Ældre nyheder fra 2026
31. juli 2026
Nordens cirkuskonge fylder 80. Mandag den 3. august fylder hele Nordens cirkuskonge Benny Berdino 80 år. Da Benny blev født, var hans far Arne Victor Olsen med artistnavnet Berdino markedsgøgler og blandt andet involveret i markedsforevisningen Cirkus Olympia. Et enkelt år drev Arne Berdino sammen med professor Tribini forevisningen Orientalsk Kabinet. Navnene på forevisningerne skiftede hyppigt i de følgende år, hvor Arne Berdino blandt andet drev Humørparaden og Cirkus Revy Show, der senere blev til Provinsrevyen.
I showbusiness er det vigtigt at vide, hvad vej vinden blæser. Arne Berdino mente, at han for at klare sig i branchen måtte gøre sig fri af markeder, byfester m.v. , der sædvanligvis er koncentreret om weekenden, og følte i det hele taget at publikumsinteressen for markedsfremvisningerne var faldende. Han ville derfor ændre sin markedsforevisning til et cirkus, hvor han også kunne spille ugens øvrige dage og selv lægge en rute. I 1955 realiserede Arne Berdino sin drøm om at blive direktør for et rigtigt cirkus. Cirkus Arena. Teltet var det samme, som Provinsrevyen havde brugt, dog med et par ekstra fag indsyet. De første sæsoner bestod personalet af Arne Berdino, sønnen Benny, datteren Jytte samt kraftatleten Abdullah. Senere kom klovnen Larno til. ”Orkesteret” bestod af en rejsegrammofon.
I sine første leveår kunne Cirkus Arena markedsføre sig som Danmarks mindste cirkus. Da Arne Berdino døde i 1976, var Cirkus Arena blevet en pæn mellemstor forretning. Men den nye direktør Benny Berdino ville ikke bare drive en mellemstor forretning. Hans drøm var at få Nordens største cirkus og at være med i superligaen blandt cirkusejere i Europa. Den drøm er det for længst lykkedes ham at realisere med god bistand af ægtefællen Hanne, der stammer fra en gammel artistfamilie.
Selv om Benny Berdino i dag står som ejer af Nordens største cirkus, har der også været nogle bump på vejen. Men hver gang, der har set sort ud, er det lykkedes for Benny Berdino at finde løsninger, så Cirkus Arena kunne fortsætte, og i dag er han Nordens ubestridte cirkuskonge.
Benny Berdino er kendt som en udadvendt person med store armbevægelser. Efter en dobbelt bypass-operation for en del år siden, blev han tvunget til at geare lidt ned og har overladt en stadig større dele af det driftsmæssige ansvar til sin søn og svigerdatter Jackie og Laura Berdino.
Som nævnt står Benny Berdino i dag som ejer af Nordens største cirkus. I 2008 gjorde dronningen ham til Ridder af Dannebrog, en ære som inden for cirkusverdenen tidligere kun var tilfaldet Albert Schumann. I 2016 modtog han Den Danske Cirkuspris og kom også her i fornemt selskab: prisen var tidligere kun givet til Albert Schumann og Eli Benneweis.
Da han fyldte 75 modtog han Danmarks Tivoli Forenings hædersmedalje Gøglerkorset. Den eneste cirkusmand, som tidligere havde fået Gøglerkorset, var Eli Benneweis.
På direktørens runde dag inviteres familie, venner og samarbejdspartnere gennem årenes løb til åbent hus fra kl. 12 i Cirkus Arenas telt på cirkuspladsen på Kollerødvej i Allerød.

Benny Berdino med gøglerkorset – en udmærkelse som betyder særlig meget for ham. Foto: Kim Thanning Olsen


29. juli 2026
Nomineringer til årets cirkuspriser.
Til årets talentpris er nomineret:
SARA DELL’ACQUA fra Cirkus Arena.
GUERRERO SISTERS fra Cirkus Arli
LEONA fra Cirkus Mascot
Til prisen for årets bedste nummer er nomineret:
DUO COSTACHE fra Cirkus Arena
DUO CRYSTAL fra Cirkus Baldoni
MARIUS STOICA fra Cirkus Trapez
Årets prisuddeling finder sted fredag den 14. august kl. 13:00 i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre under medvirken af kulturminister Zenia Stampe. Alle er velkomne. Dørene åbnes kl. 12:30, hvor museet byder på et glas bobler.

Om de nominerede:
SARA DELL’ACQUA. Sidste år kårede Den Danske Cirkuspris Gabriel Dell’acqua som årets talent. I år har han sin 10 år gamle lillesøster Sara med i manegen. Han viser på en høj piedestal uddrag af sit håndstandsnummer, medens lillesøster på en lavere piedestal viser et håndstandsnummer, hvor hun med ben, fødder og ryg holder og balancerer og bevæger en bold. Hendes smidighed og kropskontrol er uovertruffen.
GUERRERO SISTERS - Jaquii og Michelle Guerrero på henholdsvis 16 og 21 år - leverer et flot og stramt koreograferet luftnummer til spanske toner, hvor de på skift og sammen indtager stærke positurer og piruetter. Ofte som del af disciplinen hårhængning, hvor Jaquii bærer sin egen eller søsterens vægt med sit hår. Imponerende! Ud over luftnummeret er de to søstre med i familiens springbrætnummer.
LEONA er den kvindelige partner i Trio Bokafi. Ud over at være med i truppens springbrætnummer viser hun flot stolebalance, hvor hun står i håndstand på stolerækken, som bygges langsomt op. Spektakulært, spændende og supersvært. Det kan man tydeligt fornemme, når stolene, der er stablet op over på hinanden, svajer svagt. Hun fylder hele rummet med nærvær, elegance, ynde – og en suveræn håndstandsakrobatik.
DUO COSTACHE er velkendt for Cirkus Arenas publikum med deres spektakulære luftakrobatik. Vi har oplevet dem med flere forskellige numre, blandt andet et perchnummer og et nummer, hvor Leonardo Costache med mundbid bærer sin kone Vita på motorcykel. I år viser de et imponerende og helt nyt nummer inspireret fra insekternes verden. Parret har en lang række Guinness World Records og har blandt andet verdensrekorden i at kunne hænge i længst tid i tænderne.
DUO CRYSTAL viser to flotte numre i årets Baldoni-forestilling. Et nummer i tissue – nedhængende stofbaner - i en flydende og trapezagtig stil til tonerne af smægtende Elvis Presley-toner. Og et tempofyldt rulleskøjtenummer til tonerne fra musicalen Grease. Hun med helt vanvittige splitvariationer hængende fra hans hånd, hofte eller hals, mens de sammen hvirvler rundt kulminerende med hende helt frit svævende kun forbundet til ham af en halsløkke.
MARIUS STOICA kommer fra Rumænien. Hans hovednummer er et flot og spektakulært rola-rola nummer med både tempo og spænding og variationer med ringe og en fodbold i et stadigt mere halsbrækkende rul. Det kulminerer med hans hop, hvor han med et bræt spændt fast på fødderne surfer ni trin op til sit podium , hvor der på hvert trin ligger en rulle, som han balancerer på. Noget tilsvarende er aldrig før set i et dansk cirkus. Ud over rolanummeret optræder han med tallerkenbalance og knivkast.
Prisjuryen består af skuespilleren og sceneinstruktøren Jan Hertz, formanden for Cirkushusets museumsforening i Rold Niels Chr. Hansen, journalistisk chefredaktør på ISCENE Anne Liisberg samt Ole Simonsen, der har en fortid som artistisk og kunstnerisk rådgiver for Cirkus Benneweis og er redaktør af cirkus-dk. Ole er formand for juryen.

29. juli 2026
Cirkus Mascot stopper med udgangen af sæsonen. Forestillingen 18. oktober i Roslev er ikke alene årets sidste forestilling i Cirkus Mascot, men den allersidste forestilling i det lille jyske cirkus. Cirkus Mascot blev stiftet i 1994 af Marianne Deleuran og hendes daværende ægtefælle Jess. Siden 2014 har det været drevet af Marianne og hendes ældste søn Daniel. Frem til 2019 med turnerede de med deres rød- og gulstribede telt. Men efter coronaen med turne i jyske og fynske sportshaller.
Men 18. oktober er det slut. Bortset fra de populære centerforestillinger i skolernes vinterferie. I en pressemeddelelse skriver de blandt andet:
Cirkus Mascot siger farvel efter 32 år i manegen
Efter 32 år er tiden kommet til at sænke tæppet for Cirkus Mascot. Efter i alt 33 spillede sæsoner – 26 sæsoner i telt (2 sæsoner hjemme pga. corona) og de seneste 5 sæsoner i sportshaller – bliver den nuværende sæson den sidste for det familieejede cirkus. Det er en beslutning, der ikke er truffet let. Men efter mere end tre årtier med oplevelser, glæde og hårdt arbejde er tiden kommet til at sadle om. For Marianne og hendes familie har cirkuslivet været langt mere end et arbejde – det har været en livsstil.
"Det har været et liv og en livsstil mere end bare et arbejde. Vi har mødt tusindvis af mennesker og skabt minder for generationer af familier, men helbredet sætter sine spor. Jeg fylder snart 64 år, og kroppen fortæller mig, at tiden er kommet til at tænke på noget andet," fortæller Marianne.
Samtidig ønsker næste generation at prøve kræfter med en anden vej i livet.
"Daniel har været en stor del af Cirkus Mascot gennem mange år, men vil nu gerne prøve et job i det civile liv og opleve en anden hverdag."
Selvom Cirkus Mascot slutter som omrejsende cirkus, betyder det ikke et farvel til dyrene eller til manegen.
"Jeg beholder alle mine dyr – dem kan jeg ikke undvære – og jeg fortsætter med dressuren," fortæller Marianne.
Cirkuslivet slipper dog ikke helt sit tag. De populære centerforestillinger i skolernes vinterferie fortsætter også fremover – dem kan Marianne ganske enkelt ikke undvære. Samtidig fortsætter samarbejdet med klovnen Gulio.
Fremover vil Marianne tage ud med mindre forestillinger på blandt andet plejehjem, i børnehaver, klubber og andre steder, hvor der er behov for oplevelser tæt på publikum – naturligvis sammen med Gulio ved de lejligheder, hvor det passer ind. Og hvem ved – måske er der et andet cirkus, som en dag kunne få glæde af de populære dyrenumre.
Derudover fortsætter Marianne med foredraget "Fra kontorarbejde til livet i manegen" – en personlig fortælling om livet gennem mere end 30 år i cirkus, om drømme, udfordringer og et ganske særligt liv på landevejen.
Skal man nå at opleve Cirkus Mascot én sidste gang, er der stadig mulighed for det. Den sidste sæson fortsætter frem til og med den 18. oktober, og vi glæder os til at dele de sidste forestillinger og skabe de sidste minder sammen med publikum.
Den sidste sæson bliver derfor ikke kun et farvel – men også en fejring af 32 fantastiske år.

Marianne og Daniel Deleuran
Beslutningen om at stoppe har været kendt et stykke tid i cirkusbranchen, da Marianne Deleuran 8. juli valgte at orientere de øvrigt cirkus m.fl, herunder også cirkus-dk. Men bad om at vi ikke skrev noget før de offentliggjorde lukningen i slutningen af juli måned.

28. juli 2026
Cirkus Solvej i Ridehuset i Rold 26. juli kl. 15. Jørgen Lorenzen skriver:
Det er en fast tradition, at Cirkushusets Museumsforening inviterer til cirkusforestilling i det gamle ridehus. Og for andet år i træk lagde cirkus Solvej vejen forbi. Og også i år klædte cirkus Solvej ridehuset – og omvendt.
Der var totalt udsolgt – og venteliste, så de sidst ankomne måtte lægge vejen til Øster Hurup, hvor cirkus Solvej gav forestilling dagen efter.
Forestillingen blev den 12. juli omtalt her på siden.

Sidste år opstod der et bevæget øjeblik, da Preben Palsgård holdt tale og overrakte Bent Soelbergs fløjte til Victor Abrahamsen. Den fløjte, som Bent Soelberg mange gange har fløjtet i, når forestillingen skulle i gang.
I år var rollerne byttet om. Under finalen holdt Victor en hjertelig tale for Preben Palsgård, som i år fejrer sit 50 års jubilæum som artist, der har haft utallige engagementer i mange cirkusmaneger m.v. herhjemme og i udlandet.
22. juli 2026
EU- støtte til Cirkus Solvej. Det lille nordjyske cirkus fortæller, at det er EU støtte, der har gjort det muligt for dem at investere i et nyt og større cirkustelt. De skriver:
For os er det meget mere end et nyt telt – det er et vigtigt skridt på en rejse, der begyndte med en stor drøm og en tro på, at et lille familiecirkus kan vokse.
En stor tak til Den Europæiske Union og LAG Vendsyssel for støtten – og ikke mindst til alle jer, der følger vores rejse og bakker op om Cirkus Solvej. Jeres opbakning betyder alverden for os. Vi glæder os til at byde jer velkommen under vores nye telt og skabe mange nye cirkusoplevelser sammen.
LAG Vendsyssel har hjemsted i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev kommuners geografiske område. Deres vision er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Om støtten til Cirkus Solvej skriver de:
Cirkus Solvej er et familiedrevet, lokalt cirkus med base i Hæstrup Mølleby, som hver sommer bringer klassisk dansk cirkus ud til de små lokalsamfund i Vendsyssel. Cirkusset har siden sin start haft som mål at skabe nærværende kulturoplevelser i øjenhøjde, hvor hele familien kan samles om en fælles oplevelse. Med forestillinger i små landsbyer, hvor kulturtilbuddene ofte er få, fungerer Cirkus Solvej som et vigtigt samlingspunkt og bidrager til fællesskab og lokal identitet. En central del af cirkussets fortælling er arbejdet med heste, som formidles med stor respekt for dyrevelfærd og cirkustradition. Antallet af tilskuer er vokset markant gennem årene, hvorfor det nuværende cirkustelt er slidt og for lille. Et nyt telt er derfor nødvendigt for at sikre plads og komfort til flere gæster. Investeringen vil gøre det muligt at videreføre og udvikle cirkusset som et bæredygtigt og levende kulturtilbud i mange år frem.

Cirkus Solvejs nye telt. Foto: Anny Schaldemose
Ud over støtten fra EU og LAG Vendsyssel har Cirkus Solvej modtaget 200.000 kr. ud af det statstilskud på 5 mio. kr., der i årets finanslov er afsat til støtte til de danske cirkus.
Cirkus Solvejs turne er på kun 5 uger. Bortset fra forestillinger i Ebeltoft og Horsens er alle forestillingerne i Nordjylland.

21. juli 2026
Cinema Bienvenido. På Facebook skriver Benny Schumann:
Cinema Bienvenido vil i de kommende år skabe fantasifulde og levende filmoplevelser for både børn og voksne. Med cirkus, artister, klovne, musik og eventyr som omdrejningspunkt inviterer vi publikum ind i et poetisk og spændende filmunivers, skabt gennem levende og animerede billeder. Et univers, hvor fortidens magi møder nutidens muligheder, og hvor fantasien får lov til at flyve frit.
Cinema Bienvenido er et nyt registeret filmselskab, ejet af Benny Schumann.

Billede i logoet er et originalt billede , taget da Benny Schumann var omkring 10 år. Benny har siden han var dreng altid været meget interesseret i film og fanget af dette.
Benny Schumann fortæller, at han er ved at producere diverse kortfilm specielt for børn og familie publikum. Disse film vil blive tilbudt tv , streamingtjenester m.m.
Han regner med at den første film er færdig om en måneds tid.
Benny Schumann fik skiftet venstre knæ i slutningen af maj og har derfor ikke optrådt de sidste par måneder. Operationen af knæet gik godt, og allerede efter 14 dage begyndte han at træne på nogle af sine numre og passe sin hest. Han har sit første job efter knæoperationen lørdag den 1. august og skriver: ”Det er som jeg har fået et nyt ben, så det er meget vellykket.”
Bennys fulde navn er forresten Carmelo Jose Bienvenido Benny Schumann. Så nu ved du hvor navnet Bienvenido kommer fra. Det spanske ord Bienvenido betyder noget i retning af velkommen.

20. juli 2026
Cirkus Krones forestilling var omtalt af Jørgen Lorenzen her på siden den 3. juli 2026. Her er lidt flere fotos fra forestillingen, som Ole Simonsen tog da han sammen med Anne Liisberg fra ISCENE så forestillingen på Camp Hverringe den 18. juli. Du kan se Annes omtale af forestillingen på https://iscene.dk/
Både Anne og Ole er medlemmer af Cirkusprisjuryen.

Anne Liisberg sammen med Frank Thierrys kæreste Kate og hans mor Irene Thierry

På grund af Frank Thierrys sygdom har hans mor Irene Thierry overtaget rollen som sprechstallmeister. I bedste Krone-stil indleder hun med at få tilskuerne til at hilse på hinanden og til sidste rejse sig og bukke. Så har de nemlig også hilst på Irene!

Årets klovn er den gamle gøgler Tonny Trifolikom, der cirkusmæssigt fik sin debut i Cirkus Krone i 1981

I forestillingen oplever du den musikalske entertainer Henning Amstrup

Forestillingens artistpar er den spansk/cubanske Duo Ceclassic.

19. juli 2026
Cirkus Mascots telt til Palæstina. Sidste gang vi så Cirkus Mascots rød- og gulstribede telt på de danske landeveje var i 2019. På grund af coronaen var der ingen sommerturne i 2020 og 2021, og en efterårsturne i 2021 forgik i sportshaller m.v. Det gik så godt at ejerne Marianne og Daniel Deleuran siden har valgt at spille i sportshaller og lade teltet blive hjemme i vinterkvarteret i Roslev. Nu er teltet solgt til en køber, der vil bruge det til ungdomscirkus i Palæstina. Teltet er nu pakket i en container og på vej til Palæstina.

Cirkus Mascot 2027

Det nedpakkede telt

17. juli 2026
Bent Soelberg fylder 90 år. Søndag den 19. juli fylder Bent Solberg 90 år. I mange år var han knyttet til Cirkus Arena, hvor han i flere sæsoner var staldmester. Han arbejdede også 4 sæsoner for Cirkus Schumann i Cirkusbygningen. Han arbejdede også i flere af de sæsoner, hvor Benny Berdino reelt stod for det svenske Cirkus Skratt, for dette cirkus. Sammen med sin hustru, luftakrobaten Sonja Soelberg, kendt som the girl in the golden moon, har han også arbejdet for en række andre udenlandske cirkus.

Bent Soelberg (th) sammen med Martin Arli

12. juli 2026
Cirkus Solvej. Jørgen Lorenzen var til premieren i Løkken 9. juli kl. 18.30. Han skriver:
Cirkus Solvej blomster. Sådan er mottoet for årets forestilling. Og ligesom planterne i naturen gror, vokser Solvej. I år med et flot, nyt telt med to master og et 4-rækkers gradin, som tidligere har stået i cirkus Barnly.
Telt og gradin giver tilsammen mulighed for en intens og god stemning – følelsen af, at man er sammen om noget. Cirkus! En af hemmelighederne ved cirkus er jo, at en god forestilling foregår i et krydsfelt mellem forventning og begejstring. Et godt telt og gode siddepladser fremmer begge begreber. Og så er der i øvrigt gratis trykt program til alle.
Alt var lagt til rette og godt forberedt. Alle forudsætninger var til stede, så Victors drømme kunne springe ud i fuldt flor. Han har cirkus i fantasien – og formår at udfolde fantasien til virkelighed.
Der var blomster overalt og mange gange i løbet af forestillingen. Mottoet blev udlevet og indfriet.
Det begyndt med, at hele ensemblet kom ind og placerede store solsikker foran publikum. Victor bød velkommen, og så var vi i gang.
Første artist var Jonas Alich. Han er klassisk jonglør, som jonglerer med op til 5 ringe. Og ikke alene jonglerede han med dem. Han brugte dem tillige som balancerekvisitter, der stod på hinanden. Han rullede ringene hen over ryggen og jonglerede i liggende position.

Derefter kom Preben Palsgård. Hans første entre var de talende, forelskede sko. Og denne aften var der en tæt kontakt mellem børnene og Preben. Han fik serveret den ene gode kommentar efter den anden - og mange gode forslag til, hvad han skulle gøre nu. Og han forstod at bruge dem, kommentere dem, udnytte dem og vise børnene, at han var deres ven.
Så kom direktør Victor med sin drilleponny. Den væltede sig, sad i lænestol og spiste af tallerken. Igen noget, der går rent ind hos børnene, for i deres verden er mennesker og dyr endnu lige – og lige kloge. Og hvis nogen er de klogeste, så er det da dyrene!

Og så kom der et nummer, som gjorde stærkt indtryk. Mia Panduro jonglerede med hula hoop – ringe. Ikke det sværeste, og ikke mange ringe. Men med en charme, et glimt i øjet og en udstråling, som pegede ud mod burlesque, den skæggede dame og det klassiske gøgl, hvor man gør grin med det, der ikke vil lykkes, Det er hendes første engagement i cirkus, men mon ikke hun finder vej ind i manegen en anden gang?

Victor præsenterer sine dresserede duer – et klassisk duenummer.

Preben måtte nu afbryde forestillingen, fordi der var kommet en stor, mystisk kasse, som efterlyste en modtager. Der var tropisk materiale i kassen, og til sidst måtte han selvfølgelig åbne den. Indholdet var en kødædende plante, som kunne både æde og tale. Den blev sendt til dyrehandler Clausen på Christianshavn, hvor den nu sidder og æder leverpostej sammen med en varan.
Carlotta Risitanos hovednummer er en flaskebalance, hvor hun går på flasker – altså ikke flasker, der ligger, men flasker, der står! Uden at de vælter eller går i stykker. Det var det punkt i en god cirkusforestilling, hvor publikum måber og mange tænker : det der er da ikke muligt.

Og så en overraskelse – lige efter pausen. Ned fra orkestertribunen steg en linedanser i pels. Efter en flirt med Morten fra publikum, som befriede hende for pelsen, besteg hun linen. Det er Carlotta Risitano i sit andet nummer. Hun er vel ikke den bedste linedanser, man har set, men hun har en charme og udstråling og en skikkelse, som en linedanser normalt ikke har. Det var morsomt, det pegede væk fra perfektion og præcision – hen mod komik. Og faktisk kunne hun gå i spagat på linen.

Victor red rundt på en pony, Mia Panduro dannede figurer med sine hula hoop - ringe, som jo i folkemunde kaldes for hula hop ringe, selv om de ikke hopper. Victor fremviste en pony med en flot plume, og så kom Gallo ind. Gallo er jo god ven med Preben Palsgård, og Gallo er altid på kærestejagt. I den samtale, de fører, løber det løbsk, for de omtaler Hans Vad, og Gallo vil vide, hvad hans navn er. Vad, hedder han? Hvad hedder han? Vad! Men hvad og Vad er jo ikke det samme! Og Gallo kan jo ikke høre forskel på hvad og Vad .Og så mindes man Linie 3 og deres uforlignelige leg med sproglige forbistringer.

Vi får så den gamle klovnesketch Lille bi, giv mig honnning. Denne gang med kun to deltagere – Victor og Mia.
Jonas Alich har et fyrigt diabolonummer, Mia Panduro efterlyser en mand, der vil lave hula hoop med rumpen – som hun er god til.
Victor fremviser en pony, som går gennem stofbaner, inden Preben slutter forestillingen med at spille på klokker – tilsat komik.
Forestillingen varer to timer. Ingen når at blive træt. Det blomstrer. Og i en tid, hvor det er svært at drive cirkus, varmer det at se, at der er nogle, som vil og som tør. Og hvem ved, hvad der sker i fremtiden? Mange cirkus er jo startet som små cirkus, der har vokset sig større.

Fra finalen. Alle fotos smartphonefotos tages af Anny Schaldemose og Jørgen Lorenzen

11. juli 2026

Cirkusgården i Løkken. Jørgen Lorenzen så forestillingerne 8. og 9. juli kl. 16 og skriver:
I 2015 Katja Schumann et faldefærdigt landsted i Løkken. Og nu har hun sammen med vennen Luffe Bøgh – næsten som et mirakel - forvandlet ruinhoben til et oplevelsescenter. Hovedsageligt ved egen arbejdskraft. Fra skrot til slot!
Centrum er laden, som er ombygget. Der er en stor manege, stor nok til de store hestenumre. Der er et flot gradin i massivt træ. Indgangen er udsmykket med malerier af ægteparret Salting. Når man går ind, føler man det, som om man går ind i et tempel, ind i en anden verden.

Fra indgangspartiet. Alle fotos smartphonefotos taget af Anny Schaldmose
Den gamle hovedbygning er indrettet til et Schumann-museum, som er professionelt lavet - og meget seværdigt. Der er mange dragter, der er et væld af billeder og værdifulde genstande fra cirkusverdenen, og der er mange arkivalier fra Schumann-familiens enorme, internationale virkefelt. Det tager flere timer at nå hele vejen rundt.
Der er grønne områder udenfor, nærmest en hel park. Og man kan gå i staldene og se de velplejede og veltilpasse dyr. Det et som et eventyr – fra ruiner til oplevelsescenter.
Forestillingen indledes med film, hvor man ser glimt af Schumanns hestedressur og følger restaureringsarbejdet, trin for trin, som fugl Føniks, der rejser sig af asken.
Forestillingen var forskellig de to dage. Den første dag medvirkede Lasse Hasager med jonglering og diabolo. Han er – stadig – i kilt, af uudgrundelige årsager. Han gemmer på en klovn, og det ser man i flere optrin, især inden forestillingen, hvor han tager klovnenæsen på. Til næste dags forestilling var han væk, fordi hans kæreste lå i barsel. Og tingene skal jo tages i den rette rækkefølge!
I hans fravær kom Frida (Frida Lindskov Dyrholm Nørreskov) ind, forklædt som en gammel olding med rystesyge og dårlig ryg. Men pludselig gik hun i spagat og smed gammelmandskostumet. Og så var hun Frida.
Fridas varemærke er luftakrobatik, her ringtrapez. Hendes smalle, lange skikkelse og hendes lange, lyse hår giver sammen med hendes hvide dragt tilskueren en helhedsoplevelse af æstetik, skønhed og akrobatik af øverste skuffe. Tåhang, hælhang, fald fra knæhaser til hælhang. Og selvfølgelig den hvirvlende pirouette. Desværre manglede der begge dage en spot, altså et skarpt lys som kunne sætte hende i relief . Og derfor befandt hun sig i halvmørke. Ærgerligt nok!

Liv (Liv P. Veiler), Katja Schumanns elev, viste hestedressur i fagets mange facetter, både på hesteryg, med springhest og som dressør. I et indslag optrådte hun med bare fødder, klædt i gevandter, der pegede ind mod det eventyr, hvor der er alfer, skovtrolde og hemmelighedsfuld natur. Eller var det Peter Pan eller Robin Hood? Og ikke kun heste, også bjerggeder var i hendes repertoire.

Luffe kommenterede i hele forestillingen, og ud fra sin enorme erfaring med dyr fortalte han om, hvordan man omgås dem og lærer dem fortrolighed med mennesker, så de gør det, læreren gerne vil have dem til. ”Pisken er trænerens forlængede arm”. ”Man må aldrig nogensinde slå et dyr”. ”Dyr må aldrig blive bange”. ”Det kræver tillid, tålmodighed – og lang tids træning”. ”Hesten har kræfterne - rytteren har forstanden”. ”Hesten kan lære alt det, man vil have den til at gøre – ved tålmodighed og træning.” Og med to hunde viste Luffe forskellen på en (skøde)hund og en køter.

Og Katja Schumann strålede. Men med sine flotte, gyldne kostumer blev hun dog aldrig centrum, for centrum var og blev hestene – hendes dyr. Hun supplerede deres skønhed. Og der var en ophøjet, nærmest andægtig ro hos publikum, når hun stod i manegen med 3 hvide heste og talte til dem og med dem. Hendes suveræne hesteforstand og hestekærlighed kom klart til udtryk. Uden at sige noget, kun med sin tilstedeværelseudtrykte hun det suveræne samarbejde mellem mennesker og dyr – når det går op i enhed. Schumannship! Dejligt, at det stadig findes.

Og i Livs sidste entre mærkede man det samme. Katja giver arven videre.
I en tid, hvor cirkus er trængt – af mange årsager – er her i Cirkusgården noget, som blomstrer, noget, som vokser og gror. Cirkus kan ikke forsvinde. Det går op og det går ned. Men cirkus vil altid finde nye veje og sætte sig nye spor. I Løkken er der noget at glæde sig over. Utroligt, at det har kunnet lade sig gøre. Men godt – for egnen, for cirkusfans og for cirkus som kulturbegreb.
Efter forestillingen var der åbent i museet, og Katja Schumann viste rundt, fortalte og svarede på de interesseredes spørgsmål. Fortid og nutid hænger sammen, for cirkus bærer på en arv.

11. juli 2026
Cirkus Solvej flytter forestillinger fra Hjørring til Løkken. Det lille Cirkus Solvej havde landspremiere i Løkken torsdag den 9. juli. De spiller også i Løkken 10. juli. Derfra skulle turneen fortsætte til Hjørring med forestillinger lørdag 11. juli og søndag 12. juli. Men de har fået et teknisk problem med et af de spil, der hejser deres helt nye telt op. De har derfor været nødsaget til at flytte forestillingerne i Hjørring til Løkken, hvor teltet allerede står.
Det ser i øvrigt ud som om Victor Høegh Andreassen har undervurderet arbejdet med at flytte det nye og større telt. På Facebook skriver han:
"Vi søger lidt ekstra hjælp til at flytte Cirkus Solvej fra by til by samt til op- og nedtagning af teltet. Det er fysisk arbejde, men også en helt særlig oplevelse, hvor man kommer tæt på livet bag kulisserne i et omrejsende cirkus".

Cirkus Solvejs telt i Løkken. Foto: Anny Schaldemose

10. juli 2026
Cirkus Krone skriver:
De fleste kender det, at livet nogle gange spænder ben og slår kolbøtter.
Det er hvert fald tilfældet hos os i Cirkus Krone i år. Vores direktør Frank Thierry er blevet syg med kræft. Han er i skrivende stund indlagt efter operation, meldingerne er indtil videre positive, men der følger et langt sejt træk med hvile og efterfølgende genoptræning.
Det betyder også at vi har måtte indkalde forstærkning og har indkaldt både Allan og Irene Thierry som ellers havde trukket sig tilbage fra turnélivet. De yder en kæmpe hjælp i at få denne sæson gennemført. Irene har påtaget sig rollen som sprechstallmeister og Allan er blevet årets plakatmand. Begge leverer et stort stykke, uvurderlig og uundværligt arbejde, som vi er meget taknemmelige for.
Dertil kommer fantastiske venner og familie som bakker op, når livet pludselig slår én ud af kurs.
Alle disse skønne mennesker og ikke mindst et fantastisk og stærkt artist hold gør, at det er muligt at gennemføre årets sæson, hvilket vi er utrolig glade for.
Årets forestilling er på trods af, at vi desværre mangler Frank i manegen med alle hans talenter, blevet en meget fin, sjov, alsidig og underholdende forestilling, som er blevet rigtig godt modtaget af publikum.
Stor tak til alle omkring os og tak til publikum for opbakningen.
Vi glæder os atter til at byde jer velkommen i Cirkus Krone denne sommer.
Hvis man overhovedet var i tvivl, kan denne sæson cementere, at Cirkus Krone er Cirkus med hjertet.

10. juli 2026

Cirkus Solvej havde landspremiere i Løkken 9. juli i deres helt nyt telt. Jørgen Lorenzen var blandt premieregæsterne. Fra søndag 12. juli kl. 14 kan du se Jørgens omtale af forestilling på sidste nyt-siden. Der kan du også læse Jørgens omtale af forestillingen på Katja Schumanns cirkusgård i Løkken.


5. juli 2026
Hr. Plys i Marielyst. Fra 1990 til udgangen af 2024 oplevede hundredtusindvis af børn og deres forældre/bedsteforældre entertaineren Hr. Plys i Lalandia Rødby og Lalandia Billund. Men med udgangen af 2024 gik Hr. Plys går på pension fra Lalandia. Du kan dog fortsat opleve hans ballon, trylle- og bugtalershow rundt omkring i landet i butikscentre og på institutioner. Og hver onsdag, torsdag og fredag i uge 27 til 32 optræder Hr. Plys på Restaurant Larsens Plads i Marielyst. Hr. Plys underholder bl.a. ved bordene med sjov og løjer, og fra scenen laver Hr. Plys kl. 18 sit berømte familieshow. Han varmer op allerede fra kl. 17, og efter hans show laver han ballondyr og walkaround ude og inde.


3. juli 2026
Cirkus Krone. Jørgen Lorenzen var til premieren i Indelukket i Silkeborg 30. juni kl. 17. Han skriver:
Cirkus Krone er cirkus med hjertet. Og hjertet pulserer og dunker – et ægte cirkushjerte med sans for cirkus lige fra det gammeldags markedsgøgl til det ypperste artisteri. Det hele er der.
I år erstatter Tonny Trifolikom klovnen Allando. Allando har i mange år været husklovn i cirkus Krone. Men i år har han valgt at trække sig tilbage. I hans sted kommer professor Trifolikom, som har et langt livs erfaring i gøgl, klovneri og cirkus.
Og hvordan virker så denne gamle, men alligevel unge klovn, komiker og entertainer? Man kan se det på børnenes reaktioner, som er intens optagethed, man kunne sige grebethed. For hvordan ser de ham? Som en rar gammel bedstefar, som ikke rigtigt kan finde ud af det? Eller som en voksen, der er lidt til en side, lidt småtosset, men jo god nok på bunden? Eller en drillepind, som driller, tryller, overrasker – men som også kommer galt af sted – naturligvis planlagt? Han er naiv, barnlig, klodset, selvironisk -og en smule tosset. Men han redder sig altid ud af det kludder, han selv har lavet. Det enkle og ukomplicerede bliver svært, og det svære gøres indlysende enkelt og ligetil. Børnene labber det i sig , for han går direkte ind i den barnlige sjæl, hvor det umulige er tænkeligt, og hvor fantasien bliver til virkelighed og hvor verden vendes på hovedet og alvor bliver til komik, og hvor komik er en alvorssag. Så børnene suger ham til sig. Han er en af deres! Han er deres ven. Og det mærker man jo også på Trifolikom.


Tonny Trifolikom i manegen og uden for teltet. På det sidste sammen med tryllekunstneren og artistagenden Henrik Mortensen. Fotos: Jørgen Lorenzen
Henning Amstrup er musikalsk. Han synger forestillingen i gang, og han kan spille på alverdens instrumentet, både klassiske og de mere underfundige, f.eks. båthorn og flasker, der er fyldt med vand. Han kan ”spille hurtigere end en tryllekunstner kan trylle” og han kan spille xylofon med bind for øjnene. Han skifter farve og dragter i lyntempo, og det hele ender med, at hans xylofonen bliver så varm, at den falder sammen.
Det forfinede artisteri på højt niveau sørger Duo Ceclassic for. Eiler og Danielis er deres fornavne, og de viser to numre. Først et nummer, hvor Eiler står tilbagelænet med en stor rekvisit, som hviler på hans knæ og er holdt fast af en line om hans nakke. I denne 4-kantede rekvisit udfører Danielis akrobatik. Altså et kombineret styrke- og balancenummer. Og Ceclassics hovednummer er en fornem balanceakt, hvor Danielis balancerer på Eilers krop, og de indgår i smukke, yndefulde og kraftfulde positioner, når de to kroppe væver sig ud og ind af hinanden. Der er hovedstand, der er håndstand, og deres specialtrick er utroligt – et af de tidspunkter i en god cirkusforestilling, hvor det gibber i tilskueren, som tænker: dette er løgn! Det kan de da ikke gøre! Men det kan de jo. Og tidspuntet er, da Danielis står på tåspids med en fod - på Eilers udstrakte arm.

Duo Ceclassic. Fotos: Anny Schaldemose
Det var en velkomponeret, gennemarbejdet forestilling, som varede en time. Måske den rette længde for nutidens børn, som ikke har den samme tålmodighed som tidligere tiders børn.
Irene Thierry var sprechstallmeister, direktør Frank Thierry spillede og deltog med sine lune, humoristiske og skæve kommentarer til det, der foregik. Han er et humoristisk kraftværk.

Finale. Foto: Anny Schaldemose
Krone har et stort hjerte for cirkus og den folkelige underholdning – lige fra markedspladsens gøgleri til cirkuskunstens forfinede og svære genrer. Og der er mange, der har et stort hjerte for cirkus Krone.

2. juli 2026
Det lille cirkus-univers ligger i Svallerup ved Kalundborg og drives af Suzanne Berdino. Der er frem til 9. august åben onsdag til søndag fra 10:30 til 13. De skriver:

Det lille cirkus-univers er et besøgssted. Her kan du se en mini cirkusforestilling med artisteri, magi, Indiske løbeænder og minigrisen Gullig, der kan spille fodbold. Måske kan du også selv være med til at optræde.
Inden da har du nemlig mulighed for at lave ballondyr, kæmpe sæbebobler, gå på line, jonglere og balancere. Du får også mulighed for at klæde dig ud i flotte og sjove cirkus kostumer, eller sminke dig selv som en cirkusprinsesse eller klovn måske ;)
Arrangementet har en varighed på ca. 2 1/2 time og henvender sig til børn på op til 10 år og andre barnlige sjæle.
Billetter kan kun købes på Yourticket. Enhedspris for børn og voksne 95 kr.

30. juni 2026
Sommerjob til artister fra Cirkus Mascot. Cirkus Mascot holder sommerpause fra 13. juni til 4. august. I den periode har flere at årets artister job andetsteds. Du kan således møde klovnen Gulio i Sommerland Sjælland og jongløren Lasse Hasager på Cirkusgården i Løkken.

I sommerferien kan du møde Gulio i Sommerland Sjælland i Odsherred

29. juni 2026
Tribinis tryllepris 2026 til Mads Fencker.

Tribinis tryllepris blev stiftet i 2016 til minde om den legendariske Professor Tribini. Tribinis datter Aase Tribini Clausen donerede i den forbindelse Professor Tribinis spadserestok til Magisk Cirkel. Professor Tribini fik i tidernes morgen overrakt stokken af “Skovens Folk”. Hos Magisk Cirkel Danmark fungerer stokken som en vandrepris, man kan vinde æren af at komme på med en inskription som årets vinder af “Tribinis Tryllepris”.

Vinderen af årets tryllepris findes ved en konkurrence, hvor tre tryllekunstneren kæmper om prisen. En deltager skal minimum optræde 7 minutter og har maksimalt 12 minutter på scenen. Der skal leveres minimum tre egentlige, magiske effekter.
Oprindelig fandt konkurrencerne sted på Friluftsscenen på Bakken. Men i år var konkurrence og prisuddeling flyttet til Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre.
I år var deltagerne Mads Fencker, Stefan Åby og Mikkel Falbe. Joachim Solberg var dagens konferencier. Han startede med af invitere Aase Tribini på scenen, hvor hun fortalte lidt om sin far og stokken.

Derpå bød Andreas Brunsborg Larsen, som er præsident for Magisk Cirkel, velkommen og viste en enkelt trick med en bold.
Første konkurrencedeltager var som nævn Mads Fencker. Han er tankelæser og mentalist og inviterede en herre fra publikum på scenen, hvor han skulle vælge et tilfældigt ord fra en tilfældig side i en bog. Og selvfølgelig kunne Mads Fencker sige, hvad det valgte ord var. Han kunne også fremtrylle en del af den valgte side. Og til sidst viste det sig, at ordet oversat til engelsk var klippet ud af bagsiden af Mads’ jakke!

Næste deltager Stefan Åby viste 3 klassiske tricks: tricket med ringene, tricket med den svævende kugle (Zombie Ball) og tricket med vinflasken, der trylles fra det ene rør til det andet.


Sidste deltager var Mikkel Falbe, der blandt andet havde en kvinde fra publikum på scenen, hvor han tryllede en knude frem på et reb. hvad hun ikke kunne, selv om hun gjorde præcis det samme som ham. Hans entre sluttede med at han havde et bord med 5 hæftepistoler. Hans gæst kom hæfteklammer i en hæftepistol, og både Mikkel og gæsten byttede rundt på pistolerne. Gæsten valgte så en tilfældig pistol, og Mikkel forsøgte at skyde en klamme ind i kroppen. Men der var ikke klammer i de første 4 pistoler, men først i den sidste, som Mikkel skød ind i et stykke pap.


Fra prisoverrækkelsen. Fra venstre ses Andreas Brunsborg Larsen, Mads Fencker, Stefan Åby, Mikkel Falbe, Aase Tribini og Joakim Solberg. Foto: Cirkusmuset i Hvidovre

26. juni 2026
Cirkusgården i Løkken åbnede sæsonen 10. maj og har indtil nu været åben for selskaber og busser. Fra 27. juni er der forestillinger hver dag kl. 16, dog ikke om mandagen. Ud over Katja Schumann og hendes heste møder du i år jongløren Lasse Hasager samt luftakrobaten Frida Lindskov Dyrholm Nørreskov. I 2024 var Frida blandt de nominerede til årets talentpris.
Derudover møder du Luffe og Liv (Liv P Veiler). Sidstnævnte er blandt andet kendt fra dokumentarfilmen En plads i manegen, som blandt andet er vist på DR tv.

Liv P. Veiler. Pressefoto fra Cirkusgaarden

25. juni 2026

Tirsdag den 23. juni kunne Benny og Hanne Berdino fejre deres 50 års jubilæum som direktørpar. Da de overtog Cirkus Arena, var det en mellemstor forretning. Men de har evnet at gøre det til Nordens største og førende cirkus. Jubilæet blev markeret ved en reception i teltet på cirkuspladsen i Fåborg.

Blandt dagens talere var direktørforeningen formand Martin Arli. Også Bubber holdt en tale, hvor han fortalte om, hvordan han havnede i Cirkus Arena.

24. juni 2026
Dansk luftakrobat faldt 3 meter fra trapez. Den unge danske artist Zanya Abelgren, der sidste år var blandt de nominerede til årets talentpris, var i år engageret til det norske Cirkus Agora, hvor hun optrådte i trapez.
Under en forestilling i Mosby gik det galt. I et trick skulle hun gribe trapezstangen med benet. Det lykkedes ikke, og hun faldt 3 meter ned fra trapezen og blev kørt til hospitalet. Hendes mor Jenny Abelgren fortæller, at menisken flyttede sig, og korsbåndet og ledbåndet røg i højre ben. Zanya har trods smertestillende medicin fortsat smerter. Så det varer nok stykke tid, før vi igen ser Zanya i luften.
Zanya mener selv at ulykken måske skete, fordi hun fik et blackout. Hun brugte ikke sikkerhedsline (longe), da en sådan ofte er i vejen, når man arbejder i trapez.

Zanya Abelgren. Pressefoto fra Cirkus Agora.
18. juni 2026
Circus of Torment vender tilbage. Fra 22. oktober til 1.november får København besøg af Circus of Torment. Det hollandsk ejede horror cirkus besøgte senest Danmark i foråret 2025 med forestillinger i København, Odense, Vejle og Aarhus.


18. juni 2026
Spansk artistpar til Cirkus Krone. Cirkus Krone skriver: I år er vi meget stolte af at kunne præsentere Eiler og Dianelis, der tilsammen udgør Duo Ceclassic. Deres numre byder blandt andet på et anderledes “luftnummer” i gulvhøjde. Her forbindes kraft, balance og elegance i et skønt og anderledes nummer. I deres signaturnummer, ‘Ballet on Shoulders’, forener de klassisk tåspidsballet med ekstrem styrkeakrobatik. Det er både imponerende og elegant.

Duo Ceclassic. Pressefoto fra Cirkus Krone

17. juni 2026
International Natcabaret i Aarhus. Aarhus Festuge skriver:
Aarhus Festuge fejrer jubilæum med verdensklasse-artister
Et af Aarhus Festuges traditionsrige højdepunkter kan i år fejre et rundt jubilæum. Den Internationale Natcabaret fylder 30 år, og det markeres med et storslået varietéshow, hvor nogle af verdens bedste artister inden for komik, magi og akrobatik indtager scenen i Hermans.
Siden 1997 har Den Internationale Natcabaret været et fast indslag i Aarhus Festuge. I år er ingen undtagelse – tværtimod. Til jubilæumsudgaven har Aarhus Festuge samlet nogle af de mest anerkendte navne inden for moderne varieté, magi, akrobatik og komik til et program, der spænder fra poetisk sandkunst og menneskestore marionetter til luftakrobatik og musikalsk humor.
"Gennem 30 år har Natcabareten været et levende bevis på den nysgerrighed og internationale ambition, der kendetegner Aarhus Festuge. Det er en tradition, vi er stolte af, og jubilæet markeres med et program, der samler nogle af de allerbedste artister inden for deres felt," siger direktør Jakob Tekla Jørgensen.
Til jubilæumsudgaven har Natcabaretens kunstneriske konsulent Henrik Mortensen sammensat et program med artister fra nogle af varietéverdenens mest markante scener.
"Når man fejrer 30 år, skal programmet naturligvis være noget særligt. Vi har samlet artister, som hver især hører til blandt de bedste inden for deres felt, og publikum kan glæde sig til alt fra poetisk sandkunst og imponerende akrobatik til magi, musik og komik. Det bliver en Natcabaret, der både hylder traditionen og viser den bredde og kvalitet, som har kendetegnet forestillingen gennem tre årtier," siger Henrik Mortensen, kunstnerisk konsulent på Natcabareten.
Jubilæumsprogram med internationale topartister
Til årets jubilæumsudgave kan publikum opleve sandkunstneren Kseniya Simonova, duodukketeatret Cabaret Decadanse fra Canada, den svenske entertainer og lommetyv Michael Halvarson, de franske luftakrobater The JuJu's, det schweiziske artistpar Esther og Jonas, den italienske kontorsionist Sheyen Caroli samt den danske komiker og musiker Jan Svarrer.
Tilsammen repræsenterer de et bredt spektrum af den internationale varietékunst – fra poetisk historiefortælling og magi til akrobatik, musik og komik.
Blandt årets særlige oplevelser er Kseniya Simonova, som har fanget hjerterne og tryllebundet millioner af mennesker verden over med sine stemningsfulde fortællinger skabt direkte i sand foran publikum.
Cabaret Decadanse vækker menneskestore marionetter til live med en så overbevisende præcision, at grænsen mellem fantasi og virkelighed synes at forsvinde. Bag forestillingen står dukkeførerne André-Anne og Alexandre, som har optrådt på nogle af verdens mest prestigefyldte scener, herunder Broadway i New York og Operahuset i Sydney.

Cabaret Décadanse fra Canada består af dukkeførerne André-Anne LeBlanc og
Alexandra Inuzzi. Dukkerne i menneskestørrelser både synger og danser, mens de
føres med en sådan dygtighed, at du glemmer, at de ikke er levende. Cabaret
Décadanse var også med i natcabaretten i 2017. Året efter var de med i
forestillingen i Zirkus Nemo. Pressefoto fra Aarhus Festuge. Fotograf Sophie
Lavoie
Publikum kan også glæde sig til Michael Halvarsons elegante blanding af magi, humor og publikumsinteraktion, mens The JuJu's, Esther og Jonas samt Sheyen Caroli udfordrer tyngdekraften og kroppens grænser med imponerende akrobatiske præstationer. Jan Svarrer tilfører forestillingen skæv humor, musikalsk overskud og skarpe observationer fra hverdagens genvordigheder.

Det danske cirkuspublikum oplevede Sheyen Caroli i Cirkus Baldoni 2021
Den Internationale Natcabaret – 30-års jubilæumsshow kan opleves i Hermans i Tivoli Friheden fra 29. august til 5. september 2026. Forestillingen begynder kl. 20.30 alle dage. Det er muligt at tilkøbe en tre- eller fireretters middag fra Restaurant Terrassen inden showet.
Under Natcabareten spiller Hermans Natcabaret-trio med Marc Thierry, Jesper Daus og Jesper Gruschy.
16. juni 2026

Cirkusdronningen Agnete Louise Enoch fejrede 14. juni sin 70 års fødselsdag på
restaurant SGOYI i Kolding. Her ses fødselaren sammen med datteren Victoria.
14. juni 2026
Nyt show hos Wallmans. Wallmans skriver:

Wallmans er klar med en ny spektakulær sæson i Cirkusbygningen, når det helt nye
Dinnerparty-show POPCORN får premiere den 28. august 2026 — og billetsalget er startet
nu.
Lysene dæmpes. Musikken stiger. Forventningens summen breder sig under kuplen.
Publikum kan se frem til en eksplosiv aften fyldt med live-musik, spektakulær akrobatik, dans, store følelser og feststemning i et af Københavns mest ikoniske oplevelseshuse.
I år fejrer Cirkusbygningen 140 år. Et hus fyldt med historier, magiske aftener og generationer af gæster, der har grinet, sunget og fejret livet under den ikoniske kuppel.
Og selv i dag kan man næsten stadig dufte popcorn fra det gamle cirkus. Nu bliver historien til show.
POPCORN er skabt som en kærlighedserklæring til festen, musikken og de øjeblikke, der samler os. Her smelter middag, musik og underholdning sammen i én stor totaloplevelse, hvor publikum ikke bare ser showet — men bliver en del af det.
“Titlen POPCORN er en hyldest til Cirkusbygningens historie og til den helt særlige følelse, der opstår i øjeblikket lige før showstart. Forventningen i salen. Summen under kuplen. Følelsen af, at noget magisk er ved at ske. Med POPCORN ønskede vi at skabe en unik og personlig Dinnerparty-oplevelse, hvor POP-musik, akrobatik, middag og Cirkusbygningens gæster smelter sammen i én stor totaloplevelse.” siger Johan Espeland, Creative Director.
POPCORN åbner med et magisk intronummer inspireret af The Beatles — en hyldest til cirkusmagien og følelsen af, at alt er muligt. Tonerne fra “Yesterday”, “All You Need Is Love” og “Get Back” fylder salen, inden scenen senere eksploderer i et energifyldt Lady Gaga-medley fyldt med attitude, power og ekstravagance.
Publikum kan også glæde sig til værtinden Jasmin Gabay, der med varme, humor og nærvær samler hele salen i et stort dansk medley fyldt med fællesskab og musikalske øjeblikke, man ikke kan lade være med at synge med på.
Sammen med Wallmans’ internationale ensemble af sangere, dansere, musikere og artister i verdensklasse tager hun publikum med gennem en aften fyldt med eksplosiv energi, imponerende sceniske øjeblikke og spektakulære performances under kuplen.
I POPCORN hyldes aftenens hovedpersoner i et stort fejringsnummer fyldt med sang, kærlighed og feststemning. Her samles hele salen i en varm fejring af fødselsdage, jubilæer og de mennesker, vi holder af — præcis som Wallmans gennem generationer har dannet rammen om livets særlige aftener.
Når sidste nummer er sunget, fortsætter festen i natklubben under kuplen, hvor musikken spiller videre, cocktailglassene fyldes, og dansegulvet åbner.
Som en del af den nye sæson lancerer Wallmans samtidig en ny 4-retters menu og nye cocktails, der serveres løbende gennem aftenen som en integreret del af Dinnerparty-oplevelsen.
POPCORN er skabt til dates, fødselsdage, firmafester og aftener med venner, familie og kollegaer — til alle dem, der ønsker mere end bare en middag eller en forestilling.

14. juni 2026
Trylleshow på Cirkusmuseet. Museet skriver:
Stor magi på Cirkusmuseet – oplev Danmarks bedste tryllekunstnere!
Søndag d. 28. juni kl. 13 forvandles Cirkusmuseet til en scene fyldt med illusioner, spænding og imponerende talenter, når nogle af landets dygtigste tryllekunstnere dyster om den prestigefyldte Tribinis tryllepris.
Du kan glæde dig til et show, hvor hver deltager har 12 minutter til at tryllebinde publikum og dommere, der både vurderer tryllekunstnerne på teknik, underholdning, originalitet og sværhedsgrad. Tidligere vindere tæller blandt andre selveste Mortenn, der i dag kan kalde sig verdensmester i tryllekunst, så du kan roligt forvente dig et niveau i absolut topklasse!
Konkurrencen arrangeres af Magisk Cirkel, hvis medlemmer både tæller etablerede og kommende stjerner inden for tryllekunsten. Prisen er opkaldt efter den legendariske gøglerkonge Professor Tribini, og vinderen får ikke blot en præmie, men også sit navn indgraveret i Tribinis vandrestok som datteren, Aase Tribini, har doneret til formålet.
Billetter til forestillingen, der varer ca. 60 min., koster 20 kr. for børn og 95 kr. for voksne og kan købes via cirkusmuseet.dk. Billetten giver også adgang til museets udstilling, hvor du bl.a. kan blive klogere på tryllekunst.

5. juni 2026
En cirkusdronning fylder rundt. Søndag den 14. juni fylder fhv. cirkusdirektør Agnete Louise Enoch 70 år. Hun bor i Mølby ved Sommersted. Fra 1977 til 2016 rejste hun i sommersæsonen land og rige rundt med Cirkus Dannebrog. Først som pressechef og sprechstallmeister og efter Haddy Enochs død i 2009 som direktør.
Agnete Enoch er født i København som den næstældste af 4 søskende. Men hendes barndom og ungdom blev tilbragt i udlandet. Hun rejste nemlig jorden rundt med sine forældre, cykelartisterne Solveig og Haddy Enoch. Og hun blev allerede som barn en del af nummeret, som måtte skifte navn fra 2 Haddies til The Haddies. Hendes debut i cykelnummeret fandt dog sted herhjemme, da the Haddies i 1960 medvirkede i TV-udsendelsen Vi mødes i Tivoli. Men Agnete Enochs barndom blev til en næsten uafbrudt rejse i alverdens cirkus og varieteer – på 5 kontinenter og i 38 lande. Agnete Enoch debuterede som cykelartist, men udviklede sit eget håndstandsnummer og var i en periode assistent i et nummer med slanger og krokodiller. Hendes debut som sprechstallmeister fandt sted i Sydney i Australien. Året var 1972.
I 1977 vendte hun og hendes familie hjem til Danmark. De ville sætte liv i familiens cirkus Dannebrog, som havde ligget i dvale i en årrække. Agnete fik her en rolle som håndstandsakrobat, men hun fremviste også dyr: heste, duer, køer og elefanter. Mest kendt var hun dog som sprechstallmeister. Med sine lange øjenvipper var hun for mange indbegrebet af cirkus Dannebrog, og med indlevelse og engagement præsenterede hun forestillingens numre.
I 2010’erne havde Cirkus Dannebrog trods gode forestillinger lige som andre cirkus nogle svære sæsoner. Så 2016 blev det sidste år, Cirkus Dannebrog kom på turne.
Siden har Agnete Louise Enoch blandt andet i perioder bistået sin lillesøster Isabella som sprechstallmeister i Cirkus Trapez, ligesom hun har bistået tyske Monster Truck shows med planlægning af deres turne i Danmark. Hun har også holdt en række foredrag om sit liv i cirkus.

Agnete Louise Enoch

3. juni 2026

Når det lille Cirkus Solvej fra 8. juli kommer på landevejene med et splinternyt
telt, er der nogle, som vil kunne genkende gradinet med 4 rækker bænke. Det er
nemlig det, som Søren Østergaards lille Zirkus Barnly brugte i 2018 og 2019.

Gradinnet med de 4 bænkerækker. Foto: Cirkus Solvej

28. maj 2026
Cirkus Krone. Frank Thierrys lille jyske Cirkus Krone har premiere i Silkeborg den 26. juni.
De skriver:
Cirkus Krone er et rigtig godt begynder cirkus
Nye oplevelser kan være overvældende, og det er der ikke noget at sige til, og hos os må man hellere end gerne tage den tid man har brug for, for at få den bedste oplevelse. Så har man brug for at kunne forlade teltet og komme tilbage er det også helt i orden.
Hos os finder man en hyggelig og nærværende stemning med plads til alle.
I år har vi en ny klovn og det bestemt ikke en hr. hvem som helst og det er faktisk heller ikke første gang han er med i Cirkus Krone. Tonny Trifolikom er nemlig udlært hos Regner Thierry, der i sin tid grundlagde Cirkus Krone. Vi glæder os rigtig meget til igen at præsentere Tonny i vores manege. Så kom og oplev Trifolikoms forunderlige og krøllede univers.
Dette års forestilling kan også bryste sig af at have Danmarks største turnerende cirkusorkester. Hele to mand stærk, når Frank og vores multikunstner Henning Amstrup, slår pjalterne sammen.
Man kan opleve Hennings musikalitet udfolde sig på et væld af instrumenter og så er han blandt Danmarks bedste cirkus trommeslagere. Vi er meget glade for at have ham med denne sæson.
Årets forestilling er spækket med humor og godt humør, og naturligvis med skønt artisteri fra alverdens lande – det er hele er som vanligt bundet sammen af vores finurlige og underfundige Cirkus direktør – Frank Thierry.
Vi glæder os meget til at byde jer velkommen i Danmarks Hyggeligste, og måske
sjoveste, Cirkus.
Tonny Trifolikom er af gammel
gøglerslægt. I 1980 etablerede han gøglerforestillingen ”De gale gøglere”, og i
1981 til 1983 optrådte han Cirkus Krone. I 1984 til 1986 turnerede han med sit
eget lille Cirkus Freja – Danmarks eneste hestetrukne cirkus. I 1987 startede
han Cirkus Mongo, som består af ham selv og undertiden yderligere en eller flere
medvirkende.

Tonny Trifolikom. Pressefoto fra Cirkus Krone.
Henning Amstrup er kendt som trommeslager, spasmager og backingmusiker i
utallige sammenhænge. Han har turneret med "De Nattergale" og Østjysk
Musikforsyning. I cirkussammenhæng havde han sin debut i 2018 i Søren
Østergaards Zirkus Barnly.

Henning Amstrup i Zirkus Barnly 2018, hvor han indledte forestillingen med en
båthornskoncert. Barnlys to zirkustjenere er til venstre Line Vittrup og til
højre Jennie Mikaelsson. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

26. maj 2026
Cirkuscamp 2026. Siden 1990 har der hvert år været afholdt cirkuscamp for unge spirende cirkusartister i Danmark. Fra hele Europa mødes de på Cirkusfabrikken i Salling og træner cirkus sammen i en uge. I 2026 er lejren fra søndag den 28. juni til lørdag den. 4. juli.

Professionelle artister fra hele verden kommer og underviser og der bliver arbejdet meget bredt indenfor cirkus og artisteri: jonglering, diabolo, unicycle-trial, ethjulet cykel, akrobatik, klovneri og luftnumre. :
Klik her for at læse nærmere, herunder om muligheden for at deltage.

Open Danish Championships Trials 2026 afholdes på Cirkusfabrikken i Salling i dagene 26. til 28. juni. I indbydelsen, som er på engelsk, står der:
Join us for an exciting weekend of unicycle trials riding, learning, and community at the Open Danish Championships in Trials 2026. Whether you are an experienced rider, a beginner, or simply curious about riding trials - this event is for you.
The competition will feature sections designed for both beginners and advanced riders, creating a fun and challenging experience for everyone. Riders can test their skills, push their limits, and compete in a supportive international atmosphere. The event will be judged by Head Judge Mark Fabian, ensuring fair and professional competition standards.
Workshops for Everyone Alongside the competition, we offer a full learning program open to all participants. Throughout the weekend there will be workshops covering: How to start riding trials Jumping techniques High and long jumps Beginner flatland Advanced flatland Fun games and skill sessions No matter your level, you will find sessions designed to help you improve and enjoy riding together with others.
There will also be plenty of time for free riding, social activities, and sharing skills with riders from Denmark and abroad.
Klik her for at læse nærmere.

26. maj 2026
Nu kan du bo i den originale direktørvogn fra Cirkus Dannebrog. Pressemeddelelse fra Adventure Denmark:
Fra sommeren 2026 kan du overnatte som ægte cirkusdirektør i den originale direktørvogn fra Cirkus Dannebrog — nu nænsomt restaureret og placeret midt i de fantastiske omgivelser i Bramslev Bakker ved Hobro med udsigt over Mariager Fjord.
Der findes hotelværelser. Der findes shelters. Der findes glamping. Og så findes der nu noget helt tredje.
Fra sommeren 2026 kan gæster i Bramslev Bakker nemlig overnatte som ægte cirkusdirektører i den originale og nyrestaurerede direktørvogn fra Cirkus Dannebrog.
Den historiske cirkusvogn har tidligere rullet rundt på de danske landeveje som hjem for cirkusdirektøren selv – og er nu nænsomt restaureret med respekt for både historien, detaljerne og den helt særlige cirkusstemning. Resultatet er en overnatningsoplevelse, der kombinerer nostalgisk cirkusmagi med moderne komfort og en af Nordeuropas smukkeste naturudsigter over Mariager Fjord.
Vognen har plads til to voksne og to børn og bliver en del af de unikke overnatningsoplevelser i Bramslev Bakker, hvor natur, eventyr og skæve historier går hånd i hånd.
“Jeg er utroligt beæret over at få lov til at tilbyde Cirkus Dannebrog’s cirkusvogn på Bramslev Bakker. Det er virkelig en unik oplevelse, som man bare må prøve,” siger Mads Hedegaard.
Med den ikoniske vogn ønsker Bramslev Bakker ikke blot at tilbyde en overnatning – men en lille rejse tilbage til en tid med savsmuld, fanfarer, røde fløjlsgardiner og eventyr under åben himmel.
Her kan børn vågne op og føle sig som artister på turné, mens voksne kan nyde morgenkaffen med udsigt over fjorden og forestille sig lyden af elefanter, trommehvirvler og publikum i det fjerne.
Kort sagt: Glem standardferien. Nu kan man i stedet stikke af til cirkusset. Bare med lidt bedre udsigt.

Pressefoto fra Adventure Denmark

22. maj 2026
Dom i sagen om teltarbejdere i Cirkus Arena uden arbejdstilladelse. Benny Berdino frifundet. Driftsselskabet slap med en bøde på halvdelen af, hvad anklager havde krævet.
21. maj faldt der dom i sagen om Cirkus Arenas brug af teltarbejdere uden arbejdstilladelse. Sagen var omtalt her på siden den 1. maj.
I 2024 havde International Entertainment ApS, som står bag driften af Cirkus Arena, 9 teltarbejdere fra Georgien. Da de efter sæsonslut ville rejse hjem, blev de stoppet i lufthavnen, da man af deres pas kunne se at de havde opholdt sig længere i Danmark end deres turistvisum tillod. Myndighederne fandt efterfølgende ud af, at de uden arbejdstilladelse havde arbejdet for Cirkus Arena. Derfor rejste de tiltale mod International Entertainment ApS og selskabets direktør Benny Berdino for overtrædelse af udlændingeloven. For de ni forhold nedlagde anklagemyndigheden påstand om bøde på 2.700.000 kroner til hver af de tiltalte.
Ved en razzia 13. marts 2025 på cirkuspladsen på Bellahøj traf politiet 4 personer fra Georgien, som ifølge anklagemyndigheden uden arbejdstilladelse havde arbejdet for Cirkus Arena, som dagen før var kørt ind på pladsen.
For disse forhold nedlagde de påstand om bøde på yderligere 310.000 kroner til hver af de tiltalte.
International Entertainment ApS erkendte at de i 2024 havde haft ni georgiske statsborgere ansat uden arbejdstilladelse. De afviste, at det skulle være sket under "særligt skærpende omstændigheder", som anklagemyndigheden havde lagt op til. For så vidt angår 2025-forholdet påstod de frifindelse.
Forsvarsadvokaten Steen Moesgaard ville for så vidt angår 2024-forholdene for Benny Berdinos vedkommende have sagen afvist, da han ikke mente, at betingelserne i retsplejeloven var opfyldt. Subsidiært ville han have cirkusdirektøren frikendt. Fsv. angår 2025 forholdene påstod han Benny Berdino frifundet.
Sagen blev behandlet af Københavns byret 25. april, 1. maj og 7. maj.
21. maj faldt der som nævnt dom i sagen.
Benny Berdino blev frifundet både fsv. angår 2024 og 2025. International Entertainment havde som nævnt erkendt, at de ved en fejl havde beskæftiget de georgiske teltarbejdere i 2024, men nedlagt påstand om en langt lavere bøde end de 2.700.000 kr. anklager krævede. Byretten fastsatte bøden for 2024-forholdet til 1.350.000 kroner, dvs. det halve af hvad anklager havde krævet. Fsv. angår 2025-forholdet blev bøden til International Entertainment fastsat til 40.000 kr., dvs. langt mindre end krævet af anklagemyndigheden.
Vi accepterer dommen og er tilfredse med, at Benny Berdino er blevet frifundet i sagen, skriver Cirkus Arena i en mail til en række medier og fortsætter:
- Samtidig hæfter vi os ved, at retten har lagt vægt på, at de pågældende medarbejdere ikke har været ansat med økonomisk vinding for øje. De pågældende medarbejdere er blevet behandlet godt under deres ophold og arbejde hos os.
- Nu glæder vi os til at se fremad og fortsætte arbejdet med at drive cirkus og skabe oplevelser i verdensklasse for publikum i hele Danmark.
Anklagemyndigheden har i 14 dage mulighed for at anke dommen både fsv. angår frifindelsen af Benny Berdino og størrelsen af bøderne til International Entertainment ApS. Normalt skal en sag have principiel betydning før anklager indbringer en byretsdom for landsretten.
I straffesager er det normalt kun muligt for andre end sagens parter at få oplyst dommens konklusion. Ovenstående er derfor baseret på mediernes gengivelse af konklusionen i dommen, suppleret med enkelte oplysninger fra Cirkus Arenas advokat. Selve dommen, som skulle være på 26 sider, er ikke omfattet af reglerne om aktindsigt. Det betyder blandt andet, at man ikke kan få oplyst, hvad dommeren har lagt vægt på.

21. maj 2026
Ros til cirkusbog. Jacob Wendt Jensens bog Dansk Cirkus - nostalgi og nutid har også vakt interesse uden for landets grænser. I en anmeldelse i maj-nummeret af det hollandske cirkusblad De Piste hedder det således oversat til dansk:
Mange læsere af De Piste har på et tidspunkt nydt danske cirkus som Arena, Benneweis, Dannebrog eller Nemo. Nogle lever videre i minderne; de turnerer ikke længere i det bølgende danske landskab. Bogen Dansk Cirkus er ikke blot en kilde til at genkalde sig disse minder. Det er en fængslende bog om en af Danmarks mest elskede kulturformer. Indholdet er delvist baseret på 30 interviews med kunstnere, personale og efterkommere. Bogen tegner et levende portræt af både ikoner fra fortiden og nutidige cirkusartister. Moderne cirkus som Arena, Baldoni, Arli, Krone, Trapez og Mascot står side om side med historisk store navne som Benneweis, Schumann, Miehe, Dannebrog, Moreno og Nemo. Jacob Wendt Jensen har skabt en visuelt meget tiltalende bog om passion, hårdt arbejde, succes og nedtur, familiebånd og viljen til altid at holde ud. Ofte trækker helsides fotos og portrætter læseren ind i dette danske cirkusepos. Vi skal langt tilbage i tiden for at finde en dansk cirkusbog af sammenlignelig kvalitet.
Det, der også gør bogen så tiltalende, er, at den bestemt ikke blot er en opremsning af historiske fakta. Det er netop interviewene, der fortæller historien. Og Frederik Wendt Moesgaard, forfatterens søn, har gjort bogen til et visuelt mesterværk med banebrydende design for en cirkusbog.
Bogen kan varmt anbefales.

I en anden artikel i De Piste skriver Arthur Hofmeester at den nye bog vækker gode minder til live. Han skriver blandt andet oversat til dansk:
Mange personlige minder dukker spontant op takket være den nye bog Dansk Cirkus af Jacob Wendt Jensen. Han skriver blandt andet om danske cirkus, der ikke længere eksisterer, sådan som jeg kendte dem. Bogen er af stort format, har mange sider og er fuld af illustrationer. Indholdet er solidt, men behageligt designet. Fortid og nutid mødes.

14. maj 2026
Sirkus Jesper 2026. Det norske Sirkus Jespers forestillinger er temaforestillinger, bygget over persongalleriet fra Folk og røvere i Kardemomme by, hvor røveren Jesper ender med at blive cirkusdirektør. Det er et stationært teltcirkus, som ligger i Kristiansand Dyrepark. I år er der forestillinger fra 20. juni til 16. august. De medvirkende er professionelle artister og skuespillere.
Lasse ”Bonbon” Nørager, der er kunstnerisk leder af Sirkus Jesper, fortæller:
I år har Sirkus Jesper faktisk 10 års jubilæum. Jubilæet er egentlig ikke noget vi gør så meget ud af, da Dyreparken samtidig markerer 60 års jubilæum.
Men det er faldet sådan ud, at der faktisk bliver ganske meget nyt i årets forestilling. Men det er fortsat sådan, at vi hos os ikke stiller med komplet ny forestilling hvert år, fordi vi altid bygger forestillingens teatermæssige del ud fra samme historie (Folk og Røvere i Kardemomme by), og så er vi den faste stab af husartister, som har vores numre, som vi veksler mellem fra år til år.

Men her er hovedpunkterne i årets udgave af Sirkus Jesper:
Åbning (musicalagtig kavalkade med alle medvirkende)
Lajos Nagy (i skikkelse af barbermester Sørensen) med tallerkenjonglering

Barbermesteren og hans tallerkener. Alle artistfotos er stillet til rådighed af Lasse Nørager.
Julia hairhanging

Julia er datter af Lasse Nørager og fru Tiina
Bonbon klokkekoncert (med børn)
Alle dyrene (musical nummer over alle dyrene fra Kardemomme by)
Julia, Joakim (og måske Freddi Steckel) bordnummer (kaskadørnummer)

Det er Freddi Steckel, som har lært Julia og hendes lillebror, hvordan man laver et kaskadørnummer uden af slå sig
Milena Oksanen aerial silk (tissue) og svingende trapez

Milena kommer fra Finland og har blandt andet optrådt i flere af Cirque du Soleils forestillinger
Illusionsnummer (med Jesper og hele ensemblet)
Bonbon & Tiina med deres badmintonentré

Den komiske badmitonentre er nok den, Lasse og fru Tiina er mest kendt for
Cortortionisten Andriy Romanovski

Danskerne oplevede slangemennesket Andriy Romanovski i Cirkus Benneweis i 2014.
Mange husker måske, hvordan han kravlede gennem en snæver skorsten. I flere
sæsoner optrådte han i det tyske Cirkus Roncalli
Finale
Desuden medvirker Jesper, Tante Sofie og lille Kamomilla fra Kardemomme by.

12. maj 2026
Københavnerne hylder Cirkusbygningen med arkitekturpris
I en pressemeddelelse fra Københavns kommunes kultur- og fritidsforvaltning hedder det:
Cirkusbygningen løber med Publikumsprisen ved Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2026.
”Cirkusbygningen er en vigtig brik i det historiske forlystelseskvarter i hjertet af København. Det fortjener i den grad en pris og københavnernes anerkendelse at kunne restaurere og transformere den fredede bygning, så lys, lyd og rummelighed opfylder nutidens behov ved stormiddage og underholdningsaftener med sporene af fortidens cirkusarenas eksotiske dyr og Verner Pantons senere uforglemmelige indretning, der nu står endnu skarpere”, siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester i Københavns Kommune, Christopher Røhl (RV).
I år har både nybyggerier og restaureringsprojekter været nomineret til Publikumsprisen.
Den fredede Cirkusbygning er oprindeligt opført i 1886 og er gennem årene blevet renoveret og ombygget – senest sidste år, hvor bygningen gennemgik en større restaurering.
Udvendigt er facaden med rundbuede vinduer og indgangsdøre blevet sat i stand, ligesom den særlige væddeløbsfrise, der pryder bygningen, er blevet restaureret og konserveret. Indvendigt er Verner Pantons farve- og lyskoncept fra 1983 blevet genskabt.
Publikumsprisen bestemmes helt og holdent af de stemmer, der har været afgivet på Københavns Kommunes hjemmeside.
I år har i alt 4.574 stemt – og dermed slår stemmeantallet rekord igen i år.

For nylig fik Lundgaard & Tranberg Arkitekter Danske Malermestres Farvepris for istandsættelse af Cirkusbygningen.

12. maj 2026
Et dødsfald: Lilly Yokoi. Mange husker sikkert Lilly Yokoi – Pigen på guldcyklen. Hun viste et fantastisk flot cykelnummer og var hos Schumann i Cirkusbygningen i 1963 og hos Benneweis i teltet i 1977. Hun optrådt også flere gange på Plænen i Tivoli.
Selvom Lilly var af japansk afstamning, var hun født i New York i 1929. Hendes forældre, Eizo og Rui Yokoi, var akrobater på ethjulet cykel og fik arbejde i USA i 1920'erne. De havde fire døtre, Mary, Lilly, Olga (Akimo) og Kimiko (Kimi) og en søn, George, som alle blev cykelakrobater. De fire piger nåede et bemærkelsesværdigt teknisk niveau inden for cykelakrobatik, hvor de udførte tricks, der sjældent eller aldrig før var set. Børnene arbejdede sammen med deres forældre som The Yokoi Family. Senere var det kun tre af de fire Yokoi-søstre, Mary, Olga og Lilly, som kaldte sig Trio Yokoi.
Under et engagement mødte Lilly den svenske håndstandsartist Rolando (Ronald Johansson), som senere blev hendes mand, og hun forlod familien for at begynde at arbejde solo fra 1956.
Da Lilly fik forgyldt sin cykel i 1962, cementerede hun sit navn som den ikoniske "Ballerina på den gyldne cykel". Lilly var en af de største stjerner i cirkusverdenen i 1960'erne og 1970'erne.

For en del år siden flyttede Lilly Yokio til Japan, hvor hun sov stille ind den 10. maj. Hun efterlader sig sin og Rolandos datter Monica.
På https://www.circopedia.org/Lilly_Yokoi_Video_1964 findes et klip med hendes optræden i Cirkusbygningen i 1963.

7. maj 2026
Cirkus Krone 2026. Det lille Cirkus Krone, der i dag er ejet af Frank Thierry, starter sæsonen 26. juni på pladsen ved befrielsesmonumentet i byparken Indelukket i Silkeborg. Sæsonen slutter 9. august i Randers. Efter Silkeborg besøger Cirkus Krone Ry, Bønnerup Strand, Ebeltoft, Camp Hverringe nord for Kerteminde, Ærøskøbing, Marstal, Aarhus, Galten og Randers. Det vil sige en turne på kun 6 uger.
Lige som i 2024 og 2025 varer forestillingerne ca. 1 time uden pause.
Cirkus Krone har endnu ikke offentliggjort navnene på de medvirkede.
Cirkus Krone får i år et statstilskud på 400.000 kr.

Cirkus Krone på den naturskønt beliggende plads på Camp Hverringe. I baggrunden ses Storebælt. Foto fra 2024
Cirkus Solvej 2026. Cirkus Solvej, som er landets mindste, har premiere i Løkken den 9. juli med forpremiere dagen før i Vittrup. Sæsonen slutter 3. august i Ebeltoft. Dvs. en turne på kun 4 uger. Direktøren Victor Høegh Abrahamsen lover ægte cirkusmagi og en nærværende forestilling fyldt med imponerende artisteri, smukke heste, humor og poesi – helt tæt på manegen. Forestillingen varer ca. 1 time og 45 minutter inklusive pause.
Årets forestilling bærer titlen “Cirkus Solvej Blomstrer”. 2026 markerer en milepæl for Cirkus Solvej: For første gang præsenteres forestillingen i et helt nyt, moderne cirkustelt med to master.
De optrædende artister i årets forestilling er:
Miss Mia med hula hop

Miss Mia kommer fra København og har blandt andet optrådt i Las Vegas. Alle fotos er pressefotos fra Cirkus Solvej.
Jonas Alich med diabolo samt jonglering med ringe.

Jonas Alich var også med i Cirkus Solvejs 2025-forestilling. Han kommer fra Tyskland
Bugtaleren Preben Palsgård

Preben og hans talende sko var også med i Cirkus Solvejs 2025-forestilling
Carlotta Risitano på line og balance på flasker

Carlotta Risitano kommer fra Italien. Hun er uddannet på Stockholm University of the Arts og har blandt andet optrådt i det svenske Cirkus Cikör.

Cirkusdirektøren Victor Høegh Abrahamsen fremviser selv sine ponyer, herunder ponyen Mathias i lænestolen, samt de hvide duer Inge-Lis, Dorthe og Hanne. Det er også Victor, der som sprechstallmeister præsenterer forestillingen.
Cirkus Solvej får et statstilskud på 200.000 kr.
Det samlede statstilskud til cirkus er i år 5 mio. kr. Ud over Krone og Solvej modtager Cirkus Arena 2 mio. kr., Cirkus Baldoni 1 mio. kr., Cirkus Arli 600.000 kr. og Cirkus Mascot 800.000 kr. De har alle en turne på omkring 5 måneder. Cirkus Trapez har ikke fået statstilskud i år.

1. maj 2026
Venzel Zalmov fylder 80 år den 5. maj. På Venzel Zalmovs dåbsattest står der Per Venzel Mikkelsen-Zalmov. Han og hans søskende fik nemlig på forlangende af deres farmor dobbeltnavne, som de kunne bruge når revolutionen (den russiske i 1919) efter farmors opfattelse snart gik i sig selv igen og man kunne komme tilbage til hendes gamle land!
Venzel Zalmov trådte sine barnesko i Cirkus Miehe, hvor hans far var kapelmester og hans mor berider. Senere skabte han sig en karriere som lineakrobat, comedymusiker og dressør i det store udland, mest USA. Men da han traf sit livs Flora og stiftede familie, var det hjemme i Danmark de slog rod. Det blev blandt andet til syv sæsoner i Fårup Sommerland, fire sæsoner i Sommerland West og flere engagementer hos Søren Østergård, både i Zirkus Nemo og i varietesammenhæng.
Fra 2004 til 2016 drev Venzel Zalmov drevet sig eget cirkus, som med sit lille 13 meter telt lå fast ved Houstrup Strand i juli og august. Teltets indretning og selve forestillingen ledte tanken hen mod gamle dages raritetskabinet. Der var finurlige rekvisitter og løjerlige indretninger overalt – ofte til at spille på eller med. Og så var der cirkusdirektøren og hans assistent, der lavede forestillinger, hvor det ene komiske og underfundige islæt og indfald afløste det andet.
2016 blev Cirkus Zalmovs sidste sæson. ”Evnerne og fysikken er, trods vores efterhånden betragtelige alder, stadig til stede, men bureaukratiets stigende omfang, samt ulige konkurrenceforhold med statsstøttede forlystelser bl.a. Cirkus Summarum, har minimeret lysten til at fortsætte,” skrev Flora og Venzel Zalmov.
I 2020 udgav Venzel Zalmov bogen Nissebreve - Oplysning til befolkningen om nisser. Efterfølgende om Nissebreve 2 - Sikke et cirkus. Brevene giver sjove og fantasifulde indblik i nissernes liv - hvad laver de året rundt, er nissehuer altid røde, hvor gamle kan de blive osv. Han er også aktiv omkring Frello-nissefamilien fra Varde, som er udsprunget af hans og Otto Frellos julehistorier, og han skal forfatte 4 pixie-bøger om nisserne. Han holder også foredrag og tager gerne ud med sine ekvipager og underholder og kører ud på plejehjem med besøgshesten Igor, for at underholde beboerne der - ofte på hans egen alder.
På den runde dag er Venzel Zalmov bortrejst sammen med den nærmeste familie.

Venzel Zalmov og hans livs Flora som nisser i 2025 sammen med besøgshesten Igor

1. maj 2026
Teltarbejdere uden arbejdstilladelse. Teltarbejdere fra EU-lande kan arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse. Kommer de fra andre lande, skal de iflg. udlændingeloven have arbejdstilladelse.
I 2024 havde International Entertainment ApS, som står bag driften af Cirkus Arena, 9 teltarbejdere fra Georgien. Da de efter sæsonslut ville rejse hjem, blev de stoppet i lufthavnen, da man af deres pas kunne se at de havde opholdt sig længere i Danmark end deres turistvisum tillod. Myndighederne fandt efterfølgende ud af, at de uden arbejdstilladelse havde arbejdet for Cirkus Arena. Derfor rejste de tiltale mod International Entertainment ApS og selskabets direktør Benny Berdino for overtrædelse af udlændingeloven. For de ni forhold nedlagde anklagemyndigheden påstand om bøde på 2.700.000 kroner til hver af de tiltalte.
Ved en razzia 13. marts 2025 på cirkuspladsen på Bellahøj traf politiet 4 personer fra Georgien, som ifølge anklagemyndigheden uden arbejdstilladelse havde arbejdet for Cirkus Arena, som dagen før var kørt ind på pladsen.
For disse forhold nedlagde de påstand om bøde på yderligere 310.000 kroner til hver af de tiltalte.
Sagen blev behandlet af Københavns byret 25. april og 1. maj. Man blev dog ikke helt færdige, så sagen fortsætter den 7. maj.
Som altid i straffesager startede retssagen med, at anklageren læste anklageskriftet højt. For mange virker det lidt gammeldags, da både dommer og forsvarer har anklageskriftet i forvejen. Oplæsningen viste i øvrigt, at en gang korrekturlæsning af anklageskriftet havde været nyttig. Anklager måtte flere gange rette småfejl.
For så vidt angår 2024 havde alle 9 fra Georgien ansættelseskontrakter, hvor deres hjemland var anført. Ansættelseskontrakterne var som de tilsvarende kontrakter med polske teltarbejdere underskrevet af Benny Berdino. I retten forklarede Benny Berdino, at det var hans polske teltmester, der stod for at finde teltarbejdere. Teltmesteren kom med i alt 32 kontrakter med disse, som Benny underskrev uden nærmere gennemlæsning bortset fra, hvad lønnen var pr. dag.
For så vidt angår 2025-forholdet var der ingen ansættelseskontrakt. Benny Berdino pointerede, at han på baggrund af 2024-sagen havde indskærpet over for teltmesteren, at der ikke måtte være teltarbejdere fra ikke-EU lande. Benny Berdino var i øvrigt i Jylland i dagene 12. og 13. marts.
International Entertainment ApS, erkendte 2024-forholdene, men var uenige i, at det skulle straffes så hårdt, som anklagemyndigheden lagde op til. For så vidt angår 2025-forholdet påstod de frifindelse.
Forsvarsadvokaten Steen Moesgaard ville for så vidt angår 2024-forholdene for Benny Berdinos vedkommende have sagen afvist, da han ikke mente, at betingelserne i retsplejeloven var opfyldt. Subsidiært ville han have cirkusdirektøren frikendt. Fsv. angår 2025 forholdene påstod han Benny Berdino frifundet.
Som nævnt blev man ikke færdige den 1. maj. Sagen fortsætter derfor den 7. maj til procedure. Dvs. anklagemyndighedens påstand med argumentation for bødens størrelse. Og fosvarens argumentation for afvisning og frifindelse, herunder argumentation for, at en eventuel bøde skal være langt lavere end krævet af anklageren.
Byretsdommer Benedikte Gersing har allerede meddelt, at sagen efter mødet den 7. maj bliver optaget til doms, der ville blive afsagt senere. Det betyder typisk, at der går nogle uger eller mere inden der falder dom i sagen. Hvis en dom ankes til landsretten, bliver ankesagen nok først behandlet af landsretten i 2028.

30. april 2026
Cirkus Mascot 2026. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Ulstruphallen den 28. april kl. 17 og skriver:
Det gode forårsvejr havde fået mange til at blive i haven. Men for de ca. 200, der fandt vej i hallen, blev der alligevel sol. For forestillingen strålede i alle retninger, og projektørerne var små sole, der bragte lys til jorden, og det vil jo sige det, der foregik i manegen.
Klovnen Gulio var – også i år – den gennemgående figur. Han laver sine egne entreer, og i det omfang, han bruger andres entreer, er det ikke kopier, men en ny udgave med et tydelig Gulio-islæt. Hans varme, glæde, glimt i øjet og underfundighed smitter, og børnene er på hat med ham – og hans store, lilla bør. Han indleder med klappeentreen – men på en anderledes måde. Efter en del genvordigheder lykkes det at få publikum til at klappe med på Radetzsky marchen.

Gulio sammen med Jørgen Lorenzen
Mariannes hunderevy er et ”must” i en Mascot-forestilling – næsten som et godt, slidstærkt ritual. Det er det samme – men føles helt nyt. Marianne viser hundenes færdigheder hund for hund. Enkelt, til glæde og for sjov – vist også for hundene, som danser, drejer, springer og ruller af hjertens lyst.

Marianne og en af hundene. Pressefoto fra Cirkus Mascot
Gulio kommer ind – med Mozart-paryk, kalvekrøs og dirigentfrakke. For nu skal der musiceres. 3 børn og en voksen hentes ind i manegen og opfører en koncert. Set før? Ja, men ikke på denne måde. Og Gulio kan noget, som ikke alle klovne kan: med sit gode humør og finurlige, afvæbnende glimt i øjet får ham alle til at slappe af, så ingen bliver til grin – men årsag til grin.
Lasse Hasager er i rivende udvikling. Med sin tynde, ranke skikkelse forbinder han jonglørens elegance med en plastisk, dirrende spændstighed. Og han har et tempofuldt og dynamisk ”drive” og en udstråling som når ud til alle. ”Hvad siger I så? Så I, hvad jeg gjorde?”. Han jonglerer 5 bolde, mens den sjette hviler på hans pande. Og dagen efter – i Bjerringbro – satte han 7 bolde i spil og gennemførte alle rutiner uden et eneste ”boldtab”. Efter boldene jonglerer han med forvoksede lagkageknive eller dolke, som nogle vil kalde det. Han markerer risikoen, men han overdriver ikke effekten og går ikke i affekt!
Gulios datter Julia har gået på dansk ungdomsskole, men er nu med i cirkus. Hun udfører et nummer, som vel egentlig er et luftnummer – ringtrapez. Den slags kan jo ikke lade sig gøre i en hal, så rekvisitten er opstillet på en roterende piedestal. Julia laver akrobatik og balanceøvelser på og omkring ringen. Æstetisk, formfuldendt, veksling mellem styrke, plastiske bevægelser og balance. Alt i fuldkommen ro og overlegen kunnen. Og en bevidst viden om, at kostumet skal understøtte og befordre det, akrobaten gør og kan.
Den ene tredjedel af trioen Bokafi er kvinde og hedder Leona. Hun har i første afdeling to numre. Først som hula-hop pige, og dernæst viser hun en flot stolebalance, hvor hun står i håndstand på stolerækken, som bygges langsomt op. Spektakulært, spændende og supersvært. Det kan man tydeligt fornemme, når stolene, der er stablet op over på hinanden, svajer svagt. Hun fylder hele rummet med nærvær, elegance, ynde – og en suveræn håndstandsakrobatik.

Leona. Smartphonefoto, taget af Jørgen Lorenzen
Efter spænding kommer den afslappende humor. Gulio giver nu rollen som mesterkok, der jonglerer med pizzaer og æg, inden scenen skifter. Ind kommer Marianne med et dyr, der ikke er et dumt svin, men en sød grisebasse. Den lyder navnet Sille, og Sille kan køre på skateboard, spille basketball, gynge på vippe, spille på båthorn og til slut hejse Dannebrog. Marianne dirigerer, og Sille gnasker veltilfreds de godbidder, der følger efter præstationerne.
Lasse Hasager slynger en diabolo-rekvisit op i luften og omkring sig selv. Også her mærker man, ligesom i jonglørnummeret, at han er fuldt bevidst om sit kostume. Her helt sort, som svarer til den mørke diabolo. I jonglørnummeret med mange farve og hvide bolde. På en eller anden måde passer kostumet til rekvisitterne. En artist i rivende udvikling – på vej til noget stort.
Nu må Gulio vise endnu en færdighed. Han vil knalde balloner, og til formået har han pustet en lang ballon op, som skal agere flitsbue. En kvindelig medhjælp bistår ham – efter først at have lært, hvordan man betjener en leddeløs, oppustelig bue. Og det er jo altid morsomt at knalde balloner og at se på, når andre gør det.
Slutnummeret er et vippebrædt-nummer. Trio Bokafi har tidligere været i Danmark – i cirkus Benneweis i 2012. Nu er kun den ene af de oprindelige artister tilbage, sammen med to yngre, hvoraf Leona allerede er omtalt. Hun bliver i nummeret her brugt som ”kanonkugle”, der slynges op i luften af de to mandlige artister, der springer ned på et vippebrædt, hvorfra Leona slynges op og gribes af de to artister. Et godt nummer: afveksling mellem bevægelse og stilstand, når der lægges op til næste lufttur. Spænding, gys, imponerethed, et par sekunders hvirvlende tur gennem luftrummet. Og godt serveret: udstråling, professionalisme, dygtighed. Sluttricket er, at Leona drejer en dobbelt salto, inden hun gribes af sikre hænder.

Trio Bokafi. Smartphonefoto, taget af Jørgen Lorenzen
En virkelig god forestilling med alt det, der kendetegner en god cirkusforestilling: gode artister, afveksling mellem spøg og alvor, en præsentation af mange cirkusdiscipliner, gys, grin, beundring og forundring. Alt det, cirkus kan og gør.
Men det er ikke let at drive cirkus. Hvis det er regnvejr og pladsen er tung af væde og mudder, er det vanskeligt at drive teltcirkus. Hvis det er sommer og høj solskin, er det vanskeligt at drive halcirkus.

29. april 2026
Lille programændring hos Cirkus Arli. Ved premieren i Fløng den 5. april var sidste nummer inden pausen Sergejs Polupans med et lasershow. Siden er laseranlægget gået i stykker. Sergejs nummer er derfor erstattet med et hula hop nummer med hans kone Jelena Vasiljeva. Et fint nummer, hvor hun også bliver hejst op i luften.

Jelena i luften. Foto fra 2024 Foto: Jacob Boas Leitisstein

26. april 2026
Farveprisen for istandsættelse af Cirkusbygningen. Danske Malermestre uddeler hver år en pris, kaldet farveprisen. I år går den til Lundgaard & Tranberg Arkitekter. I en pressemeddelelse fra Danske Malermestre skriver de:
Det bliver Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der modtager Farveprisen 2026 for deres arbejde i Cirkusbygningen i København.
Indvendigt blev bygningen farve- og lyssat af den danske arkitekt og designer Verner Panton i 1983. Et arbejde, der blev fredet i 1988. Men trods fredningen var Verner Pantons arbejde arkitektonisk blevet svækket med årene. Men ved en gennemgribende restaurering er arbejdet blevet genskabt.
Der er dog tale om meget mere end en genskabelse af det originale arbejde. Som komitéen bag Farveprisen skriver i deres begrundelse for tildelingen:
Cirkusbygningen; som at træde direkte ind i farvecirklen. Verner Pantons farver er gennemført genskabt i den gamle cirkusbygning. Fra den græsgrønne vestibule til den røde, varme omfavnelse i foyeren. Men farverne står ikke alene – restaureringen rækker videre. Belysning, tekstiler og møbelklassikere komplementerer oplevelsen og gør det fagligt bevidste og stilsikre arbejde til noget ganske særligt.
Renoveringen af Verner Pantons eneste danske værk står forbilledligt og veludført for eftertiden.
Bygherrer på projektet, Balder A/S og Wallmans, får samtidig ros for deres mod til at følge Lundgaard & Tranberg Arkitekters vision og idéer.
Den vellykkede restaurering skyldes for en stor dels vedkommende også Carin Panton von Halem/Verner Panton Design AG, der har været specialkonsulent på arbejdet.
Farveprisen er indstiftet af Danske Malermestre, og det er 20. gang, prisen, som er på 50.000 kroner, bliver overrakt. Sidste år gik prisen til billedkunstner Ruth Campau for værket “Handwoven Stories from the Colorfields Makes the Blanket Warm” til Hvidovre Hospital. Året før gik prisen til Campusbygning B208 på DTU i Lyngby.
Prisoverrækkelsen finder sted tirsdag 12. maj klokken 12.00 i Cirkusbygningen; Jernbanegade 8, 1608 København.

Verner Pantons farver er genskabt i Cirkusbygningen. Pressefoto fra Danske Malermestre. Fotograf Adam Mørk. All copyright to © Verner Panton Design AG.
Farveprisen har til formål at fremme malerfagets interesser ved at belønne
initiativer, der er til glæde for faget.
I bedømmelsen fokuseres der på, at byggeriets farvesætning er gjort til en
central og fremtrædende del af projektet. Det er afgørende for tildelingen af
prisen, at malerarbejdets udtryk og brugen af farver er en del af bygningen på
lige fod med arkitektur, materialevalg, inventar og så videre.
Der lægges vægt på, at farvesætningen er innovativ, fortæller en historie, udfordrer og inspirerer.

23. april 2026
Tidligere cirkuselefant aflivet. I 2020 kom de 4 cirkuselefanter Lara, Djungla, Jenny og Ramboline til Knuthenborg Safaripark, efter at staten havde købt dem i forbindelse med, at det blev forbudt at fremvise elefanter i cirkus. Lara, Djungla, Jenny kom fra Cirkus Arena. Ramboline var ejet af Bernhard Kaselowsky fra Cirkus Trapez.
Nu har safariparken aflivet Lara efter længere tids sygdom. Beslutningen blev truffet med fokus på Laras velfærd, da hendes helbredstilstand forværredes, og det blev vurderet, at yderligere behandling ikke ville have den ønskede effekt. Obduktionen af Lara viste, at hendes mave var delvis drejet, hvilket havde forhindret normal fordøjelse. Som følge blev hendes immunforsvar voldsomt forringet og hun fik en lang række infektioner i skind og organer.
Jane Trolle, leder af dyreafdelingen i safariparken, udtaler: "Det er en meget tung dag for os alle. Lara har haft en stor betydning for både medarbejdere og gæster, og vi har gjort alt, hvad vi kunne. Da hendes tilstand forværredes, var det mest omsorgsfulde og ansvarlige valg at give hende fred."
Alle medarbejdere i Knuthenborg er berørte af situationen, særligt de dyrepassere, der dagligt har arbejdet tæt sammen med Lara og de øvrige elefanter.

Elefanten Lara. Pressefoto fra Knuthenborg Safaripark

20. april 2026
International Cirkusdag (World Circus Day) blev lørdag 18. april fejret på Cirkusmuseet i Hvidovre, som den dag åbnede en særudstilling om Cirkus Baldoni, der i år fejrer deres sæson nr. 25. Ud over kostumer mv. vises en kort videofilm, hvor blandt andet René Baldoni fortæller om sit cirkus.

Dagen bød ud over den nye udstilling og museets faste udstillinger på cirkusleg, foredrag og artistoptræden. I dagens anledning var der gratis adgang.

En veloplagt David Sosman fortalte kl. 11 på underholdende vis om sit liv i cirkusverdenen. Han røbede, at Circus of Torment planlægger at besøge Danmark til efteråret. De gæstede senest Danmark i foråret 2025.
Kl. 13 viste David sit imponerende show i Fægtesalen. Et show, som var en børnevenlig udgave af det, han viser på krydstogtsskibe.

David tager jakken af, medens han jonglerer

Glasbalance

David punkterer ballonen og griber flasken på kniven som han holder i munden

David spiller “Give my regards to Broadway” på flasker

Bouncing

19. april 2026

I forbindelse med generalforsamlingen i Danske Cirkusvenner 18/4 blev Aase Tribini udnævnt til æresmedlem. Foreningens æresmedalje blev overrakt at bestyrelsesmedlemmet Irene Hansen.

17. april 2026
Cirkus Baldoni 2026. I cirkusbranchen elsker man at fejre jubilæer i håb om, at det tiltrækker ekstra mange tilskuere. I år fejrer Cirkus Baldoni deres sæson nr. 25. Næste år kan de så fejre deres 25 års jubilæum ...
Der er unægtelig sket meget, siden René Baldoni efter er elendig sæson 2001 med Cirkusteateret måtte erkende, at folk nok hellere ville se ”rigtigt” cirkus i stedet for en musikteaterforestilling med artistindslag. Derfor ændrede han konceptet til en forretning, der hed Cirkuuz Baldoni. Efter er par år erstattede han det lidt spøjse ”Cirkuuz” med Cirkus. I 2002 var det en ganske lille forretning uden verdensnumre. Siden er den vokset og er i dag Danmarks næstørste cirkus, hvor man kan opleve sjove klovne og dygtige artister. Cirkus Baldonis artister har flere gange modtaget en af årets danske cirkuspriser og priser ved internationale cirkusfestivaller.
Årets forestilling bliver indledt med, at klovnen José Michel kommer i manegen, der hos Baldoni er en forhøjet scene. Han prøver først uden held at få styr på lysanlægget, men får i stedet mørkelagt teltet. Da han får anlægget til at virke, kommer den syngende sprechstallmeister Peter Nørgaard i manegen og præsenterer sig selv og byder velkommen til forestillingen.
Efter at de andre 10 medvirkede kort har været i manegen, kommer Nandor Varadi og Diana Boiachin i manegen med Nandos tallerkenjonglørentre, som i år lanceres som en tallerkentørremaskine. Den skal tørre tallerkenerne til den restaurant, hvor Peter Nørgaard tror at han skal spise.

Sådan byder man velkommen! Foto: Tomas Olsson

Sådan kan man også tørre tallerkener! Dette samt fotos nedenfor: Jacob Boas Leitisstein
Efter et kort indslag med løven Leonardo, der er gemt en kasse, kommer Duo Crystal i manegen i et fint nummer i tissue, hvor han flere gange bærer hende på sine fødder eller hvor hun som vist på billedet hænger i knæ fra hans overarm.

Poesi i luften
Peter Nørgaard er også bugtaler. Efter Duo Crystal har han en udmærket entre med hunden Charlie, hvor de blandt andet skal synge om vovsen i et vindue.

Hunden Charlie med sin bugtalerdukke Peter. Eller er det omvendt?
Det er flere år siden, der sidst har været dyr med i forestillingerne i Cirkus Baldoni, som ligefrem har markedsført sig med at være et dyrefrit cirkus. I år har de dog engageret et nummer med katte, hvor dyrevelfærden er helt i top: Fatime Horwart og hendes katte, som vi senest så hos Baldoni i 2017. Et af cirkusverdenens allerbedste kattenumre. I nummeret er Fatime assisteret af ægtefællen Peytchev Plamen Metodiev, bedre kendt som Mr. Jumping.

På kattepoter
Der er for resten andre dyr med i forestillingen, nemlig en dinosaur, som forsøger at gemme sig for klovnen José Michel. Da han omsider opdager den, er han mere generet af dens dårlige ånde end bange for dens drabelige gab.

På dino-jagt
Sidste nummer før pausen er Duo Lagoni med et lynomklædningsnummer. Som i de fleste af den slags numre er det hovedsagelig den kvindelige partner, der skifter tøj. Nummeret ender med det traditionelle trick, hvor hun skifter kjole, medens manden hælder sølvstumper ned over hende fra en paraply.

Sådan kan man også bruge en paraply
Trampolinkomikeren Mr. Jumping (Peytchev Plamen Metodiev) var første gang hos Baldoni i 2006. Han var tilbage i 2011 og 2017. Ifølge René Baldoni er han den af Cirkus Baldonis artister, som har været mest efterspurgt af publikum. Hans nummer gør sig da også godt i Cirkus Baldonis lille manege. Ingen tvivl om, at publikum nyder gensynet med den ungarske komiker.

Mr. Jumping og hans swimmingpool med udspringsvippe
Efter et kort indslag, hvor Leonardo er kanonkonge og skal skydes hen over manegen til José Michel, kommer Claudia Bremlov i manegen med sit antipodenummer, dvs. et fodjonglørnummer. Nogle cirkusvenner husker hende måske fra Cirkus Arena 2004. Hun jonglerer først med cylindere og slutter med et helt originalt trick, hvor hun bygger en høj omvendt pyramide af kuffertformerede kasser på fødderne, se foto.

En omvendt pyramide
I 2024 og 20254 mødte publikum klovnerne José og Giulia Michel med deres berømte vandentre. De er tilbage igen i år, men denne gang med en lagkageentre, hvor Peter Nørgaard får den ene lagkage i hovedet efter den anden. Nogle vil måske mindes de afdøde danske klovner Charlie og Binaltos entre. Nummeret slutter med, at José og Giulia Michel på saxofon spiller Congratulations for at hylde Cirkus Baldoni med deres 25 års sæsonjubilæum.

Mon Peter Nørgaards yndlingskage er en lagkage?

Før i tiden bød næsten alle cirkus på musikalske klovne. I dag er det en sjældenhed, men du kan opleve dem i Cirkus Baldoni. Foto: Ole Simonsen
Dernæst kommer Diana Joachin og Nandor Varadi igen i manegen. Denne gang med en poetisk entre, hvor Diana dels hænger i en lysekrone, dels laver akrobatik på en platform i manegen sammen med Nandor.

Hun hænger i lysekronen
Forestillingens sidste nummer er et gensyn med Duo Crystal. Denne gang på rulleskøjter i en tempofyldt entre, som byder på de trick, man normalt oplever i sådan et nummer.

Tempo på rulleskøjter. Klik her for at se flere af Jacob Boas Leitissteins fotos fra forestillingen.

16. april 2026
Cirkus Trapez 2026. Jørgen Lorenzen var til premieren i Kolding10. april kl. 17 og skriver:
Man kan lave cirkus på mange måder og på mange steder. Men mange – nostalgiske og sentimentale – cirkusgængere glæder sig ekstra meget, når der står et telt på en græsmark. Man nærmer sig, går gennem det våde græs, kommer ind i forteltet, hvor duften af candyfloss og popkorn blander sig med den råkolde fornemmelse af jord og vådt græs.
Og så går man ind i teltet, templet, kunne man sige. Her er lunt, manegen er klar, og om få øjeblikke venter den højtidelige fejring af cirkuskunsten – det, man har glæder sig allermest til.
Præcis sådan var det til premieren den forårsdag i cirkus Trapez. Vi gamle har oplevet det mange gange før, men for børnene er det måske første gang. De er revet væk fra computeren og mobilen og skal nu opleve en uforfalsket og autentisk, levende optræden, hvor man ikke kan slette eller spole tilbage, og hvor skærmen er væk. Der er levende mennesker, dygtige mennesker, plads til fantasi, beundring og forundring. Væk fra skærmen, ud i virkeligheden.
Sådan var det. Cirkus som i gamle dage, men på samme tid helt nyt: premiere på årets Trapez-forestilling – endnu et bidrag til cirkuskunsten.
Åbningen var flot. Alle medvirkende kom ind i gule og orange dragter og dansede til fejende musik og med en sangerinde – og en pige, der dansede på line.
Og første artist var vel nok forestillingens artistiske højdepunkt. Marius Stoica viste et flot rola-rola nummer. Hans specialtrick kom til slut, da han hoppede op ad 8 trin, hvor det lå ruller, som han ramte med det bræt, der var spændt til hans fødder. Og forinden var der alt det, der skal til i et stærkt nummer af den slags – balance med på ruller og brædder, vakkelvorne opstillinger, som truer med at falde sammen, men som han alligevel holder i skak, når han balancerer øverst på ”stilladset”.

Marius Stoica på ruller. Med mindre andet er angivet er alle fotos smartphone-fotos, taget af Jørgen Lorenzen
Klovnen Antonio Mietitore har små indslag i løbet af forestillingen – sammen med sine to børn. Det meste er lånt fra andre klovne, og hans sidste – lange – entre er den kendte frierscene, hvor publikum inddrages – 5 stk. Den entre bliver let langtrukket, for instruktionen af de medvirkende tager en rum tid, og ikke alle synes at være med på spøgen. Men publikum morede sig højlydt, og det retfærdiggør vel hele skuespillet. Eller gør det?

Antonio & søn. Pressefoto fra Cirkus Trapez
Asmare Dress jonglerede med geometriske diabolo-kegler. Det er et godt nummer: luftnummer, forankret på manegens gulv. Tempo, bevægelse, hele teltet fyldes op med flyvende genstande, der er fart overfeltet og lidt spænding: kommer rekvisitterne ned der, hvor det er planlagt?

Asmare med diaboli. Pressefoto fra Cirkus Trapez
Miss Kat drejer og snor sig rundt i og om en aeriel ring, og derefter følger et danseoptrin med 3 indianerpiger og en hest, der hedder Frederik, som Bernhard Kaselowsky fører rundt.

Frederik (nej, ikke kongen!) og Bernhard. Pressefoto fra Cirkus Trapez
Mange artister kan lave tallerkennummeret, hvor tallerkner roterer på pinde. Det kan Marius Stoica også. Et komisk nummer, fordi tallerknerne hele tiden truer med at falde af pinden. Artisten – ofte forklædt som kok - har nok at se til. Der er tempo, hæsblæsende spænding og humør.

Det muntre køkken
Og så skal vi en tur til Afrika. 3 dansere lægger op til et dansenummer, inden vi ser et hula-hop nummer, udført af Mekdes Dress. Det fører frem til et ildnummer, hvor man i fantasien stadig befinder sig i en anden, fremmed verden. Rebekka Liyun Chen og Bernhard Kaselowski spyer og spiser ild, og flammerne danser op og ned ad deres arme. Uhyggen fortsætter, når Marius Stoica kaster med knive mod – men heldigvis forbi sin kvindelige målskive.

Ild i mund. Pressefoto fra Cirkus Trapez
Efter dramatik kommer poesi og løssluppenhed. Andrei Bocancea har 5 hunde, som vises frem enkeltvis, mens han selv er akrobat, som hundene springer omkring. Er det hundene, der leger med ham, eller er det ham, der leger med hundene? Et godt, afslappet, humørfyldt nummer, hvor dyrene kommer til sin ret, og hvor vi bekræftes i, at dyr hører hjemme i cirkus.

En mand og en af hans hunde. Pressefoto fra Cirkus Trapez
Og i en god cirkusforestilling skal der altid være en overraskelse. Sådan også her – en overraskelse, som ikke var planlagt. Andrei sank på knæ og friede til Stine Marie Greisen, som i hele forestillingen var med, som assistent og som dansepige. Nu blev hun hovedperson, og hvis cirkus er et eventyr, blev eventyret til virkelighed. Og for den tilskuer, der ventede i spænding, endte eventyret godt. Hun sagde nemlig ja og var ikke det mindste i tvivl. Og man vidste, at de allerede var kærester. Nu er der så måske et bryllup i sigte.

Vil du gifte dig med mig?
Oven på et stående bifald for de nyforlovede kom slutnummeret. Et rulleskøjtenummer. Duo Fantasia. Nummeret var godt, men det bliver endnu bedre, når de rigtige rekvisitter når frem. De var nemlig ikke nået frem til premieren. Og den kvindelige skøjteløber var reserve for den ene halvdel af Duo Fantasia, som var gravid og derfor på orlov. Men nummeret var godt. Igen: et nummer, der har fart, tempo, humør og lidt spænding, er et godt cirkusnummer. Og man undrer sig: hvorfor i alverden bliver de ikke rundtossede?

På rulleskøjter
En dejlig cirkuseftermiddag, Livsbekræftende, farverig, flot. Og netop nu gælder det om at bevare og styrke de cirkus, der stadig er på vejene. Bestanden, især i Jylland, er skrumpet. Og uden cirkus går det slet ikke. Men med cirkus går alt bedre.

16. april 2026
Ny særudstilling på Cirkusmuseet. I år fejrer Cirkus Baldoni deres sæson nr. 25. I den anledning åbner museet en særudstilling om Baldoni, som du kan se fra d. 18/4, hvor museet sammen med Danske Cirkusvenner fejrer International Cirkusdag (World Circus Day). Den nye udstilling er i det lille lokale på 1. sal, hvor der senest var en udstilling om Cirkus Krone og endnu tidligere en kopi af Barlys værelse. I Baldoni-udstillingen kan du få den fascinerende historie om cirkusset, der er blevet til ud fra en passion for at lave et cirkus med sin helt egen kant, se fine kostumer og den flabede løve Leonardo. På dagen spiller Baldoni i Hvidovre, hvor du kan opleve dem ved Friheden kl. 14.

Fra finalen i Cirkus Baldoni i 2002, som var deres første sæson. Det år kaldte de sig forresten Cirkuuz Baldoni …
Der er gratis adgang til museet på Cirkusdagen, der også byder på foredrag med og optræden af komikeren, jongløren og entertaineren David Sosman. Foredraget er kl. 11 og hans show kl. 13. Også her er der gratis adgang.

16. april 2026
Filmklip fra Cirkus Scott 1955 til 1970. Det svenske Cirkus Scott var i mange år et af Nordens førende cirkus. Det svenske cirkusakademi inviterer lørdag den 25. april kl. 14 til en sammenkomst i Stallet på Kaplansbacken 3-4 B ved Kungsholms kirke på Kungsholmen i Stockholm, hvor de viser et udvalg af Cirkus Scotts chefelektriker Paul Heinrichs smalfilm fra sæsonerne 1955 til 1970 samt et uddrag af SVTs optagelse af forestillingen i 1973. Cirkusakademiet skriver:
Det blir Scotts turné med Strassburger 1955, turnén med tyska Cirkus Williams 1956, Francois Bronett framförandes Strassburgers ponnies 1959, Komikerna Larry Lupino Lane och George Truzzi, Sacha Houcke Sr med Knies frihetshästar och mycket annat
Alla cirkusintresserade är alltid välkomna till Cirkusakademiens möten tillsammans med vänner och bekanta! Vi bjuder på kaffe med dopp.
I pausen visas kamelerna!
Anmälan om deltagande till Johan Vinberg johan.mg.vinberg@gmail.com senast den 24 april 2026.

9. april 2026
Cirkus Arli 2026. De stormede godt, da Cirkus Arli påskedag den 5. april havde landspremiere på pladsen ved Møllebakken i Fløng. Men teltet var sat solidt op. Ikke bare med barduner og lange pløkker, men også ved at tøjre det til Cirkus Arlis traktorer, der var kørt i stilling rundt omkring teltet. Inde i det vel opvarmede telt teltet mærkede man intet til stormvejret, og forestillingen blev gennemført uden problemer. Men artisterne har måske frosset lidt på vejen fra deres vogne til teltet!

Fotograferet gennem en bilrude kunne vi tro, at det var en varm og solrig dag. Vi blev klogere, da vi steg ud af bilen! Hvor ikke andet nævnt: fotos Ole Simonsen
Trods vejret blev det en flot forestilling, der både bød på klassiske numre og nytænkende numre. Classic and New Wave, som Cirkus Benneweis kaldte deres forestilling i 2000.
Efter direktørparret Martin og Bettina Arlis velkomst kom alle årets artister i manegen, inden Jelena og Sergejs Polupans viste deres elegante nummer med akrobatik og jonglering med spande. Et nummer, vi også så i 2024. Men det kunne sagtens bære et gensyn.

Næste nummer var den spansk komiker Michael Olivares, der kom cyklende ind og ville spille musik. Det måtte han ikke for Bettina Arli, der konfiskerede hans mundharmonika. Da han fandt en ny, gav hun ham et puf, så mundharpen røg ind i munden, se foto. Han fik den dog omsider ud, og så tog Bettina den. Han fik nu vredet først styret og siden sadlen af sin cykel. Begge dele viste sig at være musikinstrumenter, som Betina konfiskerede. Til sidst fik han dog lov til at spille et kort nummer på saxofon. En fin entre med meget nytænkning.
Spanish Rhapsody
Efter Michael Olivares nummer var det et kort indslag med Alexander og Bettina. Det kendte trylletrick med flasken, der skifter plads fra rør til rør.

Kan man trylle flasken fra det ene rør til det andet?
Nu var tiden kommet til årets luftnummer: Guerrero Sisters (i det trykte program kaldet Segura Sisters) i strapater. Et imponerende nummer, hvor Jaqueline, som er 16 år gammel, blandt andet hang i håret. Senere i nummeret hang hun i knæene og bar med en strapat fra håret storesøsteren Isabel, som er 21 år. Hun hang også i håret i et bælte fastgjort til Isabels talje.

Flotte piger i luften. Fotos: Tomas Olsson
Derefter kom Michael Olivares igen i manegen med et komisk jonglørnummer, hvor han blandt andet fik hjælp af en publikummer, der sad på første række. Først jonglerede han med bordtennisbolde, både med hænderne og med munden. Derefter med rørformede kegler.

Kan han gribe bolden?
Sidste nummer før pausen var Sergejs Polupans med et lasershow. Vi så det også i 2023. Ganske som den gang gjorde nummerets sig godt i Cirkus Arlis lille telt.

Pressefoto fra Cirkus Arli
Martin Arli har længe ønske at vise et springbrætnummer i sin manege. I år er der lykkedes. Guerrero Family bestående af papa Marcos, døtrene Isabel og Jaqueline og deres lillebror Marcos junior viste et flot og tempofyldt nummer, hvor papa ved at springe ned på springbrættet sendte børnene højt op i luften og så greb dem hånd til hånd eller hånd til ben. Imponerende og mere tempofyldt end de traditionelle springbrætnumre, hvor flyverne lander på ryggen af andre medlemmer af truppen. Flot, at Cirkus Arli har fået fat i sådant et nummer.


Et flot nummer! Nederste foto Tomas Olsson
Nu kom Michael Olivares tilbage med et nummer, hvor han kæmpede med en mikrofon og et mikrofonstativ medens han sang – eller forsøgte at synge – Elvis Presley-hittet Love me tender. Nogle vil måske mindes Georg Carls entre, som danskerne for mange år siden oplevede på Plænen i Tivoli. Men Michael Olivares nummer var ikke en kopi af andres entreer, men indeholdt meget nyt, som da mikrofonstativet løb væk fra ham og han til sidst blev omgivet af svævende mikrofoner. Genialt!

Michael Olivares kamp med mikrofonen
Forestillingen bød ikke bare på New Wave komik, men også på et traditionelt klovnenummer. Det startede med Martins og Alexander ekko-entre, hvor Alexander fik problemer, da Bettina bad om at ekkoet skulle komme fra teltkuplen. For så at fortsætte spøgelsesentreen, hvor Martin og Alexander sad på to stole og sang den kendte opera Ude i Charlottenlund. Bettina fortalte, at de ikke måtte synge der. Og så gik de over i den anden side af manegen, for der havde hun jo ikke forbudt dem af synge! Men nej: Bettina kom i manegen og gentog sit syngeforbud og sagde, at det var lige meget hvor de sad. Og så flyttede de ind midt i manegen. ”Hvis I synger der, kommer der et spøgelse,” truede Bettina. Det troede de ikke på. Men der kom et spøgelse, som skræmte Alexander fra vid og sans. En af Cirkus Arlis mest elskede klovneentreer.

Hvem er bange for et spøgelse? Foto: Tomas Olsson
Sidste nummer i forestillingen var Helena Polach, som elegant og stilsikkert jonglere med først tre, siden fire og til sidst fem fodbolde. Senest danskerne oplevede hendes flotte nummer var hos Cirkus Benneweis i 2012.

Kommer hun mon på kvindelandsholdet?

I finalen kom alle de medvirkede i manegen. Ved premieren var Alexander ledsaget af to små klovne: Noah på 5 år og Jamie på 4 år. Sønner af Alexander og hans kone Tara Toya og dermed yngste generation af familien Arli.

5. april 2026
Naturen bestemmer – også når vi tror, vi har styr på det. Cirkus Baldoni skriver:
I dag slog Cirkus Baldoni dørene op til årets første forestilling i Hillerød. Teltet var fyldt, stemningen var høj, og alt kørte, som det skulle.
Men udenfor tog vinden til.
Midt under forestillingen væltede et stort egetræ og ramte direktionens vogn – et voldsomt øjeblik, der satte tingene i perspektiv. Indenfor fortsatte showet, mens naturen udenfor viste sin rå styrke. Heldigvis er ingen kommet til skade.

Forestillingen blev ikke stoppet. Publikum fik deres oplevelse. Men hændelsen er en påmindelse, vi ikke kan ignorere.
Vi kan samle mennesker, skabe magi og planlægge ned til mindste detalje – men naturen spiller efter sine egne regler.
Og naturen vinder altid.

4. april 2026
Cirkus Brazil Jack 2026. Det store svenske Cirkus Brazil Jack havde premiere i Malmø Langfredag 3. april.

Cirkus Brazil Jack på Møllepladsen i Malmø. Alle fotos Jörgen Börsch

Brazil Jacks oldebarn Trolle Rhodin III byder velkommen til Cirkus Brazil Jack, som han for nogle år siden overtog fra forældrene Trolle JR og Carmen Lupascu Rhodin. Uden deres kæmpeindsats var Brazil Jack for længst lukket
De medvirkende i årets forestilling er:
Jongløren Willy Colombaioni fra Italien

Willy Colombaioni vandt for 21 år siden sølv ved den 3. cirkusfestival i Latina.
Perla Colombaioni er antipodist - også fra Italien

En antipodist kaldes også en fodjonglør
Duo de Trapecios fra Argentina med dobbelt trapez.

Duo de Trapecios svinger meget hurtigt og meget vildt og springer fra stående ud (med longe) og i en twist snurrer de rundt og hænger i hælene eller i knæhaserne.
Den amerikanske komiker Robert Muraine

Danseren, komikeren og mimikeren Robert Muraine, også kendt som Mr. Fantastic,
var også med Brazil Jack i 2025.
Brandon fra Italien i strapater.
Susan Jasters med et luftnummer i lysekrone. Vi har tidligere oplevet hende hos Brazil Jack, men med andre numre end i år.

Hun hænger i lysekronen!
Et airtrack-nummer fra Argentina og Columbia med 4 akrobater med et tempofyldt saltomortale- twist- pirouette- indslag.

Sydamerikanske saltomortaler på Airtrack (en oppustelig lufttæt springbane)
Husein er slangemenneske

Det er der ikke mange, der kan gøre!
Diorios med motorcykler i deres dødsglobe.

Diorios-truppen med deres ”splitting globe” har været hos Brazil Jack siden 2023.
”Det er en helt fantastisk forestilling, som alle læsere af cirkus-dk bør se - gerne 2 gange. At kunne lave en 70-75 minutters kvalitets-forestilling viser, at publikum kan blive tilfredse og at det er noget 2-3-timers-direktioner bør opleve selv.” skriver Jörgen Börsch. Cirkus Brazil Jack kan opleves i Malmø til og med 12. april. 14. april er de i Landskrona. Om spilletidspunkter og billetbestilling: se i Cirkuskalenderen.

Fra finalen

5. april 2026
Cirkus Trapez har premiere i Kolding den 10. april.
Årets artister er:
Klovnen Antonio Mietitore fra Italien med repriser
Marius Stoica fra Rumænien med rola rola, knivkast og tallerkennummer
Miss Kat fra Polen med aerial ring og nummer på line
Frieserhingsten Frederik
Duo Fantasia fra Etiopien med rulleskøjtenummer
Asmare Dress med Diabolo (den ene halvdel af Duo Fantasia)
Mekdes Assefa med Hulahop (den anden halvdel af Duo Fantasia)
Rebecca Liyun Chen fra Schweiz og Bernhard Kaselowsky med tempofyldt ildnummer.
Andrei Bocancea med hundenummer i ny stil. Han var også hos Cirkus Trapez i 2025.
Oprindelig var det tanken, at 2026 også skulle byde på gensyn med klovnen Gabor, som har været hos Cirkus Trapez siden 2023. Men Gabor været nødsaget til at melde fra af helbredsmæssige årsager.

3. april 2026
International Cirkusdag (World Circus Day) 18. april. Cirkusmuseet i Hvidovre skriver:

Lørdag d. 18. april kan du opleve den international anerkendte jonglør David Sosman, lære at jonglere, gå på line eller optræde i trapez, når Cirkusmuseet byder indenfor til International Cirkusdag.
Kl. 10-14 kan hele familien gå på opdagelse i udstillingen, og de mindste kan gå på Cirkusjagt og give den gas i legerummet.
Fra kl. 10.30-12.30 vil der være åbent i Fægtesalen til Cirkusleg, hvor hele familien kan prøve forskellige cirkusdiscipliner med hjælp fra Cirkusmuseets artist. Der er garanti for gode grin og fælles succesoplevelser for både store som små.
Kl. 11-12 er der foredrag med artisten David Sosman, som man kan se optræde kl. 13. Sosman vil bl.a. fortælle om, hvordan han blev jonglør og om livet som cirkusartist. Der vil helt sikkert være mange gode historier fra livet bag manegen, og det slid og de glæder, der er som artist.
Kl. 13: Oplev David Sosman, en af Danmarks allerbedste jonglører i Fægtesalen. David, der er vokset op i cirkus, har bl.a. gået på cirkusskole i Italien, hvor han har forfinet sin kunst som jonglør. Han har desuden vundet adskillige internationale priser og laver et show, der vil bjergtage både børn og voksne. Der er fri entré til showet.

David Sosman. Fotos fra X-Circus i Malmø oktober 2025
International Cirkusdag er arrangeret af Cirkusmuseet og Danske Cirkusvenner. Der er fri entré til alle aktiviteter på Cirkusmuseet, i Fægtesalen og i Auditoriet.

3. april 2026
Samtidscirkusfestivalen C!CAF.
Copenhagen Circus Arts Festival er en biennale, der viser international cirkuskunst af høj kvalitet. C!CAF vol > 4 præsenteres af Kitt Johnson X-act, og finder sted i Den Grå Hal 14.-24. april 2026.
Program 2026
14/4 kl. 20.00: CERAMIC CIRCUS af Julian Vogel / Cie Unlisted (CH)
Tag en lilletromme, 40 keramiske tallerkner, en præpareret cykel, en loopstation, et par rulleskøjter, en multikunstner og en bunke raffinerede cirkusreferencer, så får du denne her tour de force af ekvilibristisk opfindsomhed. Julian Vogel har studeret psykologi og kunsthistorie, og er uddannet fra the Academy for Circus and Performance Art (ACaPA) i Tilburg, Holland (2019), med speciale i diabolo.
15/4 kl. 20.00: IN DIFFERENCE af Marica Marinoni & Jef Everaert (IT+BE)
Med ungdommens kraft og saft går Jef og Marica i clinch med Cyr wheel’ets lovmæssigheder. Med deres insisteren på anerkendelsen af deres vidt forskellige fysikaliteter og personligheder skaber de en uset antagonistisk tilgang til hjulet. En kampzone, hvor den ene søger balancen, mens den anden omfavner faldet.

19/4 kl. 13.00 + 16.00: HVORFOR BLIVER DET NAT af David Tholander & Léna Rondé / Korbo (DK+FR)
Med afsæt i skabelsesmyten Ravn stjæler lyset, der stammer fra Haida-folket (British Colombia, Canada) iscenesættes mørket som et magisk rum for sære fremkomster og forvandlinger. Myten fortæller, hvordan Ravn lykkes med at give lyset tilbage til en verden der henligger i mørke. Trylleri, visuelt teater og musik genfortæller myten og tæmmer mørket.
22/4 kl. 18.30 + 21.00: TOUT I RIEN af Cie Modo Grosso (BE)
Med sit magiske ”Objekternes cirkus” får Alexis Rouvre os til at opleve tiden som var det første gang. Et øjeblik, der varer ingenting, men bærer det hele. Som var det fanget midt i sin bevægelse – krystalliseret i en fast form. Eller som astrofysikeren Carlo Rovelli udtrykker det: ”Kroppe bevæger sig naturligt dér, hvor tiden går langsomst.”
24/4 kl. 20.00: Muovipussi af Niklas Blomberg, Heidi Finnberg & Milla Lahtinen (FIN)
MUOVIPUSSI er et uimodståeligt, genrebøjende kompagni, der altid overrasker. I et multidisciplinært scenesprog leverer de en sprængfarlig cocktail af et show. De trækker tråde til deres bedstemødres finske tankeverden og modersmål. De øser hæmningsløst af kitschet populærkultur. De hylder avantgardens respektløse omgang med konventionerne.
Spiller også på DYNAMO WORKSPACE i Odense 25/4 kl. 21:30.
I forbindelse med festivalen afholdes en branchedag. Dansk Artistforbund skriver:
Samtidscirkusfestivalen C!CAF rammer igen København med både cirkuskunst og fagligt indhold. Festivalen byder på forestillinger og flere aktiviteter målrettet det professionelle felt – og flere af dem er gratis. En af dem er en branchedag der handler om arbejdsmiljø og feedbackkultur.
Under overskriften DEEP DIVE inviterer festivalen alle artister og scenekunstnere indenfor cirkusgenrerne til at dykke ned i et fagligt program.
DEEP DIVE programmet tilbyder workshops og åben træning hos AFUK. Forløbene er udviklet af nogle af festivalens medvirkende kunstnere og giver indblik i kunstneriske praksisser og arbejdsmetoder inden for samtidscirkus, bl.a. en børneworkshop med fokus på talentudvikling og publikumsinddragelse.
Den 22. april er branchevilkår på programmet. Den fælles branchedag er åben for alle der arbejder i cirkusgenrerne og handler om vidensdeling og redskaber til at styrke både samarbejder og vilkår i branchen.
Med afsæt i Dansk Artist Forbunds samarbejdsguide arbejdes der blandt andet med relationer, arbejdsmiljø og ansvar i det kunstneriske arbejde. Læs mere om branchedagen her

2. april 2026
Anmelderros til Cirkus Arena. De københavnske dagblade er for flere år siden holdt op med at anmelde cirkusforestillinger. Men der findes en række netbaserede medier, der finder det værd at omtale i hvert fald nogle cirkusforestillinger.
Det førende netmedie er ISCENE, hvor Rie Hammer giver Arena-forestillingen 5 ud af 6 mulige stjerner og blandt andet skriver:
”Cirkus Arena er tilbage i topform med forrygende cirkusartister og festlig stemning for hele familien i 2026-versionen.” Hun finder Jimmy Folcos og Michael Alves vandpjaskenummer hylende morsomt og synes at den 10-årige Sara Dell’Acqua smidighed og kropskontrol er uovertruffen, når hun topper den svære håndstandskunst, ved samtidig at balancere en bold i langsomme bevægelser bagom nakken og rundt på kroppen. Der er også ros til de øvrige artister og til Bubber og Malene Quist som sprechstallmeistere. Det eneste, Rie Hammer ærgrer sig over, er, at selv et stort cirkus som Arena er nødt til at spare orkestret væk til fordel for en enkelt glimrende musiker ledsaget af backtracks.
Klik her for at læse anmeldelsen

Rie Hammer fra ISCENE finder Jimmy Folcos og Michael Alves vandpjaskenummer hylende morsomt. Pressefoto fra Cirkus Arena. Fotograf: Lise Kokholm
Copenhagen Culture er enig i de 5 stjerner. Anmelderen Michael Søby skriver blandt andet, at forestillingen fremstår som den smukkest tænkelige hyldest og tak til jubilæumsparret, Hanne og Benny Berdino. Klik her for at læse hans anmeldelse
Der er også 5 stjerner fra Yde News, som blandt andet skriver:
”Med Bubber og Malene Qvist som stærke værter, et artistfelt i international klasse og en helhed, der balancerer spænding, humor, elegance og magi, fremstår jubilæumsshowet som en markant sejr for dansk cirkus.”
Klik her for at læse anmeldelsen.
Børn i Byen er enig i de 5 stjerner. Anmelderen Nanna Enevoldsen, der havde børn og ægtefælle med i cirkus, skriver blandt andet: ”Showet indeholdt alt det et cirkusshow skal indeholde, dog uden at overraske på den helt store skala. Både underholdningsværdien og stemningen var i top, og vi havde en forrygende aften.”
Som særlige højdepunkter nævner hun:
Kelly Folcos nummer med at cykle rundt i manegen på en ’1-hjulet cykel’ i form af 15 hjul stablet oven på hinanden, da søskendeparret Sara på 10 og Gabriel på 16 år leverede deres flotte håndstandsnummer da hestene kom i manegen og der blev lavet rytterakrobatik og klovnene Jimmy Folco og hans nye makker Michael Alves, som fik hele teltet til at skraldgrine.
Klik her for at læse anmeldelsen

27. marts 2026
Cirkus Arena 2026. I cirkusbranchen elsker man af fejre jubilæer i håb om, at det tiltrækker ekstra mange tilskuere.
Cirkus Arena er stiftet i 1955. I 2020 havde de planlagt at holde 65 års jubilæum. Coronaen betød, at de hverken kom på turne i 2020 eller 2021. De valgte så at fejre 65 års jubilæet i 2022, selv om de det år sådan set havde 67 år på bagen. I 2025 fejrede de deres 70 års jubilæum. Og i år fejrer de, at Hanne og Benny Berdino har stået i spidsen for Cirkus Arena i 50 år. Noget intet andet europæisk cirkuspar kan prale af.

Den formelle jubilæumsdag er Sankt Hans aftens dag den 23. juni, 50 år efter af Bennys far efter en tur på posthuset sagde ’Hav en god dag piger’ og derpå helt uventet faldt død om.
”Jeg turde ikke lade være med at afholde forestillingen samme aften. Han havde halshugget mig, hvis jeg ikke havde gennemført,” fortæller Benny Berdino i Jacob Wendt Jensens bog Dansk Cirkus - nostalgi og nutid.
I mange år har Cirkus Arena haft et velspillende cirkusorkester. De sidste par år med 6 polske musikere på orkestertribunen. I år er musikken forudindspillet, dog ledsaget af en trommeslager. Dels fordi mange artister foretrækker forudindspillet musik, som de er sikre på passer til nummeret. Dels fordi Cirkus Arena sparer mere end ½ mio. kr. ved at droppe orkesteret. Nogle vil savne den levende musik. Andre er ligeglade.

Cirkus Arena havde premiere på Bellahøj den 25. april
Årets forestilling blev indledt med, at der med et lille telt i manegen som lærred blev vist en film om Benny Berdino og Cirkus Arena gennem årene.


Derefter bød værterne Bubber og Malene Qvist velkommen og præsenterede
forestillingens første artist: David Hammarberg med hans flotte nummer i
bungee-trapez. David har været hos Arena siden 2023 og viste senest
bungee-entreen i 2024.

David klar til bungee jump.
Næste artistnummer var den mexicanske tempojonglør Juan Pablo Martinez. Først
med kegler og dernæst med bordtennisbolde, som han med munden sendte højt til
vejrs. Han sluttede med at jonglere med hatte, både i manegen og medens han løb
rundt mellem rækkerne på gradinnet. En forrygende entre!
Juan Pablo Martinez var også hos Arena i 2018,hvor Rud Kofoed beskrev nummeret
således: ” Pletskuddet på verdensrejsen møder vi på Mexicos vulkaner med
jongløren Juan Pablo Martinez, der er en eksplosion af livsglæde og inddrager
hver en krog af manegen i sit dynamiske nummer, hvor den får så både hatten,
keglerne og mundboldene passer i det nærmeste en jonglør kan komme på et
vulkansk udbrud.” En beskrivelse, der stadig passer.

Sådan kan man også bruge bordtennisbolde. Pressefoto fra Cirkus Arena. Fotograf
Lise Kokholm

Hattenes herre
Nu var turen kommet til forestillingens første klovneentre. Cirkus Arenas
husklovn Jimmy Folco har tidligere brugt sin kone som partner. I år har han den
unge Michael Alves med sig i manegen. Deres første entre var ”læsse af, læsse
på” entreen, hvor Jimmy søger job i cirkus og Michael slæber en stor kuffert
frem og tilbage. En af Toto Chabris mest elskede klovneentreer, som cirkusvenner
ikke mindst husker fra Totos mange år hos Benneweis i Cirkusbygningen.

Læsse af, læsse på
Efter klovnene var det magi i manegen med den ungarske illusionist Christofer
Eötvös og hans assistenter. Han var også hos Arena i 2025, men med andre
illusionsnumre end dem, han viser år.

Magi fra Ungarn. Pressefoto fra Cirkus Arena.
Fotograf Lise Kokholm
Næste artist var den unge Alfons Donnert med diabolo. Han er syvende generation
af den kendte ungarske cirkusfamilie.

Alfons Donnert. Pressefoto fra Cirkus Arena. Fotograf Lise Kokholm
Dernæst var klovnerne tilbage, denne gang klædt ud som artister fra gamle dage.

Jimmy pumper Michael op
Kan et dansktop-potpourri være en del af en cirkusforestilling? Det er det i
hvert fald i årets Arena-forestilling, hvor der er værterne Bubber og Malene
Qvist, der synger.

Duo Bubber & Malene. Pressefoto fra Cirkus Arena. Fotograf Lise Kokholm
Sidste nummer før pausen var Kelly Folco. Først på en lav monocykel, hvor hun
hoppede op og ned af en trappe. Dernæst på en højere monocykel, hvor hun med
foden kastede kopper og underkopper op på hovedet. Og til sidst på en 15-hjulet
cykel, som hun i langsomt
tempo kørte manegen rundt med. Iflg. Cirkus Arena er hun den eneste kvindelige
artist, der mestrer dette trick.

Kop kastes fra fod til hoved. Pressefoto fra Cirkus Arena. Fotograf Lise Kokholm

Kelly og hendes 15-hjulede cykel
Cirkus Arenas kendingsmelodi er sangen Cirkus er i byen. Gennem årene fremført
af flere, herunder Benny Berdino, Peter Belli og Dario Campeotto. I årets
Arena-forestilling er sangen en duet mellem Malene Qvist og Bubber. Sagen
indledte forestillingens 2. afdeling.
Derpå kom to af Donnert-familiens numre: først en poetisk pas de deux på
hesteryg. Dernæst familiens jockey-nummer. Det bød blandt andet på, at en rytter
lavede en baglæns salto. Først på hesteryg og dernæst fra hesteryg til ryggen på
en bagvedløbende hest. Nummeret indbragte dem i 2013 en bronzeklovn i Monte
Carlo. Senere samme år var de hos Benneweis. Det er første gang siden 2013, vi
ser dem her i landet.

Pas des deux på hesteryg. Pressefoto fra Cirkus Arena. Fotograf Lise Kokholm

Baglæns salto på hesteryg. Pressefoto
fra Cirkus Arena
Medens der igen blev lagt tæppe i manegen, kastede klovnene og nogle kvindelige
artister store balloner op på gradinnet, hvor tilskuerne puffede dem tilbage.
Sidste år kårede Den Danske Cirkuspris Gabriel Dell’acqua som årets talent. I år har han sin 10 år gamle lillesøster med i manegen. Han viser på en høj piedestal uddrag af sit håndstandsnummer, medens lillesøster på en lavere piedestal viser et håndstandsnummer, hvor hun med ben, fødder og ryg holder og bevæger en bold. Et imponerende nummer.

Gabriel og Sara
Leonardo og Vita Costache har været hos Arena siden 2017. Deres speciale er
perchnumre samt luftnumre ved brug af mundbid. Det nummer, de viser i år, er et
nyudviklet luftnummer med et kæmpe edderkoppespind, hvor edderkoppen Leonardo
forsøger at fange sommerfuglen Vita. På et tidspunkt hænger hun ved hjælp af
mundbid i edderkoppenettet, med medens han ved mundbid hænger ned fra hendes
fod. Nok forestillingens mest spektakulære nummer.

Det må kræve stærke tænder! Pressefoto fra Cirkus Arena
Nu kom klovnerne Jimmy og Michael tilbage. Denne gang med vandentreen, som ikke
mindst klovnen José Michel og fru Giulia er kendt for.

Jimmy blev godt våd! Pressefoto fra Cirkus Arena. Fotograf Lise Kokholm

Publikum i logerne til højre i teltet fik et brusebad!
Forestillingens sidste nummer var Azzario og Medini. Quincy Azzario er mest kendt for sit håndstandsnummer, som sidste år indbragte hende prisen for årets bedste nummer og som tidligere, da hun havde sin søster som partner, indbragte hende en sølvklovn i Monte Carlo. Hun er datter af klovnen José Michel og hans kone Giulia. Quincys kæreste Rubel Medini er kendt for sit rola rola nummer. De to har nu i fællesskab lavet et helt nyt nummer, hvor Rubel som undermand står på et rola-bræt og bærer Quincy hoved til hoved og arm til hoved. Nummeret slutter med, at Rubel går ned af en trappe, medens Quincy står i hovedstand på hans hoved. Der var dog yderligere et ekstra trick, se foto nedenfor. Er imponerende nummer og sikkert kandidat til en af de fornemme priser ved næste års cirkusfestival i Monte Carlo.

Det gælder om at holde tungen lige i
munden. Pressefoto fra Cirkus Arena. Fotograf Lise Kokholm.

Han bærer ikke kæresten på hænder, men hoved til hoved.

Quincy i håndstand på rolabræt, som Rubel balancerer på hovedet

Ved afslutningen på premieren på den 2½ time lange forestilling kom Hanne og Benny Berdino i manegen og modtog velfortjent hyldest.

23. marts 2026
Jacob Wendt Jensen: ”Dansk Cirkus - nostalgi og nutid”.
★★★★★★
Forlaget Helmin Publishing 2026. Coffee table bog på 400 sider inkl. registre og med mere end 300 farverige illustrationer. Bredde 25 cm, højde 31½ cm, tykkelse 3½ cm. Anmeldt af Ole Simonsen. Fås i boghandlen og på Cirkusmuseet i Hvidovre.

Da journalisten og forfatteren Jacob Wendt Jensen kontaktede mig for nogle år siden og fortalte, at han havde erhvervet en mængde fotos fra boet efter Ole Ege og nu ville skrive en bog om cirkus, forventede jeg en letlæst og hurtigt skrevet bog uden nævneværdig research.
Jeg blev klogere.
Jacob Wendt Jensen har lagt et enormt stykke arbejde i bogen og har foretaget grundig research. Han har besøgt mere end 30 personer fra cirkusverdenen, fundet massevis af interessante fotos og brugt tid og kræfter på at finde ud af, hvad et billede forstiller og hvornår det er taget. Han har arbejdet i flere år på projektet, sideløbende med at han har skrevet andre bøger. Sammenlagt skønner Jacob, at han har brugt ½ arbejdsår på cirkusbogen.
Resultatet af hans anstrengelser og omhu er imponerende. Vi skal mere end 50 år tilbage for at finde en cirkusbog af tilsvarende kvalitet.
Som den erfarne forfatter han er, har han samtidig draget omsorg at bogen trods en vægt på mere end 2 kilo ikke er ”tung læsning”. Og med bistand af sin søn Frederik Wendt Moesgaard, der er grafiker, har han skabt en bog, der grafisk set er mere end elegant.
Så bogen er ikke bare skrevet til glæde for cirkusnørder, men for alle, der interesserer sig levende underholdning. Herunder selvfølgelig også de mange, der hvert år besøger et eller flere danske cirkus.
Bogen er rigt illustreret. Ikke bare med Ole Eges fotos, men også med fotos bl.a. fra Cirkusmuseets arkiv, familien Benneweis arkiv og private samlinger.
Første kapital i bogen handler om dansk cirkushistorie og er skrevet af Mikkel Knudsen, som er chef for Cirkusmuseet i Hvidovre. Dernæst følger 15 kapitler med titler som ”En cirkusplads er et lille samfund”, ”Når teltet skal rejses”, ”Barn i cirkus” og ”Artister og andre ekvilibrister” og ”Hård konkurrence om billetsalget”.
Flere cirkus har fået deres helt eget kapitel: Cirkus Miehe, Cirkus Schumann, Cirkus Benneweis, Cirkus Dannebrog og Cirkus Arena. Andre cirkus – både nulevende og hedengangne – har fået nogle siders omtale indskudt mellem kapitlerne.
Der findes også afsnit med gengivelse af en række cirkusplakater og cirkusprogrammer. Og fra inspirationskilden, Ole Eges samling, er der selvfølgelig gengivet en række fotos.
Lad os håbe, at bogen ikke bare får mange læsere, men også giver læserne lyst til at gå i cirkus. ”Helst allerede til foråret”, som Jacob Wendt Jensen skriver i sit forord.

21. marts 2026
Cirkusbladet 2026. Cirkusbladet er et årsskrift, som udgives af Cirkusmuseet i Hvidovre og Danske Cirkusvenner.

Årets udgave af Cirkusbladet er på 24 sider i A4-format. Det bringer et interview med Bubber, der sidste år modtog hædersprisen Den Danske Cirkuspris. Jørgen Lorenzen har skrevet en artikel ”Har cirkus en fremtid?”. Museumschef Mikkel Knudsens har skrevet artikler om da tryllekunsten kom til Danmark og om Cirkusmuseet i 25 år – museet åbnede i september 2001. Juryformand Ole Simonsen skriver om Cirkusprisens historie og om prisuddelingen i 2025. Lotte Ramsing, der er forperson for Danske Cirkusvenner, skriver om besøg hos Aase Tribini og klovnemaleren Yvonne Nielsen.
Medlemmer af Danske Cirkusvenner modtager Cirkusbladet med posten. Andre kan købe det for 20 kr. i museets kiosk.

20. marts 2026

Ved en reception på Cirkusmuseet 20. marts præsenterede journalisten og forfatteren Jacob Wendt Jensen sin nyeste bog "Dansk Cirkus - Nostalgi og nutid". En coffee table bog på 400 sider og med godt og vel 370 fotos, der oser af, da du var i cirkus som barn. Bogen handler både om de cirkus, der fortsat er på landevejene, og om cirkus som mange mindes, men som vi ikke længere kan opleve. Formidlet med cirkusfolks egne ord basereret på mere end 30 interviews med cirkusfolk mv. En imponerende bog, som du kan læse en anmeldelse af her på siden ved næste uges opdatering. Bogen kan købes i boghandlen fra 31. marts.

Museumschef Mikkel Knudsen, der har skrevet bogens afsnit om Dansk Cirkus-historie, bød velkommen

Jacob Wendt Jensen fortalte om bogens tilblivelseshistorie, som startede med at han fra boet efter Ole Ege erhvervede en masse cirkusfotos. Det inspirerede ham til at skrive en bog om cirkus.

16. marts 2026
Cirkus Rhodin. Det lille svenske Cirkus Rhodin starter sæsonen i Åkarp den 12. april. 19. april kl. 13 & 16 kan du opleve dem i Malmø ved indkøbscenteret Mobilia. Datoer og spillesteder kan blive ændret.
Diana Rhodin kalder som tidligere år sin forestilling for Cirkus som på farfars tid. Årets forestilling varer ca. 1 time og 45 minutter med 15 minutters pause.

Forestillingen præsenteres af Diana Rhodin
I årets forestilling møder du
Laura Savolaine, som er født i Tampere i Finland. Hun optræder dels med et hula-hop-nummer, som på svensk hedder et rockringsnummer, og dels med nummer, hvor hun gå på line. Hun er uddannet først i Sorin Cirkus i hjembyen Tampere og siden på Sasak artist uddannelsen i Lahti og på University of Arts in Stockholm. Hun har bl.a. optrådt i det finske Cirkus Finlandia i 2022. Klik her for at se et videoklip med hendes optræden i Cirkus Finlandia.
Anniina Elina Tuokkola kommer også fra Finland. Hun viser et poetisk nummer i arial sraps samt et diabolo-nummer.
Gediminas Maldanis kommer fra Litauen. Han viser et håndstandsnummer, hvor han hæver sig 4 meter op. Han har også et nummer i Washington Trapez
Cirkusdirektøren Diana Rhodin præsenterer sine legesyge hunde – små stjerner som charmerer alle.

Forestillingens gennemgående figur er igen i år den bulgarske klovn Dimo.

Billetpriserne er 240 SEK på bænke og 280 SEK på stole, svarende til ca. 165 og 195 DKK. For børn op til 15 år er priserne 40 SEK lavere. Børn under 2 år gratis, hvis de sidder på skødet af en voksen.
13. marts 2026
Cirkusland holder lukket i 2026. Cirkusland i Cirkus Arenas vinterkvarter i Årslev åbnede så småt i 2006 og har siden 2009 holdt åbent i sommerferien samt ofte tillige i vinterferien og efterårsferien. Oprindelig var der hver dag der flere shows og mange dyr: søløver i et bassin, der var større end det i Københavns Zoo, samt heste, zebraer, alpakaer, dromedarer, geder, grise og elefanter. Der var tillige mulighed for ponyridning samt et stort legeland samt et cirkusmuseum.

Søløvebassinnet i Cirkusland. Foto fra 2011

Indgangspartiet til Cirkusland oktober 2017. Foto: Jacob Boas Leitisstein
De senere år har dyrene været væk: lovgivningsmæssigt kom der forbud mod at fremvise elefanter og søløver, og Cirkus Arena valgte at skille sig af med både elefanter, søløver og andre dyr og stedet engagerer artister med dyr til det turnerende cirkus. Til gengæld fik Cirkusland en lang række tivoliforlystelser såsom karruseller og rutsjebaner. Søløvebassinnet blev overdækket og brugt til trylleshows. Der var tillige ca. 45 minutter lange forestillinger i Cirkus Landino samt børneshows. I sommersæsonen forsøgte man sig med en række friluftskoncerter.
Besøgstallet i Cirkusland har dog været skuffende de senere år. Familien Berdino har derfor beslutter at holde Cirkusland lukket i år og koncentrere sig om driften af det turnerende Cirkus Arena.

12. marts 2026
Fordeling af statstilskud til cirkus. På et møde i Folketingets
Finansudvalg 5/3 traf de beslutning om, hvordan de 5 mio. kr. i statstilskud til
de danske cirkus skal fordeles i år:
Cirkus Arena 2,0 mio. kr.
Cirkus Baldoni 1,0 mio. kr.
Cirkus Arli 0,6 mio. kr.
Cirkus Mascot 0,8 mio. kr.
Cirkus Krone 0,4 mio. kr.
Cirkus Solvej 0,2 mio. kr.
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 05-03-2026 (udvalget med undtagelse
af Liberal Alliances medlem, der stemte imod aktstykket). Socialistisk
Folkeparti stemte hverken for eller imod.
I 2024 blev tilskuddet fordelt således:
Cirkus Arena: 1,8 mio. kr.
Cirkus Baldoni: 0,8 mio. kr.
Zirkus Nemo: 0,8 mio. kr.
Cirkus Arli: 0,4 mio. kr.
Cirkus Mascot: 0,6 mio. kr.
Cirkus Trapez: 0,4 mio. kr.
Cirkus Krone: 0,2 mio. kr.
Siden er Zirkus Nemo gået konkurs. Og i år blev der ikke penge til Cirkus
Trapez. Til gengæld har det helt lille Cirkus Solvej fået 0,2 mio.

12. marts 2026
Hilsen fra Totti Alexis. Mange husker den herlige klovn Totti Alexis fra Cirkus Dannebrog i 2011 og fra Jimmy Enochs vinterforestillinger i Rosengårdcentret i Odense i 2014 og 2015. Nordmændene oplevede ham i Cirkus Agora i 1998 og svenskerne i Cirkus Maximum i 2012. Han optrådte i det finske Cirkus Finlandia i 2013 og 2014. I den kommende sæson kan du opleve Totti Alexis i Cirque du Fleur i München. Han skriver:
Kære venner,
Jeg er meget glad for at kunne meddele, at jeg denne sommer, efter 23 år, vender tilbage til München som komiker og entertainer.
Da jeg i år fejrer mit 40-års jubilæum på scenen, er jeg overlykkelig over at være en del af rollebesætningen i Sylvia Schneider-Brumbachs vision, "Cirque du Fleur".
Verdenspremieren er den 21. maj, og som en særlig fornøjelse kan I se nogle af mine optrædener, der aldrig før er blevet opført i den bayerske hovedstad.
Nogle af dem er i samarbejde med den vidunderlige Chantal Schneider-Brumbach, også kendt som "Sunny".
Sunny & Totti, den nye dynamiske duo?
Kom og se selv!

Klik her for at læse nærmere.

10. marts 2026
Cirkus Trapez 2026. De skriver:
Det er med stolthed, at vi i år kan byde velkommen
til Cirkus Trapez`s 10 års jubilæum og årets forestilling “Aldrig Nok”.
Traditionen tro har vi sammensat en forestilling der henvender sig til hele
familien, og byder i år på fantastisk balancekunst på Rola Rola, Tempofyldt
hulahop, ildshow, diabolo kunstner, et hæsblæsende rulleskøjtenummer, søde dyr
og selvfølgelig sjove klovnerier.
Vi glæder os meget til at byde jer alle velkommen til årets jubilæumsforestilling.
Cirkus Trapez har landspremiere i Kolding fredag den 10. april med forpremiere 8. og 9. april. Billetpriserne er i år 240 kr. for voksne og 170 kr. for børn under 12 år.
Cirkus Trapez har sine rødder i
Isabella Enoch Sosmans Dinnershow Trapeze og de vintercirkusforestillinger, som
hun siden 2014 har vist i en række haller i Jylland. I sommeren 2014 lå Cirkus
Trapez fast i Madsby Legepark i Fredericia. Som turnerende cirkus kom Cirkus
Trapez for første gang på landevejene i 2016. På grund af coronaen var der ingen
egentlig turne i 2020, men de havde dog nogle korte forestillinger i Madsby
Legepark, på plejehjem og i efterårsferien i Arrild Ferieby. I 2021 havde de et
antal open-air forestillinger, der ikke var ramt af corona-restriktioner. Fra
2022 har de optrådt i telt. Der har dog også været forestillinger i haller samt
open-air forestillinger og særlige forestillinger for plejehjem.
Cirkus Trapez blev tidligere drevet som et enkeltmandsfirma ejet af Bernhard Kaselowsky. Bernhard blev erklæret konkurs i december sidste år.
Cirkus Trapez drives i dag af Cirkus Trapez produktion v. Isabella Enoch Sosman.
Cirkus Trapez har endnu ikke offentliggjort navnene på de medvirkende i årets forestilling.

10. marts 2026
Det svenske Cirkus Brazil Jack åbner sæsonen 3. april på Møllepladsen ved Malmøhus slot i Malmø. Ca. et kvarters gang fra Centralstationen i Malmø. Det er Sveriges største cirkus. Forestillingen varer ca. 1 time og 45 minutter inkl. 20 minutters pause. Billetterne koster fra 285 til 505 SEK (ca. 200 DKK til 350 DKK). Lidt billigere for børn og pensionister.

Cirkus Brazil Jack skriver:
Gör er redo för ett nytt år av förundran! Snart rullar vagnarna in i din stad med en helt ny, djurfri föreställning som bjuder på glädje, spänning och minnen för livet.
I år förvandlar vi cirkustältet till en glittrande drömvärld där allt är möjligt. Upplev nervkittlande akrobatik högt under kupolen, balanskonst som trotsar alla naturlagar och komik som får både stora och små att vika sig av skratt.
Det är spektakulärt och fartfyllt – en spännande föreställning där hela familjen kan samlas och drömma sig bort tillsammans. Under ledning av Trolle Rhodin, fjärde generationens cirkusdirektör, lever arvet vidare med en passion som känns i varje andetag.
Som världens äldsta resande cirkus är vi ett unikt exempel på hur talang och kärlek till konsten kan skapa en äkta cirkusdynasti. Varmt välkomna till en magisk stund för alla åldrar!
Cirkus Brazil Jack är en levande legend inom cirkusvärlden. Historien börjar redan 1899, då Carl “Brazil Jack” Rhodin grundade cirkusen som än idag bär hans namn. Inspirerad av den amerikanska vilda västern-showen, kombinerade han actionfyllda föreställningar med skickliga cirkusnummer och en oslagbar känsla för underhållning.
Cirkus Brazil Jack har ikke været på turne i samtlige sæsoner siden 1899. Det nuværende Cirkus Brazil Jack er etableret i 1982 af Trolle Rhodin (1917-1977) og hans børn Trolle JR, Carlo og Diana. Det blev senere overtaget af Trolle JR og hans hustru Carmen. I dag er det deres søn Trolle III som driver Cirkus Brazil Jack.
Cirkus Brazil Jack har endnu ikke offentliggjort navnene på de medvirkende i årets forestilling.

10. marts 2026
Det svenske cirkusakademi skriver:
Alla är hjärtligt välkomna till Cirkusakademiens sammankomst på lördag 21 mars. Denna gång ses vi på en annan plats än Stallet på Kungsholmen.
Vi träffas hos Svensk Magisk Cirkel i Hjorthagen (Stockholm).
Vi kommer att förevisas deras bibliotek med en fantastisk samling av böcker om trolleri, magi och illusionism.
Ciceron blir Svensk Magisk Cirkels president Erik Nordvall, som kommer berättar om bäckernas historia. En del över 200 år gamla.
Det blir även berättelser och anekdoter från trollerivärlden, internationellt såväl som svensk.
Lördag 21 mars 2026 kl 14.30
Adressen är: Skogvaktargatan 2 A, Hjorthagen.
Vi samlas utanför porten och vår ciceron Erik Nordvall tar sedan hand om oss.
Ni som åker kollektivtrafik tar tunnelbanans röda linje till stationen Ropsten. Utgången mot Hjortghagen.
(Inte Ropsten och Lidingöbussarna)
Det blir kaffe med dopp som Sven Magisk Cirkel och Cirkusakademien bjuder på.
Anmälan om deltagande (även via Zoom) till Johan Vinberg johan.mg.vinberg@gmail.com senast den 20 mars 2026.
Med reservation för ev. ändringar.

7. marts 2026
Arne Bjørk alias klovnen Jody fylder 85 år. Torsdag de
12. marts fylder skuespilleren Arne Bjørk 85 år. Han har i mange år været
knyttet til Odense Teater. Men han er også kendt som klovnen Jody. Arne Bjørk
blev uddannet på Odense Teaters Skuespillerskole i 1970. I 1971 fik han under
navnet Gogo sin debut som klovn i Cirkus Benneweis. Fra 1983 - 1987 var han i
Cirkus Benneweis i Cirkusbygningen i København og på turne, nu under navnet
Jody. Han har desuden turneret i Sverige, Tyskland, Ungarn og Japan. Hans
oplevelser i sæsonerne 1983-1987 er på smuk og poetisk vis beskrevet i hans fine
bog Klovnen Jody, som udkom i 2005. De senere år har Arne Bjørk arbejdet med sit
poetiske one-man-show "Det Mindste Cirkus".
I efteråret 2020 kunne publikum opleve ham på Odense Teater med forestillingen “Den stille klovn”, bygget over Arne Bjørks anmelderroste bog Den stille klovn. Forestillingen blev senere vist på Posthusteatret i København. I september 2024 spillede han en forestilling "små ting & klovne" på Værkstedsscenen på Odense teater - en forestilling med nogle af hans digte udvalgt fra hans bog "små ting & klovne", ledsaget af mimiske episoder. Arne Bjørk spiller stadig den mimiske forestilling "Det mindste cirkus" med klovnen Jody og desuden "Den stille klovn" og "små ting & klovne". Lige nu arbejder han sammen med skuespilleren Jesper Dupont på en forestilling, hvor oplægget er Henry Millers bog "Smilet ved stigens fod", tro mod Arne Bjørks tema "klovnen".


Fotos: bogforside Klovnen Jody. Foto fra små ting & klovne 2024

6. marts 2026
Show med unge trylletalenter
Mandag d. 30. marts og tirsdag d. 31. marts kl. 11 byder Cirkusmuseet i Hvidovre
sammen med Magisk Cirkel Danmark indenfor til et unikt show, hvor den kendte
tryllekunstner Anders Lilleøre vil præsentere nye unge talenter og selv give
prøver på sine magiske evner. Billetten til showet giver også adgang til museet
og Cirkusleg på dagen.

Anders Lilleøre. Pressefoto fra Cirkusmuseet

4. marts 2026
Cirkus og cirkusorkestre. År tilbage havde de fleste cirkus et orkester med et sted mellem 2 og 8 musikere. Flere og flere cirkus er i dag gået over til at bruge forudindspillet musik. Noget mange artister foretrækker, fordi de så er 100% sikre på, at ledsagemusikken er præcis som de gerne vil have det.
Sidste år var der kun 2 af de turnerende skandinaviske cirkus, danske Cirkus Arena og svenske Cirkus Olympia, som havde et rigtigt cirkusorkester. Hos Arena var der 6 musikere på orkestertribunen. Hos Olympia var der 4 musikere. Hos Cirkus Baldoni supplerede en trommeslager den forudindspillede musik.
I år bliver Cirkus Olympia det eneste skandinaviske cirkus, der har et rigtigt orkester. Cirkus Arena går nemlig over til at bruge forudindspillet musik, suppleret med en trommeslager.
Europas største cirkus, det tyske Cirkus Krone, har i mange år brugt forudindspillet musik i deres teltforestillinger.

2. marts 2026
Det norske Cirkus Arnardo har landspremieren i Kristiansand den 12. marts. Forestillingen varer ca. 90 minutter og er uden pause. Direktøren Are Arnardo skriver:
Cirkus Arnardo er tilbake med et internasjonalt show der klassiske og moderne artister fyller manesjen for å gi publikum en fantastisk opplevelse.
– Igjen kan vi ønske vårt kjære publikum velkommen til vår forunderlige verden, der hverdagen er satt på vent, og hvor latter og glede kan ta overhånd, sier cirkusdirektør Are Arnardo.
I årets cirkuskortesje har cirkusdirektøren en bagasje fullspekket med glede og opplevelser. En varieté som skaper både latter, forundring og wow-faktor av de helt store.
– Vår oppgave er å glede og imponere, og det skal skje i vårt magiske univers, innenfor våre porter. For et besøk hos oss skal både skape minner og glede for store og små, sier Are, som nå oppsøker sitt publikum med sesong nummer 77 i rekken.
– Vi gleder oss alle sammen til å ta mot vårt publikum og gjøre som bestefar sa; «Den største gleden en kan ha, er å gjøre andre glad», sier Are Arnardo.

Familie Arnardo: sønnen Arne, forældrene Paola og Are og datteren Shannon. Pressefoto fra Cirkus Arnardo
De medvirkende artister i årets forestilling er:
Chiara Boldini – luftnummer i «krystallysekrone»
Shannon Folco Arnardo – fodjonglør med tæpper. Hun står tillige i spidsen for Cirkus Arnardos showballet. Shannon Folco Arnardo er 23 år og 4. generation af familien Arnardo.
Klovnene Duo Rossi (Yann og Alexandra Rossi)

Yann og Alexandra Rossi. Yann optrådte tidligere sammen med sin bror Hector
under navnet Rossyanns clowns. Pressefoto fra Cirkus Arnardo
Kevin Probsts hunde. Han har tillige et nummer med papegøjer. Kevin Probst var senest hos Arnardo i 2024.

Kevin Probst med papegøjer i 2024. Foto: Thorbjørn Klæbo Flo
Petr Smaha – tempojonglør fra Tjekkiet
Ignacio Ramos – ethjulet cykel, hvor han bl.a. hopper på podier og jonglerer med hatte.

Ignacio Ramos som trappeartist. Pressefoto fra Cirkus Arnardo.
Arne Otto Luigi Folco Arnardo – diabolo. Han er 26 år og opkaldt efter sin oldefar, Cirkuskongen Arne Arnardo.
Direktørparret Are & Paolas med et helt nyudviklet magi- og illusionsnummer.

2. marts 2026
Det norske Cirkus Merano har landspremiere i Frederikstad fredag den 13. marts. Årets forestilling varer cirka 1 time og 45 minutter, inklusive en 20-minutters pause.
I årets forestilling møder du blandt andet:
Jongløren Francesco Pellegrini. Han kommer fra Italien og bouncher sine bolde ned på et podium.

Francesco Pellegrini. Pressefoto fra Cirkus Merano
Rumænske Marius har to numre: stolebalance og tissue
Robi Berousek har to numre: et, hvor han jonglerer med tennisketsjere og et med stigebalance. Han har haft flere sæsoner i Cirkus Arena, senest i 2024, og en enkelt sæson i Cirkus Dannebrog.
Gabor Mayer og hans partner Adam kommer fra Ungarn og viser dels et kaskadørnummer (bordnummer) og dels under navnet Artist of Dance et nummer med breakdance. Gabor optrådte også i Cirkus Baldoni i 2024 og i svenske Cirkus Brazil Jack 2025. Begge steder havde han to partnere med.

Gabor og partner. Pressefoto fra Cirkus Merano
Gabors kæreste Lily tager tilskuere med i en drømmeverden med sæbebobler.
Klovneveteranen Francesco (Francis Brunaud) er tilbage hos Merano. Dansker kender ham fra flere sæsoner i Cirkus Benneweis, senest i 2005. Svenskerne har mødt ham i både i Cirkus Brazil Jack, i Cirkus Maximum og i Cirkus Scott. Han er født i Paris i 1950 og havde sin debut som klovn i 1978. Siden har han verden over optrådt i en række førende cirkus.

Forestillingens gennemgående
figur er den poetiske klovn Francesco (Francis Brunaud), her fotograferet med en
entre fra tilskuerpladserne i Cirkus Maximum i 2017. Danske cirkusgængere mødte
ham hos Benneweis i 1995, 1996, 2004 og 2005.

26. februar 2026
Valg og cirkuspremiere. Der er netop udskrevet folketingsvalg til afholdelse tirsdag den 24. marts. Og det er den dag, Cirkus Arena havde planlagt at have landspremiere.
En premiere på en valgdag vil betyde langt færre tilskuere end normalt, og da slet ingen politikere. Og heller ikke meget omtale i medierne. Derfor har Benny Berdino udskudt premieren til onsdag den 25. marts, hvor der ellers ikke skulle være forestilling.
Normalt betyder et valg, at cirkusplakater drukner i valgplakater. Men det vil ikke være tilfældet i København, hvor cirkus slet ikke må opsætte plakater på lygtepælene! Til gengæld har Arena allerede nu massevis af reklamer på busserne. Så københavnerne skal nok opdage, at der er cirkus i byen.


26. februar 2026
Cirkus Merano 2026. Knuth Dahl skriver på Facebook, at hans norske Cirkus Merano har landspremiere i Frederiksstad fredag den 13. marts. Frederiksstad er deres faste premiereby, hvor de havde deres allerførste forestilling 18. april 1975. For Knuth er fredag den 13. en heldig dag! Knuth Dahl tilføjer:
Mine to barnebarn Kevin og Mathias som har blitt helfrelste Merano-fans er selvølgelig med når teltet reises, og prøvene går i gang i begynnelsen av mars. Sønnen min Knut Andre har også blitt en viktig brikke i Merano-universet
Cirkus Merano holdt pause 2015 til 2024, men var på turne igen i 2025.

Cirkus Meranos telt er fra 2025. Det har en diameter på 28 meter og plads til 650 tilskuere. Fotos: Thorbjørn Klæbo Flo

25. februar 2026

24. februar blev Solveig Enoch bisat fra Hejls kirke. Familiens mangeårige ven Mogens Simonsen skriver: Begravelse med cirkusstemning og klapsalver. Det var den altid kærlige, omsorgsfulde og gæstfrie Solveig Enoch, der fik sin sidste forestilling med mindetaler af barnebarnet David og af det næstældste barn Agnete. Stemningsfuld og smuk begravelse. Foto hhv. Jørgen Lorenzen og Mogens Simonsen.

24. februar 2026
Eddy Carello. Eddy Carello var blandt de optrædende i i Cirkus Trapez vintercirkus. Jørgen Lorenzen så årets sidste vinterforestilling den 22. februar kl. 15 i Hald Ege idrætscenter. Han skriver:
Der er mange, der op gennem årene har glædet sig over Eddy Carello. Han optrådte i cirkus Dannebrog i 2006 og 2011 og har siden i flere sæsoner optrådt i Enoch’s Cirkus Show i Odenses Rosengaardcenter. Hvor han faktisk allerede i 2004 havde sin danske debut i Enoch-familiens cirkus Kenny.
Eddy Carello er en alsidig tempojonglør, som ud over bolde og kegler kan jonglere fodbolde – og objekter af forskelligt udseende og størrelse.
Hans specialtrick er der, hvor han er trommeslager – og i stedet for trommestikker bruger bolde, som han slynger mod bækkenerne eller trommeskindene. Og ind i mellem blander boldene sig med bordtennisbolde, som han gemmer i munden – og sender af sted, så de falder ind i rytmen – for atter at lande i hans mund.

Alle fotos smartphonefotos, taget af Jørgen Lorenzen
Hans karriere er klassisk for mange gode artister. Når alderen begynder at sætte sine naturlige grænser for styrke og reaktionsevne, glider artisten over mod klovnen. Komikken træder op ved siden af den artistiske færdighed – og overtager den.
Det er det, der er ved at ske for Eddy Carello. Han er på vej til klovnen, og med sin store manegeerfaring er vejen jo mulig at betræde.
I år har vi set ham i cirkus Trapez’ vinterforestillinger.
Han har – endnu – ingen sminke, men hans dragt peger i retning af det humoristiske. Hvad ser vi? En vagabond? En middelalderlig gøgler? En figur fra Shakespeares tid? En tidløs spasmager? En enfoldig bondemand, der er kommet ind med 4-toget?

Der er så mange tolkningsmuligheder og udviklingsmuligheder, og der er ingen tvivl om, at han prøver mulighederne af – og vælger, hvad han er bedst tilpas med. Undervejs viser han sine færdigheder som jonglør og balancekunstner – og dukker op med en helt ny disciplin, hvor han sætter snurretoppe i spil – og får dem til at vandre hen ad en snor. Og han prøver den direkte interaktion med publikum, hvor publikum så at sige bliver rekvisitten, som artisten arbejder med. En svær disciplin, for man aner jo ikke på forhånd, hvordan rekvisitten er i netop den forestilling, der er i gang.
Hans gamle nummer med trommesættet er ikke ændret. Det viser sig også ved, at han her affører sig sit komiske kostume og optræder med sit gamle, bolchefarvede jakkesæt. Men også her når enderne sammen. En klovn skal balancere på kanten af det groteske – befinde sig i et krydsfelt mellem genialitet og galskab. Galskaben skal lure et sted i øjenkrogen – men må aldrig tage over. Den er et middel til humor, til beundring: sådan kan tilværelsen jo også være, og hvorfor er den egentlig blevet så trist, alvorstung og tyngende, når den lige så godt kunne være poetisk, humoristisk og magisk og fuld af latter og leg?
I glimt ser man Eddy Carello arbejde med det groteske og det grinagtige, der for en stund slår det regelbundne, alvorlige og tillærte af banen. Det er det, børn kan og gør. Det er det, der sker, når vi leger og fantaserer og drømmer
For hvem i alverden har fået den tossede ide at erstatte trommestikker med bolde og tennisbolde, der flyver ud af og ind i munden? Den ide har klovnen fundet på – og givet den videre til jongløren. Som nu kan give den tilbage.
Det bliver spændende at følge Eddy Carellos videre vej – på vej mod klovnen og på vej mod endnu en tilføjelse til manegens kunst.

Eddy Carello og Stefan Dvorak, som også var blandt de optrædende i Trapez vintercirkus

23. februar 2025
Teaterforestilling om La Norma.
La Norma – født Norma Nielsen i Storegade i Randers 9. februar 1926 – blev allerede som 15-årig en international cirkusstjerne. Hendes rejse førte hende fra Randers til det store amerikanske cirkusmiljø, hvor hun optrådte i nogle af verdens største shows, var stand-in for Betty Hutton i filmen The Greatest Show on Earth og blev hædret i cirkusbyen Sarasota, Florida.
For at hædre den nu 100 år gamle tidligere trapezstjerne skaber Randers Teater en forestilling, hvor man på scenen møder skuespillerne Lisbeth Knopper, Bue Wandahl og Rasmus Monrad. Instruktion: Jacob Stage. Manuskript: Anna Panduro. Musik: Jacob Venndt.
Forestillingen spiller 1. og 2. september 2026 i teaterets AP Sal, der har plads til 110 tilskuere. Det er planen i 2027 at sende forestillingen på turne.


19. februar 2026
Baldoni’s vintercirkus. Siden 2016 har Cirkus Baldoni hvert år i uge 8 produceret vinterforestillinger for Ishøj Bycenter, der netop har skiftet navn til Ishøj Bymidte. Der var dog ikke vintercirkus i 2021, hvor coronaen hærgede.
Også i år viser Baldoni forestillinger i Ishøj fra 13. til 21. februar. Forestillinger, som trækker mange kunder til centeret.
At forestillingerne vises i uge 8 skyldes, at Ishøj og en række kommuner lægger skolernes vinterferie i uge 8. Langt de fleste andre kommuner har placeret vinterferien i uge 7.
Årets godt 30 minutter lange forestilling blev indledt af cykelekvilibristerne Duo Santos (Bettina Nina & Jacob), som også var med i Baldoni’s julecirkus 2025. De både jonglerede og viste akrobatik på to- og ethjulede cykler. Til allersidste cyklede Jacob på en lillebitte cykel.


Næste nummer var klovnen Berty Engelbert Balder med strudsen Helmuth, der ikke ville springe gennem en ring, men gerne ville have popcorn, som tilskuerne skulle kaste i munden på den. År tilbage arbejdede Berty sammen med sine brødre Christian og Sidney. Men for mere end 10 år siden valgte brødrene at gå solo, da det blev sværere og sværere at finde cirkus, som har villige til (eller havde råd til) at engagere en klovnetrio. I de senere år har vi blandt andet oplevet Berty Balder i Cirkusland og i Enoch’s Cirkus Show.

Efter et kort mellemspil med René Baldoni og løven Leonardo kom jongløren Oliver Berdino i manegen. Han er søn af Suzanne Berdino og altså et af Benny Berdinos børnebørn. Han viste et pænt jonglørnummer med op til 7 bolde og 5 køller.


Næste nummer var fodjongløren Otilia (Otilia Kristina Gasca), der er gift med Berty Balder. Hun er datter af Fatime Horwart, hvis fine kattenummer vi så hos Baldoni i 2017 og skal gense i den kommende sæson. Otilia viste sig som en udmærket fodjonglør både med tørklæder, cylindere og hula hop ringe. Det er i øvrigt ikke hendes første sæson hos Baldoni: som helt ung pige viste hun i deres 2006-forestilling et nummer i aerial ring.

Dernæst kom Berty Balder igen i manegen, denne gang med en entre, hvor han fangede bifald i en skraldebøtte og sluttede med at balancere et fyldt vinglas på panden. Med lidt snyd – han er jo en klovn!

Forestillingens sidste nummer var et gensyn med Duo Santos med det
rulleskøjtenummer, vi også så i Baldonis julecirkus. De fleste
rulleskøjteartister optræder på et podium, men Duo Santos vælger at udføre det
på en cirkelformet plade lagt i manegen.


Finale

18. februar 2026
Cirkusbygningen årgang 40. Cirkushusets Museumsforening i Rold har netop udsendt deres lille årsskrift Cirkusbygningen. 12 sider i A5-format. Årsskriftet indeholder blandt andet omtale af en forestilling i Ridehuset med Cirkus Solvej, sponseret af Sparekassen Danmark Fonden Hobro. Der er også omtale af uddelingen af Den Danske Cirkuspris 2025 og af museumsinspektørens besøg først hos Jimmy Enoch og hans far Dennie og siden hos Dawid Benneweis. Særudstillingen med værker at Viggo Salting og Helle Abildgaard er også omtalt. En udstilling der med et par ændringer kommer til at stå i 2026. Endvidere er der omtale af foredrag med Irene Thierry samt af en klovneforestilling med Irene og hendes mand Jan Allan, bedre kendt som klovnen Allando. Et foredrag i januar i år med Katja Schumann og filminstruktøren Anne Svejgård Lund er også omtalt.
Medlemskab af Cirkushusets museumsforening koster 75 kr. om året. Det giver fri adgang til Cirkusmuseet i Rold samt til en række andre museer under Nordjyske Museer. Hvis du er interesseret, så send en mail til formanden Niels Christian Hansen på nich@godmail.dk

18. februar 2026
Cirkus Olympia 2026. Det svenske Cirkus Olympia har landspremiere 28. marts i Oscarström. De skriver:
För 42 år sedan startade Herbert och Henrika Bengtsson Cirkus Olympia och 2026 ger sig Cirkus Olympia, som har sitt vinterkvarter i halländska Drängsered, ut på en sex månader lång jubileumsturné genom Sverige. 170 platser skall besökas från Smygehuk i söder till Södertälje i norr och man planerar att spela 200 föreställningar.
Cirkus Olympias direktör, Niklas Bengtsson, berättar att årets produktion kombinerar nytänkande och tradition och föreställningen är jämfört med tidigare år mera producerad, med kombinationer av sång och musik och spännande cirkusnummer. "Vi har som målsättning att vara den ledande klassiska cirkusen i Sverige och vi tävlar numera egentligen bara med oss själva. Varje år försöker vi höja den konstnärliga nivån och skapa en föreställning som vår stampublik upplever som unik och samtida. Vi vill att vår föreställning skall vara generationsöverskridande och att barn, föräldrar och far- och morföräldrar skall förundras och skratta samtidigt, men nödvändigvis inte åt samma sak. Det skapar gemenskap."
Familjen Bengtsson har byggt upp Cirkus Olympia, från ingenting till ett stort modernt nöjesföretag. Varje år presenterar man ett helt nytt internationellt cirkusprogram. Cirkus Olympia är en i allra högsta grad internationell arbetsplats och i år har man engagerat spännande artistgrupper från 13 olika länder. De presenterar dessutom egna hästar och hundar som familjen Bengtsson tränat från grunden och som man sköter om som familjemedlemmar.

Cirkus Olympias telt har en diameter på 28 meter og plads til 600 tilskuere.
Pressefoto fra Cirkus Olympia. Fotograf Linda Himsel
En cirkusföreställning är alltid en kollektiv prestation, men det är viktigt för Cirkus Olympia att alltid bjuda på någon spännande nyhet som aldrig förr har visats i Sverige. Den magiska illusionshowen Flash Back från Spanien är den största produktion Cirkus Olympia någonsin presenterat i sin manege och innehåller fantastisk magi med en stor ensemble.
Ingen cirkus utan en clown och i år är Clownen Tumpy från Chile tillbaka för att locka barn i alla åldrar till skratt.

Klovnen Tumpy var også hos Cirkus Olympia i 2024 og 2025. Pressefoto fra Cirkus Olympia. Fotograf: Emelie Kindblad
Den unge jonglören Antoine Cartier från Frankrike trollbinder publiken i ett halsbrytande tempo i en genre som kallas Diablo-jonglering. Han var nyligen engagerad i Noveau Cirque Zavatta. Duo Estrida presenterar ett helt nytt luftnummer i ring. Duon består av Frida Evelina Persson från Sverige, som är utbildad i Spanien och Ester Viljanen från Finland, som båda tidigare arbetat som solo-luftakrobat hos oss. Nu har de studerat in ett helt gemensamt nummer inför årets säsong. De båda har dessutom en viktig roll i att binda samman föreställningen med sång tillsammans med gitarristen och sångaren Paul Szabó, Clownen Tumpy och vår orkester. Skating Chavez från Portugal åker rullskridskor i högt tempo och utnyttjar gravitationen för sin akrobatik. The Segura Sisters från Spanien bjuder på hand-i-hand-akrobatik, där den urstarka undre partnern lyfter sin syster hand-i-hand, medan hon utför vackra akrobatiska konststycken. Portugisiske Kevin Chavez är en våghalsig rola-rola-artist som balanserar på bräder, på rullar, på sadeln på sin motorcykel.
Cirkus Olympias egna hästar och hundar har såklart sin självklara plats även i årets föreställning. Niklas Bengtsson presenterar i år sina vackra tinkerhästar och Henrika Bengtsson uppträder med Cirkuspatrullen, dvs sina busiga och leksugna hundar.

Henrika Bengtsson og hendes hunde er et fast og uundværligt indslag i Cirkus Olympias forestillinger. Pressefoto fra Cirkus Olympia. Fotograf: Emelie Kindblad

17. februar 2026
La Normas 100 års fødselsdag 9. februar blev fejret i klubben Showfolks of Sarasota. Langt over 100 mennesker var mødt op for at fejre hende på dagen. Herunder forfatteren Aase Thomassen, der har skrevet bogen La Norma – Sorg, savn og succes – en dansk trapezstjernes vej til international berømmelse, og hendes to ældste børnebørn. La Noma var lykkelig over at få besøg fra Danmark. Det vakte nogen opsigt i selskabet, at Aase og børnebørnene havde taget den lange rejse udelukkende med det formål at deltage i festlighederne. Med sig havde Aase Thomassen en hilsen fra teaterdirektør Peter Westphael fra Randers Teater, som lykønskede og meddelte, at Randers Teater festligholder 100 året ved at sætte en forestilling om La Norma op den 1. og 2. september.

Tino Wallenda fra The flying Wallendas bød velkommen. Både han og hans ægtefælle Olinka Wallenda-Zoppe havde gjort en utrolig indsats for at give Norma Fox en uforglemmelig festdag, og det blev på alle måder uforglemmeligt. I sin tale til fødselaren sagde Tino bl.a.: "There were a few performers of the day who did trapeze, that were unique, and she had a unique style, presentation, and also dynamic tricks, but of course, personally, what stood out to me was her warmness towards me and the fact that she took me in as her son."


La Norma og Aase Thomassen
Klik her for at se avisen The Observers omtale af La Normas fødselsdagsfest.

14. februar 2026
Cirkus Mascots vinterforestilling. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Herningcentret, 13. februar kl. 14 og skriver:
Traditioner er gode. Og en fast tradition er cirkus Mascot, som besøger Herningcentret hvert år i skolernes vinterferie.
Og så tænker man: dem har vi jo set før. Men nej, som i enhver god tradition ligger der noget rituelt: det er det samme, der sker – og alligevel er det helt nyt, som om man ser det for første gang.
Klovnen Gulio varmer op – og kan hverken finde ind i manegen eller ud af den. Fortæppet driller og er i vejen. Børnene – vel 300 – hviner af fryd og kommer med opmuntrende tilråb og opfordringer, inden det omsider lykkes – også at få numsen med ud.
Det var vist Per Højholt, der sagde, at en klovn skal skabe stor og præcis forventning. Man ved, hvad der kommer – ser hen til det og lever med forventningens glæde. Og det gør jo oplevelsen større, at Gulio – forklædt som et forvokset legebarn – se ud til at more sig selv allermest. Klovnesind, hedder det, når det når ud til publikum, som ler og lever med i forventningen.
Og det var Philip Schumann, der sagde, at den gode artist skal vise, hvad han vil – sekunder før det sker. Sådan også her. Og i særdeleshed, når man ser jongløren Jonathan Zeuthen. Han er klædt i sort og er inde i to omgange. Først med diabolo-kegler, og derefter med et klassisk, stilrent og fejlfrit jonglørnummer med kegler og bolde. Ægte, flot, fordi rekvisitterne i den grad står i centrum – et redskab i jonglørens hænder. Man føler sig tryg, og den store og præcise forventning imødekommes og indfries til punkt og prikke.

Mariannes hunderevy er et must i en Mascot-forestilling. Til stor glæde for alle, der har hund derhjemme, og som sikkert selv har prøvet at få hunden til at ”optræde” – og fundet ud af, at det ikke er så let endda.

Juliya er inde med et hula hoop-nummer. I en meget smuk, hvid dragt, som står fint i kontrast til Jonathan Zeuthens stilrene, diskrete og mørke dragt.

Og Gulio er både sværdsluger, troldmand og ven med en uregerlig, popkornædende og fræk struds.

En halv times godt, ægte, levende cirkus. Uden dikkedarer og falbelader. Afvekslende mellem grin og forundring. Den ægte vare, som imødekommer den store, præcise forventning. Alt er nyt – og alt virker på en måde velkendt, genkendt og fortroligt. Som det gode ritual. Som rygraden i enhver god cirkusforestilling.
Daniel holder gryden i kog – med korte, præcise kommentarer og som kapelmester med de mange knapper, der skal styres for at fravriste lydmaskinen de rigtige melodier og lyde til de rigtige tidspunkter.

13. februar 2026
John Thur 80 år. Onsdag den 18. februar fylder John
Thur 80 år. Han er måske bedre kendt som JohnJohn Thurano. I 54 år optrådte han
sammen med sin far Konrad Thur med det komiske linenummer Die Thuranos. Far og
søn viste sammen et formidabelt nummer, hvor de opfattede linen som en rekvisit,
medens linen hos mange andre linedansere nærmest er ”hovedpersonen”. JohnJohn
har fortalt, at han og hans far faktisk aldrig havde brug for at træne sammen!
Fantastisk, når man tænker på de mange år, hvor de var et af artistverdenens
mest efterspurgte numre. (JohnJohn trænede selvfølgelig selv).
Det danske publikum oplevede seneste Die Thuranos ved den internationale klovnefestival på Bakken i 2006, hvor Konrad helt velfortjent var publikums favorit. Festivalens ærespris, the World Clown and Artist Reward kunne han dog ikke få – den havde han nemlig allerede fået i 2004! Konrad Thur døde i 2007. Efter faderens død valgte John, som var fyldt 61, at stoppe som aktiv artist. Han fortsatte dog med at undervise unge i jonglering og linenumre.
JohnJohn er egentlig døbt Johannes. Navnet JohnJohn brugte han som artistnavn, når han optrådte som tallerkenjonglør. Mange cirkus og varieteer ønskede nemlig at engagerede artister havde to numre. Også som tallerkenjonglør holdt han fast ved, at tallerknerne var rekvisitter og ikke ”hovedpersonerne” i entreen.
I mange år har han, når han ikke var på turne, boet i Svindinge v/Ørbæk på Fyn.

Foto: JohnJohn og hans far Konrad.
Foto fra klovnefestivallen 2004.

12. februar 2026
Ny bog om cirkus. Den 17. marts udkommer bogen ”Dansk Cirkus - nostalgi og nutid”. Den handler om det traditionelle cirkus før og nu. Det er en coffee table bog på 400 sider og med mere end 300 farverige illustrationer og spændende interviews med markante personer fra cirkusverdenen. Forfatteren er Jacob Wendt Jensen, som er kendt for sine biografier om kendte personer og bøger om underholdning fra film og tv-serier til revy. Museumschef Mikkel Knudsen fra Cirkusmuseet i Hvidovre har bidraget med et indledende kapitel om dansk cirkushistorie.
Jacob Wendt Jensen fik ideen til bogen, da han for nogle år siden faldt over en mængde af Ole Eges fotos af danske cirkus i anden halvdel af halvfjerdserne.
Bogudgivelsen markeres med en reception på Cirkusmuseet fredag den 20. marts kl. 13 til 15. Det bliver en fornøjelig eftermiddag med bobler og taler, og det vil være muligt at købe bogen til en reduceret pris.


12. februar 2026
Cirkus Arli 2026. Sæsonen starter 4. april på ved Møllebakken i Fløng. Ud over Martin, Bettina og Alexander Arli kan du glæde dig til at møde:
Fra Spanien Michael Olivares - komiker med flere entréer. Sidste år havde han stor succes i finske cirkus Finlandia. Han kommer fra Nicol-familien.

Michael Olivares. Alle fotos
pressefotos fra Cirkus Arli.
Hans kone Helena Polach kommer fra Tjekkiet og er fodboldjonglør. Danskerne mødte hende i Cirkus Benneweis i 2012, hvor hun stilsikkert og elegant jonglere med først tre, siden fire og til sidst fem fodbolde.

Helena Polach
Ligeledes fra Spanien kommer Guerrero familien, som laver springbræt akrobatik og Segura Sisters, som viser luftakrobatik med hårhæng.

To medlemmer af Guerrero-familien
Fra Letland kommer Helena Vasiljeva og Sergejs Polupans. De alsidige artister har været hos Arli i flere år. I år laver de lasershow og en ny version af deres spandenummer.

12. februar 2026
Et dødsfald: Bernhard Saabel.
Den italienske Saabel-families mandlige overhoved Bernhard Saabel er afgået ved
døden efter nogen tids sygdom. Han blev 72 år. Han efterlader sig ægtefællen
Tiziana og døtrene Alexandra, Kelly og Jennifer.
Danskerne oplevede Saabel-familien med skoleridt og sibiriske slædehunde i Cirkus Benneweis i 2011 og i Cirkus Dannebrog i 2013. Datteren Kelly præsenterede bistået af sin mor Tiziana hundenummeret i Cirkus Trapez i 2019. Senest vi så hundenummeret var i Cirkus Arli i 2024, hvor det var den yngste datter Jennifer, der bistået af sin mor fremviste hundene. Bernhard var med rundt, men ikke i manegen.

Bernhard og Tiziana Saabel hos
Benneweis i 2011

11. februar 2026
Cirkus Trapez Vintercirkus 2026. Finn Stendevad så forestillingen i Esbjerg tirsdag den 10. februar kl. 16-18 i Blue Water dokken og skriver:
Isabella Sosman og Bernhard Kaselowsky har altid gjort hjørnet af den store hal til en hyggelig lille vintercirkus. Også i år. Der var godt fyldt op på hallens endevæg og på den del af dens venstre side, som var i brug. Højre side tyndt besat, men logerne omkring manegen var godt fyldt op.
Nu til forestillingen:
I manegen var opstillet et billardbord og et stativ med en del jonglørkøller, forklædt som champagneflasker.
Forestillingen startede med et charivari, hvor alle medvirkende fyldte manegen. Den gl. klovn havde en klappekasse, hvori han fangede publikums bifald. Det spillede han på, indtil jongløren kom op på billardbordet og jonglerede med billardkugler og senere med køllerne.
Han var en god tempojonglør. Fremragende opvarmningsnummer, der satte gang i hele cirkus.
Herefter kom ung pige med en Beagle hund. Hunden viste mange tricks og spring. Kvalitativt fint lille nummer.
Den gamle klovn, eller skulle jeg sige august, hvilket er mere præcist, fremførte en masse forskellige boomerangs. Elegant og med stor kunnen.
Nu fremførte en ung pige det klassiske hula hop nummer. Man tilgav hende nogle små kicks, for smuk var hun.
Jongløren kom nu ind og lavede det klassiske cigarkassenummer med de tre cigarkasser. Det gik stort set perfekt, men nu kom den gamle august ind og lavede det med større kasser og et vildt tempo. Perfekt, indtil han ved udgangen afslørede, at han havde en snor i den midterste kasse.
Bella kom nu ind og annoncerede Auriols gamle nummer fra cirkus Astley for 250 år siden: Stolebalance på fire flasker. Jongløren balancerede med op til 6 stole ovenpå den oprindelige stol. Super nummer.

Joel Lutzny med stolebalance
Nu kom beaglen ind med et stort skilt i munden, hvorpå der stod 20 minutters pause.
Første nummer efter pausen var hula hop pigen med et solotrapez nummer, i en slags omvendt kejserkrone. Fint og sobert nummer.

Pigen i lysekronen var Nynne Hulsig Samuelsen, her fotograferet i svenske Cirkus
Rhodin i april 2025.
Nu annoncerede Bella et urgammelt japansk balancenummer. Den gamle august satte alt, små og større miniature paraplyer i rotation på spadser stok, finger, hat, sabelklinge osv. Godt temponummer. Ovenpå dette kom en ung artist med et tempofyldt rola rola nummer. Han balancerede på et højt tårn, hvor han både balancerede på 6 små tønder og senere på 6 skamler/trappetrin.

Stefan Dvorak har netop vunder junior sølv i Monte Carlo for sit rola-rola nummer
Den gamle august lavede et forrygende boldshow med jonglering med guitar,
tennisbolde og bordtennisbolde på diverse slagtøj.
Forestillingen sluttede med charivari med præsentation af alle medvirkende.
Alt i alt endnu en glimrende forestilling, Bella kan være godt bekendt. Bernhard Kaselowsky var til stede til alt det praktiske, men ingen af hans dyr var med.

10. februar 2026
Enoch’s Cirkus Show 2026.
Fra 1984 og frem til 2009 producerede Haddy Enoch under navnet Cirkus Kenny
flotte vinter- og efterårsferie forestillinger for Rosengårdcenteret i Odense.
De første år vist nok i samarbejde med Kenn Anker Petersen. Og med et 6 mand
stort orkester.
I 2010 og 2011 var der ikke cirkus i Rosengårdcenteret. Men mange af kunderne savnede forestillingerne, og siden 2012 har Haddys barnebarn Jimmy Enoch produceret vintercirkus for det store fynske indkøbscenter. Han har brugt navnet Enoch’s Cirkus Show og vist en række flotte forestillinger med det, som i cirkusverdenen kaldes internationale topartister. Men den levende musik er for længst erstattet af forudindspillet musik.
Oprindelig varede forestillingerne en times tid, men indkøbscenteret har ønske lidt kortere forestillinger, så årets forestilling varer 40 minutter.
Set-up er fortsat flot: ud over stole rundt om manegen er der opstillet en tribune med plads til ca. 150 gæster og der er ophængt lysring i loftet med moderne LED-lys.

Ved forestillingerne mandag kl. 11 og 14 blev alle siddepladser optaget op mod en time før forestillingen gik i gang. Så ingen tvivl om, at cirkusforestillingerne trækker mange til Rosengårdcentret. Årets forestilling blev efter velkomst med alle de medvirkende i manegen indledt med et nummer i aerial ring (aerial hoop), udført af Samanta Lutzny.

Dernæst kom en klassisk klovneentre, som sjællænderne kender fra Cirkus Arli: hypnosentreen, fint udført af Jimmy Enoch og Alejandro (Alexander Arli). Børnene blandt publikum jublede!

Dernæst kom et udmærket nummer med to hunde, fremført af Sabrina Lutzny med assistance fra ægtefællen Rene. Nummeret sluttede med, at en tredje og ganske lille hund løb rundt på manegekanten.

Nu kom der en jonglør i manegen: Jimmys fætter David Sosman, hvis speciale et at bounce bolde ned i podiet. Flot og elegant fremført.

Derpå kom Jimmy og Alejandro tilbage i manegen med spøgelsesentreen. Den blev vist i samme version som i Cirkus Arli: De skulle siddende på to stole synge den kendte opera Ude i Charlottenlund. Jimmys 12 år gamle datter Emily kom i manegen og fortalte, at de ikke måtte synge der. Og så gik de over i den anden side af manegen, for der havde hun jo ikke forbudt dem af synge! Men nej: Emily kom i manegen og gentog sit syngeforbud og sagde, at det var lige meget hvor de sad. Og så flyttede de ind midt i manegen. ”Hvis I synger der, kommer det et spøgelse,” truede Emily. Det troede de ikke på. Men der kom et lille spøgelse, som skræmte især Alejandro fra vid og sans. Til sidst i entreen blev det afsløret, at det var Jimmys 10 år gamle søn Jeremy, som var udklædt som spøgelse. Børnene blandt publikum jublede og levede med ved at advare Jimmy og Alejandro, når spøgelset dukkede op.

”Ude i Charlottenlund, sidder der
en mand”

”I må ikke synge her!”

Spøgelset!
Sidste nummer i forestillingen var Lutzny-familien - Rene, Sabrina, sønnen John og datteren Samanta - med et tempofyldt cowboy-show, som bød på både piskesmæld, knivkast og lasso-sving.

John Lutzny med piske

John og Rene Lutzny med lassoer

Rene Lutzny kaster med knive

Familien Lutzny står for tre af
de seks numre i årets forestilling
Til sidst kom alle de medvirkende i manegen. Jeremy på ethjulet cykel for at leve op til Enoch-familien ry om altid at have et cykelnummer – i år ganske kort – med i deres forestillinger.

Finale med Jeremy på ethjulet
cykel

8. februar 2026
Et dødsfald: Conny Hende Lidal.
Den tidligere trapezartist og cirkusdirektør Conny Hende afgik ved døden den 8.
februar. Hun blev 94 år. I mange år optrådte hun i trapez mv. i en lang række
cirkus. Hun optrådte også på markeder, i tivolier og i folkeparker. Hun
inspirerede blandt andet Irene Thierry til at starte i trapez og var Irenes
store idol.
Hun blandt de medvirkende, da Erna Mundeling sammen med datteren Viola i 1986 forsøgte at genoplive det gamle Cirkus Mundeling. Conny Hende var den gang 54 år gammel.
Som så mange artister drømte hun om at få sit eget cirkus. I 1991 gik drømmen i opfyldelse: med sæsonstart 9. april startede hun sammen med ægtefællen Jørgen Hansen Cirkus Scandinavia. Det et nystartede cirkus havde en lastbil, to hænger, to campingvogne og to artistfamilier: Marianne og Jess Deleuran, som senere startede deres eget Cirkus Mascot og gentlemantyven Kenny Quinn og fru Joan. Hertil kom den hollandske kosakrytter Guido Leidelmeyer.
Sæsonen blev ikke god, men det lykkedes dog parret at få Cirkus Scandinavia på
landevejene igen i 1992, 1993 og 1994. I 1995 blev Cirkus Scandinavia overtaget
at Conny Hendes søn Poul Erik Lidal og pralede af at være Danmarks 4. største
cirkus med over 20 ansatte. Sæsonen blev det lille cirkus sidste. Conny Hende
Lidal forsøgte at genstarte Cirkus Scandinavia i 2000 i samarbejde med et cirkus
fra Bulgarien. Det gik ikke, og de strandede et eller andet sted i Jylland.


7. februar 2026
Cirkus Flik-Flak vinterforestilling. Odenses børne- og ungdomscirkus Flik-Flak skriver:
Cirkusforestilling for hele familien fredag d. 13. februar kl. 14.00
Inviter familien til en ekstraordinær vinterferieoplevelse med Cirkus Flik-Flak's årlige forestilling i Odense SØ. Gå ikke glip af muligheden for at opleve en forrygende blanding af akrobatik, klovneri og magiske illusioner, når børn og unge viser deres imponerende talenter. Forestillingen, der finder sted d. 13. februar, garanterer en dag fuld af latter, spænding og ikke mindst cirkusmagi for hele familien. Efter showet kan alle gæster prøve kræfter med cirkusrekvisitter og selv blive en del af den fortryllende verden. Dette er din chance for at give dem, du holder af, en oplevelse udover det sædvanlige. Billetter til denne festlige dag koster kun 60 kr. for voksne og 40 kr. for børn og kan købes online. Kom og tilbring en uforglemmelig dag med Cirkus Flik-Flak.

Billetter købes på www.cirkusflikflak.dk
Arrangementet finder sted i cirkusbygningen på Herluf Trolles Vej 138, Odense SØ

6.
februar 2026
La Norma 100 år.
Mandag den 9. februar fylder den danskfødte trapezstjerne La Norma (Norma Fox)
100 år.
Norma er født i Randers i 1926 som barn nr. 5 ud af en børneflok, som endte med
at blive på 13 børn. I foråret 1940 fik Varieté Maxim i Randers besøg af
artistparret Florita Sisters. De var nu ikke søstre, men mor og datter. Moderen,
Emilie Altenburg, var på udkig efter et ungt talent, som kunne oplæres til at
indgå i nummeret. På en danseskole fik Emilie Altenburg øje på den 14-årige
Norma. Uden at involvere Norma selv aftalte hun med Normas forældre, at hun
skulle tage Norma som elev. Derefter blev Norma med ganske kort varsel beordret
til at rejse med Florita Sisters til København, hvor hun skulle have kost og
logi samt oplæring.
Sandsynligvis har forældrene troet, at Emilie Altenburg ville tage sig godt af
deres datter. Virkeligheden var dog en anden: Norma blev nærmest holdt som slave
og fik prygl, hvis hun ikke makkede ret eller lavede fejl under træningen.
De barske forhold fortsatte de følgende år. I efteråret 1941 fik Norma sin debut på Variete Maxim i Randers. Knap 16 år gammel fik hun under navnet La Norma sin internationale debut på National Scala i København. Senere under krigen tog fru Altenburg sin elev med først til Norge og siden til Sverige, hvor La Norma optrådte såvel i Cirkus Altenburg som i Cirkus Scott. Efter krigen kom de til Danmark og turnerede i 1946 med Cirkus Belli. Her mødte Norma sin senere ægtefælle André Fox, og han gav hende mod til at bryde ud fra det slavelignende forhold.
Senere kom Norma og André til Frankrig, hvor La Norma blandt andet optrådte i en
trapez ophængt under Eiffeltårnet. Showet blev set af John Ringling North. Det
førte til, at Norma og André Fox fik kontrakt med Ringling Bros and Barnum &
Bailey. I 1949 fik La Norma sin amerikanske debut, og hun og André Fox blev hos
Ringling til og med 1951. I den Oscarbelønnede film ”The Greatest Show on
Earth”, som er optaget i Ringling Bros and Barnum & Bailey, var hun stand-in for
den kvindelige hovedrolleindehaver Betty Hutton i trapez-scenerne.

På St Armands Circle ved Sarasota Beach finder du The Circus Ring of Fame med
mindeplader for en lang række berømte artister, nulevende som afdøde. Blandt
disse er La Norma
Fra 1952 og frem til hun stoppede sin artistkarriere optrådte hun i en række
andre amerikanske cirkus. I dag bor hun som så mange tidligere artister i
Sarasota i Florida, hvor hun blandt andet træner unge trapezelever. Men på en
helt anderledes menneskelig måde, end den træning hun selv oplevede.
Hendes liv er beskrevet af forfatteren Aase Thomassen i bogen La Norma –
Sorg, savn og succes – en dansk trapezstjernes vej til international berømmelse.
I 2021 vist DR2 under titlen Den fantastiske historie om pigen, der ville flyve en dokumentarfilm om La Norma. Aase Thomassen har flere gange besøgt La Norma, senest i 2025, hvor de sammen sad og så dokumentarfilmen.
Aase Thomassen holder mange La Norma foredrag rundt om i landet, og La Norma er
så taknemmelig for at modtage de mange hilsner, Aase altid skal bringe videre
til hende efter sådan en dag. Når Aase taler med La Norma i telefonen, siger hun
altid: Hils alle i Danmark.
En hilsen, Aase Thomassen beder mig viderebringe.

La Norma havde flere sæsoner hos Ringling Bros and Barnum & Bailey og var med i
filmen The Greatest Show on Earth som stuntman for Betty Hutton i flere af de
farlige trapezscener. Billedet er fra Ringlings 1950-program. Klik
her
for at se et videoklip fra nogle af de numre, La Norma optrådte med.

La Norma sammen med Aase Thomassen.
Foto fra 2019.

3. februar 2026
Nyt telt til Cirkus Solvej. Det ganske lille Cirkus Solvej er ejet af den unge Victor Høeg Abrahamsen. Det havde første sæson i 2023 og har siden optrådt med et telt med plads til ca. 60 tilskuere.
Victor Høeg Abrahamsen kalder sig Danmarks yngste cirkusdirektør. Til dagligt er han pædagogmedhjælper i Skolecenter Hirtshals. Men 4 -5 uger i sommerferien turnerer han med sit lille Cirkus Solvej. Hans ambition har hele tiden været at kunne leve 100% af Cirkus Solvej og bringe det på turne fra marts til september.
Til den kommende sæson har han investeret i et helt nyt italiensk cirkustelt. Teltet bliver større end det gamle og får to master, hvilket åbner helt nye muligheder i manegen – blandt andet for at kunne præsentere luftnumre. Teltet har en diameter på 11 m og får plads til mellem 130 og 150 tilskuere. Det betyder, at der ikke er krav om certificering af teltet, da det kun gælder for telte med et areal på over 100 m². Der skal heller ikke søges om byggetilladelse til opstilling af teltet.

Landets øvrige cirkustelte skal alle certificeres, med mindre der søges byggetilladelse til hver enkelt opstilling. En certificering er en bekostelig affære.
3. februar 2026
Cirkus Agora 2026.
Det norske Cirkus Agora har landspremiere i Bergen den 12. marts. Direktøren Jan
Ketil Smørdal lover «Helt nytt show! Nye artister!
Nytt telt!» og skriver på Facebook, at det nye telt er «et moderne sirkustelt
uten master eller stenger innvendig som gir fritt utsyn fra alle plasser».

I årets forestilling møder du
Luftakrobaterne Yuriy & Edita Mamchych fra Ukarine. Edita optræder tillige med
hula hop og Yuriy et et nummer i strapater (aerial straps). Danskerne oplevede
parret i Cirkus Arli i 2019 og i Cirkus Trapez i 2022

Duo Mamchych i Cirkus Arli 2019. Edita er søster til jongløren Alan Sulc.
Daniel Lamptey fra Ghana med et nummer, der kombinerer ild, akrobatik og afrikansk rytme. I 2024 turnerede han med det svenske Cirkus Olympia.
Jan Ketil med sit klassiske koppenummer.

Jan Ketil. Pressefoto fra Cirkus Agora
Ponyer og heste, fremvist af henholdsvis Jan Ketil og Peter Taylor. Peter Taylor
er mest kendt for sit komiske hundenummer, som danskerne har oplevet flere gange
i Benny Schumanns forestillinger og som nordmændene oplevede sidste år i Cirkus
Agora.
Stigebalance udført af Axel Gottani. Han kommer fra Italien og var også hos
Agora i 2025.
Agoras Magic show
Årets klovn hedder Mathieu Dallant. Han er uddannet på Annie Fratellini's Circus
School og har tidligere bl.a. optrådt i det franske Cirkus Arlette Gruss, i det
schweiziske Cirkus Knie og i det engelske Blackpool Tower Cirkus.
2. februar 2026
Elefant i Monte Carlo i 2025. I opslag 27. januar 2026 skrev jeg, at der hverken i 2025 eller i år var elefanter eller rovdyr i manegen i Monte Carlo.
Brian Behrendt har rettet mig: der var faktisk en enkelt elefant i manegen i 2025 som led i det nummer med eksotiske dyr, som familien Martini fra det italienske Circo Madagascar fremviste, og som blev belønnet med en sølvklovn. Johan Vinberg mente, at nummeret mere var dyrefremvisning end et rigtigt dyrenummer! Men der var en elefant med i den sidste del af nummeret.

2. februar 2026
En plads i manegen. Jørgen Lorensen overværede foredraget på Cirkusmuseet i Rold den 24. januar kl. 10.30 og skriver:
Omkring 50 tilhørere oplevede filminstruktør Anne Svejgård Lund og Katja Schumann, som fortalte om filmens historie og om deres samarbejde og venskab.

Anne Svejgård Lund og Katja Schumann. Alle fotot smartphonefotos taget af Jørgen Lorenzen
Katja Schumann var – som altid – velformuleret, humoristisk, alvidende om hestedressur og reflekteret og præcis i sin beskrivelse af livet uden for manegen.
Anne fortalte om det store arbejde med at lave film. 100 timers råfilm skulle ses igennem – et 3-ugers projekt. Derefter skulle der udvælges og skæres til, inden processen med at klippe filmen til – en proces, der varede et halvt år. Forud gik 5 år med filmoptagelser af Katja og hendes verden, hvor Anne fulgte med hende – i udlandet og hjemme på Cirkusgården. Flotte billeder, som løfter sig op og ind i et magisk, fortryllende cirkusunivers. Afvekslende – både det daglige, slidsomme træningsarbejde, hvor Liv indvies i dressurens hemmeligheder, men også flotte billeder fra det færdige resultat, når nummeret indgår i forestillingen – med Schumann-familiens unikke hestekunst. Det hed og hedder Schumannship.
Anne fortalte, at det var svært at få bevillinger til en film, der af mange opleves som ”smal”. Men da hun koblede Liv og hendes skæbne ind i filmen, blev den aktuel og nærværende – fortællingen om en ung pige, der brænder for sin sport og vil noget med sit liv.
Undervejs blev der vist klip og fraklip. Og naturligvis fulgte der mange anekdoter med. F.eks. dengang, de var på færgen til Sjælland og opdagede, at de havde glemt at få kameraet med ! Katja bidrog med levende fortælling fra sit liv. Hun gav et vittigt portræt sf onkel Ernst, og hun bemærkede, at man går ind i manegen, når man er i cirkus, men ud på scenen, hvis man er i teatret. En forskel, som måske siger noget om det, der skal opleves. Og hun omtalte den vellykkede forestilling på Vendsyssel teater, hvor film, teater og cirkus smeltede sammen og løftede alle 3 kunstarter op til en totaloplevelse.

Der blev vist uddrag fra filmen, og de blev kommenteret af Anne og Katja
Katja fortalte, at det tager 3-4 år at ”lave” en skolehest. Først når hest og dressør arbejder samme, bliver det spændende. Det kræver erfaring, tålmodighed og observation, for hesten har skam sin egen personlighed og mening om samarbejdet.
Og flere citater:
Katja: ”Man skal have styr på sit håndværk, sine heste og interagere med publikum.”
Katja: ”Man skal være hård ved sig selv, indtil man kan det.” Og: ”Jeg har interesseret mig mere for heste end for mennesker.” ”Den moderne verden har indhentet mig for hurtigt.” ”Cirkus opleves på kroppen – det kan film ikke.” Og om cirkusinteresserede: ”De må gerne hjælpe til, men de må ikke stå i vejen! ”
Anne: ”Katja kan snakke om andet end cirkus, og det er meget vigtigt”. For når Katja trænger til ro, søger hun ud i sit drivhus, hvor hun har alenetid og vegeterer sammen med alle planterne.
Katja om nycirkus: ”De ved ingenting.” Og Katja og Anne er inviteret til Stockholm, hvor hun skal mødes med nycirkus, som jo fravælger dyr. Hvordan det spænder af, er ikke godt at vide. Men hun kan lære nycirkus meget – hvis de tør slippe deres fastfrosne positioner. Måske kan der brydes is!
Og om den næste film sagde Katja: ”I den skal hestene løbe den anden vej!”
Og det uundgåelige spørgsmål fra salen” Er cirkus ved at dø? Katja citerede her Luffe Bøgh, som ikke var med. Han siger: ”Det tager lang tid at dø.” Han havde vel også kunnet svare: ”Det er udødeligt.” For det er vist det, han mener.
Det var kort sagt en givende, fængslende og flot formiddag – i selskab med to kvinder der brænder for cirkus.

Katja havde medbragt en saddel, som har fulgt hende hele livet. Hun er i gang med at træne sin karrieres 7. dressurhest, og sadlen har fulgt hende hele vejen.
Dokumentarfilmen En plads i manegen kan ganske gratis streames på Filmstriben, som er bibliotekernes digitale filmtilbud til dig. Filmstriben kan bruges af alle, der er oprettet som bruger på deres lokale bibliotek, under forudsætning af at biblioteket er tilsluttet Filmstriben. Nogle kommuner har af sparehensyn valgt ikke at give deres borgere adgang til Filmstriben.

30. januar 2026
Cirkus Baldoni 2026. Cirkus Baldoni skriver:

I 2026 byder Cirkus Baldoni velkommen til vores 25. sæson – og det fejrer vi med et sandt festfyrværkeri af cirkusmagi, latter og imponerende artisteri. Glæd dig til et stjernespækket program med superdygtige artister, skøre klovner og som noget helt særligt et charmerende kattenummer, der får både børn og voksne til at smile.
Hele forestillingen bindes sammen af den karismatiske bugtaler Peter Nørgaard, som med sikker hånd – og masser af humor – præsenterer både løven Leonardo og hunden Charlie på armen og så prøver han at få styr på den “ægte” dinosaur der har forvildet sig ind i manegen.
Humor og latter er altid hjertet i Cirkus Baldoni, og i 2026 skrues der endnu mere op for grinene. José Michel vender tilbage med helt nye, skæve og overraskende numre, og publikumsfavoritten Mr. Jumping er igen at finde i trampolinen – fyldt med skæg, tempo og ballade.
Derudover kan du opleve:
Som nævnt er Peter Nørgaard tilbage som sprechstallmeister. En opgave, han også varetog 2021 og 2022.
Derudover møder du Mr. Jumping (Paczo Plamen Metodiev) med hans komiske trampolinnummer, som vi senest så hos Baldoni i 2017.

Mr. Jumping var første gang hos Baldoni i 2006. Dette foto er fra 2011.
Hans kone Fatime Horwart viser sin fine katterevy, som vi senest så hos Baldoni i 2017.

I Cirkus Baldonis kommende forestilling kan du blandt andet opleve Fatime og hendes katte. Dette fotos er fra hendes optræden hos Baldoni i 2017. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Nye i en dansk manege er Duo Crystal med rulleskøjter og i aerial sill (tisue).
Duo Lagroni viser et quick change-nummer. Den kvindelige partner Cladia Bremlov optræder tillige som fodjonglør. Danskerne mødte hende i Cirkus Arena i 2004. Hendes speciale er at bygge en høj omvendt pyramide af kuffertformerede kasser på fødderne.

Claudia Bremlov i svenske Cirkus Olympia i 2011
Nandor Varadi og Diana Boiachin optræder i aerial chandalier og med en komisk udgave af det tallerkenjonglørnummer, som de viste de første par forestillinger i 2025 inden Rubel Medini kom.
Klovnene er for tredje år i træk Giullia og José Michel. I 2024 og 2025 oplevede vi dem med deres formidable udgave af vandentréen. Men i år skal der noget nyt til. Det bliver en entré med elementer fra en række klassiske klovneentréer, afsluttende med lagkageentréen, hvor de kaster mange tallerkener med flødeskum i hovedet på hinanden. En entre, svenskerne i 2012 kunne opleve i Cirkus Brazil Jack. Entreen afsluttes lige som vandentreen med musikalske indslag. Derudover har José Michel nogle repriser.

Michels hos Brazil Jack 2012. Den gang var deres nu afdøde partner Kike også med i nummeret.
Cirkus Baldoni har landspremiere i Hillerød 8. April med forpremiere 5. og 6 april.

27. januar2026
Et dødsfald: Solveig Enoch. Solveig Enoch sov stille ind den 28. januar om eftermiddagen. Hun blev 88 år. Hun var gift med Haddy Enoch, som døde i 2009. Haddy og Solveig rejste i mange år verden rundt som cykelartister. Nummeret hed 2 Haddies, men efterhånden som børnene voksede op (Dennie, født 1955, Agnete Louise, født 1956, Isabella, født 1960 og Katja, født 1967) deltog børnene i nummeret, som kom til at hedde 4 Haddies eller The Haddies.
Haddy havde en drøm om at genstarte Enoch-familiens Cirkus Dannebrog, som var stoppet i 1922. I 1977 lykkedes det: Haddy og Solveig genetablerede Cirkus Dannebrog i et telt, de havde købt fra cirkus Royal, som opgav at turnere efter sæson 1972.
De første år var svære, men snart blev Cirkus Dannebrog et førsteklasses cirkus, som kaldte sig selv Danmarks Nationalcirkus. Efter Haddy Enochs død blev driften flyttet over i et aktieselskab, som var ejet af Solveig Enoch. Det var dog hendes og Haddys fire børn, som stod for driften. Men tiderne blev sværere og sværere for cirkus, og Cirkus Dannebrog indstillede driften efter sæson 2016. Sine sidste år tilbragte Solveig, der var blevet lidt dement, på plejehjemmet i Sommersted. Hun beholdt til det sidste sit gode humør og lyse sind og følte utvivlsomt selv, at hun havde haft et godt liv.

Solveig og Haddy Enoch. Foto fra 2005.

27. januar 2026
Cirkus Charlie. Einar Trie fortæller, at Cirkus Charlie har forestillinger i Aalborg Storcenter 8. og 15. januar kl. 11, 13 og 15. De medvirkede er de samme som i de fire forestillinger, Cirkus Charlie viste i nordjyske haller i slutningen af november og begyndelsen af december: ud over Einar Trie Gegee Ganbold, Oleksi Trunov og Lilje Bekhøj. Men med lidt andre numre end før jul, da de skal lave tre show.

Gegee og Oleksi foto: Anny Schaldemose
Einar Trie fortsætter: Vi fortsætter med show hist og pist i fremtiden, med den samme gruppe.
Lige nu er der gang i træning her på Cirkusfabrikken, da vi har to artister boende, som er med i Circus Safari i Østrig. Cirkus Safari har lige pakket telt og udstyr i containere, som er sendt til USA, hvor de nu skal på turne. De to artister der er her, er nogle der tidligere har arbejdet i Cirkus Charlie, og som nu er ved at lave nyt nummer til deres USA-turne.

27. januar 2026
Hverken elefanter, løver eller tigre i Monte Carlo. Tidligere år var der næsten altid elefantnumre og rovdyrnumre med ved cirkusfestivalen i Monte Carlo. Og tit numre, der blev belønnet med en klovn af guld, sølv eller bronze.
Men hverken i 2025 eller i år var der elefanter eller rovdyr i manegen i Monte Carlo. Sikkert efter pres fra de såkaldte dyrevenner, der ikke mener at den slags dyr kan tilbydes anstændige forhold i et cirkus. De lægger også pres på tv-stationer, der viser sammendrag fra Monte Carlo-festivalen. Et pres, der fx betyder, at tyske tv-stationer klipper dyrenumrene ud, når de viser udsendelser fra Monte Carlo-festivalen.
Eneste dyrenumre ved årets cirkusfestival i Monte Carlo var Richter-familien med to hestenumre og Andrejs Fjodorovs med det nummer med duer og hunde, som danskerne kender fra Cirkus Arli og Cirkus Arena.
Mange tyske cirkus har traditionelt haft elefanter og løver og tigre med i forestillingen. Men også der er elefanter og rovdyr blevet en sjældenhed. Cirkus Krone, som er Europas største, droppede for flere år side elefanterne, men præsenterer fortsat Martin Laceys rovdyrnummer. Alle hans 'katte' er født og opflasket i Cirkus Krone. Han er gift med Jana Mandana Lacey-Krone. Martin Lacey fik i Monte Carlo en guldklovn for sit rovdyrnummer i 2010 og igen i 2019.

Martin Lacey Jr. fik i 2019 sin anden guldklovn for sit rovdyrnummer. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press. Klik her for at se nærmere omtale med flere fotos fra nummeret
Et andet af de store tyske cirkus, Cirkus Charles Knie, har de sidste par år ikke haft andre dyr end hunde og papegøjer med i deres forestilling. Cirkus Roncalli har helt droppet dyrenumre og kalder sig Circus-Theater Roncalli.
I danske cirkus har man ikke kunnet se rovdyrnumre siden 1962. Og seneste sæson med elefanter i manegen var 2018.

Bjørne og løver i Cirkus Benneweis’ manege. Ukendt år. Foto: Olaf Kjelstrup

26. januar 2026
Mona Enoch. Et af Enoch-familiens mange medlemmer var Mona Enoch. Hun var født i 1939 og døde ca. 2018. Hun var datter af svenskfødte Gördis Enoch. Hendes far var formentlig Johannes Gothfred Enoch, selv om det på dåbsattesten var denne søn Preben, der var anført som far til Mona. Gördis optrådte i nogle år sammen med sin svigerinde Julie under navnet Enoch Sisters, også kaldet Two Enocks. Under en optræden på plænen i Tivoli 12. august 1947 gik det galt: Gördis styrtede ned fra sin trapez i 8 meters højde og var dræbt på stedet. Hendes lille datter, den 8-årige Mona, overværede ulykken.
Senere begyndte Mona at optræde sammen med sin tante Julie, og de brugte artistnavnene Enoch Sisters og Two Enochs. På sine ældre dage kørte Julie taxa og Mona arbejdede som kørelærer og blev gift med køreskolens ejer Kaj Eilegaard Jørgensen.
Dennes søn fra et tidligere ægteskab er for nylig kommet i besiddelse af en større samling fotos og avisklip, som har historisk interesse for cirkusinteresserede. Han har derfor oprettet Facebook-gruppen Enoch – en cirkusfamilie, hvor der løbende indlægges flere fotos og findes mange kommentarer til de enkelte fotos.

24. januar 2026
Sveriges Cirkusakademi skriver:
Så var det dags för årets första möte!
Alla är hjärtligt välkomna till Cirkusakademiens sammankomst i Stallet på Kaplansbacken 3-4 B vid Kungsholms kyrka på Kungsholmen i Stockholm Söndag 8 februari 2026 KL. 13.30.
Programmet blir
a) Tino Rivero som berättar om sitt fleråriga liv i cirkusbranschen, som luftakrobat, magiker, scenograf, artistisk rådgivare i Cirkus Maximum mm.
b) Levande bilder med några av årets vinnare av guld- och silverclowner vid Cirkusfestivalen i Monte Carlo. Bl.a Postridning med 20 hästar, luftnummer hängades i håret och afrikansk rola-rola.
Alla cirkusintresserade är alltid välkomna till Cirkusakademiens möten tillsammans med vänner och bekanta!
Mötet kommer också att sända via Zoom. Vi bjuder på kaffe med dopp.
Anmälan om deltagande (även via Zoom) till Johan Vinberg johan.mg.vinberg@gmail.com senast den 6 februari 2026
Danske cirkusvenner er også velkomne. Både ved fysisk fremmøde og ved via Zoom at følge mødet på video.

23. januar 2026
Vintercirkus. For de fleste cirkus’ vedkommende begynder sæsonen i sidste halvdel af marts eller begyndelsen af april.
Der er dog også cirkus, som har vinterforestilinger. Enten forestillinger i et storcenter med gratis adgang for kunderne eller i haller. Her er en oversigt over, hvad du kan glæde dig til i februar måned:
Cirkus Trapez vintercirkus
Turne i jyske haller fra 6. til 22. februar. De optrædende er
Eddy Carello , trommejonglering og comedy
Josefine Kaselowsky, pony og hundenummer
Nynne Hulsig Samuelsen, hula hop og trapez
Joel Lutzny, stolebalance og billard jonglering
Stefan Dvorak rola-rola.
Derudover byder forestillingen på sjove klovnerier.

Stefan Dvorak, som i februar 2025 var blandt de optrædende i Enoch’s Cirkus Show i Rosengårdcentret i Odense, har netop været blandt de optrædende ved cirkusfestivalen i Monte Carlo, hvor han fik junior sølv. Pressefoto fra Cirkus Trapez
Cirkus Panik
7. februar til 14. februar: Cirkus Panik - Skjulhøj Allé 21 2720 Vanløse.
I vinterferien inviterer Cirkus Panik børn og voksne indenfor til en farverig, festlig og hæsblæsende cirkusoplevelse i deres cirkusbygningen i Vanløse. Årets vinterforestilling “Mormor i hopla” er fyldt med energi, magi og klassisk cirkuscharme – for hele familien.
Publikum kan glæde sig til et sprudlende show, hvor luftens dronning Miss Zora svæver elegant gennem luften og tryllebinder salen. Den unge og talentfulde artist Jonathan Bendtsen imponerer og forbløffer med sine numre, mens Poul Panik sammen med Miss Tatiana styrer løjerne sikkert igennem med masser af humor, magi og velkendt cirkuskaos.
Forestillingen rundes spektakulært af med et legendarisk ildshow, der sætter et flammende punktum for en oplevelse fyldt med overraskelser og høj energi. Undervejs sørger kapelmester Jacob Kolkur for den musikalske stemning med swingende rytmer og tidens toneklange, som giver showet ekstra liv.

Enoch’s Cirkus Show
9. til 15. februar: Rosengårdcentret, Odense. Hver dag kl. 11, 14 og 17. Du møder jongløren og entertaineren David Sosman, klovnen og multiartisten Alexander Arli, cykelakrobatik med Jimmy Enoch med børnene Jeremy og Emily på henholdsvis 10 og 12 år samt familien Spindler med hunde, cowboyshow og luftnummer. Gratis adgang.

Fra finalen i sidste års forestilling
Cirkus Mascot vintercirkus
9. til 15. februar: HerningCentret. Mandag til fredag kl. 11.00, 14.00 og 17.00 og weekenden kl. 11.00 og kl. 14.00. Blandt de optrædende i den ca. 30 minutter lange forestilling er Marianne Deleuran og hendes hunde, klovne Gulio og hans datter Juliya samt jongløren Jonathan Zeuthen. Gratis adgang.

I november og december 2025 optrådt den unge danske jonglør Jonathan Zeuthen først i Baldoni’s Julecirkus og dernæst i Malmø Vintercirkus. Foto, som er taget af Jacob Boas Leitisstein, er fra Baldoni’s julecirkus.
Baldoni's vintercirkus
14. samt 16. til 21. februar: Ishøj Bycenter på Bibliotekstorvet. Flere daglige forestillinger. Gratis adgang. De optrædende i den ca. 30 minutter lange forestilling er klovnen Berty Balder, fodjongløren Otilia, der er gift med Berty, Duo Santus som var med i Baldoni’s julecirkus med rulleskøjter og cykel samt jongløren Oliver Berdino. René Baldoni er sprechstallmeister, utvivlsomt bistået af løven Leonardo.

Duo Santos – fotos fra Baldoni’s julecirkus. Fotograf Jacob Boas Leitisstein
Vinterferie på Cirkusmuseet i Hvidovre
Fra mandag den 9. til fredag den 13. februar kl. 11 kan publikum opleve den fantastiske Bonbon Family, når den farverige artistfamilie indtager manegen med deres familievenlige cirkusshow. Bonbon Family er en enestående dansk cirkusfamilie, kendt fra nogle af Europas største cirkusforestillinger. Familiens børn, Julia og Joakim, optræder side om side med deres far, klovnen Bonbon. Billetter til show og museum koster 95,- for voksne og 20,- for børn. Vi anbefaler at du køber billetterne i god tid her, da der kan blive udsolgt på dagen.

Bonbon, Julia, Joakim og fru Tiina. Fra forestilling på Cirkusmuseet i 2021
I både uge 7 og 8 kan børn og voksne deltage i Cirkusleg, hvor museets artister guider og inspirerer. Her kan man blandt andet prøve at jonglere, balancere og opleve, hvordan det er at være rigtig artist. Cirkusleg foregår mandag til fredag kl. 12.30–14.30 samt søndage kl. 10.30–12 , og museet lover store smil og sjove udfordringer til alle.
For familier, der også har lyst til fordybelse og kreativ hygge, byder museet velkommen på det kreative værksted, hvor børnene kan lave tryllehatte, fastelavnsmasker og farverige vimpler af gamle cirkusplakater.

19. januar 2026

Monte Carlo Circus Festival regnes for den fornemste af de mange cirkusfestivaller. I år blev den afholdt for 48. gang, og der blev uddelt følgende klovne af guld, sølv og bronze:

Gengivet fra Circustime Schweiz
Guldklovn
Flying Fuentes Gasca – flyvende trapez
Angelina Richter - ungarsk kurer med 20 hesteid ovr de to, rytteren stod på
Troupe Suining – trio med hånd til hånd og contortion. Truppen fik yderligere en junior guldpris.

Angelina Richter fik en guldklovn for sit nummer, hvor hun red ungarsk kurer, også kaldet Sct. Petersborg kurer. Hun er datter af Florian Richter, der tidligere har vist et tilsvarende nummer. Pressefoto fra Monte Carlo Circus Festival
Sølvklovn
Troupe Kolfe – springbræt kombineret med ikariske lege
Ilya, Regina & Zarra – luftnummer bl.a. med hårhang
Troupe Dalian – jonglering med vandfyldte skåle
Troupe Navas – dobbelt dødshjul
Ambre and Yves – tissue. Danskerne oplevede parret i Cirkus Benneweis i 2010.

Navas-truppen fik en sølvklovn for deres nummer med to dødshjul. Foto fra de italienske cirkusvenners hjemmeside.
Junior sølvpris
Stefan Dvorak – rola rola. Sidste år optrådte han i Enoch‘ Cirkus Show i Rosengårdcentret i Odense. Han er med i Cirkus Trapez’ kommende vinterforestillinger.
Bronzeklovn
Angels of Mongolian (Troupe Lododi) - contortion
Troupe Nomuna - springbræt
Hakuna Matata Acrobats - 4 personer med akrobatik på rola rola
Hermandos Reyes – jonglørduo med perch i sluttrick
Joao Godinho – Wsshingtontrapez

Hakuna Matata Acrobats fik en bronzekrovn for deres nummer med akrobatik på rola rola bræt. De kommer fra Tanzania. Foto fra de italienske cirkusvenners hjemmeside. Klik her for at se en video med deres nummer.
Junior bronzepris
Duo Peperoni – komisk nummer i trapez
Soery Dell'Acqua - håndstand

Finale. Pressefoto fra Monte Carlo Circus Festival
På de amerikanske cirkusveners Facebookside kan du en række videoklip fra forestillingen.
I år var det et skandinavisk medlem af prisjuryen i Monte Carlo: Are Arnardo fra det norske Cirkus Arnardo.

16. januar 2026
To runde dage
Jörgen Börsch 85 år.
Den 18. januar runder Jörgen
Börsch 85 år. På dåbsattesten står der Jørgen Børsch. Men har man internationale
kontakter, er det lettere at skrive ö end ø. Jörgens far drev en stor
herreekviperingsforretning i Hillerød. Men Jörgen havde mere lyst til noget
andet, så det blev hans to ældre brødre, der overtog forretningen.
Som amatør-tryllekunstner - Jorgano - begyndte han som 15-årig at sælge sin
optræden garneret med en sangerinde og hendes lillebror som guitarspillende og
syngende "vidunderdreng" à lá Tommy Steele, ligesom han lavede et indslag med 3
amatør-tryllekunstnere i en Benneweis-forestilling i Cirkusbygningen for Magisk
Cirkel Danmark.
Jörgen har blandt andet arbejdet som promotor og artistagent. I sidstnævnte egenskab har han fx skaffet artister til danske cirkus som Baldoni, Krone, og Mascot samt til cirkus i Sverige og Litauen.
Han sørgede også for artist-program ved diner- arrangementer i Falkoner Salen og
på Juleskib. Gennem flere år vaf han PR mand for Holiday On Ince i Danmark og
enkelte gange i Norge og Sverige.
I 1993 var han producent og daglig leder af Cirkus Fantastico, som kun turnerede denne ene sæson. Han bistod også i mange år Bossle Hell Drivers, Joe Williams Monster Truck Show og Lemoine Stunt Show med deres turnevirksomhed i Danmark. I mange år har han været fast gæst på Cirkusfestivalen i Monte Carlo, hvor han er en af de få danskere, der har været i manegen. Dog ikke som artist, men som publikumsdeltager i Fausto Scorpions entre med ikariske lege. Årstallet var 1989. Klik her for at se videoklip.
Jörgen har måske Nordens største private cirkusbogsamling med mere end 1.000
bogtitler.
Jörgen har normalt været fast gæst ved cirkusfestivalerne i Budapest og Monte
Carlo. I år har han dog med sorg i sinde valgt at droppe besøgene. ”Jeg bliver
jo ikke yngre”, fortæller han.

I mange år har Jörgen Börsch været en trofast gæst ved de årlige
cirkusfestivaller i Monte Carlo. Her ses han sammen med fyrst Rainier III ved
velkomstreceptionen ved 8. Festival du Cirque de Monte-Carlo i december 1981.
Kim Kenneth 60 år. Den 19. januar fylder
tryllekunstneren Kim Kenneth 60 år. ”The Dane in the fast Lane”, som en engelsk
journalist døbte ham, er den danske magiker, som i de seneste mange år har haft
størst succes i ind- og udland.
Interessen for trylleri fik Kim fra sin far, som havde trylleri som hobby.
Første gang Kim stod på en scene med et tryllenummer, var han kun 6 år gammel.
Det var samtidig hans optagelsesprøve til "Magisk Cirkel Danmark". Han bestod og
drømte om at kunne leve af sin hobby. Tilskyndet af forældrene tog han dog først
en kontoruddannelse. Men trylleriet var mere spændende end et støvet kontorjob,
og i 1989 fik han sin professionelle debut i Cirkus Dannebrog. Det blev en
succes og skaffede ham job i både ind- og udland. Her i landet så vi ham blandt
andet i Cirkus Arena i årene 1995, 1996 og 1997, i Cirkus Benneweis i 2009, 2010
og 2015 og i Cirkus Baldoni i 2018 og 2019. Hos Baldoni og i Benneweis i 2015
var det tillige ham, der satte forestillingen i scene.
I udlandet har han både optrådt i cirkus og på casinoer, varieteer, i
forlystelsesparker, på krydstogtskibe og i is-shows. Hans mest kendte
illusionsnummer er måske det, hvor han på motorcykel kører tværs gennem sin
assistent, som han forinden har lænket inde i et kabinet.
Selvfølgelig er hun uskadt, når hun kommer ud af kabinettet.
I de senere år har han haft opgaven som Pjerrot i Tivoli Friheden i Aarhus, lige
som han er daglig leder af Kalundborgs børne- og ungdomscirkus Cirkus O'Laiski.

Fotos fra optræden på
Cirkusmuseet i Hvidovre vinterferien 2025 samt som Pjerrot i Tivoli Friheden i
2022.

14. januar 2026
Budapest Circus Festival 2026.
Traditionen tro havde mange danske cirkusfolk og cirkusvenner fundet vej til den 16. internationale Budapest Cirkus Festival. Fra de danske cirkusdirektioner kom Martin og Betinna Arli fra Cirkus Arli, Rene Baldoni og fru Camilla fra Cirkus Baldoni, Marianne Deleuran og hendes ven Flemming fra Cirkus Mascot og Frank Thierry fra Cirkus Krone sammen med sin mor Irene og sin bror Marc. Berdino-familien var repræsenteret af Suzanne Berdino og hendes mand Daniel. Enoch-familien var repræsenteret af Agnete Louise Enoch og hendes bror Dennie og fru Gitte. Fra Cirkusmuseet i Hvidovre så man Line Vittrup. Einar Trie fra Cirkusfabrikken var også i Budapest. Derudover en lang række cirkusvenner, enten på egen hånd eller med Briano’s Cirkusrejser.
I år var der en enkelt dansker i manegen: Camilla Frimann var i manegen sammen med Anvar og Kolya fra den russiske klovneduo Gruppa Zakhvata. Camilla gjorde det godt!

Camilla og klovnene. Klik her for at se et kort videoklip fra nummeret.
Festivalen bød som altid på imponerende flotte forestillinger.
Lige som i Monte Carlo er der to udvælgelsesforestillinger, der begge bliver vist to gange. Hver forestilling varede omkring 3½ time. I en ”rigtig” forestilling sørger direktionen for en passende blanding af forskelligartede artistdiscipliner. Det samme gælder ikke ved en festival, og årets festival bød bl.a. på mange luftnumre og mange numre i pole. Flotte numre, hvoraf flere nemt kunne bruges i en dansk manege. Festivalen bød også med numre med truppe, der var så store, at det allerede af økonomiske årsager er urealistisk at håbe at se dem her i landet.
Nedenfor kan du se årets vindere:
Budapest Grand Prix, som er festivalens fornemste pris:
China National Acrobatic Troupe – spring gennem ringe. Et imponerende nummer med en trup, der vist nok havde 14 medlemmer.
China National Acrobatic Troupe
Guld
Flying Tabares – et fantastisk nummer i flyvende trapez, hvor de arbejdede i to parallelle baner, således at der hele tiden var en flyver i luften. To af truppens tolv medlemmer mestrede den tredobbelte salto. Men der er ikke mange cirkus, som har plads eller råd til sådant et nummer.

Flying Tabares
Kateryna Kornieva – hanging pole. Hun kommer fra Ukraine og har arbejdet som artist i mere end 25 år. Oprindelig i aerial ring (hoop) og nu med et nummer, hvor en lille aerial ring kombineres med en hanging pole.
Kateryna Kornieva
Martinez Brothers – ikariske lege. Alan David Martinez og Arashi Kofukada, som biologisk set næppe er brødre, kommer fra henholdsvis Columbia og Japan. Alan David Martinez ligger på trinkaen og jonglerer med fødderne med Arashi. Sluttricket, hvor podiet mekanisk hejses op i en højde af ca. 12 meter, er særdeles spektakulært. Nummeret fik en guldklovn i Monte Carlo i 2020.

Martinez Brothers sikrede sig en guldmedalje med ikariske lege, hvor Arashi blev tonset rundt af Alan David Martinez i et vildt tempo, der endte op i 12 meters højde med mange saltoer i rap. Foto af sluttricket er taget af Rud Kofoed i Monte Carlo i 2020.
Sølv
Venice Carnival – trampolin. Truppen kommer fra Rusland. Nummeret, hvor man blandt andet kombinerer trampolinen med russisk barre, er en genoplivning af et nummer, som Vladimir Georgievsky havde optrådt med siden 1990.

Venice Carnival. Jörgen Börsch fortæller, at det oprindelige nummer blev vist i Cirkus Fantastico i 1993 under navnet Trampolino Veneziano. Truplederen Vladimir Georgievsky blev senere kendt som professor Wacko og viste det komiske trampolinnummer med svømmebassinet og udspringsvippen. Han var blandt andet i Zirkus Nemo i 2022. Nu har han instrueret fire unge artister i en opdateret version af det gamle karnevalsnummer.
Duo Aerial DNA – aerial pole. Alisa Shehter og Dan kommer fra Israel. De mødte hinanden in 2019 og her siden 2024 optrådt med deres nummer i arial pole.

Duo Aerial DNA
Thomas Lacey – hunde.

Thomas Lacey kommer fra en kendt engelsk cirkusfamilie. Han fik sølv for sit nummer med 10 hunde af blandede racer.
Giulia Giona – heste i frihedsdressur

Giulia Giona præsenterede 5 flotte sorte friserheste. Hun må betegnes som det man kalder en hestehvisker
Bronze
Oscillating Pole Duo (Èpicentre) – pole, der kunne dreje

Duoen, som kommer fra Canada, viste et fint og humørfyldt nummer med en pole, maskeret som lygtepæl, hvor polen også kunne dreje, se foto. En ny og fin version af et nummer i Chinese pole.
Duo Up’n’Down - Chinese pole. Laurine Dumora og Dimitri Terribilini komer fra henholdsvis Frankrig og Schweiz. Begge dimitterede fra École de cirque de Québec (Canada) i juni 2022.

Et af Up’n’Downs flotte tricks var, når de bøjet rundt om polen lod sig glide ned med stor hast og først stoppede få centimeter inden de ville ramme manegen
Maria Sarach – håndstand

Maria Sarach kommer fra Rusland
Gabriel Dell'Acqua – håndstand. Han var hos Cirkus Arena i 2025 og fik årets talentpris fra Den Danske Cirkuspris.

Flot at en kun 15 år gammel artist får en pris ved så fornem en festival som den i Budapest. Som led i nummeret viser Gabriel håndspring op af platforme, som udgør en art trappe. Hos Arena stod denne rekvisit i manegen, men i Budapest var den indbygget i podiet. Klik her for at se videoklip.
Ud over de ovennævnte priser uddeles der nogle knap så prestigefyldte priser af guld, sølv og bronze til de optrædende ved en særlig ungarsk forestilling og en late night forestilling. Men da priserne lige som priserne ved hovedfestivalen kaldes guld, sølv og bronze kan vinderne markedsføre sig med, at de har vundet guld, sølv eller bronze i Budapest uden at nævne, at det ikke var ved hovedfestivalen!
Ungarske Show
Guld: The Anna’s - swing pole
Silver: Duo Kriko - aerial straps
Bronze: Christofer Eötvös – illusion. Han var hos Cirkus Arena i 2025 og er også hos Arena i den kommende sæson.

Den unge ungarske illusionist Christofer Eötvös optrådte i Cirkusland i 2024 og i Cirkus Arena og Cirkusland i 2025. Han er også hos Arena i den kommende sæson.
Lyrical Circus Late Night Show:
Guld: Chepkyi Mykhailo - aerial straps
Sølv: Mateo and Aelia - diabolos
Bronze Duo Satellite - aerial straps
En jury bestående af ungarske cirkusdirektører uddelte også priser, herunder en sølvpris til Duo Costache, kendt fra Cirkus Arena. Leonardo Costace fortalte i øvrigt, at det nummer, som han og fru Vita vil vise i den kommende Arena-forestilling, er er helt nyt spiderman-nummer.

I Budapest gav de ungarske cirkusdirektører Duo Costache en sølvmedalje for det nummer, hvor Leonardo med mundbid bærer en motorcykel med fru Vita. Danskerne oplevede nummeret i Cirkus Arenas i 2023. I den kommende Arena-sæson viser Duo Costache et helt nyt nummer
Festivalen bød på mange andre flotte numre end de ovennævnte. Men en prisjury skal jo træffe et valg og kan ikke uddele priser til alle.

Blandt de numre, som ikke opnåede en pris, var et flot nummer med contortion og glasbalance udført af kvindelige artister fra China National Acrobatic Troupe. En anden trup fra Kina viste tallerkenbalance på pinde. Tallerknerne sad dog fast på pindene, og glassene i glasbalancenummeret var limet sammen.

Duo Sabawiyan kom fra Etiopien og viste et flot adagio- og contortion-nummer.

Kelly Folco optrådte i 2024 og 2025 i Cirkusland. I år skal hun på turne med Cirkus Arena, hvor hun som den eneste kvindelige artist i verden tager en rundtur i manegen på en ethjulet cykel bestående af 15 hjul oven på hinanden! Hun var blandt de optrædende i Budapest.

Richtertruppen med deres jockey-ridt var også med i Budapest. I den kommende sæson kan du opleve dem i Cirkus Arena.

9. januar 2026
Budapest Circus Festival afholdes i lige år. I år afholdes den i dagene 7. til 12. januar.
Cirkuskunsten er blevet holdt i live i århundreder takket være de mennesker, der troede, at menneskelig præstation ikke havde nogen grænser, og de formåede at opretholde denne opfattelse i generationer. For tredive år siden skabte en gruppe professionelle under ledelse af István Kristóf Budapest International Circus Festival.

Festivalen afholdes i Cirkusbygningen i Budapest.
I år er det 16. gang festivalen afholdes. Den betragtes i dag som en af de førende festivaler og et godt sted for cirkusdirektører at finde artister til kommende forestillinger. En finsk cirkusdirektør sagde engang: ”I Budapest kan du finde artister, du kan bruge og betale. Det kan du ikke ved festivalen i Monte Carlo.”
Festivalen besøges traditionen tro af mange danske cirkusfolk og cirkusvenner. Enten på egen hånd eller med Briano’s cirkusrejser.
Blandt de optrædende er flere artister, vi har set i Danmark og/eller skal se i
den kommende sæson:

Kelly Folco har i flere sæsoner optrådt i Cirkusland. Hun kommer fra Italien. I Budapest samt i årets Arena-forestilling viser hun sit flotte cykelnummer, hvor hun som den første nogensinde cykler på en ethjulet cykel bestående af 15 hjul oven på hinanden!

Gabriel Dell’Acqua er født i 2010 i Cosenza i Italien. Han optrådte i Cirkus Arena i 2025 fik årets talentpris fra Den Danske Cirkuspris.

Duo Costache kommer fra Rumænien og optrådte i Cirkus Arena i 2017, 2019, 2022, 2023, 2024 og 2025. Leoardo og Vita Costache er også med i den kommende Arena-forestilling.
Ved opdateringen i næste uge kan du læse mere om årets Budapestfestival.

4. januar 2026
Bernhard Kaselowsky erklæret konkurs. Ved dekret af 11. december 2025 har Retten i Sønderborg taget Bernhard Alois Kaselowsky under konkursbehandling efter begæring modtaget den 01.12.2025. Bernhard Alois Kaselowsky har drevet virksomheden Cirkus Trapez v/Bernhard Kaselowsky, Tovskovvej 15, 6560 Sommersted. Kurator er advokat Anders Tourlin Kolte fra advokatfirmaet Fink i Aabenraa.
Bernhards ægtefælle Isabella Enoch Sosman fortæller JydskeVestkysten, at driften af Cirkus Trapez i dag sker i selskaber, som tilhører hende. De fleste ting i cirkusset, såsom vogne og telte, tilhører hende, Bernhards konkurs påvirker derfor ikke Cirkus Trapez, der fortsætter som normalt.
Isabella fortæller videre at Bernhard havde en gammel gæld, som de havde en afdragsordning på. Så kom corona, og ordningen blev sat i bero. Efter corona gik der næsten tre år, inden de kom rigtigt i gang igen. Og så kom de med et forslag til en afdragsordning, og det ville SKAT ikke gå med til. Og så blev selskabet erklæret konkurs,
En stor del af gælden skyldes sikkert ubetalt moms.

2.
januar 2026
Violet Ørum, tidl. trapezartist, 95 år.
Gennem årene har
Danmark fostret mange dygtige kvindelige luftakrobater, som har haft en flot
karriere.
En af dem er Violet Ørum, som 6. januar fylder 95 år. Som ung var hun helt syg
for at bliver akrobat og arbejdede en sæson hos professor Tribini på Bakken. Men
hun var for tung og ubøjelig i knoglerne og blev i stedet trapez-artist. I 1949
skrev hun kontrakt med søstrene Lazana, som optrådte i Cirkus Moreno med
nummeret 3 Lazana. Det blev startskuddet til et årti med massevis af rejser og
oplevelser. Hun optrådte mange steder i Mellemøsten. I forbindelse med optræden
i Libanon, Iran og Irak i 1958 og 1959 traf hun kunstcyklistparret Haddy og
Solveig Enoch og har lige siden bevaret tæt kontakt med familien Enoch. Violet
Ørum stoppede som artist i 1959 og rejste til Australien, hvor hun blev gift med
en barndomsven. Ægteskabet holdt dog ikke, og hun vendte sammen med sin datter
tilbage til Danmark. For 50 år siden begyndte hun at dyrke karate i Shotokan
Karate Akademi på Amager, hvor hun hurtig blev kendt som Mama San og var aktiv i
mange år. I mange år var hun tillige fast gast hos Jørgen Friland til Oldboys
sejladserne i Sundby Sejlklub.

Violet Ørum som artist og som pensionist

2. januar 2026
Danske cirkus i 2026.
Cirkus Arena har landspremiere på Bellahøj 24. marts med forpremiere fra 20. marts. Sæsonen slutter 23. august i Slagelse. Det er allerede nu muligt at via Ticketmaster af købe billetter til sæsonens forestillinger.

Blandt de optrædende i Cirkus Arena er Sara Dell’Acqua, der står på hænder og med sin magiske kugle balancerer med ro, styrke og ynde. Hendes storebror Gabriel Dell'Acqua optrådte i Cirkus Arena i 2025 og fik årets talentpris fra Den Danske Cirkuspris. Gabriel er for resten blandt de optrædende ved den kommende cirkusfestival i Budapest. - ”Sara er bedre end sin storebror,” lover cirkusdirektør Benny Berdino. Pressefoto fra Cirkus Arena.
Cirkus Arli starter sæsonen påskelørdag den 4. april på Møllebakken i Fløng.
Cirkus Baldoni har landspremiere i Hillerød i begyndelsen af april.
Cirkus Mascot forventer at have landspremiere 21. marts
Cirkus Trapez har endnu ikke offentliggjort premieredato. Cirkus Krone samt det ganske lille Cirkus Solvej har ikke meldt ud om sæson 2026.
To af de nævnte cirkus byder på vintercirkus i februar: Cirkus Trapez har fra 6. til 22. februar en turne i jyske haller. Cirkus Mascot optræder i HerningCentret i uge 7, hvor du møder Marianne Deleuran og hendes hunde, klovnen Gulio og hans datter Julyia samt den unge danske jonglør Jonathan Zeuthen.

I november og december optrådt Jonathan Zeuthen først i Baldoni’s Julecirkus og dernæst i Malmø Vintercirkus. Billedet er fra sidstnævnte forestilling.
I uge 7 præsenterer Jimmy Enoch cirkusshow i Rosengårdcenteret i Odense. Med forbehold for ændringer byder programmet på jongløren og entertaineren David Sosman, klovnen og multiartisten Alexander Arli, cykelakrobatik med Jimmy Enoch med børnene Jeremy og Emily på henholdsvis 10 og 12 år samt familien Spindler med hunde, cowboyshow og luftnummer.

1. januar 2026
Runde dage i 2026. Flere inden for den danske cirkus- og artistverden kan fejre en rund dag i løbet af 2026:
6. januar: Violet Ørum, tidl. trapezartist, 95 år
18. januar: Jörgen Börsch, artistagent m.v., 85 år
19. januar: Kim Kenneth, illusionist, 60 år
9. februar: Norma Fox, La Norma, tidl. trapezartist, 100 år
18. februar: JohnJohn Thurano, tidl. artist, 80 år
12. marts: Arne Bjørk, skuespiller og klovnen Jody, 85 år
5. maj: Venzel Zalmov, artist mv., 80 år
14. juni: Agnete Louise Enoch, tidl. cirkusdirektør, 70 år
19. juli: Bent Soelberg, tidl. artist, 90 år
3. august: Benny Berdino, cirkusdirektør, 80 år
18. august: Tonny Trifolikum, klovn, 70 år
6. december: Kim Benneweis, tidl. elefantdomptør, 70 år
Jeg vil blive glad for en e-mail, hvis du er opmærksom på andre runde dage, som jeg burde have haft med i oversigten.

1. januar 2026
Websiden Cirkus i Danmark har haft knapt 17.000 hits (besøg) i 2025. Tælleren kan ses øverst på den første side (den, hvor du vælger sprog). Tælleren registrerer ikke skift mellem de enkelte undersider eller deep-links til siden. Den får derfor ikke besøgende med, som fx via Google eller smartphone går direkte ind på nyhedssiden.
Siden har mange læsere, som besøger den en eller flere gange om måneden. Adskillige hver weekend, fordi siden med nyheder normalt opdateres hver lørdag. Til de faste læsere kommer et stort antal, som i anden forbindelse falder over siden, herunder journalister, som foretager research. På nyhedssiden bringer vi nyt fra den danske cirkusverden. Vi omtaler også cirkus i nabolandene Sverige og Norge. En særlig sidste-nyt side opdateres, hvis der er særlige nyheder siden seneste ugeopdateringer. Kalendersiden opdateres dagligt, hvis der er ændringer.
Ud over nyhedssiden og kalendersiden indeholder Cirkus i Danmark sider med historiske fakta om de enkelt danske cirkus, om cirkussamlinger og museer, om cirkuslitteratur på de skandinaviske sprog, om danske cirkusfamilier og om foreninger for cirkusinteresserede. Derudover findes der en underside med lidt længere artikler om cirkus. Klik her for at finde links til de omtalte undersider (findes et stykke nede på den side, der kommer frem).
Websiden Cirkus i Danmark bragte tidligere undertiden under nyheder korte cirkushistoriske indslag. Men sådanne indslag har siden april 2024 i stedet været bragt i Facebook-gruppen Dansk Cirkus Forum, hvor der normalt er et opslag hver mandag til fredag. Dog således at fredagsopslaget i cirkussæsonen handler om, hvor du kan se cirkus i den kommende uge.
