Velkommen til eventyret bag eventyret 2001.
At rejse med cirkus forbinder mange med sol, sommer og spændende oplevelser. Os der lever dette liv elsker det, men det er ikke altid lutter lagkage.
På denne side
fortæller vi lidt om cirkuslivet bag kulisserne dag for dag. I starten er det
beskrevet ugevis, og senere dagevis, da idéen med dagbogen opstod efter vores
mange problemer i foråret.
God fornøjelse
René Mønster
Sæsonens første forestillinger starter om mandagen, vi har stor succes, men der er som altid mange smådetaljer der skal rettes, så vi er helt klar inden den store premiere om fredagen.
Fredagen oprinder, teltet fyldes med et veloplagt publikum og vi har et brag af en premiere, men en afsluttende applaus der næsten ingen ende vil tage. Premierefesten løb for en gang skyld fuldstændig som planlagt, vi havde husket det hele, selv bestik og tallerkner var der, men nu havde vi jo også haft et par år til at lære det i.
Om lørdagen var alle lidt klatøjede, og gudskelov havde vi først forestilling kl. 15. Søndag spillede vi igen kl. 15 og der blev pakket sammen, og i øsende regnvejr forlod vi den dejlige plads ved Vikingeskibsmusset for at køre til Bornholmstrafikken, hvor vi skulle over med store lastbiler om natten. De lette køretøjer skulle over Sverige.
Bornholm, Bornholm du skønne ferieø. De store træk ankom veludvillede til Rønne mandag morgen, hvor vi først skulle spille tirsdag aften. Kort efter ankomsten til øen vågnede Bornholms medier. Bornholms Tidende var på pletten først efterfulgt af TV2 og Danmarks Radio. Dejligt med sådan en medieinteresse. I løbet af mandagen kom "næsten" resten af cirkuskaravanen fra Ystad. Vi manglede to træk, de var tidlig om morgenen punkteret i Sverige, og de kom et par minutter for sent til færgen, og AK, Thessa og Henrik måtte vente 12 timer i Ystad på næste færge.
Tirsdag havde vi den store premiere, der kom et afventende publikum, som aldrig havde set eller hørt om os, og minsandten de var som resten af befolkningen, de tog godt imod vores forestilling. Bornholmerturen gik nu videre til Åkirkeby, Neksø, Svaneke, Allinge, Hasle for igen at slutte af i Rønne.
Pladserne på øen er smukke. I Rønne er cirkuspladsen i Kanondalen, som ligger lige ud til Østersøen. I Neksø var vi på byens festplads, der ligger lige ud til en sø, i Svaneke ved byens stubmølle, i Allinge få meter fra den klippefyldte østkyst, i Hasle også med udsigt til havet.
På øen havde vi mange oplevelser med sol, regn, hagl, sne og slud. Turisterne var så småt begyndte at komme til øen, og der var en stemning af forventning til sæsonen. Vi nåede da også lidt sightseeing på Nordbornholm. Helligdomklipperne i storm og 2-3 graders varme kan også have sin charme. Krystalsøen ved Hammerfyr er et besøg værd. Og så naturligvis de dejlige små byer. som alle har deres charme. I Hasle nåede vi så også at gøre os bemærkede for dem der ikke havde været i cirkus. Da vi kørte ud fra pladsen ville René undgå de bulede veje i Muleby, så cirkuskolonnen skulle igennem Hasle, men den charmerende by er knap så charmerende når man sidder bag rattet på 18,5 m. vogntog. Gudskelov var det helligdag og trafikken i byen led ingen skade.
Hjemtur fra Bornholm om tirsdagen og
tilbage på Sjælland med forestillinger i Avedøre onsdag og torsdag. Det våde
forår begyndte så småt at give kvaler da vi ankom til Vallensbæk om fredagen,
men vi klarede det uden de store problemer. Weekenden blev tilbragt i det
smukke Dragør med de idyliske gamle fiskerhuse og små stræder. Årets første
gl.daws isvaffel blev nydt på havnen, og årets første fødselsdag blev holdt.
André og Emil havde haft fødselsdag nogle dage tidligere og med en todages by
var det en god anledning til festivitas til ud på de små timer.
Glostrup stod for tur ved Glostruphallen, denne gang på en grusplads, øv for noget gris i vognene. Alt var dog lutter lagkage indtil vi pakkede sammen og vores scenevogn brød sammen. Katastrofe, katastrofe, det kunne ikke laves nu og her, og vi blev nødt til at aflyse Gladsaxe, øv øv og tre gange øv, og øverne blev værre endnu, da vi med en dags forsinkelse kom fra Glostrup blev problemmerne større endnu. Kommunen havde sat nogle store paller sten så vi ikke kunne komme ud, det medførte at vi måtte ud på græsbanen for at køre ud. Det havde imidlertid regnet kraftigt om natten så vi sad fast i den ellers så smukt anlagte græsplæne.
Videre til Lyngby og hvilket syn der mødte os. Pladsen var pløret til, fordi der havde været byggeplads indtil for et par uger før vores ankomst, så vi måtte højt op på den skrånende cirkusplads for bare at finde lidt græs at være på.
Virum, én af vores bedste byer, fik sine spor efter vores besøg. Da vi flyttede til byen begyndte det at regne ned i kaskader og vi sad i til akslerne på alle lastbiler. Falck måtte rekvireres og den rare Falckredder kørte velvilligt ind for at trække os ud, men også han sad fast, og hvad gør Falck, hvis de sidder fast, de har abonnement hos Falck. De kom en times tid efter. I mellemtiden havde det regnet så meget ,at vi stod med valget om at aflyse eller gennemføre. Pladsen var nu i sådan en tilstand at det ville ikke betyde mere for pladsen om vi aflyste eller spillede, så vi gennemførte naturligvis. Da vi pakkede sammen måtte vi atter rekvirere Falck, som trak os ud.
Fra Virum til Lundtofte, og samme problem. Vi havde vurderet at pladsen kunne bære, men ak, vi måtte have fat i Dansk Autohjælp for at få masterne op. Lundtofteborgene var glade for vores besøg, men knap så glade var dem der til daglig benyttede pladsen. Nu sætter vi vores lid til at kommunen har en smule forståelse for at vi ikke er herre over vind og vejr, og ser velvilligt på den økonomiske side af sagen.
Nu gik turen til Hillerød Øst. Dagen før ankomsten til Hillerød havde vi tjekket at vi ved indkørslen kunne tage bommen af, blot havde vi ikke set at pillen bommen var sat fast på stod fastboltet i jorden. Hele Hillerøds kollektive trafik brød sammen, da vi spærrede den lille vej, som efter indkørslen var en speciel busvej. Vi måtte få 3-4 busser til at bakke, for at komme tilbage og rundt af en anden indkørsel. Politien ankom og fik dagens billige grin. Politiet ankom igen om aftenen, en gruppe unge mennesker havde igennem hele dagen generet os, sat sig op i lastbiler, checket ud hvor der var værdifulde effekter osv. Og efter aftenens forestilling var der optræk til ballade. De flinke politifolk fra Hillerød Politi viste sig og vi kunne sove roligt, spille vores tidlige forestillinger pakke sammen og køre til Blovstrød.
I Blovstrød kom prikken over i´et. Vi skulle spille ved byens gadekær, det smukkeste område bag kirken. Det første var vores generator der sad fast til akslerne og dernæst skulle vores store 6-hjulstrukkede Magirus strække den ud, men den sad også fast. Dansk Autohjælp blev nok en gang rekvireret. I mellemtiden var det ved at udbryde en lokal borgerkrig. Det viste sig at kommunen havde anvist os et fredet areal. Byens borgere var rasende og en enkel lokalpolitiker så det meget vigtigt at optage det hele på video. Men vi fik da gennemført forestillingen for et dejligt publikum, der var glade for vores besøg. Væk fra Blovstrød, og igen med Dansk Autohjælps støtte vendte vi så cirkuskolonnen mod Værløse. Dog blev det noget forsinket fordi det tog tid at komme ud fra pladsen, så det var blevet myldretid, og kolonne kørsel og myldretid er en meget dårlig kombination.
Endelig fremme ved Værløse og en normal cirkusdag, som næste dag i Farum også var, hvor der enda blev tid til at besøge kræmmermarkedet i Ganløse. Vi kørte frem til Trørød om aftenen og efter at alle vogne placerede på en hyggelig men meget støvet ridebane sænkede freden sig over det lille cirkus. Strabadserne for denne gang syntes at være overstået. Søndagens forestilling i dejlig solskin begyndte at få humøret op igen.
Byens dejlige cirkusplads ligger lige op af
indkøbscentret, så der var mange nysgerrige barneblikke igennem hele dagen, og
om aftenen var der da også nogle stykker der var lidt for nysgerrige og troede
at de kunne snige sig ind under teltdugen, men nixen bixen, det går ikke.
Årets første rigtige sommerdag nød vi alle, vores børn
legede dejligt med byens børn, og om aftenen havde vi en speciel dejlig
forestilling, som næsten havde en stemning som til premiere. Med sådan nogle
dage kommer vi for alvor i tanke om,hvorfor vi alle synes at cirkuslivet er det
bedste.
Endnu en rigtig sommerdag. Denne dag fik vi endelig halet ind
på al det, vi var kommet bagud fra de dårlige dage med mudder og pløre. Dagen
bød kun på et lille uheld med reklamepigernes bil, men i solskin og for smukke
piger er alt meget nemmere, de fik hjælp af en mekaniker der stoppede.
Endelig en spilddag, hvilket betyder en dag, hvor vi ikke spiller. Netop som vi kørte ud af Ålsgårde, kom næste cirkus og satte deres plakater op, det var meget kollegialt gjort, sådan at vente til vi var rejst. Trist at vi ramler sammen, men det er svært at få en kommunikation igang indenfor branchen. Det ville være rart hvis vi alle kunne fordele vores besøg lidt bredere, det ville komme alle til gavn.
I strålende solskin kom vi til Dyrskuepladsen i Hillerød, hvor vi skulle spille næste dag. Dagen blev brugt til en masse praktisk. Direktionsvognen blev malet og blev forvandlet fra at ligne en kørende kæmpecigar til en frisk solskinsgul cirkusvogn. Teltet blev vasket, vogne fikset osv.
På denne plads er det ikke tilladt at have generatoren kørende, så vi fik strøm fra byen. Vi fik besøg af en herre fra elværket som satte himmel og hav i bevægelse fordi vi havde sat et gammelt strømskab til. Men hurtigt fik vi lejet et skab, der levede op til kravene. Skabet var et gammelt et, som vi ikke havde brugt i mange år.
Bagende sommer og solskin, dagen løb stille og roligt. Til forestillingen havde publikum åbenbart prioriteret deres haver højere end Cirkusteatret, men pyt det ved vi af erfaring. Når hedebølgen træder ind falder besøgstallet, og stiger støt og roligt efterhånden som folk vænner sig til at solen ikke forsvinder.
På denne store grandprixdag skulle vi spille kl. 15, så vi kunne nå at komme frem til næste by og følge slagets gang. Jonas og Henrik havde lovet at de ville tage ud og fiske aftensmaden til os alle. De var afsted kl. 5.00 men kom skuffede tilbage, ikke én eneste fisk havde lyst til at bide på deres kroge, så vi måtte istedet ty til supermarkederne kølemontre. Det blev en fin aften, som det sikkert også blev for 98% af den øvrige del af befolkningen. Vores lettiske artister følte næsten at det var dem der havde vundet. Derimod vandt vi ikke i Lynge, det var næsten vindstille og 30 grader i skyggen. Dette kombineret med diverse sammenkomster p.gr. af grandprixet, gjorde nok at Lyngeborgerne valgte anderledes. Selvfølgelig kom der nogle og vi havde trods alt en fin forestilling, med et rekordstort issalg i pausen.
(Det
internationale Melodi Grand Prix 2001 blev afholdt i Parken i
København. Konkurrencen blev vundet af Tanel Padar, Dave Benton &
Soul Militia/2XL, der repræsenterede Estland, med sangen Everybody)
Helldrivers motorshow havde deres show i byen samme tid som vores, men det betød dog ikke noget. Vi besøgte dem efter forestillingen og havde en hyggelig aften.
Forestilling kl. 10, åh det er hårdt efter en aften hos Helldrivers. Til gengæld er det dejligt at være tidlig færdige og fremme i næste by ved totiden.
Et dejligt publikum mødte os i Slangerup og de fik sig en ekstra oplevelse. Da skrædderne blev afsløret med deres ugerning, faldt den ene side af scenen ned, og de var nær skvattet på jorden. Forud for dette stod kejseren i det næsten bare ingenting, da én dreng fra publikum råbte "Du har kun underhyllere på". Den slags små oplevelser gør det levende at gå i cirkus.
Den stolte vikingeby fik for sidste gang besøg af Cirkusteatret. Vi har siden startet besøgt Frederikssund og hver gang uden det store besøg. De forrige år var der nogle grunde til det, men i år skete der ikke andet i byen, og vi må så bare sande, at Frederikssunderne ikke er vores publikum.
Den lille hyggelige by, med det smukke lille slot, kasernen, Jægerprisfesten, det er næsten som at komme til en helt anden egn af landet, det er det naturligvis også. Det er utroligt hvad en så lille bro kan gøre. Pladsen ligger ved siden af rådhuset og vi mødte kun venlige og rare mennesker.
Forventnings glæde er oftest den største. Det fik vi for alvor bekræftet. Vi havde store forventinger og glædet os til besøget på den lille ø, hvor vi skulle over tidlig om morgenen med trækfærgen fra det smukke Hammer Bakke. Da vi ankom så vi ikke en plakat på hele øen. Efter nærmere inspektion viste det sig, at de var taget ned og lagt ved siden af masterne. Vores butiksreklamer var også saboteret. Efter lidt detektivarbejde på øen viste det sig, at der er beboere på øen som ikke bryder sig om enkelte af os. Det er ærgeligt at vi kommer med glæde og smil, og så bliver mødt med rygtemaneri og sabotage. Besøget var da også mærket af handlingen. Men vi havde en god forestilling, og det afholder os ikke fra at komme igen næste år.
Vi
kom frem til byen aftenen før, så vi kunne alle, velfortjent, sove længe. Det
var en stille dag, og alt forløb som det skulle indtil om aftenen, hvor vi så kørte
til Tølløse. Vi begyndte at stille teltet op. Da masterne skulle rejses, kom en
herre fra kommunen og fortalte at vi ikke kunne være der, fordi der skulle
stilles tivoli op næste dag. Lars, vores forretningsfører og kejser, der har
ansvaret for pladserne, var for en enkelt gangs skyld ikke kørt med frem, så vi
satte teltet op på den sædvanlige plads, men Lars havde en tilladelse på at
sætte teltet op 50 m. fra denne. Så polakkerne var noget slukøret da de måtte
pille det hele ned og starte forfra, men en kvajebajer hjalp lidt på humøret.
En time før forestillingen fik vi en tragisk melding. En af vore nære venner og tidligere ansatte skuespillerinde var død, kun 32 år gammel. Hun havde været med fra den spæde start og også sat sit præg på årets forestilling. Så den var en noget trykket stemning vi gik på scenen med, men som branchen jo kræver så giver vi alt, når først vi står i rampelyset og publikum mærker intet.
Fra Tølløse til Hvalsø er der kun 8-9 km. men det blev 30-35 km.længere for nogle af os. I Hvalsø er der en lav bro, som jeg dog havde husket, men havde taget fejl, så vi måtte køre hele vejen til Roskilde og over Osted for at komme ind til Hvalsø, så teltopstillingen blev noget forsinket, men pyt det var en dejlig plads lige ved byens sø, og i bagende varme nød vi alle denne dag, og vi havde et rigtig godt stampublikum til forestillingen. Vi havde trofast besøgt Hvalsø siden første år.
Der blev skrevet cirkushistorie denne dag. Den plads som vi havde fået stillet til rådighed var ikke stor nok til vores telt. Det var dejligt vejr og vi besluttede så at spille i fri luft. Gradinet og scenen blev stillet op og det hele blev omkranset af rundsejlet så man ikke kunne se ind. Publikum tog det godt, og vi alle havde en sjov og mindeværdig oplevelse.
En stor dejlig cirkusplads i byens industrikvarter, så der var meget roligt. Det var første besøg i Viby og vi havde et forbavsende godt besøg. Vi kørte til Havdrup efter forestillingen. Et skilt blev påkørt og vi fik ødelagt lidt på en vogn, men hvad pokker det er jo det der sker.
Børn på pladsen er altid et godt tegn. Vores egne børn legede med byens børn,og der kom et pænt besøg.
Køge er
jo en storby, og vi har haft svært ved at trække folk til Køge de øvrige år. I
år havde vi stor opbakning fra både det lokale TV, radioen og aviserne og det
betød da også at vi havde et rigtig godt besøg, ellers var det for en gang
skyld en stille og rolig dag i dejligt sommervejr.
Vi lå ved Ølbycentret, og denne plads var nærmest uegnet til formålet, men vi gennemførte naturligvis, men vi skal nok finde en anden plads i Ølby næste gang.
Græs i lårhøjde, øv. Lisette vores prinsesse havde fået halsbetændelse, og var noget slatten, men som branchen jo kræver, op på scenen og spil. Dette gjorde hun flot, og publikum mærkede intet.
Endnu en dag med en halvsløj prinsesse, ellers var der intet specielt at sige om denne regnfulde tirsdag.
Det var lidt af en skuffelse, Taastrup havde været god de tidligere år, men folk havde åbenbart andre planer denne dag.
Vores
sidste dag med insitutionsforestillinger inden sommerferien. Det var rart at
spille for så mange glade børn oven på gårdsdagens sløje besøg.
De
medvirkende i sæson 2001. Som kejseren mødte man Lars Larna. Prinsessen
blev spillet af Lisette Kjeldsen og skrædderne af Gugge og Andrejs
Iljins. René Mønster havde rollen som minister og embedsmand. Narren
blev spillert af Oksana Rzivceva. Som gadebørn mødte publikum Emil
& Elvira Rziveva og Jonas B. Beck
Polsk
ekspertise gjorde at vi fik teltet op på den meget lille plads, med et lille
hus stående lidt inde i teltet. Vi kørte frem om aftenen og satte op om natten
fordi vi skulle holde konfirmation for Kim og Franck i teltet næste dag.
Ingen forestilling, men til gengæld et brag af en konfirmation der endte med diskotek for de unge til ud på de små timer.
Tidlig op, for at rydde ud i teltet så gradinet kunne komme på plads efter festen. Det blev en god dag med et rekordstort besøg i Hjortespring.
Øv igen græs til livet. Kommunen var endda blevet bedt om at slå det. P.gr. af det høje græs var vi næsten ved at køre ned i en grøft. Det er temmelig komisk at vi skal betale et depositum for en plads, det burde være os der skulle have det. Det blev dog ikke pladsens beskaffenhed der gav os merudgifter, men tværtimod nogle unge mennesker der brød ind i kassevognen og stjal min mobiltelefon. Vi kørte videre samme aften, til en brakmark i regnvejr, øv øv og tre gange øv.
Ups,
der er blevet indført hel helligdag på grundlovsdagen, det havde vi ikke tænkt
over ved planlægningen af denne dag. Det havde været bedre at spillet om
eftermiddagen. Ellers bød dagen på den knoldene brakmark ikke på nogen
specielle begivenheder.
En lille by med få indbyggere forbavsede med deres fremmøde og så oven i købet på en fodboldaften. Ved ankomsten til pladsen nåede vi at blive lidt upopulære ved at stoppe trafikken totalt i sydgående retning. Indkørslen til pladsen var meget snæver, så de store vogne måtte rangeres ind én for én og det tog sin tid.
Endelig
en plads, hvor alt er normalt, næsten helt kedeligt at der intet er at berette
fra den stevnske hovedstad.
Og
mindsanten oplever vi to næstens ens dage, heller intet specielt oplevede vi i
Hårlev.
Haslev er én af vores gode byer med et fast publikum. Vi oplevede et rekordstort CD-salg her og et dejligt veloplagt publikum.
Dalbys
indbyggertal blev vist fordoblet denne dag. Byen var mennesketom og besøget var
også derefter, men da forestillingen var gået igang kom der mange beboere
kørende for blot at se på forretningen, men købte ingen billetter. Mærkelig by,
hvor man får lyst til at sige ved afslutningen af forestillingen "Hvis vi
nogensinde skulle få rodet os herud, hvilket vi dog ikke tror, så håber vi på
et se jer og mange andre, kom rigtig godt hjem, og hils dem der ikke kom",
men jeg er naturligvis godt opdraget, så jeg nøjedes med at tænke det.
Vi
savner alle bare lidt sommer, det føles som efterår med skiftende vejr, blæst
og byger. André fik et knæk i sin ryg under forestillingen og må til
kiropraktor næste dag, det er hårdt at være skrædder.
Vi
havde fået stillet Byparken til rådighed af kommunen. Blot var der det, at
ingen i byens vidste hvor Byparken lå. Vi fandt den dog, og det gjorde byens
borgere heldigvis også.
Den
person som havde lavet vores tilladelse i Skovbo kommune havde vist sovet lidt
i timen, efter førnævnte bypark skulle vi nu ligge ved Gemsevej i Ejby, men
kommunen havde glemt at de havde solgt arealet. Vi fik så en anden plads
stillet til rådighed. Da byen er så lille blev det ikke noget problem, kun for
en enkelt emsig nabo til pladsen, der havde ondt et vist sted og ville tilkalde
politiet, de dukkede dog aldrig op.
En
hyggelig dag i en hyggelig by, hvor dagen gik med at indkøbe speedometerkabler,
da begge reklamebiler var blevet stoppet for at køre for stærkt.
Pladsen
i Fløng ligger inde midt i et villakvarter, så det var noget kringlet at komme
ind, så vi kørte af cykelstier, og også her blev vi stødt på en enkelt emsig
borger som alarmerede politiet der så kom under forestillingen. De tog dog det
hele med et smil. Endelig virker vores mailsystem igen. Der kom en mail omkring
dagbogen her. Det var en herre fra Dalby der vist følte sig lidt såret over min
bemærkning omkring vores besøg dér. Samtidig nævnte han, at jeg på denne side
ikke skrev særlig meget positivt. Denne side er ikke en reklameside for vores
forestilling, men forbeholdt folk der har en interesse i cirkuslivet.
Naturligvis har vi masser af dejlige oplevelser, men jeg føler ikke at det er
spændende for folk at læse om hvor tit vi griller, har vandkamp med børnene og
på andre måder hygger os nøjagtig som alle andre mennesker gør om sommeren. Og
lad det være sagt, trods alle de strabadser og problemer vi kommer ud for, så
elsker vi alle dette liv, hvis ikke gjorde vi noget andet.
To
punkteringer kostede det at komme ind på denne plads, men det var nu mest min
egen fejl, jeg havde ikke set den rigtige indkørsel og tog én i stedet med et
meget skarpt sving og et par dæk skrabbede mod noget så de eksploderede. Dagen
gik ellers med at være på auktion for at prøve at få fat i en gammel
militærlastbil, men desværre uden held.
Endnu
en "herlig" brakmark, hvor vi rigtig kunne sidde fast i jordknoldene
med bilerne. Belægningsprocenten i det sidste stykke tid har ikke været for
god, det mærker vi altid før sommerferien, men vi længtes alle efter et større
publikum.
Et
større publikum fik vi her, og hvilket publikum. Det var næsten som en premiere
at spille i den lille by med omkring 800 beboere. Stemningen skyldtes måske at
alle kendte hinanden. Samme by var på forsiden af Ekstra Bladet denne dag, hvor
den lokale præst havde afviste at døbe et barn der græd for meget, så man må
sige at det var en begivenhedsrig dag.
Nu
var bøtten vendt og publikum mødte op. Vi lå på den hyggelige plads ved Møllen.
Jeg
fik besøg af én af mine bekendte fra da jeg boede i området, han havde sin
"lille" hvalp med, en New foundlander på 90 kg. og han synes åbenbart
at han kendte mig så godt at han forvekslede mig med en hunhund og jeg fik den
store hunds hovede helt op til mit da den hoppede op på mig. Bortset fra denne
lille sjove episode skete der ikke noget bemærkelsesværdigt den dag.
Ørnebjerg
Ridestadion er noget besværlig at komme til og fra, da man skal køre henover
selve ridebanen, men vi klarede den uden skader.
Bag
den smukke præstegård og med et træ inde i teltet havde vi en hyggelig dag i
Skævinge, der har skrevet cirkushistorie for mange år siden, da Brdr. Schmidt
havde deres verdenspremiere i den lille stationsby. Jeg havde møde med mine
polske arbejdere, og én af dem havde fået en bøde for at køre for stærkt, og
han mente at jeg skulle betale hele bøden fordi han kørte i min bil, hvor
speedometeret ikke virkede. Vi var ikke enige og han sagde op og tog sin bror
som også var ansat med hjem til Polen.
To
dage uden forestilling, herligt med lidt fri og sankt hanshygge. Dagene blev
brugt på at lade op, men også lidt praktisk, male vogne ordne stakit osv. Vores
to polske brødre pakkede og kørte hjem, men med et ønske for Cirkusteatret om
en god fremtid. Det var lidt vemodigt, da den ene havde fungeret som teltmester
i tre år. Lidt snak i krogene afslørede at han vistnok havde private problemer
og det var udslagsgivende for at tage hjem, og ikke en diskussion om 750 kr.
Rigtig
mange mennesker var i år mødt op til det årlige kommunale arrangement,og vi
havde en fantastisk forestilling.
Et ordentlig ryk at køre, men det gik godt, også med at få teltet op. Jeg har altid lidt spekulationer over pladsen i Hundested, da underlaget er sand, og jeg har været der tidligere hvor teltet ramlede sammen tre gange under en opsætning. Dette skete ikke nu, det var herligt vejr og hedebølgen var for alvor sat ind. Publikum var nu rigtige feriegæster. P.gr. af kontroverser med Tisvilde Statsskovdistrikt kunne vi i år ikke komme til Liseleje, men glade var vi da vi så at mange af vores faste publikum derfra havde taget turen til Hundested. Lisette der er fra Hundested havde sørget for den lokale opbakning.
Godt besøg og god stemning.
Da vi ankom til pladsen lå der nogle store sten for indkørslen til pladsen, så vi måtte ned af en stejl bakke, kommunen lovede at flytte stenene fordi de også blokerede for publikums parkering, men de blev åbenbart ikke flyttet mens vi var i Gilleleje, så publikum kom ind bagfra og havde besvær med at finde billetlugen der var placeret ud til den normale parkeringsplads. Om lørdagen var vi engageret til at lave et show i Nordsjællands Sommerpark, hvor vi alle havde en dejlig dag.
Det er en helt anden befolkning hernede i det sydsjællandske. Alting virker hyggeligt, og befolkningen er særdeles venlige. Det var et godt stampublikum der mødte os og stemningen var høj.
Det var noget af et forsøg. Der havde ikke været cirkus på Bogø i mange år, og det gav et tilfredstillende resultat. Befolkningen var glade for at der skete noget på øen, og vi blev inviteret til at komme til øen næste år i forbindelse med et arrangement. Feriegæster i cirkus indfandt sig og der var pludselig mange børn i cirkus.
En
stille og rolig dag, hvor vi lå på havnen, dog med nogle truende skyer.
Det var for cirkus et perfekt vejr at komme til det godt
besøgte Marielystområde. Vi havde et bredt publikum af naturligvis danskere,
men også svenskere, nordmænd, hollændere og tyskere vovede sig ind og se vores
forestilling med dansk tale. De gik alle tilfreds hjem med en god oplevelse,
også selvom de ikke forstod vores sprog. Da vi pakkede sammen ankom vores to
nye polske arbejdere, og resten af polakerne var i godt humør, efter at de
havde lavet tre mands arbejde de sidste par uger.
Så
hoppede vi lige over til Lolland. Vi skulle vistnok have taget Sakskøbing på et
andet tidspunkt end i ferien for byen virkede temmelig tom. Vores to nye folk
havde fået deres sag for, de havde aldrig arbejdet i cirkus eller været uden
for Polen, men de tog det hele med godt humør.
Vi
kunne kun konstatetere at Maribo og Sakkøbing var i samme bås.
Anderledes
så det ud her, der var mange turister og vi havde et godt besøg.
Vi
havde lavet en lille byttehandel med Lalandia, så vi var en 10-stykker der tog
ud og hyggede os i badelandet, legede turister, mens regnen silede ned udenfor.
Billetbestillingen så sølle ud om aftenen, men folk dukkede op på havnen fra
nær og fjern og kom indenfor, det var bestemt ikke sidste gang vi kom til
Rødby.
Udfra sidste års besøg i Nykøbing var det ikke de store forventninger vi havde til denne dag. Vi blev derfor glædelig overrasket over tilstrømningen her i den Lollands-Falsterske hovedstad. På vejen til byen eksploderede kioskvognens ene hjul nok en engang og Aleksander vores mekaniker var kørt en anden vej, så han fik sig en ekstra lang morgen for at køre tilbage og skifte det. Ellers var det den store dækskiftedag, en lastbil, to personbiler, kassevogn og kioskvogn fik nye dæk.
Vi havde fået tilladelse til at sætte vores brandslange på én af byens brandhaner, men det var over en vej, hvor folk havde meget svært ved at overholde fartgrænserne. Det betød at der sprang et vandrør nede i jorden og vandet fossede ud over vejen. Så vi fik ikke mere vand fra den hane, men heldigvis var der en venlig dame som havde en vandhane vi kunne slutte os til. Ellers vil vi nok huske pladsen i Nr. Alslev for de mange kirsebærtræer der var modne, uhhmmmm.
Stege
er én af vores faste byer, og vi mødte da også vores trofaste publikum, som
trods at der havde været cirkusbesøg 11 dage før også kom og så vores forestilling.
Også her mødte vi vores gode trofaste publikum på én af landets smukkeste pladser direkte ned til vandet. Det var én eller hård dag. Vi var nogle stykker som var i nordsjælland og lave et show, og på pladsen var der problemer med nogle kabler der var gået i stykker, så nogle nye måtte skaffes i København. Reklameholdets bil var brudt sammen i Høng, så stakkels Aleksander måtte i løbet af natten køre derop for at lave den.
I år kom vi til Næstved på egen regning og risiko, de andre
år havde vi været der i forbindelse med festugen, så det var med en vis
spænding om vi kunne trække folk til. Det kunne vi, vores tidligere gæstespil
havde slået vores navn fast, og publikum havde ingen problemer med at finde os
selvom vi var et andet sted i byen end vi plejede. Dagen bød så ellers på besøg
af sidste års prinsesse.
Der var udøvet hærværk på vores reklametavler i hele byen,
og billetbestillingen så katastrofal ud samtidig med, at det var bagende varmt.
For at dulme bekymringerne lidt tog vi til BonBon-Land og hilste på vores
andre cirkuskolleger. Det var med stor glæde da vi kom tilbage og så at
billetbestillingsbogen var fyldt godt op, og vi havde et dejligt veloplagt
publikum. Vi fik også en glædelig opringning fra Cirque de Soleil som
inviterede os ind til deres forestilling.
Hedebølgen
var på sit højeste og besøget var mærket af det.
Et
andet cirkus nærmer sig Sjælland og det fik vi at mærke her, da der var
plakateret godt og grundigt. Vi lå som sædvanlig ved stranden og det var
dejligt i den hedebølge. Vores reklamehold var kørt i stykker på Fyn uden
telefon, så det var en meget kort melding vi fik og kunne kun tage over og
finde dem. Det var noget så simpelt som en koplingspedal der var knækket, det
krævede et svejseværk, så turen måtte gå tilbage næste dag med en repareret
pedal. Vi fik en ny (og meget gl. bil), så vi ikke skulle tilbage efter
kassevognen mere. En to-dages by i den stegende hede var ikke dårligt og vi fik
lejlighed til at bade lidt om aftenen.
Endnu
en kollidering med andre plakater og bagende varmt. Reklameafdelingen havde nu
fået en telefon med, og nu var det gal med køleren, så de måtte vende hjem uden
at være færdige. Pokkers til problemer lige hvor vi har en bro imellem os.
Motivationen for at skrive dagbogen har manglet. Det har gået sløjt siden sidst jeg skrev. Vi kom til Fyn og havde et par overliggerdage. Den første dag ville jeg besøge Alakazam der bor i Ullerslev, hvor vi havde Fynspremiere, men ak og ve, da jeg ringede på døren for at besøge ham og Ruth, blev jeg mødt af en trist Ruth, der meddelte at Henry var død dagen før efter lang tids sygdom. Alakazam var én af de største blandt rigtige professionelle tryllekunstnere, han havde haft en livslangt karriere som tryllekunstner og har været til stor inspiration for min aldersgruppe.
Vi besøgte Ullerslev og Kerteminde, skulle have spillet i Munkebo, men to timer før forestillingen fik én af vores artister en opringning fra Gentofte sygehus at hans kone var blevet indlagt med brækket ryg, så han kørte i fuld galop til Sjælland, vi andre brækkede ned og kørte til Årslev, hvor vi næste dag skulle spille og havde prøver for at erstatte ham. Midt i prøverne ringede han glad og sagde at han var på vej, og at hun kun havde brækket en arm så vi spillede samme aften som normalt. Derefter videre til Langeskov, Ringe og 3 dage i Munkemose i Odense, det var næsten som en ferie. I øsende regnvejr spillede vi i Tommerup, hvor vi ved ankomsten til byen kørte til to forkerte pladser, og det er sin sag at vende på smalle veje med et langt vognttog.
Da vi lå i Kerteminde tog jeg den største beslutning siden starten af Cirkusteatret. Cirkusteatret har sin sidste forestilling i cirkustelt den 16. september i år. Det var en vemodig, men velovervejet beslutning. Besøget har ikke udviklet sig i de sidste tre år, så jeg har set i øjnene at denne form for cirkus ikke kan klare sig uden støtte. Vi har prøvet alt, Kulturministeriet, Dansk Artistforbund, Teaterrådet, private virksomheder, diverse kommuner og amter, men intet er lykkedes. Det er paradoksalt når vi oplever et publikum der kommer med rosende ord som "Det er det bedste vi nogensinde har set, hvor er det synd at der ikke kom flere". Efter sæsonen pakker jeg teltet ned og fortsætter Cirkusteatrets aktiviteter i storcentre og på skoler/institutioner. Hvis det viser sig at der dukker muligheder for støtte op, ja så er jeg klar til at rykke ud med det samme.
Det lyder måske som den rene elendighed, men beslutningen om at stoppe har givet ny energi og vi kører forestillingerne med samme entusiasme som hidtil.
Vi er nu i det mørke Vestjylland efter at have krydset Jylland med stop i Vejle, Jelling, Give, Ølgod og nu Tarm. Det er utroligt at mærke den forskel der er på befolkningen. I Jelling oplevede vi en stemning som var det en premiere og herovre sparer publikum på klapsalverne, men til gengæld giver de deres tilkendegivelse når de går ud af teltet.
Vores hovedrolleindehaver er blevet syg og er ikke med på turneen længere. Jeg selv har overtaget rollen som kejser, og vores reklamepige er hoppet ind i min rolle som minister, dog er hun hofdame. The show must go on, publikum mærker intet og vi har da også formået at holde forestillingens kvalitet.
Det lakker mod enden af Cirkusteatrets eksistens, og motivationen for at skrive i dagbogen er ikke så stor. Siden sidst er der endnu en medarbejder der er faldet af i svinget. Jeg har aldrig haft sådan en sæson med så stor frafald, det er som børnesangen om de ti små cyklister. Trods et elendigt besøg og viden om at vi nærmer os afslutningen er der en god stemning, og forestillingen bliver sjovere og sjovere både for os på scenen men også for publikum. Meget af tiden går nu med at planlægge efteråret og julen. I efteråret skal vi ud med en tremandsudgave af Kejserens nye Klæder, hvor vi spiller for institutioner og i storcentre.
Vi har siden sidst spillet i mange byer i Sønderjylland og vi er nu på Fyn. I tirsdags måtte vi aflyse p.gr. af den uhyggelige bombning i USA. Vi var i Nr. Åby og byen var mennesketom fra kl. 16. Jeg er glad for at der kun kom få, som vi måtte skuffe, for det ville ikke være rart at være på scenen med viden om hvad der var foregået.