Angela Fossets 2 sønner Nino and Nicolai, som under
navnet The Huesca Brothers (Fumagallis
efternavn er Huesca) optræder med ikariske lege i et nummer, hvor Nicolai ligger på en
trinka og med fødderne jonglerer med sin lillebror Nino.
Det er også
kendt, at Cirkus Arena har engageret
søløvedomptørerne Duo Cardinale (Arena 1996
og 1999) til at optræde med deres søløver i bassinet i forestillingens 2. afdeling,
Cirkus under Vand. Også Alexia og René Caselly
og deres elefanter er reengageret - dog ikke til at optræde i afdelingen med vandshow.
Thessa og René Mønster fra Cirkus Baldoni har engageret den ungarske trampolinakrobat Mr. Jumping, som og hans ægtefælle Fatime. Begge har haft stor succes i det svenske Cirkus Olympia i denne sæson. Mr. Jumping vil optræde med sit fuldemandsnummer, hvor trampolinen er camoufleret son et svømmebassin, for enden af hvilket der er opstillet en udspringsvippe med bro, rækværk og lejder. Nummeret er en klassiker blandt trampolinnumre og blev blandt andet vist af amerikaneren Larry Griswold hos Cirkus Schumann i Cirkusbygningen i 1960. Amerikanske Don Martinez viste en formidabel udgave af nummeret i Tivoli i 1985, i Cirkus Scott i 1989 og 2000 og i Cirkus Arena i 1997. Fatime vil optræde med sit hula-hop nummer, hvor hun starter som en slaskedukke gemt i en skraldespand, som Mr. Jumping vælter, og senere krydrer hula-hop nummeret med balancenumre sammen med partneren. Et nummer, som passer perfekt ind i Cirkus Baldonis stil. Mr. Jumping skal desuden være partner med klovnen Lars Larna - sammen skal de være gennemgående viceværter, manegetjenere m.v.
Ungarske
Fatime og hendes partner
18.
september 2005
Sæsonslut
hos Benneweis.
"En afslutning er jo bare begyndelsen til noget nyt," sagde Diana Benneweis til sine artister og øvrigt
medarbejdere ved afslutningen af sæsonens sidste forestilling den 18. september. Hun
sagde tak for en dejlig sæson og ønskede sit personale alt mulig held og lykke fremover.
"Og hvem ved, måske mødes vi igen," sluttede Diana talen til artisterne. -
Oppe under tværstangen mellem masterne i teltet kunne man se nogle flasker (se foto). Nelly Jane fortalte i pausen, at det er
vodkaflasker. Der er tradition for, at man ved sæsonens sidste opstilling af teltet
binder fyldte vodkaflasker fast i denne stang. Når teltarbejderne så tager teltet
forsigtigt ned, er der stadig vodka i flaskerne. Og det bliver næppe gemt til næste år!
18. september
2005
Antropologi-studerende
hos Cirkus Benneweis. Siden
sæsonstarten i marts har den 26-årige antropologistuderende Maria Alzaga rejst rundt med Cirkus Benneweis. Hun
har arbejdet i cirkuskassen, med kontorarbejde m.v. Men Marias egentlig formål har ikke
været at få et job i et cirkus, men at forske. Hun havde oprindelig overvejet at rejse
med et cirkus i Frankrig eller Spanien (Marias far er spansk, moderen dansk), men det
endte altså med at blive 6 måneders turne med Cirkus Benneweis.
Om forskningen
og sin interesse for cirkusfolkenes liv fortæller Maria: Cirkusverdenen interesserede mig
i første omgang, idet der her findes en befolkningsgruppe, der på flere punkter i
levestil adskiller sig fra det man ville kunne betegne den moderne vestlige
livsførelse. Jo mere jeg læste om denne forunderlige verden, jo mere interesseret
blev jeg i bedre at forstå den kultur, der her udspiller sig. I min forskning er det i
særdeleshed cirkusartisterne dem af dem der er født og opvokset i cirkus
jeg sætter fokus på.
I forbindelse med at jeg ville skrive om cirkusartister i mit speciale ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet, kontaktede jeg Diana Bennweis i vinters og bad om mulighed for at følge cirkus Benneweis en tid for at få indblik i den sociale verden, der her udspiller sig. Som antropolog finder jeg det væsentligt ikke bare at læse om mit felt og ikke bare udføre hit and run interviews, men i stedet for en tid integrere mig i det miljø jeg vil forske i, for derigennem at opnå en indsigt gennem den personlige involvering i felten, for at få en forståelse for den kontekst mine informanter befinder sig i samt for at få mulighed for at udføre den centrale metode inden for antropologien: deltagerobservation. Deltagerobservation er en skizofren metode, der kræver at man på samme tid deltager og observerer, på samme tid integrerer sig og træder et skridt tilbage for at analysere og reflektere over det oplevede. Deltagelse har jeg, gennem de gode forhold Diana har tilbudt mig her i Benneweis, haft rig mulighed for om aftenen forsøger jeg så i min kabine at få skriblet feltnoterne, og når turnéen er slut, er det så, at arbejdet med at analysere og reflektere over mine data begynder. Jeg regner med at bruge det meste af 1 år på at skrive ud fra det rige datamateriale, jeg nu har samlet, og bortset fra min specialafhandling håber jeg på at udgive et par artikler i videnskabelige blade.
I skarp
kontrast til den omfattende journalistiske og populærvidenskabelige litteratur, der
findes om cirkus, og de mange biografier og erindringsbøger, der er skrevet af
fremtrædende personligheder i cirkusverdenen, er der inden for socialvidenskaberne
skrevet meget lidt om cirkus og uendeligt lidt om den almindelige
cirkusartists liv. Det lidt der er skrevet har, hvis det ikke omhandler cirkushistorien,
fortrinsvis taget udgangspunkt i mødet mellem cirkus og omverden, og dermed er det tit
selve forestillingen, der har været omdrejningspunkt for analyse. Disse studier har især
lænet sig op af en semiotisk tradition (fx Carmeli, Handelman, Bouissac). Jeg ønsker at
anlægge en anden vinkel i min forskning. Jeg er interesseret i the insiders point
of view: Det er cirkusartisternes levede erfaring, jeg vil tage seriøst og
prioritere. Det er deres glæder og sorger, deres bekymringer og drømme, deres særlige
måde at se på verden og sig selv, som jeg interesserer mig for. Jeg ligger mig dermed i
forlængelse af den fænomenologiske tradition inden for socialvidenskaberne.
Fænomenologien er det videnskabelige studie af erfaring og ved at tage
udgangspunkt i cirkusartistens synspunkt og analysere cirkusartistens livsverden,
anlægger jeg altså så en snævrere vinkel end den Cederberg anvender i sin enestående
Cirkusliv (Christer Cederberg bog "Cirkusliv - en etnologisk studie av en
ambulerande yrkesgrupp i vår tid", Södertälje 1981), der jo er en bredere
etnografisk beskrivelse af de forskellige grupper i cirkus.
Jeg er jo nu
stadig dybt begravet i mit feltarbejde og arbejder samtidig for cirkus, så dagene flyver
af sted og København nærmer sig allerede og dermed afslutningen på mit feltarbejde. Det
bliver dog også interessant at grave mig ned i mit materiale og i bøgerne og teorierne
når jeg komme hjem og begynde på næste fase af mit forskningsprojekt.
Maria slutter:
Det har været spændende i 6 måneder at have fået lov til at være "insider"
i cirkusverdenen. Jeg er dybt taknemmelig for at Diana gav mig muligheden og for at hun,
artisterne i Benneweis og de andre medarbejdere har ladet mig få lov til at kigge ind i
deres verden.
Og Marias
besøg i cirkus forunderlige verden har været til gensidig glæde. Diana Benneweis siger: Det har været en
dejlig, udfordrende og helt igennem positiv oplevelse, at have Maria Alzaga med Cirkus
Benneweis Danmark rundt i denne sæson. Maria er et helt igennem dejligt, ukompliceret
menneske, - med stor indfølings- og tilpasningsevne, - en rigtig gutter-pige, som vi
siger i cirkus. Vi kommer i den grad til at savne hendes effektive, kompetente
svæven over vandene og holden rede på en masse vigtige tråde og nerver.
Håber hun en dag vil modtage mit tilbud om et job! Jeg er fuld af beundring over den
store klarhed og indsigt, hun er kommet frem til på så kort tid. Held og lykke på din
videre vej frem Maria, - du er altid velkommen tilbage.
Diana
Benneweis sammen med Maria Alzaga
17. september
2005
Cirkusteatret
til Tyskland. "Vi
udvider vores område med Cirkusteatret, vi tager således i uge 43 til Tyskland, hvor
Thessa og jeg skal opføre vores Klods Hans-forestilling," fortæller René Mønster,
som 25. september slutter sommerturneen med Cirkus
Baldoni. Klods Hans-forestillingen vises for dansktalende i Tyskland. 7. november
starter René Mønster i øvrigt på Sjælland med Cirkus Nissesjov, hvor Thessa og René optræder
sammen med Barbi Family. I Jylland starter
Cirkus Nissesjov ugen efter, hvor Tonni og Martin (Cirkus Dippedut) spiller sammen med
Andrey family, der laver ikariske lege og fodantipode. René Mønster havde familien med
under Cirkusteatrets turne med Kejserens nye klæder, og de var i år blandt de
optrædende i Cirkus Arli.
Andrey family
(kalder sig undertiden Adreis)
17. september
2005
Cirkustur til Tyskland i 2006. Efter en veloverstået cirkustur til Cirkus Krone i Berlin 10/11. september med 25 deltagere har Brian Behrendt besluttet ud over turen til Monte Carlo til januar også at lave en ny cirkustur til Tyskland i eftersommeren 2006. Klik her for at læse mere om denne tur.
16.
september 2005
Rottekongen
Cibrino 85 år.
Gøgleren og rottekongen Cibrino, hvis borgerlige navn er Carlo Peter Grønbæk Sørensen,
fylder 85 år den 17. september. Mange husker ham med lirekasse og rotter. Hans liv er
fint og nænsomt beskrevet i Anders Enevigs bog "Rottekongen Cibrino" fra 1989.
Det er adskillige år siden Cibrino var aktiv som gøgler - han har i flere år boet på
et plejehjem i Hobro.
15.
september 2005
Cirkus
Zalmov. 7. og 12.
juli omtalte jeg det lille Cirkus Zalmov, som fra 7. juli til 1. september har ligget i
Blåvand i Hvidbjerg strand familie park. Tryllemagasinet Pegasus kan fortæller, at
sæsonen er gået godt for det lille cirkus. Teltet havde plads til 150 tilskuere, og den
forestilling, hvor der var færrest inde, var der 56 personer. Aftalen for næste år er
forhandlet på plads, om end det tilsyneladende bliver i en udvidet form.
14. september
2005
Anders Enevig: Fakta om Elvira Madigan og Sixten
Sparre. Forlaget Wisby og Wilkens 2005.
199 sider, format 17x24 cm, indbundet og
illustreret. Kr. 248,-. Kan købes i boghandlen. Bogen kan også bestilles via forlagets hjemmeside. Mod
forudbetaling fremsendes den portofrit i Danmark.Anmeldt af
Da
forfatteren P.E. Møller Pedersen i 1967 udgav bogen "Historien om Elvira
Madigan" undrede Anders Enevig sig over nogle af oplysningerne, blandt andet om at
Elvira inden Sixten Sparre skød hende skulle have udtalt "Hold mig fastere ind til
dig elskede". Der var jo ikke andre end Elvira og Sixten til stede det sted i
Nørreskoven på Tåsinge, hvor dramaet foregik i juli 1889. Anders Enevigs undren blev
ikke mindre, da Møller Pedersen i 1978 udsendte en ny bog om Elvira Madigan - og endnu
større da Møller Pedersen i en fornyet udgave af denne bog i 1989 kunne oplyse, at
Elvira var gravid. Der var en masse af Møller Pedersens oplysninger, som Enevig som
gammel politimand ikke kunne få til at stemme.
I
2004 fandt museumskonsulent Hanne Jensen fra Svendborg frem til en protokol med referater
fra de retsmøder, som birkedommeren holdt i 1889 for at få fastlagt, hvad der var sket i
Nørreskoven. Dette materiale inspirerede Enevig til yderligere research. I den nu udgivne
bogs første del præsentere han læserne for det tætteste, man kan komme sandheden om
dramaet, baseret på blandt andet de optagne politirapporter, ligsynsrapporter, referater
af retsmøder, samtidige avisreportager samt et brev fra Elvira Madigans mor. Læsningen
er spændende som en kriminalroman. Som seriøs historiker kommer Enevig ikke med et bud
på, om Sixten myrdede sin veninde eller om han efter aftale skød først hende og derpå
sig selv. Læseren af bogen vil dog kunne konstatere, at man kan glemme alt om en
romantisk drøm om, at de lå arm i arm, da Sixten skød først Elvira og derpå sig selv.
I
bogens anden del foretager Anders Enevig en kritisk gennemgang af Møller Pedersens bøger
og påviser, at bøgerne selv om de udgiver sig for at basere sig på forskning reelt blot
er fiktive romaner.
Det
er aldeles imponerende, at Anders Enevig med det foreliggende værk i det omfang, der er
menneskeligt muligt, har afdækket, hvad der virkelig skete på Tåsinge for 116 år siden
i et drama, som fortsat huskes.
Elvira
Madigan. Opstilling fra Sveriges Cirkusmuseum i Rörum
13.
september 2005
Henry
Bronetts bog.
I mange år drev Henry Bronett sammen med sin bror Robert det svenske Cirkus Scott, som
brødrene havde overtaget efter deres far Francois Bronett. Efter en katastrofal dårlig
sæson 2003 måtte Cirkus Scott indstille driften. Siden har Robert Bronett blandt andet
turneret med sit hesteshow Levade Noble Horse, medens Henry har været involveret i
diverse shows, herunder for tiden et succesfuldt show kaldet Cirkus Symfoni. Henry er også en flittig brugt
underviser i emotionelt lederskab, lige som han planlægger at genstarte familiens cirkus
under navnet Cirkus Bronett. Og nu har Henry også skrevet en bog, som med titlen "Största
möjliga njutning" udkommer 20. september på forlaget Alfabeta. Bogen er indbundet
og med mange illustrationer. Den er på 144 sider og koster i boghandlen 315 svenske
kroner (ca. 260 danske kroner). I forlagets pressemeddelelse om bogen hedder det:
Bronett
Bakom Cirkusridån
När
Henry Bronett vid tre års ålder följde med in i manegen och hällde en hink konfetti
över cirkusdirektören (Pappa François), var han fast. Glädjen och skratten från
publiken minns jag tydligt, jag mins också den gången Jesus, lindansaren jagade
jonglören Barossa med en yxa för att han flirtat med hans fru, eller när sjölejonet
Joe, blev svartsjuk på trapetsartisten Carlos och vägrade arbeta. Till cirkus kommer
artister från hela världen.. Artisternas kynne speglas också i deras matlagning
glatt, temperamentsfullt, melankoliskt och sensuellt! Livet så väl som maten på turné
är därför varierande, spännande och exotisk. Den blir en viktig del i konsten att
älska och sprida njutning till andra. Henry Bronett delar med sig av livet bakom
cirkusridån i en sprakande, sprudlande blandning av cirkus, cirkusmänniskor och
cirkusmat från hela världen. Följ med på största möjliga njutning! Största möjliga njutning! är rikt illustrerad
med fotografier från cirkusens värld och Henry Bronetts eget fotoalbum - boken är hans
debut som författare. Efter att i mer än tio år drivit familje företaget cirkus Scott
och CirkusPrinsessan, beslöt sig Henry för att på egen hand utveckla familjens mer än
300-åriga traditioner inom underhållning. Henry har skrivit och turnerar under hösten
med showen: "Cirkus Symfoni" - där han med sin fru, artisten Irena Purschke,
dirigenten Håkan Sund och en hel symfoniorkester bjuder på komik, vacker musik och
artisteri. Henry är utbildad skådespelare och har skrivit manus för bl.a. Sveriges
Television. Numera är han en ofta anlitad föredragshållare i ämnen som ledarskap och
teambuilding.
Henry
Bronett har fortsat planer om at starte sit eget Cirkus Bronett. Men starten er udskudt
til 2006, idet
showet Cirkus Symfoni blevet en stor succes og taget meget af hans tid. Der har allerede
været 30 forestillinger. "Dessutom tar mina föreläsningar i emotionellt ledarskap
och konflikthantering stor tid just nu (behovet verkar vara enormt!)," fortæller
Henry Bronett. Og han tilføjer: "Glömde säga att jag skall vara gästlärare i
scenframställning på cirkus piloternas högskoleutbildning här i Stockholm i
höst."
Det svenske
Cirkusakademis direktør Roy Himsel har set bogen i korrektur og fortæller, at den
bestemt er værd at læse. Svenske cirkusvenner kan købe bogen til en specialpris via
Cirkusakademiet. Bogen leveres endda signeret af Henry Bronett. Interesserede kan kontakte
Roy Himsel på telefon 0470-240 93 eller 070-699 89 44.
Henry Bronett tilbyder, at også danske cirkusvenner kan købe bogen til favørpris. Prisen kan afhænge af, hvor mange der er interesseret. Send mig en mail, hvis du er interesseret i at købe bogen. Så formidler jeg kontakten til Henry Bronett og vender tilbage med en pris, som dækker bogen leveret portofrit i Danmark. Din bestilling er først endelig, når du har accepteret denne pris.
12. september
2005
David
Copperfield til København.
Som tidligere nævnt her på siden optræder den amerikanske tryllekunstner Davis
Copperfield i Forum i København 14. og 15. oktober. Showet, han turnerer med, hedder An Intimate Evening of Grand Illusion. Forinden
kan man opleve ham i dansk TV: 23. september kl. 20:35 sender TV Zulu showet Great Escape
(genudsendes på TV2 26. september). 30. september sender TV Zulu showet Tornado of fire
(genudsendes på TV2 3. oktober). Omkring showet i Forum lover David Copperfield
(beskedenhed ligger tilsyneladende ikke til ham), at aftenen vil forandre tilskuernes
liv...
I
en udsendt pressemeddelelse hedder det: Tænk hvis du vandt i lotto. Eller blinkede med
øjnene og med ét befandt dig på dine drømmes paradis-strand. Eller sad i din
drømmebil. Eller kunne spole filmen 10 år tilbage og sige ja til det job-tilbud
alligevel. Eller blev genforenet med din tabte kærlighed... Hele målet med David
Copperfields show Grand Illusion er at gribe publikums drømme og få dem til at gå i
opfyldelse. "For at magien overhovedet
skal have sin berettigelse, så er den nødt til som minimum at være på linie med eller
ligefrem overgå de bedste film og teaterforestillinger. Der er jo ikke nogen, der synes,
det er fantastisk at se en kanin blive trukket op af en hat," fortæller David
Copperfield om baggrunden for hans seneste show An Intimate Evening of Grand Illusion.
Nej, der skal andet og mere end kaniner, hatte og tryllestave til for at få os til at
gispe og tabe underkæben. Og den vare leverer Copperfield. Faktisk lover han, at ingen
nogensinde før har skabt eller set noget lignende. At grænsen mellem magi og virkelighed
udviskes. "På film ser publikum skuespillernes drømme virkeliggjort. I Grand
Illusion ser publikum deres egne drømme blive til virkelighed - live, lige foran dem og
tredimensionelt," fortæller den verdensberømte illusionist og magi-mester.
Uden
at afsløre for meget, så kan vi nævne noget med nogle lotto-tal - og hvordan man
forudsiger dem. Vi kan nævne noget med en kran og en genforening. Der er også noget med
nogle dødbringende sorte skorpioner. En tryllekunstner, der lader sig presse så flad, at
han kan ligge i en skotøjsæske. Og så er der forresten også lige noget med en mur af
stål. For nogle år siden gik Copperfield gennem Den kinesiske Mur. Nu vil han bevise, at
drømme kan opløse barrierer ved langsomt at flyde gennem en væg af stål. Jo,
Copperfield er skam ikke en mand, der sætter sit lys under en skæppe. Faktisk siger han,
at aftenen vil gribe dybt ind publikums hjerter og tanker og ændre deres liv. Sådan.
Fakta
om David Copperfield
Født:
16.
september 1956
Fødenavn:
David
Seth Kotkin.
Mest
berømte shows: Statue
of Liberty, hvor han fik Frihedsgudinden i New York til at forsvinde for øjnene af et
live-publikum og ca. 50 millioner tv-seere. Chinese Wall, hvor han gik gennem Den
kinesiske Mur. Flying, hvor han fløj gennem luften uden brug af wirer eller andet.
Escape
from Alcatraz, hvor han brød ud af Alcatraz fængslet.
Tv-shows:
David
Copperfields tv-show The Magic of David Copperfield kørte i mange år og indbragte ham i
alt 19 Emmy-priser og to udnævnelser som "Entertainer of The Year".
Omsætning:
I
2003 tjente Copperfield ifølge Forbes Magazine 57 millioner dollars, hvilket gjorde ham
til den 10. højest betalte berømthed i verden. Samme blad mener, at han i dag rangerer
på en sjetteplads i det spil - foran Madonna og Schwarzenegger.
Præsidenter:
David
Copperfield har syv gange optrådt for USA's præsident.
Rekorder:
Den
entertainer, der har solgt flest billetter på Broadway. Sælger flere shows end U2 og
Madonna. Har sat salgsrekorder i Europa, Asien, Sydamerika og Nordamerika.
Æres-beviser:
Støbt
i voks På Madame Toaussaud's i London. Stjerne
på Hollywoods Walk of Fame.
Forfatter: Tales of The Impossible. Beyond
Imagination.
Grundlægger
af: The
International Museum and Library of The Conjuring Arts, som indeholder verdens største
samling af bøger, billeder, hatte og alt muligt andet, som har med trylleri og magi at
gøre.
12. september
2005
Hesteshow. Københavnere, som ikke fik set Levade Noble Horse Gala på Fisketorvet i
København i april i år, får chancen for at opleve showet i Malmø, hvor det spillet 21-
30. oktober i ved Malmömässan, St Varvsgatan 15. Der er forestillinger Torsdag - Lørdag
kl. 19:00 samt lørdage og søndage kl.15:00. Billetbestilling kan ske via www.levade.se, hvor man for resten også
kan købe en CD med musikken fra showet og en dvd med showet fra 2004.
Hesteshowet Apassionata, som besøgte København i januar,
vender tilbage 6.-8. januar 2006 med et nyt show og fortsætter derefter til Århus, hvor
det kan opleveres 20.-22. januar 2006. Du finder nærmere information om dette show på www.hestegalla.dk. Billetter kan
allerede nu købes via BILLETnet.
11. september
2005
Henrik
Søndergaard til Cirkus Benneweis. Diana
Benneweis har ansat Henrik Søndergaard som fahrzeugmeister, dvs. chef for det rullende
materiel og den, som skal stå for indkøb og vedligehold af den kørende materiel. Henrik
har i 3 år rejst som reklamechef og turneleder for stunt car-showet World sensation
stuntshow (Carola Lemoine Monster Stunt Show) i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Diana
kan se frem til en dygtig medarbejder, der ved noget om, hvor tingene skal skaffes.
11. september
2005
Udenlandske
cirkusvenner i København. I weekenden
9. til 11. september var det muligt at se alle de 3 store danske cirkus i København. Det
benyttede adskillige udenlandske cirkusfans sig af. En gruppe på godt 50 hollandske
cirkusinteresserede besøgte således Cirkusmuseet i Hvidovre fredag eftermiddag, Cirkus
Arena fredag aften, Cirkus Benneweis lørdag eftermiddag og Cirkus Dannebrog lørdag
aften. Og en gruppe svenske cirkusvenner besøgte Cirkus Arena lørdag eftermiddag og de 2
andre cirkus enten om lørdagen eller om søndagen samt Cirkusmuseet søndag formiddag,
hvor blandt andre Nelly Jane hjalp med rundvisningen.
Hollandske
Alfred van Maasakers (redaktør af cirkusbladet De Piste) og Nelly Jane Benneweis
fotograferet på Cirkusmuseet. Foto: Roy Himsel
10. september
2005
Kø
ved kassevognen.
Cirkus Arena har i år haft kø foran deres fine nye kassevogn. Ved sæsonens næstsidste
forestilling den 10. september bød direktør Benny Berdino velkommen til tilskuer nummer
300.000, der ud over en buket blomster og et kindkys af direktøren fik fribilletter til
et cirkusbesøg med familien i sæson 2006. Ved den nævnte forestilling var der dog ikke
udsolgt, idet der samme dag var 2 andre cirkus - Benneweis og Dannebrog - med
forestillinger i København. Dette taget i betragtning var Benny Berdino næppe utilfreds
med et telt, som var godt og vel halvfyldt. Benneweis og Danebrog havde i øvrigt også
pænt fyldt i teltene. Ved Arena-forestillingen var der et specielt nummer, som ikke
tidligere har været vist: Fengers elefant. Søs
Fenger fik nemlig opfyldt et længe næret ønske om at komme ridende ind i manegen på
den største af Caselly-familiens elefanter. Så hvem ved, selv om Benny Berdino har
reengageret Caselly-familien i 2006 kan det jo være, at Søs er blevet så glad for
oplevelsen, at hun får sin egen elefant og forsøger at gå René og Alexia Caselly i
bedende
Søs
Fenger på elefantryg
10.
september 2006
Agnete Louise Enoch - et liv i cirkus. August-nummeret af det svenske cirkusblad Cirkuläre Notiser indeholder en rosende omtale af Jørgen Lorenzens film om Agnete Louise Enoch. "En DVD skiva som man bare måste ha," skriver Cirkusakademiets direktør Roy Himsel. Jørgen Lorenzen beder mig fortæller, at han sælger dvd'en for 120 norske eller svenske kroner, portofrit leveret. Send Jørgen en mail på j.lorenzen@mail.tele.dk, hvis du ønske at købe filmen.
10. september
2005
Cirkus
Benneweis
Københavns-premiere 9. september var en flot og velbesøgt forestilling med mange kendte
gæster, blandt andet overborgmesterkandidaten Ritt Bjerregaard. Blandt de gæster, som
klovnen Francesco lokkede ind i manegen, var filminstruktøren og stuntmanden Lasse Spang
Olsen. Premieredagen var i øvrigt elefantdomptøren Adriana Folcos 35 års fødselsdag, hvilket fik
cirkusdirektør Diana Benneweis til at mindes den gang hun selv var 35. Som ved
landspremieren i marts i Hillerød var forestillingens sidste nummer tårnlinetruppen Los Quiros. Ved sæsonstarten i Hillerød var
truppen fortsat præget af det grimme uheld i truppen havde i december sidste år i Paris,
hvor brødrene Roberto og Vincente Quiros partner Renee Ayala styrtede 10 meter ned i
manegen og pådrog sig alvorlige kvæstelser. De har nu fået en ny partner, som i løbet
af sæsonen er kommet så godt ind i nummeret, at Los Quiros ved premieren i København
igen var oppe på det niveau, som indbragte dem en guldklovn ved Cirkusfestivalen i Monte
Carlo i 2002. Renee Ayala er i øvrigt også tilbage, men holder sig dog indtil videre på
jorden, hvor han hjælper til med opstramning af linen m.v.
Los Quiros,
fotograferet ved premieren i København 9. september
9. september
2005
Forsiden til
Cirkus Benneweis 2006-program. I årets
programhæfte har der været en
tegnekonkurrence, hvor børn under 15 år blev indbudt til at deltage i en konkurrence om
at tegne forsiden til næste års trykte program. Alt var tilladt - bare det handlede om
cirkus. Alle farver måtte bruges, men rød og gul skulle være med, og tegningen skulle
kunne være på et A4-ark. Tegneren og forfatteren Ib
Spang Olsen har hjulpet Diana Benneweis med at gennemse og vurdere de flere hundrede
indsendte tegninger. Forud for Cirkus Benneweis Københavns-premiere 9. september blev det
afsløret for de indbudte gæster, hvordan forsiden til næste trykte cirkusprogram skal
se ud. Vinderen, som hed Kirstine og går i 1. klasse,
får en helt speciel cirkusoplevelse for hele sin skoleklasse med
fribilletter, sodavand og popcorn og en rundvisning i Cirkus Benneweis backstage i løbet
af sæson 2006.
Nelly Jane
Benneweis og Ib Spang Olsen med de 3 bedste tegninger
Kirstines
vindertegning
7. september
2005
Flot
bedømmelse af Cirkusmuseet. Cirkusmuseet
i Hvidovre er blevet bedømt som en 3-stjernet attraktion, hvilket er den samme
bedømmelse som veletablerede attraktioner som Københavns Bymuseum, Danmarks Akvarium og
Guiness World of Records Museum har fået. Bedømmelsen er udført af Dansk Standard og
foreningen Danske Turistattraktioner, der ud fra objektive kriterier primært har vurderet
museumsoplevelsen og sekundært museets faciliteter ved et særdeles grundigt besøg. De
tre stjerner gives kun til en helstøbt attraktion eller aktivitet af meget høj
værdi, som er værd at rejse efter på nationalt niveau, det er således en
særdeles flot udmærkelse, der er tilfaldet Cirkusmuseet. Museets bestyrelsesformand Milton Graff udtaler da også: Med
bedømmelsen understreges det, at vi med Cirkusmuseet har en stor kulturinstitution i
Hvidovre, som alle borgere bør se og være stolte af.
Til grund for
vurderingen ligger også den brugerundersøgelse, som museet har gennemført i den første
halvdel af året. Her har hele 95% udtrykt, at de fandt museets udstillinger meget
gode eller gode og generelt har der været mange positive
tilkendegivelser, der understreger, at museet er på rette vej. Størstedelen af museets
gæster vil således anbefale et besøg til andre og selv komme igen.
Det er værd at
bemærke, at Cirkusmuseet med kun fire år på bagen allerede vurderes som en 3-stjernet
attraktion. Museet hviler imidlertid ikke på laurbærrene, idet der arbejdes hårdt på
at få realiseret drømmene om et oplevelsescenter. Et sådant vil få museet til at lyse
endnu klarere som et kulturelt fyrtårn på Vestegnen, men med de 3 stjerner er der nu et
objektivt bevis på, at fundamentet er i orden.
6. september
2005
Fødsel i cirkus. Selv om ens far er en klovn kan
man godt være en rigtig lille prinsesse. Det gælder i hvert fald for en lille pige, som
kom til verden 16. august kl. 02.09. Forældrene er Cirkus
Mascots klovn gennem de sidste 3 sæsoner Gulio,
hvis døbenavn er Gulommirzo Gulyamov, og hans hustru Tatyana, som man i 2003 og 2004 kunne opleve med
et hula hop-nummer, i tissue og i vertikal sejl. Af forståelige årsager har hun ikke
optrådt i år. "Hun er bare dejlig," skriver Marianne Deleuran om den lille ny
verdensborger. "Og alt gik som det skulle. Hun kommer til at hedde Juliya
Gulyamov". - Et stort tillykke til Tatyana og Ulmas (det er Gulommirzos kælenavn
samt hans artistnavn, når ham optræder som jonglør).
6. september
2005
PENSIONÄREN SELMA F: FYLLER 19 ÅR IDAG!! skriver den svenske tryllekunstner Toledo. Han fortsætter: Idag den 6 september blir hon alltså 19 år och är pensionär.Inget märkvärdigt kan tyckas . . men hon är en DUVA (på dansk: en due). Dess blir 'normalt' på sin höjd 10 kanske 12 år gamla. Men det är klart, med kärleksfull omvårdnad så kan de bli äldre. Pensionär skrev jag. Ja, efter sisådär 8-10 år som deltagare i mina trolleri-program så brukar jag pensionera fåglarna. Och en skrattduva typ Java kan då trivas och bli gammal. Selma F. är i alla fall, hittils, den äldsta duva jag haft. Som pensionärer får de leva hos mig livet ut som tack för deras medverkan under många år. Tilläggas kan att jag igår gjorde en "hälso-check" vid veterinärinrättningen i Skara för att få lite expertutlåtande om Selma F. och hennes kondition.(Förresten, du vet väl att den Veterinär-medicinska historien i Sverige startade i Skara 1775).
5. september 2005
Cirkus og
skatteregler. 1.
september 2005 omtalte jeg de norske skatteregler, som giver problemer hvis udenlandske
artister arbejder mere end 183 dage i en sæson. Jeg har nu fået oplyst, at ganske
tilsvarende regler findes i Danmark. Hvis
udenlandske artister opholder sig i landet i mere end 183 dage, falder de for
skattepligten i hele perioden. Til gengæld kan de så som andre skattepligtige her i
landet få fradrag efter de sædvanlige fradragsregler, og de vil typisk ikke skulle
betale skat i deres hjemland. I øvrigt holder næsten alle de danske cirkus sig til
sæsoner på lidt under 183 dage.
4. september
2005
Cirkus Arena
tilbage i København. Cirkus Arena
startede sæsonen i Købehavn med premiere på Bellahøj 22. marts. Siden har de besøgt
107 byer rundt omkring i landet og givet 182 forestillinger. Og i år har de som noget nyt
valgt at slutte sæsonen i København, hvor de 4.-10. september ligger den plads ved
butikscentret Fisketorvet, som Cirque du Soleil brugte i 2001, og som i 2004 og 2005 blev
brugt at hesteshowet Levade. Benny Berdino fortæller, at sæsonen i år, som er Cirkus
Arenas 50 års jubilæumssæson, publikumsmæssigt har været deres hidtil bedste. Arena
annoncerer med, at forestillingen er set af over 248.000 tilskuere. Det svarer en belægningsprocent på omkring 80. Selv om de
medvirkende i jubilæumsforestillingen efter forestillingen 10. september kl. 16 skilles
og rejser hjem til de respektive 14 nationer, der har været samlet under teltdugen i
sommer, er det ikke slut for i år med Arenas aktiviteter: de sender i løbet af
efteråret en forestilling til Færøerne og Grønland, ligesom de i efterårsferien
bistår diverse butikscentre med artistunderholdning. Hertil kommer, at Cirkus Arenas
vinterkvarter i Årslev ved Slagelse som tidligere nævnt her på siden i vinterhalvåret
vil have åbent på udvalgte dage. I vinterkvarteret kan
man besøge staldene med bl.a. heste, ponyer, zebraer, og hængebugsvin. Man kan også se
prøvemanegen, dekorationsværkstederne samt et søløveshow med Berdinos egne søløver i
et kæmpe bassin (dobbelt så stort som det i Zoo i København). Suzanne Berdino vil
fortæller om arbejdet med Arenas 32 heste og vise eksempler på, hvordan en hest lærer
de forskellige cirkustricks. Samson vil vise sit afrikanske power-show, kendt fra flere af
Arenas vinter- og efterårsforestillinger samt fra Cirkus Arlis 2004-forestilling. Og så
kan man møde Pjerrot (Ib Groth Rasmussen). Vinterkvarteret har sin egen lille
museumsafdeling med klenodier, plakater og biler fra de
50 år, Cirkus Arena har bestået. Det er også muligt at komme på besøg i en
rigtig cirkusvogn og se hvordan cirkusfolk lever, når de er på turne.
Cirkus Arena
på pladsen ved Fisketorvet
4. september
2005
Nedsat pris på
turen til Monte Carlo-festivalen. Der har
været pæn interesse for den tur til Cirkuefestivalen i Monte Carlo, som Briano's
Cirkusrejse arrangerer i januar 2006. Briano fortæller, at han nu har fået det bureau,
som leverer hotel og transport, til at sænke priserne: med delt dobbeltværelse koster
turen nu 2.600 kroner og med enkeltværelse 3.200 kroner. Klik her for at læse mere om
turen.
3. september
2005
Cirkus
Dannebrog i København. Der var
mange kendte personer til Cirkus Dannebrogs københavnerpremiere den 2. september. Både
folk fra cirkusverdenen, skuespillere og politikere. Blandt gæsterne var Anders Birchow,
som blev inviteret ind i manegen til en gang barbering i Isabelles skønhedsklinik. Blandt
øvrige gæster var Peter Belli med hele sin familie. Peter Belli har en fortid i
cirkusverdenen: i 1984 og 1985 var han sprechstallmeister i Cirkus Arena, og det var
faktisk ham, der lancerede Arenas nu så velkendte kendingsmelodi "Cirkus er i
byen". - Ved premieren blev Cirkus
Dannebrogs heste blandt andet fremført af Miller
Benneweis, som de sidste par måneder har arbejder for Cirkus Dannebrog, normalt dog
uden af vise sig i manegen. Cirkus Dannebrog ligger i København til og med 18. september.
2.
september 2005
København
på vej med artistuddannelse. Artistinfo
nr. 11 fra Dansk Artist Forbund fortæller:
"København
som hjemsted for en dansk artistuddannelse. Det er målet for en ny projektgruppe med
deltagelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen,
Økonomiforvaltningen, Dansk Artist Forbund og Akademiet for Utæmmet Kreativitet. I
forbindelse med vedtagelsen af budget 2005 blev det besluttet at undersøge mulighederne
for at oprette en artistgrunduddannelse, og på det seneste møde i Uddannelses- og
Ungdomsudvalget besluttede medlemmerne at nedsætte en projektgruppe. Projektgruppen skal
i første omgang udarbejde forslag til en grunduddannelse, hvorefter
Undervisningsministeriet søges om godkendelse og SU-berettigelse. Sagen skal også
behandles i Borgerrepræsentationen."
Det omtalte
møde i Københavns kommunes Uddannelses- og Ungdomsudvalg fandt sted 17. august 2005. På mødet vedtog udvalget at indstille til
Økonomiudvalget, at dette indstiller til Borgerrepræsentationen at nedsætte den omtalte
arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en artistgrunduddannelse i Danmark, placeret
i København.
Der var bred
politisk opbakning til forslaget i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Det konservative og
det radikale medlem var dog fraværende, og Louise Frevert fra Dansk Folkeparti undlod at
stemme med følgende forklaring: "O undlader at stemme, da vi trods alt mener, at
forslaget er udmærket, men vi mener, at en artistuddannelse bør være statslig. Desuden
mener vi, at der i dette regi vil være en risiko for, at det ikke bliver professionelt,
og at grunduddannelsen ikke vil være brugbar og i stedet for vil fostre
"gummiskosartister"."
Økonomiudvalget
behandlede sagen på et møde 6. september 2005 og vedtog at sende sagen videre til
Borgerrepræsentationen med følgende kommentar: "Økonomiudvalget har ingen
bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".
Dansk Folkeparti videreførte sin protokolbemærkning fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets
møde.
Hvis også
Borgerrepræsentationen nikker til sagen vil der ske følgende:
Når der
foreligger et forslag fra projektgruppen, et det tanken at ansøge
Undervisningsministeriet om godkendelse og SU-berettigelse samt drøfter driftsbetingelser
med ministeriet. Det er videre tanken, at projektgruppen derefter udarbejder modeller for
etablering af en artistgrunduddannelse på adressen Enghavevej 80-82, hvor der allerede
findes nogle skaterhaller. Man forventer nemlig, at skater/breakdancemiljøet udgør en
stor del af uddannelsens rekrutteringsgrundlag. Endelig er det planen, at der via en ny
indstilling om økonomi og finansiering i forbindelse med ombygning, flytninger, samt
eventuelt salg af Kigkurren 1-3 (AFUK's nuværende domicil, som må betragtes som
utidssvarende), tages stilling til kommunens støtte til etablering af uddannelsen, når
forhandlingerne med Undervisningsministeriet og eventuelt Kulturministeriet er afsluttet.
Det er
vurderingen, at Københavns Kommune ikke kan yde et egentligt driftstilskud til en
landsdækkende meritgivende og SU-berettiget artistuddannelse. Kommunen vil dog formentlig
kunne yde et tilskud til etableringen af uddannelsen.
Klik her for at finde en nærmere beskrivelse af forslaget (link til
Københavns Kommunes hjemmeside), som forventes behandlet af Borgerrepræsentationen i
købet af efteråret.
.
1. september
2005
Skatteregler generer norske cirkus. På Christer Nilssons fine hjemmeside Sveriges Magi-Arkiv kan man læse følgende:
Arne Iversen
meddeler: "Skatteregler stenger CIRKUS ARNARDO. Sirkusdirektør Arild Arnardo er
oppgitt over skatteregelene. På grunn av den nye artistskatten må sirkuset avslutte
sesongen tidligere enn planlagt. Skatteloven forutsetter at en sesong varer i 183 dager.
Hvis den er lengere må artistene ha fast ansettelse og blir da skattet for hele
ansettelsetiden. Det rammer cirkusene som er prisgitt å ha utenlanske artister."
Kilder i Norge fortæller mig dog, at 183-dages reglen ikke er ny. Og når et cirkus starter sæsonen tidligt, må de også slutte tidligt, hvis de af skattemæssige årsager ønsker overholde 183-dagesreglen. Et enkelt cirkus, Cirkus Merano, har i år haft en sæson som er på mere end 183 dage, idet direktør Knuth Dahl simpelthen vælger at betale, hvad det koster.
1. september
2005
Cirkus Cirkör på MusikTeatret i Albertslund. I kølvandet på gigant-successen "Havfruen" forlænger ensemblet fra svenske Cirkus Cirkör spilleperioden i Danmark med deres ny-cirkus-familieforestilling "99% unknown", som handler om kroppens mysterier. Forestillingen har de seneste 10 måneder turneret i Tyskland, Frankrig, Holland, Norge, Finland, Japan, Macau, Taiwan, Slovenien, Ungarn og Sverige. Og nu er turen altså kommet til Danmark, hvor forestillingen, som spiller 2 timer, opføres på MusikTeatret i Albertslund fra 7. til 16. september. Se nærmere om spilletidspunkter og billetbestilling i Cirkuskalenderen.
Forestillingen
præsenteres således: Det
hänger nerver i riggen. Blodfattig Vighetsdrottning åker rutschkana genom tarmsystemet.
Jonglering med kroppsvätskor.Akrobatik till köttig stämbandsorkester.Artister
balanserar på neuroner, hänger i DNA-trådar, kastar sig ut i adrenalinrus och belönas
av endorfiner.Men vem är egentligen stamcellen, världens främsta magiker? Vi dök ner i
kroppen med tusen frågor:Vad gör att jag vågar det jag inte vågar?Sitter jaget i
DNA-et? Var i kroppen syns våra tankar? Hur kommunicerar neuronerna? Vad är fysisk
intelligens? Vi lärde oss massor: Lungans yta är lika stor som fyra fotbollsplaner. En
virusattack anfaller på samma sätt som Napoleon rustade till krig. Varje cell är
uppbyggd som grundstrukturen i en storstad. Men ju mer vi lärde oss desto mindre förstod
vi. Vår ödmjukhet inför kroppens outtömliga magi bara växer. En föreställning i
sann Cirköranda. Move your ass and the rest will follow. Cirkus Cirkör producerar
ungefär fem föreställningar varje år och har spelat på såväl Kungliga Dramatiska
Teatern i Stockholm som på gatuteaterfestivaler i Avignon. Till föreställningarna
anlitas regissörer och kreatörer från skilda områden; teater, musikal, opera, dans och
videoproduktion. Ensemblerna består av cirkusartister, men också dansare, skådespelare,
mimare, musiker och performanceartister. Det är ur den specifika sammansättningen som
Cirkus Cirkörs föreställningar växer fram. Mitt i detta kreativa kaos har Tilde
Björfors, cirkusdirektör och konstnärlig ledare, utvecklat Cirkus Cirkörs typiska
stil, där uppkäftigheten, humorn, anarkin, värmen och den nära kontakten med publiken
är central. Læs mere om
Cirkus Cirkör på www.cirkor.se
31.
august 2005
Shenyang-akrobaterne. Til H. C. Andersen showet Once Upon A Time høstede
Shenyang Acrobatic Troupe stort bifald. For tiden
besøger nogle medlemmer af truppen igen Danmark med forestillingen The Beautiful Legend,
der har været vist i Disneyland ved Paris. Besøget startede 26. august i Århus i
forbindelse med Århus festuge, fortsatte 30. august til Ringsted og 31. august til
MusikTeatret i Albertslund, hvor kineserne kan opleves frem til 3. september. Shenyang
Acrobatic Troupe opstod i byen Shenyang, som kompagniet har taget navn efter, og begyndte
som et projekt for egnens fattige børn. Med stor effektivitet har kompagniets lærere
skabt en stab af artister og gennem årene raffineret cirkuskunsten til en helt særlig
pendant til det, som man herhjemme kalder nycirkus. Siden kompagniets start i 1951 har
kineserne besøgt over 200 byer i mere end 80 lande verden over, og rækken af priser og
medaljer er lang. Besøget i Danmark sker med støtte fra H.C. Andersen fonden 2005, selv
om den væsentligste tilknytning til forfatteren synes at være et kæmpe fotostatbillede
af ham på bagvægen og et enkelt optrin, hvor en af de medvirkende illudere Den lille
Pige med Svovlstikkerne.
Der er omkring 25 optrædende den trup, som denne gang besøger Danmark. De viser imponerende flotte akrobatnumre, dog uden helt at være på niveau med Guandong-truppen, som i 1998 besøgte København med forestillingen Yin Yang. Men Shenyang-akrobaternes forestilling er bestemt et besøg værd.
31. august 2005
Elvira Madigan. Den bog af Anders Enevig, som jeg flere gange har omtalt her
på siden, er nu udkommet. Bogens titel er Fakta om
Elvira Madigan og Sixten Sparre. Den er indbundet, på 199 sider og med adskillige
illustrationer, herunder flere i farver. Udgiver er forlaget Wisby & Wilkens, som i
deres præsentation af bogen skriver: "Der er skrevet meget sludder om Elvira
Madigan. Se dødsattesterne, private breve osv. og læs, hvad der virkelig skete, baseret
på de originale dokumenter. Sjældne billeder."-
Bogen koster 248 kr. og kan købes i boghandlen eller bestilles direkte fra
forlaget, som mod forudbetaling fremsender bogen portofrit. Klik her for link til
forlagets hjemmeside. Mod betaling af sender forlaget også gerne bogen til Sverige eller
Norge. Bogen vil i nær fremtid blive nærmere omtalt her på siden.
29. august 2005
Arenabogen og
Cirkus Schumann. 3. maj 2005
skrev jeg her på siden, at Benny Schumann
havde gjort mig opmærksom på, at der i bogen om Cirkus Arena findes en forkert omtale
af, hvornår Cirkus Schumann stoppede i cirkusbygningen. I Arena-bogen angives årstallet
som 1977. Men det var 1969, som blev familien Schumanns sidste som lejere i
Cirkusbygningen i Jernbanegade. I bogen hedder det også, at Cirkus Schumann måtte
lukke. Men Cirkus Schumann var ikke tvunget til at lukke. I 1963 havde brugsforeningernes
varehus Anva købt Cirkusbygningen. De havde planer om at rive bygningen ned eller at
bygge den om til et moderne og elegant varehus, som skulle konkurrere med Illum og
Magasin. Men der kom mange protester, og ikke mindst Anders Enevig kæmpede bravt for at
bevare bygningen, som til sidst blev fredet. Hertil
kom, at Anva savnede kapital til byggeriet. Men usikkerheden om husets fremtid påvirkende
familien Schumann så meget, at de efter sæson 1969 besluttede at stoppe, medens legen
var god.
Omtalen samt en
email fra Benny Schumann til Cirkus Arenas pressechef gav anledning til følgende svar fra
Benny Berdino, som han har bedt mig gengive her på siden:
Som
svar på din mail af 24.4.2005, til min Pressechef Christian
Warrer, samt svar på dit indlæg til
Jeg
beklager naturligvis at årstallet for hvornår Schumann besluttede at stoppe i
cirkusbygningen fejlagtigt i Arena´s 50 års jubilæumsbog er angivet til 1977 og ikke
1969.
Men
i en bog af et sådant omfang som den jeg har foranstaltet udgivet kan der naturligvis
forekomme enkelte fejl, selvom det er beklageligt. Ligesom jeg kan konstatere at det kan
ske selv i en kort e-mail (på 6-7 linier) som den du har sendt min pressechef, hvor der
er ikke mindre en 2 fejl i. Mennesker begår som bekendt fejl hver dag, og så længe vi
lærer af vores fejltagelser, ikke mindst i vores omgang med andre mennesker er det
nok ikke så galt endda.
Jeg
kan forstå at det du er mere stødt over er ordvalget at Schumann måtte
lukke.
Men
det er vel en kendsgerning at i lukkede ? En konsekvens af huslejestigninger fra Anva´s
side kombineret med manglende publikums tilstrømning. Jeg har selv ved flere
lejligheder inden Schumann lukkede besøgt bygningen, hvor det var meget vanskeligt at få
øje på at der var publikum. Dit ordvalg at Schumann sluttede med stor succes
er mig derfor helt uforståeligt. Sammenholdt med dit ordvalg om at det er
uforskammet at skrive at, i lukkede, for at, i lukkede er vel en historisk
kendsgerning. Jeg har jo ikke med et ord i vores bog antydet at, i gik konkurs
tværtimod nævner jeg rosende, det berømte Cirkus Schumann i bogen, flere
steder.
Hvis
du og andre skulle ønske flere faktuelle oplysninger om årsagen til at Schumann lukkede
i bygningen kan jeg på det varmeste anbefale Jørgen Lorenzens bog Rundt om Cirkus,
analyse-debat-status udgivet på Dansk Historisk Håndbogsforlag i 1987. Lukningen af
Schumann i bygningen, omtales bl.a. på side 94 i bogen.
I det afsnit i
Jørgen Lorenzens bog, som Benny Berdino henviser til, hedder det: Det må have været bittert for brødrene Albert (f. 1915) og Max (f.
1916) Schumann at forlade cirkusbygningen med udgangen af 1969. Uafbrudt siden 1943 havde
familien vist cirkus der, og forestillingen blev berømmet år efter år. Ethvert
provinsbarn blev som en naturlig ting taget med i cirkus Schumann på det årlige
Københavnerbesøg. For pressen og Københavns nobiliteter var en Schumann-premiere et
tilløbsstykke. Og for cirkuskyndige var brødrenes hestedressur årsag til næsegrus
beundring.
Men
nu gik den ikke længere. Svigtende tilskuertal, usikkerhed om bygningens skæbne og
personlige problemer i familien tyngede. Og til sidst kom et krav fra ejeren, magasin
ANVA, der gik ud på, at Schumann skulle betale en fast minimumsleje mod hidtil en fast
procentdel af billetindtægten. Det slog hovedet på sømmet. Tilmed var cirkusbygningen i
Stockholm og Lorensberg i Göteborg blevet lukket for cirkus. Cirkus Schumann plejede at
gæstespille der hvert forår før premieren i København.
Som ovenfor
nævnt var Cirkus Schumann ikke tvunget til at lukke efter sæson 1969. Men det er
korrekt, at tilskuerantallet var faldende. Slutningen af 1960'erne var i det hele taget en
periode, hvor det gik halvskidt for cirkus. Flere forretninger blev enten tvunget til at
lukke eller valgte at stoppe, medens legen var god. Cirkus Moreno valgte således at
stoppe efter sæson 1967. Cirkus Vivi
(afløseren for Cirkus Louis) stoppede også efter sæson 1967. Cirkus Miehe havde
indstillet driften allerede i 1958. Og i 1970, hvor Schumann var stoppet i
cirkusbygningen, var der kun 3 cirkus tilbage i Danmark: det store Cirkus Benneweis, som i
1970 drev såvel turnecirkus som cirkus i Cirkusbygningen, det noget mindre Cirkus Royal
samt Cirkus Arena, som den gang var landets mindste.
Til det stagnerende tilskuerantal kom, at Schumann-sæsonen som nævnt af Jørgen Lorenzen traditionelt var startet med gæstespil i Stockholm og Gøteborg. Gæstespillet i Stockholm blev indstillet allerede efter sæson 1964, og cirkusbygningen i Gøteborg blev revet ned efter sæsonen 1969. De manglende muligheder for at optræde i Stockholm og Gøteborg forkortede Schumanns traditionelle sæson og dermed det økonomiske grundlag for at drive cirkus. Fra vinteren 1957/1958 havde familien Schumann hvert år med deres hestenumre gæstespillet hos Bertram Mills i den store Olympiahal i London. Men Bertram Mills stoppede efter sæson 1967/1968 - også i London begyndte publikum af svigte cirkus. Og dermed mistede Schumann et fast vinterengagement. Allerede efter afslutningen af sæson 1968 solgte familien en del af deres heste, og i sæson 1969 var det kun Max Schumann og hans familie, som var med i forestillingen i København. Albert og Paulina Schumann var gået fra hinanden, og Benny Schumann havde forladt familiens cirkus og turnerede som tallerkenjonglør. (Kilden til en del af foranstående oplysninger er Per Arne Wåhlbergs fremragende bog Cirkus i Sverige). Trods flere smigrende tilbud fra Ringling i USA vendte Albert Schumann aldrig tilbage til manegen. Paulina Schumann bistod i adskillige år sin verdensberømte far, Charlie Rivel, med hans turneer og optræden. Max Schumann startede i 1977 sammen med børnene Katja og Philip et teltcirkus, som turnerede frem til 1982, hvor det måtte lukke efter at have påført sin ejer betydelige tab. Benny Schumann optrådte en enkelt sæson hos sin onkel, men hverken han eller hans gren af familien var økonomisk involveret i forretningen.
Udviklingen
siden 1969 har i øvrigt vist, at det både i Danmark og udlandet er meget svært at få
økonomi i at drive en cirkusbygning i en storby. Som bekendt valgte Benneweis at stoppe i
Cirkusbygningen efter sæson 1990. At Eli Benneweis overtog lejemålet i bygningen i 1970
skyldtes ifølge Nelly Jane mere, at han følte sig moralsk forpligtet til at søge den
brugt til cirkusdrift end forventning om, at det ville være en god forretning. Et forsøg
i 1973 på at drive vintercirkus i Danmark (Cirkus Benkenny i Folketeatret, etableret af
Benny Berdino og Kenn Anker Petersen) blev trods et pænt program ikke noget
tilløbsstykke.
Så flot var
det ! Hele familien Schumann med deres pragtfulde heste. Foto fra Benny Schumanns samling
28. august 2005
Motorcykel på
Cirkusmuseet i Hvidovre. For et par
måneder siden udlånte John Lington den motorcykel, som er vist på billedet nedenunder,
til Cirkusmuseet i Hvidovre. Motorcyklen, som nu er udstillet på museet, har tilhørt
tårnlineartisterne The Simet's, som blandt
andet brugte motorcyklen under deres optræden i Tivoli i 2001.
The Simet's består László
Simet og Olga Yermakova. László Simet er
tredje generation af en kendt ungarsk artistfamilie. Det er hans far, som har lært ham at
gå på line og arbejde i dødshjul. László havde sin artistdebut i 1978. Siden 2000 har
hans partner været Olga Yermakova, som er uddannet på cirkusskolen i Moskva. I 1998
optrådte László Simet med sin tidligere partnerske på tårnline på Plænen i Tivoli.
I 1999 turnerede László og Olga med Cirkus Benneweis, hvor de sammen optrådte på
tårnline og László alene optrådte i dødshjul. I 2001 var parret tilbage på Plænen i
Tivoli, hvor man oplevede deres tårnlinenummer, Lászlós nummer i dødshjul og deres
motorcykelnummer, hvor László kørte på motorcykel fra taget af koncertsalen til en
mast rejst på toppen af Plænens tag med Olga hængende i en fast trapez under
motorcyklen. Det er denne motorcykel, som er udstillet på museet. Parrets seneste
optræden i Danmark var i 2003, hvor man på Plænen i Tivoli kunne opleve László i
dødshjul og parret sammen på tårnline.
Med bistand fra
John Lington har Cirkusmuseet nu også fået fat i et videoklip som viser parrets nummer
med motorcyklen. Klippet er optaget i Tivoli i 2001.
Du kan finde mere om Simet's på http://www.simet.hu/
28. august 2005
Cirkussæsonen
går på hæld. "Ja så lakker
det mod enden for i år", skriver Martin Arli fra Cirkus Arli. "31. august spiller vi sidste
forestilling. 104 byer er besøgt og vi har givet 146 forestillinger. Så det bliver rart
at kunne slappe lidt af inden turen
går til det kolde Nord." Martin, Bettina og Alexander Arli skal nemlig som tidligere
år med Cirkus Arena til Grønland og Færøerne i løbet af efteråret. Også for de
øvrige cirkus nærmer sæsonsafslutningen sig. Cirkus
Arena slutter lørdag 10. september på Fisketorvet i København. Cirkus Charlie stopper for i år 15. september et
sted i Midtjylland. Cirkus Benneweis har
årets sidste forestilling søndag den 18. september på Bellahøj. Cirkus Baldoni slutter sæsonen 26. september i
Sønderjylland. Også Cirkus Dannebrog slutter
i Sønderjylland i slutningen af september. Cirkus
Krone har årets sidste forestilling 30. september i Brørup. Dagen efter slutter Cirkus Mascot sommersæsonen i Thise på
Salling. Som tidligere år er flere cirkus aktive med indendørsforestillinger i
butikscentre m.v. i vintersæsonen.
26. august 2005
Cirkustur til 30 års jubilæums Festival
International du Cirque de Monte Carlo. I 2004 arrangerede Briano´s Cirkusrejser v. Brian Behrendt en udflugt til Cirkus Barum
Flensborg. I weekenden 10-.11. september i år arrangeres en udflugt til Cirkus Krone i
Berlin. Og i januar 2006 arrangerer Briano's Cirkusrejser en tur til Cirkusfestivalen i
Monte Carlo, som holdes for 30. gang som en gallafestival med et væld af de artister, som
er blevet prisbelønnet ved de tidligere 29. festivaler. Brian har valgt at deltagerne
skal bo i Nice, da hotellerne er meget dyre i Monaco. Bus afgår hver 15 min. til Monaco
og turen tager kun ½ time. Der er afrejse fra København søndag den 22. januar og
hjemrejse torsdag den 26. januar. Der bliver mulighed for at se 2 forestillinger. Den
store gallaforestilling GOLDEN GALA OF THE 30th
FESTIVAL foregår tirsdag 24. januar klokken 20. De optrædende artister er udvalgt af
Urs Pilz, Dr. Frére og prinsesse
Stephanie, eftersom det denne gang ikke uddeles priser og derfor ikke er nogen jury.
Formentlig vil der være 13-14 numre ved gallaforestillingen. Onsdag den
25. januar er der forestillinger klokken 14:30 og 20:30.
Brian lover, at
turen med sikkerhed bliver gennemført. Han fortæller: Efter succesen med turene i 2004
2005 har jeg besluttet at arrangere en ny tur, denne gang med 4 overnatninger og
morgenmad. Prisen for transport og ophold med fly T/R Nice og transfer med taxa fra
lufthavnen i Nice til/fra hotel er 3.200 kr. pr. person for overnatning i dobbeltværelse.
Med enkeltværelse bliver prisen 3.700 kr. Hotellet er med morgenmad. Bus til
cirkusfestivalen fra hotellet til Monaco er på egen regning, men vi kan følges ad.
Lidt om
hotellet : Hotellet hedder Agata, er 3 stjernet, ekstra fin turistklasse, moderne hotel og
ligger tæt på havnen. Værelsesfaciliteter : klimaanlæg, fjernsyn, satelit-tv, telefon,
føntørrer, automatisk telefonvækning, el 220v. og eget bad/toilet. Hotelfaciliteter : Mellemstor lobby, 1 elevator,
vaskefaciliteter, biludlejningsfaciliteter. Oplysninger om området : 3 km. til den
nærmeste station. 2 km. til bymidten. 2 minutters gang til nærmeste busstop, hvorfra bus
nr. 30 kører til byens centrum. Der kører bus til Monaco hvert kvarter. Til prisen skal
lægges cirkusbilletten: tirsdag 24/1 Kl. 20 (gallashowet) : First Category 1.100 kr., 2nd
category 700 kr., reserved upper level benches 300 kr. Onsdag 25/1 kl. 20.30. First
Category 500 kr., 2nd category 400 kr.,reserved upper level benches 200 kr. Alle priser er
inkl. gebyr.
Hvis du er
interesseret i at deltage, så ring hurtigst muligt og senest 30. september 2005 og oplys
navn, adresse, telefonnummer, pasnummer samt antal personer. Ring også gerne, hvis du har spørgsmål eller vil sikre dig, at der
er plads på telefon : 46424024 eller 22595046 imellem kl. 18.00. - 21.00. Beløb for
transport og cirkusbillet skal betales samtidig
med tilmelding til turen. Det sker nemmest ved at indsætte beløbet på konto reg. nr.
9173 konto nr. 4150106513 i BG Bank. Mærk indbetalingen cirkusfestival og anfør dit
navn. Alternativ kan beløbet sendes til Brian Behrendt i form af en crosset check.
Afrejse fra
Kastrup Lufthavn kl 16.05 (check in senest 1 time før). Herefter vil vi flyve til Nice
med ankomst Kl. 18.20. Herfra bliver vi kørt til hotellet. Hjemrejse afgang fra hotellet
kl. 13.00. afgang fra Nice kl. 15.05. (Check in senest 1 time før). Ankomst Kastrup
lufthavn kl.20.25. Husk pas og Euro.
Briano's
Cirkusrejser planlægger i øvrigt en tilsvarende tur til Monte Carlo i januar 2007, hvor
festivalen holdes for 31. gang med uddeling af de eftertragtede guld-, sølv og
bronzeklovner.
23. august 2005
Avedørelejren
lukker dørene op et titlen
på en arrangement onsdag den 31. august med gentagelse mandag den 5. september. Begge
dage er der klokken 17 og 19 rundvisning på Cirkusmuseet, som i øvrigt holder åbent fra
18 til 20. Også Historiens Hus holder åbent
fra 18 til 20. Fra klokken 17 kan man købe grillpølser, øl og kaffe hos HIF Gamle
Kæmper på Alarmpladsen, og klokken 19:30 er der musikunderholdning på pladsen. Klokken
18 er der rundvisning i Avedørelejren. Samme tid er der rundvisning i Filmbyen/Station
Next. Klokken 20 er det muligt at se Lars von Triers og Thomas Vinterbergs film Dear
Wendy. Alle arrangementer er gratis. Der kræves dog adgangskort til film og
rundvisninger. De kan afhentes i Rådhusservice på Hvidovre Rådhus eller
telefonbestilles på 36 39 30 80. Eventuelle restbilletter udleveres fra kl. 17 ved
Hovedporten til Avedørelejren.
22. august 2005
Succes for
klovnefestivalen. Årets
internationale klovnefestival på Bakken, som var den 10. i rækken, var en stor succes.
Pjerrot fortalte Benny Schumann, at lørdag den 20. var dagen, hvor de havde den største
omsætning i år. Den sidste spilledag, søndag den 21. august, var der også utrolig
mange mennesker. Klovnefestivalen bliver gentaget i 2006, og Benny Schumann har endnu en
gang lovet Bakkefolkene af være kunstnerisk leder af festivalen.
20. august 2005
20. august
spillede det svenske Cirkus Olympia i
Helsingborg. Cirkus Olympia er et mellemstort cirkus med et fint program og et
velspillende 8 mand stort orkester. Årets Olympia-forestilling var omtalt af Martin
Lasson Berglund her på siden
11. april 2005. Klik her, hvis du vil se et slideshow fra forestillingen i Helsingborg.
19. august 2005
Udstilling og optræden på Hvidovre Teaterfestival. Lørdag 20. august er der teaterfestival i Hvidovre, hvor Cirkusmuseet vil deltage. I Medborgerhuset Hvidovrevej 280 er det således muligt at blive klogere på klovne igennem Cirkusmuseets udstilling om klovnens historie. På pladsen foran Medborgerhuset vil Cirkusmuseet i samarbejde med Hvidovre Kulturråd præsentere gøgl af bedste skuffe i form af Cirkus Changhigh. Arrangementet er gratis. - I øvrigt spiller Cirkus Arena i Hvidovre den 20. august, hvor de ligger på cirkuspladsen ved siden af Avedørelejren.
18. august 2005
Magi- og
cirkusudstilling i Malmø. Fra 5.
august til 9. oktober kan man se en magi- og cirkusudstilling på Teatermuseet i Malmø.
På Christer Nilssons fremragende svenske hjemmeside www.magiarkivet.se/ kan man læse følgende information fra Thomas
Walter om udstillingen:
Nu
har Teatermuseet i Malmö haft start och vernissage på sin Magi- och Cirkusutställning.
Den 4 augusti trängdes c:a 125 vernissagegäster (rekord, sades det!) för att bevista
invigningen, förrättad med den äran av El Globo/Ulf Mörling, som bl.a. berättade
minnen från sin vänskap med sin forne magiske lärare Hector El Neco. Öppningsceremonin
innehöll givetvis också det klassiska avklippta och lagade repet! Cirkusavdelningen är
skapad av den kände cirkuskännaren, scenmästaren och cirkusmodellbyggarentusiasten
Hilmar Key och den i cirkuskunskapssammanhang lika bekante Sven Malmros. Tyngdpunkten har
lagts på europeiska cirkusar vad det gäller afficher och program och naturligtvis
ställer Hilmar ut sin magnifika cirkusmodell som han byggt på i tre decennier!
Den magiska avdelningen har Thomas Walter arrangerat. Här presenteras skånsk
magihistoria i form av affischer mm, och i en brochyr som delas ut får besökaren en
kortfattad summering av magins utveckling från trollkarlen Dedi, c:a 2500 f. Kr. och fram
till våra dagar. Klassisk rekvisita presenteras också (helt utan avslöjanden av magiska
hemligheter) bl.a i montrar. Det utställda materialet kommer från privata samlare och
Carboni och Carbonitas förnämliga affisch med kvastillusionen har vänligen donerats
till Sven Kindboms minne av Christer Nilsson på Sveriges Magi-Arkiv, vilket Teatermuseet
och Thomas Walter tackar innerligt för! Den unika filmen med Hector El Neco visas också
under utställningen. Denna 16 mms film spelades ursprungligen in 1954 och användes vid
en av Sveriges Televisions första försökssändning på Tekniska Högskolan i Stockholm,
en sändning från ett rum till ett annat! Thomas Walter är mycket glad och stolt över
att Ulf Mörling lånat ut och gett sitt tillstånd att visa filmen i samband med
utställningen. Filmen kommer bara att visas under utställningen sedan hamnar den åter i
Ulfs kassaskåp! En lika unik film med Gentleman Jack och Majlis på Victoriateatern i
Malmö från oktober1983 visas också. Detta var förmodligen deras sista offentliga
föreställning. Gentleman Jack/ Tommy Iversen gick bort (døde) 22 november 1984.
Udstillingen er
åben hver tirsdag, fredag, lørdag og søndag fra 13 til 16 frem til 9. oktober. Museets
adresse er Kalendegatan 5, Malmø. Det ligger i tilknytning til Hippodromteatren i Malmøs
gamle cirkusbygning, opført i 1899 og senest anvendt til cirkus i 1922. Siden blev den
teater, så pinsekirke og siden igen teater.
Malmö
Hippodrom efter en ombygning i 1910. Foto gengivet fra bogen Hipp - cirkusen som blev
teater, som blev kyrka, som blev teater. Malmö Musik & Teater 1993.
18. august 2005
RUNE KLAN -
FORBUDT FOR BØRN. Fra 8. - 17.
september kan man opleve tryllekunstneren og komikeren Rune Klan på Bådteatret i
København. I pressemeddelelsen hedder: Rune Klan i et hæsblæsende stand-up show, der
efterlader et målløst publikum mange spørgsmål rigere og 1000 grin fattigere - et show
for voksne!
Rune Klan har
med sit originale trylle/stand-up show for lang tid siden bevist, at han med sine helt
igennem sindssyge påfund har sin helt egen stil. Uden sammenligning med nogen andre
komikere gør Rune Klan altid det, han er bedst til, nemlig at underholde på meget højt
niveau. Rune Klan har tryllet siden 1987, og er i den tid blevet et etableret navn i
internationale magikerkredse. Som den første dansker nogensinde blev Rune Klan inviteret
med til tryllekunstnernes fornemmeste kongres "F.F.F.F. Congress" i USA, hvor
kun de 150 bedste af verdens mange magikere får adgang.
15. august 2005
Marion Hansen
og Addie Jepsen. Indtil 1972
var Marion Hansen cirkusprinsesse i Cirkus Royal, som var startet i 1930 af hendes morfar
Joseph Bruun (1899-1981) og fra 1970 blev drevet af hendes mor og far Rita og Poul Hansen.
Efter sæson 1972 besluttede Poul og Rita at stoppe turnelivet, og dermed stoppede Marions
artistkarriere og hun fik et borgerligt erhverv. I en periode har hun arbejdet i Projekt
Barly, forløberen for Cirkusmuseet i Hvidovre. Marion har ofte savnet sit gamle liv og er
måske nu på vej tilbage til artisttilværelsen. Hun er i hvert fald blevet assistent for
søløvedomptøren Addie Jepsen, som optræder med Benny Berdinos 4 søløver i
BonBon-Land.
14. august 2005
Klovnegallaen den 14. august i forbindelse med den
10. internationale klovnefestival på Bakken
bød på som tidligere år på et flot show som begejstrede et næsten fyldt
Cirkusrevy-telt. Inden forestillingen spillede orkesteret
Joliday og de mimiske klovne Valeri & Gleb
samt skuespillerinden Patricia Schumann (datter
af festivalens kunstneriske leder Benny Schumann)
gik rundt mellem publikum. Og en ældre dame (spillet af skuespillerinden Pernille
Hilgart) stavrede forvirret rundt mellem publikum og ledte efter sin plads. Hun stavrede
sågar op på scenen. Første nummer på programmet var et poetisk nummer med Patricia
Schumann og en herrefrakke på en stumtjener. Patricia blev afløst af Lars Lottrup på ethjulet cykel. Efter ham kom et
kort musikalsk intermezzo med Illi & Olli.
Parret blev afløst at den russiske klovn Mikhael
Usov, som indtil for nylig var leder af den nu vist nok opløste klovnetrup The Mikos.
Mikhael viste et fantastisk nummer, hvor han jonglerede med pin-pong bolde på gryder.
Derefter mødte man de mimiske klovne Valeri & Gleb. Så fulgte Benny Schumann med sit
komiske linenummer. Benny blev afløst af et af de klassiske klovnenumre: spejlentreen,
udført af Illi & Olli. Dernæst mødte publikum igen Lars Lottrup, denne gang med det
nummer i en kæmpeballon, som han viste i Zirkus Nemo i 2001. Lars blev afløst af Mikhael
Usov, denne gang med et poetisk nummer, hvor han jonglerede med plastikposer, som senere
blev formet til en svane, som spiste af hans hånd. Så
fulgte Valeri & Gleb som Adam og Eva. Sidste nummer på programmet var et festligt
gensyn med kaskadørduoen Lott & Leslie,
som har holdt pause siden de for et par år siden blev forældre. Den overvejer dog nu at
tage enkelte engagementer. Og Benny Schumann blev altså den første, som fik fat i det
dygtige og sympatiske par, som blev belønnet med festivalens talentpris Den gyldne Næse.
Hovedprisen, The World Artist and Clown Reward,
gik som tidligere omtalt til skuespillerinderne Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt. Det er
første gang, denne fornemme pris er blevet tildelt danskere og i øvrigt også første
gang, den er gået til nogle som ikke har deres hovedkarriere i cirkus eller
variete-verdenen. Klik her, hvis du vil se et slideshow fra klovnefestivalens
gallaforestilling.
14. august 2005
Cirkusbryllup. Som tidligere nævnt her på siden blev Cirkus Baldonis direktørpar Thessa Daniella og Réne Mønster gift i Sædder kirke den 13. august. Kenneth Severinsen, som er en god bekendt af familien, var med til brylluppet og han blandt andet taget nedenstående foto. På Kenneths hjemmeside www.cirkusskandinavia.dk finder du flere fotos fra brylluppet.
Thessa Daniella
og René Mønster. Foto: Kenneth Severinsen/Cirkus Skandinavia
11. august 2005
Klovnefestival på Bakken. 11. august var der
premiere på den 10. internationale klovnefestival på Bakken. Ved premieren kunne den
kunstneriske leder Benny Schumann præsentere
sin datter Patricia, de russiske mimiske
klovner Valeri & Gleb, de ungarsk/schweiziske klovne Illi & Olli, den tysk/danske kaskadørduo Lott og Leslie samt Benny Schumann selv i et
komisk linenummer. Fra på søndag vil den daglige forestilling på Bakkens friluftsscene
tillige byde på den russiske klovn Mikhael Usov.
Søndag 14.
august klokken 11 er der gallashow i Cirkusrevyens telt med uddeling af årets priser.
Æresprisen The World Artist and Clown Award bliver givet til Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt. Klovnefestivalen
spiller til og med 21. august. I forbindelse med klovnefestivalen er der en lille
udstilling fra Cirkusmuseet i Hvidovre. Til årets udstilling har museets Bent Andersen
lavet et flot tableau (se foto), ligesom Benny Schumann venligst har lånt museet en video
med klip fra tidligere års klovneshow. Videoen
vises på en lille monitor. Næste uge finder du her på siden et slideshow med optagelser
såvel fra gallaforestilingen som fra forestillingen på friluftsscenen.
Tableau fra
Cirkusmuseets udstillingstelt
Samtlige
medvirkende ved premiereforestillingen. Fra venstre ses Benny Schumann, Illi & Olli,
Lott & Leslie, Pjerrot, Valeri & Gleb, scenemester Briano og Patricia Schumann
9. august 2005
SLARAFFENLAND
FOR LOMMTYVE
! Denne tekst
og udtalelse har man kunne høre hele sommeren igennem, da Danmark og hele Skandinavien
atter i år har været hjemsøgt af lomme- og taske tyve. Hvor de langfingrede tyvebander,
har hærget i de fleste storbyer.
Til at hjælpe
og oplyse befolkningen om, hvordan man beder kan sikre sig mod disse lommetyve, har den
elektroniske og trykte presse her hjemme og i udlandet søgt ekspert viden hos den danske
Show-Lommetyv Kenny Quinn som viste hvilke
tricks, hans kriminelle kollegaer arbejder med denne sommer. Man kunne blandt andet se ham
demonstrere et tasketyveri ved indstigning i en bus på DR TV 1´s nyheder. Den 17. Juli,
bragte Århus Stiftstidene en helside artikel med overskriften Århus er
lommetyvenes Paradis hvor Kenny viste flere eksempler på, hvordan og med hvilken
teknik tyvene stjæler op af andre folks lommer og tasker. Han viste også, hvor let en
tyv kan stjæle en pengepung eller mobiltelefon fra ét café bord, direkte under næsen
på ofret, i dække af et par postkort (se foto).
Allerede først
i august var der atter bud efter denne fingernemme gavtyv og hans viden. Denne gang var
det i Randers, hvor man den 4. august i Randers Amtsavis kunne læse endnu helside med og
om Kenny. Overskriften var denne gang Gentlemantyv Giver gode Råd. Alle
artiklerne blev hver gang afsluttet med mange gode råd til, hvordan man bedst sikrer sine
værdier, når man opholder sig i det offentlige rum.
Sidst man kunne
opleve Kenny Quinn og hans assistent og hustru på en scene i Danmark var i Aalborgs
vinterrevy i november/december 2004. Danske cirkus har ikke haft gentlemantyve på
programmet siden Kenny optrådte i Cirkus Arena i 1999. Da et sådant nummer gør sig godt
i et cirkus og i øvrigt altid giver god presseomtale må man håbe, at der snart er et af
de tre store danske cirkus, som søger at få en aftale med Kenny Quinn om at bestjæle
dets publikum.
8. august 2005
Toto Chabri på
besøg i Benneweis. Den nu
74-årige belgiske verdensklovn Toto Chabri, som i perioden 1963 2000 optrådte 14
sæsoner i Benneweis, har sammen med fru Nora for nylig besøgt Cirkus Benneweis, hvor
parrets datter og søn Martyn og Alain Chabri optræder i år. Sidst, danskerne kunne
opleve den populære klovn optræde, var på klovnefestivalen på Bakken i august 2004.
De fleste ved,
hvordan Toto Chabri ser ud i manegen. Her er han fotograferet "backstage" under
en pause mellem 2 shows ved klovnefestivalen på Bakken i 2004.
7. august 2005
Cirkus Maximum har ikke længere Sveriges største cirkustelt. Cirkusdirektør Bengt Källquist telt har en diameter på 36 meter, 2 meter mindre end Cirkus Skratts telt. Men det er ikke størrelsen, det kommer an på. Som nævnt i Martin Lasson Berglunds omtale her på siden den 8. maj byder Maximum på en formidabelt god forestilling. At deres orkester er Nordens bedste cirkusorkester, gør ikke oplevelsen ringere.En enkelt af artisterne forlader i øvrigt Cirkus Maximum efter forestillingen 16. august i Lund. Det er den også i Danmark velkendte og populære søløvedomptør Ingo Stiebner, som allerede før sæsonstart havde aftalt med Bengt Källquist, at han stoppede medio august, idet han fra 20. august og 10 måneder frem har engagement på en tysk variete.
7. august 2005
Cirkus Fliegenpilz. 6. til 11. august lå det tyske Cirkus Fliegenpilz i Flensborg. Fliegenpilz betyder oversat til dansk fluesvamp, og cirkusteltet er da også prikket som en rød fluesvamp (se foto). Teltet med en diameter på 38 meter er fra 1996 og efterhånden noget medtaget. En del af cirkus' udstyr bærer også præg af, at den økonomiske krise i Tyskland og de faldende besøgstal i tyske cirkus ikke giver nævneværdige beløb til vedligeholdelse. Forestillingen var dog bestemt ikke nogen discountforestilling, og der var som i de store danske cirkus stole på alle pladser. I tyske cirkus oplever man ellers fortsat ofte gammeldags bænke. Forestillingen blev indledt af den sydafrikanske repriceklovn Conc. Første afdeling bød blandt andet på et væld af dyr, blandt andet heste, gæs, kameler, langhornsokser, zebraer, grise, en giraf, en elefant og et næsehorn. Alle fremført på sympatisk vis. Og uden for teltet havde dyrene fornemme forhold. Og så bød første afdeling på 2 formidabelt gode luftnumre: en rødhåret pige i det flotteste nummer i solotrapez, som jeg har set i mange år og senere sammen med en kvindelig og en mandlig partner i et luftnummer med formidable kast og spring. Artisterne blev desværre ikke præsenteret og navnene fremgik ikke at det program, man kunne købe i cirkuskassen - det trykte program havde vist et par år på bagen. Heller ikke Fliegenpilz internetside er opdateret med navnene på de formentlig russiske eller østeuropæiske artister. Anden afdeling af forestillingen bød på det, som Fliegenpilz har været kendt for i adskillige år: Cirkus under vand. En cirkusmanege fyldt med vand blev angiveligt første gang præsenteret af Franzose Antoine Plège i 1891. Tyskerne oplevede det første gang i 1898 i Cirkus Max Schumann. Et navn, der lyder helt hjemligt for danske cirkusfans. I Danmark viste Cirkus Moreno i flere sæsoner Cirkus under vand, og det samme gjorde Cirkus Arena i 1991. Efter denne sæson solgte Benny Berdino udstyret til Cirkus Fliegenpilz, som siden 1992 har budt på cirkus under vand i forestillingens anden halvdel. Konceptet er dog blevet videreudviklet i forhold til, hvad Willy Moreno og Benny Berdino bød på: i Fliegenpilz oplever man således søløver og pelikaner i bassinet og et duenummer fremvist fra en båd, som bliver trukket rundt i vandet. De øvrige numre: håndstand, stigebalance og hula-hop på en scene midt i vandet og tårnline over vandet kunne sådan set lige så godt være vist en manege. Men flot ser det ud, også med vandorglet i finalen. Det kan give danskere en forsmag på, hvad de kan vente i Cirkus Arena i 2006, hvor Benny Berdino blandt andet har engageret Duo Cardinale (Arena 1996 og 1999) til at optræde med deres søløver i bassinet.
6. august 2005
Benny Berdino
& Søs Fenger på dansktoppen. Lørdag den
30. juli lykkedes det Benny Berdino og Søs Fenger at kravle ind på dansktoppens
10.-plads med sangen "En lille dumhed". I
dag avancerede "En lille dumhed" til en 7. plads på dansktoppen. "En lille
dumhed" er i ikke en ny melodi. Mange kender den som en duet fra 1967 kaldet
"Something stupid" sunget af Frank Sinatra og hans datter Nancy. Sangen findes
også i en version med Robbie Williams og Nicole Kidman. Originalteksten er skrevet af C.
Carson Parks. Den danske tekst, som stammer fra 1969, skyldes Thøger Olesen (1923 - 77).
Den blev samme år indsunget på plade af Otto Brandenborg og Siw Malmkvist.
6. august 2005
Cirkusmuseet og
klovnefestivalen. Igen i år
er Cirkusmuseet i Hvidovre med på Bakken med et lille telt ved denne års klovnefestival,
med udstilling og plancher om de optrædende klovne, fortæller museets webmaster Lise
Kokholm. Hun fortsætter: Vi er der fra festivalen starter tor d.11. til søn. d. 21.
august. Alle skal være velkommen til at kigge en tur forbi og få en lille sludder om
Cirkus. Vi ligger lige ved Bakkens friluftsscene i et telt.
4. august 2005
Fotos fra Cirkus Dannebrog. Fotografen Lise Kokholm har netop lagt en mængde foto fra Cirkus Dannebrogs 2005-forestilling ind på sin hjemmeside www.cirkusfoto.dk.
Et af Lise
Kokholms fotos - artisten på cyklen er Jimmy Enoch
3. august 2005
Nye bøger. Forfatteren Anders Enevigs nye bog "Fakta om Elvira Madigan
og Sixten Sparre" præsenteres for offentligheden på Taasinge Skipperhjem og
Folkemindesamling, Kirkebakken 1, Bregninge, tirsdag den 16. august klokken 14. I forlaget
Wisby & Wilkens pressemeddelelse om bogen hedder det:
I over 100 år
har der bredt sig utallige myter og romantiske forklaringer på Elvira Madigans og Sixten
Sparres skæbne gennem bøger og film. Det meste af det er ikke sandt, men det har
selvfølgelig haft en vis underholdningsværdi. Forfatteren Anders Enevig har udført et
stort og grundigt undersøgelsesarbejde i Rigsarkivet, Krigsarkivet i Stockholm,
Landsarkivet for Fyn og en række andre arkiver. Det viste sig, at der findes rigtig meget
materiale, som slet ikke har været brugt eller offentliggjort før. Ikke bare tekster,
men også fotos, der ikke er alment kendte. I bogen fremlægges papirerne og avisomtalerne
fra samtiden. En del af de væsentligste breve og offentlige dokumenter gengives som
helsides faksimile, bl.a. ligsynsattesterne og et langt et langt brev fra Elviras mor til
den danske offentlighed. Mange af myterne skydes i sænk med håndfaste kendsgerninger og
sætter i høj grad spørgsmålstegn ved tidligere tiders romantisering af
hændelsesforløbet.
Den 25. juli
skrev jeg, at Arne Bjørks bog Klovnen Jody ville udkommer ca.
1. september. Forlæggeren Jakob Wisby har nu fortalt mig, at bogen nok først bliver klar
omkring 20. september.
2. august 2005
Dansk nycirkus
på Islands Brygge. "Collateral Damage" er navnet på en forestilling, som spiller hver aften fra fredag 19. august til søndag 21.
august kl. 20 i Kulturhuset Islands Brygge,
Islands Brygge 18, København S. Der er gratis adgang. Forestillingen Collateral damage er
skabt af den fortrinsvis danske nycirkus gruppe Mixed Up Down, som kommer fra 2. årgang
på AFUK's artistlinie. Forestillingen blev første gang vist på AFUK Festivitas i juni
2005. Forestillingen kaldes et følelsesmæssigt bombardement, en fortælling fortalt af
krop og bevægelse. Publikum møder 6 skæbner fanget midt i en krig. Deres historier
væver sig sammen, mens krigen raser uden for den lille bar, hvor de har søgt tilflugt.
Collateral Damage betyder og handler om de uskyldige ofre i krig, om de mennesker som
befinder sig på kanten. Og der på kanten ender publikum også oftest, mellem gråd og
latter.
2. august 2005
its
magic! Vegas må vente .... For 11. år
i træk inviterer den fynske magiker Henrik Christensen til et nyt show for hele familien
på Brandts Klædefabrik i Odense. I året show medvirker ud over Henrik sangerinderne
Anne og Mette Skovmark - The Skovmark Sisters. Årets show arrangeres i
samarbejde med den lokale Odense-afdeling af Kræftens Bekæmpelse. Så i år får
publikum muligheden for at støtte Kræftens Bekæmpelse og samtidig få sig en morsom,
musikalsk og magisk oplevelse. Showet vises i Magasinet, Brandts Klædefabrik, Odense,
søndag d. 23. oktober kl. 16.00 og 19. Entré kr. 85,-. Forsalg: Ugeavisen, Vestergade
70-74, 5100 Odense C (kun personlig henvendelse ingen reservation!). Frem til og
med fredag d. 2. september kan billetter desuden reserveres hos Henrik Christensen på
tlf. 65 91 02 68.
1.
august 2005
Tyske
cirkusvenner til Danmark og Sverige. I september
2004 arrangerede tyske Olaf Werner en cirkusrejse til København for 33
cirkusinteresserede tyskere og hollændere. De så forestillingerne i Cirkus Arena, Cirkus
Benneweis og Cirkus Dannebrog, ligesom de besøgte Tivoli og Cirkusmuseet i Hvidovre.
Deltagerne var så tilfredse med rejsen, at Olaf Werner igen i år har lavet en rejse,
hvor deltagerne også besøger et par svenske cirkus. Programmet for årets rejse, som har
27 deltagere, lyder:
2.august: besøg i Cirkus Mascot i Glumsø
3. august: besøg Cirkus BonBon i BonBonland samt i Cirkus Arli i Albertslund
4. august:
besøg i Cirkus Arena i Espergærde
5. august: besøg i Cirkus Maximum i Höganäs
5. august: besøg i Cirkus Olympia, som ligger et sted i Skåne.
Som tidligere omtalt her på siden kommer en gruppe hollandske cirkusvenner til København i week-enden 9.-10. september, hvor også de svenske cirkusvenner overvejer en tur til København. - Også danske cirkusvenner rejser til udlandet: Ud over rent privat arrangerede ture arrangerer Brianos Cirkusrejser som tidligere omtale 9-.10. september en tur til Cirkus Krone i Berlin. Og Briano (Brian Behrendt) overvejer i 2007 at arrangere en tur til Cirkusfestivalen i Monte Carlo. Klik her for nærmere information om Brianos Cirkusrejser.
1. august 2005
Cirkus Merano. Jørgen Lorenzen har sendt mig
følgende om et besøg i Norges Cirkus Merano i Gjøvik
28. juli kl. 20
Der
er langt fra Kiel til Gjøvik. Og der er langt fra cirkus Roncalli til cirkus Merano
Merano byder
på en solid, robust forestilling. Forestillingen indledes med et af de stærkeste numre:
den 12 mand store Sakha-trup fra Sibirien, der arbejder i vertikalstænger (=master) i
kinesisk tradition. Og med dette nummer er stemningen banket fast. Publikum følger godt
med, og pauseklovnen Herrey forbinder fint numrene med finurlige påhit og et herligt,
åbent ansigt. Tempoet daler dog noget, da en anden klovn nærmest slæber 4 modvillige
publikummer ind i manegen, hvor de skal agere musikanter. Det er jo svært at få noget ud
af det, når de 3 er synligt utilpasse ved situationen. Men 1. afdeling lukkes med Dnux
Malax-truppen fra Niger 3 parterreakrobater, der springer som lopper, danser,
sluger ild, går under limbostang alt sammen med et smittende humør.
Efter pausen
kommer Sakha-truppen igen, denne gang med spring gennem ringe. Dette er måske
forestillingens største nummer. Der er mange andre artister, hvoraf ingen vist er set i
Danmark - med undtagelse af Amadeo Folco og hans to døtre, som efterhånden er blevet
modne kvinder. Finalen indledes med vandorgel, og publikum tog det til sig og fulgte
levende med. Knut Dahl indledte og sluttede forestillingen, teltet var næsten fuldt, og
publikum gik glade og mætte hjem. Det mærkede man tydeligt på bifaldet.
Pressefoto fra
Cirkus Merano. Øverst tv. Ses Knut Dahl
27. juli 2005
Fremragende
cirkus for små og store, skrev
Lolland-Falsters Folketidende den 20. juli om Cirkus
Baldoni, som netop har turneret på "Sydhavsøerne". I Sakskøbing, hvor
avisens Peter Foersom så forestillingen, var der 200 tilskuere. "Det virker som om
Cirkus Baldoni for alvor er ved at få fat i både cirkustradition og publikum efter
starten for nogle år siden som en slags børneteater suppleret med artister",
skriver Foersom og tilføjer: "Men der er utvivlsomt erfaringerne derfra, som giver
den eminente kontakt med de yngste". Foersom ønsker sig dog, at der med årene
bliver råd til et par musikere i stedet for båndet musik. I Kristelig Dagblad skrev
Jørgen Siegumfeldt 20. juli følgende om Baldoni: "
ingen tvivl om, at René
Marvin Mønster, direktør for et af de nyere, Baldoni, er forretningens stærkeste kort
som klovnende sprechstallmeister i et show af skiftende artister, i år med blandt andre
den udmærkede kinesiske Gao Chen-trup." Publikum har også syntes godt om årets
Baldoni-forestilling. René Mønster fortæller, at det samlede besøgstal allerede nu er
højere end det var i hele sæson 2004.- Ved Cirkus Baldonis premiere i Lyngby den 21.
april fik direktørfruen Thessa Daniella pludselig overbragt en kæmpe buket blomster,
hvorefter direktør René Marvin Mønster faldt på knæ for hende og sagde: "Thessa,
nu har vi levet på polsk i 5 år. Vil du gifte dig med mig ?". Svaret var et klart
ja. Og den 13. august klokken 16 ringer bryllupsklokkerne for parret i Sædder kirke, som
ligger syd for Herfølge, tæt ved Cirkus Baldonis vinterkvarter i Tureby.
26. juli 2005
Årets cirkusforestillinger. Jørgen Lorenzen har gjort mig opmærksom på, at journalisten og cirkuskenderen Jørgen Siegumfeldt i Kristeligt Dagblad den 20. juli havde en fin omtale af årets cirkusforestillinger - hele vejen rundt. Siegumfeldt har på en halv side formået at beskrive det altsammen uhyre præcist og sikkert - både de klassiske cirkus, nycirkus og Søren Østergaards show. I artiklen konkludere Siegumfeldt, at "set fra publikums synsvinkel lever artisten og har det godt." - Kristeligt Dagblad bragte i øvrigt 23. juli et læseværdig interview med Diana Benneweis, som fortæller at hendes motto er Lev og lad leve. "Det er ikke nok, at man selv trives, det er lige så vigtigt, at andre har det godt," tilføjer hun om mottoet, som hun har overtaget fra sin far. Og selv om hun hader rynkerne og de ekstra kilo og den løse hud, har hun besluttet at blive en gammel glad kælling. - Begge artikler kan mod en beskeden betaling læses på Kristeligt Dagblads hjemmeside http://www.kristeligt-dagblad.dk/.
25. juli 2005
Klovnen Jody alias skuespilleren Arne Bjørk har
igen i år flere gange i juli kunnet opleves på bymuseets Møntergårdens friluftsscene i
Odense med sin poetiske forestilling "Det mindste Cirkus". Fotografen Lise
Kokholm har sendt mig nedenstående fotos fra forestillingen. - Forlaget Wisby &
Wilkens udgiver ca. 1. september Arne Bjørks bog Klovnen
Jody. Jody var i en lang periode klovn i
Benneweis. I bogen giver han et indblik i cirkuslivet og baggrunden for sin poetiske
klovneskikkelse Jody. Rørende og skægge erindringer fra den tid. Han startede i Cirkus
Benneweis samme dag som Nelly Jane, der har skrevet forord. Pris for bogen skulle blive
198,00 kr.
Cirkus Arena
til Holland i 2006. Når Cirkus
Arena i september 2006 slutter deres danske turne med næste års forestilling Cirkus under vand - Karneval i Venedig planlægger
de et besøg i Holland. Besøget arrangeres i samarbejde med den hollandske agent
Ferdinand Banning, som i 1994 stod for det italienske American Circus' besøg i Belgien og
som i 2004 stod for tyske Cirkus Krones besøg i Holland. Der har været rygter om, at
Arena allerede i år ville besøge Holland. Men det er noget sludder. Når Arena 10.
september i år slutter deres jubilæumssæson på Fisketorvet i København, arrangere de
vanen tro cirkusforestillinger på Grønland og på Færøerne, lige som de i
efterårsferien bistår nogle butikscentre m.v. med artistunderholdning. At Arenas heste
og ponyer fremført af Suzanne og Karsten Berdino formentlig ved juletid optræder i et af
de mange hollandske vintercirkus er en helt anden sag. Det gjorde de også i 2004, hvor de
fra 23. december 2004 til 2. januar 2005 indledte forestillingen i Rotterdams Cirkus Ahoy.
21. juli 2005
Benny Schumann i Roskilde. Der er mangeårig
tradition for, at Benny Schumann sammen med gæsteartister optræder på friluftsscenen i
Folkeparken i Roskide i slutningen af juli. I år skete det torsdag den 21. juli. Trods
regntunge skyer havde et par tusinde mennesker, mange af dem børnehavebørn med medbragte
pædagoger, fundet frem til friluftsscenen. Og regnen holdt sig væk under forestillingen.
Der kom endda et par solstrejf. Ud over Benny Schumann kunne man i år opleve Briano og
ponyerne Laban, Musti og Shadow, hula-hop akrobaten Marina og Yvo Antoni og hans hund
Klopstock. Et nummer som helt berettiget vakte stor jubel. De tilskuere, som vil gense
nummeret, skal holde udkig efter Cirkus Arli,
hvor Marina og Yvo optræder i år, og hvor man også kan opleve Marinas entre i arial
ring og Yvos nummer, hvor han jonglerer med develsticks stående inde i et kæmpehjul.
Klik her, hvis du vil se et slide-show fra Schumann- forestillingen i
Roskilde. Og klik her, hvis du vil se et slide-show fra den forestilling, som Benny
Schumann 14. juli viste for Danes Worldwide. (Af praktiske årsager er slidehows knyttet
til denne side lagt ind som fotoalbum på yahoo's fotoside).
21. juli 2005
Traditionen tro
byder Århus Festuge i perioden 25. august til
3. september på International Natcabaret i Spejlteltet (Casinoshow). I pressemeddelelsen
herom hedder det: Natcabaretens Casionshow er i år en helt igennem
forbløffende forestilling, hvor der bl.a. er hentet inspiration og musik fra filmen og
musicalen Chicago. Til lejligheden er der yderligere hentet otte flotte og
forrygende dansere direkte fra Paris til Århus, som vil gøre deres yderste for at skabe
den rigtige casino- og varietéstemning. De superdygtige dansere vil danse jazz, swing,
charleston, rocknroll og sågar danse topløs i nogle numre, som det jo hører
sig til på de store Casinoshows rundt omkring i verden. Natcabaretens
Casinoshow bliver ledet af en af de førende franske sangerinder: Judy Cehmm, som både vil fænge og forføre publikum med sine
sange. Hun involverer også publikum i showet så ingen kan på nogen måde føle
sig sikre. I showet medvirker der desuden både anderledes, sjove og fantastiske
topartister, hentet specielt til Århus Festuge fra cirkus og varietéer i bl.a. Ukraine,
Finland og Frankrig. Direkte fra Cirkus
Roncalli i Tyskland har vi været så heldige at kunne engagere den utroligt
dygtige artist Konstantin (Konstantin Mouraview, blandt andet kendt fra Tivolivarieteen
2004 samt Klovnefestivalen på Bakken 2004) fra Ukraine, som viser en
kropslig smidighed i et kæmpehjul, der bliver trillet ind på scenen. Her kæmper han med
hjulet på en fantastisk morsom måde i håbet om at slanke sig. De dygtige Rios Dancers fra Frankrig
udfører et såkaldt adagionummer, som er et smukt, erotisk, artistisk
akrobatnummer, og som helt sikkert vil tage pusten fra de fleste. Fra Finland er det
lykkedes at engagere Marko Karvo, som udfører magi i
verdensklasse. Efter seks års engagement i Paris på et af verdens førende showsteder, Lido de Paris, får Århus Festuge nu fornøjelsen af at se,
hvordan Marko Karvo ud af det bare intet kan fremtrylle undulater, duer og papegøjer og
meget andet - så man ikke tror sine egne øjne. Når man har set ham udføre magi, så
forstår man, hvorfor han fik The Silver Wand prisen ved Grand Prix Magiques i
Monte Carlo. Endelig er det en meget stor fornøjelse, at kunne præsentere en af
Frankrigs helt store komikere Elan, som bl.a. er kendt fra
fransk TV 5 og Crazy Horse Saloon i Paris, som ved hjælp af hans utrolige smidige krop og
helt elastiske gummiansigt udfører den mest fantastiske og underfundige og groteske
komik. Herudover vil der blive præsenteret yderligere usædvanlige og oplivende
overraskelser af artistisk art.
21. juli 2005
Cirkusworkshop for små og store børn. Mandag 1. august til fredag 5. august 2005 kl. 9 til 16 inviterer Foreningen Ørkenfortet til workshops for børn. Kom og lær at stå på hovedet og hænder, jonglere og være klovn. Workshoppen ledes af uddannede artister. Alle kan deltage. Workshopperne munder ud i en lille forestilling, som vil blive opført ved Kulturhavn-festivalen, der finder sted 4.-7. august på Islands Brygge. Workshop 1: er for de 6 til 10 årige, Workshop 2: er for de 10 til 15 årige. Begge workshops finder sted på Akademiet For Utæmmet Kreativitet(AFUK), Kigkurren 1-3, 2300 København S. Pris: 250,- kr. pr. deltager. Der er frokost med i prisen .Tilmelding og flere oplysninger på tlf. 40 61 39 14.
20. juli 2005
Hollandske og
svenske cirkusfans til København. Den
hollandske forening af cirkusvenner Club van
circusvrienden Nederland planlægger et besøg i Danmark i dagene 9. og 10. september.
Der er p.t. 54 deltagere, og de hollandske cirkusvenner skal i København se Cirkus Arena,
Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog, ligesom de planlægger et besøg på Cirkusmuseet i
Hvidovre. Der bliver utvivlsomt også tid til et besøg i Tivoli. Også i 2001
gennemførte de hollandske cirkusvenner en tur til Danmark. De hollandske cirkusvenner er
blandt cirkusentusiaster kendt for deres blad Der Piste. Også Det svenske Cirkusakademi, som de seneste par år
har arrangeret et cirkusträff i København om efteråret, overvejer et træf for svenske
cirkusvenner i København den 9. og 10. september.
20. juli 2005
Show-oplevelser og masser af dyr i Cirkus Arenas
Vinterkvarter. Siden efteråret 2004 har
der været stor byggeaktivitet i Cirkus Arenas vinterkvarter i Årslev ved Slagelse. Og i
vinterhalvåret 2005/2006 vil vinterkvarteret have åbent på udvalgte dage, ligesom man
tilbyder arrangementer til grupper, juletræsfester og firmaudflugter. I vinterkvarteret kan man besøge staldene med bl.a. heste, ponyer,
zebraer, og hængebugsvin. Man kan også se prøvemanegen, dekorationsværkstederne samt
et søløveshow med Berdinos egne søløver i et kæmpe bassin (dobbelt så stort som det
i Zoo i København). Som i BonBon-land vil det være Addie Jepsen, som fremviser og
fortæller om søløverne. Suzanne Berdino vil fortælle om arbejdet med Arenas 32 heste
og vise eksempler på, hvordan en hest lærer de forskellige cirkustricks. Måske træffer
man også den dygtige engelske hestetræner Tím Delbosq, som nu er fuldtidsansat hos
Benny Berdino. Samson vil vise sit afrikanske power-show, kendt fra flere af Arenas
vinter- og efterårsforestillinger samt fra Cirkus Arlis 2004-forestilling. Og så kan man
møde Pjerrot (Ib Groth Rasmussen), som siden han i 1997 stoppede efter 13 år som Bakkens
Pjerrot har rejst land og rige rundt med Cirkus Arena. Vinterkvarteret har sin egen lille
museumsafdeling med klenodier, plakater og biler fra de
50 år, Cirkus Arena har bestået. Det er også muligt at komme på besøg i
en rigtig cirkusvogn og se hvordan cirkusfolk lever, når de er på turne. Derudover er
der en afdeling med legeland, hvor den yngre generation kan slå sig løs, samt et
cafeteria med alskens forfriskninger. Aftale om firmabesøg o.lign. kan træffes med
Carsten Mærsk på telefon 20 49 65 83. Jeg vil senere på året oplyse om kendte
åbningsdage i den kommende vintersæson.
20. juli 2005
Cirkus Roncalli. Jørgen Lorenzen har sendt mig
følgende om et besøg i Cirkus Roncalli i Kiel den 9. juli:
Roncalli er
sammen med Krone juvelerne i tysk cirkus. Med årets forestilling bekræfter
Roncalli sit ry som et enestående cirkus. Bernhard Paul har valgt at ændre kursen lidt.
Sidst, jeg så Roncalli i 2002 var forestillingen domineret af komikere og
klovne. Det nærmede sig et cirkusteater. Men nu er der sket et skifte. Orkestret er
skåret ned fra 14 til 7 til gengæld fyldes manegen med det ene ægte,
uforfalskede artistnummer efter det andet. De kommer som perler i rad, men har hver for
sig en skønhed og styrke, så man ønsker, at det aldrig må høre op. Det er svært at
pille et enkelt nummer ud, men Sorellas (to mænd i hængetrapez) overrasker ved
sværhedsgrad og især ved den lethed og hurtighed, de svære tricks
afvikles med. Vanessa Rodrigues er en skønhedsåbenbaring. Hun jonglerer i trinka med 4
Tücher, som hun ubesværet jonglerer rundt fra hænder til fødder
mens hun står i hovedstand! Der er også Jacqueline Alvarez, som præsterer vel den
fuldkomne håndstandsekvilibristik. Det kan aldrig gøres bedre og smukkere. Og der er
Konstantin Mouraviev i Rhönrad. Ham vi jo kender fra Arena (2001). Hans nummer har nu
fået et komisk islæt, som bestemt ikke gør det ringere. Dyrene har altid været
Roncallis svage punkt: man vil og vil alligevel ikke helt. I forestillingen her er
der 6 frihedsheste, fremført af Sarah Houcke. Og klovnene er ikke forsømt. Den klassiske
klovnetrio Monti og Cia er blændende musikere, og de arbejder med dragter og masker, som
leder tanken hen på både Fratellini-skolen og den middelalderlige nar. De laver f.eks.
den gamle læsse-af, læsse på-entre i en helt uimodståelig udgave. Roncalli afvikler
forestillingen med en præcision og en timing, som går langt ud over det, vi er vant til.
Og her er måske hemmeligheden ved Roncalli: cirkus ligger i længere tid i hver enkelt
by, og det giver tid, ro og overskud til at arbejde forestillingens lys, lyd og koreografi
op i et usædvanligt niveau.
Næste dag fik
jeg en tur rundt i cirkus og kom i audiens hos Bernhard Paul. Han spurgte interesseret og
levende til cirkus i Danmark netop nu, og især var han interesseret i at høre, hvad der
sker med cirkusbygningen. På spørgsmålet, om vi engang får et gensyn med Roncalli på
dansk grund, var svaret, at det bestemt var muligt, es ist aber nicht gerade um die
Ecke! I pausen løb jeg ind i Bent (påklæder for Danny Drags) og Kim (Kenny
Quinn), som ligeledes havde gjort turen til Kiel, og der blev et hyggeligt Nachspiel i
cirkuskafeen. - Frem til 23. juli ligger Cirkus Roncalli i Kiel, nærmere bestemt i
Kai-city, Willy Brandt Ufer / Ecke Germania Hafen. Fra 29. 7. - 4. 9 spiller de i Hannover
på Waterlooplatz
Jørgen
Lorenzen (tv) sammen med Bernhard Paul (th)
19.
juli 2005
Dødsdrom / Globe of Death. I TV2's sommerprogram Set & Sket den 19. juli kunne man møde Franz Krüger, som i årtier var kendt som Danmarks dødsdrom-konge. I dag er han 84 år. Selvom bentøjet ikke er det bedste, så gibber det stadig i ham, når han ser en dødsdrom. Sådan en har de i år i Cirkus Arena, som derfor havde inviterede Franz Krüger, som Benny Berdino kalder onkel Franz, indenfor for at se de 4 motorcykelryttere fra den brasilianske Diorios-trup i deres kugledrom. Udsendelsen blev oprindelig vist på TV Syd. Du kan se den ved at klikke ind på http://www.tvsyd.dk/page/13?article_id=13480#
Det græske
begreb dromos betegner kapløb og stedet, hvor
dette kapløb fandt sted. Dødsdromkørsel kom fra USA, hvor det hedder Wall of Death, og
var tidligere en almindelig ingrediens på markeder. Man benyttede især de amerikanske
Indian Scout motorcykler. I mange år var Franz Krüger som nævnt Danmarks
dødsdroms-konge (periodevis også den eneste, som ejede en dødsdrom). I dag findes en
enkelt dødsdrom, som lejlighedvis kan opleves på kræmmermarkeder og lignende: Steen
Giphardt´s Dødsdrom, også kaldet Skandinavisk Motorcirkus. I Bakkefilmen Bag de røde
porte fra 1951 kørte blandt andet skuespilleren Louis Miehe-Renard uforfærdet motorcykel
i en dødsdrom. Han brugte ikke en stunt-man - og styrtede! Louis Miehe-Renard havde i
øvrigt cirkusblod i årene. Hans far Romeo Renard var ud af russisk artistslægt og hans
mor Martha Miehe var skolerytterske i Cirkus Miehe. Også sangeren Peter Belli har prøvet
lykken som dødsdromkører: Det skete i Juelsminde og senere den 17. august 1965 i
Løgumkloster. Det var i øvrigt i den forbindelse, at Peter Belli for første gang så
sit livs kærlighed, June. Også handymanden Flemming Leth har en fortid som
dødsdromkører.
Den version af
dødsdromen, som kan opleves i årets Arena-forestilling, er kugledromen eller Globe of
Death. Denne type drom stammer helt tilbage fra 1904, hvor en Arthur Rosenthal fra
Michigan USA udtog patent på en sådan kugle under navnet Bicyclists
Globe. I de seneste år er det især brasilianske artister, som har specialiseret
sig i at køre i en sådan drom. Første gang man så en kugledrom i et dansk cirkus var i
2002, hvor Arena for første gang havde Diorios-truppen på programmet. Den gang dog ikke
som i år med en kugledrom, som åbner sig under kørslen. Året før, i 2001, havde det
svenske cirkus Scott Alexi's truppen og deres kugledrom med i forestillingen. Nummeret,
som ikke helt var på niveau med Diorios, havde brødrene Bronett vist i øvrigt snuppet
for næsen af Benny Berdino.
Diorios foran
deres dødsglobe. Foto:
Christian Warrer/Cirkus Arena
19.
juli 2005
Puzanovi-truppen
til Monte Carlo. Den
formidable russiske springbræt-trup, som i år afslutter Cirkus Arenas forestilling, er blandt de
inviterede til den 30. Cirkusfestival i Monte Carlo, som holdes fra 19. til 27. januar
2006. Normalt uddeles i forbindelse med festivalen de eftertragtede guld-, sølv- og
bronzeklovner. Den 30. cirkusfestival er imidlertid en jubilæumsfestival uden
prisuddelinger, men hvor man i stedet kan møde en række at de artister, som tidligere
har modtaget en af de eftertragtede klovne af ædelt metal. Og Puzanovi-truppen blev
belønnet med en guldklovn ved den 27. cirkusfestival i Monte Carlo i januar 2003.
Samtidig fik de for resten også Prize
of the City of Monaco. Indtil 10. september i år kan de dygtige russere opleves i Cirkus
Arena, både med deres prisbelønnede springbrætnummer og med deres sjippenummer, som indleder Arenas
jubilæumsforestilling.
18. juli 2005
Cirkus i
Skåne. Cirkus Brazil Jack, som
startede sæsonen i Malmø den 17. marts, er i perioden
24. til 30. juli tilbage i Skåne. Du finder nærmere oplysninger om
spilletider og -steder i Cirkuskalenderen. Årets
forestilling, som blandt andet byder på slangemennesket Hugo Zamoratte, også kendt som "manden i
flasken" (optrådte hos Cirkus Benneweis i 1991), blev omtalt her på siden den 20.
marts 2005. Yderligere 2 svenske cirkus besøger Skåne i august: Cirkus Olympia og Cirkus Maximum. Cirkus Maximum spiller således i
Båstad den 3. august og i Höganäs den 4. august. Formentlig er de i Lomma den 5. august
og i Linhamn den 6. august. Cirkus Olympia er i Helsingborg den 20. august. Du finder
nærmere oplysninger om spilletider og -steder i Cirkuskalenderen.
Hugo Zamoratte
18. juli 2005
Den 30. juni
2005 omtalte jeg kort Børge Jensens legat til
minde om Cirkusdirektricen Dora Miehe Pfänner (Cirkuslegatet), som har ydet støtte til en lang række bøger
om cirkusrelaterede emner. I bladet Magasin nr. 3/1987 fra Det Kongelige Bibliotek
fortalte førstebibliotekar, dr. phil. Svend Gissel, følgende om legatets oprindelse:
"Børge
Jensen (1912-83) var ekspedient i en herreekviperingsforretning i Odense. Han var lavt
lønnet og levede i det daglige en anonym og yderst beskeden tilværelse; men fra
barndommen greb betagelsen ham, når der kom cirkus til byen, og efterhånden foretog han
også rejser til udlandet for at opleve cirkusforestillinger af internationalt format.
Hans idol blev fru Dora Miehe, som han hele sit liv beundrede for hendes fornemme og
solide borgerlige holdning og for hendes lederskab af Cirkus Miehe, som hvert år gæstede
Odense. 1982 var det for andre uventede sket, at Børge Jensen ved at lægge krone på
krone trods alt havde kunnet spare en formue op på ca. 400.000 kroner. Mindre
overraskende var det derimod, at disse mange penge skulle komme hans elskede cirkus til
gode. Da Verden jo som bekendt er lille, kom Børge Jensen i 1982 i forbindelse med Det
kongelige Bibliotek, der hurtigt modtog det generøse tilbud, at hele beløbet skulle
afsættes til indkøb af cirkuslitteratur til gavn og glæde for alle, der interesserede
sig for kunstarten cirkus i alle dens aspekter. Børge Jensen var nemlig ved at læse
Møller Madsen og den lille biblioteksfolder om cirkus blevet klar over, at beholdningen
af bøger om cirkus førte en skyggeagtig tilværelse i forhold til bøger om andre gamle
udøvende kunstarter som f.eks. teater, ballet og opera og det ville han gerne råde bod
på. Børge Jensen var selv begyndt at samle cirkusiana; men nu skulle der i langt større
målestok indsamles bøger, plakater. programmer, fotos, udklip, dokumenter og andet stof,
som cirkusentusiaster glæder sig ved at samle.
Det kongelige
Biblioteks ledelse tænkte hurtigt og fordomsfrit. I løbet af meget kort tid blev der
givet grønt lys for en ordning af det praktiske ved oprettelse af testamente og fundats:
den sidstnævnte godkendtes af ministeriet for kulturelle anliggender den 29. april 1985,
og den 30. maj 1985 stadfæstede dronningen fundatsen for "Børge Jensens legat til
minde om cirkusdirektricen Dora Miehe Pfänner".
Børge Jensens
testamente af 13. januar 1983 fik omkring legatet følgende ordlyd:
"Legatets
formål skal være at stille bevillinger til rådighed for Det kongelige Bibliotek til
anskaffelse (evt. kopiering bl.a. af negativer) af cirkushistorisk og cirkusfagligt
materiale, herunder til den fornødne registrering og katalogisering, indbinding, kapsling
og konservering af det indgåede materiale, om muligt tillige til udarbejdelse af
bibliografier o.l. vedrørende cirkuslitteratur. Anskaffelserne skal omfatte
cirkushistorisk og cirkusfaglig litteratur, bøger og tidsskrifter samt andet materiale
som f.eks. breve, manuskripter, tegninger, stik, scrapbøger, fotografier, plakater,
programmer, udklip, film, herunder smalfilm, lydbånd, video o.l. vedrørende følgende
emner: Cirkushistorie, herunder biografier, dagbøger, slægtshistorie m.v., cirkusvogne,
domptører, cirkusdressur, artist- og andre cirkusrekvisitter, jonglørkunst,
cirkusklovner, cirkusatleter og cirkusakrobater, linedans, cirkusridning, voltigeurer m.v.
inden for alle kulturer og til alle tider. Endvidere følgende emner for så vidt disse
har relation til cirkus: Artistliv, farende folk, gøglerliv, varitekunst,
forlystelsesparker, markedsforlystelser, parkunderholdning og menagerier. Opremsningen
skal ikke anses for udtømmende, idet dog bemærkes, at legatets virksomhed ikke kan
udvides til at omfatte f.eks. magi, teater, musik, opera, ballet samt gadeteater."
Børge Jensen
døde 1. november 1983. Efter at diverse skatter og afgifter var betalt var der knap
400.000 kr. i legatet, hvilket med det daværende renteniveau gav et årligt afkast på
godt 40.000 kr. Legatet har siden bekostet indkøb af cirkuslitteratur og faglige
tidsskrifter til den Kongelige Bibliotek samt ydet støtte til udgivelse af en række
bøger om cirkus.
Legatet gav i
øvrigt i 1988 Det Kongelige Bibliotek anledning til at gøre en indsats for at redde og
bevare nye og gamle fotografier, plakater, programmer og andet trykt eller arkivalsk
materiale om cirkus, artistik og beslægtet tivolivirksomhed. Adskillige har overdraget
sådant materiale til bibliotekets håndskriftsafdeling. Arvingerne efter C.P. Kraft, som døde i februar i år, har
således skænket Krafts samling af cirkusmateriale til Det kongelige Bibliotek, hvor
Kraft var medlem af bestyrelsen for cirkuslegatet. Anders
Enevig har for længst testamenteret sin omfattende cirkushistoriske studiesamling til
Håndskriftssamlingen på Det kongelige Bibliotek, da denne samling rummer manuskripter
til de ca. 30 bøger, han har skrevet siden 1963. Det var for øvrigt Enevig, der i sin
tid opfordrede Børge Jensen til at testamentere sin formue til et cirkuslegat og som
formidlede kontakten til Det Kongelige Bibliotek. Svend Gissels forannævnte artikel er
også langt hen af vejen baseret på oplysninger fra Enevig, der netop har bistået biblioteket med at ordne C.P Krafts samling, som
fyldte ikke mindre end 10 flyttekasser.
Ud over Det
Kongelige Bibliotek er også Cirkusmuseet i Hvidovre og Cirkusmuseet i Rold stærkt
interesseret i at modtaget materiale om cirkus og artister. De to museer modtaget også
gerne kostumer og rekvisitter. Materiale som nævnt bør derfor aldrig smides væk, men
derimod skænkes til et af de to museer eller hvis det drejer sig om rene arkivalier til
Det Kongelige Bibliotek.
Børge Jensen
(1912-1983), stifter af Cirkuslegatet
18. juli 2005
Fakta om Elvira Madigan og Sixten Sparre. Forfatteren Anders Enevig har netop lagt sidste hånd på sin nye bog "Fakta om Elvira Madigan og Sixten Sparre". Om alt går vel, udkommer den i uge 33, dvs. i midten af september. Den bliver præsenteret for publikum og presse på "Fredholms Museum" ved Bregninge kirke på Tåsinge - også kaldet "Tåsinge Skipperhjem & Folkemindesamling". Bogen er en knaldhård sag, som efter Enevigs udtalelse virkelig går til benet. Nul kærlighed og kildevand, men barske kendsgerninger. Museet på Tåsinge har i øvrigt en velbesøgt udstilling om tragedien omkring "dobbeltselvmordet", som siden 1889 har optaget folk. Du finder nærmere oplysninger om det lille museum på Tåsinge på www.taasinge-museum.dk
15. juli 2005
Foreningen
Danes Worldwide (Dansk
Samvirke) har som formål at være bindeled mellem Danmark og danske, som lever i et
internationalt miljø. Foreningen tilbyder rådgivning om undervisningsspørgsmål både i
forbindelse med udflytning, ved tilbagevenden til Danmark og i forbindelse med børnenes
evt. optagelse på kostskole eller lignende. Foreningen afholder hvert år en sommerskole
i Danmark. I år foregår en del af sommerskolen på Landbrugsskolen Sjællands afdeling
på Ledreborg Allé ved Roskilde, hvor 120 unge mennesker bruger nogle uger på at lære
dansk og om danske forhold. I forbindelse med året sommerskole havde Benny Schumann tilbudt at give en forestilling
på landbrugsskolen, hvor hans assistent Brian
"Briano" Behrendt arbejder. Den velbesøgte forestilling fandt sted torsdag
den 14. juli. I næste uge kommer der et slidehow fra forestillingen.
Benny
Schumann med ponyen Shadow. Til højre ses
Briano
15. juli 2005
Årets prisvindere på klovnefestivalen på Bakken. Til minde om klovnen Charlie Rivel uddeles i forbindelse med festivalen to priser, Den Gyldne Næse, til et exceptionelt talent med et nummer i verdensklasse, mens æresprisen The World Artist and Clown Award er til kunstnere, der gennem livet har sat en ære i at formidle det komiske, og dermed giver publikum en oplevelse, der er både original og morsom. Årets modtagere af æresprisen er komikerparret Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt, som modtager prisen ved et stort anlagt gallashow i Bakkens cirkustelt søndag den 14. august kl. 11. Festivalen foregår som tidligere nævnt i dagene fra 11. til 21. august.
14. juli 2005
David Copperfield til København. Som tidligere nævnt her på siden optræder den amerikanske magiker David Copperfield, som er kendt fra adskillige TV-udsendelser, i København 14. og 15. oktober. Det sker i Forum, hvor der den 14. er forestilling klokken 20 og dagen efter klokken 16:30 og 20. Hvert show varer ca. to timer uden pause. Billetpriserne er fra 445 kr. til 595 kr., hvortil kommer gebyr til BILLETnet. David Copperfields optræden i København er led i hans efterårsturne til en række europæiske byer, inden han i midten af november returnerer til Las Vegas, hvor han i flere år har optrådt på MGM Hollywood Theatre. København er den eneste skandinaviske by, som får besøg af superstjernen. Du finder mere om David Copperfield og hans shows på www.dcopperfield.com
12. juli 2005
Cirkus Zalmov.
7. juli omtalte jeg det lille Cirkus Zalmov, som fra 7. juli til 1.
september ligger i Blåvand i Hvidbjerg strand familie park. Direktøren Venzel Zalmov, som sidste år kaldte sit show
Cirkaos, har sendt mig følgende yderligere oplysninger:
Jeg er søgt
tilbage til rødderne og følger traditionen med at kalde cirkus op efter familienavnet. I
den forbindelse vil jeg gerne rette en misforståelse, Venzel Zalmov er ikke et
kunstnernavn. Mit fulde navn er Per Venzel Mikkelsen- Zalmov, resultatet af et
russisk/dansk kultursammenstød i midten af det forrige århundrede.( Venzel er med enkelt
V, vi var for fattige til et dobbelt W). Årets forestilling(er), som alternerer dag for
dag, er bygget op over to forskellige temaer, den røde forestilling, som vi kalder den,
er traditionel og består af 11 numre hvoraf de 6 er dyrenumre, heste, kaniner, geder,
hunde og katte, de øvrige numre er 2 jonglørrutiner, 2 musikalsk klovne entreer og 1
bugtalernummer. Alt udført af kattedressøren Sascha fra Circus Fionia, Jongløren Kim
Cristy fra Århus ( det er hans første cirkusjob), samt undertegnede. Den blå
forestilling er efter det tyske koncept Kinder Mitmacht Zirkus, hvor helt uforberedte
børn blandt tilskuerne bliver inddraget i de forskellige numre, her har vi også dyrene
med, heste, høns og duer samt kattene, hvor børnene dog ikke er med i selve katteakten,
samt naturligvis masser af musik, bl.a. mit tremands onemanband. Begge forestillinger
varer en time, uden pauser. V spiller hver aften, undtaget lørdag, kl. 19.30. Den nye
plakat er allerede et samlerobjekt, i hvert tilfælde bliver vores tavler ofte stjålet,
bedre reklame kan ikke ønskes. Årets plakat er for øvrigt tegnet af kunstneren Bryan
Zalmov, jeg fik rabat, fordi det er min søn.
Cirkus Zalmov
2005. Foto venligst stillet til rådighed af Venzel Zalmov.
12. juli 2005
Cirkus Krone har tradition for at besøge en række campingpladser rundt omkring på Fyn og Jylland. Direktør Irene Thierry kalder sit cirkus for Danmarks mindste. Men det er som bekendt ikke størrelsen, det kommer an på. Og da jeg så årets forestilling 11. april på Bøgebjerg Strand Camping nord for Kerteminde var der ingen tvivl om, at publikum følte sig godt tilfreds med den familievenlige forestilling og den hyggelige atmosfære. Flere af numrene var akkompagneret af levende musik: Jan Allan på keyboard og Richard Thierry på trommer. Andre numre ledsaget af båndet musik, som Richards søn Patrick styrer. Efter Irene Thierrys velkomst indledte hendes ægtefælle Jan Allan forestillingen med at præsentere tre af Cirkus Krones ponyer. Han blev afløst af den tyske jonglør Tom Future i en rutine med appelsinfarvede bolde. Så fulgte bugtaleren Preben Palsgaard med en fin entre, hvor han brugte en "frivillig" fra publikum som bugtalerdukke. Nummeret er set før, men Preben udfører det med både rutine og charme. Næste nummer var rumænske Duo Marineseu med en kaskadørentre, hvor det traditionelle bord var afløst at en vippe/springbrædt. Derpå mødte man klovnen Allando (Jan Allan) i en sød entre med en "farlig" panda, som skulle overtales til at gå på line. Irene Thierry var inden i pandaen - ingen ringe præstation midt i sommerheden! Herefter kom Tom Future tilbage. Denne gang jonglerede han med 3 fakler. Også Duo Marineseu oplevede man endnu en gang: denne gang med et fint rulleskøjtenummer, som også en publikummer blev inviteret til at deltage i. De afløstes af Preben og Lisbet Palsgaard i en entre, hvor de ved hjælp af tørklæder fremtrylle en bugtalerdukke - en and - som så indgår i en af Prebens traditionelle entreer. Ingen tvivl om, at Preben er den bedste bugtaler vi har her i landet. Bugtalerentreen blev efterfulgt at Adriana Marineseu i arial ring. Derpå mødte man Irene Thierry og Jan Allan i et komisk tryllenummer, som også involverede tre publikummer. Sidste nummer i den knap 2 timer lange forestilling var Tom Futures elegante diabolo-entre. Den 11. juli havde Cirkus Krones lysmand Mariusz fødselsdag. Og typisk for det fine sammenhold mellem alle i Cirkus Krone blev han hyldet med en kage i forbindelse med finalen. Og efter forestillingen var der kaffe, boller, øl og kage til hele personalet og enkelte af gæsterne i Cirkus Krones køkkentelt. Blandt gæsterne var Cirkus Krones gode venner kunsterne Helle Abildgaard & Viggo Salting, som ud over at tegne Krones plakater (i år tegnet af Helle) har en kunstgalleri på Fynshoved tæt ved Bøgebjerg Strand Camping. Klik her, hvis du vil se et slidehow med fotos fra årets Krone-forestilling.
10. juli 2005
Stuurt, stuurt
nummer i uge 31! hedder det i
en pressemeddelelse fra Cirkus Flik-Flak i
Odense. Pressemeddelelsen fortsætter: Et af Danmarks største børne- og ungdomscirkus,
Cirkus Flik-Flak, er atter klar i manegen. For 18. gang på plænen bag Munkebjerg Kirke
vrimler det med telte. Der er sovetelte, spisetelte og træningstelte, men størst og
flottest er det store tomastede cirkustelt med plads til 450 tilskuere. Det vrimler også
med glade børn og unge på cirkuspladsen, omkring 230 af slagsen, der lystigt fornøjer
sig med allehånde cirkusremedier. Der er artister på ethjulede cykler, fingersnilde
tryllekunstnere, diablo- og djævlestokmestre, ballerinaer på line, stærke mænd og
damer på sømbræt og tegnestifter, jonglører med kegler, bolde og ild, festlige klovne
i store bukser og sko, akrobater i tårnhøje kropspyramider og meget, meget mere. De
mange børn og unge må træne flittigt og ihærdigt i cirkusugens første dage, for
derefter går det løs med forestillinger for børnehavebørn, plejehjemsbeboere,
SFOere, forældre og alle andre, der har lyst til at opleve cirkusverdenens
forunderlige atmosfære. Nogle artister står i manegen for førstegang og kæmper med
roterende sommerfugle i maveregionen, andre blæser det hele et stykke, for de er allerede
publikumsvante efter adskillige optrædener på turneer rundt i Danmark eller i udlandet.
Sammen med det velspillende cirkusorkester lever alle artisterne en dejlig blanding af
spænding, glæde, humor og opløftet stemning under teltdugen. Fascinerende, at så mange
kan præstere så meget på så kort tid! At få hele cirkusugen til at hænge sammen
kræver et stort og velorganiseret samarbejde, ikke blot mellem artister og instruktører.
Bag arrangementet står mange frivillige kræfter og løfter i flok. Nogle knokler med
opsætning af telte, nogle fabrikerer eller reparerer de flotte kostumer, og nogle sørger
for mad og drikke på bordet. Andre sælger snoller og popper popcorn, afsætter
lodsedler, bager kager, gør rent eller giver en hånd med ved sminkeboksen. Ligesom det
er guld værd for Cirkus Flik-Flak, at mange frivillige giver et nap med ved denne
fantastiske sommerferieoplevelse, er det også et held, at velvillige sponsorer træder
til med klingende mønt, for uden disses hjælp fik cirkus aldrig et stuurt, stuurt nummer
op at stå.
Velkommen til
årets forestilling i Cirkus Flik-Flak ved Munkebjerg Kirke, Østerbæksvej 87.
I weekenden er
der forestillinger: fredag den 5. august kl. 9.30 og 11.00 for børnehaver og
fritidsordninger, fredag den 5. august kl.
13.30, lørdag den 6. august kl. 13.30 og kl. 16.00 samt søndag den 7. august kl. 13.30
og kl. 16.00. Billetter kan købes fra d. 1. august på pladsen bag Munkebjerg Kirke,
Østerbæksvej 87. Der er cirkusgudstjeneste for alle i Munkebjerg Kirke lørdag den 6.
august kl. 11.00.
Cirkus
Flik-Flak er i øvrigt vært for årets Børne og Ungdoms cirkusfestival, som holdes på Dyrskuepladsen i Odense fra d. 19.-21. august 2005.
Festivalen afholdes i år for ottende gang. På festivalpladsen vil der blive opsat
cirkustelte, hvor der mange gange i løbet af weekenden vil være forestillinger udført
af de deltagende børn og unge. Lørdag den 20. august kl. 20 er der gallashow med indslag
fra samtlige cirkus.
Foto fra
tidligere forestilling i Cirkus Flik-Flak (foto venligst udlånt af Cirkus Flik-Flak)
8. juli 2005
Sommertid i
Cirkus Arena. DR1's
Camilla Ottesen besøger Cirkus Arena i programmet Sommertid, som sendes 12. juli klokken 20:30 med genudsendelse
13. juli klokken 14:50. I DR1's programoversigt hedder det om det 30 minutter lange
program: I Cirkus Arena er det flyttedag næsten hver dag. Cirkuset besøger 107 byer på
en sommer. I år er Søs Fenger og Dario Campeotto med i cirkusvognene. Cirkus Arena har
nemlig 50-års-jubilæum. Camilla Ottesen hjælper med at gøre elefanterne klar til
forestillingen, og der skal stort værktøj til, når elefanterne skal have slebet negle.
- Elefanterne i årets Arena-forestilling tilhører Alexia og René Caselly.
7. juli 2005
Cirkus Zalmov.
Fra 7. juli til 1. september ligger Cirkus Zalmov i Blåvand i
Hvidbjerg
strand familie park. Cirkus råder over et lille rød- og hvidstribet telt, med plads til
150 tilskuere. Materiellet er, bortset fra de lovpligtige moderniseringer, veteranudstyr
som et cirkus fra 1950'erne. For øjeblikket rådes der over en rekvisitvogn, en staldvogn
og en billetvogn. Alle malede i rødt og gult, med træudskæringer, smedejernsgitre og
glasmalerier. Udenomsværkerne, stakit og portal er udført af kunstmaleren Lars
Ringgaard, Silkeborg. Bortset fra logestolene, er plastic ikke brugt i cirkus, skilte,
dekorationer, rekvisitter mm. er hånddekorerede. Ej heller bruges neon belysning eller
halogenspots, men glødepærer, både til alm. belysning og manegelys. Forestillingerne er
baseret på dyredressur, musik og komik, uden ord, så alle kan forstå alt. Cirkus Zalmov
ejes af artisten og multikunstneren Venzel Zalmov,
som i 2002 optrådte i Zirkus Nemo. Det var på denne turne rundt i Danmark at Venzel
Zalmovs ide til Cirkus Zalmov blev født. I 2003 og 2004 optrådte Venzel Zalmov med et
show kaldet Cirkaos, som i 2003 lå i Søndervig og i 2004 i Blåvand. Venzel Zalmovs
fulde navn er Per Venzel Mikkelsen-Zalmov. Han er født med cirkusblod i årene, for han
kom til verden i 1946 i cirkus Miehe, hvor hans far var kapelmester. Læsere af
tryllemagasinet Pegasus vil kende hans underholdende beretninger om artistliv. Du finder
nærmere information om Cirkus Zalmov på http://zalmov.dk/arr.htm
Wenzel Zalmov
(Cirkus Zalmovs pressetjeneste)
6. juli 2005
Team LA. Den 23. juni omtalte jeg aktivitetsparken
Team LA, der ligger i Solbjerg ved Bælum ca. 10 km. nord for Hadsund sammen med
ungdomsinstitutionen No Name, og hvor blandt andre den tidligere trickrytter og
hestedressør Bjørn Schult arbejder. Med
bistand af cirkus-entusiasten Hans Vedel, som
bor i nærheden af Team LA, har jeg fundet nogle yderligere oplysninger om parken.
"Oplev
Heste og Ponyer i den dejlige Natur! Har du lyst til at ride, på hest eller ponyer? Det
kan du her!" hedder det i en brochure for Team LA, som yderligere byder på
ponyrideskole, voksenkurser, privat timer, stutteri, nybegynderkurser, weekendkurser,
hingstestation, professionelle instruktører, en kæmpe have åben for besøg, dyrepark,
aktivitetspark, faldskærmskursus, klatretårn og forhindringsbane, faldskærmskursus,
lejrskole, weekendophold, polterabend og udflugt. Parken åbner hver dag klokken 14:30, og
man kan se dyrene blive trænet og opleve sibiriske kameler, heste og ponyer samt hunde og
geder. Hans Vedel fortæller, at parken består af et pænt have/park anlæg - gangbroer,
vandrestier og klatrevægge. Der er tulipanpark, grillpladser, hyggelige pavilloner og et
permanent telt. hvor der kan dækkes op til mange personer. Noget for såvel unge som
gamle. Alt er opbygget af naturens materialer. Ejeren Luffe Bøgh og hans hjælpere har
opbygget en rustik træningsmanege omkranset af træstammer - siddepladserne er gedigne
træstammer. Det falder smukt ind i landskabet. I manegen kan man se træning af heste og
kameler, hvor Bjørn Schult og Luffe Bøgh fortæller om og demonstrerer dressur. Der
træning, sjov og leg alle ugens dage og opvisning hver fredag. I øvrigt er No Name -
Team LA et imponerende foretagende: et væld af bygninger i skøn natur - et
knopskydningsprojekt, hvor en dygtig og iderig forretningsmand har skabt et sted, hvor
elever og besøgende kan føle sig hjemme. 30-40 personer er tilknyttet foretagendet -
altså mange arbejdspladser i Skørping kommune, og en omsætning på omkring 12
millioner.
Om en rundtur
i parken fortæller Hans Vedel: Bjørn Schults hustru fra det tidligere DDR fremviste på
en times rundtur et interessant og smukt naturområde
med alskens aktivitetsmuligheder og synsindtryk. Her
er sandelig "guf' til såvel unge som gamle. Overalt "ting og sager"
udtænkt af "Luffes skøre fantasi" (som han selv udtrykte sig) og udført i
naturens egne materialer: træ, sten og jord. Læg hertil er stort udvalg af dyr - såvel
"vilde fugle" som alt "godt fra det gamle bondesamfund". Og, hvad har
det med cirkus at gøre? Næppe meget. Da Luffe for 17 år siden startede foretagendet
nær Solbjerg, var det med en ide om, at heste og de elever, han modtog, kunne gå op i en
højere enhed: vanskeligt stillede unge mennesker, dygtige pædagoger/kontaktpersoner og
dyr i skøn forening. Senere er han så blevet rigtig "hestegal" med opdræt,
rideskole køb og salg m.v.. Hans mål er - som han selv udtrykte det - at blive dygtigere
til selv at kunne dressere og fremvise dyrene. Derfor har han ansat personer som
Bjørn. Han ønske er ikke at lege cirkus - til hverdag er det SJOV - med publikum på,
forsøger vi at vise et SHOW (citat: Bjørn Schult). Luffe håber, at det via
aktiviteterne i Solbjerg, i rideskoler og på bl.a. dyrskuer kan lykkes at udbrede folks
interesse for cirkus. Det er en smuk tanke, thi som Bjørn sagde" intet cirkus uden
heste"!!!!!
'
Som det
fremgår disse fotos, taget at Hans Vedels svigersøn, er manege, pist, siddepladser og
omgivelserne - som alt andet i oplevelsesparken - opbygget af rustikke materialer, som
falder smukt ind i landskabet . Sammen med kamelerne ses Bjørn Schult og sammen med
ponyen Luffe Bøgh.
5. juli 2005
Det engelske Cirkus Billy Smart, som drives af Tony Hopkins,
byder i år på et program med mange af de artister, som man inden for de sidste par år
har kunnet opleve i Danmark eller Sverige. Blandt de optrædende er således
rulleskøjteakrobaterne Skating Aretas
(Cirkus Arena 2004), luftakrobaten Liinna Aunola (Cirkus
Olympia 2003), jongløren Karl Ramwell (Cirkus
Arena 2003) og lynomklædningsnummeret Duo
Monarstyrsky (Tivoli 2002). Også i en række franske cirkus kan skandinaver møde
gamle bekendte fra danske eller svenske forestillinger: hos Cirkus Arlette Gruss møder man således
håndstandsakrobaten Glenn Nicolodi (Cirkus
Benneweis 2003) og diabolojongløren Alexander
Xelo (Cirkus Arena 2004). Le cirque Maximum
byder blandt andet på di Lello-klovnerne (senest
set i Danmark i Cirkus Dannebrog i 2004). Cirkus
Medrano har repriceklovnen Versace (Cirkus
Maximum 2004) og antipodisten Ian Navratil
(Cirkus Maximum 2002) blandt de optrædende.
4. juli 2005
International Klovnefestival 2005. Der er premiere på årets klovnefestival på Bakkens Friluftsscene torsdag 11. august. Der bliver spillet til og med søndag 21. august. Søndag 14. august kl. 11 er der gallaforestilling i Cirkusrevyens telt. I den forbindelse uddeles årets to ærespriser The World Artist and Clown Reward og Den Gyldne Næse. Festivalens kunstneriske leder Benny Schumann vil endnu ikke have offentliggjort, hvem de heldige modtagere er. De medvirkende i årets klovnefestival er Valeri & Gleb (Valeri Kaparulin and Gleb Ivanov) fra Rusland. De kaldes genial pantomime klovner, en blanding af Marcel Marceau mime og crazy komik. Det er første gang, de optræder i Norden. Illi & Olli (ungarske Illi Szekeres og schweiziske Olli Hauenstein), har blandt andet har optrådt i Cirkus Knie og Cirkus Roncalli og på klovnefestivalen i 1999. De viser deres helt egen version af den klassiske spejlentre. Fra Rusland kommer Mikhael Usov, som i flere år har været leder af klovnetruppen The Mikos. Mikhaels klovnfigur en original grotesk klovnfigur og han har et fantastisk talent for bl.a. jonglering med pin-pong bolde på gryder. For den dansk/tyske kaskadørduo Lott og Leslie, hvis medlemmer bærer døbenavnene Yvonne og Lars, bliver klovnefestivalen deres første optræden i to år, idet de for et par år siden blev forældre og derfor valgte at holde en pause. Benny Schumann og datteren Patricia Schumann behøver næppe nærmere præsentation. Det samme gælder Bakkens Pjerrot, orkesteret Jollyday, samt Briano og ponyerne Laban og Musti. I gallashowet i Cirkusrevyens telt kan man ud over de ovennævnte opleve Lars Lottrup. Lars Lottrup er ikke mindst kendt for sin kunnen på ethjulet cykel (han er faktisk verdensmester) samt for sit megaballon-nummer, som han blandt andet viste i Cirkus Nemo i 2001. Siden har adskillige artister fået tilsvarende numre, hvor de kravler ind i en stor ballon, på repertoiret. Du finder nærmere oplysninger om spilletidspunkter i festivalperioden samt om billetbestilling til gallashowet i Cirkuskalenderen.
4. juli 2005
Cirkus Pip. Fra 4. til 27. juli turnerer Ole Bünger på Sjælland med sit lille Cirkus
Pip, som han med stolthed præsenterer som Europas mindste af slagsen. Programmet i år
byder på følgende numre: Den muntre kok/musikalsk klovn..... Don Carlos (3 sæsoner med Cirkus Mascot, senest i
2002), magi og telepati.... Jack
Benty & Winky,
jonglør og rola rola..... Cristy, klovnerne Pip & Mini, bugtaleren Ole Bünger, The King of Diablo........ Christian. Du finder nærmere oplysninger om
spillesteder og -tidspunkter i Cirkuskalenderen.
3. juli 2005
Sveriges Cirkusmuseum i Skåne. 2. juli kunne det
svenske cirkusakademi indvi Sveriges Cirkusmuseum. Museet ligger i Rörum i Skåne, ca. 12
kilometer nord for Simrishamn, hvor malerinden Gunilla
Mann har stillet en del af lokalerne i sit kunstgalleri til disposition for museet.
Galleriet er indrettet i et tidligere maskinsnedkeri, og museet råder over et lokale på
størrelse med en pæn stor gymnastiksal. Op mod et par hundrede gæster havde fundet vej
til indvielsen, herunder et lille dansk hold: Nelly Jane Benneweis, Anja Olsen
(museumsinspektør for Cirkusmuseet i Hvidovre), Jens Frobenius (formand for Selskabet
Barlys Venner) og denne sides redaktør Ole Simonsen. Der er bestemt grund til at ønske
de svenske cirkusvenner et stort til lykke med det fine museum, de nu har skabt i
naturskønne omgivelser i Rörum. I forbindelse med museets åbning bød Cirkusakademiets
direktør Roy Himsel velkommen og uddelte
hædersdiplomer til en række af de personer, som har bistået med at få museet
etableret. Herunder selvsagt Gunilla Mann, som generøst har givet museet husly. Indvielsestalen blev holdt af
Björn Vinberg. Selve åbningen blev foretaget af Gunilla Aastrup-Persson, som er formand for kultur- og fritidsudvalget i Simrishamn kommune. Derefter var der lejlighed til at bese udstillingen. Lidt senere var det underholdning først af Max Carlings varietécirkus, som bød på glad jazzmusik, linedans, rola-rola og andet sjov. Som et ekstranummer viste den 84-årige artist Reino, at han stadig kan stå på hænder. Senere på dagen optrådte Östberg & Högberg (Sven Östberg og hans assistent), som driver en minde turnerende variete kaldet Alhambravarieteen, samt elever fra New Stage Center i Ystad.
Museet ligger som nævnt i Rörum i Österlen, ca. 1½ times kørsel fra Malmø og ca. 2 timers kørsel fra København. Således finder du museet hvis du kommer fra København eller Malmø: Fra Malmø tager du vej nr. 11 over Staffanstorp, Dalby, Sjöbo og Tomelilla. I Stiby drejer du til venstre mod Rörum. I Rörum finder du galleriet og museet ved at holde udkik efter nogle gule flag med sorte katte. Du kan finde flere oplysninger om Gunilla Mann og hendes galleri, hvor der altså nu også er cirkusmuseum, på http://www.gunillamann.se/index.htm. I sommerperioden er såvel galleri som museum åbent dagligt fra 10-18. Der er gratis adgang.
1. juli 2005
Husk gratis søndagsrundvisning på Cirkusmuseet i
Hvidovre d. 3/7 kl. 13. Få fortalt de mange spændende historier som udstillingerne
gemmer på og oplev en spændende dag på Cirkusmuseet. Rundvisningen er gratis, når
entréen er betalt.
30. juni 2005
Børge Jensens legat til minde om Cirkusdirektricen Dora Miehe Pfänner har ydet støtte til en lang række bøger om cirkusrelaterede emner. Bestyrelsesformand er direktør Erland Kolding Nielsen fra det Kongelige Bibliotek. Blandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer var C.P. Kraft, som døde i februar i år. Som nyt medlem af legatbestyrelsen er udpeget forfatteren og historikeren Jon Vedel. Med det indgående kendskab Jon har til cirkus og cirkushistorie kunne man ikke have truffet et bedre valg. Jeg vil i nær fremtid fortælle lidt om historien bag legatet.
26. juni 2005
Cirkus Arena
ved Schackenborg Slot.
Museumsinspektør Anja Olsen fra Cirkusmuseet i Hvidovre var 24. juni i Møgeltønder for
at se den forestilling på en plads tæt ved Schackenborg Slot, som markerede Cirkus
Arenas 50 års jubilæum. Anja fortæller følgende om besøget:
Det er nærmest
blevet en tradition at Cirkus Arena ligger i Møgeltønder til Sct. Hans, og i år var
ingen undtagelse. På pladsen over for slottet ankom Arena den 23. juni tidligt om
morgenen, og de store gule og røde telte rejste sig til fuglefløjt og solskin. Rundt
omkring på pladsen mindedes man sidste års silende regn og kongefamiliens tur fra
slottet med paraplyer og regndråber på kinderne. Pladsen er ikke god når det regner,
det huskede man tydeligt og værdsatte solen og de 30 grader. I år er det Cirkus Arenas
50 års jubilæum. Det fejres hver aften med jubilæumsforestillingen, der præsenteres af
Søs Fenger og Dario Campeotto, og indledes med en kort film om Cirkus Arenas historie.
Til årets jubilæumsturne har John Lindskog skrevet bogen Berdino et
cirkusdynasti, der gennem billedrige opslag fortæller historien om Arne Olsens
cirkus, der startede som Danmarks mindste cirkus, men hurtigt voksede ud af det gamle
hullede telt og nu betegnes som Nordens største.
I Møgeltønder
blev jubilæet yderligere markeret med en reception. Hvide duge, 5-armede lysestager,
blomsterdekorationer og mad fra den Michelin-stjernede københavnerrestaurant Formel B
mødte særligt indbudte gæster, der sammen fejrede Benny Berdino og Cirkus Arena. Taler
mindedes Arne Olsen store personlighed og gaver vidnede om gæsternes værdsættelse. I
cirkus er man altid et skridt foran, hvilket gaven fra de ansatte vidnede om. De havde
samlet sammen og gav Benny Berdino et rejsegavekort til et ophold i Venedig, inspireret af
næste års turne, der har Venedig under vand på programmet. DR var på pladsen for at lave to produktioner,
dels et portræt og dels en optagelse af forestillingen. Fra landets store og små blade
kom journalister og fotografer, der ikke alene var interesseret i at høre Benny Berdino
fortælle Arenas historie, men også håbede på at få godt stof med hjem om de
kongelige. De kongelige betyder meget for Cirkus Arena, der gør alt for at præsentere
sig flot og tage godt i mod Prinsesse Alexandra, Prins Joakim og de to små prinser
Nicolai og Felix. Forestillingen i Møgeltønder er altid speciel, da denne aftens
billetindtægter alle overdrages til Prinsesse Alexandra og Børnecancerfonden. I år blev
det til godt 200.000 som Benny Berdino supplerede med 1000 kroner for hvert år Cirkus
Arena har eksisteret.
Alt forløb vel
i Møgeltønder. Forestillingen gik godt og uden ingen uheld i manegen, artisterne og
Berdino-familien fik stående applaus. I direktionsvognen samledes venner og familie, og
kunne herfra betragte de første cirkusvogne, der efter kort tid kørte fra pladsen videre
til Sønderborg. Der var varslet uvejr og atter faldt snakken på sidste års dårlige
vejr. Cirkus måtte videre, pladsen er ikke god når det regner, alt blev pakket og næste
morgen var pladsen foran slottet tom.
Overlæge
Henrik Hertz, Prinsesse Alexandra og Benny Berdino med gavechecken til Børnecancerfonden.
Foto: Anja Olsen/Cirkusmuseet i Hvidovre
26. juni 2005
Cirkus BonBon
og BonBon-lands søløveshow. Svenske Cirkus Skratt holder hvert år sommerpause fra
midten af juni til midten af august. I den periode har man i adskillige år kunnet opleve
et uddrag af forestillingen i BonBon-land i Holme-Olstrup ved Næstved. I år vises
forestillingen i Cirkus Skratts helt nye blå/gule telt. Det har en diameter på 38 meter
og er i Danmark er godkendt til at rumme 1.200 tilskuere, som alle sidder på stole.
Årets forestilling indledes med masteakrobatik med den polske trup Jakubczyks. Et flot nummer -absolut
forestillingens bedste. Derefter har de russiske repriceklovner Yuri & Leon
den første af deres to entreer, hvor de kaster en kæmpebold ud til publikum. De to
spasmagere var også hos Skratt og i BonBon-land i 2004. De afløses af engelske Tim Delbosq, som fremviser 6 flotte sorte
friserheste. Tim er søn af en navnkundig engelsk hestedressør, Roy Delbosq. Tims datter
Nowak Delbosq optræder også med heste. Hun var med Cirkus Skratt og i BonBon-land i
2002. Tim har tidligere optrådt i blandt andet engelske Blackpool Tower Cirkus, i Mexicos
Circo Atayde (hvor han fremviste tigre), ligesom han i 4 år var træner og zoo-chef i det
schweiziske Cirkus Knie. Han har også arbejdet for dyreparken Ströhen ved Hannover, hvor
han blandt andet fremviste elefanter. Og så har han i flere sæsoner arbejdet for Cirkus
Skratt og som træner for Cirkus Arena. Tim afløses i årets forestilling af Darius i
en entre, hvor han illudere en husar med en pige. Så følger russiske Ljuba Gorbatsjova i et nummer i rebtrapez og arial
ring. I 2004 så man hende i BonBon-land med et hula-hop-nummer. Yuri & Leon følger efter med en karate-entre. Derpå
vender Tim Delbosq tilbage med Cirkus Arenas 6 dromedarer, som for resten tidligere
tilhørte Tim selv, indtil han for et par år siden solgte dem til Benny Berdino. Dernæst
vender Darius tilbage, denne gang med et udmærket nummer med stigebalance. Den 45
minutter lange forestilling afsluttes af Jakubczyks i en komisk entre med en stor
gummiring. - I et andet telt i BonBon-land præsentere søløvedomptøren Addie Jepsen hjulpet af en assistent Berdinos 4
søløver. Du kan opleve søløverne såvel på scene som i bassin. Under det 15 minutter
lange show fortæller Addie lidt om dyrene. Vidste du for resten, at englænderen James
Woodward menes at være den første, som fremviste dresserede søløver ? Det skete vist
nok i 1899 i Adam Forepaugh and Sell Brothers Great Consolidated Shows i USA.
25. juli 2005
Tyske cirkus tæt ved grænsen. Fra 1. til 23. juli ligger Cirkus Roncalli i Kiel, nærmere bestemt i Kai-city, Willy Brandt Ufer / Ecke Germania Hafen, hvor de i spilleperioden giver forestilling hver dag klokken 20, søndage dog klokken 19. Der er tillige forestilling hver mandag, torsdag, lørdag og søndag klokken 15. Årets program hedder Zwischen Gestern und Morgen og byder på på luftartisterne Duo Sorellas, som optrådte på Plænen i Tivoli i 2003, Konstantin Mouraviev med det komiske nummer i tysk hjul, som kunne ses ved årets klovnefestival på Bakken i 2004, klovnen Zippo (alias cirkusdirektør Bernhard Paul), Curatola Brothers med det håndvoltigenummer, som kunne opleves på Plænen i Tivoli i 2002, klovnerne Monti & Cia, Mrs. Kai (Graziella Galan) med et nummer kaldet Deckenlauf, hvor hun går under cirkuskuplen med hovedet nedad, jongløren Manuel Alvarez, håndstandsekvilibristen Jaqueline Alvarez, antipodisten Vanessa Rodriguez, Rohashkovs i reck samt Sarah Houcke med 6 fyrrige andaluserhingste. Cirkus Roncalli, som gæstespillede i Cirkusbygningen i København i december 1996, er kendt som et af de bedste cirkus i Tyskland, og Bernhard Paul gør meget ud af at videreudvikle de enkelte artisters entreer. Billetpriserne er fra 11 Euro til 39 Euro. Du finder nærmere oplysninger og link til billetbestilling på www.roncalli.de/.
Circus Voyage ligger frem til 26. juni i Kaltenkirchen i Holsten og fortsætter vist nok turneen til en række andre byer i Slesvig-Holsten. De skulle byde på en seværdig forestilling i et telt med en diameter på 34 meter og plads til ca. 1.200 tilskuere. Du kan finde nærmere oplysninger på www.circus-voyage.de/
Som nævnt her på siden 2. juni skulle Cirkus Fliegenpilz komme til Flensborg fra 6. til 10. august. Fra 29. juni til 3. juli ligger de i Neumünster, som ligger lidt nord for Hamborg.
Konstantin Mouraviev - i år i Cirkus Roncalli, her
fotograferet ved sidste års klovnefestival på Bakken.
24. juni 2005
Elefanten Baby (Baba). 12. maj kunne jeg fortælle om elefanten Baby, som under
Cirkus Benneweis ophold i Odense hjalp kunstmaleren Viggo Salting med at lave et maleri.
Og den 28 år gamle hunelefant har åbenbart fået smag for det med maleriet: Da Cirkus
Benneweis 14. juni besøgte Skagen hjalp hun den lokale kunstmaler Christian Støckler.
Baby var først ved lærredet og malede på alle måder med den brede pensel. Derefter tog
Christian Støckler bestik af resultatet: Jeg synes, hun har lavet en flot
komposition. Jeg er næsten ked af, at skulle lave om på det, var hans første
kommentar. - Da Cirkus Benneweis nogle dage senere kom til Aalborg udfordrede de gutterne
fra Aalborg Styrkeløfter Klub til en rask omgang tovtrækning med Baby. Vi har ikke
trukket tov med en elefant før, men vi har engang trukket en slæbebåd over fjorden, og
det bragte os i Guiness Rekordbog, lød det selvsikkert fra klubbens formand.
Den er god med jer! tænkte de i cirkus. På dagen måtte Benneweis-folkene
dog erkende, at de 20 styrkeløftere havde noget at have det i. Elefanten kunne ikke rykke
dem en tomme. Efter kampen var luften tyk af de sædvanlige undskyldninger, man kender så
godt fra sporten i tv: Baby var ikke på toppen i dag. I går var hun meget
bedre, bidslet var ikke godt at bide i og mere af samme skuffe. Intet af
dette kan dog dække over, at Baby ikke formåede at rykke de 20 store mænd rundt.
(Kilde: Cirkus Benneweis hjemmeside, hvor Freddy Kolding i løbet af sæsonen indlægger
små korte nyheder om stort og småt).
23. juni 2005
Kim Benneweis. Af en artikel 9. juni i Nordjyske Stiftstidende fremgår, at Kim Benneweis nu i et år har været ansat på det pædagogiske opholdssted No Name ved Graverhusene i Bælum, ca. 10 km. nord for Hadsund. Kim arbejder både som dressør for stedets mange heste og som kontaktperson for de unge. I de seneste 2 måneder har Kim været kontaktperson for 15-årige Line, der er anbragt på stedet på grund af problemer med familie, stoffer og selvmordstanke. Han arbejder også som dressør for heste og kameler i aktivitetsparken Team LA, der ligger sammen med No Name. De af Bernhard Kasselowskys kameler, som ikke er med i årets Cirkus Dannebrog-forestilling, passes for tiden i Team LA. No Name er et pædagogisk opholdssted normeret til socialt belastede unge. Institutionen ejes af Luffe Bøgh og er etableret i 1992 og har plads til 12 unge mellem 14-18 år, der ikke kan placeres på almindelige institutioner. Luffe Bøgh er en kendt mand i hestekredse, blandt andet som avler af oldenborgheste. Kim er ikke den eneste fra cirkusverdenen, som i dag er knyttet til No Name. Bjørn Schult har siden 1. april har været ansat som både kontaktperson for de unge hos No Name og som dressør af de cirka 100 heste på stedet. Bjørn optrådte sammen med sin partnerske under navnet Björnlys eller Bjoernlys med et voltigeridtnummer i Cirkus Dania 1976, 3 måneder hos Cirkus Dannebrog i 1978 og hos Cirkus Benneweis i 1980. I sidste del af sæson 1978 og i 1979 arbejdede Bjørn som staldmester for Sonny Benneweis. I 1981 var Bjørn hos Benneweis med et komisk nummer, kaldet Bjørn og hans hest. Med samme nummer optrådte han i 1982 i Cirkus Arena, som kaldte nummeret Bjoernlys and partner. Der har været forlydender om, at Kim og Bjørn viste et helt lille show med heste og kameler i Team LA. 22. juni besøgte Bjørn Schult sammen med Kim og Miller Benneweis Cirkus Dannebrog, som den dag spillede i Øster Hurup. Miller var på ferie hos Kim. Ifølge Jørgen Lorenzen fortalte de, at der lejlighedsvis har været tale om, at en enkelt pony eller kamel på opfordring har været på besøg i en børnehave eller lignende. Men nogen samlet og målrettet indsats er der ikke tale om. - Artiklen i Nordjyske Stiftstidende kan mod betaling læses på www.nordjyske.dk
22. juni 2005
Cirkus gør Europa-parlamentet opmærksom på sine
synspunkter. I en pressemeddelelse fra den europæiske cirkusdirektørforening ECA
hedder det: Circus makes its voice heard at Euro parliament. The
Circus is coming to town in
Artistes
from Classic (that is, traditional) circuses will perform on the steps of the European
Parliament building (near the entrance to the Luxembourg Station) on 22nd June
from 13.00 to 14.00 hour Theyll be joined by graduated students from Belgiums
Professional Circus School, backed by a live band, to emphasise the cultural status of the
Circus Arts throughout the EU, and to defend the way of life of the traditional circus
community.
The
vice-president of the European Committee on Culture and Education, Mr Pál Schmitt, will
be presented nearly 50.000 signatures in favour of the use of animals in circus
performances. The signatures will be carried by some circus animals. The event is titled
Classical circus; a rich tradition, a creative future. Its organised by
the European Circus Association (ECA), trade organisation of the European circuses and
supports with this action the Initiative Report to the European Committee on Culture and
Education by MEP Doris Pack, on new challenges for the circus as part of European
culture who advocates full recognition of the cultural value of Classic circus. Ms
Packs Draft -Report makes a fiery plea for cultural recognition of the Classic
circus. The report asks for action of the EU and the
20.
juni 2005
Juni-nummeret af det svenske cirkusblad Cirkuläre Notiser er netop kommet. Det indeholder
blandt andet et portræt af Nelly Jane Benneweis
og en omtale af Cirkus Arenas jubilæumsbog,
hvortil kommer et væld af cirkusnyheder og andet cirkusstof. Bladet, som udkommer 6 gange
om året, er det eneste af sin art i Norden. Abonnement koster 265 svenske kroner ved
levering i Sverige og 290 svenske kroner ved levering i Danmark og Norge. Og det er
bestemt pengene værd. Abonnement tegnes ved at indbetale beløbet på svensk postgiro
1589 57-1. Benny Berdino har i øvrigt i år
valgt at støtte bladet ved at tegne en helsidesannonce på bagsiden. Flot gjort, Benny !
20.
juni 2005
Cirkus
Bambino.
Igen i år har Sverige besøg af nogle tyske cirkus med forestillinger af tvivlsom
kvalitet. Ærgeligt, for besøgende kan få det indtryk, at sådan er cirkus, og det er
synd for de svenske kvalitetscirkus som eksempelvis Brazil Jack, Maximum, Olympia og
Skratt. Et af de tyske cirkus er Cirkus Bambino. Martin Lasson Berglund har sendt mig
følgende triste beretning om et besøg i dette cirkus: Den 4-5 juni besökte tyska
Bambino Växjö. Som de allra flesta känner till så är det familjen Weisheit som äger
och driver cirkusen. Det är dock inte samma familj som äger cirkus Mustang utan detta
är en annan del av familjen. Cirkus Bambino turnerar med fd svenska cirkus Scalas
blåvita tält som är aningen slitet. Det finns egentligen inte så mycket att säga om
Bambino förutom att det är cirkus när det är som sämst (værst)! Hela
föreställningen kretsar kring clownen Bambino som medverkar i nästa alla entréerna. I
de olika clownentréerna så verkar det som om det är artisterna har roligare (sjovere)
än publiken. Cirkusen har sex kameler och ett antal svarta ponnyhästar som framförs av
clownen Bambino. Det är ingen vidare bra dressyr och djuren ser inte ut att vara i 100%
bra skick. I stalltältet finns också två lamadjur uppställda medan de andra djuren
går fritt i två boxar. Trots att cirkusen var i Växjö i tre dagar så lät man inte
djuren gå ute och beta (græsse). Intill cirkusplatsen finns nämligen ett grönområde
som både cirkus Maximum och Olympia låter sina djur gå och beta när de är i stan.
Enligt vad jag har förstått så kommer djuren från den tyska cirkusen Classic Circus
och inte från Mustang. Musiken i föreställningen är inspelad och spelas alldeles för
högt! Det ända som är sevärt är den unga Miss Wictoria? som går på lina, framför
hundar och utför en balansakt. Biljettpriset ligger på 80kr- 130kr och det känns
alldeles för dyrt. Max 50kr för att se denna föreställning! Det är lite synd att de
svenska myndigheterna tillåter att utländska cirkusföretag kommer till Sverige och
konkurrerar med de svenska cirkusarna. Marknaden för cirkus i Sverige är inte så pass
bra att man kan turnerar med hur många cirkusar som helst! Tilläggas kan att det är
Henrik Saltzman som arbetar med Bambino och hjälper dom med turnén i Sverige. Tidigare
har han arbetat med Mustang i Sverige. Nej, cirkus Bambino var verkligen ingen glad
överraskning och jag kan verkligen förstå de besökare jag talade med efteråt som
tyckte att detta var den sämsta (det dårligste) cirkus de sätt.
Cirkus
Bambino. Foto: Martin Lasson Berglund
20.
juni 2005
Cirkus
Mascot
ligger som i de seneste par år i Sommerland Sjælland ved Nykøbing Sjælland i hele juli
måned. Og som sædvanligt er de kommet til Sjælland et par uger før opholdet i
sommerlandet. Mascot kommer dog ikke i nærheden af hovedstadsområdet. Årets
forestilling, som Jørgen Lorenzen omtalte her på siden 25. april, er som Jørgen skrev fra først til
sidst ægte artisteri, og den familievenlige forestilling bliver modtaget med velfortjent
stort applaus af publikum. Klik her for at se et slideshow med fotos optaget 18. juni fra årets
Mascot-forestilling. - Jess Deleuran fortalte i øvrigt, at han næste år får nyt telt
af samme størrelse som det eksisterende, som er fra 1995, hvad man bestemt ikke kan se
på det. Jess og Marianne køber altid telte af god kvalitet, og de passer godt på det.
Teltleverandøren er dansk: Fabian fra Fyn.
Klovnen
Gulio er blandt de medvirkende i årets Mascot-forestilling
20.
juni 2005
Gallashow
i Cirkus Arena til fordel for Børnecancerfonden. Benny Berdino
kan igen i år byde velkommen til H.K.H Prins Joachim, H.H. Prinsesse Alexandra og
børnene Prins Felix og Prins Nikolai, når Cirkus Arena den 24. juni slår tæpperne til
side for et kæmpe gallashow, hvor hele entreindtægten går til Børnecancerfonden. Det
er 3. gang arrangementet løber af stablen i Møgeltønder, og i år bliver dagen samtidig
brugt til at fejre Arenas 50 års jubilæum. Dagens begivenheder bliver optaget af DR1 og
udsendt lillejuleaften. Sidste års forestilling gav 215.120 kr. til Børnecancerfondens
arbejde. Årets indtægt vil, på børnecancerfondens vegne, blive modtaget af prinsessen
under forestillingen. Hele den kongelige familie deltager ligeledes i den reception, der
bliver afholdt inden forestillingen
Cirkus
ankommer og stiller op torsdag den 23. om morgenen kl. 05.00 til ca. 10.00.
Torsdag aften
er der ingen forestilling (Skt. Hans aften ). Fredag den 24. juni:
Kl. 17.45
18.45 Reception i naboteltet, Kl. 19.00 Gallaforestilling.
17. juni 2005
Æreslegat til
Benny Schumann. Hvert år
uddeler Dansk Artist Forbund to æreslegater til udøvende kunstnere solister, der
gennem mange år generøst har givet danskerne oplevelser fra deres eget værksted. Det
kan være solister indenfor de mange musikalske genrer eller artister i ordets oprindelige
forstand indenfor det klassiske cirkus eller ny cirkus. Årets legatmodtagere er Lis
Sørensen og Benny Schumann, som hver har modtaget en legatportion på 20.000 kr. I
begrundelsen for valget af Benny Schumann som legatmodtager hedder det:
Benny Schumann
Danmarks poetiske artist lavede sin første rigtige optræden i Cirkus Schumann i
1950. Som barnebarn af klovnen Charlie Rivel og med forældrene Paulina og Albert Schumann
skulle man sikkert kæmpe meget imod, for ikke at blive inspireret til et liv i manegen.
Benny startede med hestenummeret ikke kun et typisk nummer, men det at få hestene
til fx at lægge sig til at hvile sig med tæppe og pude allerede et poetisk
billede så blev det linedans og så endelig klovnen, den underfundige, frække og
eftertænksomme klovn! Udover ustandselig at være på landevejen med sine numre, er Benny
Schumann stifter og arrangør af International Klovnefestival, der hvert år i august (i
år for 10. gang) viser klovne og komikere i verdensklasse på Dyrehavsbakken. Motivation:
Det er en særlig fornemmelse, man sidder med, når man oplever Benny Schumann optræde.
Han ER klovnen, der står der, smuk i den lange kjole og de store sko. Han er energisk,
han er musikalsk og har en timing som mange musikere kunne misunde ham. Han laver billeder
for ens indre blik og er fræk lige tilpas. - Æreslegaterne er tidligere uddelt
til blandt andre Søs Fenger, som i år
optræder i Cirkus Arena.
Benny Schumann - modtager af Dansk Artistforbunds Æreslegat 2005 (Arkivfoto fra Bennys 60-årsdag i maj)
17. juni 2005
Nye Cirkus workshops. Som en del af det 3-årige
projekt for udvikling af Ny Cirkus i Danmark (se omtalen her på siden 16. juni) afholder
KIT (Københavns Internationale Teater) en række workshops og seminarer. Den første
workshop handler om akrobatik og karakterdannelse og afholdes med instruktører fra det
franske nycirkus Vent d Autan. Den løber af stabelen de 18.-21. juli 2005.
Workshoppen har som mål at introducere deltagere til det akrobatiske sprog. Hvordan man
med udgangspunkt i sine akrobatiske færdigheder kan udvikle en figur / en karakter uden
at tabe de tekniske færdigheder. Og hvordan man gennem de akrobatiske færdigheder kan
føre en intention ud på scenen eller udtrykke følelser.
Workshoppen henvender sig til artister med en baggrund i akrobatik (gulv, hånd-hånd, banquine, vippe) - max. 15. pers. Deltagelse er gratis. Interesserede skal sende ansøgning til info@kit.dk med CV samt oplysninger om forudsætninger for at deltage i workshoppen senest 20. juni 2005. Underviserne er Rémy Balagué og Christina Wagner.
Den næste workshop handler om rigning og løber af stabelen den 12.-14.september 2005 (for teknikere) og 15.-16.september 2005 (for artister). Kurset omhandler rigning forbundet med ophæng af mennesker. Disciplinerne er mange, men tissue (en disciplin hvor artisten danser ophængt i stofbaner), corde lise (numre i reb) og trapez i forskellige varianter samt flyvning af personer i sele hører til de mest almindelige discipliner indenfor genren. Alle disse discipliner kræver en stor grad af ekspertise. Dels naturligvis fra artisterne selv men i særdeleshed også for de teknikere, der skal ophænge og fastgøre det materiel, som artisterne selv medbringer. Ofte er det ikke nok, at materiellet er forsvarligt fastgjort, det skal også fremstå som en del af scenografien. Til at forestå kurset har KIT allieret sig med den svenske rignings ekspert og designer Ulf Poly Nylin. Han har i en årrække rigget og designet bl.a. for det svenske Cirkus Cirkör og har desuden forestået et utal af store riggeropgaver på bl.a. Globen og Dramaten i Stockholm. Også denne workshop er gratis. Interesserede skal sende ansøgning til info@kit.dk med CV samt oplysninger om forudsætninger for at deltage i workshoppen senest 1. august 2005.
16. juni 2005
EU og cirkus. På et møde den 15. juni i
EU-parlamentets kultur- og uddannelsesudvalg behandlede man udkastet til betænkning om de nye udfordringer for cirkus som
europæisk kulturbærende element. Ordfører var det cirkusinteresserede
EU-parlamentsmedlem Doris Pack fra Tyskland. I betænkningen, som altså foreløbig kun
foreligger som udkast, hedder det blandt andet:
"Det
klassiske cirkus, som kendes over hele verden som rejsende familievirksomhed, tilbyder en
lang række kortvarige numre i manegen, ofte med dyr, og har gennem generationer
underholdt, moret og opdraget "børn i alle aldre". Cirkushistorikernes
internationale forening definerer begrebet cirkus som en blanding af organiseret artistisk
program og musikalsk underholdning, hvor akrobater, klovner og domptører af vilde og
tamme dyr afløser hinanden i manegen. Cirkus i sin nuværende form har eksisteret siden
ca. 1770, hvor Philip Astley etablerede en lille arena i nærheden af Waterloo Station i
London. Astley præsenterede forskellige numre, som bl.a. blev fremført af kunstryttere,
linedansere, akrobater, jonglører og klovner. I løbet af de næste 50 år fulgte mange
Astleys eksempel, og der opstod cirkusser i hele Europa.
Sammen med
cirkusteltet blev der i Europa i begyndelsen af det 20. århundrede ikke blot indført
nyskabelser i udstyret såsom savspåner og telte med flere maneger, der blev også
indført nyskabende cirkusprogrammer som f.eks. dressur og shownumre med eksotiske dyr og
akrobatikken som et selvstændigt programpunkt. I det 20. århundrede måtte cirkussene i
Europa kæmpe med mange problemer, bl.a. som følge af, at verdenskrigene havde revet
mange cirkusvirksomheder fra hinanden. I 1950'erne oplevede cirkus ganske vist et
comeback, men det måtte konkurrere med biografer, fjernsyn, forlystelsesparker og andre
former for underholdning, og publikums interesse for cirkus aftog efterhånden.
I den seneste
tid er der opstået en ny form for cirkus, hvor man følger en mere kunstnerisk linje, som
inddrager andre kunstformer som skuespil, teater og dans. Denne kombination af
cirkusnumre, musik og dans i en moderne kunstnerisk opførelse giver cirkus endnu et nyt
perspektiv."
Betænkningen
kommer med forslag til en række initiativer:
·
Den opfordrer
EU-kommissionen til at tage konkret skridt til at få cirkus anerkendt som en del af
Europas kultur og anmoder de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, om at
anerkende cirkus som en del af den europæiske kultur.
·
Den opfordrer
EU-kommissionen til at undersøge skoleuddannelsen for børn af rejsende artister og tage
initiativer, som sikrer dem en passende uddannelse.
·
Endvidere
opfordres Kommissionen til efter høring af det europæiske cirkusmiljø at udarbejde
standarder, som er relevante for mobile cirkusfaciliteter og som kan lette cirkusenes
bevægelighed mellem medlemsstaterne.
·
Man anbefaler
en analyse af de nuværende regler for udstedelse af visa og arbejdstilladelser til mobile
cirkuskunstnere og at der udarbejdes smidige, europæiske regler på området.
Omkring
dyrebeskyttelse hedder det i betænkningen: "I de forløbne år har nogle
medIemsstater eller deres lokale myndigheder på grund af mange tilfælde af misforhold i
dyreholdet eller motiveret af dyrerettighedsforkæmpernes ideologiske kampagner indført
nye, generelle forbud og begrænsninger for hold og fremvisning af cirkusdyr i forbindelse
med tildeling af fest- og udstillingspladser. Disse begrænsninger er i mange tilfælde
diskriminerende og undergraver cirkusejeres, cirkusfamiliers og kunstneres rettigheder og
frihed. Selvom mange gældende eller foreslåede forbud er blevet ophævet af overordnede
forvaltningsinstanser eller forvaltningsdomstole, er et anseligt antal alligevel stadig i
kraft. Disse forbud hæmmer på grund af deres mangfoldighed og forskellighed ikke kun
gennemførelsen af det indre marked, de truer også med at ødelægge den vigtige
cirkustradition, som gennem århundreder har været en del af den europæiske kultur.
Derfor bør
der på EU-niveau udarbejdes en retningslinje for dyrebeskyttelse, som bygger på
videnskabelige og veterinære vurderinger, og som er rimelig og harmoniseret. En sådan
retningslinje er et effektivt middel til at overvåge, at de gældende standarder for
passende dyrehold bliver overholdt, og den gør det samtidig muligt at træffe afgørelser
om retmæssigt eller mangelfuldt dyrehoId. Den europæiske retningslinje kan udvikles på
basis af de retningslinjer for hold, træning og anvendelse af dyr i cirkusvirksomheder
eller lignende organisationer, som allerede findes i nogle medIemsstater, inklusive
European Circus Association Model Regulation for Circuses and Circus Acts and the United
Kingdom Association of Circus Proprietors. I Tyskland har landbrugsministeriet eksempelvis
omkring dyr i cirkus udgivet "retningslinjer for hold, træning og anvendelse af dyr
i cirkusvirksomheder eller lignende organisationer", som giver de mennesker, der
tager sig af dyrene i cirkus, og myndighederne og domstolene hjælp til at vurdere
dyrehold i cirkusvirksomheder.
Det foreløbige
udkast til betænkning (10 sider) kan læses her
(Jeg ved, at
denne side har mange svenske læsere. En svensk udgave af udkastet til betænkning finder
ni her)
Tak til
direktør René Marvin Mønster fra Cirkus Baldoni, som via sit medlemskab af European
Circus Association (ECA) er blevet orienteret om ovenstående og har videregivet sin viden
til mig.
16. juni 2005
3-årig
artistuddannelse i Danmark ? Berlingske Tidende fortalte 13. juni, at
Kulturministeriet havde givet en 3-årig bevilling på i alt 3 mio. kr. til at udvikle
cirkus som kunstart i Danmark. Beløbet var givet til en art joint venture bestående af
Dansk Artist Forbund, Københavns Internationale Teater (KIT), Kanonhallen og Akademiet
for Utæmmet Kreativitet (AFUK), som for tiden har en ét-årig artistuddannelse. De 4
organisationer håber at få stablet en 3-årig artistuddannelse på benene på linie med,
hvad der for eksempel finder på de franske artistskoler. Også Radioavisen omtalte
projektet.
Beskrivelsen af
projektet var imidlertid ikke helt korrekt. Den omtalte bevilling kommer fra Kunstrådet,
som via Kunststyrelsen har udsendt følgende kommentar til oplysningerne: Kunstrådet og
Kunststyrelsen er altid glade, når aviserne omtaler de mange gode projekter som får
kunststøtte. Men gladest er vi, når oplysningerne er korrekte. I denne uge har både
Berlingske Tidende, Radioavisen og Politiken bragt den store, men desværre forkerte,
nyhed at Kulturministeriet støtter opbygningen af en ny dansk cirkusartistuddannelse med
et millionbeløb. Det er ikke korrekt. Det korrekte er at Kunstrådet i april 2005
bevilgede 2,2 mio. kr. over 3 år til Københavns Internationale Teater til forskellige
aktiviteter inden for ny cirkus henover en 3-årig periode, der skal danne baggrund og
grobund for en officiel anerkendelse af genren på lige fod med andre kunstarter.
Projektet vil bl.a. indeholde et gæstespilsprogram, workshops, et årligt seminar, et
udvekslingsprogram og deciderede produktioner. Det forventer vi os meget af - men ikke at
der etableres en ny statsanerkendt kunstnerisk uddannelse af cirkusartister. Tværtimod
har Kunstrådet i sit tilsagn præciseret, at der ikke gives støtte til den del af
projektet, der omhandler et uddannelsesprogram for artister.
Oplysninger er
siden udbygget med følgende pressemeddelelse fra KIT: "Med
en særbevilling på kr. 2,2 mil. over de næste tre år satser Københavns Internationale
Teater på at skabe grobund for Ny Cirkus i Danmark. Det er der selvsagt ingen, der kan
gøre alene. Derfor har teatret, der sidste år fejrede 25 års innovativt virke i det
danske teatermiljø, allieret sig med samarbejdspartnerne Kanonhallen, Akademiet For
Utæmmet Kreativitet (AFUK) og Dansk Artist Forbund for at sikre en forankring i ny cirkus
miljøet i Danmark. Målet for samarbejdet indenfor de næste tre år er at etablere et
fundament for Ny Cirkus i Danmark. På baggrund af de resultater, der til den tid skal
evalueres, bliver der forhåbentlig mulighed for en yderligere udvikling over en
efterfølgende årrække på 5-7 år, så miljøet får et niveau, der er i stand til på
selvstændig vis at producere ny cirkus-forestillinger af høj international standard, til
glæde for både et dansk og et internationalt publikum. Med bevillingen fra
Kunststyrelsens Tværkunstneriske pulje er en ud af tre søjler, der skal fremme ny cirkus
i Danmark, sikret. Bevillingen til Københavns Internatio-nale Teater
initiativtager til ny cirkus projektet - sikrer ikke alene en præsentation af en stribe
internationale ny cirkus forestillinger i Danmark under de kommende tre Sommerscene
festivaler. Den sikrer også en serie af workshops og seminarer med de fremragende
artister, som gæster Danmark i den forbindelse, som derved medvirker til en dansk
talentudvikling i det gryende miljø indenfor genren i Danmark. Desuden bliver der midler
til en særlig formidlingsindsats og en stribe research- og legatrejser for danske
kunstnere og teknikere, som ønsker at arbejde med genren. Herudover satser
samarbejdsparterne på at kunne producere mindst en dansk ny cirkus forestilling om året,
hvor den første præsenteres i Kanonhallen i december 2005. Og nok så vigtigt satses der
på at få etableret en forsøgsuddannelse for ny cirkus i København noget som
politikerne på Københavns Rådhus allerede har skrevet ind i visionerne for Københavns
nære fremtid. -Københavns Internationale Teater har gennem en
årrække været fortaler for ny cirkus som ny kunstart. Med 36 gæstespil i Danmark
gennem mere end et årti har Københavns Internationale Teater hele tiden været på
forkant af den internationale bevægelse, hvor ny cirkus internationalt har manifesteret
sig som en kunstart i vækst. Vores vision og ambition er nu at skabe et ny cirkus miljø
i Danmark ved at udvikle området, skabe handling og danne baggrund for forestillinger på
højt kunstnerisk og professionelt niveau for et dansk publikum og på sigt også til
eksport. Tiden er moden til at skabe en fysisk, operativ og anvendelig infrastruktur for
ny cirkus miljøet med bl.a. muligheder for uddannelser, produktioner, forestillinger og
turnéer med henblik på officielt at få anerkendt genren som scenekunst på lige fod med
dans og teater, udtaler Trevor Davies fra Københavns Internationale Teaters
kunstneriske ledelse.
I en kommentar fra Dansk Artist Forbund hedder det blandt andet: Vi har i mange år kæmpet for en ligestilling af cirkus og cirkusartister med øvrige kunstarter, og kan kun rose Kunstrådet for denne visionære bevilling, der kommer fra puljen for tværkunstneriske projekter. Ny Cirkus har i udlandet for længst bevist sig som et bæredygtigt og kunstnerisk selvstændigt område, som ikke alene har skabt nye erhvervsmuligheder for cirkusartisterne, men også skabt grobund for en rivende kunstnerisk udvikling af de kunstarter, som udøves i cirkus.
16. juni 2005
Cirkusskole i Rold. Jørn S. Rasmussen fra
Cirkushusets Museumsforening fortæller: Mandag den 20. juni starter cirkusskole med 50
børn i cirkusmuseet i Rold. Det har heller ikke i år været muligt at imødekomme alle
de børn, der gerne ville være med. Der er således en stor venteliste. Børnene skal
arbejde med forskellige discipliner inden for artisteri hver dag, og torsdag aften bliver
der forestilling for publikum i Miehes gamle ridehus. Til denne forestilling er børnene i
kostumer og sminket.
15. juni 2005
Nyt telt til
Baldoni i 2006. René
Marvin Mønster fra Cirkus Baldoni fortæller, at han og Thessa har bestilt nyt telt til
den kommende sæson. Et spændende telt i et design og konstruktion, der ikke før er set
her i landet. Mere ønsker René for tiden ikke at røbe.
Cirkus Baldonis
nuværende telt
15. juni 2005
19. juni klokken 22:25 sendes på TV5 endnu en episode af det franske TV-program Plus grand cabaret du monde. Værten Patrick Sébastien præsenterer altid en række fremragende magikere og andre artister. Blandt gæsterne i det talkshow, som vises ind imellem numrene, er komponisten og synthesizermusikeren Jean-Michel Jarre. De optrædende artister skulle være: Les Pompier de Paris : Trampolines - Hans Clock : Le sphinx - TJ Wheels : Jonglage sur patins à roulettes - Jeff Mac Bride : Les anneaux - Long Twins : Le tube - Believe in swing : Rock acrobatique - Topas : Les bongos - Golden Pyramide : Main à main - Hannes Kannes : Jonglage - Vertical Tango : Le mat - Alpha : Les oiseaux - Bernard Bilis : Close up - Popazov : Arbalètes - Shirley et Dino - Urki : Equilibre des couteaux - Dani Lary : Dalida.
10. juni 2005
Klovne i Assens. Dansk klovneforbunds årlige klovnefestival plejer at foregå i Svendborg. Men i år har John Newman og hans kolleger valgt at flytte festivalen 60 kilometer mod vest til Assens. Årets festival holdes fra 9. til 12. juni, og det internationale klovne galla show fandt sted 9. juni klokken 20 på Tobaksgaarden (kulturhuset i Assens). I løbet af week-enden 11.-12. juni er der optræden flere steder i Assens. Fotografen Lise Kokholm, som selv bor på Fyn, har sendt mig nedenstående foto fra gallashowet 9. juni. Du kan sikkert inden længe finde flere fotos på Lises spændene hjemmeside www.cirkusfoto.dk/
10. juni 2005
Sveriges
største cirkus. I
forbindelse med omtalen her på siden 8. maj 2005 af Cirkus Skratts 2005-forestilling
skrev Martin
Lasson Berglund, at Cirkus Skratt er "en mindre cirkus, större än svenska cirkus
Olympia men i ungefär lika storlek som svenska cirkus Brazil Jack." Fra flere sider
er jeg blevet gjort opmærksom på, at Cirkus Skratts nye blå og gule telt er det
største i Sverige. Teltets diameter er 38 meter, og det kan rumme 1.400 tilskuere. Til
sammenligning har Cirkus Maximums telt en diameter på 36 meter. Cirkus Brazil Jacks telt
er noget mindre. Da størrelsen af cirkus traditionelt måles på teltets størrelse, er Cirkus Skratt i år Sveriges største cirkus.
Cirkus Skratt holder i øvrigt snart (som hvert år) sommerpause. I pausen optræder en
stor del af de medvirkende i BonBon-land, hvor Cirkus
BonBon i år har premiere 17. juni. - Jeg undskylder over for Cirkus Skratts direktør
Bo Rönnberg, produceren Benny Berdino og turnelederen Jackie Steckel at jeg ikke var
opmærksom på, hvem der i år var størst i Sverige.
De
dejlige russiske klovne Youri & Leon er blandt de optrædende i Cirkus Skratts
sommerforestilling, lige som de var i 2004. De kan også opleves i Cirkus BonBon.
8. juni 2005
Sommer cirkusskole i Hvidovre. Cirkusmuseet i Hvidovre laver cirkusskole mandag 20. juni og tirsdag 21. juni samt mandag 27. juni og tirsdag 28. juni, alle dage fra kl. 11-15. Under instruktion af artister fra Akademiet For Utæmmet Kreativitet kan børn i alderen 10-15 år prøve at arbejde med forskellige cirkusdiscipliner så som akrobatik og jonglering. Afslutningsvis vil de kunne vise deres nye færdigheder frem for venner og familie. Skolen er for børn i alderen 10-15 år og er gratis for børn bosat i Hvidovre, mens de to dage koster 75 kr. for børn bosat udenfor Hvidovre. Tilmelding til Cirkusmuseet tlf. 36 78 69 67 eller e-mail cirkusbyen@hvidovre.dk senest fredag 17. juni.
9. juni 2005
Årets AFUK Festivitas 2005 finder sted fredag 17. juni kl. 17-24 & lørdag 18. juni kl.14-02 i Ørkenfortet, Kigkurren 1-3, København. Som sædvanlig bliver der tale om 2 dage fulde af galskab, inspiration & begejstring, hvor man kan opleve nuværende og tidligere elevers arbejde - alt fra: nycirkus, performance, dans & dukker til billedkunst, installation, musik & smagsoplevelser fra egen restaurant! Entré: 40,- kr. Børn 1,-kr. pr. år (0-18 år). Program for AFUK Festivitas kan læses på www.afuk.dk/ fra 15. juni.
8. juni 2005
23. maj 2005
omtalte jeg det tyske Cirkus Roselly, som i år
turnere i Sverige. Jeg oplyste, at det var Henrik Zalsman, som tidligere havde arbejdet
for Cirkus Mustang, som nu hjalp Cirkus Roselly. Axel Auoja, som bor i Nyköping, har
givet mig et par rettelser: For det første hedder han Henrik Saltzman og ikke Zalsman.
Desuden fortæller Axel, at Cirkus Roselly ikke har forbindelse med Cirkus Mustang eller
de dårlige forhold for dyr, som fandtes i Cirkus Mustang. Henrik Saltzman var ansat som
administrator for Cirkus Mustang og havde ingen indflydelse på, hvordan dyrene blev
behandlet. I år er han i øvrigt administrator for såvel Cirkus Roselly som Cirkus
Bambino, som begge turnere i Sverige. Cirkus Roselly drives af familierne Roselly og
Gries, og cirkusdirektøren hedder Mario Roselly. Cirkus Bambino drives af Billy Weisheit.
6. juni 2005
Sveriges
Cirkusmuseum i Skåne. Det svenske
Cirkusakademi har en meget stor samling. I 2004 måtte Cirkusakademiet af økonomiske
grunde flytte til mindre lokaler, og man måtte derfor opgive at udstille dele af
samlingen i Cirkusakademiets lokaler i Stockholm, og store dele af samlingen måtte
deponeres andetsteds. Men så tilsmilede heldet de svenske cirkusvenner: den kendte
svenske maler Gunilla Mann tilbød, at man
kunne låne lokaler i Rörum i Skåne, hvor hun har en ejendom. Rörum ligger ca. 12
kilometer nordvest for Simrishamn. Det nye museum, som er Sveriges første, indvies 2. juli kl. 11. Indvielsestalen holdes af
Björn Vinberg. Selve åbningen foretages af kultur- og fritidsudvalgsformanden Gunilla
Astrup-Persson. Max Carlings varietécirkus fra Höganäs byder på jazz- og cirkusmusik,
linedans og andet sjov. Östberg & Högberg kommer fra Allhambravarieteen i Mölnlycke
og viser en helt anden slags magisk nummer. Og elever fra New Stage Center i Ystad
underholder med deres cirkuskunster. Museets ligger i Rörum i Österlen, en god times
kørsel fra Malmø. Således finder du museet: Kør mod Simrishamn, hvor du drejer af
kystvejen fra Simrishamn mod Kivik. Fortsæt gennem Baskemölla og Vik til du ca. 3 km.
efter Vik kommer til Rörum.
6. juni 2005
Elefantpasseren, der først blev tømrer og så kameldomptør. Fra midten af 1980'erne til 1995 var Henrik Møller med til at passe elefanterne i Cirkus Benneweis. En periode hjalp han også med at passe Diana Benneweis' tvillinger. Begge hans forældre havde også arbejdet for Benneweis, hans far Johnny Møller som chef for rekvisitørerne (cirkustjenerne) i Cirkusbygningen. Henrik Møller forlod Benneweis efter sæson 1995 - "der var jo ikke længere nogen elefanter at passe." Han kom så i lære som tømrer, men driver nu firmaet Dronningmølle Kameludlejning, som p.t. ejer 3 kameler og 3 næsebjørne. På sin hjemmeside www.kamelridning.dk fortæller Henrik følgende om, hvordan det gik til, at han blev kamelejer:
Hvorfor gør du
det? Er du rigtig klog? Hvordan har du tænkt dig det skal gå? Ja spørgsmål var der
mange af, da jeg kastede mig ud i dette projekt. For hvem er jeg og hvorfor gør jeg det.
Jeg er 28 år, gift med Camilla og vi har 2 dejlige piger: Cecilie på 3 år og Emma på 1
år. Jeg er vokset op i Cirkus Benneweis og har hele livet været omgivet af dyr og
mennesker med forstand på dyr. Jeg har passet elefanter i flere år og har egentlig altid
gerne ville noget med dyr når jeg engang blev voksen. Elefanterne fra Benneweis blev
desværre solgt og så kom jeg væk fra det med dyrene.
Så mødte jeg
Camilla , som ikke kom fra cirkus , men fra en almindelig dansk familie, og jeg fandt ud
af at jeg nok hellere måtte få mig en uddannelse. Det er nu engang det mest fornuftige.
Vi fik vores 2 piger og livet kørte som det sikkert gør i de fleste danske familier: Job
fra 7- 15, hjem og hente børn i daginstitution og så hjem og lave mad. Jeg arbejdede tit
også i weekenden og en dag blev det for meget for min ældste datter Cecilie.
En lørdag i
sommeren 2004 skulle jeg på arbejde igen og Cecilie kom og spurgte om jeg skulle af sted
igen, og jeg svarede ja. Så sagde hun de ord der ændrede vores liv: Jeg savner dig
altid, når du er på arbejde. Den dag fandt jeg ud af at vi skulle have et eller
andet sammen i familien. Cecilie har altid været vild med dyr, og jeg havde gået længe
med ideen i hovedet, så nu skulle det være. Jeg kontaktede nogle venner i
cirkusmiljøet, som havde kameler og inden længe var de købt , dyrlægepapirene ordnet,
og staldforholdene i orden. 19. september 2004 ankom den første kamel og 3 uger efter kom
de sidste 2. Der gik ikke mere end et par uger før de første opgaver kom ind til os og
det har de indtil videre gjort siden. Så jeg er glad for, at vi tog springet og gjorde
det.
En af Henrik
Møllers kameler sammen med fru Camilla og datteren Cecilie. Foto Henrik Møller
5. juni 2005
Ny partner til
Freddi Steckel. Da den
danske komiske kaskadør Freddi Steckel i februar sagde ja til et engagement i norske Cirkus Agora var han klar over, at han lidt ind i
sæsonen måtte skifte partner, idet Zora
Nikodemova på grund af andre engagementer kun kunne være med til engang i maj
måned. Som ny partner har Freddi nu fået
danseren og skuespilleren Tilde Knudsen. Tilde
har aldrig før arbejdet i et cirkus. Men det var succes fra første dag i manegen,
fortæller Freddi og fortsætter: "Tilde har slået rekorden med hensyn til
prøvetid, og klarede det super, er dygtig og har humor, så det går rigtig godt i det
norske." - Tilde Knudsen er 34 år og har blandt andet medvirket i danseteatret Cirks
forestillinger i Danmark. Hun havde en mindre rolle i den danske gyserfilm Kat fra 2001 og
kan til januar 2006 oplevet i danseteaterstykket Energi i Smedehallen i Vanløse.
3. juni 2005
Børnefestival på Kløvermarken. Grundlovsdag 5. juni inviterer Arbejdernes Landsbank alle på Amager til en hyggelig, festlig og gratis børnefestival på Kløvermarken. Det begynder kl. 11 og slutter kl. 15. Der er masser af underholdning med bl.a. tryllekunstneren Mr. Mox, sanggruppen Kaditterkadat, Ballonkongen og artister fra Akademiet for utæmmet kreativitet (AFUK).
3. juni 2005
Hesteoptræden
på Roskilde Dyrskue. At der i år
er heste på Roskilde Dyrskue er vel ikke noget nyt - der har der også været de 34
tidligere gange, der har været afholdt dyrskue i Roskilde. Men i år er der optrædende
heste: Lørdag d. 4. juni inviterer Roskilde Dyrskue som noget helt nyt til aftenshow af
ca. 2 timers varighed. Det er et show med flotte danske numre og med internationalt snit i
form af optræden af den franske hestedressør Jean-Francois
Pignon med 5 heste. Også dronningens hesteglade niece prinsesse Natalie Zu Sayn Wittgenstein, som begyndelsen
af maj med hesten Rigoletto vandt et grand prix special i dressur ved et nationalt
ridestævne i Tyskland, skulle være blandt de optrædende. Blandt de øvrige oplevelser,
der venter publikum i aftenshowet er Gardehusarregimentet, motorcykelstunts og musikalske
indslag samt H.C. Andersen Paraden med en musikalsk forestilling, som præsenterer 20
eventyrfigurer i alle aldre i originale kostumer, der folder sig ud som et glansbillede af
H.C. Andersens verden, præsenteret af skuespilleren og entertaineren Torben Iversen. Der
er gratis adgang til aftenshowet, hvis man da ellers har betalt entre til dyrskuepladsen.
2. juni 2005
Ny bog fra Diana Benneweis. Diana Benneweis er i gang med en ny bog. Hun fortæller: "Bogen hedder Mit private rum udkommer den 8.3.2006. Der er ingen medforfatter, men en hammer dygtig, effektiv redaktør - ung og yderst dynamisk. Mette Holbæk.
Bogen handler
primært om, hvordan man kan leve et indholdsrigt og fantastisk liv, med en psykiatrisk
diagnose i rygsækken." Samtidig udkommer Diana Benneweis' første bog, "Alting
har sin pris", som er udsolgt fra forlaget, som paperback. "Alting har sin
pris" udkom i 2002 og er Diana Benneweis' dybt personlige beretning om et broget og
begivenhedsrigt liv som Danmarks ukronede cirkusdronning. Bogen viser klart, at Dianas liv
ikke har været en dans på roser, og Diana fortæller åbent om sine psykiske problemer.
"Denne bog - som jeg næsten dagligt, stadig får tilkendegivelser for - flyttede
milepæle i mit liv, på mange forskellige måder og områder
Er stadig nærmest
benovet, over hvilke døre og muligheder, den har åbnet for mig
," fortæller
Diana Benneweis.
Forsiden på
Diana Benneweis' første bog, gengivet med venlig tilladelse fra forlaget. (Foto: Sara
Skytte)
2. juni 2005
CircusWeb lukker. I knap 6 år har Ralf Holstein fra München drevet den tysksprogede hjemmesiden www.circusweb.de. Side har været en af Europas allerbedste og har gennem årene haft mere end 820.000 besøgende. Af personlige årsager har Ralf nu besluttet sig til - i hvert fald indtil videre - at indstille siden, som utvivlsomt vil blive stærkt savnet.
2. juni 2005
Cirkus
Stjerneskud. Det
bornholmske børnecirkus Cirkus Stjerneskud blev stiftet i 1987 og har langsomt taget form
til traditionelt børnecirkus. I 1997 købte foreningen Cirkusbygningen i Sandvig, hvor
hovedparten af aktiviteterne foregår. I år opfører de 18.- 21. juni en forestilling,
hvor tilskuerne kan møde H.C. Andersen figurer i en usædvanlig, akrobatisk og
uforglemmelig udgave. En forestilling, som Cirkus Stjerneskud håber vil begejstre og
glæde både store og små.
2. juni 2005
Cirkus Fliegenpilz til Flensborg. Hver år besøger et af de større tyske cirkus Flensborg. I år er det Cirkus Fliegenpilz, som efter sikre forlydender skulle ligge i Flensborg fra 6. til 10. august. Cirkus Fliegenpilz er grundlagt af Beatrix og Bodo Hölscher i 1981, så 2005 er deres 25. sæson. Hvad der startede som et mindre cirkus, har nu udviklet sig til et af Tysklands største med plads til 2.500 personer i teltet. Det er et cirkus med mange dyr, herunder zebraer, en giraf og en dværgflodhest. Måden, dyrene bliver holdt på, er helt i top. Cirkus Fliegenpilz har i adskillige år vist "cirkus under vand" i anden afdeling. Fliegenpilz købte nemlig i 1992 det udstyr, som Arena brugte i 1991-sæsonen. Også i sæson 2005 præsenterede Fliegenpilz cirkus under vand. Du finder nærmere oplysninger om Cirkus Fliegenpilz på www.circus-fliegenpilz.de/. Årets program og spilletidspunkter i Flensborg vil bliver nærmere omtalt her på siden i passende tid før besøget i Flensborg.
1. juni 2005
En ven i nøden
- for 2. år i træk. 7. august
2004 fortalte jeg om en af Cirkus Arenas
trofaste venner i Allerød, Gert Rasmussen,
som havde skaffet Arena en ny plads i Allerød, da de med kort varsel fik at vide, at den
plads de havde booket ikke kunne bruges. Også i år har Gert været i sving for at finde
en plads til Cirkus Arena. Pladsen, som blev brugt sidste år, er nemlig ved at blive
omdannet til fodboldbaner. I år har opgaven været meget vanskelig. Allerød Kommune
kunne kun tilbyde en plads i Bloustrød, som imidlertid skulle planeres for at kunne
anvendes til formålet. Og omkostningerne hertil ville kommunen ikke bære. Og de var alt for store til, at der var
økonomi i at Cirkus Arena selv afholdt udgiften. Gert Rasmussen har haft kig på mange
arealer. Men var de store nok, så var ejeren ikke villig til at låne eller leje dem ud
til et cirkus. Men nu er det heldigvis lykkedes: Gert har fundet en plads ved Allerød
Tennispark. Pladsen er stor nok til at rumme Arenas kæmpetelt, medens artistvogne og
materiel må placeres på en anden plads et stykke fra selve cirkuspladsen. Og heldigvis
har ejeren af pladsen samt ejeren af et naboareal sagt ja til, at Cirkus Arena må være
der, når de den 5. august besøger Allerød. Så for 2. år i træk kan Benny Berdino
takke Gert Rasmussen for at have fundet en anvendeligt areal. Og Allerødborgerne kan
takke Gert for at skaffe Cirkus Arena til byen. - Også Cirkus Arli og Cirkus Baldoni har haft problemer med at finde en
brugbar cirkusplads i Allerød i år. Byens traditionelle cirkusplads ved Poppelvej er
nemlig omdannet til en parkeringsplads for byens stadion, som undertiden har manglet
parkeringsfaciliteter. Og kommunens tekniske forvaltning har ikke kunnet pege på
alternative pladser til de to cirkus. Cirkus Arli har derfor måtte nøjes med at bruge
cirkuspladsen i Rønneholtparken i udkanten af Allerød og droppe besøget i
"downtown" Allerød. 9. juni besøger Cirkus Arli Allerøds naboby Bloustrød,
hvor der er en plads ved Vestervang, hvor de lige akkurat kan være. Bloustrød besøget
er en mangeårig tradition for Arli'erne, ganske som besøget på Poppelvej i Allerød
også har været. Cirkus Baldoni har i år helt måtte opgive besøg i Allerød. Hverken
pladsen i Rønneholtparken eller pladsen i Bloustrød er stor nok til dem. Ligesom der nu
er fundet en plads til Cirkus Arena må cirkusvenner håbe, at det trods alt også lykkes
at finde pladser i Allerød, som er egnede for Cirkus Arli og Cirkus Baldoni.
Benny Berdino
og Gert Rasmussen (foto fra 2004)
30. maj 2005
Cirkus Regnbuebørn bliver til Cirkus Arcus. Hvidovres Cirkus Regnbuebørn, som for 15 år siden blev etableret ved at 2 unge DUI'ere med en et-hjulet cykel, en presenning samt få andre rekvisitter tog rundt til skoler og institutioner og optrådte til sommerfester, har besluttet at skifte navn til Cirkus Arcus. Det er et af landets større børnecirkus, og de har for nylig givet adskillige velbesøgte forestillinger i Cirkusmuseets telt i Avedørelejren. Arcus betyder regnbue på latin, hvorfor navnet har en tilknytning til cirkus oprindelige navn Cirkus Regnbuebørn. Cirkus Arcus er fortsat en del af DUI i Hvidovre. Nærmere oplysninger findes på http://www.dui.dk/index.php?cirkus.
11. februar 2003 omtalte jeg den tyske film Akrobat
schö - ö - ön, som Charlie Rivel i 1944
indspillede for det tyske selskab UFA. Tyske Uli Ruedel har gjort mig opmærksom på, at
filmen nu kan købes på dvd i Tyskland og kan bestilles over internettet. Prisen er 14,99
Euro + leveringsomkostninger. Klik her for link til bestilling. Filmen er hovedsagelig af historisk
interesse, og den tekniske kvalitet er ikke imponerende. Charlie Rivel optræder det meste
af tiden "civil", men bevæger sig i nogenlunde samme gangart som i Akrobat-oh
entreen. Trapeznummeret laver Charlie Rivel i Akrobat-oh kostumeringen og ikke som
Chaplin.
28, maj 2005
Søløve i havbad. Da Cirkus Benneweis 19. maj
besøgte Juelsminde besluttede Steven Pedersen sig for, at det nu var varmt nok til, at
søløven Candy kunne få årets første dukkert i havet. Desværre tog Candys begejstring
over det store våde element overhånd i et omfang, så hverken det kolde vand eller
lækre sild kunne lokke hende tilbage på det tørre. Efterhånden som dagens forestilling
rykkede nærmere og nærmere begyndte problemet at blive påtrængende. Derfor blev tre
mand høj udstyret med hver et stykke stakit, hvorpå de soppede de ud i det for
menneskefødder - iskolde vand, og med hegn på tre sider blev Candy langt om længe
trængt op på det land og gelejdet ind i manegen. (Kilde: Cirkus Benneweis' hjemmeside).
26. maj 2005
Bakkens Oscar
til Benny Schumann. I en
pressemeddelelse fra Bakken hedder det:
Danmarks
ukronede klovnekonge, Benny Schumann (60 år), er årets modtager af hædersprisen Bakkens
Oscar. Han hædres af Dyrehavsbakken for sin indsats som primus motor i afholdelsen af den
årlige Internationale Klovnefestival på Bakken. Det er i år 10. gang, han som
kunstnerisk leder af festivalen samler nogle af verdens ypperste klovner på Bakkens
Friluftsscene med et bredt repertoire spændende over klassisk såvel som ultramoderne
klovneri. Formålet var fra starten at give publikum en morsom oplevelse i verdensklasse,
men også at udvide det efterhånden store trofaste publikums opfattelse af, hvor alsidig
og spændende en folkelig kunstart, klovneri kan være.
Benny Schumann blev oplært som hestedressør, rytter og multiartist af sine forældre
Albert og Paulina Schumann i Cirkus Schumann i Cirkusbygningen i København. Han var kun 5
år, da han optrådte som voltigerytter for første gang i Cirkusbygningen for over 50 år
siden. I 1967 optrådte han med et jonglørnummer med tallerkener og glasskåle. Derefter
forlod han Cirkus Schumann og turnerede de næste 10 år med sit jonglørnummer i Europa,
USA, Canada og Afrika under kunstnernavnet Ric Benny. Det var imidlertid klovn, han ville
være, ligesom sin morfar, den verdenskendte Charlie Rivel. I dag optræder Benny Schumann
selv ved særlige lejligheder i den lange røde kjole, som var Charlie Rivels
karakteristiske kostume, men han er også en fabelagtig bugtaler, jonglør og linedanser.
I 1996 var København Europæisk Kulturby, og det var samtidig 100-året for
Charlie Rivels fødsel. I den anledning tog Benny Schumann i et samarbejde med
Dyrehavsbakken initiativet til indstiftelsen af Den Internationale Klovnefestival. Til
minde om og til ære for Charlie Rivel blev der i 1998 indstiftet to klovnepriser, som
hvert år uddeles under klovnefestivalen på Bakken. Den ene, Den Gyldne
Næse, tildeles det exceptionelle talent med et komisk verdensnummer, mens den
anden, The World Artist and Clown Award, er en ærespris til en artist, der
livet igennem har sat en stolthed og ære i at optræde med det komiske og har givet
publikum en storslået, original og morsom oplevelse.
Bakkens Oscar tildeles hvert år en person, som har udvist ganske særlig fantasi og
initiativ til gavn og glæde for Bakken. Personen vælges af et kollegium bestående af
tidligere Oscar-prismodtagere. Siden prisen blev indstiftet i 1971 har blandt andre Ulf
Pilgaard, Lisbeth Dal, Grethe Sønck, Hans Kgl. Højhed Prins Henrik, Jørgen de Mylius,
Jeppe Eisner og Bjørn Wiinblad modtaget Bakkens Oscar. Benny Schumann modtager prisen, et
smukt, personligt fad kreeret af Bjørn Wiinblad, onsdag den 10. august. Kunsthåndværket
overrækkes af sidste års prismodtager, Lille Palle.
26. maj 2005
Cirkus er kulur, siger Europaparlamentets udvalg for
kulturelle anliggender. I en pressemeddelelse fra den Europæiske
Cirkusdirektørforening ECI hedder det (pressemeddelelsen gengives på engelsk):
Circus
must be recognised as a form of culture throughout
In
her proposal, where she asks for actions of the European Committee and the EU member
states, Doris Pack furthermore asks for improvement of education to travelling children
throughout
I ovennævnte
tale sagde Urs Pilz:
Because
the classical circus needs your assistance to survive.
Those of us in the circus world and you yourselves recognize the circus as
an important part of European culture. But not
every
We
also seek your assistance to address the problems circuses face as a result of the wide
variety of differing regulations and requirements, especially at the local level, that
apply to what we refer to as building up the circus at each location. Some of these varying requirements concern physical
objects such as what kind of canvas must be used, whether foam or liquids are to be placed
in fire equipment and where tent poles are to be placed.
No circus could be expected to own and travel with multiple sets of
equipment to satisfy every country and local communitys divergent requirements but
the unfortunate result is that the circus is limited in its movements and access to
audiences by this unnecessary barrier created by regulatory disarray. A concerted effort to standardize and harmonize and
fill the gaps in this spider web of conflicting requirements through the Communitys
standardization committees is therefore necessary. Because
if you cant build up, you cant have a circus.
From
the point of view of the European Circus Association, good regulations, that are based on
objective veterinary input concerning animal health, and which are legally binding in the
Member States would be an appropriate way to ensure that animal presentations by circuses
continue to be a high quality component of European arts and culture. In conclusion, Mr.
Chairman, for over 300 years, people young and old across Europe have looked forward with
great anticipation to the day the big top is raised in their community and the familiar
sights and smells of the circus entice them, once again, to be amazed by daring and
difficult feats, entertained by clowns, and awed by animals large and small. Indeed, the classical circus is one of the only
kinds of live entertainment that remains available to families. With your help the classical circus, today an
endangered art form, will be preserved so that future generations can enjoy this rich
cultural tradition. We urge you to help us to
achieve this goal.
25. maj 2005
Cirkustur til Cirkus Krone i Berlin. Jeg har tidligere omtalt den bustur, som Brian Behrendt i arrangere til Cirkus Krone i Berlin lørdag den 10. september med hjemkomst dagen efter. Klik her for nærmere oplysninger.
Brian
fortæller, at der er så mange tilmeldinger, at turen med sikkerhed bliver gennemført.
Alle, som har tilmeldt og betalt inden 1. juni, deltager i lodtrækningen om flere
sponsorerede gaver. P.t. er der 2 ledige pladser på turen, men der skulle være gode
muligheder for om nødvendigt at skaffe en større bus og flere hotelværelser i Berlin.
Kontakt Brian på telefon 46424024 eller 22595046 imellem kl. 18.00. - 21.00, hvis du vil
sikre dig plads på turen eller ønsker yderligere information.
24. maj 2005
Nedenstående
foto viser, at Cirkus Arli reklamerer for Cirkusmuseet i Hvidovre. De har opsat plakaten i
deres facadeparti, hvor alle publikummer skal igennem på vej til og fra forestillingen.
En flot gestus af familien Arli således at gøre deres publikum opmærksom på
Cirkusmuseet i Hvidovre.
Foto: Martin
Arli
23. maj 2005
Runde
fødselsdage. Såvel Søren Arli som Benny Schumann fejrede deres fødselsdag søndag
den 22. maj. Søren fyldte 70 år og holdt "åbent telt" i Regstrup ved Holbæk.
Benny fyldte 60 år den 23. maj, og havde 22. maj indbudt et større antal gæster til
springtime fødselsdags garden teltparty i hjemmet i Rungsted. Cirkusmuseets Anja Olsen
var i Regstrup for at hilse på Søren Arli og tog i den forbindelse nedenstående foto af
fødselaren foran indgangspartiet til Cirkus Arli.
Ole Simonsen
var i Rungsted og tog i den forbindelse nedenstående foto af Benny Schumann, som viser
det maleri, som han fik af sin staldmester Briano og dennes fru Rikke.
Blandt
gæsterne til Bennys fødselsdagsparty var hans mor, Paulina Schumann, og Nelly Jane
Benneweis, som fik en hyggelig snak om de store krav til cirkusfolk i gamle dage.
23. maj 2005
Tysk cirkus i Sverige. Tyske Cirkus Roselly turnerer nu i det sydlige Sverige
og fortsætter længere op gennem landet. Svenske Martin Lasson Berglund mener, at det er
tyskeren Kaselowsky som ejer cirkus. Martin fortsætter: "Det är Henrik Zalsman, som
tidigare hjälpt Cirkus Mustang att turnera i Sverige, som nu hjäper Cirkus Roselly.
Förmodligen kommer de turnera i lika stor utsträckning som Mustang gjorde. Eftersom
Mustang inte får komma in i Sverige längre har därför Henrik Zalsman valt att lägga
ner tid på Cirkus Roselly istället." - Cirkus Mustang, som var ejet af Lothar
Weisheit, har i flere år turneret i Sverige, hvor der har været meget kritik af
forholdene, ikke mindst for deres dyr, og flere har undret sig over, at de svenske
myndigheder lod Mustang slippe ind i landet. Klik her for at se Martin Lasson Berglunds omtale fra 2004 i
denne sides artikelsamling. I år er Mustang ikke i Sverige. Til gengæld har svenskerne
altså fået besøg af et andet tysk cirkus.
21. maj 2005
Cirkusprogrammer
på Det Kongelige Bibliotek. Det
Kongelige Bibliotek i København har en større samling cirkusprogrammer fra cirkus i hele
verden, fortrinsvis fra optrædener i Europa. Samlingen omfatter også danske cirkus med
optræden i Danmark og udlandet. Samlingens grundstamme er donationer fra forfatteren og
folkemindesamleren Anders Enevig. Der findes også brevveksling vedrørende samlingens
proveniens. Der kan søges i samlingen i bibliotekets database REX (rex.kb.dk)
under fællestitlen "Cirkusprogrammer".
20.
maj 2005
Benny Schumann 60
år den 23. maj. På dåbsattesten står der Carmelo Jose Bienvenido Schumann, men han
er aldrig blevet kaldt andet end Benny, selv om han efter sin morfars forslag blev opkaldt
efter en berømt tyrefægter. Som ældste søn af Albert og Paulina Schumann blev han så
at sige født til at blive cirkusstjerne. Schumann-familien behøver ikke nærmere
præsentation, og Paulina var en blændende skolerytter og i øvrigt datter af
verdensklovnen Charlie Rivel. Benny blev da også oplært som hestedressør, rytter og
multi-artist. Sin artistdebut havde han kun 5 år gammel i 1950, og fra 1959 var han en
fast bestanddel af Cirkus Schumanns verdensberømte hestenumre.
Benny Schumann
sammen med sin mor Paulina og hingsten Sabu. Foto fra 1963. Benny Schumanns samling
I 1964
optrådte den formidable tallerkenjonglør Eric Brenn i Cirkusbygningen i København.
Bennys tante Olando, som nogle år tidligere havde lært ham at gå på line, mente at
sådant en jonglørnummer lige ville passe til Benny, og så tog han fat på træningen. I
1967 havde han sin jonglørdebut i Cirkusbygningen med et nummer, hvor han jonglerede med
tallerkener og glasskåle. Efter sæsonens afslutning forlod han familiens cirkus og
turnerede de næste 10 år med sit jonglørnummer i Europa, USA , Canada og Afrika under
kunstnernavnet Ric Benny.
Benny Schumann
som tallerkenjonglør. Foto fra 1967. Benny Schumanns samling
Han turnerede
også i en periode sammen med sin morfar Charlie Rivel og indgik i Charlies entreer.
Danskerne kunne gense jonglørnummeret i 1980, hvor han rejste med sin onkel Max Schumanns
teltcirkus. Samme år begyndte Benny Schumann og hans hustru Marianne at optræde i
Danmark med et artist- og klovneshow. I 1984 havde Benny premiere på sit one-man
"Hej Clown", hvor han optræder som jonglør, bugtaler, linedanser,
tryllekunstner og klovn med gags og musik, han selv har skabt. Med denne forestilling er
han blevet en af Danmarks mest benyttede artister med ca. 150 årlige forestillinger i
teatersale, haller, cirkustelte, friluftsscener, sportshaller, indkøbscentre, for sports-, teater-,
kulturforeninger, firmaer, kommuner, biblioteker, skoler, institutioner m.m. Benny har i
dag formentlig optrådt "live" for et større publikum en nogen anden dansk
artist. Desuden har han gæstespillet med forestillingen i Tyskland, England, Sverige,
Østrig, Norge og Spanien. I 2000 udvidede Benny Schumann programmet til også at omfatte
et ponyshow. Disse forestillinger præsenteres under navnet Cirkus Benny Schumann. Ud over
at optræde med sit one-man show blev Benny Schumann i 1996 kunstnerisk leder af Den
Internationale klovnefestival, som siden er afholdt hvert år i august på Bakken nord for
København, lige som han har produceret en række show med andre artister. Fødselsdagen
fejres i hjemmet i Rungsted.
Benny
Schumann som det store publikum kender ham i dag
19.
maj 2005
Anmelderros til Havfruen. Anmelderne har været begejstrede for den forestilling, som teatret Kaleidoskop og det svenske nycirkus Cirkus Cirkör har skabt over H.V. Andersens elskede eventyr om den lille havfrue. "Nycirkus-udgaven af Andersens lille havfrue gennembryder elementernes grænser og tilføjer dansk scenekunst en ny dimension," skriver Søren Vinterberg i Politiken og tilføjer, at resultatet er en mere end mindeværdig forestilling med internationalt potentiale. Lige som sin kollega Jens Andersen fra Berlingske Tidende giver han forestillingen 5 ud af 6 mulige stjerner. Jens Andersen konkluderer: "Der er ingen vej uden om Kedelsmedjen - Havfruen kalder." Også Ekstrabladet giver 5 stjerner og kalder det et brag af en forestilling. Børsens Lars Wredstrøm giver også 5 stjerner og slutter: "Denne havfrue-forestilling er en vidunderlig oplevelse, så er De til at blive forført, er der kun et at gøre: Kast Dem i armene på denne havfrue, De vil ikke fortryde det!" I Jyllands-Posten kalder Henrik Lyding forestillingen for "en genial blanding af akrobatik, poesi og lidenskab" og en "overrumplende stærk, original og billedmættet teateroplevelse." Frem til 18. juni kan Havfruen ses i Kedelsmedjen på Holmen i København. Se om spilletider og billetbestilling i Cirkuskalenderen. Efter et besøg i Tyskland vender ensemblet tilbage til Købehavn, hvor forstillingen kan ses på Folketeatret 5.-27. august. Fra 25. november 2005 til 22. januar 2006 vises forestillingen i Dansens Hus i Stockholm. I begyndelsen af maj 2006 spilles den på Musikhuset i Århus. Senere følger besøg i bl.a. London.
19.
maj 2005
Cirkus og trylling er titlen på en
temaudstilling, som åbner 22. maj på Oslo Bymuseum i Frognerparken. Udstillingen er
åben frem til 11. september, onsdag - søndag fra 12 til 16 og tirsdag fra 12 til 19.
Museet er lukket om mandagen. Udstillingen er arrangeret af Norsk Cirkusforum, som i år
fylder 20 år, og Norsk Tryllemuseum i samarbejde med Oslo bymuseum. Udstillingen viser
glimt fra norsk tryllehistorie, specielt med tilknytning til Oslo og de norske cirkus. Der
er udstillet plakater, programmer, gamle kostymer, et modelcirkus m.v. Uden for museet kan
man se en norsk cirkusvogn, indrettet som den slags vogne var i 1960'erne. Udstillingens
åbning den 22. maj klokken 12 markeres med, at blæsergruppen Schertzo spiller fra
tårnet og operasangeren Pål Rullestad synger. Endvidere fortæller skuespilleren Noralv
Teigen om udviklingen fra commedia dell'arte til nutidens cirkus, lige som der er
trylleri, bugtalere og klovnerier.
18. maj 2005
Artister i Tivoli. Tivoli har desværre i år fravalgt artistoptræden på Plænen til fordel for mekaniske dukker og båndet musik i det H.C. Andersen inspirerede "Et Tivoli Eventyr". Men i Sørens Østergaards Tivoli Varieté 2005 kan man opleve nogle artister. I pressemeddelelsen om årets variete hedder det blandt andet: "Ligesom sidste år har Søren Østergaard valgt at tage ordet varieté yderst alvorligt. Dermed garanterer Østergaard et show hvor komik, sang og artisterier blandes godt og grundigt. Østergaard har igen valgt at invitere skuespilleren Sidse Babett Knudsen med på holdet. Sidse Babett tog mange kegler hjem under sidste års Varieté med parodien om den dramatiske hypnotisør Svetlana fra Hviderusland. Desuden har Østergaard valgt sangeren Ivan Pedersen til at stå for sangene. Men intet varietéshow uden artister. For at krydre blandingen helt korrekt, har Østergaard sammen med artistagenten Henrik Mortensen inviteret en stribe "rigtige" verdensartister. Fra Italien kommer slangemennesket Annaliza Catena, der mestrer svimlende balancekunst. Multijongløren Oliver Groszer fra Tyskland gæster også Varietéen, der uden tvivl nok skal betage publikum med sine spektakulære bedrifter og hurtighed, ligesom den verdensberømte og prisbelønnede klovn Kotini Junior fra Ukraine nok også skal." -Kotini Jr. fik The World Artist and Clown Award ved klovnefestivalen på Bakken i august 2003. Søren Østergaards Tivoli Varieté 2005 får premiere den 23. maj og spiller frem til den 27. august i Glassalen i Tivoli. Billetbestilling via BILLETnet.
16. maj 2005
E-postkort med cirkusmotiver. Justin, som har en side med gratis ecards (elektroniske postkort), fortæller at han også har en række cirkusmotiver blandt kortene. Klik ind på http://www.123greetings.com/events/circus_day_may/ hvis du vil se og eventuelt bruge nogle af disse e-postkort.
16. maj 2005
7.
maj omtalte jer den nye svenske
cirkusbog INTE BARA GLITTER.
Ud over i boghandlen kan bogen købes direkte fra forfatteren Per Arne Wåhlberg,
Reenstiernagatan 16, 602 12 NORRKÖPING, Sverige. Inden for Sverige er prisen 260 svenske kronor, som kan indbetales på PlusGirokonto 473 57
75-1. Danskere, nordmænd og
finner kan i stedet sende beløbet til forfatteren i et anbefalet brev. Prisen er så i
Danmark 300 danske kroner, i Norge 310 norske kroner og i Finland 40 EURO. Alle priser inkluderer bog og porto, og bogen
leveres omgående. Hvis du ønsker at Per Arne Wåhlberg signere bogen, så bed om det ved
bestillingen.
15. maj 2005
Klovnen Jody bliver titlen på en bog på ca. 140 sider skrevet af skuespilleren Arne Bjørk. Bogen, som er forsynet med illustrationer, skulle være klar i løbet af et par måneder. Bogen bliver udgivet på forlaget Wisby og Wilkens, og Anders Enevig og Nelly Jane Benneweis skriver forordet. Arne Bjørk, som er født i 1941, havde sin debut som klovn i Cirkus Benneweis i 1971 og fik i den forbindelse en lille filmrolle som klovn i filmen Far til fire i højst humør (1971), som foregik i et cirkusmiljø. Fra 1983 til 1988 arbejdede han igen for Benneweis, dels i Cirkusbygningen i København (1984 og 1985), dels i det turnerende teltcirkus. I dag arbejder han hovedsageligt på Odense teater, men viser dog også et klovneshow, som du kan finde mere om på www.jody.dk. Arne Bjørk fortæller, at han i år for 4. sommer spiller sin forestilling "Det mindste Cirkus" med klovnen Jody på bymuseet Møntergårdens friluftsscene i Odense i juli måned 12.-28. juli begge dage incl. hver tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12 og 14. "Det mindste Cirkus" er en poetisk cirkuscabaret, magisk og humoristisk med heste, dansere, tryllekunstnere, violinvirtuoser, primaballerinaer og en gammel gøgler med sit lille teater. (Tak til Anders Enevig for oplysningen om den kommende bog).
Klovnen Jody
alias Arne Bjørk
15. maj 2005
David Copperfield til København. Den amerikanske magiker David Copperfield, som er kendt fra adskillige TV-udsendelser, optræder i København 14. 15, og 16. oktober 2005. For tiden optræder han på MGM Hollywood Theatre i Las Vegas. 25. september starter han en turne til en række europæiske byer, herunder København, inden han i midten af november igen returnerer til Las Vegas. Du finder mere om David Copperfield og hans shows på www.dcopperfield.com
14. maj 2005
9. maj 2005
omtalte jeg artisttruppen Aquanaut, som i
dagene 9.-12. maj 2005 viste deres forestilling ombord på sejlskibet Lovis i Sønderborg,
Faaborg, Svendborg og Ærøskøbing. Gruppens danske medlem Finn Jagd Andersen fortæller, at gruppen består
af 18 unge artister og musikere hovedsagelig fra Tyskland med enkelte medlemmer fra Polen,
Schweiz, Østrig og Danmark. Patrycja Krupa fra Polen fik idéen i vinteren 2004-2005 og
har i løbet af foråret arbejdet på at samle folk til gruppen. De fleste af medlemmerne
kender hinanden igennem artistskolen Die Etage i Berlin, men da mange af artisterne og
musikerne kommer fra andre dele af Tyskland og Europa, har gruppen kun haft en
prøveperiode på en uge. Trods den korte forberedelse er det blevet til et tempofyldt
show med en blanding af jonglering, luftakrobatik (stof, reb og trapez hængt op mellem
skibets master), stylteteater, dans og gulvakrobatik samt musik fra et veloplagt orkester.
Finn Jagd Andersen er tidligere elev fra Artistlinien i København og nu er i gang med en
artistuddannelse på den statslige cirkusskole i Berlin. Fotografen Lise Kokholm har sendt
mig nedenstående foto fra en at truppens forestillinger, ligesom hun har forsynet mig med
ovenstående oplysninger fra Finn Jagd Andersen.
14. maj 2005
Cirkusdirektør
Søren Arli 70 år den 22. maj. Søren
Arli Hansen er ikke ud af artistfamlie. Han kom oprindelig i lære som maler, men følte
sig mere tiltrukket af artist-tilværelsen. 30. april 1953 fik han som 18-årig sin
artistdebut i den daværende bakkekonge Frode Jensens variete "Alhambra" med et
nummer, hvor han rev figurer ud af papirark.
Søren Arli med
sit debutnummer i 1953. Foto udlånt af Martin Arli
Søren fandt
snart tilværelsen som artist mere spændende end jobbet med at male vægge og lofter.
Sammen med sin hustru Lotte, født August (halvsøster til filminstruktøren Bille August)
skabte Søren et komisk jonglørnummer, Lott and Arli.
Lott and Arli
1959. Foto udlånt af Martin Arli
Lott and Arli optrådte også med en malange-act og med et kaskadørnummer. Derudover arbejdede Søren som hvid klovn og Lotte som tankelæser under navnet Madame Zarina. Med numre som disse optrådte Søren og Lotte i en række cirkus, herunder Cirkus Moreno (blandt andet 1957,1960 og 1965) og Cirkus Arena (blandt andet i 1963 og 1964 og sammen med sønnen Martin Arli i 1969 med indianernummeret Dakotas). Som mange artister drømte Søren om at få sit eget cirkus. I 1971 gik drømmen i opfyldelse, da Søren og Lotte åbnede Cirkus Arli i et lille 1-mastet telt, som de selv havde syet. De byggede også selv bænke, manege, ridegang og facade. Personalet bestod af Søren, Lotte og deres søn Martin. De første to sæsoner tilbragte cirkus Arli i Jyllands Mini-Zoo i Haustrup. Siden 1973 har Cirkus Arli turneret på Sjælland med Faxe Ladeplads som de sydligste punkt med familievenlige forestillinger udført af familien Arli selv bistået af et par udenlandske artister, som altid af god kvalitet. Indtil 2000 optrådte Søren Arli selv som hvid klovn - han var en af de bedste, vi har set her i landet. Fra 2001 overlod han de artistiske præstationer til næste generation: sønnen Martin, svigerdatteren Bettina og barnebarnet Alexander. Fra 2004 overlod han også rollen som sprechstallmeister til Bettina. Det er dog fortsat Søren Arli selv, som byder velkommen og står ved udgangen efter hver forestilling og siger farvel og tak til sit publikum, som han nu for 35. år i træk glæder med hvert år at præsentere en helt ny festlig og børnevenlig familieforestilling af god kvalitet.
På
fødselsdagen ligger Cirkus Arli i Regstrup (ca. 10 km. sydvest for Holbæk), hvor der er
forestilling klokken 19. I sæsonen dropper en cirkusdirektør jo ikke en spilledag, bare
fordi han fylder rundt ! Mellem 13 og 15 er der "åbent telt" med mulighed for
at hylde fødselaren. Cirkuspladsen i Regstrup ligger ved Brugsen.
Søren Arli
12. maj 2005
Foråret er
kommet til Danmark, skriver kunstnerparret Helle
Abildgaard & Viggo Salting. De fortsætter: På Fynshoved er der lysende saftige
grønne farver, sløret af den hvidblomstrende slåen. Den dyrkede raps står på sit
højeste i solgul og kalder på vores erindringer fra mangeårige rejser med Cirkus
Benneweis. Gennem ti år, sammen med vores tre drenge, pakkede vi malergrej og skolebøger
for atter en turné med cirkus. Lidt savsmuld har Viggo dog fået under fødderne, idet
han onsdag d. 11 maj havde en happening i Cirkus Benneweis. Viggo lod den eneste
medrejsende elefant i Cirkus Benneweis vise sin kunnen med en pensel i snablen. Adriana Folco som er elefantdomptør stod
standby, så kunstneren ikke selv i kådheden blev grebet af Baby og blev penselstrøg på
lærredet. Efterbearbejdet af Viggo Salting udstilles maleriet 2,5x3m på galleri
På hovedet på Fynshoved (nord for Kerteminde) i pinsen kl. 12 17,
lørdag dog kl. 12 16.
Baba (eller
Baby) - den malende elefant. Foto: Viggo Salting/Helle Abildgaard
10. maj 2005
TV-klip fra Haddy og Solveig Enochs guldbryllup. Klik her for link til et TV-klip fra TV Syd, som besøgte Cirkus Dannebrog i Grindsted, da direktørparret 10. maj kunne fejre guldbryllup. "Alt går, når bare man er forelsket, og det har jeg været i mere end 50 år i min dejlige kone," sagde Haddy til TV-reporteren. Og det var en forrygende fest, fortæller en af gæsterne Jørgen Lorenzen, som fortsætter: "De er gode til at holde fest i den familie, og Solveig og Haddy fik en stor og velfortjent hyldest med mange taler, sange og festlige optrin af artistkolleger og børn og børnebørn. Meget sympatisk var alle ansatte inviteret med til bords, og der var blandet således i bordplanen, at vi sad mellem hinanden. Så jeg fik genopfrisket mine ukrainske og russiske sprogfærdigheder. Der var en godt svensk danseorkester, og det sætter jo en ekstra stemning."
10. maj 2005
Den bulgarske trampolinartist Mr. Jumping, som i år er engageret til svenske Cirkus Olympia, kom til skade kort før Olympias premiere 9. april og kunne derfor ikke optræde. Men nu er han klar igen og har i et par uger været med i forestillingen,. Svenske Martin Lasson Berglund skriver, at Mr. Jumping er en af de bedste artister, som Cirkus Olympia byder på i år. Martins omtale af Olympias 2005-forestilling kunne du læse her på siden den 11. april.
9. maj 2005
Flydende cirkus
til Fyn. Fyens
Stiftstidende fortæller, at sejlskibet Lovis fra Kappeln i Nordtyskland efter at have
besøgt Sønderborg nu også besøger Fåborg, Svendborg og Ærøskøbing. Med sig har
skibet artistgruppen Aquanaut, som med skibet
som scene vil fremvise akrobatik, dansk og musik. Aquanaut består af omkring 30 unge
gøglere og musikere fra Tyskland, Schweiz, Østrig, Polen og en enkelt, Finn Jagd
Andersen, fra Danmark. (Tak til Ann Alakazam, som har sendt mig udklippet fra Fyens
Stifstidende. Jeg er altid meget glad for tip om, hvad der sker rund omkring i landet.).
9. maj 2005
DM i indsamling. Martin Arli har sendt mig
nedenstående foto af Cirkus Arlis nye hollandske orgel, som indledte showet med DM i
indsamling i Cirkusbygningen 8. maj. Til højre for orglet ses Alexander Arli. Som nævnt
her på siden 4. maj medvirkede også Benny Schumann i showet.
8. maj 2005
Cirkus Maximum
og Cirkus Skratt.
Martin
Lasson Berglund, som er medlem af det svenska cirkusakademien har sendt mig nedenstående
omtale af Cirkus Maximum og Cirkus Skratt 2005.
Maximum 2005- cirkus i världsklass! Cirkus
Maximum är utan tvekan den bästa cirkusen Skandinavien, enligt min mening. Förutom att
de varje år presenterar ett imponerande program så är Maximum ett företag som
verkligen arbetar för att publiken skall få en totalupplevelse. Jag tänker då på den
prydliga vagnparken som står fint uppställd och att det runt omkring cirkusplatsen är
rent och städat. De anställda ser fräscha och välvårdade ut vilket ger ett mycket bra
intryck när de tar emot publiken.
Årets
föreställning inleds med att direktör Bengt
Kjällquist hälsar välkommen och sedan spelar vitclownen Yann upp en ouvertyr tillsammans med Maximums
enastående orkester. Från Kina kommer en härlig trupp som jonglerar med vattenfyllda
skålar, de kallar sig för Water Meteo. De
kastar sina skålar upp i luften och växlar skålar med varandra i ett högt tempo. Ett
otroligt skickligt nummer som får publiken att tappa hakan! Man tror inte att det är
sant när man ser vad de åstadkommer! Samma trupp återkommer i andra akten med ett
nummer där de utför bungy jump. Ett liknande nummer kan man i år se hos Arena i Danmark
men nu när jag har sett de båda trupperna så kan jag konstatera att Maximums trupp är
bättre. Truppen hos Maximum har snyggare kostymer, bättre ljussättning till sina nummer
och roligare musikarrangemang vilket backar upp truppen. Engelskmannen Ingo Stiebner är en klar favorit hos mig. Det är
en fröjd att se hans lekfyllda sjölejonnummer, ett nummer som man kan se hur många
gånger som helst! Lägg märke till att han alltid arbetar med ett oerhört bra
musikarrangemang under sitt nummer vilket han har gjort under många år. Tyvärr kommer
han att lämna Maximum i juli- augusti då ett annat arrangemang är bokat. Det blir
spännande att se vilket nummer som kommer att ersätta honom! Maxim är en ung lovande cirkusartist som visar
prov på styrka och smidighet. Ett romantiskt och poetiskt nummer som verkligen imponerar.
Från Italien kommer Kevin Huesca som gjort
buktaleriet till en stor underhållning! Detta är ett nummer som jag har velat se länge
hos Maximum! Flera jag har talat med menar att detta är det bästa numret på programmet.
Tillsammans med sin dinosauriedocka och en vit pudel visar Kevin hur kul det kan bli när
man trixar med rösten. Men bäst är när Kevin tar upp tre personer från publiken och
ger dom nya röster! Otroligt roligt att se och lyssna till! Tysken Anton Frank presentar en exotisk tablå med
cirkusens egna kameler, lamadjur, åsna, zebra och en afrikansk elefant. Detta gör han
på ett mycket bra sätt. Dock kan detta nummer upplevas som aningen långt men ser man
det ur en annan synvinkel så får publiken verkligen chans att studera dessa vackra djur
på nära håll. Alla djuren kommer nämligen först in tillsammans i manegen i en stor
djurparad och sen går de ut och återkommer igen var för sig. Anton återkommer i andra
akten med cirkusens egna hästar. Det är vackra arabhingstar och prickiga ponnys som är
med på turnén i år. Ett mycket bra och varierande hästnummer som verkligen håller
klass! Årets clowner är de välkända Rossyan från
Frankrike. Riktigt bra clowner som kan konsten att underhålla, stora som små. De visar
prov på musikalisk skicklighet och går på spökjakt i Skottland. Det senare numret dvs.
spökjakten, anses av flera cirkusvänner som sett årets föreställning, vara för
långt och utdraget men jag gillar det. Detta är ett nummer som är ägnat åt barnen och
det behövs ett nummer med mycket skrik och skratt för att de minsta inte ska somna!
Truppen Assadouline kommer från Ryssland och
utför ett mycket skickligt språngbrädesnummer. Detta är inte ett nummer som
innehåller så mycket fart och fläkt med bussvisslingar som t.ex. Cantana truppens
nummer. Dock är det ett mycket bra sevärt nummer och precis lagom för att avrunda
årets program! Cirkus Maximum strävar efter att skapa en show som alla ska gilla, ung
som gammal. De duktiga Ciprian Dancers har i
år fått mer utrymme i föreställningen och de ramar in föreställningen på ett
utomordentligt sätt. Tillsammans med årets nya sångerska Maria Despinoiu
introducerar de flera nummer med sång och dans. Maria har en bra röst men
artikulationen är inte den bästa vilket tydligt hörs i finalen, detta är synd. Jag
måste så klart också nämna Maximums orkester underledning av den skickliga
trumslagaren Krzystof Majewski som arbetat med
Maximum i många år. Detta är utan tvekan Nordens bästa cirkusorkester! Det märks att
det är skickliga musiker som verkligen behärskar sina instrument. Jag tycker det är
roligt att man spelar nya arrangemang och vågar sig på ny cirkusmusik
istället för att alltid spela traditionell cirkusmusik. Årets föreställning varar i
ca 2 timmar och 15 minuter och då är en paus på hela 20 minuter inräknad. Så missa
inte årets upplaga, Formidable- Cirkus Maximum 2005!
De musikalske klovner Hector og Yann Rossyan. Arkivfoto fra 2003
Cirkus
Skratt 2005.
I år reser Skratt med ett nytt blått och gult tält i Sverige. Det är direktör Bo Rönnberg som driver cirkusen och som valt att
satsa på att sälja föreställningar till olika företag. Detta har han lyckats bra med
och när cirkusen i år kom till Växjö så var det mataffären COOP och
Hyresgästföreningen som köpt föreställningen och de sålde i sin tur biljetter till
sina kunder. För er som inte sett Skratt kan jag berätta att det är en mindre cirkus,
större än svenska cirkus Olympia men i ungefär lika storlek som svenska cirkus Brazil
Jack. Årets föreställning inleds med lindansösen Johanna från Sverige som rest med cirkusen i
flera år. Hon är en ung cirkusartist som utför ett trevligt och lagom svårt nummer på
lina. Liksom i fjol är de ryska clownerna Yuri och
Leon i centrum av föreställningen. De är
lagom roliga och har hela fyra entréer i årets föreställning. Till de bättre räknas Duo Darius som både utför stegbalans och
jonglering med basketbollar. Detta är två bra och sevärda nummer som håller klass. Ljuba Gorbatsjova kan man se både i trapetsen och
med rockringar. Detta är inga märkvärdiga nummer och det känns som sett sådana här
nummer tidigare! Truppen Jakubczyk har också
två nummer på programmet. Ett dåligt komiskt nummer som bara är pinsamt
att se och ett bättre där de utför mastakrobatik. Den andra svenska artisten på
programmet är Richard som balanserar glas
och spelar fiol samtidigt. Det var ett tag sedan man fick se ett sådant nummer på svensk
cirkus och därför är det kul att se hans skicklighet. I år har Skratt danska Arenas
friserhingstar och dromedarer som framförs av Tim
Delbosq. Ingen märkvärdig dressyr utan han får godkänt men inte mer. Jag tror att
dromedarerna hade blivit mer sevärda om man satt ihop djuren med andra exotiska djur som
t.ex. lamadjur och zebror. Friserhingstarna är väldigt vackra och numret blir bättre av
att Tim framför de kolsvarta hingstarna i knallröd kostym! Skratts orkester under
ledning av Arkadiusz Kawalec är mindre bra.
Detta 6-manna band har svårt att nå ut och jag tror att detta beror på att Skratt har
en dålig ljudanläggning. Det hörs också att man inte prioriterar musiken på Skratt,
hade man gjort det så hade det inte låtit som det gör. Det behövs bättre arrangemang
och en bättre ljudanläggning! Tyvärr måste jag säga att årets upplaga av cirkus
Skratt inte håller måttet! Det känns som man inte lagt ner så mycket tid på att få
ihop ett bra sevärt program och om sanningen skall fram så övervägde jag att gå hem i
pausen. Men eftersom biljetterna säljs för 70 svenske kroner så är det OK cirkus för
ett OK pris! Jag tror att Skratt hade kunnat bli betydligt bättre om man fräschat upp
cirkusen mer och satsat mer på att sätta ihop en show. Under sommaren spelar Skratt i
Danmark i nöjesparken Bon-Bon land. Då sätter man ihop ett kortare program och kanske
blir föreställningen bättre då. En del artister åker då på andra engagemang och
orkestern försvinner för att under tidig höst återvända till cirkusen som då tar
till Sverige och avslutar sin turné.
7. maj 2005
Per Arne
Wåhlberg: Inte bara glitter
möten med cirkusartister. Carlssons
bokförlag 2004. 360 sider, format 17x24 cm, indbundet
og illustreret. Kan købes hos svenske boghandlere samt bestilles gennem danske og norske
boghandlere. Bogen kan også bestilles via internettet, eksempelvis hos Adlibris, De leverer dog kun til adresser i Sverige. Anmeldt af Ole
Simonsen
I forlagets
omtale af Per Arne Wåhlbergs nye bog hedder det: "Inte
bara glitter...' är en bok om svenska cirkusartister. Det är en rad människor som
presenteras. Här vimlar det av akrobater, dressörer, höglindansare, jonglörer,
konstcyklister, lindansare, perchakrobater, ryttare, springare, svajmastartister och
trapetskonstnärer. De flesta gjorde internationell karriär och många var sin samtids
främsta. I den rikt illustrerade boken ingår även några kapitel om cirkusskrock,
flygande trapets, farliga nummer och cirkusmusik samt berättelser som be lyser artistens
villkor. Dessutom finns en ordlista där vanliga fackut tryck förklaras samt en kort
sammanfattning på engelska."
Per
Arne Wåhlberg bog er spændende og særdeles velskrevet. Selv om bogen handler om svenske
cirkusartister, er det bestemt også værd at læse for cirkusiinteresserede danskere og
nordmænd. Og danskere og nordmænd må bestemt ikke skal lade sig afskrække af, at bogen
er på svensk. Med smittende entuitiasme fortæller Per Arne Wåhlberg om sine møder og
samtaler med en lang række af de svenske artister, som han har truffet, siden han i 1938
som 5-årig så sin første cirkusforestilling i Norrköping. Hans cirkusinteresse voksede
for alvor frem, efter at han som 11-årig i 1943 så Cirkus Scott for første gang i sit
liv. Flere af de artister, Per Arne fortæller om, har
haft en smuk international karriere. Blandt disse kan nævnes Trio Hoganas, de Kims,
Veteranerna og The Svenssons. Sidstnævntes komiske rytterentre kan en del danske
cirkusgængere sikkert huske fra Cirkusbygningen i 1976 og fra Cirkus Benneweis i 1984 og
1986, hvor det dog var Calle og Anna-Greta Svenssons søn og svigerdatter, som viste
nummeret. Også andre af de portræterede har optrådt i Danmark. Selv husker jeg
eksempelvis skolerytteren Don Bertino, som turnerede med Cirkus Arena i 1977, 1981, 1982,
1984 og 1985 og optrådte i cirkus i BonBonland i 1994. I bogen kan man læse, at Don
Martino (Bertil Andersson, født 1935) egentlig var kok - et job som han også bestred i
en række af de cirkus, som han arbejdede for. Cykelakrobaten Malte Knap (ham med
vinkelcyklen) husker jeg at have set i Cirkus Arena i 1993, lige som han vist flere gange
har optrådt i BonBonland. I bogen kan man læse, at han drømmer om at skabe sit eget
cirkus. Bogen viser den enorme betydning, den såkaldte frisksport, som opstod i
1920'erne, har haft for arsistlivet i Sverige. Frisksportartisterne dyrkede eksempelvis
håndstand og slog saltomrtaler og andre spring, og en række af dens udøvere fik en
kortere eller længere karriere som rigtige artister. Det er dejligt, at Per Arne har
samlet sine minder om en række svenske artister i denne bog. Så et godt råd til enhver
cirkusinteresseret skandinav: køb og læs bogen ! Som dansker må man misunde det svenske
broderfolk, at det nu på denne fornemme vis har fået tegnet en lang række portrætter
af svenske artister. Det ville være skønt, om nogen på tilsvarende vis ville skriver om
danske og norske artister.
6. maj 2005
Guldbryllup - Solveig og Haddy Enoch. Den 10. maj, hvor Cirkus Dannebrog ligger i
Grindsted, kan direktørparret Solveig og Haddy Enoch fejre deres guldbryllup. Parret
mødtes for 54 år siden, hvor Haddys daværende partner Grethe Bolin forslog Haddy at
tage hendes lillesøster Solveig med ind i deres cykelnummer. Solveig og Haddy blev
forelskede og blev gift i København 10. maj 1955. Penge var der ikke mange af. Der blev
taget et enkelt bryllupsfoto, men parret havde ikke råd til at få det fremkaldt, og
negativet er siden gået tabt. I de følgende år rejste de jorden rundt som The Haddies
internationale cykelvirtuoser og cykelakrobater. Det blev en lang rejse på 5
kontinenter gennem 32 lande med utallige ophold og genvisitter i alverdens varieteer,
revyer og cirkus. Drømmen om at få deres eget cirkus blev ført ud i livet i 1977, da
Solveig og Haddy bistået af deres 4 børn Dennie, Agnete Louise, Isabella og Katja
genoplivede det gamle cirkus Dannebrog, som var gået ind i 1922. I dag har Cirkus
Dannebrog vokset sig stort og stærkt og er en uundværlig del af det danske cirkusparnas.
Solveig
og Haddy Enoch
5. maj 2005
Alfredo
Rastelli død. Ifølge
cirkushjemmesiden www.cirkusskandinavia.dk
er den berømte italienske klovn Alfredo Rastelli afgået ved døden. Alfredo Rastelli
blev født i 1924 som søn af Oreste Rastelli, som i 1930 turnerede sammen med sin kone
Lina, den brasiliansk fødte Aristide Alyes Ferreira (også kaldet mr. Chocolate) og den
hvide klovn Antonio Poletto. Truppen optrådte med to numre. I deres trampolin nummer hed
de "Four Rastellis" (i visse perioder var der 5 artister, og så hed de 5
Rastellis). Som klovne kaldte de sig "Chokolade Boys", "Chocolate
comp" eller "Chocolate and Company." Alfredos første optræden i Danmark
var hos Schumann i Cirkusbygningen i 1949, hvor truppen bestod af Oreste, Alfredo, Alves (Aristide Alyes) og Antonio. Alfredo blev i
en separat nummer præsenteret som det italienske musikfænomen Alfredo, Han kunne blandt
andet spille på to trompeter på én gang. Rastellis var tilbage hos Schumann i
Cirkusbygningen i 1954. I bogen Cirkus fra 1964 beskriver Kurt Møller Madsen Rastellis
nummer således: "Den berømte trup Rastelli er formodentlig indehaver af
verdensrekorden, hvad eksplosioner og ødelæggelser angår. Det er næsten ligegyldigt,
hvad de rører ved, så springer det i luften. Om det så er et klaver, bliver det skudt
til pindebrænde. Den musik, de langt om længe når frem til, finder de for enden af en
umådelig lang vej, bestrøet med ligene fra en jernbanevognfuld rekvisitter." Og i
bogen Bronett's fra 1995 skriver Marie Olafsson: "Rastellis
från Italien som nu räknar femte generationen som cirkusfamilj är otroligt skickliga,
deres entre är egentligen ett musikalskt nummer med förhinder, och familjefaderen
(Alfredo) spelar 22 instrumenter, inklusive två trumpeter på samma gang. Der är inte
lättt, men det går." I 1974 og 1977
turnerede Rastellis med det svenske Cirkus Scott. I 1978 var de med på Cirkus M.
Schumanns teltturne i Danmark. Nu bestod truppen af Alfredo Rastelli, hans sønner Oreste
og Vittorio Rastelli samt (som tidligere) den hvide klovn Antonio Poletto.
Trampolinnummeret var droppet, og klovneentreen blev præsenteret under navnet Rastellis. Med denne bemanding optrådte truppen også ved en
klovnegalla i 1973 på Djurgårdscirkus i Stockholm. I flere vintersæsoner optrådte
Rastellis i skøjteshowet Holiday on Ice. I en periode efter Holiday on Ice rejste de med
deres egen mini isrevy i Italien. I 2000 modtog Alfredo Rastellis juryens specialpris ved
Cirkusfestivalen i Monte Carlo, og ved Den internationale Cirkusfestival på Bakken i 2002
modtog han The World Artist and Clown Award.
Alfredo
Rastelli
4. maj 2005
Festivas på AFUK (Akademiet for utæmmet
kreativitet). I forbindelse med, at eleverne på AFUKs artistlinie afslutter deres
uddannelse, holdes der som tidligere år en såkaldt festivitas i AFUKs lokaler på adressen Kigkurren 3, København S. Stedet har
blandt unge artister øgenavnet Ørkenfortet. Festivasen foregår i år 17. og 18. juni.
Hvis nogen har lyst til at optræde , så er en del af programmet åbent for folk udefra.
Man skal da kontakte Mia Rosenkilde på Ørkenfortet: Telefon 3254 3153.
4. maj 2005
3. maj 2005
Forkert omtale af Schumann i Arena-bogen. Benny Schumann har gjort mig opmærksom på, at der i bogen om Cirkus Arena findes en forkert omtale af, hvornår Cirkus Schumann stoppede i cirkusbygningen. I Arena-bogen angives årstallet som 1977. Men det var 1969, som blev familien Schumanns sidste som lejere i Cirkusbygningen i Jernbanegade. John Lindskog skriver også, at Cirkus Schumann måtte lukke. Men Cirkus Schumann var bestemt ikke tvunget til at lukke. I 1963 havde brugsforeningernes varehus Anva købt Cirkusbygningen. De havde planer om at rive bygningen ned eller at bygge den om til et moderne og elegant varehus, som skulle konkurrere med Illum og Magasin. Men der kom mange protester, og ikke mindst Anders Enevig kæmpede bravt for at bevare bygningen, som til sidst blev fredet. Hertil kom, at Anva savnede kapital til byggeriet. Men usikkerheden om husets fremtid påvirkende familien Schumann så meget, at de efter sæson 1969 besluttede at stoppe, medens legen var god. Men de var bestemt ikke tvunget til at lukke. Benny Schumann fortæller, at Cirkus Schumann var et familieforetagende med en fornuftig økonomi, da de stoppede i Cirkusbygningen. Så økonomisk set kunne man sagtens være forsat.
1. maj 2005
Cirkus Charlie
i København. Som i 2004
har Einar Trie taget sit cirkus på en gæstevisit i hovedstadsområdet.
Københavner-premieren var 1. maj i Høje Taastrup. Frem til 2. pinsedag (16. maj) kan
Cirkus Charlie opleves i Strandparken ved Charlottenlund Fort. Einar Trie fortæller, at
det er hans plan fremover hvert år at ligge på denne plads fra Kristi Himmelfarts dag
til 2. pinsedag. Årets forestilling, som blev omtale her på siden den 13. marts af
Jørgen Lorenzen, er en klassisk Charlie-forestilling med masser af poesi. Publikum bydes
velkommen af hr. Grøn (alias Gugge), og klovnerne Rød og Blå indleder forestillingen
allerede 15 minutter inden det officielle starttidspunkt. Så kom i god tid til en
Charlie-forestilling ! Rød og Blå spilles i år for første gang af udenlandske
artister. Rød er fra Riga og hedder Genada. Blå er fra cirkusskole i Moskva og hedder
Katja. Sammen med Gugge og Einar Trie kæder de forestillingen sammen. Einar tryller og
har også flere entreer som klovnen Charlie, herunder med det elskede klarinetnummer.
Blandt de øvrige medvirkende er akrobaterne Natascha & Natascha, som begge har en
fortid som sportsakrobater på det lettiske landshold, russiske Zenia Tomilov i strapater,
Miss Jamaica med et hula-hop-nummer og Natascha med en nummer i arial ring. Og så
popduoen Souvenirs, Niels Torp og Sofie Bonde, som forresten for nylig høstede Grammy for
nummeret Honningbi, som var finalesang i Cirkus Charlies 2004-forestilling. Sofie viser i
år blandt andet sammen med klovnen Blå en poetisk sangudgave af den berømte spejlentre.
Einar Trie fortæller, at hans forestillinger altid ændrer sig i sæsonens løb, idet de
medvirkende indstudere nye numre til afløsningen af tidligere entreer. Blandt andet er
man ved at indstudere et yderligere nummer med sang af Sofie Bonde, og et nummer med
stolebalance vil udgå. Sofie Bondes nye nummer skulle være klar i løbet af få dage.
Cirkus Charlie tilbringer i øvrigt perioden 29. juni til 7. august i Djurs Sommerland,
hvor de som "free attraction" dagligt vil give en række korte forestillinger.
25. april 2005
Cirkus Mascot 2005. Forfatteren og filmmanden
Jørgen Lorenzen har sendt mig følgende omtale af Cirkus Mascot, hvis 2005-forestilling
han så i Langå den 23. april.
Der er mange,
der løber i hælene på cirkus. Der er nogle, der drømmer om en karriere i cirkus. Og
så er der Jess Deleuran. Han realiserede sin drøm og blev cirkusdirektør. Indtil 1994
var han inkarneret cirkusfreak, når han ikke var telefonmontør i Jysk Telefon. Men så
tog han springet og blev professionel. Sammen med sin smukke kone Marianne grundlagde han
cirkus Mascot. Cirkus Mascot vokser trin for trin år efter år. Materiellet er funklende
velholdt, og direktøren viser med stolthed sine sidste nyerhvervelser frem: en flot
toiletvogn og en vogn med vaske- og badefaciliteter til mandskabet. Og snart står sjappen
over for udskiftning. Cirkus Mascots farver er dybrød på en lys, nærmest flødefarvet
bund. Denne sidste farve er identisk med den lyse farve hos det hedengangne cirkus Moreno.
Forestillingen
er fin. Der er fra først til sidst ægte artisteri, og med en kort, men hjertelig speak
sørger direktøren selv for, at alle føler sig velkomne. Der er dobbeltjonglering,
pudler, ponnier, parterreakrobatik, hvor artisterne står på nakken af hinanden. Der er
jonglering med cigarkasser 14 stk. Der er jonglering med devilsticks og ringperch.
Og så er der klovnen Gulio, som med et usædvanligt åbent ansigt får børnene til at
hvine af fryd.
Og endelig er
der de to børn, Andreas og Daniel. Andreas synger velkomstsang, som om det gjaldt selve
livet. Og Daniel laver rola-rola og slap line med en målrettethed og en sikkerhed, som
antyder, at han er en storartist i svøb. Han har artistens fornemme attitude i sit
arbejde. Det er flot, at der folk som Marianne og Jess Deleuran, som tør tage springet og
realisere drømmen om at lave cirkus. Og det er endnu flottere er, at det er lykkedes for
dem at få et halvstort, veldrevet cirkus til at fungere fint, så publikum få en ægte,
autentisk cirkusoplevelse med hjem. I øvrigt er Jess Deleuran Benneweis-fan og en af de
få, der kom tæt ind på livet af Eli Benneweis, som gerne tog sig tid til at snakke med
ham.
24. april 2005
Clown-Symfoni. -
Kom just upp från Sandviken där Irena och jag med dirigenten Håkan Sund just haft
premiär på vår "Clown Symfoni", fortæller Henry Bronett og forstætter: Det kommer att bli
över tjugo olika framträdanden över hela Sverige med olika symfoniorkestrar. Det är
musik, clownentréer och texter ackompanjerat av Symfoniorkestrar. Det var nervöst i
premiären och vi har lagt ner mycket arbete på detta. Har skrivit mycket nytt material
till föreställningen. Irena och jag hade väldigt roligt och hittade verkligen varandra
som komikerpar! Tänkte lite på min farfar och hans bröder som reste runt på olika
teatrar och uppträdde
ibland är det intressant att se hur saker går igen. - Om
sin kommende bog "Största Möjliga Njutning" fortæller Henry: Boken är
nästan klar nu och kommer ut i slutet av Augusti. "Största Möjliga Njutning"
ges ut av Alfabeta bokförlag och handlar om cirkusartister och mat. - Endelig skriver
Henry Bronett: Min blog
börjar nu fungera regelbundet - för den som vill titta in går det att surfa till:
http://www.goldkette.se. Den heter
"HBB" Henry Bronetts Blog. (En blog er en form dagsbogsagtige notater, lagt på
internettet - dog ikke med daglige notater).
24. april 2005
Udstilling
af cirkusfotos i Illum.
I forbindelse med Kaleidoskop og Cirkus Cirkörs forestilling Havfruen (omtalt her på siden 21. april) kan man
indtil 8. maj se den svenske fotograf Mattias Edwalls nycirkus fotografier i Illum's
galleri på 4. etage, Østergade 52, København. Mattias Edwall er en af Sveriges mest
anerkendte fotografer. Med sin kombination af teknisk kunnen, råhed og humor mestrer
Mattias Edwall både det kommercielle og det kunstneriske. Kommercielt har Mattias bl. a.
gjort sig bemærket med sine kampagner for Volvo, Inwear, JC & H&M og sine
spektakulære modereportager i bla. Elle, Dansk og Madame. Mattias har nu sin base i
Stockholm, hvor han siden 1996 har fungeret som Cirkus Cirkörs faste fotograf. Det er der
kommet en række spektakulære fotografier ud af, som altså nu er udstillet i Illums
galleri på 4.
sal. - Havfruens pressekoordinator Louise Gabold har i øvrigt oplyst følgende om de
Cirkör-artister, som medvirker i Havfruen: Melinda Kinnaman: Skuespiller/ rope/ tissue,
Dag Andersson: Mimer/rope/ tissue, Andreas
Skjønberg: Artist tissue/rope ect, Ingela Hinas: griber fra trapez o.a., Siri Hamari:
Linedanser, Bekki Methinée Wongtrakoon: Slangemenneske, Jenny Haglund og Sara Haglund:
Slangemennesker, Olle Strandberg, Andreas Falk, Emanuel Tiger, Anna Lagerkvist:
Springartister/ Teeterboard.
22. april 2005
Cirkus Baldoni 2005. Direktørparret Thessa
Daniella og René Marvin Mønster har kaldt årets
forestilling for Cirkusfestival 2005. Og lad det være sagt med det samme: Det er klart
den bedste forestilling, parret til dato har budt på. Ikke mindst den kinesiske GaoChen-trup er artister af international
standard og har i øvrigt en fortid i Cirque du Soleil. Forstillingen indledes af den
danske klovn Lars Larna, som efter nogle
sæsoner i Cirkus Arena og Cirkus BonBon er tilbage hos sin gamle ven René og i år har
overtaget den klovnede viceværtsrolle, som Cirkus Baldoni lancerede sidste år. Det var
en fornøjelse at se Lars i denne rolle, som også implicerer et job som cirkusprinsesse.
Efter direktør Baldonis (René Marvin Mønsters) velkomst kom GaoChen-truppen med den første af deres 5
entreer: de 2 mandlige partnere dansede løvedans, medens deres kvindelige partnere (og
ægtefæller) viste diabolo-jonglering. Næste artistnummer var en den kun 13-årige Alexandra i en art fast ringperch. Hun blev
afløst af klovneduoen Kapitanski med en sjov
og original entre med 3 gravhunde. De blev efterfulgt at et lynomklædningsnummer, udført
af Barbi family, som i flere år har rejst
med Baldoni med nye numre hvert år. Derpå viste pigerne fra GaoChen-truppen jonglering med tørklæder - et
nummer af international standard. Alexandra
vendte tilbage med et charmerende akrobatentre med en lille hund. Kapitanski-klovnerne havde en kort entre, hvor han
var en malkeko - sjovt og originalt. Så
vendte GaoChen-pigerne (i øvrigt 2
tvillingesøstre) tilbage med en imponerende tallerkenbalance-nummer. Ikke mindst
sluttricket, hvor den ene balancerer med den anden hoved til hoved var af høj klasse.
Efter pausen viste alle 4 medlemmer af GaoChen-truppen
jonglering med vandskåle (dog uden vand i). Kapitanski
havde endnu en fin entre med trylleri med deres gravhunde. Barbi family fulgte derefter med et
slaskedukke-nummer med deres nu 9-årige datter Ernita inden i slaskedukken. De afløstes
af Kapitanski med endnu en helt original entre
med masser af vand. Miss Olga fra Letland
optrådte i vertikalt sejl. Forestillingens sidste nummer var et imponerende
parterre-akrobat nummer udført af GaoChen-truppen.
Numrene blev kædet sammen af direktør René Marvin Mønster, bistået af bugtalerdukken
løven Leo og viceværten Lars Larna. Send mig en email,
hvis du ønsker et link til et slide-show fra forestillingen.
22. april 2005
Inte bare glitter
er titlen på den svenske
forfatter og cirkuskender Per Arne Wåhlbergs
nye bog, som handler om en lang række svenske cirkusartister. Herunder også flere, som
man har kunnet opleve i Danmark. Bogen, som er på 360 sider med mange fotos, er udgivet
på Carlssons Bokförlag i Stockholm, og kan købes hos svenske boghandlere samt bestilles
gennem danske og norske boghandlere. Forlaget opgiver cirkaprisen på bogen til 290
svenske kroner. Bogen vil i nær fremtid blive mere udførligt omtalt her på siden.
Forsiden af Per
Arne Wåhlbergs nye bog er prydet af et foto af The Svenssons Jr. i klassisk pas de deux.
Svenssons Jr. optrådte i Cirkus Benneweis i 1984 og 1986, og har i de senere år optrådt
i USA.
22. april 2005
Nycirkus. Som sædvanligt præsenterer KIT
(Københavns Internationale Teater) i sommerens løb en række nycirkusforestillinger i
København. I pressemeddelelsen herom hedder det:
I
år er der seks Ny Cirkus forestillinger på programmet. Det bliver en bred vifte af
forestillinger, der spænder fra familiekollektivets sanselighed i Vent dAutans forunderlige parodi på
parlivets glæder til de fire fantastiske svenske soloartister, der nu er
gået sammen i Idiot Savant og en forestilling
om vor tids mænd på randen af kreativt sammenbrud. Programmet byder også på europæisk
premiere med de australske superakrobater, Acrobats,
nye forestilling. Her forløses fødevaregrupper, asketisk livsstil og vildmandsæstetik i
et hårdtpumpet musikalsk akrobatshow. Også geniet Johann Le Guillerm vender tilbage til
København. Denne gang med sit Cirque Ici og
deres intet mindre end uforglemmelige og magiske forestilling, der kunne være taget
direkte ud af Salvador Dalis univers. I størrelse er der også spændvidde i programmet.
Den intime klovneforestilling med den belgiske duo, publikumsmagneterne OKIDOK, der sidste år skabte køer langt ud på
Østre Fælledtorv, vender tilbage til København i august, mens det mere end 40-mand
store kompagni Shenyang Acrobatic Troupe runder
sommeren af. Det bliver det helt store kinesiske cirkuseventyr, hvor vi fik en smagsprøve
på deres færdigheder, da de opførte deres drøm af en fortolkning af
Nattergalen ved H.C. Andersens fødselsdagsshow 2. april i Parken.
Idiot Savant
optræder i Kanonhallen 27. 28. 29. & 30. juni kl. 21.00
Vent
dAutans optræder i et cirkustelt på Trianglen 4.-6. & 8.-10. juli hver dag kl.
20.00
Cirque Ici optræder i et hemmeligt cirkustelt på
Trianglen 5. 6. 8. 9. & 10. august kl. 21.00
OKIDOK
optræder på Dansescenen 4.-9. august hver dag kl. 20.00 samt 6. & 7. august kl.
15.00
Acrobats
optræder i MusikTeatret Albertslund 16. 18. & 19. august kl. 20.00
Shenyang
Acrobatic Troupe optræder i MusikTeatret i Albertslund 31. august & 1.-3. september
kl. 20.00
Billetbestilling
er allerede nu mulig via KIT's hjemmeside
21. april 2005
Havfruen og cirkus. Havfruen er titlen på en hvad
arrangørerne kalder en visuel pragtforestilling over et af H.C. Andersens smukkeste og
mest elskede eventyr Den Lille Havfrue. I et dansk-svensk samarbejde er teatret
Kaleidoskop og det svenske nycirkus Cirkus Cirkör gået sammen om at skabe en
international forestilling om Havfruen og hendes store kærlighed. Forrygende
cirkusartister, dansere og skuespillere præsenterer publikum for et sansebombardement af
artisteri, dramatik og ny cirkuskunst på allerhøjeste niveau. Forestillingen spiller fra
14.maj 18. juni 2005 i Kedelsmedjen på Holmen i København. Umiddelbart efter
sidste opførelse i København rykker man teltpælene op og pakker hele forestillingen
sammen i en truck og kører gennem Tyskland til i Stuttgart. Her vises HAVFRUEN på en af
Europas førende teaterfestivaler: Theater der Welt 2005. Festivalen, der kun afholdes
hvert 3. år, har oven i købet valgt at støtte produktionen af HAVFRUEN ved at gå ind
som finansiel co-producent. Efter sommerferien skal produktionen til Sverige og vises
både i Stockholm og rundt omkring i landet. Herefter vender man igen blikket mod det
store udland. Det ser i øjeblikket ud til at HAVFRUEN på sin vej både vil besøge
England, Frankrig, Østrig, Ungarn, Italien, Norge, Finland, USA og Fjernøsten. Du kan læse mere om forestillingen på http://www.havfruen.nu/default.asp.
21. april 2005
Frieri i manegen. Ved afslutningen af finalen ved
Cirkus Baldonis landspremiere i Lyngby 21. april fik direktørfruen Thessa Daniella
pludselig overbragt en kæmpe buket blomster, hvorefter direktør René Marvin Mønster
faldt på knæ for hende og sagde: "Thessa, nu har vi levet på polsk i 5 år. Vil du
gifte dig med mig ?". Svaret var et klart ja, og der var stående ovationer til
direktørparret, der samtidig kunne glæde sig over publikums begejstring for årets
forestilling, som er den bedste, Cirkus Baldoni har vist i de 4 år, de har eksisteret.
Thessa og René
lige før finalen, som sluttede med et frieri
21. april 2005
Miller
Benneweis tilbage hos Arena. Miller
Benneweis, som i årene 1998-2001 præsenterede heste i Cirkus Arena, og som i sidste del
af sæson 2004 rejste med Cirkus Dannebrog, arbejder nu igen for Cirkus Arena - dog ikke
med job, som gør at man ser ham i manegen.
20. april 2005
Artister på Røde Kro. Det lille Røde Kro Teater
på Amager præsenterer igen her til efteråret en vinterrevy. Og igen medvirker nogle
dygtige artister i revyen. I år er det tre gaucho-dansere fra Argentina samt
håndstandsakrobaterne Seguras. Seguras -
bror og søster - optrådte i Cirkus Arena i 1993, på Bakken i 1996, i Tivoli i 2002 og i
det svenske Cirkus Scott i 2003.
Seguras
19.
april 2005
Levade
Noble Horse Gala.
Da
Prins Henrik gæstede Levade i torsdag den 14. april blev han modtaget af spanske ryttere,
som formede en kongelig espalier med deres lange lanser. Robert Bronetts nye show har
betaget og indtaget mange hjerte, der i blandt flere af de kongelige. Både Kronprinsesse
Mary, Prins Henrik og Prins Joachim har sammen med de små prinser besøgt det forrygende
hesteshow. Levade spiller i København til og med søndag den 24. april og rykker herefter
teltpælene op og drager til Oslo.
19. april 2005
Kommunalreformen
og Cirkus Arena. På vejen
fra Bellahøj til Århus gjorde Cirkus Arena 18. april et stop i den lille by Venslev i
Hornsherred, hvor HC Handelscenter havde købt forestillingen. Før aftenforestillingen
var der borgermøde i cirkus, hvor indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med
blandt andre Skibbys borgmester Hans Henrik Bjørnsen fortalte om kommunalreformen og den
kommende sammenlægning af Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup kommuner.
Omkring 300 borgere var mødt op til borgermødet. Til aftenens cirkusforestilling var der
langt flere tilskuere.
18. april 2005
Billy Smart Cirkus. Danskere, som i år besøger
det engelske Billy Smart Cirkus, vil møde flere af de artistpar, som man i de senere år
har kunnet møde i Danmark: rulleskøjtestjernerne The Skating Aretas (Arena 2004),
jongløren Karl Ramwell (Arena 2003) og lynomklædningsartisterne Duo Monastyrsky (Tivoli
2002), bestående af Tatjana og Alexander Monastyrsky, som i øvrigt er forældre til
hula-hop stjernen Anton Monastyrsky fra årets Benneweis-forestilling. Billy Smart Cirkus
har ingen forbindelse med den berømte engelske cirkusmand, hvis kæmpecirkus holdt op med
at turnere i 1971. Det nuværende Billy Smarts Cirkus drives af Tony Hopkins, som har
lejet titlen af familien Smart. Der medvirker ikke dyr i forestillingen. Sidste år
kårede de engelske cirkusfans Billy Smart Cirkus som årets Best all Human Cirkus.
15. april 2005
Cirkus
Dannebrog 2005. "The
Golden Cirkus Show 2005," kalder familien Enoch årets forestilling. Som de seneste
år bruger Cirkus Dannebrog såvel en scene som en manege, og Isabella Enoch har med stor dygtighed taget sig af
regi og koreografi. It's showtime, når man ser en Dannebrog-forestilling, hvor numrene
med stor elegance glider over i hinanden ! Efter direktør Haddy Enochs velkomst kommer en halv snes dansere
og artister ned fra scenen iført wild west- og indianerkustymer. De bygger menneskelige
pyramider, en enkelt klatrer i tissue, squawen Katja
Enoch kommer ridende, og Jimmy Enoch og fætrene Edward og David viser i et kort nummer
lidt af, hvad de kan på en cykel. Ikke mindst Jimmy er en kunstcyklist af internationalt
format. De afløses af The Colerados alias
Faltyny-familien i en entre, som byder på såvel piskesmæld, lassokast som knivkastning
-endda efter en kvindelig partner på en roterende skive. Derefter kommer Bubi Ernestos Jr. med deres første entre, som
udføres med bistand af sprechstallmeisternen Agnete Louise Enoch, som har opfundet en ny
super vaskemaskine. En entre, som Bubi har overtaget efter sin berømte og nu afdøde far,
som i årene fra 1973 til 1987 tilbragte flere sæsoner i Cirkus Benneweis. Også
maskeringen er en arv fra faderen. Bubi afløses af "Isabellas skønhedsklinik",
hvor Isabella Enoch sammen med tre
assistenter tager sig kærligt at en publikummers udseende. Ved pressepremieren i Odense
14. april var det den unge cirkusentusiast og fotograf Stefan Rothmann, som fik
kærligheden at føle. Så følger forestillingens hestenummer, hvor Haddy Enoch og senere datteren Katja præsentere
Enoch-familiens flotte nyindkøbte heste. Charmerende fortsat at opleve cirkus, hvor det
som i gamle dage er direktøren selv, som præsentere sine heste. Efter hestene viser Mr. Gerard sine færdigheder som
rola-rola-akrobat. Han afløses af Jana og Joschi
Posnas med deres pudler, som både kan gynge og køre på rutschebane. Senere i
forestillingen viser Jana, at en af pudlerne sågar kan regne. Så kommer Faltyny-truppen som under navnet The Gamblers
levere et flot og tempofyldt formationsjonglør-nummer. Efter pausen indleder Ofelia Ernesto (søster til Bubi) anden afdeling
med et klassisk cirkusnummer: ballerina på line. Derpå følger et Thai-tableu, som
indledes af dansere og som også byder på elefanter, kameler og yakokser og andre
såkaldte eksoter, fremført af Josephine
Kasselowsky og hendes far Bernhard Kasselowsky
(også kaldet Caselly). Efter en kort entre med pauseklovnen Sandy (som har flere gode run-ins i løbet af
forestillingen) kommer et rulleskøjtenummer: det 5 mand store M.G. Team, som også giver en publikummer en
svingtur. De afløses af forestillingens måske flotteste nummer: luftnummeret Duo Isajothai - Isabella Enoch og Josephine
Kasselowsky - i et fornemt trapeznummer, som også indeholder cloud swing med Josephine.
Fint, at den erfarne Isabella nu oplærer Josephine i luftakrobatikkens svære, men flotte
(og undertiden farlige) kunst. Agnete Louises datter Victoria følger med en kort entre, hvor hun
præsenterer Cirkus Dannebrogs ponyer. Så følger Bubi
Ernesto-klovnenes hovedentre: en klassisk
musikalsk klovneentre med alt, hvad dertil hører. Den hvide klovn Ofelia spiller på
xylofon i et tempo, som er aldeles forrygende. Forestillingens sidste nummer er Faltyny-truppens cykkelnummer. Hvor Enoch-familien
optræder på kunstcykler, er Faltynyernes speciale ethjulede cykler i forskellige
størrelser, herunder en række balancenumere på cykel. - Der er ikke tvivl om, at den
danske cirkuspublikum vil nyde den flotte 2½ time lange forestilling, som familien Enoch
præsenterer os for i år. Nedenfor ser du et par af de billeder, som cirkusfotografen
Lise Kokholm tog under forestilling. Send mig en email, hvis dun ønsker et link til et slide-show
fra forestillingen.
The
Colerados
Bubi Ernesto og
Agnete Louise Enoch
13. april 2005
Le Plus Grand
Cabaret du Monde. Søndag 17.
april klokken 22:25 sender franske TV5 endnu en episode med Patrick Sébastien og hans
Plus Grand Cabaret du Monde. Blandt de optrædende er flere, som også har optrådt i
Danmark: trapezartisterne Duo Sorellas, som
optrådte på Plænen i Tivoli i 2003 og Faustos
Scorpion med ikariske lege - et nummer som man kunne opleve i Cirkusbygningen i 1988. Det var vist i øvrigt de tidligere gadeartister
debut i cirkus, og det førte til flere andre engagementer, blandt andet i svenske Cirkus
Scott i 1989 og i Cirkus Knie i Schweiz i 1990. De øvrige medvirkende i Les Plus Grand
Cabaret de Monde skulle ifølge programoversigten være: den norske magiker Finn Jon samt
Trio Ganea : Bascule - Chijov : quilibre avec un rat, - Bernard Bilis : Close up - Popazov : Arbalètes - Alpha : Magie des oiseaux -
Shimada : Magie des ombrelles - Dani Lary : Passer au travers de la matière - Shirley et
Dino - Gyong Lee : Les colombes - Stanislas Obertaev : Billard et Jonglage- - Urki :
Equilibre des couteaux - Cirque de Pékin : Diabolos - Khaoersky Brothers : Statues de
pierre.
Duo Sorellas,
fotograferet i Tivoli i juli 2003
11. april 2005
Cirkus
Olympia 2005. Den
svenske cirkusven Martin Lasson Berglund
fortæller følgende om årets forestilling:
Lördagen
den 9 april var det åter dags för premiär i Oskarström utanför Halmstad. En stor
skara cirkusvänner från hela Norden hade kommit till lilla Oskarström för att avnjuta
årets upplaga av Cirkus Olympia. När klockan slår 15.00 så är tältet näst intill
fullsatt. Trots att det är en kall lördag är det behagligt inne i cirkustältet. Årets
program inleds med en maffig Abbaouvertyr av den 8 man starka orkestern under ledning av
Valentin Smirnov. Jag vågar påstå att detta är en av Nordens bästa cirkusorkester.
Kanske en av Europas bästa? De är otroligt samspelta och inget instrument överglänser
det andra. Svårigheten på låtarna man spelar är också hög vilket jag får bevisat
när en av musikerna efter föreställningen visar mig noterna. Ingen barnlek direkt! I
år är man bara 8 musiker eftersom en av musikerna fått problem med visumet
till Sverige så just nu har man ingen som spelar trumbone. Men detta märks faktiskt inte
alls! Det märks att musikerna legat på hårdträning inför premiären och de sprider en
härlig stämning under hela föreställningen. Jag vet att många danska cirkusvänner
beklagat sig över att de danska cirkusarna inte längre har några större orkestrar.
Olympia är ett praktexempel på att det fortfarande finns cirkusar i Norden som verkligen
satsar på musiken. Så därför kan ja uppmana alla danska cirkusvänner och ta till
Olympia i Sverige där man kan uppleva ett riktigt cirkusstorband i hög klass!
Årets
artister. Den
prisbelönta Yakubov truppen från Kazakstan
inleder med ett riktigt bra nummer i fast perch. I vackra dräkter utför de numret med
galans och man förstår att de tilldelats en silverclown när de 2004 medverkade i
cirkusfestivalen i Monte Carlo. Denna trupp på sex personer varav två kvinnor
återkommer i slutet av andra akten i ett lika imponerande luftnummer. Det är roligt att
se en sådan stor och entusiastisk trupp på en mindre cirkus som Olympia. En sådan trupp
sätter verkligen sin prägel och detta är ett bevis på att även de mindre cirkusar kan
visa ett ståtligt och imponerande program!
Årets
clown kommer från Ungern och kallar sig Yotzo.
Detta är väl inte min personliga favorit men jag märker väldigt fort att han går hem
hos barnen och det är ju det som räknas, inget annat! Barn är bland de bästa på att
avgöra om clowner är bra eller dåliga och i årets föreställning hörs många
barnskratt. Yotzo återkommer mellan de olika nummerna och gör lite olika trick. Henrika Bengtsson framför enligt tradition
cirkusens pudlar och dvärgspetsar i ett charmigt nummer. Om jag inte såg fel så finns
det ett par nya hundar med i årets föreställningen. Det är ett nätt och trevligt
inslag i föreställningen även om hundarna inte alltid gör som Henrika vill. Hundarna
ser dock ut att ha kul och det är viktigt. Fatime
från Ungern presenterar ett rockringsnummer. Detta är ingen sensation men väl så
trevligt och bra utfört. Däremot vill jag påstå att Niklas Bengtsson hans flickvän Natascha Jarz
har lyckats skapa ett utomordentligt bra och sevärt nummer, ett nummer med getter! I år
är det första gången som getterna möter publik men premiären klarar de av bra för
att vara första gången. Det är kul att Olympia vågat satsa på ett sådant här
ovanligt nummer och det skulle vara kul om Niklas och Natascha fortsätter och utvecklar detta djurnummer. Kanske en kombination
av getter och lamadjur till säsong 2006? Jessica
Bengtsson framför vackra sex New Forrest hästar i en vacker dressyr. Det som
kännetecknar Jessicas dressyr är att hon framför hästarna med stil och elegans och med
ett lugn. I höstas deltog hon och med tre olika hästgrupper i hästshowen Horse´s
Kingdom på Irland. Den ungerska jonglören Katalin
Farkas utför ett annorlunda jongleringsnummer. Ett lite ovanligare och fantasifullt
jongleringsnummer som både underhåller och ger inspiration. I programmet står det
utannonserat att Niklas ska presentera de fyra
kamelerna och därför blev det som en överraskning för premiärpubliken att få se
direktör Herbert Bengtsson i manegen framför
dessa ökenskepp. Detta gör han så klart med stil! Det är verkligen imponerande att se
Herbert tala med djuren istället för att använda piskan i så stor utsträckning.
Herbert har problem med sin balans vilket gör det svårt för honom att framföra djuren
i manegen. Men förhoppningsvis kommer vi att få se mer av Herbert under årets säsong.
Trampolinartisten Mr. Jumping från Bulgarien
skadades under genrepet och därför kunde han inte presentera sitt nummer på premiären.
Men med lite vila så kommer han åter att medverka med sitt nummer inom kort.
Sammanfattning.
Årets
föreställning håller hög internationell nivå. Cirkus Olympia har alltid varit duktiga
på att hitta bra artister i öst och Yakubov truppen är ett exempel på detta. Det är
rent och snyggt kring cirkusplatsen och även djurstallarna är välskötta. I år finns
också ett kamelföl i stallarna som ännu inte medverkar i föreställningen. Cirkusens
äldre kamelgrupp turnerar i år med Cirkus Fantasia som i år turnerar i Lettland och
Litauen. Hos lamadjuren finns också en unge men inga lamadjur medverkar under premiären.
Personalen på Olympia är på gott humör, välklädda och visar publiken till sina
platser. Efter premiären bjuds ALLA dvs. publik, artister, arbetare och musiker på
buffé och kaffe. Detta är en fin tradition som få cirkusar i Norden har! Visst har
flera cirkusar fest efteråt men de är oftast inte till för ALLA. Genom att ha en öppen
fest så kan personal, artister och cirkusvänner tillsammans umgås och äta gott. Jag
kan varmt rekommendera Er att se årets föreställning av Cirkus Olympia. Det är en
föreställning som verkligen underhåller och som håller hög klass!
Yakubov-truppen.
Foto: Martin Lasson Berglund
Valentin
Smirnov med Cirkus Olympias orkester. Foto: Martin Lasson Berglund
10.
april 2005
Katja Schumann
til Cirkus Flora.
Cirkusbladet Planet Cirkus oplyset, at Katja Schumann med sine heste fra 9. til 26. juni
optræder i Cirkus Flora i St. Louis, Missouri, USA. Det
er Cirkus Floras 19. sæson, og forstillingen har titlen "Tzigan" og fokusere
på det partnerskab mellem mand (eller kvinde) og hest, som har bestået i cirkus siden
det moderne cirkus blev etableret af Philip Astley i slutningen af 1700-tallet. Med et sådan tema for forestillingen er det et
scoop at man har sikret sig Katja Schumann, som indtil sidste år var ansvarlig for
hestenumrene i New Yorks Big Apple Cirkus. Katja optrådte senest her i landet i 1982, som
var det sidste år, hvor hendes fars Cirkus M. Schumann turnerede.
10. april 2005
Anton Monastyrski er en af hovedattraktionerne i
årets Benneweis-forestilling. Årets første nummer af det elegante cirkusblad Planet
Circus indeholder en omtale af den 18-årige russer. Han er født i Moskva, hvor hans
nummer også er indstuderet, men har udelukkende optrådt i Vesten. Hans forældre Tatjana
og Alexander har i flere år optrådt med et lynkomklædningsnummer. Efter seks års
træning med sin far fik Anton sin debut som artist i Casino Tamarindos på Gran Canaria
med forløberen for det hula-hop-nummer, som i år begejstrer det danske publikum. Anton
valgte hula hop, fordi der på det tidspunkt ikke var andre mandlige artister, som brugte
denne rekvisit. Som de der har set ham vil vide, laver han sit nummer på en helt anden
måde end de mange kvindelige hula-hop-akrobater. For tre år siden fik Anton job på
Pegasus Varieteen i Tyskland, og hans succes der førte til en lang række engagementer
på andre tyske varieteer. Jobbet hos Benneweis er Antons første cirkusjob. Hans nummer
er let at rejse med: hans eneste rekvisitter er 4 mindre og en stor hula hop-ring. Anton
hviler ikke på laurbærrerne: han træner hver dag, også på nye trick, og hans ambition
er at blive den bedste inden for sin genre. Mange vil sikkert mene, at det allerede er
tilfældet. Men det er ikke altid, at alting i nummeret lykkes. "Der er ikke altid
jeg forstår, hvad der sker inde i hovederne på mine ringe," siger han med et smil
til Planet Circus.
8. april 2005
"En lille
hilsen her fra Cirkus Agora i Norge", skriver Freddi Steckel og fortsætter: "Vi begyndte
allerede den 11. marts og har været i det sydlige Norge indtil nu. Det går godt og vi
har et rigtigt godt team her. Vores elefant blev lidt forsinket, den var i Irland hos
Scholl- familien. Men så fik vi lidt hjælp af Kim
Benneweis og så var opgaven løst, han er jo god til det med elefanter. Det er Wolfgang Lauenburger, som arbejder med elefanten,
en meget dygtig dressør til både hunde, heste og elefanter. Vi ligger i Lillehammer med
fuldt hus og skal nu op gennem Gudbrandsdalen, og det er rigtig smukt og bliver en dejlig
tur."
Cirkus Agoras
direktør Jan Ketil sammen med Kim Benneweis foran elefanten. Foto: Freddi Steckel
7. april 2005
Cirkus Krone 2005. Det lille Cirkus Krone, som har
premiere 7. april, har nu som det sidste af de danske cirkus offentliggjort deres
2005-program. På cirkus hjemmeside skriver direktør Irene Thierry. "Vores
forestilling i år bliver endnu engang lidt anderledes end normalt. Det er nemlig lykkedes
os at få bugtaleren Preben Palsgård med i
sommer. Efter at Preben var ude at hjælpe os et par gange sidste sommer, hvor han var så
morsom med alle sine forskellige dukker og sko og hvad han ellers finder på, ja, så
ville vi gerne have ham med på en hel turne. Det sagde han heldigvis ja til, så nu
kommer han og hans kone Lisbet med et helt nyt internationalt nummer. Fra Rumænien har vi
fremskaffet et utroligt sympatisk artist par, Duo
Marineseu. De laver et forrygende rulleskøjte nummer. Det er første gang i Cirkus
Krone historie. Endvidere laver Adriana en
smukt arial act i luften samt et komisk akrobat nummer. Vores dygtige teltmester Grzegorz
kommer med hans teltarbejdere. De kommer alle fra Polen. Så ved vi at alt er i orden, da
det jo er vigtigt for alle, at teltet bliver sat rigtigt op. Så har vi vores heste, som Allan tager sig af med hjælp fra vores
staldmester Mieczyslaw. Han har nu været her i to år, så ham er vi meget glade for.
Allans klovn, Allando, har vi naturligvis også
på programmet. Han er jo til glæde for alle børn. Musikken bliver i år leveret af
Allan, min bror Ricard og min yngste søn Marc, når han kan, da han har meget at lave med
hans forskellige bands og sådan skal det være. Frank, min ældste søn, skal i år
medvirke i Rottefælden revyen i Svendborg, men heldigvis hjælper han mig med PR og
program ( tak for det Frank), men mon ikke vi ser ham ude i cirkus engang imellem ? Alan
og jeg har lavet et komisk tryllenummer. Det er sjovt det ligger for os (hvordan mon det
kan være ?), så vi hygger os rigtigt. Min nevø Patrick kommer som altid i alle ferier
og hjælper, hvor han kan. Så det er dejligt for mig at have min familie i nærheden, tak
for det. Som rosinen i pølseenden (som min far ville have sagt), har vi været heldige at
fat i Tom Future fra Tyskland. Han arbejder som
jonglør og har bl.a. et helt utroligt flot diabolo-nummer, som han serverer på en ny og
spændende måde. Det glæder jeg mig til at se i mit lille cirkus. Så det skal nok blive
endnu en forrygende forestilling."
7. april 2005
Nordisk Magisk Festival i Aalborg. Fra fredag den 1. april til søndag den 3. april 2005 afholdt Magisk Cirkel Danmark og Aalborg Kongres & Kultur Center Nordisk Magisk Festival i Aalborg. Fotografen Lise Kokholm har sendt mig nedenstående foto fra lørdagens gallaforestilling, som Lise kalder "en flot forestilling, med både danske og udenlandske tryllekunstner. Efterfulgt af et flot festfyrværkeri." - Du kan finde nærmere omtale af festivalen og dens medvirkende på Sveriges Magi Arkivs fremragende hjemmeside www.magiarkivet.se - se under Sett, Hört og hänt.
6. april 2005
Fyrst Rainier III død. Skaberen af
Cirkusfestivalen i Monte Carlo, fyrst Rainier Grimaldi III, afgik ved døden 6. april
efter længere tids sygdom. I medierne var fyrsten mest kendt for sit ægteskab med
filmstjernen Grace Kelly, hendes tragiske død og problemer med børnene. Men i
cirkusverdenen vil fyrst Rainier blive husket som den, der i 1974 skabte verdens fornemste
cirkusfestival, som siden er gennemført 29 gange. I sin bog Historier från Cirkus
fortæller svenske Uno Myggan Ericson, at cirkusfolket, da de hørte om festivalen i 1974,
grinede og syntes, at det var noget af det meste tåbelige, da havde hørt om. Cirkus
skulle produceres af fagfolk og ikke af en fyrste fra jet-settet. Men Rainier var en
passioneret cirkuselsker som, hvis han ikke var født som fyrste, ville have haft lyst til
at blive rovdyrdomptør. Og med sin energi og entusiasme fik han gjort festivalen til
årets største cirkusbegivenhed og gjort cirkusverdenen en uvurderlig tjeneste. Festival
nr. 30 planlægges afholdt i januar 2006. Og denne gang ikke som en festival, der uddeler
nye guld-, sølv- eller bronzeklovne, men som
en festival, hvor man møder en række prisvindere fra tidligere festivaler.
6. april 2005
Mabel Stark
sidste bekendelse er titlen
på en bog af canadieren Robert Hough. Bogen, som er på 538 sider, et netop udkommet på
dansk på forlaget Rosinante. Om bogen skriver forlaget: "Mabel Stark var en af de
helt store cirkusstjerner i 1920ernes USA. Hun blev berømt og feteret som
tigerdomptør i en tid, hvor cirkus var den populæreste form for underholdning. Men forud
for berømmelsen ligger en historie om en ung, forældreløs kvinde, der stikker af fra et
nervesanatorium og et mislykket ægteskab og som eneste udvej springer på et cirkus i den
nærmeste by. Her bliver hun engageret som dansepige og vækker opmærksomhed på grund af
sit udseende og sin udstråling. Hun får hurtigt færten af de vilde dyr og kommer i
lære hos løvedomptøren Louis Roth, hvis tidligere partner netop er blevet dræbt i
manegen. En studehandel med cirkusets direktør giver hende løftet om eget tigernummer
mod, at hun gifter sig med Roth og vrister ham fri af hans alkoholmisbrug. I bryllupsgave
får hun tigerungen Rajah, som hun træner til at udføre det brydenummer, der kommer til
at tage Amerika med storm. Det bliver et liv på kanten, med berømmelse, passion og en
selvdestruktiv seksualitet, med fem ægtemænd og én stor kærlighed et liv, som
efterlader en påtrængende bekendelse ... "
Bogen er en
blanding af facts og fiktion. Mabel Stark, som døde i 1968 i en alder af vist nok 74 år,
var i nogle år et topnavn i den amerikanske cirkusverden. Hendes karriere som domptør
startede så vidt vides med, at hun optrådte med tigerbrydning på markeder i et nummer,
hvor det næsten så ud, som om tigeren ville dræbe hende. Senere kom hun til Al G.
Barnes cirkus, hvor hun afløste en anden kvindelig domptør, Marguerite Haupt, som var
blevet dræbt af sine tigre. Fra 1920 til 1924 var hun en af hovedstjernerne hos Ringling
Bros. and Barnum & Baileys cirkus. Senere kom hun til mindre cirkus, og hun endte med
at optræde i Jungleland, som var en blanding af en forlystelsespark og et zoo i Thousand
Oaks i Californien. I 1938 udgav hun, hjulpet af en såkaldt ghostwriter, selvbiografien
"Hold That Tiger". Journalisten Rip Rense, som husker at have set hende i
Jungleland som barn, beskriver hende i en artikel i Los Angeles Times som en lille,
gammel, surt udsende kvinde i et spraglet kostume. Kort efter at parken i 1968 måtte
lukke på grund af økonomiske problemer tog Mabel Stark sig eget liv. - Der er planer om
at filmatisere Robert Houghs bog om Mabel Stark med Kate Winslet (hente fra Titanic) i
hovedrollen.
Mabel Stark
med en af sine tigre. Gengivet fra C.R. Cooper: Løver, tigre og cirkusliv
5. april 2005
Selskabet
Barlys Venner, som er
støtteforening for Cirkusmuseet i Hvidovre,
holder ordinær generalforsamling på Cirkusmuseet lørdag den 16. april klokken 13. I
fortsættelse af generalforsamlingen fortæller Brian Behrendt nærmere om den planlagte
tur til Cirkus Krone i Berlin (senest omtalt her på siden 18. marts), og der bliver
lejlighed til at se en kort video med highlights fra Krones fantastiske forestilling.
I sin
årsberetning for 2005 beskriver formanden Jens Frobenius det forløbne år som et
spændende år, hvor man med glæde kunne konstatere, at Cirkusmuseet i Hvidovre har haft
en betydelig fremgang til godt 6.000 besøgende, ligesom prognoserne for besøgstallene i
år ser meget lovende ud.
Klik ind på www.cirkusmuseum.dk, hvis du vil
vide mere om Cirkusmuseet i Hvidovre og Selskabet Barlys Venner. Hvis du vil støtte
museet og dansk cirkushistorie gennem medlemskab af Selskabet Barlys Venner, så send mig
en email. Så vil jeg straks få kassereren
Bjarne Laursen til at sende dig et girokort. Du kan også ringe til Bjarne Laursen på
telefon 36 49 06 75. Medlemskab koster kun 100 kr. årligt.
3. april 2005
Cirkus Arli havde landspremiere på deres
2005-forestilling i Fløng den 2. april. Premieren skete i et helt nyt telt, som er
udvendigt er gult med røde kanter og indvendigt er blåt. Teltet er lavet i Tyskland hos
Raap teltfabrik i Hamburg. Teltet er ikke årets eneste nyhed på materiel-siden: Søren
Arli har også købt et hollandsk gadeorgel, som er opstillet foran indgangen til teltet
og spiller festlig musik indtil selve forestillingen starter. Som sædvanligt byder
familien Arli på et varieret og fint program i årets forestilling, som kaldes "Den
store hyldest". Efter Søren Arlis velkomst overtager hans svigerdatter Bettina Arli som i 2004 rollen som
sprechstallmeister. Første artistnummer er Emil
Adreis med nummeret "Sving din stok" - en hyldest til ungdommen. Han
afløses af Bubble Gum alias Yvo Antoni og hans
partnerske Marina i oppustelige dragter - en hyldest til de opblæste. Derpå følger Martin Arli, som udklædt som H.C. Andersen laver
eventyrligt trylleri, og som heldigvis har selvironi nok til ikke at tage det med H.C.
Andersen alt for højtideligt. Ænderne i nummeret hedder således Hans og Grethe som i
Grims eventyr. Martin og Bettinas søn Alexander
Arli viser et flot jonglørnummer, hvor han bruger tennisketchere og tennisbolde i en
hyldest til tennissporten. Sidste nummer før pausen er Adreis Family, bestående af far, mor og to
børn, som viser balancenumre og ikariske lege. Første nummer efter pausen står slet
ikke på programmet: det er hunden Klopstock,
som sammen med sin herre Yvo Antoni viser et
særdeles charmerende nummer - måske forestillingens bedste. Da Søren Arli engagerede
Yvo var han slet ikke klar over, at Yvo også havde denne entre. Da han så nummeret sagde
han: Det skal med i forestillingen - en hyldest til Søren for denne beslutning ! Næste
nummer er Coco alias fru Adreis, som udklædt
som gorilla sammen med sin familie viser fodantipode m.v. Hun afløses af Alexander Arli, som forsøger af udføre et af
Houdinis berømte udbrydertricks med at slippe ud af en spændetrøje, medens han hænger
under cirkuskuplen med hovedet nedad. Rent gøgl, men leveret med charme og godt humør. Marina udfører en fint nummer i arial ring. Hun
afløses af klovnene Martino & Co - Martin
og Alexander Arli bistået af Bettina. Årets entre indledes med "du må ikke spille
her" og fortsætter med entreen, hvor Martin og Alexander sidder og synger, medens de
bagfra overraskes af en stor abe. Sidste nummer på programmet er Yvo Antoni, som jonglerer med devilsticks - først
i manegen og siden i et såkaldt rhönrad (tysk hjul). En flot præstation, som går over
i "Finale a la Aida" - en hyldest til det nye operahus. Der er grund til at
bringe en hyldest til familien Arli for årets forestilling som viser, hvorfor det lille
cirkus nu for 35. år i træk glæder et trofast publikum: De leverer hvert år en helt ny
festlig og børnevenlig familieforestilling af god kvalitet. - I BT gav Michael Eigtved
forestillingen 4 ud af 6 mulige stjerner og beskrev Cirkus Arli som et overskueligt og
særdeles charmerende tilbud for folk med hang til savsmuld og sprechstallmeistere, hvor
fortidens jordnære familiebundne cirkusfornemmelse holdes i hævd. "Set fra
børne(familie)højde er Cirkus Arli en lille lækkerbisken. Tingene er i en fin kvalitet
og i en skala, som alle kan være med i." Og Michael Eigtved beskrev det som flot, at
Arli har artister af en kvalitet som Yvo og Marina med. - Klik her, hvis du vil se et slidehow fra forestillingen.
Søren Arli
foran sit nye gadeorgel. Det nye telt anes til højre.
2. april 2005
Levade Noble Horse Gala. "Showet i år er nyt
og større," hedder det i en pressemeddelelse, som fortsætter: "Fisketorvet
prydes nu af et 5.092 m2 stort avanceret opvisningstelt. Inde i teltet er selve
arenaen ved at blive gjort klar til de smukke heste som ledsages af nogle af verdens
bedste ryttere, dansere og live orkester. Lastvogn efter lastvogn har, som en hærskare af
myrer, i dagevis kørt 240 tons specielt bundmateriale ind i den store arena. Teknikerne
arbejder på at opsætte og afprøve 18 tons lys- og lydudstyr, der skal medvirke til at
skabe de helt unikke oplevelser. Showet er i verdensklasse og byder på sprudlende,
dramatiske, fortryllende og frem for alt spektakulære indslag. Mange kendte har meldt
deres deltagelse ved premieren den 8. april, heriblandt repræsentanter for kongehuset,
pressen, skuespillere, modefolk, ambassadører, politikere m.fl. Når selve showet
starter, vil hestene blive gjort klar til deres optræden i den store mobile stald
indrettet med 55 små "lejligheder" til de firbenede. Der vil blive pudset og
nusset i alle kroge for at give publikum den enestående hesteoplevelse, de ser frem til.
De 55 heste fortærer 600 kg hø og 250 kg kraftfoder om dagen. Den logistik, der dagligt
finder sted bag kulisserne, er en ligeså stor præstation at få til at fungere som selve
showet, men det ser publikum selvfølgelig ikke. Der vil dog i pausen af showet være
mulighed for, at publikum kan snuse til atmosfæren i og omkring staldene."
På programmet
i år er den franske hestedressør Jean Marc
Imbert, som hverken bruger hovedtøj, tøjler eller sadel, og som blandt andet kan få
sine heste til at spytte ild. Miguel
Anchel Riquelme Rodrigues kaldes "manden, der kan danse med
heste." Med sig har han 8 ryttere og 18 andalusiske hingste fra sin stald i Grenada
samt fra Den Kongelige Rideskole i Jerez. Den fanske hestepsykolog Assire Becar har en helt særlig kontakt med sin
hest, som han kan få til at lave de mest sjove ting. Gabi Dew er af de få kvinder i verden som
udfører den svære kunst Ungarsk Post (Sankt Petersborg kurer) med op til 6
heste foran sig. Gabi viser endvidere sine smukke ponyer i frihedsdressur med helt ny
koreografi. Laura Tikka kaldes være en
luftakrobat i verdensklasse. Sammen med Miquel Anchel og og en af hans hingste udfører
hun en Pas de Deux. Levade Noble
Horse Gala spiller i teltet ved Fisketorvet i København frem til 24. april. Se
nærmere om spilletidspunkter og billetbestilling i Cirkuskalenderen - Der går i
øvrigt rygter om, at endnu et hesteshow er på vej til Danmark, nemlig det tyske
Pferdepalast. Jeg har dog ikke kunnet få rygterne bekræftet.
2. april 2005
På Hovedet yderst på det smukke Fynshoved har cirkuskunstnerne Helle Abildgaard og Viggo Salting indrettet sig med atelier og galleri med udstilling af egne værker. Fascinationen til cirkusverdenen er stor med fokus på klovnen. De har skabt et miljø med cirkusmemories fra deres mange rejser med cirkus, hvor man kan gå på opdagelse mellem tegninger, kostumer og donerede rekvisitter fra artister og klovner. De to kunstnere har siden 1985 arbejdet med cirkusbilleder. I 10 år fulgte de periodevis Cirkus Benneweis, hvor de efter aftale med Eli Benneweis blev kategoriseret som artister, dog blot udstyret med staffeli og malergrej, hvilket blev en ubrudt skildring af cirkusliv i tegning, akvarel og maleri. De har nu deres gang i alle cirkus og tilbringer vinteren i bl.a. Frankrig, hvor de har 15 års jubilæum i Cirque D`Hiver Bouglione i Paris. De slog sig ned på Fynshoved for 6 år siden ned med galleri, restaurant og hotel. Fra i år 2005, hvor deres nye sæson startede i påskedagene, har de udelukkende galleri med cirkussamling og memories. For grupper afholdes foredrag med fortællinger fra Det virkelige Cirkusliv fortalt af Viggo Salting. På Hovedet er åben lørdage, søndage og helligdage kl. 12 17 eller efter aftale. Du finder nærmere information på www.paahovedet.dk
1.
april 2005
Som
nævnt 22. marts arbejder Jyllandspostens Torben Jakobsen på en helsidesartikel kaldet
"Cirkus - kultur
i hårfin balance". Artiklen skulle oprindelig være bragt 1. påskedag, men måtte
vige pladsen for en omtale af Poul Nyrups mening om Frank Jensen. Artiklen planlægges nu
bragt i JP's søndagstillæg Indblik, enten 3. eller 10. april 2005.
31 marts 2005
Artister med i H.C. Andersen-forestilling på Det Kongelige Teater. 1.-29. april spilles på teaterets gamle scene stykket Peberrods Suppe og fyldt Kaalhoved, som er et moderne drømmespil, der bygger på tekster og motiver fra H.C. Andersens værk. Alt, hvad der siges på scenen, har Andersen skrevet, men hans ord er blevet til replikker i et fuldstændig nyt og originalt værk, skrevet og iscenesat af svenske Lars Rudolfsson og sat i en storslået visuel ramme af den amerikanske scenograf Robin Wagner og den svenske kostumedesigner Kersti Vitali. Desuden har komponisten Savannah Agger skrevet ny musik til forestillingen, som er blevet til med støtte fra H.C. Andersen 2005. Der er tale om en spektakulær forestilling på med skuespil, musik, sang, ballet og artisteri. I forestillingen medvirker trapezartisterne Duo Pelmini (Josephine Wulff Randrup og Rasmus Madsen Aitouganov), som også var med i opsætningen af Abba-musicalen Chess for et par år siden på Djurgårdscirkus i Stockholm (også denne forestilling var i øvrigt iscenesat af Lars Rudolfssson), samt Lars Gregersen og Mille Lundt. Desuden medvirker en række populære skuespillere samt balletdansere og medlemmer af Det Kongelige Operakor. Forestillingen TV-transmitteres 1. april. Billetbestilling via BILLETnet
Også i det one-woman, show, som Sanne Salomonsen sætter op på Bellevue teater fra 13. april til 25. juni medvirker nogle artister foruden Sanne selv og et stort hold af sangere, dansere, og musikere. Også til denne forestilling købes billetter via BILLETnet.
31. marts 2005
Cirkusorkestre 2005. I 2001 nedlagde Dansk
Musikerforbund veto mod, at danske cirkus brugte polske musikere. Resultatet blev, at de
23 polakker, som i 2000 udgjorde den samlede stab af musikere i de danske cirkus, i 2001
blev erstattet af 9 engelske musikere: 4 hos Cirkus Arena og 5 i Cirkus Benneweis. Ikke en
eneste af Dansk Musikforbund medlemmer fik job i et cirkus. Efter at Polen nu er kommet
med i EU, er det igen muligt at benytte polske cirkusorkestre. Bortset fra det lille
Cirkus Charlie er der dog ingen af de danske cirkus, som har benyttet sig af denne
mulighed. Cirkus Dannebrog bruger fortsat båndet musik, som dog i år er suppleret af en
janitschar. Arena og Benneweis har som tidligere henholdsvis 4 og 5 engelske musikere. I Cirkus Arena er det som de seneste år Lasse
Nørager (alias klovnen Bonbon), som har det overordnede ansvar for musikken. Lasse er
gammel musiker fra Tivoli-garden, og Arenas 4 musikere har som tidligere år på forhånd
indspillet musikken i mange spor, således at orkesteret lyder som et 16 mands bigband,
selv om det kun er 4 stemmer, som lægges på under selve forestillingen. Som de tidligere
år er resultatet flot, og orkesteret i år er formentlig Arenas hidtil mest velspillende.
Musikken fra årets forestilling, inklusive sangene fremført af Søs Fenger, Dario
Campeotto og Benny Berdino, er i øvrigt udsendt på et CD, som kan købes i Cirkus Arena.
Cirkus Benneweis har som nævnt 5 mand i
orkesteret, som bestemt også er velspillende. Som tidligere år bruger Diana Benneweis
dog båndet musik til flere numre. Mange artister foretrækker ligefrem båndet musik, som
altid er ens. Cirkus Arli's Martin Arli
fortæller: "Vi bruger fortsat "båndet musik", da vi har vurderet at det
lyder bedre, end før da 2 mand (orgel & trommer) udgjorde vores cirkusorkester. Til
trods for at der var tale om
meget dygtige musikere, kan et orgel lyde meget monotont i 2 timer. Jeg har ligeledes
komponeret musikken til forestillingen i år, både til egne, men også til
de udenlandske artisters numre. Vi for øvrigt modtaget megen ros for musikken, p.g.a det
ensartede niveau." Cirkus Mascot bruger
ligeledes igen i år båndet musik, komponeret af deres tidligere polske kapelmester, som
nu er lydmand hos Mascot. Også Cirkus Baldoni
bruger båndet musik, medens medlemmer af familien indgår i orkesteret i Cirkus Krone.
31. marts 2005
Anmelderne om
Benneweis og Arena. "Det
er toppen af en cirkusoplevelse. Ikke alene lykkes det Diana Benneweis at matche sidste
års næsten uovervindelige succes godt og vel men samtidig cementerer hun
et kvalitetsniveau, som næppe er oplevet højere i dansk cirkus. Det er intet mindre end
imponerende," skrev Rud Kofoed i Ekstra Bladet og gav Benneweis-forstillingen 6 ud af
6 mulige stjerner. BT's Michael Eigtved gav Benneweis 5 ud af 6 mulige stjerner og skrev
at det centrale var "knalddygtige artister og en effektiv, rolig afvikling af
forestillingen". Flest roser var der til tyske duo Farellos. "De er et komisk
par, hvor hun er klædt ud som muskelsvulmende rengøringskone og han en slikket
stereotyp-artist. Tilsammen forener de satirisk selvironi og en snert af latterliggørelse
af artisteriet," skrev Michael Eigtved. Jyllandspostens Henrik Lyding kaldte
Cirkus
Benneweis et "charmerende og tempofyldt familiecirkus med hulahop-ringe og ethjulede
cykler". Han tabte næsten pusten over Anton Monastyrsky og hans hula-hop-ringe og
var imponeret over Duo Farellos. "Til tecnofest i cirkusteltet" skrev Palle Høj
fra Frederiksborg Amts Avis og kaldte Farellos for årets absolutte topnummer. Han havde
også rosende bemærkninger om Anton Monastyrsky,. Martyn Chabri og Francesco, men savnede
dog et rigtigt klovnenummer i forestillingen. I en dobbeltanmeldelse i Politiken gav Minna
Dithner 4 ud af 6 hjerter til såvel Cirkus Arena som Cirkus Benneweis. "Mændene
styrer suverænt i Cirkus Arena, men kønsmenageriet fremstår med egen charme og
vitalitet hos Benneweis", skrev hun. Hos Arena fandt hun, at det ubetingede topnummer
var de brazilianske dødskørere Diorios. Der var også rosende bemærkninger til
Puzanovi-truppen, Alexia Caselli og Rosi Hochegger. Hos Benneweis var Mona Dithmer lidt
skuffet over Los Quiros, men havde ros til Klara-J, Martyn Chabri, Duo Air Love, Anton
Monatyrsky og "Frau Schumidt" fra Duo Farellos. Mona Dithmer slutter med at
skrive, at såvel Arena som Benneweis er et besøg værd. I Se og Hør betegner Marianne
Tofte Arenas forestilling som storslået.
29. marts 2005
Cirkus Agora. 23. marts omtalte jeg programmet for
det norske Cirkus Agora. Freddi Steckel, som
er med i forestillingen, fortæller, at det er Wolfgang
Lauenburger som fremfører hestene, fire store og fire ponier. Freddi fortæller, at
Wolfgang er meget dygtig, og det er rigtig flot hvad han laver. Han fremviser også hunde.
Også den dygtige spanske jonglør Rafael d'Carlo
er med Agora. Senere på sæsonen skal Rafael dog til Spanien.
28. marts 2005
Bogen om Cirkus
Arena. John Lindskog: Berdino - et cirkusdynasti. Fra Danmarks
mindste til Nordens største cirkus. 148 sider med mange farveillustrationer. Udgiver:
Berdino Holding. Kan købes i Cirkus Arena.
I flere år har
Leif Damsgaard Jensen fra Thisted - også kendt som tryllekunstneren Mr. Swan - arbejdet
på en bog om cirkus Arena. Bogen var oprindelig planlagt udsendt i 2001, hvor Benny
Berdino havde 25. års jubilæum som cirkusdirektør. Men arbejdet var langt mere
omfattende, end Leif Damsgaard Jensen oprindelig havde forestillet sig. Efter at have
indsamlet et meget betydeligt baggrundsmateriale blev han i 2004 enig med Benny Berdino om
at overlade materialet til journalisten og forfatteren John Lindskog, som nu har
færdiggjort bogen med Leif Damsgaard Jensen som historisk konsulent. Bogen er trykt i et
oplag på 32.000 og sælges sammen med Cirkus Arenas programhæfte for kun 60 kr. Bogen,
der har Arenas pressechef Christian Warrer som billedredaktør, er blevet en flot og
underholdende bog om Arne Victor Olsen (Arenas stifter, far til Benny Berdino) og om livet
i Cirkus Arena før og nu. I stil med Kurt Møller Madsens Cirkusgøgl og Markedsløjer er
bogen skrevet således, at hvert opslag indeholder en selvstændig artikel. Bogen er ikke
er cirkushistorisk kildeskrift, hvilket heller ikke har været forfatter og udgivers
hensigt, men en journalistisk beretning om det cirkus, som trods modgang i slutningen af
1980'erne i dag er blevet Nordens største. Benny Berdino, John Lindskog, Leif Damsgaard
Jensen og Christian Warrer fortjener stor ros for deres indsats med at få bogen på
gaden. At bogen så oven i købet kan erhverves for beskedne 60 kroner er aldeles
imponerende.
28. marts 2005
Lee Pee Ville. Marts-nummeret af det fremragende
tyske cirkusblad Circus Zeitung indeholder er portræt af den danske artistagent Lee Pee
Ville, alias Leif Hansen. Leif Hansen er født i 1956 og fik sin artistdebut som bugtaler
på Friluftsscenen på Bakken i 1964. Sammen med sin daværende partnerske og ægtefælle
Pia udviklede han senere et tankelæsernummer, med hvilket parret blandt andet optrådte i
det danske Cirkus Royal i 1966, hvor de også viste et illusionsnummer. Det sidste
optrådte de også med i det norske Cirkus Löwe i 1967. Parrets store gennembrud kom i
1974, hvor Cirkus Benneweis engagerede dem til Cirkusbygningen i København og hvor de fik
artistnavnet Lee Pee Ville - Leif og Pia ville - og hvor de præsenterede et illusionsshow
i international stil. Succesen med det flotte nummer førte til flere engagementer i ind-
og udland. I Cirkusbygningen optrådte de igen i 1976 og i det turnerende Cirkus Benneweis
i 1977. Også et engagement i Schweiz' berømte Cirkus Knie (1978) kom på CV'et. Fra 1984
til 1994 optrådte Lee Pee Ville i Phantasialand i Brühl ved Køln. Her fik han i 1991
besøg af sin gode ven Benny Berdino, som spurgte, om Leif ikke kunne hjælpe ham med at
finde nogle dygtige artister. Det blev starten på det artistagentur i Køln, som Leif
Hansen i dag driver sammen med sin nuværende ægtefælle Karin. Siden 1994 har Lee Pee
Ville International Artist Agency været eneagent for Cirkus Arena. Blandt andre store
kunder kan nævnes tyske Cirkus Flic Flac, franske Cirkus Arlette Gruss, norske Cirkus
Merano, finske Cirkus Finlandia, den engelske cirkusproducent Tony Hopkins og hollandske
Cirkus Herman Renz. - Den nyligt udkomne bog om Cirkus Arena indeholder i øvrigt på side
50 en artikel om Lee Pee Ville.
27. marts 2005
Emilia Arata, som i 2004 kunne opleves i Cirkus
Arena som en del af rullestøjtetruppen Skating Aratas, optræder nu med et nyt nummer:
det samme nummer, som hendes tante Eva Garcia udførte i tissue til tonerne af "A
time to say goodbye". Eva Garcia optrådte blandt andet i Cirkus Benneweis i 2000. I
2003 omkom hun efter en ulykke i Hippodrome Cirkus i Gt. Yarmouth i England, hvor hun
styrtede ned, netop som hun skulle indlede forestillingen med et luftnummer. Et par år
før sin død havde Eva lært Emilia sit nummer og lovet, at hun kunne overtage det, når
Eva efter planen trak sig tilbage for at tage sig af andre gøremål. En plan, som blev
afbrudt af Evas alt for tidlige død. Til det engelske cirkusblad King Pole udtaler
Emilia: "Jeg holder meget af at udføre Evas nummer - jeg kan stadig dufte hendes
parfume i kostymerne. Jeg føler det næsten, som Eva optræder sammen med mig. Hun er min
skytsengel, og jeg savner hende sig meget og håber, at hun er stolt af mig."
27. marts 2005
Herbert Bengtsson fra det svenske Cirkus Olympia
forsyner flere andre cirkus med hestenumre. I vinter leverede han således heste til
Courtny Bros. show The Horses Kingdom i Irland - ikke mindre end 2 hestegrupper, hver på
6 heste, herunder de store flotte irske tinker-heste. I The Horses Kingdom-showet fik de
svenskejede heste i øvrigt selskab af nogle andre tobenede svenskere: ryttetruppen Kosowiik's, som danskerne mødte i Cirkus Arena i
2003. Kosowiik's bliver i øvrigt i Irland, hvor de for sommersæsonen er engageret til
Wayne Courtney's Daredevil Circus
26. marts 2005
Det svenske Cirkus Maximum, som havde sæsonpremiere 24.
marts, byder i år på følgende program: Den kinesiske trup Water Meteo, som jongler med skåle, fyldt med
vand. Ingo Stiebner og hans søløver Ruby og
Cecil, som seneste var hos Maximum i 2001, og som i Danmark er velkendt fra Cirkus Arena
(2000, 2002, 2003) og Cirkus Benneweis (1998). Ekvilibristen Maxim Ivanov, som er trænet af Vladimir
Fjodorovic Aleksee og Oleg Izossimov, og hvis
nummer er koreograferet af den russiske ballarins Irina Jurievna. Den italienske bugtaler Kevin Huesca. Cirkus Maximums egne kameler og
lamaer, trænet og fremført af Anton Frank. I
nummeret indgår også exoter og en elefant. Jump
Dalian-truppen fra Kina i et nummer i elastiske bungy jump. De musikalske klovne Yann og Hector Rossyan, som havde stor succes hos
Maximum i 2002 og 2003, og som i 2004 var hos Cirkus Arena i Danmark. Cirkus Maximums egne
arabiske heste, som havde deres mangedebut i 2004. I år fremføres de af Anton Frank. Springbrættruppen Assadouline fra Moskvas berømte Bolshoi cirkus.
Forestillingen er regiseret af Bengt Källquist og Tino Rivero (tidligere luftakrobat hos
bl.a. Ringling) og akkompagneres af Cirkus Maximums særdeles velspillende orkester under
ledelse af kapelmester Krzystof Majewski. En del af arrangementerne er skrevet af Thomas
Madatow, kapelmester hos Louis Knie Cirkus i Østrig.
De musikalske klovner Hector og Yann Rossyan. Arkivfoto fra 2003
26. marts 2005
24. marts 2005
Premiere hos
Arena og Benneweis. Tirsdag den
22. marts var der landspremiere på Cirkus Arenas
50 års jubilæumsforestilling på Bellahøj. Og lad det være sagt med et samme: årets
forestilling er kanonflot, og det vil være velfortjent, hvis den trækker et stort
publikum. Forestillingen indledes med nogle minutters filmkavalkade over Cirkus Arena
gennem årene, blandt andet baseret på materiale fra DR's arkiver. Kavalkaden vises med 3
videokanoner på et tippiformet lærred midt i manegen, således at alle har mulighed for
at se den. Under kavalkaden fortæller Benny Berdino om cirkus og om sin drøm om at skabe
Nordens største cirkus - en drøm, som nu er gået i opfyldelse. Efter filmintroduktionen
kommer Benny ind i manegen, syngende Keld Heicks kendte Arena-sang "Cirkus er i
byen". Han ledsages af Dario Campeotto og Søs Fenger, som derefter overtager
præsentationen af forestillingen i bedste TV-vært-stil. Første artistnummer på
programmet er Puzanovi-truppens sjippenummer.
Selv om det er truppens B-nummer (se om hovednummeret nedenfor) er det et flot og
tempofyldt sjippenummer af en kvalitet, som overstiger de fleste andre sjippenumre.
Derefter viser Suzanne Berdino 12 flotte
araberheste: 6 brune og 6 hvide/skimlede. Hun afløses af ægtefællen Karsten Berdino, som præsenterer 8 ponyer. Derpå
følger østrigske Rosi Hochegger med 2
hunde, som "hjælper" hende med at rydde op i manegen. Næste nummer er den
mexicanske tempojonglør Juan Pablo Martinez,
som trods nogle kiks har god publikumskontakt. Han afløses af 3 Rivelinos, som også optrådte hos Arena i
2002 og 2003. Et af truppens medlemmer, Pedro Rivelino, er dog siden "gået
solo" og arbejder nu andetsteds som repriseklovn. I år viser Rivelinos bistået af
Dario Campeotto den klassiske vandpantomine, som vist nok for mere end 70 år siden blev
udviklet af de svenske Bronett-klovne, og som man i de senere år især har set udført af
Jose Michel-klovnene. Vandpantomine-nummeret vil utvivlsomt være blandt børnenes
favoritter i årets program. Efter klovnene synger Søs
Fenger siddende i en trapez "Stjernene små i cirkus". Sangen stammer vist
nok fra TV-julekalenderen Jesus og Josephine, men har fået delvis ny tekst. Programmets
første halvdel afsluttes af de 4 brasilianske dødsdromkørere Diorios i en drom, som er større end den, de
brugte i 2002, og som endda kan åbne sig 2/3 nede, således at en rytter kører rundt i
den nederste del og de 3 andre i den øverste del. Et imponerende stunt-nummer, som klart
faldt i premierepublikummets smag. Efter pausen byder Dario Campeotto velkommen med "O sole
mio". Derpå følger den kinesiske Gao Fei-trup
med et imponerende bungee-jump nummer. Så følger et klassisk cirkusnummer, som man
efterhånden sjældent ser i cirkus: skoleridt, udført af Suzanne Berdino og hendes døtre Charmaine og Stephanie og Alexia Caselly og hendes datter Mary-Lou. De afløses af Rosi Hocheggers anden entre, hvor hun udklædt som
Pippi Langstrømpe optræde med en hest, som er dresseret til at udføre næsten samme
numre, som man ser hunde udføre. Nummeret ender med det klassiske sengehest-trick, som
vist nok i sin tid blev udviklet af familien Schumann. Klovnen Bonbon, som har flere repriseentreer i løbet af
forestillingen, efterfølger sammen med fru Tiina
Rosi med deres kendte komiske badmintonentre. Jeg vil nødig møde Bonbon i en
badmintonkamp, selv om Lasse beskedent fortæller, at han egentlig ikke er særlig god til
at spille rigtig badminton. Næste nummer er Alexia
og René Caselly med deres 4 afrikanske elefanter. Forestillingens sidste artistnumme
er Puzanovi-truppens formidable
springbræt-nummer, som for et par år siden indbragte dem en guldklovn ved
Cirkusfestivalen i Monte Carlo. Blandt trickene kan nævnes: 2 mand sendes fra samme
springbræt til hver sin 2 mand høj pyramide. En 5-dobbelt-salto. Og en 3-dobbelt salto
på stylter ! Helt formidabelt. Under premieren skete et enkelt uheld: en af de
menneskelige pyramider kæntrede, og truppens leder faldt uheldigt og brækkede vist nok
et ben. Uheldet rystede truppen nogle få minutter, men derefter var de som ægte artister
tilbage i fuld vigør og sluttede med nogle af de ovennævnte tricks, som jeg aldrig før
har set "live". Forestillingen sluttes med Dario og Søs Fenger i duetten "Den
allersidste dans". - Publikum hyldede
efter forestillingen Benny Berdino og hans artister med stående ovationer, og
skuespilleren Dick Kaysø sprang spontant ind i manegen og fik alle til at udråbe et
trefoldigt leve for Cirkus Arena. Efter premieren indbød Benny Berdino traditionen tro
alle blandt publikum til reception i forteltet med et særdeles lækkert traktement.
Diorios foran deres dødsglobe
Gao Fei-truppen
Fotos:
Christian Warrer/Cirkus Arena
Dagen efter,
23. marts, havde Cirkus Benneweis premiere i
Hillerød. Også her fik publikum en flot cirkusoplevelse. Som sidste år er det direktør
Diana Benneweis fætter Kim Benneweis, som har sat forestillingen i scene. Ved premieren
fungerede Kim tillige som sprechstallmeister. Tilbage på Benneweis-holdet er også Dianas
tidligere ægtefælle Marek, som tilbragte sæson 2004 med hesteshowet Spirit of the Horse
i England. Efter Dianas velkomst på hesteryg blev forestillingen indledt med et kanonflot
nummer: Anton Monastyrsky med hula-hop-ringe.
Hans spring og variationer overstiger langt, hvad man ser hos de mange kvindelige
artister, som optræder med hula-hop. Antipodisten Klara-J
viste flere gode tricks og sluttede blandt andet med et trick, hvor hun på fødderne
balancerede en perch med hylder og fik en bold til at hoppe fra hylde til hylde for at
ende i en kurv på toppen af perchen. Jeg har aldrig før set en kvindelig antipodist
udføre dette trick. Duo Air Love optråde i
vertikal sejl. De 7 afrikanske artister fra truppen Mambo
Jambo viste et tempofyldt tumbler- og limbonummer, iført nålestribede habitter.
Jakkerne blev dog hurtig smidt. Sidste nummer før pausen var flotte italienske Adriana Folco med elefanten Baba (i programmet
kaldet Baby). Adriana var en af de Folco
Girls, som i Diana Benneweis all female-forestilling 2001 præsenterede Folco-familiens
afrikanske elefanter. Siden er familien og dermed også elefanterne splittet i to truppe.
Efter pausen var der et glædelige gensyn med det sympatiske par Steven og Angela Pedersen og deres søløver og
pingviner, som lige som i 2003 præsenteres med charme og humør. De afløstes af
søskendeparret Alain og Martyn Chabri (søn og
datter af klovnen Toto Chabri og fru Nora). Alain er en dygtig allround akrobat, og Martyn
kombinere med charme og talent sine musikalske færdigheder med lynomklædning. Næste
nummer var de 2 Farellos med deres imponerende
nummer på ethjulede cykler, hvor de blandt andet sprang og op ned af en trappe og landede
på en trampolin. Sidste nummer på forestillingen var en gensyn med tårnlinetruppen Los Quiros, som også var hos Benneweis sidste
år. I år var truppens 3 medlemmer iført spanske kostymer. Truppen havde et grimt uheld
i december i Cirque d'Hiver i Paris, hvor brødrene Roberto og Vincente Quiros partner
Renee Ayala missede et trick og styrtede 10 meter ned i manegen og pådrog sig alvorlige
(dog ikke livstruende) kvæstelser. De har nu fået en ny partner. Ved premieren i
Benneweis savnede man et par af truppens top-tricks, herunder cykelpyramiden. Om det
skyldes, at den nye makker endnu ikke er helt inde i dette trick, eller at Benneweis nye
telt er en smule lavere end det gamle, er uvist. Nummeret et stadig flot - og tårnline
hører blandt de farligste numre i cirkusverdenen. For en uges tid siden falde en anden
tårnlineartist, argentinske Enrique Baralle Martinez, 7 meter ned fra linen under
optræden i Cirkus Royal i Melbourne og pådrog sig svære kvæstelser. Los Quiros skal
derfor bestemt ikke have kritik for at vente med de vanskeligste trick, til de er helt
sikre på, at deres nye makker mestrer dem på forsvarlig vis. Der er i øvrigt endnu en
medvirkende i årets Benneweis-program: den poetiske og sympatiske klovn Francesco, som også i 2004 kædede
forestillingen sammen. Blandt de publikummer, som han ved premieren i Hillerød lokkede i
manegen, var journalisten og anmelderen
Jørgen Siegumfeld, som iført langhårsparyk (Jørgen har ellers ikke mange hår på
hovedet) med godt humør og talent slog på tromme og bækkener. - Ved forestillingens
afslutning nævnede Diana Benneweis, at hun sendte mange tanker til Nelly Jane Benneweis,
som med en ny hofte sad hjemme i sin lejlighed på Frederiksberg og utvivlsomt tænkte på
sine gamle venner og kolleger i Hillerød. Til beroligelse for de mange, som kender og
holder af Nelly Jane: Nelly har det godt, og hofteoperationen er forløbet helt
planmæssigt. Men Nelly har vurderet, at det var lidt for dristigt at gå til
cirkuspremiere så kort tid efter operationen. Hun har derfor valgt at vente lidt tid
endnu med at se årets cirkusforestillinger.
Publikum foran teltet for premieren
Duo Farellos
24. marts 2005
Cirkus Arli har nu offentliggjort programmet for
deres 2005-forestilling, som har premiere ved Møllebakken i Fløng den 2. april. Som
sidste år præsenteres programmet af cirkusdirektør Søren Arlis svigerdatter Bettina Arli. Sørens barnebarn Alexander Arli optræder som fingerfærdig
tennisjonglør med ketsjere og bolde, ligesom han forsøger at udføre den legendariske
udbryderkonge Harry Houdinis nu 100 år gamle stunt "The Strait Jacket Escape". Andreis family fra Letland er ikariske akrobater
i særklasse (fodjonglører, der jonglerer med levende personer). Bubble Gums præsenteres som opblæste
akrobater, som giver den hele armen. Tyske Yvo
Antoni jonglerer med develsticks i et kæmpehjul. Martin Arli viser eventyrlige tryllerier og
mystisk hokus pokus. Den russiske luftakrobat Marina
optræder med ynde og elegance under cirkuskuplen. For klovnerierne står Martino & Co., bestående af Martin, Bettina
og Alexander Arli. De præsentere i år en helt ny entre. -
Cirkus Arli har i år fået nyt telt. Det har samme størrelse som det
gamle, men nyt design og nye farver. Teltet er lavet i Tyskland hos Raap teltfabrik i
Hamburg. - Der bliver i øvrigt en rund dag af
fejre i løbet af den kommende sæson: 22. maj 2005 fylder Søren Arli 70 år.
23. marts 2005
Norske cirkus. Jeg har tidligere omtale
2005-programmerne for de 2 store norske cirkus: Arnardo og Merano. Også de 2 sidste
cirkus: Agora og Zorba har nu offentliggjort deres 2005-programmer.
Jan Ketil fra Cirkus Agora skriver i årets pressemeddelelse: "Årets
program er satt sammen av en mengde inntrykk jeg har samlet i løpet de siste årene.
Spesielt har jeg lært meg å sette ekstra pris på artister fra bl.a. Russland. Fra den
høyere russiske sirkusskole kommer det artister som har lært seg faget fra bunnen av, og
fremfører det som kunst det er å opptre i en manesje. For sirkuselskere over det ganske
land, tror jeg at vi har klart å sette sammen en artistisk festmeny som helt sikkert vil
falle i smak. Cirkus Agora skal i år besøke nærmere 180 store og små steder. Om det er
slik at «Sirkus i by`n» er et sikkert vårtegn uansett tid på året, kan vi garantere
den lengste våren på mange år." Som
tidligere omtalt byder programmet på det danske komiske kaskadørnummer Steckel's - Freddi Steckel og hans partner, som
i den første del af sæsonen er Zora Nikodemova. For mere komik står de russiske klovne Oleg og Mickael. Gladvatskiy viser er luftnummer,
der får tilskuerne til at gyse. Nummeret er måske det samme, som danskerne kunne se i
Cirkus Dannebrog i 1993. Olga Melnychenko
optræder i tissue. Oleg Shalimov fra Moldova
viser sit nummer «Ski oline» - et utraditionelt nummer på trampolin, hvor
artisten bruger stave og miniski. The Egorov family
fra Rusland viser et illusionsnummer med hurtige kostumeskift og har flere andre indslag i
løbet af forestillingen. Fra Cirkus Agoras egne stalde vises frihedsdressur med hvide
arabere og små legesyge ponyer.
"Årets
program er unikt," fortæller direktør Thor Gujord fra Cirkus Zorba i årets pressemeddelelse. Han
fortsætter: "Vi
har igjen satt sammen en trivelig familieforestilling - spekket med sensasjoner og
atraksjoner. Denne gangen med hele 45 opptrenede dyr! I tillegg vil artister fra 8
nasjoner og 15 teknikere gjøre sitt beste for at du skal få en helt unik sirkuskveld." Cirkus
Zorba er med sine 500 pladser det mindste af de norske cirkus, og det er deres sæson nr.
14. Artisterne i årets forestilling er antipodisten Ewa Waradi, den unge tempojonglør Nandi, Duo
Weiss, som viser tallerkenjonglering på stram line, Katja Gujord (11) med et hula-hop-nummer og
kosakryttetruppen The Shanins, som optræder
sammen med Ronja Gujord. Derudover byder programmet på et nummer med 10 hunde, som både
kan danse og klatre på stige, skoleridt, en dyregruppe bestående af en grib, en hest, et
æsel, et vildsvin, hunde, geder og en kat, luftballet, et papegøjeshow med 9 farveprægtige araer og kakaduer samt
klovnen Misszy.
22. marts 2005
Det
er rart at se, at også journalister undertiden kan have lidt fornøjelse af denne side. Siden var således 21. marts angivet som kilde til
en artikel om Cirkus Benneweis i gratisavisen Metro Express. Og Jyllandspostens Torben
Jakobsen arbejder på en helsidesartikel kaldet "Cirkus - kultur
i hårfin balance", som
planlægges bragt 1. påskedag. I artiklen er der interview med såvel Diana Benneweis,
Benny Berdino samt denne sides redaktør Ole Simonsen.
20. marts 2005
Diana Rhodin, som danske cirkusgængere husker fra
Cirkus Dannebrog 2000 og Cirkus Benneweis 2002, har i 2003 og 2004 med sin elefant Micky
samt sine heste optrådte i Fosett's Cirkus i Irland. Dianas bror Trolle Rhodin Jr.
fortæller, at hans søster i sæson 2005 arbejder for et cirkus i Portugal. Hun har nu 10
heste med i forestillingen, og så selvfølgelig sin elefant Micky, hvis makker Tuffi
døde af en maveinfektion under Benneweis-turneen i 2002.
20. marts 2005
Cirkus Brazil Jack havde som det første af de svenske cirkus 2005-premiere ved Jägersro i Malmö den 17. marts. Direktørparret Carmen og Trolle Rhodin Jr., af hvilke Carmen tager sig af det kunstneriske og Trolle af det administrative, præsenterede som sædvanlig en udmærket forestilling. Årets program ser således ud: Efter Carmen Rhodins velkomst møder man parterreakrobaterne Virgel & Marinel. De afløses af Darja, som med charme og poesi præsenterer sine to pudler. Derpå udfører medlemmer af Harizanov-familien den klassiske klovne-entre "du må ikke spille her." De afløses af Leo (alias Carmen Rhodins nevø Leonardo Costache), som sammen med sin partnerske Vita viser et jonglørnummer, hvori der også indgår stigebalance. Derpå følger Gabi Donnerts elegante frihedsdressur med fire brune og to hvide heste samt et par ponyer. I pausen er der mulighed for ponyridning i manegen. Forestillingens 2. afdeling indledes med Vita i tisssue. Derpå vender Darja tilbage, denne gang med et elegant nummer med 4 katte og en lillebitte hund. Næste nummer er Trio Angelis med russisk barre. Truppens mandlige medlemmer er identisk med Virgel og Marinel. Den kvindelige partner mestrer blandt andet en dobbelt salto. De afløses af Harizanov-familien med en musikalsk klovne-entre. Forestillingens sidste nummer er er slangemennesket Hugo Zamoratte, også kendt som "manden i flasken". Det er efterhånden sjældent, man møder mandlige kontortionister. Zamoratte optrådte hos Cirkus Benneweis i 1991. Forestillingen, som spiller knapt 2 timer, ledsages af et 6 mand stort orkester. Send mig en email, hvis dun ønsker et link til et slide-show fra forestillingen.
18. marts 2005
Cirkus Benneweis teltmester Larbi og hans stab af
teltarbejdere har nu fået rejst Diana Benneweis nye rød/hvid/blåstribede Canobbio-telt
på Dyrskuepladsen (campingpladsen) ved Åmosevej i Hillerød. Opgaven har ikke været
helt let:: efter at frosten er gået af jorden er Dyrskuepladsen en ren pløjemark. Det
gamle telt, som var fra 1996, havde 2 rækker logepladser og 13 rækker på gradinnet og
rummede ca. 1.700 personer. Det nye telt er lidt mindre: 2 rækker logepladser og 10
rækker på gradinnet, hvilket giver plads til ca. 1.200 tilskuere. Der er landspremiere
onsdag den 23. marts med forpremiere 22. marts.
Cirkus
Benneweis nye telt på den plørede Dyrskueplads i Hillerød
18. marts 2005
Tryllemagasinet
Pegasus fortæller, at Aalborg vil summe af magi
1. og 2. april. I samarbejde med byens cityforening vil
der være trylleri på 8 scener rundt omkring i byen, og en række magikere vil derudover
levere walk-around-underholdning. Der er streamers i alle butikker, og op til det store
arrangement bliver der husstandsomdelt en reklame til hele Nordjylland med overskriften
"vi tryller med priserne".
18. marts 2005
Hjemkommet fra
14 skønne feriedage i Egypten lå der adskillige nyheder og ventede. De er gengivet
nedenfor og dateret med den dato, på hvilken jeg modtog dem.
Og ja: der
findes cirkus i Egypten. Tæt ved den såkaldt ufærdige obilisk i Aswan fik jeg øje på
et lille tomasters telt med farvestrålende udsmykket facadeparti. Desværre havde jeg
ingen mulighed for at overvære deres forestilling.
18. marts 2005
Cirkurstur til
Cirkus Krone i Berlin. Jeg har
tidligere omtalt den bustur, som Brian Behrendt i år arrangere til Cirkus Krone i Berlin.
Krone er Europas største cirkus, og dets forestilling er noget af det flotteste, der
bydes på i Europa. De sidste detaljer for turen er nu faldet på plads: der er fundet et
lidt bedre hotel med bad og toilet på alle værelserne, svenske deltagere får mulighed
for opsamling i Helsingør og datoen er fastlagt til lørdag den 10. september 2005. Brian
fortæller. Efter succesen med turen i 2004 har jeg i samarbejde med Adrians Turistfart,
og vores cirkusinteresserede buschaffør besluttet at arrangere en ny tur, denne gang med
1 overnatning og morgenmad. Det sker lørdag 10. september 2005 i Cirkus Krone. Turen vil
blive gennemført i bus og koster 800 kr. pr. pers. inkl. overnatning i dobeltværelse
(tillæg ved enkeltværelse) og evt. special rundvisning i cirkuset. Vi skal minimum være 20 deltagere. (Der er
mulighed for at leje et værelse med bad og toilet. fra fredag til lørdag i Roskilde.
Ring om tilbud på 46424024). Hertil skal
lægges cirkusbillet : pris pr. pers. i danske kroner. 1 platz unnum. 100 kr. Seitenrang.
135 kr. Balkonreihe. 135. Sperrsitz. 165. Balkonsitz. 180 kr. Parkett. 180 kr. Ringplatz.
195 kr. Loge. 220 kr. Beløbet betales ved tilmeldning til turen. Lidt om hotellet:
Hotellet bruges af mange danske rejsearrangører. Det ligger centralt ! Med 10 minutter i
metro til Kurfürstendamm. Værelserne er en pæn standard, og der er bad og toilet på
alle værelser.
Ved mange svenske deltagere startes der i Helsingør ved Stationen kl. 05.00. Der er
opsamling på Landbrugsskolen Sjælland, Høng/Lyngby. Ledreborg Alle 50, 4000 Roskilde
Kl. 06.00. (Mulighed for parkering og overnatning fra fredag), ved Roskilde Station
v/sygehuset p - plads kl. 06.10, i Rønnede (p -plads v/motorvej afkørsel. 37) kl. 06.50
og i Gedser færgehavn kl.08.30. Herefter vil vi sejle/køre til Berlin med ankomst ca.
14.00. Cirkusforestilling er kl. 20.00. Bus kører fra hotellet til cirkuset kl. 19.15.
Lørdag aften efter forestillingen fri til at studere Berlins natteliv. Søndag fri med
mulighed for at deltage i busbyrundtur (ca. 2 timer) pris
100 kr. pr. pers. ved mindst 10 deltagere (giv besked ved tilmeldning om du ønsker
byrundtur). Hjemrejse søndag kl. 15. Hvis du er interesseret i at deltage så send navn,
adresse, tlf. nr. samt antal personer samt
crossed check på beløbet senest 1/7 - 05 til Brian Behrendt, Ledreborg alle 42, 4000,
Roskilde, Danmark. Ring gerne hvis du har
spørgsmål, og så du er sikker på en plads tlf : 46424024 eller 22595046 imellem kl.
18.00. - 21.00. Vel mødt til en god tur Briano (Staldmester hos Benny Schumann).
13. marts 2005
I årets
pressemeddelelse fra Cirkus Dannebrog hedder
det: Når eventyr bliver til virkelighed. Hvis
H.C.Andersen havde levet i dag, var han ganske givet gået i cirkus Dannebrog . Han ville
her opleve en verden, der på mange måder stemmer overens med den verden, han skildrer i
sine eventyr. Han ville føle sig hjemme. F.eks. er der sket så meget i cirkus Dannebrog
i den forgangne tid, at ordet eventyrlig trænger sig på: direktør Haddy Enoch er blevet
70 still going strong. Mens denne sæson er i gang, fejrer Solvej og Haddy Enoch
guldbryllup. I januar fik cirkus Dannebrog tildelt JydskeVestkystens kulturpris. Filmen om
Agnete Enoch har haft premiere. Og hjemme i Mølby har cirkus udvidet sit vinterkvarter
med en kæmpehal og flere tilstødende bygninger. Jo, det er næsten som i eventyret. Og
det skal fejres. Det bliver det med en eventyrlig flot forestilling. Publikum skal
som når man læser og oplever eventyr bringes ind i en vidunderlig magisk og
utrolig verden, hvor alt kan ske og alt er muligt. Tilskueren skal for en stund have
mulighed for at lade tankerne flyve og give fantasien frit spil - i undren, beundring og
fascination, inden hverdagen igen trænger sig på. For der bliver altid noget tilbage
efter en cirkusforestilling: et strejf af glæde, af forundring, af skønhed. Ligesom i
eventyret.
I år har
cirkus Dannebrog engageret Faltyny en
stor og alsidig artisttrup. Faltyny viser
formationsjonglering, dvs. jonglering, hvor keglerne kastes fra en artist til en anden
op til 6 personer med 24 kegler i spil på samme tidspunkt. Faltyny viser også et fyrigt cowboynummer med
lassokast, piskesmæld og knivkast mod roterende mål dog heldigvis således, at
knivene ikke rammer den kvindelige artist på den roterende målskive. Og endelig kører Faltyny på ethjulede cykler i alle
størrelser og i mange variationsmønstre. Mange cirkuselskere husker den musikalske klovn
Bubi Ernesto. Hans søn viderefører sin fars
musikalske løjer til fryd for gammel og ung. Mr. Gerard jonglerer på cylindre, der stables
oven på hinanden. Rola-rola hedder det i fagsproget. The M.G.Team hvirvler rundt i en hvirvlende
rulleskøjtedans. Og Frk. Ofelia danser på
line i balletsko og på tåspidser. Luftnummeret udføres af Duo Isajothai. Intet cirkus uden dyr. Det ved man
alt om i cirkus Dannebrog. Derfor er der et væld af dyr i manegen. Direktør Enoch fremfører nye heste fra cirkus
Dannebrogs stalde. Sådan er det nemlig i det rigtige cirkus: direktøren går selv ind
med hestene adræt og vital som en ung mand. Han assisteres af sin datter Katja. Posnas
pudelparade er en flok legesyge pudler, der laver rigtige hundekunster. Der er
elefanter i ægte Thaistil, og der er en stor parade af eksotiske dyr med dansere,
ildslugere og jonglører en hyldest til de mennesker, der så flot bygger deres
land op igen efter katastrofen. Igen i år er forestillingen sammensat og kreeret af Isabella Enoch. Hun har en lang erfaring med
iscenesættelser. Den har hun fået, mens hun optrådte på de europæiske varietescener.
Hun har iscenesat forestillingen i tableauer, som mætter tilskueren med farver, lys, lyd,
bevægelse og optrin. Forestillingen får således et flow og en sammenhæng, der gør den
til en totaloplevelse. Eventyr går aldrig af mode. Cirkus går aldrig af mode. For cirkus
er det levendegjorte eventyr. Dyr opfører sig, som om de havde menneskeforstand.
Mennesker lader, som om tyngdeloven ikke eksisterer. Der er prinsesser og helte. Der er
smukke kvinder og ridderlige mænd. Det er som i eventyret. I eventyret læser vi om det.
I cirkus oplever vi det, mens vi ser det. Det er nok ikke tilfældigt, at cirkus er så
stærkt og livskraftigt netop i Danmark H.C.Andersens fædreland. Der venter
tilskueren en eventyrlig cirkusoplevelse i cirkus Dannebrog. Og det er ganske vist!
13. marts 2005
Cirkus Charlie holdt premiere i Skive den 12.
marts kl. 15. Trods sne og kulde forløb premieren fint. Jørgen Lorenzen så
forstillingen og fortæller: Charlie ligner sig selv. Det vil sige, man får en
forestilling med en let drejning over varieteen med danseoptrin, sang og tableauer.
Men med ægte, rene artistiske indslag. Der er adagionummer, aerial ring (med tåhang),
formationsjonglering, cowboynummer (med komik), strapatnummer, vertikalsejl og hoola hoop.
Og så er der jo Einar Trie, som med veloplagte og slagfærdige kommentarer gelejder
publikum gennem forestillingen. Einar er stadig uovertruffen som
klarinetklovn. Børnene er ellevilde, og Einar ser ud til at nyde det. Gugge er med igen i
år som spasmager og multimand. Hans humør, mimik, vitalitet og udstråling er
værd at studere. Han kan simpelthen sit fag. Der er 3 polske musikere, assisteret af
Niels Torp. Dermed er sagt, at Souvenirs er med på turneen for andet år. Niels Torp
viser sig i manegen i slutscenen - som hvid neger. Desværre synger Sofie Bonde kun 3
sange i løbet af forestillingen. Ærgerligt, for hun er værd at høre og se på.
Cirkus Charlie
på premieredagen. Foto venligst udlånt af Einar Trie.
11. marts 2005
Esben Aerius fra den danske arial cradle Duo
Aerius fortæller, at han og Maja har skrevet kontrakt med TigerPalast i Frankfurt am Main
fra januar til juli 2006. Tiger Palast er en af de bedste og mest veldrevne tyske
varieteer, så det er forståeligt, at de to unge danskere er glade og stolte over
engagementet. I februar-marts i år har Duo Aerius optrådt på Scala-variete i Fritzlar i
Tyskland. De skulle i løbet af foråret 2005 have optrådt på yderligere et par tyske
varieteer, som imidlertid på grund af depressionen i Tyskland har indstillet driften.
10. marts 2005
Årets første
nummer af det svenske cirkusblad Cirkuläre Notiser
er nu udkommet. Bladet, som inderholder nyt fra alle de nordiske lande, udkommer 6 gange
om året og koster kostar 265 svenske kroner i Sverige og 290 svenske kroner for
abonnenter uden for Sverige. Abonnement tegnes
ved at indsætte beløbet på svensk postgiro 15 89 57-1 og mærke indbetalingen
Cirkuläre Notiser. Blandt artiklerne i årets første nummer er en omtale af det kommende
svenske cirkusmuseum i Rörum i Skåne, en rapport fra årets cirkusfestival i Monte
Carlo, en anmeldelse af Anders Enevigs nye bog om cirkusslægter, en nekrolog over Stig
Mosshagen og et interview med den svenske luftakrobat Cecilia Hedlund. Hertil kommer en
række korte nyheder. Cirkuläre Notiser har i øvrigt fået en ny annoncør: bagsiden er
prydet af en annonce for Cirkus Arena, hvis ejer Benny Berdino prisværdigt har besluttet
at støtte nordens eneste cirkusmagasin.
2. marts 2005
Optrædende i
danske cirkus 2005. Cirkus Arenas
program har længe været kendt og er for længst omtalt her på siden. Programmet i
Cirkus Benneweis var omtalt 1. marts 2005. Dele af Cirkus Dannebrogs program har været
omtalt. Det fulde program offentliggøres i løbet af marts på www.cirkus-dannebrog.dk. Af de
mindre cirkus har vi omtalt 2005-programmerne for Cirkus Baldoni, Cirkus Charlie og Cirkus
Mascot. Programmet for Cirkus Arli kommer i løbet af marts på www.arli.dk og programmet for Cirkus Krone
på www.cirkuskrone.dk. - Sveriges
største cirkus, Cirkus Maximum, åbner sæsonen 25. marts. På programmet er blandt andre
Rossyan-klovnerne, som også rejste med Maximum i 2002 og 2003, og som i sæson 2004 kunne
opleves i Cirkus Arena. Cirkus Maximums fulde program kan i nær fremtid ses på www.cirkusmaximum.se . Jeg
forventer at flere af de nævnte programmer er klar, når denne side næste gang opdateres
19. marts 2005.
1. marts 2005
Cirkus Benneweis. Frederiksborg Amts Avis fortæller i dag om Cirkus Benneweis 2005-program, som har premiere i Hillerød 23. marts. Som tidligere nævnte her på siden byder programmet på et gensyn med klovnen Francesco (Francis Brunaud) samt tårnlinetruppen Los Quiros. Også tidligere nævnt her på siden er den 20-årige franske diabolo-jonglør Pierre Marchand, hula-hop-akrobaten Anton Monastyrsky samt Martyne og Alain Chabri med deres lynomklædningsnummer med musikalske indslag. Herudover kan publikum i 2005 opleve et gensyn med Steven Pedersen, hvis charmerende nummer med søløver og pingviner også begejstrede publikum hos Benneweis i 2003. Duo Farellos (Ralf Lindner og Jaqueline Marchan) viser et komisk nummer på éthjulet cykel. Du kan finde mere om truppen på http://www.farellos.de/. Under cirkuskuplen møder man Duo Air Love, bestående af Svetlana og Dmytro fra Ukraine. De har begge en fortid som elitegymnaster. Klara-J er jonglør. Truppen Mambo Jambo kommer fra Kenya og består af 6 personer, som optræder i nålestribet habit til brølende 20-musik. Og endelig præsentere Cirkus Benneweis Adriana Folco Althoff og hendes elefant Baba - et nummer som de seneste par år har optrådt i Cirkus Merano i Norge.
1. marts 2005
Klovnefestivalen 2005. Benny Schumann fortæller, at det efter flere måneders forhandlinger er det lykkedes ham at engagerer nogle af vores tids bedste klovner: The Mikos ( fire stjerne klovner fra Rusland og Ukranie ) til årets Internationale Klovnefestival på Bakken. Truppens leder er den 37-årige Mikhail Usov, som mødte sine 3 partnere på Cirkusskolen i Moskva. Truppen har vundet adskillige priser og har blandt andet optrådt i Cirque d'Hiver i Paris og på Berlins berømte Wintergarten Variete. Klovnefestivalen har desuden på en række andre fremragende klovner og komikere i verdensklasse på programmet, som har premiere på Bakken torsdag d.11. august. Der bliver spillet til og med søndag d. 21. august.
1. marts 2005
Filmen "Agnete Louise Enoch - Et liv i cirkus", som vi flere gange har omtalt her på siden, kan nu købes på DVD. Prisen er 140 kr. Send en email til filmens skaber Jørgen Lorenzen på adressen j.lorenzen@mail.tele.dk, hvis du er interesseret i at købe DVD'en.
Agnete Louise
Enoch som publikum kender hende: i centrum af manegen. Til venstre for Agnete ses hendes
mor Solveig. Til højre for Agnete hendes datter Victoria og bag hende Agnetes bror Dennie
og hendes far Haddy. De øvrige på billedet er optrædende fra Cirkus Kennys
vinterforestilling 2005. Foto: Stefan Rothmann.
28. februar
2005
Det norske Cirkus Arnardo åbner sin 57. sæson i Arendal
lørdag 5. marts. Efter Arendal går turen til 145 byer over hele Norge. I årets
pressemeddelelse præsenteres The Quiddlers som
årets topnummer. De 2 komikere kommer direkte fra Las Vegas, og det er deres første
optræden i Europa. "The Quiddlers er så originale at du knapt vil tro dine egne
øyne. Uforglemmelig er blant annet deres "Micro-Jackson"! Men mer kan vi ikke
si
," lover pressemeddelelsen. The
Jasters er knivkastere og optræder også med armbrøst. Family Tsytko optræder med dobbelt fodantipode,
ikariske lege og stigebalance. Truppen kunne opleves i svenske Cirkus Olympia i 2003 og i
Cirkus Dannebrog i 2004. Irinich Doinitza's pudler kunne det danske cirkuspublikum opleve i
Cirkus Dannebrog i 2003 og det svenske publikum i Cirkus Brazil Jack i 2004. Og nu er det
altså nordmændenes tur til at opleve lilliputtens charmerende hundenummer. Duo Dzen præsentere skoleridt og under navnet Duo Urunov tillige et luftnummer i arial ring.
Parret optrådte i Cirkus Benneweis i 2003. Joy
Gärtner præsentere sine 2 indiske elefanter. Den tidligere verdensmester i BMX, Dave Blundell, viser det tempofyldte nummer, som
det danske cirkuspublikum kunne opleve i Cirkus Arli i 1995. Familien Arnardo selv præsentere et illusionsnummer og
programmets sidste artistpar Jindra og Helena
optræder i strapater.
28. februar
2005
Cirkus Baldoni. Årets forestilling kaldes
Cirkusfestival 2005 og præsenteres som tidligere år af cirkusdirektør Baldoni (René
Mønster), som igen i år får selskab af bugtalerdukken løven Leonardo. Baldoni bliver
også assisteret af den klovnede vicevært og en cirkusprinsesse. Årets hovedattraktion
er artisttruppen GaoChen fra det kinesiske
statscirkus. Truppen tæller fire personer. Det er to tvillingepar, der er gift med
hinanden. Truppens mandlige medlemmer har været engageret i det verdensberømte Cirque de
Soleil og de kvindelige artister udmærker sig bl.a. ved at være opført i Guinnes Book
of Record, hvor de har rekorden i at balancere med tallerkner, samtidig med at de står
på hovedet af hinanden. Truppen udfører i årets forestilling en flot traditionel
kinesiske løvedans, diabolo, fodjonglering og akrobatik i meget høj klasse. Det er
yderst sjældent at se gravhunde i manegen, men klovneduoen Kapitanski byder på morsomme numre med deres
gravhunde. Blandt andet har de en sjov vandentré. For fjerde år i træk præsenterer
Cirkus Baldoni Barbi Family med den nu
10-årige datter Ernita. Barbi Family´s akrobatnummer med slaskedukken er efter en pause
taget på programmet igen. Publikum vil også blive præsenteret for et nyt perchnummer
med Ernita og hendes far, Jurijs. Og så udfører de et tryllenummer med hurtige
kostumeskift. Endelig byder programmet på lettiske Miss
Olga, som udfører et nummer i vertikalsejl.
Direktør
Baldoni og hans løve Leonardo byder velkommen. Arkivfoto fra 2004
27. februar
2005
Cirkus Mascot har givet deres hjemmeside http://www.cirkus-mascot.dk/ et
gevaldigt face-lift. Så har du ikke besøgt siden for nyligt, så prøv at klikke ind på
den. Programmet for den kommende sæson, som starter 31. marts i Roslev, indledes med en
cirkussang fremført af direktørparret Marianne og Jess Delurans yngste søn Andreas. Programmet byder i øvrigt på Andreas'
storebror Daniel, som både optræder på slap
line og med et rola-rola-nummer. Det er et par år siden, talentfulde Daniel sidst viste,
hvad han kunne på rola-rola. Det bliver spændende at se, hvordan nummeret nu har
udviklet sig. En Mascot-forestilling uden Marianne
Deleurans puddelshow og Jess Deleurans
pony-revy er helt utænkelig, så selvfølgelig bydes der på et gensyn med disse
numre. Og så har familien Deleuran som altid hyret et par alsidige udenlandske
artistfamilier: klovnen Gulio (Ulmas Gulyamov),
som har begejstret publikum i Cirkus Mascot i både 2003 og 2004, viser i år flere nye
entreer. Duo Halines optræder i ringperch med
et flot nummer, som man også kunne opleve hos Mascot i 2001. Men nummeret skulle være
blevet endnu bedre siden da. Parrets søn er en dygtig develstick-jonglør. I den egenskab
optræder han under navnet Valery (Valerie). Og
så byder programmet på et par yderligere numre, som Marianne Deleuran ikke vil fortælle
om endnu. Der skal jo også være et par overraskelser. - I 2003 og 2004 har man oplevet
Gulios ægtefælle Prymachenko i manegen i henholdsvis tissue og vertikal sejl. Men i 2005
holder hun sig uden for manegen: det sympatiske par venter nemlig familieforøgelse.
27. februar
2005
Cirkushund i
H.C. Andersen-film. 24. februar var der gallapremiere for et inviteret publikum på
Nordisk Film og instruktøren Rumle Hammerichs spillefilm "Unge Andersen", Blandt de optrædende i filmen er Marianne Deleuran fra Cirkus Mascot sammen med sin
puddel Piccolo. Optagelserne med Marianne og Piccolo fandt sted på Fyn den
7. april 2004, hvor Piccolo skulle gå rundt i ring om en vase, trille på maven og danse,
medens Marianne Deleuran havde en statistrolle for at være i nærheden af sin hund. Rumle
Hammerichs nye film "Unge Andersen" indkredser en afgørende periode af H.C.
Andersens liv, hvor han bliver tvunget til at tro på sig selv og sit digteriske talent.
Filmen får almindelig biografpremiere den 11. marts. DR 1 viser filmen som tv-serie i to
afsnit. Første del sendes søndag den 20. marts kl. 20.00.Genudsendes mandag den 21.
marts kl. 00.40 og lørdag den 26. marts kl. 14.15. Anden del sendes søndag den 27.
marts. Genudsendes mandag den 28. marts kl. 23.00 og lørdag den 2. april kl. 14.35.
Marianne og
Piccolo under pause i optagelserne. Foto venligst udlånt af Marianne Deleuran.
25. februar
2005
Fotografen Lise
Kokholm, som bor på Fyn, har besøgt Cirkus Kenny,
som i uge 8 spillede i Rosengårdcentret i Odense. Hun
har sendt mig de to fotos nedenfor af henholdsvis klovnerne Duo Grigorescu og Josefine og Daniel Igen med deres geder.
24. februar
2005
Cirkus Benneweis har endnu ikke offentliggjort sit 2005-program. Det har dog længe været kendt, at programmet blandt andre byder på et gensyn med klovnen Francesco samt tårnlinetruppen Los Quiros, som består af brødrene Roberto og Vincente Quiros og deres partnere. Det er Roberto, som står på den rystende stol oven på cykelpyramiden. Og Vincente, som snubler og fanger linen efter at være sprunget over sin bror, som står på linen. Circus Zeitungs februar-nummer beretter, at Benneweis i 2005 tillige byder på den 20-årige franske diabolo-jonglør Pierre Marchand, som i 2004 turnerede med Cirkus Arnardo i Norge, og som vandt guld ved European Youth Circus Festival i Wiesbaden i november 2004. Også på programmet er ifølge Circus Zeitung hula-hop-akrobaten Anton Monastyrsky, som fik en sølvmedalje ved European Youth Circus Festival i Wiesbaden i november 2002. Hula-hop er ellers en nummer, som man mest ser udført af kvindelige artister. Benneweis-programmet skulle også byde på Martyne Chabri (datter af klovnen Toto Chabri), som bistået af sin bror Alain viser, hvad det lynomklædningsnummer med musikalske indslag, som hun viste i Cirkus Benneweis i 1998, i dag har udviklet sig til. Nummeret blev belønnet med PRIX LOUIS MERLIN ved Cirkusfestivallen i Monte Carlo i januar i år.
21. februar
2005
Det norske Cirkus Merano bliver det første skandinaviske
cirkus til at åbne sæson 2005. Det sker allerede 25. februar Frederiksstad, hvor Merano
bliver til 28. februar. Derefter går turen til Sarpsborg,
Moss, Drammen og videre til resten af Norge, idet cirkusdirektør Knuth Dahl hvert år
rejser hele landet igennem med sit cirkus. "Vi turnerer nå for 31. gang i
Norge, " fortæller Knut Dahl i årets pressemeddelelse. Han fortsætter: "Jeg
har valgt å skape en moderne med noen av de hotteste artistnavn i verden.
Cirkus Merano byr på to timers toppunderholdning med høyt tempo, glitrende artisteri og
mye mosjon for lattermusklene. En dyktig tremannstrupp fra Ghana, Dnux
Malax-truppen,
kombinerer flere artistdisipliner i et forrykende tempo; jonglering med store vaskebaljer,
flammesluking, bygging av menneskepyramider, klichnich-akrobatikk (slangemenneske som
bøyer seg framover) og afrikansk dans til fengende trommevirvler. Selvsagt presentert med
et muntert glimt i øyet."
Ud over de 3
unge parterreakrobater fra Ghana byder årets program byder på Sakha-truppen, som kommer fra republikken Sakha i
det nordøstlige Sibirien. Den består af 12 unge mænd i alderen 16 til 21 år. I rasende
fart klatrer de som aber og udfører akrobatiske kunster i vertikalstænger. Truppen
udfører tillige et nummer, hvor de hopper gennem ringe, som bygges op i højden mange
meter over manegen. Klovnen Herrey er en
russisk repriceklovn (det, som man i gamle dage kaldte en pauseklovn). Sharon Folco præsenterer Folco-familiens flotte
hvide heste. Trio Aleshin fra Rusland viser
ikariske lege på en helt ny måde. Fra Belgien kommer komikeren Tony Carlini, som blandt andet skulle være
formidabel på luftguitar. Luftakrobaterne Duo
Volkov (Serguei Volkov og Ekaterina Goricheva) optræder
i blandt andet i romerske ringe. De kommer fra Rusland og optrådte i svenske Cirkus
Maximum i 2000. Diabolo-spillerne Double Face,
som optræder til tango-musik, huskes sikkert
af mange danske fra deres optræden i Cirkus Benneweis i 2003. Og endelig præsentere Amadeo Folco sine 2 elefanter Sharon (36) og
Julina (37). Forestillingens finale er et spektakulært vandshow hvor tusinde af liter
vand billedlig talt danser i manegen i takt til musikken. "Sirkus er ekte vare",
understreger Knuth Dahl i pressemeddelelsen og fortsætter: " Vi har en direkte
formidlingsform som appellerer til alle menneskelige sanser. Selv er jeg overbevist om at
det nettopp er nærheten, varmen og ektheten som gjør at sirkus har overlevd og vil
overleve i en stadig mer utsatt konkurransesituasjon. Den beinharde konkurransen gjør at
både artister og sirkusdireksjoner stadig må flytte grenser, gjøre det lille ekstra som
løfter oss flere hakk over konkurrentene."
20. februar
2005
Cirkus BonBon kaldte Ballerup Center de
cirkusforestillinger, som de i uge 7 præsenterede for deres kunder. Programmerne blev
præsenteret af Finn Bendixen, kendt fra BonBon-teatret i BonBon-Land. 14.-16. februar
klokken optrådte Suzanne og Karsten Berdino med trylleri og springartisteri. Der var
også hundeshow, og Charmaine og Stephanie Berdino optrådte med 2 ponyer. Fra Kenya kom
Samson (Luka Odhiambo) med sit humørfyldt folklore- og fakir-nummer. (Den 4. februar
skrev jeg, at Samson var i Kolding Storcenter. Det var en beklagelig fejl). 17.- 19.
februar bød programmerne på stuepigen Miss Balloon alias Zora Nikodemova med en
kæmpeballon, Karsten Berdino med 3 collier og en puddel, ballonklovnen Lucy, hendes 10
år gamle søn jongløren Patrick Berdino og sidste, men ikke mindst, Two Steckels alias
Freddi Steckel og Zora Nikodemova. Lucy, Patrick, Freddi og Zora havde også været aktive
i ugens 3 første dage, hvor de optrådte i Kolding Storcenter. Send mig en email, hvis dun ønsker et link til et slide-show
fra forestillingen.
Ballonklovnen
Lucy Berdino (Benny Berdinos svigerdatter, gift med Jackie Berdino)
19. februar
2005
C.P. Kraft in memoriam. Forfatteren
Jørgen Lorenzen har sendt mig følgende:
Carl Peter
Kraft sov stille ind torsdag d. 10. februar, 63 år gammel. Allerede som dreng var han
fascineret af cirkus. Interessen blev befæstet, da han i 1958 var feriedreng hos cirkus
Benneweis. Siden da var han inkarneret Benneweis-fan. Manfred Benneweis var gæst i hans
hjem, når der bød sig en lejlighed, og Kraft var aldrig på Sjælland uden at turen gik
forbi Christy, hvis fortrolighed han havde. Kraft havde tætte relationer til tysk
cirkusliv, og han var præsident for CCI fra maj 1995 indtil klubben lukkede i dec. 1996.
Desuden var han i bestyrelsen for Det kgl. Biblioteks cirkuslegat. Krafts hu stod til det
store, klassiske cirkus med masser af dyr. Især hestene var en betingelse for ham. Han
faldt aldrig rigtigt til ro under en cirkusforestilling, før frihedsdressuren kom. Og han
var lykkelig, når der var både frihedsheste og skoleridning i en og samme forestilling.
Hans cirkusviden var enorm og hans hukommelse legendarisk. Han havde styr på alle
persondata langt tilbage i tiden, og han kunne huske datoer og årstal og de mindste
detaljer, og altid med usvigelig præcision. Han kunne cirkusprogrammer udenad, og man gik
aldrig forgæves til ham med et spørgsmål. Få har som han haft en vidensbank lige for
hånden til glæde for alle andre. Men først og fremmest var C.P.Kraft et
familiemenneske. Familien betød alt for ham, og derfor var det et frygteligt slag, da han
i 1992 mistede sin kone Bente, efter 28 års ægteskab. De havde fulgtes ad hele vejen: de
var ungdomskærester, de var begge uddannet
bibliotekarer, og de var kolleger på Haderslev Bibliotek, hvor Kraft var
vicestadsbibliotekar, indtil han fratrådte i 2003. Han efterlader sig to børn og 4
børnebørn, som var hans glæde og stolthed. Cirkus har mistet en trofast og kyndig
beundrer. Jeg har mistet min bedste cirkusven og en god kammerat. Men jeg vil altid med
taknemmelighed tænke tilbage på de mange, herlige stunder, vi har haft sammen - på
cirkuspladserne og i hans hjem.
18. februar
2005
Cirkus Kenny. I den kommende uge præsenterer
familien Enoch Cirkus Kenny i Odenses Rosengårdcenter. I forbindelse med
københavnerpremieren på filmen om Agnete Louise Enoch fortalte Haddy Enoch, at man i
Odense kan møde antipodisten (fodjongløren) Winnitou, Josefine og Daniel Igen med dels
et hundenummer, dels et nummer med geder, samt de rumænske klovne Duo Grigorescu, som
senere på sæsonen er engageret til Cirkus Barum i Tyskland. Haddy er derimod ikke meget
for at fortælle om Cirkus Dannebrogs
2005-program, som han først mener bør offentliggøres noget tættere på premieren. Et
sådant ønske må selvfølgelig respekteres. Haddy bekræfter dog, at Bubi
Ernesto-klovnene er med i årets program, og at det også byder på Jana og Joschi Posnas
puddel parade. Forlydender om, at der skulle være engageret et yderligere hundenummer,
afviser Haddy som noget vrøvl.
17. februar
2005
Københavnerpremiere
på filmen om Agnete Louise Enoch. Torsdag den
17. februar om aftenen havde Cirkusmuseet i Hvidovre arrangeret forevisning af Jørgen
Lorenzens helt nye film "Agnete Louise Enoch - Et liv i cirkus".
Københavnerpremieren fandt sted i Avedørelejrens berømte
foredragssal - den, hvor der var undervisning i italiensk i filmen "Italiensk for
begyndere". Cirkusmuseets direktør Poul Sverrild bød velkommen og gav derpå ordet
til Jørgen Lorenzen, som præsenterede sin film. Efter den smukke film, som giver et
nænsomt og kærligt portræt af Agnete, var der et stort og velfortjent bifald, og såvel
Jørgen Lorenzen som hans stjerne blev hyldet. Man kunne ønske sig, at DR TV fik øjnene
op for filmen, som bestemt fortjener et stort publikum. DR har jo tidligere sendt en
dokumentarserie om livet i Cirkus Dannebrog. Filmen om Agnete ville være en smuk
opfølgning på denne serie og givetvis interessere mange seere - også folk, som eller
ikke "er til cirkus". - Blandt gæsterne til filmpremieren sås Agnetes far,
Haddy Enoch, hendes søster Isabellla, kaskadøren Freddi Steckel og Cirkus Arenas
reklamechef Ulla Steckel, som er gift med Freddis bror Jackie. Og derudover var der
selvfølgelig en lang række mennesker med tilknytning til Cirkusmuseet og/eller Selskabet
Barlys Venner. Efter filmen var der mulighed for at besøge museet, som har lånt en
række af Agnetes kjoler, som nu er udstillet i det
såkaldte finalerum i stueetagen.
Freddi Steckel,
Isabella Enoch, Agnete Louise Enoch og Jørgen Lorenzen ved receptionen efter premieren
Agnete Louise
Enoch foran udstillingen af nogle af sine flotte kjoler
17. februar
2005
Freddi Steckel til Norge. Det norske Cirkus Agora,
hvis sæson starter i midten af marts, har til den kommende sæson sikret sig den
formidable danske kaskadør Freddi Steckel, som danskerne i 2004 oplevede i Cirkus
Dannebrog med Isabella Enoch som partner. Isabella skal dog ikke med til Norge, da hun er
aldeles uundværlig i Cirkus Dannebrog. Som partnerske i Norge får Freddi blandt andre
Zora Nikodemova, som han har optrådt med flere gange i de senere år, herunder i 2003 i
Sveriges Cirkus Maximum.
15. februar
2005
Cirkushusets
Museumsforening, som er
støtteforening for Cirkusmuseet i Rold, har udsendt deres lille årsskrift for 2004.
Medlemskab af foreningen koster 50 kr., som kan indbetales på giro 459-2077.
Medlemsskabet giver gratis adgang til museet, som i 2005 er åbent 1. maj til 30.
september samt 15. til 23. oktober, alle dage fra 11 til 16. Årsskriftet fortæller, at
der i 2005 bliver en ny særudstilling i de nye lokaler, lige som den permanente
udstilling får tilført nye effekter. Som i 2004 og tidligere år giver Cirkus Krone til
september forestillingen i Miehernes gamle ridehus, som ligger i tilknytning til museet.
Og som i 2004 bliver der cirkusskole i den første uge af skolesommerferien. I 2004 var
der 150 tilmeldte børn. Desværre havde man kun plads til 50, som fik en pragtfuld
oplevelse og arbejde godt og koncentreret og kun nødtvungent accepterede at holde nogle
få frikvarter !
15. februar
2005
Cirkus Tværs, som er etableret i 1986, er Gellerups børne- og ungdomscirkus, som holder til i Cirkusbygningen på Gudunsvej i Århus Vest. Det er et såkaldt socio/kulturelt projekt, som under mottoet all different - all equal med cirkus som værktøj arbejder med børn og unge, fortrinsvis fra Gellerup-området. Gennem årene har det udviklet sig fra et lille projekt til et fuldtudstyret børne- og ungdomcirkus. I løbet af foråret kan du opleve Cirkus Tværs optræde i deres egen cirkusbygning 12. marts, 19. marts, 9. april og 16. april. Se nærmere i Cirkuskalenderen. I juni måned tager Cirkus Tværs på turne i Sverige i samarbejde med kulturskolerne. De besøger Karlstad (1.4- juni), Ørebro (5.-7. juni), Askersund (8.-10. juni), Zinkgraven (11. juni), Stockholm (12.-16. juni) og Gøteborg (25-30. juni). Du finder mere om Cirkus Tværs på www.cirkustvaers.dk.
11. februar
2005
C.P. Kraft død. Jørgen Lorenzen fortæller, at
Haderslevs tidligere overbibliotekar C.P. Kraft afgik ved døden i formiddags. C. P.
Krafts viden om og interesse for cirkus var legendarisk. En nekrolog følger snarest.
9. februar 2005
The plus grand
Cabaret du Monde. Søndag den
13. februar klokken 22:25 sender fransk TV5 endnu et program i den fremragende serie The
plus grand Cabaret du Monde. Denne
gang skulle programmet byde på: Jaya Boys (Mongolie) Les Cordes de Mongolie ; Magic
Unlimited (Hollande) BO Staff ; Antoine et Rocco (France) Le mat ; Mayumana Les palmes -
La Table ; Nestor Hato (France) Magie des cartes ; Losander (USA) La Table ; Bernard Bilis
(France) Quelle heure est-il ? ; Florian & Jochen (Allemagne) Duel jonglage ; David
Deciron (France) Les ballons ; Voltart (Canada) Main à main ; Shirley et Dino (France)
Quadruple diamant ; Poko Poko (Ukraine) Acrobates ; JP Vallarino (France) Cartes ; Les
Dorios (Brésil) Les motos ; JP Blanchard (France) Léo Ferré ; Dani Lary (France)
L'araignée. Programmet,
som blandt andet kan ses via TDC's kabel-tv, præsenteres som sædvanligt af Patrick
Sébastien.
9. februar 2005
Travlhed før
sæsonstart. Her op mod
sæsonstart er der travlhed i og omkring de fleste cirkus' vinterkvarterer. Fra Cirkus Charlies vinterkvarter nær Skive
fortæller Einar Trie: "Som du ved er vi tæt på vores premiere, og al vores energi
bruges på showet. Som så ofte før er mange af vore numre nye, og vi bygger dem selv op,
så mere end halvdelen af de numre der vises i manegen i år, har ikke være set
før." Fra pedellen Klaus Zumbusch
Daniel Deleuran
træner. Foto: Klaus Zumbusch
8. februar 2005
Duo Aerius i Frizlar. Esben Aerius fra den danske
arial-cradle duo fortæller, at de i februar-marts optræder på Scala-variete i Fritzlar
i Tyskland.
7. februar 2005
Elvira Madigan og Sixten Sparre. De fleste kender den ulykkelige historie om løjtnant Sixten Sparre og hans elskede Elvira Madigan, som endte med at Sixten i slutningen af juli 1889 skød først Elvira og så sig selv i i Nørreskoven på Tåsinge. Parret ligger begravet ved Landet kirke på Tåsinge. Og netop denne kirke pryder ny temamønt, Nationalbanken udsendte 28.januar 2005 som den sjette mønt i serien af 20- kroners tema mønter, hvor udvalgte danske tårne er bagsidemotiv. I Nationalbankens pressemeddelelse om den nye mønt hedder det: "Set gennem kastanieblade fra Elvira Madigan og Sixtens Sparres gravsted, rækker tårnet på Landet Kirke på Tåsinge mod himlen på bagsiden af den nye tema mønt. Landet Kirke er en klassisk dansk landsbykirke, opført i Valdemarstiden ca. 1150-1200, og senere udvidet med kirketårn og våbenhus. Tårnet på kirken er bygget i 1634. Billedhugger Øivind Nygaard står bag motivet af Landet Kirkes tårn. Hjerterne og pistolen, som Øivind Nygaard har flettet ind i kastaniebladene omkring tårnet, symboliserer den ulykkelige kærlighedshistorie om Elvira Madigan og Sixten Sparre. "De billedmetaforer, som optræder på mønten sammen med afbildningen af kirketårnet på Landet Kirke, har foruden at vise billedet af et dansk kirketårn, også det formål at lave en billedfortælling og en tolkning af kirkens historie og mytologi," fortæller Øivind Nygaard. Mønten med Landet Kirkes tårn udsendes som en 20-krone i 1,2 mio. eksemplarer. Den har samme størrelse og er af samme materiale som de almindelig cirkulerende 20-kroner." - Historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre blev i 1967 "udødeliggjort" i Bo Widerbergs film Elvira Madigan med Pia Degermark og Thommy Berggren i de to hovedroller. Forfatteren Anders Enevig arbejder i øvrigt på en ny bog om kærlighedsdramaet, hvor han på baggrund af kildemateriale vil gengive hvad der virkeligt skete og ikke blot henholde sig til de mange mere eller mindre romantiske myter.
Forstørret
gengivelse af mønten med billede at tårnet på Landet kirke. Med Nationalbankens
tilladelse gengivet efter bankens pressebillede
6.
februar 2005
Det store tyske Cirkus Strassburger gjorde i 1930 et forgæves forsøg på at lave en turne i Danmark. Arkivaren og folkemindeforskeren Carsten Bregenhøj, som i dag bor i Vasa i Finland, hvor han er knyttet til Österbottens traditionsarkiv, satte mig i november 2004 på sporet af historien. Carsten har forsynet mig en mængde interessant materiale, som jeg har samlet til en lille artikel kaldet Cirkus Strassburger - et cirkus, som ikke kom til Danmark. Klik her, hvis du vil læse artiklen. Og send mig gerne en email, hvis du har supplerende informationer.
5. februar 2005
Dennis Enoch fylder 50. 14. februar kan Dennis
Enoch ( i daglig tale omtalt som Dennie) fra Cirkus Dannebrog fejre sin 50 årsdag. Altid
veloplagt og med en frisk, munter replik. Altid i godt humør og med et stort menneskeligt
overskud. Sådan møder man Dennie Enoch når man er tilskuer til
cirkusforestillingen, når man har ærinde hos ham i løbet af dagen eller når man hilser
på ham ved udgangen, når forestillingen er til ende. Dennie Enoch er eneste søn af
direktørparret Solveig og Haddy Enoch. På dåbsattesten står der Dennis Johan Haddy,
men han kaldes som nævnt Dennie. Sammen med sine forældre og sine 3 søstre rejste han
jorden rundt som artistbarn, inden familien i 1977 vendte hjem til Danmark og grundlagde
det nuværende cirkus Dannebrog. Det er i høj grad Dennie Enochs fortjeneste, at det er
gået så godt med cirkus Dannebrog. Hans flid er enorm, hans arbejdsevne er ufattelig
stor, og hans praktiske evne er ubeskrivelig. Der er ikke det praktiske problem, han ikke
kan løse, og hans faglige kunnen måler sig med erfarne håndværkeres. Han er i høj
grad ankermanden i cirkus Dannebrogs daglige drift og logistik. Men publikum oplever ham
først og fremmest som cykelvirtuos, Han har overtaget kunstcyklingen fra sine forældre,
og i mange år var han en fornem repræsentant for cykelekvilibristikken, hvor han
udførte svære tricks, som kun de allerdygtigste kunstcyklister formåede. I dag har han
givet faget videre til sin søn Jimmy, men han er stadig aktiv i nummeret. Han har
tidligere også arbejdet som tøndespringer, og i kraft af sin rappe replik, sit gode
humør og sin sikre manegeudstråling har han i perioder også arbejdet som klovn
til publikums store fryd. 14. februar falder i år på en mandag, hvorfor Dennie vistnok
har valgt at fejre den runde dag om lørdagen, den 12.
Dennie Enoch
som det store publikum kender ham
4. februar 2005
Cirkus i
vinterferien. De danske
skolebørn har vinterferie uge 7 eller uge 8. Mange steder i landet bydes der i den
anledning på optræden af cirkus eller artister. Fra 9. februar til 16. februar kan man
således opleve Cirkus Krone på
Gellerupscenen, som ligger under gangbroen bag indkøbscentret City Vest i Brabrand ved
Århus. Det er en mangeårig tradition, at Cirkus Krone i februar spiller på
Gellerupscenen. Blandt de medvirkende i årets forestilling er bugtaleren Preben
Palsgaard, klovnen Alando og cirkusdirektøren Irene Thierry. 12. februar kan man på
Fisketorvet i København opleve Rene Marvin Mønster med Cirkusteatrets udgave af Klods Hans.
Forestillingen kan også ses 21. til 26. februar i Rødovre Centrum. 14. til 16 februar er
der artistoptræden med René Marvin Mønster og jongløren mr. Strington på Fisketorvet
i København. I Herning Centret kan man fra 14. til 19. februar opleve Cirkus Mascot. Andreas indleder forestillingen med
Cirkus Mascots cirkussang. Marianne Deleuran har sine puddelhunde med, og Daniel Deleuran
laver rola-rola. Og så kommer Lars Larna og laver sit ballonnummer.
I Kolding Storcenter er der artistoptræden 14. til
16. februar. Her kan man opleve klovnen Lucy Berdino, hendes søn jongløren Patrick
Berdino, afrikanske Samson (Luka Odhiambo) med et humørfyldt folklore- og fakir-nummer
samt det danske kaskedørnummer Steckel's. 17. og 18. februar er der artistoptræden i Ballerup Centret, hvor man blandt andet kan opleve
Steckel's. Benny Schumann viser i uge 7 sit
one-manshow "Hej Clown!" for flere tusinde børn i Hedensted og Tarm kommune.
Bakkens Pjerrot og bugtaleren Sine kan opleves på Cirkusmuseet
i Hvidovre mandag d. 14. og tirsdag d. 15. februar, begge dage kl. 13.00. Pjerrot i
skikkelse af Kurt Flemming er igennem sit flerårige virke på Bakken blevet en kendt
skikkelse i artistkredse, mens bugtaleren Sine kaldes en af de mest talentfulde artister,
der i dag betræder scenen. Det er naturligt for Pjerrot og Sine at være på det samme
program, idet de er far og datter. Cirkus Kenny,
som produceres af Haddy Enoch og præsenteres af Agnete Louise Enoch, kan opleves i
Rosengårdcentret i Odense fra 21. til 26. februar.
3.
februar 2005
Nyt
fra Cirkusmuseet i Hvidovre. Søndag d. 6. februar kl. 13.00 starter
Cirkusmuseet en ny tradition med gratis
rundvisninger
den første søndag i hver måned. Rundvisningerne bliver foretaget af museets faste
personale og medlemmer af Støtteforeningen Barlys Venner. Det er således muligt at få
krydret museumsbesøget med spændende og sjove anekdoter fra Cirkus og artistverdenen,
der vil være med til at bringe udstillingerne til live. Torsdag d. 17. februar kl. 19.00
kan Cirkusmuseet med stolthed præsentere cirkusentusiasten Jørgen
Lorentzens nye cirkusfilm,
som senest var omtalt her på siden den 26. januar. Filmen omhandler Agnete Enochs
spændende liv i og udenfor manegen i Cirkus Dannebrog. Samtidig med fremvisningen
udstilles nogle af Agnete Enochs fantastiske kjoler på museet, der denne aften vil holde
gratis åbent fra kl. 20-21.00. Alle er meget velkomne til en hyggelig og inspirerende
aften på Cirkusmuseet.
Agnete Louise
Enoch i en af sine fantastiske kjoler. Foto: Lise Kokholm
2.
februar 2005
ECA symposium. I forbindelse med Cirkusfestivalen
i Monte Carlo holdet den Europæiske cirkusdirektørforening ECA, der blandt andet har
Cirkus Dannebrog som medlem, et symposium. De
har udsendt følgende pressemeddelelse om begivenheden:
As
some of the greatest circus performers in the world entertained and amazed at this
years Monte Carlo Circus Festival, members of the European Circus Association were
treated to another star-studded programme --
the organisations Third Symposium, featuring a world-wide array of guest speakers
and experts discussing topics of great importance to the circus community. Through the
generosity of His Serene Highness Prince Rainier III, the Symposium took place at the
Grand Hotel,
Marketing
with a Small Budget is possible. Gaetan
Morency and Shawn Kent of high-rolling Cirque du Soleil gave the benefit of their
expertise and showed the results of the thorough and precise campaigns which precede
Soleils worldwide appearances. The European Parliament will take further action. - MEP Doris Pack, a staunch supporter of the circus
arts and advocate of the circus as vital popular culture, appeared by video to inform the
ECA that the Culture Committee has given her authorisation to present a report to the
Parliament which would direct the European Commission to address the many challenges
facing the circus community. - Laura van der Meer, described the recent victory
for traditional circuses in defeating a referendum against wild animals in circuses in
This
Third ECA Symposium also featured the first-ever European Circus Business Exhibition, a
trade fair including suppliers of Big Tops, seating, aerial rigging, printing and novelty
items. The Exhibition, held at the Grand Hotel, was judged a huge success by visitors and
exhibitors alike.
ECA's
bestyrelse fotograferet under symposiet. Fra venstre ses Laura van der Meer, Antonio
Giarola, formanden Martin Hanson, Arie Oudenes og Rebacca Simoneit-Barum
1. februar 2005
Lille brand hos
Benneweis.
Frederiksborg Amts Avis fortæller, at et anneks i Cirkus Benneweis på Hulerødvej i
Dronningmølle udbrændte natten til den 29. januar. Der skete heldigvis kun materiel
skade og ikke af uoprettelig art.
1. februar 2005
Hesteshowet
Apassionata. Den unge
cirkusfan Stefan Rothmann så showet som spillede i Forum i København 28.-30. januar
2005og skriver: "Showet er en oplevelse i sig selv. Alt klappede og der var fin
overgang mellem de forskellige numre. Det er faktisk på højde med Levade hvad angår
kvalitet og service. Dog synes jeg priserne derinde var lidt høje. Af de optrædende vil
jeg gerne fremhæve prinsesse Nathalie, der gav en flot opvisning og på sin egen hest gav
prøve på sin kunnen inden for disciplinen klassisk dressur. Jeg tror og håber, at vi
til næste år ser et lignede show i samme helstøbte kvalitet. Til dem som ikke nåede
ind og se det: Se det hvis I får chancen til næste år
" - "34 heste fra de store rideskoler i Europa
samt en enkelt prinsesse sørgede for et spektakulært show", skrev Monna Dithmer i
Politiken om hesteshowet Apassionate,. Hun konstatere videre, at det at dømme efter
tilstrømningen til Apassionata og sidste års Levade Noble Horse Gala er blevet lidt at
et must at tage i byen og se på smukke heste. Begge forestillinger betegner Monna Dithmer
som storstilede, bredt appelerende shows med lys, dans, musik og sang.
27. januar 2005
Cirkustur til
Cirkus Krone i Berlin i september 2005. Brian
Behrendt, som i 2004 med stor succes arrangerende en tur til Cirkus Barum i Tyskland,
arrangerer i år en bustur til Europas største cirkus, tyske Cirkus Krone, når det til
september besøger Berlin. Det ser ud til at være det nærmeste, som Cirkus Krone i 2005
kommer til Danmark. Cirkus Krones program er måske det flotteste, man kan se i Europa og
byder blandt andet på Martin Laceys fremragende nummer med løver (belønnet med en
sølvklovn ved Cirkusfestivalen i Monte Carlo), kæmpelefanten Colonel Joe (kendt fra
Cirkus Benneweis 1999), Jane Mandela med Cirkus Krones egne elefanter og den helt
fantastiske guldklovnebelønnede Borzovi-trup med et luftnummer, hvis lige aldrig er set
på vore breddegrader. Hertil en lang række andre topnumre.
Brian
fortæller: Efter succesen med cirkusturen til Cirkus Barum 2004 har jeg i samarbejde med
Adrians Turistfart og vores busdriver Charlie, som også kørte for os sidst, besluttet at
lave en ny tur, denne gang med overnatning og morgenmad på et hotel i Berlin. Det sker
lørdag 3. september 2005, og besøget gælder Cirkus Krone. (Der er en lille risiko for,
at datoen kan blive skubbet en uge). Gå ikke glip af denne store oplevelse! Det store tyske cirkus er kendt for deres
dyredressur og deres meget dygtige artister. For alle os, som er for unge til at have set
rovdyr i dansk cirkus, vil der blive lejlighed
til at se dette, og for alle jer andre at gense disse numre. Turen vil blive gennemført i
en bus og koster 800 kr. pr. person incl. overnatning i dobbeltværelse. Hertil skal
lægges cirkusbillet: pris pr. pers i danske kroner: 1 platz : 100 kr. Tribune; 160 kr.
Sperrsitz: 180 kr. Logeplads: 215 kr., som betales ved tilmelding. Bussen bliver i Berlin
under opholdet der. Vi skal minimum være 20 deltagere og maksimum 76 personer. Der ser
allerede ud til at være det nødvendige minimumsantal.
Lidt om
hotellet: Hotellet er Hotel Berolina, som bruges af mange danske rejsearrangører.
Det ligger centralt med få hundrede meter til Kurfürstendamm og lige ved Stuttgarter
Platz. Hotellet tilbyder både dobbelt værelser og værelser med plads til op til 6
personer pr. værelse. På værelserne er der en pæn standard, og så er der tv på alle
værelser. Bad og toilet på gangen. Nogle værelser er dog med bad og toilet - det koster
lidt ekstra. Opholdet er med morgenmadsbuffet. Hotellet er under dansk ledelse, og man
sætter en ære i at yde en god service til hotellets gæster.
Turen udgår
fra Lyngby Landbrugsskole på Ledreborg Allé 50 i Roskilde (mulighed for parkering af
bil) kl. 06.00. Opsamling ved Roskilde Station v/ sygehusets p-plads ved stationens tunnel kl. 06.10, Rønnede (P-plads v/
motorvej) kl. 06.50 og i Gedser Færgehavn kl. 08.30. Herefter vil bussen sejle/køre til
Berlin med ankomst til Berlin
ca.14.00. Cirkus forestilling kl. 19.00. Bustransport til og fra hotellet er med i prisen.
Lørdag aften efter forestillingen fri til at studere Berlins natteliv. Søndag: værelset
forlades efter morgenmaden og jeres ting låses inde i bussen kl. 09.30 eller i rum på
hotellet. I øvrigt fri i Berlin med mulighed for at deltage i byrundtur (ca. 2 timer)
søndag formiddag. Pris for rundtur 100 kr. pr. person ved mindst 10 deltagere. Hjemrejse
med afgang søndag kl. 15.00. Hvis du er interesseret i at deltage i denne tur, så send
navn, adresse, tlf. nr., antal personer samt crossed check på beløbet senest 1/7 - 2005
til: Brian Behrendt, Ledreborg Alle 42, 4000 Roskilde. Ring gerne før tilmelding og helst
hurtigst muligt på telefon 46 42 40 24. Så er du sikker på en plads. Svenske cirkusvenner er også meget velkomne.
26. januar 2005
Premiere på
filmen om Agnete Louise Enoch. Mandag den
24. januar havde Jørgen Lorenzens film "Agnete Louise Enoch - Et liv i cirkus"
urpremiere i Århus for et indbudt publikum. Filmen blev flot modtaget. Der var god
stemning og 100 mennesker, heraf en del filmkyndige og nogle anmeldere. Det er da også
lykkedes Jørgen Lorenzen i den 28 minutter lange film at tegne et fint og nænsomt
portræt af Agnete Louise Enoch. Et portræt som kan medvirke til, at hun for dem, der
ikke kender hende, ikke bare er "hende med de enorme øjenvipper" - et indtryk,
som en cirkusbesøgende godt kan få, og som ikke blev fjernet ved DR TV's
dokumentarudsendelser om livet i Cirkus Dannebrog. Det vil i øvrigt være oplagt for DR
TV at vise Jørgen Lorenzens film. - "Tusind
tak! Det var meget bedre, end jeg havde forventet. Denne slutsalut fra selve filmen kunne
mange af premieregæsterne sikkert gøre til sin, da de havde set den lokale
cirkusentusiast, Jørgen Lorenzens nyeste film "Agnete Louise Enoch - Et liv i
cirkus" skrev Per Schultz-Knudsen i Århus Stiftstidende og konkluderede: "Med
filmen har Jørgen Lorenzen tegnet et portræt, der mange år fremover vil stå som et
fornemt minde om en af landets markante cirkusprinsesser." I Midtjyllands avis kaldte
Martin Bjerregaard Jensen filmen for "en meget følsom og varm film, næsten en
kærlighedserklæring til hele cirkusverdenen" og tilføjer, at Jørgen Lorenzen har
tegnet et utroligt smukt portræt af Agnete Enoch. Filmen skulle tillige være vist i
Cirkusmuseet i Hvidovre den 8. februar. Folketingsvalget har imidlertid betydet, at
Københavner-premieren er udskudt til 17. februar. Og de, som er så heldige at modtage
invitation til denne forevisning, har som det fremgår af ovenstående noget at glæde sig
til. Både Jørgen Lorenzen og Agnete Louise Enoch vil være til stede ved
københavner-premieren.
Agnete Louise
Enoch og Jørgen Lorenzen
26. januar 2004
Cirkus i X-rummet. Cirkus-temaet er gennemgående
i Henrik Plenge Jakobsens installation, der for
en tid udfylder x-rummet på Statens Museum for kunst. Du kan bl.a. opleve en farlig
tiger. Udstillingen er åben tirsdage -søndag 10-17, onsdage dog til kl. 20 indtil 10.
april. Performance-kunstneren Henrik Plenge
Jakoben blev berømt og berygtet i 90'erne, da han i samarbejde med Jes Brinch placerede
smadrede biler og busser på Kgs. Nytorv. I Århus gik det ud over danskernes
nationalsymbol, pølsevognen, der blev brændt ned. Henrik Plenge har haft stor
international succes og har udstillet i det meste af verden. "Cirkus knap så
fantastisk - der er ganske enkelt for lidt af det hele, eller også ligger det for dybt
begravet," skrev Politikens kulturanmelder Trine Ross om udstillingen.
25. januar 2005
Monte Carlo 2005. Ved gallaforestillingen 25.
januar ved den 29. cirkusfestival i Monte Carlo blev der uddelt følgende priser:
Guldklovnen: Troupe Rodion
for deres nummer i russisk barre samt Multi Flying du Cirque de Pyong Yang (République
Démocratique de Corée) for deres nummer i flyvende trapez.
Sølvklovnen: Troupe
acrobatique de Canton (République Populaire de Chine) - Diabolospil,
ekvilibrister og contortion; Troupe Ignatov - ryttertrup; Susan Lacey
- hvide tigre; Iroshnikov brothers - håndvoltige; Velez Family
- linenummer
Bronzeklovnen: Mr. Dalmatin
(Sergui Prostetsov)- hunde og ponyer; Rokashkov - reck; Wendell Huber
- afrikanske elefanter; Khailafovs - perch; Carlos Savadra
assisteret af Olivier Vincens - frihedsdresur fra Cirkus Medrano.
Af vinderne har
vi i Skandinavien set Ignatov-truppen hos Cirkus Maximum i 2001, Mr. Dalmatin hos Cirkus
Maximum i 2002 og i Cirkus Benneweis 2004, Wendell Huber i Cirkus Arena i 1982, i Cirkus
Scott i 1992, i Tivoli i 1993 og 1997 og i Cirkus Benneweis i 2000. Khailafofs (Kahilafov)
optrådte i Cirkus Scott i 2003.
Som sædvanligt
blev der også uddelt en lang trække særpriser. Blandt disse kan nævnes PRIX DU CIRQUE
D'HIVER DE PARIS, PRIX DE LA SOCIETE DES
AUTEURS, COMPOSITEURS ET EDITEURS DE MUSIQUE, PRIX JEAN RICHARD samt PRIX CIRQUE JEROME
MEDRANO, som alle tilfaldt Toto Chabri & Co, PRIX LOUIS MERLIN som
tilfaldt Totos datter og søn Martyn og Alain Chabri og PRIX DE LA REVUE LE
CIRQUE DANS L'UNIVERS og PRIX NIKOULINE CIRCUS MOSCOU, som begge tilfaldt Ingo Stiebner
og hans søløver.
22. januar 2005
Cirkusbygningen
i København. Wallmans
fortæller, at 1.400 firmaer i 2004 holdt deres firmaarrangement i Wallmans Salonger i
København, og at 11 firmaer havde lejet hele bygningen til et specialarrangement. Det
dinnershow med optræden, som Wallmans præsenterede i oktober 2004, blev set af 33.000
mennesker. Dinnershowet fortsætter frem til sommer med forestillinger torsdag - lørdag i januar og februar.
Fra marts og frem til 18. juni 2005 onsdag - lørdag. Om showet fortæller Wallmans:
"Oplev dette forrygende show fremført af 22 artister alt imens du får serveret en
udsøgt 4 retters menu tilberedt af de bedste råvarer af vore dygtige kokke. Det er en
totaloplevelse midt i København på Danmarks største restaurant i vores mere end 100 år
gamle cirkusbygning, som har skrevet historie for mange københavnere." Priser
onsdage 550 kr., torsdage 600 kr. og fredag-lørdage 650 kr. Priserne er inkl. show,
4-retters menu og natklub, men excl. drikkevarer. Showet starter kl 19.00. Ved artister
forstås ikke egentlige cirkusartister, men primært dansere og sangere.
Wallmans holder
i øvrigt audition 8. og 9. marts for at finde nye unge talenter, som har mod på både at
stå på scenen og servicere gæsterne med et smil. Interesserede skal sende ansøgning
senest 7. februar til Wallmans Salonger, Jernbanagade 8, 1609 Kbhv, mrk.
"Audition". De optrædende hos Wallmans er for tiden Sofie Bengtsson, Thomas
Lindberg, Robin Svensson, Cecilie Gry Jensen, Martin Knudsen, Karen Bernardino, Frederik
Börgesson, Morten Sønderby, Magnus Jakobsson, Martha Chaved de Melo, Jocke Assarsson,
Sofie Mai Søberg, Tore Munch, Ulrika Skoglund, Christoffer Brodersen, Susanne Petterson
og Marie Sol-Sandberg.
20. januar 2005
Cirkusfestivalen i Monte Carlo startede i dag og løber frem til 28. januar 2005. Gallaforestillingen med prisuddeling finder sted tirsdag den 25. januar. Navnene på årets prisvindere plejer at være klar dagen før gallashowet. Oplysningerne kan læses her på siden næste weekend. Er du nysgerrig, så prøv at besøg http://www.circusweb.de/frame.htm 24. eller 25. januar. Denne fremragende tyske side plejer at have oplysninger om prisvinderne før nogen anden internetside. Dommerpanelet i år består af fyrst Rainier, hans datter prinsesse Stephanie, fru Li Xining fra "Flag Circus" i Kumming (Kina), fru Brandusa Novac fra "Globul Circus" i Bukarest (Rumænien), Jose Maria Gonzalez fra "Gran Circo Mundial i Spanien, formanden for European Circus Association Martin Hanson, Paul Binder fra New Yorks "Big Apple Circus" og hr. Pak Su Ok fra "Cirque d'Etat de PyongYang" i Nord-Korea. Med i konkurrencen i år er flere numre, som vi har set i Danmark: klovnerne Toto Chabri & Co (Schumann 1966, siden mange gange i Danmark hos Arena og Benneweis, seneste danske optræden ved klovnefestivalen på Bakken 2004), Martyn & Alain Chabri med deres musikalske lynomklædningsnummer (Benneweis 1998), Mr. Dalmatin med sine hunde og ponyer (Benneweis 2004), parterreekvilibristerne The Liazeeds (Tivoli 1991 og 1998, Bakken 2001), Wendell Huber med sine afrikanske elefanter (Arena 1982, Tivoli 1993 og 1997, Benneweis 2000) samt Ingo Stiebner og hans søløver (Benneweis 1998, Arena 2000, 2003 samt 2003).
20. januar 2005
Hilsen fra Joan
og Kenny Quinn. "Denne
gang en hilsen fra Dresden, hvor vi arbejder i dinner-showet
"Trocadero/Sarrasani", som er en produktionsshow af André Sarrasani,"
skriver det danske gentlemantyvepar Joan og Kenny Quinn. "Forestillingen spiller i et
speljtelt med plads til 360 personer og har været og er stadigvæk godt besøgt, med en
belægning på ca. 95 %, så både familien Sarrasani og hoteldirektionen er meget
tilfredse. Indtil 5. februar er der alt udsolgt og der er solgt 22.000 billetter i
alt." - Showet i Dresden spiller frem til 20. februar, og Kenny og Joan har været
på programmet fra 5. januar, hvor de var færdige med deres forrige engagement i 8.
Gelsenkirchener Weinacthscircus. - Dresden var i mange år Cirkus Sarrasanis hjemby.
Cirkus Sarrasani havde sin urpremiere 30. marts 1902 i et telt med plads til 3.600
tilskuere. Det voksede sig hurtigt større. I 1925 optrådte de således i et telt med en
diameter på 64 meter og med plads til 10.620 tilskuere, og året efter havde de to
sådanne telte og skændtes med Cirkus Krone om, hvem der var Europas største. Sarrasani
besøgte Cirkusbygningen i København i 1915 og turnerede i flere perioder i Sydamerika.
De havde deres egen cirkusbygning i Dresden, som blev ødelagt under et luftangreb 13.
februar 1945. Efter krigen fortsatte cirkusdriften, som dog blev indstillet for adskillige
år siden. Den 32-årige André Stosch-Sarrasani, som er grundlæggeren Hans
Stosch-Sarrasanis barnebarn, har optrådt som tryllekunstner (han skulle være en af
Tysklands bedste!) og har flere gange produceret shows under Sarrasani-navnet.
19. januar 2005
Cirkus Olympia 2005. Direktørparret Herbert og
Henrika Bengtsson er i fuld gang med at planlægge den kommende sæson for det svenske
Cirkus Olympia. Der er premiere i Oskarström lørdag den 9. april kl. 15. Programmet i
år byder blandt andet på Yakobov-truppen fra
Kasakhstan i fast perch og strapater, den ungarske klovn Yotzo (Josef Szilagyi), som netop har haft stor
succes i Cirkus Renz' julecirkus i Leipzig, den ungarske akrobat Fatime,
Mr Jumping fra Bulgarien med et komisk trampolinnummer samt den ungarske jonglør Kathy Fargas. Og så selvfølgelig Cirkus Olympias egne heste
i frihedsdressur, Henrika Bengtssons legesyge pudler og Bengtsson-familiens sibiriske
kameler. For musikken står som sædvanligt Cirkus Olympias særdeles velspillende 9 mand
store orkester, som kan få danske cirkusvenner til med vemod at mindes de dage, da man
havde orkestre af den størrelse i de danske cirkus.
Direktørfruen
Henrika Bengtsson med sine pudler. I baggrunden ses orkesteret - stående kapelmesteren
Valentin Smirnov
18. januar 2005
Foredrag med Henry Bronett. De svenske cirkusdirektør Henry Bronett, som planlægger verdenspremiere på sit nye Cirkus Bronett i Malmø i august i år, holder også foredrag for erhvervsfolk. På sin hjemmeside fortæller han: "Under mer än 300 år och i rakt nedstigande led har familjen Bronett fått människor att skratta, gråta och häpna. I Sverige känner vi Henry främst genom Cirkus Scott. Nu har han har tagit steget in i modern tid genom att förena cirkusens magiska värld med näringslivets i form av underhållande och tankeväckande seminarier och föreläsningar. Henry berättar om annorlunda ledarskap, om hur ledare och grupper med olika metoder kan svetsas samman och skapa en empatisk atmosfär som inte bara ökar företagets effektivitet utan även hjälper människor personligen. Henry berättar också om livet på cirkus, om att resa med människor med många olika bakgrunder från stad till stad. Dessutom lär han ut jonglering - en kunskap som ger glädje samtidigt som man stressar av och kan lära sig något om sig själv. För att inte tala om att det även kan läras ut till barnen därhemma! Kort sagt - Henrys föreläsningar handlar om ledarskap med utgångspunkt i människan och glädjen!"
17. januar 2005
Nyt fra Cirkus Dannebrog. Cirkus Dannebrog har for nyligt købt nye bygninger - to huse og en kæmpe lagerbygning. Det ligger 100 meter fra deres eksisterende vinterkvarter i Hejls og muliggør, at familien Enoch kan få alle køretøjerne og det øvrige udstyr under tag i vinterperioden. Sæson 2005 starter 31. marts i Vojens. Den officielle premiere - også kaldet pressepremieren - bliver dog først nogle dage senere, formentlig i Odense. Familien Enoch bekræfter rigtigheden af et rygte om, at Bubi Ernesto-klovnerne er engageret til Dannebrog i 2005. Mange danskere vil sikkert huske Bubi fra Cirkus Benneweis, hvor han optrådte i 1973, 1975, 1985 (Cirkusbygningen), 1986 og 1987. Han var også hos Moreno i 1966. Det er dog ikke den gamle Bubi, danskerne skal opleve i Cirkus Dannebrog, men sønnen Bubi jr., som har overtaget store dele af faderens entre. De gennemmusikalske Bubi Ernesto-klovner optræder i dag som en klassisk musikalsk klovnetrio: en hvid klovn (kvindelig) og 2 auguster. Den hvide klovn er en nyskabelse i forhold til den gamle Bubi's nummer. Hun er i øvrigt en dygtig xylofon-spiller, og entreen indeholder et flot spillet xylofonnummer i rasende højt tempo. År 2005 byder i øvrigt på et par mærkedage for familien Enoch. Sønnen Dennie Enoch fylder nemlig 50 år den 14. februar. Og 10. maj 2005 kan Haddy og Solveig Enoch fejre guldbryllup.
Tv: Bubi
Ernesto jr. Th: truppens hvide klovn er en sand mester på xylofon
16. januar 2005
Den flyvende
cirkuskuffert. Cirkus Flik
Flak fra H.C. Andersens fødeby Odense skriver:
En stor
personlighed skal fejres og vi i Cirkus Flik Flak vil gerne give vort bidrag til
hyldestfesten for H.C. Andersen. En fest - som vi synes - bør være for hele
folket, og ligesom digteren, der gik nye veje i både ord og handling, vil
Cirkus Flik Flak træde et nyt spor og omsætte en stribe af H.C. Andersens kendte eventyr
til en cirkusforestilling med temaet Den flyvende kuffert. Cirkus Flik Flak,
der er Danmarks største børnecirkus, vil fejre H.C. Andersen i april 2005 ved at
inviterer Odenses børnefamilier til forevisninger af Den flyvende
cirkuskuffert og dernæst i sommeren 2005 vil vi gennemføre en mini-turné til de
fynske kystbyer med samme tilbud.
Selv om det er to århundreder siden, at H.C. Andersen skrev sine fantastiske eventyr, så er hans historier stadig en stor inspirationskilde til nytænkning i formidling af kunstneriske udtryksformer. Således kan man i 200-året for digterens fødsel opleve de velkendte eventyr udsat for børnecirkus, hvor Klods Hans har skiftet sin gedebuk ud med et-hjulet cykel og hvor publikum griner af den grimme ælling, fordi den optræder som klovn. Der venter et eventyrligt cirkus i forestillingen Den flyvende cirkuskuffert, hvor eventyrenes fortælling og magi smelter sammen med cirkusmanegens artisteri og trylleri. I hovedrollen ses 14-årige Hans Christian, der på sin rejse fra Odense til København kommer ud for de særeste og mest ejendommelige oplevelser. Han møder bl.a. en konge, der kan trylle, en nattergal der kan gå på line og en kejser, der stadig ikke har noget tøj på. Den flyvende cirkuskuffert er H. C. Andersen´s eventyr beriget med en fantasi, som var Andersen selv tilstede. Der medvirker cirka 40 børn og unge i forestillingen der spiller i Odense Congress Center fra 6. til 9. april 2005, hvorefter teltpælene hives op for en turne rundt på Fyn. Billetter kan købes hos www.fyensbilletten.dk
Manuskript: Journalist/instruktør Marianne
Kjær, leder af Svendborg Fritidsteater. Instruktion: Instruktør og skuespiller, Ingrid
Kristensen, Musik: Komponist/musiker Erling Hjernø. Kostumer:
Beklædningsfaglærer Anne Jørgensen. Plakat: Billedkunstner Robert Lindvig, Vinder af
årets billedpris i Odense med H.C. Andersen plakat.
15. januar 2005
Kulturpris til Haddy Enoch. Ejeren af Cirkus Dannebrog, den 70-årige Haddy Enoch, modtog 14. januar 2005 JydskeVestkystens kulturpris på 50.000 kroner og et kunstværk, et portræt af Haddy Enoch malet af billedkunstneren Bjarke Regn Svendsen, Tistrup. 400 indbudte mennesker overværede i Musikhuset Esbjerg prisoverrækkelsen, som blev foretaget af Mette Bock, chefredaktør og administrerende direktør i mediehuset JydskeVestkysten. Kulturprisen uddeles hvert år i forbindelse med JyskeVestkystens fødselsdag den 15. januar for " en indsats, der er i pagt med de bedste folkeligt-kulturelle traditioner i avisens udgivelsesområde". Haddy Enoch er den tiende modtager af prisen, som tidligere er blevet tildelt blandt andre Jels Vikingespil, Tønder Festival, Amatørscenen 7-kanten i Janderup og museumsinspektør Teresa Nielsen, Vejen Kunstmuseum. Klik her, hvis du vil læse Mette Bocks tale til Haddy Enoch.
Haddy Enoch
14. januar 2005
Cirkussæsonen
nærmer sig. Der er nu kun
2 måneder til cirkussæsonen 2005 begynder. Årets første cirkuspremiere bliver i Cirkus Charlie, som åbner teltdørene den 12.
marts i Skive. På programmet er som i 2004 blandt andre popduoen Souvenirs, klovnen
Charlie alias cirkusdirektør Einar Trie samt klovnerne Rød (i år Genada fra Riga) og
Blå (i år Katja fra Moskva). Næste danske premiere er på Bellahøj 22. marts, hvor
Dario Campeotto og Søs Fenger præsenterer Cirkus
Arenas 50-års jubilæumsforestilling. Af artister byder jubilæumsprogrammet på
Suzanne Berdino, som vil præsentere 12 fyrige araberhingste i flot frihedsdressur. 3
Rivelinos vil præsentere den vandpantomime, som man senest så udført her i landet af
José Michel-klovnene (Arena 2000). Rivelinos
var også hos Arena i 2002 og (under navnet Los Sittos) i 2003. Alexia og Marylou Casselly
samt Suzanne, Charmaine og Stephanie Berdino præsenterer skoleridt. Vovehalsene Diorio`s
fra Brasilien var også i Cirkus Arena i 2002. Men den kæmpe kugledrom, de 4 dødskørere
bruger i 2005, åbner sig under kørslen! Bonbon & Tiina viser deres berømte
badminton-entré. Den 15 mand store russiske Truppe Puzanovi optræder dels med sjippetov,
dels med det springbræt-nummer, som indbragte dem en guldklovn i Monte Carlo i 2003. Truppe Flying præsenteres som bungee-luftartister:
5 personer der suser rundt i et nervepirrende højt tempo højt under cirkuskuplen.
Endvidere byder programmet på den mexicanske jonglør Juan Pablo Martinez, Rene &
Alexia Casselly med 4 afrikanske elefanter og 4 andaluserheste i ny flot dressur og Rosi
Hochegger, som med sine hunde også kunne opleves i Cirkus Arena i 1995 og 1998. Den 23.
marts, har Cirkus Benneweis premiere i
Hillerød. Programmet i år byder blandt andet på et gensyn med den formidable
tårnlinetrup Los Quiros og den poetiske klovn Francesco. Og så får Cirkus Benneweis et
nyt telt. Der går mange rygter om teltets størrelse, og det morer Diana Benneweis sig
over i sit stille sind. Sandheden afsløres, når teltet stilles op på Dyrskuepladsen i
Hillerød en uges tid før premieren. I slutningen af marts har Cirkus Dannebrog premiere i Sønderjylland.
Programmet byder blandt andet på Jana og Joschi Posnas puddel parade og med garanti også
på Enoch-familiens eget cykelnummer. 31. marts har Cirkus
Mascot landspremiere i Roslev. Blandt årets medvirkende er den populære klovn Gulio,
som også gjorde stor lykke i 2003 og 2004. 2. april har Cirkus Arli premiere på Møllebakken i Fløng.
Det er 25. gang, det lille cirkus vælger Fløng som premiereby. 7. april har Cirkus Krone premiere i Brædstrup. Sæsonen
sidste premiere bliver 21. april i Lyngby hos Cirkus
Baldoni. Bornholmerne kan dog tyvstarte, da Baldoni som de sidste par år har
generalprøver på Bornholm, i år med første forestilling 9. april. René Marvin
Mønster fortæller, at hans cirkus i år har rigtige levende gravhunde med og at han
derved bryder sin stil med ikke at vise dyrenumre. "Vi har valgt at gøre det, ikke
bare fordi at vi nu vil have dyr med, men fordi vi har fundet nogle yderst originale og
sjove numre med disse små bæster," fortæller René. Hundenummeret præsenteres af
de russiske klovne Kapitanski. Programmet byder også på et gensyn med Barbi-familien og
deres nu 9 år gamle datter Ernita. - Oplysninger om øvrige optrædende i de danske
cirkus i 2005 følger efterhånden som jeg får dem bekræftet. En del cirkusdirektører
foretrækker først at frigive oplysningerne kort tid før premieren. Et sådant ønske
må selvfølgelig respekteres.
14. januar 2005
Cirkusteatret. "Pt. er jeg i gang med opsætningen af Klods Hans i Cirkusteatrets regi, " fortæller ejeren René Mønster, som tillige driver Cirkus Baldoni. "Forestillingen kører vi i to udgaver, en tre-mandsudgave og to-mandsudgave. Jeg instruerer og skriver begge stykker, hvoraf jeg selv spiller sammen med Thessa i to-mandsudgaven. Der er tale om en omskrivning af Cirkusteatrets teltudgave fra 1999. Der er premiere næste mandag og så turnerer vi begge hold frem til foråret. 3-mandsudgaven kan bl.a. opleves i Rødovre Centrum i uge 8 hver dag kl. 11 og 14. Tomandsudgaven kan ses på Fisketorvet den 12/2, hvor jeg desuden har min egen Baldoni på slap line sammen med jongløren Mr. Strington den 14., 15. og 16/2." - I Cirkusteatrets udgave af det populære eventyr om Klods Hans viser bejlerne deres fantastiske artistiske kunnen for den smukke prinsesse, som blot fejer dem bort med et duer ikke, væk. Da Klods Hans dukker syngende op med højt humør, en krage og en flækket træsko, begynder prinsessen at le. Hans ligefremme og klodsede adfærd får hende til at falde pladask for ham. Forestillingen indeholder sang, musik, jonglering, akrobatik og meget andet.
13. januar 2005
Cirkuspladsen i Esbjerg. For et par år siden var der planer om at flytte cirkuspladsen i København væk fra Bellahøj. Heldigvis fik historien happy ending, så cirkuspladsen blev renoveret i stedet for at blive flyttet. Nu ser det ud til, at der hænger mørke skyer over cirkuspladsen på den gamle cykelbane ved Esbjerg Idrætspark. Søren Kastoft Nielsen, som selv bor i Varde, fortæller:
Her i det
storm-plagede Sydvestjylland er cirkus pludseligt blevet et "hot" emne.
Cirkuspladsen i Esbjerg er en gammel cykelbane, og pladsen bruges også meget til
koncerter. Nu har politikerne imidlertid besluttet, at pladsen skal laves om til
fodboldbane ( kunstgræsbane ). Pris 3,5 mio. kr. Det er meningen, at banen skal være
etableret inden sommer, og det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvor Arena og
Benneweis skal spille henne, når de gæster Esbjerg. En mulighed kunne være på den
plads på Stengårdsvej, som Cirkus Dannebrog bruger, men jeg ved, at Diana Benneweis
tidligere har sagt, at hun under ingen omstændigheder vil være der, da kvarteret er
meget socialt belastet. Dette kunne man også se i dokumentar-udsendelserne om Cirkus
Dannebrog. Politikerne er
tilsyneladende også enige om, at i hvert fald Arena og Benneweis slet ikke kan være på
Stengårdsvej. Man overvejer derfor at lave en ny cirkus-plads, pris : 4 mio. kr. !!!!
Det positive i hele debatten har været, at byråds-politikkerne flere gange har understreget, at cirkus skal have ordentligt forhold :
"-Cirkus er en vigtig ting. Lige som fodbold " sagde socialdemokraten Peter Schmidt.
"-Jeg håber ikke, at dette ender med en dårlig løsning for cirkus....." udtalte den konservative Fl. Hallen.
Dansk
Folkeparti har foreslået, at cirkus-pladsen kan placeres ca. 10 km. fra Esbjerg Centrum.
Også Cirkuspladsen i Allerød i Nordsjælland er i fare. Der er nemlig planer om at anlægge parkeringspladser til brug for besøgende på Skovvang Stadion på byens gamle cirkusplads ved Banevang. Pladsen blev i mange år brugt af Cirkus Arena, som imidlertid for længst har vokset sig for stor til at kunne ligge på pladsen. Det samme gælder for Cirkus Dannebrog. Men Cirkus Arli og Cirkus Baldoni har fortsat brugt pladsen, som altså nu er i fare for at blive nedlagt som cirkusplads. I 2004 spillede Cirkus Arena på et areal ved Møllemosevej. Men det areal er der planer om at omdanne til fodboldbaner.
11. januar 2005
Filmen om
Agnete Louise Enoch. Jørgen
Lorenzens film "Agnete Louise Enoch - Et liv i cirkus" er nu klar. Agnete Enoch
har levet hele sit liv i cirkus - som artist og som PR-chef for Cirkus Dannebrog. Filmen,
som varer 28 minutter, skildrer hendes spændende liv i og uden for manegen. Mange
danskere, svenskere og nordmænd føler sikkert, at de allerede kender lidt til Agnete
Louise Enoch, som var en af de gennemgående personer i det dokumentarprogram om livet i
Cirkus Dannebrog, som TV-stationer i de skandinaviske lande viste for et par år siden.
Danske cirkusvenner kender hende også som sprechstallmeister i Cirkus Dannebrog. En
række gæster er indbudt til premieren på Jørgen Lorenzens film mandag den 24. januar i
Bio City i Århus. Århus Filmværksted har støttet Jørgen med produktionen af filmen.
Jørgen har tillige modtaget økonomisk støtte fra Dansk Artistforbund og Lions Club i
Hvorslev. En række gæster fra København får mulighed for at opleve filmen 8. februar
2005 i Cirkusbyen i Hvidovre. Ved såvel urpremieren som Københavner-premieren vil man
kunne møde både Jørgen Lorenzen og hans stjerne.
8. januar 2005
Cirkus
Fliegenpilz til Nordtyskland i 2005. Tyske cirkus
er normalt ikke meget for at fortæller om deres turneplaner, da konkurrencen er benhård
og tilskuerantallet de sidste par år har været faldende. Men det store tyske Cirkus
Fliegenpilz fortæller, at de i 2005 besøger Slesvig-Holsten med forestillinger i Lübeck
og formentlig tillige Kiel og/eller Flensborg. Cirkus Fliegenpilz er grundlagt af Beatrix
og Bodo Hölscher i 1981, så 2005 er deres 25. sæson. Hvad der startede som et mindre
cirkus har nu udviklet sig til et af Tysklands største med plads til 2.500 personer i
teltet. Det er et cirkus med rigtig mange dyr, herunder zebraer, en giraf og en
dværgflodhest. Måden, dyrene bliver holdt på, er helt i top. Cirkus Flegenpilz har
flere gange vist "cirkus under vand" i anden afdeling. Fliegenpilz købte nemlig
i 1992 det udstyr, som Arena brugte i 1991-sæsonen. Også i sæson 2004 præsenterede
Fliegenpilz Cirkus under vand, hvor man blandt andet kunne opleve Beatrix Hölschers
søløver i bassinet. Det foreligger endnu ikke oplysninger om 2005-programmet. - Det er
uvist, hvilke tyske cirkus der i øvrigt kommer til Nordtyskland. Europas største, Cirkus Krone, kommer ikke til Slesvig-Holsten i
2005, men besøger derimod Rostock. Brian Behrendt, som i 2004 arrangerede en succesfuld
bustur fra Sjælland til Cirkus Barum i Flensborg, planlægger en tilsvarende tur til
Cirkus Krone i Rostock.
7. januar 2005
Rune Klan på turne. I slutningen af januar starter den danske tryllekunstner og stand-up comedian Rune Klan en Danmarks-turne sammen med Geo, Carsten Eskelund og englænderen Boothby Graffoe: Stand-up|DK|UK|OK. Rune Klan er blandt andet kendt fra TV 2 programmet Tartar, hvor han i en række programmer gav seerne en smagsprøve på sit trylletalent. Du finder oplysninger om spilletider- og steder i Cirkuskalenderen.
6. januar 2005
Ved den 9.
internationale Cirkusfestivalen i Enschede i
Holland, som blev holdt fra 22. til 29. december 2004, gik guldmedaljen til de 7
perch-akrobater fra Truppe Khaylafov (staves
undertiden Kahilafov), som også optråde i det svenske Cirkus Scott i 2003. Sølvmedaljen
gik til Kuskov-truppen, som viste akrobatik på
motorcykler, bl.a. ikariske lege. Bronzemedaljen gik til Duo Garcia for deres luftnummer med en raket.
Mange husker sikkert nummeret, som indledte Cirkus Arenas 2001-forestilling.
Guldmedaljevinderne
Truppe Khaylafov, her fotograferet i Cirkus Scott 2003
6. januar 2005
Joe Labero i
The plus grand Cabaret du Monde. Søndag den
9. januar klokken 22:26 (sådan står der i programmet!) er den svenske tryllekunstner Joe
Labero blandt de optrædende i fransk TV5's fortrinlige program Le plus grand Cabaret du
Monde. Joe Labero kunne opleves i Cirkusbygningen i København i november og december
2003. De øvrige medvirkende i TV-showet, som eksempelvis kan ses via TDC's kabel-tv, er
ifølge TV5 den finske tryllekunstner Jay Niemi samt Erik et Linda (Les vélos), Nestor
Hato (Magie des cartes), Peplum & Othello (Télépatie magique), Jean-Pierre Blanchard
(peinture avec des oeufs), Pascal Rousseau (Rolla rolla), Dino & Shirley, Muturganov
(Jonglage en équilibre), Michel Dejeneffe (Le mariage), Diana Puchova (anneaux aériens),
Les nonnes shaolin (Casse et combat ), Tony Frebourg (Diabolos), Dani Lary (La robe et les
glaces), B Bilis. Programmet Le plus grand Cabaret du Monde byder næsten altid på nogle
fremragende artister, afbrudt af talk-show på fransk og uden undertekster.
5. januar 2005
Kender du denne kosak- eller tjerkessertrup ? For nogen tid siden lånte Ole Emil Riisager et gammelt fotoalbum af en bekendt, hvor han blandt andet faldt over nogle fotos af en større kosaktrup, måske tjerkessertrup, der åbenbart har turneret i Danmark. På et af billederne skimtes Roskilde Domkirke således i baggrunden. Et andet viser en sigøjneragtig dame, der ligner en spåkone, med noget af en vogn med stjerner og halvmåner malet på. Og et billede af en rytter, der ikke er i russerkostume, men nærmere ligner cowboy. Ole Emil Riisager synes grangivelig at cowboyen i ansigtstræk og kropsholdning ligner cirkusdirektør Josef Bruun. På billederne ses ikke noget telt eller lignende og Ole Emil Riisager han ikke helt datere dem, men det kan være alt mellem 1925 og 35. Mængden af mennesker i ryttertruppen er for stor til at den kan have været et nummer i Cirkus Alaska, Franz-Josef eller Royal. Nedenfor er et par af billederne gengivet. Send mig en mail, hvis du ved noget om, hvad det var for en trup eller hvor og hvornår den optrådte.
Truppen kommer
ridende med Roskilde Domkirke i baggrunden
En cowboy ?
Josef Bruun ?
En
sigøjnerkvinde?
Et af truppens
medlemmer
2. januar 2005
Cirkus i
Danmark 2004 på CD-rom. Hvis du er
interesseret, kan du lige som i 2003 få en CD-rom indeholdende alt det, som blev lagt på
nyhedssiden og kalendersiden i 2004, inklusive fotos. Kvaliteten af fotografierne på
CD-rommen er bedre end på hjemmesiden. Internettet sætter nemlig grænser for, hvor
meget et billede må fylde, for ikke at gøre siden for langsom at åbne. Send mig en mail med navn og adresse, hvis du ønsker at
modtage en kopi af CD-rommen. CD-rommen er gratis, idet jeg dog beder om dækning af
forsendelsesomkostninger.
1. januar 2005
Asbjørn Tangen død. Den 26. december 2004 afgik
en kendt mand i den norske cirkusverden, Asbjørn Tangen, ved døden. Han var født i Oslo
17. juni 1947 og kom kun 14 år gammel til det norske Cirkus Arnardo. Der blev han nogle
år og stak så til søs. I begyndelsen af 1970'erne kom han tilbage til Cirkus Arnardo
som reklamechef. I 1979 skiftede han til Cirkus Berny. Fra 1980 var han reklamechef og
sprechstallmeister (kaldes i Norge konferencier) i Cirkus Merano, hvor han senere tillige
overtog jobbet som kontorchef (svarer vist til, hvad man i Danmark kalder en
forretningsfører). Da Jan Ketil begyndte sin karriere som artist i Cirkus Merano, var
Asbjørn den, som blev hans manager og agent. Sammen startede Jan Ketil og Asbjørn Tangen
Cirkus Agora i 1989. Det synes hævet over enhver tvivl, at uden Asbjørns kendskab til
branchen var der næppe blevet noget Cirkus Agora. Han blev medejer af Cirkus Agora og var
dets sprechstallmeister, indtil sygdom satte en stopper for hans karriere i 2002. Trods
det svigtende helbred rejste han rundt sammen med Cirkus Agora i 2003, men i sæson 2004
var han så syg, at han blev hjemme i Nordfjordeid. Asbjørn Tangen blev nærmest
betragtet som en del af Jan Ketils familie. Han blev begravet i Nordfjordeid 4. januar
2005. "Asbjørn var en av Norges cirkuspersonligheter, og en av de beste
konferensierer i Scandinavien, " fortæller Bent Ove Larsen, som har hjulpet mig med
oplysninger om Asbjørn Tangens liv.
1. januar 2005
Hjemmesiden Cirkus i Danmark har haft 25.799 besøg i 2004. Tælleren er
placeret på første side (den, hvor du vælger sprog). Den registrerer således ikke
skift mellem de enkelte undersider. Ikke overraskende har besøgstallet været højst i
cirkussæsonen.