Jack Joyce - en cowboy i Danmark

af Ole Simonsen

Opdateret august 2011


Indledning

 "Min bedstefars bror, John Edward "Jack" Joyce, havde et Wild West Show, som turnerede i Europa i begyndelsen af 1900-tallet. Familietraditionen siger, at han var i Danmark i længere tid, at han lærte Kong Christians børn at ride og at han introducerede Jack Joyce tyggegummi i Danmark. Er der nogen steder, hvor jeg kan få nærmere information om hans liv i Danmark?" skrev amerikanske Jeanne Delaney Hubbard til mig i maj 2001.

Ærlig talt sagde navnet Jack Joyce mig absolut intet. Ved hjælp af Anders Enevigs bøger om Cirkus i Danmark og Cirkus og gøgl i Odense fandt jeg dog nogle få oplysninger om den amerikanske show-cowboy, som fra 1913 og 10 år frem drev cirkus i blandt andet Danmark.


Programforside 1914 (Cirkusmuseets i Hvidovre)

Med bistand fra Susanne Torgard fra Cirkusmuseet i Hvidovre (Barlys arkiv), Jeanne D. Hubbard, Jeannes kusine Joyce Keeley Brickhouse (Jack Joyces barnebarn), Anders Enevig samt Alice Martensen, Odense, (som kendte Jack Joyces datter Evelyn) har jeg efterfølgende fundet materiale nok til en kort beretning om Jack Joyce - en cowboy i Danmark. Ved en opdatering i august 2011 er beretningen blevet suppleret/korrigeret med materiale fra dagbladet Politikens arkiv.

 

Barndom og ungdom

Joyce K. Brickhouse fortæller, at John Edward "Jack" Joyce blev født 10. februar 1875 i Allegheny County, som ligger i den nordlige del af Pittsburgh i Pennsylvania, USA. Hans forældre var Patrick James Joyce og Elizabeth Grimes Joyce. En nekrolog i Billboard (et ugentligt magasin med nyt fra den amerikanske underholdningsverden) 30. juni 1934 opgiver fødestedet som Carnegie (forstad til Pittsburgh, ligger lige syd for byen), Pennsylvania.

Ifølge nekrologen var det forældrenes drøm at se Jack som præst. Men sønnen havde andre planer og sluttede sig til Colonel William "Buffalo Bill" Codys wild west show.

               Udateret foto af Jack Joyce (Joyce K. Brickhouses samling)               

William F. "Buffalo Bill" Cody (1846-1917) startede sin karriere med at arbejde for den amerikanske Pony Ekspres, som pr. hest bragte post fra kyst til kyst. Under den amerikanske borgerkrig var han spejder (spion) og vejviser for Unionshæren. Efter krigen arbejdede han først som bisonjæger (han påstod selv, at han skød over 4.000 bisonokser) og senere for hæren i dens kamp mod indianere. Fra 1872 til sin død var han i showbusiness og blev især kendt for sine wild west shows. 1887-1889 optrådte hans show i Europa. Jack Joyce kan derfor tidligst have optrådt hos Buffalo Bill i 1890.


    Plakat fra 1907 af cowboy på utæmmet hest. (PfeningAchives)                                                                  

Af en artikel ”Jack Joyce, Two generations” af John Daniel Draper i det amerikanske cirkushistoriske tidsskrift Bandwagon fra marts-april 2004 fremgår, at Jack Joyce i 1896 er nævnt som assistent for Cody og Salisbury horse department i Buffalo Bill’s såkaldte route book.

The Buffalo Bill Historical Center i Cody, Wyoming, USA har oplyst, at Jack Joyce optrådte som en af de amerikanske cowboys i Buffalo Bills Wild West Show i 1899. Ifølge ovennævnte nekrolog i Billboard skulle Jack Joyce have optrådt hos Buffalo Bill i næsten 10 år og været en af verdens dristigste til at ride utæmmede heste.

Jack Joyce blev ifølge Joyce K. Brickhouse gift første gang i marts 1900 i Iowa, USA, med Grace Gaylord. Jack og Grace fik datteren Evelyn Joyce (senere gift Cook). Evelyn blev født 16. december 1900. Ifølge Jack Joyces nekrolog i Billboard døde Grace i 1906. Evelyn Joyce har dog fortalt Alice Martensen, at forældrene blev skilt, fordi faderen altid var ude at rejse. Grace Gaylord blev ifølge Evelyn senere gift igen 4 eller 5 gange. Evelyn selv optrådte blandt andet som rytter hos Ringling Bros and Barnum & Baily. Hun døde 15. januar 1994. (Oplysninger fra Joyce K. Brickhouse.) 

Turen til Europa

Jack Joyce kom formentlig til Europa omkring 1907.

Skal man tro nekrologen i Billboard, havde Jack Joyce slået plat eller krone om, hvorvidt han skulle satse på en fremtid inden for filmindustrien, som da var i kraftig vækst, eller tage på turne i Europa. Mønten pegede på Europa.

Ifølge en artikel om sønnen Jack Joyce Jr. i Billboard 1. september 1951 skulle Jack Joyce være kommet til Europa allerede i 1902 med Jack Joyce’s American Wild West Show, Blandt de medvirkende var Will Rogers og Cy Compton. Ifølge denne artikel blev turneen stoppet, da en af hestene sprang ned fra scenen og havnede blandt tilskuerne. Det hedder videre, at "det indendørs rodeo genoptog turneen ca. 1904 og fortsatte indtil 1924, hvor Jack Jr.'s far vendte tilbage til USA for at optræde med heste i frihedsdressur på markeder og for Keith-Orpheum-organisationen". (Forf. oversættelse).

Will Rogers (1879-1935) startede sin karriere som cowboy og viste talent for det show-prægede: han blev optaget i Guinness Rekordbog for at kunne kaste 3 lassoer på en gang: en havnede om nakken på den løbende hest, en om dens rytter og den sidste dalede ned over hest og rytter og bandt hestens 4 ben. I sine unge dage optrådte Will Rogers i wild west-shows m.v. I 1920 og 1930'erne medvirkede han i ikke mindre end 71 film og blev samtidig en populær radiorapporter - vist nærmest, hvad man i dag vil kalde talk-show vært - og avisskribent af humoristiske og causerende artikler.

I en af sine avisartikler kalder Will Rogers Jack Joyce for "our best rider and principal Cowboy at that time." Will Rogers beretter også, at Jack Joyce undertiden spillede klaver til varitéforestillingerne. Will Rogers Memorial oplyser, at Jack Joyce sammen med Will Rogers og den senere cowboy-filmstjerne Tom Mix optrådte med Zack Mullhalls heste-show i Madison Square Garden i New York fra 23. til 29. april 1905. (Oplysning i brev af af 18. oktober 2000 fra Will Rogers Memorial til Jeanne D. Hubbard.)

Omkring 1909 blev Jack Joyce gift med Viola Mary Carey, som han havde mødt i London, hvor hun optrådte med hunde og fugle. Viola var født i Philadelphia i Pennsylvania den 19. december 1885, men var sammen med sine forældre, irske Harry Carey og tyske Marie Bolcke (undertiden kaldet Maria Schroeder), som vist nok også var artister, flyttet til Berlin. (Oplysning fra Joyce K. Brickhouse, som også fortæller, at der vist nok var yderligere en søster, Anita).

 

 Mrs. Jack Joyce (Viola Mary Carrey)(Joyce K. Brickhouses samling)

 Med Viola fik Jack Joyce børnene

(Oplysning fra Joyce K. Brickhouse).

Jack Joyces optræden i manegen omtales således i en nekrolog fra 1934:

"Jack Joyces bucking horse", den bukkespringende hest, var verdensberømt. Han havde bogstaveligt talt dresseret en fuldblodshest til at være vild. Nummeret begyndte med, at hans medhjælper, russeren, løjtnant Max, forgæves forsøgte at få herredømmet over det oprømte dyr, der sparkede, sprang og stejlede, så manege-smuldet stod i byger ind over publikum, og vrinskede og skreg, som om der var slået gloende søm i hovene på det. Naturligvis måtte løjtnanten give op, det vil sige, det var egentlig hesten som gav ham op - lige som man giver en fodbold op. Men så entrede Jack Joyce manegen, tvang sadlen op på ryggen af uhyret og svang sig op på plads. Og straks var hesten så overvundet ydmyg og blid som alle kvindelige tilskuere under telttaget.
 

I Danmark

Af Anders Enevigs bøger om Cirkus og gøgl i Odense fremgår, at Jack Joyce optrådte i Danmark i 1909. I en omtale 22. juni 1909 i Fyns Stiftstidende omtales han som "Jack Joyce fra Buffalo Bill Show. Verdens bedste Hestebetvinger med sin store Cowboy Trupe og sine vilde Heste på Cykelbanen ved Fruens Bøge."

Seancen i Odense blev også omtalt i Politiken fra den 29. juni: ”Cowboyen Jack Joyce gav i går på cyklebanen ved Fruens Bøge en forestilling, der var besøgt af mellem 4 og 5000 mennesker. Ved forestillingens slutning brød publikum ind på inderkredsen. En af de vild heste blev bange og sprang ind mellem tilskuerne. Der udbrød panik, men ingen kom til skade. Cowboyen satte på cykel efter den flygtende hest og indfangede den med er lasso.  Til forestillingen i aften havde der kun indfundet sig 6-700 mennesker, og for så lille tilskuerkreds ville cowboyen ikke optræde, men aflyste forestillingen. Da publikum alligevel gik ind på cykelbanens terræn, sprang Jack Joyce op på en hest og red mod mængden, som han i kraftige udtryk opfordrede til at gå.  Publikum svarede med piben og trusler om prygl, og situationen så således lidt broget ud: Jack Joyce lod derfor sin impresario meddele, at han ville give en gratis forestilling på en nærliggende mark. Han opnåede derved at slippe gennem mængden og satte så i strakt galop ad Odense til.

Samme år optrådte Jack Joyce ifølge en kort notits i Billboard 10. januar 1925 hos cirkus Busch i Berlin. I notitsen i Billboard fortæller Belle Lynch, som også var rytter, i forbindelse med Jack Joyces tilbagevenden til USA at "…sidste gang jeg så Jack var i Berlin, Tyskland i 1909, hvor han optrådte hos Cirkus Busch." (Forf. oversættelse). Belle Lynch fortæller samtidig, at Jack Joyce var en af hendes afdøde ægtefælle Joe Lynchs bedste venner i det sidste år, Joe levede.

 

Plakat fra det tyske Cirkus Busch. (Joyce K. Brickhouses samling)

En artikel i Billboard 1. september 1951 fortæller, at Jack Joyce da sønnen Jack Jr. blev født i oktober 1910 optrådte i Wien med Jack Joyce's American Wild West Show. Ifølge en avisartikel fra 1916 optrådte han samme år hos Cirkus Ciniselli i Cirkusbygningen i København. I bogen Københavns Cirkusliv i 100 år fra 1928 fortæller Carl Muusman dog, at Jack Joyces optræden hos Ciniselli var allerede i 1909.

Muusmans oplysning bekræftes af anmeldelse i Politiken 9. maj 1909 af Cirkus Cinesellis premiere. Om Jack Joyce står der: ”Midt i al det akademiske kom så et nummer, så spændende og nervepirrende som i den moderne manege: Jack Joyce med sine vilde heste. Og hurra for de vilde heste! Denne cowboy med sin brutale styrke og fænomenale behændighed tog huset! Hans dressur var voldsom og hensynsløs. Der var folk – vist nok medlemmer af foreningen ”Hestens værn” – der fandt den for voldsom og hyssede, men det opmuntrede kun klapperne, og de, som havde set tyrefægtning – og det var der virkelig et par stykker, påstod man – trak medlindende på skuldrene af det blødsødne københavnerpublikum. Nej, kom til Spanien min ven! Men denne cowboy havde noget af det blandede sydamerikanske blod i sig, lidt af præriens vildskab – og hans hest var glimrende dresseret, næsten som om den for alvor lige var indfanget og første gang følge lassoen snøre sammen om sine koder.

I en annonce 28. maj 1909 for Cirkus A. Ciniselli lover man, at ”den berømte amerikanske cowboy Jack Joyce optræder under stormende bifald”. Den 4. juni 1909 hedder det i annoncen: ”Særlig fremhæves Amerikas berømte cowboy Jack Joyce.” 25. juni står der: ”Jack Joyce med gentagelse af hele programmet fra Joyces benifice-forestilling, som blev modtaget med et kolossalt bifald i tirsdags.”

Jack Joyce optrådte i det svenske Cirkus Orlando under dettes gæstespil på Hippodromen i Malmø fra 5. februar til 20. marts 1910. I bogen Hipp - Cirkusen som blev teater, som blev kyrka, som blev teater, skriver Björn Vinberg, at Jack Joyce i reklamerne blev omtalt således: "Lassokastaran Jack Joyce tugger gummi och nästan alle damer i Stocholm som upplevt denna artist i Djurgårdscirkus har ogcså börjat tugga gummi." Omtalen viser, at Jack Joyce på et eller andet tidligere tidspunkt må have optrådt i Stockholms cirkusbygning.

 

Hippodromen i Malmø som den så ud i 1910, hvor Jack Joyce optrådte i den. Gengivet fra foto i ovennævnte bog.

Jack Joyce arbejdede hos det danske cirkus Bech-Olsen i 1911. Han blev præsenteret som "Cowboy-Indianeren Jack Joyce med sine vilde heste. Scener fra Wild West". Efter en forestilling i Hjørring beskyldte folketingsmanden Peter Sabroe Bech-Olsen for at mishandle sine dyr. Jack Joyce kom til og blev så ophidset, at han stak Peter Sabroe en lussing. Politiet blev indblandet, og Jack Joyce fik en bøde på 20 kroner. (Anders Enevig: Cirkus i Danmark, bind 3, side 187. Oplysning fremgår tillige af nekrolog dateret 11. februar 1934  samt af notitser i Politiken).

Episoden gav måske mere reklame end badwill. I annonce i Politiken for gæstespillet på Aaboulevarden 5., 6., 9. og 11. oktober 1911 reklamerer Cirkus Bech Olsen i hvert fald med ”cowboyen Jack Joyce og det øvrige kolossale program” og ”cowboyen Jack Joyce med sine vilde heste.”

Anders Enevig har oplyst, at Jack Joyce 1912-13 spillede en hovedrolle i en dansk film, Indianerbruden, hvor han var cowboyen Hugh, der til slut reddede en kvinde, som var røvet bort af indianerne. Filmen blev lanceret internationalt i slutningen af 1913, men blev først vist i Danmark i 1915. Filmens handling har siden været tema i utallige cirkus pantomimer i Danmark.
 

Debut som cirkusdirektør

 
I 1913 rejste Jack Joyce rundt i Danmark som ejer af American Circus and Wild West Show.
Cirkus optrådte i Odense fra 19. marts til 3. april 1913 (alle oplysninger om optræden på Fyn stammer fra Anders Enevig: Cirkus og gøgl i Odense) og under navnet Jack Joyce’s Great American Cirkus and Wild West Show i København 4. juni – 16. august 1913 (Amagerbrogade lige før kløvermarken) og fra 17. august til begyndelsen af september 1913 ved Lollandsvej/Nye Andsvej.


Kø foran Jack Joyce’s American Circus i 1913.(Ole Emil Riisagers samling, overdraget til Cirkusmuseet  i Hvidovre)

 
I en omtale i Politiken 5. juli 1913 hedder det: ”I går morges kom Jack Joyces cirkus her til byen med Randersdamperen.” I en let ironisk anmeldelse af forestillingen skriver avisens anmelder St. Paul:

Cowboyens cirkus – til premiere i Jack Joyces telt.

Jack Joyce, cowboyen, de vilde hestes betvinger, er blevet cirkusdirektør, og han er i går kommet hertil og har på nomadevis slået sit telt op på en af byens åbne pladser.

Ude på Amagerbrogade ligger teltet, et meget fint rød- og hvidstribet telt, der kan rumme et par tusinde mennesker, og som har lænestole og kongeloge og alt andet tilbehør.

Kongen havde desværre sendt afbud i sidste øjeblik, og Jack Joyces forretningsfører hr. Neve anviste os derfor plads i den ledige kongeloge i sikkert forventning om, at al vor kritik ville afvæbnes ved denne fine opmærksomhed.

Om det nu virkelig var kongelogen, der gjorde det, skal vi ikke kunne sige, men faktum er, at vi hele aften følte os stærkt bevæget og begejstret over, hvad vi så.

Et par komiske akrobater, brødrene Elton, oplivede os ved deres muntre indfald, en fransk skolerytterske Lexa Franz varmede vort gamle, galvaniserede hjerte, og en sydafrikansk kunstskytte henrev os til demonstrativt og larmende bifald med sine træffende bemærkninger og skud.

Vi var nu nået til et af aftenens højdepunkter: klovnerne, og der gik et forventningsfuldt gys gennem Amagers skolesøgende ungdom.

De forhåndenværende eksemplarer hed Gjedsted og Billy, og vi håber ikke at fornærme nogen ved at nævne, at hr. Gjedsted lignede Johannes Nielsen, og at hr. Billy var Jerndorffs udtrykte billede. Deres komik var måske en smule mere umiddelbar end de to nævnte skuespilleres. I hvert fald mindes vi aldrig at have set hr. Jerndorff eller hr. Johannes Nielsen gennemprygle hinanden med boksehandsker eller sluge store portioner mel og slippe det ud af den anden ende. Disse indfald gjorde selvfølgelig megen lykke.

I pausen beså man staldene, medens det faste cirkusorkester diverterede publikum med flere originale numre. Sådan er cirkusorkester er noget for sig. De frembringer toner, som man aldrig træffer andre steder: Gud ved, hvor de får dem fra. I længden er det ikke sundt at høre på.

Halløj … inden vi ser os for er vi midt inde i anden afdeling. Brødrene Lindsen balancerede på en hvidmalet stige, fra hvis top de svingede med små dannebrogsflag. Mr. Hubert Cooke, den berømte Hubert Cooke, red skoleridt på sin smukke hest, og dernæst sprang der to negre ind og gav sig til at steppe i selskab med en hvid pige, der så ud, som om hun var forlovet med dem begge to. Stepning gør altid fænomenal lykke, og denne stepning forløb selvfølgelig heller ikke uden ovationer fra publikum.

Pludselig stod Jack Joyce selv i manegen i sin røde bluse og med lassoen i hånden. En rytter kom sprængende ind, og i næste sekund havde Joyce slynget lassoen om halsen på rytter og hest, og på ny måtte vi beundre den kønne fyrs fænomenale behændighed og sikkerhed.

Endnu flottere udførte han nummeret med den vilde hest. Fnysende og stejlende blev den bragt ind på scenen; den vrinskede og sparkede, så det synes livsfarligt at komme den nær, men som en pil skød Joyce op på ryggen af den og hang fast, skønt den rasende sprang om i manegen.

Vi så hesten, da den et sekund efter blev ført udenfor. Vildskaben var som blæst af den, dens øjne var fromme som et lams, og der forekom os, at der gled et lunt lille smil hen over dens mule. Det kan man da kalde dressur.

10. august 1913 kunne man læse følgende i Politiken: ”Jack Joyces muntre teltcirkus på Amagerbrogade afslutter sine forestillinger der næste søndag, men søger en anden plads i byen, da besøget har været så godt, at der er al mulig grund til at fortsætte med forestillingerne.  De sidste dage har bragt en række nyheder, således Mr. Walker, som er en fortræffelig springer og en stor komiker, en flot cowboy-kvadrille, redet af 4 damer og 4 herrer, en herre og dame, som danser ragtime, og nogle franske militærakrobater Hornbeck Brothers. I øvrigt gør Jack Joyces frihedsdressur og Mr. Hubert Cook samt den tænkende hest Flora fremdales megen lykke.  En mindst lige så interessant skabning som Flora er dog fuldblodskamelen Nebukaneser, som går i den højere skole, og om hvilken Jack Joyces forretningsfører, hr. Paul Neve, uden at fortrække en mine forsikrer at den er født under Napoleons franske visit i Egypten.”


Tegning af Jack Joyces telt, gengivet fra Politiken 5. juli 1913 i forbindelse med ovenstående anmeldelse

Af et program fra København fremgår, at kapelmesteren hed Petack, og at der i øvrigt medvirkede de komiske akrobater Elton Bros, den franske skolerytterske Mlle. Lexa Franz, den sydafrikanske kunstskytte P. du Plessis, Jack Joyce's originale frihedsdressur og Gjedsted & Billy i deres komiske entreer. (Programmet og de senere omtalte programmer m.v. stammer fra Cirkusmuseet i Hvidovre).


Foto af Jack Joyce fra program fra 1913. (Cirkusmuseets samling)

I 1914 hed forestillingen Jack Joyce's Wild West Cirkus. Cirkus optrådte blandt andet i Århus i maj og i Odense fra 1. juni til 14. juni. De spillede i København fra 1. juli til 27. september 1914 på det gamle banegårdsterræn med indgang fra Gammel Kongevej 2. 

I en kort anmeldelse 2. juli 1914 skrev Politiken, at numrene gennemgående var for lange. ”Bedst er selvfølgelig Jack selv, der midt i manegen ikke uden virkning tæmmede sine rasende heste. Det gipper i publikum.”

11. september 1914 annoncerede Jack Joyce i Politiken med salg af ride- og køreheste i forskellige størrelser. Politiken kunne samme dag fortælle, at Jack Joyce netop skulle optræde gang nr. 300 i København, hvor han havde sin debut hos Cirkus Cinicelli 5 år tidligere.

 I et program fra august 1914 gengives programmet således:

  1-3. Musik

  4. Stor cowboy-kvadrille, rides af 8 personer

  5. Miss Rosa, linedanserinde, tango på line

  6. Søndagssport i cowboy-landsbyen

  7. Douglass Brothers, balance-act

  8. Miss Florentine Rosette, parforcerytterske

  9. Jack Joyces originale frihedsdressurer

10. Mlle Therese Renz rider i den høje  skole vidunderhesten "Whisky", som Jack Joyce købte fra Cirkus Busch for 10.000 mark

11. Wrobello & Trolle, manege komikere

12. Jack Joyces cowboytrup, "Scener af livet i wild west". Lassokastning, sadling og ridning af vilde heste. Slim Smith, Buffalo Bills head cowboy, rider bucking hesten "Twostep"

13. Musik

14. Mlle Therese Renz's kæmpeelefanter

15. Den kaukasiske Dsjigilrytter Salomon Pataria "Manden der rider med hovedet nedad"

16. Les Zanhnettis, sensationel luftakt

17. Edwin Bale Troupe, kunstcyklister i de nyeste sensationer, looping the loop etc.

18. Miss Florentine, voltige

19. Finale


I et par andre programmer fra samme år er der mindre ændringer, fx medvirker de komiske akrobater Les freres Hornbech, luftnummeret Les Zakrettis, Charlie & Japette med komisk entre, luftnummeret Altenberg & Hoffmann, Les 3 Eclairs med akrobatisk sketch, den skønne italienske jonglør Grethi Gargani, manegekomikerne Edvin & Ginger og de komiske kraftgladiatorer Algaton Bros. Det var den gang almindelige at ændre programmet flere gange i løbet af en sæson. Ofte var det dog de samme artister, som under nye navne udførte de nye numre.


Program fra 30. august 1914. (Cirkusmueet i Hvidovre)

 
I efteråret 1915 arbejdede Jack Joyce formentlig hos Cirkus Schreiber i Sverige. I bogen Cirkusliv fra 1974 (s. 189) fortæller den svenske cirkusekspert Alf Danielsson, at cirkuset under et gæstespil i Hippodromen i Malmø skiftede navn til Jack Joyce.  I bogen Cirkus fra 1965 fortæller ligeledes svenske Alfred Rundberg, at Jack Joyce optrådte på Roslatorv i Stockholm (nu Eriksplan) som fornemste trækplaster for det engelske cirkusselskab Cooke. Cookes forestilling løb dog økonomisk set ikke rundt, trods et godt program. Alfred Rundberg opgiver desværre ikke årstallet for Jack Joyces optræden i Stockholm.

Den 14. februar 1915 fungerede Jack Joyce som dommer i en boksekamp i Cirkus Variéte mellem Dick Nelson og Waldemar Holberg. ”Der kæmpes, indtil en af bokserne erklæres for besejret eller til knock-out”, stod der i annoncer 13. og 14. februar i Politiken. Af omtale 15. februar1915 kan man se, at Dick Nelson vandt kampen i 15. omgang.

I an annonce i Politiken 4. juli 1915 søger Jack Joyce efter ”Cirkusmusikere, evt. et helt orkester, med rutineret kapelmester.” Adresse er opgivet som Telegramofferte Jack Joyce, Larvik, hvorfor man må formode, at han på det tidspunkt gav forestillinger i Norge.

Jack Joyce var tilbage i Danmark fra 1916 til 1923.

I 1916 hed hans show Cirkus Jack Joyce. Det optrådte blandt andet i Odense fra 19. april til 4, maj og på Aaboulevarden 5 i København fra 14. juli til 27. august. Derefter flyttede cirkus til Kløvermarksvej, hvor det lå indtil slutningen af september. Et program fra 15. juli 1916 angiver programmet således:

  1-3. Musiknumre

  4. Mlle Merry, parforcerytterske

  5. Cowboy-sport i negerland

  6. Adolph Olshcansky og Eugine

  7. Frihedsheste

  8. Queen, engelsk fuldblodshoppe, rides i den højere skole af Agathe Reiffenstein eller hr. Charles

  9. Van Nickerk, den sydafrikanske kunstskytte

10. Ponny Boy, fremføres af Marry Gautier

11. Saloman Pataria i sit vilde kosak-rideakt

12. De 4 Boises - de menneskelige aeroplaner

13. Jack Joyces Cowboy-akt "Two-step", den vilde hest rides af mr. Harry

14. Adolph Olschansky

15. Claison og Partner

16. Voltige a la Richard. Rides af hr. Charles

Billetpriserne var fra 60 øre til 3 kroner.

Politiken skrev 15. juli: ”Cirkus Jack Joyce åbnede i går et 14 dages gæstespil i Bech-Olsens gamle cirkus på Aaboulevarden. Selvfølgelig kan denne lille farende cirkus i den gamle bræddebygning ikke i nogen måde konkurrere med Cirkus Schumann, hverken med hensyn til program eller komfort.

Programmet byder dog på et nummer, som ville være enhver stor cirkus værdig: et stort nummer, The 4 Boises, som har nye dumdristige tricks, og som i går gjorde megen lykke og fik en lang række fremkaldelser.

Den danske skolerytterske Agate Reiffenstein og Jack Joyce selv blev modtaget med blomster og bifald. Jack Joyce viste sine gamle kunster med lassoen, og den danske klovn Adolph Olschansky nussede rundt og sagde nogle hårrejsende morsomheder, som imidlertid henrev galleriet til håndfast bifald.

En pony, som fremførtes af Mary Gautier, var godt dresseret, en kunstskytte var flink, og publikum var taknemmeligt.”

En notits (som kan være produceret af cirkus egne reklamefolk), omtaler sæson 1916 således:

Det københavnske Forlystelsesliv bliver fra den 14. juli et broget led rigere. Det er Jack Joyce, den uimodståelige hestebetvinger, hjerteknuser og vovehals, som … med sin amerikanske cirkus rykker ind i træbygningen på Aaboulevarden. Og her … vil mr. Joyce i sommer vise københavnerne et program, der siger sparto til mangen "stor" cirkus' præstationer.

Jack Joyce har i disse dage afsluttet en tourné gennem Danmarks provinsbyer. Lykken har i de senere år smilet til den kække cowboy; han er blevet sin egen mand, har konto i banken - men stadig bølger sensationen omkring hans navn. Og nu brænder han af længsel efter at gense den by, hvor han, - næst efter Paris - har haft sin største succes, første gang i Jernbanegade hos Ciniselli i 1910, senere på egen hånd med sin raske, lille, amerikanske cirkus, over hvilket der altid var en duft af gøglerlivets romantik - såvist som han selv er milefjern fra den vanlige "direktør"-type i kjole og hvidt. Jack Joyce vil vedblive med at være cowboy'en med bulehat og lasso! - Men han møder denne gang med et program, som hæver den lille manege højt, rent artististmæssigt set.

Først og fremmest vil københavnerne … gøre bekendtskab med det verdensberømte luftnummer The 4 Boises, kaldet "de menneskelige aeroplaner". Dette amerikanske elitenummer, som sidst er blevet applauderet i Australiens og Kap-stadens stor-varietéer, bliver programmets store sensation. Tivoli, Schumann, Cirkus Varieté har for længst ønsket at engagere Boises, men truppen har haft kontrakt med Jack Joyce i adskillige måneder.

Som programmets næstbedste attraktion må nævnes den morsomme danskfødte dumme-peter Adolf Olschlansky. For 20 år siden slog han flik-flak hos Busch i Jernbanegades cirkus. Nu er Olschlansky lidt til års, men springe kan han endnu, og humøret er i behold.

Videre: den dresserede vidunder-pony Boy, fremført af fru Marry Gautier, svigerinde til den kendte stadselige cirkus-regisør: den nydelige unge danske skolerytterske frk. Agathe Reiffenstein ("The star of Lolland"), den sydafrikanske kunstskytte Van Nickerk, kosakrytteren Salomon Pataria, skolerytteren mr. Charles, Mlle Merry som lyn-rytterske på paneau, de franske klovner Clerson og Cavales; … og last but not least Jack Joyces kendte store wild-west-akt.

Jack vil også denne gang forstå at fange publikum i sin lasso!

Gentlemanklovnen Adolph Olschansky var født i 1863 og således 53 år gammel i 1916. Han døde i 1933. Nærmere oplysninger om Adolph Olschansky findes hos Enevig: Cirkus i Danmark, bind 3, side 99 ff.


Programforside 1916 (Cirkusmuseet i Hvidovre)

 I 1917 brugte Jack Joyce navnet Wild West Cirkus Jack Joyce eller Jack Joyce's Wild West Cirkus. Det optrådte blandt andet i Nyborg fra 22, maj til 24. maj.

Notitser i Jyllands-Posten og Berlingske Tidende henholdsvis 28. april 1986 og 2. april 1986 fortæller, at familien Joyce fra 1917 til 1922 boede Hedemannsgade 11 i Århus.

Hustruen Viola Mary Carey, var ikke med på turneerne. Af børnene var det formentlig kun Jack Jr., som periodevis fulgtes med faderen på turne. En tidligere nabo til familien har fortalt Alice Martensen, at han husker Jack Joyce, hans familie og hans tyske hustru, som bestemt ikke var en skønhed. Familien var langt fra velhavende. Den tidligere nabo arbejdede en kort periode arbejdet for Jack Joyce.

I 1918 var navnet igen cirkus Jack Joyce (Wild West). Det optrådte blandt andet i Odense fra 6, maj til ca. 16, maj.

Jeg har ingen oplysninger om 1919.

I 1920 hed forestillingen Jack Joyce Cirkus Wild West eller Wild West Cirkus Jack Joyce. Cirkus optrådte blandt andet i Odense 14. juni til 24. juni.


Udateret foto, formentlig fra ca. 1920, af Jack Joyce i København. (Cirkusmuseet i Hvidovre)

Hverken i 1917, 1918, 1919 eller 1920 var Jack Joyce eller hans cirkus omtalt i Politiken, bortset fra en annonce 13. januar 1920, hvor Jack Joyce søger et musikkapel for sommeren. I annoncen opgiver Jack Joyce sin adresse som Århus. Den manglende omtale og annoncering i Politiken tyder på, at Jack Joyce og hans cirkus i intet af årene besøgte København.

I 1921 var navnet  Jack Joyce Cirkus Wild-West. Cirkus spillede på Aaboulevarden 5 i København i maj og juni og var i Odense i august eller september 1921.

23. maj 1921 omtaler Politiken forestillingen således. ”Under stærkt bifald fra godt besøgte huse og med chambrierens kraftige smæld og nogenlunde vilde hestes vrinsken har direktør Jack Joyce åbnet sit teltcirkus på Aaboulevarden. Der er fart over forestillingen, og der er fart i savsmuldet, der flyver vildt omkring. Direktøren fremfører en række heste, der er udmærket dresseret i frihed. Klovner er der ikke noget af, men til gengæld sensationer, af hvilke særlig The two Darnells lønnes med stormende applaus, efter at de har fuldført deres nervepirrende præstationer på en stige, der ligger løs på en trapez under teltets loft. Endvidere må nævnes Ritters dværgtrup og Chester Dieck, hvis dumdristige cykelridt passer udmærket ind i det øvrige wild-west-show, der nok har betingelser for en tid at vække opsigt i de rolige frederiksbergske omgivelser.”

Som det ses brugte Jack Joyce denne gang et telt og ikke som i 1916 Bech-Olsens gamle bræddecirkus. Premieren på Aaboulevarden var 11. maj, så Politiken tog det med ro med at bringe en anmeldelse.

I 1922 hed forestillingen Jack Joyce's Wild-West-Show og i 1923 Wild West Cirkus Jack Joyce. (Oversigt sidst i bind 3 af Anders Enevig: Cirkus i Danmark). I intet af årene blev Jack Joyce omtalt i Politiken, så han har næppe gæstet hovedstaden.
 

Tilbage til USA

I 1924 optrådte Jack Joyce blandt andet i London. (Notits i Billboard 7. februar 1925.).

Jack Joyce vendte sammen med sin familie tilbage til USA 10. januar 1925, hvor han døde 9 år senere, den 16. juni 1934.

Af en nekrolog fra 1934 i en dansk avis fremgår, at Jack Joyce "for få år siden" var på et kort besøg i København. Som det fremgår af nedenstående nekrolog i Billboard var han kommet til Europa i 1928 for at forhandle om oprettelsen af et nyt Jack Joyce Cirkus i Berlin. Denne plan strandede i starten.

Nekrolog i The Billboard 30. juni 1934:

En af de meste farverige skikkelser blandt heste- og dyredressører forlod denne verden den 16. juni, hvor John Edward Joyce, bedre kendt som Jack Joyce, døde efter flere års sygdom, hvor helbredet var blevet dårligere og dårligere. Da han optrådte i Bruxelles i 1910, blev han sparket i hovedet af en hest. Det resulterede i en nervelidelse, som sammen med andre komplikationer blev årsagen til hans død.

Jack Joyce blev født for 58 år siden i Carnegie, Pensylvania. Hans forældre, mr. og mrs. Patrick Joyce, havde gerne set deres søn ende som præst. Men den unge Jack havde andre planer og sluttede sig til Buffalo Bills wild west-show, hvor blev i næsten 10 år og blev en af de dristigste i verden til at ride utæmmede heste. Han optrådte også sammen med Will Rogers med et rytter- og lassonummer på flere teatre i New York. Der verserer et rygte om, at han slog plat eller krone for at afgøre, om han skulle satse på en karriere i filmverdenen, som den gang var i kraftig vækst, eller tage på turne i Europa. Mønten pegede på Europa. Han tog af sted og optrådte overalt på det Europæiske kontinent. I 1914 etablerede han sit eget Jack Joyces Wild West Cirkus , som turnerede i Europa i adskillige år. I Europa blev han hyldet som den første lasso-kaster og rytter på utæmmede heste, som man nogensinde havde set. Hans bukkespringende hest, Two-Steps, blev en sin tids mest berømte heste. Under krigen [dvs. 1. verdenskrig] optrådte Jack Joyce i Danmark og sluttede et tæt venskab med prins Christian, som senere blev konge. Prinsen besøgte ofte Jack Joyces cirkus, og det forekom, at han selv var blandt rytterne i forestillingen. Et af Jack Joyces kæreste minder var en diamantbesat slipsenål i form som en hestesko med en pisk ovenpå - en gave fra prins Christian. Jack Joyce kom tilbage til USA for 9 år siden og optrådte først i New York og senere i varietéforestillinger overalt i landet. I mellemtiden havde han etableret et stutteri i Albany og optrådt på udstillinger og i cirkus. Han havde en kort Europa-turne i 1928, men kom tilbage efter mindre end et år. Han havde flere økonomiske nedture og trak sig tilbage for godt 2 år siden.

Joyces første ægtefælle var Grave Gaylord, med hvem han fik datteren Evelyn, som optræder som rytter hos Cirkus Ringling-Barnum. Hans hustru døde i 1906, 6 år efter de var blevet gift. To år senere blev han gift med Viola Carrey, med hvem han fik 3 børn - John, som nu optræder med Cirkus Hagenbeck-Wallace, Violet og Maude. Såvel hustru som børn levet fortsat.

Begravelsen fandt sted fra hjemmet i Albany den 19. juni efter en ceremoni i St. Vincent de Paul's kirke. Jack Joyce blev begravet på St. Agnes kirkegård i Albany. (Forf. oversættelse)

Historien om Prins Christian lider af den svaghed, at Christian blev konge i 1912 og i øvrigt er kendt som en ganske reserveret person, som næppe har sluttet venskab med en den amerikanske cirkus-cowboy. Der er ikke i omtale i danske medier noget som helst belæg for historien om, at Jack Joyce skulle have givet prins Frederik (den senere Frederik den 9.) eller prins Knud rideundervisning. Der er i øvrigt kendt, at de to ikke havde arvet deres faders begejstring for heste. Der er heller ikke belæg for historien om, at Christian den 10. skulle have givet Jack Joyce en diamantbesat slipsenål. Så historien om Jack Joyces forbindelse til det danske kongehus er sikkert reklamefolks fri fantasi.

 En nekrolog fra en dansk avis hed det:

Hestebetvingeren Jack Joyce død i Amerika …  Mange mennesker her i landet vil kunne huske den store, flotte cowboy, hvis glansnummer var at tumle en tilsyneladende sprængvild hest i cirkusmanegen. I adskillige år var han selv cirkusejer med sig selv som programmet stjerne. Cirkus Jack Joyce gav forestillinger over det meste af Europa, især i Danmark … I Aarhus boede han en del år, der gik hans børn i skole medens cirkus kørte runde i kongeriget. Også i København, i Colbjørnsensgade, har han haft lejlighed.

"Jack Joyces bucking horse", den bukkespringende hest, var verdensberømt. Han havde bogstaveligt talt dresseret en fuldblodshest til at være vild. Nummeret begyndte med, at hans medhjælper    løjtnant Max, forgæves forsøgte at få herredømmet over det oprømte dyr, der sparkede, sprang og stejlede, så manage-smuldet stod i byger ind over publikum …   Men så entrede Jack Joyce manegen, tvang sadlen op på ryggen af uhyret og svang sig op på plads. Og straks var hesten så overvundet ydmyg og blid som alle kvindelige tilskuere under telttaget.

Jack Joyce startede sin karriere med dette nummer, han tjente sine penge på det, blev cirkusbesidder på det, og blev berømt på det. Han flækkede også panden på det. Det var lige efter krigen, i Bruxelles, at han for en gangs skyld og ganske uden egen vilje byttede roller med løjtnant Max. Lang tid lå han og ventede på at dø, men en skønne dag rejste han sig fra sygelejet og drog hjem til Amerika …

Foruden sig selv havde han flere fremragende medarbejdere i sit cirkus, bl.a. gamle Olschansky. Jack Joyce blev populær i Danmark, men havde også ærgrelser, man sagde han mishandlede dyrene, f.eks. at der var spidse pigge under sadlen på "the bucking horse". Men det var lige så ubegrundet sagt som unødvendigt at gøre, hesten var dresseret til at skabe sig indtil den følte Jack Joyce i sadlen …

Amerikas tyggegummi-industri skylder Joyce meget. Han havde altid, i manegen og udenfor, munden fuld af tyggegummi. Og børn og unge mennesker, som gerne ville ligne cirkus-helten, lagde sig efter at bruge tyggegummi.

Omkring tyggegummiet fremgår det af en nekrolog i Politiken 17. april 1934 om fabrikant Axel Engel fra chokolade- og sukkervarerfirmaet Engel og Kisky, at han havde opdaget tyggegummiet under et ophold i USA, og at han behændigt udnyttede cowbyen og cirkusdirektøren Jack Joyces popularitet til støtte for sit tyggegummi. ”Man husker endnu indpakningen med den vilde stejlende hest og rytteren, der svinger som lasso”. Så Jack Joyce har utvivlsomt sin del af æren for, at tyggegummi blev populært i Danmark.
 

Tiden i USA

Det fremgår af en artikel i Billboard den 24. januar 1925, at Jack Joyce og hans ni fuldblodsheste i begyndelsen af januar 1925 var ankommet til New York fra London efter en hård, stormfuld overfart med Cunnard-liniens dampskib California. Jack Joyce skulle optræde med Keit-Albee-showet på Hippodromen, og hans agent var H.B. Marinelli, Ltd.

Forestillingen på Hippodromen er anmeldt af Roy Charter i Billboard den 31. januar 1925. Blandt de medvirkende var blandt andet udbryderkongen Houdini og the Kuons Sisters, der af anmelderen betragtes som de 2 hovedattraktioner. Om Jack Joyce hedder det i anmeldelsen:

Jack Joyce og hans heste er netop ankommet fra London, og det er deres første optræden her. Ved eftermiddagens forestilling optrådte dyrene ikke så elegant, som man kunne forvente, formentlig fordi de har haft en hård tur over Atlanten. Der var imidlertid pænt bifald ved afslutningen af nummeret, som inkluderede skoleridt, voltige og den sædvanlige frihedsdressur. Joyce behøver ikke at føle, at hans hestes lejlighedsvise tøven skadede forestillingen i nævneværdigt omfang. (Forf. oversættelse).

I samme nummer af Billboard fortalte Fred G. Walker, at kaptajnen på dampskibet California, James Blaikie, havde mange rosende ord til overs for de intelligente cirkus-heste, han havde haft med over Atlanten. På grund af stormvejret havde det været nødvendigt at flytte dem fra midlertidige stalde på det øverste dæk til en fragtrum på et andet dæk. Hestenes superinteligente opførsel i den forbindelse var forbløffende, fortalte kaptajnen.

Billboard indeholdt den 7. februar 1925 en mere detaljeret anmeldelse af "Jack Joyce and his Wonder Horses", igen skrevet af Roy Chartier og baseret på samme forestilling som den tidligere omtalte. Det oplyses, at nummeret varede 15 minutter, og omtalen lød således:

Jack Joyce har sin første optræden i USA i mange år. Han har været i England og på kontinentet med sine heste og er kommet direkte fra London efter et forlænget engagement.

Joyces ni fuldblodsheste er langt over gennemsnittet for den slags numre men for tiden ikke på højde med J.R. Agees heste, som vi så for kort tid siden. Agees og Joyces heste udfører helt forskellige numre. Joyces nummer er af den traditionelle cirkustype, hvor dyrene udfører nogle sædvanlige rutiner.

Nummeret indledes på samme måde som Agee gjorde: med skoleridt, som varer lidt længere end det bør i en varietéforestilling. Med Jack Joyce i sadlen udfører hesten forskellige ét- og toskridts- trick til musik. Under dette nummer optrådte hesten eksemplarisk og i takt til musikken. Dernæst tager Joyce en sort hingst gennem en rutine, hvor den knæler, løber rundt om kanoner placeret i manegen og gør andre lettere tricks. Så følger et komisk nummer, formentlig fra England … Det giver et gys i forsamlingen, når et kosak-rytternummer følger, hvor rytteren udfører forskellige enestående tricks, medens hesten løbet rundt i manegen for fuld fart … Seks kvindelige ryttere af type med vejende fjerbuske og skinnende seletøj slutter nummeret med en pæn rutine hvor hestene bl.a. sætter forbenene op på kanten af pisten. Alt i alt var hestene dog noget tøvende i deres udførsel af trickene. De virkede nervøse og overspændte, hvilket kan skyldes turen over Atlanten, som sluttede for mindre end 2 uger siden … (Forf. oversættelse)


New York Hippodrome

Den 28. marts 1925 anmeldte Roy Chartier endnu en gang et program på New Yorks Hippodrom med Jack Joyce blandt de medvirkende. I denne omtale hedder det:

Jack Joyce og hans vidunderheste indleder forestillingen på charmerende vis, selvom hestene var lidt nervøse - en af den gled og mistede helt fatningen. Dyrene blev imidlertid roligere i løbet af nummeret og sørgede for, at helhedsindtrykket blev godt med flere gode tricks. Det er ikke lang tid siden, Joyce og hans heste sidst optrådte på Hippodromen. (Forf. oversættelse)

Andetsteds i anmeldelsen fremgår det, at et engagement på Hippodromen normalt varede 14 dage, og at der typisk var 11 numre på programmet.

Billboard indeholdt igen den 28. april 1935 en omtale af Jack Joyce. Denne gang var det R.C. (Jack) Carlisle, som havde indsendt følgende fra Buffalo i New York:

For nylig smuttede jeg ind af artistindgangen på Shea's Teater i Toronto for at sige hej til Jack Joyce, en af de gode gamle fra wild west-showene. Jack har optrådt i Europa i en del år. Han har nu et nummer i europæisk stil med veldresserede heste og en russisk kosakrytter. Jeg har set Cirkus Busch, Cirkus Schumann i Berlin i Tyskland, Cirkus Rentz, Cirkus Carey & Sangere og mange andre i Europa, men Jacks heste er flotte sorte fuldblodsheste helt på niveau med de bedste, man ser i Europa. (Forf. oversættelse).

I den følgende tid optrådte Jack Joyce med sit nummer med heste i frihedsdressur på markeder og for Keith-Orpheum-organisationen. (Kilde: Billboard 1. september 1951 i forbindelse med omtale af sønnen Jack Joyce jr.).

Datteren af første ægteskab Evelyn fik kontakt med sin far, da han vendte tilbage til USA. Hun har fortalt Alice Martensen, at han var relativt fattig, da han døde. Den sidste gang hun besøgte ham på hospitalet bad han hende om et par dollars. Evelyn har videre fortalt, at faderen havde Parkinsons syge. Joyce K. Brickhouse bestrider dog rigtigheden af denne oplysning.

Jack Joyce døde som tidligere omtalt den 16. juni 1934. Hans ægtefælle Viola Joyce døde den 2. januar 1969. (Oplysning fra Joyce K. Brickhouse)
 

Jack Joyce Jr.

Deres søn Jack Joyce Jr. fortsatte med at arbejde i en række cirkus.

Af oplysninger fra Joyce K. Brickhouse samt af artikler i Billboard 1. september 1951 og i Banner Line 1. november 1974 fremgår, at hans debut i manegen skete i Danmark, da han var 9 år gammel. 12 år gammel fremviste han 12 heste i frihedsdressur. Fra omkring 1920 optrådte han i sin fars cirkus i sommersæsonen. I 1929 arbejdede han som hestedressør for cirkus Ringling Bros. and Barnum & Bailey. Han fortsatte med at arbejde for Ringling-brødrene, senest i 1935 hos cirkus Hagenbeck-Wallace, som var ejet af Ringling-brødrene. I 1936 arbejdede han for cirkus Cole Bros. og i 1937 for cirkus A.G. Barnes-Sells Floto, med hvem han kom til Californien, hvor han slog sig ned og blandt andet arbejdede for Metro-Goldwyn-Mayer-filmselskabet. I 1940 købte han dyr og udstyr fra cirkus Seils-Sterling. Han videresolgte en del af udstyret til andre cirkus og brugte resten til sine egne numre. I 1943 og 1944 var han staldmester hos cirkus Rusell Bross. og optrådte også med sit eget nummer. Med kortere afbrydelser fortsatte han yderligere et par år hos Rusell Bros efter at rovdyrdomptøren Clyde Beautty i 1945 overtog cirkuset. I 1948 rejste han til Australien for at gøre et nummer med skoleridt og frihedsdressur klar til cirkus Wirth. Der fik han den ide også at optræde med kameler. Dyrehandleren Louis Goebel fra Californien havde besluttet at importerer 20 kameler fra Australien. Da han vidste, at Jack var i Australien, bad han ham tage sig af dyrene. Kamelerne og Jack Joyce Jr. kom til USA i 1950, og mindre end en måned efter ankomsten var de klar til fremvisning. For sin ulejlighed fik Jack 4 kameler til sit eget nummer, hvor han dresserede dem til at udføre en række at de tricks, som man ser heste i frihedsdressur og elefanter udfører. Resten af kamelerne, som tilhørte Louis Goebels, blev anvendt som ridedyr eller udlåne til filmindustrien. I de næste 20 år optrådte Jack Joyce Jr. som topnummer i en lang række amerikanske cirkus. Da Irvin Feld, den nye ejer af cirkus Ringling Bros and Barnum & Bailey i slutningen af 60'erne, besluttede at lave 2 omrejsende enheder af sit cirkus, fik Jack Joyce en lederstilling i en af afdelingerne. Han endte sin karriere i det nu lukkede Ringling Bros and Barnum & Baily Cirkus World i Florida, hvor han trænede kameler til at trække publikum rundt i vogne. Jack Joyce Jr. døde i 18. oktober 1977.

Flere oplysninger om Jack Joyce Jr. findes i en artikel ”Jack Joyce, Two generations” af John Daniel Draper i det amerikanske cirkushistoriske tidsskrift Bandwagon fra marts-april 2004.
 

Jack Joyces danske datter?

Af avisartikler i Jyllands-Posten og Berlingske Tidende fra henholdsvis 28. april 1986 og 2. april 1986 fremgår, at Jack Joyces datter Evelyn Joyce Cook, efterlyste en halvsøster i Danmark. Halvsøsteren havde skrevet til Evelyn Cooks bror og fortalt, at hendes moder på sit dødsleje havde betroet hende, at Jack Joyce var hendes far. Broderen smed imidlertid straks brevet væk.

Alice Martensen, som bistod Evelyn Cook med eftersøgningen, fortalte mig under en telefonsamtale 1. september 2001, at eftersøgningen ikke gav resultat. Cirkuskyndige, som hun har talt med, finder det dog meget muligt, at Jack Joyce kan have børn uden for ægteskab. Det henstår således som uvist, om den amerikanske cirkuscowboy Jack Joyce har efterkommere her i landet.
 

1. marts 2002, opdateret august 2011 / Ole Simonsen