I det følgende omtales en lang række danske og udenlandske spillefilm, som alle har cirkus som emne – helt eller delvist.
Man
kan se to tendenser i de mange film: den ene tendens er at opfatte
cirkus som et romantisk, ukompliceret og frit liv med fest og farver
dagen lang – en flot og betagende underholdning, der
tilbydes det publikum, som i stort tal strømmer til det rejsende
cirkus. Den anden tendens er at vise bagsiden af medaljen: cirkus
er et ubarmhjertigt slid for at få penge til dagen og vejen, der er
jalousi og konkurrence, og cirkus ses som en modsætning til det
omgivende samfund, der mistænkeliggør og modarbejder cirkusfolkene.
Filmene er oplistet efter det år, de havde premiere. Listen er ikke udtømmende.
En
del af filmene kan købes på dvd fra diverse udbydere, eller de kan
lånes eller lejes. Ofte kan bibliotekerne hjælpe. Og nogle kan streames
direkte fra nettet.
En stor del af Morten Korch-filmen Fløjtespilleren fra 1953 foregår i
Cirkus Karla, hvis klovn Laust (Peter Malberg) samler en ung mand, Kurt
(Poul Reichhardt) op på landevejen. Han kan intet huske, end ikke sit
eget navn, men er en fremragende fløjtespiller, som sammen med Laust
danner et klovnenummer, der bliver en stor succes. En ung pige, Bodil,
som sammen med sin onkel (Ib Schønberg), overværer en forestilling,
genkender Kurt som sin forlovede, søofficeren Martin. Men Kurt
genkender ikke Bodil. Under et luftnummer styrter en kvindelige
luftakrobat ned. Kurt afbøder faldet med sin krop og bliver slået
bevidstløs, men genvinder sin hukommelse efter at være vågnet. Efter
diverse intriger ender filmen selvfølgelig lykkeligt. Cirkus Louis
lagde kulisser m.v. til filmens cirkusscener, og man se i korte klip
flere af artisterne fra Cirkus Louis´ 1953-forestilling. Herunder en af
Vivi
Schmidts søløver og Frank Carlos blandede rovdyrgruppe med løver, en
tiger, en puma, en panter og en leopard. Frank Carlos’ løver får hen
mod slutningen af filmen skurken til at makke ret. Rollerne som
luftakrobater spilles af Ib Mossin og Irene Hansen, der havde fået
instruktion af den tyske luftduo Hildegard og Albert, som også var med
i Cirkus Louis 1953-forestilling. Flere af filmens andre scener er
optaget på Dyrehavegaard ved Fortunen i Lyngby. En enkelt kort udendørs
scene, hvor Ole Neumann løber langs teltdugen mod indgangen,
er vist nok optaget i Cirkus Miehe. Martin Arli fortæller, at
scenerne
indendørs var optaget på Bakken i Cirkusreyens telt. Hans far Søren
Arli, som arbejde på Bakken den sæson, sad som publikum. Når man
nærkigger ser man både et telt fra Chas. Mortensen i Randers samt H.B.
Hansen, som lå i Aarhus. Peter Malbergs cirkusvogn ejes i dag af
filmproducenten Jacob Jørgensen, som har den stående i sin have i
Valby, hvor han bruger den som kontor.
Som alle Morten
Korch film blev filmen en publikumssucces. I modsætning til de fleste
andre Morten Korch film blev den også nogenlunde pænt modtaget af
anmelderne. Morten Korch selv var derimod ikke begejstret for filmen,
måske fordi handlingen ligger et stykke fra handlingen i hans roman.
Filmen
Cirkus Buster er optaget i 1961, hvor Eli Benneweis havde sendt det
gamle Cirkus Belli på turne under navnet Cirkus Buster og med
skuespilleren Buster Larsen som hovedkraft. Både i filmen og i
virkeligheden var Cirkus Busters store trækplaster dets dengang fra
fjernsynet kendte klovnenummer, bestående af den fløjtende Bernhard
(Bernhard Brasso), den hvide klovn Thorkild (Thorkild Lauritzen), den
dumme Buster (Buster Larsen) og endelig Viggo "Jeg skal skinne mig"
Brodthagen. En smuk fransk trapezkunstner blev spillet af Helle Virkner
med Jytte Berdino (søster til Benny Berdino) som stand-in i
trapeznumrene. Også Benny Berdino medvirker i en lille rolle som
jonglør.
I
1971 kom Far til fire i højt humør, som var et forsøg på at fortsætte
den populære filmserie med nye skuespillere. I filmen har Onkel Anders
(Buster Larsen) og Lille Per (Bo Andersen) i en konkurrence vundet en
campingvogn. Der er sommerferie og familien drager i højt humør af sted
til Jylland. En morgen opdager de, at Cirkus Benneweis er ved at slå
teltet op tæt ved campingpladsen. De går derned, og selveste
cirkusdirektøren (Eli Benneweis) kommer hen til dem. Gensynsglæden er
stor, for han og Onkel Anders er gamle venner. (Buster Larsen og Eli
Benneweis var faktisk nære venner). De bliver derfor enige om, at
familien skal følges med Cirkus Benneweis rundt i sommerlandet.
Filmen
er mildt sagt ikke god, og hen mod slutningen virker det nærmest, som
om man er løbet tør for manuskript. For cirkusinteresserede har det dog
den gevinst, at der vises et fyldigt uddrag af Sonny Benneweis´ nummer
med 3 voksne elefanter og 4 babyelefanter. Tidligere i filmen ser man
et kort klip med Diana Benneweis, som viser heste i frihedsdressur. I
en lille rolle som klovn møder man Jody alias skuespilleren Arne Bjørk.
I en rolle som cirkusdirektørens søn møder man Claus Jespersen. Men
hans talent som skuespiller var ikke stort: det virker nærmest, som om
han læser højt af den tekst, der har stået i manuskriptet.
Hverken
publikumsmæssigt eller anmeldermæssigt blev filmen en succes. Som
ovenfor antydet var manuskriptet ikke godt, og man begik den fejl at
lade skuespillerne se ud og agere ganske som i de oprindelige Far til
fire-film, som stammer fra årene 1953 til 1961. Den fejl undgik man i
den nyeste serie Far til fire-film, hvoraf den første havde premiere i
2005.
I
1981 kom Erik Clausens film Cirkus Casablanca. En stemningsfuld
film om gøglerne Charles (Erik Clausen) og Ib Sylvester (Leif Sylvester
Petersen), som ved forårstid tager på landevejen med deres lille
gøglerforretning. Blafferen Laila (Helle Fastrup) slutter sig til dem
og bliver opslugt af gøglerlivet.
De tre forsøger at holde liv
i det ægte, gammeldags gøgl, men det bliver sværere og sværere, fordi
de bliver mødt med manglende forståelse hos det omgivende samfund, der
møder dem med forbud – og reagerer mere og mere aggressivt mod dem. Men
de fortætter – ukueligt – selv om betingelserne bliver stadigt
vanskeligere. Undervejs må de dog selv bruge ufine metoder – for
simpelthen at overleve.
Filmen skildrer med varme og
indlevelse det gøglermiljø, som vist ikke rigtigt findes mere. Helt
konkret er det stemningsbilleder fra Kjærs Tivoli og af Franz Krüger og
hans dødsdrom.
Filmen er en kærlighedserklæring til
gøglerlivet – og en hvas kritik af den kommercielle og sterile
omverden, som blot spænder ben for gøglet – indirekte og direkte.
Helle
Fastrup er overbevisende som Laila – en forhutlet pige med en
problematisk baggrund. Men hun finder sig selv og sin plads i livet
efter mødet med Charles og Ib. Og Erik Clausen er uforlignelig som
rekommandør. I en lille rolle ses Alicia Garcia. En varm og
hjerteskærende film.
”Sikke et
cirkus” er en dansk familiefilm, som havde biografpremiere 5. oktober 2017.
Handlingen er en smule rodet. Det handler om et lille familiecirkus, Cirkus
Summarum, som er drevet af cirkusdirektøren Kaj med hjælp fra hans bror, som er
klovn, og de mange børn Kaj har med forskellige damer. En hyggelig
rodebutik med plads til magi og voksne, der gider lege. Cirkusbarnet Ramona
elsker livet i og uden for manegen og ikke mindst sin brogede cirkus familie.
Men nogle mærkelige spor og en række mystiske hændelser forstyrrer hendes
verdensorden. Nogen holder øje med hende og Cirkus Summarum. Samtidig begynder
hendes far, cirkusdirektør Kaj, at opføre sig underligt. Han er bange for at
blive overhalet af det konkurrerende Cirkus Suverænum, som er Danmarks største.
I frustration over udviklingen stikker Ramona af, men bliver fundet af Bamse.
Da de for at komme tilbage til cirkus sejler over en sø, lækker båden, og de er ved at
drukne. Det viser sig nu, at Ramonas mor er elefantpigen fra Cirkus Suvevænum,
og med hjælp fra elefanten bliver båden med Ramona og Bamse trukket i
land. Ramona får nu at vide, at elefantpigen er hendes mor, som i
sin tid valgte at følge elefanterne og ikke Kajs lille cirkus. Hun tilbyder at
Ramona kan komme med hende. Men Ramona vil hellere blive i hos sin far i de
vante omgivelser.
Cirkusmiljøet i filmen har ikke
meget ved virkeligheden at gøre, og bortset fra et ganske kort klip med
Diorios-truppen i deres dødsglober er der ikke indslag med artister i filmen.
Filmen har mange af de kendte og elskede ansigter fra DR tv og Muskelsvindfondens Cirkus
Summarum på rollelisten – Rasmus Bjerg i rollen som Cirkusdirektør Kaj, Signe
Lindkvist, Kristian Gintberg, Rosa Gjerluff Nyholm som Rosa, Mikkel Lomborg som
Hr. Skæg, Mille Gori som Motor Mille, Mads Geertsen som Onkel Reje og Søren
Hauch-Fausbøll inden i Bamse. Derudover medvirker også en række børn. Elefanten er
Bernard Kaselowskys elefant Ramboline, kendt fra Cirkus Dannebrog og Cirkus Trapez.
Filmen blev pænt modtaget af
medierne, hvorimod flere brugeranmelser var mindre begejstrede.
Kan streames fra Filmstriben (kræver kode til dansk bibliotek)
I Vi er alle sammen tossede
fra 1959 er det et kort klip, hvor hovedpersonen, spillet af Kjeld
Petersen, møder elefanterne fra en omrejsende cirkus, ledsaget af
domptøren (Sonny Benneweis). Uheldigt rammer han den ene elefant og
kører i grøften.
I filmen Dyrlægens plejebørn fra 1968 er der korte klip med vogne fra det den gang ganske lille Cirkus Arena.
I øvrigt er der mange artister og gøglere, som har haft småroller eller været statister eller stuntmen i danske film.
I Gøngehøvdingen fra 1961 medvirkede Paulina Schumann og brødrene Armand og Nick Miehe. Armand Miehe var også med i Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967), og Nick Miehe i Krudt og Klunker
(1958). Eneste kendte levende billeder af deres far August Miehe
forekommer i en studieoptagelse af "Cirkusrevyen 1936", der blev
udsendt som biograffilm. Kort efter døde han. Et klip fra optagelserne
findes i "Op med humøret" fra 1943.
Professor Tribini var med
i mange film, herunder "Sjælland i sommerdress" (1944), "Brevet fra
afdøde" (1946), "Bag de røde porte" (1951), "Den store gavtyv" (1956),
"Tag til marked i Fjordby" (1957), "Krudt og klunker" (1958),
"Gøngehøvdingen" (1961), "Paradis retur" (1964), "Majorens oppasser"
(1964), "Bakken", også kaldet "En sommerdag på Bakken", hvor han også
var medproducent (1966), og "I den grønne skov" (1968). I "Den store
gavtyv" ser man også Armand Miehe og nogle andre artister som deltagere
i et værtshusslagsmål i Nyhavn. Armand fortsatte i en biljagt, dog i en
stum rolle.
Du kan finde
nærmere oplysninger om de fleste af de ovennævnte film i Den danske Filmdatabase.
I 1973, hvor danskerne så film som I Jomfruens tegn og Romantik på sengekanten, optog Eberhard og Phyllis Kronhausen filmen The hottest show in town.
Filmen er kuriøs og af en vis cirkushistorisk interesse, da den er
optaget i Cirkus Arenas telt og derfor viser telt, gradin, udstyr m.v.
samt nogle Arena-knyster. I alle optagelser er Cirkus Arenas navn
omhyggeligt sløret. Om filmens erotiske islæt skriver en engelsk
hjemmeside: "As with other 70s Danish films the hard core versions seem
to be shorter than the soft core ones." Filmen handler om et lille
cirkus, som ikke tiltrækker publikum nok til at klare sig, og som
derfor går over til at lade artisterne optræde nøgne for at overleve.
Producenterne var amerikanske, produktionsselskabet havde hjemsted i
Schweiz, men den tekniske stab var dansk og er navngivet i
rulleteksterne, som derimod ikke røber navnene på de medvirkende. I
hovedrollerne som direktørparret ses Bent Warburg og hans daværende
ægtefælle Anne Bie Warburg. Blandt øvrige medvirkende er Lone Gersel
samt en skuespillerinde ved navn Lizzy. Musikken var komponeret af den
tidligere Schumann-kapelmester Ole Hoyer, og Finn Henriksen var
konsulent (og måske medinstruktør) på filmen. I filmen medvirker
tillige diverse artister, dog ikke i erotiske scener. Ingen af de
medvirkende artister er nævnt i filmens fortekster, og det har derfor
været svært at identificere dem. Den engelske cirkusjournalist Don
Stacey har fortalt mig, at det er Audrey Duval, som i filmen i
letpåklædt tilstand fremviser David Rosaires pudler. David Rosaire
optrådte i 1973 hos Benneweis i Cirkusbygningen i København. Den
engelske hestetræner Tim Delbosq ses også i filmen. Den engelske klovn
Ernie "Noe-Noe" Stevenson og hans søn Garry er også med, men med anden
make-up end normalt og ikke iført deres sædvalige kostumer, da de ikke var stolte ved opgaven og
nødig ville genkendes. Men de havde brugt for et job, efter at et andet
cirkus de havde kontrakt med var gået konkurs. Nogle engelske
dværge, som medvirker i nogle erotiske scener, havde i 1972 optrådt for
Mary Chipperfield i Cirkus Enis Togni i England. Blandt de medvirkende
artister er yderligere kraftatleten Abdullah og kaskadørerne Jack og
Stern, som også var med i den ordinære 1973-forestilling i Cirkus
Arena. En slangetæmmerske spilles af slangepigen Anniqa. Jackie Berdino
ses i en lille rolle som en knægt, der kravler op på teltet for at
kigge ned på løjerne gennem mastehullet. En enkelt scene i flyvende
trapez er optaget i Cirkusbygningen i København. De medvirkende her er
The flying Marilees, som optrådte i bygningen i 1973. Det siges, at Eli
Benneweis blev rasende, da han hørte at Claus Jespersen havde givet lov
til denne optagelse. Men da var det for sent. Filmen findes også i en
eftersynkroniseret udgave med fransk tale, kaldet La Foire aux sexes.
Ole
Emil Riisager, som for nogle år siden hjalp med en del af oplysningerne
om de danske cirkusfilm, fortæller i øvrigt, at den første cirkusfilm,
han kommer til at tænke på, er Cirkus Saran, som ganske vist var
østrigsk, men havde Fy og Bi i hovedrollerne, plus den populære
østrigske komiker Hans Moser. Der var en iørefaldende melodi i filmen.
Filmen var færdig i 1935 og havde premiere herhjemme samme år.
Cirkusoptagelserne var foretaget i det senere østrigske
”nationalcirkus” Rebernigg.
Fox producerede en række
film med Warner Oland som detektiven Charlie Chan. Dette er den 11. i
rækken. Filmen kan streames fra YouTube
Handler om en køn ung trapezakrobat, som af sin dominerende tante presses
til at prøve at blive verdens bedste. Da hun bliver forelsket i en af de to
unge mænd i nummeret, beslutter hendes tante at gøre, hvad hun kan, for at
ødelægge forholdet. Det samme gør den anden unge mand, som også er forelsket I
hende. Filmen kan streames fra YouTube
I et kort klip i filmen ser man jongløren Bela Kremo (far til jongløren Kris Kremo).
Filmen,
som foregår i Ringling Bros. and Barnum & Bailey Circus, vandt 2
Oscars, blandt andet som bedste film. Charlton Heston spiller rollen
som cirkusdirektøren, der er forelsket i trapezstjernen Holly (Betty
Hutton, med danskfødte La Norma som stand-in i trapezscenerne). Holly
er jaloux på trapezstjernen The Great Sebastian, "the debonair King of
the Air" (Cornel Wilde) og vil gerne vise, at hun er bedre end ham. Men
samtidig er hun lidt betaget af The Great Sebastian. James Stewart har
en lille rolle som den hvide klovn Button, som i virkeligheden er læge,
men skjuler sig under klovnemasken, fordi politiet jagter ham, fordi
han ydede sin kone dødshjælp. I filmen ser man korte klip fra en lang
række af numrene i Ringling Bros. and Barnum & Bailey Circus´
forestilling, herunder klovnerne Emmett Kelly og Lou Jacobs, dværgen
Cucciola, kapelmesteren Merle Evans og luftakrobaten Antoinette
Concello. Den daværende ejer af Ringling Bros. and Barnum & Bailey
Circus John Ringling North har en ganske lille rolle som sig
selv. Musikken fra den iørefaldende sang Come see the circus hører man ofte spillet under cirkusforestillinger.
I samme by bor Alberts fraskilte kone Agda. Hun har forladt cirkuslivet og ernærer sig nu ved en tobakshandel, som hun lever godt af. Albert vil have hende tilbage, men det vil hun ikke – og Albert overvældes af tvivl om sit eget og cirkuslivets trange kår.
Filmen rummer også en jalouxi-historie. Alberts veninde forelsker sig i skuespilleren Franz, som er en plattenslager. Det kan Albert gennemskue, og det kommer til et opgør mellem Albert og Franz.
Men næste morgen rejser cirkus videre, som om intet er hændt. The show must go on!
Filmen har en sørgmodig, tragisk undertone – på kanten af det forhutlede og lurvede. Man mærker fortvivlelsen i Alberts og Cirkus Albertis liv, og skønheden i cirkus får aldrig lov til at udfolde sig.
Måske var det derfor, at den svenske cirkusdronning Baptista Schreiber i et brev til Ingmar Bergman protesterede og beklagede sig over, at skildringen af cirkusfolkene og cirkuslivet forekom hende krænkende og nedværdigende.
I øvrigt medvirker Nelly Jane i filmen – som statist.
Om cirkus som
flygtede ud af D.D.R. Filmen kan streames fra YouTube
Filmen er blandt andet optaget i tyske Cirkus Krone. Filmen kan streames fra YouTube
Amerikansk lystspil
fra 1954 med Jerry Lewis og Dean Martin (3 Ring Circus), her med italiensk
tale. Jerry og Pete (Dean Martin) er to gamle soldaterkammerater uden penge,
som leder efter et job. De får job som arbejdere i et cirkus, men Jerry har
andre drømme: han vil gerne være klovn. Filmen kan streames fra YouTube
Filmen er baseret på et teaterstykke af Erik Charell og Jürg Amstein.
Handlingen: I 1908 kommer et omrejsende cirkus på i en lille tysk by. Cirkusdirektøren er den i mange år forsvundne bror til en af byens velhavende fabrikanter, og han er kommet til byen for at lykønske sin bror på hans fødselsdag. I forbindelse med besøger synger cirkusdirektørens ægtefælle Iduna, spillet af Lilli Palmer, sangen om hendes far, som var en berømt klovn: Oh, mein papa.
Fabrikantens
datter Anna bliver fascineret af cirkus og dets direktør. Selvom hun
holder af gartneren Robert, løber hun hjemmefra for at blive
cirkusartist. Direktørfruen Iduna opdager, at der er optræk til en
affære mellem Anna og hendes mand, hvilket giver anledning til diverse
problemer og forviklinger. Alt ender dog godt, og cirkus giver en flot
afskedsforestilling og rejser videre. Men et af familiemedlemmerne,
onkel Gustav, er blevet så fascineret af cirkus, at han rejser med.
Der er 18 afsnit. Den handler om en
schweizisk artistfamilie, 'Flying Dorias' og foregår fortrinsvis I Cirkus
Krone, som planlægger en større europæisk turne. Blev vist nok for mange år siden
vist i dansk eller svensk tv. Se serien (eller i hvert fald nogle af
afsnittene)
Sangeren Eddie (Pat Boone) bliver fyret fra sit job i en
italiensk cafe og får job som assistent for bugtaleren Gina (Mai Zetterling),
der optræder i et cirkus. Eddie bliver hendes elsker, men bliver samtidig
forelsket i Tessa (Nancy Kwan), som er medlem af en ryttertrup, der optræder i
cirkus. Det kommer til et opgør mellem Gina og Eddie, som flygter efter at han
tror, at han har dræbt Gines tidligere ægtefælle, der optræder som klovn i
cirkus. Tessa flygter også, fordi hendes invalide søsters mand lægger an på
hende. Eddie og Tessa mødes, og det ender med at de begge vender tilbage til cirkus
hvor det viser sig, at Gines eksmand, slet ikke var død og har fundet sammen
med Gina igen. Filmen ender med Pat Boones sang om, hvordan ”The main attraction”
(Tessa) ender med at blive hans ægtefælle. Filmen er en sød og romantisk
historie uden de helt store skuespilpræstationer. En del cirkusscenerne er optaget i Bertram Mills cirkus.
I
1900-tallets USA begynder cirkusdirektøren Matt Masters (John Wayne) at
få problemer. Folk er ikke længere interesseret i at se hans klovne,
jonglører og vilde dyr. Sammen med sin adoptivdatter Toni (Claudia
Cardinale), beslutter han derfor at flytte sit show til Europa. Da
cirkus ankommer til Barcelonas havn, bliver de ønsket velkommen med
pomp og pragt. Men midt under festlighederne sker der en katastrofe.
Skibet synker – med telt, pengeskab og hele molevitten. Fortvivlet
indser Matt, at han ikke engang har penge nok til at give sine ansatte
en bid mad. Da får han en vanvittig ide. Han vil sætte et nyt cirkus op
- et Wild West Show.
Bo
Widerbergs film er historien om den umulige kærlighed mellem den danske
linedanserinde Elvira Madigan og den ældre, gifte og adelige svenske
kavaleriløjtnant Sixten Sparre. Sammen flygter de til Danmark, hvor de
indlogerer sig på et hotel som bryllupsrejsende. Men pengene er snart
brugt, og kærligheden ender i tragedie på øen Tåsinge, hvor Sixten
skyder dem begge med sin revolver.
Den foregår i cirkusmiljøet (Cirkus Althof). Den
aldrende trapezartist Lazlo har moderat succes, men han sætter sin lid
til børnene Max og Miranda og deres udefra kommende flyver Mory.
Truppen arbejder på at realisere drømmen (og vist mange andre
luftartisters drøm?) om den 4-dobbelte salto. Bl.a. for at de
dermed kan få engagementer i de store cirkus – og dermed forbedre deres
prestige og levefod. Men det vil ikke lykkes.
Som stand-in artister ses The Flying Jimenez, The Flying Germains og Los Fassmont.
Filmen
er en cirkusfilm, som viser bagsiden af medaljen: de bristede
illusioner, kampen for det daglige brød, jalouxi, og flugt fra
realiteterne. Men viser også i glimt den storladne kunst, som
cirkus rummer, og den vedholdende ihærdighed og målbevidsthed, som er
den store artists adelsmærke. Et problem, som vist også findes i cirkus
i dag, er, at Lazlo holder sine børn isoleret – væk fra den ”private”
verden, så de helt kan hellige sit artistkaldet. Han gør det i den
bedste mening, for en stærk kontakt med verden uden for cirkus kan
risikere, at de forlader cirkusmiljøet. Men dermed kommer han til at
stække dem. Og man oplever begrebet aftaleægteskab, hvor faderen
tvinger et parforhold igennem. Det har man også hørt om før!
Filmen
slog ikke igennem og blev kun set af 10.000 mennesker i Danmark – måske
fordi det ikke var en dansk, men en international cirkusfilm.
Filmens handling er kompliceret. Men hovedhandlingen er, at den unge komiker Tommy Fawkes (Oliver Platt) står over for sit gennembrud som komiker på Hilton Oasis Hotel i Las Vegas. Hans far George Fawkes (Jerry Lewis) er en berømt komiker, men han ødelægger med sin klodsede adfærd sønnens debut – som bliver en fiasko.
Tommy
rejser derfor i frustration til Blackpool, hvor han er født, for at
starte forfra som direktør med et show med nye talenter. Han holder
audition, og han møder sin mor Katie Parker (Leslie Caron) og sin fars
tidligere partnere, de to brødre Bruno og Thomas Parker (Freddie
Davis og George Carl), der nu arbejder som spøgelser i Spøgelsestoget i
det lokale tivoli. Bruno er gift med Katie, og de har sammen en søn,
som hedder Jack (Lee Evans). Det viser sig, at Jacks virkelige far er
George Fawkes, så Tommy og Jack er halvbrødre. Jack har et
vanskeligt sind, og et af de spørgsmål, filmen kommer rundt ved, er
normalitetsbegrebet: hvem er egentlig tosset? Ofte er de ”normale” mere
skøre end dem, der anses for at være lidt til en side.
Tommy
finder også ud af, at hans far har overtaget sine numre fra Bruno og
Thomas – men udgivet dem som sine egne. I en telefonsamtale
fortæller han sin far, at han nu ved, at Jack er hans halvbror. Faderen
rejser til Blackpool, og han feteres som den berømte komiker, han er –
bl.a. ved en festforestilling i Blackpool Tower Circus, hvor Tommy lidt
ufrivilligt ender som artist i svajmast – og dermed får sit gennembrud
som anerkendt artist.
Slutscenen
skulle efter de omtaler, filmen fik i 1995, foregå i The Great Fattinis
svajmast, men filmens credits nævner det ikke. Men masten ligner!
Der
er mange flotte billeder fra strandpromenaden i Blackpool og fra
Blackpool Tower Circus, og den lange scene, hvor Tommy holder audition,
er et fyrværkeri af komiske og excentriske indslag. Og så er der
George Carl, som – også som skuespiller – er et komisk urtalent, hvis
ansigtmimik jo uafladeligt bevæger sig et sted mellem galskab og
genialitet.
Elefanten Rosie spilles af den indiske elefant Tai fra Have Trunk Will Travel ranch i Perris, Californien.
Filmen
fik ikke imponerende anmeldelser efter premieren i Danmark, og man
forstår hvorfor: personskildringen virker ikke helt troværdig, men den
hænger fast i stereotyper og klicheer. I bogen er personerne skildret
mere voldsomt og råt, men filmen lægger en dæmper ind over dem.
Men
der er fine optagelser fra tredivernes amerikanske cirkustradition –
med togtransport, sideshow og parade. Filmen skal som nævnt
forestille at foregå i 1930’erne. De forhold, som Rosie og andre dyr
møder i filmen, afspejler derfor situationen for 80 år siden og må ikke
sammenlignes med de langt bedre de forhold, som cirkusdyr har i dag.
Hovedpersonerne
er autentiske: hvidklovnen George Footit (1864-1921) og Raphael Padilla, kaldet
Chokolat (1865-1917). Chokolat stammer fra Afrika og optræder som kannibal og
vildmand i et mindre cirkus. Den hvide klovn Footit indleder et samarbejde med
ham, og de skaber et excentrisk/akrobatisk nummer med mindelser om
kaskadør-genren. Det er vistnok første gang, man i cirkus oplever den hvide
klovn i et samarbejde/modspil med August-typen. Nummeret bliver headhuntet til
de mondæne cirkus i Paris, hvor de bliver feteret og berømte og lever i rigdom.
Men Chokolat
kan ikke frigøre sig fra tanken om, at han – stadig – udnyttes pga. sin
hudfarve og fortid, og derfor bryder han med Footit og vil skabe sig en
karriere som karakterskuespiller. Han prøver kræfter med rollen som Othello, og
han løser opgaven fint. Men publikum mishager, at rollen spilles af en
”indfødt” i stedet for – som man er vant til – af en europæer.
Han dør i en
ung alder af tuberkulose, men i filmen forenes han med Footit på sit dødsleje.
For en
cirkuselsker er filmen et eldorado: Der er fine og fyldige stemningsbilleder
fra tre cirkustyper, som de så ud dengang: det forhutlede og nødlidende cirkus,
det lidt større og veldrevne cirkus med overskud og potens. Og – som det tredje
– storbyens mondæne cirkus i en grundmuret bygning, hvor det velhavende
borgerskab flokkes på tilskuerpladserne.
Der er
portrætter af cirkusdirektører og artistagenter – som kunne være taget i
nutiden.
Der er
overbevisende skuespil af Omar Sy, som er Chokolat. Men stærkest står James
Thiérrée som Footit. Han er barnebarn af Charlie Chaplin. Han er hvidklovn i
dens tidlige udformninger: ingen sminke, men mel ansigtet. Hans attitude er
indestængt, lidt farlig og desperat, på kanten af det uhyggelige – ikke som
nutidens hvide klovn, som er den overlegne og arrogante bedsteborger. Hans maske bliver gradvist større, og sådan
var det vistnok i gamle dage: masken voksede med alderen.
Og filmen
slutter – bevægende – med stumfilmoptagelser af virkelighedens Footit og
Chokolat.
Vilken
jävla cirkus havde premiere i de svenske biografer den 20.
oktober 2017. Filmen er instrueret af Helena Bergström, og dele af den
er optaget i det svenske cirkus Brazil Jack. En del scener i filmen er
indspillet med artister og dressører som stand in. To luftnumre udføres
således af Uve Jansson, som arbejder for Cirque du Soleil. Nogle heste
i frihedsdressur tilhører Franziska Micheletty Folco. Et
linedansernummer udføres af klovnen Bubi Ernestos barnebarn Ofelia.
Hundene tilhører Peter Taylor Balder. Trolle Rhodin III medvirker i
filmen som ildslugeren Sergio.
Handling (gengivet fra svensk pressemeddelelse):
Hugo
(Gustav Lindh) har stått och stampat på samma ställe i livet sedan han
förlorat sitt livs stora kärlek Agnes (Evin Ahmad). Med världen på sina
axlar cyklar han en dag för fort och kör omkull. Hugo faller handlöst
mot marken, svimmar av, och vaknar upp på det mest udda ställe – i en
cirkusvagn! Den visar sig tillhöra den vänlige och tankspridde
cirkusdirektören Casall (Tomas von Brömssen). En ny värld öppnar sig
med otaliga karaktärer som lever ett liv långt bortom vardagen. En kock
(Vanna Rosenberg) som inte kan laga mat, en clown (Johan Widerberg) som
är mer arg än glad och… vackra, mystiska Anna (Molly Nutley). Vem är
hon? Vad är det för hemlighet hon döljer? Långsamt öppnas dörren till
ett nytt och annorlunda liv.
Filmen
kan bedst karakteriseres som en musical. Den handler om P.T.Barnums
liv, men den befinder sig sikkert et godt stykke fra virkelighedens
Barnum. Hovedpersonen er idealiseret og romantiseret, så han fremstår
som en sand helt – næsten som i et eventyr.
I filmen ser man i
personkredsen omkring Barnum både Tom Thumb, den skæggede dame, Jenny
Lind samt kvinden, der blev 160 år – personer, som Barnum førte ind i
rampelyset.
Det er en flot film med mange masseoptrin. Der er korte
indslag med unavngivne cirkusnumre og gode billeder af en stor
cirkusparade. Men filmen er klippet ret hektisk, så man når ikke at
dvæle ved de enkelte optrin.
Anmeldelserne i Danmark var svingende. Af nogle beskrives hovedpersonen som hjertevarm med en enestående fantasi og opfindsomhed. Men andre er mere forbeholdne. F.eks. denne: ”I filmes amerikanske drøm tæller det kun at blive til noget – ikke at blive til nogen. Penge er målet, og filmen taber ved ikke selv at have den distance, der skal til for at være et stort, charmerende bluffnummer.” (Kristeligt Dagblad 27.12.2017)
'Dumbo' er en live action-version af Disneys klassiske tegnefilm fra 1941 om den flyvende elefantunge. Indspillet med rigtige skuespillere og elefanter, men ved brug af bunkevis af computereffekter og med væsentlige ændringer i handlingen.
Den tidligere cirkusstjerne og trickrytter Holt Farrier vender efter 1. verdenskrig tilbage til sit gamle cirkus. Han har mistet venstre arm under krigen. Medens han har været i krig er hans kone død af influenza, så han er nu alene med de to børn Milly og Joe. Som følge af økonomiske vanskeligheder har cirkusdirektøren Max Medici solgt hans heste. Holt kan derfor ikke vende tilbage til sin gamle stilling, så han får sammen med sine børn ansvaret for at passe elefanterne, herunder en nyfødt elefantunge med alt for store ører.
Elefanten, som før navnet Dumbo, bliver til grin i cirkusset, men da børnene opdager, at den kan flyve, får det skrantende cirkus pludselig succes. Den onde forretningsmand V.A. Vandeverer opdager Dumbos potentiale og lokker Max Medici ind i en art partnerskab, der fører Dumbo til Vandeverers nye forlystelsespark, Dreamland, hvor Dumbo skal vise sin flyvekunst sammen med Vandeverers kæreste. Snart opdager Holt og børnene, at der bag Dreamlands facade gemmer sig dystre hemmeligheder, herunder at man vil aflive Dumbos mor Jumbo. I bedste Disney-stil lykkes det Holt, hans børn og Vandeverers kæreste at redde både Dumbo og Jumbo, og forlystelsesparken går til grund i et inferno af ild, som nogle mindre børn måske vil finde lidt uhyggelig. Cirkus Medici genopstår som et all human cirkus. I slutscenen ses Dumbo og Jumbo vandrende lykkelige rundt på en savanne.
Filmen er ikke dårlig, men savner den oprindelige films charme.
Lennart Strandner lavede i 2011 for Cirkusakademien i Sverige en oversigt kaldet "100 cirkusfilmer under 100 år". Med tilladelse fra Lennart gengives oversigten nedenfor. En * betyder, at filmen er omtalt ovenfor under Danske Cirkusfilm. En # betyder, at filmen er omtalt ovenfor under udenlandske cirkusfilm.
Kanske kan cirkusintresserade läsare ha intresse av en lista med ett urval cirkusfilmer? Här är den i alla fall, delvis bearbetad för svensk publik, och 2011 publicerad på Cirkusakademiens hemsida.
Filmerna
kan handla om cirkusartister, cirkusföretag eller vara komedier eller
thrillers som använder cirkusmiljön. Några ”rullar” nuddar vid varieté
och tivoli. Många filmer har ni förstås redan sett på bio eller TV, och
en och annan godbit har vi naturligtvis tyvärr glömt. Ett antal filmer
har med åren blivit förintade innan restauration hunnits med. Men håll
till godo!
Film på cirkus
Vid
sekelskiftet 1900 betydde cirkusfilmer som ordet låter – film på
cirkus. Eller kinematografbilder som det stod i annonserna på den
tiden. Film var något nytt och spännande, och cirkusdirektörerna
satsade på denna nyhet, precis som man visade sin publik mer eller
mindre storslagna pantomimer som en del av cirkusföreställningen.
Alltså kunde cirkuspubliken för drygt hundra år sedan få tillfälle att
titta på rörliga bilder – otroligt tyckte man. Det kunde vara
Vaktparaden på marsch genom Stockholm, eller nästa kväll den danska
sångerskan Dagmar Hansen. Ljudfilm fanns inte, men fonografrullar eller
levande musik fick duga tillsammans
med de korta stumfilmerna. Det var då det!
Förteckningen är delvis baserad på en lista som Svenska Filminstitutet publicerade på 1980-talet.
1912 | Dödsritten under cirkuskupolen, svensk spelfilm med bl.a. Carl Barcklind som cirkusartisten Corradini (som störtade i Lorensbergs Cirkus 1898). Tyvärr finns endast fragment kvar av filmen. |
1924 | Han som får örfilarna. En klassiker gjord i USA. Regi: Victor Sjöström. |
1925 | Varieté, tysk film med bl.a Emil Jannings. Regi: E.A. Dupont |
1926 | Clownen, dansk film med Gösta Ekman. Regi: A.W. Sandberg. * |
1927 | The Unknown, makaber cirkusfilm bl.a. om en knivkastare utan armar. Regi: Tod Browning. |
1928 | Laugh, Clown, Laugh, med Lon Chaney (från V. Sjöströms film från 1924). I en av rollerna den danskfödde svenske skådespelaren Nils Asther. Regi: H. Brenon. |
1928 | Manegens barn, (Ein Mädel und drei Clowns). Regi: Hans Steinhoff. |
1928 | 4 Devils, amerikansk film om fyra föräldralösa barn som blir trapetsartister. Regi: F.W. Murnau. Jämför De flygande djävlarna från 1988. Båda filmerna baserade på novell av danske författaren Herman Bang |
1928 | Cirkus, av och med Charlie Chaplin, även regi. # |
1931 | Grock, tysk-fransk film med Grock. Regi: Carl Boese |
1931 | Halvvägs till himlen,
med Edvin Adolphson som akrobat. Regi: Stellan Windrow och Rune Carlsten. |
1932 | Freaks, ytterligare en makaber cirkusfilm av Tod Browning. |
1932 | Swing High, kort dokumentärfilm med the Flying Codonas. Regi: Jack Chunnings |
1932 | Cirkusliv (The Chimp), kortfilm med Helan & Halvan. Regi: J. Parrot. |
1933 | Fridolf i lejonkulan, med Fridolf Rhudin. Regi: Weyler Hildebrand. |
1933 | Tigern är lös, (The Big Cage), med Clyde Beatty som rovdjursdomptör på cirkus. Regi: Kurt Neumann. |
1933 | Cirkusmordet, amerikansk film. Regi: Roy William Neill. |
1934 | The Circus Clown, amerikansk komedi med Joe E Brown. Regi: Ray Enright. |
1934 | Cirkus Barnum (The Mighty Barnum). Regi: Walter Lang. |
1935 | Annie Oakley.
Amerikansk film med Barbara Stanwyck som Annie. Regi: George Stevens. |
1935 | Cirkusblod, tysk film. Regi: Hans Diel |
1936 | Circus.
Rysk film med Lyubov Orlova. Nicolai Otto i en roll som Charlie
Chaplin! Regi: G. Aleksandrov. |
1936 | Charlie Chan på cirkus,
med svenskättade Warner Oland (Verner Ölund). Regi: Harry Lachman. # |
1937 | Svart guld (High, wide and handsome),
med Irene Dunne och Randolph Scott: Regi R. Mamoulian. |
1938 | Under cirkuskupolen (Manege). Regi: Carmine Gallone. |
1938 | Under the Big Top, med Marjorie Main. Regi: Karl Brown. # |
1938 | Peck´s Bad Boy with the Circus. Regi: E.F. Cline. |
1939 | Sensation i Cirkus Sarassani (Menschen, Tiere, Sensationen). Regi: Harry Piel. |
1939 | Farande Folk, tysk-fransk film. Regi: Jaques Feyder. |
1939 | Cirkus,
svensk-dansk film med bl.a. Carl Ström, Tollie Zellman, Viveka Linder
och Nils Kihlberg. Regi: George Schnéevoigt |
1939 | En dag på cirkus (At the Circus), med Bröderna Marx. Regi: Edward Buzzell. # |
1940 | Hans nåd gör skandal, (Young Man´s Fancy),
engelsk komedi. Aristokrat möter kanondrottning på cirkus. Regi: Robert Stevenson |
1940 | Den förbjudna kyssen,
amerikansk film med bl.a. Henry Fonda och Dorothy Lamour. Regi: Henry King. |
1940 | Den stora profilen med John Barrymore. Regi: Walter Lang. |
1941 | Dumbo på cirkus, tecknad film. Produktion: Walt Disney. # |
1941 | L´Acrobate, fransk komedi med Fernandel. Regi: Jean Boyer. |
1941 | Cirkus i stan. Mentalpatienter rymmer med cirkus. Regi: Hal Roach. |
1941 | Vagnarna rullar om natten,
amerikansk film med Humphrey Bogart. Regi: Ray Enright. |
1941 | De 3 Codonas,
tysk film med René Deltgen som Alfredo Codona. Regi: Arthur Maria Rabenalt. |
1943 | Akrobat Schö-ö-ön, tysk film med Charlie Rivel. Regi: Wolfgang Staudte. # |
1943 | Sjätte skottet, av och med Hasse Ekman. |
1943 | Zirkus Renz,
tysk film med René Deltgen som Ernst Renz. Regi: Arthur Maria Rabenalt. |
1943 | Dantonmysteriet. Trapetsflicka som påverkas av hypnotisör. Regi: John Harlow. |
1943 | Elvira Madigan, med Åke Ohlberg och Eva Henning. Regi: Åke Ohlberg. |
1944 | Kvinna i mörkret (Lady in the dark), med Ginger Rogers och Ray Milland. Regi: M. Leisen. |
1948 | 1-2-3 Corona.
Östtysk film om trapetsartisten Corona (Eva Ingeborg Sholz) i Berlin. Regi: Hans Müller. |
1948 | Hjältar mot sin vilja,
med Harald ”Släpvagnen” Madsen och Calle Reinholdz m.fl. Regi: Rolf Husberg. |
1949 | Au revoir Monsieur Grock, (Manege frei), tysk-fransk film. Regi: Pierre Billon. |
1950 | Annie Get Your Gun,
amerikansk film med bl.a Betty Hutton och Howard Keel. Regi: George Sidney. # |
1951 | Da capo, (Encore),
engelsk film med Glynis Johns och Terence Morgan. Regi: H. Fredund. Om ett artistpar som är höghöjdsdykare. |
1952 | The Greatest Show On Earth.
Regi: Cecil B DeMille. Med bl.a. James Stewart, Betty Hutton och Cornel Wilde. # |
1952 | Rampljus, en film av och med Charlie Chaplin. |
1952 | Cirkusblod, tysk film. Regi: Rolf Meyer. |
1953 | Förtrollad vandring,
med Folke Sundqvist, Edvin Adolphson och Elsa Prawitz. Regi: Arne Mattsson. |
1953 | Gycklarnas afton.
Regi: Ingmar Bergman. Med bl.a. Harriet Andersson, Hasse Ekman, Åke Grönberg och Gudrun Brost. # |
1953 | Dumbom, med Nils Poppe som även regisserade. |
1953 | Lindansaren (Man on A Tightrope), med Fredric March. Delar av Circus Brumbach deltog. Regi: Elia Kazan. # |
1954 | La Strada. Regi: Federico Fellini. # |
1954 | Cirkus Cirkus, tjeckisk film. Regi: Oldrish Lipsky. |
1954 | Cirkus för hela slanten (3 Ring Circus),
med Dean Martin och Jerry Lewis. Regi: Joseph Pevney. # |
1954 | Fruktans arena, (Ring of Fear).
Clyde Beatty, Mickey Spillane och Pat O´Brien. Regi: J.E. Grant. |
1954 | Förföraren (Carnival Story). Regi: Kurt Neumann. |
1955 | Oh, mein Papa, tysk film (Feuerwerk) med Karl Schönböck och Lilli Palmer. Regi: Kurt Hoffmann. |
1956 | Trapets,
med bl.a. Burt Lancaster, Gina Lollobrigida och Tony Curtis. Regi:
Carol Reed. # |
1956 | Circus Boy, amerikansk TV-serie 1956-1958. |
1957 | Brottaren och clownen, rysk film. Regi: K. Judin/Boris Barnet. |
1958 | Kors i taket, (Merry Andrew),
med Danny Kaye och Pier Angeli. Regi: Michael Kidd. # |
1959 | Cirkushjälten med Kevin Corcoran. Regi: Charles Barton. |
1959 | Lejon på stan, med Nils Poppe. Regi: Gösta Folke. |
1959 | The Big Circus (Sensation på cirkus),
med Peter Lorre, Victor Mature, Rhonda Fleming m.fl. Regi: Joseph Norman. |
1961 | The Big Show
(Galaföreställningen), med Ester Williams och Cliff Robertson. Regi: J.B. Clark. |
1962 | Sol och vår och kär, med Doris Day och Jimmy Durante. Regi: Charles Walters |
1964 | Circus World,
med bl.a John Wayne, Claudia Cardinale och Rita Hayworth. Regi: Henry Hathaway. # |
1965 | Den fantastiske Yoyo, fransk film av och med Pierre Ètaix. |
1965 | Circus Angel (Fifi la Plume), fransk film med Philippe Avron. Regi: A. Lamorisse. |
1965 | Om en cirkus, dokumentär av Eric M Nilsson, 25 minuter. |
1965 | Den stora familjen, dansk TV-film om och med familjen Charlie Rivel. |
1967 | Elvira Madigan, med Tommy Berggren och Pia Degermark. Regi: Bo Widerberg. # |
1970 | Clownerna, med bl.a. Les Bario, Annie Fratellini, Pierre Ètaix, Pipo & Rhum – och Anita Ekberg. Regi: Federico Fellini. |
1971 | Vampyrernas Cirkus, engelsk film med Adrianne Carté. Regi: Robert Yong. |
1975 | Parade,
av och med Jaques Tati. Delar av en TV-serie som blev film, inspelad i Stockholm. |
1976 | High Grass Circus, kanadensisk dokumentärfilm. Regi: T. Ianzelo/T. Schioler. |
1978 | The Great Wallendas,
TV-film. Britt Ekland har rollen som Jenny Wallenda. Regi: Larry Elikann. |
1980 | Carny, med bl.a. Jodie Foster och Gary Busey. Regi: Robert Kaylor. |
1980 | Bronco Billy med Clint Eastwood, huvudroll och regi |
1981 | When the circus came to town,
med Elisabeth Montgomery och Christopher Plummer. Regi: Boris Sagal. |
1986 | Barnum!
Engelsk filmversion av musikalen om P.T. Barnum med bl.a. Michael Crawford. Regi: P. Coe/T. Hughes. # |
1987 | Himmel över Berlin. Regi: Wim Wenders. |
1988 | Big Top Pee Wee med Pee Wee Herman (Paul Reubens). Regi: Randal Kleiser. |
1988 | De flygande djävlarna,
svensk-dansk film, med Mario David, Erland Josephson, Margareta Krook. Regi: Anders Refn. # |
1989 | Änglarna rida i pausen, svensk kortfilm. Regi: Olof Rhodin. |
1989 | Roselyne et les lions,
med Isabelle Pasco som Roselyne. Regi: Jean-Jacques Beineix. |
1992 | Mazeppa.
Regi: Bartabas (artistnamn för fransk filmmakare, hästtränare och f.d. cirkusdirektör). |
1993 | Clown! Clown!
TV-film inspelad i Djurgårdscirkus med ett tiotal världsberömda clowner, bl.a Charlie Rivel. Producenter: Henry och Robert Bronett. |
2000 | Joker, indisk cirkusfilm med mycket musik. Regi: A.K. Lohitadas. |
2003 | Grock – König der Clowns, schweizisk dokumentär av Felice Zanoni. |
2004 | Cirkus, kortfilm 9 minuter. Regi: Thomas Pors. |
2005 | Bye Bye Blackbird
med Izabella Miko och James Thierree. Regi: Robinson Savary. |
2008 | Carnivale, TV-serie om ett kringresande tivoli i USA. |
2010 | Water for elephants, tågcirkus i 30-talets USA. Regi: Francis Lawrence. # |
2011 | Life on a wire.
Inspelning 2011 i USA av en TV-serie om The Great Wallendas. Med Nik Wallenda m.fl. |
På
DVD finns också en mängd cirkusföreställningar inspelade. Säljs oftast
genom respektive cirkusföretag. Några av filmerna (DVD-kopior) finns
att köpa på Internet. Leta vidare.